Her er en lille samling af historier og anekdoter. Når du klikker på den blå knap, så vælger den en tilfældig historie.
Du kan skanne koden her for at få historierne på din telefon

Postbuddet og Gulvskrubbemorderen
Den lokale ildsjæl Henning Olsen, der var postbud, rådhusbetjent og pedel på Østervangsskolen, havde en imponerende hukommelse fuld af anekdoter. Han fortalte historien om “Gulvskrubbemorderen i Bakkegården”, en nydelig ældre dame, som i sin ungdom i Nyhavn havde været en lokkedue, der fristede fulde svenskere og andre folk om bagved, hvor de blev slået ned og rullet (frarøvet deres ejendele). Gulvskrubben og historien skulle efter sigende stadig findes på Politimuseet i København.
Fuglekongen, der mistede det hele
Skotøjsfabrikant H. Christian Nielsen blev i 1963 kåret som fuglekonge i Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab – den ultimative anerkendelse fra byens elite. Hans mindeskive forevigede hans livsværk, Skotøjsfabrikken Fjord på Søndre Ringvej 24. Kun få år efter den store ære, lukkede fabrikken som følge af konkurs. Nielsen viste dog personlig modstandskraft og fandt en ny levevej som korrekturlæser på Roskilde Tidende.
Skeletlægen og hans gæster
Lægen og medicinhistorikeren Vilhelm Møller Christensen, der forskede i spedalskhed ud fra gamle skeletter, boede i en villa på Østervej 42 i Roskilde, som han navngav “Spina”. Hans hjem var fyldt med skeletter, som hans kone humoristisk omtalte som “skeletgæster”. Møller-Christensen var så opslugt af sit arbejde, at han engang i 1963 i Paris blev observeret gående gennem gaderne med middelalderkranier i en simpel indkøbspose af snor.
Nissen på Ruggårdsvej
Hvert år fra 1. december vandrer en lille nissestatue (30–40 cm) uset fra hus til hus på Ruggårdsvej, idet beboerne flytter den over på en andens trappesten. Bliver man opdaget, skal man tage nissen tilbage. Den familie, der har nissen stående den 23. december, skal huse den et helt år og holde en afskedsfest med gløgg eller juleøl. Traditionen har varet i cirka 15 år.
En bilsælgers frygt
De gamle affaldsforbrændingsanlæg før Energitårnets tid skabte problemer, da skorstenen ved opstart udsendte ruskaller, der landede på bilerne hos de nærliggende bilforhandlere og kunne give små rustpletter.
Hvalkæben fra Nordjylland
I 1975 fandt biologilærer Niels Jørgen Rasmussen og en kollega en hvalkæbe på Hanstholm Havn. Den lugtede fælt og blev transporteret hjem i bus og tog, hvor deres klasse fik hele togvognen for sig selv. Kæben blev senere forsøgt tørret under udluftningsanlægget til Østervangsskolens hal i 5–6 år.
Danmarks første motel
Motelvej fik navn efter Danmarks første motel, BP Motellet på Motelvej 28, der åbnede i 1955. Det lukkede omkring 2012 i forbindelse med ændringer i vejnettet. I dag ligger der en Q8 tankstation på stedet.
Lise Nørgaards frisørtid
Da Niels Jørgen Rasmussen kontaktede forfatteren Lise Nørgaard for at få resten af teksten til en gammel Roskilde-sang, svarede hun i et brev, hvor hun bad ham ringe torsdag efter kl. 10, når hun havde fået ordnet hår.
De lærde høns
Niels Jørgen Rasmussen opdrættede høns og havde engang 20 kyllinger med fra et forsøg på Lærerhøjskolen. Under en lokal debat om hanegal poserede han med hanen Herluf foran en plakat med acceptable galetider: kl. 9 i weekenden og kl. 8 på hverdage.
Den enlige mor med barnevogn
En beretning fortæller om hårdt arbejde med rooptagning. Arbejdsanvisningen sendte en enlig mor med to tvillinger i barnevogn og en lille dreng bundet til vognen ud til arbejdet. Efter en dag i tåge og pløre så de helt forfærdelige ud — og næste dag var det det samme.
Statuespotting
Ved Roar og Helge på Stændertorvet så Niels Jørgen Rasmussen en ældre dame med stor sort hat sende et skråt blik mod statuerne, hvilket han fangede på kamera. Han har også forsøgt at fotografere en skulptur på Køgevej, hvor en gammel dame og en barnevogn passerede — uden held.
Lufthavnens skulpturnavn
En skulptur i Københavns Lufthavn, der forestiller Odysseus og de vinde, han slipper løs, blev af en pedel humoristisk kaldt: “Hvor fanden er min kuffert?”
Kiosken Nielsen, frimærket og den bange betjent
I Bakgården lå den lille Kiosken Nielsen, som Jytte kaldte et “lille frimærke”. Ejeren og hans meget lille kone drev stedet. En aften var der indbrud, og betjentene, som ankom, troede fejlagtigt, at Jyttes mand var tyven. Da tyven stak af, nægtede en af betjentene at løbe efter ham, fordi han var bange, hvilket udløste Jyttes mands skæld ud om kollegial opbakning.
Kaffe, Akvariefisk og Manden med Abkatten
På Kløvervej og Østergade var der livligt butiksmiljø. Jytte huskede duften af friskmalet kaffe fra købmanden. Den mest farverige figur var dyrehandleren, som kørte rundt med sin kat i kassevogn spændt på cyklen. En lokal dreng købte levende hvide mus derfra.
Den politiske storm i stuen
Jyttes forældre var kommunister, noget man ikke talte højt om. Da præsident Kennedy blev skudt i 1963, kom naboen Kargaard på besøg. Da faren åbnede døren, sagde han spydigt: “Det er vel en kommunist?” hvilket førte til et brud i forholdet mellem familierne — dog ikke med Jyttes mand.
Verdens hurtigste museumsbesøg
Mens jeg var ansat på Vikingeskibshallen kom der jo rigtig mange udenlandske turister. De var meget interesseret, men nogle var også meget hurtige. Jeg kan huske en amerikaner, der lige efter at have betalt sin billet gik hen til betonrækværket og kiggede ud over skibene og udbrød: ” Oh.. an iron-construction”! Så vendte han om og gik ud af svingdøren, besøget varede ikke to minutter.
———
Da “Tomaten” så rødt
Da Niels Christiansen, kaldet ”Tomaten” var museumsinspektør på Roskilde Museum var der en flot gammel stue fra Hedeboegnen med bord og slagbænke og alkover, hvor bonden og hans kone kunne sove. Dengang sov man nærmest siddende, derfor er alkoven ret kort i forhold til hvad vi kender i dag.
På sin runde rundt i museet hørte museumsinspektøren mystiske lyde fra alkoven. De stammede fra et yngre par, der var meget ivrige og var ved at afsøge forplantningens mysterium bag forhænget i museumsgenstanden.
”Tomaten” blev om muligt endnu rødere i hovedet og bortviste de ivrige unge mennesker på stedet, og sidenhen er alle bundbrædder i museets alkover været fjernet.
