Tag: Min Opvækst

  • Mit arbejdsliv – Peter Ottesen

    Mit arbejdsliv – Peter Ottesen

    Denne tekst er et selvinterview i podcastformat, hvor Peter Bertel Ottesen udfolder sin personlige og professionelle livshistorie fra barndommen på Fyn til sin pensionisttilværelse. Ottesen indleder med at forklare, at hans dobbeltnavn blev etableret af en lærer, der bad “Peter om at bede Bertel om at stille,” hvilket symbolsk sætter tonen for hans evne til at håndtere rollen som både interviewer og interviewee. Gennem beretningen fremhæves hans opvækst med landbrugsarbejde og handel samt den tidlige start på at køre lastbil som 14-årig, hvilket gav ham en praktisk ballast. Hovedparten af fortællingen fokuserer på Ottesens dynamiske og turbulente karriere inden for EDB og programmering, præget af flere start-ups (hvor han gik konkurs tre gange), ansættelser hos store firmaer som Siemens og Novo Nordisk, og en vedvarende interesse for at lære nye teknologier. Efter at være blevet syg og tvunget i kørestol, finder han glæde og mening i frivilligt arbejde og udforskning af moderne teknologier som AI og podcasting.

    Peter Ottesens Arbejdsliv og Refleksioner

    Dette dokument sammenfatter de centrale temaer og livsbegivenheder fra Peter Bertel Ottesens selvbiografiske beretning. Fortællingen spænder fra en landlig opvækst på Fyn, præget af hårdt arbejde og en tidlig aversion mod landbrugslivet, til en dynamisk og omskiftelig karriere som en af pionererne i den danske IT-branche. Ottesens arbejdsliv er kendetegnet ved en cyklus af intens iværksættervirksomhed, præget af både succes, tragedie og gentagne konkurser i 1970’erne, efterfulgt af perioder med stabil, fagligt fordybende ansættelse hos store virksomheder som Siemens og Novo Nordisk.

    Et gennemgående tema er en urokkelig trang til at lære nyt og mestre komplekse teknologier, fra tidlige minicomputere til moderne databasesystemer og kunstig intelligens. Internationale erfaringer i Polen og Californien i 1990’erne tilføjede nye perspektiver og markerede personlige vendepunkter, herunder mødet med hans nuværende kone og et kompliceret forhold til hans bror. Efter en sygdomsperiode i 2015, der førte til pensionering og et liv i kørestol, har Ottesen genfundet en meningsfuld arbejdsglæde gennem frivilligt arbejde og nye teknologiske projekter, herunder podcastproduktion og en fascination af AI. Hans livsforløb illustrerer en vedvarende søgen efter faglige udfordringer, hvor personlig interesse og udvikling vejer tungere end økonomisk gevinst.

    Barndom og Opvækst på Fyn

    Peter Bertel Ottesen blev født i 1948 på Fyn nær Nyborg som en del af en søskendeflok på fire. Hans opvækst fandt sted på et lille husmandssted i Ørbæk, hvilket gav ham tidlige erfaringer med landbrug og manuelt arbejde.

    Familiebaggrund: Faderen var kreaturhandler, og moderen var hjemmegående, indtil hun i midten af 1960’erne begyndte at arbejde på en fabrik, hvilket Ottesen husker som værende forbundet med en følelse af statustab. Familien var tæt knyttet til faderens slægt, der boede i nærområdet og havde en meget social omgangsform.

    Aversion mod Landbrugslivet: Flere barndomsoplevelser skabte en varig modvilje mod landmandslivet:

        ◦ Udmugning: Det hårde og ubehagelige arbejde med at muge ud hos dyrene.

        ◦ Hindbærdyrkning: Et forsøg på at forbedre familiens økonomi ved at dyrke hindbær på en stejl mark, hvilket indebar slidsomt arbejde med en tung fræser og plukning i sommermånederne.

        ◦ Gåseslagtning: Opdræt og slagtning af hundredvis af gæs op til jul, hvor især lugten af plukkevoks (paraffin) har efterladt et stærkt negativt minde.

    Tidlig Køreerfaring: Som hjælp for sin far med at transportere pattegrise til kvægtorvet i Odense, begyndte Ottesen at køre lastbil på de fynske landeveje allerede som 14-årig. Dette gav ham så stor erfaring, at han kun behøvede en enkelt køretime for at erhverve sit kørekort.

    Uddannelse og Indtræden i IT-Branchen (1968-1975)

    Efter en ifølge ham selv lykkelig skoletid på Nyborg Gymnasium flyttede Ottesen i 1968 til København for at læse statskundskab (politstudiet). Mangel på disciplin og økonomi førte dog til, at han afbrød studiet og i stedet trådte ind på arbejdsmarkedet og i den spirende EDB-branche.

    Første Jobs:

        ◦ Codan (1969): En kortvarig ansættelse som EDB-operatør, hvor han efter få måneder kedede sig og søgte nye udfordringer.

        ◦ SPS (Systemarbejde Programmering og Service): Fik job som programmørlærling og tilbragte de næste fem år i firmaet, som han beskriver som en rigtig god arbejdsplads med gode kolleger og en udmærket løn.

    Livsstil i København: Hans tidlige år i hovedstaden var præget af skiftende boligforhold, der afspejlede tidens ånd. Han boede først på et lille værelse, derefter på Grønlandskollegiet og var med til at etablere et kollektiv med syv andre unge i en villa i Hellerup, en periode han beskriver som “en vildt intensiv tilværelse”.

    De Entreprenante År: Fremgang, Tragedie og Konkurser

    I 1975 indledte Ottesen en turbulent periode som iværksætter sammen med sin bror Ejler (revisor) og svoger Orla (flyveleder). De stiftede et EDB-firma, hvor Ottesen var den tekniske drivkraft.

    Forretningskoncept: Firmaet udviklede administrative systemer til en bred vifte af brancher (ingeniørfirmaer, revisorer, advokater, grossister) ved hjælp af den nye minicomputer-teknologi, som Ottesen lærte sig selv at mestre ud fra en enkelt manual.

    Vækst og Fald: Virksomheden voksede til omkring 15 medarbejdere og flyttede i større lokaler. Denne periode var dog præget af ekstremt hårdt arbejde og en række ulykkelige hændelser:

        ◦ Tragedie: Vennen Orla omkom i en ulykke med et defekt køleskab.

        ◦ Gentagne Konkurser: Trods den indledende succes gik firmaet konkurs. De startede op igen kort efter, men gik konkurs en anden og senere en tredje gang.

    Familiebrud: Efter den tredje konkurs havde Peter Ottesen fået nok og afbrød det professionelle samarbejde med sin bror. Dette førte til et personligt brud, og de to talte ikke sammen i mere end 10 år.

    En Periode med Stabilitet og Faglig Fordybelse

    Efter de kaotiske iværksætterår søgte Ottesen en mere stabil tilværelse og blev ansat hos Siemens, hvor han arbejdede i de næste 10 år.

    Faglig Specialisering: Han arbejdede med Cobol og databasesystemet UDS og blev en anerkendt ekspert, der også underviste Siemens’ kunder i databaseteknikker.

    Fokus på Læring: En central del af hans arbejde var at holde sig ajour med nye teknologier. Han satte sig grundigt ind i nye relationelle databasesystemer som Oracle og udviklingssproget PL/SQL, hvilket fik stor betydning for hans senere karriere.

    Afstikker til Salg: I 1984 tog han et års afstikker som sælger og systemingeniør hos Software AG. Selvom han solgte godt, konkluderede han: “sælger var jeg ikke min sjæl”, og vendte tilbage til den tekniske programmering hos Siemens.

    Personlig Udvikling: Fra 1989 til 1991 deltog han i et toårigt kursus i drømme og drømmetydning under Folkeuniversitetet, hvilket han beskriver som en kilde til stor indsigt.

    Internationale Erfaringer og Personlige Vendepunkter

    I starten af 1990’erne, efter en skilsmisse, søgte Peter Ottesen nye udfordringer, som førte ham til udlandet.

    Polen (1991-1992): Han fik job som databaseekspert i Warszawa på et stort, 3-årigt EU-relateret skatteprojekt.

        ◦ Oplevelsen: Arbejdet var menneskeligt spændende med kolleger fra over 20 lande, men fagligt fandt han det ikke udfordrende.

        ◦ Indsigt: Erfaringen bekræftede hans overbevisning om, at en høj løn ikke kan kompensere for et uinspirerende job: “uanset hvor mange penge man tjener, så kan det ikke holde i længden, hvis jobbet ikke er spændende og udfordrende.”

        ◦ Privatliv: Han mødte sin nuværende kone, Małgorzata (Maria), i Warszawa.

    Californien (1993): Efter at have genoptaget kontakten med sin bror Ejler, flyttede Ottesen med Małgorzata til Californien.

        ◦ Arbejde og Familie: Han arbejdede sammen med sin bror, men forholdet blev gradvist forværret.

        ◦ Moderens Død: Mens han var i USA, døde hans mor. På brorens opfordring blev han i Californien og rejste ikke hjem til begravelsen, hvilket hans mor tidligere havde givet udtryk for var acceptabelt.

    Karriere fra Midten af 90’erne til Pension

    Efter hjemkomsten til Danmark i 1994 fortsatte Ottesen sin karriere som IT-specialist, præget af en række jobskifter og en markant periode hos Novo Nordisk.

    Job Hopping: Han havde korte ansættelser hos Nordea, CSC (hvor han arbejdede på et Oracle-system for Rigspolitiet), og et konsulentfirma, som han forlod efter tre uger, da opgaverne ikke stemte overens med aftalen. Han arbejdede kort hos DDE, der gik konkurs, og var involveret i År 2000-problematikken, som han betegner som “nok en af de største fupnumre konsulentbranchen har gennemført”.

    Novo Nordisk/NNE: Blev ansat, først som konsulent og senere fast, for at arbejde med styringssystemer (L-MES) til insulinproduktion i forbindelse med opførelsen af verdens største insulinfabrik i Kalundborg. Han beskriver dette som “den bedste og mest spændende arbejdsplads”, han har haft siden 1970’erne.

    Sene Karriereår:

        ◦ DLH (Dalhoff Larsen & Horneman): Et job han tog imod, selvom han helst ville være blevet hos Novo Nordisk. Han fortryder beslutningen og beskriver arbejdsopgaverne som stadigt mere “kødsommelige” frem til 2012.

        ◦ Fujitsu: Blev som 64-årig ansat som specialist i Oracle og PL/SQL, hvor han arbejdede indtil sin sygdom.

    Sygdom, Pension og Nye Mål

    I december 2015 blev Ottesen ramt af sygdom, hvilket førte til, at han gik på pension i sommeren 2016. De følgende år var dedikeret til genoptræning og tilpasning til et liv som handicappet og kørestolsbruger.

    Livslang Læringsfilosofi: Han opsummerer sin professionelle tilgang således: “Jeg har hele mit arbejdsliv fokuseret på at lære nyt og blev topdygtig til det.”

    Genfundet Arbejdsglæde: Efter at have forsvoret, at han nogensinde ville beskæftige sig med computere igen, har han siden sommeren 2022 fundet ny energi og glæde i flere projekter:

        ◦ Podcastproduktion: Arbejder med nye teknikker i forbindelse med at lave podcasts sammen med en ven.

        ◦ Frivilligt Arbejde: Er engageret i et fundraising-projekt for Røde Kors’ “Mandefællesskab” i Roskilde, hvilket han finder meningsfuldt.

        ◦ Kunstig Intelligens: Holder sine tanker beskæftiget med en nyvakt interesse for AI, især ChatGPT.

    Historien om Podcastens indtog i “Syd for Banen”

    “Jamen det ved jeg da en hel masse om!”

    Sagde Niels Jørgen til mig en af de første dage. Ved frokostbordet på Grundtvigs Højskolen i Hillerød.

    Vi var faldet i snak og Niels Jørgen fortalte, at han var på et tegnekursus. Jeg sagde, at jeg var på et kursus, hvor jeg skulle lære at lave podcast.

    Som afslutning af mit kursus skulle vi lave en såkaldt “dummy”, en podcast på maximalt 2,5 minutter. Om et selvvalgt emne. 

    Jeg har i flere år været temmelig nysgerrig omkring historierne om grusgravning i og omkring Roskilde. Både forløbet af gravningen, reglerne for det og den efterfølgende retablering af grusgravene så de kunne benyttes til rekreative formål. Så jeg ville lave et lille anslag om grusgrave. Måske ikke det mest ophidsende emne,  men det var jo relevant nok.

    Og jeg måtte indrømme at jeg vidste meget lidt om emnet og at jeg var lidt uklar om, hvem jeg skulle snakke med for at blive klogere.

    Så Niels Jørgens bemærkning faldt jo i temmelig god jord, om man så må sige.

    Vi fandt hurtigt ud af, at vi begge to boede i Roskilde, og vi aftalte at mødes snarest efter afslutningen af vores kursus uge. For at lave nogle podcast sammen.

    Vi mødtes forholdsvist hurtigt i Roskilde og tog nogle ture ud til Hedeland og de andre steder, hvor der var og blev gravet.

    Vi lavede en introduktion og 4 episoder om grusgravene. Som afslutning lavede vi et interview med en biolog fra kommunen, som vidste en masse om reglerne om og retableringen af grusgravene.

    I skrivende stund er der gået godt 3 år, og vi har fået lavet over 65 episoder i alt. Om alle mulige emner og med indspark af små og sjove historier. Som Niels Jørgen jo er mester i. Vores podcast distributør, Buzzsprout, laver statistik over, hvor mange lytninger serien har fået. Og vi er nu oppe på ca 6000 lytninger, hvilket er aldeles tilfredsstillende og fortæller os, at vi godt kan fortsætte.

    Niels Jørgen skal bare trykkes på maven og ud kommer en flydende og velkomponeret og vidende historie. Han har jo også som lærer igennem mange år lært at formulere sig og at tale, så man har lyst til at høre mere.

    Det er mig, Peter, som er den tekniske nørd, og som er i stand til at redigere de optagelser vi laver. Mens Niels Jørgen faktisk er en såkaldt “it mongol”. Men han er jo en gudbenådet fortæller med en rigtig god stemme, som vi gerne lytter til.

    Det er også etableret en Facebook gruppe – sjovt nok med navnet “Syd For Banen” – hvor vi omtaler de nye episoder og hvor vi deler historierne ud på andre og store Roskilde grupper. Antallet af medlemmer i gruppen er efterhånden godt 130 og viser os også, at folk er interesserede.

    “Vi unge laver podcast!” ynder jeg at sige. Jeg er kun 77 år, så det er jo ikke helt løgn. Jeg har i en del år brugt “DR Lyd” for at høre nyheder og alle de mange gode serier som Danmarks Radio sender. Stort set alle udsendelser kan høres som podcast efter eget ønske og på det tidspunkt, det passer ind. Streaming kaldes det. Lytning og genlytning på egne valgte tidspunkter er en gave – i min verden i hvert fald.

    Min interesse for podcast blev øget i foråret 2022, hvor jeg begyndte at lytte til en serie kaldet “Statsministeren Spørger” hvor det gik op for mig hvor intim og personlig og interessant en samtale kunne blive.

    Da jeg så, at Grundvigs Højskolen i Hillerød udbød et sommer kursus, hvor man kunne lære at lave podcast, meldte jeg mig straks. Og det har jeg ikke fortrudt et sekund. Der har åbnet sig en helt ny verden for mig.

    Og podcast er en udvidelse af måden at formidle på. Det er nu muligt at gå en af de byvandringer, vi har lagt ud som podcast og samtidig høre om stederne. Med podcast i ørene.

    Det er for mig blevet understreget hvor vigtigt samarbejde kan være. Hvis jeg havde siddet alene, var jeg hurtigt løbet tør for emner. Niels og jeg har et utroligt godt samarbejde og sprudler af ideer om nye podcast.

    Vi høres ved!

  • Ole Nielsen – Min opvækst

    Ole Nielsen – Min opvækst

    Artiklen her er et udskrift fra en podcast-samtale mellem Ole Nielsen, Poul Erik Løvskov og Peter Ottesen, som diskuterer Ole Nielsens opvækst i Roskilde i midten af det 20. århundrede. Hovedemnet er Oles barndom i Bakkegården fra 1954, hvor han beskriver livet i det nye boligbyggeri, kontrasten til hans tidligere hjem og hans oplevelser med familiens engagement i FDF (Frivilligt Drenge- og Pigeforbund). Samtalen berører også farlige lege på byggepladser og legepladser, kampe mellem børn fra forskellige boligområder (Bakkegården, Ringparken og Søvang) samt ændringer i lokale skoledistrikter og butikker. Ole Nielsen giver også indsigt i forældrenes arbejde og FDF-husets centrale rolle i lokalsamfundet.

    Opvækst i Roskildes Bakkegården og FDF’s Betydning

    Dette dokument syntetiserer de centrale temaer fra en samtale med Ole Nielsen om hans opvækst i Roskilde i 1950’erne og 1960’erne. Hovedpunkterne omhandler familiens flytning i 1954 til det nybyggede Bakkegården, som repræsenterede en markant materiel forbedring fra deres tidligere bolig. Omdrejningspunktet er en detaljeret skildring af barndomslivet, der var præget af leg på en ufærdig byggeplads, intense rivaliseringer med børn fra nabokvartererne og de betydelige farer forbundet med datidens legepladser. Et andet gennemgående tema er familiens dybe og mangeårige engagement i FDF (Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund), som udviklede sig til et veritabelt “familieforetagende” og fungerede som et socialt og organisatorisk omdrejningspunkt for hele familien. Dokumentet belyser således udviklingen af et forstadskvarter, vilkårene for en barndom i efterkrigstiden og en frivillig forenings centrale rolle i et lokalsamfund.

    1. Fra Stenagervej til Bakkegården: En Ny Begyndelse

    I oktober 1954 flyttede Ole Nielsens familie som en af de første til det nyopførte boligbyggeri Bakkegården ved Køgevej. Flytningen var nødvendiggjort af pladsmangel i deres tidligere lejlighed på Stenagervej, efter at børneflokken var vokset til fire.

    Tidligere Boligforhold: Familien boede på Stenagervej i en lejlighed på 55 m² med kakkelovn. Ole Nielsen, født i 1949, husker det som sin opgave som 4-5-årig at hente brændsel i et “sort hul” af en kælder.

    Flytningen til “Landet”: Bakkegården lå ved Køgevej, der dengang var en landevej med åbne grøfter og marker. Flytningen blev mødt med undren fra venners side, som mente, at familien “flyttede på landet”.

    En Ny Standard: Den nye lejlighed i Bakkegården nr. 18 var “den rene luksus” i sammenligning. Den var på ca. 70 m² og havde moderne faciliteter som centralvarme og varmt vand.

    Indledende Sparsommelighed: I de første år blev der af sparehensyn lukket for centralvarmen i perioden fra 1. maj til 1. oktober, medmindre der indtraf særligt kolde perioder.

    2. Familieliv og Fællesskab

    Familien bestod ved indflytningen af forældre og fire børn, og senere kom en lillesøster til. Faderen drev en købmandsforretning på Københavnsvej indtil ca. 1957-58, hvorefter han blev funktionær på industrivirksomheden DAK. Moderen var hjemmegående.

    Et Børnerigt Miljø: Opgangen, hvor familien boede, husede på et tidspunkt seks familier med i alt 16 børn, hvilket skabte et livligt miljø.

    Fælles Vaskekælder: Beboerne havde vasketur en gang om måneden med adgang til vaskemaskine, centrifuge og rulle. Der var dog en striks regel om, at vasken skulle være afsluttet kl. 18.00, da boligselskabets tilsynsførende, som boede over vaskekælderen, ellers gik ned og slukkede for strømmen for at undgå larm.

    3. Barndommens Land: Leg, Rivalisering og Farer

    I de første år var store dele af Bakkegården en byggeplads, hvilket skabte unikke, omend farlige, rammer for børnenes leg.

    3.1 Byggepladsen som Legeplads

    Da kun de første blokke var færdigbygget, henlå resten af området som en forladt byggeplads med efterladte materialer. Dette blev omdannet til, hvad Ole Nielsen beskriver som “den største byggelegeplads i Miles omkreds”.

    • Børnene byggede huler og skibe og udkæmpede “drabelige kampe” om retten til området.

    • Senere blev Forslundsgartneriet overtaget af boligselskabet og blev et nyt legeområde, hvor der blev gravet jordhuler med underjordiske tunneler og etableret en forløber for en cykelcrossbane.

    3.2 Lokale Kampe og Rivalisering

    Der var en udbredt rivalisering mellem børnene fra de forskellige boligområder.

    Konflikter: Kampene stod især mellem børnene fra Bakkegården, Ringparken på den anden side af Køgevej, og Søvang, hvis børn blev kaldt “Søvapperne”.

    Kastanje-episoden (oktober 1956): En banal diskussion med “Søvapperne” om, hvorvidt en lokal vognmands lastbil var en Ford eller en Bedford, eskalerede. Da Ole ville have det sidste ord, blev han ramt i øjet af en kastanje.

        ◦ Konsekvens: Episoden førte til en uges indlæggelse på Rigshospitalets øjenafdeling. En sigende detalje er, at han skulle vaskes derhjemme inden hospitalsbesøget, da “man kunne jo ikke tage på sygehus uden at være nyvasket”.

        ◦ Oplevelser på hospitalet: Han blev først indlagt på en voksenstue og senere flyttet til en børneafdeling, hvor en dreng fra Bornholm stjal hans chokolade. Skaden medførte ingen varige mén.

    • Poul Erik Løvskov bekræfter, at disse kampe var almindelige og kunne minde om nutidens hooligan-slagsmål, hvor grupper aftalte at mødes for at slås.

    3.3 Den Etablerede Legeplads’ Farer

    Da der blev anlagt en rigtig legeplads med gynger, vippe og sandkasse, var denne heller ikke ufarlig.

    Farligt Udstyr: De første gynger var lavet af stive jernstænger (“jernstænger”) og var “ikke gode” at få i hovedet.

    Ulykker:

        ◦ Jens (lillebror): Blev ramt i nakken af en gynge, hvilket resulterede i “to herlige sæbeøjne”.

        ◦ Ole (fortælleren): Fik hjernerystelse efter et fald på rulleskøjter, hvor han greb fat i vippen og trak den ned over sig selv i faldet. Det kostede otte dage på ryggen i et mørkt værelse.

        ◦ Janne (søster): Faldt af en gynge og brækkede et kraveben.

    • En refleksion over tidens manglende sikkerhedsforanstaltninger opsummeres i udsagnet: “i virkeligheden er det utroligt, når man tænker på vores generations barndom. Altså vi halvdelen af os overlevet.”

    4. Udviklingen af Nabolaget

    Gennem 1950’erne blev Bakkegården og det omkringliggende område fuldt udbygget.

    Færdiggørelse: Resten af boligblokkene blev bygget, og antallet af boliger steg fra 36 til 162, hvilket medførte en tilsvarende stigning i antallet af børn og en indledende rivalisering mellem “gamle” og “nye” beboere.

    Forretningsliv: Den oprindelige Bakkegård-landbrugsejendom blev revet ned, og der blev bygget mindre forretningscentre med bl.a. fiskehandler, bager, grønthandler, købmand, slagter, kiosk samt herre- og damefrisør.

    Social Samling: Med tiden aftog de interne stridigheder, og børnene mødtes i stedet til fodboldkampe på den gamle dyrskueplads (hvor Roskilde Rådhus ligger i dag) i kampe som “Ringparken mod Bakkegården”.

    5. Skolegang og Distriktsændringer

    Skolevalget for børnene i området ændrede sig i takt med byens udvikling.

    Hedegårdens Skole: Var den primære skole indtil omkring 1960. Bussen var ofte så overfyldt, at “bunden skrabede mod kørebanen”. Ole Nielsen gik her i hele sin skoletid (1957-1967).

    Gråbrødreskole: Da Realskolen blev omdannet til folkeskole, blev skoledistrikterne ændret, og mange børn, herunder Oles lillebror Jens, begyndte her.

    Østervangskolen: Blev den primære skole for området, da den stod færdig omkring 1967-68. Oles lillesøster Dorte var blandt de første årgange.

    6. FDF: Et Familieforetagende og Samlingspunkt

    FDF kom til at spille en afgørende rolle for Ole Nielsen og hans familie.

    6.1 “Verdens Største FDF-Hus”

    Parallelt med opførelsen af Bakkegården byggede FDF et nyt kredshus på Køgevej 100 på den gamle dyrskueplads.

    Indvielse: Huset blev indviet i december 1958, og ved indvielsen, som blev dækket af Danmarks Radio, blev det udråbt til “verdens største FDF-hus”.

    Centralisering: Alle FDF’s aktiviteter, som tidligere var spredt ud over byen, blev nu samlet under ét tag.

    6.2 Familiens Dybdegående Engagement

    Familien Nielsens engagement i FDF var så omfattende, at det blev et omdrejningspunkt for hele deres liv.

    Forældrenes Rolle: Forældrene blev de første bestyrere af huset og varetog i mange år den daglige drift, rengøring og afvikling af arrangementer. Huset blev også brugt til gudstjenester, indtil Jakobskirken blev bygget i 1974.

    En Familieaffære: Driften blev beskrevet som et “familieforetagende”, hvor alle børnene hjalp til. Alle fem søskende blev medlemmer og påtog sig senere lederroller.

    Anekdote om Altervinen: Da faderen, som vikarierede som kordegn, manglede altervin til en gudstjeneste, sendte han en af drengene hjem for at hente “den der flaske sherry nummer seks der stod i skabet”. Vinen faldt tilsyneladende i menighedens smag.

    Sociale Bånd: Engagementet var så dybt, at alle fem søskende endte med at gifte sig med en FDF/FPF-kammerat.

    6.3 FDF’s Udvikling

    Samtalen berører også FDF’s udvikling over tid.

    Storhedstid: I midten af 1950’erne havde FDF i Roskilde omkring 300 medlemmer.

    Nutidig Status: I dag er medlemstallet reduceret til ca. 50-60. Årsagen tilskrives det store udbud af andre fritidstilbud for børn og unge i dag sammenlignet med 1950’erne og 1960’erne.