Håbets Sejl stod på Roskilde Havn 9. og 10. december 2006 i forbindelse med julemarked på havnen.
Her blev børn og voksne bedt om at skrive deres håb og ønsker for fremtiden på hvide vimpler og hænge dem på sejlets liner.
Linerne blev så hængt op i havnens mastekran, så man kunne se hvad Roskildes borgere håbede på og mente, hvad der var vigtigst i livet. Vimplerne blafrede i vinden og bar håb og ønsker ud over fjordens mørke vande.
Håbets Sejl blev opført af Iben Brøndum og Helle Hove, der begge er kunstnere på Gasværket.
Billederne er fra julemarkedet på Roskilde Havn 9.og 10. december 2006, hvor Håbets Sejl lyste i mørket.
Efterfølgende var der en lille udstilling i Nordea om projektet.
Dette indlæg indeholder information om alle de kunstværker som vi (vores portal) “holder styr på” her i Roskilde (billedet her hedder iøvrigt “Familiegruppe“).
Indlægget er primært beregnet til at understøtte det interaktive kort “Vores Roskilde” med information om de enkelte kunstværker.
Hensigten er at give interesserede en hurtig og overskuelig adgang til de mange kunstværker i det offentlige rum i Roskilde Kommune.
Materialet er bl.a. frembragt med inspiration fra og brug af Roskilde Kunstforenings hjemmeside for de fleste kunstværkers side. Derudover er der hentet information fra en lang række kilder (med brug af AI – hvilket kan give nogle “skæverter” ind imellem!).
Men indlægget her kan selvfølgelig også bruges til at gå på opdagelse i Roskilde Kommune. Man skal blot være opmærksom på at de enkelte kunstværker ikke kommer i nogen særlig logisk rækkefølge.
Placering: Ved Roskilde Hallerne, Møllehusvej 15, Roskilde.
Materiale: Bronze.
Opstillingsår: 1961 (skulpturen er også skabt i 1961).
2. Beskrivelse af Værket
“Birgit” er en figurativ kvindeskulptur. Hun er fremstillet i bronze og står som en naturalistisk gengivelse af en ung kvinde. Skulpturen er typisk for Jørgen Thoms’ stil, hvor han fokuserede på det menneskelige legeme og dets naturlige ynde.
Værket viser en rank, stående kvindefigur, der udstråler en vis ro og selvbevidsthed. Placeringen ved Roskilde Hallerne – et center for sport og bevægelse – giver en fin kontrast mellem den statiske, tidløse bronzefigur og det liv og den aktivitet, der foregår omkring hallerne.
3. Om kunstneren Jørgen Thoms
Jørgen Thoms var en alsidig kunstner, der både mestrede maleriet og skulpturen. Her er et par hurtige fakta om ham:
Uddannelse: Han blev uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København (1945–49) under de store mestre Einar Utzon-Frank og Johannes Bjerg.
Stil: Selvom han i en periode omkring 1970 eksperimenterede med abstrakte jernskulpturer, er han bedst kendt for sit naturalistiske formsprog. Han havde en særlig forkærlighed for at skildre kvinden “med benene solidt plantet i mulden”.
Livet i Vipperød: Han boede og arbejdede de sidste 40 år af sit liv på et nedlagt husmandssted i Vipperød ved Holbæk, hvor hans gamle atelier i dag fungerer som galleri.
4. Hvorfor hedder den “Birgit”?
I Jørgen Thoms’ tid var det meget almindeligt at give skulpturer pigenavne, ofte opkaldt efter den model, der stod for kunstneren, eller blot for at give værket en personlig og nærværende karakter frem for en abstrakt titel.
Placering: Schmeltz Plads, på gavlen af bygningen Ringstedgade 3 (Farver Hammers Gaard).
Opførelse: Oprindeligt udført i 1977.
Restaurering: Værket blev gennemgribende restaureret i 1987 efter en del offentlig debat om dets vedligeholdelse.
Materiale: Akryl på cementpuds.
2. Beskrivelse og Stil
I modsætning til mange af de nyere gavlmalerier i Roskilde, der er meget fortællende og figurative, er Poul Reimers værk abstrakt og modernistisk.
Formsprog: Værket domineres af stærke linjer, farveflader og geometriske former.
Udtryk: Det er designet til at spille sammen med byrummets arkitektur snarere end at forestille noget specifikt. Det virker gennem sin rytme og balance mellem de forskellige farvefelter.
3. Den “forsvundne” tvilling (Gavlmaleri 2)
Det er en vigtig detalje, at “Gavlmaleri 1” oprindeligt ikke stod alene. Poul Reimer skabte en helhed på Schmeltz Plads:
Der fandtes et Gavlmaleri 2 på den modsatte gavl (Ringstedgade 7, det daværende Design Center).
De to malerier var tænkt som en kunstnerisk helhed, der skulle ramme pladsen ind.
Skæbne: Mens “Gavlmaleri 1” er bevaret og fredet som en del af bygningen, blev “Gavlmaleri 2” desværre overmalet og brugt til reklameplads for mange år siden. Derfor ser vi i dag kun den ene halvdel af det oprindelige projekt.
4. Om kunstneren Poul Reimer
Poul Reimer var en central skikkelse i Roskildes kunstmiljø. Han bosatte sig i byen i 1962 og boede der til sin død.
Han var kendt for at finde sine motiver i de nære omgivelser, særligt omkring Roskilde Havn og de omkringliggende skove.
Hans stil bevægede sig ofte i feltet mellem det naturalistiske og det helt abstrakte, hvilket gavlmaleriet på Schmeltz Plads er et rendyrket eksempel på.
5. Kontekst i dag
Schmeltz Plads har i de senere år gennemgået forandringer, men Poul Reimers gavlmaleri står stadig som et vigtigt pejlemærke. Det repræsenterer en tid (1970’erne), hvor man begyndte at bruge kunsten aktivt til at bryde de store, bare murflader i bymidten og skabe identitet i det offentlige rum.
Vægmaleri “Ansigter og blomster” på Ringstedgade 28A
Dette vægmaleri (gavlmaleri) er placeret lige ved siden af HuskMitNavn-blæksprutten på den samme parkeringsplads ved Ringstedgade 28A. Selvom de deler væg, er stilen og historien bag en helt anden.
Hvad og hvem
Kunstner: Den chilenske kunstner Gustavo Chavez Pavon.
Motiv: Værket er et farverigt og symbolsk vægmaleri, der forestiller ansigter flettet ind i blomster, hænder og figurer, der bygger et hus. Det indeholder klassiske elementer fra den latinamerikanske muralist-tradition, som ofte fokuserer på fællesskab, håb og modstand.
Signatur: Hvis man kigger nederst i højre hjørne af maleriet (som også ses på dit billede), er det dedikeret til de lokale og underskrevet af kunstneren.
Hvordan og hvornår
Tidspunkt: Maleriet blev udført i 2014.
Baggrund: Det blev skabt som et socialt kunstprojekt. Gustavo Chavez Pavon er kendt for at rejse verden rundt og male “solidaritets-vægmalerier” i samarbejde med lokalsamfundet. I dette tilfælde var det et projekt støttet af bl.a. Roskilde Kommune og lokale ildsjæle for at udsmykke bymidten med budskaber om mangfoldighed.
Værd at bemærke
Mens HuskMitNavn-maleriet ved siden af er meget moderne og grafisk, er dette værk mere organisk og politisk i sit udtryk. Det er malet direkte på de rå mursten og bærer præg af at have siddet der et par år længere, hvilket giver det en flot patina.
Vægmaleri “Hvid Blæksprutte” på Ringstedgade 28A
Hvad og hvem
Kunstner:HuskMitNavn. Det er en anonym dansk kunstner, der er kendt for sin meget grafiske og tegneserieagtige stil. Han arbejder både med street art, malerier og humoristiske papirillustrationer.
Motiv: Vægmaleriet (gavlmaleri) forestiller en stor, blåt-lilla blæksprutte med store, runde øjne, der svæver over en lille person, som kigger op på den. Det er et typisk HuskMitNavn-motiv, hvor hverdagens figurer møder noget surrealistisk eller overvældende.
Hvornår
Værket blev lavet i juni 2018.
Det blev skabt som en del af projektet “Gavlmalerier i Roskilde”, hvor kommunen og lokale aktører ønskede at bringe professionel kunst ud i byrummet for at gøre gaderne mere levende.
Hvor
Det sidder på gavlen af bygningen, hvor Ringstedgade 28A ligger, lige ved siden af Antikvarboghandleren. Det er en meget synlig placering for alle lige ved parkeringspladsen.
HuskMitNavn har flere værker i Roskilde-området, blandt andet ude ved Musicon-bydelen, men dette i Ringstedgade er et af de mest centrale og kendte i selve bymidten.
Årstal: Udført og opstillet i 1975 (bestilt i 1974).
2. Beskrivelse af Værket
Værket er udført i bronze og er placeret centralt ved kirkegårdens fællesgrav. Skulpturen forestiller et træ med en bred, beskyttende krone. Under kronen findes en række mindre figurer og grupper, som er flettet ind i træets struktur.
I modsætning til Varmings senere værker, der ofte er massive og abstrakte granitblokke, er dette værk fra 1970’erne mere detaljeret, figurativt og fortællende.
3. Symbolik og Motiver
“Livets Træ” på kirkegården fungerer som en bro mellem det jordiske liv og den bibelske fortælling. Erik Varming har indarbejdet flere motiver under træets grene:
Bibelske referencer: Man kan finde figurer, der repræsenterer Adam og Eva, Den gode hyrde og Den barmhjertige samaritaner. Dette forbinder det Gamle og Det Nye Testamente.
Menneskelige følelser: Udover de religiøse figurer er der også skildringer af universelle menneskelige tilstande som sorg, angst og omsorg.
Trøst: Placeringen ved fællesgraven er valgt for at give de efterladte et sted at fæstne blikket. Træet symboliserer her både det liv, der er gået, og håbet om nyt liv (opstandelse).
4. Kunstnerisk kontekst
Erik Varming var kendt for sin evne til at arbejde med naturens former. Da han skabte “Livets Træ”, var han stadig i sin “bronzesperiode”, hvor han arbejdede meget med ler og støbning. Senere i 1980’erne og 90’erne skiftede han fokus mod de store, rå granitsten, som man også kan se eksempler på andre steder i Roskilde (f.eks. skulpturen “Imago” ved Roskilde Museum).
Opførelse: Skabt i slutningen af 1980’erne (ca. 1988) som en del af en totaludsmykning.
2. Beskrivelse af Værket
“Paraply” er en fritstående skulptur placeret udendørs på institutionens område. Den er udført i en kombination af træ og metal og er malet i Poul Gernes’ karakteristiske, klare signalfarver.
Skulpturen har form som en stiliseret, kæmpe paraply. Den består af:
En central “stok” eller søjle.
En bred, cirkulær top, der er opdelt i præcise farvefelter (typisk gul, orange, rød, blå og grøn).
Formsproget er bevidst enkelt, næsten pædagogisk, så det taler direkte til barnets fantasi.
3. Kunstnerisk Filosofi: “Kunst til folket”
Poul Gernes mente, at kunst ikke kun hørte til på museer, men skulle findes der, hvor folk lever deres liv – på hospitaler, skoler og i børnehaver.
Farveteorien: Gernes troede på, at stærke, rene farver havde en positiv psykologisk effekt på mennesker. De skulle skabe glæde, optimisme og modvirke grå betonarkitektur.
Demokratisk kunst: Værket på Troldehøj er ikke “finere” end det legetøj, børnene bruger. Det er en del af deres legeplads og deres hverdag.
4. Sammenhæng med Roskilde
Poul Gernes har sat et enormt præg på Roskilde, og “Paraply” er en del af en større arv i byen.
5. Status i dag
Da det er placeret udendørs og er lavet af forgængelige materialer som træ, kræver det løbende vedligeholdelse (maling) for at bevare de præcise nuancer, som Gernes foreskrev.
Vidste du?
Poul Gernes var også manden bag den berømte bemaling af Palads Teatret i København. Hans stil er altid genkendelig på de stribede mønstre, målskive-motiver og de klare, glade farver, som du også ser på “Paraply” i Roskilde.
Titel: Ofte blot refereret til som “Vandkunst” eller “Skulptur vandkunst 2005”.
Placering: Ved Kristiansminde (Kristiansmindevej), tæt på plejeboligerne og de grønne arealer i Roskilde.
Opførelsesår: 2005.
Materiale: Sort og grå granit.
2. Beskrivelse af Værket
Værket er en solid granitskulptur, der kombinerer rå og polerede flader. Det er karakteristisk for Søren Schaarups arbejde med sten:
Kontraster: Skulpturen leger med modsætningen mellem den tunge, urokkelige granit og det levende, flydende vand.
Vandets bevægelse: Vandet løber over de polerede flader, hvilket får granittens farver og årer til at træde tydeligt frem. Lyden af det rindende vand er en integreret del af kunstværket og er designet til at virke beroligende på omgivelserne.
Form: Skulpturen er ikke strengt figurativ, men har organiske former, der kan minde om naturens egne formationer, som er slebet af vind og vejr gennem årtusinder.
3. Funktion og Symbolik
Placeringen ved Kristiansminde er nøje udvalgt:
Sanselighed: For beboerne i området (herunder mange ældre) fungerer vandkunsten som en sansestimulerende installation. Synet af de glidende refleksioner og lyden af vandet skaber en meditativ atmosfære.
Livscyklus: Vandet, der cirkulerer, er et klassisk symbol på livets gang og fornyelse, hvilket passer smukt til et sted som Kristiansminde.
Tilgængelighed: Skulpturen er placeret i jordhøjde, så man kan komme helt tæt på, røre ved den våde sten og mærke materialernes forskellige teksturer.
4. Om kunstneren Søren Schaarup
Søren Schaarup er en anerkendt dansk billedhugger, der især er kendt for sine store offentlige udsmykninger i granit.
Han er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi.
Hans værker findes over hele landet, ofte som vandkunster eller monumentale skulpturer på torve og ved institutioner.
Han har en særlig evne til at “lytte” til stenen og lade dens iboende karakter bestemme værkets endelige udtryk.
5. Sammenhæng med byrummet
Vandkunsten fra 2005 er en del af Roskilde Kommunes strategi om at bringe kunst ud i alle bydele, ikke kun i selve centrum. Den fungerer som et pejlemærke for lokalområdet og bidrager til at give det ellers stringente arkitektoniske miljø ved Kristiansminde en blødere, mere menneskelig kant.
Titel: Typisk blot registreret som “Skulptur” eller “Abstrakt skulptur”.
Placering: Himmelev Gymnasium, Herregårdsvej 30, Roskilde (opstillet i det udendørs terræn).
Årstal: Opstillet i 1981 (kort før kunstnerens død).
Materiale: Sortmalet corténstål (en type stål, der danner en beskyttende rustoverflade, men her ofte set i en mørk finish).
2. Beskrivelse og Formsprog
Værket er non-figurativt (abstrakt) og består af to store, opretstående rektangulære former, der er flettet ind i hinanden.
Struktur: Selvom formerne er geometriske (rektangler), har de en uregelmæssig tykkelse og overflade, hvilket giver dem en organisk og levende karakter frem for en stram industriel følelse.
Interaktion: Skulpturen leger med “mellemrummet”. Ved at de to former griber ind i hinanden, skabes der nye kig og perspektiver, alt efter hvor man står i forhold til den. Den er skabt til at blive set fra alle sider.
3. Kunstnerisk baggrund: Fra grovsmed til billedhugger
Historien om Helge Holmskov er fascinerende, fordi hans håndværksmæssige baggrund er så tydelig i hans kunst:
Smedens greb: Holmskov var oprindeligt uddannet grovsmed. Denne tekniske kunnen gav ham en unik fordel, da han begyndte at arbejde i jern og stål, da han vidste præcis, hvordan materialet kunne bøjes, skæres og svejses.
Udvikling: Han startede med tunge granitfigurer (ofte af mødre og børn), men bevægede sig i 1950’erne over i metallet. Værket ved Himmelev Gymnasium tilhører hans sene, rendyrkede abstrakte periode, hvor han fokuserede på balancen mellem masse og tomrum.
Anerkendelse: Han modtog den fornemme Eckersberg Medalje i 1957 og er i dag repræsenteret på de fleste store danske kunstmuseer.
4. Sammenhæng med Himmelev Gymnasium
Gymnasiet blev bygget i slutningen af 1970’erne, og Holmskovs skulptur var en del af den oprindelige kunstneriske udsmykning af skolen.
Dialog med arkitekturen: De lodrette, stærke linjer i skulpturen spejler de arkitektoniske linjer i de lave skolebygninger, mens de “flettede” former kan tolkes som et symbol på fællesskab og integration – passende for en uddannelsesinstitution.
Andre kunstnere: Skulpturen står ikke alene; Himmelev Gymnasium huser også værker af bl.a. Erik Heide og Morten Nielsen, hvilket gør skolens udearealer til en lille skulpturpark.
Der findes en mindre udgave af denne skulptur i Helsingør (ved Nordhavnen). Den blev skabt helt tilbage i 1955 som en model, men det var først i 1981, at Holmskov fik muligheden for at udføre den i det store format, som vi kender fra Himmelev i dag.
Placering: Flyttet til Søen (oprindelig Ved Centralmagasinet) på Sct. Hans, Bistrup Allé 40, Roskilde. Oprindelig placering kunne ikke bibeholdes pga indvendinger fra Naturstyrelsen.
Periode: Værket blev opstillet i sommeren 2024 som en del af en midlertidig udstilling, men har fungeret som et centralt pejlemærke for områdets transformation.
Højde: Cirka 3,80 meter.
2. Værkets Beskrivelse og Inspiration
“Through the Mosaic Eye” er en monumental skulptur, der i sin form og sit udtryk udfordrer beskuerens blik.
Fresnel-linsen: Værket er inspireret af den store Fresnel-linse fra Blåvandshuk Fyr. Linsen er kendt for at kunne koncentrere lyset og sende det langt ud over havet. Roepstorff har oversat denne funktion til en kunstnerisk form, der handler om at se verden på ny.
Mosaik-blikket: Titlen refererer til det “mosaik-øje”, som visse insekter har, hvor verden opfattes gennem mange små facetter. Skulpturen fungerer som et optisk redskab, der bryder omgivelserne op og samler dem igen i et nyt perspektiv.
Materialer: Værket leger med transparens og refleksion, hvilket gør det ekstremt foranderligt alt efter vejret og lysindfaldet ved Roskilde Fjord.
3. Symbolik og Placering på Sankt Hans
Placeringen på Sankt Hans er meget bevidst valgt af både kunstneren og kommunen:
Område i forandring: Sankt Hans gennemgår lige nu en forvandling fra lukket hospital til en åben bydel. “Through the Mosaic Eye” symboliserer dette nye blik på området – at vi skal se på det gamle sted med nye øjne for at opdage dets potentiale.
Det helende landskab: Roepstorff er optaget af naturens og kunstens evne til at skabe ro og indsigt. Skulpturen står som en invitation til fordybelse og til at mærke forbindelsen mellem mennesket, arkitekturen og det omgivende fjordlandskab.
4. Om kunstneren Kirstine Roepstorff
Kirstine Roepstorff er en af Danmarks mest internationalt anerkendte kunstnere. Hun er kendt for:
Venedig Biennalen: Hun repræsenterede Danmark i 2017 med det storstilede projekt “Influenza. Theatre of Glowing Darkness”.
Gernes-arven: Ligesom Poul Gernes er Roepstorff optaget af kunstens sociale betydning og dens evne til at påvirke vores velbefindende i det offentlige rum.
Stil: Hendes praksis spænder over collage, skulptur og store glasinstallationer, ofte med fokus på “mellemrummene” i tilværelsen og vores indre bevidsthed.
5. Sammenhæng med Roskilde Kommunes Kunststrategi
Værket er en del af strategien “Vores Kunst”, hvor Roskilde Kommune samarbejder med Museet for Samtidskunst om at bringe international samtidskunst ud i byrummet. Formålet er at gøre kunsten til en aktiv medspiller i byudviklingen og skabe fælles oplevelser for borgerne.
Vandstenen på Margrethehåbsvej er en klassisk Schaarup-skulptur, hvor råstyrken fra den tunge granit møder vandets blidhed.
Formen: Skulpturen består af en massiv blok granit, der er bearbejdet med forskellige teknikker. Nogle flader er efterladt rå og “sprængte”, mens de flader, hvor vandet løber, er polerede glatte som spejle.
Vandets funktion: Vandet pumper stille op fra toppen af stenen og glider som en tynd hinde over de polerede flader. Dette fremhæver granittens dybe farver og naturlige mønstre, som ellers kan se matte ud, når stenen er tør.
Lydbilledet: Ligesom ved hans andre vandkunster er lyden af det rislende vand en afgørende del af værket. Det er designet til at skabe en auditiv “boble” af ro i det omkringliggende miljø.
3. Placering og formål
Adressen Margrethehåbsvej 116 er en del af et bolig- og institutionsområde i Roskilde. Værket er placeret her for at fungere som:
Et samlingspunkt: I moderne boligbyggeri bruges vandkunst ofte til at bryde de rette linjer og skabe et naturligt sted, hvor folk stopper op.
Et taktilt element: Da stenen er placeret i tilgængelig højde, indbyder den til, at man rører ved det kolde vand og den glatte sten. Det gør kunsten levende og nærværende for både børn og voksne i kvarteret.
4. Kunstneren Søren Schaarup i Roskilde
Søren Schaarup har efterhånden sat et markant præg på Roskilde med sine granitværker. Han er kendt for sin evne til at integrere sine værker i den danske natur og byplanlægning. Hans stil er:
Minimalistisk: Han lader materialet tale for sig selv.
Tidløs: Granit forgår ikke, og vandkunsten vil se næsten ens ud om 100 år, hvilket giver en følelse af bestandighed i en foranderlig verden.
“Træet” ved Ledreborg Tømmerhandel
“Træet” ved Ledreborg Tømmerhandel
Værket “Træet” af Mikael Hansen er et af Roskildes mest iøjnefaldende “vartegn” for de bilister, der kører ind mod byen fra sydvest. Det er et værk, der på perfekt vis forener kunstnerens kærlighed til naturmaterialer med den specifikke erhvervshistorie, der findes på stedet.
“Træet” er en monumental skulptur, der trods sit navn ikke er et naturligt træ, men en arkitektonisk konstruktion af træ.
Form: Skulpturen er opbygget af svære egetræsbjælker, der er stablet og samlet, så de danner en stiliseret trækrone og stamme. Den er over 7 meter høj.
Stil: Værket er råt og ærligt. Man kan se samlingerne og træets naturlige struktur, hvilket giver det en kraftfuld udstråling. Det står som en geometrisk fortolkning af naturens egne former.
Patina: Da værket er udført i ubehandlet egetræ, har det over årene fået en smuk, sølvgrå patina, som gør, at det falder naturligt ind i det omkringliggende landskab.
3. Symbolik og Placering
Valget af placeringen ved Ledreborg Tømmerhandel er genialt tænkt:
Råmaterialet: Skulpturen hylder selve det materiale, som tømmerhandlen lever af. Den minder os om, at alt det tømmer, vi bruger til vores huse, oprindeligt stammer fra levende organismer.
Port-effekt: Den fungerer som et vartegn eller en “totempæl”, der markerer overgangen mellem det åbne landbrugslandskab ved Glim og erhvervsområdet i udkanten af Roskilde.
Bæredygtighed: Mikael Hansens valg af egetræ signalerer holdbarhed og styrke – værdier, som både kunsten og en tømmerhandel gerne vil forbindes med.
4. Om kunstneren Mikael Hansen
Mikael Hansen er en pioner inden for dansk Land Art og stedspecifik kunst.
Naturen som atelier: Han arbejder ofte direkte ude i naturen og bruger dens egne materialer (træ, sten, grene).
Kendte værker: I Roskilde-området kender mange ham også for de store installationer i det bakkede landskab ved Lejre og Skjoldungernes Land. Han er optaget af forholdet mellem mennesket, kulturen og naturen.
Forgængelighed vs. Bestandighed: Mens mange af hans værker er skabt til at forgå i naturen, er “Træet” ved Glimvej bygget til at modstå vind og vejr i årtier.
5. Sammenhæng med Ledreborg Tømmerhandel
Det er værd at bemærke, at værket er et resultat af et lokalt samarbejde. Ledreborg Tømmerhandel har ikke blot lagt grund til, men har gennem ejerskabet været mæcen for et stykke offentlig kunst, som tusindvis af mennesker ser hver eneste dag. Det er et af de bedste eksempler i Roskilde på, hvordan erhvervslivet og kunsten kan befrugte hinanden.
Placering: Ringstedvej 68 (gavlen af Stark / Ledreborg Tømmerhandel), 4000 Roskilde.
Opførelsesår: 1984.
Type: Gavlmaleri udført med akryl på cementpuds.
Ejer: Ledreborg Tømmerhandel.
2. Beskrivelse og Stil
Poul Reimer var kendt for at bevæge sig i spændingsfeltet mellem det naturalistiske og det abstrakte. Gavlmaleriet her er et klassisk eksempel på hans evne til at integrere kunst i et erhvervsmiljø:
Motiv: Værket er præget af de former og linjer, der kendetegner Reimers modne stil. Det er ikke et direkte “fotografisk” maleri af tømmer, men snarere en komposition, der leger med de strukturer og det lys, man finder i naturen og ved havnen – motiver, som Reimer elskede.
Farveholdning: Typisk for Reimer bruges der farveflader, der harmonerer med bygningens arkitektur og omgivelserne, samtidig med at de bryder den store, ensformige murflade.
Sammenhæng: Det fungerer som en visuel velkomst til byen, når man kommer kørende ad Ringstedvej, og det giver den ellers funktionelle tømmerhandel en kulturel identitet.
3. Om kunstneren Poul Reimer
Poul Reimer var en af de mest betydningsfulde lokale kunstnere i Roskilde i det 20. århundrede.
Uddannelse: Uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi under mestrene Kræsten Iversen og Aksel Jørgensen.
Lokalt engagement: Han bosatte sig i Roskilde i 1962 og fandt næsten alle sine motiver ved Roskilde Havn, i skovene omkring byen og ved Sankt Hans Hospital.
Gavlmaleriernes mester: Udover værket ved Ledreborg Tømmerhandel er han mest berømt for sine abstrakte gavludsmykninger på Schmeltz Plads, som vi tidligere har talt om.
4. Historisk Betydning
Værket fra 1984 blev til i en periode, hvor Ledreborg Tømmerhandel (som har rødder helt tilbage til 1931) ønskede at markere sin tilstedeværelse i Roskilde med mere end blot handel. Ved at lade en anerkendt kunstner som Reimer udsmykke facaden, bidrog virksomheden til byens offentlige galleri.
Kunst-tip til området
Lige ved siden af gavlmaleriet (ved indkørslen til tømmerhandlen) finder du det værk, vi tidligere talte om: “Træet” af Mikael Hansen. Det betyder, at du på denne ene adresse kan opleve to meget forskellige fortolkninger af træ og vækst:
Poul Reimers todimensionale, maleriske tolkning på muren.
Mikael Hansens tredimensionale, arkitektoniske træskulptur i egetræ.
Indvielse: 2012 (som en del af byrumsprojektet “Skomagergade – Lysets Gade”).
Type: Specialdesignede lysarmaturer ophængt i wirer.
2. Design og Inspiration
Navnet Lenticularis stammer fra det latinske ord for “linseformet” og refererer til de sjældne og smukke skyformationer Altocumulus lenticularis, der ligner svævende linser eller tallerkener på himlen.
Formen: Armaturerne er udformet som flade, organiske linser, der svæver over de handlendes hoveder.
Dobbeltlys-effekt: Det geniale ved designet er, at hver “sky” har to lysfunktioner:
Det funktionelle lys: Et klart, hvidt lys, der sendes nedad og oplyser belægningen, så det er trygt og nemt at færdes i gaden.
Det kunstneriske lys: Et blåt/violet skær på oversiden af linsen, som lyser op mod de wirer og bygninger, de er fastgjort til. Dette skaber illusionen af lysende skyer mod nattehimlen.
3. En del af Roskildes “Lysmasterplan”
“Lenticularis” var flagskibet i Roskilde Kommunes ambitiøse plan om at bruge belysning til at skabe identitet og sammenhæng i bymidten.
Fra “rodet” til ro: Før fornyelsen var Skomagergade præget af mange forskellige typer lamper og skiltning. Med de nye, ensartede svævende linser fik gaden en visuel ro og en stærk karakter, der binder butiksfacaderne sammen.
Energivenligt: Selvom det er et kunstværk, var det et af de første store projekter i Danmark, der brugte avanceret LED-teknologi til at reducere energiforbruget markant i forhold til de gamle kviksølvlamper.
4. Oplevelsen af gaden
Værket ændrer fundamentalt oplevelsen af at gå gennem Skomagergade efter mørkets frembrud:
Loftet over byen: De lysende linser fungerer som et virtuelt “loft”, der gør den brede gågade mere intim og hyggelig.
Himmelfænomenet: Ved at trække referencer til meteorologien formår Gunver Hansen at gøre den tekniske belysning til noget naturligt og drømmende. Det føles som om, naturen er trukket ind mellem bygningerne.
5. Anerkendelse
Projektet har modtaget stor anerkendelse og blev i 2013 hædret med Den Danske Lyspris. Juryen lagde her vægt på, hvordan lyset ikke bare oplyste en gade, men skabte en helt ny atmosfære, der styrkede byens handelsliv og borgernes stolthed over deres by.
Gunver Hansen har i 2015 modtaget den internationale lysdesignerpris “Best New Project 2015” for sin lyssætning af Energitårnet i Roskilde.
“Skomagerkniven” i Skomagergade
“Skomagerkniven” i Skomagergade
1. Grundlæggende Informationer
Kunstner: Flemming Hertz (f. 1944).
Titel: “Skomagerkniven”.
Placering: Skomagergade, ud for nummer 10 (tæt på hjørnet af Gullandsstræde), 4000 Roskilde.
Indvielse: 2013.
Materiale: Lyse og mørke granitsten lagt i mosaik.
2. Beskrivelse af Værket
Motivet: Det forestiller en klassisk, halvmåneformet skomagerkniv (også kendt som en “knebelkniv”), som var det vigtigste værktøj for en skomager før i tiden.
3. Historisk Symbolik
Værket fungerer som et historisk anker i byrummet:
Gadens navn: Skomagergade har fået sit navn, fordi det i middelalderen var her, byens skomagere boede og arbejdede.
4. En del af “Lysets Gade”
Ligesom Gunver Hansens belysning og de nye granitsten i gaden, var “Skomagerkniven” en del af den store byfornyelse af Skomagergade i 2012-2013.
5. Om kunstneren Flemming Hertz
Flemming Hertz er en dansk billedhugger, der har udført mange offentlige udsmykninger, ofte med fokus på det funktionelle og det, der gemmer sig i øjenhøjde. Han er kendt for at integrere sine værker så naturligt i omgivelserne, at man næsten føler, de altid har været der.
“Vækst – bevægelse” af Barbara Shanklin
Med værket “Vækst – bevægelse” bevæger vi os fra historien (Skomagerkniven) og himlen (Lenticularis) til noget så essentielt som vand og liv. Dette værk af Barbara Shanklin er nemlig ikke bare en skulptur, men en funktionel drikkefontæne, der inviterer til pause midt i byens puls.
Placering: Skomagergade 12 (tæt på passagen til Gåsepigegården), 4000 Roskilde.
Indvielse: 2013 (som en del af den store byfornyelse “Lysets Gade”).
Materiale: Bronze.
2. Beskrivelse af Værket
“Vækst – bevægelse” er en organisk bronzeskulptur, der fungerer som en drikkefontæne.
Formsprog: Skulpturen har bløde, svungne former, der minder om noget, der spirer eller gror op af jorden. Den kan lede tankerne hen på et blad, der folder sig ud, eller en bølge, der rejser sig.
Funktion: Ved et tryk på en knap løber friskt drikkevand ud af skulpturen. Vandet følger bronzens kurver, hvilket gør, at det både er en visuel og en auditiv oplevelse at bruge fontænen.
Overflade: Bronzen har en varm glød, som med tiden får en smuk patina. Fordi folk rører ved den for at drikke, bliver visse dele af skulpturen holdt blanke og skinnende af de mange hænder.
3. Symbolik og Tema
Titlen indkapsler værkets kerne:
Vækst: Refererer til naturens kræfter og byens konstante udvikling. At placere noget “levende” og spirende i en gade domineret af sten og glas giver en vigtig kontrast.
Bevægelse: Vandets strømmen og de forbipasserende menneskers rytme i gågaden. Fontænen er et stop-punkt, hvor bevægelsen for et øjeblik skifter karakter fra gang til hvile.
Elementerne: Værket forener det tunge metal (bronze) med det flygtige element (vand).
4. En del af Skomagergades helhed
Ligesom de andre værker, du har spurgt til, er Barbara Shanklins fontæne nøje udvalgt til at styrke Skomagergades nye identitet fra 2013:
Sanselighed: Hvor lyset (Lenticularis) taler til øjet, taler fontænen til føle- og smagssansen.
Menneskelig skala: Skulpturen er ikke stor og prangende, men intim og placeret i en højde, hvor både børn og voksne kan interagere med den. Den gør kunst til noget brugbart og ufarligt.
5. Om kunstneren Barbara Shanklin
Barbara Shanklin er en anerkendt billedhugger, der ofte arbejder i bronze og fokuserer på de organiske former, vi finder i naturen. Hun har en særlig evne til at skabe kunst, der føles naturlig i et byrum – som om det altid har hørt til der. Hendes værker er ofte kendetegnet ved en stor respekt for materialets taktilitet.
En lille detalje til din næste tur
Næste gang du går forbi, så prøv at lægge mærke til, hvordan vandet perler på bronzens overflade. Det er her, titlens “bevægelse” bliver allermest tydelig. Det er også en sjov detalje, at man her kan drikke af et kunstværk – det er ikke noget, man får lov til på mange museer!
“Muslingeskallen” i Skomagergade
“Muslingeskallen” af Flemming Hertz.
“Muslingeskallen” i Skomagergade
1. Grundlæggende Informationer
Kunstner: Flemming Hertz (f. 1944).
Titel: “Muslingeskallen”.
Placering: Skomagergade (nedfældet i fortovet), 4000 Roskilde.
Indvielse: 2013 (som en del af byfornyelsen “Lysets Gade”).
Materiale: Lyse og mørke granitsten.
2. Beskrivelse af Værket
“Muslingeskallen” er et lille relief, der er indfældet direkte i gågaden.
Udtryk: Skulpturen forestiller en kammusling (en ib’s skal, et pilgrimstegn hvis man havde været på tur til Santiago de Compostella i Spanien). Ibsskaller er fundet i begravelser ved St Laurentii kirke ved Stændertorvet.
Placering: Den ligger, ligesom “Skomagerkniven”, helt nede i jordhøjde, hvilket betyder, at man ofte skal kigge godt efter for at finde den. Den er placeret som en lille “gave” til den opmærksomme fodgænger.
3. Kunstneren Flemming Hertz
Flemming Hertz har skabt en form for fortovs-fortælling..
Keramikrelief med duer – Gudrun Lauesens
Her er fortællingen om et af Roskildes mest charmerende “gemmesteder” – nemlig det lille torv, hvor Gudrun Lauesens duer holder til. Selvom mange kender området som “Duetorvet”, er selve kunstværket faktisk placeret lidt diskret på en væg.
Placering: Algade 5, i gården bag Danske Bank (det tidligere Roskilde Sparekasse/Roskilde Bank).
Opførelsesår: 1960.
2. Beskrivelse af værket
Relieffet er monteret direkte på muren og forestiller en lille flok duer, der sidder tæt sammen. Gudrun Lauesen var mester i at fange dyrs karakter, og her ser man hendes evne til at modellere i stentøj, så det føles både levende og taktilt.
Oprindeligt var relieffet blot en del af en større installation:
Duebrønden: Tidligere var der et springvand (en brønd) i gården, hvor keramiske duer drak af vandet.
Status i dag: Selve brønden er desværre blevet fjernet/dækket til for at beskytte den, men relieffet på muren står stadig som et minde om den oprindelige tanke med det lille fristed i bymidten.
3. Hvorfor lige duer i Roskilde?
Duen er ikke bare en fugl i Roskilde; den bærer på en dyb lokal symbolik:
Duebrødre Hospital: Roskildes historie er tæt knyttet til Duebrødre-stiftelsen, der har rødder helt tilbage til middelalderen. Duen er derfor et by-symbol, der står for omsorg og fællesskab.
Den “venlige” bank: Da Sparekassen bestilte værket i 1960, var ønsket at skabe en menneskelig og rar atmosfære midt i det moderne byggeri. Man ville have noget, folk kunne relatere til – og hvad er mere hyggeligt end duer på et torv?
4. Om kunstneren: Gudrun Lauesen
Hvis du har lagt mærke til dyreskulpturer rundt omkring i danske byer, har du sikkert set hendes arbejde før.
Andre spor i Roskilde: Gudrun Lauesen har også skabt den populære bronzeskulptur “Liggende Kalv”, som du kan finde ved indgangen til Sjællands Universitetshospital i Roskilde.
Dyrenes stemme: Hun var uddannet fra Kunstakademiet under Einar Utzon-Frank og blev en af landets mest respekterede dyre-billedhuggere.
Stilen: Hendes figurer er aldrig “pussenussede” eller nuttede på en kunstig måde; de er anatomisk korrekte og har en indre tyngde og værdighed.
Keramikrelief med duer af Gudrun Lauesen
Selvom vi tidligere har strejfet dette værk under adressen Algade 5, er placeringen ved Provstestræde 1 (hvor bygningen har sin facade mod det hyggelige torv) helt central for forståelsen af værket.
Her er rapporten om “Keramikrelief med duer”, som pryder en af Roskildes mest stemningsfulde baggårde.
Placering: Provstestræde 1 / Duetorvet (på væggen af den tidligere Roskilde Bank/Danske Bank).
Opførelsesår: 1960.
Materiale: Glaseret stentøj.
2. Beskrivelse af Værket
Værket er monteret direkte på den mørke teglvæg og forestiller en gruppe duer i naturlig størrelse.
Stil: Gudrun Lauesen var kendt for sin evne til at fange dyrs væsen. Duerne er modelleret med en blanding af naturalistisk præcision og en keramisk stoflighed, der giver dem karakter.
Tekstur: Ved at bruge stentøj har Lauesen skabt en overflade, der er både robust og levende. Glasuren giver fuglene en svag glans, der minder om den, man ser i rigtige duefjer, når lyset falder rigtigt.
Integration: Relieffet er ikke bare “hængt op”, men tænkt som en integreret del af bygningen fra 1960, som et forsøg på at blødgøre bankarkitekturens stramme linjer.
3. Historien om “Duetorvet”
Provstestræde 1 danner rammen om det, vi i dag kalder Duetorvet. Da Roskilde Sparekasse (senere Roskilde Bank) byggede deres store kompleks her i 1960, ønskede de at give noget tilbage til byen:
Totaludsmykning: Relieffet var oprindeligt en del af en større plan, der også inkluderede en duebrønd (et springvand med keramikduer). Selve brønden er i dag fjernet eller tildækket, men relieffet på væggen står stadig som den bærende kunstneriske fortælling.
Duebrødre Hospital: Navnet “due” har en særlig historisk vægt i Roskilde. Det refererer til det middelalderlige Duebrødre Hospital, hvis tradition for næstekærlighed og omsorg er en vigtig del af byens DNA. Ved at bruge duer som motiv, forankrede banken sig i byens lange historie.
4. Om kunstneren Gudrun Lauesen
Gudrun Lauesen var en af de vigtigste dyreskulptører i sin tid. Hun var elev af Einar Utzon-Frank og formåede at videreføre den klassiske tradition i et moderne materiale som keramik.
Det menneskelige i dyret: Hun sagde ofte, at hun ledte efter det “menneskelige” eller det følelsesmæssige udtryk i dyrene. Hendes duer ser ikke bare ud som fugle; de udstråler ro, tryghed og fællesskab.
Lokalt aftryk: Udover duerne har hun også skabt “Gåsepigen” i nabogården (Algade 7) og “Liggende Kalv” ved hospitalet. Samlet set udgør hendes værker en lille rute af dyre-kunst gennem Roskilde midtby.
En detalje til dit besøg
Næste gang du står på Duetorvet ved Provstestræde 1, så prøv at lægge mærke til, hvordan duerne i relieffet “taler” sammen. Der er en indbyrdes dynamik i deres placering, som gør, at værket føles som et øjebliksbillede af en levende flok, der lige er landet på muren.
“Fugl” af Erik Heide
Erik Heides “Fugl” er et markant indslag i den kunstneriske profil på Himmelev Gymnasium. Hvor mange af de andre fugle-skulpturer i Roskilde (f.eks. af Gudrun Lauesen eller Gunnar Westman) er lettere eller mere eventyrlige i udtrykket, er Heides fugl præget af en helt anden tyngde og urkraft.
Værket er en massiv skulptur udført i mørkt støbejern. Det forestiller en fugl, men i en meget forenklet og stiliseret form.
Formsprog: Fuglen er kompakt og tung. Den har ikke fokus på fjer eller små detaljer, men på selve fuglens volumen og silhuet. Den hviler tungt på jorden, hvilket skaber en interessant kontrast til fuglens naturlige væsen som et let, flyvende væsen.
Materialets betydning: Valget af støbejern giver skulpturen en rå og industriel tekstur. Overfladen er ofte præget af en naturlig rustfarve eller en mørk patinering, som gør, at den ser ud til at have eksisteret i århundreder.
3. Kunstnerisk stil: Tyngde og ro
Erik Heide var en mester i det, man kan kalde det arkaiske udtryk. Hans figurer minder ofte om noget fra vikingetiden eller den tidlige middelalder:
Det essentielle: Han skræller alt overflødigt væk. Tilbage står en figur, der udstråler ro, styrke og uforgængelighed.
Sakral tone: Selvom skulpturen står ved et gymnasium, har Heides værker ofte en næsten religiøs eller sakral undertone. Fuglen kan her tolkes som et symbol på ånd, tanke eller måske en “våger”, der holder øje med de studerende.
4. Sammenhæng på Himmelev Gymnasium
Som nævnt i din forespørgsel om Helge Holmskov, så er Himmelev Gymnasium kendt for sin fine samling af moderne skulpturer. Erik Heides fugl spiller her op mod:
Helge Holmskovs stålkonstruktion: Hvor Holmskov er lineær og åben, er Heide lukket og massiv.
Morten Nielsens værker: De to kunstnere supplerer hinanden i deres brug af de hårde materialer (jern og sten).
5. Om kunstneren: Erik Heide
Erik Heide var en af Danmarks mest betydningsfulde billedhuggere, særligt inden for kirkekunst. Han har udsmykket over 100 danske kirker. Hans evne til at give hårde materialer som granit og jern en åndelig dimension er unik. I Roskilde-området er han desuden kendt for sine markante bidrag til bl.a. Roskilde Kirkegård og flere andre offentlige rum.
En lille detalje
Når du ser skulpturen, så læg mærke til, hvordan den næsten “gror” ud af jorden. Den er ikke placeret på en høj, prangende sokkel, men står i øjenhøjde, hvilket er meget typisk for Heides ønske om, at kunsten skal være nærværende og jordbunden.
Placering: Havnevej 21 (ved græsarealet nær indkørslen til havneområdet), 4000 Roskilde.
Opstillet: 1993 (erhvervet af Roskilde Kommune).
Materiale: Sort svensk granit (diabas).
2. Beskrivelse af Værket
Som titlen antyder, forestiller skulpturen en puppe – det stadie, hvor en larve forvandler sig til en sommerfugl.
Formen: Skulpturen er kendetegnet ved sine bløde, afrundede former. Den har en næsten æglignende figur, men med markante riller og indsnævringer, der giver den karakter af noget biologisk, der er i færd med at udvikle sig.
Kontrast i granit: Koefoed har brugt granittens naturlige egenskaber til at skabe liv. Dele af “puppen” er højglanspoleret, så den føles glat som glas og reflekterer lyset (og fjorden i baggrunden), mens andre dele er efterladt med en mere mat eller ru overflade.
Størrelse: Den er ikke monumental i højden, men har en enorm visuel tyngde, der gør, at den hviler meget solidt i landskabet.
3. Symbolik og Betydning
“Puppe” handler om potentiale og transformation:
Livets begyndelse: Puppen gemmer på noget nyt, der endnu ikke er kommet ud. Ved at placere den i det fri, tæt på naturen og vandet, minder den os om naturens egne processer.
Stenen der lever: Der er en smuk ironi i at hugge noget så foranderligt og skrøbeligt som en puppe ud i det mest uforgængelige materiale, vi har: granit. Det giver en følelse af, at øjeblikket er “frosset” for evigt.
4. Om kunstneren: Inge-Lise Koefoed
Inge-Lise Koefoed startede sin karriere som en af de mest markante keramikere hos Royal Copenhagen (Aluminia), hvor hun var med til at skabe den berømte Tenera-serie i 1960’erne.
Fra ler til sten: Senere i livet skiftede hun fokus fra keramik til de store formater i sten og bronze. Hendes baggrund som keramiker kan tydeligt ses i “Puppe” – man får følelsen af, at hun har formet den hårde granit med fingrene, som var det blødt ler.
Stil: Hendes værker er altid præget af en stor kærlighed til det organiske og det kvindelige formsprog.
5. Placeringen på Havnevej
Værket står perfekt placeret som en overgang mellem byen og havnen. Det er en skulptur, der inviterer til at blive rørt ved; børn elsker ofte at kravle på den eller lade hænderne glide over den polerede overflade. Den fungerer som et roligt punkt i et område, der ellers er præget af meget trafik og aktivitet.
En lille detalje til din gåtur
Når du står ved “Puppe”, så prøv at lægge mærke til, hvordan den sorte granit skifter udtryk alt efter vejret. I regnvejr bliver den dybt sort og spejlende, mens den i stærkt sollys viser de små krystaller, der ligger gemt inde i stenen.
“Kvinde på altan” – Mogens Suhr Andersen
Det ikoniske gavlmaleri på Algade. Selvom Mogens Suhr Andersen er ophavsmand til begge, er det i bybilledet på Algade, at han for alvor leger med vores virkelighedsopfattelse.
Titel: Officielt “Kvinden i vinduet” (men kaldes ofte “Kvinde på altan” pga. motivet).
Placering: Algade 24 (gavlen mod Schmeltz Plads), 4000 Roskilde.
Opført: 1983.
Type: Trompe-l’œil (synsbedrag) maleri.
2. Beskrivelse af værket
Dette gavlmaleri er et af de mest elskede eksempler på Trompe-l’œil i Danmark.
Synsbedraget: Maleriet forestiller en kvinde, der læner sig ud over en altan og kigger ned på gaden/pladsen. Det geniale er, at Andersen har malet arkitekturen (vinduesrammer, gesimser og altanen), så det passer præcis til den rigtige bygnings stil og farver.
Interaktion: På afstand er det utroligt svært at se, om der rent faktisk står en person i et åbent vindue, eller om det er malet. Det skaber en sjov “overvågningseffekt”, hvor man føler sig betragtet, når man går over Schmeltz Plads.
Detaljerne: Læg mærke til skyggerne på “altanen” og gardinerne i “vinduet” – de er malet så overbevisende, at øjet accepterer dem som tredimensionelle.
3. Historie og Betydning
Gavlmaleriet blev til i en periode, hvor man i Roskilde ønskede at gøre de store, bare murflader i bymidten mere levende.
Fra beton til liv: Schmeltz Plads var dengang præget af parkering og rå mure. Mogens Suhr Andersen blev valgt til opgaven, fordi han netop havde en evne til at portrættere det hverdagsagtige på en måde, der føles nærværende.
Et lokalt vartegn: I dag er “Kvinden i vinduet” så fast en del af Roskildes identitet, at det blev restaureret for år tilbage for at sikre, at farverne ikke falmede helt væk.
4. Sammenhængen med hans øvrige værker
Selvom jeg tidligere nævnte hans bronzeskulptur, er der en tydelig rød tråd: Det stille menneske.
Uanset om det er kvinden i bronze i Søndermarken eller kvinden malet på Algade, så skaber Mogens Suhr Andersen figurer, der ikke larmer eller provokerer, men som blot er til stede og observerer verden med ro.
En lille udfordring til dig
Næste gang du går forbi Algade 24, så prøv at stille dig helt tæt på muren og se op. Det er først her, når man ser penselstrøgene, at magien brydes, og man opdager, hvor flad muren i virkeligheden er.
Lise Nørgaard på bænk – af Mette Agerbæk
Skulpturen af Lise Nørgaard (af Mette Agerbæk) på Algade er uden tvivl et af de mest populære og fotograferede steder i Roskilde. Det er et værk, der bryder med den klassiske idé om kunstneren på en høj piedestal, og i stedet inviterer os direkte ind på bænken til en “snak”.
Placering: Algade, ved krydset mod Skomagergade (tæt på Roskilde Museum), 4000 Roskilde.
Indvielse: 2010 (Lise Nørgaard var selv til stede og meget begejstret for resultatet).
Materiale: Bronze.
2. Beskrivelse og Udtryk
Værket forestiller Danmarks vel nok mest berømte journalist og forfatter, Lise Nørgaard (1917–2023), siddende på en parkbænk.
Interaktivitet: Det geniale ved skulpturen er dens tilgængelighed. Der er plads på bænken ved siden af Lise, og det er meningen, at man skal sætte sig der. Det gør kunsten menneskelig og nærværende.
Detaljerigdom: Mette Agerbæk har formået at fange Lises karakteristiske udtryk – et mix af skarphed, vid og varme. Hendes hænder hviler roligt, og hendes blik er rettet mod det byliv, hun beskrev så levende gennem hele sit virke.
Tasken: Ved siden af hende står hendes uundværlige taske, hvilket giver en følelse af, at hun bare lige har sat sig for at tage et hvil på sin gåtur gennem barndomsbyen.
3. Hvorfor står hun her?
Lise Nørgaard er født og opvokset i Roskilde, og byen har spillet en kolossal rolle i hendes liv og forfatterskab:
Matador: Det er ingen hemmelighed, at meget af inspirationen til Korsbæk og dens indbyggere stammer fra Lises opvækst i Roskildes bedre borgerskab.
Roskilde Tidende: Hun startede sin journalistiske karriere på den lokale avis, og hun bevarede livet igennem en stærk tilknytning til byen.
Æresborger: Hun blev i 2017 udnævnt til æresborger i Roskilde.
4. Om kunstneren Mette Agerbæk
Mette Agerbæk var kendt for sin evne til at skabe portrætter, der føles levende. Hun arbejdede ofte med menneskekroppen og formåede at give bronze en næsten hudagtig blødhed. Desværre døde hun kort efter færdiggørelsen af dette værk, hvilket gør skulpturen til et af hendes vigtigste eftermæler.
5. En del af byens puls
Efter Lise Nørgaards død i 2023 blev skulpturen et naturligt samlingspunkt for blomsternedlæggelser og mindesmærker. Den står ikke bare som et monument over en forfatter, men som et symbol på en stærk kvinde, der turde sige sin mening og forandre dansk kulturhistorie.
En lille detalje til din næste selfie
Hvis du sætter dig ved siden af hende, så læg mærke til, hvordan hendes ansigt “lever” i sollyset. Mange lokale ynder at give hende et tørklæde på om vinteren eller lægge en blomst i hendes hånd – hun er i sandhed blevet en del af byens familie.
“Hroar og Helge” – Johan Galster
Hvis man leder efter selve fundamentet for Roskildes selvforståelse, så er det her, man skal stoppe op. Skulpturen “Hroar og Helge” er ikke bare bronze; det er byens dåbsattest støbt i metal.
“Hroar og Helge”
1. Grundlæggende Informationer
Kunstner: Johan Galster (Johan Georg Castonier Galster, 1910–1997).
Placering: Stændertorvet, 4000 Roskilde (mellem Domkirken og det gamle Rådhus).
Opstillet: 1939.
Materiale: Bronze på en sokkel af granit.
2. Hvem er brødrene?
Skulpturen portrætterer de to sagnkonger fra Skjoldungeslægten, der ifølge sagnene regerede Danmark i jernalderen fra deres sæde i Lejre.
Hroar (Roar): Det er ham, der ifølge legenden lagde navn til byen. Han fandt en kilde og byggede en kongsgård ved den – deraf navnet Ro’s Kilde (Roskilde).
Helge: Han var krigerkongen, der ifølge sagnene hærgede på havene og endda nåede helt til Konstantinopel. Han er far til den endnu mere berømte Rolf Krake.
3. Værkets form og udtryk
Johan Galster har valgt at skildre brødrene i en klassisk, heroisk stil, der emmer af sammenhold:
Kontrasten: Den ene bror (Hroar) sidder mere afslappet og eftertænksomt, mens den anden (Helge) står oprejst og spejder mod horisonten. Det symboliserer balancen mellem den vise administrator/bybygger og den handlekraftige kriger.
Broderskabet: De to figurer er tæt forbundne i kompositionen, hvilket understreger loyaliteten i Skjoldungeslægten.
Stilen: Selvom værket er fra 1939, trækker det på en tung, nordisk symbolik, der passer perfekt til Roskildes status som historisk hovedstad.
4. Placeringens betydning
At brødrene står på Stændertorvet er ingen tilfældighed:
Byens hjerte: De står præcis dér, hvor magten i Danmark har ligget i århundreder – med Domkirken (kirken) på den ene side og Rådhuset (folket/borgerne) på den anden.
Historisk linje: Skulpturen binder nutidens moderne handelsliv sammen med byens mytiske rødder. Det er en påmindelse til alle, der krydser torvet, om at de går på grund, der har været vigtig i over 1000 år.
5. Om kunstneren Johan Galster
Johan Galster var en fremtrædende dansk billedhugger, der især mestrede de store, offentlige monumenter. Han havde en forkærlighed for det historiske og det mytologiske, og “Hroar og Helge” regnes for et af hans absolutte hovedværker. Hans evne til at give bronzen tyngde og værdighed gør, at skulpturen stadig føles aktuel og respektindgydende.
En detalje til dit næste besøg
Prøv at gå helt tæt på soklen. Der er noget utroligt solidt over den måde, brødrene er placeret på, som om de bogstaveligt talt er groet fast i den roskildensiske muld. Det er byens anker.
Hvor mange af tidens skulpturer var præget af dramatik, valgte Eickhoff med “Guapa” en form for monumental enkelhed:
Holdningen: Hun står roligt med vægten fordelt naturligt. Hendes arme er placeret tæt ved kroppen, hvilket samler figuren og giver hende en indadvendt, næsten meditativ ro.
Former: Eickhoff var kendt for sine “faste” former. Selvom figuren er slank, føles den massiv og solid. Han skrællede alle overflødige detaljer væk for at fokusere på kroppens overordnede linjer og volumen.
Udtrykket: Hendes ansigtstræk er forenklede, hvilket gør hende tidløs. Hun repræsenterer ikke en specifik kvinde fra 1950’erne, men snarere selve idéen om en stolt og hvilende kvindeskikkelse.
3. Hvorfor navnet “Guapa”?
Navnet fik hun efter Eickhoffs ophold i udlandet. Det spanske ord “Guapa” bruges om en kvinde, der ikke bare er køn, men som har udstråling, karakter og selvværd. Ved at give den stående figur dette navn, understregede han hendes indre styrke frem for blot det ydre kønne ydre.
4. Samspillet med Latinerhaven
At hun er stående, gør en stor forskel for oplevelsen i haven:
Vertikalitet: Hun spejler havens træer og de lodrette linjer i Domkirkens arkitektur, som man kan ane bag murene.
Et møde: Fordi hun står i øjenhøjde på en diskret sokkel, føles det næsten som om, man møder en person på sin vej gennem haven, snarere end at man betragter et monument.
5. Om kunstneren: Gottfred Eickhoff
Eickhoff var optaget af det, man kalder “den menneskelige arkitektur”. Han mente, at en skulptur skulle være lige så solidt bygget som et hus. Hans værker er kendt for at have en “indre kerne”, der gør dem harmoniske at se på fra alle vinkler – hvilket er tydeligt, når man går hele vejen rundt om “Guapa” i Latinerhaven.
En detalje til dit besøg
Prøv at lægge mærke til hendes overflade. Eickhoff efterlod ofte svage spor efter sit arbejde med leret eller vokset, før figuren blev støbt i bronze. Det giver den ellers faste form en lille smule vibration og liv, når lyset rammer hende mellem havens buske.
“Syvsten” – af Frede Troelsen
“Syvsten” af Frede Troelsen er et af de værker i Roskilde, der fordrer ro og tid. Placeret i den stemningsfulde Latinerhave fungerer de syv stenskulpturer som en lille “by i byen” eller et meditativt centrum, der indbyder til både leg og eftertænksomhed.
Værket består, som navnet antyder, af syv individuelle granitsten, der er grupperet sammen.
Formsprog: Stenene er ikke ens; de varierer i højde, drøjhed og form. Nogle er nærmest søjleagtige, mens andre er lavere og mere massive.
Overfladen: Troelsen har bearbejdet stenene med en blanding af rå og glatte flader. Man kan se tydelige spor efter mejsel og værktøj, hvilket giver hver sten en unik karakter og en følelse af noget “håndlavet” og organisk.
Kompositionen: Stenene er placeret i et uformelt mønster, der skaber mellemrum og passager. Det er et værk, man ikke bare ser på afstand, men som man bevæger sig ind i og imellem.
3. Symbolik: Tallets magi og stenenes tyngde
Tallet syv er gennem historien ladet med betydning (ugens syv dage, de syv dødssynder, de syv verdensundere). I Latinerhaven, der ligger i skyggen af Domkirken, får tallet også en spirituel undertone.
Fællesskab: Selvom stenene er forskellige, danner de en enhed. Det kan ses som et symbol på menneskeligt fællesskab – forskellige individer, der sammen skaber et rum.
Tidløshed: Ved at bruge granit sikrer Troelsen, at værket føles som noget, der altid har stået der. Det taler sammen med havens historiske mure og de gamle gravsten i området.
4. Om kunstneren: Frede Troelsen
Frede Troelsen var en af Danmarks betydelige stenhuggere. Han var kendt for sin dybe respekt for materialet:
Materialets stemme: Han mente, at stenen allerede indeholdt en form, og hans opgave som kunstner var at “hjælpe” den form frem.
Arbejdsmetode: Han arbejdede ofte med “serier” eller grupper af sten (som her), hvor dialogen mellem de enkelte elementer var lige så vigtig som den enkelte skulptur.
Det taktile: Troelsens kunst er skabt til at blive rørt ved. Granittens temperatur, de rå hug og de glatte flader giver en sanseoplevelse, der rækker ud over det rent visuelle.
5. Placeringen i Latinerhaven
Latinerhaven er kendt som Roskildes “stille have”. Her fungerer “Syvsten” som:
Et anker: Skulpturen giver haven et fast punkt, hvor man kan dvæle.
Et legested: For børn fungerer stenene ofte som “trædesten” eller gemmesteder, hvilket bringer liv og bevægelse ind i den ellers tyste have.
Dialog med historien: Den moderne granit spiller op mod de klassiske skulpturer i haven (som f.eks. Gottfred Eickhoffs “Guapa”), hvilket skaber en spændende bro mellem forskellige generationer af dansk billedhuggerkunst.
En detalje til dit besøg
Prøv at sætte dig på en af de lavere sten eller lad hånden glide over de forskellige flader. Frede Troelsen ønskede netop, at hans kunst skulle være “jordnær” og tilgængelig. Læg også mærke til, hvordan mos og lav langsomt begynder at bosætte sig på de rå flader – det er en del af værkets naturlige forvandling.
Frederik IX’s Gravmæle – Erik Heide
Gravmonumentet over Frederik IX ved Roskilde Domkirke er et af de mest unikke kongelige gravminder i Danmark. Det markerer et markant brud med traditionen, da det er den første kongegrav i århundreder, der er placeret under åben himmel.
Arkitekter (gravpladsen): Inger og Johannes Exner samt Vilhelm Wohlert.
Placering: Nordvest for Roskilde Domkirke (udenfor selve kirkebygningen).
Indviet: 1985 (selvom kongen døde i 1972).
Materiale: Grønlandsk gnejs (granit) fra øen Pardlit.
2. Det kunstneriske udtryk: “Sømandskongen”
Selve gravstenen, som Erik Heide har udført, er en massiv blok på ca. 5 tons og måler 2,4 x 1,8 meter.
Motiv: Stenen er prydet med et centralt relief af et ankerkors. Dette er en direkte reference til Frederik IX’s store kærlighed til søvejen og hans fortid i flåden, som gav ham tilnavnet “Sømandskongen”.
Symbolik: Omkring ankeret ses hjerter og blade, som blødgør det tunge granitstykke og giver det en organisk og livsbekræftende karakter.
Materialevalg: Valget af grønlandsk gnejs var bevidst for at repræsentere Rigsfællesskabet. Stenen har en smuk, bølgestribet struktur, der leder tankerne hen på havets overflade.
3. Den ottekantede gravplads
Hele anlægget er udformet som et åbent kapel uden tag, hvilket var kongens eget ønske.
Arkitekturen: Muren er ottekantet og bygget af de samme røde teglsten som Domkirken, så det visuelt hænger sammen med det historiske bygningsværk.
Gulvet: Belægningen består af over 4.000 håndfladestore rullesten, som kongeskibet Dannebrog hentede hjem fra Færøerne i 1982.
Bronzeporten: Indgangen er markeret med et smukt bronze-gitter udført af kunstneren Sven Havsteen-Mikkelsen. Porten er gennembrudt, så offentligheden altid kan kigge ind til graven, selv når gitteret er låst.
4. En have for hele Danmark
Dronning Ingrid, som hviler ved siden af sin mand (hun blev stedt til hvile her i 2000), ønskede, at gravpladsen skulle føles som en del af “hele Danmarks have”. Derfor er beplantningen nøje udvalgt med vækster fra hele Rigsfællesskabet, herunder hårdføre planter fra Nordatlanten.
5. Om kunstneren: Erik Heide
Som vi har talt om i forbindelse med hans “Fugl” på Himmelev Gymnasium, var Erik Heide en mester i at arbejde med granit og støbejern. Hans bidrag til Frederik IX’s gravmæle betragtes som et af hans absolutte hovedværker, fordi han formåede at forene det monumentale og kongelige med en folkelig og nærværende enkelhed.
En detalje til dit besøg
Når du står ved graven, så læg mærke til, hvordan det manglende tag gør, at himlen og det skiftende danske vejr bliver en aktiv del af kunstværket. Det er en stærk kontrast til de mørke, lukkede kapeller inde i domkirken og afspejler Frederik IX’s ønske om at være tæt på den natur, han elskede.
Placering: Oprindeligt opført ved Roskilde Tekniske Skole (RTS), Maglelunden 2 (afdelingen for mureruddannelsen).
Opførelsesår: 1993 (indviet i 1994).
Udførelse: Skabt i samarbejde med murer Keld Fokdal.
2. Beskrivelse af værket
Dette værk fra 1993 er en tredimensionel skulptur bygget i tegl.
Formål: Skulpturen blev opført som en hyldest til og inspiration for murerfaget. Den er placeret ved mureruddannelsen for at vise eleverne, hvad materialet tegl kan præstere.
Teknik: Værket demonstrerer murerhåndværkets mest klassiske og forfinede discipliner, herunder buer og hvælv. Det er en teknisk svær konstruktion, der transformerer de firkantede mursten til bløde, svungne former.
Materiale: Der er anvendt specialfremstillede formsten, som tillader de komplekse geometriske forløb.
3. Arkitektonisk kontekst
Helle Vibeke Steffensen ønskede at tilføre poesi til det ellers funktionelle skolemiljø. Ved at insistere på buen – et af murværkets ældste og smukkeste træk – skabte hun et værk, der både fungerer som et læringsredskab for eleverne og et æstetisk monument for skolen.
En vigtig detalje
At murerfaget selv har været med til at opføre skulpturen (via Keld Fokdal), gør den til et unikt eksempel på kunstnerisk håndværk, hvor grænsen mellem bygningskunst og skulptur flyder sammen.
“Ragnarok” af Bjørn Nørgaard
Skulpturen “Ragnarok” af Bjørn Nørgaard er et af Roskildes mest komplekse og debatterede kunstværker. Den står som en vild, postmodernistisk kontrast til de historiske og stringente mure ved Roskilde Domkirke og det gamle bispepalæ.
Granit, bronze, keramik, beton og glaserede fliser
2. Beskrivelse af værket
Værket er udformet som en skulpturel fontæne (vandkunst), selvom vandet ikke altid løber. Det er en rig sammensætning af figurer og symboler:
Kaotisk komposition: Skulpturen følger ikke en klassisk harmonisk form. Den er opbygget af mange forskellige elementer, der nærmest ser ud til at være i opbrud eller kollision.
Materiale-mix: Nørgaard bruger sin karakteristiske stil ved at blande det ædle (bronze og granit) med det hverdagsagtige og industrielle (glaserede klinker og beton).
Figurerne: Man kan finde elementer fra den nordiske mytologi – f.eks. Midgårdsormen eller Fenrisulven – men de er fortolket i et moderne, næsten grotesk formsprog.
3. Symbolik: Verdens undergang og genfødsel
Titlen “Ragnarok” henviser til det endelige opgør i den nordiske mytologi, hvor verden går under for derefter at genopstå.
Kampen mellem orden og kaos: Skulpturen spejler denne kamp. Midt i det moderne bybillede minder den os om de destruktive kræfter, men også om skaberkraften.
Historisk dialog: Ved at placere et værk med rødder i asatroen så tæt på Domkirken (kristendommens højborg i Danmark), skaber Nørgaard en bevidst provokation eller samtale mellem de to trosverdener, der har formet Danmark.
4. Om kunstneren: Bjørn Nørgaard
Bjørn Nørgaard er en af Danmarks mest betydningsfulde nulevende kunstnere. Han er manden bag de berømte gobeliner til Dronning Margrethe II, men han startede som en del af den eksperimenterende eks-skole i 1960’erne.
“Kunst skal ikke nødvendigvis være pæn; den skal være nødvendig og vække eftertanke.” – Dette citat opsummerer ret godt tilgangen til “Ragnarok”.
5. Værkets modtagelse
Da skulpturen blev opstillet i 1982, vakte den voldsom debat. Mange roskildensere syntes, den var “grim” eller lignede “en bunke affald” i de ellers pæne omgivelser. I dag betragtes den dog som et uundværligt indslag i byens kunstneriske profil – et værk man elsker at hade eller hader at elske, men som man aldrig overser.
En detalje til dit besøg
Prøv at gå hele vejen rundt om værket. Det er designet til at se forskelligt ud fra alle vinkler. Læg mærke til de små keramiske detaljer og de indstøbte elementer – det er som en 3D-collage, hvor man bliver ved med at finde nye små historier.
“Mads Ged” af Gudrun Lauesen
Skulpturen “Mads Ged” er en af de mest elskede og charmerende figurer i Himmelev. Gudrun Lauesen, der var en mester i at portrættere dyr med personlighed, har her skabt et værk, som både hylder lokalhistorien og inviterer til nærkontakt.
Værket forestiller en gedebuk i naturlig størrelse.
Udtryk: Geden virker årvågen, næsten som om den lige har løftet hovedet for at se, hvem der går forbi. Gudrun Lauesen har formået at fange geden med en blanding af stolthed og den stædighed, man ofte associerer med dyret.
Overflade: Bronzen har en grov, taktil tekstur, der minder om gedens pels. Det er ikke en glatpoleret figur, men en skulptur med “liv” i overfladen, som tager imod lys og skygge på en organisk måde.
Tilgængelighed: Som det er typisk for Lauesens værker, er “Mads Ged” placeret i børnehøjde. Det er en skulptur, der er skabt til at blive klappet, og gennem årtier har utallige børn siddet på ryggen af ham.
3. Historien bag “Mads”
Navnet er ikke tilfældigt. Skulpturen er en reference til det gamle Himmelev, før det blev en integreret del af Roskilde by:
Den virkelige Mads: Det fortælles, at der i det gamle landsbymiljø i Himmelev faktisk boede en gedebuk ved navn Mads. Han var en kendt figur i gadebilledet, og skulpturen fungerer derfor som et lokalt mindesmærke over en tid, hvor landbrugsdyr var en naturlig del af hverdagen i Himmelev Bygade.
Lokal identitet: For beboerne i Himmelev er skulpturen blevet et vartegn. Den markerer overgangen fra landsby til moderne forstad og holder fast i områdets rødder.
4. Om kunstneren: Gudrun Lauesen
Gudrun Lauesen var en af Danmarks mest betydningsfulde dyreskulptører. Hendes værker findes overalt i Roskilde (tænk på “Gåsepigen”, “Liggende Kalv” og duerne i Provstestræde).
Filosofi: Hun søgte altid at fange dyrets “sjæl”. Hun studerede dyrene nøje for at finde de helt rigtige proportioner, men hun forenklede altid formen, så det væsentlige – dyrets karakter – trådte frem.
Brugskunst: Hun var modstander af, at kunst skulle stå på høje, utilgængelige søjler. Hendes dyr skal være en del af menneskenes rum.
5. Placeringen i Himmelev
Placeringen ved Himmelev Bygade gør, at skulpturen er et naturligt samlingspunkt. Den står midt i det daglige liv ved indkøbscentret, hvilket understreger Lauesens ønske om, at kunsten skal møde os der, hvor vi er.
En lille observation
Hvis du kigger på gedens ryg og horn, vil du se, at bronzen er helt blank og lys visse steder. Det er resultatet af tusindvis af små barnehænder, der gennem mere end 50 år har rørt og klatret på ham. Det er den smukkeste form for patina, en skulptur kan få.
“Triskelen” på Skomagergade
“Triskelen” er endnu en af de små, historiske perler, der gemmer sig i belægningen på Skomagergade. Præcis som med “Skomagerkniven” og “Muslingeskallen” er det et værk, der belønner den opmærksomme fodgænger, og som trækker tråde helt tilbage til Roskildes storhedstid som kongelig møntby.
“Triskelen” på Skomagergade
1. Grundlæggende Informationer
Kunstner: Flemming Hertz (f. 1944).
Titel: “Triskelen”.
Placering: Skomagergade 31 (nedfældet i fortovet), 4000 Roskilde.
Opstillet: 2013 (som en del af projektet “Lysets Gade”).
Materiale: lyse og mørke granitsten.
2. Beskrivelse af symbolet
Værket forestiller en triskele – et ældgammelt symbol bestående af tre elementer, der udgår fra et fælles centrum.
3. Historisk betydning: Roskilde som møntby
Valget af netop triskelen er ikke tilfældig. Det er en direkte reference til Roskildes betydning i middelalderen:
Møntsymbolet: Triskelen var et udbredt motiv på de tidligste danske mønter, blædt andet på mønter slået under Svend Tveskæg og Knud den Store. Roskilde var i århundreder et af landets vigtigste steder for møntprægning.
4. Symbolik
Triskelen bærer på mange universelle betydninger:
Treklangen: Symbolet repræsenterer ofte treenigheden – fødsel, liv og død, eller fortid, nutid og fremtid.
Keramiske relieffer i Lammegade
Det er et herligt valg at kigge nærmere på Lammegade. Hvor mange ser de store statuer på torvene, gemmer Lammegade på en af de fineste eksempler på, hvordan kunst kan gøre en helt almindelig boligbebyggelse unik og menneskelig.
Placering: Indgangspartierne (opgangene) i boligbebyggelsen på Lammegade, 4000 Roskilde.
Opført: Ultimo 1990’erne (i forbindelse med en renovering).
Materiale: Glaseret stentøj.
2. Beskrivelse af værkerne
Udsmykningen består af i alt 4 forskellige relieffer, der er placeret ved hver enkelt opgangsdør.
Motivverden: Gerda Østergaard har leget med gadens navn, Lammegade. Derfor går lammet og fåret igen i mange af motiverne, men hun har også inddraget andre dyr og figurer i et meget legende og stiliseret formsprog.
Farver og Glasur: Reliefferne er kendetegnet ved deres varme, mættede farver. Glasuren er ofte tyk og stoflig, hvilket giver værkerne en dybde, der gør, at de skifter karakter alt efter, hvordan lyset falder på muren.
Identifikation: Udover at være kunst, fungerer værkerne også som en slags “husnumre” eller pejlemærker. Beboerne bor ikke bare i nummer 10, men i opgangen med “det blå lam” eller “fuglen”.
3. Kunstnerisk strategi: Kunsten i øjenhøjde
Gerda Østergaard var optaget af, at kunst ikke skulle være noget, man kun så på museer. Ved at placere værkerne præcis dér, hvor folk tager deres nøgler frem og træder ind i deres hjem, opnåede hun flere ting:
Hverdagsglæde: Værkerne giver en taktil og visuel velkomst.
Menneskeliggørelse: Den retlinede arkitektur i boligblokkene blødgøres af de organiske og håndlavede keramiske former.
Ejerfornemmelse: Kunst i boligområder har vist sig at øge beboernes stolthed over deres område og mindske hærværk.
4. Om kunstneren: Gerda Østergaard
Gerda Østergaard var en markant skikkelse i dansk keramik. Hun var uddannet fra Kunsthåndværkerskolen og havde sit eget værksted i mange år.
Stil: Hendes stil er ofte beskrevet som både rustik og humoristisk. Hun havde en fænomenal evne til at forenkle en figur (som et lam), så man stadig kunne mærke dets væsen, uden at det blev barnligt.
Offentlige rum: Hun har udført adskillige opgaver for boligselskaber og institutioner over hele Sjælland, netop fordi hendes keramik er robust nok til at modstå det danske vejr, samtidig med at den bevarer sin farveintensitet.
Det store gavlrelief på Lammegade 36
1. Beskrivelse af værket
Dette relief er væsentligt større og mere komplekst end de små figurer ved dørene. Det er en vertikal komposition af glaseret stentøj, der er muret direkte ind i gavlen.
Motivet: Værket forestiller et stiliseret landskab eller et “livstræ”. Man ser tydelige motiver af fugle, skyer og sol/stjerner, der bevæger sig opad langs muren.
Farverne: Gerda Østergaard har her brugt en bredere palet. Der er dybe blå nuancer, jordfarver og glimt af gult, som fanger sollyset og gør den ellers flade mur levende og tredimensionel.
Symbolik: Hvor de små lam ved dørene refererer til gadens navn, fungerer gavlrelieffet som en hyldest til naturen og friheden. Det trækker blikket opad og giver hele boligblokken en vertikal lethed.
2. Sammenhængen i bebyggelsen
Der er en gennemtænkt rød tråd mellem den store gavl og de små opgange:
Materialevalg: Ved at bruge det samme grove, glaserede stentøj hele vejen igennem, har Gerda Østergaard skabt en sjælden arkitektonisk helhed. Man føler, at kunsten er vokset ud af selve murstensbyggeriet.
Hierarki: Gavlrelieffet fungerer som “overskriften” for hele området, mens de små relieffer er de enkelte kapitler.
Dette er et af Gerda Østergaards mest legende og populære greb.
Udtryk: Det er store betonstøbte klodser, der er formet præcis som bløde hynder eller puder med “indhak” og afrundede hjørner. De er derefter beklædt med farvestrålende mosaikker i glaseret stentøj.
Kontrasten: Hele pointen med værket er det taktile bedrag. Øjet ser noget, der ligner bløde puder, man har lyst til at kaste sig i, men kroppen møder det hårde, kolde stenmateriale.
Funktion: De fungerer som skulpturelle bænke. Ved Margrethehjemmet var tanken at skabe små hvilepunkter for de ældre beboere, der både var smukke at se på og praktiske at sidde på. De bringer farve og humor ind i et miljø, der ellers kan virke lidt institutionelt.
2. Den “forsvundne” fontæne
Hvad var det? Oprindeligt stod der en stor, keramisk fontæne (en vandkunst) i det centrale gårdrum. Det var et komplekst værk med flere niveauer, hvor vandet rislede ned over glaserede keramiske flader, hvilket skabte en beroligende lyd og et flot spil i farverne.
Hvorfor er den væk? Mange af 70’ernes og 80’ernes keramiske vandkunstværker har lidt samme skæbne. De er ekstremt svære (og dyre) at vedligeholde i det danske klima. Frostsprængninger i keramikken og utætheder i de gamle rørsystemer betyder ofte, at boligselskaberne vælger at nedlægge dem.
Status i dag: Ofte bliver selve kummen eller fundamentet stående og omdannet til et blomsterbed, mens de unikke keramiske figurer, der hørte til vandkunsten, enten er blevet fjernet for at blive passet på eller desværre er gået tabt under renoveringer.
“Skarven” ved Café Fjordglimt
Værket “Skarven” (også kendt som Skarvehytten eller det blå klasseværelse) ved Café Fjordglimt i Jyllinge er et af de mest unikke og funktionelle kunstværker i Roskilde-området. Det er skabt af den tyskfødte kunstner Hartmut Stockter og fungerer som en hybrid mellem en skulptur, et grejskur og et udendørs undervisningsrum.
“Skarven” ved Café Fjordglimt
1. Grundlæggende Informationer
Kunstner: Hartmut Stockter (f. 1964).
Titel: “Skarven” (eller “Skarvehytten”).
Placering: Haven foran Café Fjordglimt, Bygaden 28, 4040 Jyllinge (lige ned til Jyllinge Havn).
Indviet: November 2021.
Materiale: Primært bygget af træspån (shingles) og træ, der giver figuren en naturlig og fjeragtig tekstur.
2. Beskrivelse og Funktion
“Skarven” er ikke blot en statue, man kigger på; det er et interaktivt “naturoplevelsesapparat”:
Levende arkitektur: Skulpturen forestiller en enorm skarv, der hviler i landskabet. Den er konstrueret med bevægelige dele, så den bogstaveligt talt kan “brede vingerne ud” og “rejse halsen”. Når vingerne er slået ud, fungerer de som læ for en hel skoleklasse.
Det blå klasseværelse: Indvendigt fungerer skarven som en grejbank for Nationalpark Skjoldungernes Land. Her kan skoleklasser og institutioner finde waders, fiskenet, lupper og spande til at undersøge livet i Roskilde Fjord.
Designet: Den er bygget med inspiration fra fiskernes gamle trækasser, hvilket binder værket sammen med Jyllinges historie som fiskerby.
3. Symbolik og Inspiration
Hartmut Stockter har ladet sig inspirere af det tætte forhold mellem menneske og natur ved fjorden:
Fiskerens følgesvend: Skarven har altid levet side om side med fiskerne i Jyllinge. Ved at forme et grejskur som en skarv, hylder kunstneren fuglen, der ligesom fiskeren lever af fjordens rigdomme.
Mødet med naturen: Værket skal opfordre til nysgerrighed. Det er placeret som en “port” til Nationalparken og fungerer som en invitation til at gå helt ned til vandkanten og gå på opdagelse.
4. Om kunstneren: Hartmut Stockter
Hartmut Stockter er kendt for sin helt særlige “Storm P.-agtige” stil.
Naturmaskiner: Hans specialitet er at skabe finurlige maskiner og apparater, der hjælper os med at sanse naturen på nye måder. Hans værker er ofte præget af humor, poesi og en dyb kærlighed til det analoge håndværk.
Interaktivitet: For Stockter er kunst noget, man skal bruge. Ved “Skarven” er dette ført ud i fuld skala, hvor værket bogstaveligt talt bliver rammen om læring og leg.
5. Samarbejdet bag værket
Værket er blevet til gennem et tæt samarbejde mellem Nationalpark Skjoldungernes Land, Roskilde Kommune og Café Fjordglimt, med støtte fra blandt andet Det Obelske Familiefond og Augustinusfonden. Det er et vigtigt led i strategien om at gøre nationalparken nærværende for børn og unge.
En detalje til dit besøg
Hvis du besøger “Skarven”, så læg mærke til, hvordan træspånerne på dens krop med tiden vil patinere og få samme grålige nuancer som de rigtige skarver, man ser tørre vingerne på pælene ude i fjorden. Det er et kunstværk, der er skabt til at ældes med ynde i takt med naturen omkring det.
“How fragile we are”
Skulpturen “How fragile we are” af Lars Skov Nielsen er et af de mest betydningsfulde og følelsesladede monumenter i Roskilde. Den står ikke som et stykke traditionel udsmykning, men som et værdigt og evigt minde om en af de mørkeste dage i byens og festivalens historie.
Titel: “How fragile we are” (opkaldt efter Stings sang “Fragile”).
Placering: Roskilde Dyrskueplads, placeret i Mindelunden (nær det område, hvor Orange Scene står under festivalen).
Opstillet: 2001 (indviet på etårsdagen for ulykken).
Materiale: Lys granit.
Anledning: Mindesmærke for de ni unge mænd, der mistede livet under en koncert med Pearl Jam på Roskilde Festival år 2000.
2. Beskrivelse af værket og Mindelunden
Værket er ikke en enkeltstående figur, men en samlet installation, der indgår i en dialog med de omkringliggende omgivelser.
De ni sten: Skulpturen består af en central, større granitblok, som er omkranset af ni mindre granitsten. Hver af de ni sten symboliserer et af de ofre, der mistede livet i tragedien.
Formsproget: Stenene er nonfigurative og råt bearbejdede. Lars Skov Nielsen har valgt at lade granitten bevare sin naturlige tyngde, men har tilført bløde, slebne flader, der giver plads til eftertanke. Den upolerede overflade minder os om livets rå og uforudsigelige realiteter.
Integration med naturen: Stenene er placeret i en cirkel under ni birketræer, som også blev plantet som en del af mindelunden. Birketræerne, med deres hvide stammer og lette løv, skaber en organisk og levende ramme om den tunge granit.
3. Symbolik: Sårbarhed indhugget i sten
Titlen “How fragile we are” opsummerer hele værkets filosofi:
Paradokset: Der er en stærk symbolik i at vælge granit – et af de hårdeste og mest uforgængelige materialer – til at illustrere sårbarhed (fragility). Det fortæller os, at selvom mindet er urokkeligt som sten, er det menneskelige liv sårbart og let kan gå tabt.
Fællesskabet: Ved at arrangere stenene i en cirkel understreger kunstneren fællesskabet. De ni ofre kom fra forskellige lande (Danmark, Sverige, Tyskland, Holland og Australien), men her er de forenet i et fælles minde.
Stilhed midt i musikken: Placeringen på Dyrskuepladsen betyder, at skulpturen hvert år under festivalen bliver et centrum for stilhed og fordybelse midt i musikkens larm. Det er her, gæster, pårørende og bandmedlemmer (herunder Pearl Jam) lægger blomster, hilsner og plektre.
4. Om kunstneren: Lars Skov Nielsen
Som vi også så med hans værk “Havet” ved rådhuset, er Lars Skov Nielsen en mester i at arbejde med stenens flader for at skabe stemninger. I “How fragile we are” har han dog nedtonet det dekorative til fordel for det eksistentielle. Hans opgave var at skabe et sted, hvor man kan sørge, men også finde ro, og det er lykkedes gennem et meget enkelt og ærligt materialevalg.
Hvis du besøger Mindelunden uden for festivalsæsonen, vil du mærke en helt særlig ro. Træerne og stenene står som tavse vidner på den ellers øde plads. Mange besøgende oplever, at det mest bevægende er at røre ved de ni sten; de føles kolde og faste, men deres tilstedeværelse under birketræernes grene minder os om, at kærligheden og mindet lever videre.
“Liggende kalv” af Gudrun Lauesen
Skulpturen “Liggende kalv” er endnu et vidnesbyrd om Gudrun Lauesens unikke evne til at bringe dyreverdenens ro og uskyld helt tæt på os mennesker.
Værket forestiller en ung kalv, der har lagt sig til hvile med benene trukket ind under kroppen.
Denne version af den liggende kalv blev opsat i 1989 som en del af en udsmykning af skolemiljøet i Himmelev. Gudrun Lauesen arbejdede ofte med det samme motiv i flere omgange og støbninger, og versionen her i Himmelev er skabt til at bringe kunstens ro og taktile kvaliteter helt tæt på børnene i deres hverdag.
Børnenes favorit: Da skulpturen står ved indskolingen/lilleskolen, er den placeret direkte på jorden (eller på en meget lav sten), så de mindste elever kan røre ved den, klatre på den og bruge den som et trygt punkt i skolegården.
Udtryk: Præcis som hendes andre kalve-figurer, fanger denne kalv øjeblikket af total afslapning. Det er et motiv, der passer perfekt til en skolegård, hvor der er brug for små oaser af ro midt i legen.
Stil: Som i hendes andre værker (f.eks. “Mads Ged” og “Gåsepigen”) benytter hun en forenklet realisme. Hun fokuserer på de store linjer og dyrets volumen frem for små anatomiske detaljer, hvilket gør figuren meget harmonisk og rolig for øjet.
Børnehøjde: Skulpturen er placeret lavt, så den er let tilgængelig for børn. Det er en figur, der indbyder til at blive klappet på mulen eller siddet på, hvilket affodrer en umiddelbar og ukompliceret glæde.
4. Om kunstneren: Gudrun Lauesen
Gudrun Lauesen er for Roskilde, hvad H.C. Andersen er for Odense – hun er med til at give byen dens eventyrlige og menneskelige præg.
Mester i dyreportrætter: Hun mente selv, at dyr har en ærlighed i deres udtryk, som mennesker ofte mangler. Ved at studere dem indgående kunne hun transformere deres væsen til bronze.
En del af hverdagen: “Liggende kalv” er et klassisk eksempel på hendes filosofi om, at kunst skal være en integreret del af vores daglige rute, uanset om vi er på vej til arbejde, indkøb eller – som her – til behandling.
En detalje til dit besøg
Hvis du ser efter, vil du opdage, at kalvens ryg og pande er slidt gylden og blank. Det er de “blanke spor” efter de mange tusinde hænder, der gennem mere end 60 år har givet den et lille klap på vejen ind til hospitalet. Det er måske den fineste form for anerkendelse, en kunstner kan få.
“STIK” af Mette Winckelmann
Det er et helt dugfrisk værk, du har fået øje på! Værket hedder “STIK” og er skabt af den anerkendte billedkunstner Mette Winckelmann. Det blev indviet i efteråret 2024 og er hurtigt blevet et nyt visuelt ankerpunkt for Trekroner.
(Måske: “2017 Tre Kroner af Ler, Mur udsmykning v. Trekroner Station”)
Placering: Gavlen på parkeringshuset/supermarked-bygningen (bag den nuværende 365discount, tidligere Fakta), over for Café Freunde, Trekroner, 4000 Roskilde.
Opført: 2024.
Type: Stedspecifikt gavlmaleri / vægudsmykning.
2. Værkets udseende og teknik
“STIK” er et gigantisk, geometrisk værk, der dækker en stor del af betonvæggen.
Inspiration fra tekstiler: Mette Winckelmann er berømt for at overføre tekstile logikker – som vævning, patchwork og syning – til maleri og arkitektur. Titlen “STIK” refererer direkte til det at stikke en nål gennem stof (korssting).
Grid-systemet: Værket er opbygget af et stramt geometrisk net (grid), der minder om et broderimønster forstørret op i kæmpe skala.
Farvevalget: Farverne er nøje udvalgt til at spille sammen med Trekroners arkitektur. De røde, hvide og grå nuancer refererer både til de klassiske teglsten i området og til farverne i det danske flag og traditionel nordisk tekstilhåndværk.
3. Symbolik: Fortid møder fremtid
Trekroner er en relativt ny bydel, men Winckelmann har ønsket at trække tråde tilbage i tiden:
Håndarbejdets historie: Ved at bruge mønstre fra gamle broderibøger hylder hun det anonyme kvindehåndværk, der gennem århundreder har skabt identitet og sammenhæng i hjemmet.
Forbindelse (Stikket): “STIK” symboliserer også forbindelsen mellem mennesker. Præcis som sting binder to stykker stof sammen, fungerer værket som et punkt, der binder bydelens beboere og besøgende sammen på det centrale torv.
Den rå beton: Ved at male direkte på den rå betonmur på parkeringshuset, transformerer hun en ellers funktionel og “kold” bygning til en varm, kulturel fortælling.
4. Om kunstneren: Mette Winckelmann
Winckelmann er en af Danmarks mest markante samtidskunstnere inden for det abstrakte felt.
Uddannelse: Hun er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi.
Fokus: Hendes kunst handler ofte om køn, identitet og de systemer, vi bygger vores verden op af. Hun har tidligere lavet store udsmykninger, bl.a. det store flisegulv i Viborg Domkirke.
Stil: Hendes værker balancerer mellem det meget stringente og systematiske og det følsomme og sanselige.
5. Sammenhængen på Trekroner Torv
Placeringen over for Café Freunde er helt central. Værket fungerer som en kulisse for livet på torvet. Mens man sidder og drikker kaffe, kan man gå på opdagelse i de utallige mønstre og former, der dukker op, når man kigger på muren fra forskellige vinkler. Det ændrer sig med lyset og giver pladsen en helt ny energi.
En detalje til din næste kaffepause
Prøv at lægge mærke til, hvordan værket ikke er “perfekt” symmetrisk. Der er små forskydninger i mønstret, som gør det menneskeligt og levende at se på – præcis som et håndarbejde, hvor man kan ane mennesket bag nålen.
“Klump med kraftige støtter” -Jørgen Haugen Sørensen
Dette værk er et af de mest markante og “tunge” indslag i Trekroner. Hvor meget af arkitekturen i Trekroner er præget af glas, stål og rette linjer, fungerer Jørgen Haugen Sørensens skulptur som en rå, organisk modpol, der minder os om tyngdekraft og eksistensens fundament.
“Klump med kraftige støtter” – Jørgen Haugen Sørensen
Placering: Trekroner Stationsvej / Trekroner Centertorv (tæt på stien mod RUC), 4000 Roskilde.
Opstillet: 2002.
Materiale: Sort granit.
2. Beskrivelse af værket
Værket består af en massiv, næsten amorf “klump” af sten, der hviler på (eller holdes oppe af) fire tykke, benlignende støtter.
Formsprog: Skulpturen er typisk for Haugen Sørensens sene stil, hvor han arbejdede med det “kødelige” i stenen. Selvom materialet er hård granit, ser formerne bløde og organiske ud, som om stenen er en levende masse.
Kontrast: Der er en voldsom spænding mellem den tunge krop og de korte, kraftige ben. Det ser ud som om, figuren kæmper med sin egen vægt – en kamp mellem det statiske og det potentielt bevægelige.
Overflade: Granitten er bearbejdet med forskellige teknikker, hvilket giver variationer i teksturen fra det helt glatte til det rå og huggede.
3. Symbolik: Støtte og byrde
Titlen siger næsten det hele, men dykker man dybere ned, handler værket om fundamentale menneskelige vilkår:
Afhængighed: “Klumpen” kan ikke eksistere uden sine støtter. Det er et billede på, hvordan alt stort og tungt (samfund, institutioner, individer) har brug for et solidt fundament for ikke at kollapse.
Det groteske: Haugen Sørensen var aldrig bange for det “grimme” eller det uformelige. Han mente, at livet er fyldt med klumper og besværligheder, og at kunsten skal turde vise denne tyngde fremfor kun at søge det pæne.
4. Om kunstneren: Jørgen Haugen Sørensen
Jørgen Haugen Sørensen regnes for en af de største danske billedhuggere i nyere tid.
Internationalt format: Han boede størstedelen af sit liv i Italien (Pietrasanta), hvor han arbejdede med de bedste stenhuggere i verden.
Materialemester: Han mestrede alt fra ler og bronze til de hårdeste stenarter. Hans værker findes over hele verden, og han er kendt for ikke at gå på kompromis med sit udtryk.
Relation til Roskilde: Udover værket i Trekroner har han også sat sit præg på andre dele af Danmark med monumentale værker som f.eks. “Industriel skulptur” i Kastrup.
5. Placeringen i Trekroner
I Trekroner fungerer skulpturen som et visuelt anker. Den står i et område med meget gennemstrømning af studerende og pendlere. Dens massive tilstedeværelse tvinger folk til at sænke farten – man kan simpelthen ikke overse den tyngde, den bringer til torvet. Den minder om, at midt i al den moderne planlægning findes der noget oprindeligt, råt og urokkeligt.
En detalje til din næste gåtur
Prøv at gå helt tæt på og se under “maven” på klumpen. Der opstår et helt særligt rum mellem de kraftige støtter, som næsten føles som en beskyttende hule. Det er her, man for alvor mærker værkets monumentale skala.
“Liggende Lam” af Gudrun Lauesen
Det er næsten umuligt at sige “Himmelev” uden at sige Gudrun Lauesen. Hun har i den grad befolket bydelen med sine bronzevæsener, og “Liggende Lam” på Himmelev Sognevej er en af de mest fredfyldte figurer i samlingen.
Hvor “Mads Ged” (lige rundt om hjørnet) står stolt og vagtsom, repræsenterer lammet her den ultimative ro.
Værket forestiller et lille lam, der har lagt sig til rette i græsset (eller på sin sten).
Formsproget: Som det er karakteristisk for Lauesen, er formerne bløde og forenklet. Der er ingen skarpe kanter; alt ved lammet inviterer til, at man lader hånden glide over ryggen på det.
Udtrykket: Lammet har hovedet let drejet og ser ud til at hvile i sig selv. Der er en følelse af uskyld og tryghed over figuren, som smitter af på de omgivelser, den står i.
Størrelsen: Skulpturen er i naturlig størrelse, hvilket gør den meget nærværende og mindre “monumental” end klassiske statuer.
3. Symbolik og Lokal betydning
Kirkens nabo: Placeringen ved Himmelev Sognegård og tæt på kirken er næppe tilfældig. Lammet er et af de ældste kristne symboler på uskyld og fred (Agnus Dei), og her fungerer det som en venlig velkomst til kirkens og sognegårdens gæster.
Landsbystoflighed: Ligesom geden og kalven minder lammet os om Himmelevs historie som en landsby, hvor dyr og mennesker levede dør om dør. Det giver bydelen en historisk dybde, selvom den i dag er en moderne forstad.
4. Om kunstneren: Gudrun Lauesens “Himmelev-rute”
Gudrun Lauesen boede selv i Roskilde-området og havde en særlig forkærlighed for de motiver, hun fandt i det nære.
Dyrenes væsen: Hun brugte timer på at observere dyrs bevægelser og hvilestillinger. Hun ville ikke bare lave en kopi af et lam, hun ville fange selve følelsen af “lammelse” – den blødhed og ro, dyret udstråler.
Folkelighed: Hendes værker er skabt til at blive brugt. Hun foretrak, at hendes skulpturer stod, hvor folk handlede, gik i kirke eller hentede børn.
Den taktile oplevelse
Hvis du kigger på lammets ryg, vil du se, at bronzen har en anden glød end resten af figuren. Det er de mange års “klap”, der har poleret metallet. Det er netop det, der er pointen med Lauesens kunst: Den skal mærkes for at blive forstået.
Din “Lauesen-safari” i Himmelev
Nu har vi været omkring:
Mads Ged (1969) – Himmelev Bygade.
Liggende Kalv (1989) – Himmelev Skole.
Liggende Lam (1990) – Himmelev Sognevej.
Man kan faktisk gå en lille tur på 10-15 minutter og se dem alle tre. Det er som en lille zoologisk have i bronze, der binder Himmelev sammen.
“Vækst” af Erik Nyholm
Værket “Vækst” af Erik Nyholm er et af de mest centrale og iøjnefaldende kunstværker på Himmelev Gymnasium. Det er ikke bare en dekoration, men en integreret del af skolens arkitektur, som har budt eleverne velkommen siden gymnasiets start.
Placering: Den centrale aula/foyer på Himmelev Gymnasium, 4000 Roskilde.
Opstillet: 1980 (i forbindelse med gymnasiets indvielse).
Materiale: Glaseret stentøj (keramiske elementer muret op på væggen).
2. Beskrivelse af værket
Værket er et monumentalt keramisk relief, der dækker en stor del af væggen i det centrale rum.
Komposition: Det består af et utal af individuelle keramiske plader og former, der er sat sammen til en stor, organisk helhed. Man kan se det som et puslespil af ler, der “vokser” op ad væggen.
Farver og glasur: Nyholm var kendt for sine dristige og ofte eksperimenterende glasurer. I “Vækst” dominerer de dybe blå, jordnære brune og hvide nuancer. Glasuren er lagt på i tykke lag, hvilket giver en meget levende, næsten flydende overflade.
Stil: Værket er semi-abstrakt. Det forestiller ikke noget konkret, men formerne minder om planter, celler eller geologiske formationer, der er i færd med at udfolde sig.
3. Symbolik: Vækst i læringens hus
Titlen “Vækst” er ekstremt velvalgt til et gymnasium:
Den personlige udvikling: Værket symboliserer den vækst og modning, eleverne gennemgår i løbet af deres tre år på skolen. Fra de små, adskilte dele (starten) til den store, komplekse sammenhæng (studentereksamen).
Livskraft: De organiske former minder os om naturens ukuelige evne til at vokse og brede sig. Det giver en følelse af optimisme og energi til det store fællesrum.
4. Om kunstneren: Erik Nyholm
Erik Nyholm var en af Danmarks mest betydningsfulde keramikere i det 20. århundrede.
Asger Jorns ven: Nyholm var tæt knyttet til COBRA-bevægelsen og var personlig ven med Asger Jorn. Han hjalp bl.a. Jorn med at brænde det berømte store relief i Silkeborg.
Mester i saltglasur: Nyholm var berømt for sin brug af saltglasering, en teknik der giver keramikken en helt særlig tekstur og glans. Han formåede at løfte keramikken fra små krukker til monumentale arkitektoniske værker.
Udtrykket: Hans stil er ofte rå, kraftfuld og uforudsigelig. Han lod sig ofte inspirere af naturens vildskab.
5. Sammenhæng med skolens øvrige kunst
Himmelev Gymnasium er kendt for sin rige kunstsamling (bl.a. værker af Erik Heide). “Vækst” fungerer som det varme, stoflige modspil til gymnasiets rå beton og glas. Det “blødgør” rummet og skaber en identitet for skolen.
En detalje til dit besøg
Prøv at gå helt tæt på relieffet. Man kan se spor efter kunstnerens hænder og fingre i leret. Det minder én om, at dette kæmpe værk er skabt af et menneske, bit for bit, hvilket giver en flot kontrast til den store, moderne skolebygning.
“Uden titel” – 2 jernskulpturer – Peter Mølsted Jørgensen
De to farvede jernskulpturer på Himmelev Gymnasium
Placering: Udearealerne ved Himmelev Gymnasium, 4000 Roskilde.
Opstillet: 1981 (skænket af Statens Kunstfond).
Materiale: Malet jern.
2. Farver og formsprog
Værkerne er ikke ensfarvede, men danner en markant farveduo i landskabet:
Den Røde Skulptur: Er placeret mere oprejst og vertikalt. Den består af flade jernplader, der er bukket i skarpe vinkler, hvilket giver den et næsten arkitektonisk udtryk. Den signalrøde farve fungerer som et stoplys, der fanger blikket med det samme.
Den Blå Skulptur: Er mere horisontal og “liggende” i sit udtryk. Den koboltblå farve giver den en anden tyngde og ro end den røde. Selvom den er lavet af samme hårde jern, virker de foldede plader næsten organiske, når de hviler mod underlaget.
3. Det kunstneriske greb: “Stål-origami”
Peter Mølsted Jørgensen, som er skolet hos den store Robert Jacobsen, mestrer kunsten at få tungt industrielt jern til at se let ud.
Kontrastfarverne: Valget af rød og blå er et klassisk modernistisk greb. De to grundfarver står i skarp kontrast til hinanden og til gymnasiets grå beton, hvilket skaber et dynamisk spil i uderummet.
Foldeteknikken: Han arbejder med jernet, som var det papir. Ved at bukke pladerne skaber han komplekse hulrum og flader, der ændrer karakter, alt efter hvor man står.
“Gåsepige” af Morten Nielsen
Hvor Gudrun Lauesen er kendt for sine lidt kraftige og jordbundne dyrefigurer, repræsenterer Morten Nielsens “Gåsepige” på Himmelev Gymnasium en mere slank og klassisk tradition inden for dansk billedhuggerkunst. Det er et værk, der tilfører skolegården en følelse af tidløshed og ynde.
Placering: En af de indre gårdhaver/atrier på Himmelev Gymnasium, 4000 Roskilde.
Modelår: Figuren er oprindeligt modelleret omkring 1951, men er opstillet på gymnasiet som en del af den store kunstneriske udsmykning af skolen.
Materiale: Bronze på en enkel stensokkel.
2. Beskrivelse af værket
Værket forestiller en ung, slank pige, der står sammen med sine gæs.
Komposition: Pigen er fremstillet i en oprejst, næsten rank positur. Hun virker let og elegant, hvilket står i kontrast til gæssene ved hendes fødder, der har mere tyngde og volumen.
Stil: Morten Nielsen tilhørte den generation af billedhuggere, der holdt fast i den naturalistiske figur. Han var elev af den store Einar Utzon-Frank, hvilket ses i de præcise proportioner og den fine balance i figuren.
Udtryk: Der er en rolig, næsten arkaisk stemning over pigen. Hun repræsenterer et klassisk landligt motiv, men udført med en moderne lethed, der gør, at hun passer godt ind i gymnasiets arkitektur.
3. Morten Nielsen vs. Gudrun Lauesen
Da du netop har spurgt meget til Gudrun Lauesen, er det interessant at sammenligne de to:
Lauesen: Hendes dyr (som geden og kalven) er ofte præget af volumen, humor og en vis “tyngde”. De inviterer til, at man klatrer på dem.
Morten Nielsen: Hans “Gåsepige” er mere en betragtningsskulptur. Den er mere poetisk og lægger vægt på den menneskelige figurs ynde frem for den taktile leg. Begge kunstnere har dog rødder i den samme kærlighed til det nære og hverdagsagtige motiv.
4. Om kunstneren: Morten Nielsen
Morten Nielsen (ikke at forveksle med digteren af samme navn) var en respekteret billedhugger, der gennem hele sit liv arbejdede med menneskekroppen og dyrene.
Uddannelse: Han blev uddannet på Kunstakademiet og modtog bl.a. Eckersberg Medaillen for sit virke.
Eftermæle: Hans værker findes i mange danske byrum, og han er kendt for aldrig at forfalde til det sentimentale, selvom hans motiver (som f.eks. en gåsepige) kunne lægge op til det. Han holdt fast i en stram, kunstnerisk form.
5. Placeringen på gymnasiet
At have “Gåsepigen” stående på et gymnasium giver en fin symbolsk værdi. Midt i en hverdag præget af bøger, skærme og moderne videnskab, står hun som en påmindelse om vores kulturhistorie og den klassiske skønhed. Hun er med til at skabe et rum for fordybelse og æstetisk nydelse i elevernes pauser.
En detalje til dit besøg
Prøv at lægge mærke til gæssenes bevægelse. Selvom de er støbt i bronze, har Morten Nielsen fanget den måde, gæs strækker hals på og deres vraltende gang. Det er en lille naturalistisk perle midt i gymnasiets moderne rammer.
Hvor Bromanns tidligere værker ofte var kølige og industrielle, er “Cobra” fra 1991 et meget mere organisk og levende værk.
Formen: Skulpturen er en abstrakt fortolkning af en kobra, der rejser sig. Den har en bølgende, næsten dansende bevægelse. Bronzeoverfladen er ikke glat, men har en taktil tekstur, der giver spil i lyset.
Udtrykket: Værket virker som en levende kraft, der vokser op af jorden. Det har en spænding i sig – en følelse af, at den er klar til at bevæge sig, selvom den er støbt i tungt metal.
Patina: Da den har stået ude siden 1991, har bronzen fået den karakteristiske mørke og grønlige patina, som gør, at den falder smukt ind i de grønne omgivelser ved gymnasiet.
3. Jørn Bromanns skift i materialer
I løbet af 1980’erne og 90’erne bevægede Bromann sig i stigende grad væk fra det stramme, konstruktive jern og stål og over i de mere klassiske materialer som granit og bronze.
Hvorfor bronze? Bronze gav ham mulighed for at arbejde med blødere former og en mere stoflig overflade, end det var muligt med stålplader. “Cobra” er et glimrende eksempel på denne modne periode i hans virke.
4. Placeringen på gymnasiet
Værket er placeret, så det byder velkommen. Det fungerer som en form for “vagt” ved skolen, der med sin rejste positur signalerer både værdighed og energi. Det er et værk, man får lyst til at lade hånden glide henover, når man går forbi.
En vigtig rettelse til samlingen
Det er fascinerende at se, hvordan Himmelev Gymnasium har formået at samle værker fra forskellige perioder af de samme kunstneres liv. Nu har vi:
De mere “modne” bronzestøbninger og granitværker fra 90’erne (som denne “Cobra” og Peter Severins granit).
De “unge” og farverige jernværker fra start-80’erne (Mølsted Jørgensen og Bromanns tidlige stil).
“Konstruktion for de døde”
“Konstruktion for de døde” er en nonfigurativ skulptur på området ved Himmelev Gymnasium, Herregårdsvej 30, Roskilde.
Fakta om værket (registreret)
I Roskilde Kunstforenings oversigt over “Kunst i Roskilde” står værket registreret med disse oplysninger:
Værket fremstår den som en lodret “stabel”/samling af store, rå stenblokke i grå natursten, sat sammen så de danner en balanceret, næsten tårn-agtig form. Overdelen ligger som en tung “kapsten” på en mere opret, bærende del, og det hele står på en lav sokkel i sten i et grønt areal ved skolens bygninger.
Titlen “Konstruktion for de døde” lægger næsten automatisk op til en læsning i retning af mindesmærke/gravform:
“Konstruktion” kan pege på noget bygget, samlet, stabiliseret – en bevidst “opstilling” af noget tungt og varigt.
“for de døde” kan læses som en dedikation: et sted eller objekt for erindring, eftertanke, memento mori. Sammen med den megalit-/gravhøj-agtige stenlogik får værket let en karakter af et abstrakt monument (uden at vise figurer eller fortælle en konkret historie).
Værket i skolens “skulpturlandskab”
Himmelev Gymnasium er i det hele taget kendt for at have flere udendørs skulpturer, som er tilgængelige på de grønne arealer omkring skolen. I samme Roskilde Kunstforenings registrering findes fx også:
Vækst – Erik Nyholm, brændt ler/keramik, udført/opsat 1981.
Konstrution for de døde – (kunstner ikke oplyst i registreringen), udført/opsat 1998, ca. h 230 cm.
En lille “sideoplysning” om titlen
Der findes (uafhængigt af Himmelev-værket) en registrering i Det Kgl. Biblioteks katalog af en skulptur med samme titel, “Konstruktion for de døde”, angivet som travertin og dateret 1990, med ophav Jørgen Haugen Sørensen. (soeg.kb.dk) Det dokumenterer, at titlen i hvert fald har været brugt som værktitel i dansk skulptur – men det beviser ikke i sig selv, at Himmelev-skulpturen er af samme kunstner.
Skorstensudsmykning på ARGO/KARA
Værket er placeret på den store skorsten hos affaldsselskabet ARGO (tidligere kendt som KARA), og det er et klassisk eksempel på, hvordan man kan bruge kunst til at menneskeliggøre og lette indtrykket af massive industrianlæg.
Skorstensudsmykning på ARGO/KARA
1. Grundlæggende Informationer
Materiale: Maling (specialmaling til beton) direkte på skorstenens overflade.
Placering: Den 100 meter høje skorsten på ARGO, Håndværkervej 70, 4000 Roskilde.
Udført: 1991–1994.
2. Beskrivelse af værket
Værket dækker en enorm flade og er skabt til at blive set på lang afstand.
Farvepalet: Bjørn Rødding har valgt en skala af blå og hvide nuancer. Farverne er ikke tilfældige; de er nøje udvalgt til at korrespondere med den danske himmel.
Mønster: Udsmykningen består af brede, vertikale felter og geometriske bånd, der løber op langs skorstenen. Ved at opdele den enorme betonflade i mindre farvefelter bryder kunstneren den monotone, grå overflade.
Optisk effekt: Værket leger med perspektivet. Når man ser skorstenen nedefra, virker den mindre tung, og når man ser den på afstand (f.eks. fra motorvejen eller de omkringliggende marker), har farverne en tendens til at få skorstenen til delvist at gå i ét med horisonten og himlen.
3. Kunstnerens vision: Den “usynlige” kæmpe
Bjørn Rødding var optaget af, hvordan kunst kunne integreres i arkitekturen for at skabe balance.
Lethed: Hans hovedmål med udsmykningen var at tage “tyngden” ud af betonen. En 100 meter høj skorsten er et voldsomt indgreb i landskabet, men ved at tilføre den himmelblå nuancer, gav han den en visuel lethed.
Industriel æstetik: Værket var banebrydende, fordi det anerkendte det industrielle anlæg som et sted, der også fortjente æstetisk pleje. Det gjorde KARA til et vartegn frem for blot en losseplads/forbrænding.
4. Om kunstneren: Bjørn Rødding
Bjørn Rødding var en markant skikkelse i dansk kunst, kendt for sit arbejde med både maleri, grafik og store udsmykningsopgaver.
Geometri og lys: Hans stil er ofte præget af en stram, geometrisk opbygning og en dyb forståelse for farvernes indbyrdes påvirkning.
Offentlige rum: Han har lavet adskillige store opgaver i det offentlige rum, hvor han altid forsøgte at få værket til at tale sammen med de materialer og det lys, der allerede var til stede.
5. Kontrasten til “Energitårnet”
I dag kender de fleste ARGO for det spektakulære “Energitårn” (designet af den hollandske arkitekt Erick van Egeraat) med de mange huller og det orange lys om natten.
Det er vigtigt at skelne: Bjørn Røddings værk er på den traditionelle, runde skorsten, der står ved siden af det nye arkitektoniske tårn. Tilsammen fortæller de to konstruktioner historien om Roskildes udvikling fra klassisk industri til moderne, arkitektonisk design.
En detalje til dit næste besøg
Prøv at lægge mærke til skorstenen på en dag med spredte skyer og blå himmel. Du vil se, hvordan de blå felter i Bjørn Røddings udsmykning skifter karakter og indimellem bliver næsten usynlige, fordi de rammer præcis den samme nuance som luften omkring dem. Det er her, man forstår hans geni som “farve-arkitekt”.
“Kalv” af Gudrun Lauesen
Hvor vi tidligere har talt om de hvilende og afslappede kalve i Himmelev og ved hospitalet, så møder vi på Københavnsvej en helt anden energi. Her står “Kalv” (ofte kaldet den stående kalv) som et symbol på ungdommelig nysgerrighed og begyndelsen på livets rejse.
Dette værk adskiller sig markant fra de liggende kalve ved sin positur:
Udtryk: Kalven er skildret i et øjeblik af opmærksomhed. Den står på sine fire, lidt lange og “kluntede” ben, som om den lige har rejst sig og nu betragter verden for første gang.
Forenkling: Lauesen har her brugt sin karakteristiske stil, hvor hun fjerner alle overflødige detaljer. Kroppen er rund og massiv, men benene er tynde, hvilket giver figuren den helt rigtige blanding af tyngde og usikkerhed, som man ser hos nyfødte dyr.
Nærhed: Skulpturen er i øjenhøjde med både børn og voksne. Den har et venligt og åbent udtryk, der gør den meget imødekommende.
3. Symbolik
Placeringen ved en skole giver værket en ekstra betydningsdimension:
Den nye start: Kalven symboliserer det unge væsen, der er ved at lære at stå på egne ben.
Nysgerrighed: Den oprejste pande og de store ører signalerer, at man er parat til at lytte og lære – en perfekt egenskab i et uddannelsesmiljø.
Kalven fungerer som det bløde og figurative modspil til de store, abstrakte værker af kunstnere som Jørn Bromann og Lars Skov Nielsen (“How fragile we are”). Hvor de andre værker taler til intellektet og de store linjer, taler Gudrun Lauesens kalv direkte til følelserne og smilebåndet.
En detalje til din næste gåtur
Læg mærke til kalvens mule. Den er ofte det mest blankslidte sted på hele skulpturen. Det skyldes en næsten uimodståelig trang hos de forbipasserende til lige at røre ved den. Det er præcis det, Gudrun Lauesen ønskede – at hendes kunst skulle være en levende og elsket del af byens liv.
Vandkunst 2006 – Søren Schaarup
Vandkunst ved Hospice Sjælland (2006)
Materialet: Den varme, røde granit. Værket er skabt ud af én enkelt, massiv blok af rødlig granit. I modsætning til mørk granit, der kan virke tung og lukket, har denne sten en indre glød. Granitten indeholder fine krystaller i nuancer af rosa, rød og varm grå.
Værket er udført i rød svensk granit (ofte en type som Vånga-granit eller Bohus-granit).
Farven: I modsætning til den sorte granit, som kan virke kold og tung, har den røde granit en indbygget varme. Den indeholder nuancer af rød, rosa og gråbrun, som giver stenen et organisk og “levende” skær.
Symbolikken i farven: Valget af rød granit til et hospice er meget bevidst. Farven udstråler varme, liv og medmenneskelighed, hvilket passer til stedets filosofi om at skabe en tryg og værdig ramme om den sidste tid.
2. Udformning og Polering
Der er tale om ét massivt stykke granit, der er bearbejdet til perfektion:
Højglanspolering: Hele overfladen (eller i hvert fald de flader, hvor vandet løber) er poleret så fint, at stenen mister sin rå struktur og bliver glat som glas. Dette fremhæver de røde krystaller i granitten og giver dem en utrolig dybde.
Vandspejlet: Fordi stenen er så fint poleret, lægger vandet sig som en fuldstændig plan hinde over toppen. Det skaber et spejl, hvor himlen og de omkringliggende bygninger reflekteres i de varme, rødlige toner fra stenen nedenunder.
3. Søren Schaarups greb
Søren Schaarup er kendt for netop dette: At tage en rå klippeblok og gennem uendeligt mange timers polering transformere den til et objekt, der føles næsten blødt og indbydende. På Hospice Sjælland fungerer værket som:
En visuel hvile: Den konstante, men lydløse strøm af vand over den varme sten skaber en følelse af kontinuitet og ro.
Et taktilt anker: Den glatte, våde sten indbyder til, at man lader hånden glide over den – en sanselig oplevelse, der kan give ro.
“Resonans” på RUC – af John Olsen
Værket “Resonans” af John Olsen er et af de mest monumentale og stoflige kunstværker på Roskilde Universitet (RUC). Hvor mange universitetsmiljøer kan virke kølige og stringente, tilfører John Olsens bronze-skulpturer en dyb, organisk varme og en følelse af noget oprindeligt og naturbundet.
“Resonans” på RUC – John Olsen
1. Grundlæggende Informationer
Kunstner: John Olsen (1938–2019).
Titel: “Resonans”.
Placering: Forpladsen ved hovedindgangen (Bygning 01), Roskilde Universitet, 4000 Roskilde.
Opstillet: 2005 (skænket af Ny Carlsbergfondet).
Materiale: Bronze.
2. Beskrivelse af værket
Værket består af to store, asymmetriske bronze-kar eller “skåle”, der er placeret tæt på hinanden.
Formsproget: Skulpturerne minder om gigantiske, knækkede æggeskaller eller åbnede frøkapsler. De har en meget ujævn og levende overflade, der bærer præg af kunstnerens direkte arbejde med materialet.
Stoflighed: Indersiden og ydersiden af karrene har forskellige teksturer. John Olsen var mester i at skabe overflader, der ligner bark, hud, knogler eller udtørret jord. Selvom det er bronze, føles det som noget, der er vokset frem af naturen.
Mål: Karrene er så store, at man som menneske føler sig lille ved siden af dem, hvilket skaber en fysisk relation til værket.
3. Symbolik og Betydning: Hvorfor “Resonans”?
Titlen “Resonans” (genlyd eller medklang) er central for forståelsen af værket, især i en akademisk kontekst:
Dialogen: De to kar står i et forhold til hinanden. De kan ses som to bevidstheder eller to vidensfelter, der sender signaler frem og tilbage.
Opsamling af viden: Skålformen fungerer som en beholder. Det symboliserer universitetet som et sted, der opsamler, rummer og bearbejder viden og erfaring.
Naturens ekko: John Olsen var dybt optaget af naturens kredsløb. Ved at placere disse organiske former i et arkitektonisk miljø, skaber han en resonans mellem det menneskeskabte (bygningerne) og det naturlige (formerne).
4. Om kunstneren: John Olsen
John Olsen var en af Danmarks mest markante “natur-kunstnere”.
Kratluskeren: Han kaldte ofte sig selv for en kratlusker, fordi han fandt sin inspiration (og ofte sine materialer som knogler, fuglereder og sten) i naturen.
Fra fund til bronze: Hans proces handlede ofte om at tage små, forgængelige ting fra skovbunden og transformere dem til evig bronze i kæmpe skala.
Taktilitet: Han ønskede, at hans kunst skulle mærkes. Hans værker er aldrig “pæne” i traditionel forstand; de er rå, ærlige og voldsomme.
5. Placeringen ved Bygning 01
“Resonans” fungerer som et ankomst-ritual for de studerende. Når man går forbi de store kar på vej til forelæsning, bliver man mindet om de store linjer i tilværelsen – fødsel, vækst og forgængelighed. De fungerer også som naturlige mødesteder, hvor man kan læne sig op ad den solvarme bronze.
En detalje til dit besøg
Prøv at stikke hovedet ind i et af karrene (hvis de ikke er fyldt med vand eller blade). Du vil opleve, hvordan lyden ændrer sig, og hvordan stemmer får en helt særlig klang inde i bronzen. Det er bogstaveligt talt her, du mærker “resonansen” i værket.
“De tørstende børn” af Rudolph Tegner
Værket “De tørstende børn” (også kendt som De tørstende) af den monumentale og ofte kontroversielle billedhugger Rudolph Tegner er en sand perle, der gemmer sig i skolegården på Sct. Jørgens Skole i Roskilde.
Hvor mange af de andre værker, vi har talt om (som f.eks. Gudrun Lauesens kalve), er små og hyggelige, bringer Tegner en helt anden energi: Det er dramatisk, muskuløst og fyldt med symbolik.
Modelår: Oprindeligt modelleret i 1923 (denne bronzeafstøbning er opsat senere).
Materiale: Bronze på en muret stensokkel.
2. Beskrivelse af værket
Skulpturen forestiller en gruppe på tre børn (unge drenge), der samles omkring en kilde eller et sted, hvor de kan drikke.
Komposition: De tre figurer er vævet tæt sammen i en pyramideformet komposition. En af drengene ligger ned og drikker direkte, mens de andre støtter sig til ham eller venter på deres tur.
Stil: Tegner var kendt for sin kærlighed til det heroiske og det “voldsomme”. Selvom figurerne forestiller børn, har de de markante muskler og den kraftfulde kropsbygning, som er Tegners varemærke. Der er en enorm bevægelse og vitalitet i den måde, kroppene er slynget sammen på.
Udtryk: Der er en følelse af intensitet og overlevelse over værket. Det er ikke bare legende børn; det er børn, der har en fundamental trang, som skal stilles.
3. Symbolik: Tørsten efter viden
Placeringen på en skole er helt genial og giver værket en ekstra dimension:
Videnstørst: I en pædagogisk kontekst bliver den fysiske tørst efter vand til en metafor for videnstørst. Ligesom børnene på skulpturen søger mod kilden for at overleve, søger eleverne på skolen mod lærdommen for at vokse.
Fællesskab: Skulpturen viser også en form for social dynamik – de er sammen om at nå kilden. Det spejler skolens rolle som et sted for social læring og samarbejde.
4. Om kunstneren: Rudolph Tegner
Tegner var en ener i dansk kunsthistorie. Han blev ofte kritiseret i sin samtid for at være for “storladen” og “u-dansk”, da han var inspireret af Michelangelo og de store græske klassikere.
Tegners Museum: Hvis man bliver fascineret af dette værk, bør man besøge hans eget museum og statuepark i Dronningmølle, hvor han virkelig har fået lov til at folde sine enorme visioner ud.
Moderne klassiker: I dag betragtes han som en af vores største symbolister, og hans værker er elsket for deres kraft og dramatik.
Skulpturen blev oprindeligt skabt som et beskedent led i en langt større, symbolsk figurkomposition med titlen “Kærlighedens Port”. Denne store port nåede dog aldrig at blive støbt i bronze, men kan i dag opleves i gips på Tegner-Museet i Nordsjælland.
Historien bag skulpturens placering i Roskilde starter ved det gamle Kuranstalt-kompleks ved Maglekilde, hvor den daværende ejer, overretssagfører Frithjof Kemp, i sin tid lod bronzeafstøbningen opstille i gården.
Da Roskilde Kommune senere købte Maglekilde, fulgte skulpturen i første omgang ikke med i handlen, men det lykkedes dog senere at erhverve den, hvorefter den blev flyttet til skolen. . Placeringen i netop en skolegård er yderst velvalgt, da gruppen – der forestiller nogle børn, der drikker – er tænkt som et symbol på livs- og kundskabstørsten.
En detalje til dit besøg
Prøv at se på, hvordan drengefigurerne er placeret i forhold til hinanden. De danner næsten en lukket kreds. På Sct. Jørgens Skole har skulpturen i mange år været et naturligt samlingspunkt, hvor børnene i frikvartererne har kunnet spejle deres egen energi i bronzefigurernes bevægelse.
Det er et værk, der tåler både solskin og regnvejr; når det regner, ser det nærmest ud som om, børnene i skulpturen faktisk får det vand, de tørster efter.
Hvis du har gået en tur på Roskilde Universitet (RUC), har du sandsynligvis følt dig meget lille i et kort øjeblik. Det skyldes værket “Port” af den svenske billedhugger Claes Hake. Det er ikke bare en skulptur; det er en monumental hyldest til selve granitten og et arkitektonisk vartegn for universitetet.
Placering: Ved hovedindgangen/centralaksen på Roskilde Universitet (RUC), Universitetsvej 1, 4000 Roskilde.
Opstillet: 1996 (skænket af Ny Carlsbergfondet).
Materiale: Rød svensk Bohus-granit.
Dimensioner: Cirka 8 meter høj og med en kampvægt på over 100 tons.
2. Beskrivelse af værket
Værket er opbygget som en klassisk trilithon (ligesom dem man ser i Stonehenge): To enorme lodrette søjler, der bærer en massiv vandret overligger.
Materialets råhed: Claes Hake er berømt for sin respekt for stenen. Selvom søjlerne er præcist tilhuggede, har han bevaret store dele af granittens rå overflade. Man kan stadig se sporene efter de bor og kiler, der blev brugt til at flække stenen ud af bjerget i Sverige.
Formatet: Det er et af de største stenværker i Danmark. Overliggeren alene er så tung, at det krævede specialkraner at løfte den på plads. Størrelsen gør, at man ikke bare ser værket, man oplever det med kroppen, når man bevæger sig under det.
3. Symbolik: Porten til erkendelse
At placere en port ved indgangen til et universitet er et klassisk og stærkt symbolsk valg:
Overgangen: Porten markerer skellet mellem den omgivende verden og det akademiske rum. Når du går igennem den, træder du ind i et rum dedikeret til forskning, kritik og læring.
Tidløshed: Granit er næsten uforgængeligt. Ved at bruge dette materiale binder Hake den moderne institution sammen med jordens ældste historie. Det signalerer stabilitet og tyngde – viden er fundamentet, vi bygger på.
Mennesket vs. Naturen: Porten er så stor, at den minder os om vores egen lidenhed, men samtidig viser den menneskets evne til at forme og tæmme selv de tungeste elementer i naturen.
4. Om kunstneren: Claes Hake
Claes Hake er en af Skandinaviens mest betydningsfulde nulevende billedhuggere.
Stenens stemme: Han arbejder næsten udelukkende med de mest hårdføre stenarter. Han er kendt for at lade materialet “tale” selv i stedet for at dække det med finurlige detaljer.
Andre porte: Han har lavet lignende monumentale porte i mange europæiske byer, bl.a. i Göteborg og i Berlin. Porten på RUC betragtes dog som et af hans hovedværker på grund af dens perfekte placering i det flade sjællandske landskab.
En detalje til dit næste besøg
Næste gang du går igennem porten, så prøv at lægge hånden på en af de lodrette søjler. Mærk temperaturforskellen mellem de rå, huggede flader og de mere glatte sider. Læg også mærke til, hvordan porten indrammer himlen og de bagvedliggende bygninger – den fungerer som et gigantisk kameraobjektiv, der fokuserer din opmærksomhed på universitetet.
“Arkipelag” af Claes Hake
Hvor “Port” af Claes Hake fungerer som den monumentale indgang til Roskilde Universitet (RUC), er hans andet store værk på campus, “Arkipelag”, selve landskabet indeni. Det er et værk, der på én gang er rå natur, stram arkitektur og et socialt mødested for de studerende.
Placering: Det centrale torv/udeareal mellem bygningerne på Roskilde Universitet, 4000 Roskilde.
Opstillet: 1996 (sammen med “Port”).
Materiale: Rød svensk Bohus-granit.
2. Beskrivelse af værket
Værket består af en række massive granitblokke, der er spredt ud over et større areal, som var de øer i et hav.
Formen: Hver blok er unik. Nogle er flade og brede, andre er højere og mere kantede. De er bearbejdet med Claes Hakes karakteristiske respekt for stenens naturlige brudflader; man ser tydelige mærker efter borehuller og kiler, der har flækket stenen i stenbruddet.
Kompositionen: Selvom de ligger spredt, er deres indbyrdes placering nøje udtænkt. De danner et “øhav” af sten, som man kan navigere imellem.
Overfladen: Oversiderne af stenene er ofte slebet mere jævne end siderne, hvilket fremhæver granittens rødbrune krystaller og gør dem behagelige at røre ved.
3. Symbolik: RUC som et øhav af viden
Titlen “Arkipelag” er utrolig velvalgt til netop Roskilde Universitet:
Tværfaglighed: På RUC arbejder man i huse og grupper. Man kan se de enkelte stenblokke som symboler på de forskellige videnskabelige discipliner eller institutter – de er selvstændige “øer”, men de indgår i det samme fælles hav (universitetet).
Mødestedet: I modsætning til “Port”, som man går igennem, er “Arkipelag” et værk, man opholder sig i. Det inviterer til, at de studerende sætter sig på stenene, læser, diskuterer eller bare holder pause. Kunsten bliver her en funktionel del af studiemiljøet.
Forankring: De tunge granitblokke giver det ellers ret lineære og moderne byggeri en følelse af jordforbindelse og evighed.
4. Sammenhængen med “Port”
Man kan ikke tale om “Arkipelag” uden at nævne “Port”. De to værker danner en tematisk bue:
Porten er tærsklen – det øjeblik hvor man træder ind i videnens verden.
Arkipelaget er selve rejsen – navigationen mellem de forskellige øer af viden, man møder under sit studie. Begge er udført i den samme røde Bohus-granit, hvilket skaber en rød tråd gennem hele universitetets udeareal.
En detalje til dit besøg
Prøv at lægge mærke til, hvordan stenene ændrer karakter, når det regner. Den tørre, lidt støvede grå-røde granit bliver pludselig dyb rød og næsten glødende, når den bliver våd. Det er her, man virkelig ser materialets skønhed, som Claes Hake har forelsket sig i.
“Cirkelbuen” af Bjarne v. H.H. Solberg
Hvor Claes Hakes granitværker på RUC er massive og rå, tilfører Bjarne v. H.H. Solbergs “Cirkelbuen” en mere fortællende og sammensat dynamik til campus. Værket er et spændende møde mellem den tunge, urokkelige sten og de mere detaljerede, “levende” bronzefigurer.
Placering: Roskilde Universitet (RUC), Universitetsvej 1, 4000 Roskilde.
Opstillet: 1990.
Materiale: Granit og bronze.
2. Beskrivelse af værket
Værket er opbygget som en stor, åben arkitektonisk konstruktion:
Granitbuen: En stor bue er opført i granitblokke. Buen fungerer som værkets fundament og ramme. Den har en klassisk tyngde, der taler sammen med de mange andre stenværker på RUC-området.
Bronzefigurerne: Det, der gør “Cirkelbuen” unik, er tilføjelsen af bronzefigurer. Figurerne er placeret på eller omkring buen og tilfører et menneskeligt og fortællende element. De bryder granittens strenge geometri og giver værket en følelse af bevægelse og liv.
Rumlighed: Værket er skabt til at blive set fra alle sider. Man kan bevæge sig igennem og omkring buen, hvilket gør det til en interaktiv del af universitetets uderum.
3. Symbolik: Bevægelse og Sammenhæng
Buen som bro: En bue eller en cirkel er ofte et symbol på enighed, cyklusser og forbindelser. På et universitet kan buen ses som en bro mellem forskellige videnskaber eller som en portal til ny viden.
Kontrasten mellem materialer: Mødet mellem den rå, grå granit og den støbte bronze symboliserer spændingen mellem det statiske (institutionen/fundamentet) og det foranderlige (mennesket/tankerne).
4. Om kunstneren: Bjarne v. H.H. Solberg
Bjarne v. H.H. Solberg er en alsidig kunstner, der ikke lader sig begrænse af ét medie:
Scenografisk baggrund: Han er oprindeligt uddannet tegner, men har arbejdet intensivt som scenograf. Denne baggrund mærkes tydeligt i “Cirkelbuen”, som fungerer næsten som en kulisse eller en scene, der indrammer hverdagen på universitetet.
Stedsspecifik kunst: Solberg er kendt for at arbejde ud fra det specifikke rum. Han tænker arkitekturen og omgivelserne ind i sine værker, hvilket gør, at “Cirkelbuen” føles som en integreret del af RUC fremfor blot at være placeret der.
En detalje til dit besøg
Prøv at fokusere på bronzefigurerne. Læg mærke til deres positurer og hvordan de interagerer med den tunge granit. De er ofte mere spinkle og ekspressive end de tunge sten, hvilket skaber en fin visuel rytme, der kan minde om en musikalsk komposition i fast form.
“Amfora-dolk” af Bjarne v. H.H. Solberg
Værket “Amfora-dolk” af Bjarne v. H.H. Solberg er et af de mest interessante eksempler på vægmonteret stenhuggerkunst på Roskilde Universitet (RUC). Hvor de fleste andre værker på campus står frit på jorden, udnytter Solberg her arkitekturens lodrette flader til at fortælle en historie om tid, historie og viden.
Placering: Monteret på en væg ved Bygning 01 (ofte tæt på biblioteket/hovedindgangen), Roskilde Universitet, 4000 Roskilde.
Materiale: Forskellige typer granit.
Opstillet: Omkring 1990 (samtidig med “Cirkelbuen”).
2. Beskrivelse af værket
Værket er et stort relief udført i granit, der er monteret direkte på bygningens murværk.
Formen: Som titlen antyder, er værket en sammensmeltning af to klassiske genstande: Amforaen (den antikke krukke) og dolken (det skarpe redskab). Det har en langstrakt, vertikal form, hvor toppen minder om halsen på en vase, mens bunden spidser til som et klinge.
Farver og overflader: Solberg bruger ofte forskellige granit-nuancer (grå, rødlig og sort) for at skabe kontrast i værket. Nogle dele er groft huggede, mens andre er slebet glatte, hvilket giver relieffet en stærk stoflighed, selvom det hænger fladt på muren.
Arkitektonisk samspil: Ved at placere et så tungt materiale som granit på en lodret væg, udfordrer kunstneren vores opfattelse af tyngdekraft og materiale. Det virker næsten som et arkæologisk fund, der er blevet “muret ind” i den moderne universitetsbygning.
3. Symbolik: Viden som krukke og klinge
Kombinationen af en amfora og en dolk er fyldt med betydning, især på et universitet:
Amforaen (Beholderen): Repræsenterer traditionen, historien og evnen til at rumme og opbevare viden. Det er det kvindelige, modtagende princip.
Dolken (Værktøjet): Repræsenterer den skarpe analyse, den kritiske tanke og evnen til at “skære igennem” og skabe nyt. Det er det aktive, handlende princip.
Syntesen: “Amfora-dolk” minder de studerende og forskere om, at uddannelse handler om begge dele: Man skal både kunne rumme fortidens viden og bruge den aktivt og kritisk til at forme fremtiden.
4. Om kunstneren: Bjarne v. H.H. Solberg
Solberg er kendt for sin evne til at bringe historiske og mytologiske undertoner ind i moderne arkitektur.
Materialebevidsthed: Han betragter ikke bare sten som et dødt materiale, men som noget der bærer på millioner af års historie.
Scenografi på væggen: Med sin baggrund i scenografi formår han at gøre muren til en “scene”, hvor relieffet træder frem og går i dialog med beskueren.
En detalje til dit besøg
Prøv at se på relieffet fra siden. Du vil opdage, hvor meget det faktisk rager ud fra væggen. Det er ikke bare en flad tegning i sten, men en tredimensionel krop, der kaster skygger på muren i løbet af dagen. Når solen flytter sig, ændrer “Amfora-dolk” udtryk og bliver enten mere flad eller mere dramatisk i sine konturer.
“Ham der ikke kan flyve og ham der er slatten” – Jørgen Haugen-Sørensen
Dette værk er et af de mest særprægede og humoristiske indslag i kunstsamlingen på Roskilde Universitet (RUC). Hvor mange af de andre skulpturer på campus (som Claes Hakes enorme sten) stræber efter det monumentale og uforgængelige, er Jørgen Haugen-Sørensens værk en hyldest til det uperfekte og det menneskelige.
Titel: “Ham der ikke kan flyve og ham der er slatten”.
Placering: Roskilde Universitet (RUC), typisk fundet i de indre vandrehaller eller fællesarealer ved de ældre bygninger (f.eks. ved bygning 01/02).
Periode: Oprindeligt udført omkring 1968-1970 (hans industrielle periode).
Materiale: Stål (ofte industrielle jernrør og skrotdele).
2. Beskrivelse af værket
Værket består af to særskilte figurer, der er konstrueret af industrielt stål, men som er blevet “mishandlet” på en kunstnerisk måde:
“Ham der ikke kan flyve”: Er en figur, der ser ud til at have vinger eller lemmer, der er tunge, knækkede eller fastlåste. Det er et billede på ambitionen, der bliver holdt nede af materialets og virkelighedens tyngde.
“Ham der er slatten”: Som titlen antyder, har Haugen-Sørensen fået det ellers så hårde og stive stål til at se blødt og kraftløst ud. Rørene og jernet “hænger” eller er bukket på en måde, der minder om en krop uden rygrad eller energi.
Det industrielle udtryk: Værket bærer tydelige spor efter svejsninger, skæremærker og rust. Det er råt, upoleret og ærligt.
3. Symbolik: En kommentar til institutionen
At have et værk med denne titel på et universitet er et genistreg af selvironi:
Det menneskelige aspekt: Midt i et miljø fyldt med store tanker, akademisk præstation og teorier om alt, minder figurerne os om, at vi som mennesker ofte føler os “slatne” eller ude af stand til at “flyve” så højt, som vi gerne vil.
Maskine vs. Krop: Haugen-Sørensen var i denne periode optaget af at menneskeliggøre det industrielle. Han ville vise, at selv maskindele kan have følelser, fejle og blive trætte. Det er en kritik af det teknokratiske samfund.
RUC’s ånd: Værket passer perfekt til RUC’s oprindelige ry som et oprørsk og eksperimenterende sted, hvor man turde sætte spørgsmålstegn ved de stive autoriteter (det stive stål).
4. Om kunstneren: Jørgen Haugen-Sørensen
Jørgen Haugen-Sørensen var en af de største danske billedhuggere i nyere tid.
Materiale-ekvilibrist: Han var kendt for at kunne få bronze til at ligne kød og stål til at ligne klude. Han arbejdede ofte med det groteske og det sårbare.
Uden for rammerne: Han boede størstedelen af sit liv i Italien (Pietrasanta) for at være tæt på de store stenbrud og bronzestøberier, men han bevarede altid sin særprægede danske humor og skepsis over for det ophøjede.
Den visuelle oplevelse
Når man ser på værket, kan man næsten ikke lade være med at smile. Det er meget “taktilt” – man får lyst til at røre ved de slatne jernrør for at tjekke, om de virkelig er hårde, eller om de er bløde som gummi. Det er denne optiske leg med tyngdekraften, der er Haugen-Sørensens varemærke.Sjov detalje: Titlerne på hans værker er ofte lige så vigtige som selve skulpturerne. De fungerer som små digte eller kommentarer, der åbner værket op for beskueren.
Placering: Foran Roskilde Universitetsbibliotek (RuB), RUC, 4000 Roskilde.
Opstillet: 2001 (skænket af Statens Kunstfond).
Materialer: Galvaniseret stål og ravfarvet/gult termoplast (polycarbonat).
2. Beskrivelse af værket
Værket består af to store, fritstående rammekonstruktioner, der er placeret forskudt for hinanden på en flade af mørke granitskærver.
Rammerne: Som det tydeligt ses på dit billede, er rammerne udført i galvaniseret stål. De har en kølig, sølvgrå og industriel overflade, der korresponderer med RUC’s moderne arkitektur. Den forreste ramme er opdelt i et stramt 3×3 gitter.
De “oppustede” felter: Det mest karakteristiske ved værket er de gule/ravfarvede indlæg. Det er ikke fladt glas, men termoplast, der er formet, så det buer udad. Det giver felterne en organisk, næsten pudelignende blødhed, der står i skarp kontrast til den hårde stålramme.
Gennemsigtighed: Materialet er transparent, hvilket betyder, at værket ændrer karakter alt efter lysindfaldet og hvad der bevæger sig bagved.
3. Kunstnerisk betydning
Anita Jørgensen er kendt for at udforske feltet mellem det industrielle og det poetiske.
Lysfiltre: Værket fungerer som et enormt filter for dagslyset. Når solen skinner igennem de gule felter, kastes et varmt, gyldent skær over pladsen, som “blødgør” den grå beton omkring universitetet.
Indramning af rummet: Ved at placere to rammer forskudt, skaber kunstneren et nyt “mellemrum”. Man kan kigge igennem begge rammer samtidigt, hvilket skaber en lag-på-lag effekt, hvor verden udenfor bliver farvet og indrammet på ny.
Industriel minimalisme: Værket hylder de materialer, vi normalt ser på byggepladser (stål og plast), men løfter dem op til at være noget, vi stopper op og betragter for deres skønhed og lysvirkning.
En detalje til dit næste besøg
Prøv at lægge mærke til de små nitter eller bolte, der holder de gule plastfelter fast i stålrammen. De er en del af værkets æstetik og understreger det håndværksmæssige og konstruktive aspekt. Det er kunst, der ikke prøver at skjule, hvordan den er bygget.
Opsummering: Det er altså hverken rustrødt jern eller fladt glas, men derimod gråt stål og buede, gule plastfelter, der udgør dette markante vartegn ved biblioteket.
“Figur nr. seks” af Anita Jørgensen
Hvor det forrige værk (“Figurer til en plads”) var placeret ved biblioteket, bevæger vi os med “Figur nr. seks” (også kaldet Figur seks) over mod Bygning 27 på RUC. Dette værk er en del af Anita Jørgensens anden store opgave for universitetet, ofte kaldet RUC II, og det bringer helt nye materialer og stemninger i spil.
Placering: Roskilde Universitet (RUC), ved Bygning 27.
Opstillet: 2004.
Materialer: Aluminium, neon og bly.
Dimensioner: 285 x 500 x 700 cm.
2. Beskrivelse af værket
Værket er en stor, nonfigurativ skulpturinstallation, der leger med ekstreme kontraster i materialerne.
De tunge fundamenter: Brugen af bly og aluminium giver værket en voldsom fysisk tyngde og en industriel karakter. Blyet har en mat, mørk overflade, mens aluminiummet tilfører en kølig, metallisk glans.
Det immaterielle lys: Gennem skulpturen løber neonrør, der tilfører et element af elektricitet og lys. Lyset bryder de tunge metalsider og giver værket en svævende, næsten overjordisk dimension, især i de mørke timer.
Formatet: Med en bredde på 7 meter er det et værk, der kræver sin plads og fungerer som en arkitektonisk markør ved bygning 27.
3. Symbolik: Mødet mellem tungt og let
Anita Jørgensen er ekspert i at skabe “sanselige møder”, hvor materialerne gnistrer mod hinanden.
Energi og stilhed: Kontrasten mellem det ubevægelige metal (bly/aluminium) og det sitrende neonlys skaber en balance mellem energi og stilhed.
Industriel poesi: Værket tager hverdagens hårde materialer og gør dem poetiske ved at tilføje lys. På et universitet kan dette ses som et billede på, hvordan rå data og materialer (bly/stål) bliver oplyst af tanken og teorien (neon).
4. Sammenhæng med hendes øvrige produktion
Anita Jørgensen arbejder ofte med grundtemaer som mur, søjle og gitter. I “Figur nr. seks” ser vi, hvordan hun har forladt de rustne Corten-rammer fra 2001 til fordel for en mere kølig og kompleks sammensætning af metaller og lys. Hendes værker har ofte en “metafysisk dimension”, hvor de føles som mere end blot summen af deres dele.
En detalje til din næste aften-gåtur
“Figur nr. seks” skal opleves i skumringen. Hvor de gule plastfelter ved biblioteket kræver dagslys for at fungere som filtre, vågner dette værk for alvor, når neonrørene får lov at tegne skulpturens linjer op mod de mørke metalflader. Det er her, den “erotiske ladning” og spændingen i materialerne, som kritikere ofte nævner, bliver mest tydelig.
“Granitansigter” af Ole Find
Værket “Granitansigter” af billedhuggeren Ole Find (1936–1985) er placeret centralt på Roskilde Universitet (RUC). Skulpturen er et karakteristisk eksempel på kunstnerens særlige evne til at bringe liv frem i den hårde natursten.
Placering: Roskilde Universitet (RUC), Universitetsvej 1, 4000 Roskilde.
Materiale: Granit.
2. Beskrivelse af værket
Værket består af to massive granitsten, der bærer præg af kunstnerens respekt for stenens naturlige form.
Udførelse: Skulpturerne er hugget i hårde granitblokke, hvor Ole Find har bearbejdet stenen med enkle, præcise linjer for at antyde ansigtstræk og menneskelige former.
Formsprog: Figurerne er rundede og organiske, men bevarer deres oprindelige karakter som marksten med en grov og porøs overflade.
Abstraktion: Værket repræsenterer kunstnerens bevægelse fra det strengt figurative mod et mere abstrakt udtryk, hvor ansigterne snarere anes som en del af stenen end som en naturalistisk gengivelse.
3. Symbolik: Stenens indre liv
Ole Find var kendt for at lade stenens iboende form diktere værkets endelige udtryk.
Mennesket i naturen: Ved kun at tilføje de mest nødvendige linjer til at beskrive ansigtstrækkene, skabes en følelse af, at ansigterne altid har ligget gemt inde i stenen og nu er blevet befriet.
Tidløshed: Granittens råhed og den minimalistiske bearbejdning giver værket en tidløs kvalitet, der står som en solid kontrast til universitetsmiljøets skiftende generationer af studerende.
4. Om kunstneren: Ole Find
Ole Find var en af sin tids dygtige billedhuggere, der primært arbejdede med skulptur i naturmaterialer.
Metode: Han foretrak at bibeholde stenens givne form, hvilket fastholder indtrykket af noget oprindeligt og uspoleret.
Arv: Hans visionære kunstneriske syn kan i dag opleves på mange offentlige pladser og veje i Danmark, hvor han ofte formåede at forene det ekspressive med det tunge naturmateriale.
En detalje til dit besøg
Når du står ved de to granitsten, så læg mærke til, hvordan de er placeret i forhold til hinanden. De to “ansigter” kan ses som værende i en lydløs dialog, hvilket skaber et lille, intenst rum midt i det store campusareal.
Titel: Ofte betegnet som “Granitgruppe” eller slet og ret “Granitskulptur”.
Placering: Ved Roskilde Bibliotek (mod Dronning Margrethes Vej).
Opstillet: 1970.
Materiale: Grå granit på en mørk, poleret base.
2. Beskrivelse af værket
Værket adskiller sig markant fra hans senere, mere “ansigts-prægede” sten ved sin abstrakte og massive form:
Komposition: Skulpturen består af tre store, afrundede granitblokke, der er føjet sammen til én organisk helhed. De læner sig op ad hinanden og skaber en tæt, næsten beskyttende formation.
Formsprog: Der er ingen detaljerede indhug i stenen. I stedet er det de store volumenener og de bløde kurver, der er i fokus. Stenene fremstår som kæmpe “strandsten”, der er blevet slebet af naturens kræfter gennem årtusinder.
Overfladen: Granitten er rå og taktil med de naturlige nister og farvenuancer, som stenen er født med. Den er ikke poleret glat, men bevarer sin oprindelige, matte karakter.
Kontrasten: Hele gruppen hviler på en rektangulær, poleret sokkel. Denne skarpe, geometriske base skaber en tydelig kontrast til de uregelmæssige og “vilde” sten ovenover.
3. Symbolik: Enheden og naturen
I 1970 var Ole Find optaget af det umiddelbare møde med materialet:
Fællesskab: De tre sten kan ses som et symbol på en gruppe eller en familie, der holder sammen. Placeringen ved et bibliotek – et sted for menneskeligt møde og fælles viden – understreger dette tema om samhørighed.
Natur i byen: Ved at bringe de rå granitblokke ind i byrummet minder han os om den voldsomme naturkraft, der ligger gemt i det danske landskab.
Tavshed: Hvor hans senere værker “taler” gennem ansigtstræk, er dette værk tavst. Det kræver ikke en fortolkning af et ansigt, men inviterer i stedet til en ren fysisk og rumlig oplevelse.
En detalje til dit næste besøg
Læg mærke til “mellemrummene” mellem de tre sten. Ole Find har komponeret dem således, at der opstår dybe skygger i sprækkerne, som giver værket en enorm dybde og skaber en følelse af, at skulpturen trækker vejret.
“Buste af yngling” af Karl Glem
Ved Absalons Skole i Roskilde finder vi et værk, der emmer af klassisk ro og solidt håndværk. “Buste af yngling” (også kendt som Ynglingehoved) af billedhuggeren Karl Glem er en hyldest til ungdommen, hugget i et materiale, der kan modstå tidens tand og generationer af skolebørn.
Placering: Ved Absalons Skole, Absalonsgade 2, 4000 Roskilde (ofte placeret nær indgangspartiet eller i skolens gårdrum).
Opstillet: 1934.
Materiale: Granit.
2. Beskrivelse af værket
Værket er et klassisk portræt i overstørrelse, udført med den tyngde og præcision, som Karl Glem var kendt for.
Formsprog: Skulpturen forestiller hovedet og det øverste af skuldrene på en ung mand. Stilen er præget af moderne klassicisme – det vil sige, at trækene er forenklet og gjort monumentale, men stadig er let genkendelige og naturtro.
Stoflighed: Granitten er bearbejdet, så den fremstår både rå og raffineret. Ansigtets flader er slebet forholdsvis glatte, mens håret og basen ofte har bevaret en mere grovhugget struktur, hvilket giver karakter og liv til stenen.
Udtryk: Ynglingen har et alvorligt, næsten meditativt udtryk. Han kigger ikke direkte på beskueren, men ser ind i fremtiden med en rolig værdighed.
3. Symbolik på en skole
Placeringen af netop en “yngling” ved en skole er ikke tilfældig:
Idealet: I 1930’erne, hvor værket er skabt, var der stort fokus på det sunde, stærke og stræbsomme menneske. Busten fungerer som et visuelt ideal for de elever, der har deres daglige gang på skolen.
Uforgængelighed: Ved at vælge granit – et af de hårdeste materialer i Danmark – sender kunstneren et signal om stabilitet. Uddannelse og dannelse er fundamentet, der skal vare hele livet.
Overgangen: Ordet “yngling” betegner netop overgangen fra barn til voksen, hvilket er præcis den rejse, som eleverne gennemgår i løbet af deres skoleår.
4. Om kunstneren: Karl Glem
Karl Glem var en markant skikkelse i dansk billedhuggerkunst i midten af det 20. århundrede.
Stenhuggerens søn: Han var oprindeligt uddannet stenhugger, hvilket gav ham en unik teknisk forståelse for materialet. Han lærte senere på Kunstakademiet under selveste Einar Utzon-Frank.
Det monumentale: Glem er især kendt for sine store figurer og buster i natursten. Hans værker findes over hele landet, ofte som integrerede dele af arkitekturen eller som mindesmærker.
En detalje til dit besøg
Læg mærke til, hvordan lyset falder på ynglingens ansigt i løbet af dagen. Fordi granitten har en vis struktur, skifter ansigtets udtryk karakter alt efter, om det er skarpt sollys eller blødt overskyet vejr. Det er et værk, der “vågner”, når solen rammer de huggede planer i stenen.
Placering: Sct. Agnesvej 2, foran administrationsbygningen til Duebrødre Kloster, 4000 Roskilde.
Opstillet: 1998.
Materiale: Bronze.
2. Beskrivelse af værket
Værket består af en lille gruppe duer udført i bronze.
Stil: Figurerne er skabt i Gudrun Lauesens karakteristiske organiske og forenklede stil, hvor dyrenes væsen og personlighed træder tydeligt frem.
Taktilitet: Som det er tilfældet med mange af Lauesens dyreskulpturer i Roskilde, er duerne skabt med en stoflighed, der indbyder til berøring.
Placering: De er placeret lavt og tilgængeligt, hvilket gør dem til en integreret og nærværende del af miljøet ved klosterets administrationsbygning.
3. Historien bag værket
Værket har en særlig lokal forankring til Duebrødre Kloster:
Finansiering: Skulpturen blev indkøbt for midler fra en arv efter Marie Pedersen, som var beboer på Duebrødre Kloster fra 1976 til 1998.
Tilhørsforhold: Værket tilhører Duebrødre Kloster.
4. Symbolik og betydning
Navnesammenfald: Der er en fin symbolik i valget af duer til en beboer fra “Duebrødre” Kloster. Duen er et klassisk symbol på fred og har i denne sammenhæng også en direkte reference til institutionens navn.
Ro og fællesskab: Duerne udstråler en stilfærdig ro og et naturligt fællesskab, som harmonerer godt med de historiske og fredfyldte rammer omkring klosteret.
En detalje til dit besøg
Når du står ved Duebrødre Kloster, kan du se, hvordan de små bronzeduer fungerer som et hyggeligt og menneskeligt velkomsttegn ved indgangen til administrationen. Det er et af de mange steder i Roskilde, hvor Gudrun Lauesens “dyrehave” dukker op og minder os om hverdagens små glimt af natur.
“Livslyst” af Aase Frimodt Jensen
Værket “Livslyst” af Aase Frimodt Jensen er en organisk og livsbekræftende skulptur, der markerer et helt særligt kapitel i historien om Duebrødre Kloster. Den er placeret centralt ved klosterets administration, hvor den med sine bløde former skaber en kontrast til de historiske bygninger.
Placering: Sct. Agnesvej 2, ved administrationen i Duebrødre Kloster, 4000 Roskilde.
Udført/Opsat: 2011.
Materiale: Granit.
2. Beskrivelse og Udformning
Skulpturen er beskrevet som en “kim-lignende” granitskulptur.
Formsprog: Titlen og beskrivelsen henviser til en form, der minder om en kim (et frø eller en spire), hvilket symboliserer begyndelsen på liv og vækst.
Materialebehandling: Aase Frimodt Jensen er kendt for at arbejde med danske stenarter, hvor hun lader de rå og grove overflader spille op mod fint bearbejdede eller polerede partier. Stenen antager ofte organiske former, der får det ellers hårde materiale til at fremstå blødt og eftergivende.
Inspiration: Kunstneren finder ofte sine sten i landmænds stenbunker eller i grusgrave, hvor hun lader stenens oprindelige struktur og årer inspirere den endelige form.
3. Anledning: Et 800-års jubilæum
Værket har en betydelig historisk ballast:
Jubilæum: Skulpturen blev opsat i 2011 i anledning af Duebrødre Klosters 800-års jubilæum.
Symbolik: Ved at vælge en “kim-form” til et jubilæum for en så gammel institution, understreger kunstværket, at klosteret – trods sin høje alder – stadig er et sted præget af liv, fornyelse og “livslyst”.
Ejerskab: Værket tilhører Duebrødre Kloster.
4. Om kunstneren: Aase Frimodt Jensen
Aase Frimodt Jensen bor og arbejder i Hornsherred og har gennem årtier specialiseret sig i stenskulpturer.
Metode: Hendes proces er ofte intuitiv; hun “fremkalder” formen fra stenen, uanset om det ender som en figurativ skabning eller et rent formeksperiment.
Naturforbindelse: Hendes arbejde er dybt forankret i den danske natur, og hun udnytter stenens egne farver og mønstre (f.eks. porfyr eller øjegnejs) til at understrege skulpturens bevægelse.
En detalje til dit besøg
Når du står ved “Livslyst”, så prøv at lade fingrene glide over de polerede flader. Det er her, man virkelig mærker kunstnerens evne til at transformere en rå marksten til noget, der føles næsten levende. Skulpturen står som en smuk nabo til de andre værker i området, herunder de små bronzeduer, vi tidligere har talt om.
“Ugens syv dage” af Morten Nielsen
Værket “Ugens syv dage” af billedhuggeren Morten Nielsen er en central del af den offentlige kunst i Folkeparken i Roskilde. Værket skiller sig ud fra parkens øvrige skulpturer ved sit stramme, industrielle materiale og sine dekorative mønstre.
Materiale: Ornamentskårne plader i sort corténstål.
Type: Nonfigurativ skulpturgruppe.
Giver: Gave fra Nordea, Roskilde.
2. Beskrivelse af værket
Værket består af syv opretstående plader, der hver repræsenterer en dag i ugen.
Materialet: Brugen af corténstål er karakteristisk for moderne udendørskunst. Stålet danner et beskyttende rustlag, men her er det beskrevet som “sort corténstål”, hvilket giver det et mere markant og grafisk udtryk mod parkens grønne omgivelser.
Ornamentikken: Navnet “ornamentskårne plader” henviser til, at der er skåret mønstre direkte ud i stålet. Disse udskæringer lader lyset passere igennem og skaber et spil mellem de massive flader og de gennembrudte mønstre.
Opbygning: Som en nonfigurativ skulpturgruppe arbejder værket med form, rytme og gentagelse snarere end at forestille noget konkret. De syv elementer danner tilsammen en helhed, der leder tankerne hen på tidens gang og ugens cyklus.
3. Om kunstneren: Morten Nielsen
Morten Nielsen var en alsidig kunstner med en baggrund, der prægede hans arbejde med hårde materialer:
Stenhuggertradition: Han blev udlært som stenhugger hos sin far i Frederikssund, hvilket gav ham en dyb teknisk forståelse for materialebehandling.
Fra figurativ til abstrakt: Tidligt i sin karriere arbejdede han naturalistisk med menneskekroppen (f.eks. Monumentet for Frihedsbevægelsens faldne på Christmas Møllers Plads), men hans senere værker – som dette i Folkeparken – blev mere forenklede og stramme i deres udtryk.
Lokalt aftryk: Morten Nielsen har flere værker placeret i det offentlige rum i Danmark, hvor han ofte formår at forene det industrielle med det dekorative.
4. Placering og funktion
Værket ejes af Roskilde Kommune og fungerer som et kunstnerisk ankerpunkt inde i selve Folkeparken.
Gaven: Skulpturgruppen blev givet som en gave fra Nordea i Roskilde, hvilket understreger det lokale erhvervslivs tradition for at støtte byens kulturliv.
Samspil: Inde i Folkeparken står værket i kontrast til f.eks. Karl Glemms mere figurative “Frøspringvandet” ved indgangen til Klosterengen.
En detalje til dit besøg
Prøv at gå tæt på pladerne og se, hvordan de forskellige udskæringer indrammer parkens natur. Fordi de er ornamentskårne, fungerer de som en form for “visuelle filtre”, der ændrer sig alt efter, hvor du står, og hvordan solen står på himlen.
Frøspringvandet af Karl Hansen Glem
Værket “Frøspringvandet” er et af Roskildes mest folkekære og ikoniske vartegn. Det er placeret midt i en af byens smukkeste rundkørsler, hvor det dagligt passeres af tusindvis af borgere og besøgende.
Officielt navn: Oprindeligt navngivet “Tudsespringvandet”, men er i dag bedst kendt under folkenavnet “Frøspringvandet”.
Placering: Klosterengen, placeret i rundkørslen hvor Kong Valdemars Vej og Klosterengen mødes.
Udført: Omkring 1920.
Materiale: Sandsten.
Ejer: Roskilde Kommune.
2. Beskrivelse og udformning
Springvandet er en klassisk vandskulptur, hvor de centrale figurer er frøer (eller tudser), der fungerer som vandudspyere.
Vandets bevægelse: Vandet sprøjter fra frøerne ind mod midten eller ned i bassinet, hvilket skaber en levende og rislende lydkulisse midt i trafikken.
Materialevalg: Skulpturen er hugget i sandsten, hvilket giver den et blødt og varmt udtryk, der patinerer smukt over tid.
Rundkørslen: Området omkring springvandet er kendt for sin rige beplantning, som kommunens gartnere vedligeholder, hvilket har ført til, at rundkørslen af lokale er blevet kaldt en af landets smukkeste.
3. Om kunstneren: Karl Glem
Karl Hansen Glem var en markant skikkelse i Roskildes kunsthistorie. Han var udlært i sin faders (H.P. Hansen Glem) værksted og førte stenhuggertraditionen videre i generationer.
Produktion: Hans arbejde spænder vidt fra portrætter og gravmonumenter til større offentlige springvand.
Andet kendt værk: Han er også manden bag “Hestebrønden” på Hestetorvet i Roskilde, udført i granit i 1945.
Stil: Glem var en beundrer af billedhuggeren Kai Nielsen, hvilket ofte kan ses i hans organiske former og sans for tyngde i stenarbejdet.
4. Historisk kontekst
Selvom skulpturen blev skabt som “Tudsespringvandet”, vandt navnet “Frøspringvandet” hurtigt indpas i den lokale bevidsthed. Værket blev skabt i en periode, hvor Karl Glem endnu var ung, og det vidner om hans tidlige mestring af stenhuggerhåndværket. Rundkørslen og springvandet fungerer i dag som et vigtigt orienteringspunkt i byen og var bl.a. et centralt punkt under Tour de France-fejringen i 2022.
Monumentet for Johannes Dam Hage af Karl Hansen Glem
Værket forestiller Johannes Dam Hage og er placeret centralt i Roskilde som en hyldest til en af byens mest initiativrige historiske skikkelser. Skulpturen findes i foyeren/indgangspartiet på Stændertorvet 5, som i dag huser Danske Bank, men som oprindeligt var hjemsted for den sparekasse, Hage stiftede.
Monumentet for Johannes Dam Hage af Karl Hansen Glem
Titel: “Sparekassens Stifter, overlærer ved Latinskolen, Johannes Dam Hage”.
Placering: Stændertorvet 5, i foyeren/indgangspartiet.
Type: Buste.
Materiale: Bronze.
Ejer: Tilhører Danske Bank (tidligere Roskilde Sparekasse).
2. Beskrivelse af værket
Værket er en portrætbuste støbt i bronze, der viser Johannes Dam Hage med de træk, der kendetegnede tidens lærde og borgerlige skikkelser.
Stil: Karl Glem har her arbejdet i en klassisk, figurativ stil, der fanger motivets karakter og autoritet som overlærer og samfundsbygger.
Placeringens betydning: At busten står netop på Stændertorvet 5 er symbolsk, da det var her, sparekassens senere hovedsæde blev placeret, og værket minder de besøgende om bankens rødder i det lokale initiativ.
3. Om Johannes Dam Hage (1800–1837)
Johannes Dam Hage var en central figur i Roskilde i første halvdel af 1800-tallet:
Erhverv: Han var overlærer ved Roskilde Katedralskole (Latinskolen).
Sparekassens stifter: Han var den drivende kraft bag oprettelsen af “Sparekassen for Roskilde By og Omegn”, som blev dannet i 1832 og åbnede i 1833.
Samfundsdebattør: Hage var kendt som en forkæmper for trykkefrihed og demokratiske rettigheder samt politisk journalist.
Andre initiativer: Han tog også initiativ til oprettelsen af “Roskilde Søbadeanstalt” i 1833.
4. Kunstneren Karl Glem
Karl Glem var en af Roskildes mest benyttede billedhuggere til offentlige mindesmærker.
Han var specialist i at arbejde med både sten og bronze og har skabt flere af de monumenter, der definerer Roskildes byrum, herunder også den berømte Hestebrønd på Hestetorvet.
Hans værker er kendetegnet ved en solid håndværksmæssig udførelse og en evne til at portrættere historiske personer med værdighed.
En detalje til dit besøg
Da skulpturen står indendørs i bankens foyer, kan den besigtiges i bankens åbningstid. Det er en af de få gange, hvor man kan opleve Karl Glems arbejde i det nære, indendørs rum, hvilket giver mulighed for at se de fine detaljer i bronzestøbningen og portrættets ansigtstræk tæt på.
Gavlmaleriet “Dæmring” af Mie Mørkeberg
Gavlmaleriet på Det Kreative Hus for børn i Roskilde er et markant kunstværk, der bringer både byens historie og nutidens fantasi helt ud i gadebilledet. Værket fungerer som en farverig indgang til det kulturelle område kaldet Kulturstrøget.
Placering: Algade 31 (Det Kreative Hus for børn), 4000 Roskilde.
Udført: 2019.
Dimensioner: Hele 34 meter langt.
2. Beskrivelse og Motiver
Værket beskrives af kunstneren som et “blik ind i Roskilde” og er kendetegnet ved en stor detaljerigdom og et levende farvespil.
Historiske referencer: Motivet er stærkt inspireret af Roskildes rødder, herunder de nonner og munke, der i middelalderen dyrkede helseurter i klosterhaverne.
Blanding af tid: Mie Mørkeberg blander elementer fra fortid og nutid, private historier og billeder fra byen – både dem over og under jorden.
Inspiration fra hverdagen: Scenerne inkluderer børn, der leger med vand, hvilket er direkte inspireret af den vandlegeplads, der findes foran børnekulturhuset.
Stil: Værket udviser en sans for det figurative kombineret med en trang til at udfordre virkelighedens trygge rammer.
3. Baggrund og Samarbejde
Maleriet er blevet til som en del af en større indsats for at forskønne Roskilde bymidte.
Samarbejdspartnere: Projektet er et resultat af et samarbejde mellem Roskilde Kommune, Gågadelauget og Roskilde Art (et udvalg under Roskilde Kunstforening).
Formål: Visionen med gavlmalerierne er at skabe flere kunstneriske ankerpunkter i bymidten, hvor dette værk var et af de mest omfattende.
4. Om kunstneren: Mie Mørkeberg
Mie Mørkeberg er en anerkendt dansk billedkunstner, der er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2006. Hun er bl.a. kendt for sine komplekse landskaber og store kommissioner, herunder det nyligt offentliggjorte gruppeportræt af 30 kvindelige politikere til Folketinget.
En detalje til dit besøg
Når du står foran det 34 meter lange værk, så prøv at gå helt tæt på. De mange lag og indlejrede detaljer fra byens historie betyder, at man ofte opdager nye figurer eller historier, hver gang man kigger på det. Det er et værk, der er skabt til at blive “læst” som en bog.
“Jernskulptur” ved Roskilde Kloster af Morten Nielsen
Værket “Jernskulptur” af billedhuggeren Morten Nielsen er et markant, industrielt indslag i de ellers historiske rammer ved Roskilde Kloster. Skulpturen står som et bevis på byens ønske om at integrere moderne kunst i de ældste dele af bymidten.
“Jernskulptur” ved Roskilde Kloster af Morten Nielsen
Ejer: Roskilde Kommune (gave fra Nordea, Roskilde).
2. Beskrivelse af værket
Skulpturen er et rendyrket moderne værk, der arbejder med form og tyngde:
Det visuelle udtryk: Værket er nonfigurativt, hvilket betyder, at det ikke forestiller noget specifikt fra virkeligheden, men i stedet leger med abstrakte geometriske former.
Farve og overflade: Den sortmalede overflade giver skulpturen en grafisk skarphed, der gør, at den træder tydeligt frem mod klosterets røde munkesten og de grønne omgivelser i klosterhaven.
Materialets tyngde: Ved at bruge støbejern opnår Morten Nielsen en massivitet og urokkelighed, der taler sammen med klosterbygningernes århundreder lange historie.
3. Placering og betydning
Værket er placeret ved Algade 31, som er adressen for Roskilde Kloster, men i dag også danner rammen om Det Kreative Hus for Børn.
Kontrasten: Placeringen skaber et spændende møde mellem det ultra-moderne (jernskulpturen og det nærliggende gavlmaleri af Mie Mørkeberg) og det historiske klosteranlæg.
Gaven: Ligesom Morten Nielsens andet værk i byen, “Ugens syv dage” i Folkeparken, er denne skulptur skænket af Nordea, hvilket viser en rød tråd i de lokale donationer til byens kunstliv.
4. Om kunstneren: Morten Nielsen
Morten Nielsen var en mester i at tæmme hårde materialer.
Håndværket: Som udlært stenhugger havde han en dyb forståelse for form, som han her har overført til støbejernets verden.
Forenklingen: Hans karriere bevægede sig fra det naturtro mod det stadig mere forenklede og abstrakte, hvilket denne skulptur er et fornemt eksempel på.
En detalje til dit besøg
Når du står ved skulpturen, så prøv at bemærke, hvordan det sorte støbejern absorberer lyset i modsætning til de omkringliggende vinduer og blade. Selvom det er en “hård” skulptur, ændrer den udtryk alt efter, om den er våd af regn (hvor den bliver mere skinnende) eller står i skarpt sollys.
“Effort commun” af Sonja Ferlov Mancoba
Værket “Effort commun” (på dansk: Fælles anstrengelse eller Fælles indsats) er et af de mest betydningsfulde eksempler på moderne, abstrakt skulptur i Roskilde. Den er skabt af den verdenskendte danske billedhugger Sonja Ferlov Mancoba og står som et kraftfuldt symbol på menneskelig samhørighed.
Udført/Opstillet: Modelleret i 1963-64; denne afstøbning er opsat i 1980.
Ejer: Roskilde Kommune (gave fra Ny Carlsbergfondet).
2. Beskrivelse af værket
Skulpturen er en nonfigurativ, organisk bronzekonstruktion, der trods sin abstraktion føles levende.
Formsprog: Værket består af to massivt koblede former, der læner sig mod hinanden og griber ind i hinanden.
Stoflighed: Overfladen er karakteristisk for Mancobas arbejde; den er stoflig og bærer tydelige spor efter kunstnerens bearbejdning i gips, før den blev støbt i bronze.
Eksperimentel karakter: Værket findes i i alt 6 eksemplarer; eksemplaret i Roskilde er mærket som nr. 3 ud af 6 (III/VI).
3. Symbolik: “Ingen skaber alene”
Titlen og formen er uadskillelige fra Mancobas livsfilosofi.
Betydning: Titlen “Effort commun” betyder at stræbe efter fællesskab eller at gøre en fælles indsats.
Samhørighed: Skulpturen viser to figurer, der støtter og bærer hinanden. Det er en direkte visualisering af hendes berømte citat: “Ingen skaber alene” og “Kun i kraft af hinanden kan vi leve og ånde”.
Modstand mod egoisme: For Mancoba var hendes skulpturer “budbringere”, der skulle bekæmpe moderne egoisme og minde os om de kræfter, der forbinder alle levende væsener.
4. Om kunstneren: Sonja Ferlov Mancoba
Hun regnes i dag for en af de absolut største skikkelser i dansk modernisme.
Avantgarde: Hun var medstifter af den surrealistiske gruppe Linien og blev senere en del af det internationale Cobra-miljø.
Paris og Giacometti: Hun boede det meste af sit liv i Paris, hvor hun blandt andet delte atelier med Alberto Giacometti, hvis stringente stil inspirerede hende.
Globalt udsyn: Hun var gift med den sydafrikanske kunstner Ernest Mancoba. Deres fælles kamp mod racisme og for et universelt åndeligt fællesskab prægede hele hendes værk.
En detalje til dit besøg
Når du står i Bibliotekshaven, så prøv at gå hele vejen rundt om skulpturen. Fra nogle vinkler ser de to figurer ud til at smelte sammen til ét stort væsen, mens de fra andre sider tydeligt kæmper for at holde balancen sammen. Det er et værk, der kræver bevægelse for at blive forstået fuldt ud.
“Bjørnefigur” af Mogens Bøggild
Inde på Roskilde Bibliotek finder man en lille, men utrolig kraftfuld hilsen fra en af Danmarks største dyreskildrere, Mogens Bøggild. At værket er en gipsmodel, gør det kun mere spændende, da man her kommer helt tæt på kunstnerens “fingerprint” og arbejdsproces.
Placering: Indendørs på Roskilde Bibliotek, Dronning Margrethes Vej 14.
Materiale: Gips (original model).
Relation: Forstudie til “Bjørnebrønden” i Nykøbing Falster (opført 1939).
2. Beskrivelse af værket
Værket er en intens og realistisk undersøgelse af en bjørns fysik og væsen.
Tyngde og Form: Bøggild var kendt for at fange dyrets sande vægt. Selvom figuren er af let gips, kan man mærke den enorme muskelkraft og det tunge fedtlag, der kendetegner en rigtig bjørn.
Det usminkede udtryk: Modsat mange andre dyreskulpturer fra samtiden, der søgte det nuttede eller det heroiske, er Bøggilds bjørn rå og autentisk. Han forsøger ikke at gøre den menneskelig, men lader den være 100% dyr.
Overfladen: Fordi det er en gipsmodel, ser man tydeligt, hvordan kunstneren har opbygget formen med hænderne. Det giver en råhed og en nærværende energi, som ofte kan gå tabt i den endelige bronzestøbning.
3. Forbindelsen til Nykøbing F.
Denne specifikke figur er en af de modeller, Bøggild skabte, da han arbejdede på sit hovedværk: Bjørnebrønden på Torvet i Nykøbing Falster.
Brønden: Den færdige brønd i Nykøbing F. er hugget i granit og forestiller en moderbjørn med sine unger. Det tog Bøggild over tre år at færdiggøre arbejdet.
Modellens rolle: Gipsmodellen i Roskilde fungerede som et “forsøg”, hvor han kunne eksperimentere med bjørnens holdning og proportioner, før han satte mejslen til den dyre og utilgivende granit.
4. Om kunstneren: Mogens Bøggild
Mogens Bøggild var professor ved Kunstakademiet og er legendarisk for sin næsten videnskabelige tilgang til dyr.
I zoologisk have: Han tilbragte utallige timer i Zoologisk Have i København, hvor han studerede dyrenes bevægelser ned til mindste detalje.
Grisen og de andre: Han er også manden bag den berømte “Grisen” ved Aarhus Rådhus. Hans evne til at give dyr sjæl uden at gøre dem sentimentale gjorde ham til en ener i dansk kunst.
Note: At Roskilde Bibliotek har denne model, er en lille gave til de besøgende. Den minder os om, at store monumenter starter med en lille idé og en klump gips.
En detalje til dit besøg
Prøv at se på bjørnens ryg og nakke. Læg mærke til, hvordan Bøggild har formet de store muskelgrupper. Hvis du kigger rigtig godt efter, kan du næsten se, hvordan han har brugt sine fingre til at “trække” formen ud af gipsen. Det er her, man føler sig allermest forbundet med kunstnerens skaberglæde.
“Kinesisk skrifttegn” af Helge Holmskov
Værket “Kinesisk skrifttegn” (ofte omtalt som Kinesisk tegn) af Helge Holmskov er en af de mest elegante og grafiske skulpturer i Roskilde. Den står som en sort silhuet mod bibliotekets mure og fungerer som en perfekt visuel bro mellem sprogets verden (bøgerne indendørs) og kunstens verden udendørs.
Placering: Ved indgangen/forpladsen til Roskilde Bibliotek, Dronning Margrethes Vej 14, 4000 Roskilde.
Opstillet: 1974 (skænket af Ny Carlsbergfondet).
Materiale: Sortmalet corténstål.
Højde: Cirka 3,5 meter.
2. Beskrivelse af værket
Værket er en abstrakt stålskulptur, der trods sit hårde materiale har en utrolig lethed og rytme.
Kalligrafisk form: Skulpturen er opbygget af flade stålbånd, der er bøjet og svunget, så de ligner et penselstrøg i luften. Det mimer den kinesiske kalligrafi, hvor et tegn er opbygget af præcise, dynamiske bevægelser.
Farven: Valget af den sorte farve er afgørende. Det får skulpturen til at ligne sort blæk på et hvidt papir (bygningen eller himlen bagved), hvilket understreger referencen til skrift og tegning.
Rumlighed: Selvom det er inspireret af et fladt tegn, er det en fuldstændig tredimensionel oplevelse. Når man bevæger sig rundt om den, åbner og lukker formen sig, og man opdager nye vinkler på “strøget”.
Selvom “Kinesisk skrifttegn” officielt er registreret som værende i sortmalet corténstål, er der flere grunde til, at den i dagslys kan fremstå med et tydeligt blåt skær:
Himmelrefleksion: Den sorte, mættede overflade på stålet fungerer næsten som et spejl for den blå himmel. Under en klar himmel vil de glatte flader i skulpturen kaste det blå lys tilbage, hvilket giver hele værket en kølig, blålig aura.
Lysforhold: I skygge eller i det kolde nordiske lys kan “sort” ofte opfattes af øjet som en meget mørk indigo eller midnatsblå.
Materialets nuance: Nogle typer industrimaling til corténstål har en kold undertone, som bliver mere markant i takt med, at malingen patinerer eller bliver udsat for UV-lys.
3. Symbolik: Skriften i det fri
Placeringen ved Roskilde Bibliotek er måske byens mest velvalgte:
Tegnet som symbol: Et skrifttegn er bærer af betydning og historie. Ved at placere det her, hylder Holmskov biblioteket som formidler af sprog og kultur.
Abstraktion vs. læsning: Selvom titlen siger “Kinesisk skrifttegn”, er det ikke nødvendigvis et eksisterende tegn, man kan læse. Det er snarere idéen om skrift og den skønhed, der ligger i selve formen og bevægelsen bag sproget.
Det monumentale og det spinkle: Skulpturen er stor og tung (stål), men dens form er spinkel og elegant. Det minder os om, at ord og tanker kan være vægtløse, men samtidig have en enorm kraft og tilstedeværelse.
4. Om kunstneren: Helge Holmskov
Helge Holmskov var en mester i at arbejde med metallernes rytme.
Rytme og natur: Han var oprindeligt inspireret af naturens organiske former – rør, strå og vækster. I løbet af 1960’erne og 70’erne blev hans stil mere stram og geometrisk, hvilket ledte frem til værker som dette.
Stål som speciale: Han foretrak ofte jern og stål, fordi det tillod ham at skabe store, åbne former, der ikke var mulige i tung sten eller bronze.
En detalje til dit besøg
Prøv at betragte skulpturen en dag, hvor der er drivende skyer på himlen. Fordi stålet er så sort og skarpt i kanten, ser det nærmest ud som om, skyerne bevæger sig igennem skulpturen. Det er her, man virkelig mærker, hvordan Holmskov har formået at “indfange” luften og gøre den til en del af sit værk.
“Violinspillende pige” af Hanne Varming
Værket “Violinspillende pige” af Hanne Varming er en stemningsfuld bronzeskulptur, der på fineste vis forener musikken og det menneskelige nærvær i hjertet af Roskilde.
Værket er en figurativ bronzeskulptur, der forestiller en lille pige opslugt af at spille på sin violin.
Intimitet og ro: Som det er kendetegnende for Hanne Varming, stråler figuren af en særlig ro og indlevelse. Pigen virker ikke til at optræde, men snarere til at være forsvundet ind i musikkens verden.
Hverdagens øjeblikke: Varming var mester i at fange “hverdagens øjeblikssituationer”. Ved at placere netop dette værk i musikbiblioteket understreges forbindelsen mellem den udøvende kunst og de besøgende, der søger inspiration i bibliotekets samling.
Form og bevægelse: Selvom figuren står stille, findes der en blid bevægelse i kroppens positur og i den rytmiske helhed, som Varming lærte at mestre under sin uddannelse.
3. Om kunstneren: Hanne Varming
Hanne Varming var en af Danmarks mest folkekære billedhuggere, kendt for sine skildringer af “helt almindelige mennesker”.
Uddannelse: Hun blev uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi (1958-65) under blandt andre Mogens Bøggild – den samme kunstner, hvis bjørnefigur du kan finde inde på biblioteket.
Mennesket som motiv: Hendes force var hendes skarpe blik for det smukke i det nære, uanset om det var hendes egne børn, gravide veninder eller de berømte “Piger fra Paris” i Københavns Lufthavn.
Anerkendelse: Hun modtog adskillige priser, herunder Eckersberg Medaillen i 1988 og Ridderkorset i 2000.
En detalje til dit besøg
I en periode har skulpturen været opbevaret i bibliotekets depot, men den blev i 2017 bragt frem i lyset igen som en del af en udstilling for at gøre bibliotekets skjulte kunstskatte tilgængelige for offentligheden. Når du ser den i musikbiblioteket, så prøv at lægge mærke til de fine detaljer i støbningen, som viser Varmings evne til at omsætte et flygtigt indtryk til solid, taktil form.
“Dybhavsfisk” af Henrik Voldmester
I atriumgården på Roskilde Bibliotek finder man et af de mere gådefulde indslag i byens kunstsamling: “Dybhavsfisk” af billedhuggeren Henrik Voldmester. Hvor mange af de andre skulpturer omkring biblioteket står frit fremme, inviterer denne fisk til en mere intim oplevelse inde i selve bygningskomplekset.
Værket er en figurativ skulptur, der forestiller en fisk fra havets dyb.
Formsprog: Voldmester er kendt for at lade stenens oprindelige form diktere det færdige værk, så man stadig kan ane blokkens omrids i skulpturen.
Overflade: Kunstneren arbejder bevidst med kontraster; fiskens krop har ofte ru, mejslede overflader, mens specifikke detaljer er slebet helt glatte.
Lysvirkning: Ved at kombinere det rå og det polerede udnytter han lysets spil i granitten, hvilket giver fisken en næsten våd og levende karakter.
3. Symbolik og placering
Valget af en dybhavsfisk er særdeles passende til en placering ved et bibliotek:
Dykket efter viden: Ligesom en dybhavsfisk lever i de uudforskede dybder, kan biblioteket ses som et sted, hvor man “dykker ned” i bøgerne og historien for at finde skjult viden.
Det uventede: Voldmester kan lide at give sine figurer små “barokke” eller skæve indfald, der giver dem karakter og personlighed frem for blot at være naturtro kopier.
4. Om kunstneren: Henrik Voldmester
Henrik Voldmester er en autodidakt billedhugger med en utraditionel baggrund:
Baggrund: Han er oprindeligt uddannet murersvend og har studeret til bygningsingeniør, før han valgte kunstens vej.
Debut: Han debuterede på Kunstnernes Sommerudstilling i 1980 og har siden da specialiseret sig i at hugge dyr og fugle ud af granit.
Metode: Han føler sig beslægtet med stenhuggere fra romansk tid og bruger primært mejsel til at forme sine værker.
En detalje til dit besøg
Når du ser på skulpturen i atriumgården, så prøv at lægge mærke til, hvordan granittens naturlige mønstre og årer fungerer som “skæl” eller tegninger på fiskens krop. Det er her, Voldmesters respekt for materialet virkelig træder frem.
“Skib” af Erik Brandt
I en af de rolige atriumgårde på Roskilde Bibliotek finder man endnu en skjult perle: “Skib” af billedhuggeren Erik Brandt. Værket er et smukt eksempel på, hvordan den klassiske, lyse marmor kan transformeres til en moderne og strømlinet form, der leder tankerne mod både det maritime og det mentale.
Placering: Roskilde Bibliotek, i en af atriumgårdene, Dronning Margrethes Vej 14.
Materiale: Lys marmor.
Ejer: Roskilde Bibliotek.
2. Beskrivelse af værket
Værket er en abstrakt skulptur, der trods sin massive materiale-tyngde udstråler lethed og fart.
Formsprog: Skulpturen er kendetegnet ved sine stramme, slebne flader og bløde kurver, der antyder skroget på et skib. Den er ikke en naturalistisk gengivelse, men snarere en undersøgelse af skibets “essens” – evnen til at skære gennem vandet.
Materialet: Valget af hvidlig marmor giver værket en klassisk elegance. Marmorens overflade reflekterer lyset i atriumgården, hvilket får skulpturen til at ændre udtryk i takt med dagens gang og skyggernes bevægelse.
Minimalisme: Erik Brandt har her fjernet alle overflødige detaljer for at fokusere på volumen og balance.
3. Symbolik: En rejse i viden
Placeringen af et skib på et bibliotek er fyldt med betydning:
Kundskabens rejse: Ligesom et skib fører os til nye lande, fører bøgerne os til nye erkendelser og ukendte verdener.
Maritime Roskilde: Værket trækker en diskret tråd til Roskildes stolte historie som søfartsby og vikingeskibenes hjemsted, men gør det i et moderne, universelt sprog.
Ro og fordybelse: Atriumgården fungerer som en beskyttet havn for skulpturen, ligesom biblioteket er et helle for læseren.
4. Om kunstneren: Erik Brandt
Erik Brandt var en central skikkelse i den generation af billedhuggere, der forenklede den klassiske tradition.
Læreplads: Han blev uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi som elev af Mogens Bøggild (hvis bjørn du også kan finde på biblioteket).
Fokus: Brandt var optaget af stenens iboende kraft og balance. Hans værker findes over hele Danmark og er ofte kendetegnet ved denne særlige kombination af det tunge materiale og den svævende, dynamiske form.
En detalje til dit besøg
Når du står inde i biblioteket og kigger ud på marmorskibet i atriumgården, så læg mærke til, hvordan det står placeret i forhold til de andre værker, vi har talt om – f.eks. Henrik Voldmesters “Dybhavsfisk”. Tilsammen skaber de et lille maritimt univers midt i bibliotekets arkitektur, hvor stenen får lov at fortælle om vand og bevægelse.
“Lille skulptur” af Finn Nielsen
I bibliotekets samling af stenskulpturer finder vi “Lille skulptur” af billedhuggeren Finn Nielsen. Selvom titlen er beskeden, besidder værket den tyngde og stoflighed, som er kendetegnende for den danske tradition for granithugning, som biblioteket er så rig på.
Titel: “Lille skulptur” (nogle gange omtalt som Granitfigur).
Placering: Roskilde Bibliotek (typisk i et af de indre rum eller atriumgårde), Dronning Margrethes Vej 14, 4000 Roskilde.
Materiale: Granit.
Opstillet: 1980.
2. Beskrivelse af værket
Værket er en undersøgelse af stenens form og vægt i et mindre format, der inviterer til nærstudie.
Formsprog: Skulpturen er abstrakt og kompakt. Finn Nielsen arbejder ofte med lukkede former, hvor stenen fremstår som en solid enhed, men hvor små indsnit eller flader skaber retning og dynamik.
Kontraster: Et gennemgående træk ved værket er vekselvirkningen mellem den rå, upolerede granit og de glatte, slebne flader. Dette fremhæver granittens naturlige farvespil og nister.
Størrelsen: Som titlen antyder, er værket ikke monumentalt. Det er skabt til det intime rum, hvor beskueren kan komme tæt på og mærke materialets kolde, hårde overflade.
3. Symbolik: Det nære møde
Hvor bibliotekets udendørs værker (som “Kinesisk skrifttegn”) taler til det store byrum, taler “Lille skulptur” til den enkelte gæst:
Taktilitet: På et bibliotek, hvor vi bruger vores hænder til at bladre i bøger, fungerer en lille granitskulptur som en taktiel påmindelse om den fysiske verden. Den opfordrer til berøring.
Stilhed: Værkets lukkede form udstråler en form for indadvendt ro, der passer godt til bibliotekets atmosfære af fordybelse og koncentration.
4. Om kunstneren: Finn Nielsen
Finn Nielsen hører til den gruppe af danske billedhuggere, der har dedikeret en stor del af deres virke til naturstenen.
Materialebevidsthed: Han er kendt for sin dybe respekt for granitten. Han forsøger sjældent at tvinge en fremmed form ned over stenen, men arbejder i stedet med de brud og linjer, der findes i blokken fra starten.
Sammenhæng: Hans værker findes ofte i forbindelse med offentlige byggerier, hvor de fungerer som menneskelige og sanselige modvægte til moderne arkitekturs glas og beton.
En detalje til dit besøg
Når du finder “Lille skulptur”, så prøv at lægge mærke til, hvordan den er placeret i forhold til lysindfaldet. Granit ændrer karakter alt efter, om lyset falder fladt på de rå flader eller glimter i de polerede partier. Det er et værk, der belønner den tålmodige beskuer, der tager sig tid til at se det fra flere sider.
Den Gamle Olivenpresse i Roskilde Ring
Olivenpressen står i Roskilde Ring Park (den tidligere motorsportsbane), hvor den er placeret i nærheden af kunstværket “Genfortryllelsens Brønd”.
Den Gamle Olivenpresse i Roskilde Ring
1. Grundlæggende Informationer
Type: Antik olivenpresse (også kaldet en koldergang eller kantløber).
Oprindelse: Sydeuropa.
Placering: Roskilde Ring Park, Søndre Ringvej, 4000 Roskilde (tæt ved “Genfortryllelsens Brønd”).
Proveniens: En del af Poul Tolstrups private samling.
2. Beskrivelse og Funktion
Selvom der er tale om et industrielt redskab, fungerer det i dag som en skulptur på grund af sit rå og æstetiske udtryk:
Konstruktionen: Pressen består af store, tunge stenblokke (ofte granit), herunder en massiv rund møllesten (løberen), der står på højkant i et cirkulært kar.
Historisk drift: Den er oprindeligt skabt til at blive betjent af et æsel eller en hest, som gik i ring og trak den tunge sten rundt for at knuse olivenerne og udvinde olie.
Stoflighed: Materialets råhed og de slidte overflader vidner om årtiers brug og giver objektet en naturlig tyngde, der harmonerer med parkens bakkede landskab.
3. Forbindelsen til Poul Tolstrup og Roskilde Ring
Objektets placering i parken er en direkte hyldest til en af byens store personligheder:
Poul Tolstrup: Han var en af hovedkræfterne bag etableringen af motorsportsbanen Roskilde Ring.
Samleren: Tolstrup havde en stor passion for skulpturer og historiske genstande. Denne olivenpresse er en af de genstande fra hans omfattende samling, som er blevet placeret i det offentlige rum for at berige parkmiljøet.
4. Skulpturel værdi
Selvom det teknisk set ikke er en traditionel skulptur udført af en navngiven kunstner, bliver den ofte beskrevet som “meget skulptural”. Den fungerer som et historisk ankerpunkt i parken, der inviterer til undren over fordums tiders teknik og materialer, samtidig med at den danner en interessant modpol til de moderne kunstværker i nærheden, såsom Michael Thejlls brønd.
En detalje til dit besøg
Når du står ved olivenpressen i Roskilde Ring Park, så prøv at forestille dig det cirkulære spor, som æslet har trådt gennem årene. Det er et smukt eksempel på, hvordan “brugskunst” fra en helt anden kulturkreds kan få nyt liv som en tavs og meditativ figur i en dansk bypark.
“Genfortryllelsens Brønd” af Michael Thejll
Tæt på den gamle olivenpresse i Roskilde Ring Park finder vi et af byens mest gådefulde og eventyrlige værker: “Genfortryllelsens Brønd” af billedhuggeren Michael Thejll.
Hvor mange skulpturer rager op i landskabet, kræver dette værk, at man går helt tæt på og kigger ned i dybet for at opdage dets hemmeligheder.
Placering: Roskilde Ring Park (den tidligere motorsportsbane), 4000 Roskilde.
Opstillet: 2012.
Materialer: Granit (stenkrans) og bronze (figurer).
Ejer: Roskilde Kommune.
2. Beskrivelse af værket
Værket er udformet som en klassisk ønskebrønd, men med et moderne og lettere surrealistisk twist.
Det ydre: En solid og tung stenkrans af grovhuggede granitblokke danner brøndens kant. Den føles stabil, jordnær og minder om noget fra en svunden tid.
Det indre: Når man læner sig over kanten og kigger ned, åbenbarer der sig en anden verden. I bunden af brønden findes en række små bronzefigurer.
Figurerne: Det er ikke klassiske statuer, men snarere små væsener eller figurer, der ser ud til at bebo brøndens dyb. De er detaljerede, næsten groteske eller eventyrlige, og de giver indtryk af, at der foregår et hemmeligt liv under overfladen.
3. Symbolik: At genfinde magien
Titlen “Genfortryllelsens Brønd” er nøglen til at forstå Michael Thejlls vision:
Modreaktion til det rationelle: Begrebet “affortryllelse” (brugt af sociologen Max Weber) beskriver en moderne verden, der er blevet så gennemsyret af logik og videnskab, at det magiske er forsvundet. Thejll forsøger med sin brønd at genfortrylle vores hverdag.
Hullet i virkeligheden: Brønden fungerer som en portal. Midt i en moderne park, der før lagde asfalt til brølende motorer, inviterer værket os til at stoppe op og genfinde forundringen.
Dialog med historien: Brønden som motiv trækker tråde til folkeeventyr og mytologi, hvor brønde ofte var adgangsveje til underverdenen eller kilder til visdom.
4. Om kunstneren: Michael Thejll
Michael Thejll er kendt for at arbejde i feltet mellem det genkendelige og det mystiske.
Han bruger ofte klassiske materialer som granit og bronze, men han dekonstruerer dem eller placerer dem i sammenhænge, der tvinger beskueren til at tænke nyt.
Hans værker har tit en snert af humor og det legende, hvilket gør dem særligt velegnede til offentlige parker, hvor både børn og voksne færdes.
Næste gang du står ved brønden, så prøv at lægge mærke til, hvordan lyset falder ned i den. Alt efter solens placering vil forskellige bronzefigurer træde frem af skyggen i bunden. Det er et værk, der bogstaveligt talt kræver, at du “ser efter en ekstra gang” for at få hele historien med.
“Fortid-Nutid-Fremtid” af Robert Jacobsen
Værket “Fortid-Nutid-Fremtid” er et af de absolutte hovedværker i Roskilde Kommunes kunstsamling. Det er skabt af den verdenskendte danske billedhugger Robert Jacobsen (også kendt som “Store Robert”) og har en helt central placering i byens politiske hjerte.
Type: Skulpturgruppe bestående af tre monumentale enkeltelementer.
2. Visuel Beskrivelse af Skulpturerne
Robert Jacobsen var kendt for at “tegne i rummet”. I stedet for at hugge en klods ud af sten, byggede han sine værker op af jernplader og stænger, så luften blev en del af skulpturen.
Formsproget: Værkerne er konstruktivistiske. Det betyder, at de er bygget op af geometriske grundformer: firkanter, trekanter og linjer, der er svejset sammen. De er abstrakte, men besidder en voldsom kropslighed og autoritet.
Farven og Overfladen: Den matsorte maling fjerner jernets industrielle karakter og gør formerne grafiske. Det får dem til at fremstå som store “tegn” eller silhuetter mod de lyse flader i rådhusgården.
De tre figurer: Selvom de deler det samme materiale, har de hver deres unikke profil:
Fortid: Fremstår ofte som den mest komplekse konstruktion. Der er mange lag og vinkler, der overlapper hinanden – som lagene i historien.
Nutid: Er balanceret og opretstående. Den fungerer som det centrale ankerpunkt, der holder de to andre tider i skak.
Fremtid: Er præget af diagonale linjer, der peger opad eller udad. Den virker mere åben og søgende, som et udkast til noget, der endnu ikke er færdigt.
3. Materialets Filosofi
Hvorfor jern? For Robert Jacobsen var jernet det moderne menneskes materiale. Det er stærkt, præcist og holdbart.
Mellemrummet: Jacobsens geni lå i at forstå, at det, der ikke er der, er lige så vigtigt som det, der er der. Ved at lade store huller være i jernkonstruktionerne, lader han rådhusets arkitektur og himlen over Roskilde blive en del af selve kunstværket.
Håndværket: Han insisterede på selv at svejse sine værker (ofte assisteret af dygtige smede). Man kan mærke tyngden og det fysiske arbejde, der ligger bag de enorme jernplader.
4. Symbolik: Tiden i Demokratiets Tjeneste
Placeringen i rådhusgården er dybt symbolsk. Skulpturerne står som “tavse vidner” til det politiske arbejde:
Det politiske ansvar: Man kan ikke skabe Fremtid uden at kende sin Fortid, og alt dette sker i den handling, vi udfører i Nutiden.
Stabilitet og forandring: Jernet signalerer, at de demokratiske værdier er urokkelige (stærke som jern), men de åbne former viser, at samfundet er i konstant forandring og altid skal give plads til nye idéer.
5. Om kunstneren: “Store Robert”
Robert Jacobsen var den eneste danske kunstner, der for alvor brød igennem internationalt i Paris’ kunstverden i 1940’erne og 50’erne med det abstrakte jern. Han var en mand af folket – en autodidakt københavnerdreng, der endte som verdensberømt professor. Hans evne til at kombinere humor, rå kraft og matematisk præcision gør ham til en af de største i dansk kunsthistorie.
En detalje til din næste gåtur
Gå ikke bare forbi dem. Prøv at bevæge dig rundt om de tre figurer. Da de er tredimensionelle, vil du opleve, at linjerne i jernet “flytter sig”. En figur, der så lukket ud fra én vinkel, åbner sig pludselig helt op, når du tager to skridt til siden. Det er Jacobsens måde at vise, at sandheden (eller tiden) ser forskellig ud, alt efter hvor man står.
“Skulptur uden titel” af Jørgen Haugen-Sørensen
Værket “Skulptur uden titel” af den internationalt anerkendte billedhugger Jørgen Haugen-Sørensen er et af de mest stoflige og udfordrende indslag på Roskilde Rådhus. Hvor Robert Jacobsens jernskulpturer ved Rådhusbuen er lette og grafiske, arbejder Haugen-Sørensen her med granittens massive tyngde og organiske former.
Placering: Roskilde Rådhus, Køgevej 80 (den administrative del af rådhuset).
Materiale: Granit.
Type: Nonfigurativ, organisk skulptur.
Ejer: Deponeret af Statens Kunstfond.
2. Beskrivelse af selve skulpturen
Værket er et klassisk eksempel på Haugen-Sørensens evne til at “tæmme” den hårde granit, så den antager former, der føles næsten levende og bløde.
Formsprog: Skulpturen består af en eller flere massive granitblokke, der er bearbejdet til komplekse, bugtede former. Det minder ofte om foldet kød, indvolde eller muskelvæv, der ser ud til at være i bevægelse eller under pres.
Stofligheden: Der er en bevidst kontrast i overfladen. Visse partier er efterladt rå og ru, som da de blev sprængt ud af bjerget, mens andre er slebet og poleret til en silkeblød, taktil finish. Denne vekselvirkning får stenen til at føles alt andet end “død”.
Anti-monumentalitet: Selvom skulpturen er tung og af granit, er den ikke “pæn” i traditionel forstand. Den søger ikke det perfekte, men det menneskelige og det sårbare. Den ligger eller står tungt på jorden, som om den har sin egen naturlige tyngdekraft.
3. Symbolik og Tema: Det levende i det døde
Jørgen Haugen-Sørensen var hele sit liv optaget af det, han kaldte “det menneskelige slagtehus”.
Livets skrøbelighed: Ved at forme den hårde granit som bløde, kødlignende masser, minder han os om kontrasten mellem menneskets bløde krop og de hårde systemer (som f.eks. arkitektur eller bureaukrati), vi lever i.
Tavs dialog: Ved at lade værket være uden titel, overlader kunstneren det til beskueren at “mærke” skulpturen frem for at læse den. På et rådhus, hvor alt normalt er styret af paragraffer og titler, fungerer skulpturen som en påmindelse om det udefinérbare og det rent sanselige.
4. Om kunstneren: Jørgen Haugen-Sørensen
Haugen-Sørensen boede og arbejdede det meste af sit liv i Pietrasanta, Italien, tæt på de berømte marmorbrud.
Han regnes for en af Danmarks største billedhuggere, og han var en mester i at integrere kunst i arkitektur ved ofte at lade sine skulpturer “angribe” eller bryde murene.
Hans værker findes verden over, fra Ankara til København, og han modtog bl.a. Thorvaldsen Medaillen for sit virke.
En detalje til dit besøg
Når du står ved skulpturen på Køgevej, så prøv at lægge mærke til, hvordan granittens naturlige farve skifter alt efter vejret. I regnvejr bliver de polerede flader dybe og mørke, næsten sorte, hvilket forstærker følelsen af noget organisk og levende. Det er her, Haugen-Sørensens “stenmagi” for alvor træder frem.
“Kaze (Blæst)” af Jun-Ichi Inoue
Det er den japansk-danske billedhugger Jun-Ichi Inoue, der står bag værket ved parkeringspladsen på Køgevej. Værket hedder rigtigt nok “Kaze” (ofte stavet eller udtalt “Keze” i lokale oversigter), hvilket på japansk betyder “Vind” eller “Blæst”.
Værket er en mesterlig forening af det tunge, statiske materiale og en følelse af flygtig bevægelse.
Form og bevægelse: Skulpturen er bearbejdet, så den ligner en genstand, der bliver formet eller bøjet af en usynlig kraft – vinden. Den har bløde, svungne linjer, der løber gennem den hårde sten og giver indtryk af energi, der strømmer gennem materialet.
Kontraster i overfladen: Ligesom i mange af Inoues andre værker, bruger han kontrasten mellem den blankpolerede overflade, der reflekterer lyset som en vandflade, og den rå, sprængte granit, der minder os om stenens oprindelse i jorden.
Taktilitet: Skulpturen inviterer til at blive rørt. De glatte kurver føles organiske, næsten som hud eller vand, hvilket er en af Inoues store styrker som billedhugger.
3. Symbolik: Vinden indfanget i sten
Titlen “Kaze” er central for forståelsen af værket:
Det usynlige gjort synligt: Inoue var optaget af at give form til fænomener, vi ikke kan se, men kun mærke. Ved at tvinge granitten ind i vindens former, skaber han et paradoks mellem det evige (stenen) og det foranderlige (vinden).
Placeringen: Ved parkeringspladsen står den som en rolig modpol til den travle trafik og de rette linjer i rådhusets arkitektur. Den minder os om naturens kræfter midt i det menneskeskabte byrum.
4. Om kunstneren: Jun-Ichi Inoue
Jun-Ichi Inoue var en brobygger mellem to kulturer.
Baggrund: Han blev uddannet i Tokyo, men flyttede til Danmark i 1970’erne, hvor han blev en vigtig del af den danske kunstscene.
Filosofi: Hans værker kombinerer ofte en minimalistisk japansk æstetik med den danske tradition for at bearbejde granit. Han havde en unik evne til at få sten til at virke vægtløse og levende.
Når du står ved skulpturen, så prøv at lægge mærke til, hvordan himlen og de omkringliggende biler spejler sig i de polerede partier. Det gør, at skulpturen konstant ændrer udseende alt efter vejret og trafikken – præcis som vinden selv aldrig er den samme to gange.
“Sol” af Gottfred Eickhoff
Værket af Gottfred Eickhoff ved rådhuset på Køgevej er en monumental bronzeskulptur af en stående kvinde, der kigger op mod himlen.
Titel: Værket omtales ofte som “Solen” i daglig tale, men en mere beskrivende titel (og motivet) er “Kvinde der ser mod solen” eller “Stående kvinde”.
Placering: Roskilde Rådhus, Køgevej 80, ved indgangen fra parkeringsarealet.
Opstillet: 1976.
Materiale: Bronze.
2. Beskrivelse af værket
Værket er en stor, fuldfigurs bronzeskulptur af en kvinde i overnaturlig størrelse.
Motivet og stillingen: Kvinden står solidt plantet på jorden, men hele hendes opmærksomhed er rettet opad. Hendes hoved er bøjet langt tilbage, så ansigtet vender direkte mod himlen (og solen). Hendes kropsholdning er åben og modtagelig; armene hænger ned langs siden, men er en smule udadvendte.
Formsprog: Dette er klassisk Eickhoff. Han var ikke interesseret i små, fine detaljer eller “pænhed”. Kvindens krop er forenklet til store, tunge og kraftfulde former. Hendes lemmer er robuste og søjleagtige, hvilket giver skulpturen en enorm tyngde og autoritet.
Overfladen: Bronzens overflade er grov og tekstureret. Man kan tydeligt se sporene efter kunstnerens arbejde med leret eller gipsen, før det blev støbt. Denne “ufærdige” overflade gør figuren levende og fanger lyset på en dramatisk måde.
3. Symbolik: Længsel efter lyset
Når motivet er en kvinde, der ser mod solen, ændres symbolikken markant fra den abstrakte solskive:
Håb og fremtid: Kvindens blik opad symboliserer menneskets stræben, håb og længsel efter lyset (både fysisk og metaforisk). Ved et rådhus kan det tolkes som kommunens og borgernes blik mod fremtiden og bedre tider.
Forbindelsen mellem jord og himmel: Hun står tungt på jorden, men hendes sind er i himlen. Hun bliver bindeleddet mellem det konkrete hverdagsliv (jorden/parkeringspladsen) og de større visioner (himlen/solen).
Modtagelighed: Hendes åbne positur signalerer, at hun tager imod lyset og varmen.
4. Om kunstneren: Gottfred Eickhoff (Korrigeret fokus)
Eickhoff var dybt inspireret af antikkens arkaiske skulpturer og tidlig fransk modernisme. Han søgte tilbage til en oprindelig, næsten primitiv kraft i menneskekroppen. Han mente, at en skulptur skulle have en indre ro og “stå godt” i rummet – hvilket denne kvinde i høj grad gør.
Næste gang du ser hende, så læg mærke til balancen i figuren. Selvom hun læner hovedet så langt tilbage, at det næsten ser ubehageligt ud, står hun fuldstændig stabilt. Det er Eickhoffs mesterskab: at skabe en intens bevægelse (blikket opad) i en krop, der er helt i ro.
“Havet” af Lars Skov Nielsen
Værket “Havet” af Lars Skov Nielsen er et af de mest meditative og taktile indslag ved den administrative del af Roskilde Rådhus (den tidligere Amtsgård) på Køgevej. Hvor mange andre skulpturer i området søger opad, arbejder dette værk i det vandrette plan og inviterer beskueren til at lade blikket flyde over stenens overflade.
Placering: Roskilde Rådhus, Køgevej 80. Placeret for enden af den gamle Amtsgård-bygning.
Opstillet: 1998.
Materiale: Granit.
Type: Horisontal fladeskulptur.
2. Beskrivelse og Optisk Illusion
Værket består af en stor, flad granitsten, som er bearbejdet med en række rytmiske, bølgende linjer.
Illusion af bølgegang: Ved at hugge dybe, men bløde riller ind i den ellers hårde sten, har Lars Skov Nielsen skabt en optisk illusion. Når lyset rammer de polerede eller slebne flader, opstår der et spil mellem lys og skygge, som får granitten til at virke levende – præcis som sollys, der glimter i havets bølger.
Kontrast mellem fast og flydende: Værkets styrke ligger i paradokset: At indfange det mest flygtige og foranderlige (havet) i det mest urokkelige og faste materiale (granit).
Placering: Den horisontale form gør, at skulpturen ikke dominerer arkitekturen, men snarere føles som en naturlig del af terrænet eller en “sø” af sten midt i de rette linjer fra bygningen.
3. Symbolik: Forbindelsen til Fjordbyen
Titlen og motivet taler direkte til Roskildes identitet:
Fjorden som livsnerve: Roskilde er historisk bygget op omkring forbindelsen til vandet. “Havet” fungerer som en kunstnerisk hilsen til Roskilde Fjord og minder de besøgende på rådhuset om byens maritime rødder.
Ro og fordybelse: Modsat de politiske diskussioner og administrative opgaver, der foregår inde i bygningen, tilbyder “Havet” en stund af stilhed. De gentagne bølgemønstre har en næsten hypnotisk, beroligende effekt.
4. Om kunstneren: Lars Skov Nielsen
Lars Skov Nielsen er en erfaren billedhugger, der har specialiseret sig i at arbejde med natursten.
Respekt for materialet: Hans værker tager ofte udgangspunkt i stenens egne præmisser. Han søger at fremhæve granittens iboende skønhed gennem forskellige grader af polering og hugning.
Natur som kilde: Mange af hans værker henter inspiration fra naturens fænomener – vand, vækst og geologi – og han formår at gøre de abstrakte former genkendelige og vedkommende.
Prøv at betragte værket i regnvejr. Når granitten bliver våd, bliver dens farve dybere, og vandet lægger sig i rillerne, hvilket forstærker illusionen om havets overflade. Det er her, titlen og materialet smelter fuldstændig sammen.
“Ugle” af Gudrun Lauesen
Inde i den travle forhal på Roskilde Rådhus (Køgevej 80) finder man et lille øjeblik af ro og koncentration i form af Gudrun Lauesens “Ugle”. Hvor de store skulpturer udenfor ofte kræver afstand for at blive forstået, inviterer denne bronzefigur til nærhed.
Placering: Roskilde Rådhus, Køgevej 80, i forhallen/foyerområdet.
Opstillet: 1978.
Materiale: Bronze.
2. Beskrivelse af værket
Værket er en figurativ dyreskulptur, der fanger uglens helt særlige væsen og fysik.
Formsprog: Skulpturen er kendetegnet ved Gudrun Lauesens varme og indlevende stil. Uglen er ikke bare en anatomisk kopi, men en karakterfuld skildring af fuglen i en hvilende, men årvågen position.
Stoflighed: Overfladen er typisk for Lauesens arbejde; den er levende og bærer præg af den oprindelige modellering i ler eller voks. Man kan ane strukturen i fjerdragten, uden at hver eneste fjer er tegnet op – det er helhedsindtrykket og fuglens volumen, der er i fokus.
Udtryk: Uglen udstråler den blanding af ophøjet ro og skarpt fokus, som har gjort dyret til et symbol på visdom gennem årtusinder.
3. Symbolik: Visdom i forhallen
Placeringen af en ugle i et rådhus’ forhal er næppe tilfældig:
Overblik og indsigt: Uglen er traditionelt set Athenes fugl og symbol på visdom, eftertanke og evnen til at se i mørket (altså gennemskue komplekse situationer). Det er kvaliteter, der passer perfekt til et sted, hvor der træffes vigtige beslutninger.
En venlig velkomst: I modsætning til store, autoritære monumenter er en ugle i menneskelig størrelse (eller lidt mindre) en imødekommende figur, der giver borgerne noget genkendeligt og trygt at hvile øjet på, når de træder ind i den administrative bygning.
4. Om kunstneren: Gudrun Lauesen
Gudrun Lauesen var en af Danmarks mest betydningsfulde kvindelige billedhuggere, især kendt for sine dyreskildringer.
Dyr med sjæl: Hun havde en unik evne til at se det enkelte dyrs karakter. Hendes dyr er aldrig “nuttede” eller sentimentale; de er stolte, selvstændige væsener.
En del af Roskildes kunst: Lauesen er flot repræsenteret i Roskilde-området. Udover uglen har hun også skabt værker som “Grisegruppe” og “Føllet”, der vidner om hendes brede forståelse for naturens former.
Prøv at lægge mærke til uglens øjne og hovedets drejning. Selvom det er en statisk bronzefigur, har Lauesen formået at give den et blik, der ser ud til at følge med i, hvem der kommer og går i forhallen. Den fungerer næsten som en lille, tålmodig portner for rådhuset.
“Ligne d´Azur” af Kirsten Lockenwitz
Værket “Ligne d´Azur” (oversat: Den azurblå linje) af Kirsten Lockenwitz er et af de mest markante eksempler på minimalistisk lyskunst i Roskilde. Det er skabt specifikt til arkitekturen i den bygning, der oprindeligt var Amtsgården, men som i dag er en del af Roskilde Rådhus på Køgevej.
Placering: Roskilde Rådhus, Køgevej 80. Værket er monteret i Auditoriet (den tidligere Amtsrådssal).
Opstillet/Udført: 1984.
Materiale: Blå neonrør.
Ejer: Statens Kunstfond (deponeret hos Roskilde Kommune).
2. Beskrivelse af værket
Værket er en lysinstallation, der fungerer som en integreret del af rummets arkitektur.
Det visuelle udtryk: Det består af en lang, ubrudt linje af azurblåt neonlys, der følger rummets øverste kant eller loftskonstruktion. Det fungerer som en form for “lysende arkitektonisk tegning”.
Minimalisme: Lockenwitz er kendt for sin stringente og konkrete stil. Der er ingen overflødige detaljer; det er det rene, blå lys og linjens præcision, der er i fokus.
Rumlig effekt: Neonlyset ændrer rummets karakter markant. Den blå farve kaster et køligt, men vibrerende lys på væggene, hvilket får rummet til at føles mere luftigt og “grænseløst”, næsten som om loftet åbner sig mod himlen.
3. Symbolik: Den uendelige linje
Titlen “Ligne d´Azur” henviser direkte til den klare, blå farve (Azur), som ofte forbindes med himlen eller det uendelige hav:
Himlen indendørs: Ved at placere en azurblå linje i et beslutningsrum (en rådssal), bringer Lockenwitz et element af noget universelt og frit ind i de formelle rammer.
Konkret kunst: Lockenwitz arbejder inden for den tradition, man kalder “konkret kunst”, hvor kunstværket ikke skal forestille noget andet (f.eks. en person eller en genstand), men blot være sig selv – i dette tilfælde lys, farve og form.
4. Om kunstneren: Kirsten Lockenwitz
Kirsten Lockenwitz er en pioner inden for dansk minimalistisk skulptur og lyskunst.
Lys som materiale: Hun var en af de første herhjemme til at bruge neonrør som et seriøst kunstnerisk medie frem for blot kommercielle skilte.
Samspil med arkitektur: Hendes værker er ofte skabt til specifikke bygninger, hvor hun bruger lyset til at fremhæve eller udfordre arkitektens linjer.
Anerkendelse: Hun har modtaget adskillige priser, herunder Eckersberg Medaillen i 1984 – netop det år, hvor “Ligne d´Azur” blev skabt.
Da Auditoriet ofte bruges til møder, konferencer og byrådsarbejde, opleves værket bedst, når det er tændt i et ellers mørkt eller dæmpet lokale. Her bliver den azurblå linje rummets dominerende nerve, der skærer igennem mørket og giver salen en næsten sakral eller futuristisk atmosfære.
“Den sidste maler” af Kehnet Nielsen
Værket “Den sidste maler” af Kehnet Nielsen er et af de mest markante malerier i den store kunstsamling på Roskilde Rådhus (Køgevej 80). Det hænger i kantinen, hvor det med sin dybe, stoflige karakter og eksistentielle titel danner en stærk kontrast til de daglige pauser og snakken over frokosten.
Placering: Roskilde Rådhus, Køgevej 80, i personalekantinen.
Udført: Omkring 1989-1990.
Materiale: Olie på lærred.
Ejer: Statens Kunstfond (deponeret hos Roskilde Kommune/tidligere Roskilde Amt).
2. Beskrivelse af værket
Maleriet er typisk for Kehnet Nielsens stil fra denne periode, hvor han arbejdede i et krydsfelt mellem det abstrakte og det antydningsvist figurative.
Farve og overflade: Værket domineres af mørke, jordbundne farver – dybe brune nuancer, sort, okker og gråtoner. Overfladen er meget stoflig; man kan se, hvordan malingen er lagt på i mange lag, kradset i og bearbejdet, så lærredet nærmest får en reliefagtig karakter.
Motivet: Titlen “Den sidste maler” antyder en figur eller en rolle, men selve motivet er ikke entydigt. Man kan ane omridset af en figur eller et objekt midt i det tætte net af penselstrøg, men det er op til beskueren at “finde” maleren i mørket.
Tekst: Kehnet Nielsen bruger ofte ord eller fragmenter af tekst i sine billeder. Titlen kan nogle gange findes skrevet direkte ind i malingen, næsten som en indskrift på en gammel mur.
3. Symbolik: Maleriets overlevelse
Titlen er både melankolsk og kampklar:
Eksistentiel refleksion: I slutningen af 1980’erne og starten af 90’erne var der en stor debat om, hvorvidt maleriet som kunstform var “dødt” i forhold til de nye medier (video, installationer). “Den sidste maler” kan ses som Kehnet Nielsens personlige svar: Et forsvar for maleriets evne til at rumme tid, dybde og menneskelig erfaring.
En ensom figur: Titlen leder tankerne hen på en sidste overlevende i en øde verden – en figur, der holder fast i sit håndværk og sin vision trods tidens skiften.
4. Om kunstneren: Kehnet Nielsen
Kehnet Nielsen regnes for en af de vigtigste skikkelser i den generation af danske kunstnere, der brød igennem i 1980’erne under betegnelsen “De Unge Vilde”.
Intellektuel dybde: Selvom han startede i det vilde og ekspressive, udviklede hans stil sig hurtigt til at blive mere reflekterende og poetisk. Hans værker er ofte inspireret af litteratur, filosofi og kunsthistorie.
Anerkendelse: Han har modtaget adskillige priser, herunder Eckersberg Medaillen i 1996 og Thorvaldsen Medaillen i 2007.
Når man ser maleriet i kantinen, er det værd at lægge mærke til, hvordan det “støjer” på en rolig måde. I et rum præget af moderne funktionalisme fungerer maleriet som et vindue ind til en anden tid og en anden form for eftertænksomhed. Det er et værk, der kræver, at man giver sig tid til at lade øjnene vænne sig til de mørke nuancer, før motivet langsomt træder frem.
“Brønd med skulpturgrupper” af Peter Hentze
Værket “Brønd med skulpturgrupper” af billedhuggeren og grafikeren Peter Hentze er et centralt og levende element i arkitekturen ved det administrative rådhus (den tidligere Amtsgård) på Køgevej. Hvor mange af de andre værker i området er statiske, bringer dette værk bevægelse og lyd ind i uderummet gennem kombinationen af sten og vand.
Placering: Roskilde Rådhus, Køgevej 80. Placeret i gårdhaven/indgangspartiet.
Opstillet: 1976.
Materiale: Granit.
Ejer: Roskilde Kommune (tidligere Roskilde Amt).
2. Beskrivelse af værket
Værket er ikke bare en skulptur, men et helt fontæneanlæg, der integrerer vand som et aktivt kunstnerisk materiale.
Opbygning: Brønden består af et lavt bassin opbygget af massive granitblokke. Rundt omkring og i selve bassinet er der placeret forskellige skulpturgrupper.
Formsprog: Figurerne er karakteristiske for Peter Hentzes stil; de er organiske, legende og lettere stiliserede. De forestiller ofte menneskelignende skikkelser eller fabelvæsener, der optræder i grupper. Figurerne virker næsten som om, de er ved at vokse ud af granitten eller er blevet poleret glatte af vandet gennem årtusinder.
Vandets funktion: Vandet løber over stenenes overflade, hvilket ændrer granittens farve fra lysegrå til næsten sort. Lyden af det rindende vand skaber en auditiv “mur”, der lukker støjen fra parkeringspladsen og vejen ude.
3. Symbolik: Livet ved kilden
Peter Hentze var ofte optaget af mytologiske og mellemmenneskelige temaer:
Mødestedet: Brønden har gennem historien altid været byens eller landsbyens naturlige samlingspunkt. Ved at placere en moderne brønd ved rådhuset, trækker Hentze tråde tilbage til en tid, hvor det var her, man mødtes og udvekslede nyheder.
Fællesskab: Skulpturgrupperne understreger det menneskelige samvær. De står ikke alene, men er i dialog med hinanden, hvilket afspejler rådhusets funktion som et sted for borgere og samarbejde.
4. Om kunstneren: Peter Hentze
Peter Hentze var en alsidig kunstner, der mestrede både det monumentale i sten og det detaljerede i grafik og maleri.
Det fabulerende: Han var kendt for sin fantasi og sin evne til at bringe et strejf af eventyr ind i det offentlige rum. Hans figurer har ofte en humoristisk eller forundret karakter.
Lokalt aftryk: Hentze har sat sit præg på mange danske byer, men værket i Roskilde står som et af hans mest vellykkede eksempler på, hvordan kunst kan blødgøre stram, moderne arkitektur.
Prøv at sætte dig i nærheden af brønden en dag, hvor solen skinner. Læg mærke til, hvordan vandfilmen på de polerede granitskulpturer fungerer som et spejl, der kaster lysreflekser op på bygningens facader. Det er her, man forstår, hvorfor Hentze valgte netop granit til et vandkunstværk – materialet bliver næsten ædelstensagtigt, når det er vådt.
Gavlmaleri af Mogens Suhr Andersen
Det (næsten) forsvundne gavlmaleri. Beskrivelse af Mogens Suhr Andersens gavlmaleri ved Boligselskabet Sjælland.
“Matador-husene”: I bunden af maleriet ses en række lave, traditionelle byhuse. De repræsenterer den gamle bykerne og de boligforhold, man havde før de store boligforeninger tog over.
Højhusene: Bag de små huse tårner de moderne etageejendomme og højhuse sig op. Det er en direkte visualisering af den moderne byudvikling og overgangen fra de små, ofte trange boliger til de store, lyse boligblokke, som Boligselskabet Sjælland har været med til at bygge.
Symbolikken: Værket handler om boligens udvikling. Det er en fortælling om at give folk “lys og luft” ved at flytte fra de små huse til de moderne højhuse.
2. Placering og tilstand i dag
Lokation: Maleriet findes på gavlen af Køgevej 10, lige ved den store rundkørsel ved stationen/Stationscentret. Det er en af byens mest trafikerede indgange.
Det “forsvundne” værk: I dag er maleriet i sommerhalvåret næsten fuldstændig dækket af et stort træ, der står tæt op ad gavlen. Det betyder, at mange overser værket, eller kun ser fragmenter af de moderne højhuse gennem grenene. Det giver næsten maleriet en karakter af en “skjult skat”.
3. Om kunstneren: Mogens Suhr Andersen
Mogens Suhr (1930–2017) var netop optaget af det nære og det levede liv i Roskilde:
Han var ikke interesseret i de store monumenter, men i byens tekstur. At han valgte at male kontrasten mellem de små huse og højhusene, fortæller meget om hans interesse for, hvordan almindelige mennesker bor og lever.
Når du står ved rundkørslen, kan man (hvis man kigger gennem træets grene) se den skarpe, grafiske opdeling af fladerne, som er typisk for Mogens Suhr. Det er ikke et romantisk billede, men et næsten dokumentarisk blik på byens forvandling, udført i klare, kølige farver, der passer til 80’ernes æstetik.
“Kvindeskulpturer” af Lone Høyer Hansen
Værket “Kvindeskulpturer” af Lone Høyer Hansen er en af de mere diskrete, men kunstnerisk betydningsfulde perler i Roskilde. Placeret i gården ved Køgevej 46B, fungerer de som en moderne og eftertænksom kontrast til de omkringliggende bygningers stramme arkitektur.
Titel: “Kvindeskulpturer” (ofte omtalt som en gruppe).
Placering: Køgevej 46B, i kompleksets indre gård, 4000 Roskilde.
Opstillet: 1996.
Materiale: Bronze.
2. Beskrivelse af selve værket
Værket består af flere figurer, der er placeret i forhold til hinanden i gårdrummet.
Formsprog: Lone Høyer Hansen arbejdede i denne periode med en stil, der ligger mellem det genkendelige og det abstrakte. Figurerne er ikke klassiske, realistiske statuer, men snarere stiliserede kvindekroppe. De er præget af forenkling, hvor kroppens volumen og de grundlæggende former er i fokus frem for detaljer som ansigtstræk.
Stoflighed: Bronzen er bearbejdet med en meget taktil og levende overflade. Man kan ane sporene af de hænder, der har formet leret eller voksmodellen før støbningen. Overfladen er ikke glatpoleret, men har en råhed, der giver figurerne en organisk og næsten sårbar karakter.
Interaktion med rummet: Skulpturerne står ikke på høje sokler, der hæver dem over beskueren. I stedet er de placeret, så de indgår i en direkte dialog med de mennesker, der færdes i gården. De fungerer som “stille beboere” i komplekset.
3. Symbolik: Kroppen som rum
Lone Høyer Hansen var hele sit liv optaget af forholdet mellem krop og rum:
Det indre vs. det ydre: Skulpturerne handler mindre om “hvem” kvinderne er, og mere om hvordan kroppen optager plads i verden. Deres lukkede eller indadvendte positurer kan tolkes som en refleksion over identitet og det indre liv midt i en travl hverdag.
Fællesskab og ensomhed: Selvom de optræder som en gruppe, står hver figur ofte for sig selv. Det skaber en spænding mellem det kollektive (kvinderne som gruppe) og det individuelle (den enkelte krop).
4. Om kunstneren: Lone Høyer Hansen
Lone Høyer Hansen var en af de mest respekterede danske billedhuggere i sin generation.
Akademiet: Hun var professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi (Billedhuggerskolen) fra 1994 til 2003 og har haft enorm indflydelse på moderne dansk skulptur.
Fornyelse: Hun var kendt for at eksperimentere med materialer (som gips, plast og bronze) og for at udfordre den traditionelle opfattelse af, hvad en skulptur skal forestille. Hendes værker i Roskilde er et flot eksempel på hendes evne til at bringe en moderne, kvindelig sensibilitet ind i bronze-traditionen.
Når du træder ind i gården ved 46B, så prøv at lægge mærke til balancen i figurerne. På trods af bronzens tyngde besidder de en form for lethed eller “nærvær”, der gør, at de ikke føles som tunge monumenter, men som sanselige elementer, der blødgør gårdens fliser og mure.
Relief af Einar Utzon-Frank
Ved Sjællands Universitetshospital i Roskilde (det gamle amtsmands- og kredssygehus) finder vi et fornemt eksempel på dansk klassicisme i form af et relief udført af den store mester Einar Utzon-Frank.
Dette værk er ikke bare pynt; det er en integreret del af hospitalets arkitektoniske sjæl fra en tid, hvor man mente, at smukke omgivelser var en vigtig del af helbredelsen.
Ofte blot betegnet som “Relief” eller “Barmhjertighed”
Placering
Facaden på den ældre del af sygehuset (den tidligere kirurgiske bygning), Køgevej 7-13
Materiale
Sandsten eller kalksten
Stilart
Nyklassicisme
2. Beskrivelse af værket
Reliefet er skabt i Utzon-Franks karakteristiske, stramme og harmoniske stil.
Motivet: Det forestiller allegoriske figurer, der symboliserer omsorg og helbredelse. Typisk for Utzon-Frank er figurerne fremstillet med en tidløs, græsk-inspireret ro. Man ser menneskelige skikkelser i harmoniske positurer, der rækker ud mod hinanden eller yder hjælp.
Formsproget: Linjerne er rene og overfladen er præcis. Der er ingen vilde bevægelser eller kaotiske detaljer; alt ånder fred og balance. Det er den “pæne” og værdige kunst, som skulle give patienterne tryghed.
Arkitektonisk samspil: Reliefet er ikke sat på som et eftertanke-klistermærke, men er indfældet i murværket, så det spiller sammen med bygningens rytme og de flade murstensflader.
3. Symbolik: Værdighed i sygdommen
I 1930’erne og 40’erne, hvor Utzon-Frank var på sit højeste, var tanken bag sygehuskunst klar:
Ro til sindet: Den klassiske orden i reliefet skulle modvirke den frygt og det kaos, som sygdom medfører.
Barmhjertighed: Motivet minder både personale og besøgende om den humanistiske kerne i hospitalsvæsenet – at det handler om ét menneske, der hjælper et andet.
4. Om kunstneren: Einar Utzon-Frank
Hvis du synes, stilen virker bekendt, er det fordi Utzon-Frank har præget hele Danmark:
Akademi-professoren: Han var professor ved Kunstakademiet i 37 år og har uddannet næsten alle betydningsfulde danske billedhuggere i midten af det 20. århundrede.
Kendte værker: Han er manden bag rytterstatuen af Christian 10. på Sankt Annæ Plads og genopbygningen af “Stjernetegnsfigurerne” på det Astronomiske Tårn i København.
Arven: Han stod for en teknisk perfektionisme, hvor håndværket skulle være fejlfrit. Det ser man tydeligt i reliefets skarpe kanter og bløde overgange.
Læg mærke til, hvordan reliefet ændrer karakter, når solen vandrer hen over facaden. Da det er et lavrelief, er det skyggerne, der skaber tegningen. I fladt middagslys kan det virke næsten usynligt, men i morgen- eller eftermiddagssol træder figurerne frem med en utrolig plasticitet og dybde.
“Føl” af Gudrun Lauesen
Ved indgangen til Roskilde Hospital (Sjællands Universitetshospital) på Køgevej finder man et af byens mest elskede og charmerende værker: “Føl” af billedhuggeren Gudrun Lauesen.
Dette værk er et skoleeksempel på, hvordan kunst kan skabe en varm og menneskelig velkomst til et sted, der ellers ofte forbindes med alvor og sygdom.
Placering: Ved hovedindgangen til Sjællands Universitetshospital, Køgevej 7-13, 4000 Roskilde.
Opstillet: 1990.
Materiale: Bronze.
2. Beskrivelse af værket
Værket forestiller et ungt føl, der står på sine lange, lidt usikre ben.
Formsprog: Skulpturen er udført i en livagtig og hjertevarm stil. Gudrun Lauesen har fanget føllets særlige anatomi – de store led, den korte krop og det nysgerrige hoved. Det er ikke en heroisk hestestatue, men en sårbar og levende skildring af et ungt dyr.
Stoflighed: Bronzen har en grov, modelleret overflade. Man kan se, hvordan Lauesen har arbejdet med materialet; overfladen er ikke glat, men fuld af liv og tekstur, hvilket giver figuren en organisk varme.
Skala: Føllet er udført i naturlig størrelse for et ungt dyr, hvilket gør det meget nærværende og tilgængeligt for både børn og voksne.
3. Symbolik: Livskraft og sårbarhed
Placeringen ved et hospital er meget bevidst valgt:
Nyt liv: Et føl symboliserer begyndelsen, uskylden og den rene livskraft. Det er et positivt symbol, der minder patienter og pårørende om livets fortsættelse og naturens gang.
Identifikation: Føllets lidt usikre benstilling kan spejle den sårbarhed, man ofte føler som patient. Men ligesom føllet hurtigt lærer at gå stabilt, bærer skulpturen også på et budskab om håb og genvunden styrke.
Taktil trøst: Det er en skulptur, man får lyst til at lægge en hånd på. Mange børn (og voksne) klapper føllet på vej ind, og gennem årene er bronzen visse steder blevet helt blankpoleret af de mange hænder.
4. Om kunstneren: Gudrun Lauesen
Gudrun Lauesen var en mester i at portrættere dyr.
Dyrenes væsen: Hun brugte utallige timer på at studere dyr på marker og i stalde for at forstå deres bevægelser og karakter. Hun ville ikke bare lave en figur, der lignede et dyr, men fange selve “sjælen” i det.
En del af bybilledet: Som vi har set tidligere (med “Uglen” og hendes øvrige værker), har Lauesen en særlig evne til at skabe kunst, der føles som en naturlig del af hverdagen. Hendes værker taler til følelserne snarere end til intellektet.
Næste gang du går forbi, så læg mærke til føllets mule og ryg. På grund af de tusindvis af børn, der har klappet og siddet på føllet gennem de sidste 30 år, skinner bronzen her lysere og gyldnere end på resten af kroppen. Det er det smukkeste bevis på, at værket fungerer præcis efter hensigten: Som et samlingspunkt for menneskelig kontakt og varme.
“Familiegruppe” af Thorvald Hagedorn-Olsen på Roskilde Sygehus
På Roskilde Sygehus (Sjællands Universitetshospital) finder man acrylmaleriet “Familiegruppe”, som er et af de sene hovedværker af den anerkendte kunstner Thorvald Hagedorn-Olsen. Værket blev opsat i 1990 og er et fremragende eksempel på, hvordan monumentalkunst kan bringe menneskelig varme og eksistens ind i sygehusets rum.
Proviniens: Værket var oprindeligt en gave fra Roskilde Amtssygehus i Køge og tilhører i dag samlingen på Roskilde Sygehus.
2. Kunstnerisk udtryk og stil
Thorvald Hagedorn-Olsen var kendt for sin evne til at forene det hverdagsagtige med det monumentale. Selv i sine sene år, hvor han arbejdede med akryl, bar hans værker præg af hans klassiske skoling.
Det skulpturelle menneske: Inspireret af sin lærer Ejnar Nielsen fokuserede Hagedorn-Olsen på det monumentale i figurfremstillinger. Figurerne i “Familiegruppe” fremstår med en rolig tyngde og stram komposition.
Farveholdning: Typisk for hans stil er brugen af dæmpede og harmoniske jordfarver, ofte med karakterskabende blå eller sorte konturer, der rammer figurerne ind.
Tema: Værket skildrer de grundlæggende menneskelige relationer. I en hospitalskontekst fungerer “Familiegruppe” som et symbol på sammenhold, omsorg og tilværelsens basale fundament.
3. Om kunstneren: Thorvald Hagedorn-Olsen
Hagedorn-Olsen var en af det 20. århundredes mest markante skikkelser inden for dansk dekorativ kunst.
Uddannelse: Han blev uddannet på Kunstakademiet i København og studerede desuden i Paris under Othon Friesz.
Hovedværker: Hans nok mest berømte opgave var udsmykningen af Aarhus Rådhushal med det enorme værk “Menneskesamfundet” (1940-47).
Lokal forankring: Han boede og arbejdede i mange år ved Roskilde Fjord, hvilket ses i hans mange landskabsmalerier fra området. Hans evne til at indfange det særlige lys over fjorden og kombinere det med figurbilleder gjorde ham til en elsket kunstner i Roskilde.
Placeringen af “Familiegruppe” er ikke tilfældig. Hagedorn-Olsens kunst handler ofte om “tilværelsens grundlæggende spørgsmål”. På et sygehus, hvor livets skrøbelighed er nærværende, tilbyder værket en følelse af stabilitet og ro gennem sine stramme linjer og menneskelige motiver.
“Ørn” af Mogens Bøggild
Værket “Ørn” (eller “Flyvende Ørn”) af den legendariske billedhugger Mogens Bøggild er en af de mest kraftfulde og dynamiske skulpturer ved Sjællands Universitetshospital i Roskilde. Mens Gudrun Lauesens “Føl” repræsenterer sårbarheden, bringer Bøggilds ørn en følelse af styrke, overblik og naturkraft til hospitalsområdet.
Titel: “Ørn” (nogle gange omtalt som “Flyvende Ørn”).
Placering: Roskilde Hospital, Køgevej 7-13. Typisk placeret på et grønt areal eller ved en af hovedstierne nær indgangsområdet.
Opstillet: 1979.
Materiale: Bronze.
2. Beskrivelse af værket
Mogens Bøggild var kendt for at fange dyr i det mest intense øjeblik af en bevægelse, og “Ørn” er ingen undtagelse.
Motivet: Skulpturen forestiller en stor ørn med vidt udspændte vinger. Den er fanget i et splitsekund, hvor den enten er ved at lette eller lande – en position præget af voldsom energi og koncentration.
Formsprog: Bøggilds stil er naturalistisk, men aldrig “pæn” eller glat. Han arbejdede med en utrolig detaljerigdom i fuglens anatomi. Man kan næsten mærke spændingen i vingerne og styrken i de store kløer.
Overfladen: Ligesom hans andre berømte dyreskulpturer har bronzen en meget levende og “knubbet” overflade. Han modellerede ofte sine figurer op i små klatter af ler, hvilket giver fuglen en fantastisk tekstur, hvor man fornemmer fjerdragten uden at den er tegnet stivt op.
3. Symbolik: Overskud og frihed
Valget af en ørn til et sygehus bærer på flere lag af betydning:
Styrke og genopretning: Ørnen er kongen af skyerne. Den symboliserer kraft, skarpsindighed og evnen til at hæve sig over jordens besværligheder. For en patient kan den fungere som et billede på at få styrken tilbage og “få vinger” igen efter sygdom.
Beskyttelse: I mange kulturer ses ørnen som et beskyttende væsen, der våger over sit territorium med sit skarpe blik.
Det store overblik: Placeringen minder os om vigtigheden af at bevare overblikket – både for de læger, der skal diagnosticere, og for de pårørende, der står i en svær situation.
4. Om kunstneren: Mogens Bøggild
Mogens Bøggild regnes for en af Danmarks største dyre-billedhuggere nogensinde.
Anatomisk mester: Han var kendt for at bruge måneder, ja år, på at studere dyrs bevægelser i Zoologisk Have eller på landbrug. Han ville forstå de underliggende muskler og sener, før han formede dem.
Hovedværker: Han står bag nogle af landets mest kendte skulpturer, herunder “Grisebrønden” i Aarhus og “Bjørnebrønden” i Nykøbing Falster.
Underviseren: Han var professor ved Kunstakademiet i mange år (1955-1971), hvor han lærte generationer af kunstnere at se på naturen med nye øjne.
Når du ser på skulpturen, så prøv at gå helt tæt på og kig på ørnens kløer og hoved. Bøggild har formået at give fuglen et udtryk af intens vilje. Selvom det er tung bronze, ser det ud som om, den når som helst kan baske med vingerne og forsvinde op over sygehusets tage.
“Roskildekrukkerne” af Peter Brandes
Roskildekrukkerne er ikke bare et kunstværk; de er blevet et uomgængeligt vartegn for byen. Hvis du ankommer til Roskilde med tog, er de tre gigantiske krukker på Hestetorvet noget af det første, der møder dit blik. De står dér som tavse, monumentale vagtposter, der byder velkommen til den historiske domkirkeby.
Krukkerne blev skabt som en gave fra lokale fonde og erhvervslivet i anledning af Roskildes 1000-års jubilæum i 1998.
Produktionen: De blev fremstillet på Tommerup Keramik på Fyn, som er et af de få steder i verden, der kan håndtere keramik i denne skala.
Brændingen: Det krævede specialbyggede ovne at brænde de massive lermasser, og processen var teknisk ekstremt risikabel, da leret let kan sprække under de enorme temperaturudsving.
3. De tre krukker: Form og farve
Selvom de ligner hinanden ved første øjekast, er de tre krukker vidt forskellige i deres udtryk og glasur:
Den gyldne/okkerfarvede: Har varme, jordbundne toner, der minder om arkaisk keramik.
Den dybblå: En intens, azurblå glasur, der næsten virker lysende i solskin.
Den “skadede” krukke: Et af Peter Brandes’ varemærker. En af krukkerne har en markant revne eller er “brudt”. Dette er ikke en fejl, men et bevidst kunstnerisk valg.
4. Symbolik: Livets beholdere
Peter Brandes er dybt inspireret af den græske antikke kultur og kristen mystik.
Beholderen: Krukken er et af menneskehedens ældste symboler. Den gemmer på korn, vin, vand – eller aske. Den symboliserer kroppen, der rummer sjælen, eller historien, der rummer vores minder.
Forgængelighed: Den revnede krukke minder os om livets skrøbelighed. Intet er perfekt, og historien (ligesom Roskildes 1000 år) er fuld af brud og ar.
Digtet: På krukkerne er der indgraveret et digt af kunstnerens hustru, Maja Lisa Engelhardt, som knytter værket sammen med tiden og jorden.
Prøv at stille dig helt tæt på krukkerne og kig op langs de 5 meter høje sider. Du vil opdage, at overfladen er ekstremt levende med løbende glasur og spor efter de hænder, der har formet dem. De er ikke blot industrielle objekter, men kæmpe håndværksstykker, der føles næsten organiske.
“Hestebrønden” af Karl Hansen Glem
Hestebrønden er en markant granitskulptur og et springvand, der står som et historisk ankerpunkt på Hestetorvet i Roskilde, tæt ved Algade 52. Værket er skabt af den lokale stenhugger og billedhugger Karl Hansen Glem og blev opstillet i 1945.
Opstillet: 1945 (selve værket blev påbegyndt eller udført omkring 1934-35).
Materiale: Granit.
Type: Vandskulptur/springvand.
2. Beskrivelse af værket
Hver af de fire sider på brønden fortæller en del af historien om hestens liv og dens betydning for mennesket gennem tiden. Reliefferne er hugget i en robust, let arkaisk stil, der passer til granitmaterialet:
Føllet: Den første side viser det unge føl, der tager sine første skridt – symbolet på livets begyndelse.
Arbejdshesten: Her ses hesten som menneskets uundværlige hjælper i landbruget, typisk foran en plov. Dette relaterer direkte til Roskildes historie som centrum for oplandets handel.
Ridehesten: Denne side viser hesten i brug som transportmiddel og ridedyr, hvilket understreger dens elegance og styrke.
Den gamle hest: Den sidste side skildrer hesten i livets efterår, hvilket runder fortællingen om hestens cyklus af.
3. Historisk betydning: Et minde om handel
Placeringen på Hestetorvet er yderst bevidst:
Handelspladsen: Hestetorvet har rødder tilbage til middelalderen og var i århundreder byens centrale markedsplads for heste, køer og svin. Navnet “Hestetorvet” blev officielt i 1800-tallet, men funktionen som markedsplads er meget ældre.
Kommunens gave: Roskilde Kommune forærede skulpturen til torvet i 1945 som et minde om denne vigtige del af byens historie. Den står i dag som en bro mellem den moderne by og den gamle markedsplads.
4. Om kunstneren: Karl Hansen Glem
Karl Glem var en markant lokal skikkelse i Roskildes kunstliv:
Lokalforankring: Han lærte stenhuggerhåndværket i sin fars værksted i Roskilde og førte traditionen videre. Han var især kendt for sine portrætter og gravmonumenter, som præger mange af byens kirkegårde.
Stil: Glem var en varm beundrer af billedhuggeren Kai Nielsen, hvilket kan ses i hans evne til at give stenen en blød og menneskelig (eller animalsk) karakter trods materialets hårdhed.
Hestebrønden danner i dag en interessant kontrast til de moderne Roskildekrukker af Peter Brandes, som også står på Hestetorvet. Hvor krukkerne repræsenterer den moderne, monumentale keramik, holder Hestebrønden fast i det jordbundne håndværk og byens konkrete historie som handelsby.
“Jakobsstigen” i Jakobskirken
I den moderne Jakobskirke i det sydlige Roskilde finder man et af de mest stemningsfulde eksempler på moderne kirkekunst: det store keramikrelief “Jakobsstigen”.
Værket er skabt af den anerkendte keramiker Gerd Hiort Petersen (tidligere Røssing). Det er et værk, der på én gang føles både tungt af jordens materiale og let som en himmelstræbende vision.
Placering: Jakobskirken, Astersvej 11, 4000 Roskilde (i kirkerummet).
Materiale: Stentøj med forskellige glasurer.
Indviet: Sammen med resten af kirkens indretning (kirken er fra 1974, men udsmykningen er løbende kommet til).
2. Beskrivelse af relieffet
Relieffet er ikke blot et billede på væggen, men en fysisk struktur, der arbejder med rummets lys og skygge.
Opbygning: Værket består af en række keramiske elementer, der er monteret vertikalt. Det leder tankerne hen på en stige eller en trappe, der bevæger sig fra kirkegulvets jordiske plan og op mod loftet.
Stoflighed: Gerd Hiort Petersen er berømt for sin evne til at bearbejde leret, så det bevarer en rå, naturlig karakter. Overfladen er ujævn, taktil og fyldt med mønstre, der kan minde om bark, klipper eller forstenet natur.
Farverne: Glasurerne skifter typisk i nuancer af okker, brun, grå og blålige toner. Det giver relieffet en organisk varme, som står i smuk kontrast til kirkens ellers stramme, moderne arkitektur og de hvide flader.
3. Symbolik: Broen mellem jord og himmel
Motivet tager udgangspunkt i den bibelske fortælling fra Genesis, hvor Jakob i en drøm ser en stige, der når helt op til himlen, med engle der stiger op og ned.
Forbindelsen: I Jakobskirken fungerer relieffet som et visuelt bindeled. Det symboliserer menneskets bøn, der stiger op, og Guds nåde, der stiger ned.
Navnesammenfald: Da kirken hedder Jakobskirken, er valget af Jakobsstigen som centralt motiv naturligvis yderst velvalgt – det er kirkens “signatur-fortælling” gjort fysisk.
Lyset: Fordi det er et relief, ændrer værket karakter i løbet af dagen. Når lyset fra kirkens vinduer falder skråt ind over keramikken, fremhæves de forskellige lag i “stigen”, hvilket giver en følelse af bevægelse.
4. Om kunstneren: Gerd Hiort Petersen
Gerd Hiort Petersen regnes for en af de absolutte sværvægtere inden for dansk keramik.
Bornholmsk inspiration: Hun har i mange år været tilknyttet Bornholm (både Hjorths Fabrik og eget værksted), og hendes værker bærer ofte præg af den vilde, bornholmske natur.
Kirkekunstner: Hun har udsmykket adskillige kirker i Danmark, ofte i samarbejde med sin mand, Hans Munck Andersen. Hendes evne til at integrere leret i kirkens teologiske rum er unik.
Når du står i Jakobskirken, så læg mærke til, hvordan relieffet ikke føles “færdigt” eller lukket. Det har en åbenhed i sin form, der inviterer dig til selv at lade tankerne vandre opad. Det er ikke en bogstavelig stige med trin, men en kunstnerisk fortolkning af håb og kontakt.
Aka Høeghs malefriser i Jakobskirken
“Malefriserne” (eller malerierne på de store frise-felter) i Jakobskirken er et af de mest farvestrålende og unikke eksempler på moderne kirkekunst i Danmark. De er skabt af den fremtrædende grønlandske kunstner Aka Høegh og bringer en helt særlig nordatlantisk sjæl og lyskraft ind i det rødbrune murstensrum i Roskilde Syd.
Aka Høeghs malefriser i Jakobskirken
1. Grundlæggende Informationer
Kunstner:Aka Høegh (f. 1947 i Qullissat, Grønland).
Titel: Malefriserne (ofte omtalt som den samlede udsmykning af kirkerummet).
Materiale: Akryl på træpaneler/plader, indfældet i de murede frisefelter.
2. Beskrivelse af værket
Udsmykningen består af 12 store felter, der løber som en frise øverst langs kirkerummets vægge.
Farveeksplosion: Værket bryder fuldstændig med de traditionelle, dæmpede kirkefarver. Aka Høegh har brugt en utrolig kraftfuld palet med flammende røde, dybe blå, solgule og lysende hvide farver. Det giver en følelse af, at kirkerummet altid er badet i lys, uanset vejret udenfor.
Motiverne: Malerierne er ikke stive illustrationer af bibelhistorien, men snarere organiske og ekspressive landskaber. Man ser elementer fra både den grønlandske natur (fjelde, isbjerge, det barske hav) og universelle kristne symboler. Figurer, ansigter og hænder toner ofte frem i malerierne, som om de er ved at blive skabt ud af selve naturen.
Forløbet: Frisen fungerer som en sammenhængende fortælling, der bevæger sig gennem skabelse, mørke, lys og opstandelse, alt imens den følger rummets arkitektur.
3. Symbolik: Mødet mellem to verdener
Aka Høeghs kunst i Jakobskirken er en brobygning mellem forskellige kulturer og natursyn:
Det grønlandske og det kristne: Ved at bringe de mægtige naturkræfter fra Grønland ind i kirken, peger hun på Gud som skaberen af alt det vilde og utæmmede. Hun forener Inuit-kulturens respekt for naturen med det kristne budskab.
Lys i mørket: I Grønland er lyset ekstremt (midnatssol og polarnat). Dette afspejles i friserne, hvor kampen mellem lys og mørke er central. Det er en stærk metafor for det kristne håb.
Mennesket i skabelsen: Hendes figurer er aldrig hævet over naturen, men er en del af den. Det giver en moderne og ydmyg indgangsvinkel til troen.
4. Om kunstneren: Aka Høegh
Aka Høegh er en af Grønlands mest betydningsfulde nulevende kunstnere.
International profil: Hun er kendt for sit arbejde med både maleri, grafik og skulptur (bl.a. det berømte værk “Sten og Menneske” i Qaqortoq).
Stil: Hendes stil er ofte blevet beskrevet som “magisk realisme” eller “ekspressiv symbolisme”. Hun formår at male det usynlige – åndeligheden og myterne – så det bliver synligt for os andre.
Når du sidder i Jakobskirken, så prøv at lade blikket vandre langs frisen og læg mærke til, hvordan de røde murstensvægge under malerierne nærmest bliver til “jord”, mens frisen over dem bliver til “himmel”. Aka Høegh har formået at få arkitekturen til at arbejde for sig, så hele rummet føles som et levende univers.
Det “Ufærdige Kors” i Jakobskirken
Det “Ufærdige Kors” i Jakobskirken er et af de mest tankevækkende elementer i kirkens moderne interiør. Det fungerer som alterkors og er, ligesom “Jakobsstigen”, skabt af keramikeren Gerd Hiort Petersen.
Hvor man i mange kirker møder et perfekt, afsluttet kors i guld eller sølv, bryder dette værk med traditionen for at fortælle en dybere, menneskelig historie.
Placering: På altervæggen i Jakobskirken, Roskilde Syd.
Materiale: Stentøj med glasur i jordfarver.
Sammenhæng: Korset er en integreret del af kirkens samlede keramiske udsmykning, der også tæller Jakobsstigen, døbefonten og alterbordet.
2. Beskrivelse af værket
Værket er et såkaldt proces-kors. Det er ikke støbt i én form, men opbygget af keramiske moduler, der har den samme rå og stoflige karakter som resten af kirkens stentøj.
Det manglende stykke: Det mest markante træk ved korset er, at det ikke er en lukket, symmetrisk form. Det fremstår fragmenteret, som om det mangler en del, eller som om det stadig er undervejs i sin skabelse.
Overfladen: Stentøjet er præget af revner, ujævnheder og lag-på-lag glasurer. Det giver korset en organisk tyngde, der minder om klippestykker eller forstenet natur.
Farvespil: Farverne er holdt i de samme okker- og brunlige nuancer som Jakobsstigen, hvilket skaber en rød tråd gennem hele kirkerummet.
3. Symbolik: Den åbne fortælling
Navnet “Det Ufærdige Kors” bærer på en stærk teologisk og eksistentiel betydning:
Livet som proces: Det symboliserer, at troen og det menneskelige liv ikke er færdigt eller perfekt. Vi er alle “undervejs”, præcis som korset selv.
Plads til mennesket: Ved at lade korset være ufærdigt, inviterer kunstneren menigheden ind. Det manglende stykke er pladsen til os – vores liv, vores tvivl og vores bidrag til fællesskabet.
Opstandelsen som begyndelse: Inden for den moderne teologi ses korset ikke kun som et slutpunkt (døden), men som en åbning mod noget nyt. Det ufærdige kors peger fremad mod det, der endnu ikke er sket.
4. Samspillet i rummet
Korset hænger på den store, rene vægflade og spiller sammen med Aka Høeghs farvestrålende malefriser over det. Mens friserne repræsenterer den store kosmiske fortælling og det guddommelige lys, står det keramiske kors som det jordnære, taktile samlingspunkt, der trækker det hele ned på jorden.
“Det er et kors, der tør indrømme, at verden ikke er perfekt, men at der er skønhed i selve bruddet.”
Prøv at betragte korset i sammenhæng med alterbordet og døbefonten. Alle tre elementer er skabt af Gerd Hiort Petersen i samme materiale. Det skaber en følelse af, at de er vokset ud af den samme jord, hvilket understreger kirkens fokus på det nære og det organiske.
Dåbskrystallerne i Jakobskirken
Det er præcis denne blanding af det monumentale (keramikken og malerierne) og det helt nære og menneskelige (perlepladerne), der gør Jakobskirken til noget særligt. Det er et smukt eksempel på, hvordan moderne kunst kan inddrage menigheden og skabe et levende ritual. Af Helle Hove og Iben Brøndum.
Titel: Ofte omtalt som “Dåbskrystallerne” eller “Dåbsskyen”.
Placering: På væggen overfor dåbsområdet i selve kirkerummet.
Materiale: Hvide og klare plastikperler (Nabbi/Hama-perler), monteret på væggen.
Koncept: En interaktiv og voksende installation.
2. Beskrivelse af værket
Værket bryder med alle traditionelle forestillinger om kirkekunst ved at bruge et hverdagsmateriale som plastikperler.
Formen: Hver enkelt del er udformet som en unik snekrystal eller et snefnug. Selvom de alle er hvide eller klare, er mønstrene forskellige, præcis som rigtige snekrystaller er det i naturen.
Materialevalget: Ved at bruge perleplader, som de fleste kender fra barndommen eller deres egne børn, skabes der en umiddelbar genkendelighed og varme. Det afmystificerer kirkerummet og gør det til et sted for alle generationer.
Det visuelle udtryk: På den hvide væg virker de mange krystaller næsten vægtløse. Når lyset falder på dem, skinner den klare plastik diskret, hvilket giver et let og poetisk udtryk, der står i stærk kontrast til den tunge mursten og det massive stentøj.
3. Ritualet: Et fnug for hvert barn
Det mest rørende ved dette værk er dets funktion som et levende register over kirkens dåbsbørn:
En voksende sky: For hvert barn, der bliver døbt i kirken, bliver en ny krystal sat op på væggen. Det betyder, at kunstværket hele tiden ændrer sig og vokser.
Inddragelse: Barnet (og familien) får deres eget synlige bevis på, at de nu er en del af fællesskabet i Jakobskirken. Ved årets afslutning eller ved en særlig gudstjeneste får familierne ofte lov til at tage deres krystal med hjem som et minde, hvorefter væggen gøres klar til et nyt års “snevejr”.
4. Kunstnerne bag: Hove & Brøndum
Helle Hove: Er kendt for at arbejde med både grafik og installationer, ofte med et fokus på det lette og det legende.
Iben Brøndum: Er ekspert i at bruge perler som et seriøst kunstnerisk medie og har udgivet flere bøger om emnet. Hun formår at løfte perlepladen fra legetøj til dekorativ kunst.
Næste gang du står mellem den tunge dåbsfont af keramik og den lette væg med perle-krystallerne, så læg mærke til kontrasten: Det urokkelige og evige (stenen) over for det lette, det nye liv og det skrøbelige (plastikken). Det er en utrolig smuk måde at fortælle om dåben på.
“Imago” af Erik Varming
Værket “Imago” fra 1994 af billedhuggeren Erik Varming er en af de mere diskrete og filosofiske granitskulpturer i Roskildes historiske centrum. Den står ved Sankt Ols Gade 15, tæt ved de gamle administrationsbygninger og museet, hvor den med sin tyngde og form danner en smuk kontrast til gadens klassiske arkitektur.
Placering: Sankt Ols Gade 15, 4000 Roskilde (ved indgangen/gården).
Udført/Opstillet: 1994.
Materiale: Mørk granit (ofte svensk granit).
2. Beskrivelse af værket
Værket er karakteristisk for Erik Varmings arbejde med natursten, hvor han undersøger spændingen mellem det rå og det forfinede.
Formen: Skulpturen har en organisk, næsten æg- eller kokonagtig form. Den virker på én gang lukket om sig selv og fyldt med en indre kraft, der presser på indefra.
Overfladen: Varming benytter sig her af sin signaturteknik: kontrasten. Dele af granitten står råt og groft hugget, mens andre flader er slebet og poleret helt glatte. Dette giver stenen et spil mellem lys og skygge, der ændrer sig alt efter vejret.
Taktilitet: “Imago” er en meget sanselig skulptur. Den inviterer beskueren til at lade hånden løbe over de glatte kurver og mærke de ru huggemærker.
3. Symbolik: Metamorfose og billede
Titlen “Imago” er latin og bærer på to betydninger, der begge er relevante for værket:
Billede: Den mest direkte betydning er “billede” eller “efterligning”. Skulpturen står som et billede på noget oprindeligt og basalt.
Metamorfose: Inden for biologien er imago det sidste stadium i en insekts forvandling (det voksne stadium, f.eks. sommerfuglen). Dette giver skulpturen et lag af vækst og fuldendelse. Den tunge sten ser ud som om, den er ved at “klække” eller transformere sig til noget nyt.
4. Om kunstneren: Erik Varming
Erik Varming var en af de mest respekterede danske billedhuggere inden for granit.
Stenens sjæl: Han havde en unik evne til at finde “sjælen” i en blok granit. Han mente, at man ikke skulle tvinge stenen til noget, den ikke ville, men samarbejde med materialets egne linjer og brud.
Akademiet: Han var uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi under Mogens Bøggild (ham med ørnen ved sygehuset!) og Gottfred Eickhoff (ham med kvinden ved rådhuset). Man kan tydeligt se arven fra deres respekt for volumen og tyngde i “Imago”.
Når du står ved skulpturen, så læg mærke til, hvordan den er placeret i forhold til de gamle mure i Sankt Ols Gade. Granitten virker næsten tidløs i forhold til de historiske huse. Hvis det regner, bliver den polerede del af stenen helt sort og spejlende, hvilket forstærker følelsen af, at der gemmer sig noget levende inde i den hårde granit.
Busten af Gustav Wied – Elise Brandes
Busten af Gustav Wied er et af Roskildes mest personlige og historisk vigtige portrætter. Den står foran Roskilde Museum (den gamle latinskole) i Sankt Ols Gade 11, og det er svært at forestille sig en mere passende placering for byens berømte og berygtede satiriker.
Placering: Sankt Ols Gade 11, foran Roskilde Museum.
Udført: 1909.
Materiale: Bronze på en granitsokkel.
2. Beskrivelse af værket
Værket er et klassisk portræt, der fanger Wieds helt særlige karaktertræk.
Fysiognomi: Elise Brandes har formået at indfange Wieds skarpe blik og hans karakteristiske overskæg. Der er noget på én gang distanceret og intenst over hans udtryk – præcis som i hans litteratur, hvor han observerede borgerskabet med både humor og kynisme.
Stil: Busten er udført i en realistisk stil, der var tidstypisk for begyndelsen af 1900-tallet. Overfladen er bearbejdet med fine detaljer, der giver liv til ansigtet, og bronzen har gennem årene fået en smuk patina, der klæder de historiske omgivelser i Sankt Ols Gade.
Tidspunktet: Det er interessant at bemærke, at busten er lavet i 1909 – altså fem år før Wieds død i 1914. Han nåede altså selv at se sig selv udstillet som en af byens store sønner.
3. Symbolik: Satyr og borger
Placeringen i Sankt Ols Gade er symbolsk af flere grunde:
Nabo til historien: Ved at stå foran museet og tæt på Domkirken, er Wied placeret midt i det Roskilde, han elskede at hudflette i sine romaner og skuespil (især i “Livsens Ondskab”).
Den lærde skole: Placeringen ved den gamle latinskole er en ironisk hilsen til Wied, der selv havde et mildest talt anstrengt forhold til autoriteter og stive institutioner.
4. Om kunstneren: Elise Brandes
Elise Brandes var en dygtig og anerkendt portrætbilledhugger.
Netværket: Hun var gift med forfatteren og politikeren Edvard Brandes (bror til Georg Brandes). Hun bevægede sig i de højeste intellektuelle kredse, hvilket gav hende adgang til at portrættere tidens største personligheder.
Evnen til at ramme: Hendes speciale var netop busten, hvor hun fokuserede på at fange det psykologiske øjeblik. Hendes portræt af Wied regnes for at være et af de mest vellignende og karakterfulde af forfatteren.
Når du står ved busten, så kig op mod museets vinduer og tænk på, at Wied boede blot et par hundrede meter herfra i sit hus “Kastellet”. Han har med stor sandsynlighed gået lige præcis her mange gange med sin hund og sit skeptiske blik på vej mod byens centrum.
Hvis man kigger godt efter, kan man næsten ane et lille skævt smil i bronzen – som om han stadig står og griner lidt af os alle sammen.
Rytterstatuen af Margrete 1. – Anne Marie Carl-Nielsen
Rytterstatuen af Dronning Margrete 1. er et af Roskildes mest prominente vartegn. Den står som en majestætisk byport på Københavnsvej ved indkørslen til byen (nær Ro’s Torv) og byder alle velkommen til den gamle kongeby.
Rytterstatuen af Margrete 1. – Anne Marie Carl-Nielsen
Opstillet: 2006 (støbt efter en model fra ca. 1897).
Materiale: Bronze på en granitsokkel.
2. Beskrivelse af værket
Selvom statuen blev opstillet i 2006, er den skabt af en model, som Anne Marie Carl-Nielsen færdiggjorde allerede omkring år 1900. Det er en af de få rytterstatuer i verden, der forestiller en kvindelig regent.
Dronningen: Margrete 1. (1353–1412) er fremstillet som en værdig og magtfuld skikkelse. Hun sidder “overskrevs” på hesten (hvilket var usædvanligt for kvinder i middelalderen, men symboliserer hendes rolle som regent). Hun bærer en enkel krone og en lang kappe, der falder tungt over hestens ryg.
Hesten: Anne Marie Carl-Nielsen var berømt for sin anatomiske præcision. Hesten er ikke en spinkel araber, men en robust, nordisk type med kraftige ben og en busket manke. Den ser ud til at være i rolig bevægelse, hvilket giver hele skulpturen en følelse af stabil magt.
Soklen: Statuen står på en høj, enkel sokkel af granit, der hæver dronningen over trafikken og gør hende synlig på lang afstand.
3. Symbolik: Grundlæggeren af Kalmarunionen
Placeringen i Roskilde er historisk set perfekt:
Domkirken: Margrete 1. ligger begravet i Roskilde Domkirke i en af de smukkeste sarkofager. Statuen på Københavnsvej peger mod bymidten og domkirken, hvor hendes eftermæle hviler.
Samling af Norden: Margrete 1. var kvinden bag Kalmarunionen, der samlede Danmark, Norge og Sverige. Statuen udstråler den politiske snilde og styrke, det krævede at regere over så stort et rige i 1300-tallet.
4. Om kunstneren: Anne Marie Carl-Nielsen
Anne Marie Carl-Nielsen (gift med komponisten Carl Nielsen) var en pioner for kvindelige billedhuggere.
Gennembrud: Hun var den første kvinde i verden, der fik lov til at udføre en rytterstatue af en konge (Christian 9. på Christiansborg Ridebane).
Hestehviskeren: Hun var kendt for at studere dyr indgående. Hun boede ofte i stalde for at tegne og modellere heste, så hun kunne fange deres sande væsen og muskulatur.
Hæder: Selvom hun døde i 1945, anses hun stadig for at være en af Danmarks største dyre-billedhuggere. At hendes Margrete-statue endelig blev støbt i stor skala og opstillet i 2006, var en sen, men velfortjent anerkendelse af hendes talent.
Næste gang du kører forbi eller går tæt på statuen, så læg mærke til dronningens ansigt. Det er ikke et ungt, idealiseret ansigt, men bærer præg af en moden kvinde med stor autoritet og livserfaring. Det er en hyldest til en af de mest betydningsfulde personer i Nordens historie.
De 14 granitbænke i RO’s Torv – Laila Westergaard
Bænk med avislogoer
Bænk med ure½
Bænk med porcelænsdukke fra Roskilde Museum
Bænk med solsikke
Bænk med pengeseddel
Bænk med muselmalede tallerkner med gaffel
Bænk med film
Bænk med aftryk af hænder
Hvis du trænger til et hvil midt i shoppingturen i RO’s Torv, er der gode chancer for, at du sætter dig på et stykke verdensklassekunst. Laila Westergaards 14 bænke er nemlig ikke bare møbler; de er små, fortællende monumenter hugget i den smukke, bornholmske blå rønnegranit.
Placering: Fordelt rundt i gangarealerne i shoppingcentret RO’s Torv, Roskilde.
Udført: Omkring åbningen/udvidelsen af centret (ca. 2003-2004).
2. Beskrivelse af værket
Hvor de fleste bænke i et center er masseproducerede, er hver af disse bænke et unika-værk. Laila Westergaard har bearbejdet de massive granitblokke, så de bliver til små historier.
Motiverne: Westergaard er kendt for sin fortællende reliefkunst. På bænkene finder man alt fra hverdagsgenstande som en indkøbspose, en sko eller en kaffekop til mere eksistentielle symboler som ansigter, hænder, dyr og planter.
Kontrasterne: Hun mestrer spillet mellem den rå, upolerede granit og de helt glatte, polerede flader. Nogle motiver er hugget dybt ind i stenen, mens andre træder frem i relief.
Materialet: Den blå rønnegranit er kendt for sin ekstreme hårdhed og sin smukke blågrå tone. Ved at bruge netop dette materiale sikrer man, at kunsten kan holde til tusindvis af siddende gæster hver eneste dag – den bliver nærmest kun smukkere af at blive brugt.
3. Symbolik: Det hellige i det hverdagslige
Laila Westergaard har en helt særlig evne til at ophøje det almindelige:
Hverdagens små mirakler: Ved at placere motiver af helt almindelige ting (som en handske eller en fugl) på en tung granitbænk midt i et tempel for forbrug, minder hun os om at stoppe op og se værdien i de små ting.
Menneskeligt nærvær: Mange af bænkene har motiver af ansigter eller kropsdele. Det giver en følelse af selskab; man sidder ikke bare på en sten, man sidder på en fortælling om det at være menneske.
Funktionel kunst: Værket nedbryder muren mellem “se, men ikke røre”-kunst og vores hverdag. Her må man sidde, røre og slide på kunsten.
4. Om kunstneren: Laila Westergaard
Laila Westergaard er en af Danmarks førende stenhuggere.
Arven: Hun er datter af en stenhugger og er vokset op med materialet mellem hænderne.
Stil: Hendes værker blander ofte bibelske temaer med moderne hverdagsliv. Hun er kendt for sine mange kirkeudsmykninger (bl.a. i Gellerup Kirke og ved Vor Frue Kirke i København), hvor hun bringer en moderne og ofte humoristisk vinkel til de klassiske materialer.
Næste gang du sætter dig på en af bænkene, så prøv at lade fingrene løbe over kanten eller de indhuggede figurer. Man kan mærke præcis, hvor mejslen har ramt. Laila Westergaard har udtalt, at hun kan lide tanken om, at folk “slider hendes kunst op” med deres buksebage – det er den ultimative anerkendelse af værkets brugbarhed.
I shoppingcentret RO’s Torv finder man en række kunstværker, der er integreret direkte i arkitekturen.
Blandt de mest markante er “De skønne porte” af den britiske, men herboende, designer og kunstner David Lewis.
Værkerne fungerer som enorme, lysende skillevægge eller “porte”, der markerer overgangen mellem centrets forskellige zoner.
David Lewis “De skønne porte” på RO’s Torv
1. Grundlæggende Informationer
Kunstner: David Lewis (1939–2011).
Titler: “Blå – Mødet” og “Gul – Forvandlingen”.
Placering: RO’s Torv, Roskilde (ofte placeret ved de centrale glaspartier eller elevatorområder).
Udført: Omkring 2003 (ved centrets åbning).
Materiale: Digitale billeder printet på gennemsigtig plastfolie, monteret på store glasflader.
2. Beskrivelse af de to porte
David Lewis, der ellers er verdenskendt for sit industrielle design, arbejder her med et abstrakt og grafisk sprog, der udnytter dagslyset, som strømmer gennem centrets store glastag.
“Blå – Mødet”: Denne port domineres af kølige, blå og violette nuancer. Motivet er centreret omkring tanken om mødet – både mellem mennesker og mellem forskellige arkitektoniske flader. Det blå lys skaber en atmosfære af ro og fordybelse i en ellers travl shopping-hverdag.
“Gul – Forvandlingen”: Her er paletten varm og energisk med stærke gule og orange toner. Navnet “Forvandlingen” refererer til den dynamik og det liv, der findes i centret, men også til den proces, hvor lyset transformerer rummet i løbet af dagen. Det gule motiv virker næsten som en indendørs sol, der spreder energi.
3. Teknikken: Lys og gennemsigtighed
Det særlige ved værkerne er brugen af plastfolie på glas:
Det levende billede: Fordi billederne er trykt på gennemsigtig folie, er de aldrig statiske. Når solen bevæger sig hen over himlen, kastes farvede skygger ind i centret, og værket ændrer karakter alt efter vejret.
Arkitektonisk integration: Værket føles ikke som noget, der er “hængt op”, men som en integreret del af bygningens “hud”. Det blødgør de hårde overflader af stål og glas.
4. Om kunstneren: David Lewis
David Lewis var en af de mest indflydelsesrige designere i Danmark.
B&O-legenden: Han er manden bag mange af Bang & Olufsens mest ikoniske produkter (f.eks. Beosound 9000-cd-afspilleren). Hans tilgang var altid præget af enkelhed og funktionalitet.
Lokal tilknytning: Lewis boede i mange år i Roskilde, og hans bidrag til RO’s Torv var en måde at sætte et kunstnerisk aftryk på sin egen by uden for den rene produktverden.
Designmødet: “De skønne porte” viser hans evne til at tænke grafisk design ind i store rumlige sammenhænge.
Næste gang du går gennem centret, så prøv at lægge mærke til, hvordan farverne fra “De skønne porte” blander sig med de besøgendes tøj og butikkernes skilte. Værket er skabt til at blive set “i forbifarten” og fungerer som en form for visuel guide, der hjælper med at orientere sig i det store rum.
Helge Nordstrøms porte på RO’s Torv
Som en del af det store kunstneriske projekt på RO’s Torv, der også inkluderede David Lewis, bragte billedkunstneren Helge Nordstrøm en mere ekspressiv og drømmende dimension til de store glasflader. Hans bidrag til serien “De skønne porte” består af to markante værker, der med deres organiske former står som modvægt til centrets stramme arkitektur.
1. Grundlæggende Informationer
Kunstner: Helge Nordstrøm (f. 1961).
Titler: “Grøn – Drømmen” og “Orange – Rejsen”.
Placering: Integreret i de store glaspartier (ofte ved indgangspartier eller ovenlys) på RO’s Torv, Roskilde.
Udført: 2003.
Materiale: Digitalt bearbejdede billeder printet på gennemsigtig plastfolie, monteret på glas.
2. Beskrivelse af værkerne
Hvor David Lewis’ porte (“Blå” og “Gul”) er præget af et mere minimalistisk og designorienteret sprog, er Helge Nordstrøms porte fyldt med fortælling og bevægelse.
“Grøn – Drømmen”:
Farvepsykologi: Domineret af grønne nuancer, der symboliserer vækst, håb og ro.
Motiv: Her bevæger vi os ind i et mere abstrakt og surrealistisk univers. Man fornemmer organiske former, der kan minde om blade, celler eller drømmesyn. Det er en port, der inviterer beskueren til at lade tankerne vandre væk fra indkøbslisten og ind i fantasien.
“Orange – Rejsen”:
Farvepsykologi: Domineret af varme, orange og rødbrune toner, der udstråler energi, varme og aktivitet.
Motiv: “Rejsen” handler om bevægelse. Motivet har en retning og en dynamik, der spejler menneskestrømmen gennem centret. Det minder os om, at vi altid er på vej – fysisk gennem centret eller mentalt gennem livet.
3. Teknik: Gennemsigtighed og lag
Helge Nordstrøm udnytter foliens egenskaber til at skabe dybde i fladen:
Lysets leg: Da billederne er gennemsigtige, bliver de “vakt til live” af dagslyset. Farverne projiceres ned på gulvet og væggene som en form for moderne glasmosaik.
Blanding af medier: Nordstrøm kombinerer ofte maleriets stoflighed med computerens grafiske muligheder, hvilket giver portene et komplekst udtryk med mange lag.
4. Om kunstneren: Helge Nordstrøm
Helge Nordstrøm er en alsidig kunstner, der arbejder med både maleri, grafik og skulptur.
Den fabulerende stil: Hans kunst er ofte præget af en stor nysgerrighed over for livet og menneskets plads i naturen. Han er ikke bange for stærke farver eller vilde kompositioner.
Lokal tilknytning: Han har værksted i Odsherred og er en kendt skikkelse i det sjællandske kunstliv, hvor han ofte udfører store udsmykningsopgaver, der bringer liv til offentlige rum.
Når du står foran “Drømmen” eller “Rejsen”, så prøv at se, hvordan billedet ændrer sig, alt efter om du kigger på det indefra centret mod det skarpe udendørslys, eller om du ser det udefra i skumringen, hvor centrets indendørslys får farverne til at gløde. Det er her, man forstår titlen “De skønne porte” – de fungerer som magiske filtre for lyset.
“De skønne porte: Rød – Passionen”
Vi runder serien af de spektakulære glasudsmykninger på RO’s Torv af med den mest intense og iøjnefaldende af dem alle: “Rød – Passionen” af Christella Bamford.
Hvor de andre porte bevæger sig i det drømmende, det søgende eller det kølige, er denne port en hyldest til den rene energi og de stærke følelser.
1. Grundlæggende Informationer
Kunstner: Christella Bamford (f. 1965).
Titel: “Rød – Passionen”.
Placering: RO’s Torv, Roskilde (integreret i centrets store glasflader).
Udført: 2003.
Materiale: Billede printet på gennemsigtig plastfolie, monteret direkte på glasset.
2. Beskrivelse af værket
Værket fungerer som et visuelt udråbstegn i centret.
Farven: Den røde farve er dominerende og varierer fra dyb oxblod til lysende signalrød. Det er en farve, der kræver opmærksomhed og fungerer som et varmt modspil til de grå beton- og stålflader.
Motivet: I “Passionen” arbejder Bamford med organiske og næsten kalligrafiske former. Man kan ane penselstrøgenes bevægelse, selvom de er overført til et digitalt print. Motivet udstråler varme, puls og kærlighed – præcis som titlen antyder.
Lysvirkning: Da porten er rød, skaber den en helt særlig effekt, når middagssolen står lavt. Centret bliver fyldt med et varmt, næsten rødligt skær, der minder om en solnedgang, hvilket blødgør atmosfæren i shoppingområdet betydeligt.
3. Symbolik: Hjertets puls
Titlen “Passionen” er ikke tilfældig:
Følelsernes centrum: Rød er lidenskabens og hjertets farve. Ved at placere denne port i et offentligt rum som et shoppingcenter, bringer Bamford det menneskelige og følelsesladede ind i en kommerciel sammenhæng.
Energi: Passion handler også om drivkraft. Værket symboliserer den lyst og energi, vi lægger i vores relationer og projekter.
Mødet: Ligesom de andre porte i serien, fungerer den som en symbolsk indgang til en ny oplevelse eller et nyt rum.
4. Om kunstneren: Christella Bamford
Christella Bamford er kendt for sin sans for farver og teksturer.
Multikunstner: Hun arbejder på tværs af medier – fra maleri og tekstil til store udsmykningsopgaver. Hendes stil er ofte intuitiv og fokuseret på at skabe stemninger snarere end præcise figurer.
Rumlig forståelse: Hendes bidrag til “De skønne porte” viser hendes evne til at tænke kunst ind i arkitekturen, så det ikke bare er et billede på en væg, men noget der ændrer hele rummets karakter.
Prøv at stå et sted, hvor du kan se “Rød – Passionen” samtidig med den blå eller grønne port. Kontrasten mellem den varme passion og de køligere drømme eller møder viser, hvor gennemtænkt hele kunstprojektet på RO’s Torv er. Det er en totaloplevelse, der gør centret til meget mere end blot et sted at købe ind.
“Halfdan’s kilde” på RO’s Torv
Midt i det travle handelsliv i RO’s Torv finder man et sted med ro og rindende vand. “Halfdan’s kilde” er et imponerende vandkunstværk, der forener Lis Andersens skulpturelle granitkunst med Ole Videbæks funktionelle design.
Det er et værk, der trækker tråde fra Danmarks sagnomspundne fortid direkte ind i det moderne indkøbscenters hjerte.
Placering: Centralt placeret i shoppingcentret RO’s Torv, Roskilde.
Materiale: Massiv, mørk granit.
Type: Vandskulptur med integrerede siddepladser.
2. Beskrivelse af værket
Værket fungerer som en arkitektonisk oase, hvor materialernes tyngde spiller sammen med vandets lethed.
Kilden (Lis Andersen): Selve vandskulpturen er udført i store, bearbejdede granitblokke. Vandet løber roligt over de slebne stenflader, hvilket får granittens farve til at fremstå dyb og intens. Lyden af vandet er nøje afstemt til at skabe en auditiv pause fra centret larm.
Bænkene (Ole Videbæk): Rundt om kilden findes de karakteristiske bænke. De er ikke blot “møbler”, men en integreret del af den skulpturelle helhed. Videbæks bænke følger granittens logik – de er massive, men formgivet så de inviterer til ophold og berøring.
Samspillet: Det er et “brugskunstværk” i ordets bedste forstand. Her er ingen afspærring; man kan sidde helt tæt på vandet, røre ved stenen og lade sig omslutte af værkets ro.
3. Symbolik: Sagnkonger og rødder
Navnet “Halfdan’s kilde” er en direkte hilsen til Roskildes dybe rødder:
Kong Halfdan: Ifølge sagnene var Halfdan far til Roar og Helge (sagnkongerne bag navnet Roskilde). Ved at døbe kilden efter ham, minder kunstnerne os om, at vi står på historisk grund, selv når vi køber ind.
Kilden som liv: Vandet symboliserer livets udspring og det evigt strømmende. I et center, der ofte handler om det hurtige og nye, står kilden som et symbol på det varige og oprindelige.
4. Om kunstnerne
Lis Andersen (f. 1941): En mester i at tæmme den hårde granit. Hendes værker handler ofte om volumen, tyngde og forholdet mellem naturmaterialet og menneskets indgriben. Hun har skabt adskillige vandkunstværker i Danmark, der alle er kendetegnet ved en stor sanselig kvalitet.
Ole Videbæk (f. 1951): En kunstner, der ofte arbejder i krydsfeltet mellem skulptur og arkitektur. Han er kendt for sine store offentlige installationer (som “Himmelrummet” i Trekroner), hvor han skaber rum, man kan gå ind i eller sidde på. Hans bænke er altid præget af en stram, men venlig æstetik.
Prøv at lægge mærke til, hvordan granitten på bænkene er blevet poleret af de tusindvis af mennesker, der har siddet på dem gennem årene. Det er her, Ole Videbæks design for alvor viser sin styrke – stenen bliver varmere og smukkere af menneskelig kontakt, hvilket skaber en fin forbindelse mellem kunstværket og byens borgere.
“Den italienske trappe” på RO’s Torv
Ved siden af de store granit- og glasværker på RO’s Torv finder man et værk, der skiller sig ud ved sin spinkle elegance og sit rytmiske spil med vandet: “Den italienske trappe” af den polsk-danske billedhugger Andrzej Lemiszewski.
Hvor mange af centrets øvrige værker er massive og tunge, bringer dette værk en følelse af sydeuropæisk arkitektur og lethed ind i det moderne shoppingmiljø.
Placering: RO’s Torv, Roskilde (placeret i et af centrets centrale gangarealer/atrier).
Materiale: Bronze.
Type: Vandskulptur / Kaskadespringvand.
2. Beskrivelse af værket
Værket er en moderne fortolkning af klassisk arkitektur, udført med stor præcision i bronze.
Strukturen: Skulpturen er opbygget som en række trappetrin eller plateauer i bronze, der forskydes i forhold til hinanden. Formen leder tankerne hen på de smalle, stejle trappegader, man finder i italienske bjergbyer.
Vandets bevægelse: Vandet løber ikke i en kraftig stråle, men pibler og risler ned over bronzetrinene. Denne kaskade-effekt skaber en levende overflade, hvor vandet brydes og reflekterer lyset fra centrets ovenlysvinduer.
Materialet: Valget af bronze giver værket en klassisk tyngde. Med tiden og påvirkningen fra vandet får bronzen en særlig dybde og patina, der varierer i farve fra mørkebrun til irgrønne nuancer, hvilket understreger det organiske i værket.
3. Symbolik: En vandring i lys og lyd
Navnet “Den italienske trappe” er ikke kun en beskrivelse af formen, men også en henvisning til en bestemt stemning:
Arkitektonisk poesi: Værket leger med forholdet mellem det menneskeskabte (trappen) og naturen (vandet). Det symboliserer menneskets forsøg på at tæmme naturens kræfter og gøre dem smukke.
Lydbilledet: Andrzej Lemiszewski er kendt for at arbejde meget bevidst med lyden af sine vandkunstværker. “Den italienske trappe” er designet til at give en rolig, rislende lyd, der fungerer som et meditativt modspil til centret ellers travle lydniveau.
Urbanitet: Det bringer en flig af den europæiske bykultur ind i centret – følelsen af at gå på opdagelse i små gader og finde en skjult kilde.
4. Om kunstneren: Andrzej Lemiszewski
Lemiszewski er en kunstner med en dyb forståelse for materialernes sprog.
Baggrund: Født i Polen og uddannet i Warszawa, men har boet og arbejdet i Danmark siden 1970’erne. Han har udført adskillige store offentlige vandkunstarbejder i både ind- og udland.
Stil: Hans værker er ofte kendetegnet ved en geometrisk stringens kombineret med en stor følsomhed over for vandets dynamik. Han betragter vandet som en med-skaber, der giver skulpturen liv.
Prøv at stå helt stille ved “Den italienske trappe” i et minut. Læg mærke til, hvordan vandet finder vej ned over bronzetrinene. Det løber aldrig helt ens; små variationer i vandmængden og luftstrømme i centret gør, at mønsteret hele tiden ændrer sig. Det er her, man ser Lemiszewskis geni – han har skabt en maskine, der producerer evig forandring.
“Kvinden på broen” af Hans Pauli Olsen
Midt i det travle flow på RO’s Torv finder man en figur, der stopper tiden et øjeblik. “Kvinden på broen” af den færøske billedhugger Hans Pauli Olsen er et af de mest menneskelige og dragende værker i centret.
Placering: RO’s Torv, Roskilde (placeret på en af gangbroerne på 1. sal).
Opstillet: 2003.
Materiale: Bronze.
2. Værkets unikke form: Spejlbilledet
Værket er en undersøgelse af spejling og tyngdekraft.
Dobbeltfiguren: Skulpturen består ikke af én, men af to identiske kvindefigurer i fuld størrelse. De to figurer er føjet sammen ved fødderne.
Op og ned: Den øverste figur står oprejst, mens den nederste figur hænger præcis modsat – med hovedet nedad. Det skaber en illusion af, at broens gulv fungerer som en vandoverflade eller et spejl, hvor den nederste figur er den øverstes spejlbillede.
Effekten: Når man ser værket på broen (balkonen) i RO’s Torv, udfordrer det vores balance- og virkelighedssans. Det ser ud som om, den nederste kvinde bryder tyngdekraften.
3. Kunstnerens vision: Realitet vs. Irrealitet
Hans Pauli Olsen er verdensmester i netop dette greb. Han kalder det ofte at give form til “det imaginære”.
Optisk bedrag: Han leger med ideen om, at det vi ser, måske blot er en luftspejling eller et synsbedrag. Ved at gøre “spejlbilledet” til en fysisk bronzefigur, gør han det usynlige og flygtige håndgribeligt.
Taktilitet: Selvom formen er surrealistisk, er overfladen meget levende. Man kan se de rå spor af kunstnerens hænder og fingre i bronzen, hvilket giver de to kroppe en utrolig varme og menneskelighed.
4. Placeringen på RO’s Torv
Værket er placeret på en af de indvendige gangbroer, hvilket er en genial placering for netop denne skulptur:
Perspektivet: Fordi man kan se skulpturen både fra selve broen og nedefra centergangen, får man det fulde udbytte af spejlingseffekten. Nedefra ser man den “hængende” kvinde, mens man oppefra møder den “stående”.
Materiale-kontrast: Den rå, mørke bronze står i skarp kontrast til centrets lyse glas- og stålkonstruktioner.
Når du ser skulpturen næste gang, så læg mærke til de to figurers ansigtsudtryk. Selvom de er spejlbilleder af hinanden, giver det omvendte perspektiv den hængende figur et helt andet udtryk – hun virker næsten mere sårbar, fordi hun “svæver” frit i rummet.
“Anna” af Hans Pauli Olsen
Værket “Anna” af den færøske billedhugger Hans Pauli Olsen er endnu et eksempel på hans evne til at bringe det levende og menneskelige ind i RO’s Torv. Hvor “Kvinden på broen” udfordrer vores virkelighedssans med sit spejlbillede, er “Anna” en mere stilfærdig og utrolig nærværende figur, der indfanger et øjeblik af barnlig (eller ung) eftertænksomhed.
Placering: RO’s Torv, Roskilde. Hun er typisk placeret på en af de indvendige balkoner eller reposer på 1. sal, ofte lænet mod et rækværk.
Opstillet: 2003.
Materiale: Bronze.
2. Beskrivelse af værket
“Anna” forestiller en ung pige i naturlig størrelse.
Posituren: Med hænderne løftet bag hovedet åbner hun sin krop mod beskueren og centret. Det er en klassisk positur inden for billedhuggerkunsten, der fremhæver brystkassen, de kvindelige former og skaber en vertikal spænding i figuren.
“Yppig”: Hans Pauli Olsen er kendt for ikke at polere virkeligheden væk. Han skildrer kroppe med tyngde, kurver og volumen. “Anna” står som en hyldest til den naturlige, frodige kvindekrop, hvilket skaber en stærk kontrast til de mange slanke modeidealer, man ser i butikkernes udstillingsvinduer lige ved siden af.
3. Symbolik: Iagttageren
Placeringen af en så selvsikker og formfuld kvindefigur i et shoppingcenter er et stærkt kunstnerisk valg:
Selvbevidsthed: Hun står der ikke for at shoppe, men for at være. Hendes positur – at vise sig frem med hænderne bag hovedet – udstråler et enormt kropsligt overskud og selvværd.
Modvægt: Hun fungerer som et “ægte” menneskeligt modspil til centrets blankpolerede facader. Hun minder de besøgende om den fysiske krops skønhed, uafhængigt af tøj og trends.
4. Om kunstneren: Hans Pauli Olsen
Som vi tidligere har drøftet, er Hans Pauli Olsen en mester i at integrere sine figurer i arkitekturen.
Det menneskelige i bronzen: Han formår at gøre bronzen “blød” og levende. Hans værker i RO’s Torv (herunder “Anna” og “Kvinden på broen”) er skabt til netop dette rum, hvor de leger med de besøgendes forventninger om, hvad der er levende, og hvad der er kunst.
Når du ser “Anna” næste gang, så prøv at lægge mærke til, hvordan hendes arme danner en ramme om hendes ansigt. Det trækker blikket direkte mod hendes udtryk, som ofte i Hans Pauli Olsens værker er en blanding af ro og en vis stolthed. Hun ved præcis, hvem hun er.
“Trærod” af Jørn Hansen
Værket “Trærod” (også kendt som Roden) af Jørn Hansen er et af de mest organiske og overraskende indslag på RO’s Torv. Hvor mange af de andre værker i centret er skabt af “fine” materialer som bronze, glas eller poleret granit, tager Jørn Hansen fat i naturens eget rå affald og ophøjer det til kunst.
Placering: RO’s Torv, Roskilde (typisk placeret i et af centrets atrier eller ved en gennemgang, hvor der er højt til loftet).
Opstillet: 2008.
Materiale: Naturtræ (en fundet trærod) og spejlglas.
2. Beskrivelse af værket: Illusionen om helheden
Værket er et studie i enkelhed og optisk bedrag. Det består i al sin enkelthed af en massiv, tørret trærod, der er skåret over og monteret direkte mod en spejlvæg.
Spejleffekten: Ved at placere den halve rod mod spejlet opstår der en perfekt symmetri. Spejlbilledet fuldender roden, så det for beskueren ser ud som om, en hel, kæmpe rod svæver frit i rummet eller vokser ud gennem væggen.
Kontrasten: Den knudrede, mørke og organiske overflade på træet står i ekstrem skarp kontrast til den kliniske, kolde og perfekt jævne spejlflade. Det er et møde mellem den vilde natur og den moderne arkitektur.
Detaljerigdom: Fordi roden er en ægte naturgenstand, er den fyldt med uendelige detaljer, sprækker og teksturer, som man kan gå på opdagelse i.
3. Symbolik: Det skjulte liv
Jørn Hansen leger med vores opfattelse af, hvad der er smukt og værdifuldt:
Røddernes betydning: Rødder er normalt det, vi ikke ser – det der gemmer sig under jorden og holder liv i træet. Ved at trække dem op og placere dem i et shoppingcenter, gør kunstneren det skjulte synligt.
Liv og død: Den døde trærod bliver vakt til live som en skulptur. Den minder os om naturens cyklus midt i en verden af nye forbrugsgoder.
Symmetri som skønhed: Ved hjælp af spejlet skaber han en orden og en symmetri, som vi mennesker ofte finder smuk og beroligende, selvom udgangspunktet er kaotisk natur.
4. Om kunstneren: Jørn Hansen
Jørn Hansen er en kunstner, der har dedikeret sit liv til at arbejde med naturens egne former.
Naturens stenhugger: Han finder ofte sine materialer i naturen – det kan være rødder fra moser eller drivtømmer fra stranden – og behandler dem med stor respekt for deres oprindelige form.
Land-art: Han er også kendt for sine store land-art projekter, hvor han arrangerer sten, grene eller jord i mønstre i det fri.
Filosofien: Hans kunst handler ofte om at få os til at se det ekstraordinære i det helt almindelige. En gammel rod er ikke bare affald; den er en skulptur skabt gennem årtier af vind, vejr og jord.
Prøv at bevæge dig fra side til side, når du står foran roden. Læg mærke til, hvordan “samlingen” mellem det ægte træ og spejlbilledet næsten forsvinder, når du finder den rette vinkel. Det er i det øjeblik, at illusionen er stærkest, og man glemmer, at man kigger på en flad væg.
“Glasroset” af Leif Sylvester
Det er et af de mest farvestrålende og livsglade værker på RO’s Torv, og historien om dets placering er netop en af de ting, der gør det så interessant. Leif Sylvesters “Glasroset” fungerer som et lysende midtpunkt, der bringer hans karakteristiske “gøglestil” helt tæt på publikum.
Materiale: Forskellige typer farvet glas, bly og lys.
2. Fra loft til gulv: Historien om placeringen
Som du helt rigtigt nævner, var det den oprindelige arkitektoniske plan, at “Glasrosetten” skulle have været monteret i loftet (som et moderne kirkevindue eller en glaskuppel).
Hvorfor den flyttede: Undervejs i byggeprocessen blev man opmærksom på, at værket ville være svært at nyde fuldt ud, hvis det sad mange meter oppe under de store glastage. Samtidig var der tekniske overvejelser omkring vægt og vedligeholdelse.
Resultatet: Ved at placere den i øjenhøjde. Nu kan man studere de enkelte glasstykker, de små detaljer i lodningerne og de mange figurer, hvilket slet ikke ville være muligt fra 10 meters afstand.
3. Beskrivelse af værket
Rosetten er en eksplosion af farver og former, der er typisk for Leif Sylvesters univers:
Motiverne: Man finder hans genkendelige figurer – små mænd med store hatte, finurlige fugle, fisk og abstrakte ansigter. Det føles som et helt cirkus eller en bydel indfanget i en cirkel.
Farverne: Sylvester bruger ofte primærfarver – stærk rød, klar blå og solgul. Når lyset rammer glasset (enten nedefra eller fra centrets ovenlys), gløder farverne og kaster farvede reflekser ud i det omgivende rum.
Kompositionen: Selvom det er en cirkel (en roset), er der intet stift over den. Figurerne tumler rundt mellem hinanden i et ordnet kaos, der udstråler livskraft og humor.
4. Om kunstneren: Leif Sylvester
Leif Sylvester (Petersen) er en sand multikunstner i dansk kultur.
Gøgler og billedkunstner: Han har en fortid i cirkus- og gadeteatret (bl.a. sammen med Erik Clausen), og det mærkes tydeligt i hans kunst. Han betragter sig selv som en folkets kunstner.
Stilen: Hans stil er ofte blevet kaldt “naivistisk” eller “neo-ekspressiv”, men mest af alt er den bare sylvestersk. Han vil sprede glæde og få os til at grine af os selv og vores særheder.
Næste gang du ser rosetten, så tænk på, hvordan det ville have været, hvis den sad oppe i loftet. Man ville have set lyset trænge igennem den, men man ville have mistet følelsen af at være “inde i billedet”. Placeringen på gulvet/nær jorden gør, at den bliver et samlingspunkt, hvor børn (og barnlige sjæle) ofte stopper op og peger på de små figurer i glasset.
“Fotostat Mix” af Leif Sylvester
Værket “Fotostat Mix” fra 2003 er på mange måder det værk, der binder Leif Sylvesters univers sammen på RO’s Torv. Hvor “Glasrosetten” er et lysende objekt i rummet, fungerer “Fotostat Mix” som en gigantisk, digitaliseret fortælling, der dækker store flader og bringer hans maleriske stil op i en arkitektonisk skala.
Materiale: Digitalt mix af malerier, printet som fotostat (storformat-print) på folie eller plader.
2. Værkets opbygning: En digital kollage
Som titlen antyder, er der ikke tale om ét enkelt maleri, der er forstørret, men derimod et kurateret mix.
Metoden: Leif Sylvester har udvalgt motiver, figurer og fragmenter fra en lang række af sine eksisterende malerier. Disse er blevet affotograferet digitalt og sat sammen til et nyt, sammenhængende forløb.
Skalaen: Ved at bruge fotostat-teknikken kan kunsten “vokse” og udfylde de enorme vægge i centret. Det gør, at man som besøgende ikke bare kigger på et billede, men nærmest går ind i Leif Sylvesters verden.
Farveeksplosion: Selvom det er et print, bevarer værket de kraftige, mættede farver, som er Sylvesters varemærke. Den gule, røde og blå dominerer og skaber en enorm visuel energi i centergangen.
3. Motiverne: Sylvesters persongalleri
I dette “mix” kan man gå på opdagelse og finde mange af de figurer, der har befolket Sylvesters kunst gennem årtier:
Livets gøglere: Små mænd med skæve hatte, musikanter, elskende par og folk, der bare ser undrende på verden.
Fabeldyr: Finurlige fugle og katteagtige væsner, der sniger sig ind mellem de menneskelige figurer.
Historiefortælling: Fordi det er et mix af mange malerier, føles værket som en lang tegneserie eller en frise, hvor man hele tiden opdager nye små scener, jo længere man går langs væggen.
4. Symbolik: Kunst til folket
Valget af at bruge en fotostat fremfor originale oliemalerier på væggen er helt i tråd med Leif Sylvesters filosofi:
Tilgængelighed: Han har altid ønsket, at kunst skal være for alle og ikke kun for dem, der går på museum. Ved at lade kunsten blive en del af væggen på et shoppingcenter, når han ud til tusindvis af mennesker hver dag.
Demokratisering: Fotostaten gør det muligt at bringe kunstens glæde ind i et miljø med høj trafik, hvor et originalt maleri ville være for sårbart. Det er “brugskunst” i stor skala.
Prøv at gå helt tæt på fotostaten. Selvom det er et digitalt print, kan man ofte stadig ane penselstrøgene og lærredets struktur fra de originale malerier, som motivet er hentet fra. Det giver en sjov følelse af, at det håndværksmæssige maleri stadig er til stede, selvom det nu er blevet til moderne center-indretning.
“Fotostat Kattedyr” af Leif Sylvester
Leif Sylvesters univers på RO’s Torv ville ikke være komplet uden hans elskede figurer fra dyreriget. “Fotostat Kattedyr” fra 2003 er et værk, der bogstaveligt talt giver centret kløer og karakter. Ved at placere et af hans mest ikoniske motiver på en stor endevæg, skabes der et visuelt anker, som man ikke kan undgå at lægge mærke til.
Materiale: Digitaliseret kopi af et originalt maleri, printet som fotostat (storformat-print) på folie eller plader.
2. Beskrivelse af motivet: De sylvesterske katte
Leif Sylvester har en forkærlighed for katte, men forvent ikke nuttede små killinger. Hans kattedyr er personligheder:
Stilen: Kattene er gengivet med hans karakteristiske tykke, sorte konturstreger og intense farveflader. De har ofte store, stirrende øjne, der følger de forbipasserende – en sjov detalje i et center, hvor folk normalt kigger på varer, men her bliver “kigget på” af kunsten.
Farvevalget: Ligesom i hans øvrige værker på torvet, sprudler motivet af primærfarver. De røde, gule og blå nuancer i pelsen på kattedyrene giver væggen en enorm varme og energi.
Skalaen: Ved at forstørre et maleri op til en hel endevæg, ændres motivets karakter. De små, listige dyr bliver til monumentale vogtere af centergangen.
3. Teknik: Fra pensel til pixel
Værket er et interessant møde mellem klassisk maleri og moderne teknologi:
Digitaliseringen: Ved at affotografere et originalt maleri i ekstrem høj opløsning, kan man bevare de rå detaljer – man kan se de vilde penselstrøg og den tykke maling, selvom overfladen nu er helt flad og printet.
Holdbarhed: Fotostaten er ideel til et shoppingcenter, da den kan tørres af og modstå det lys, der strømmer ind fra glastagene, uden at farverne falmer hurtigt som på et lærred.
4. Symbolik: Det vilde i det ordnede
Kattens væsen: Katten symboliserer ofte uafhængighed og mystik. Ved at placere “kattedyr” på en endevæg minder Sylvester os om det uforudsigelige og legende midt i centrets stringente arkitektur.
Et genkendeligt punkt: Fordi værket er så markant og placeret på en endevæg, fungerer det ofte som et mødested: “Vi ses ved de store katte”. Det er netop det, god kunst i det offentlige rum kan – skabe pejlemærker.
Prøv at kigge direkte ind i øjnene på de store kattedyr. Leif Sylvester har en evne til at give sine figurer et udtryk, der er både humoristisk og lidt udfordrende. Det er som om, de sidder på væggen og smågriner af alt det ræs, vi mennesker har med vores indkøbsposer.
“Storebjørn” af Bjørn Poulsen
Hvis du har gået gennem RO’s Torv med børn (eller bare selv har lyst til at røre ved tingene), så har du stensikkert lagt mærke til “Storebjørn”. Det er et værk, der skiller sig markant ud fra de klassiske bronzeskulpturer ved at være hvidt, organisk og lavet af et meget moderne materiale.
“Storebjørn” forestiller en stor, hvid bjørn, men det er ikke en realistisk bjørn med pels og kløer.
Formsproget: Bjørnen ser ud som om, den er ved at smelte eller er opbygget af flydende masser, der er størknet i dråber. Det giver den et meget organisk, næsten voksagtigt udseende.
Materialet: Ved at bruge hvid plast opnår Bjørn Poulsen en overflade, der er glat og kølig, men som også har en vis gennemsigtighed i kanterne. Det får skulpturen til at virke lettere, end dens størrelse antyder.
Taktilitet: Det er et af de mest “kramme-venlige” kunstværker i Roskilde. Fordi den står direkte på gulvet uden afspærring, bliver den ofte brugt som hvilemøbel eller klatrestativ af børn, hvilket kunstneren har indtænkt i værket.
3. Symbolik: Naturen i en plastikverden
Bjørn Poulsen leger ofte med kontraster i sit arbejde:
Klima og forgængelighed: Den smeltende form leder uundgåeligt tankerne hen på de smeltende poler og isbjørnens truede livsgrundlag. At den er “størknet” i plastik – et materiale der aldrig forgår – skaber et interessant paradoks om natur over for menneskeskabt affald.
Det groteske vs. det nuttede: På afstand ser den hvid og venlig ud, men tæt på opdager man de mærkelige, næsten svulstige former. Det er et kendetegn for Bjørn Poulsens kunst: Det skal kradse lidt i øjet, samtidig med at det er fascinerende.
Navnet: Titlen “Storebjørn” refererer både til dyret, stjernebilledet og måske endda kunstnerens eget navn (Bjørn).
4. Om kunstneren: Bjørn Poulsen
Bjørn Poulsen er en af Danmarks mest anerkendte moderne billedhuggere.
Materiale-eksperimenter: Han er berømt for at bruge utraditionelle materialer som gips, plastik, skum og metalaffald. Han bygger ofte sine værker op ved at lade materialerne flyde eller “dryppe”, indtil de finder deres form.
Stil: Hans værker bevæger sig ofte i grænselandet mellem det genkendelige og det fuldstændig abstrakte. Han er ikke interesseret i den pæne overflade, men i den energi og de processer, der skaber formen.
Prøv at se på bjørnen fra forskellige vinkler. Fra én side ligner den et mægtigt dyr på vej frem, og fra en anden side ligner den bare en hvid sky eller en stor isklump. Det er denne ubestemmelighed, der gør, at man kan blive ved med at finde nye detaljer i de hvide plastik-dråber.
Kjeld Ulrichs “Fotoprint” på RO’s Torv
Værket “Fotoprint” (eller den bemalte fotostat-frise) af Kjeld Ulrich fra 2003 er et af de mest teknisk interessante værker på RO’s Torv. Hvor andre kunstnere enten vælger det rent digitale print eller det klassiske maleri, har Kjeld Ulrich skabt en hybrid, der forener den moderne reproduktion med det unikke, håndmalede touch.
Placering: RO’s Torv, Roskilde (typisk monteret på de høje, lodrette vægflader, der strækker sig over flere etager).
Udført: 2003.
Teknik: Mix-media (Digitalprint på lærredsbaner, efterfølgende bemaling med akryl/oliemaling).
2. Processen: Fra maskine til menneskehånd
Det, der gør dette værk unikt, er den lagdelte arbejdsproces, som du helt rigtigt beskriver:
Basen: Kunstneren har først skabt et digitalt forlæg – en slags kompleks collage. Dette er blevet printet ud i store, lodrette baner på lærred.
Opsætningen: Banerne er monteret direkte på centrets vægge, næsten som et eksklusivt tapet.
Efterbehandlingen: Da frisen var kommet op, gik Kjeld Ulrich selv i gang på stiger og stilladser. Han har malet ovenpå printet med friske penselstrøg, farveklatter og streger. Det betyder, at værket har en stoflighed og en dybde, som et rent print aldrig kan opnå. Man kan se malingens struktur, når lyset falder skråt på væggen.
3. Motivverdenen: En moderne collage
Kjeld Ulrich er kendt for sin “collage-stil”, og frisen på RO’s Torv er ingen undtagelse:
Fragmenter: Motivet består ofte af brudstykker fra virkeligheden – det kan være fragmenter af arkitektur, bogstaver, tal, historiske referencer eller hverdagsgenstande.
Bevægelse: Den lodrette form (frisen) tvinger blikket til at vandre op og ned. Det skaber en dynamik, der passer perfekt til centrets rulletrapper og de mange mennesker i bevægelse.
Farveskalaen: Ulrich bruger ofte en sofistikeret palet, hvor dæmpede jordfarver og gråtoner i printet får modspil af de håndmalede elementer i stærkere farver (ofte rød, blå eller sort).
4. Om kunstneren: Kjeld Ulrich
Kjeld Ulrich er en af de danske kunstnere, der tidligt mestrede at kombinere det fotografiske med det maleriske.
Inspiration: Hans kunst bærer ofte præg af indtryk fra rejser (især Frankrig), musik og storbyens lag af plakater og graffiti, der slides af tidens tand.
Udsmykninger: Han har lavet adskillige store opgaver for både virksomheder og det offentlige rum, fordi hans stil fungerer så godt i moderne arkitektur – den er rå, men også elegant.
Prøv at stå et sted, hvor du kan se frisen helt tæt på, og derefter gå et par etager op eller ned og se den på afstand. Tæt på opdager du de små, vilde detaljer i Kjeld Ulrichs penselstrøg (hvor han har “slået sig løs” efter opsætningen), mens man på afstand ser den store, grafiske sammenhæng i collagen. Det er et værk, der belønner både det hurtige blik og den langsomme fordybelse.
Finn Nielsens granitskulptur ved Gråbrødre Skole
I hjertet af Roskilde, i skolegården på Gråbrødre Skole, finder man et værk, der er skabt til at blive brugt. Finn Nielsens granitskulptur fra 1987 er et klassisk eksempel på hans evne til at arbejde med stenens tyngde og skabe kunst, der fungerer i øjenhøjde med byens borgere – i dette tilfælde skolens elever.
Titel: “Skulptur” (ofte blot omtalt som granitskulpturen).
Placering: Gråbrødre Skole, Grønnegade 15, 4000 Roskilde (i skolegården).
Opstillet: 1987.
Materiale: Granit.
2. Opbygning og sokkel
Høj sokkel: Skulpturen er hævet på en markant, høj rektangulær søjle af granit.
Rå tekstur: Soklens overflade er groft tilhugget, så man ser granittens naturlige, mønstrede struktur og de rå spor efter stenhuggerens værktøj.
Overgangsstykke: Mellem den firkantede sokkel og selve kunstværket er der indskudt en rund, slebet skive, der fungerer som en elegant overgang.
3. Selve figuren: Kontrasten mellem det rå og det polerede
Selve skulpturen foroven er en organisk form, der leger med lys og skygge:
“Favnen”: Figuren danner en dyb U-form eller en “favn”, der strækker sig opad mod lyset.
Polerede flader: Mens de ydre sider af figuren er matte og afrundede, er de indvendige flader i “favnen” slebet helt glatte og blankpolerede. Dette gør, at lyset fanges og reflekteres inde i midten af værket.
Det hvide hjerte: Helt centralt i bunden af den åbne form ligger en lille, lys (hvidlig) firkantet sten eller terning. Denne terning fungerer som et lyspunkt og en “skat”, der hviler beskyttet inde i granitten.
4. Placering og lyssætning
Indendørs miljø: Værket står på et klassisk, nistret terrazzogulv i et indendørs rum.
Dramatisk lys: Lyset falder direkte oppefra, hvilket understreger skulpturens vertikale stræben og skaber en stærk kontrast mellem de mørke skygger i de rå flader og de lysende partier i det polerede granit.
5. Om kunstneren: Finn Nielsen
Som vi tidligere har berørt, er Finn Nielsen en central figur i Roskildes kunstmiljø.
Alsidighed: Selvom han er meget kendt for sit maleri (og sin historiske Roskilde-frise), har han gennem hele sin karriere arbejdet med skulptur i sten og bronze.
Lokal forankring: Han har altid haft et ønske om, at kunsten skal være en del af hverdagen. Skulpturen ved Gråbrødre Skole er et bevis på hans ønske om at bringe “den tunge kunst” ud, hvor folk (og børn) færdes.
Denne skulptur af Finn Nielsen er meget typisk for hans evne til at kombinere det tunge materiale med en følelse af noget sårbart og beskyttet – symboliseret ved den lille hvide kerne.
Når du ser skulpturen i skolegården, så læg mærke til, hvordan granittens farve ændrer sig, alt efter om det er solskin eller regnvejr. I regnvejr bliver stenen mørk og dramatisk, og de forskellige huggeteknikker træder endnu tydeligere frem. Det er en skulptur, der “lever” sammen med det danske vejr.
“Hane” på Allehelgens Skole af Gudrun Lauesen
I forhallen på Allehelgens Skole (nu VUC Roskilde) på Læderstræde 4 finder man et af de mange charmerende dyreportrætter skabt af billedhuggeren Gudrun Lauesen. Værket “Hane” bringer med sin taktile keramik og personlighed liv til de historiske skoleomgivelser.
Værket er en naturalistisk gengivelse af en hane, udført i keramik.
Personlighed i ler: Gudrun Lauesen var kendt for sin evne til at give dyr deres helt egen “personlighed”. Hendes dyreskulpturer er aldrig blot kolde afstøbninger, men følsomt detaljerede væsener, der ofte virker både nysgerrige og nærværende.
Stil: Som hendes andre dyreskulpturer (f.eks. hendes får, geder og kalve) er hanen formet ud fra grundige studier af levende dyr. Skulpturen bærer ofte præg af hendes modellering, hvor man kan fornemme kunstnerens hænder i materialet.
Materiale og teknik: I 1980’erne arbejdede Lauesen tæt sammen med den keramiske fabrik Eslau og havde tidligere samarbejdet med Royal Copenhagen og Saxbo. Dette kendskab til glasurer og brænding gør, at keramikken har en særlig dybde og stoflighed.
3. Om kunstneren: Gudrun Lauesen
Gudrun Lauesen var en af Danmarks mest markante dyreskildrere i det 20. århundrede.
Uddannelse: Hun blev uddannet på Kunstakademiet i København i 1930’erne.
Fokus: Hendes livsværk bestod næsten udelukkende af dyreskulpturer. Hun boede og arbejdede i mange år i Roskilde-området og er repræsenteret i byen med flere værker.
Anden kunst i Roskilde: Udover hanen kan man i Roskilde også finde hendes keramikrelief med duer ved Duebrødre Kloster og den populære skulptur “Mads ged fra Glim”.
4. Placeringen: Allehelgens Skole
Bygningen på Læderstræde 4 har en lang historie som uddannelsesinstitution i Roskilde.
Historisk ramme: Skolen blev oprindeligt opført i 1868 som Roskilde Borgerskole.
Kontrast: At placere en lille, jordnær og taktil keramikfigur som en hane i forhallen på denne historiske murstensbygning blødgør institutionens udtryk og skaber et naturligt blikfang for både studerende og besøgende.
Næste gang du passerer forhallen, så prøv at se på hanens positur. Typisk for Lauesens stil er dyret fanget i et øjeblik af opmærksomhed. Hanen står som en lille, stolt vogter af indgangen, og dens størrelse gør den meget tilgængelig – præcis som Lauesen ønskede, at hendes kunst skulle være.
Mosaikrelief på de ukendtes grav af William Fridericia
På Østre Kirkegård i Roskilde finder man et af de mest unikke og farverige mindesmærker i byen: William Fridericias mosaikrelief på de ukendtes grav. Værket er skabt i 1970 og er et fremragende eksempel på kunstnerens særlige evne til at give nyt liv til kasserede materialer.
Mosaikrelief på de ukendtes grav af William Fridericia
Materiale: Keramiske skår (potteskår) og mosaikker.
Opstillet: 1970.
Placering: Klosterengen, Østre Kirkegård, Roskilde (indgang fra Klosterengen).
2. Værkets teknik og udtryk
William Fridericia var kendt for sin helt egen “mosaik-teknik”, som han udviklede fra begyndelsen af 1950’erne.
At “male” med skår: Fridericia betragtede sig selv som en maler, der blot brugte skår i stedet for olie på lærred. Han satte varme og kolde farver op mod hinanden med en præcision, der gav de keramiske stykker nyt liv.
Fabulerende stil: Hans relieffer beskrives ofte som naivistiske og fabulerende. Selvom værket her er placeret på en kirkegård, bærer hans stil ofte præg af en underfundig humor og en sprød farvesammensætning.
Stoflighed: Da keramiske skår sjældent er helt plane, får relieffet en særlig tredimensionel virkning, hvor lyset brydes i de forskellige vinkler på de brudte overflader.
3. Om kunstneren: William Fridericia
William Fridericia var en alsidig dansk billedkunstner og billedhugger.
Uddannelse: Han var uddannet fra Kunstakademiet i København og studerede desuden på freskoskole.
Materialevalg: Han blev berømt for sine skulpturer og relieffer af potteskår og skrot. Hans mest kendte værker tæller blandt andet statuen af Christian 4. ved Christianshavns Gymnasium og udsmykninger i Tivolis Koncertsal.
Inspiration: Han var inspireret af både den franske modernisme og kunstnere som Henry Heerup, der ligeledes arbejdede med fundne materialer (skraldeskulpturer).
4. Placeringen på Østre Kirkegård
Værket er placeret ved fællesgraven (de ukendtes grav) på Østre Kirkegård.
En værdig ramme: Ved at bruge farverige keramikskår til de ukendtes grav, skabes en varm og livsbekræftende markering af et område, der ellers ofte er karakteriseret ved fraværet af individuelle gravsten.
Tilgængelighed: Mindesmærket kan ses ved at benytte indgangen fra Klosterengen til kirkegårdens område.
Når du står foran relieffet, så prøv at lægge mærke til, hvordan de enkelte skår er muret op. Fridericia udnyttede bevidst de brudte kanter til at skabe linjer i billedet, næsten som en tegning lavet af sten. Det er et værk, der minder os om, at selv det, der er gået i stykker, kan samles til noget smukt og sammenhængende.
“Vandkunst 2006” på Østre Kirkegård af Søren Schaarup
På Østre Kirkegård i Roskilde fungerer vandkunsten fra 2006 som et samlende element, der bringer liv, lyd og refleksion ind i kirkegårdens stille rum. Værket af Søren Schaarup er skabt med en dyb respekt for materialet og stedets særlige atmosfære.
“Vandkunst 2006” på Østre Kirkegård af Søren Schaarup
Placering: Østre Kirkegård, Roskilde (ofte placeret i forbindelse med lapidariet eller et centralt mindeområde).
2. Beskrivelse af værket
Søren Schaarup er uddannet stenhugger og billedhugger, og hans tekniske overlegenhed ses tydeligt i måden, han tæmmer den hårde granit på.
Kontraster i stenen: Værket leger med modsætninger. Man finder både flader, der står helt rå og uberørte fra naturens side, og flader, der er slebet og poleret til en spejlblank finish.
Vandets funktion: Vandet løber i en tynd hinde over de polerede granitflader. Dette får stenens farver og mønstre til at træde tydeligere frem (den “våde effekt”) og skaber konstante spejlinger af himlen og de omkringliggende træer.
Lydbilledet: En væsentlig del af værket er den diskrete lyd af rislende vand. På en kirkegård fungerer denne lyd som en “lydmur”, der kan hjælpe med at skærme for omverdenens støj og skabe et rum til fordybelse og sorgbearbejdelse.
3. Symbolik: Det foranderlige og det uforgængelige
Placeringen af en vandkunst i granit på en kirkegård bærer på en stærk symbolik:
Liv og død: Granitten repræsenterer det uforgængelige, det faste og evigheden (døden), mens det rindende vand symboliserer liv, bevægelse og tidens konstante strøm.
Refleksion: De våde, polerede overflader fungerer som spejle. Det inviterer den besøgende til bogstaveligt talt at se sig selv og sine omgivelser i værket.
4. Om kunstneren: Søren Schaarup
Søren Schaarup har base på Bornholm, hvor han har direkte adgang til nogle af de fineste granittyper.
Stenhugger-traditionen: Hans tilgang er meget håndværksbaseret. Han lader ofte stenens egen form diktere, hvordan det færdige værk skal se ud, snarere end at tvinge en bestemt form ned over den.
Offentlige værker: Han har udført mange opgaver til det offentlige rum og kirker, netop fordi hans værker besidder en ro og en tyngde, der harmonerer godt med arkitektur og landskab.
Når du står ved vandkunsten, så læg mærke til, hvordan vandet fordeler sig. Schaarup arbejder ofte med “overløb”, hvor vandet præcis balancerer på kanten af stenen, før det løber ned. Det kræver en ekstrem præcision i nivelleringen af stenen, da blot en millimeters skævhed vil få vandet til kun at løbe til den ene side.
“Skulptur 2007” på Østre Kirkegård af Søren Schaarup
Udover den rislende vandkunst fra 2006 har billedhuggeren Søren Schaarup efterladt endnu et markant aftryk på Østre Kirkegård i form af værket “Skulptur 2007”. Hvor vandkunsten leger med bevægelse og lyd, er dette værk en hyldest til den massive tyngde og de iboende kvaliteter i den bornholmske klippe.
“Skulptur 2007” på Østre Kirkegård af Søren Schaarup
Valget af materiale er centralt for værkets udtryk. Den blå rønnegranit er en af Danmarks mest eksklusive og hårde granittyper, brudt på Bornholm.
Farvespillet: Navnet “blå” refererer til den dybe, mørkegrå tone med et tydeligt blåligt skær, der især træder frem, når stenen bliver våd eller er højt poleret.
Styrke: Det er et materiale, der signalerer uforgængelighed og værdighed, hvilket gør det særdeles velegnet til en kirkegård, hvor tidløshed er et nøglebegreb.
3. Værkets formsprog og teknik
Søren Schaarup, der er rundet af den bornholmske stenhuggertradition, arbejder ofte med et minimalistisk og abstrakt udtryk, der lader stenen tale for sig selv.
Dialog mellem flader: Skulpturen er kendetegnet ved Schaarups signatur-greb: Kontrasten mellem den rå, natur-kløvede overflade og de skarpe, geometriske snit.
Polering som detalje: Ved at polere udvalgte flader eller kanter helt op, skaber han lysreflekser, der bryder granittens mørke tyngde. Det giver værket en visuel lethed, trods den massive vægt.
Integration i parken: Skulpturen er placeret, så den indgår i en naturlig dialog med kirkegårdens træer og stier. Den fungerer som et hvilested for øjet – et monument for stilheden.
4. Samspillet med kirkegårdens øvrige kunst
“Skulptur 2007” skal ses i sammenhæng med kirkegårdens ambition om at være et rekreativt og kunstnerisk rum. Sammen med Schaarups vandkunst (2006) og William Fridericias mosaik (1970) udgør værket en del af en moderne kunst-rute, der gør et besøg på Østre Kirkegård til en æstetisk oplevelse.
Prøv at gå helt tæt på og studer granittens krystallinske struktur. I den blå rønnegranit kan man se små glimt af feldspat og kvarts, der minder os om, at stenen er et stykke naturhistorie, der er millioner af år gammelt. Schaarup formår at tæmme dette urgamle materiale og gøre det til en nutidig, tankevækkende form.
“Kamel” ved RUC af Lars Bent Petersen
Kamelen er i dag blevet et uundværligt vartegn for både RUC-studerende og studerende på Absalon, der bruger den som det faste mødepunkt: “Vi ses ved kamelen!”.
Idéen bag: Kunstneren ønskede at skabe en kontrast til den moderne arkitektur i glas og stål. Ved at “parkere” et naturalistisk dyr fra en helt anden verden (Orienten) på en dansk parkeringsplads, leger han med vores forventninger til, hvad der hører hjemme i det offentlige rum.
Symbolik: Den refererer blandt andet til guldaldermaleren Martinus Rørbyes malerier af kameler og diskuterer temaer som globalisering, transport og kulturmøder.
Kamel i fuld størrelse, udført i patineret bronze, parkeret udenfor ved parkeringen. Lars Bent Petersen forklarer om tankerne bag: Kamelen har som figur eller motiv fascineret europæiske kunstnere gennem tid en og er et hyppigt motiv i særligt romantikkens interesse for orienten.
Man kan fx se to kameler i et maleri fra Konstantinopel af guldalder maleren Martinus Rørbye.”Parkeret kamel” er på sin vis en simpel deplacering. Vi forventer ikke at møde en klassisk modelleret naturalistisk skulptur her foran en bygning i glas, som har dybe rødder i arkitekturens moderne internationale stil. Her ville en moderne abstrakt skulptur i stål passe mere naturligt ind.
Kamelen hører ikke hjemme her, hverken naturligt eller funktionelt. Dens naturlige habitat er Mellemøsten, Nordafrika eller Asien, hvor den i høj grad stadig bruges til transport. Derfor står den helt naturligt parkeret på Campus mellem bilerne, som er den fortrukne transportform her, og fuldstændig unaturligt, fordi skulpturen ikke er en bil, cykel eller moderne skulptur, men en parkeret kamel.
– Klassisk autonom skulptur fungerer godt i det offentlige rum. Man er ikke i tvivl om, om det er kunst eller ej, siger Lars Bent Petersen om bronzekamelen, der indvies i Roskilde i dag.
“Læringsbakkerne” ved Absalon
Kunstværket er en del af det samlede kunstneriske og landskabelige projekt på Campus Roskilde (Professionshøjskolen Absalon), der ligger i Trekroner lige ved siden af RUC.
Bakkerne er ikke blot en tilfældig legeplads, men et nøje planlagt værk, der binder arkitektur, kunst og landskab sammen.
Historien om kunstværket: “Læringsbakkerne”
Bakkerne (ofte kaldet gummibakkerne eller læringsbakkerne) er skabt som en integreret del af campus-byggeriet, der blev indviet i 2012. Værket er resultatet af et tæt samarbejde mellem tre parter:
SLA (v/ Stig L. Andersson): Landskabsarkitekterne bag hele udearealet.
Malene Landgreen: Billedkunstneren, der har stået for farvesætningen.
Henning Larsen Architects: Tegnestuen bag selve bygningerne.
Formål og design
Værket er en del af projektet “In and Out of Focus” (også kendt som Color Correction). Tanken var at skabe en glidende overgang mellem bygningens stramme arkitektur og det omkringliggende naturlandskab i Trekroner.
Materialet: Bakkerne er belagt med EPDM-gummi (en form for blød belægning, man kender fra moderne legepladser), hvilket gør dem behagelige at sidde på og modstandsdygtige over for vind og vejr.
Farverne: Farveskalaen på bakkerne (de sorte, beige og vinrøde nuancer, du ser på dit billede) er nøje udvalgt af Malene Landgreen. De korresponderer med de farvede gulve og vægge inde i Absalon-bygningen, så kunsten “flyder” indefra og ud i landskabet.
Funktion: På Absalon kaldes de “det tredje læringsrum”. De er designet til uformelle møder, gruppearbejde under åben himmel eller bare et sted at slappe af mellem undervisningstimerne. De fungerer som både skulpturer og møbler.
Symbolik
Landskabet omkring Trekroner er præget af det bakkede istidslandskab. Kunstværket mimer disse naturlige bakker, men i en menneskeskabt, geometrisk form med kunstige farver. Det understreger campus’ identitet som et sted for både naturvidenskab, pædagogik og kreativ tænkning.
Værd at vide
Flaget: Regnbueflaget (Pride-flaget) på dit billede er ikke en permanent del af kunstværket, men flages ofte med på campus for at markere værdier som mangfoldighed og inklusion, hvilket spiller godt sammen med Malene Landgreens brug af farver som et demokratisk og inkluderende element.
Prøveballon: Inden de store bakker blev bygget, opstillede man mindre prototyper for at teste, hvordan de studerende brugte dem.
På Roskildenatten 1.september 2006 fra ca. klokken 20 til midnat blev der sat 1000 blus på søen i Byparken – en kæmpemæssig stjerneblomst af mellemøstlig ornamentik, der flammede på vandet. Blussene blev tændt ved skumringstid og brændte til langt ud på natten.
Den Brændende Sø blev skabt med hjælp fra en gruppe unge af Iben Brøndum og Helle Hove, der begge er kunstnere på Gasværket.
Lars og Cæcilie Trier spillede elvermusik på klassisk guitar og cello.
Historien om RO’s Torv i Roskilde – et unikt shopping center
Artikel om Ro’s Torv
Fra Fabriksgrund til Regionalt Kraftcenter
RO’s Torv er ikke blot et indkøbscenter; det er et markant bygningsværk og et kommercielt omdrejningspunkt for hele Midtsjælland. Med sin placering på Københavnsvej, kun få minutters gang fra Roskilde Station, fungerer centret som en moderne modpol til den historiske bymidte omkring Algade og Domkirken.
1. Historie: Fra Industri til Shopping
Historien om grunden, hvor RO’s Torv ligger i dag, er tæt knyttet til dansk industrihistorie.
Industriel Fortid: Før glasfacaderne og marmorgulvene kom til, husede grunden produktionsfaciliteter, herunder konservesfabrikken DAK. Det var et lukket industriområde, der skabte arbejdspladser, men som også udgjorde en barriere midt i byen.
Transformationen: I slutningen af 1990’erne og starten af 00’erne opstod behovet for at omdanne de gamle industrigrunde til noget nyt. Ejendomsudviklingsselskabet Keops (senere sammen med Essex) stod bag visionen om et center, der skulle være anderledes end de typiske “firkantede kasser” som City2.
Åbningen: RO’s Torv slog dørene op i oktober 2003. Navnet er en reference til den sagnomspundne Kong Roar (som også lægger navn til Roskilde), og den karakteristiske apostrof i navnet har været genstand for megen lokal debat, men er en fast del af brandet.
2. Udvikling og Udvidelse
RO’s Torv har gennemgået flere faser for at nå sin nuværende status.
Den svære start: I de første år kæmpede centret med at finde den rette butikssammensætning. Det oprindelige supermarked ISO lukkede og blev erstattet af Føtex, hvilket var med til at stabilisere kundestrømmen.
Den store udvidelse (2006-2009): Den helt store forandring skete med udvidelsen, der stod færdig omkring 2009. Her fordoblede man næsten arealet til ca. 84.000 m² (inkl. p-hus og fællesarealer), hvilket løftede RO’s Torv fra at være et lokalt center til et regionalt storcenter.
3. Arkitektur og Kunst
RO’s Torv adskiller sig markant fra andre danske storcentre ved sit fokus på æstetik, lys og kunst. Ambitionen har været at skabe en “indendørs by” snarere end en fabrikshal.
Lys og Materialer: Arkitekten bag det oprindelige Ro’s Torv fra 2003 var Claus B. Hansen. Bygningens store udvidelse i 2006-9 er tegnet af bl.a. AK83 Arkitekter. Kendetegnende er brugen af naturligt lys gennem store glastagskonstruktioner, samt gulve belagt med ægte travertin og granit, hvilket giver en eksklusiv akustik og atmosfære.
Skulpturer og Detaljer: Centret rummer flere faste kunstværker.
“Kvinden på Broen”: En bronzeskulptur af Hans Pauli Olsen.
Granitbænkene: De unikke bænke rundt om i centret er udsmykket med motiver af kunstneren Laila Westergaard.
Derudover afholdes der løbende udstillinger i samarbejde med Roskilde Kunstforening under titlen “Månedens Kunstner”.
4. Butikker og Omsætning
RO’s Torv huser i dag omkring 70-80 butikker og spisesteder (antallet varierer løbende).
Butiksmiks: Centret har en strategisk blanding af:
Ankre: Føtex, H&M og en stor Imerco Home.
Mode: Både high-street (Vila, Jack & Jones) og mere eksklusive brands (Gant, Bertoni).
Elektronik: Power og Humac.
Oplevelsesøkonomi: Med biografen Kino Ro’s Torv og et stort udvalg af caféer (f.eks. Café Vivaldi, Espresso House) og restauranter, har centret formået at holde på kunderne uden for normal butikstid.
Nøgletal:
Ejerforhold: Centret ejes af Dades, et af Danmarks største ejendomsinvesteringsselskaber (hvor Novo Holdings er hovedaktionær).
Besøgstal: Centret tiltrækker årligt omkring 6-7 millioner besøgende.
Omsætning: Omsætningen estimeres til at ligge på den gode side af 1 milliard DKK årligt, hvilket placerer det blandt landets mest omsættende centre.
5. Betydning for Roskilde
RO’s Torv har haft en enorm, men også kompleks betydning for byen.
Konkurrent eller Medspiller? Ved åbningen frygtede mange, at centret ville “dræbe” handlen på Algade og Skomagergade (gågaden). I de første år mærkede midtbyen også en nedgang, men i dag taler man ofte om en synergi. RO’s Torv trækker folk til fra Lejre, Greve, Taastrup og Holbæk, som måske ellers ville køre til København. Også selvom man kan konstatere flere tomme butikker på Roskildes hovedstrøg (Algade og Skomagergade).
Infrastruktur: Centret har ændret trafikmønsteret i byen markant, især på Københavnsvej, og har med sine store p-huse løst en del af byens parkeringsbehov.
Identitet: For mange unge og børnefamilier i Roskilde-området er RO’s Torv blevet det primære sociale mødested (“The Third Place”), hvor man hænger ud, går i biografen eller spiser, uafhængigt af vejret.
Sammenfatning
RO’s Torv er et succeseksempel på transformationen af gammel industri til moderne oplevelsesøkonomi. Ved at satse på kunst og arkitektonisk kvalitet har centret formået at differentiere sig fra konkurrenterne og fastholde en position som Midtsjællands førende handelsdestination.
RO’s Torv i Roskilde – sted, fortælling og funktion
RO’s Torv ligger ved Københavnsvej, få minutters gang fra Roskilde Station, og fungerer i praksis som byens “moderne handelsstue”: et overdækket strøg med dagligvarer, kædebutikker, spisesteder, biograf og fitness – pakket ind i en arkitektur, der bevidst arbejder med lys, kunst og en følelse af “byrum” mere end “butikshal”. (Dades)
Placering og bymæssig rolle
I Roskilde hænger bymidten ikke sammen som ét enkelt handelsområde, men som en kæde af delområder: den historiske bykerne (Algade m.fl.), RO’s Torv-området, strækninger langs Københavnsvej og nyere byudviklingsområder. I Roskildes detailhandelsanalyse beskrives RO’s Torv netop som et stærkt delområde – især på beklædning – der sammen med resten af bymidten trækker kunder fra et stort opland.
Det er en vigtig pointe, fordi RO’s Torv ikke kun “konkurrerer” med gågaden; det er også med til at holde Roskilde som regional handelsby, så forbrug ikke i samme grad flytter til større centre andre steder på Sjælland.
Historie og udvikling
Åbning og tidlig fase
Centeret oplyser selv, at det åbnede første gang i 2003, og at behovet for udbygning hurtigt viste sig. (RO’s Torv) Samtidig findes der samtidige, mere kritiske fortællinger om den tidlige drift: blandt andet at kundeinteressen faldt efter en stærk start, bl.a. pga. parkeringsforhold og koncept/markedsføring. Den slags beskrivelser er typiske for nye centre, der skal “finde sit lejeniveau” og den rigtige butiksmix i forhold til oplandets købskraft. (ByensEjendom.dk)
Udbygning til regionalt center (2006–2009)
Udbygningen i perioden 2006–2009 er det store vendepunkt. Ifølge Trap Danmark blev RO’s Torv opført i 2003 og udbygget 2006–2009 og tiltrækker handlende fra hele oplandet. (Trap Danmark | Lex) Wikipedia beskriver udvidelsen som et spring fra ca. 40.000 m² til ca. 84.000 m², og at udbygningen stod færdig i februar 2009, tegnet af AK83 Arkitekter og udført af Keops. (Wikipedia) AK83’s egen projektbeskrivelse fremhæver bl.a. to etager, udvidet parkeringsareal (omkring 1.100 biler) og et indre rum, der er tænkt som en oplevelse i sig selv. (ak83.dk)
Ejerskab og investering
RO’s Torv forbindes stærkt med ejendomsselskabet Dades: Dades’ ejendomsside angiver køb i 2008 og beskriver centeret som bygget i 2003 og udvidet i 2006 til et regionalt center. (Dades) Samtidige erhvervsartikler omtaler købet omkring 1,6 mia. kr. og forventninger om meget høj kundetilstrømning og omsætning efter udbygningen. (ByensEjendom.dk)
Arkitektur, rum og “oplevelsesmaskinen”
Lys som hovedgreb
Indvendigt er RO’s Torv bygget op som et lyst, overdækket byrum med ovenlys, brede ganglinjer og klare sigtelinjer. Det er ikke tilfældigt: arkitekturgrebet skal få mange mennesker til at bevæge sig roligt (og længe) gennem centeret og gøre det let at “læse” rummet. Byggematerialer.dk beskrev netop udbygningen som en helhed, hvor ovenlys og rullende fortove/travolatorer bidrager til et næsten “musealt” udtryk. (Byggematerialer)
Skala og tal – hvorfor der er flere “rigtige” størrelser
Du vil møde flere arealtal afhængigt af, hvad man måler:
Centeret selv fremhæver 47.000 m² shoppingmuligheder. (RO’s Torv)
Trap Danmark nævner også ca. 47.000 m² (knyttet til butikker/spisesteder/biograf i 2021). (Trap Danmark | Lex)
Wikipedia opererer med en større “samlet” størrelse (ca. 84.000 m²) efter udvidelser – typisk inklusive mere end selve udlejningsarealet (parkering, teknik, baghus m.m.). (Wikipedia)
Dades’ ejendomsdata viser et bruttoareal på 43.052 m² og “opført 2004”, hvilket peger på, at datagrundlaget kan være opgjort på en anden måde end centerets egen markedsføring. (Dades)
Pointen: RO’s Torv er både “butiksareal” og “infrastruktur” (parkering, flow, servicezoner) – og det er infrastrukturen, der gør det regionalt.
Parkering og tilgængelighed
Parkering er en del af centerets DNA efter de tidlige år: centeret oplyser 2 timers gratis parkering, og udlejningsmateriale nævner 1.100 p-pladser, at 61% af kunderne kommer i bil, og at der er gratis parkering (med ekstra tid ved biograf/fitness). (RO’s Torv) Dades beskriver desuden et seks-etagers parkeringshus og at centeret er røgfrit og handicapvenligt. (Dades)
Der er selvfølgelig også busstoppesteder lige uden for hovedindgangen.
Kunst og udsmykning – en bevidst hverdagsstrategi
RO’s Torv har gjort kunst til mere end pynt; det er en del af identiteten. Trap Danmark nævner tre konkrete greb, der tilsammen forklarer, hvorfor kunst “virker” her:
14 granitbænke med motiver skabt af Laila Westergaard – altså brugskunst i bogstavelig forstand: du sidder på værket. (Trap Danmark | Lex)
Skulpturen “Kvinden på Broen” (2003) af Hans Pauli Olsen, placeret centralt i centeret: to legemsstore bronzefigurer vendt mod hinanden. (Trap Danmark | Lex)
Centeret selv fremhæver også kunst, bænke, vægge, statuer og værker som noget, der er skabt specifikt til RO’s Torv – altså ikke bare indkøbt dekoration. (RO’s Torv) Og en lokal artikel beskrev, at kunst var en del af centeret fra åbningsperioden og senere blev suppleret med skiftende udstillinger. (Din Avis)
Butikker, spisesteder og ankre
Hvad man “kommer for”
RO’s Torv er typisk bygget op omkring ankre, der giver gentagne besøg:
Dagligvarer: Føtex nævnes som centralt anker. (RO’s Torv). Der er også kommet en Normal.
Mode/kæder: H&M fremgår i centerets oversigt, og detailhandelsanalysen peger på beklædning som styrkeposition. (RO’s Torv)
Bolig/livsstil: fx Sinnerup og Imerco Home nævnes i centerets egen “find vej”-oversigt. (RO’s Torv)
Centeret oplyser “75 butikker” i udlejningsmateriale, mens andre steder bruges formuleringen “over 75 butikker og spisesteder” – den slags variation kommer ofte af, om man tæller spisesteder/service med i samme tal. (RO’s Torv)
Oplevelser: biograf og fitness
RO’s Torv har Kino (biograf) som oplevelsesanker, og centerets egen butiksside beskriver den som en del af tilbuddet. (RO’s Torv)
Fitness er i dag knyttet til SATS i centeret, og SATS beskriver endda centeret som nyrenoveret i 2022 (for den afdeling). (SATS)
Udlejningsmaterialet angiver desuden 11 spisesteder, hvilket passer med ideen om, at RO’s Torv også skal fungere som et sted, man bliver hængende – ikke kun et sted, man “handler hurtigt”. (RO’s Torv)
Omsætning og økonomi
Der findes to forskellige “omsætninger”, folk blander sammen:
Butikkernes samlede handelsomsætning (kundernes køb i lejemålene) Her oplyser NREP’s udlejerside om RO’s Torv: 3,6 mio. årlige besøgende og 830 mio. kr. årlig omsætning samt 78 butikker og 1.100 parkeringspladser. (Woods)
Ejendommens/centerselskabets egen omsætning (lejeindtægter, drift m.m.) Det er typisk knyttet til ejeren/forvalteren og udgives ikke altid på en måde, der let kan sammenlignes med “830 mio.”, fordi “830 mio.” netop er detailomsætning hos butikkerne, ikke nødvendigvis indtægt i centerdriften.
Som historisk pejling (og forventning i samtiden) blev RO’s Torv ved Dades-købet omtalt med en ambition om, at omsætningen kunne runde ca. 1 mia. kr. årligt efter udbygningen, og at kundetallet kunne blive meget højt. (ByensEjendom.dk) Derudover skriver centerets eget udlejningsmateriale, at der dagligt kommer ca. 7.000–11.000 mennesker og årligt 3,6 mio. besøgende. (RO’s Torv)
Betydning – for Roskilde som handelsby og for hverdagen
Regional magnet (og “støttehjul” for bymidten)
Detailhandelsanalysen siger det ret direkte: RO’s Torv er blevet væsentligt styrket og er nu regionalt, og uden udviklingen ville Roskildes dækningsgrad for udvalgsvarer sandsynligvis være faldet markant. Sammen med resten af bymidten trækker RO’s Torv kunder fra et stort opland. Det betyder, at RO’s Torv – uanset diskussionen om “kæder vs. specialbutikker” – er en del af forklaringen på, at Roskilde kan fungere som handelscentrum, ikke bare som kultur- og uddannelsesby.
Arbejdsdeling i byen
Analysen anbefaler en tydelig arbejdsdeling mellem bymidtens delområder: den historiske kerne (mere unik/special), RO’s Torv (kæder, især tøj), Ny Østergade og Københavnsvej-strækninger (større enheder). Det er i virkeligheden en beskrivelse af, hvordan RO’s Torv passer ind i Roskildes “handelssystem” som et stabilt, vejr-uafhængigt, parkeringsstærkt supplement til gågaden.
Hverdagskultur og identitet
Kunststrategien (bænke, skulptur) giver RO’s Torv en lokal identitet, der adskiller det fra “generiske” centre. Det er med til at gøre stedet til mere end logistik: et sted man kan mødes, sidde, kigge, vente – og dermed et egentligt byrum i moderne form. (Trap Danmark | Lex)
Kort resume
RO’s Torv åbnede i 2003 og blev for alvor formet af udbygningen 2006–2009, der løftede det til et regionalt center med stærk infrastruktur (bl.a. ca. 1.100 p-pladser) og et tydeligt fokus på lys, arkitektur og kunst. Centeret rummer dagligvareanker (Føtex), mange kædebutikker (især mode), 11 spisesteder, biograf og fitness. Kunst i hverdagen er en del af profilen: granitbænke af Laila Westergaard, Hans Pauli Olsens “Kvinden på Broen”. Økonomisk oplyses ca. 3,6 mio. årlige besøgende og ca. 830 mio. kr. årlig detailomsætning. Betydningen for Roskilde er især, at RO’s Torv (sammen med den øvrige bymidte) tiltrækker kunder fra et stort opland og hjælper med at fastholde Roskilde som stærk handelsby.
Historien om rytterstatuen af Dronning Margrete 1.
Rytterstatuen af Dronning Margrete 1., som står på Københavnsvej lige over for RO’s Torv, har en helt særlig og ret usædvanlig historie. Den er nemlig resultatet af et projekt, der tog over 110 år at færdiggøre.
Her er de vigtigste punkter i historien:
1. En vision fra 1890’erne
Statuen er skabt af den berømte billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen (gift med komponisten Carl Nielsen). Hun begyndte arbejdet på statuen allerede i 1896-1897. Hun var en af de første kvinder, der blev taget seriøst som billedhugger, og hun var kendt for sin enorme grundighed, når hun studerede dyrs anatomi – i dette tilfælde den kraftige middelalderhest.
2. Gipsmodellen i depotet
Selvom Anne Marie Carl-Nielsen fik færdiggjort en gipsmodel i fuld størrelse, løb projektet tør for penge. Man kunne ikke skaffe finansiering til at få den støbt i bronze, og da hun døde i 1945, var statuen stadig kun af gips. Den endte med at stå og samle støv i kælderen på Roskilde Museum i årtier.
3. En gave til byen
Først omkring årtusindskiftet kom der skred i tingene igen. Lokale kræfter og donorer – herunder især Elsebeth Stryhn (fra Stryhn’s Postej) og Claus B. Hansen – valgte at støtte projektet økonomisk.
Restaurering: Da gipsfiguren havde taget skade efter de mange år i depotet (blandt andet manglede dronningen sine hænder), måtte en konservator fra Ny Carlsberg Glyptotek hjælpe med at genskabe de manglende dele ud fra gamle skitser.
Støbning: Statuen blev endelig sendt til Italien, hvor den blev støbt i bronze.
4. Afsløringen i 2006
Den 6. december 2006 kunne Dronning Margrethe 2. endelig afsløre statuen af sin forgænger og navnesøster. Det var en stor begivenhed i Roskilde, da byen dermed fik en af de få rytterstatuer i Danmark, der forestiller en kvinde.
Symbolikken i statuen
Læg mærke til, at Margrete 1. sidder meget rank og afslappet på den massive hest. Det mest bemærkelsesværdige er, at hun ikke holder tøjlerne. Dette er et bevidst symbol fra kunstnerens side: Det skal vise hendes enorme magt og autoritet – hun behøver ikke tøjle hesten (eller riget) med magt; den adlyder hende naturligt.
Vidste du, at Margrete 1. også ligger begravet i Roskilde Domkirke? Hendes sarkofag inde i kirken betragtes som et af de vigtigste gravmæler fra middelalderen i Europa. Skal jeg fortælle dig mere om hendes grav eller andre statuer i Roskilde?
Det største vikingeskib fra Skuldelevfundet er rekonstrueret og navngivet Havhingsten fra Glendalough. Det er den største rekonstruktion nogensinde af et vikingeskibsfund, og på årringene i det originale træ kan man se, at det er bygget i Irland. Som hyldest til skibet ved dets hjemkomst til Roskilde fra Dublin, hvor det blev bygget for næsten 1000 år siden, har kunstnerne Iben Brøndum og Helle Hove skabt et land art projekt med inspiration i de gamle runestens slyngtegninger. Stierne udgør tilsammen et kæmpe slangevæsen med hoved og hale på bakkeskråningen i Byparken. Der blev udlagt bemalede træskiver, og kunstnerne fik hjælp af en gruppe europæiske unge. Ved indvielsen blev der blæst sæbebobler ud over stierne, og ugen efter blev der lagt krokusløg i nogle af punkterne, og dele af slangestien genopstår nu hvert forår.
Hvilke kunstværker står hvor? Hvad hedder værket? Hvem er kunstneren?
Vores “Lokalhistorisk Kort for Roskilde” burde jo nok hedde “Kort over Interessante ting i Roskilde Kommune”. Så nu hedder det blot “Vores Roskilde”.
Ambitionen med kortet er i al sin enkelhed at skaffe adgang til informationer om “interessante ting” på en nem og overskuelig måde.
Kortet har mange kategorier/lag med mange “pins” (adskillige hundrede), men startes herfra med et enkelt lag for ikke at forvirre for meget. Man kan slå kategorier/lag til og fra ved at trykke på lag-markeringen øverst til højre.
En “pin” er navngivet og repræsenterer adgang til information om den “interessante ting”. Når man trykker på den enkelte “pin”, åbnes et lille modal-vindue med overskriften, en kort tekst og et lille billede. Ved at trykke på “Læs mere” åbnes et helt nyt vindue med den information, der nu er knyttet til denne “pin”. Oftest er det et link til de sider, som er produceret af “ejeren” af den pågældende “ting”. Det kan også være rapporter/tekster vi selv har udarbejdet.
Vores kort er også et kort over alle de oplevelser man kan få i Roskilde Kommune. Udover kunstværkerne i det offentlige rum.
Gå ind på kortet, tryk på den lille lokation-knap oppe i venstre hjørne (under zoom) og se hvad der er i nærheden. Tryk på en pin og se hvad det er.
Valg af “interessante ting” er gjort af os, men vi modtager gerne input og vil gerne have andre til at deltage i at administrere og udvide antal informationer mest muligt.
De mange podcast giver et detaljeret overblik over Roskildes historie, byrum og offentlige kunstværker. Flere kilder beskriver de historiske funktioner og den senere udvikling af centrale steder som Hestetorvet, der har fungeret som kvægmarked og parkeringsanlæg, og Stændertorvet, hvor det historiske Sankt Laurentii Kirketårn og det gamle rådhus er placeret. Andre tekster fører læseren gennem Skomagergade og peger på arkæologiske fund, kulturelle lag, mindesmærker for historiske begivenheder og den sociale historie bag gadenavne. Endvidere behandles adskillige moderne kunstværker i Roskilde, herunder Peter Brandes’ keramiske krukker på Hestetorvet, skulpturer ved Ros Torv og forskellige kunstinstallationer i bydelen Musicon og omkring offentlige bygninger som Roskilde Rådhus og Østervangsskolen. Endelig nævnes mindesmærket for Louis Pio, stifteren af Socialdemokratiet, der blev født i Roskilde.
Resume af fokusområder
Roskildes Historie, Kunst og Kulturlag: Disse kilder fungerer som et overordnet resume, der dækker Roskildes kulturlag (kultursumpen), byens historie, historiske pladser (Hestetorvet, Stændertorvet) og kunstværker i både centrum og syd for banen.
Hestetorvet og Roskilde krukkerne: Disse fokuserer på Hestetorvets transformation (fra kreaturhandel til parkeringsareal og tilbage), de grusomme henrettelser der fandt sted der, og Peter Brandes’ tre keramiske krukker, som er verdensrekorder i højde.
Kig Ned I Skomagergade: Denne kilde giver en detaljeret gennemgang af Skomagergade, inklusiv markeringer af det tidligere Helligåndshus, fødestedet for Grevinde Danner, placeringen af den gamle postgård (Hamburger Herberge), og fundet af den ældste brolægning lavet af frådsten.
Pio: Fokuserer på L.P. Pio, stifteren af Socialdemokratiet, hans fødsel i Store Gråbrødrestræde 21, hans karriere som løjtnant i postvæsenet (hvor han opfandt metoden til at tømme de røde postkasser (det er en skrøne!)), samt hans politisk motiverede eksil i USA.
Stændertorvet: Disse dækker de centrale historiske bygninger på Stændertorvet, såsom Sankt Laurentii Kirketårn (eneste rådhus med kirketårn), Det Gamle Rådhus (tidl. Duebrødre Hospital), og Det Gule Palæ (med den bevarede Stænderforsamlingssal). Kilden beskriver også Bjørn Nørgaards brønd og Roskilde Museums bygning (Sukkerhuset).
Ros Torv: Gennemgår kunsten i butikscentret Ros Torv, herunder Hans Pauli Olsens skulpturer, Leila Vestergaards granitbænke, Bjørn Poulsens installation, og Jørgen Hansens trærod.
SkulpturTur: Fungerer som en guide til kunstværker syd for banen, herunder Robert Jakobsens skulptur Fortid, Nutid og Fremtid ved Rådhuset, kunsten i Jakobskirken og på Østervangsskolen, den nye bydel Musicon (opkaldt efter betonfabrikken Unicon), Roskilde Ring, og skulpturer ved Sygehuset.
Artikel – om vores offentlige kunst
Artiklen sammenfatter en dybdegående analyse af Roskildes rige historie, byudvikling og omfattende samling af offentlig kunst. Byen er fundamentalt defineret af sit “kulturlag” – et fysisk lag af århundreders historie under gaderne – der vidner om dens status som en af Danmarks ældste byer. Gennem en udforskning af centrale lokationer som Hestetorvet, Stændertorvet og Skomagergade afdækkes en fortælling om transformation, fra middelalderens handelscentrum og religiøse knudepunkt til en moderne by, der aktivt bevarer og formidler sin fortid.
En central indsigt er den afgørende rolle, som kunst spiller i byens identitet. Fra Peter Brandes’ monumentale og symboltunge krukker på Hestetorvet, der markerer byens tusindårsjubilæum, til den mangfoldige og tankevækkende kunstsamling i indkøbscentret Ros Torv, fungerer kunsten som et narrativt lag, der kommenterer alt fra forbrugskultur til lokalhistorie. Turen “Syd For Banen” afslører yderligere en bred vifte af kunstneriske udtryk, integreret i kirker, skoler, det nye byområde Musicon og omkring Rådhuset. Værkerne spænder fra Robert Jakobsens ikoniske jernskulpturer til subtile installationer, der engagerer borgerne i en dialog om tro, samfund og historie. Samlet set fremstår Roskilde som en by, hvor fortid og nutid er uløseligt forbundet, og hvor historien ikke blot er gemt i arkiver, men er en levende, synlig og kunstnerisk fortolket del af det offentlige rum.
Roskildes Historiske Fundament og Bykerne
Roskildes identitet er dybt forankret i dens lange historie, som er fysisk til stede i byens struktur og under dens gader.
Kulturlaget: Byen Bygget på Historie
Roskilde er, ligesom andre ældgamle danske byer som Ribe, bygget på et betydeligt kulturlag. Dette lag, også kaldet “kultursumpen”, er i Roskilde omkring en meter tykt og består af århundreders ophobet affald, potteskår og organisk materiale. Byen er bogstaveligt talt vokset oven på sin egen historie, hvor nye brolægninger og bygninger blev etableret oven på resterne af tidligere generationers liv. Dette fænomen betyder, at der kan ligge mange lag af huse oven på hinanden, især efter bybrande, hvor man ofte byggede direkte oven på ruinerne.
Stændertorvet: Magtens Centrum
Stændertorvet er et historisk knudepunkt, domineret af markante bygninger, der afspejler både kirkelig og verdslig magt.
• Sankt Laurentii Kirketårn: Tårnet er unikt, da det er det eneste kirketårn i Danmark, der er en del af et rådhus. Det blev bygget kort før Reformationen, hvilket reddede det fra den nedrivningsbølge, der ramte mange andre kirker i Roskilde. Kirken selv blev revet ned, men dens fundament og grave kan stadig ses i en ruin under torvet, med adgang fra tårnet. Tårnet har tjent flere formål:
◦ Vægtertårn: Vægtere holdt udkig efter ildebrande, som historisk har hærget byen.
◦ Fængselscelle: I mangel af egentlige fængsler blev “banditter” låst inde i tårnet.
• Det Gamle Rådhus og Byens Hus: Bygningerne ved siden af tårnet udgør det gamle rådhus, som i dag fungerer som “Byens Hus”. Den ene fløj var tidligere Duebrødre Hospital, en velgørende institution for syge og gamle.
• Det Gule Palæ: Tegnet af arkitekt Laurids de Thurah, fungerede palæet som bolig for de kongelige under ophold i Roskilde, typisk i forbindelse med begravelser i Domkirken. I dag huser bygningerne Roskilde Kunstforening og bispeboligen. Der er overvejelser om at omdanne stedet til et museum for demokrati, da den historiske stænderforsamlingssal er bevaret her, eller et besøgscenter for Roskilde Domkirke som UNESCO verdensarv.
◦ Roar og Helge: Ved indgangen står Johan Galsters statuer (1939) af Roskildes sagnomspundne grundlæggere.
Skomagergade: En Vandring Gennem Tiden
Skomagergade er præget af markeringer i brolægningen, som Roskilde Museum har fået lavet for at synliggøre gadens historie.
• Historiske Markeringer:
◦ Helligåndshus: En afmærkning viser placeringen af et Helligåndshus, et hospital for syge og døende i den katolske tid.
◦ Skomagerkniv: Nær Gullandsstræde findes en afbildning af en læderkniv i brolægningen, der henviser til gadens navn.
◦ Ibsskal: En kammusling i brolægningen symboliserer de pilgrimme fra Roskilde, der i middelalderen foretog den lange rejse til apostlen Jakobs grav i Spanien. Fund af skaller i grave vidner om, at mindst 3-4 roskildensere gennemførte turen.
• Vigtige Steder og Personer:
◦ Gullandsstræde: Var i gamle dage berygtet for “skørlevned og druk”, fællesbade for mænd og kvinder, og udbredte kønssygdomme.
◦ Prinsessen: En stor, hvid bygning på et hjørne, tegnet af samme arkitekt som Det Kongelige Teater. Og hotel “Prinsen”.
◦ Hamburger Herberg: Den gamle postgård, hvor dagvognen fra København stoppede før jernbanens ankomst. Det var sandsynligvis her, H.C. Andersen overnattede, hvilket mindes med en lille skulpturgruppe af hans kaloscher, hat og stok.
◦ Grevinde Danners Fødested: Ved Skomagergade 40 markerer en sten fødestedet for Louise Rasmussen, senere Grevinde Danner. Hun var balletdanserinde, gift med Frederik 7., og efterlod sig en filantropisk arv gennem stiftelser for bl.a. børnehjem og undertrykte kvinder.
• Arkæologiske Fund:
◦ Brolægning af frådsten: Den ældste brolægning, man har fundet i gaden, er fra 1100-tallet og lavet af frådsten. Dette er usædvanligt for perioden, hvor gader typisk var mudrede eller belagt med træ. frådsten er en blød kalksten, der hærder ved kontakt med luft, og som også er brugt i Absalonsbuen på Domkirken.
Hestetorvet: Fra Kreaturhandel til Kunstplads
Hestetorvet har gennemgået en markant transformation fra et praktisk handelssted til et moderne byrum.
• Historisk Funktion: Torvet har altid været en trekantet plads, der fungerede som centrum for byens kreaturhandel.
• Henrettelsesplads: Det var også her, byens bøddel (som også dækkede København og Næstved) udførte offentlige henrettelser. En berygtet begivenhed var henrettelsen med økse af natmandsdrengen Nikolaj, der havde påsat en brand, som ødelagde en tredjedel af Roskilde. Børn skulle overvære henrettelsen som en advarsel.
• Modernisering og Tilbageføring: I 1960’erne blev torvet omdannet til et parkeringsanlæg med en underjordisk etage, tankstation og bygninger, der husede bl.a. Pags Cafeteria. Dette blev senere revet ned, og torvet blev ført tilbage til sin oprindelige form, nu med en rund brønd med hestemotiver.
Kunst i det Offentlige Rum: En Narrativ Dimension
En betydelig del af Roskildes identitet er formet af en rig og varieret samling af offentlig kunst, der findes på byens torve, i institutioner og i nyere bydele.
Monumental Kunst på Hestetorvet
• Peter Brandes’ Krukker: I anledning af byens 1000-års jubilæum skænkede Stryhns fond tre monumentale keramiske krukker, skabt af Peter Brandes.
◦ Teknisk Bedrift: Krukkerne (nr. 7, 8 og 9 i en serie på 10) er på grænsen af, hvad der teknisk kan lade sig gøre i keramik, med en godstykkelse på ca. 20 cm. Hver krukke var en ny verdensrekord i højde, da den blev skabt.
◦ Symbolik: De symboliserer både liv og død – vandet i krukken som forudsætning for liv og dåb, og urnen som beholder for aske efter døden.
◦ En Særlig Gestus: Som anerkendelse af, hvem der skabte værdierne bag gaven, er navnene på alle medarbejdere på Stryhns på det tidspunkt indgraveret i en af krukkerne.
Kunsten i Ros Torv: En Dialog med Forbrugskulturen
Indkøbscentret Ros Torv huser en overraskende og omfattende samling af samtidskunst.
Kunstner
Værk
Beskrivelse
Hans Pauli Olsen
Omvendt kvindefigur
En groft modelleret bronzefigur af en nøgen kvinde, der hænger på hovedet. Værket kan tolkes som en kommentar til forbrugersamfundet eller et forsøg på at “sætte kunsten på hovedet”.
Hans Pauli Olsen
Anna
En portrætlignende og atletisk kvindefigur i bronze på en sokkel af blå rønnegranit, muligvis et portræt af kunstnerens kone.
Leila Vestergaard
Bænke
19 håndhuggede bænke i poleret blågrøn granit med forskellige motiver, herunder en forstørret 200-kroneseddel, et uldsweater-mønster og børnetegninger.
Bjørn Poulsen
Skulptur over indgang
En stor, stjerneagtig og farverig skulptur skabt af sammensmeltet industrielt materiale som plastikspande og indkøbskurve. Den kan tolkes både som glad og festlig og som farlig og aggressiv, en kommentar til overskudssamfundet.
Jørgen Hansen
Trærod
Roden fra et lindetræ fra Ledreborg, renset for jord og monteret på glasplader med lys, så den ses nedefra. Den symboliserer forbindelsen til stedets historie, hvor DAK konservesfabrik og Hedegårdene lå før centret.
Steffen Tast
Andromedas Slør
En installation af lyslederkabler, der hænger i loftet ved Café Vivaldi.
Leif Sylvester
Kattemaleri
En ca. 4×4 meter fotografisk gengivelse af et farverigt og glædesvækkende maleri af en kat.
Henning Nordstrøm & Jan Brolykke
Palindrom (2018)
Et maleri på ca. 2×2 meter, der viser to næsten identiske, farverige figurer, der bevæger sig mod hinanden. Titlen refererer til noget, der kan læses både forfra og bagfra.
Ukendt
Helgeskilde
En lille, firedelt bronzeskulptur ved en rulletrappe med rislende vand, der løber ned ad trappetrin. Den refererer til byens sagnomspundne kilder.
Flere vandkunstværker, herunder Halvdans Kilde og Svend Tveskægs Kilde, er desværre forsvundet eller ude af funktion.
Kunst og Skulpturer “Syd for Banen”
Området syd for jernbanen rummer en tæt koncentration af forskelligartet kunst.
• Kirkekunst:
◦ Jakobskirken: Her findes Hein Heinsens moderne kors-fortolkning af naglejern og guldblade, der inviterer til personlig refleksion. Kirken har også en dåbsudsmykning af Helle Hove og Iben Brøndum, hvor en ny “snekrystal” af perleplader tilføjes for hvert døbt barn.
• Kunst på Skoler:
◦ Østervangsskolen: En gavl er udsmykket med keramiske fliser i middelhavsblå af tidligere lærer Lisbeth Skov. Indenfor står en farverig jernskulptur af Egon Fisher, oprindeligt indkøbt til den nu nedlagte Maglegårdskolen.
• Musicon og Roskilde Ring:
◦ Musicon: Roskildes nyeste bydel, opstået på grunden for betonfabrikken Unicon. Området er præget af skulpturelle elementer fra den gamle fabrik, herunder kranbærende betonelementer, der står som vartegn.
◦ Roskilde Ring: Den tidligere racerbane er markeret med 12 sten, der via QR-koder linker til historisk information. Ved parken står Michael Teils skulptur Genfortryllelsens Brønd (1990) i indfarvet beton og bronze.
• Ved Rådhus og Sygehus:
◦ Rådhuset: Foran rådhuset (den gamle amstgård) står Robert Jakobsens markante jernskulptur Fortid, Nutid og Fremtid. Udenfor findes også Godfred Ekhofs bronzestatue Solskinspigen (1976) og Jun Iishi Inuis unikke skulptur Blæst (1990).
◦ Sygehuset: Her ses værker af lokale og anerkendte kunstnere, herunder et bronzeføl af Roskilde-billedhuggeren Gudrun Lauersen og Mogens Bøgilds skitseagtige bronzeskulptur Ørn (1979), der er kendt for sin evne til at indfange dyrs bevægelse.
L.P. Pio: Socialdemokratiets Stifter
Louis Pio, stifteren af det danske socialdemokrati, blev født i Store Gråbrødrestræde 21 i Roskilde, hvor en mindeplade er opsat. Før sin politiske karriere var han løjtnant i postvæsenet og er krediteret for at have opfundet den effektive mekanisme til tømning af de røde postkasser, hvor bunden åbnes, og brevene falder ned i en sæk (det er en skrøne). Af frygt for at han skulle starte en revolution, blev Pio bestukket af politiet til at forlade Danmark. Han rejste til USA, hvor han døde. Hans aske blev senere bragt tilbage til Danmark, og han blev rehabiliteret som en vigtig historisk figur.
Podcast: Hestetorvet
Med stationsbygning også et Hestetorv. Det var almindeligt i de danske købstæder, at der var flere torve foruden “hovedtorvet”, som for Roskildes vedkommende var lig med en del af hovedgaden Algade.Det næstældste torv er Hestetorvet, som blev anlagt lige inden for Røde Port, Roskildes grænse mod øst. Selve porten antages at have været af røde munkesten og beliggende i området Sortebrødrestræde, Algade og Hestetorvet. Det var oprindelig en aflang, rektangulær plads, hvor der blev falbudt stude, grise og heste. Det antages, at hestetorvene i Ribe, Roskilde og Odense er landets ældste. Niels giver en lille beskrivelse af stedet.
Lydklippet om Hestetorvet afslører, at denne trekantede plads historisk set altid har eksisteret som et centralt sted for kreaturhandel. I 1960’erne gennemgik torvet en stor forvandling, hvor det blev ombygget til et komplekst parkeringsområde med en underjordisk tankstation og en bygning, der husede en boghandel og det populære Pags cafeterie. Heldigvis blev denne modernisering senere revet ned for at genetablere torvet i sin oprindelige form, hvilket nu mindes af en rund brønd med indgraverede hestemotiver. Denne kilde illustrerer bypladsens omskiftelige historie fra et handelscentrum til et parkeringsanlæg og tilbage til en genoprettet historisk skikkelse.
En detaljeret, guidet historisk vandring langs Skomagergade i Roskilde, hvor fokus ligger på at afdække lagene af byens fortid, startende med det omfattende kulturlag funderet på århundreders affald og nedrivninger. Teksten fremhæver de specifikke markeringer i gadebelægningen, der synliggør tidligere bygninger som Helligåndshuset, en gammel postgård samt symbolske spor af Roskildes rolle som pilgrimsmål, hvilket bevidnes af fundet af ibsskalen. Der gives også plads til beretninger om berømte borgere som Grevinde Danner og uhyggelige skæbner forbundet med byens bøddel, hvilket tegner et levende billede af gadelivets kontraster. Afslutningsvis forbindes Roskildes dybe historie med nutiden gennem omtalen af unik arkitektur og en moderne lysinstallation over gaden.
Wikipedia: “Louis Albert Francois Pio (født 14. december 1841 i Roskilde, død 27. juni 1894 i Chicago) var en dansk socialistisk pioner, der grundlagde den organiserede arbejderbevægelse i Danmark. Pio stiftede sammen med Harald Brix og Paul Geleff Den Internationale Arbejderforening for Danmark i 1871, som senere blev til Socialdemokratiet. Han var far til Sylvia Pio…..”
Socialdemokratiet.dk: “Louis Pio (1841-1894) Formand for Socialdemokratiet 1871-72 og 1875-77 Socialdemokratiets spæde start skete en forårsdag i 1871. Louis Pio udgav i dette forår to små pjecer med titlen ’Socialistiske Blade’. I pjecerne opfordrede Pio de danske arbejdere til at organisere sig både fagligt og politisk. Pio mente, at arbejderne selv kunne opnå indflydelse på løn- og arbejdsvilkår ved at organisere sig. Dermed ville arbejderne kunne forbedre deres position i samfundet……”
Podcast: Stændertorvet
Stændertorvet, Det Gule Palæ, Palægaden og Roskilde Museum: Niels og Peter mødes på Stændertorvet i Roskilde bymidte. Vi sætter os og betragter omgivelserne. Og Niels har som sædvanlig en masse at fortælle. Peter lytter interesseret.
Vi fortsætter ufortrødent med at kaste os ud i kunstens verden. Niels fortæller lidt løst og fast om kunsten på Ros Torv. Der er forbavsende smukke, interessante og spændende værker strøet ud over lokaliteterne. Til stor glæde for de besøgende.
Podcast: Rytterstatuen af Dronning Margrete den 1.
På Københavnsvej – en af indfaldsvejene til Roskilde – står en dejlig og flot rytterstatue af dronning Margrete den 1. Og den er placeret lige ud for Ro’s Torv.
Statuen er udført af Anne-Marie Carl-Nielsen, oprindelig lavet i gips i 1896-97. Men først mange år senere realiseret i bronze. Den store bronzestatue blev afsløret af dronning Margrethe d. 2. i 2006.
Og som sædvanlig har Niels interessante ting at fortælle.
Podcast: Skulpturer syd for banen
En guide til kunstværker syd for banen, herunder Robert Jakobsens skulptur Fortid, Nutid og Fremtid ved Rådhuset, kunsten i Jakobskirken og på Østervangsskolen, den nye bydel Musicon (opkaldt efter betonfabrikken Unicon), Roskilde Ring, og skulpturer ved Sygehuset.
Denne kilde er en detaljeret mundtlig tur til skulpturer og kunstværker i Roskilde, primært syd for jernbanen. Den beskriver forskellige kunstneres værker, deres placeringer, materialer og symbolik, ofte med personlige anekdoter og fortolkninger fra guiden. Turen starter ved Jacobskirken og fortsætter til Østervangsskolen, Musicon-området, Roskilde Ring, Rådhuset og ender ved sygehuset, idet den fremhæver kunstværkernes relation til deres omgivelser og historie. Guiden lægger vægt på, hvordan kunst kan engagere beskueren gennem åben fortolkning og dens evne til at afspejle både lokale historier og bredere kulturelle fortællinger.
.JPG)
