Historisk Oprindelse: Skibet er en rekonstruktion af Skuldelev 2, et krigsskib bygget i Dublin år 1042, som senere blev sænket i Roskilde Fjord som en del af et forsvarsværk111.
Verdens Største: Med en længde på 29,3 meter er Havhingsten verdens største rekonstruktion af et vikingeskib, bygget med originale metoder og materialer.
Ekstrem Hastighed: Skibet er en “skeid” designet til troppetransport og fart, hvilket blev bevist under testsejladser, hvor det nåede hastigheder over 17 knob.
Hårdt Liv om Bord: Besætningen på 60-70 personer levede under åben himmel på meget lidt plads, hvilket medførte udfordringer med kulde, “saltvandssår” og hygiejne.
Det “Levende” Skrog: Forsøget beviste, at vikingeskibenes styrke lå i fleksibilitet; skroget vrider sig i bølgerne for at absorbere energi, frem for at kæmpe imod.
Fuldblod på Havet: Historien om Havhingsten fra Glendalough
Fra Dyndet til Dublin
I generationer hviskede fiskere ved Roskilde Fjord om en mystisk forhindring under vandet kendt som Peberrenden. Mens lokale legender fejlagtigt tilskrev spærringen Dronning Margrethe I, afslørede en omfattende udgravning i 1962 en langt ældre og mere krigerisk virkelighed6. Nationalmuseets udgravning blotlagde fem vikingeskibe, der bevidst var sænket for at beskytte kongesædet mod angreb fra søsiden. Blandt disse vrag var “Skuldelev 2”, der skilte sig ud fra mængden. Hvor de andre fund var handelsfartøjer eller mindre krigsskibe, var Skuldelev 2 en gigant – en såkaldt skeid.
Dette langskib var ikke bygget til godstransport, men til magtprojektion. Det var en højteknologisk krigsmaskine designet til at flytte tropper hurtigt over store afstande. Dendrokronologiske undersøgelser af det originale tømmer afslørede en overraskende oprindelse: Skibet var bygget af egetræ fældet omkring år 1042 i nærheden af Dublin, Irland, som på det tidspunkt var et nordisk kongedømme
For at forstå dette ekstraordinære fartøjs potentiale iværksatte Vikingeskibsmuseet projektet “Fuldblod på Havet”. Målet var ambitiøst: at bygge en sejlende rekonstruktion i fuld skala ved hjælp af vikingetidens værktøjer og metoder, for derefter at sejle skibet tilbage til dets fødested. Resultatet blev Havhingsten fra Glendalough, søsat i 2004 som verdens største rekonstruerede vikingeskib.
Den Nordlige Rute: Fart og Ventetid
I sommeren 2007 stævnede Havhingsten ud på sin jomfrurejse mod Dublin. Ekspeditionen fulgte den “nordlige rute” nord om Skotland, en rute der skulle teste skibets evner i det barske Nordatlanten. Allerede på turen over Kattegat og Skagerrak viste skibet sit værd. Overfarten til Kristiansand i Norge tog blot 34 timer, og skibet præsterede hastigheder på op til 12 knob, hvilket bekræftede skeid-typens overlegenhed som et hurtigt interceptor-fartøj.
Men togtet afslørede også vikingeskibets svagheder. Som råsejlsskib er Havhingsten afhængig af gunstige vinde og har begrænsede evner til at krydse op mod vinden. Dette betød, at besætningen måtte vente i 11 dage i Norge på det rette vejrvindue – en historisk realitet, der minder os om, at fortidens flåder ofte var bundet af naturens luner i ugevis.
Turen videre mod Orkneyøerne og ned langs Skotlands vestkyst bød på både dramatik og læring. I Det Irske Hav, under en kuling med vindstød på op til 26 m/s, indtraf togtets mest alvorlige tekniske svigt: Rorstroppen, der holder det tunge sideror fast til skroget, knækkede. Det moderne hampereb kunne ikke modstå de voldsomme kræfter. Besætningen måtte søge nødhavn på Isle of Man, men uheldet førte til en vigtig teknologisk erkendelse. Ved at studere andre arkæologiske fund, såsom Osebergskibet, konkluderede man, at vikingerne sandsynligvis brugte “vidjer” – snoede grene eller rødder – frem for reb til rorophænget, da disse er stærkere og mere fleksible.
Den 14. august 2007, efter 45 dages rejse, ankom Havhingsten til Dublin og fuldendte dermed cirklen fra sin konstruktion næsten 1000 år tidligere.
Hjemturen og Det Levende Skrog
Efter en vinterudstilling i Dublin vendte skibet i 2008 stævnen mod Danmark, denne gang via den “sydlige rute” gennem Den Engelske Kanal. Hjemturen bød på projektets hårdeste fysiske prøvelse i Det Keltiske Hav. Her mødte skibet hårdt vejr, og det åbne, lave skrog tog store mængder vand ind.
Det var her, skibets unikke konstruktion for alvor blev demonstreret. Et vikingeskib er ikke en stiv konstruktion; det er bygget til at være fleksibelt. I høj sø vrider skroget sig, og plankerne bevæger sig i forhold til hinanden. Dette gør skibet enormt sødygtigt, da det “arbejder med” bølgerne i stedet for at brække over. Prisen for denne fleksibilitet er dog, at skibet konstant lækker. Under de mest kritiske 21 timer i Det Keltiske Hav måtte besætningen manuelt pumpe 18.000 liter vand ud af skibet for at holde sig flydende.
Det Menneskelige Element
Bag de tekniske bedrifter lå en enorm menneskelig indsats. Havhingsten er en åben båd uden læ, kahytter eller privatliv. De 60-70 besætningsmedlemmer levede, sov og arbejdede på dørken under åben himmel med kun ca. 0,8 m² plads hver. Kulde og fugt var konstante følgesvende, og der forekom tilfælde af hypotermi, hvor besætningsmedlemmer blev så underafkølede, at de mistede evnen til at tale sammenhængende.
Logistikken var ligeledes en udfordring. Madlavning foregik på primitive gasblus, og kosten bestod af enorme mængder havregrød. Hygiejnen var streng for at undgå sygdomsudbrud i det tætte miljø, men “saltvandssår” og udslæt var uundgåelige lidelser grundet det konstante våde tøj og manglen på badefaciliteter.
Konklusion
Rekonstruktionen og togtet med Havhingsten fra Glendalough har givet uvurderlig viden, som ingen skrivebordsforskning kunne have leveret. Projektet beviste, at vikingernes dominans i Nordatlanten hvilede på en sofistikeret teknologi, der dog krævede et enormt mandskabsoverskud og fysisk udholdenhed. Skuldelev 2 var ikke blot et transportmiddel; det var en højt specialiseret krigsmaskine, optimeret til fart og angreb på bekostning af al komfort. Gennem moderne hænder og historisk håndværk fik vi et glimt af de betingelser, der formede vikingetidens verden.
Det største vikingeskib fra Skuldelevfundet er rekonstrueret og navngivet Havhingsten fra Glendalough. Det er den største rekonstruktion nogensinde af et vikingeskibsfund, og på årringene i det originale træ kan man se, at det er bygget i Irland. Som hyldest til skibet ved dets hjemkomst til Roskilde fra Dublin, hvor det blev bygget for næsten 1000 år siden, har kunstnerne Iben Brøndum og Helle Hove skabt et land art projekt med inspiration i de gamle runestens slyngtegninger. Stierne udgør tilsammen et kæmpe slangevæsen med hoved og hale på bakkeskråningen i Byparken. Der blev udlagt bemalede træskiver, og kunstnerne fik hjælp af en gruppe europæiske unge. Ved indvielsen blev der blæst sæbebobler ud over stierne, og ugen efter blev der lagt krokusløg i nogle af punkterne, og dele af slangestien genopstår nu hvert forår.
