Musicon Roskildes nyeste kreative bydel

Roskilde Kommune købte den nedlagte betonvarefabrik Unicon i 2003 og har gennem næste 25 år udviklet arealet til en levende bydel med både bolig og erhverv. Der har været lagt meget vægt på, at kultur, borgerinddragelse, bæredygtighed og genbrug skulle spille en stor rolle i udformningen af området, Flere kreative kulturpersonligheder, byudviklere, fonde og iværksættere har lagt hjerte og energi i at skabe bydelens identitet, og projektet har vagt opmærksomhed langt omkring og resulteret i flere priser.

Der er så meget at se, og der sker så meget, så derfor er vores billedsamling delt op i flere temaer.

Fotograf Niels Jørgen Rasmussen

Skoler og Kultur paa Musicon
Skoler og Kultur paa Musicon
Skoler og Kultur på Musicon

Ragnarock er museet for pop, rock og ungdomskultur og blev indviet i 2016. Der er omkring 100.000 besøgende om året. Her kan man gense og genhøre idolerne fra sin ungdom, og unge kan prøve at forstå, hvad generationer før dem var grebet af.

Ideen til Roskilde Festival Højskole blev fostret i 2004, men først i 2019 blev dørene slået op i den ombyggede Hal 9. I dag er der over 100 elever og mange årlige koncerter, talks og kurser, der gør stedet til et kulturelt trækplaster.

Både Ragnarock og Højskolen har sammen vundet en stribe internationale priser.

Åben Dans har siden 2008 været Roskildes Egnsteater og haft til huse i Laboratoriet. I løbet af nogle år rykkes scene og øvelokaler sammen med Roskilde Festival Gruppen ind i et nyt byggeri.

KunstSmedjen med galleri, scene og cafe er åben hver dag. Det er Erik Schwarzbart, der er daglig leder.

Teknisk Skoles nyeste bygninger ligger for enden af Rabalderstrædet, og den gamle administrationsbygning fra betonfabrikken indgår også i hele komplekset, der langs motorvejen strækker sig fra Køgevej til Maglegårdsvej.

Foto: Niels Jørgen Rasmussen

Det findes ogsaa på Musicon
Det findes ogsaa på Musicon
Det findes der også på Musicon

Det er altid spændende at besøge Musicon, der dukker hele tiden nyt op og gammelt forsvinder. Der er mange eksperimenter, og det har der været i alle årene.

Højt og lavt byggeri blander sig med hinanden, og overfladernes struktur og farver er forskellige. Kunst og design er tænkt ind overalt og der er uventede spejlinger og Roskildes flotteste m/k toilet. Der er en klatreskov og der er lækre kager, der er altid noget at kigge på og nyde.

Foto: Niels Jørgen Rasmussen


Bolig og Erhverv paa Musicon
Bolig og Erhverv paa Musicon
Bolig og erhverv på Musikon

Kombinationen af bolig-og erhvervsbyggeri sætter kulør på Musicon. De blandede boligtyper har forskellige overflader, størrelser og højder. De højeste bebyggelser er langs Rabalderstrædet og højden falder så ud mod kanten af hele området.

Det er lagt stor vægt på brugen af genbrugsmaterialer. Resterne fra det gamle byggeri og den gamle beton er blevet knust ned i størrelse og blandet i ny beton, og affaldsskure er opført af 90% genbrugsmaterialer.

Containerstriben er et handelsstrøg i skibscontainer på lejet jord. Her kan små specialforretninger lettere overleve. De kan indrette sig som de vil og for billige penge forsøge at starte ny virksomhed. Der er en lejerforening, der sørger for vedligeholdelsen af trægågaden og udearealer.

Foto: Niels Jørgen Rasmussen


... før det blev Musicon
... før det blev Musicon
Før det blev Musicon

Betonvarefabrikken Sjælland blev anlagt af FL Smith-koncernen på kanten af grusgraven ved Sdr.Ringvej. Det var den største betonvarefabrik i Roskilde og omegn og havde 100 medarbejdere i 1972. Her blev produceret store betonelementer, trapper og kloakrør til udbygningen af Københavns vestegn. Der blev også lavet specialopgaver og mindre fliser.

Efter inspiration fra USA indført koncernen færdigblandet beton, og de blå-og hvidstribede betonkanoner kørte overalt.

Firmanavnet skiftede til Unicon, og da arealet blev solgt 2003, ændrede kommunen det til Musicon, det skulle nemlig udvikle sig til Roskildes nyeste musiske bydel.

Foto: Niels Jørgen Rasmussen

Beton på Musicon
Beton på Musicon
Beton på Musicon

På Søjlepladsen foran Rockmuseet står betonstøtterne til den store løftekran, der håndterede de tunge elementer, dengang der var betonvarefabrik. De er nu blevet helt ikoniske for området, og beton spiller stadig en stor rolle i byggerierne på Musicon.

I Rabalderparken er regnvandshåndteringen og skaterbane er kombineret i fin beton, siddepladser og bænke og et afsluttende vandfald er af beton. Her er numseformede sæder støbt i alle størrelser. I Rabalderstrædet dæmpes trafikken af hvidt beton, der ”flyder” mellem det, der var laboratoriet på betonfabrikken og administrationsbygningen. Længere fremme er der siddepladser, betonbjælker, hvor overfladen er med aftryk af støbeformenes træ.

Foto: Niels Jørgen Rasmussen

Musicon Regnvandshåndtering
Musicon Regnvandshåndtering
Regnvand på Musicon

Når det regner kraftigt på Musicon belaster det ikke det kommunale kloaknet. Vandet forsinkes og ledes af kanaler hen til Rabalderparken og ender i en sø.

Overalt på arealet er der også steder, hvor vandet kan sive ned, og nogle af bygningerne har grønne tage, hvor plantevækst kan opsuge og holde på og forsinke afløbet. I alt er der 445 m. vandkanal af den fineste beton i skaterbanekvalitet.

Her er virkelig en rigtig moderne legeplads med hængekøjer, trampoliner, bænke, grillriste mm.

Roskilde Kommune fik i 2012 Byplanprisen for anlægget og den samlede udviklingsstrategi for Musion.

Fotos Niels Jørgen Rasmussen

Musicon Kunst og Udsmykning
Musicon Kunst og Udsmykning
Musicon Kunst og udsmykning

Under bydelens udvikling har det været spændende at følge alle de sjove plankeværker, alle de uventede farvesætninger og pop-up udstillinger, der har været.

Før Ragnarock lå der den første kunstsmedje, der også udstillede workshops i det fri. Det har aldrig været kedeligt at komme på Musicon.

I den nuværende Kunstsmedje har der også været skulpturkursus, og den store hal har i mange år huset mange kunstneres salgsudstillinger og julemarkeder med kunsthåndværk. Der have været store graffitimalerier på hallernes ydervægge. Også farvesætningerne og strukturen på de nye byggerier bidrager til den dynamiske oplevelse.

Museet for Samtidskunst og Roskilde Festival Gruppe har budt ind med erfaringer og kompetencer og forankret kunsten i bydelen.

Fotos Niels Jørgen Rasmussen