Syd for Banens portal

Start

Tag: Jakobskirken

  • Små Industrier i Roskilde – Foredrag i Syd for Banen

    Små Industrier i Roskilde – Foredrag i Syd for Banen

    Foredrag i “Syd For Banen”

    Dato: 2025-11-10

    Sted: Jakobskirken

    Foredragsholder: Svend Erik Christensen

    Ordstyrer: Mogens Ohm

    Aftenens arrangement er et lokalhistorisk foredrag fokuseret på småindustrien syd for jernbanen i Roskilde. Foredragsholderen, Svend Erik Christensen, erkender, at det er vanskeligt at finde dokumentation om disse små virksomheder, så aftenens hovedformål er at indsamle og dele viden og personlige erindringer fra publikum. Han definerer småindustri som virksomheder med få ansatte, der producerer til lager, og gennemgår flere eksempler fra 1930’erne til 1950’erne langs Køgevej og Københavnsvej, herunder Clara Flødeostfabrik, Schledermanns Betonvarefabrik og Roskilde Rørvævfabrik. Efter hver præsentation af en virksomhed åbnes der op for supplerende fortællinger og anekdoter fra de fremmødte, hvilket beriger historien med uvurderlige detaljer og øjenvidneberetninger om lokalhistorien.

    Interaktivt kort over små industrier
    Se et referat fra aftenen

    Kildematerialet stammer fra en lokalhistorisk aften afholdt af foreningen “Syd for banen” den 10. november, hvor hovedemnet er de små industrier i et specifikt område af Roskilde. Arrangementet inkluderer et foredrag af Svend Erik Christensen fra bestyrelsen, der præsenterer sin forskning i disse ofte oversete virksomheder fra især 1930’erne til 1950’erne. Mogens Ohm er aftenens vært og opfordrer deltagerne til at bidrage med personlige erindringer og supplerende information om virksomheder som en betonvarefabrik, en champignonfabrik, Clara Flødeostfabrik og Roskilde Rørvævsfabrik. Foredraget fokuserer især på virksomheder langs Køgevej og Københavnsvej og skitserer en historisk udvikling af industrien i Roskilde, hvor små industrier spillede en vigtig rolle, ofte som arbejdspladser for ufaglærte kvinder.

    Småindustri Syd for Banen: En Historisk Gennemgang

    Artiklen sammenfatter de centrale temaer, data og konklusioner fra en lokalhistorisk aften med fokus på småindustrier i Roskilde-området “Syd for Banen”. Arrangementet, ledet af foredragsholder Svend Erik Christensen, havde til formål at belyse historien for en række mindre virksomheder, primært fra perioden 1930’erne til 1950’erne. Et centralt omdrejningspunkt var den betydelige udfordring i at finde skriftlige kilder om disse virksomheder, hvilket gjorde aftenens indsamling af mundtlige erindringer og private arkivalier fra publikum afgørende for at skabe et mere fuldendt billede.

    Foredraget definerede “småindustri” som virksomheder, der, i modsætning til håndværk, producerede til lager, men som havde væsentligt færre ansatte end storindustrier. De identificerede virksomheder var primært koncentreret i to geografiske klynger: et område omkring Køgevej/Eriksvej og et andet langs Københavnsvej. Gennemgangen afdækkede vigtige sociale og økonomiske aspekter, herunder den udbredte anvendelse af ufaglært kvindelig arbejdskraft – ofte “husmødre”, der tjente en ekstra skilling til husholdningen. Et andet gennemgående træk er, at næsten alle de omtalte industribygninger i dag er nedrevet og fysisk forsvundet fra bybilledet. Aftenen lykkedes med at indsamle en betydelig mængde ny viden, der supplerede og i flere tilfælde korrigerede den eksisterende arkivforskning, hvilket understreger værdien af kollektiv erindring i lokalhistorisk arbejde.

    Indledning: Rammerne for Foredraget

    Arrangementet “Lokalhistorisk aften Syd for Banen” den 10. november havde til formål at sætte fokus på områdets småindustrier. Foredragsholder Svend Erik Christensen fra den lokalhistoriske forenings bestyrelse indledte med at understrege, at emnet er dårligt dokumenteret i traditionelle arkiver. Viden om disse virksomheder findes i høj grad i personlige erindringer, hvilket gjorde publikums bidrag til en essentiel del af aftenen.

    Definition af Småindustri

    For at afgrænse emnet blev der opstillet en definition på “småindustri” i modsætning til håndværk og storindustri:

    • Håndværk: Producerer typisk på bestilling og har få ansatte.
    • Storindustri: Producerer til lager i håb om videresalg og har mange ansatte.
    • Småindustri: Producerer, som storindustrien, til lager, men har, som håndværket, relativt få ansatte.

    Fokusperioden blev afgrænset til 1930’erne, 40’erne og 50’erne, med enkelte afstikkere, mens det senere industrikvarter fra 60’erne og 70’erne blev bevidst fravalgt.

    Roskildes Industrielle Udvikling

    Som historisk kontekst blev Roskildes generelle industriudvikling skitseret:

    • 1847-1901: Antallet af industrier voksede fra 7 til 23. Industrier blev defineret som virksomheder med fem eller flere ansatte og en form for mekanisk drift.
    • Før 1900: Industrien var koncentreret i Roskildes centrum og ved havnen (f.eks. Maglekilde Maskinfabrik, bryggerier).
    • Efter 1900: En udflytning fra centrum begyndte, og nye industriklynger opstod:
      • Køgevej/Eriksvej: Tre store garverier og Betonvarefabrikken Sjælland.
      • Ringstedgade/Ringstedvej: Vinters Garveri, Spritfabrikken og senere en konfektionsfabrik, der producerede cowboybukser.
      • Københavnsvej: Primært slagterivirksomheder, med andelsslagteriet DAK som den største, der i perioder var Danmarks største virksomhed målt på antal ansatte (op mod 500).
      • 1960’erne/70’erne: Det moderne industrikvarter blev udviklet med virksomheder som Frellsens Chokoladefabrik og Rosti.

    Kortlagte Småindustrier: Området ved Køgevej og Eriksvej

    Foredraget identificerede syv småindustrier i dette område, som blev suppleret med viden fra salen.

    Schledermanns Betonvarefabrik

    • Lokation: Hjørnet af Gormsvej og Køgevej (i dag parkeringsplads for den gamle amtsgård).
    • Ejer: En del af den store murermester Schledermanns forretning, som bl.a. opførte det Glücksborgske Kapel ved Domkirken og sygeplejeboliger på Sct. Hans.
    • Produkt: Betonvarer, herunder rør til kloakering.
    • Tidslinje: Etableret i 1930’erne. Lukket i midten af 1950’erne i forbindelse med murermesterens konkurs. Bygningen blev først revet ned omkring 1970 i forbindelse med udvidelsen af Køgevej.
    • Publikumsbidrag: Det blev nævnt, at Schledermann var en meget stor murermester med op til 70 ansatte, og at han lå i bitter konkurrence med en bror.

    Champignonfabrikken

    • Lokation: Gormsvej, hvor Kræftrådgivningen i Roskilde  ligger i dag.
    • Beskrivelse: Bestod af store, grå haller. To blev brugt til champignondyrkning, og den tredje husede en ostegrosserer.
    • Tidslinje: Lukkede efter 1960. Arealet blev senere overtaget af Sivertsen, en forhandler af landbrugsmaskiner.
    • Publikumsbidrag: En deltager korrigerede foredragsholderens antagelse om, at bygningerne var røde; de var grå. Ejeren hed Inholm, og der var ingen direkte forbindelse til grusgravsejeren Tolstrup. Det var derimod Tolstrups bror, der var ostegrosserer på stedet.

    Clara Flødeostfabrik

    • Lokation: Ved Køgevej, omtrent hvor Roskilde Rådhus ligger i dag.
    • Historie: Hed oprindeligt Klostermejeriet. Blev omdøbt af mejerist Hans Hansen.
    • Produkt: En berømt og præmieret flødeost, der var så anerkendt, at den blev nævnt specifikt ved navn i gamle kogebøger.
    • Arbejdsstyrke: Ca. 5-6 kvinder pakkede osten.
    • Tidslinje: Eksisterede fra 1930’erne. Bygningen blev revet ned i starten af 1970’erne for at gøre plads til udvidelsen af Køgevej. Fabrikken flyttede til Maglegårdsvej, men dens endelige lukningsdato er ukendt.
    • Publikumsbidrag: En deltager huskede fabrikken fra sin skoletid og fortalte en historie om, at Hans Hansen var involveret i modstandsbevægelsen og opbevarede våben på mejeriet. En anden huskede osten, der blev solgt i Hedehusene.

    FDBs Træskofabrik

    • Lokation: I tagetagen på FDBs Garveri på Eriksvej.
    • Produkt: Træsko, hvor læderet blev garvet på etagerne under, mens selve træbunden kom udefra.
    • Arbejdsstyrke: Omkring 10 kvinder og en mandlig mester monterede læderet på træskoene.
    • Distribution: Blev solgt i landets brugsforeninger.
    • Tidslinje: Lukkede i starten af 1960’erne, muligvis sammen med garveriet i 1960. Bygningen blev revet ned i 1986 under kontroversielle omstændigheder, efter at den havde været besat af unge, der ønskede et kulturhus.

    Fyrværkerifabrikken (Edv. Jensens Pyrotekniske Laboratorium)

    • Lokation: I grusgraven, der senere blev til motorbanen Roskilde Ring.
    • Beskrivelse: Et “Klondyke”-lignende byggeri med skure navngivet “Apoteket”, “Krudthuset” og “Laboratoriet”.
    • Ejer: Uddannet fyrværker Edvard Jensen. Leverede bl.a. til Dyrehavsbakken.
    • Tidslinje: Lå i grusgraven fra slutningen af 1940’erne til 1955, hvor den måtte flytte pga. etableringen af motorbanen. Flyttede til Margrethehåb og lukkede i 1971 pga. konkurrence fra import.
    • Publikumsbidrag: Det blev fortalt, at ejerens datter, Birte Ragbjerg, har berettet om en eksplosionsulykke, hvor hendes far blev alvorligt forbrændt, hvilket førte til udsættelsen af hendes konfirmation.

    Skærvefabrikken

    • Lokation: Også i grusgraven ved Roskilde Ring.
    • Produkt: Skærver (knust sten) til DSB’s jernbanespor på Sjælland. Råmaterialet var de mange store sten, der fandtes i grusgraven.
    • Tidslinje: Etableret omkring 1920 og menes at være ophørt i slutningen af 1930’erne, før selve grusgravningen stoppede.

    Skotøjsfabrikken “Fjord”

    • Lokation: Sønder Ringvej, hvor Rema 1000 ligger i dag.
    • Historie: Startede efter besættelsen på Sønderlundsvej, flyttede i 1947 til Tjørnegården og i 1959 til Sønder Ringvej.
    • Produkt: Håndsyet skotøj.
    • Tidslinje: Gik konkurs i 1966. En medvirkende årsag var en annulleret storordre til Leipzigmessen i Østtyskland, hvilket tvang fabrikken til at sælge lageret til spotpriser. Lokalerne blev overtaget af Roskilde Værktøjsmagasin.

    Kortlagte Småindustrier: Området ved Københavnsvej

    Fem virksomheder blev identificeret i dette område.

    Det Offentlige Slagtehus

    • Lokation: Lige uden for Røde Port, hvor der i dag er parkeringsplads.
    • Historie: Opført i 1912 eller 1914 som følge af et forbud mod hjemmeslagtninger.
    • Tidslinje: Lukkede som offentligt slagtehus i 1966. Bygningerne blev overtaget af “Rosakød” (senere Irma) og i 1969 af dybfrostproducenten “Kretina”, som flyttede til Bjæverskov i starten af 90’erne. Bygningerne blev herefter revet ned.
    • Publikumsbidrag: En deltager fortalte en levende historie fra folkestrejken i 1944, hvor et strandet tog med svinekroppe blev solgt fra på Roskilde Station for at undgå, at kødet gik til spilde.

    Digsmed

    • Lokation: På Københavnsvej, hvor Ro’s Torv ligger i dag.
    • Produkt: Designgenstande i teaktræ, f.eks. krydderikværne.
    • Tidslinje: Aktiv i 1950’erne og 60’erne.
    • Publikumsbidrag: Det blev tilføjet, at virksomheden senere, sandsynligvis i sine sidste år i starten af 1980’erne, flyttede til bygningerne, der tidligere husede bl.a. Elgiganten.

    Laksefabrikken

    • Lokation: Angiveligt Københavnsvej 26.
    • Produkt: Formodet at være røget eller gravad laks.
    • Arbejdsstyrke: “En del mødre” fra lokalområdet.
    • Tidslinje: Eksisterede i 1935 og var stadig i drift i slut-40’erne/start-50’erne.
    • Status: Meget lidt information er tilgængelig om denne fabrik; den repræsenterer den type virksomhed, der er næsten fuldstændig forsvundet fra den skrevne historie.

    Roskilde Rørvævfabrik

    • Lokation: Elisagårdsvej, hvor Rema 1000 ligger i dag.
    • Produkt: Rørvæv – måtter af tagrør vævet sammen med ståltråd, som blev brugt til pudsning af vægge og lofter før gipspladernes tid.
    • Arbejdsstyrke: Fem ufaglærte kvinder, som sad ved vævene.
    • Historie: Etableret i 1930’erne. Råmaterialet (tagrør) kom primært fra Ringkøbing Fjord med tog. Fabrikken brændte i august 1948, men blev hurtigt genopbygget.
    • Publikumsbidrag: En deltager, Ebba Pilmann, hvis far var bestyrer på fabrikken, gav en detaljeret personlig beretning om produktionen, branden og dagligdagen på fabrikken.

    Roskilde Medical Company / Rosco

    • Lokation: Elisagårdsvej.
    • Oprindelse: Udviklet fra eksperimenter på DAK i 1930’erne med at udvinde medicinske stoffer (bl.a. fra bugspytkirtler) fra slagteriaffald.
    • Produkt: Penicillin og insulin.
    • Tidslinje: En mindre fabrik blev bygget på DAK’s grund i 1940. Bygningen på Elisagårdsvej blev opført i 1948. Fabrikken blev solgt i 1963 og blev en del af det, der i dag er Novo Nordisk.
    • Publikumsbidrag: En deltager korrigerede tidslinjen og navnet. Virksomheden hed i 1960’erne “Rosco” og producerede penicillin til dyr. Den flyttede senere til Tåstrup og eksisterer stadig. Bygningen har siden huset bl.a. Vejdirektoratet og Statens Vejlaboratorium og huser i dag advokatvirksomheder.

    Yderligere Virksomheder og Erhverv Nævnt af Publikum

    Ud over de virksomheder, der var en del af det forberedte foredrag, bidrog publikum med viden om en række andre lokale erhverv:

    • Hansens Metalsmedje: En familieejet virksomhed på Snerlevej 15, der i 1960’erne og 70’erne producerede smørenipler i kælderen. Produktionen involverede familiens børn og andre børn fra vejen. Virksomheden gik senere konkurs. I stedet kom Skjoldby Tryk.
    • Halmvarefabrik: Lå nær Kemps Garveri og blev saboteret i 1944 for at producere sløringsnet til tyskerne.
    • Børstefabrik: På Elisagårdsvej, forarbejdede svinebørster, muligvis til tandbørster.
    • Damp-pølsefabrik: På Vindingevej.
    • Andre erhverv: Der blev også nævnt vaskerier (Thorvask), et æggepakkeri på Maglegårdsvej, store gartnerier (Gartnervang) og de mange små vognmandsforretninger, der fandtes i området.

    Konklusion og Fremtidige Initiativer

    Aftenen demonstrerede med stor tydelighed værdien af at kombinere arkivstudier med indsamling af mundtlige kilder for at dokumentere en ofte overset del af lokalhistorien. Diskussionerne afdækkede ikke kun virksomhedernes tekniske og økonomiske historie, men også sociale aspekter som kvinders indtog på arbejdsmarkedet.

    Som opfølgning på aftenens succesfulde informationsindsamling blev to konkrete initiativer annonceret:

    Der planlægges en byvandring langs Københavnsvej den 12. maj, hvor deltagerne kan se de steder, hvor nogle af virksomhederne lå, og få genfortalt deres historie.

    Der vil blive arbejdet på at indtegne de identificerede småindustrier på et digitalt kort.

    Og se publikums bidrag

    Publikum bidrog med en række detaljerede oplysninger, personlige erindringer og korrektioner i løbet af aftenen, hvilket supplerede Sven Eriks arkivbaserede forskning om småindustrierne syd for banen.

    Nedenfor er en detaljeret gennemgang af publikums bidrag, organiseret efter de virksomheder, der blev drøftet:

    Generelle bidrag og tematikker

    • Mogens (værten) håbede indledningsvis, at publikum ville bidrage med fortællinger, erindringer eller måske endda billeder for at belyse emnet, da der var sparsomt arkivmateriale om småindustrierne.

    • Flere bidrag bekræftede, at mange af disse små virksomheder, såsom Clara Flødeostfabrik og Rørvævfabrikken, skaffede arbejde til ufaglærte kvinder eller husmødre, hvilket var et vigtigt bidrag til familiens trivsel og velfærdsstatens skabelse.

    Schledermanns Betonvarefabrik

    • Murmesterens størrelse: Niels Jørgen oplyste, at Schledermannn var en meget stor murermester.

    • Kendte byggerier: Han havde bygget det glyksborgske kapel (hvor Christian X ligger) ved domkirken. Han havde også opført de fjerneste sygeplejepoliger på Sankt Hans, dem der vender ud mod Bosrupskov.

    • Ansatte: Det blev bemærket, at Schledermann havde været en stor foretagende, da han angiveligt havde 70 mand beskæftiget (muligvis kun i murmestervirksomheden).

    • Placering: En deltager bad om at få lokationen præciseret på et kort, og det blev bekræftet, at fabrikken lå, hvor parkeringen til den gamle amsgaard er nu.

    Champignonfabrikken på Gormsvej

    • Bygningens udseende og drift: En deltager korrigerede, at fabrikken var grå, ikke rød, og den havde to haller til champignon, mens den sidste hal havde en ostegruser.

    • Tidshorisont og overtagelse: Fabrikken lukkede omkring 1960 eller senere og blev derefter overtaget af Sivertsen, som handler med landbrugsmaskiner ude på Københavnsvej.

    • Ejerskab: En deltager afviste, at Tolstrup (kendt fra grusgraven) var forbundet med champignonfabrikken. Det blev præciseret, at ejerne boede på Frederiksborgvej og hed Inholm. Senere kom det dog frem, at broderen til Tolstrup var ostegrosserer og havde et ostelager nede i Centrumgården (idag smørrebrødsforretning)

    Clara Flødeostfabrik

    • Fabrikkens indre liv: Poul Erik huskede mejeriet fra sin skoletid (St. Josef skolen) og fik lov at kigge ind i gården/stueetagen. Han mindedes de store kar, hvor de skyllede ostene. Mejeristen, Hans Hansen, var meget meget flink.

    • Våbenlager (Ubekræftet rygte): Poul Erik delte en røverhistorie (som han havde læst på Facebook, men ikke kunne finde kilden til), om at Hans Hansen var en del af modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig og opbevarede våben på fabrikken, bevogtet af en stor schæferhund.

    • Produktets kvalitet: Ingrid huskede, at flødeosten blev pakket i små firkantede pakker og smagte rigtig godt. Hun købte dem hos en ostehandler i Hedehusene.

    FDB’s Træskofabrik

    • Nedrivningen og besættelsen: Mogens fortalte, at bygningen blev revet ned i midten af 80’erne (omkring 1986). Nedrivningen skete tidligt om morgenen, mens unge havde besat bygningen i et forsøg på at omdanne den til et kulturhus. En deltager oplyste at der fandtes et foto af den afdøde politiker Stougaard som var en af besætterne.

    • Arbejdsforhold og betydning: Mogens informerede om, at Olof Petersens mor arbejdede på træskofabrikken i 50’erne og 60’erne, og Olof havde afleveret sorthvide fotos af medarbejderne. Mogens pointerede, at disse fabrikker, ligesom en cigarfabrik i Fakseladeplads, var vigtige, da de skabte arbejdspladser for ufaglærte kvinder.

    • Forureningsspørgsmål: En deltager spurgte, om forurening fra garveriet var en grund til nedrivningen, men Sven Erik mente, at den store forurening stammede fra garvningsprocessen i de tre store haller, ikke bygningen med træskofabrikken.

    Fyrværkerifabrikken (Ed. Jensens pyrotekniske laboratorium)

    • Tidligere fyrværkere: En deltager havde et brev fra 1929 fra en fyrværkerimester i Roskilde, hvilket indikerede, at der havde eksisteret en anden fabrik tidligere. Denne tidligere fabrik havde et logo med Domkirken omgivet af sol og stjerner.

    • Ulykke og familiehistorie: Mogens tilføjede, at ejeren, Edvard Jensen, var far til medlemmet Birthe Ragbjerg. Birthe fortalte, at hendes far sprang i luften med fabrikken få dage før hendes konfirmation, og hun måtte besøge ham på sygehuset, hvor han var indpakket som en “egyptisk mulje”. Hende konfirmation blev udskudt et halvt år. Birthe havde leveret billedet af fabrikken.

    Skærvefabrikken

    • Relateret råstofudvinding: Efter drøftelsen af Skærvefabrikken spekulerede en deltager i, om de vældige huller bag handelsskolen og langs banen var udgravninger efter sten til fabrikken. En anden deltager mente, at hullerne muligvis kunne stamme fra lergravning pga. det hårde ler på hendes grund i området.

    Sabotagen og Halmvarefabrikken

    • En deltager bidrog med information om en halmvarefabrik nær Ringen, som under Besættelsen fabrikerede sløringsnet til tyskerne og derfor blev saboteret.

    • Deltageren mindede desuden om, at modstandsbevægelsen havde et våbenlager på Kempsfabrikken (garveriet) under chefens skrivebord, og de prøveskød våbnene ned i ringen, hvor larmen fra valkerne dækkede skuddene.

    Industriudvikling på Snerlevej og Smørenipler

    • Snerlevej og Småindustri: Hans Otto Hansen bidrog med historien om Snerlevej, der blev navngivet i 1950 med det formål at tiltrække småindustri og håndværk ved at tilbyde grunde billigere.

    • Smørenippelfabrikken (Jack Hansen): På Snerlevej nummer 15 lå Hansens Metalsmedje, hvor han producerede smørenipler i stor skala.

    • Børnearbejde og produktion: Hans Otto kunne vise billeder af produktionen, hvor Jack Hansen og hans søn F. stod ved maskiner, og Fru Hansen arbejdede. Han beskrev, hvordan flere børn på vejen tjente lommepenge ved at arbejde i kælderen. Han nævnte specifikt sin ældste søn Jan (ca. 13-14 år), der arbejdede med en vinkelsliber uden nogen beskyttelse.

    • Lager og fællesskab: Hans Otto fortalte også en anekdote om en mur, hvor de lokale børn (inklusiv Gartner Petersens sønner) samledes og diskuterede musikere som Elvis Presley og Cliff Richard.

    Senere blev nr 15 til Skjoldby Tryk.

    Digmed (Trævarer)

    • Butiksoplevelse: En deltager huskede, at Digsmed havde store udstillingsvinduer, hvor alle deres varer (teaktræsting) blev vist frem.

    • Lugt og lokation: En anden deltager huskede, at Digsmed senere flyttede til bygninger i nærheden (hvor der senere lå Elgiganten) og mindedes lugten af frisk træ, drejespåner og savsmuld.

    Rørvævfabrikken (Elisagårdsvej)

    • Ejerforhold og logistik: Ebba Pilmann præciserede, at ejeren var Anna Christiansen. Hun huskede deres grå Ford lastbil, der leverede vævet til trælasthandlere. Bilen havde telefonnummeret 406 på bagsiden.

    • Arbejdsstyrken: Fabrikken havde fem væve, betjent af fem ufaglærte kvinder (hvoraf tre var enlige mødre). Ebba hjalp selv til med at væve i sommerferien.

    • Råmaterialer: Rørene kom hovedsageligt fra Ringkøbing Fjord, men én gang kom en ladning fra Passau i Tyskland. En nabo, Herr Petersen, hjalp med at læsse de store jernbanevogne af, og han fik sigtebrød for indsatsen.

    • Branden: Ebba bekræftede branden i august 1948 og huskede lugten. Hun bekræftede også historien, at en stor hyldebusk ved vinduet reddede beboelsen, hvilket hendes mor mente var i tråd med den gamle folketro om, at hylden redder mod ild.

    • Børstefabrik: Niels Jørgen spurgte til en mulig børstefabrik på Elisagårdsvej, der behandlede svinebørster. En anden deltager bekræftede, at en mand ved navn Krog, der ejede markerne ved siden af Rørvævsfabrikken, også havde en fabrik, der arbejdede med svinebørster, muligvis til tandbørster.

    • Råvareforurening: En deltager bemærkede, at rørene fra Ringkøbing Fjord gror dårligere i dag, fordi vandet ikke længere er forurenet.

    • Brandhæmning og byggeteknik: Ebbe (som var tømmer) forklarede, at rørvæv blev brugt for at brandhæmme trælofter, og det var et meget hårdt og besværligt arbejde for murerlærlinge at kaste mørtlen op på vævet. Ebba præciserede, at der blev brugt to slags tråd i vævningen: en tyk tråd i bunden og en tynd, kobberfarvet tråd.

    Roskilde Medical Company (Medicinalfabrik)

    • Navn og placering: En deltager (Ingrid) mente ikke, at fabrikken flyttede til Nordisk Insulin i Gentofte, men at den i 60’erne hed Rosco Medicinalvarefirma, producerede penicillin til dyr og siden flyttede til Tostrup, hvor den stadig eksisterer.

    • Råmaterialer: En slagtermester fra Æbeltoft sendte busføstkirtler til Roskilde til produktion.

    • Navnets oprindelse: En deltager undrede sig over det engelskklingende navn (Roskilde Metal Company) i slutningen af 40’erne, hvilket kunne indikere, at man havde tænkt på eksport.

    Offentligt Slagtehus og Folkestrejken (1944)

    • Kødtoget: Mogens bidrog med en historie om det offentlige slagtehus i 1944 under folkestrejken. Et langt køletog med svinekroppe strandede på Roskilde Banegård, og folk købte kød direkte fra vognene for 20 kr..• Personlige anekdoter: Mogens far købte en del, og Mogens fik selv en skinke. Han nævnte to kammerater, der fik held af en halv gris, der faldt af en lastbil på vej mod det offentlige slagtehus. Billeder af køen findes i fototeket.

  • KulturTur – 8 podcast

    KulturTur – 8 podcast

    De mange podcast giver et detaljeret overblik over Roskildes historie, byrum og offentlige kunstværker. Flere kilder beskriver de historiske funktioner og den senere udvikling af centrale steder som Hestetorvet, der har fungeret som kvægmarked og parkeringsanlæg, og Stændertorvet, hvor det historiske Sankt Laurentii Kirketårn og det gamle rådhus er placeret. Andre tekster fører læseren gennem Skomagergade og peger på arkæologiske fund, kulturelle lag, mindesmærker for historiske begivenheder og den sociale historie bag gadenavne. Endvidere behandles adskillige moderne kunstværker i Roskilde, herunder Peter Brandes’ keramiske krukker på Hestetorvet, skulpturer ved Ros Torv og forskellige kunstinstallationer i bydelen Musicon og omkring offentlige bygninger som Roskilde Rådhus og Østervangsskolen. Endelig nævnes mindesmærket for Louis Pio, stifteren af Socialdemokratiet, der blev født i Roskilde.

    Resume af fokusområder

    Roskildes Historie, Kunst og Kulturlag: Disse kilder fungerer som et overordnet resume, der dækker Roskildes kulturlag (kultursumpen), byens historie, historiske pladser (Hestetorvet, Stændertorvet) og kunstværker i både centrum og syd for banen.

    Hestetorvet og Roskilde krukkerne: Disse fokuserer på Hestetorvets transformation (fra kreaturhandel til parkeringsareal og tilbage), de grusomme henrettelser der fandt sted der, og Peter Brandes’ tre keramiske krukker, som er verdensrekorder i højde.

    Kig Ned I Skomagergade: Denne kilde giver en detaljeret gennemgang af Skomagergade, inklusiv markeringer af det tidligere Helligåndshus, fødestedet for Grevinde Danner, placeringen af den gamle postgård (Hamburger Herberge), og fundet af den ældste brolægning lavet af frådsten.

    Pio: Fokuserer på L.P. Pio, stifteren af Socialdemokratiet, hans fødsel i Store Gråbrødrestræde 21, hans karriere som løjtnant i postvæsenet (hvor han opfandt metoden til at tømme de røde postkasser (det er en skrøne!)), samt hans politisk motiverede eksil i USA.

    Stændertorvet: Disse dækker de centrale historiske bygninger på Stændertorvet, såsom Sankt Laurentii Kirketårn (eneste rådhus med kirketårn), Det Gamle Rådhus (tidl. Duebrødre Hospital), og Det Gule Palæ (med den bevarede Stænderforsamlingssal). Kilden beskriver også Bjørn Nørgaards brønd og Roskilde Museums bygning (Sukkerhuset).

    Ros Torv: Gennemgår kunsten i butikscentret Ros Torv, herunder Hans Pauli Olsens skulpturer, Leila Vestergaards granitbænke, Bjørn Poulsens installation, og Jørgen Hansens trærod.

    SkulpturTur: Fungerer som en guide til kunstværker syd for banen, herunder Robert Jakobsens skulptur Fortid, Nutid og Fremtid ved Rådhuset, kunsten i Jakobskirken og på Østervangsskolen, den nye bydel Musicon (opkaldt efter betonfabrikken Unicon), Roskilde Ring, og skulpturer ved Sygehuset.

    Artikel – om vores offentlige kunst

    Artiklen sammenfatter en dybdegående analyse af Roskildes rige historie, byudvikling og omfattende samling af offentlig kunst. Byen er fundamentalt defineret af sit “kulturlag” – et fysisk lag af århundreders historie under gaderne – der vidner om dens status som en af Danmarks ældste byer. Gennem en udforskning af centrale lokationer som Hestetorvet, Stændertorvet og Skomagergade afdækkes en fortælling om transformation, fra middelalderens handelscentrum og religiøse knudepunkt til en moderne by, der aktivt bevarer og formidler sin fortid.

    En central indsigt er den afgørende rolle, som kunst spiller i byens identitet. Fra Peter Brandes’ monumentale og symboltunge krukker på Hestetorvet, der markerer byens tusindårsjubilæum, til den mangfoldige og tankevækkende kunstsamling i indkøbscentret Ros Torv, fungerer kunsten som et narrativt lag, der kommenterer alt fra forbrugskultur til lokalhistorie. Turen “Syd For Banen” afslører yderligere en bred vifte af kunstneriske udtryk, integreret i kirker, skoler, det nye byområde Musicon og omkring Rådhuset. Værkerne spænder fra Robert Jakobsens ikoniske jernskulpturer til subtile installationer, der engagerer borgerne i en dialog om tro, samfund og historie. Samlet set fremstår Roskilde som en by, hvor fortid og nutid er uløseligt forbundet, og hvor historien ikke blot er gemt i arkiver, men er en levende, synlig og kunstnerisk fortolket del af det offentlige rum.

    Roskildes Historiske Fundament og Bykerne

    Roskildes identitet er dybt forankret i dens lange historie, som er fysisk til stede i byens struktur og under dens gader.

    Kulturlaget: Byen Bygget på Historie

    Roskilde er, ligesom andre ældgamle danske byer som Ribe, bygget på et betydeligt kulturlag. Dette lag, også kaldet “kultursumpen”, er i Roskilde omkring en meter tykt og består af århundreders ophobet affald, potteskår og organisk materiale. Byen er bogstaveligt talt vokset oven på sin egen historie, hvor nye brolægninger og bygninger blev etableret oven på resterne af tidligere generationers liv. Dette fænomen betyder, at der kan ligge mange lag af huse oven på hinanden, især efter bybrande, hvor man ofte byggede direkte oven på ruinerne.

    Stændertorvet: Magtens Centrum

    Stændertorvet er et historisk knudepunkt, domineret af markante bygninger, der afspejler både kirkelig og verdslig magt.

    • Sankt Laurentii Kirketårn: Tårnet er unikt, da det er det eneste kirketårn i Danmark, der er en del af et rådhus. Det blev bygget kort før Reformationen, hvilket reddede det fra den nedrivningsbølge, der ramte mange andre kirker i Roskilde. Kirken selv blev revet ned, men dens fundament og grave kan stadig ses i en ruin under torvet, med adgang fra tårnet. Tårnet har tjent flere formål:

        ◦ Vægtertårn: Vægtere holdt udkig efter ildebrande, som historisk har hærget byen.

        ◦ Fængselscelle: I mangel af egentlige fængsler blev “banditter” låst inde i tårnet.

    • Det Gamle Rådhus og Byens Hus: Bygningerne ved siden af tårnet udgør det gamle rådhus, som i dag fungerer som “Byens Hus”. Den ene fløj var tidligere Duebrødre Hospital, en velgørende institution for syge og gamle.

    • Det Gule Palæ: Tegnet af arkitekt Laurids de Thurah, fungerede palæet som bolig for de kongelige under ophold i Roskilde, typisk i forbindelse med begravelser i Domkirken. I dag huser bygningerne Roskilde Kunstforening og bispeboligen. Der er overvejelser om at omdanne stedet til et museum for demokrati, da den historiske stænderforsamlingssal er bevaret her, eller et besøgscenter for Roskilde Domkirke som UNESCO verdensarv.

        ◦ Roar og Helge: Ved indgangen står Johan Galsters statuer (1939) af Roskildes sagnomspundne grundlæggere.

    Skomagergade: En Vandring Gennem Tiden

    Skomagergade er præget af markeringer i brolægningen, som Roskilde Museum har fået lavet for at synliggøre gadens historie.

    • Historiske Markeringer:

        ◦ Helligåndshus: En afmærkning viser placeringen af et Helligåndshus, et hospital for syge og døende i den katolske tid.

        ◦ Skomagerkniv: Nær Gullandsstræde findes en afbildning af en læderkniv i brolægningen, der henviser til gadens navn.

        ◦ Ibsskal: En kammusling i brolægningen symboliserer de pilgrimme fra Roskilde, der i middelalderen foretog den lange rejse til apostlen Jakobs grav i Spanien. Fund af skaller i grave vidner om, at mindst 3-4 roskildensere gennemførte turen.

    • Vigtige Steder og Personer:

        ◦ Gullandsstræde: Var i gamle dage berygtet for “skørlevned og druk”, fællesbade for mænd og kvinder, og udbredte kønssygdomme.

        ◦ Prinsessen: En stor, hvid bygning på et hjørne, tegnet af samme arkitekt som Det Kongelige Teater. Og hotel “Prinsen”.

        ◦ Hamburger Herberg: Den gamle postgård, hvor dagvognen fra København stoppede før jernbanens ankomst. Det var sandsynligvis her, H.C. Andersen overnattede, hvilket mindes med en lille skulpturgruppe af hans kaloscher, hat og stok.

        ◦ Grevinde Danners Fødested: Ved Skomagergade 40 markerer en sten fødestedet for Louise Rasmussen, senere Grevinde Danner. Hun var balletdanserinde, gift med Frederik 7., og efterlod sig en filantropisk arv gennem stiftelser for bl.a. børnehjem og undertrykte kvinder.

    • Arkæologiske Fund:

        ◦ Brolægning af frådsten: Den ældste brolægning, man har fundet i gaden, er fra 1100-tallet og lavet af frådsten. Dette er usædvanligt for perioden, hvor gader typisk var mudrede eller belagt med træ. frådsten er en blød kalksten, der hærder ved kontakt med luft, og som også er brugt i Absalonsbuen på Domkirken.

    Hestetorvet: Fra Kreaturhandel til Kunstplads

    Hestetorvet har gennemgået en markant transformation fra et praktisk handelssted til et moderne byrum.

    • Historisk Funktion: Torvet har altid været en trekantet plads, der fungerede som centrum for byens kreaturhandel.

    • Henrettelsesplads: Det var også her, byens bøddel (som også dækkede København og Næstved) udførte offentlige henrettelser. En berygtet begivenhed var henrettelsen med økse af natmandsdrengen Nikolaj, der havde påsat en brand, som ødelagde en tredjedel af Roskilde. Børn skulle overvære henrettelsen som en advarsel.

    • Modernisering og Tilbageføring: I 1960’erne blev torvet omdannet til et parkeringsanlæg med en underjordisk etage, tankstation og bygninger, der husede bl.a. Pags Cafeteria. Dette blev senere revet ned, og torvet blev ført tilbage til sin oprindelige form, nu med en rund brønd med hestemotiver.

    Kunst i det Offentlige Rum: En Narrativ Dimension

    En betydelig del af Roskildes identitet er formet af en rig og varieret samling af offentlig kunst, der findes på byens torve, i institutioner og i nyere bydele.

    Monumental Kunst på Hestetorvet

    • Peter Brandes’ Krukker: I anledning af byens 1000-års jubilæum skænkede Stryhns fond tre monumentale keramiske krukker, skabt af Peter Brandes.

        ◦ Teknisk Bedrift: Krukkerne (nr. 7, 8 og 9 i en serie på 10) er på grænsen af, hvad der teknisk kan lade sig gøre i keramik, med en godstykkelse på ca. 20 cm. Hver krukke var en ny verdensrekord i højde, da den blev skabt.

        ◦ Symbolik: De symboliserer både liv og død – vandet i krukken som forudsætning for liv og dåb, og urnen som beholder for aske efter døden.

        ◦ En Særlig Gestus: Som anerkendelse af, hvem der skabte værdierne bag gaven, er navnene på alle medarbejdere på Stryhns på det tidspunkt indgraveret i en af krukkerne.

    Kunsten i Ros Torv: En Dialog med Forbrugskulturen

    Indkøbscentret Ros Torv huser en overraskende og omfattende samling af samtidskunst.

    KunstnerVærkBeskrivelse
    Hans Pauli OlsenOmvendt kvindefigurEn groft modelleret bronzefigur af en nøgen kvinde, der hænger på hovedet. Værket kan tolkes som en kommentar til forbrugersamfundet eller et forsøg på at “sætte kunsten på hovedet”.
    Hans Pauli OlsenAnnaEn portrætlignende og atletisk kvindefigur i bronze på en sokkel af blå rønnegranit, muligvis et portræt af kunstnerens kone.
    Leila VestergaardBænke19 håndhuggede bænke i poleret blågrøn granit med forskellige motiver, herunder en forstørret 200-kroneseddel, et uldsweater-mønster og børnetegninger.
    Bjørn PoulsenSkulptur over indgangEn stor, stjerneagtig og farverig skulptur skabt af sammensmeltet industrielt materiale som plastikspande og indkøbskurve. Den kan tolkes både som glad og festlig og som farlig og aggressiv, en kommentar til overskudssamfundet.
    Jørgen HansenTrærodRoden fra et lindetræ fra Ledreborg, renset for jord og monteret på glasplader med lys, så den ses nedefra. Den symboliserer forbindelsen til stedets historie, hvor DAK konservesfabrik og Hedegårdene lå før centret.
    Steffen TastAndromedas SlørEn installation af lyslederkabler, der hænger i loftet ved Café Vivaldi.
    Leif SylvesterKattemaleriEn ca. 4×4 meter fotografisk gengivelse af et farverigt og glædesvækkende maleri af en kat.
    Henning Nordstrøm & Jan BrolykkePalindrom (2018)Et maleri på ca. 2×2 meter, der viser to næsten identiske, farverige figurer, der bevæger sig mod hinanden. Titlen refererer til noget, der kan læses både forfra og bagfra.
    UkendtHelgeskildeEn lille, firedelt bronzeskulptur ved en rulletrappe med rislende vand, der løber ned ad trappetrin. Den refererer til byens sagnomspundne kilder.

    Flere vandkunstværker, herunder Halvdans Kilde og Svend Tveskægs Kilde, er desværre forsvundet eller ude af funktion.

    Kunst og Skulpturer “Syd for Banen”

    Området syd for jernbanen rummer en tæt koncentration af forskelligartet kunst.

    • Kirkekunst:

        ◦ Jakobskirken: Her findes Hein Heinsens moderne kors-fortolkning af naglejern og guldblade, der inviterer til personlig refleksion. Kirken har også en dåbsudsmykning af Helle Hove og Iben Brøndum, hvor en ny “snekrystal” af perleplader tilføjes for hvert døbt barn.

    • Kunst på Skoler:

        ◦ Østervangsskolen: En gavl er udsmykket med keramiske fliser i middelhavsblå af tidligere lærer Lisbeth Skov. Indenfor står en farverig jernskulptur af Egon Fisher, oprindeligt indkøbt til den nu nedlagte Maglegårdskolen.

    • Musicon og Roskilde Ring:

        ◦ Musicon: Roskildes nyeste bydel, opstået på grunden for betonfabrikken Unicon. Området er præget af skulpturelle elementer fra den gamle fabrik, herunder kranbærende betonelementer, der står som vartegn.

        ◦ Roskilde Ring: Den tidligere racerbane er markeret med 12 sten, der via QR-koder linker til historisk information. Ved parken står Michael Teils skulptur Genfortryllelsens Brønd (1990) i indfarvet beton og bronze.

    • Ved Rådhus og Sygehus:

        ◦ Rådhuset: Foran rådhuset (den gamle amstgård) står Robert Jakobsens markante jernskulptur Fortid, Nutid og Fremtid. Udenfor findes også Godfred Ekhofs bronzestatue Solskinspigen (1976) og Jun Iishi Inuis unikke skulptur Blæst (1990).

        ◦ Sygehuset: Her ses værker af lokale og anerkendte kunstnere, herunder et bronzeføl af Roskilde-billedhuggeren Gudrun Lauersen og Mogens Bøgilds skitseagtige bronzeskulptur Ørn (1979), der er kendt for sin evne til at indfange dyrs bevægelse.

    L.P. Pio: Socialdemokratiets Stifter

    Louis Pio, stifteren af det danske socialdemokrati, blev født i Store Gråbrødrestræde 21 i Roskilde, hvor en mindeplade er opsat. Før sin politiske karriere var han løjtnant i postvæsenet og er krediteret for at have opfundet den effektive mekanisme til tømning af de røde postkasser, hvor bunden åbnes, og brevene falder ned i en sæk (det er en skrøne). Af frygt for at han skulle starte en revolution, blev Pio bestukket af politiet til at forlade Danmark. Han rejste til USA, hvor han døde. Hans aske blev senere bragt tilbage til Danmark, og han blev rehabiliteret som en vigtig historisk figur.

    Podcast: Hestetorvet

    Med stationsbygning også et Hestetorv. Det var almindeligt i de danske købstæder, at der var flere torve foruden “hovedtorvet”, som for Roskildes vedkommende var lig med en del af hovedgaden Algade.Det næstældste torv er Hestetorvet, som blev anlagt lige inden for Røde Port, Roskildes grænse mod øst. Selve porten antages at have været af røde munkesten og beliggende i området Sortebrødrestræde, Algade og Hestetorvet. Det var oprindelig en aflang, rektangulær plads, hvor der blev falbudt stude, grise og heste. Det antages, at hestetorvene i Ribe, Roskilde og Odense er landets ældste. 
    Niels giver en lille beskrivelse af stedet.

    Lydklippet om Hestetorvet afslører, at denne trekantede plads historisk set altid har eksisteret som et centralt sted for kreaturhandel. I 1960’erne gennemgik torvet en stor forvandling, hvor det blev ombygget til et komplekst parkeringsområde med en underjordisk tankstation og en bygning, der husede en boghandel og det populære Pags cafeterie. Heldigvis blev denne modernisering senere revet ned for at genetablere torvet i sin oprindelige form, hvilket nu mindes af en rund brønd med indgraverede hestemotiver. Denne kilde illustrerer bypladsens omskiftelige historie fra et handelscentrum til et parkeringsanlæg og tilbage til en genoprettet historisk skikkelse.

    Se billeder fra Hestetorvet

    Stationsbygningen

    Roskilde Krukkerne

    Podcast: Et kig nedad Skomagergade

    En detaljeret, guidet historisk vandring langs Skomagergade i Roskilde, hvor fokus ligger på at afdække lagene af byens fortid, startende med det omfattende kulturlag funderet på århundreders affald og nedrivninger. Teksten fremhæver de specifikke markeringer i gadebelægningen, der synliggør tidligere bygninger som Helligåndshuset, en gammel postgård samt symbolske spor af Roskildes rolle som pilgrimsmål, hvilket bevidnes af fundet af ibsskalen. Der gives også plads til beretninger om berømte borgere som Grevinde Danner og uhyggelige skæbner forbundet med byens bøddel, hvilket tegner et levende billede af gadelivets kontraster. Afslutningsvis forbindes Roskildes dybe historie med nutiden gennem omtalen af unik arkitektur og en moderne lysinstallation over gaden.

    Se billeder fra Skomagergade
    Podcast: Louis Pio

    Wikipedia: “Louis Albert Francois Pio (født 14. december 1841 i Roskilde, død 27. juni 1894 i Chicago) var en dansk socialistisk pioner, der grundlagde den organiserede arbejderbevægelse i Danmark. Pio stiftede sammen med Harald Brix og Paul Geleff Den Internationale Arbejderforening for Danmark i 1871, som senere blev til Socialdemokratiet. Han var far til Sylvia Pio…..”

    Socialdemokratiet.dk: “Louis Pio (1841-1894) Formand for Socialdemokratiet 1871-72 og 1875-77
    Socialdemokratiets spæde start skete en forårsdag i 1871. Louis Pio udgav i dette forår to små pjecer med titlen ’Socialistiske Blade’. I pjecerne opfordrede Pio de danske arbejdere til at organisere sig både fagligt og politisk. Pio mente, at arbejderne selv kunne opnå indflydelse på løn- og arbejdsvilkår ved at organisere sig. Dermed ville arbejderne kunne forbedre deres position i samfundet……”

    Podcast: Stændertorvet

    Stændertorvet, Det Gule Palæ, Palægaden og Roskilde Museum: Niels og Peter mødes på Stændertorvet i Roskilde bymidte. Vi sætter os og betragter omgivelserne. Og Niels har som sædvanlig en masse at fortælle. Peter lytter interesseret.

    Se billeder fra Stændertorvet – blomsterne
    Se billederne fra Stændertorvet – alle

    Podcast: Kunst på Ros Torv

    Vi fortsætter ufortrødent med at kaste os ud i kunstens verden. Niels fortæller lidt løst og fast om kunsten på Ros Torv. Der er forbavsende smukke, interessante og spændende værker strøet ud over lokaliteterne. Til stor glæde for de besøgende.

    Se oversigt over kunst på Ro’s Torv
    Podcast: Rytterstatuen af Dronning Margrete den 1.

    På Københavnsvej – en af indfaldsvejene til Roskilde – står en dejlig og flot rytterstatue af dronning Margrete den 1. Og den er placeret lige ud for Ro’s Torv.

    Statuen er udført af Anne-Marie Carl-Nielsen, oprindelig lavet i gips i 1896-97. Men først mange år senere realiseret i bronze.
    Den store bronzestatue blev afsløret af dronning Margrethe d. 2. i 2006.

    Og som sædvanlig har Niels interessante ting at fortælle.

    Podcast: Skulpturer syd for banen

    En guide til kunstværker syd for banen, herunder Robert Jakobsens skulptur Fortid, Nutid og Fremtid ved Rådhuset, kunsten i Jakobskirken og på Østervangsskolen, den nye bydel Musicon (opkaldt efter betonfabrikken Unicon), Roskilde Ring, og skulpturer ved Sygehuset.

    Denne kilde er en detaljeret mundtlig tur til skulpturer og kunstværker i Roskilde, primært syd for jernbanen. Den beskriver forskellige kunstneres værker, deres placeringer, materialer og symbolik, ofte med personlige anekdoter og fortolkninger fra guiden. Turen starter ved Jacobskirken og fortsætter til Østervangsskolen, Musicon-området, Roskilde Ring, Rådhuset og ender ved sygehuset, idet den fremhæver kunstværkernes relation til deres omgivelser og historie. Guiden lægger vægt på, hvordan kunst kan engagere beskueren gennem åben fortolkning og dens evne til at afspejle både lokale historier og bredere kulturelle fortællinger.

    Se billeder fra Jakobskirken
    Se billeder fra Musicon
    Se billeder fra Rådhuset
    Og så lidt billeder med Kunst og Kultur
    Se også et indlæg i Trap om Billedkunst i Roskilde Kommune

  • Jakobskirken 50 år – 5 podcast

    Jakobskirken 50 år – 5 podcast

    Samtaler med 5 ansatte/tidligere ansatte i anledning af Jakobskirkens 50-års jubilæum.

    Denne artikel er uddrag fra transskriptioner af 5 podcasts i anledning af Jakobskirkens 50-års jubilæum, hvor forskellige tidligere og nuværende medarbejdere interviewes om deres tid og oplevelser i kirken. Blandt de interviewede er Frede Tramm, en af de første præster, der taler om kirkens pionerånd, sit forrige virke i Etiopien og opstarten af sorggrupper; Henrik Bjørnum, organist gennem mange år, der beskriver sit fokus på det folkelige og moderne musik som modsætning til Domkirkens traditioner; og Karen Groth, en tidligere kordegn, der reflekterer over det administrative arbejde, kirkens engagement med flygtninge, og det gode kollegiale fællesskab. Selvfølgelig er der også en samtale med den nuværende præst Mogens Ohm Jensen, som også er formand for “Syd for Banen”. Og kirketjener Johannes Andreassen. Fælles for alle er vægtningen af Jakobskirkens åbenhed, aktivistiske linje og dens rolle som et kulturelt og socialt centrum for lokalsamfundet. De taler også om kirkens arkitektur og hvordan den inviterer til et tættere fællesskab.

    Artikel: : Jakobskirkens Identitet, Fællesskab og Virke gennem 50 År

    Denne artikel sammenfatter centrale indsigter fra interviews med nøglemedarbejdere i anledning af Jakobskirkens 50-års jubilæum i april 2024. Dokumentet afdækker, at Jakobskirken er en markant anderledes kirke end den traditionelle landsbykirke, formet af en stærk “pionerånd” fra dens grundlæggelse i 1974. Kirkens DNA er kendetegnet ved en dyb forankring i lokalsamfundet, en udtalt “folkelighed” og et exceptionelt samarbejdsklima blandt medarbejderne.

    De centrale temaer er:

    • En Pionerkirke: Skabt i et nyt byområde, hvor menigheden og personalet fra starten var med til at forme kirkens indhold og aktiviteter, hvilket resulterede i et bredt og aktivt engagement.

    • Folkelighed og Tilgængelighed: Kirkens moderne arkitektur, musikalske profil med fokus på fællessang og populærmusik samt dens mangeartede aktiviteter er designet til at nedbryde barrierer og invitere alle indenfor.

    • Unikt Arbejdsmiljø: Alle interviewede fremhæver et fantastisk kollegialt fællesskab, hvor man hjalp hinanden på tværs af faggrænser, og hvor rollerne ofte var mere flydende og omfattende end formelle jobbeskrivelser.

    • Tilpasning og Udvikling: Kirken har gennemgået en betydelig udvikling fra de hektiske pionerår til en periode med stilstand og frustration i 2000’erne, for derefter at genfinde sin relevans gennem en ny strategi baseret på at lytte til lokalsamfundet og skabe relationer.

    Jakobskirken fremstår som en levende og dynamisk institution, der kontinuerligt formår at engagere sit lokalsamfund ved at være relevant, åben og villig til at eksperimentere, samtidig med at den bygger på et stærkt fundament af fællesskab og gensidig tillid.

    Introduktion: En Kirke Skabt af Pionerånd

    Jakobskirken, indviet den 14. april 1974, blev grundlagt i et nyt byområde “syd for banen” i Roskilde. I modsætning til etablerede sogne med århundredgamle traditioner, opstod Jakobskirken med en udpræget “iværksætterånd og pionerånd”. Tidligere præst Frede Tramm beskriver, hvordan den linje, der blev lagt fra starten, var “en aktivistisk linje og en bred åben linje”, som han fandt det nemt at tilslutte sig, da han ankom i 1977.

    Denne pionerånd betød, at menigheden og personalet i fællesskab definerede, hvad kirken skulle være ud over de ugentlige gudstjenester. Sognepræst Mogens Ohm Jensen påpeger, at et bredt engagement fra bydelens indbyggere var med til at forme indholdet i de nye lokaler. Det var ikke kun kirkeåret, der satte dagsordenen, men i lige så høj grad en holdning fra indbyggerne om at “mødes om noget, der giver mening”.

    De Interviewede Nøglepersoner

    Analysen bygger på interviews med fem centrale medarbejdere, hvis erfaringer tilsammen dækker hele kirkens 50-årige historie:

    NavnRolleAnsættelsesperiode
    Johannes AndreassenKirketjener1974–2007 (33 år)
    Frede TrammSognepræst1977–1994 (17 år)
    Henrik BjørnumOrganistAnsat i 1989 (med en 4-årig pause, over 30 år)
    Karen GrothKordegn1989–2019 (30 år)
    Mogens Ohm JensenSognepræstSiden 2008

    Kirkens DNA: Folkelighed og Fællesskab

    Et gennemgående træk ved Jakobskirken er dens fokus på at være folkelig og tilgængelig. Dette kommer til udtryk i alt fra bygningens arkitektur til de aktiviteter, der finder sted.

    Arkitektur og Atmosfære

    Jakobskirkens bygning er moderne og adskiller sig markant fra traditionelle kirkebygninger. Mogens Ohm Jensen fremhæver, at selvom den udefra ligner “nogle firkantede kasser”, er kirkerummet “smukt,” “nært,” og “højtideligt”. En afgørende arkitektonisk detalje er, at der kun er én murstens højdeforskel mellem gulvet og alterområdet. Dette signalerer, at “præsten ikke er særlig ophøjet” og taler i øjenhøjde med menigheden, hvilket understøtter en dialogbaseret tilgang.

    Organist Henrik Bjørnum supplerer, at bygningen inviterer til noget andet end traditionelle kirker: “Jakobskirken kan noget andet. Den kan egentlig gøre tærsklen mindre for almindelige mennesker.” Kirketjener Johannes Andreassen nævner desuden, at kirkerummet er let ommøblerbart, hvilket giver stor fleksibilitet i forhold til forskellige arrangementer.

    Musikalsk Profil

    Den folkelige tilgang er særligt tydelig i kirkens musikalske liv. Henrik Bjørnum fortæller, hvordan han ved sin ansættelse fik at vide af Johannes Andreassen: “Du skal lave det, som de ikke laver i domkirken.” Dette førte til en erkendelse af, at hans niche var det folkelige. I dag fokuserer han på “højskolesang og fælles korarrangementer og den popupkor med gasolin og arbejdsange.” Højskolesangaftenerne er ekstremt populære og kan samle op til 50-60 mennesker selv på en regnvejrsdag. Dette står i kontrast til en ambition om at være koncertorganist og understreger kirkens ønske om at skabe deltagende og fællesskabsorienterede musikoplevelser.

    Et Væld af Aktiviteter

    Kirken huser et bredt spektrum af aktiviteter og foreninger, der vidner om dens centrale rolle i lokalområdet:

    • Seniorklubben: Startet i de tidlige år og samler stadig op til 80 deltagere.

    • Roskilde Gospelsingers: Et selvstændigt gospelkor med 25-års jubilæum, som øver i kirken og bidrager til to årlige gospelgudstjenester.

    • Foreningen “Syd For Banen”: En lokalhistorisk forening, som Mogens Ohm Jensen var med til at stifte, og som bruger kirkens lokaler.

    • Andre grupper: Nørklecaféen, Anonyme Alkoholikere, KFUM-spejderne og FDF bruger også kirkens faciliteter, hvilket cementerer dens funktion som et lokalt samlingspunkt.

    Et Unikt Arbejdsmiljø og Tværgående Roller

    Alle interviewede beskriver en arbejdsplads præget af et enestående sammenhold og en vilje til at løfte i flok.

    Samarbejde og Kollegialitet

    Frede Tramm beskriver sin tid i Jakobskirken som “noget af den bedste tid, jeg har haft i min karriere, det vil jeg sige. Det var måske den bedste endda.” Han fremhæver det “fantastiske samarbejde” mellem præster, kirketjener og organist. Karen Groth, tidligere kordegn, stemmer i: “Jeg synes, vi har haft et fantastisk kollega imellem hinanden… for mit vedkommende kunne jeg ikke ønske mig en bedre arbejdsplads.” Hun understreger, at man hjalp hinanden på tværs af jobfunktioner: “Jeg så ikke så nøje på, om det var kontorarbejde eller det var lige at hjælpe lidt med en kost eller et eller andet.”

    Frede Tramm nævner også vigtigheden af, at præsternes ægtefæller bakkede aktivt op og deltog i kirkens liv, hvilket bidrog til fællesskabsfølelsen.

    Udvidede Jobfunktioner

    Den tætte samarbejdskultur førte til, at medarbejderne ofte påtog sig opgaver langt ud over deres formelle stillingsbeskrivelser.

    • Johannes Andreassen (Kirketjener): Fik efter samtale med biskoppen dispensation til at undervise konfirmander i 20 år for at aflaste præsterne. Han startede og drev desuden en succesfuld ungdomsklub, der fastholdt mange unge i kirkens miljø.

    • Karen Groth (Kordegn): Tog initiativ til at tage ud til flygtningecentret i Avnstrup for at registrere nyfødte børn, da flygtningene var tøvende med at komme til kirken. Hun organiserede indkøb af legetøj for at opbygge tillid og løse opgaven.

    • Præsten som “Headhunter”: Både Frede Tramm og Karen Groth fortæller, hvordan de blev “headhuntet” til deres stillinger af præsten Hans Peter Vandal, hvilket vidner om en uformel og proaktiv rekrutteringskultur.

    Strategi og Tilpasningsevne: Kirkens Udvikling

    Jakobskirken har ikke været en statisk institution. Den har gennemlevet forskellige faser og har måttet tilpasse sig ændrede demografiske og kulturelle forhold i lokalområdet.

    Pionerårene og de Unge

    I perioden fra 1970’erne til 1990’erne var kirken præget af et stort børne- og ungdomsarbejde. Med tre skoler i sognet var der op til ni konfirmandhold om året. Johannes Andreassens ungdomsklub var afgørende for at fastholde de unge efter konfirmationen. Frede Tramm beskriver det som en “fantastisk en god overgang” fra konfirmand til leder i klubben.

    Et Vadested i 2000’erne

    Mogens Ohm Jensen beskriver, hvordan kirken stod i et “vadested”, da han blev ansat i 2008. Pionergenerationen var blevet ældre, børnetallet i bydelen var faldet, og de gamle klubaktiviteter fungerede ikke længere. Tiden var løbet fra modellen, da de unge nu brugte kommunale fritidsklubber. Dette skabte en periode med “frustrationernes år”, hvor kirken ifølge Mogens “ikke længere var så meget i trit med sit lokalområde, som den havde været.”

    Nutidig Strategi: Lytning og Relationer

    For at genfinde sin relevans gennemgik kirken en strategisk forandring. Mogens Ohm Jensen forklarer, at det ikke længere var nok, at præsten havde en god idé. I dag handler det om “at arbejde i relationer og arbejde med det, som man i fællesskab kan se kunne være relevant.” Kirken skulle blive bedre til at lytte til, hvad folk i lokalområdet selv ønsker at skabe.

    Dette har ført til:

    • En ny frivillighedskultur, hvor også yngre engagerer sig.

    • En aktiv mediepolitik med brug af sociale medier.

    • Fokus på partnerskaber med lokale aktører som FDF, skoler og foreninger.

    • Arrangementer som Kim Larsen-gudstjenester og deltagelse i Roskilde Ring-træf, der bygger bro mellem det folkelige og det kirkelige.

    Personlige Perspektiver og Erfaringer

    De personlige fortællinger giver et unikt indblik i kirkens liv og de mennesker, der har formet den.

    • Frede Tramm fortæller om sin tid som præst i Etiopien under hungersnød og revolution. Disse oplevelser, hvor han så mennesker dø af sult, gav ham et dybt perspektiv på meningsløshed og tro. Han fremhæver også det meningsfulde arbejde med at starte en af landets første sorgrupper i Jakobskirken, hvor deltagerne hjalp hinanden, og hvor latteren kunne følge efter tårerne.

    • Johannes Andreassen giver en detaljeret fortolkning af kunsten af Hein Heinsen på væggen i kirkerummet. Han forklarer symbolikken i de 10 guldplader som menneskelivet, den stiplede linje som dødens grænse, det sorte “skrammel” som lidelsen, og hjulet som Kristus, der deler tiden i to. Hans fortælling illustrerer en dyb personlig tilegnelse af kirkens rum.

    • Henrik Bjørnum beskriver sin faglige udvikling fra en ung, ambitiøs konservatorieuddannet organist til en musiker, der har fundet sin plads i det folkelige. Hans dedikation ses i, at han som 60-årig stadig går til klaverundervisning for at forbedre sit spil og bedre kan formidle musikken til fællesskabet.

    • Karen Groth fortæller om den historiske begivenhed, da Jakobskirken som en af de første indførte elektronisk kirkebog. Det var en “hel ceremoni”, hvor repræsentanter fra Kirkeministeriet var til stede for at observere implementeringen. Hun beskriver sit job som sit “livsjob”, hvilket understreges af, at hun stadig kommer i kirken flere gange om ugen som pensionist.

    Podcast: Kirketjener Johannes Andreassen

    Denne podcast fejrer Jakobskirkens 50-års jubilæum ved at interviewe Johannes Andreassen, en tidligere kirketjener, som var ansat fra kirken åbnede i 1974 og blev i stillingen i 33 år. Samtalen belyser kirkens tidlige historie, herunder byggeprocessen og de unikke udfordringer, som den nye kirke stod overfor, såsom gulvtæpper dækket af byggestøv før indvielsen. Johannes deler detaljer om sit arbejde, der strakte sig langt ud over traditionel pedelvirksomhed; han var en aktiv del af kirkens liv, havde en dispensation fra biskoppen til at undervise konfirmander i 20 år og startede et omfattende ungdomsarbejde med klubber og lejre. Derudover forklarer han den moderne kirkekunst af Hein Heinsen i kirkerummet, herunder symbolikken i ti guldplader, der repræsenterer menneskelivet og det sorte, lidelsessymboliserende kors. Afslutningsvis diskuterer de den selvledende struktur på kirken som arbejdsplads, hvor menighedsrådet fungerer som arbejdsgiver uden en fast direktør i Johannes’ tid.

    Podcast: Organist Henrik Bjørnum

    Denne kilde er et udvalg fra et interview med organisten Henrik Bjørnum i anledning af Jakobskirkens 50-års jubilæum, hvor omdrejningspunktet er kirkens unikke, folkelige musikprofil. Bjørnum, som har været tilknyttet kirken i mere end 30 år, forklarer, at han tidligt måtte revidere sine egne høje, klassiske ambitioner, da kirkens daværende leder instruerede ham i at fokusere på “noget andet” end domkirken – nemlig højskolesang og fælleskor. Denne niche med folkelig musik, der inkluderer arrangementer som popup-kor og tematiske gudstjenester (fx Kim Larsen), vækker glæde hos Bjørnum, der også værdsætter menighedens stærke opbakning til hans kreative projekter. Interviewet berører desuden Bjørnums daglige virke, herunder hans modtagelse af klaverundervisning og samarbejdet med lokale musikmiljøer.

    Podcast: Kordegn Karen Groth

    Dette uddrag præsenterer et dybdegående interview med Karen Groth, en mangeårig kordegn ved Jakobskirken, der beretter om sine 30 år i stillingen. Hun beskriver, hvordan hun blev overbevist om at tage jobbet, trods manglende formel uddannelse, gennem en dispensation fra Kirkeministeriet og hendes tidligere erfaringer med regnskab og administration i kirkesammenhæng. Et centralt tema er kordegnens brede og administrative rolle, der spænder fra regnskabsføring og sekretærarbejde for menighedsrådet til at sikre orden og yde personlig assistance til præsten under kirkelige handlinger. Et særligt bemærkelsesværdigt og følelsesladet kapitel i hendes karriere var registreringen af nyfødte flygtningebørn fra flygtningecenter Avnstrup, hvor hendes indsats for at skabe tillid hos flygtningefamilierne gennem uddeling af legetøj blev belønnet med et håndlavet brev med en fredsdue, hvilket hun beskriver som den største tak. Endelig understreges hendes store trivsel og dedikation til arbejdspladsen, som hun betragter som sit livs job, hvilket afspejles i hendes fortsatte tætte tilknytning til kirken.

    Podcast: Sognepræst Mogens Ohm

    Uddraget er en samtale med præsten Mogens Ohm Jensen fra Jakobskirken i Roskilde, hvor han reflekterer over sin karriere og kirkens unikke rolle i lokalsamfundet. Jensen, der har været præst i sognet siden 2008, beskriver skiftet fra et tidligere embede, hvor han havde svært ved at adskille sit privatliv og præstegerning, til Jakobskirken, der ligger en kilometer fra hans anonyme præstebolig, hvilket har gjort det nemmere at finde balancen. Kirkens styrke ligger i dens DNA som pionerkirke og bydelskirke, hvor frivilligt engagement og en ligeværdig dialog mellem præst og menighed er central. Dette muliggør et bredt spektrum af aktiviteter og samarbejdsrelationer, såsom Kim Larsen Sing Along-gudstjenester og partnerskaber med lokale spejdere, idet kirken konstant søger meningsfuld relevans i lokalområdets livserfaringer. Jakobskirkens arkitektur, med minimal niveauforskel mellem prædikestol og alterområde, symboliserer denne samtale i øjenhøjde, hvilket Jensen mener er afgørende for at opretholde kirkens funktion som et inspirationscenter for tro, håb og kærlighed.

    Podcast: Sognepræst Frede Tramm

    Podcast-interviewet markerer Jakobskirkens 50-års jubilæum ved at tale med Frede Tramm, en af kirkens to første præster, om hans spændende karriere og pionerånd i kirken. Tramm blev i 1977 headhuntet til Jakobskirken af sin kollega Vandal, efter at have tilbragt seks år som præst i Etiopien, hvor han oplevede ekstrem nød og politisk uro. Han reflekterer over det fantastiske samarbejde og den særlige aktivistiske og åbne linje, der prægede Jakobskirken, især dens succes med at fastholde unge mennesker gennem klubber og aktiviteter. Tramm beskriver præsteembedet som både udfordrende og dybt meningsfuldt, særligt hans arbejde med at etablere en af landets første kirkelige sorggrupper, hvilket han fremhæver som en utrolig værdifuld opgave. Efter årene i Roskilde flyttede han til Faxe, og senere, som pensionist, var han vikarpræst for Danske Sømandskirker i Australien, hvor han oplevede den samme stærke fællesskabsånd som i Jakobskirken.

    Se billeder fra Jakobskirken i vores galleri
    Se Jakobskirkens Hjemmeside

  • Kirker i Roskilde og omegn

    Kirker i Roskilde og omegn

    Udforsk Kirker i Roskilde og Omegn

    Udforsk Kirker i Roskilde og omegn – en digital flipbook sammensat af foreningen Syd for Banen. Denne omfattende oversigt præsenterer et rigt billedgalleri og detaljeret information om de mange smukke kirker i Roskilde og det omkringliggende område. Materialet trækker på et stort webbaseret galleri, der også indeholder foreningens podcasts.

    Dyk ned i historien og oplev arkitektoniske mesterværker og historiske monumenter, der strækker sig over 800 år. Flipbooken fremhæver alt fra den imponerende Roskilde Domkirke, der er kendt som kongelig gravplads, til Danmarks ældste stenkirker, herunder Gammel Vor Frue Kirke og Sct. Jørgensbjerg Kirke, begge dateret til 1080’erne.

    Opdag charmerende landsbykirker opført i romansk stil af kampesten og frådsten, såsom Herslev Kirke, Gadstrup Kirke, og Sct. Jørgensbjerg Kirke. Se eksempler på kirker, der gemmer på smukke kalkmalerier fra både Isefjordsværkstedet og renæssancen (f.eks. Reerslev Kirke og Snoldelev Kirke), og besøg nogle af Danmarks mindste kirker, som Svogerslev Kirke.

    Flipbooken rummer også eksempler på moderne kirkearkitektur, herunder Jakobskirken i Roskilde Syd og Trekroner Kirke fra 2019, som skiller sig ud med sin unikke, amorfe form.

    Hver kirke er præsenteret med en kort beskrivelse, og via de medfølgende kortlinks eller QR-koder får du direkte adgang til webbaserede albums med flere billeder og lydfortællinger, hvilket gør det nemt at udforske hvert emne i dybden.

    Tag en tur til de mange smukke kirker i vores galleri og oplev Roskilde Stifts rige kulturhistorie.

  • Jakobskirken

    Jakobskirken

    Jakobskirken er et moderne møde med det åndelige. Bygget af rå materialer som røde mursten og beton, skaber kirken en stærk kontrast til de mere traditionelle kirker. Alligevel er dens indre rigt på symbolik. Altervæggens udsmykning, skabt af Hein Heinsen, er et eksempel på dette. Korsets rå skønhed står i kontrast til de bløde, organiske former af metalbladene, mens det brudte hjul symboliserer både livets cyklus og Kristi opstandelse. Lad dig føre med på en visuel rejse gennem Jakobskirken, hvor hver detalje inviterer til fordybelse og refleksion.

    Her er lidt billeder af kirken – ude og inde.

    Se flere billeder fra Jakobskirken