Tag: Museum

  • Lützhøfts Købmandsgaard

    Lützhøfts Købmandsgaard

    En podcast med Jakob Caspersen

    Jakob fortæller om et unikt museumskoncept, der fungerer som en tidslomme om en købmandsgård i 1920 (købmandsgården blev etableret i 1892). Museet adskiller sig markant fra traditionelle udstillinger ved at tillade besøgende at røre ved og endda købe historiske varer. Jakob Caspersen deler desuden sin personlige baggrund som historiker og sin erfaring fra andre museer, der har formet hans tilgang til at formidle historie gennem genstande og den bygning, de befandt sig i. Han fortæller levende om Lützhøfts Købmandsgaards historie og udvikling, skiftet fra produktions- til omsætningsvirksomhed og hverdagen for købmandens ansatte, herunder farverige personligheder som gårdskarlen Jens Peter.

    Lützhøfts Købmandsgaard – en podcast med Jakob Caspersen

    Nu er det Jakob Caspersen, museumsinspektør ved Lützhøfts Købmandsgaard i Roskilde, som Niels Jørgen og Peter taler med.

    Episode billede
    Slideshow billede

    Jakob fortæller om et unikt museumskoncept, der fungerer som en tidslomme om en købmandsgård i 1920 (købmandsgården blev etableret i 1892). Museet adskiller sig markant fra traditionelle udstillinger ved at tillade besøgende at røre ved og endda købe historiske varer. Jakob Caspersen deler desuden sin personlige baggrund som historiker og sin erfaring fra andre museer, der har formet hans tilgang til at formidle historie gennem genstande og den bygning, de befandt sig i. Han fortæller levende om Lützhøfts Købmandsgaards historie og udvikling, skiftet fra produktions- til omsætningsvirksomhed og hverdagen for købmandens ansatte, herunder farverige personligheder som gårdskarlen Jens Peter.

    Hvad indeholder denne podcast?

    Podcasten giver et omfattende overblik over Lüthøffts Købmandsgaard i Roskilde, der fungerer som et levende museum efter at have lukket som almindelig forretning i 1979. Teksterne forklarer, hvordan købmandsgården, grundlagt i 1892, repræsenterede en overgang i Roskildes handelshistorie fra store, produktionsbaserede virksomheder (som måtte lukke eller omstille sig efter 1850’erne) til mindre, specialiserede omsætningsvirksomheder. Museet drives med et unikt koncept, hvor gæster må røre og købe de historisk genskabte varer for at simulere indkøbsoplevelsen omkring 1920. Desuden beskrives den sociale hverdag og personalehierarkiet omkring 1920, herunder gårdskarlen Jens Peters rolle og lærlingen Leif Pag Knudsens lange arbejdsdage, samt museets succes med at tiltrække besøgende ved at fokusere på hverdagshistorie frem for store fortællinger.

    Artiklen syntetiserer de centrale temaer, historiske kontekster og nutidige strategier for Lützhøfts Købmandsgaard, baseret på en dybdegående samtale med museumsinspektør Jakob Kaspersen. Museet, beliggende på Ringstedgade i Roskilde, fungerer som en levende “tidslomme”, der minutiøst genskaber en købmandsforretning fra omkring 1920. Dets unikke koncept adskiller sig markant fra traditionelle museer ved at invitere gæster til at røre ved og købe de ca. 800 historiske varer, hvilket skaber en autentisk og interaktiv oplevelse af datidens indkøbskultur.

    Jakob Kaspersen, en historiker med en bred baggrund fra det danske museumslandskab, leder museets formidling, som primært er mundtlig og dialogbaseret. Dokumentet afdækker købmandsgårdens udvikling fra en “omsætningsvirksomhed” i slutningen af 1800-tallet – en ny type købmandsgård, der opstod efter de store, produktionsbaserede købmandsgårdes fald – til dens nuværende status som et anerkendt museum. En central indsigt er, at gårdens overlevelse indtil den blev til et museum i 1979 i høj grad skyldtes en nicheproduktion af fuglefoder.

    Hverdagen på gården omkring 1920 var præget af et stort personale på over 20 ansatte, et stærkt socialt hierarki og et tæt fællesskab. Nøglepersoner som den respekterede gårdskarl Jens Peter og lærlingen Leif Pag Knudsen giver et levende indblik i datidens arbejdsliv og sociale normer. Museet arbejder aktivt med at genskabe historiske produkter som Richs Kaffeerstatning og Roskilde Dom Øl, hvilket styrker den sensoriske og historiske oplevelse.

    Endelig fremhæves museets markante succes i de senere år, med besøgstal, der er steget fra under 5.000 til næsten 30.000 årligt. Denne vækst tilskrives en lav adgangsbarriere og en engagerende formidlingsform, der appellerer bredt – fra skolebørn til ældre generationer og folk, der sjældent besøger museer. Museets succesfulde deltagelse i arrangementer som “Historiske Dage”, hvor de er blevet kåret til bedste stand tre år i træk, vidner om konceptets store gennemslagskraft.

    Museet Lützhøfts Købmandsgaard: En Levende Tidslomme

    Lützhøfts Købmandsgaard er et unikt museumskoncept beliggende på Ringstedgade i Roskilde. Det er designet som en “tidslomme”, der transporterer besøgende direkte tilbage til en købmandsgård, som den fungerede omkring 1920.

    Mission og Koncept: Museets primære mål er at holde den historiske købmandsgård i drift og genskabe oplevelsen af at handle for over 100 år siden. I modsætning til traditionelle museer, hvor man “må se, men ikke røre”, opfordres gæsterne her til interaktion.

        ◦ Interaktiv Oplevelse: Ikke alene må man røre ved genstandene, man kan også købe dem med hjem.

        ◦ Sortiment: Butikken er indrettet med omkring 800 forskellige historiske varer, der svarer til, hvad man kunne købe i perioden, baseret på hvad der kan fremskaffes i dag.

    Formidlingsstrategi: Museet vægter den mundtlige fortælling højt. Der er ingen skilte, og personalet formidler aktivt historierne om varerne, butikken og perioden. Denne personlige tilgang tilpasses den enkelte gæst, hvad enten det er børn, unge eller ældre med egne erindringer fra lignende butikker.

    Historisk Baggrund: Købmandsgården har været i drift siden 1892. Den fungerede som en almindelig købmandsbutik indtil 1979, hvor den blev omdannet til et museum. Den lange, kontinuerlige drift under de sidste ejere, brødrene Carl Vigo og Werner, sikrede, at gårdens autenticitet og funktioner blev bevaret intakt helt frem til overgangen til museumsdrift.

    Museumsinspektør Jakob Kaspersen

    Jakob Kaspersen har været museumsinspektør på Lützhøfts Købmandsgaard, en del af ROMU, i cirka fire og et halvt år. Han er historiker og beskriver jobbet som sit “drømmejob”.

    Baggrund og Erfaring: Før sin nuværende stilling har Kaspersen arbejdet på Københavns Museum, Sønderborg Slot og Teknisk Museum. Han trækker især på erfaringer fra Sønderborg Slot, hvor han lærte at betragte selve bygningen som den primære genstand, en tilgang han anvender på købmandsgårdens “underlige krinkelkroge” for at skabe en fortælling, publikum kan gå på opdagelse i.

    Akademisk Speciale: Hans speciale i historie omhandlede synet på demokrati i nordtyske aviser fra 1928-1930. Han undersøgte, hvordan demokrati blev fremstillet som splittende for det tyske folk i regioner, hvor nazistpartiet NSDAP hurtigt vandt frem. Denne tese peger på, at en negativ fremstilling af demokratiet var med til at bane vejen for nazismens magtovertagelse.

    Metodisk Tilgang: Selvom hans speciale emnemæssigt ligger langt fra Roskildes købmandshistorie, har det givet ham stærke metodiske kompetencer i systematisk kildearbejde, især med aviser. Han fremhæver værdien af digitaliseringen, f.eks. via Mediastream, som en markant forbedring for historisk forskning.

    Købmandsgårdens Historiske Kontekst

    Lützhøfts Købmandsgaard repræsenterer en specifik type købmandsgård, der opstod som følge af store samfundsændringer i 1800-tallet.

    Fra Store til Små Købmandsgårde

    De Store Købmandsgårde: Før midten af 1800-tallet var de store købmandsgårde i Roskilde (som Kornerup og Bryggeren) komplette produktionsøkosystemer. De drev landbrug, kvæghold (fodret med bærme fra eget brænderi), garveri og lysestøberi. De var selvforsynende produktionsvirksomheder.

    De Stores Fald: Tre faktorer førte til de store købmandsgårdes nedgang:

        1. Næringsfrihedslovene (1850’erne): Liberaliserede handlen og tillod alle at nedsætte sig som købmand.

        2. Landbrugets Omlægning: Et skift fra kornavl til animalsk produktion (mælk, smør) gjorde den traditionelle kornhandel mindre profitabel.

        3. Industrialiseringen: Store, industrielle bryggerier og brænderier udkonkurrerede købmandsgårdenes småproduktion.

    De Små Købmandsgårdes Fremkomst: I denne overgangsperiode opstod en ny type købmandsgård. Lützhøfts Købmandsgaard var en af disse. De var “omsætningsvirksomheder” frem for “produktionsvirksomheder”. Deres forretning var baseret på handel med korn, foderstoffer og varer til landbruget. Lützhøft var blandt de større af de “små” købmandsgårde i Roskilde.

    Lützhøfts Overlevelse

    Købmandsgården formåede at forblive i drift som en traditionel gård helt frem til 1979, hvilket var usædvanligt. Jakob Kaspersens teori er, at det, der reddede gården og muliggjorde dens bevarelse som museum, var en lille, men stabil produktion af fuglefoder. Dette gav en fast indtægt, selv da den traditionelle købmandsforretning blev presset af supermarkeder og nye forbrugsmønstre.

    Hverdag og Socialt Liv omkring 1920

    På sit højeste i årene efter Første Verdenskrig var købmandsgården en stor arbejdsplads med et rigt socialt liv.

    FunktionAntal Ansatte
    Arbejdere på kornmagasinet10-12 mand
    Gårdskarl1 mand
    Købmand1 mand
    Sekretærer1-2 personer
    Kommiser (butiksassistenter)3 personer
    Lærlinge2 personer
    TotalCa. 21 personer (+ børnearbejde)

    Nøglepersoner og Sociale Relationer

    Gårdskarlen Jens Peter: Han var en central figur, der med “hård hånd” styrede den travle gård, hvor der på markedsdage kunne være op til 30 hestevogne og 50 heste. Han boede over butikken og kunne kaldes ned via en klokke. Han bød landmændene på snaps i sin “slyngelstue” – det eneste opvarmede rum udover butikken. Han var kendt for at kunne huske alle landmænd og deres vogne.

    Lærlingen Leif Pag Knudsen: Hans erindringer, optaget i 1980’erne, giver et unikt indblik i en lærlingehverdag. Dagen startede kl. 6 med at tænde op og tømme spytbakken. Arbejdstøjet var konfirmationstøjet. Lange arbejdsdage, især om lørdagen, hvor der skulle pudses vægte til kl. 22 om aftenen.

    Det Sociale Fællesskab: På trods af hierarkier var der et stærkt sammenhold. Købmandens og gårdskarlens børn legede sammen. Nabocaféen, “Café Stokken”, fungerede som et socialt samlingspunkt, hvor landmænd kunne få mad og drikke.

    Social Ansvarlighed: I en tid før velfærdsstaten udviste købmanden en form for social ansvarlighed. Historien om arbejderen “Peter Slusk”, der gentagne gange blev fyret for drukkenskab, men genansat af hensyn til sin familie med fem børn, illustrerer en tolerance, der er ualmindelig på nutidens arbejdsmarked.

    Folkesundhed og Kost

    Alkohol og Afgifter: Drikkeri var udbredt, men den store afgiftsreform i 1917, der gjorde spiritus 11 gange dyrere, havde en markant positiv effekt på folkesundheden.

    Kost under Første Verdenskrig: Danmark kom ernæringsmæssigt styrket ud af krigen. Rationering af kød og inspiration fra lægen Mikkel Hindhede førte til en mere vegetarisk kost, hvilket forbedrede folkesundheden.

    Museets Særlige Varer og Produkter

    En central del af museets koncept er salget af historisk korrekte varer, hvoraf nogle er specialproduceret til formålet.

    Richs Kaffeerstatning: En klassisk vare, der består af ristet cikorierod og rug. Kaffeerstatning blev udbredt under Napoleonskrigene for at strække den dyre, importerede kaffe. Museet sælger Richs, som i dag produceres i Tyskland, men pakkes i historisk korrekte Richs-pakninger af Andelslandsbyen Nyvang.

    Roskilde Dom øl: Museet har genskabt en historisk øl fra det lokale Roskilde Bryggeri (tidl. F. Frederiksens Bryggeri), der brændte i 1904.

        ◦ Genskabelsesprocessen: Med udgangspunkt i en original etiket og en funden opskrift på en “dobbelt bitterøl” har museet i samarbejde med Himmelev Bryghus genskabt øllen.

        ◦ Autenticitet: Øllen produceres med historiske metoder, hvilket resulterer i mindre kulsyre og et let uklart udseende, da den ikke er chok-kølet som moderne øl. Målet er at komme så tæt på den oprindelige smagsoplevelse som muligt.

    Historiske Slikvarer:

        ◦ Kongen af Danmark: Betragtes som Danmarks ældste kendte bolsjeopskrift, fra 1600-tallet. Det blev oprindeligt skabt til Christian 5. som en velsmagende måde at indtage anisolie på.

        ◦ Bismarks Klumper: Navnet stammer ikke fra den tyske kansler Otto von Bismarck, men er en forvanskning af ordet “bismag”, som pebermyntesmagen oprindeligt blev beskrevet som.

    Andre varer: Sortimentet inkluderer også varer som franske svesker med sten, ægte sagogryn fra sagopalmen og spegesild, der – trods moderne fødevarekrav om køling – stadig pakkes ind i avispapir for at bevare autenticiteten.

    Museets Rækkevidde og Succes i Dag

    Lützhøfts Købmandsgaard har oplevet en markant fremgang i de seneste år og har etableret sig som en populær kulturdestination.

    Besøgstal: I løbet af de sidste 4-5 år er det samlede besøgstal for Købmandsgården og Håndværksmuseet steget fra under 5.000 til mellem 28.000 og 29.000 årlige gæster.

    Bred Appel: Successen tilskrives den lave barriere for et besøg. Det er et museum, mange kommer ind i, fordi det ligner en butik. Konceptet appellerer til gæster, der normalt ikke går på museum, og skaber en bro mellem generationer. For ældre gæster, som f.eks. forfatter Lise Nørgaard, der selv besøgte museet, vækker det minder, mens det for yngre generationer er en helt ny og fremmedartet verden.

    Opsøgende Virksomhed: “Historiske Dage”:

        ◦ Museet deltager aktivt i “Historiske Dage” i Øksnehallen i København, et stort arrangement for historieinteresserede.

        ◦ Her genskaber de en del af museumsoplevelsen med disk, reoler og 2-300 varer for at tiltrække et nyt publikum.    ◦ Denne indsats har været en stor succes, og Lützhøfts Købmandsgaard er blevet kåret til “Bedste Stand” de sidste tre år i træk, hvilket bekræfter, at deres formidlingskoncept rammer plet hos målgruppen

  • Podcast om Sankt Hans – Henrik Denman

    Podcast om Sankt Hans – Henrik Denman

    Snak med Henrik Denman om historien om Sankt Hans.

    Peter Ottesen og Niels Jørgen Rasmussen har haft besøg af Henrik Denman. For at snakke lidt om historien om Sankt Hans. Og det kom der (som sædvanlig) en rigtig god snak ud af.

    Sankt Hans og planerne for Sankt Hans Vest interesserer de fleste roskildensere – tror vi.

    Hør podcasten her…

    Artiklen her er et uddrag fra dette interview med Henrik Denman, en Roskilde-baseret lokalhistoriker, der diskuterer historien om Sankt Hans Hospital og dets betydning for byen. Denman beskriver sin egen baggrund som journalist og bestyrelsesmedlem i Roskilde amts historiske samfund, hvilket etablerer hans ekspertise i byens fortid, især med fokus på hospitalet, som han kendte til fra sin barndom. Kernen i diskussionen er hospitalets flytning fra København til Bidstrup Gods i Roskilde Fjord i kølvandet på engelsk bombardement i 1807, som førte til hospitalets etablering i 1816 og markerer begyndelsen på systematisk psykiatrisk behandling i Danmark. Desuden understreges den helbredende effekt af naturskønne, landlige omgivelser for patienterne og den arkitektoniske betydning af det fredede kurhus, som blev tegnet af den berømte arkitekt M. G. Bindesbøll. Endelig skitseres de tidlige, ofte kritiserbare behandlingsmetoder og den lægefaglige konflikt mellem psykiatere og somatikere, der drev udviklingen af moderne psykiatri.

    Historie og betydning…..

    Sankt Hans Hospitals Historie og Betydning

    Denne artikel indeholder et overblik over historien om Sankt Hans Hospital baseret på en detaljeret beretning af Henrik Denman. 

    Hospitalets oprindelse kan spores direkte tilbage til Napoleonskrigene, specifikt englændernes bombardement af København i 1807, som ødelagde byens daværende psykiatriske institution, Ladegården. Dette tvang Københavns Kommune til at flytte hospitalet til Bidstrup Gods ved Roskilde, som kommunen allerede ejede.

    Etableringen i 1816 markerede begyndelsen på systematisk psykiatrisk behandling i Danmark, idet man ansatte den første overlæge. Valget af beliggenhed var baseret på en filosofi om, at naturskønne omgivelser, frisk luft og godt vand virkede helbredende. Samtidig var der en økonomisk rationalitet, da godsets jorde muliggjorde selvforsyning og meningsfuld beskæftigelse for patienterne.

    De tidlige forhold var primitive og behandlingen brutal, præget af fysisk afstraffelse. Dette afspejlede en dyb faglig konflikt mellem “psykiatikere,” der anså sindssyge som et moralsk svigt, og “somatikere,” der så det som en fysisk sygdom. Et afgørende vendepunkt kom med opførelsen af det arkitektonisk banebrydende Kurhus i 1860, tegnet af M.G. Bindesbøll. Dette repræsenterede et “kvantespring” i både faciliteter og behandlingsmuligheder.

    Gennem sin historie udviklede Sankt Hans sig til et selvstændigt samfund og en af Roskildes største arbejdspladser, hvilket blandt andet førte til opførelsen af boligområdet Rørmosen til personalet. I dag er området under transformation til en ny bydel, Sankt Hans Vest, hvor den historiske arkitektur bevares, og Kurhuset, der nu ejes af Liljeborg-fonden, huser blandt andet Museum Sankt Hans.

    Resten af artiklen…..

    Introduktion

    Foredragsholderen Henrik Denman, der har en dyb personlig og historisk tilknytning til Roskilde, fremlægger en omfattende beretning om Sankt Hans Hospitals udvikling. Denman, der har boet i Roskilde det meste af sit liv, har studeret litteratur, arbejdet som journalist og været aktiv i Historisk Samfund for Roskilde Amt i over 20 år. Hans barndoms ture gennem området til Boserup Skov gav ham et tidligt og fascinerende indblik i Sankt Hans, som han beskriver som et sted, der både dækker over alvorlige psykiske lidelser og rummer en yderst interessant historie.

    Hovedtemaer

    Oprindelse: En Tvungen Flytning fra København

    Sankt Hans Hospitals historie begynder ikke i Roskilde, men i København. I slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet lå byens psykiatriske hospital på Ladegården ved Søerne. Institutionen fungerede primært som et “opbevaringssted,” hvor samfundet kunne placere psykisk syge uden systematiseret behandling.

    Den afgørende begivenhed, der førte til flytningen, var Napoleonskrigene. Danmarks alliance med Frankrig gjorde landet til en fjende af England, som havde vitale handelsinteresser i Østersøen. For at sikre fri sejlads bombarderede og belejrede englænderne København i 1807. Under dette angreb blev Ladegården ramt og i vid udstrækning ødelagt, hvilket efterlod byen uden sin primære psykiatriske institution.

    Som løsning fandt Københavns Kommune på at flytte hospitalet til Bidstrup Gods ved Roskilde. Godset var tidligere blevet givet til kommunen af kongen som tak for byens modstand under en tidligere belejring – Svenskerkrigene i 1600-tallet. Flytningen fra de ødelagte bygninger på Ladegården til Bidstrup Gods blev gennemført gradvist.

    Etableringen ved Bidstrup Gods: Terapi og Økonomi

    Flytningen til Roskilde var baseret på en kombination af en ny behandlingsfilosofi og økonomisk pragmatisme.

    Terapeutisk Filosofi: Københavns fattigvæsen lagde stor vægt på de naturskønne omgivelser. Man mente, at “det gode vand,” “den friske luft” og de “skønne omgivelser” ville have en helbredende og beroligende effekt på patienterne. Denne idé om naturens helende kraft er et gennemgående træk for mange psykiatriske hospitaler fra perioden, som også ses i Middelfart, Kolding og Nykøbing Sjælland.

    Økonomisk Rationalitet: Til Bidstrup Gods hørte store arealer med agerjord, skov og mose. Dette skabte en form for cirkulær økonomi:

        ◦ Man kunne producere friske landbrugsvarer og hente brænde og hø til betydeligt lavere priser end på markedet i København.

        ◦ De patienter, der var i stand til det, kunne deltage i arbejdet. Dette gav dem en meningsfuld beskæftigelse og var en integreret del af hverdagen på hospitalet.

    Årstallet 1816 regnes for Sankt Hans Hospitals stiftelsesår. Dette år var flytningen fuldendt, og – afgørende for historien om psykiatrien i Danmark – man ansatte den første overlæge. Dette markerer overgangen fra ren opbevaring til en systematisk, lægeligt funderet psykiatrisk behandling.

    Tidlige Behandlingsforhold og Faglig Konflikt

    De første årtier på Bidstrup Gods var præget af primitive forhold og barske behandlingsmetoder. De gamle herregårdsbygninger, kendt som “Slottet,” blev indrettet med syge- og fællesstuer, men også lejligheder til de ansatte, der således boede dør om dør med patienterne.

    Sidefløjene blev ombygget til fængselscelle-lignende rum for urolige patienter. Dørene, som var genbrug fra Ladegården, havde en lille låge, hvorigennem personalet kunne observere patienterne og række mad ind. Bag cellerne var en overdækket gang, hvorfra man kunne tømme latrinerne uden at skulle ind til patienten. Vinduerne var placeret højt, hvilket gjorde cellerne mørke.

    Behandlingen afspejlede tidens syn på psykisk sygdom og var ofte brutal. Metoderne omfattede:

    • Pisk med ris

    • Ørefigener

    • Styrtebade

    • Bindetrøjer (spændetrøjer)

    • En spændestol

    Disse forhold var udtryk for en fundamental lægefaglig konflikt, der prægede 1800-tallet:

    SkoleSyn på SindssygeBehandlingsmetode
    PsykiatereAnså sindssyge som et udslag af synd og umoralsk opførsel.Mente, at patienterne skulle “afrettes” gennem fysisk afstraffelse.
    SomatikereAnså sindssyge som en fysisk sygdom i hjernen eller nervesystemet.Mente, at sygdommen skulle behandles med ro og omsorg.

    Denne konflikt udspillede sig heftigt i faglige skrifter og den offentlige debat og var en central del af den psykiatriske behandlings udviklingshistorie. Interesserede kan i dag se eksempler på datidens behandlingsudstyr på Museum Sankt Hans, der ligger i Kurhuset.

    Nyere udvikling indenfor psykiatrien

    Siden 1950’erne er antallet af psykiatriske senge i Danmark faldet kraftigt, især efter 1970’erne, hvor man bevidst forkortede indlæggelser og flyttede behandling til ambulante og distriktspsykiatriske tilbud,

    Den udvikling var kun mulig, fordi nye psykofarmaka gjorde det muligt at stabilisere patienter hurtigere og holde mange nogenlunde symptomfri uden langvarige indlæggelser.

    Arkitektonisk og Behandlingsmæssigt Kvantepring: Kurhuset

    I midten af 1800-tallet førte et stigende antal patienter til et akut behov for udvidelse. Københavns Kommune nedsatte en byggekomité og udskrev i 1852 en arkitektkonkurrence for et nyt “Kurhus” med plads til 120 patienter.

    Konkurrencen blev vundet af Michael Gottlieb Bindesbøll, en af de vigtigste skikkelser i dansk arkitekturhistorie, kendt for hovedværker som Thorvaldsens Museum og for sin indflydelse på bl.a. Carlsbergs etiket og Brumleby. Bindesbøll satte en ny, høj arkitektonisk standard for Sankt Hans. Han trak sig dog fra projektet i protest, da byggekomiteen forlangte ændringer i hans tegninger. På trods af dette er det opførte bygningsværk i hovedsagen hans design.

    Kurhuskomplekset blev taget i brug i 1860 og repræsenterede et “kvantespring” for hospitalet. Det var en internationalt set yderst moderne bygning, der husede:

    • Lægeboliger

    • Kontor til inspektøren

    Sankt Hans Kirke på førstesalen

    • Patientboliger, der var opdelt efter social klasse: Velhavende patienter kunne få lejligheder, mens patienter på anden og tredje klasse boede på stuer med 2-5 senge. Nogle velstående familier opførte endda private villaer på området til deres indlagte pårørende.

    I de følgende år blev der opført flere bygninger i tilknytning til Kurhuset, herunder Østerhus og Fjordhus til henholdsvis mænd og kvinder. Denne udbygning sikrede gradvist bedre forhold for de indlagte.

    Sankt Hans som Samfund og Arbejdsplads

    Sankt Hans Hospital udviklede sig til at være mere end et hospital; det var et stort, selvforsynende samfund og en af de største arbejdspladser i Roskilde.

    Boliger til personale: Den store medarbejderstab var en medvirkende årsag til opførelsen af boligkomplekset Rørmosen, der oprindeligt blev bygget på Københavns Kommunes grund for at huse plejere og sygeplejersker. Der blev også opført specifikke sygeplejerskeboliger i den vestlige del af området.

    Centralkøkkenet og Den Kolde Krig: Et stort centralkøkken blev opført på området under Den Kolde Krig. Det var dimensioneret således, at det i tilfælde af krig kunne bespise hele Roskildes befolkning. Bygningen fungerede som en daglig påmindelse om den geopolitiske spænding i efterkrigstiden.

    På et tidspunkt (omkring midten af 1950’erne) var der ca. 2.500 indlagte patienter. 

    I samme periode var antallet af ansatte “næsten lige så mange” som de indlagte – altså næsten 2.500 ansatte. 

    Nutid og Fremtid: Bevaring og Byudvikling

    I dag er Sankt Hans under transformation. Den vestlige del, nu kendt som Sankt Hans Vest, er overtaget af Roskilde Kommune og udvikles til en ny bydel. Mange af de historiske bygninger er fredede eller bevaringsværdige, hvilket betyder, at udviklingen sker med respekt for arkitekturen.

    Kurhuset: Er i dag ejet af Liljeborg-fonden, der er kendt for sit kvalitetsbevidste arbejde med bevaring og udvikling i Roskilde-området (bl.a. Sagafjord, Julemærkehjemmet og Fjordliv).

    Museum Sankt Hans: Er placeret i Kurhusets underetage og giver et unikt indblik i hospitalets og psykiatriens historie. Museet har gratis adgang, men begrænsede åbningstider.

    Sankt Hans Kirke: Er normalt ikke åben for offentligheden, men kan opleves én gang årligt ved en julekoncert arrangeret af Sankt Jørgensbjerg Kirke.

    Markhusene

    • Ét af tre nye boligfelter (sammen med Enghus og Parkhus). 
    • Ca. 3.700 m² planlagt boligareal, primært private boliger. 
    • Midlertidigt brugt til indkvartering af ukrainske flygtninge frem til 2026. 

    Parcelgårdshusene

    • Planlagt ny boligbebyggelse ved Parcelgårdsvej, hvor de nuværende tjenesteboliger (bl.a. nr. 4 og 6) ligger. 
    • Skal erstatte ikke-bevaringsværdige huse og opføres som moderne boliger, op til ca. 2½ etage / 12 m. 
    • Skal rumme en andel almene boliger som led i målet om 25 % almene boliger på Sankt Hans.

    Parcelgårdsvej

    • Parcelgårdsvej 2: er et “fint eksempel på et Bedre Byggeskikshus”, som man ønsker at bevare, og skal sælges som et bevaringsværdigt en- eller tofamilieshus.
    • Parcelgårdsvej 4 og 6: indgår i det område, hvor kommunen har besluttet, at de eksisterende, ikke-bevaringsværdige bygninger på sigt skal fjernes og erstattes af ny boligbebyggelse (Parcelgårdshusene).

    Tidsmæssigt er det lagt ind i perioden 2025-2028 med skitseprojekter, lokalplan og efterfølgende salg/udbygning, men uden en præcis dato for hvornår 4 og 6 faktisk rives ned.

    Eksisterende og nye boliger

    Bygninger, der kan blive til boliger
    • Krathus
    • Vesterhus
    • Østerhus – solgt, igangværende renovering
    • Sønderhus – solgt, igangværende renovering
    • Nørrehus – solgt
    • Slottets hovedbygning
    • Slottets østfløj
    • Slottets østfløj
    • Parcelgårdsvej 2
    • Markhusene
    • Fjordhus
    Mulighed for nyt byggeri
    • Enghus
    • Parkhus
    • Parcelhusene
    https://sankthans.roskilde.dk/media/kpxffpt3/oversigtskort-boligtyper.jpg

    Byggestil

    Den overvejende byggestil på Sankt Hans-området i Roskilde betegnes som historicisme.

    Det er især knyttet til Kurhuset og de andre midt-1800-tals bygninger tegnet (og præget) af Gottlieb Bindesbøll: gule teglstensbygninger i et stort, symmetrisk anlæg, inspireret af datidens engelske landskabsparker og historicismens formsprog.

    “Historicisme” er en betegnelse for en byggestil og en måde at tænke arkitektur på i 1800-tallet.

    Kort sagt: Historicisme = man bygger nye huse i stil med tidligere tiders arkitektur.

    Lidt mere udfoldet:

    I historicismen gør arkitekter bevidst brug af gamle stilarter – fx:

    • gotik (spidse buer, kirkestil)
    • renæssance (symmetri, søjler, “palæ-agtigt”)
    • romansk stil (runde buer, tunge mure)
    • klassicisme/antik (søjler, temple-udtryk)

    Men de gør det i moderne bygninger for deres egen tid (især midt/slut 1800-tallet). Man “låner” altså formsprog, motiver og detaljer fra historien og sætter dem sammen på nye måder.

    Derfor hedder det historicisme – fordi det er historien som stilkatalog.

    Kendetegn ved historicistisk byggeri. Typisk ser man:

    • Blandinger af flere historiske stilarter i samme bygning
    • Gule eller røde murstensbygninger med dekorative detaljer (gesimser, bånd, buer osv.)
    • Stramt planlagt anlæg – fx symmetriske hovedbygninger og fløje

    En idé om, at arkitekturen skal udtrykke noget “ophøjet”, dannet og civiliseret ved at trække på fortiden. 

    På Sankt Hans (psykiatrisk hospital) ser du historicismen i:

    • De gule teglstensbygninger
    • De gennemtænkte, symmetriske anlæg
    • Brugen af klassiske og middelalderligt inspirerede former, selvom bygningerne er fra 1800-tallet

    Man kan sige, at bygningerne ser “gamle” og “traditionsrige” ud, selv om de – da de blev opført – var moderne institutioner.

    Læs mere om historicisme HER

    Man kan følge historien og udviklingen af Sankt Hans Vest HER

    (Og man kan også blive ledt videre til nogle podwalks om stedet)