Her kan du se en af Knud Henkers mange film. Nu med kommentarer af Niels Jørgen Rasmussen.
Nu skal vi se film!
Sparekassedirektør Knud Henker brugte som ung medarbejder i Roskilde Sparekasse en del tid på at optage 16 mm film. Han var fascineret af filmmediet og så mulighederne i at lave kortfilm, som folk gerne ville se, med indtryk fra lokale begivenheder og gadebilleder. Det var god PR for sparekassen, at den interesserede sig for den almindelige Roskildeborgers liv. De såkaldte sparepropaganda-film blev meget populære og blev vist på skoler og i forsamlingshuse i Roskilde og rundt omkring på Sjælland.
Mandag d. 23. februar 2026 kl. 19 viste vi nogle af de 16 mm film, som Knud Henker optog fra 1930’erne og frem. Det skete i Jakobskirken, Astersvej 11, 4000 Roskilde, hvor Niels Jørgen Rasmusen kommenterede de gamle stumfilm.
Niels Jørgen Rasmussen viste også en videooptagelse fra Østervangsskolens første årsfest i 1972 med skoleinspektør Mark Jensen og lærere, som optræder.
Rabalderstræde: Fra Rock-Mytologi til Roskildes Kreative Hjerte
Faktaboks: 5 Vigtigste Pointer
1. Navnet er en hyldest: Gaden er opkaldt efter Gasolin’s hit “Rabalderstræde” fra 1975 for at signalere en kreativ og larmende bydel. 2. Fra beton til byliv: Hele Musicon-bydelen er bygget på grunden, hvor betonvarefabrikken Unicon tidligere lå. 3. Udvikling uden facitliste: Bydelen er skabt uden en fast masterplan, men gennem en fleksibel model med “spilleregler”, hvor brugere og iværksættere har formet udviklingen. 4. Prisvindende park: Rabalderparken kombinerer leg og skating med avanceret klimatilpasning, der kan håndtere enorme mængder regnvand. 5. En by for alle: En bevidst blanding af ejer-, leje-, ungdoms- og almene boliger sikrer, at Musicon er en bydel for mange forskellige mennesker og generationer.
En Gade Født af en Sang
Der er gader, der opstår af praktiske årsager, og så er der gader, der fødes ud af en drøm. Rabalderstræde i Roskilde hører til den sidste kategori. Navnet er ikke tilfældigt. Det er en direkte og bevidst hyldest til Gasolin’s ikoniske rocksang fra 1975, der maler et billede af et pulserende og larmende gadeliv. Allerede inden det første spadestik blev taget i den nye bydel Musicon, var navnet en programerklæring: Her skulle skabes et sted, der brød med pæne, velordnede byrum. Her skulle den kreative larm ikke dæmpes, men tværtimod være selve bydelens puls. Rabalderstræde var fra starten tænkt som et sted, hvor “larmen er musik”.
Fra Betonørken til Kreativ Oase
For blot et par årtier siden var området en 250.000 kvadratmeter stor betonørken, hjemsted for betonvarefabrikken Unicon. Da fabrikken lukkede, stod Roskilde Kommune med en enestående mulighed. I stedet for at jævne alt med jorden og starte forfra, valgte man en radikalt anderledes vej. Man besluttede at bevare den rå, industrielle sjæl og lade den danne fundamentet for en ny, kreativ bydel.
Det mest bemærkelsesværdige var, at man droppede den traditionelle, fastlåste masterplan. I stedet introducerede man et “spil” med en spilleplade (den gamle fabriksgrund), nogle spilleregler (visionen om en kreativ og levende by) og en åben invitation til spillerne: kunstnere, iværksættere, foreninger og kommende beboere. Et lille sekretariat på rådhuset agerede som kurator, der sagde ja til de gode ideer og nej til det, der ikke passede ind i visionen. Midlertidighed blev et nøgleord. Skatere var blandt de første, der rykkede ind og forvandlede en tom betonhal til et levende samlingspunkt. Senere skød den charmerende Containerstribe op, hvor små butikker og caféer kunne etablere sig i ombyggede skibscontainere med lav risiko. På den måde voksede kulturen og livet frem fra bunden, længe før de permanente byggerier stod klar.
Gaden Tager Form
Rabalderstræde er i dag Musicons rygrad. Den strækker sig fra Roskilde bymidte i nord til Dyrskuepladsen i syd, hvor Roskilde Festival hvert år folder sig ud. Arkitekturen langs gaden er en samtale mellem fortid og nutid. Nye byggerier bruger materialer som rå beton og farvetoner, der nikker anerkendende til den industrielle arv. En af de vigtigste spilleregler er, at alle bygninger skal have åbne og aktive facader i stueetagen. Store vinduespartier, butikker, værksteder og caféer sikrer, at livet flyder fra bygningerne ud i gaderummet og skaber en tryg og levende atmosfære.
En af bydelens største stjerner er Rabalderparken. Den er et internationalt anerkendt mesterværk i, hvordan man forener sjov med alvor. Parken er designet til at kunne opsamle og forsinke enorme mængder regnvand ved skybrud. Men i tørvejr er den et gigantisk mekka for leg og bevægelse. Regnvandskanalerne er formet som skaterbaner, et stort betonbassin fungerer som en skate-bowl, og overalt er der trampoliner, hængekøjer og parkour-elementer. Bæredygtighed er ikke en usynlig teknisk installation, men en synlig og legende del af hverdagen. Børn og unge skater bogstaveligt talt i klimatilpasningsanlægget.
Et Virvar af Virksomheder
Erhvervslivet på Rabalderstræde er lige så mangfoldigt som bydelen selv. Det er et omhyggeligt kurateret økosystem, der spænder fra store kulturelle fyrtårne til små, uafhængige specialbutikker. I den ene ende finder man RAGNAROCK, Danmarks museum for pop, rock og ungdomskultur, hvis gyldne bygning er blevet et vartegn for hele området. Lige i nærheden ligger egnsteatret Aaben Dans og Roskilde Festivals hovedkvarter, hvilket cementerer den tætte forbindelse til musikken og kulturen.
Mellem disse giganter summer det af liv. Her ligger grafiske designbureauer, plakatbutikker, specialkafferisterier og hyggelige spisesteder. I den fortsat populære Containerstribe finder man alt fra et mikrobryggeri og en genbrugsbutik til et yogastudie og en tatovør. Hele området er tænkt som en rugekasse for iværksættere, og i erhvervshuset “Samspillet” sidder små startups side om side med etablerede firmaer og deler kantine og ideer.
Menneskene i Gaden
En af de største succeser for Musicon er skabelsen af en ægte “blandet by”. Fra starten var målet at undgå en ensartet bydel og i stedet skabe et sted, hvor forskellige generationer, indkomster og livsstile kunne mødes. Det er lykkedes gennem en usædvanligt bred vifte af boligformer. Her er moderne ejerlejligheder med store altaner, men også rå lejeboliger i ombyggede skibscontainere.
Et centralt projekt er “Den Røde Tråd”, et alment byggeri designet som et “Generationernes Byhus”. Her bor familier, seniorer i bofællesskab og unge under samme tag. Over 200 ungdoms- og studieboliger sikrer en konstant strøm af ung energi, mens bofællesskaber som “Rullestenen” og “urbant selvbyg”-projekter tiltrækker kreative sjæle, der selv vil designe og bygge deres hjem. Resultatet er en befolkning af studerende, dataanalytikere, børnefamilier og aktive seniorer, der alle har valgt stedet til for fællesskabet og den dynamiske atmosfære.
Fremtiden for Larmen
Musicons succes er ikke kommet uden vokseværk. I takt med at bydelen modnes, opstår der nye dilemmaer. En intens debat om fremtiden for Hal 9, en af de sidste store, rå betonhaller, illustrerer perfekt den centrale spænding. Da Roskilde Festival ønskede at omdanne hallen til deres nye hovedkvarter, protesterede mindre kulturaktører. De frygtede at miste et af de sidste store, fleksible og billige rum, der netop gjorde bydelens tidlige, eksperimenterende fase mulig.
Konflikten er en kamp om Musicons sjæl. Bydelens succes blev bygget på midlertidighed og plads til græsrødderne. Nu tiltrækker den store, stabile institutioner, der kræver permanente rammer. Fremtiden for Rabalderstræde afhænger af evnen til at balancere behovene hos de store og de små, så der fortsat er plads til det uforudsigelige og skæve. Kun sådan kan Rabalderstræde forblive et sted, hvor larmen er musik for de kommende generationer.
Der er tit nogle der spørger hvilke veje der hører til Syd for Banen. Her kan du finde en oversigt, hvor vejene er tegnet ind på et lille kort. Vi arbejder på at gøre den komplet.
Eriksvej i Roskilde er mere end bare asfalt og fortove. Den er et levende stykke byhistorie, der fortæller om en tid med rygende skorstene, driftige fabrikker og drømmen om et bedre liv. Engang en mudret kirkesti ved navn Kamstrupsti, blev den en pulserende industriel livsnerve, der var med til at forme det Roskilde, vi kender i dag. Dette er historien om en vej, der afspejler byens egen rejse – fra landbrug til industri, fra forurening til fornyelse, og fra arbejderkvarter til moderne bydel.
5 vigitge
Fra hellig sti til industrivej: Oprindeligt var vejen en “kirkesti” for bønder fra Kamstrup. I 1973 blev den officielt omdøbt til Eriksvej som symbol på byens vækst og forandring.
Garveriernes højborg: Eriksvej var centrum for Roskildes store garveriindustri. Fabrikker som Chromlæderfabrikken og FDB’s Garveri skabte hundredvis af arbejdspladser, men også alvorlig forurening.
“Roskilde-syge”: I 1920’erne førte forurening fra Chromlæderfabrikken til en sundhedsskandale, hvor byens drikkevand blev forurenet, hvilket tvang kommunen til at investere massivt i ny infrastruktur.
Drømmen om et hjem: Som svar på bolignøden efter 2. Verdenskrig blev det enorme boligbyggeri Ringparken opført lige ved siden af industrien – en “by i byen” med moderne lejligheder og grønne områder.
Fra fabrik til kultur: I dag er de gamle industrigrunde omdannet. Hvor der før var fabrikker, finder man nu boliger, kreative erhverv som i Musicon-bydelen, og kulturelle institutioner som spillestedet Paramount.
Forestil dig en tid, hvor Roskilde sluttede ved jernbanen. Syd for skinnerne lå marker og gårde, og gennem landskabet snoede sig en sti. Det var Kamstrupsti. I århundreder var den en livline for bønderne i den lille landsby Kamstrup, der brugte stien til at komme til Vor Frue Kirke. Det var en vej defineret af kirkegang, hestevogne og årstidernes skiften.
Men i slutningen af 1800-tallet begyndte en ny tid. Industrialiseringen kom til Roskilde, og byen voksede ud over sine gamle grænser. Området “syd for banen” blev udset til at huse byens nye, store industrier. Langsomt men sikkert forvandlede den fredelige Kamstrupsti sig. Den blev bredere, mere trafikeret, og snart lå de første fabrikker side om side langs vejen. I 1973 var forvandlingen total. Stien, der var blevet opslugt af byen og skåret over af nye ringveje, fik officielt navnet Eriksvej – et moderne navn til en moderne vej.
Røg, Larm og Arbejdspladser
I første halvdel af 1900-tallet var Eriksvej synonym med industri. Især én branche dominerede: garverierne. Roskilde var kendt i hele landet for sin læderproduktion, takket være byens mange naturlige kilder, der leverede det vand, som garvningen krævede. Store virksomheder som A/S Chromlæderfabrikken Jørgen Winther og FDB’s Garveri etablerede sig på Eriksvej og blev hurtigt nogle af byens største arbejdspladser.
Her blev der produceret “Bjørnelæder” til skosåler, og duften – eller stanken – af garvning hang tungt i luften. Det var en tid med stolthed over den industrielle fremgang, men medaljen havde en mørk bagside. I 1920’erne blev byen ramt af “Roskilde-syge”, en epidemi forårsaget af, at Chromlæderfabrikkens spildevand sivede ned i byens drikkevand. Skandalen var en brat opvågning. Den tvang bystyret til at gribe ind, rense den forurenede grund og investere store summer i et moderne vand- og kloaksystem. Det var en dyr, men nødvendig lektie om industriens omkostninger.
Udover garverierne husede vejen også andre giganter. Roskilde Madrasfabrik, lokalt kendt som Rosma, producerede senge og madrasser i næsten 80 år. Betonvarefabrikken Sjælland skaffede arbejde til hundredvis af mænd, og dens gamle grund er i dag forvandlet til den kreative bydel Musicon.
En By i Byen
Efter 2. Verdenskrig stod Roskilde, som resten af Danmark, over for en akut boligmangel. Folk flyttede til byerne for at arbejde, men der var ingen steder for dem at bo. Løsningen blev socialt boligbyggeri i stor skala. Lige vest for Eriksvejs industrier, på en mark der tidligere lå i byens udkant, skød et ambitiøst projekt op: Ringparken.
Visionen var at skabe en “by i byen”. Her skulle der ikke bare være boliger, men alt, hvad en moderne familie havde brug for: butikker, vaskeri, børnehaver og store, grønne fællesarealer. Fra 1949 til 1963 blev der bygget næsten 600 lejligheder. For sin tid var de topmoderne – nogle af de første havde endda køleskab!
For beboerne i Ringparken var livet en blanding af idyl og industri. På den ene side havde de lys, luft og moderne bekvemmeligheder. På den anden side levede de dør om dør med de larmende og lugtende fabrikker på Eriksvej. Denne tætte sameksistens mellem bolig og industri var typisk for tiden og fortæller en historie om de kompromiser, man indgik for at skabe fremskridt.
Fra Fabriksgulv til Dansegulv
I løbet af 1960’erne og 70’erne begyndte industriens guldalder at ebbe ud. Global konkurrence og strengere miljøkrav gjorde det svært for de gamle fabrikker. Garverierne lukkede et efter et, og i 1992 producerede Roskilde Madrasfabrik sine sidste møbler. Eriksvej stod over for en ny forvandling.
Men bygningerne forsvandt ikke. De fik nyt liv. Kemps Garveri, der lukkede i 1966, blev i 1969 genfødt som spillestedet Club Paramount, der i over 50 år har været et kulturelt fyrtårn for byens unge. Madrasfabrikkens gamle kontorbygning blev til kvindehus og foreningslokaler. Og hvor betonfabrikken lå, summer Musicon i dag af kreativitet, musik og nye ideer.
En Vej i Forandring
I dag er Eriksvej en mosaik af fortid og nutid. Den bevarede kontorbygning fra madrasfabrikken står som et minde om industriens storhedstid. Ringparken gennemgår en massiv renovering for at leve op til nutidens krav om bæredygtighed. Og hvor der før lå fabrikker, bliver der nu bygget nye, moderne boliger til unge og singler.
Historien om Eriksvej er historien om Roskilde i miniature. Den viser en by i konstant bevægelse, en by, der har formået at genopfinde sig selv uden at glemme sin fortid. Fra en stille kirkesti til en larmende industrimotor og nu til en mangfoldig bydel, der balancerer boliger, kultur og historie. Vejen er et vidnesbyrd om, at en bys sjæl ikke kun findes i gamle kirker og kongelige grave, men også i asfalten, murstenene og de menneskelige historier, der udgør dens gader.
Rapport om Eriksvej
Klik her for at folde teksten ud
Eriksvej/Kamstrupsti: En Historisk og Økonomisk Fortælling om Roskilde
Resumé
Eriksvej, historisk kendt som Kamstrupsti, står som et overbevisende vidnesbyrd om Roskildes dynamiske by- og industriudvikling. Denne rapport udforsker vejens transformation fra en gammel kirkesti til en central industriel færdselsåre, og beskriver dens betydelige økonomiske bidrag gennem forskellige industrier som garverier og en madrasfabrik. Den undersøger yderligere de dybe sociale og miljømæssige udfordringer, der fulgte med denne hurtige industrialisering, eksemplificeret ved folkesundhedskriser som “Roskilde-syge”. Rapporten fremhæver også Eriksvejs afgørende rolle i udviklingen af store boligområder som Ringparken, der opstod for at imødekomme efterkrigstidens boligbehov, og dens igangværende tilpasning til et mangfoldigt bylandskab, der omfatter kulturelle og samfundsmæssige funktioner. Fortællingen understreger det indviklede samspil mellem økonomisk vækst, byplanlægning og den udviklende livskvalitet for Roskildes indbyggere, hvilket viser, hvordan en enkelt færdselsåre kan indkapsle en bys komplekse historiske rejse.
1. Introduktion: Eriksvej/Kamstrupsti – Et Historisk Overblik
1.1. Vejens Udvikling: Fra Kirkesti til Eriksvej
Eriksvej, som den kendes i dag, bærer en rig historie indlejret i sin tidligere betegnelse, Kamstrupsti. Dette navneskifte er mere end en simpel administrativ opdatering; det afspejler en dybdegående ændring i vejens identitet og funktionelle betydning over tid. Oprindeligt fungerede Kamstrupsti som en vigtig “kirkesti”, der forbandt landsbyen Kamstrup med Vor Frue Kirke i Roskilde. Denne gamle rute lettede religiøse aktiviteter for lokale indbyggere indtil 1907, hvilket understreger dens dybt forankrede, førindustrielle oprindelse som en fælles færdselsåre.1
Den organiske udvikling af Kamstrupsti stod dog over for betydelige udfordringer med fremkomsten af moderne byplanlægning og infrastruktur. Gennem årene blev den oprindelige sti fragmenteret i fire forskellige vejstrækninger, primært på grund af anlæggelsen af store ringveje og motorveje. Denne opdeling førte til praktiske komplikationer, især med hensyn til postomdeling i området.2 For at løse disse problemer og formalisere dens udviklende bymæssige identitet blev den nordlige del af stien, der løber fra Køgevej til Sdr. Ringvej, officielt omdøbt til Eriksvej i 1973.1 Denne relativt sene omdøbning er et formelt anerkendelse af områdets transformation, der skete efter årtiers intens industriel og boligmæssig udvikling allerede havde omformet dens karakter. Skiftet fra en kirkesti til en segmenteret bymæssig færdselsåre illustrerer, hvordan store infrastrukturprojekter fundamentalt omkonfigurerede lokale historiske ruter, hvilket nødvendiggjorde nye navnekonventioner for at løse praktiske bymæssige udfordringer.
1.2. Tidlig Betydning og Geografisk Kontekst
Området omkring Eriksvej, beliggende “syd for banen”, var overvejende landbrugsland indtil slutningen af det 19. århundrede, specifikt indtil 1896. Efter denne periode begyndte distriktet en gradvis, men betydelig transformation gennem hele 1900-tallet, og udviklede sig til et levende bylandskab med blandet anvendelse, der integrerede boliger, industri og uddannelsesinstitutioner.3
Kamstrupstien fremstod som en af to primære industriområder beliggende syd for jernbanelinjen, med industriel aktivitet, der begyndte omkring 1914.3 Denne tidlige industrialisering etablerede gadens grundlæggende rolle i Roskildes økonomiske ekspansion. Eriksvejs historiske betydning er således uløseligt forbundet med dens placering inden for Roskildes “syd for banen”-udvikling. Dette områdes overgang fra et landbrugslandskab til et dynamisk bymiljø, især dets fremkomst som et centralt industrielt knudepunkt, eksemplificerer et fælles mønster i det 20. århundredes danske byvækst. I mange tilfælde fungerede jernbanelinjer ikke kun som transportkorridorer, men også som klare geografiske afgrænsninger, der ofte afgrænsede nye grænser for industriel og boligmæssig ekspansion.
2. Industrielt Kraftcenter: Økonomiske Bidrag og Udfordringer
2.1. Roskildes Garveriers Arv på Eriksvej
Roskilde indtog en bemærkelsesværdig position som en betydelig industriby, især kendt for sine omfattende garverivirksomheder. Byens rigelige vandressourcer, leveret af talrige naturlige kilder, var en afgørende faktor for at understøtte de vandintensive processer, der kræves til garvning.4 Slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet markerede en afgørende overgang for industrien, da mindre, håndværksbaserede garverier begyndte at vige pladsen for større, mere effektive industrivirksomheder. Dette skifte betød, at kun ét af de fem eksisterende håndværksgarverier, Winthers Garveri, med succes tilpassede sig fabriksdrift, mens andre enten lukkede eller blev erstattet af større industrivirksomheder.5
Flere fremtrædende garverier etablerede sig på Kamstrupsti (nu Eriksvej), hvilket cementerede gadens rolle som et stort industricenter:
A/S Chromlæderfabrikken Jørgen Winther: Beliggende på den adresse, der nu kendes som Eriksvej 48, startede dette betydelige industrigarveri sin virksomhed i 1915. Udover sin primære læderproduktion husede det også en kemisk fabrik under Første Verdenskrig, som specialiserede sig i produktion af kromgarvestoffer. Garveriets flagskibsprodukt var “Bjørnelæder”, et specialiseret læder, der primært blev brugt til skosåler. Fabrikkens drift fik dog en brat ende i november 1929, da den blev ødelagt af en brand.5
FDB’s Garveri: Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB) etablerede sit garveri på Eriksvej 15 i 1920. Dette anlæg var i drift i næsten fem årtier, før det lukkede i 1969. Efter sin industrielle levetid blev de gamle FDB-fabriksbygninger genbrugt og fungerede som lokaler for Civilforsvaret fra 1966 indtil deres eventuelle nedrivning i 1989.5
Kemps Garveri: Beliggende på Eriksvej 40 var Kemps Garveri et andet centralt garveri i området, der opretholdt produktionen indtil 1966. Efter lukningen gennemgik bygningen en betydelig transformation og blev det nye hjem for spillestedet Club Paramount i 1969.7
Koncentrationen af disse store industrigarverier på Eriksvej understreger gadens kritiske bidrag til Roskildes industrielle økonomi. Disse virksomheder skabte betydelige beskæftigelsesmuligheder og styrkede byens produktionsoutput i mange årtier. Deres eventuelle tilbagegang og lukning i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne, som det ses med Kemps i 1966 og FDB i 1969, var ikke isolerede hændelser. I stedet afspejlede de bredere nationale og internationale skift i industriel produktion, fremkomsten af strengere miljøregler og intensiveret økonomisk konkurrence. Denne periode markerede afslutningen på en betydelig æra for Roskildes garveriindustri, hvilket afspejler et større mønster af afindustrialisering i mange vestlige økonomier.
2.1.1. Miljøpåvirkning og Folkesundhedsproblemer: “Roskilde-syge”
De industrielle aktiviteter langs Eriksvej, især garveriernes, var ikke uden betydelige miljømæssige og folkesundhedsmæssige konsekvenser. En bemærkelsesværdig historisk hændelse, “Roskilde-syge”, opstod i 1920’erne, direkte forbundet med forureningen fra Chromlæderfabrikken på det nuværende Eriksvej. Undersøgelser afslørede, at byens drikkevandsforsyning løbende blev forurenet af garveriets affald, hvilket førte til udbredt sygdom blandt befolkningen.5
Situationens alvor fremkaldte en afgørende reaktion fra kommunale myndigheder. En sundhedskommission blev nedsat for at undersøge udbruddet og formulere løsninger. I 1935 blev der truffet en afgørende beslutning om at foretage en grundig oprensning af den forurenede garverigrund. Samtidig blev der investeret betydeligt i at forbedre byens drikkevandsforsyning og forbedre spildevandsrensningsinfrastrukturen.5 Disse nødvendige indgreb førte til en betydelig stigning i kommunale udgifter, hvilket understreger de betydelige samfundsmæssige omkostninger forbundet med ukontrolleret industriel forurening.8 “Roskilde-syge”-hændelsen tjener som en skarp historisk illustration af de direkte folkesundhedsmæssige konsekvenser af industriel aktivitet, når miljøbeskyttelsen er utilstrækkelig. Den viser tydeligt, hvordan økonomiske bestræbelser, selvom de fremmer beskæftigelse og vækst, kan påføre alvorlige miljømæssige og sociale byrder, hvilket i sidste ende tvinger kommunal intervention og betydelige offentlige investeringer i kritisk sundhedsinfrastruktur. Denne afgørende begivenhed spillede sandsynligvis en rolle i at fremme tidlig miljøbevidsthed i byen og bidrog til den eventuelle udvikling af mere robuste reguleringsrammer.
2.2. Roskilde Madrasfabrik: En 80-årig Industrirejse
Roskilde Madrasfabrik, senere kendt under sit forkortede navn Rosma, var en fremtrædende industrivirksomhed, der opererede i Roskilde i otte årtier. Fabrikken var primært engageret i produktion af madrasser og senge og blev en velkendt lokal producent.10 I 1934 flyttede virksomheden sin drift til Kamstrupsti, den færdselsåre, der nu kendes som Eriksvej, hvor den forblev indtil sin eventuelle lukning i 1992.10 Selve bygningen var ikke bygget til madrasfabrikken; den havde tidligere været en del af A/S Chromlæderfabrikken, som led under en brand i 1929, selvom den del, der senere blev besat af Roskilde Madrasfabrik, forblev stort set ubeskadiget.10
Ved flytningen til Kamstrupsti opførte Roskilde Madrasfabrik en ny kontorbygning i funktionalistisk arkitekturstil. Dette anlæg blev efterfølgende udvidet med yderligere lavtliggende strukturer i 1930’erne, primært til opbevaring af råmaterialer. Efter Anden Verdenskrig nødvendiggjorde en periode med øget produktion yderligere udvidelse, hvilket førte til tilføjelsen af en 662 kvadratmeter stor udvidelse i 1951, der inkorporerede det typiske savtagdesign, der ses i industribygninger. Et nyt lager for råmaterialer blev også tilføjet i 1953, der erstattede tidligere lagerfaciliteter, der blev revet ned for udvidelsen i 1951.10
Beskæftigelsestallene på fabrikken svingede med dens skæbne. Ved flytningen til Kamstrupsti i 1934 beskæftigede fabrikken 40 personer, hvilket klassificerede den som en af Roskildes mellemstore industrivirksomheder. I begyndelsen af 1950’erne var arbejdsstyrken vokset til omkring 70 personer.10 Produktionen nåede sit højdepunkt i begyndelsen af 1950’erne, hvor 1954 så produktionen af 10.893 madrasser og 2.826 senge, sideløbende med en diversificering til forskellige møbler som klapsenge, skabssenge, natborde, sengeheste, taburetter, divaner og lignende.10
På trods af sine succesperioder navigerede Roskilde Madrasfabrik gennem adskillige kriser og konkurser gennem sin historie. Disse omfattede en betydelig nedtur efter Første Verdenskrig, endnu en konkurs i slutningen af 1950’erne (som førte til salg af lokalerne til den københavnske maskinfabrik Acmi og en reduktion af arbejdsstyrken til omkring 20 ansatte), og en mindre krise i 1970’erne, der afspejlede bredere økonomiske udfordringer.10 Op til den endelige lukning i 1992 skiftede fabrikkens produktion fra madrasser og senge til “selskabsborde” til restaurationsbranchen, med kun to ansatte tilbage . Roskilde Madrasfabriks 80-årige levetid, på trods af at den gennemgik flere økonomiske nedture og ejerskifter, viser en bemærkelsesværdig grad af industriel modstandsdygtighed og tilpasningsevne. De strategiske skift i produktionen, fra kerne-madrasfremstilling til specialmøbler, og de svingende beskæftigelsestal, illustrerer de bredere økonomiske pres og markedsændringer, som lokale industrier stod over for gennem det 20. århundrede. Dens eventuelle lukning, selv efter forsøg på tilpasning, indikerer de iboende udfordringer ved at opretholde traditionel fremstilling i en stadig mere globaliseret og konkurrencepræget økonomi.
2.2.1. Postindustriel Transformation af Området
Efter lukningen af Roskilde Madrasfabrik i 1992 lå ejendommen på Eriksvej 44-48 stort set ubenyttet hen i en længere periode.10 De gamle fabriksbygninger blev til sidst revet ned i foråret 2015, med undtagelse af den oprindelige kontorbygning, som blev anset for historisk betydningsfuld og bevaret.10
I årene umiddelbart efter madrasfabrikkens flytning blev lokalerne brugt til forskellige midlertidige formål, herunder et auktionslokale og en krydderifabrik. Selve den bevarede kontorbygning blev genbrugt i 1970’erne og fungerede som kvindehus og senere som base for foreningen Morild . Denne periode med midlertidige anvendelser fremhæver overgangsfasen for tidligere industriområder, mens de afventer nye, permanente funktioner.
Området er nu under betydelig ombygning, med planer godkendt af byrådet i 2017 for opførelse af 48 små lejligheder, specifikt rettet mod unge og singler.10 Transformationen af Roskilde Madrasfabriks område fra et industrikompleks til et boligområde eksemplificerer en bredere tendens til byfornyelse i tidligere industriområder. Dette skifte er i tråd med Roskilde Kommunes strategiske fokus på byfortætning og imødekommelse af nutidige boligbehov, især for specifikke demografiske grupper, ved at genbruge historisk industrigrund til moderne byliv. Beslutningen om at bevare kontorbygningen midt i den nye udvikling afspejler en indsats for at bevare en håndgribelig forbindelse til områdets industrielle fortid, samtidig med at man omfavner dens fremtid som et bolig- og fællesskabsrum.
2.3. Andre Nøgleindustrier og deres Økonomiske Fodaftryk
Udover de fremtrædende garverier og madrasfabrikken var Eriksvej (Kamstrupsti) hjemsted for en bred vifte af andre betydelige industrier, der tilsammen bidrog til Roskildes robuste økonomiske landskab. Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB) havde en større fabrik på Eriksvej, adskilt fra sit garveri. Dette anlæg blev brugt af Civilforsvaret fra 1966 indtil dets nedrivning i 1989, hvilket indikerer en bredere industriel tilstedeværelse af FDB i området .
Andre tunge industrier, der kendetegnede Kamstrupstien, omfattede Skærvefabrikken og Betonvarefabrikken Sjælland. Betonfabrikken var især en stor arbejdsgiver, der skabte levebrød for hundredvis af arbejdere. I dag har området for den tidligere betonfabrik gennemgået en bemærkelsesværdig transformation og er blevet til Musicon, Roskildes innovative kreative bydel. Dette område er nu planlagt til yderligere udvikling, med planer om 1000 nye boliger og 1000 arbejdspladser, hvilket signalerer et dybtgående skift i arealanvendelse og økonomisk fokus . Roskilde Maskinfabrik var en anden industriel enhed, der angiveligt lå på Kamstrupstien .
Desuden var området historisk forbundet med Roskilde Ring, en motorbane, der blev indviet i 1955. Denne bane, oprindeligt en grusgrav, blev til sidst lukket i slutningen af 1960’erne på grund af klager fra det nærliggende hospital og er siden blevet omdannet til en offentlig park.14 Tilstedeværelsen af et sådant mangfoldigt udvalg af tunge industrier på Eriksvej (Kamstrupsti), herunder beton- og grusproduktion, understreger gadens rolle som en kritisk komponent i Roskildes industrielle base. Denne industrielle diversificering skabte omfattende beskæftigelsesmuligheder og formede den lokale økonomi dybtgående i årtier. Den efterfølgende transformation af disse industriområder til nye byfunktioner, såsom Musicon for kreative industrier og offentlige grønne områder som Roskilde Ring parken, repræsenterer et betydeligt postindustrielt skift. Denne udvikling viser, hvordan den fysiske arv fra tung industri kan genfortolkes og genbruges til moderne byudvikling, idet der prioriteres nutidig livskvalitet og nye økonomiske modeller.
3. Fællesskab og Handel: Social Struktur Langs Vejen
3.1. Kamstrupstiens Brugsforening: Et Lokalt og Landligt Knudepunkt
Kamstrupstiens Brugsforening, en lokal andelsforening, blev etableret i begyndelsen af 1900-tallet på Kamstrupsti, gaden der nu kendes som Eriksvej . Denne etablering var mere end blot en detailforretning; den fungerede som et vitalt kommercielt og socialt knudepunkt for det voksende lokalsamfund. Unikt udvidede andelsforeningen også sine tjenester til landsbyerne syd for Roskilde, og fik derved karakter af en “Brugs på landet” . Denne dobbelte funktion fremhæver dens betydning som et regionalt handelscenter, hvilket viser den historiske sammenhæng mellem by- og landøkonomier i området.
Andelsforeningen stod dog over for stigende økonomiske udfordringer i flere år og indstillede til sidst driften i 1970 . Lukningen af Kamstrupstiens Brugsforening, sammen med andre lokale andelsforeninger i området, afspejler bredere skift i detailhandelslandskabet. Denne periode så en tendens til konsolidering i detailsektoren, med den aftagende rolle for små, lokaliserede butikker, da større, mere centraliserede supermarkedskæder begyndte at dominere markedet. Andelsforeningens undergang er et udtryk for disse større økonomiske kræfter, der påvirker lokale institutioner.
3.2. Kulturelle og Civile Institutioner
Industribygningerne langs Eriksvej har vist en bemærkelsesværdig evne til adaptiv genbrug, idet de er omdannet fra produktionssteder til levende kulturelle og civile rum. Denne udvikling afspejler et dynamisk skift i gadens bymæssige identitet.
Et primært eksempel er spillestedet Club Paramount og amatørteatergruppen Lo Specchio, som begge har været placeret på Eriksvej 40 i næsten fem årtier. Club Paramount flyttede især ind i den tidligere Kemps Garveri-bygning i 1969, og genbrugte en gammel industristruktur til kulturel udfoldelse . Denne transformation viser, hvordan den fysiske infrastruktur fra den industrielle fortid kreativt kan genintegreres i den nuværende bystruktur og give nye steder for samfundsengagement og kunstneriske bestræbelser.
Tilsvarende besatte Civilforsvaret FDB’s gamle fabrik på Eriksvej fra 1966, efter at være flyttet fra forlystelsesetablissementet Trægården. Disse FDB-bygninger tjente en civil funktion indtil deres nedrivning i 1989 . Denne periode illustrerer brugen af industriområder til væsentlige offentlige tjenester, hvilket yderligere diversificerer gadens funktionelle landskab.
Derudover fik Roskilde Madrasfabriks tidligere kontorbygning nyt liv i 1970’erne, hvor den fungerede som kvindehus og senere som base for foreningen Morild . Disse tilfælde af adaptiv genbrug signalerer tilsammen en dybdegående ændring i Eriksvejs bymæssige karakter. Gaden overgik fra en rent industriel korridor til et mere mangfoldigt område, der omfatter kulturelle, civile og sociale funktioner. Denne tendens er i tråd med en bredere byplanlægningsstrategi, der værdsætter bevarelsen af historiske strukturer gennem nye anvendelser, hvilket bidrager til skabelsen af mere levende og mangefacetterede offentlige rum i byen.
4. Ringparken: Boligudvikling i et Industrielt Landskab
4.1. Ringparkens Oprindelse: Imødekommelse af Efterkrigstidens Boligbehov
Ringparken er den største boligafdeling under Boligselskabet Sjælland i Roskilde, og huser i øjeblikket næsten 1.000 indbyggere fordelt på 597 lejligheder.15 Oprettelsen af dette betydelige boligprojekt var et direkte svar på en alvorlig boligmangel, der ramte Roskilde umiddelbart efter Anden Verdenskrig . Roskilde Boligselskab anerkendte det kritiske behov for moderne og tilstrækkelige boliger og iværksatte en ambitiøs plan om at opføre nye, tidssvarende boliger.
I 1946/47 blev en betydelig grund, der spændte over 80.000 kvadratmeter (svarende til otte fodboldbaner), erhvervet til udviklingen af Ringparken. Dette område var beliggende syd for den daværende dyrskueplads og vest for Køgevej.15 På tidspunktet for erhvervelsen blev dette land anset for at ligge ret langt uden for Roskildes etablerede grænser.15 Udviklingen af Ringparken repræsenterer således et direkte og storstilet svar på den kritiske boligkrise efter Anden Verdenskrig i Danmark, hvilket afspejler en national forpligtelse til omfattende sociale boliginitiativer. Dens strategiske placering, der oprindeligt blev opfattet som perifer, fremhæver den hurtige byudvidelse, der kendetegnede midten af det 20. århundrede, hvor nye boligområder systematisk blev planlagt i byens udkant, ofte i tilknytning til eksisterende industriområder.
4.2. Design og Vision: Skabelsen af en “By i Byen”
Visionen for Ringparken, formuleret i 1946, var bemærkelsesvært ambitiøs for sin tid. Den havde til formål at skabe et selvstændigt samfund, en “by i byen”, bestående af “500-600 lejligheder med 2.000 indbyggere”, komplet med egne butikker, børneinstitutioner og legepladser.15 Projektet blev tegnet af Michael Stigaard, en Roskilde-arkitekt, der også var medstifter af boligselskabet.15
Oprindelige arkitektoniske koncepter omfattede opførelsen af en 7-etagers højhusbygning og forskellige rækkehuse. Disse ideer blev dog til sidst opgivet på grund af bekymringer om, at de forventede huslejer ville blive for høje, hvilket ville gøre dem uoverkommelige for almindelige borgere.15 Denne beslutning understregede en forpligtelse til projektets sociale kerneformål: at levere tilgængelige og overkommelige boliger. På trods af disse designændringer blev de oprindelige planer for væsentlige fællesskabsfaciliteter som et fælles centralvarmeanlæg, børneinstitutioner og lokale butikker bevaret, hvilket sikrede et omfattende boligmiljø.15
Byggeriet af den første fase, omfattende 198 lejligheder fordelt på syv røde blokke og centralvarmeanlægget på Sdr. Ringvej, startede i 1949 og blev afsluttet i 1953. De første beboere begyndte at flytte ind i deres nye hjem i februar 1952.15 Hele Ringparken-projektet blev afsluttet i 1963.15 Udviklingen lagde vægt på integrationen af store grønne områder, med boligbygninger omhyggeligt placeret midt i rummelige haver.15 For sin tid blev Ringparken anset for at være usædvanligt moderne, især med køleskabe i sine første lejligheder, en betydelig bekvemmelighed på det tidspunkt.14 Ringparkens oprindelige konceptualisering som en “by i byen”, kendetegnet ved dens integrerede faciliteter og ekspansive grønne områder, repræsenterer en progressiv tilgang til social boligbyggeri i midten af det 20. århundrede. Den bevidste prioritering af overkommelighed frem for mere imponerende arkitektoniske former, kombineret med inkluderingen af moderne bekvemmeligheder, afspejler tydeligt en samfundsmæssig forpligtelse til at forbedre livskvaliteten for almindelige borgere, i tråd med de fremherskende efterkrigstidens socialvelfærdsidéer.
4.3. Samliv med Industri: Indvirkning på Beboernes Dagligliv
Ringparkens strategiske placering, selvom den imødekom det kritiske behov for boliger, placerede den i direkte nærhed af betydelig industriel aktivitet. Området omkring Ringparken var afgrænset af forskellige industrier, herunder to store garverier, grusgrave og en betonvarefabrik.15 Specifikt var tidligere industriområder som Chromlæderfabrikken, ACMI og Roskilde Madrasfabrik alle beliggende i nærheden af Ringparken .
Denne tætte nærhed betød, at beboerne i Ringparken levede side om side med betydelige industrielle operationer. Som det fremgår af det historiske “Roskilde-syge”-udbrud, som var forbundet med garveriforurening, kunne en sådan industriel tilstedeværelse have direkte miljømæssige og folkesundhedsmæssige konsekvenser for de omkringliggende boligområder.5 Den bevidste placering af en storstilet boligudvikling som Ringparken umiddelbart ved siden af tunge industrier på Eriksvej (Kamstrupsti) fremhæver byplanlægningsvirkeligheden i midten af det 20. århundrede. I denne periode var arealanvendelsesplanlægning ofte mindre stringent, eller industriens nærhed blev anset for at være en acceptabel afvejning for at levere overkommelige boligløsninger. Denne tætte sameksistens ville have haft en betydelig indflydelse på beboernes dagligdag, og påvirket aspekter fra støjniveauer og luftkvalitet (herunder de bemærkelsesværdige lugte forbundet med garverier ) til potentielle sundhedsrisici. De senere miljøoprensninger og industrielle lukninger i området indikerer en voksende anerkendelse og reaktion på disse påvirkninger over tid, hvilket afspejler en udviklende forståelse af bymæssig livskvalitet.
4.4. Modernisering og Løbende Udvikling af Ringparken
Ringparken gennemgår i øjeblikket en omfattende og grundig renovering, der er planlagt fra 2020 til 2025 . Denne betydelige opgave omfatter udskiftning af tage og klimaskærme, opdatering af interne installationer, tilføjelse af nye altaner og sammenlægning af nogle eksisterende boliger for at skabe større enheder .
Et kritisk aspekt af denne renovering involverer sanering af farlige materialer. Under fjernelsen af eksisterende altaner gøres der en indsats for sikkert at fjerne PCB, asbest og tungmetaller. Dette saneringsarbejde adresserer arven fra ældre byggematerialer og anerkender potentielle miljømæssige bekymringer, der har akkumuleret over årtier . Samtidig investerer Roskilde Kommune også i nybyggeri i Ringparken, specifikt udvikling af nye børneinstitutioner. Disse nye faciliteter designes med stærk vægt på bæredygtighed og indeklima, med det formål at opnå den prestigefyldte DGNB Hjerte-certificering.18 Den igangværende, omfattende renovering af Ringparken, som omfatter sanering af farlige materialer og integration af bæredygtige praksisser i nybyggeri, repræsenterer en moderne tilgang til byfornyelse. Dette initiativ afspejler en klar forpligtelse til at forbedre kvaliteten af den eksisterende boligmasse, adressere miljøarven fra tidligere byggepraksisser og integrere nutidige miljøstandarder i byudviklingen. Det betyder en langsigtet investering i at forbedre livskvaliteten for nuværende og fremtidige beboere, hvilket bidrager til områdets bæredygtige fremtid.
5. Dyrskuepladsens Forbindelse: Et Skiftende Landemærke
5.1. Den Gamle Dyrskueplads og dens Nærhed til Kamstrupsti
Den “gamle dyrskueplads” var et betydningsfuldt landemærke i Roskilde, historisk beliggende på Køgevej. Dette område er nu optaget af det nuværende Roskilde Rådhus.1 Kamstrupsti, forgængeren til Eriksvej, strakte sig direkte til denne gamle dyrskueplads, hvilket etablerede en tæt forbindelse mellem industri- og boligområderne langs gaden og dette store civile og begivenhedscenter.1 Landet umiddelbart syd for denne gamle dyrskueplads blev efterfølgende erhvervet til udviklingen af Ringparken, hvilket yderligere cementerede dyrskuepladsens centrale rolle i områdets byplanlægning.15 Transformationen af den gamle dyrskueplads til Rådhuset, samtidig med at den var en direkte nabo til Kamstrupstis industrier og den fremvoksende Ringparken, illustrerer den intense byfortætning og genanvendelse af det centrale Roskilde. Dyrskuepladsen, engang et vidtstrakt åbent område primært brugt til landbrugsudstillinger, veg pladsen for administrative og boligmæssige funktioner, hvilket afspejler et bredere skift i byens karakter fra et mere landbrugsorienteret centrum til en tættere, mere administrativ og boligmæssig bykerne.
5.2. Den Nye Dyrskueplads: Fortsat Betydning for Området
For at imødekomme Roskildes vækst og skiftende behov blev en “ny” Roskilde Dyrskueplads etableret. Denne moderne dyrskueplads er strategisk placeret længere mod syd, uden for byens hovedmotorveje . Dette nye område fortsætter med at være vært for store begivenheder, herunder den internationalt anerkendte Roskilde Festival og det årlige Roskilde Dyrskue, der tilsammen tiltrækker over 120.000 besøgende hvert år . Et centralt aspekt ved den nye dyrskueplads’ design var indarbejdelsen af permanente faciliteter. Dette var en bevidst beslutning, der havde til formål at undgå de betydelige omkostninger forbundet med opbygning og nedtagning af midlertidige strukturer, en udfordring som ældre områder som Bellahøj stod over for . Flytningen af Roskilde Dyrskueplads til et område længere mod syd, uden for motorvejene, viser et fælles mønster i byudviklingen. Store, højintensive begivenheder eller faciliteter flyttes ofte til periferien for at imødekomme den igangværende byvækst og aflaste centrale områder. Dette strategiske træk muliggjorde fortætning og genanvendelse af den gamle dyrskueplads, samtidig med at dyrskuets fortsatte betydning og levedygtighed for regionen blev sikret, dog på et nyt, specialbygget sted.
6. Konklusion: Eriksvejs Vedvarende Rolle i Roskildes Byfortælling
6.1. Syntese af Historisk, Økonomisk og Social Indvirkning
Eriksvej, tidligere Kamstrupsti, fungerer som en overbevisende og indviklet casestudie af Roskildes dybe industrielle fortid, dens drivende økonomiske kræfter og de betydelige sociale og miljømæssige udfordringer, der uundgåeligt fulgte med dens hurtige by- og industriudvidelse. Gadens bemærkelsesværdige udvikling, fra dens ydmyge begyndelse som en kirkesti, gennem dens transformation til en travl færdselsåre for tung industri, og til sidst til en genudviklende zone for bolig- og kulturelle formål, afspejler den bredere fortælling om Roskildes overgang fra en traditionel købstad til et moderne regionalt center. Eriksvejs rejse indkapsler den typiske fortælling om det 20. århundredes byudvikling, der observeres i mange europæiske byer: tungindustriens opkomst og efterfølgende tilbagegang, den deraf følgende miljømæssige opgørelse, nødvendigheden af store sociale boligløsninger og den igangværende, dynamiske proces med byfornyelse og adaptiv genbrug. Denne gade fungerer derfor som et mikrokosmos, der tilbyder en koncentreret linse, hvorigennem man kan forstå det komplekse samspil mellem historiske, økonomiske og sociale kræfter, der har formet, og fortsat former, byen Roskilde.
6.2. Refleksioner over Kontinuitet og Forandring
Mens de industrivirksomheder, der engang definerede Eriksvej, nu stort set er fraværende, lever deres dybe arv videre, synligt præget på det fysiske landskab og dybt indlejret i byens historiske hukommelse. Beviser på denne vedvarende arv kan observeres i den bevarede kontorbygning fra den tidligere madrasfabrik og i den transformative genudvikling af områder som Musicon, der engang husede tung industri. Desuden tjener den historiske hukommelse om begivenheder som “Roskilde-syge” som en stærk påmindelse om de miljømæssige og sociale omkostninger forbundet med ukontrolleret industriel vækst.
Den fortsatte udvikling og omfattende renovering af Ringparken, sammen med den strategiske genanvendelse af tidligere industrigrund til nye boliger og kulturelle rum, demonstrerer Roskildes igangværende evne til tilpasning og dens klare engagement i at fremme bæredygtigt byliv. Eriksvej repræsenterer i sin lagdelte historie et “palimpsest-bylandskab”, hvor successive udviklingsperioder – fra gamle stier til industriel magt, og nu moderne bolig- og kulturelle rum – forbliver synlige. Dette indviklede samspil mellem kontinuitet og forandring illustrerer dybt Roskildes dynamiske tilgang til byplanlægning, kendetegnet ved en delikat balance mellem bevarelse af dens rige arv og de presserende krav fra nutidig vækst og miljøansvar. Gaden står som et levende vidnesbyrd om byens bemærkelsesværdige evne til at genopfinde sig selv, samtidig med at den konsekvent anerkender og integrerer sin fortid.
Appendiks: Nøgleindustrier og Institutioner på Eriksvej/Kamstrupsti (1900-nu)
Virksomheds-/Institutionsnavn
Type af virksomhed/funktion
Driftsperiode på Eriksvej/Kamstrupsti
Nøglebidrag/påvirkning
Kamstrupsti (oprindelig sti)
Kirkesti
Oldtiden – 1973
Oprindelig rute, der forbinder Kamstrup med Vor Frue Kirke; fragmenteret af moderne infrastruktur.
Chromlæderfabrikken Jørgen Winther
Industrigarveri, Kemisk Fabrik
1915 – 1929
Stor industriel arbejdsgiver; kilde til “Roskilde-syge”-forurening; ødelagt af brand.
FDB’s Garveri
Industrigarveri
1920 – 1969
Betydelig industriel tilstedeværelse; senere brugt af Civilforsvaret.
Roskilde Madrasfabrik (Rosma)
Madras- og Sengetøjfabrik
1934 – 1992
Stor industriel arbejdsgiver (op til 70 personer); oplevede flere kriser; område genudviklet til boliger.
Kamstrupstiens Brugsforening
Brugsforening
Begyndelsen af 1900-tallet – 1970
Vitalt lokalt og landligt kommercielt/socialt knudepunkt; lukket på grund af økonomiske vanskeligheder.
Kemps Garveri
Industrigarveri
Indtil 1966
Industriel arbejdsgiver; bygning senere genbrugt til kulturelt formål.
Civilforsvaret
Civil funktion (Civilforsvar)
1966 – 1989
Besatte tidligere FDB-fabriksbygninger.
Club Paramount
Spillested
1969 – Nu
Kulturelt knudepunkt; adaptiv genbrug af tidligere Kemps Garveri-bygning.
Lo Specchio
Amatørteatergruppe
Næsten 50 år (fra 1970’erne) – Nu
Kulturel institution; beliggende på Eriksvej.
FDB’s Fabrik (større)
Fabrik (generel)
I drift indtil 1989 (nedrevet)
Bredere FDB industriel tilstedeværelse; brugt af Civilforsvaret.
Skærvefabrikken
Skærvefabrik
Begyndelsen af 1900-tallet – ukendt
Del af tungindustriklynge; område omdannet.
Betonvarefabrikken Sjælland
Betonvarefabrik
Begyndelsen af 1900-tallet – ukendt
Stor industriel arbejdsgiver (hundredvis); område omdannet til Musicon.
Historisk rute: Fra middelalderens alfarvej til oplysningstidens kongelige chaussé.
Industriel livsnerve: Hjemsted for store virksomheder som DAK og Hammerbo Maskinfabrik.
Postindustriel omstilling: Fra fabrikker til boliger, butikker og serviceerhverv.
Nutidens mosaik: En blanding af boliger, detailhandel og bilrelaterede virksomheder.
Fremtidens vision: En grøn, tæt og levende bydelsgade under transformation.
En lille fortælling om Københavnsvej
Fra trampesti til kongelig vej
Københavnsvej i Roskilde er ikke bare asfalt og trafik. Den er en levende fortælling om byens udvikling – fra en snoet trampesti i middelalderen til en moderne færdselsåre. I 1700-tallet blev vejen forvandlet til en snorlige chaussé, anlagt efter oplysningstidens idealer om orden og effektivitet. Det var ikke længere naturen, der bestemte vejens forløb, men menneskets vilje og ingeniørkunst.
Røde Port – porten til byen
Enhver by har sine symboler, og for Roskilde er Røde Port et af de mest markante. Oprindeligt en middelalderlig byport, i dag en rødmalet jernbanebro, der markerer overgangen fra land til by. Navnet og funktionen har overlevet tidens tand og lever videre som et fast referencepunkt i byens kollektive hukommelse.
Industriens storhedstid
I det 20. århundrede blev Københavnsvej en industriel korridor. Her lå virksomheder, der satte deres præg på både byens økonomi og landskab. Mest markant var DAK – Danske Andelsslagteriers Konservesfabrik – som i årtier beskæftigede hundredvis af medarbejdere og endda producerede medicin. Hammerbo Maskinfabrik leverede landbrugsmaskiner til hele Sjælland, og Roskilde Vogn- og Karosserifabrik byggede køretøjer. Vejen summede af aktivitet, og skorstene rejste sig, hvor der før var marker.
Fra fabrik til forbrug
Men intet varer evigt. I takt med at industrien forsvandt, opstod nye muligheder. De gamle fabriksgrunde blev til boliger, butikker og kontorer. RO’s Torv, der i dag er et af byens største butikscentre, ligger hvor DAK engang lå. Københavnsvej blev en vej for forbrug og beboelse – en transformation, der stadig er i gang.
Et moderne byrum i opbrud
I dag er Københavnsvej en sammensat gade. Her ligger klassiske villaer side om side med etageejendomme, studieboliger og sociale institutioner. Der er bilforhandlere, supermarkeder, møbelhuse og VVS-grossister. Det er en vej, hvor man både kan købe en bil, handle i Føtex og finde en studiebolig – men også en vej, der mangler sammenhæng og identitet.
Fremtiden formes – Helhedsplanen
Roskilde Kommune har sat sig for at ændre dette. Med den ambitiøse “Helhedsplan” skal Københavnsvej forvandles fra en anonym indfaldsvej til en attraktiv bydelsgade. Planen bygger på tre principper: Forbind, Forskøn, Fortæt.
Forbind: En supercykelsti og bedre forhold for busser skal gøre det lettere at komme frem – uden bil.
Forskøn: Træer, grønne rabatter og bedre byrum skal gøre vejen mere indbydende.
Fortæt: Nye boliger og erhverv skal skabe liv og sammenhæng.
Under ombygning – med alt hvad det indebærer
Men vejen til forandring er ikke uden bump. Store anlægsarbejder præger i disse år hverdagen på Københavnsvej. Der graves, omlægges og bygges. Trafikken er besværlig, cyklister må finde alternative ruter, og beboere og erhvervsdrivende mærker støv og støj. Det er prisen for fremtidens vision.
En vej med mange lag
Københavnsvej er mere end en strækning mellem Røde Port og motorvejen. Den er et spejl af Roskildes historie – og en prøveklud for fremtidens byudvikling. Fra middelalderens sti til oplysningstidens chaussé, fra industriens skorstene til nutidens butiksvinduer og boligblokke. Og nu – måske – til en grøn, levende og menneskevenlig bydelsgade.
Københavnsvej i Roskilde: En Livsnerve i Forandring
Klik her for at folde teksten ud…
Introduktion: Vejens Karakter
En vej er sjældent blot en stribe asfalt. Den er en fysisk tidslinje, et levende arkiv, der bærer præg af de samfund, den forbinder og gennemskærer. Få steder er dette mere tydeligt end på Københavnsvej i Roskilde. Fra sin spæde begyndelse som en organisk sti formet af landskabet til sin nuværende status som en pulserende, men omstridt færdselsåre under radikal forandring, fortæller Københavnsvej historien om Roskildes egen udvikling. Den er et spejl for teknologiske landvindinger, økonomiske omvæltninger og skiftende idealer for byliv.
Denne rapport vil udfolde den samlede historie om strækningen fra den symbolske Røde Port til motorvejskrydset i øst. Fortællingen er inddelt i fire dele, der hver især belyser en afgørende fase i vejens liv. Først undersøges dens oprindelse, fra den middelalderlige “alfarvej” til den revolutionerende anlæggelse af en moderne chaussé i 1700-tallet – et projekt, der vidner om oplysningstidens idealer om rationalitet og kontrol. Dernæst rettes blikket mod det 20. århundrede, hvor vejen blev en industriel korridor, præget af store fabrikker, der definerede både dens fysiske landskab og Roskildes økonomi.
Tredje del analyserer den postindustrielle transformation, hvor fabriksskorstenene blev erstattet af butiksfacader og boligblokke. Her tegnes et detaljeret billede af den nuværende mosaik af boliger, serviceerhverv og detailhandel, som udgør vejens komplekse nutid. Endelig, i fjerde del, dykkes der ned i det massive anlægsprojekt, der i disse år omformer vejen. Gennem en analyse af den ambitiøse “Helhedsplan” afdækkes visionerne, de praktiske konsekvenser og de grundlæggende spændinger, der definerer kampen om Københavnsvejs fremtidige identitet. Samlet set er dette en rapport om mere end blot en vej; det er en dybdegående analyse af en bys livsnerve og dens evige forandring.
Part I: Genesis af en Livline – Fra Alfarvej til Kongelig Chaussé
Kapitel 1: Den Gamle Sti
Før ingeniørernes retlinede idealer blev påtvunget landskabet, eksisterede forbindelsen mellem Roskilde og København som en “alfarvej”.1 Navnet i sig selv er sigende: det var vejen for
alle, en offentlig færdselsåre i modsætning til den eksklusive kongevej, som blev anlagt i 1640’erne og var forbeholdt kongen og hans følge.1 Denne alfarvej, som kan ses på tidlige kort fra 1700-tallet, var ikke et produkt af central planlægning, men derimod af århundreders pragmatisk brug. Dens forløb var organisk, formet af terrænets naturlige konturer. Den snoede sig for at undgå de værste forhindringer, men fulgte generelt vandskellet for at sikre et så tørt og fremkommeligt spor som muligt. Den måtte dog uundgåeligt krydse vandløb, såsom Harrestrup Å ved Damhuset og det øvre, smalle løb af Vejle Å.1
Denne vej var dog mere end blot en transportrute; den var også en scene for statens magtdemonstration. Lige ved vejen, nær Herstedvester, stod Trippendals galge fra 1688 til 1791. Placeringen var alt andet end tilfældig. Ved at opstille retterstedet synligt for alle rejsende fungerede det som en konstant og grusom påmindelse om lovens og magtens konsekvenser – “til skræk og advarsel”.1 Navnet “Trippen” antyder en trebenet konstruktion, der kunne bære op til seks lig ad gangen, som fik lov at hænge til de opløstes af sig selv. Dette var et magtfuldt og brutalt symbol indgraveret i landskabet langs den mest befærdede offentlige vej.1 Alfarvejen var således ikke blot en praktisk forbindelse, men et socialt og politisk rum, hvor handel, rejse og statens autoritet mødtes.
Kapitel 2: Oplysningstiden på Vejen
I midten af 1700-tallet var det danske vejnet i en miserabel forfatning. En tilkaldt fransk vejingeniør, Jean Marmillod, leverede en sønderlemmende kritik af de eksisterende vedligeholdelsesmetoder. Han beskrev, hvordan bønderne blot rensede grøfterne ved at kaste mudder og affald op på midten af vejen, hvilket forværrede de allerede eksisterende “Skarnpøle” og gjorde vejene “ganske ufarbare og farlige for Hestene”.2 Denne tilstand var uholdbar for en moderne, enevældig stat, der ønskede at fremme handel og effektiv transport.
Dette førte til en radikal, statsstyret intervention, der afspejlede oplysningstidens idealer om rationalitet, orden og centraliseret kontrol. Den danske regering hentede professionel ekspertise i Frankrig i form af Marmillod, der havde 14 års erfaring som overingeniør.2 Hans tilgang var revolutionerende: Grøftemateriale skulle kastes ud på markerne, vejen skulle renses for snavs, huller skulle fyldes med sand og grus, og vigtigst af alt skulle vandet, “vejens værste fjende”, ledes effektivt bort.2
Projektet med at anlægge en ny, moderne chaussé mellem København og Roskilde blev en mønstereksempel på denne nye filosofi. Den 24. juli 1766 godkendte Christian VII planen, hvis centrale princip var, at vejen skulle anlægges i en lige linje “så vidt muligt ske kan”.2 Dette brud med den gamle, bugtede alfarvej var en manifestation af en ny måde at tænke på. Det var ikke længere naturen, der skulle diktere vejens forløb, men derimod menneskets rationelle ideal, der skulle påtvinges landskabet. Projektets betydning understreges af, at den planlagte linjeføring blev indtegnet på Videnskabernes Selskabs prestigefyldte kort allerede i 1768.2
Anlæggelsen, som foregik mellem 1769 og 1776, var et nationalt anliggende.3 Projektet blev styret af en kommission af rigets spidser, herunder J. H. E. Bernstorff og A. G. Moltke, og finansieret med en betydelig sum på 84.000 rigsdaler fra de kongelige lotterier.2 Den nye vej var en teknologisk og logistisk triumf. Den øgede rejsehastigheden og sikkerheden markant, selvom man i hestevognenes tidsalder næppe nåede en gennemsnitsfart på mere end 10-12 km/t.2 For at finansiere vedligeholdelsen blev der oprettet bomhuse med faste takster, og de gamle kroer flyttede ned til den nye, moderne færdselsåre, som på det sidste stykke ind mod Roskilde fik et lidt nordligere forløb end den gamle landevej.2 Overgangen fra den organiske alfarvej til den snorlige chaussé var således ikke blot en teknisk opgradering; det var et fysisk udtryk for en ny æra, hvor en centraliseret statsmagt brugte infrastruktur til at forme og kontrollere sit territorium.
Kapitel 3: Porten til Roskilde – Historien om Røde Port
Enhver historisk by har sine porte, de symbolske og fysiske overgange mellem land og by. For Roskilde var den østlige indgang markeret af Røde Port. Dens oprindelse skal findes i middelalderen som en egentlig fæstningsport, en del af det byvoldanlæg, som Saxo Grammaticus tilskriver Svend Grathe i 1150’erne.3 Denne port lå ved den gamle indfaldsvej fra øst, tættere på Hestetorvet end den nuværende Røde Port, og markerede indgangen til byens pulserende hjerte ved Hestetorvet og Algade.6 Med tiden mistede bymuren sin militære betydning, og porten blev reduceret til en bom.4
Navnet “Røde Port” har dog vist sig at være mere levedygtigt end den fysiske struktur, det oprindeligt var knyttet til. Med anlæggelsen af jernbanen i midten af 1800-tallet blev landevejen, nu Københavnsvej, ført under en ny jernbanebro.8 Denne bro blev en ny, markant struktur ved indgangen til byen. I 1936, i forbindelse med en udbygning, blev broen kalket rød, og i den handling blev den gamle byports identitet overført til den nye jernbanebro.6
Denne overførsel af navn og symbolsk betydning er et fascinerende eksempel på, hvordan kollektiv hukommelse og stedsidentitet kan være flydende. Det var ikke selve den middelalderlige murstensport, der var afgørende, men derimod funktionen som byens østlige port. Da jernbanebroen blev den nye dominerende markør på dette sted, var det naturligt, at den arvede navnet og rollen. Den fysiske genstand ændrede sig, men den symbolske funktion bestod.
I dag er Røde Port et centralt referencepunkt i Roskilde. Den fungerer som det uofficielle startpunkt for den bymæssige del af Københavnsvej og er en del af den lokale identitet, hvilket afspejles i navngivningen af lokale virksomheder som Bryghuset Røde Port.9 Den er et fast element i trafikmeldinger og er et nøglepunkt i de nuværende planer for byudvikling, hvor den markerer overgangen fra den travle indfaldsvej til den historiske bykerne.11 Historien om Røde Port viser således, hvordan et navn og en funktion kan vandre fra en nedrevet middelalderport til en rødmalet jernbanebro og dermed bevare sin plads i byens bevidsthed gennem århundreder.
Part II: Industriens Tidsalder – Skorstene og Samlebånd på Københavnsvej
Kapitel 4: Fabrikskorridorens Fødsel
Den moderne, retlinede chaussé, der blev anlagt i 1700-tallet, var designet med ét formål for øje: effektiv transport. Men i det 20. århundrede skabte netop denne effektivitet grundlaget for en ny identitet for Københavnsvej. Vejen udviklede sig fra udelukkende at være en transitrute til at blive en produktiv økonomisk zone – en industriel korridor. Beliggenheden var ideel: den direkte og hurtige forbindelse til hovedstaden mod øst og det rige, landbrugsintensive opland mod vest gjorde den til et strategisk perfekt sted for industrivirksomheder.14
Især virksomheder med tilknytning til landbruget fandt vej til grundene langs Københavnsvej. Her kunne råvarer fra markerne nemt transporteres ind til forarbejdning, og færdige produkter som landbrugsmaskiner kunne effektivt distribueres ud til gårdene.15 Industrialiseringen i Danmark var i høj grad bygget op omkring et samspil med landbruget, og Københavnsvej blev en fysisk manifestation af denne symbiose.14 I løbet af få årtier skiftede landskabet karakter. Marker og åbne arealer blev erstattet af fabriksbygninger, lagerhaller og skorstene, og lyden af hestevogne blev suppleret af maskinernes summen. Vejen blev en livsnerve for Roskildes voksende industri og en af byens vigtigste arbejdspladser.
Københavnsvejs industrielle karakter blev defineret af en række store og markante virksomheder, der i årtier prægede både vejens fysiske udseende og byens økonomiske liv.
DAK (Danske Andelsslagteriers Konservesfabrik): Den ubestridt største og mest betydningsfulde industrivirksomhed på Københavnsvej var DAK. Fabrikken blev oprettet i 1933 og startede produktionen i 1935 på en stor grund, hvor butikscentret RO’s Torv ligger i dag.16 Med en medarbejderstab, der i mange år lå på omkring 400 ansatte, var DAK en af Roskildes absolut største arbejdspladser og en økonomisk motor for byen.17 Virksomhedens primære formål var at forarbejde og konservere kødprodukter, som andelsslagterierne ikke selv kunne afsætte.16 Men DAK var mere end blot en konservesfabrik. Den var også en innovativ virksomhed, der tidligt så potentialet i at udnytte biprodukter fra slagtningen. Dette førte til etableringen af datterselskabet RMC (Roskilde Medical Company), som fra 1950’erne producerede livsvigtig medicin som pepsin, insulin og gigtmidlet ACTH. Råmaterialerne kom direkte fra slagteriaffaldet, og man påbegyndte endda en produktion af penicillin.17 DAK’s historie er således et eksempel på en tidlig form for industriel symbiose og ressourceudnyttelse. Fabrikkens æra sluttede, da den blev overtaget af Vestjyske Slagterier i 1996 og endeligt lukkede i 1997.17 Nedrivningen af DAK og opførelsen af et butikscenter på grunden står i dag som det mest markante symbol på Københavnsvejs overgang fra en produktionsøkonomi til en service- og forbrugsøkonomi.
Hammerbo Maskinfabrik: En anden central aktør i vejens agro-industrielle økosystem var Hammerbo Maskinfabrik. Virksomheden, der havde rødder tilbage til 1896, lå i 1960’erne på adressen Københavnsvej 141.19 Hammerbo var specialiseret i produktion af landbrugsmaskiner og var kendt for sit “Hammerbo”-mærke, der dækkede over alt fra plove og halmpressere til gødningsspredere.19 Fabrikken var en vigtig leverandør til det sjællandske landbrug og understregede vejens rolle som bindeled mellem byens industri og landets primærerhverv. Virksomhedens betydning var så stor, at den endda agerede kulisse i den populære danske film “Pigen fra Egborg”, hvor skuespilleren Dirch Passer solgte Hammerbo-mejetærskere på Roskilde Dyrskue.21 Andre Industrielle Landemærker: Udover de to giganter fandtes der en række andre, mindre industrivirksomheder. På Københavnsvej 150 lå Roskilde Vogn- og Karosserifabrik, der specialiserede sig i opbygning af køretøjer. Denne virksomhed fortsatte traditionen for håndværksbaseret produktion, men måtte som mange andre give op over for nye tiders konkurrence og gik konkurs i 2009.22 Lidt længere ude ad vejen, i området kendt som “Hvilen”, lå Smedjen i Hvilen. Denne smedje repræsenterede et af de ældste håndværk og eksisterede side om side med de store, moderne fabrikker, hvilket vidner om den mangfoldighed, der prægede vejens industrielle liv.14
Den samlede historie om disse virksomheder tegner et billede af en vej, hvis identitet i det 20. århundrede var uløseligt forbundet med produktion. Nedlæggelsen af den ene fabrik efter den anden i slutningen af århundredet var ikke blot en række individuelle konkurser, men et symptom på en fundamental strukturel forandring i dansk økonomi. Københavnsvej fungerer her som et mikrokosmos for den landsdækkende de-industrialisering, hvor industriarbejdspladser forsvandt og blev erstattet af nye erhverv inden for handel og service.
Tabel 1: Udvalgte 20. Århundredes Industrivirksomheder på Københavnsvej
Firmanavn
Adresse(r) på Københavnsvej
Primære Produkter
Nøgleår og Begivenheder
Nuværende Status på Lokationen
DAK (Danske Andelsslagteriers Konservesfabrik)
Københavnsvej (specifik adresse ikke nævnt, men lokation kendt) 17
Kødkonserves, pølser, medicinske produkter (pepsin, insulin) via datterselskabet RMC 16
Etableret 1933, produktion fra 1935. RMC opført 1948. Overtaget 1996, lukket 1997 17
Rødder til 1896. C.O. Petersen overtog i 1935. Aktiv i 1960’erne 19
Blandet erhverv og boliger.
Roskilde Vogn- og Karosserifabrik
Københavnsvej 150 22
Vogne og karosserier til køretøjer 22
Aktiv i midten af det 20. århundrede. Gik konkurs i 2009 22
Blandet erhverv, herunder bilforhandlere.26
Smedjen i Hvilen
Københavnsvej (specifik adresse i “Hvilen”-området) 14
Smedearbejde 14
Historisk smedje, repræsenterer traditionelt håndværk. Aktiv i den industrielle periode 14
Området er i dag præget af blandet erhverv, lagerbygninger.28
Part III: Den Postindustrielle Transformation – En Vej til Bolig og Butikker
Kapitel 6: Fra Fabriksgulv til Fordør
Lukningen af de store industrivirksomheder i slutningen af det 20. og begyndelsen af det 21. århundrede efterlod et tomrum på Københavnsvej. De store grunde, der tidligere husede produktionshaller og lagerbygninger, blev pludselig tilgængelige for ny udvikling. Denne overgangsperiode var præget af en fundamental redefinering af vejens formål. Den var ikke længere primært et sted for produktion, men blev i stigende grad et sted for forbrug og beboelse.
Markedskræfterne og byplanlægningen begyndte at skubbe udviklingen i en ny retning. Den fortsat høje trafikintensitet gjorde vejen attraktiv for virksomheder, der var afhængige af synlighed og nem adgang for bilister. Samtidig skabte nærheden til Roskilde centrum og de gode transportforbindelser en efterspørgsel på boliger. Resultatet blev en gradvis, men gennemgribende transformation, hvor det gamle industrielle landskab blev erstattet af en ny og mere kompleks mosaik. Denne proces var ikke altid styret af en samlet vision, men snarere af en række enkeltstående projekter og tilpasninger, der tilsammen skabte det nuværende, noget fragmenterede, postindustrielle gadebillede.
Kapitel 7: Det Moderne Gadebillede – En Mosaik af Hjem og Handel
I dag fremstår Københavnsvej, på strækningen fra Røde Port til motorvejen, som et komplekst og sammensat byrum, der afspejler de seneste årtiers transformation. Gaden er en blanding af boligområder, store detailhandelsenheder, serviceerhverv og institutioner, der tilsammen udgør en funktionel, men også visuelt uensartet, korridor.
Boligprofilen: En Mangfoldig Beboersammensætning Boligmassen langs Københavnsvej er bemærkelsesværdig for sin diversitet. Her findes en bred vifte af boligtyper, der appellerer til forskellige segmenter af befolkningen. Man finder ældre, klassiske villaer, hvoraf nogle kan dateres tilbage til begyndelsen af 1900-tallet 29, side om side med rækkehuse, ejerlejligheder og villalejligheder.31 Denne blanding afspejles i ejendomsmarkedet, hvor den gennemsnitlige vurderingspris ligger omkring 2-3 millioner kroner, men med markante udsving afhængigt af ejendomstype og beliggenhed.31 Vejen tæller i alt omkring 390 adresser, hvoraf 39 bygninger er klassificeret som bevaringsværdige, hvilket vidner om en vis historisk dybde i bebyggelsen.31 Specifikke boligkomplekser bidrager yderligere til mangfoldigheden. Etageejendommen i Københavnsvej 30, opført i 1935, er et eksempel på mellemkrigstidens boligbyggeri.34 En markant institution er
“Roskilde Hvile” på Københavnsvej 66, som huser 88 studieboliger og dermed tiltrækker en ung og midlertidig beboergruppe.35 Dertil kommer sociale institutioner som
Roskildehjemmet, der tilbyder botilbud til borgere med særlige behov.37 Denne sociale og arkitektoniske blanding skaber en kompleks beboerprofil. Analyser viser, at den mest almindelige husstandstype på vejen er “enlige voksne med lave indkomster”.31 Dette indikerer, at Københavnsvej ikke er et homogent velhaverkvarter, men snarere et område med en bred social sammensætning, hvilket stiller komplekse krav til fremtidig byplanlægning.
Det Kommercielle Kraftcenter: Fra Biler til Boligindretning Den kommercielle aktivitet langs Københavnsvej er i høj grad formet af dens fortid som en trafikal hovedåre. En betydelig del af erhvervslivet er bil-relateret. Dækcentre som Euromaster på Københavnsvej 164 38 og autoværksteder som Super Dæk Service 39 ligger side om side med adskillige bilforhandlere.26 Disse virksomheder trives på grund af den høje synlighed og lette adgang for bilister.
Samtidig har vejen udviklet sig til en vigtig detailhandelsdestination, især for pladskrævende varegrupper. Det mest dominerende element er butikscentret RO’s Torv, der ligger på den gamle DAK-grund og huser et bredt udvalg af butikker, herunder Føtex og H&M.40 Derudover findes store møbelhuse som
ILVA på Københavnsvej 125 42 og supermarkeder som
Lidl på Københavnsvej 85 og Netto.43
Servicesektoren er også stærkt repræsenteret. VVS-grossisten Brødrene Dahl har en afdeling på Københavnsvej 136 A 45, og der er en bemærkelsesværdig koncentration af ejendomsmæglere, herunder
LokalBolig i nr. 4 og Ejendomsmæglerfirmaet Hanne Hus i nr. 69.46 Denne blanding af erhverv viser en igangværende tilpasning, hvor tidligere industrigrunde nu udlejes som lagerfaciliteter eller markedsføres som attraktive showrooms med god eksponering.48 Denne udvikling understreger en klar kommerciel logik, der er bygget op omkring bilen som det primære transportmiddel. Det er netop denne logik, som de nye byudviklingsplaner søger at udfordre og supplere.
Tabel 2: Nuværende Arealanvendelse på Københavnsvej (Røde Port til Motorvej)
Kategori
Eksempler på Virksomheder / Ejendomstyper
Nøglereferencer
Automobilrelaterede Services
Euromaster (dækcenter), Super Dæk Service (autoværksted), diverse bilforhandlere (Škoda, Bilhuset Roskilde)
Part IV: Fremtiden Smedes – Visionen for et Nyt Københavnsvej
Kapitel 8: “Helhedsplanen” – En Drejebog for en Bydelsgade
Den nuværende, storstilede transformation af Københavnsvej er ikke et resultat af tilfældigheder, men derimod af en bevidst og gennemtænkt strategi formuleret i Roskilde Kommunes “Helhedsplan”. Kernen i denne plan er en ambitiøs vision: at omforme Københavnsvej fra at være en “identitetsløs indfaldsvej” til at blive en “attraktiv ankomst til Roskilde”.50 Dette markerer et fundamentalt skift i prioriteter – væk fra udelukkende at fokusere på bilers hurtige fremfærd og hen imod at skabe et kvalitativt byrum for dem, der bor, arbejder og færdes langs vejen. Det er en topstyret urban re-engineering, der sigter mod at vende udviklingen fra det 20. århundredes bil-centrerede model.
Visionen hviler på tre strategiske søjler, opsummeret i nøgleordene: Forbind, Forskøn, Fortæt.50
Forbind: Dette handler om at forbedre mobiliteten og sammenhængen for alle trafikantgrupper. Et centralt element er anlæggelsen af en “supercykelsti” som en del af “Roskilderuten”, der skal gøre det mere attraktivt og sikkert for cyklister at pendle mellem Roskilde og København.11 Samtidig skal bussernes fremkommelighed forbedres, hvilket skal styrke den kollektive trafik.50 Disse tiltag, som er delvist statsfinansierede, har til formål at skabe et mere balanceret trafiksystem, hvor bilen ikke er den eneste prioritet.11
Forskøn: Denne søjle sigter mod en generel æstetisk og miljømæssig opgradering af vejrummet. Et centralt virkemiddel er “begrønning”.53 Der skal plantes flere træer og etableres grønne midterrabatter, som skal bryde de lange, asfalterede stræk og skabe et mere behageligt og indbydende miljø.11 Målet er at give vejen en tydeligere og mere attraktiv visuel identitet.
Fortæt: Den tredje søjle er en byudviklingsstrategi, der aktivt skal fremme en fortætning med nye boliger og erhverv, især på den indre del af strækningen mod Røde Port.50 Ved at skabe rammerne for en tættere og mere bymæssig bebyggelse ønsker kommunen at understøtte et mere levende byliv. Planen sigter mod at øge “investorsikkerheden” for at tiltrække private udviklere, der vil bygge i tråd med visionen om en moderne “bydelsgade”.50 Allerede nu er der konkrete boligprojekter på tegnebrættet, som f.eks. et DGNB Guld-certificeret byggeri på Københavnsvej 26.54
Denne helhedsplan er blevet til gennem en proces, der har involveret dialog med offentligheden. Der blev afholdt et “stormøde” for borgere og grundejere i januar 2020 samt en række “kaffemøder” med udviklere og erhvervsliv for at inddrage forskellige perspektiver og interesser i udformningen af vejens fremtid.51
Kapitel 9: Under Ombygning – Genopbygningens Realiteter
Visionen for en ny Københavnsvej omsættes i disse år til beton og asfalt, og det er en proces, der medfører betydelige gener for dagligdagen langs vejen. Anlægsprojektet er en logistisk kompleks operation, der udføres som et tæt samarbejde mellem Roskilde Kommune og forsyningsselskabet FORS. FORS udnytter, at vejen alligevel er gravet op, til at gennemføre en omfattende renovering og omlægning af de underjordiske ledningsnet for fjernvarme, vand og spildevand.12 Dette sikrer, at man undgår at skulle grave igen om få år.
Arbejdet er opdelt i etaper for at begrænse de totale forstyrrelser. Den nuværende fase, “Etape 3”, dækker den centrale strækning fra Røde Port til krydset ved Byageren/Bymarken, og dette arbejde forventes at strække sig frem til begyndelsen af 2026.12 Selvom projektet er nøje planlagt, er det ikke uden konsekvenser for de daglige brugere af vejen.
Trafikale Udfordringer: Trafikafviklingen er stærkt påvirket. Der er indført markante ændringer i centrale kryds, såsom et forbud mod venstresving fra Københavnsvej ind ad Ny Østergade, hvilket tvinger bilister ud på omkørsler via Vindingevej og Bymarken.12 Ved Røde Port er svingbaner blevet midlertidigt spærret, og adgangen til store destinationer som RO’s Torv og Hedegårdenes Skole er blevet besværliggjort med omlægninger og reducerede adgangsveje.12
Forringede Forhold for Bløde Trafikanter og Kollektiv Trafik: Mens det langsigtede mål er at forbedre forholdene for cyklister og buspassagerer, er de midlertidige forhold stærkt forringede. Cykelstier er fjernet på arbejdsstrækningerne, og cyklister henvises til at trække cyklen på fortovet eller benytte alternative ruter som Gammel Landevej.12 Busstoppesteder er blevet flyttet, og busruter omlagt, hvilket skaber usikkerhed og længere rejsetider for passagererne.12
Gener for Beboere og Erhvervsliv: For de lokale beboere og virksomheder betyder byggeriet støj, støv og vanskelig adgang. Indkørslen til ejendomme som Lokalbolig i nr. 4 er blevet midlertidigt flyttet, og den generelle usikkerhed og trafikophobning påvirker både kunder og beboere.12 Hele processen er en påmindelse om, at store bytransformationer har en høj pris i form af midlertidige forstyrrelser, før de langsigtede fordele kan realiseres.
Kapitel 10: Syntese og Udsyn – Fremtidens Københavnsvej
Historien om Københavnsvej er en fortælling om radikale transformationer. Ligesom Jean Marmillods anlæggelse af en snorlige chaussé i 1700-tallet var et fundamentalt brud med fortidens alfarvej, er det 21. århundredes “Helhedsplan” en lige så gennemgribende genopfindelse af vejens identitet. Dengang var målet at tvinge oplysningstidens idealer om rationalitet og effektivitet ned over landskabet. I dag er målet at implementere nutidens byplanlægningsidealer om bæredygtighed, livskvalitet og social balance i et eksisterende, bil-domineret byrum.
Kernen i den nuværende transformation er den evige spænding mellem en vejs to primære funktioner: at være en kanal for bevægelse og et rum for ophold. I det 20. århundrede vandt bevægelsesfunktionen. Vejen blev en effektiv indfaldsvej, hvis succes blev målt i antallet af biler, den kunne transportere, og de bil-afhængige virksomheder, den kunne servicere. “Helhedsplanen” er et bevidst forsøg på at genforhandle denne balance og styrke vejens funktion som et sted – en “bydelsgade”, hvor mennesker har lyst til at opholde sig, bo og leve.
Projektets succes vil i sidste ende afhænge af, om det formår at løse denne iboende konflikt. Vil de bredere fortove, den nye supercykelsti og de grønne midterrabatter reelt kunne ændre adfærd og tiltrække nye former for byliv? Eller vil vejens grundlæggende karakter som en af Roskildes travleste trafikale arterier fortsat dominere?
Et afgørende element i denne ligning er det symbiotiske forhold mellem offentlige investeringer og privat udvikling. Kommunens massive investering i infrastruktur og forskønnelse er designet som en katalysator, der skal skabe “investorsikkerhed” og dermed tilskynde private bygherrer til at investere i den fortætning, som er en central del af visionen.50 Hvis denne offentligt-private partnerskabsmodel lykkes, kan Københavnsvej udvikle sig til en tættere, mere levende og socialt blandet bydel. Hvis den private investering udebliver eller tager en anden retning end forudset, risikerer man at stå tilbage med en dyr, opgraderet vej, der ikke fuldt ud indfrier sine bylivsmæssige ambitioner.
Uanset udfaldet står det klart, at Københavnsvej befinder sig ved en historisk skillevej. De kommende år vil vise, om den massive investering og de betydelige gener under byggeriet vil resultere i den attraktive og bæredygtige ankomst til Roskilde, som er visionen. Vejen, der begyndte som en sti formet af naturen, blev en ingeniørkunst i enevældens tid og en industriel pulsåre i det 20. århundrede, er nu i færd med at blive smedet på ny. Dens næste kapitel vil blive definerende for fremtidens Roskilde.
Udforsk Roskildes historie langs Køgevej med denne digitale flipbook!
Foreningen Syd for Banen præsenterer “Tur ud ad Køgevej” – en samling sider, der fortæller om bemærkelsesværdige steder langs vejen. Denne flipbook er en del af foreningens arbejde med at samle billeder fra Roskilde og omegn i et webbaseret galleri.
Hver side i flipbooken fungerer som en guide og indeholder en henvisning (via QR-kode eller kortlink) til en tilknyttet galleriside, hvor du kan se, læse og lytte til mere indhold, herunder billeder og en lille lydfortælling(podcast).
Tag på opdagelse i områdets fortid og nutid, og lær historierne bag steder som Slagteriet, værtshuset Bakkely, Kloster Mejeriet (kendt for blandt andet Claras flødeost), fotograf Bennie´s biledbutik, Kiosk Ulla, det betonprægede Amtsgården, Sygehuset, Ringparken, Zonens redningsstation og Roskildevænge.
Denne flipbook, som også eksisterer i en trykt udgave, peger på de enkelte albums i foreningens omfattende galleri, hvilket gør det nemt at udforske specifikke emner.
