En podcast med Jakob Caspersen
Jakob fortæller om et unikt museumskoncept, der fungerer som en tidslomme om en købmandsgård i 1920 (købmandsgården blev etableret i 1892). Museet adskiller sig markant fra traditionelle udstillinger ved at tillade besøgende at røre ved og endda købe historiske varer. Jakob Caspersen deler desuden sin personlige baggrund som historiker og sin erfaring fra andre museer, der har formet hans tilgang til at formidle historie gennem genstande og den bygning, de befandt sig i. Han fortæller levende om Lützhøfts Købmandsgaards historie og udvikling, skiftet fra produktions- til omsætningsvirksomhed og hverdagen for købmandens ansatte, herunder farverige personligheder som gårdskarlen Jens Peter.
Lützhøfts Købmandsgaard – en podcast med Jakob Caspersen
Nu er det Jakob Caspersen, museumsinspektør ved Lützhøfts Købmandsgaard i Roskilde, som Niels Jørgen og Peter taler med.
Jakob fortæller om et unikt museumskoncept, der fungerer som en tidslomme om en købmandsgård i 1920 (købmandsgården blev etableret i 1892). Museet adskiller sig markant fra traditionelle udstillinger ved at tillade besøgende at røre ved og endda købe historiske varer. Jakob Caspersen deler desuden sin personlige baggrund som historiker og sin erfaring fra andre museer, der har formet hans tilgang til at formidle historie gennem genstande og den bygning, de befandt sig i. Han fortæller levende om Lützhøfts Købmandsgaards historie og udvikling, skiftet fra produktions- til omsætningsvirksomhed og hverdagen for købmandens ansatte, herunder farverige personligheder som gårdskarlen Jens Peter.
Hvad indeholder denne podcast?
Podcasten giver et omfattende overblik over Lüthøffts Købmandsgaard i Roskilde, der fungerer som et levende museum efter at have lukket som almindelig forretning i 1979. Teksterne forklarer, hvordan købmandsgården, grundlagt i 1892, repræsenterede en overgang i Roskildes handelshistorie fra store, produktionsbaserede virksomheder (som måtte lukke eller omstille sig efter 1850’erne) til mindre, specialiserede omsætningsvirksomheder. Museet drives med et unikt koncept, hvor gæster må røre og købe de historisk genskabte varer for at simulere indkøbsoplevelsen omkring 1920. Desuden beskrives den sociale hverdag og personalehierarkiet omkring 1920, herunder gårdskarlen Jens Peters rolle og lærlingen Leif Pag Knudsens lange arbejdsdage, samt museets succes med at tiltrække besøgende ved at fokusere på hverdagshistorie frem for store fortællinger.
Artiklen syntetiserer de centrale temaer, historiske kontekster og nutidige strategier for Lützhøfts Købmandsgaard, baseret på en dybdegående samtale med museumsinspektør Jakob Kaspersen. Museet, beliggende på Ringstedgade i Roskilde, fungerer som en levende “tidslomme”, der minutiøst genskaber en købmandsforretning fra omkring 1920. Dets unikke koncept adskiller sig markant fra traditionelle museer ved at invitere gæster til at røre ved og købe de ca. 800 historiske varer, hvilket skaber en autentisk og interaktiv oplevelse af datidens indkøbskultur.
Jakob Kaspersen, en historiker med en bred baggrund fra det danske museumslandskab, leder museets formidling, som primært er mundtlig og dialogbaseret. Dokumentet afdækker købmandsgårdens udvikling fra en “omsætningsvirksomhed” i slutningen af 1800-tallet – en ny type købmandsgård, der opstod efter de store, produktionsbaserede købmandsgårdes fald – til dens nuværende status som et anerkendt museum. En central indsigt er, at gårdens overlevelse indtil den blev til et museum i 1979 i høj grad skyldtes en nicheproduktion af fuglefoder.
Hverdagen på gården omkring 1920 var præget af et stort personale på over 20 ansatte, et stærkt socialt hierarki og et tæt fællesskab. Nøglepersoner som den respekterede gårdskarl Jens Peter og lærlingen Leif Pag Knudsen giver et levende indblik i datidens arbejdsliv og sociale normer. Museet arbejder aktivt med at genskabe historiske produkter som Richs Kaffeerstatning og Roskilde Dom Øl, hvilket styrker den sensoriske og historiske oplevelse.
Endelig fremhæves museets markante succes i de senere år, med besøgstal, der er steget fra under 5.000 til næsten 30.000 årligt. Denne vækst tilskrives en lav adgangsbarriere og en engagerende formidlingsform, der appellerer bredt – fra skolebørn til ældre generationer og folk, der sjældent besøger museer. Museets succesfulde deltagelse i arrangementer som “Historiske Dage”, hvor de er blevet kåret til bedste stand tre år i træk, vidner om konceptets store gennemslagskraft.
Museet Lützhøfts Købmandsgaard: En Levende Tidslomme
Lützhøfts Købmandsgaard er et unikt museumskoncept beliggende på Ringstedgade i Roskilde. Det er designet som en “tidslomme”, der transporterer besøgende direkte tilbage til en købmandsgård, som den fungerede omkring 1920.
• Mission og Koncept: Museets primære mål er at holde den historiske købmandsgård i drift og genskabe oplevelsen af at handle for over 100 år siden. I modsætning til traditionelle museer, hvor man “må se, men ikke røre”, opfordres gæsterne her til interaktion.
◦ Interaktiv Oplevelse: Ikke alene må man røre ved genstandene, man kan også købe dem med hjem.
◦ Sortiment: Butikken er indrettet med omkring 800 forskellige historiske varer, der svarer til, hvad man kunne købe i perioden, baseret på hvad der kan fremskaffes i dag.
• Formidlingsstrategi: Museet vægter den mundtlige fortælling højt. Der er ingen skilte, og personalet formidler aktivt historierne om varerne, butikken og perioden. Denne personlige tilgang tilpasses den enkelte gæst, hvad enten det er børn, unge eller ældre med egne erindringer fra lignende butikker.
• Historisk Baggrund: Købmandsgården har været i drift siden 1892. Den fungerede som en almindelig købmandsbutik indtil 1979, hvor den blev omdannet til et museum. Den lange, kontinuerlige drift under de sidste ejere, brødrene Carl Vigo og Werner, sikrede, at gårdens autenticitet og funktioner blev bevaret intakt helt frem til overgangen til museumsdrift.
Museumsinspektør Jakob Kaspersen
Jakob Kaspersen har været museumsinspektør på Lützhøfts Købmandsgaard, en del af ROMU, i cirka fire og et halvt år. Han er historiker og beskriver jobbet som sit “drømmejob”.
• Baggrund og Erfaring: Før sin nuværende stilling har Kaspersen arbejdet på Københavns Museum, Sønderborg Slot og Teknisk Museum. Han trækker især på erfaringer fra Sønderborg Slot, hvor han lærte at betragte selve bygningen som den primære genstand, en tilgang han anvender på købmandsgårdens “underlige krinkelkroge” for at skabe en fortælling, publikum kan gå på opdagelse i.
• Akademisk Speciale: Hans speciale i historie omhandlede synet på demokrati i nordtyske aviser fra 1928-1930. Han undersøgte, hvordan demokrati blev fremstillet som splittende for det tyske folk i regioner, hvor nazistpartiet NSDAP hurtigt vandt frem. Denne tese peger på, at en negativ fremstilling af demokratiet var med til at bane vejen for nazismens magtovertagelse.
• Metodisk Tilgang: Selvom hans speciale emnemæssigt ligger langt fra Roskildes købmandshistorie, har det givet ham stærke metodiske kompetencer i systematisk kildearbejde, især med aviser. Han fremhæver værdien af digitaliseringen, f.eks. via Mediastream, som en markant forbedring for historisk forskning.
Købmandsgårdens Historiske Kontekst
Lützhøfts Købmandsgaard repræsenterer en specifik type købmandsgård, der opstod som følge af store samfundsændringer i 1800-tallet.
Fra Store til Små Købmandsgårde
• De Store Købmandsgårde: Før midten af 1800-tallet var de store købmandsgårde i Roskilde (som Kornerup og Bryggeren) komplette produktionsøkosystemer. De drev landbrug, kvæghold (fodret med bærme fra eget brænderi), garveri og lysestøberi. De var selvforsynende produktionsvirksomheder.
• De Stores Fald: Tre faktorer førte til de store købmandsgårdes nedgang:
1. Næringsfrihedslovene (1850’erne): Liberaliserede handlen og tillod alle at nedsætte sig som købmand.
2. Landbrugets Omlægning: Et skift fra kornavl til animalsk produktion (mælk, smør) gjorde den traditionelle kornhandel mindre profitabel.
3. Industrialiseringen: Store, industrielle bryggerier og brænderier udkonkurrerede købmandsgårdenes småproduktion.
• De Små Købmandsgårdes Fremkomst: I denne overgangsperiode opstod en ny type købmandsgård. Lützhøfts Købmandsgaard var en af disse. De var “omsætningsvirksomheder” frem for “produktionsvirksomheder”. Deres forretning var baseret på handel med korn, foderstoffer og varer til landbruget. Lützhøft var blandt de større af de “små” købmandsgårde i Roskilde.
Lützhøfts Overlevelse
Købmandsgården formåede at forblive i drift som en traditionel gård helt frem til 1979, hvilket var usædvanligt. Jakob Kaspersens teori er, at det, der reddede gården og muliggjorde dens bevarelse som museum, var en lille, men stabil produktion af fuglefoder. Dette gav en fast indtægt, selv da den traditionelle købmandsforretning blev presset af supermarkeder og nye forbrugsmønstre.
Hverdag og Socialt Liv omkring 1920
På sit højeste i årene efter Første Verdenskrig var købmandsgården en stor arbejdsplads med et rigt socialt liv.
| Funktion | Antal Ansatte |
| Arbejdere på kornmagasinet | 10-12 mand |
| Gårdskarl | 1 mand |
| Købmand | 1 mand |
| Sekretærer | 1-2 personer |
| Kommiser (butiksassistenter) | 3 personer |
| Lærlinge | 2 personer |
| Total | Ca. 21 personer (+ børnearbejde) |
Nøglepersoner og Sociale Relationer
• Gårdskarlen Jens Peter: Han var en central figur, der med “hård hånd” styrede den travle gård, hvor der på markedsdage kunne være op til 30 hestevogne og 50 heste. Han boede over butikken og kunne kaldes ned via en klokke. Han bød landmændene på snaps i sin “slyngelstue” – det eneste opvarmede rum udover butikken. Han var kendt for at kunne huske alle landmænd og deres vogne.
• Lærlingen Leif Pag Knudsen: Hans erindringer, optaget i 1980’erne, giver et unikt indblik i en lærlingehverdag. Dagen startede kl. 6 med at tænde op og tømme spytbakken. Arbejdstøjet var konfirmationstøjet. Lange arbejdsdage, især om lørdagen, hvor der skulle pudses vægte til kl. 22 om aftenen.
• Det Sociale Fællesskab: På trods af hierarkier var der et stærkt sammenhold. Købmandens og gårdskarlens børn legede sammen. Nabocaféen, “Café Stokken”, fungerede som et socialt samlingspunkt, hvor landmænd kunne få mad og drikke.
• Social Ansvarlighed: I en tid før velfærdsstaten udviste købmanden en form for social ansvarlighed. Historien om arbejderen “Peter Slusk”, der gentagne gange blev fyret for drukkenskab, men genansat af hensyn til sin familie med fem børn, illustrerer en tolerance, der er ualmindelig på nutidens arbejdsmarked.
Folkesundhed og Kost
• Alkohol og Afgifter: Drikkeri var udbredt, men den store afgiftsreform i 1917, der gjorde spiritus 11 gange dyrere, havde en markant positiv effekt på folkesundheden.
• Kost under Første Verdenskrig: Danmark kom ernæringsmæssigt styrket ud af krigen. Rationering af kød og inspiration fra lægen Mikkel Hindhede førte til en mere vegetarisk kost, hvilket forbedrede folkesundheden.
Museets Særlige Varer og Produkter
En central del af museets koncept er salget af historisk korrekte varer, hvoraf nogle er specialproduceret til formålet.
• Richs Kaffeerstatning: En klassisk vare, der består af ristet cikorierod og rug. Kaffeerstatning blev udbredt under Napoleonskrigene for at strække den dyre, importerede kaffe. Museet sælger Richs, som i dag produceres i Tyskland, men pakkes i historisk korrekte Richs-pakninger af Andelslandsbyen Nyvang.
• Roskilde Dom øl: Museet har genskabt en historisk øl fra det lokale Roskilde Bryggeri (tidl. F. Frederiksens Bryggeri), der brændte i 1904.
◦ Genskabelsesprocessen: Med udgangspunkt i en original etiket og en funden opskrift på en “dobbelt bitterøl” har museet i samarbejde med Himmelev Bryghus genskabt øllen.
◦ Autenticitet: Øllen produceres med historiske metoder, hvilket resulterer i mindre kulsyre og et let uklart udseende, da den ikke er chok-kølet som moderne øl. Målet er at komme så tæt på den oprindelige smagsoplevelse som muligt.
• Historiske Slikvarer:
◦ Kongen af Danmark: Betragtes som Danmarks ældste kendte bolsjeopskrift, fra 1600-tallet. Det blev oprindeligt skabt til Christian 5. som en velsmagende måde at indtage anisolie på.
◦ Bismarks Klumper: Navnet stammer ikke fra den tyske kansler Otto von Bismarck, men er en forvanskning af ordet “bismag”, som pebermyntesmagen oprindeligt blev beskrevet som.
• Andre varer: Sortimentet inkluderer også varer som franske svesker med sten, ægte sagogryn fra sagopalmen og spegesild, der – trods moderne fødevarekrav om køling – stadig pakkes ind i avispapir for at bevare autenticiteten.
Museets Rækkevidde og Succes i Dag
Lützhøfts Købmandsgaard har oplevet en markant fremgang i de seneste år og har etableret sig som en populær kulturdestination.
• Besøgstal: I løbet af de sidste 4-5 år er det samlede besøgstal for Købmandsgården og Håndværksmuseet steget fra under 5.000 til mellem 28.000 og 29.000 årlige gæster.
• Bred Appel: Successen tilskrives den lave barriere for et besøg. Det er et museum, mange kommer ind i, fordi det ligner en butik. Konceptet appellerer til gæster, der normalt ikke går på museum, og skaber en bro mellem generationer. For ældre gæster, som f.eks. forfatter Lise Nørgaard, der selv besøgte museet, vækker det minder, mens det for yngre generationer er en helt ny og fremmedartet verden.
• Opsøgende Virksomhed: “Historiske Dage”:
◦ Museet deltager aktivt i “Historiske Dage” i Øksnehallen i København, et stort arrangement for historieinteresserede.
◦ Her genskaber de en del af museumsoplevelsen med disk, reoler og 2-300 varer for at tiltrække et nyt publikum. ◦ Denne indsats har været en stor succes, og Lützhøfts Købmandsgaard er blevet kåret til “Bedste Stand” de sidste tre år i træk, hvilket bekræfter, at deres formidlingskoncept rammer plet hos målgruppen
