Tag: Rytterstatue

Roskildes Historie, Kunst og Kulturlag: Disse kilder fungerer som et overordnet resume, der dækker Roskildes kulturlag (kultursumpen), byens historie, historiske pladser (Hestetorvet, Stændertorvet) og kunstværker i både centrum og syd for banen.

Hestetorvet og Roskilde krukkerne: Disse fokuserer på Hestetorvets transformation (fra kreaturhandel til parkeringsareal og tilbage), de grusomme henrettelser der fandt sted der, og Peter Brandes’ tre keramiske krukker, som er verdensrekorder i højde.

Kig Ned I Skomagergade: Denne kilde giver en detaljeret gennemgang af Skomagergade, inklusiv markeringer af det tidligere Helligåndshus, fødestedet for Grevinde Danner, placeringen af den gamle postgård (Hamburger Herberge), og fundet af den ældste brolægning lavet af frådsten.

Pio: Fokuserer på L.P. Pio, stifteren af Socialdemokratiet, hans fødsel i Store Gråbrødrestræde 21, hans karriere som løjtnant i postvæsenet (hvor han opfandt metoden til at tømme de røde postkasser (det er en skrøne!)), samt hans politisk motiverede eksil i USA.

Stændertorvet: Disse dækker de centrale historiske bygninger på Stændertorvet, såsom Sankt Laurentii Kirketårn (eneste rådhus med kirketårn), Det Gamle Rådhus (tidl. Duebrødre Hospital), og Det Gule Palæ (med den bevarede Stænderforsamlingssal). Kilden beskriver også Bjørn Nørgaards brønd og Roskilde Museums bygning (Sukkerhuset).

Ros Torv: Gennemgår kunsten i butikscentret Ros Torv, herunder Hans Pauli Olsens skulpturer, Leila Vestergaards granitbænke, Bjørn Poulsens installation, og Jørgen Hansens trærod.

SkulpturTur: Fungerer som en guide til kunstværker syd for banen, herunder Robert Jakobsens skulptur Fortid, Nutid og Fremtid ved Rådhuset, kunsten i Jakobskirken og på Østervangsskolen, den nye bydel Musicon (opkaldt efter betonfabrikken Unicon), Roskilde Ring, og skulpturer ved Sygehuset.

Artiklen sammenfatter en dybdegående analyse af Roskildes rige historie, byudvikling og omfattende samling af offentlig kunst. Byen er fundamentalt defineret af sit “kulturlag” – et fysisk lag af århundreders historie under gaderne – der vidner om dens status som en af Danmarks ældste byer. Gennem en udforskning af centrale lokationer som Hestetorvet, Stændertorvet og Skomagergade afdækkes en fortælling om transformation, fra middelalderens handelscentrum og religiøse knudepunkt til en moderne by, der aktivt bevarer og formidler sin fortid.

En central indsigt er den afgørende rolle, som kunst spiller i byens identitet. Fra Peter Brandes’ monumentale og symboltunge krukker på Hestetorvet, der markerer byens tusindårsjubilæum, til den mangfoldige og tankevækkende kunstsamling i indkøbscentret Ros Torv, fungerer kunsten som et narrativt lag, der kommenterer alt fra forbrugskultur til lokalhistorie. Turen “Syd For Banen” afslører yderligere en bred vifte af kunstneriske udtryk, integreret i kirker, skoler, det nye byområde Musicon og omkring Rådhuset. Værkerne spænder fra Robert Jakobsens ikoniske jernskulpturer til subtile installationer, der engagerer borgerne i en dialog om tro, samfund og historie. Samlet set fremstår Roskilde som en by, hvor fortid og nutid er uløseligt forbundet, og hvor historien ikke blot er gemt i arkiver, men er en levende, synlig og kunstnerisk fortolket del af det offentlige rum.

Roskildes Historiske Fundament og Bykerne

Roskildes identitet er dybt forankret i dens lange historie, som er fysisk til stede i byens struktur og under dens gader.

Kulturlaget: Byen Bygget på Historie

Roskilde er, ligesom andre ældgamle danske byer som Ribe, bygget på et betydeligt kulturlag. Dette lag, også kaldet “kultursumpen”, er i Roskilde omkring en meter tykt og består af århundreders ophobet affald, potteskår og organisk materiale. Byen er bogstaveligt talt vokset oven på sin egen historie, hvor nye brolægninger og bygninger blev etableret oven på resterne af tidligere generationers liv. Dette fænomen betyder, at der kan ligge mange lag af huse oven på hinanden, især efter bybrande, hvor man ofte byggede direkte oven på ruinerne.

Stændertorvet: Magtens Centrum

Stændertorvet er et historisk knudepunkt, domineret af markante bygninger, der afspejler både kirkelig og verdslig magt.

• Sankt Laurentii Kirketårn: Tårnet er unikt, da det er det eneste kirketårn i Danmark, der er en del af et rådhus. Det blev bygget kort før Reformationen, hvilket reddede det fra den nedrivningsbølge, der ramte mange andre kirker i Roskilde. Kirken selv blev revet ned, men dens fundament og grave kan stadig ses i en ruin under torvet, med adgang fra tårnet. Tårnet har tjent flere formål:

    ◦ Vægtertårn: Vægtere holdt udkig efter ildebrande, som historisk har hærget byen.

    ◦ Fængselscelle: I mangel af egentlige fængsler blev “banditter” låst inde i tårnet.

• Det Gamle Rådhus og Byens Hus: Bygningerne ved siden af tårnet udgør det gamle rådhus, som i dag fungerer som “Byens Hus”. Den ene fløj var tidligere Duebrødre Hospital, en velgørende institution for syge og gamle.

• Det Gule Palæ: Tegnet af arkitekt Laurids de Thurah, fungerede palæet som bolig for de kongelige under ophold i Roskilde, typisk i forbindelse med begravelser i Domkirken. I dag huser bygningerne Roskilde Kunstforening og bispeboligen. Der er overvejelser om at omdanne stedet til et museum for demokrati, da den historiske stænderforsamlingssal er bevaret her, eller et besøgscenter for Roskilde Domkirke som UNESCO verdensarv.

    ◦ Roar og Helge: Ved indgangen står Johan Galsters statuer (1939) af Roskildes sagnomspundne grundlæggere.

Skomagergade: En Vandring Gennem Tiden

Skomagergade er præget af markeringer i brolægningen, som Roskilde Museum har fået lavet for at synliggøre gadens historie.

• Historiske Markeringer:

    ◦ Helligåndshus: En afmærkning viser placeringen af et Helligåndshus, et hospital for syge og døende i den katolske tid.

    ◦ Skomagerkniv: Nær Gullandsstræde findes en afbildning af en læderkniv i brolægningen, der henviser til gadens navn.

    ◦ Ibsskal: En kammusling i brolægningen symboliserer de pilgrimme fra Roskilde, der i middelalderen foretog den lange rejse til apostlen Jakobs grav i Spanien. Fund af skaller i grave vidner om, at mindst 3-4 roskildensere gennemførte turen.

• Vigtige Steder og Personer:

    ◦ Gullandsstræde: Var i gamle dage berygtet for “skørlevned og druk”, fællesbade for mænd og kvinder, og udbredte kønssygdomme.

    ◦ Prinsessen: En stor, hvid bygning på et hjørne, tegnet af samme arkitekt som Det Kongelige Teater. Og hotel “Prinsen”.

    ◦ Hamburger Herberg: Den gamle postgård, hvor dagvognen fra København stoppede før jernbanens ankomst. Det var sandsynligvis her, H.C. Andersen overnattede, hvilket mindes med en lille skulpturgruppe af hans kaloscher, hat og stok.

    ◦ Grevinde Danners Fødested: Ved Skomagergade 40 markerer en sten fødestedet for Louise Rasmussen, senere Grevinde Danner. Hun var balletdanserinde, gift med Frederik 7., og efterlod sig en filantropisk arv gennem stiftelser for bl.a. børnehjem og undertrykte kvinder.

• Arkæologiske Fund:

    ◦ Brolægning af frådsten: Den ældste brolægning, man har fundet i gaden, er fra 1100-tallet og lavet af frådsten. Dette er usædvanligt for perioden, hvor gader typisk var mudrede eller belagt med træ. frådsten er en blød kalksten, der hærder ved kontakt med luft, og som også er brugt i Absalonsbuen på Domkirken.

Hestetorvet: Fra Kreaturhandel til Kunstplads

Hestetorvet har gennemgået en markant transformation fra et praktisk handelssted til et moderne byrum.

• Historisk Funktion: Torvet har altid været en trekantet plads, der fungerede som centrum for byens kreaturhandel.

• Henrettelsesplads: Det var også her, byens bøddel (som også dækkede København og Næstved) udførte offentlige henrettelser. En berygtet begivenhed var henrettelsen med økse af natmandsdrengen Nikolaj, der havde påsat en brand, som ødelagde en tredjedel af Roskilde. Børn skulle overvære henrettelsen som en advarsel.

• Modernisering og Tilbageføring: I 1960’erne blev torvet omdannet til et parkeringsanlæg med en underjordisk etage, tankstation og bygninger, der husede bl.a. Pags Cafeteria. Dette blev senere revet ned, og torvet blev ført tilbage til sin oprindelige form, nu med en rund brønd med hestemotiver.

Kunst i det Offentlige Rum: En Narrativ Dimension

En betydelig del af Roskildes identitet er formet af en rig og varieret samling af offentlig kunst, der findes på byens torve, i institutioner og i nyere bydele.

Monumental Kunst på Hestetorvet

• Peter Brandes’ Krukker: I anledning af byens 1000-års jubilæum skænkede Stryhns fond tre monumentale keramiske krukker, skabt af Peter Brandes.

    ◦ Teknisk Bedrift: Krukkerne (nr. 7, 8 og 9 i en serie på 10) er på grænsen af, hvad der teknisk kan lade sig gøre i keramik, med en godstykkelse på ca. 20 cm. Hver krukke var en ny verdensrekord i højde, da den blev skabt.

    ◦ Symbolik: De symboliserer både liv og død – vandet i krukken som forudsætning for liv og dåb, og urnen som beholder for aske efter døden.

    ◦ En Særlig Gestus: Som anerkendelse af, hvem der skabte værdierne bag gaven, er navnene på alle medarbejdere på Stryhns på det tidspunkt indgraveret i en af krukkerne.

Kunsten i Ros Torv: En Dialog med Forbrugskulturen

Indkøbscentret Ros Torv huser en overraskende og omfattende samling af samtidskunst.

Flere vandkunstværker, herunder Halvdans Kilde og Svend Tveskægs Kilde, er desværre forsvundet eller ude af funktion.

Kunst og Skulpturer “Syd for Banen”

Området syd for jernbanen rummer en tæt koncentration af forskelligartet kunst.

• Kirkekunst:

    ◦ Jakobskirken: Her findes Hein Heinsens moderne kors-fortolkning af naglejern og guldblade, der inviterer til personlig refleksion. Kirken har også en dåbsudsmykning af Helle Hove og Iben Brøndum, hvor en ny “snekrystal” af perleplader tilføjes for hvert døbt barn.

• Kunst på Skoler:

    ◦ Østervangsskolen: En gavl er udsmykket med keramiske fliser i middelhavsblå af tidligere lærer Lisbeth Skov. Indenfor står en farverig jernskulptur af Egon Fisher, oprindeligt indkøbt til den nu nedlagte Maglegårdskolen.

• Musicon og Roskilde Ring:

    ◦ Musicon: Roskildes nyeste bydel, opstået på grunden for betonfabrikken Unicon. Området er præget af skulpturelle elementer fra den gamle fabrik, herunder kranbærende betonelementer, der står som vartegn.

    ◦ Roskilde Ring: Den tidligere racerbane er markeret med 12 sten, der via QR-koder linker til historisk information. Ved parken står Michael Teils skulptur Genfortryllelsens Brønd (1990) i indfarvet beton og bronze.

• Ved Rådhus og Sygehus:

    ◦ Rådhuset: Foran rådhuset (den gamle amstgård) står Robert Jakobsens markante jernskulptur Fortid, Nutid og Fremtid. Udenfor findes også Godfred Ekhofs bronzestatue Solskinspigen (1976) og Jun Iishi Inuis unikke skulptur Blæst (1990).

    ◦ Sygehuset: Her ses værker af lokale og anerkendte kunstnere, herunder et bronzeføl af Roskilde-billedhuggeren Gudrun Lauersen og Mogens Bøgilds skitseagtige bronzeskulptur Ørn (1979), der er kendt for sin evne til at indfange dyrs bevægelse.

L.P. Pio: Socialdemokratiets Stifter

Louis Pio, stifteren af det danske socialdemokrati, blev født i Store Gråbrødrestræde 21 i Roskilde, hvor en mindeplade er opsat. Før sin politiske karriere var han løjtnant i postvæsenet og er krediteret for at have opfundet den effektive mekanisme til tømning af de røde postkasser, hvor bunden åbnes, og brevene falder ned i en sæk (det er en skrøne). Af frygt for at han skulle starte en revolution, blev Pio bestukket af politiet til at forlade Danmark. Han rejste til USA, hvor han døde. Hans aske blev senere bragt tilbage til Danmark, og han blev rehabiliteret som en vigtig historisk figur.

Med stationsbygning også et Hestetorv. Det var almindeligt i de danske købstæder, at der var flere torve foruden “hovedtorvet”, som for Roskildes vedkommende var lig med en del af hovedgaden Algade.Det næstældste torv er Hestetorvet, som blev anlagt lige inden for Røde Port, Roskildes grænse mod øst. Selve porten antages at have været af røde munkesten og beliggende i området Sortebrødrestræde, Algade og Hestetorvet. Det var oprindelig en aflang, rektangulær plads, hvor der blev falbudt stude, grise og heste. Det antages, at hestetorvene i Ribe, Roskilde og Odense er landets ældste. 
Niels giver en lille beskrivelse af stedet.

Lydklippet om Hestetorvet afslører, at denne trekantede plads historisk set altid har eksisteret som et centralt sted for kreaturhandel. I 1960’erne gennemgik torvet en stor forvandling, hvor det blev ombygget til et komplekst parkeringsområde med en underjordisk tankstation og en bygning, der husede en boghandel og det populære Pags cafeterie. Heldigvis blev denne modernisering senere revet ned for at genetablere torvet i sin oprindelige form, hvilket nu mindes af en rund brønd med indgraverede hestemotiver. Denne kilde illustrerer bypladsens omskiftelige historie fra et handelscentrum til et parkeringsanlæg og tilbage til en genoprettet historisk skikkelse.

Stationsbygningen

Roskilde Krukkerne

En detaljeret, guidet historisk vandring langs Skomagergade i Roskilde, hvor fokus ligger på at afdække lagene af byens fortid, startende med det omfattende kulturlag funderet på århundreders affald og nedrivninger. Teksten fremhæver de specifikke markeringer i gadebelægningen, der synliggør tidligere bygninger som Helligåndshuset, en gammel postgård samt symbolske spor af Roskildes rolle som pilgrimsmål, hvilket bevidnes af fundet af ibsskalen. Der gives også plads til beretninger om berømte borgere som Grevinde Danner og uhyggelige skæbner forbundet med byens bøddel, hvilket tegner et levende billede af gadelivets kontraster. Afslutningsvis forbindes Roskildes dybe historie med nutiden gennem omtalen af unik arkitektur og en moderne lysinstallation over gaden.

Wikipedia: “Louis Albert Francois Pio (født 14. december 1841 i Roskilde, død 27. juni 1894 i Chicago) var en dansk socialistisk pioner, der grundlagde den organiserede arbejderbevægelse i Danmark. Pio stiftede sammen med Harald Brix og Paul Geleff Den Internationale Arbejderforening for Danmark i 1871, som senere blev til Socialdemokratiet. Han var far til Sylvia Pio…..”

Socialdemokratiet.dk: “Louis Pio (1841-1894) Formand for Socialdemokratiet 1871-72 og 1875-77
Socialdemokratiets spæde start skete en forårsdag i 1871. Louis Pio udgav i dette forår to små pjecer med titlen ’Socialistiske Blade’. I pjecerne opfordrede Pio de danske arbejdere til at organisere sig både fagligt og politisk. Pio mente, at arbejderne selv kunne opnå indflydelse på løn- og arbejdsvilkår ved at organisere sig. Dermed ville arbejderne kunne forbedre deres position i samfundet……”

Stændertorvet, Det Gule Palæ, Palægaden og Roskilde Museum: Niels og Peter mødes på Stændertorvet i Roskilde bymidte. Vi sætter os og betragter omgivelserne. Og Niels har som sædvanlig en masse at fortælle. Peter lytter interesseret.

Vi fortsætter ufortrødent med at kaste os ud i kunstens verden. Niels fortæller lidt løst og fast om kunsten på Ros Torv. Der er forbavsende smukke, interessante og spændende værker strøet ud over lokaliteterne. Til stor glæde for de besøgende.

På Københavnsvej – en af indfaldsvejene til Roskilde – står en dejlig og flot rytterstatue af dronning Margrete den 1. Og den er placeret lige ud for Ro’s Torv.

Statuen er udført af Anne-Marie Carl-Nielsen, oprindelig lavet i gips i 1896-97. Men først mange år senere realiseret i bronze.
Den store bronzestatue blev afsløret af dronning Margrethe d. 2. i 2006.

Og som sædvanlig har Niels interessante ting at fortælle.

En guide til kunstværker syd for banen, herunder Robert Jakobsens skulptur Fortid, Nutid og Fremtid ved Rådhuset, kunsten i Jakobskirken og på Østervangsskolen, den nye bydel Musicon (opkaldt efter betonfabrikken Unicon), Roskilde Ring, og skulpturer ved Sygehuset.

Denne kilde er en detaljeret mundtlig tur til skulpturer og kunstværker i Roskilde, primært syd for jernbanen. Den beskriver forskellige kunstneres værker, deres placeringer, materialer og symbolik, ofte med personlige anekdoter og fortolkninger fra guiden. Turen starter ved Jacobskirken og fortsætter til Østervangsskolen, Musicon-området, Roskilde Ring, Rådhuset og ender ved sygehuset, idet den fremhæver kunstværkernes relation til deres omgivelser og historie. Guiden lægger vægt på, hvordan kunst kan engagere beskueren gennem åben fortolkning og dens evne til at afspejle både lokale historier og bredere kulturelle fortællinger.