Tag: Østervangsskolen

  • Min fætter kan huske det hele

    Min fætter kan huske det hele

    Ved 10-års jubilæet i 2020 udgav “Syd for Banen” en lille bog med “Historier fra Roskilde” (som stadig kan købes i foreningen!).

    Der er rigtig mange gode historier i bogen og vi vil gerne give jer lejlighed til at se Niels Jørgen Rasmussens indlæg om Henning Olsen igen.

    Min fætter kan huske det hele

    Det er en varm levnedsskildring af Henning Olsen, hvis ekstraordinære lokalkendskab og hukommelse gjorde ham til et levende arkiv for Roskildes historie. Gennem fortællingen følger vi hans liv fra opvæksten under besættelsen, hvor faderens arbejde ved jernbanen gav et unikt indblik i modstandskampen, til hans voksenliv som postbud og senere pedel på Østervangsskolen. Tekstens centrale tema er Hennings evne til at opsuge og bevare byens anekdoter og menneskelige fortællinger, lige fra dramatiske kriminalsager til hverdagens små finurligheder. Formålet med portrættet er at hylde en mand, der fungerede som et historisk bindeled i lokalsamfundet, og som endte med at være medstifter af foreningen “Syd for Banen” for at sikre, at fortidens viden blev givet videre til eftertiden.

    Her er historien om Henning Olsen – Af Niels Jørgen Rasmussen

    Henning Olsen blev født på Gormsvej 9. februar 1934 og der voksede han op sammen med de mange andre børn i kvarteret. Han var lille og kvik havde en nysgerrighed, der aldrig forlod ham. Han fulgte med i alt og var god til at fortælle om det, han havde alle antenner ude.

    Hans far var ansat ved DSB, han var chauffør for overingeniøren på banestrækningen mellem Roskilde og Ringsted og hans køretøj var en Ford V8, hvor dækkene var taget af, erstattet med jernbanehjul, så der kunne køres frem og tilbage på skinnerne og inspiceres.

    Under besættelsen skulle ingeniøren ofte ud i forbindelse med almindelig vedligeholdelse og jernbanesabotage; derfor havde Hennings far passerseddel, og det hjalp en dag familien, da der var afspærringer og udgangsforbud, dengang bageriet, der lå i krydset Køgevej/Østergade blev saboteret.

    Der var vist nogen, der mente at bageren havde solgt lidt rigeligt af wienerbrød til tyske soldater, når troppetransporttog stoppede i Roskilde.

    Henning havde også hørt, at der blev skudt og øvet i våbenbrug i grusgraven, der senere blev til Roskilde Ring. Det var tæt på byen, men meget praktisk, da det jo var svært at lokalisere lyde, der kommer fra et hul. Henning opsnappede meget voksensnak, og vidste godt hvem der havde våben liggende og hvem, der gjorde hvad.

    Om Besættelsestiden i kvarteret har Henning fortalt et par timer på bånd til Henning Bjørn Larsen, en Roskildelokalhistoriker, der efter sin død vil videregive sit materiale til rette historiske arkiver.

    Hennings faster og onkel i Brugsen på Eriksvej

    Dengang han var dreng, da var der vinter til, og han havde en historie om, at han skulle besøge en skolekammerat i Vor Frue. Der var rigtigt meget sne og fygninger, så derfor forgik det på ski. I Vor Frue måtte han kravle ind af vinduet på første sal, for sneen dækkede hoveddøren fuldstændigt.

    Han gik lige som alle de andre børn fra Gormsvejkvarteret i Allehelgens Skole, det nuværende VUC, og da han gik ud af skolen blev han bybud/svajer i Monopol i Skomagergade. Her måtte han cykle rundt til alle dele af byen i al slags vejr, og her fik han virkelig tjek på hvem, der var hvad i byen, og hvem, der boede hvor og hvem der gav drikkepenge.

    Henning blev post og kunne udnytte sit gode lokalkendskab og sin evne til at huske ruterne og alle de små tips om hvor postkasserne var og hvilke særaftaler der var hvor. Han havde en næsten fotografisk hukommelse, og så sent som en månedstid før han døde, fremkaldte han i mindste detaljer en afløsertur, han engang havde haft til Herslev.

    Min fætter kan huske det hele

    Postbudene vidste i gamle dage meget om deres ruter og kunder, og Henning må have suget til sig som en svamp, når de andre fortalte. Derfor kunne han også fortælle om Gulvskrubbemorderen i Bakkegården, en nydelig ældre dame, der i sin ungdom havde været knapt så nydelig. Hun havde været en lokkedue i Nyhavn og fristet fulde svenskere og andet godtfolk om bag ved. Der var de blevet slået ned og rullet. Henning udpegede hende aldrig, mens hun levede; man var vel diskret, men gulvskrubben og historien findes stadig inde på Politimuseet i København.

    Han kunne også fortælle om damen – en rigtig furie-  nede på Hejrevej, der gentagne gange havde klaget til postmesteren over vejnavnet. Efter en snak med postbudene, så meddelte postmesteren hende, at han fandt navnet passende og ikke ville foretage sig noget i sagen.

    Henning var med i Lambrettaklubben på en tur til Sverige og til en gang ringridning til scooters

    Henning var også rådhusbetjent og her kom han også godt rundt i byen med breve fra kommunen. Her kunne han følge med i alle udstykningssager, tinglysniger og alt nybyggeri, og han fik en stor bekendtskabskreds. Han ville vide, hvad der skulle foregå.

    I 1968 blev Henning pedel på Østervangsskolen. Han var plysset på det tidspunkt og gik så på skolen under navnet ”Plys” de første mange år. Der var embedsbolig til jobbet, så han boede lige ved siden af på Tulipanvej.

    Under byggeriet var han med til alle byggemøder, og han kendte alle håndværkerne. Henning ville kende alt til bunds, og han ville vide, hvor alting var, og hvordan det fungerede. Henning havde den opfattelse, at det var hans skole.

    Mark Jensen var den legendariske skoleleder med de store visioner, lærerstaben var for det meste yngre og langhåret, og sammen skabte de den nyeste og frieste skole i byen, hvor alting kunne lade sig gøre. Det var en dejlig arbejdsplads. Det var bare ikke altid, at Henning var blevet taget på råd, og det var ikke altid, der blev taget hensyn til ham og hans arbejdstider og øvrige opgaver. Somme tider synes han, at det for meget med 70 arbejdsgivere. Men på tomandshånd, og hvis man spurgte lidt usikkert efter råd, så var der ingen grænser for hans hjælp og assistense.

    Skolen havde omkring 1970 anskaffet sig en gammel 20 meter lang lastepram fra 1912 fra København. Den var af marinehjemmeværnet blevet bugseret til Roskilde, og skulle være det store moderskib ude på fjorden. På skolen skulle bygges en flåde af optimistjoller, der om sommeren sværmede om den gamle dame, og alle børn skulle lære at binde råbåndsknob osv.

    Henning var med i Pramforeningens bestyrelse, og gennem de næste tre- fire år forsøgte vi at rejse penge til at gøre drømmene til virkelighed. Vi fik da slebet dækket af, og vi fik opsat et sø-gelænder. Vi blev mødt med krav til sødygtighed mm. og måtte lade os bugsere til Frederikssund for at få tjekket bunden. Undervejs var vi med i en redningssituation. En fiskekutter havde sendt røde nødraketter op. Det lykkedes for os at få sendt en trosse over til den nødstedte og få den på slæb.

    Vi havde håbet på bjergeløn, men det var der ikke noget af. Vi måtte indse, at det økonomisk var en alt for stor opgave med prammen, og ideen var måske heller ikke så god. Vi var heldige med at slippe af med den og udgiften til havneleje, og i dag er prammen vist nok maste-depot i Mariager Sejlklub.

    Under en novemberstorm var der omkring 300 personer, der sad fast i sneen på motorvejen sydøst for Roskilde. De kom alle til overnatning på Østervangsskolen og det var et større arbejde at organisere alt dette, men det blev også klaret.

    Det ærgede Henning, at se elever på skolen behandle ting på en ødelæggende måde, og nogle gange blev der råbt højt, meget højt, og også ud af vinduerne. Det er der nok nogle rødder, der husker endnu. Men det var Hennings skole, og han var meget loyal over for den.

    Som pensionist var Henning med i Sølvuglerne – en klub for tidligere medarbejdere ved Østervangsskolen. Skolens logo er en ugle, og sølvuglerne har fået grå stæk i fjerene, Der er kommet læsebriller til og et glas rødvin. Henning og hans kone Gurly nød at komme med på ture, museumsbesøg, udlandsrejser og Henning var altid glad og havde en masse fortællinger og gode grin om det, vi havde oplevet engang.

    Efter han var gået af,  havde skolen flere år efter en oversvømmelse under biblioteket, hvor mange klassesæt af bøger blev skadet. Da Henning fik dette at vide, spurgte han, om hvorfor de dog ikke havde tændt for dykkerpumpen, den var der jo af samme årsag. Det var der ingen, der anede noget om, og der var ingen, der havde spurgt.

    Den samme sætning kom han med, da skolen engang havde et historisk fællesemne om gamle dage i nærområde. Man havde svært ved at finde folk udefra, der kunne fortælle, og først bagefter opdagede man, at han var en guldgruppe af anekdoter og erindringer, men der var ingen, der spurgte.

    Syd for Banens første bestyrelse fra venstre: Mogens Ohms Jensen, Henning Olsen, Henning Bjørn Larsen, Jytte Larsen, Tommy Hansen, Niels Jørgen Rasmussen

    Men Hennings kusine Jytte Larsen kunne fortælle præsten Mogens Ohm Jensen, at hendes fætter vidste alt og kunne huske alt, så var det indlysende, at han var med til at stifte foreningen Syd for Banen, og han vidste, at det er vigtigt med viden, der rækker bagud.

    Og da vi spurgte Henning om han ville være med, så sagde han ja. Og var næsten ikke til at stoppe.

    Henning Olsen døde i 2016 . 82 år gammel.

  • Niels Jørgen om Østervangskolen

    Niels Jørgen om Østervangskolen

    Podcast-episoden introducerer lytterne til Roskilde-personligheden Niels Jørgen Rasmussen, en tidligere lærer, der tilbragte 37 år på Østervangskolen. Han reflekterer over sin lange karriere, som også inkluderede en periode som museumspædagog ved Vikingeskibshallen, og beskriver Østervangskolen som et sjovt og dynamisk sted præget af forsøgsundervisning og teatertraditioner. Rasmussen, som var uddannet i dansk litteratur og biologi, fremhæver især skolens åbne atmosfære og det kollegiale fællesskab i 60’erne og 70’erne, men nævner også, at det stigende bureaukrati i 90’erne bidrog til hans beslutning om at gå på pension. Endelig berører han sin fortsatte aktivitet som pensionist, herunder hans store interesse for natur, fotografi og maleri.

    Se resume af Podcast

    Lærerliv, Skoleudvikling og Kreativitet på Østervangsskolen

    Artiklen sammenfatter de centrale temaer fra en samtale med Niels Jørgen Rasmussen, en pensioneret lærer, der tilbragte 37 år på Østervangsskolen i Roskilde (1969-2006). Dokumentet belyser den markante kontrast mellem skolens tidlige år, som var præget af pædagogisk frihed, kreativitet og et stærkt socialt fællesskab, og den senere periode, hvor stigende bureaukrati og overadministration førte til Rasmussens pensionering. Østervangsskolen fremstod i 1970’erne og 80’erne som en progressiv institution under ledelse af skoleinspektør Mark Jensen, med en unik kultur centreret omkring teater, elevinddragelse og forsøgsundervisning. De primære årsager til skiftet i arbejdsmiljøet var indførelsen af administrative byrder som elevplaner og en nedprioritering af praktiske aktiviteter som lejrskoler. Samtalen afdækker desuden skolens vedvarende kulturelle arv, herunder de fortsatte årsfester, og giver et indblik i Rasmussens faglige baggrund og fortsatte kreative virke som pensionist.

    ——————————————————————————–

    1. Niels Jørgen Rasmussens Lærergerning: En Oversigt

    Niels Jørgen Rasmussen arbejdede som lærer i 37 år på Østervangsskolen i Roskilde, fra 1969 til sin pensionering i 2006. Han har været pensionist i næsten 20 år.

    • Uddannelse og Faglighed:
      • Uddannet fra Blågård Seminarium i København.
      • Hovedfag i dansk litteratur og biologi, med en særlig interesse for biologien.
      • Tog senere en billedkunstlæreruddannelse i 1980’erne.
      • Kommer fra en lærerfamilie, hvor hans tre søskende også blev lærere.
    • Karriereforløb:
      • Hans primære ansættelse var på Østervangsskolen, som han startede på direkte efter et kort vikariat på Gråbrødskole.
      • Karrieren var afbrudt af en treårig periode som museumspædagog på Vikingeskibshallen, hvor han dog bibeholdt to daglige undervisningstimer på skolen.
      • Han underviste primært fra 4. klassetrin og op og har ført tre klasser hele vejen fra 4. til 10. klasse.

    2. Østervangsskolens Guldalder: Pædagogisk Frihed og Kreativitet

    Rasmussen beskriver de første årtier på Østervangsskolen som en dynamisk og sjov tid, præget af pædagogisk innovation og et stærkt fællesskab. Han anser sin egen tid som lærer for at have været “bedst og sjovest” sammenlignet med sine søskendes erfaringer.

    • En Progressiv Skolekultur:
      • Ledelse: Skoleinspektør Mark Jensen fremhæves som “en rar mand” og “god til at skabe en ny skole”.
      • Innovation: Der var konstant “forsøgsundervisning i gang”. Lærere kunne få en idé, præsentere den for inspektøren og få støtte til at lave en ansøgning.
      • Moderne Rammer: Skolen havde en utraditionel tilgang, hvor eleverne måtte opholde sig indendørs i frikvartererne. Der blev aldrig anvendt eftersidninger (“sveder”).
      • Fællesskab: Lærerkollegiet var ungt (gennemsnitsalder omkring 25-26 år), og der opstod stærke venskaber, som stadig holder. Pensionerede lærere mødes i dag i gruppen “Sølvuglerne”.
    • Teater som Pædagogisk Værktøj:
      • Mark Jensens store teaterinteresse smittede af på skolen, og det blev et krav, at “hver klasse en eller to gange om året skulle lave en eller anden forestilling”. Dette gav eleverne træning i at stå på en scene og opbyggede selvtillid.
      • Årsfester: En stærk tradition med årsfester blev etableret, hvor lærerne i starten selv optrådte. Rasmussen var aktiv som både manuskriptforfatter og især kulissemager.
      • Kreativ Udvikling: Rasmussen udviklede en teknik til hurtigt at tegne store kulisser (50 m² bagtæpper) og involverede elever i malerarbejdet. Han fremhæver en elev, Carsten, der fra 4. klasse viste et exceptionelt talent for rumlig fornemmelse og skyggelægning. Carsten er i dag den smed, der har ansvaret for at konstruere de vugger, som skal bruges til at flytte vikingeskibene til det nye museum.

    3. Skiftende Tider: Bureaukrati og Årsager til Pensionering

    Omkring 1990’erne oplevede Rasmussen et markant skift i arbejdsvilkårene, hvilket gradvist underminerede den arbejdsglæde, der havde præget hans tidlige karriere.

    • Stigende Administration:
      • Indførelsen af “elevplaner” – skriftlige planer for hver enkelt elevs udvikling – oplevedes som en overvældende byrde. Med 120-130 elever i fag som historie og biologi fandt han kravet “fuldstændig gak”.
      • Han beskriver udviklingen som “for meget overadministration” og konkluderer, at arbejdet “blev surt”.
      • Han drager paralleller til lignende kritik af overdokumentation i sygehus- og plejehjemssektoren.
    • Nedprioritering af Praktiske Aktiviteter:
      • Mulighederne for at tage på lejrskole blev begrænset, og kommunen solgte sine lejrskolefaciliteter. Dette gjorde det sværere at arrangere ture, da lærerne mistede kendskabet til de lokale kontakter og faciliteter.
    • Kritik af Senere Udviklinger i Folkeskolen:
      • Lærerlockouten i 2013 betegnes som et “rigtig dumt politisk brud”, som han mener, at lærerstanden aldrig rigtigt kom sig over.
      • Han oplevede en tendens til, at forældre blander sig mere, end de gjorde tidligere i hans karriere.

    4. Faglighed, Fællesskab og Skolens Arv

    Udover teater og den generelle pædagogik var Rasmussen dybt involveret i både sit fag, biologi, og i skolens bredere fællesskab.

    • Fagligt Engagement:
      • Biologi: Han var med til at indrette biologilokalet med en stor samling udstoppede dyr, en metode han i dag anser for forældet.
      • Naturinteresse: Før lærergerningen var han med til at starte Natur & Ungdom i Roskilde og deltog i kortlægning af naturområder på Københavns Vestegn.
    • Skolens Fællesskab:
      • Forældreforeningen: Rasmussen var aktiv i forældreforeningen, som bl.a. stod for etablering af skolens legeplads.
      • Fundraising på Roskilde Festival: Gennem 10-12 år tjente forældreforeningen mellem en halv og en hel million kroner ved at sælge “pizzabrød med rockkost” (et navn opfundet af Rasmussen). Pengene sikrede, at Østervangsskolen kunne tilbyde en ekstra lejrskole om året i forhold til andre kommunale skoler.
    • Østervangsskolens Vedvarende Arv:
      • Traditionen med årsfester eksisterer stadig, nu primært drevet af eleverne, især musikklasserne.
      • Rasmussen har et barnebarn på skolen og har som bedstefar observeret den “selvsikkerhed og selvtillid”, som eleverne udstråler på scenen. Han ser dette som en direkte videreførelse af den kultur, han selv var med til at bygge op, og betegner det som “det dejligste der er bevaret” fra den skole, han værdsatte.

    5. Livet som Pensionist: Et Aktivt og Kreativt Virke

    Efter sin pensionering har Niels Jørgen Rasmussen fortsat et højt aktivitetsniveau med fokus på sine kreative interesser.

    Han er med til at producere podcasts.

    Kunstnerisk Udfoldelse:

    Han har været formand for malergruppen “Onsdagsmalerne” i Roskilde i næsten 25 år.

    Han maler stadig 2-3 billeder om ugen og går til tegning.

    Fotografi:

    Han er en ivrig fotograf med en samling på ca. 90.000 fuglebilleder.

    Han har en særlig interesse i at fotografere Roskilde by, især Domkirken, fra nye og usædvanlige vinkler.

    Andre Aktiviteter:

    Han er med til at producere podcasts.

  • KulturTur – 8 podcast

    KulturTur – 8 podcast

    De mange podcast giver et detaljeret overblik over Roskildes historie, byrum og offentlige kunstværker. Flere kilder beskriver de historiske funktioner og den senere udvikling af centrale steder som Hestetorvet, der har fungeret som kvægmarked og parkeringsanlæg, og Stændertorvet, hvor det historiske Sankt Laurentii Kirketårn og det gamle rådhus er placeret. Andre tekster fører læseren gennem Skomagergade og peger på arkæologiske fund, kulturelle lag, mindesmærker for historiske begivenheder og den sociale historie bag gadenavne. Endvidere behandles adskillige moderne kunstværker i Roskilde, herunder Peter Brandes’ keramiske krukker på Hestetorvet, skulpturer ved Ros Torv og forskellige kunstinstallationer i bydelen Musicon og omkring offentlige bygninger som Roskilde Rådhus og Østervangsskolen. Endelig nævnes mindesmærket for Louis Pio, stifteren af Socialdemokratiet, der blev født i Roskilde.

    Resume af fokusområder

    Roskildes Historie, Kunst og Kulturlag: Disse kilder fungerer som et overordnet resume, der dækker Roskildes kulturlag (kultursumpen), byens historie, historiske pladser (Hestetorvet, Stændertorvet) og kunstværker i både centrum og syd for banen.

    Hestetorvet og Roskilde krukkerne: Disse fokuserer på Hestetorvets transformation (fra kreaturhandel til parkeringsareal og tilbage), de grusomme henrettelser der fandt sted der, og Peter Brandes’ tre keramiske krukker, som er verdensrekorder i højde.

    Kig Ned I Skomagergade: Denne kilde giver en detaljeret gennemgang af Skomagergade, inklusiv markeringer af det tidligere Helligåndshus, fødestedet for Grevinde Danner, placeringen af den gamle postgård (Hamburger Herberge), og fundet af den ældste brolægning lavet af frådsten.

    Pio: Fokuserer på L.P. Pio, stifteren af Socialdemokratiet, hans fødsel i Store Gråbrødrestræde 21, hans karriere som løjtnant i postvæsenet (hvor han opfandt metoden til at tømme de røde postkasser (det er en skrøne!)), samt hans politisk motiverede eksil i USA.

    Stændertorvet: Disse dækker de centrale historiske bygninger på Stændertorvet, såsom Sankt Laurentii Kirketårn (eneste rådhus med kirketårn), Det Gamle Rådhus (tidl. Duebrødre Hospital), og Det Gule Palæ (med den bevarede Stænderforsamlingssal). Kilden beskriver også Bjørn Nørgaards brønd og Roskilde Museums bygning (Sukkerhuset).

    Ros Torv: Gennemgår kunsten i butikscentret Ros Torv, herunder Hans Pauli Olsens skulpturer, Leila Vestergaards granitbænke, Bjørn Poulsens installation, og Jørgen Hansens trærod.

    SkulpturTur: Fungerer som en guide til kunstværker syd for banen, herunder Robert Jakobsens skulptur Fortid, Nutid og Fremtid ved Rådhuset, kunsten i Jakobskirken og på Østervangsskolen, den nye bydel Musicon (opkaldt efter betonfabrikken Unicon), Roskilde Ring, og skulpturer ved Sygehuset.

    Artikel – om vores offentlige kunst

    Artiklen sammenfatter en dybdegående analyse af Roskildes rige historie, byudvikling og omfattende samling af offentlig kunst. Byen er fundamentalt defineret af sit “kulturlag” – et fysisk lag af århundreders historie under gaderne – der vidner om dens status som en af Danmarks ældste byer. Gennem en udforskning af centrale lokationer som Hestetorvet, Stændertorvet og Skomagergade afdækkes en fortælling om transformation, fra middelalderens handelscentrum og religiøse knudepunkt til en moderne by, der aktivt bevarer og formidler sin fortid.

    En central indsigt er den afgørende rolle, som kunst spiller i byens identitet. Fra Peter Brandes’ monumentale og symboltunge krukker på Hestetorvet, der markerer byens tusindårsjubilæum, til den mangfoldige og tankevækkende kunstsamling i indkøbscentret Ros Torv, fungerer kunsten som et narrativt lag, der kommenterer alt fra forbrugskultur til lokalhistorie. Turen “Syd For Banen” afslører yderligere en bred vifte af kunstneriske udtryk, integreret i kirker, skoler, det nye byområde Musicon og omkring Rådhuset. Værkerne spænder fra Robert Jakobsens ikoniske jernskulpturer til subtile installationer, der engagerer borgerne i en dialog om tro, samfund og historie. Samlet set fremstår Roskilde som en by, hvor fortid og nutid er uløseligt forbundet, og hvor historien ikke blot er gemt i arkiver, men er en levende, synlig og kunstnerisk fortolket del af det offentlige rum.

    Roskildes Historiske Fundament og Bykerne

    Roskildes identitet er dybt forankret i dens lange historie, som er fysisk til stede i byens struktur og under dens gader.

    Kulturlaget: Byen Bygget på Historie

    Roskilde er, ligesom andre ældgamle danske byer som Ribe, bygget på et betydeligt kulturlag. Dette lag, også kaldet “kultursumpen”, er i Roskilde omkring en meter tykt og består af århundreders ophobet affald, potteskår og organisk materiale. Byen er bogstaveligt talt vokset oven på sin egen historie, hvor nye brolægninger og bygninger blev etableret oven på resterne af tidligere generationers liv. Dette fænomen betyder, at der kan ligge mange lag af huse oven på hinanden, især efter bybrande, hvor man ofte byggede direkte oven på ruinerne.

    Stændertorvet: Magtens Centrum

    Stændertorvet er et historisk knudepunkt, domineret af markante bygninger, der afspejler både kirkelig og verdslig magt.

    • Sankt Laurentii Kirketårn: Tårnet er unikt, da det er det eneste kirketårn i Danmark, der er en del af et rådhus. Det blev bygget kort før Reformationen, hvilket reddede det fra den nedrivningsbølge, der ramte mange andre kirker i Roskilde. Kirken selv blev revet ned, men dens fundament og grave kan stadig ses i en ruin under torvet, med adgang fra tårnet. Tårnet har tjent flere formål:

        ◦ Vægtertårn: Vægtere holdt udkig efter ildebrande, som historisk har hærget byen.

        ◦ Fængselscelle: I mangel af egentlige fængsler blev “banditter” låst inde i tårnet.

    • Det Gamle Rådhus og Byens Hus: Bygningerne ved siden af tårnet udgør det gamle rådhus, som i dag fungerer som “Byens Hus”. Den ene fløj var tidligere Duebrødre Hospital, en velgørende institution for syge og gamle.

    • Det Gule Palæ: Tegnet af arkitekt Laurids de Thurah, fungerede palæet som bolig for de kongelige under ophold i Roskilde, typisk i forbindelse med begravelser i Domkirken. I dag huser bygningerne Roskilde Kunstforening og bispeboligen. Der er overvejelser om at omdanne stedet til et museum for demokrati, da den historiske stænderforsamlingssal er bevaret her, eller et besøgscenter for Roskilde Domkirke som UNESCO verdensarv.

        ◦ Roar og Helge: Ved indgangen står Johan Galsters statuer (1939) af Roskildes sagnomspundne grundlæggere.

    Skomagergade: En Vandring Gennem Tiden

    Skomagergade er præget af markeringer i brolægningen, som Roskilde Museum har fået lavet for at synliggøre gadens historie.

    • Historiske Markeringer:

        ◦ Helligåndshus: En afmærkning viser placeringen af et Helligåndshus, et hospital for syge og døende i den katolske tid.

        ◦ Skomagerkniv: Nær Gullandsstræde findes en afbildning af en læderkniv i brolægningen, der henviser til gadens navn.

        ◦ Ibsskal: En kammusling i brolægningen symboliserer de pilgrimme fra Roskilde, der i middelalderen foretog den lange rejse til apostlen Jakobs grav i Spanien. Fund af skaller i grave vidner om, at mindst 3-4 roskildensere gennemførte turen.

    • Vigtige Steder og Personer:

        ◦ Gullandsstræde: Var i gamle dage berygtet for “skørlevned og druk”, fællesbade for mænd og kvinder, og udbredte kønssygdomme.

        ◦ Prinsessen: En stor, hvid bygning på et hjørne, tegnet af samme arkitekt som Det Kongelige Teater. Og hotel “Prinsen”.

        ◦ Hamburger Herberg: Den gamle postgård, hvor dagvognen fra København stoppede før jernbanens ankomst. Det var sandsynligvis her, H.C. Andersen overnattede, hvilket mindes med en lille skulpturgruppe af hans kaloscher, hat og stok.

        ◦ Grevinde Danners Fødested: Ved Skomagergade 40 markerer en sten fødestedet for Louise Rasmussen, senere Grevinde Danner. Hun var balletdanserinde, gift med Frederik 7., og efterlod sig en filantropisk arv gennem stiftelser for bl.a. børnehjem og undertrykte kvinder.

    • Arkæologiske Fund:

        ◦ Brolægning af frådsten: Den ældste brolægning, man har fundet i gaden, er fra 1100-tallet og lavet af frådsten. Dette er usædvanligt for perioden, hvor gader typisk var mudrede eller belagt med træ. frådsten er en blød kalksten, der hærder ved kontakt med luft, og som også er brugt i Absalonsbuen på Domkirken.

    Hestetorvet: Fra Kreaturhandel til Kunstplads

    Hestetorvet har gennemgået en markant transformation fra et praktisk handelssted til et moderne byrum.

    • Historisk Funktion: Torvet har altid været en trekantet plads, der fungerede som centrum for byens kreaturhandel.

    • Henrettelsesplads: Det var også her, byens bøddel (som også dækkede København og Næstved) udførte offentlige henrettelser. En berygtet begivenhed var henrettelsen med økse af natmandsdrengen Nikolaj, der havde påsat en brand, som ødelagde en tredjedel af Roskilde. Børn skulle overvære henrettelsen som en advarsel.

    • Modernisering og Tilbageføring: I 1960’erne blev torvet omdannet til et parkeringsanlæg med en underjordisk etage, tankstation og bygninger, der husede bl.a. Pags Cafeteria. Dette blev senere revet ned, og torvet blev ført tilbage til sin oprindelige form, nu med en rund brønd med hestemotiver.

    Kunst i det Offentlige Rum: En Narrativ Dimension

    En betydelig del af Roskildes identitet er formet af en rig og varieret samling af offentlig kunst, der findes på byens torve, i institutioner og i nyere bydele.

    Monumental Kunst på Hestetorvet

    • Peter Brandes’ Krukker: I anledning af byens 1000-års jubilæum skænkede Stryhns fond tre monumentale keramiske krukker, skabt af Peter Brandes.

        ◦ Teknisk Bedrift: Krukkerne (nr. 7, 8 og 9 i en serie på 10) er på grænsen af, hvad der teknisk kan lade sig gøre i keramik, med en godstykkelse på ca. 20 cm. Hver krukke var en ny verdensrekord i højde, da den blev skabt.

        ◦ Symbolik: De symboliserer både liv og død – vandet i krukken som forudsætning for liv og dåb, og urnen som beholder for aske efter døden.

        ◦ En Særlig Gestus: Som anerkendelse af, hvem der skabte værdierne bag gaven, er navnene på alle medarbejdere på Stryhns på det tidspunkt indgraveret i en af krukkerne.

    Kunsten i Ros Torv: En Dialog med Forbrugskulturen

    Indkøbscentret Ros Torv huser en overraskende og omfattende samling af samtidskunst.

    KunstnerVærkBeskrivelse
    Hans Pauli OlsenOmvendt kvindefigurEn groft modelleret bronzefigur af en nøgen kvinde, der hænger på hovedet. Værket kan tolkes som en kommentar til forbrugersamfundet eller et forsøg på at “sætte kunsten på hovedet”.
    Hans Pauli OlsenAnnaEn portrætlignende og atletisk kvindefigur i bronze på en sokkel af blå rønnegranit, muligvis et portræt af kunstnerens kone.
    Leila VestergaardBænke19 håndhuggede bænke i poleret blågrøn granit med forskellige motiver, herunder en forstørret 200-kroneseddel, et uldsweater-mønster og børnetegninger.
    Bjørn PoulsenSkulptur over indgangEn stor, stjerneagtig og farverig skulptur skabt af sammensmeltet industrielt materiale som plastikspande og indkøbskurve. Den kan tolkes både som glad og festlig og som farlig og aggressiv, en kommentar til overskudssamfundet.
    Jørgen HansenTrærodRoden fra et lindetræ fra Ledreborg, renset for jord og monteret på glasplader med lys, så den ses nedefra. Den symboliserer forbindelsen til stedets historie, hvor DAK konservesfabrik og Hedegårdene lå før centret.
    Steffen TastAndromedas SlørEn installation af lyslederkabler, der hænger i loftet ved Café Vivaldi.
    Leif SylvesterKattemaleriEn ca. 4×4 meter fotografisk gengivelse af et farverigt og glædesvækkende maleri af en kat.
    Henning Nordstrøm & Jan BrolykkePalindrom (2018)Et maleri på ca. 2×2 meter, der viser to næsten identiske, farverige figurer, der bevæger sig mod hinanden. Titlen refererer til noget, der kan læses både forfra og bagfra.
    UkendtHelgeskildeEn lille, firedelt bronzeskulptur ved en rulletrappe med rislende vand, der løber ned ad trappetrin. Den refererer til byens sagnomspundne kilder.

    Flere vandkunstværker, herunder Halvdans Kilde og Svend Tveskægs Kilde, er desværre forsvundet eller ude af funktion.

    Kunst og Skulpturer “Syd for Banen”

    Området syd for jernbanen rummer en tæt koncentration af forskelligartet kunst.

    • Kirkekunst:

        ◦ Jakobskirken: Her findes Hein Heinsens moderne kors-fortolkning af naglejern og guldblade, der inviterer til personlig refleksion. Kirken har også en dåbsudsmykning af Helle Hove og Iben Brøndum, hvor en ny “snekrystal” af perleplader tilføjes for hvert døbt barn.

    • Kunst på Skoler:

        ◦ Østervangsskolen: En gavl er udsmykket med keramiske fliser i middelhavsblå af tidligere lærer Lisbeth Skov. Indenfor står en farverig jernskulptur af Egon Fisher, oprindeligt indkøbt til den nu nedlagte Maglegårdskolen.

    • Musicon og Roskilde Ring:

        ◦ Musicon: Roskildes nyeste bydel, opstået på grunden for betonfabrikken Unicon. Området er præget af skulpturelle elementer fra den gamle fabrik, herunder kranbærende betonelementer, der står som vartegn.

        ◦ Roskilde Ring: Den tidligere racerbane er markeret med 12 sten, der via QR-koder linker til historisk information. Ved parken står Michael Teils skulptur Genfortryllelsens Brønd (1990) i indfarvet beton og bronze.

    • Ved Rådhus og Sygehus:

        ◦ Rådhuset: Foran rådhuset (den gamle amstgård) står Robert Jakobsens markante jernskulptur Fortid, Nutid og Fremtid. Udenfor findes også Godfred Ekhofs bronzestatue Solskinspigen (1976) og Jun Iishi Inuis unikke skulptur Blæst (1990).

        ◦ Sygehuset: Her ses værker af lokale og anerkendte kunstnere, herunder et bronzeføl af Roskilde-billedhuggeren Gudrun Lauersen og Mogens Bøgilds skitseagtige bronzeskulptur Ørn (1979), der er kendt for sin evne til at indfange dyrs bevægelse.

    L.P. Pio: Socialdemokratiets Stifter

    Louis Pio, stifteren af det danske socialdemokrati, blev født i Store Gråbrødrestræde 21 i Roskilde, hvor en mindeplade er opsat. Før sin politiske karriere var han løjtnant i postvæsenet og er krediteret for at have opfundet den effektive mekanisme til tømning af de røde postkasser, hvor bunden åbnes, og brevene falder ned i en sæk (det er en skrøne). Af frygt for at han skulle starte en revolution, blev Pio bestukket af politiet til at forlade Danmark. Han rejste til USA, hvor han døde. Hans aske blev senere bragt tilbage til Danmark, og han blev rehabiliteret som en vigtig historisk figur.

    Podcast: Hestetorvet

    Med stationsbygning også et Hestetorv. Det var almindeligt i de danske købstæder, at der var flere torve foruden “hovedtorvet”, som for Roskildes vedkommende var lig med en del af hovedgaden Algade.Det næstældste torv er Hestetorvet, som blev anlagt lige inden for Røde Port, Roskildes grænse mod øst. Selve porten antages at have været af røde munkesten og beliggende i området Sortebrødrestræde, Algade og Hestetorvet. Det var oprindelig en aflang, rektangulær plads, hvor der blev falbudt stude, grise og heste. Det antages, at hestetorvene i Ribe, Roskilde og Odense er landets ældste. 
    Niels giver en lille beskrivelse af stedet.

    Lydklippet om Hestetorvet afslører, at denne trekantede plads historisk set altid har eksisteret som et centralt sted for kreaturhandel. I 1960’erne gennemgik torvet en stor forvandling, hvor det blev ombygget til et komplekst parkeringsområde med en underjordisk tankstation og en bygning, der husede en boghandel og det populære Pags cafeterie. Heldigvis blev denne modernisering senere revet ned for at genetablere torvet i sin oprindelige form, hvilket nu mindes af en rund brønd med indgraverede hestemotiver. Denne kilde illustrerer bypladsens omskiftelige historie fra et handelscentrum til et parkeringsanlæg og tilbage til en genoprettet historisk skikkelse.

    Stationsbygningen

    Roskilde Krukkerne

    Podcast: Et kig nedad Skomagergade

    En detaljeret, guidet historisk vandring langs Skomagergade i Roskilde, hvor fokus ligger på at afdække lagene af byens fortid, startende med det omfattende kulturlag funderet på århundreders affald og nedrivninger. Teksten fremhæver de specifikke markeringer i gadebelægningen, der synliggør tidligere bygninger som Helligåndshuset, en gammel postgård samt symbolske spor af Roskildes rolle som pilgrimsmål, hvilket bevidnes af fundet af ibsskalen. Der gives også plads til beretninger om berømte borgere som Grevinde Danner og uhyggelige skæbner forbundet med byens bøddel, hvilket tegner et levende billede af gadelivets kontraster. Afslutningsvis forbindes Roskildes dybe historie med nutiden gennem omtalen af unik arkitektur og en moderne lysinstallation over gaden.

    Podcast: Louis Pio

    Wikipedia: “Louis Albert Francois Pio (født 14. december 1841 i Roskilde, død 27. juni 1894 i Chicago) var en dansk socialistisk pioner, der grundlagde den organiserede arbejderbevægelse i Danmark. Pio stiftede sammen med Harald Brix og Paul Geleff Den Internationale Arbejderforening for Danmark i 1871, som senere blev til Socialdemokratiet. Han var far til Sylvia Pio…..”

    Socialdemokratiet.dk: “Louis Pio (1841-1894) Formand for Socialdemokratiet 1871-72 og 1875-77
    Socialdemokratiets spæde start skete en forårsdag i 1871. Louis Pio udgav i dette forår to små pjecer med titlen ’Socialistiske Blade’. I pjecerne opfordrede Pio de danske arbejdere til at organisere sig både fagligt og politisk. Pio mente, at arbejderne selv kunne opnå indflydelse på løn- og arbejdsvilkår ved at organisere sig. Dermed ville arbejderne kunne forbedre deres position i samfundet……”

    Podcast: Stændertorvet

    Stændertorvet, Det Gule Palæ, Palægaden og Roskilde Museum: Niels og Peter mødes på Stændertorvet i Roskilde bymidte. Vi sætter os og betragter omgivelserne. Og Niels har som sædvanlig en masse at fortælle. Peter lytter interesseret.

    Podcast: Kunst på Ros Torv

    Vi fortsætter ufortrødent med at kaste os ud i kunstens verden. Niels fortæller lidt løst og fast om kunsten på Ros Torv. Der er forbavsende smukke, interessante og spændende værker strøet ud over lokaliteterne. Til stor glæde for de besøgende.

    Podcast: Rytterstatuen af Dronning Margrete den 1.

    På Københavnsvej – en af indfaldsvejene til Roskilde – står en dejlig og flot rytterstatue af dronning Margrete den 1. Og den er placeret lige ud for Ro’s Torv.

    Statuen er udført af Anne-Marie Carl-Nielsen, oprindelig lavet i gips i 1896-97. Men først mange år senere realiseret i bronze.
    Den store bronzestatue blev afsløret af dronning Margrethe d. 2. i 2006.

    Og som sædvanlig har Niels interessante ting at fortælle.

    Podcast: Skulpturer syd for banen

    En guide til kunstværker syd for banen, herunder Robert Jakobsens skulptur Fortid, Nutid og Fremtid ved Rådhuset, kunsten i Jakobskirken og på Østervangsskolen, den nye bydel Musicon (opkaldt efter betonfabrikken Unicon), Roskilde Ring, og skulpturer ved Sygehuset.

    Denne kilde er en detaljeret mundtlig tur til skulpturer og kunstværker i Roskilde, primært syd for jernbanen. Den beskriver forskellige kunstneres værker, deres placeringer, materialer og symbolik, ofte med personlige anekdoter og fortolkninger fra guiden. Turen starter ved Jacobskirken og fortsætter til Østervangsskolen, Musicon-området, Roskilde Ring, Rådhuset og ender ved sygehuset, idet den fremhæver kunstværkernes relation til deres omgivelser og historie. Guiden lægger vægt på, hvordan kunst kan engagere beskueren gennem åben fortolkning og dens evne til at afspejle både lokale historier og bredere kulturelle fortællinger.

  • Mit arbejdsliv – Niels Jørgen Rasmussen

    Mit arbejdsliv – Niels Jørgen Rasmussen

    Niels Jørgen fortæller om sit arbejdsliv.

    Kort resume

    Denne podcast indeholder et interview med tidligere lærer, Niels Jørgen Rasmussen, som giver et tilbageblik på sine 37 år som lærer på Østervangskolen i Roskilde, samt tre år som museumspædagog ved Vikingeskibshallen. Rasmussen reflekterer over det kreative og frie miljø på skolen i 60’erne og 70’erne, herunder den store vægt der blev lagt på teaterforestillinger, som byggede elevernes selvtillid op. Han diskuterede også sine hovedfag i dansk litteratur og biologi og bemærkede, at han stoppede med at undervise i 2006 på grund af stigende bureaukrati og for megen administration. Der var iøvrigt også den mulighed at gå på pension som 60-årig mod en beskeden reduktion af pensionen. Desuden nævner han sine fortsatte aktive interesser efter pensionen, herunder maleri, tegning og fotografering.

    Artikel – om et Lærerliv på Østervangskolen

    Dette dokument sammenfatter de centrale temaer og indsigter fra en podcast med Niels Jørgen Rasmussen, en pensioneret lærer med 37 års erfaring fra Østervangskolen i Roskilde. Dokumentet belyser hans karriere, skolens unikke pædagogiske kultur, de forandringer i lærerfaget, der førte til hans pensionering, samt hans aktive liv efter arbejdslivet.

    Niels Jørgen Rasmussen beskriver Østervangskolen i 1970’erne og 80’erne som en progressiv og eksperimenterende arbejdsplads, præget af et stærkt socialt sammenhold blandt de mange unge lærere. Under ledelse af skoleinspektør Mark Jensen blev kreativitet, især teater, en central del af skolens identitet, hvor både elever og lærere årligt opførte forestillinger. Rasmussen var selv en drivende kraft i disse projekter, både som forfatter og som en særdeles produktiv scenograf.

    Han kontrasterer denne “lystbetonede” periode med de senere år i faget, hvor stigende bureaukrati, krav om overdokumentation som “elevplaner” og et tab af pædagogisk frihed gjorde arbejdet “surt”. Han peger specifikt på lærer-lockouten i 2013 som et “rigtig dumt politisk brud”, der påførte lærerstanden varig skade. Disse forandringer var den primære årsag til hans pensionering i 2006. Som pensionist har han fastholdt et højt aktivitetsniveau inden for malerkunst, fotografering og podcastproduktion, ligesom han bevarer kontakten til tidligere kolleger i pensionistgruppen “Sølvuglerne”.

    1. Professionel Baggrund og Karriereforløb

    Niels Jørgen Rasmussens karriere var dybt forankret i Roskilde og specifikt på Østervangskolen, hvor han var ansat fra 1969 til 2006.

    • Uddannelse og Fagområder:

        ◦ Uddannet fra Blågård Seminarium i København.

        ◦ Hovedfag i dansk litteratur og biologi, med en særlig passion for biologi.

        ◦ Tog senere en uddannelse i billedkunst i 1980’erne.

        ◦ Var med til at stifte Natur og Ungdom i Roskilde og deltog i registrering af natur i Københavns Vestegn.

    • Karriere Tidslinje:

        ◦ 1969: Starter som lærer på den nybyggede Østervangskolen.

        ◦ 37 års ansættelse: Arbejdede på skolen i 37 år, kun afbrudt af en periode som museumspædagog.

        ◦ Museumspædagog: Arbejdede i tre år på Vikingeskibshallen, men bibeholdt to daglige timer på Østervangskolen for at bevare tilknytningen.

        ◦ 2006: Gik på pension efter næsten fire årtier på samme skole.

    • Personlig Baggrund:

        ◦ Født i Aarhus og boede de første otte år i Jylland.

        ◦ Flyttede til Birkerød og senere til Roskilde, hvor hans far byggede hus på Østervang.

        ◦ Alle hans tre søskende blev også lærere, hvilket hans far var “fortvivlet over”. Faderen blev glad, da Niels Jørgens søn blev ingeniør.

        ◦ Sammenlignet med sine søskendes erfaringer i Viborg og Horsens, konkluderer han: “så er jeg den, der har haft det bedste og sjovest, synes jeg.”

    2. Østervangskolens Særlige Kultur og Pædagogik

    Østervangskolen fremstod under Niels Jørgen Rasmussens tidlige ansættelse som en pionerskole med en særegen og progressiv kultur, der adskilte sig markant fra andre skoler.

    • En Progressiv og Eksperimenterende Skole:

        ◦ Skolen var præget af en vilje til fornyelse: “der var ikke et år, hvor der ikke var forsøgsundervisning i gang.”

        ◦ Skoleinspektør Mark Jensen beskrives som en “rar mand” og “god til at skabe en ny skole”, som var meget modtagelig over for nye ideer fra lærerstaben.

        ◦ Der blev afholdt emneuger og -dage, f.eks. en “feature uge” om forurening allerede i 1970.

    • Teater og Kreativ Udfoldelse:

        ◦ Teater var en hjørnesten i skolens pædagogik, drevet af inspektør Mark Jensens store teaterinteresse.

        ◦ Hver klasse skulle lave en forestilling en til to gange om året, hvilket gav eleverne træning i at optræde og styrkede deres selvtillid.

        ◦ Lærerne opførte årligt en forestilling til årsfesten, hvilket blev en fast tradition. Ved skolens indvielse opførte de “Kejserens nye klæer” med inspektøren i hovedrollen.

        ◦ Rasmussen fremhæver, at lærerne ofte var forud for deres tid og opførte stykker som “Ronja Røverdatter”, før de blev filmatiseret.

        ◦ Traditionen lever videre i dag, nu primært drevet af skolens musikklasser, hvilket Rasmussen med glæde observerer hos sit barnebarn.

    • Et Positivt og Frit Læringsmiljø:

        ◦ Skolen havde en afslappet og fredelig stemning.

        ◦ Eleverne måtte opholde sig indendørs i frikvartererne, hvilket var utraditionelt for den tid.

        ◦ Der blev aldrig givet eftersidninger (“sveder”).

        ◦ Der blev lagt stor vægt på skolens udsmykning, med faste dage til “gangudsmykning”.

    • Socialt Sammenhold blandt Kolleger:

        ◦ Lærerkollegiet bestod i starten af mange unge mennesker på 25-26 år, som fik børn samtidig og dannede venskaber, der stadig holder.

        ◦ Han husker lærerådsformanden som “gammel”, fordi han var 40 år.

        ◦ Dette stærke sammenhold lever videre i pensionistgruppen “Sølvuglerne” (opkaldt efter skolens logo), som mødes til julefrokoster og rejser sammen.

    3. Centrale Projekter og Initiativer

    Ud over den daglige undervisning var Niels Jørgen Rasmussen dybt involveret i en række projekter, der formede både skolens fysiske rammer og dens økonomiske muligheder.

    • Kulissebyggeri og Elevinddragelse:

        ◦ Rasmussen var den primære kraft bag kulisserne til de mange teaterforestillinger. Han anslår at have lavet kulisser “nok til at dække syv almindelige villagrunde”.

        ◦ Han udviklede en hurtig teknik til at skitsere store bagtæpper (50 m²) på ca. 10 minutter ved hjælp af en sprittusch på et kosteskaft.

        ◦ Han inddrog elever i malearbejdet og fremhæver især en elev, Karsten, som fra 4. klasse viste et exceptionelt talent for rumlig fornemmelse og skyggelægning. Karsten er i dag smed og har fået den specialiserede opgave at designe og bygge de vugger, der skal bruges til at flytte de skrøbelige vikingeskibe til det nye museum.

    • Faglig Indretning og Undervisning:

        ◦ Som biologilærer var han med til at indrette skolens biologilokale med en stor samling af udstoppede dyr, en tilgang han i dag anser for “lidt forældet”.

        ◦ Han underviste primært fra 4. klasse og op og var klasselærer for tre klasser, som han fulgte fra 4. til 10. klasse.

    • Forældreforening og Fundraising:

        ◦ Han var aktiv i forældreforeningen, som bl.a. stod for at bygge skolens legeplads, da der ikke var afsat kommunale midler til det.

        ◦ Foreningen fandt på at tjene penge ved at have en bod på Roskilde Festival. Gennem 10-12 år genererede de et overskud på mellem en halv og en hel million kroner ved at sælge “pitabrød med rockkost” – et navn, Rasmussen selv fandt på.

        ◦ Disse midler gjorde det muligt for Østervangskolen at tilbyde et ekstra årligt lejrskoleophold og mange interessante foredragsholdere til forældreforeningens arrangementer sammenlignet med andre kommunale skoler.

    4. Forandringer i Lærerfaget og Årsager til Pensionering

    Rasmussen beskriver en markant ændring i lærergerningen fra en lystbetonet og fri profession til et bureaukratisk og overadministreret arbejde.

    • Stigende Bureaukrati:

        ◦ Omkring 1990’erne begyndte et øget fokus på administration at præge hverdagen.

        ◦ Han fremhæver indførelsen af “elevplaner” som et særligt negativt eksempel. Som faglærer i 2-timers fag havde han op til 130 elever og skulle udarbejde individuelle skriftlige årsplaner for hver enkelt, hvilket han betegner som “fuldstændig gak”.

        ◦ Han kritiserer generelt tendensen til overdokumentation, som han også ser i sygehus- og plejesektoren.

    • Tab af Pædagogisk Frihed:

        ◦ Den frihed, han satte pris på i starten af sin karriere, forsvandt gradvist.

        ◦ Mulighederne for at tage på lejrskole i naturen blev indskrænket, bl.a. fordi kommunen solgte sine faste lejrskoler. Dette gjorde planlægningen mere besværlig, da man mistede de lokale kontakter og kendskabet til faciliteterne.

        ◦ Han konkluderer: “Jeg synes, vi havde det meget friere, og det var meget nemmere. Og det var meget mere lystbetonet.”

    • Konsekvenser af Lærer-lockouten i 2013:

        ◦ Selvom han var gået på pension, ser han lockouten som en skelsættende og ødelæggende begivenhed for faget.

        ◦ Han beskriver den som et “rigtig dumt politisk brud” og mener, at “lærerne kom aldrig over det”.

    • Pensionering i 2006:

        ◦ Den primære årsag til, at han stoppede, var, at jobbet simpelthen “blev surt” på grund af den øgede administration og det mindskede pædagogiske råderum.

    5. Livet som Aktiv Pensionist

    Efter næsten 20 år som pensionist er Niels Jørgen Rasmussen fortsat en yderst aktiv person med et bredt spektrum af interesser, hvoraf mange har rødder i hans tid som lærer.

    • Kunstnerisk Virke:

        ◦ Maler: Han har i næsten 25 år været formand for malergruppen “Onsdagsmalerne i Roskilde” og maler stadig 2-3 billeder om ugen. Han går også til tegning.

        ◦ Fotograf: Han er en ivrig fotograf med en særlig interesse for Roskilde by, især at finde nye og usædvanlige vinkler på Domkirken. Han har desuden en samling på ca. 90.000 fuglebilleder.

    • Sociale og Kreative Aktiviteter:

        ◦ Podcast: Han er medvært på den podcast, interviewet er en del af.

        ◦ “Sølvuglerne”: Han er en aktiv del af pensionistgruppen for tidligere lærere fra Østervangskolen, som fortsat mødes og rejser sammen.

  • SFB bog 1

    SFB bog 1

    Bogen kan købes ved foreningens arrangementer

    “Syd for Banen: Historier fra Roskilde”, udgivet i 2020 af Lokalhistoriegruppen Syd for Banen i anledning af foreningens 10-års jubilæum. Her er et kort resume baseret på kildematerialet: Formål og indhold: Bogen fungerer som en jubilæumsudgivelse for Lokalhistoriegruppen Syd for Banen. Formålet med bogen (og foreningen) er at indsamle, fastholde, registrere og videregive historiske oplysninger og anekdoter fra Roskilde bydel syd for jernbanelinjen. I modsætning til “rigtig” faghistorie fokuserer bogen på den “oplevede historie” – personlige erindringer, anekdoter og den udvikling, bydelen har gennemgået. Bogen samler historier, der afspejler den lokale identitet, som har skullet “finde sine rødder” i et område, hvis identitet traditionelt var forbundet med den gamle by nord for banen. Nøgleemner og bidrag: Bogen er en samling af artikler og bidrag fra forskellige forfattere, der dækker en bred vifte af lokalhistoriske emner relateret til Roskilde Syd for Banen: Byudvikling og social historie: Den beskriver områdets transformation fra bondeland til bydel i flere etaper over de sidste 100 år, herunder opførelsen af boligområder som Frederiksberg, Ringparken og Østervangskvarteret. Den socialhistoriske vinkel inkluderer personlige beretninger om livet i kvartererne og institutioner som Østervangsskolen. Industri og erhvervsliv: Et centralt tema er områdets intensive industrialisering i 1900-tallet, især med fokus på læder- og fødevareindustri (tre store garverier, Damppølsefabrikken, konservesfabrikken DAK) samt betonvareproduktion (Unicon/SF-sten og Rosti) og den senere de-industrialisering. Institutioner og infrastruktur: Der er detaljerede historier om Roskilde Amts Syge-, Daare- og Arbejdsanstalt (det nuværende sygehus), Roskilde vandforsyning og vandtårne, samt historien bag vejnavnene i kvarteret. Kultur og fritid: Bogen dækker markante kulturelle og fritidsmæssige steder og projekter, især Roskilde Ring (racerbane, nu park) og udviklingen af den nye bydel Musicon. Foreningens historie og fremtid: Bogen markerer foreningens succes siden stiftelsen i 2010 og slutter med byplanlægger Magnus Haahr Nielsens artikel, der ser fremad og inviterer til input til en fremtid, “hvor sydbyen bobler af liv”. Bogen er udgivet med tilskud fra A/S Chr. Hansen Holding og indeholder artikler af blandt andre Gorm Bruun Hansen, Niels Jørgen Rasmussen, Svend Erik Christensen, og Tommy Hansen.