Tag: Bindesbøll

Sankt Hans Hospitals Historie og Betydning

Denne artikel indeholder et overblik over historien om Sankt Hans Hospital baseret på en detaljeret beretning af Henrik Denman. 

Hospitalets oprindelse kan spores direkte tilbage til Napoleonskrigene, specifikt englændernes bombardement af København i 1807, som ødelagde byens daværende psykiatriske institution, Ladegården. Dette tvang Københavns Kommune til at flytte hospitalet til Bidstrup Gods ved Roskilde, som kommunen allerede ejede.

Etableringen i 1816 markerede begyndelsen på systematisk psykiatrisk behandling i Danmark, idet man ansatte den første overlæge. Valget af beliggenhed var baseret på en filosofi om, at naturskønne omgivelser, frisk luft og godt vand virkede helbredende. Samtidig var der en økonomisk rationalitet, da godsets jorde muliggjorde selvforsyning og meningsfuld beskæftigelse for patienterne.

De tidlige forhold var primitive og behandlingen brutal, præget af fysisk afstraffelse. Dette afspejlede en dyb faglig konflikt mellem “psykiatikere,” der anså sindssyge som et moralsk svigt, og “somatikere,” der så det som en fysisk sygdom. Et afgørende vendepunkt kom med opførelsen af det arkitektonisk banebrydende Kurhus i 1860, tegnet af M.G. Bindesbøll. Dette repræsenterede et “kvantespring” i både faciliteter og behandlingsmuligheder.

Gennem sin historie udviklede Sankt Hans sig til et selvstændigt samfund og en af Roskildes største arbejdspladser, hvilket blandt andet førte til opførelsen af boligområdet Rørmosen til personalet. I dag er området under transformation til en ny bydel, Sankt Hans Vest, hvor den historiske arkitektur bevares, og Kurhuset, der nu ejes af Liljeborg-fonden, huser blandt andet Museum Sankt Hans.

Introduktion

Foredragsholderen Henrik Denman, der har en dyb personlig og historisk tilknytning til Roskilde, fremlægger en omfattende beretning om Sankt Hans Hospitals udvikling. Denman, der har boet i Roskilde det meste af sit liv, har studeret litteratur, arbejdet som journalist og været aktiv i Historisk Samfund for Roskilde Amt i over 20 år. Hans barndoms ture gennem området til Boserup Skov gav ham et tidligt og fascinerende indblik i Sankt Hans, som han beskriver som et sted, der både dækker over alvorlige psykiske lidelser og rummer en yderst interessant historie.

Hovedtemaer

Oprindelse: En Tvungen Flytning fra København

Sankt Hans Hospitals historie begynder ikke i Roskilde, men i København. I slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet lå byens psykiatriske hospital på Ladegården ved Søerne. Institutionen fungerede primært som et “opbevaringssted,” hvor samfundet kunne placere psykisk syge uden systematiseret behandling.

Den afgørende begivenhed, der førte til flytningen, var Napoleonskrigene. Danmarks alliance med Frankrig gjorde landet til en fjende af England, som havde vitale handelsinteresser i Østersøen. For at sikre fri sejlads bombarderede og belejrede englænderne København i 1807. Under dette angreb blev Ladegården ramt og i vid udstrækning ødelagt, hvilket efterlod byen uden sin primære psykiatriske institution.

Som løsning fandt Københavns Kommune på at flytte hospitalet til Bidstrup Gods ved Roskilde. Godset var tidligere blevet givet til kommunen af kongen som tak for byens modstand under en tidligere belejring – Svenskerkrigene i 1600-tallet. Flytningen fra de ødelagte bygninger på Ladegården til Bidstrup Gods blev gennemført gradvist.

Etableringen ved Bidstrup Gods: Terapi og Økonomi

Flytningen til Roskilde var baseret på en kombination af en ny behandlingsfilosofi og økonomisk pragmatisme.

• Terapeutisk Filosofi: Københavns fattigvæsen lagde stor vægt på de naturskønne omgivelser. Man mente, at “det gode vand,” “den friske luft” og de “skønne omgivelser” ville have en helbredende og beroligende effekt på patienterne. Denne idé om naturens helende kraft er et gennemgående træk for mange psykiatriske hospitaler fra perioden, som også ses i Middelfart, Kolding og Nykøbing Sjælland.

• Økonomisk Rationalitet: Til Bidstrup Gods hørte store arealer med agerjord, skov og mose. Dette skabte en form for cirkulær økonomi:

    ◦ Man kunne producere friske landbrugsvarer og hente brænde og hø til betydeligt lavere priser end på markedet i København.

    ◦ De patienter, der var i stand til det, kunne deltage i arbejdet. Dette gav dem en meningsfuld beskæftigelse og var en integreret del af hverdagen på hospitalet.

Årstallet 1816 regnes for Sankt Hans Hospitals stiftelsesår. Dette år var flytningen fuldendt, og – afgørende for historien om psykiatrien i Danmark – man ansatte den første overlæge. Dette markerer overgangen fra ren opbevaring til en systematisk, lægeligt funderet psykiatrisk behandling.

Tidlige Behandlingsforhold og Faglig Konflikt

De første årtier på Bidstrup Gods var præget af primitive forhold og barske behandlingsmetoder. De gamle herregårdsbygninger, kendt som “Slottet,” blev indrettet med syge- og fællesstuer, men også lejligheder til de ansatte, der således boede dør om dør med patienterne.

Sidefløjene blev ombygget til fængselscelle-lignende rum for urolige patienter. Dørene, som var genbrug fra Ladegården, havde en lille låge, hvorigennem personalet kunne observere patienterne og række mad ind. Bag cellerne var en overdækket gang, hvorfra man kunne tømme latrinerne uden at skulle ind til patienten. Vinduerne var placeret højt, hvilket gjorde cellerne mørke.

Behandlingen afspejlede tidens syn på psykisk sygdom og var ofte brutal. Metoderne omfattede:

• Pisk med ris

• Ørefigener

• Styrtebade

• Bindetrøjer (spændetrøjer)

• En spændestol

Disse forhold var udtryk for en fundamental lægefaglig konflikt, der prægede 1800-tallet:

Denne konflikt udspillede sig heftigt i faglige skrifter og den offentlige debat og var en central del af den psykiatriske behandlings udviklingshistorie. Interesserede kan i dag se eksempler på datidens behandlingsudstyr på Museum Sankt Hans, der ligger i Kurhuset.

Nyere udvikling indenfor psykiatrien

Siden 1950’erne er antallet af psykiatriske senge i Danmark faldet kraftigt, især efter 1970’erne, hvor man bevidst forkortede indlæggelser og flyttede behandling til ambulante og distriktspsykiatriske tilbud,

Den udvikling var kun mulig, fordi nye psykofarmaka gjorde det muligt at stabilisere patienter hurtigere og holde mange nogenlunde symptomfri uden langvarige indlæggelser.

Arkitektonisk og Behandlingsmæssigt Kvantepring: Kurhuset

I midten af 1800-tallet førte et stigende antal patienter til et akut behov for udvidelse. Københavns Kommune nedsatte en byggekomité og udskrev i 1852 en arkitektkonkurrence for et nyt “Kurhus” med plads til 120 patienter.

Konkurrencen blev vundet af Michael Gottlieb Bindesbøll, en af de vigtigste skikkelser i dansk arkitekturhistorie, kendt for hovedværker som Thorvaldsens Museum og for sin indflydelse på bl.a. Carlsbergs etiket og Brumleby. Bindesbøll satte en ny, høj arkitektonisk standard for Sankt Hans. Han trak sig dog fra projektet i protest, da byggekomiteen forlangte ændringer i hans tegninger. På trods af dette er det opførte bygningsværk i hovedsagen hans design.

Kurhuskomplekset blev taget i brug i 1860 og repræsenterede et “kvantespring” for hospitalet. Det var en internationalt set yderst moderne bygning, der husede:

• Lægeboliger

• Kontor til inspektøren

• Sankt Hans Kirke på førstesalen

• Patientboliger, der var opdelt efter social klasse: Velhavende patienter kunne få lejligheder, mens patienter på anden og tredje klasse boede på stuer med 2-5 senge. Nogle velstående familier opførte endda private villaer på området til deres indlagte pårørende.

I de følgende år blev der opført flere bygninger i tilknytning til Kurhuset, herunder Østerhus og Fjordhus til henholdsvis mænd og kvinder. Denne udbygning sikrede gradvist bedre forhold for de indlagte.

Sankt Hans som Samfund og Arbejdsplads

Sankt Hans Hospital udviklede sig til at være mere end et hospital; det var et stort, selvforsynende samfund og en af de største arbejdspladser i Roskilde.

• Boliger til personale: Den store medarbejderstab var en medvirkende årsag til opførelsen af boligkomplekset Rørmosen, der oprindeligt blev bygget på Københavns Kommunes grund for at huse plejere og sygeplejersker. Der blev også opført specifikke sygeplejerskeboliger i den vestlige del af området.

• Centralkøkkenet og Den Kolde Krig: Et stort centralkøkken blev opført på området under Den Kolde Krig. Det var dimensioneret således, at det i tilfælde af krig kunne bespise hele Roskildes befolkning. Bygningen fungerede som en daglig påmindelse om den geopolitiske spænding i efterkrigstiden.

På et tidspunkt (omkring midten af 1950’erne) var der ca. 2.500 indlagte patienter. 

I samme periode var antallet af ansatte “næsten lige så mange” som de indlagte – altså næsten 2.500 ansatte. 

Nutid og Fremtid: Bevaring og Byudvikling

I dag er Sankt Hans under transformation. Den vestlige del, nu kendt som Sankt Hans Vest, er overtaget af Roskilde Kommune og udvikles til en ny bydel. Mange af de historiske bygninger er fredede eller bevaringsværdige, hvilket betyder, at udviklingen sker med respekt for arkitekturen.

• Kurhuset: Er i dag ejet af Liljeborg-fonden, der er kendt for sit kvalitetsbevidste arbejde med bevaring og udvikling i Roskilde-området (bl.a. Sagafjord, Julemærkehjemmet og Fjordliv).

• Museum Sankt Hans: Er placeret i Kurhusets underetage og giver et unikt indblik i hospitalets og psykiatriens historie. Museet har gratis adgang, men begrænsede åbningstider.

• Sankt Hans Kirke: Er normalt ikke åben for offentligheden, men kan opleves én gang årligt ved en julekoncert arrangeret af Sankt Jørgensbjerg Kirke.

Markhusene

• Ét af tre nye boligfelter (sammen med Enghus og Parkhus). 
• Ca. 3.700 m² planlagt boligareal, primært private boliger. 
• Midlertidigt brugt til indkvartering af ukrainske flygtninge frem til 2026. 

Parcelgårdshusene

• Planlagt ny boligbebyggelse ved Parcelgårdsvej, hvor de nuværende tjenesteboliger (bl.a. nr. 4 og 6) ligger. 
• Skal erstatte ikke-bevaringsværdige huse og opføres som moderne boliger, op til ca. 2½ etage / 12 m. 
• Skal rumme en andel almene boliger som led i målet om 25 % almene boliger på Sankt Hans.

Parcelgårdsvej

• Parcelgårdsvej 2: er et “fint eksempel på et Bedre Byggeskikshus”, som man ønsker at bevare, og skal sælges som et bevaringsværdigt en- eller tofamilieshus.
• Parcelgårdsvej 4 og 6: indgår i det område, hvor kommunen har besluttet, at de eksisterende, ikke-bevaringsværdige bygninger på sigt skal fjernes og erstattes af ny boligbebyggelse (Parcelgårdshusene).

Tidsmæssigt er det lagt ind i perioden 2025-2028 med skitseprojekter, lokalplan og efterfølgende salg/udbygning, men uden en præcis dato for hvornår 4 og 6 faktisk rives ned.

Eksisterende og nye boliger

Bygninger, der kan blive til boliger

• Krathus
• Vesterhus
• Østerhus – solgt, igangværende renovering
• Sønderhus – solgt, igangværende renovering
• Nørrehus – solgt
• Slottets hovedbygning
• Slottets østfløj
• Slottets østfløj
• Parcelgårdsvej 2
• Markhusene
• Fjordhus

Mulighed for nyt byggeri

• Enghus
• Parkhus
• Parcelhusene

Byggestil

Den overvejende byggestil på Sankt Hans-området i Roskilde betegnes som historicisme.

Det er især knyttet til Kurhuset og de andre midt-1800-tals bygninger tegnet (og præget) af Gottlieb Bindesbøll: gule teglstensbygninger i et stort, symmetrisk anlæg, inspireret af datidens engelske landskabsparker og historicismens formsprog.

“Historicisme” er en betegnelse for en byggestil og en måde at tænke arkitektur på i 1800-tallet.

Kort sagt: Historicisme = man bygger nye huse i stil med tidligere tiders arkitektur.

Lidt mere udfoldet:

I historicismen gør arkitekter bevidst brug af gamle stilarter – fx:

• gotik (spidse buer, kirkestil)
• renæssance (symmetri, søjler, “palæ-agtigt”)
• romansk stil (runde buer, tunge mure)
• klassicisme/antik (søjler, temple-udtryk)

Men de gør det i moderne bygninger for deres egen tid (især midt/slut 1800-tallet). Man “låner” altså formsprog, motiver og detaljer fra historien og sætter dem sammen på nye måder.

Derfor hedder det historicisme – fordi det er historien som stilkatalog.

Kendetegn ved historicistisk byggeri. Typisk ser man:

• Blandinger af flere historiske stilarter i samme bygning
• Gule eller røde murstensbygninger med dekorative detaljer (gesimser, bånd, buer osv.)
• Stramt planlagt anlæg – fx symmetriske hovedbygninger og fløje

En idé om, at arkitekturen skal udtrykke noget “ophøjet”, dannet og civiliseret ved at trække på fortiden. 

På Sankt Hans (psykiatrisk hospital) ser du historicismen i:

• De gule teglstensbygninger
• De gennemtænkte, symmetriske anlæg
• Brugen af klassiske og middelalderligt inspirerede former, selvom bygningerne er fra 1800-tallet

Man kan sige, at bygningerne ser “gamle” og “traditionsrige” ud, selv om de – da de blev opført – var moderne institutioner.

Læs mere om historicisme HER

Man kan følge historien og udviklingen af Sankt Hans Vest HER

(Og man kan også blive ledt videre til nogle podwalks om stedet)