Peter og Niels Jørgen har haft en lille snak med Ingrid Fjeldsted, som skildrer et liv defineret af en praktisk tilgang til aktivisme og et livslangt engagement i frivilligt arbejde.
Ingrid fortæller om sin rejse fra en opvækst på et gartneri til en alsidig karriere som blandt andet pædagog, socionom og biopat, hvor den røde tråd altid har været en interesse for økologi, sundhed og alternativ behandling.
Hendes fortælling fremhæver en modvilje mod rigide politiske kasser og en præference for konkrete sager, hvilket illustreres gennem hendes aktive indsats i Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOA) og lokale grønne initiativer.
Gennem personlige anekdoter om alt fra atomkraftmodstand til lungeforeninger og Roskilde Festival får læseren et indblik i en frivillighedskultur, hvor handlekraft og lysten til at gøre en forskel vægtes højere end blot teoretiske diskussioner.
Resume af samtalen
Her opsummeres de vigtigste indsigter fra et interview med Ingrid Fjeldsted, der tegner et portræt af et liv defineret af proaktiv frivillighed, grøn bevidsthed og en faglig rejse fra socialrådgiver til alternativ behandling. Fjeldsteds engagement spænder vidt: fra den tidlige atomkraftmodstand i OOA og banebrydende økologiske initiativer i Roskilde til en 25-årig karriere som biopat og et aktivt seniorliv som turleder og frivillig på Roskilde Festival. Gennemgående temaer i hendes liv er en “praktisk gris”-tilgang til opgaveløsning, en skepsis over for stive politiske fraktioner og en dyb overbevisning om, at individet har et ansvar for fællesskabet.
1. Baggrund og Uddannelsesmæssig Rejse
Ingrid Fjeldsted er rundet af en opvækst i Fløng, som lagde fundamentet for hendes senere fokus på sundhed og natur.
Opvækst: Vokset op på et lille gartneri i Fløng, hvor familien levede af at dyrke grøntsager. Dette har givet hende en livslang forkærlighed for friske, rå råvarer.
Skolegang: Efter fjerde klasse skiftede hun til en privatskole i Taastrup, primært grundet en dårlig relation til en klasselærer i Fløng.
Uddannelsesforløb:
En toårig håndarbejdsuddannelse, som hun brugte i fritids- og ungdomsklubber.
Klubpædagoguddannelse fra Esbjerg Højskole.
Optaget på Roskilde Universitetscenter (RUC) på dispensation i 1973 (det andet hold nogensinde på RUC).
Uddannet socionom efter fire års studier.
2. Politisk Modstand og Praktisk Aktivisme
Tiden på RUC i 1970’erne var præget af politiske fraktioner, men Fjeldsted fandt sin plads i det konkrete og oplysende arbejde frem for i ideologisk kassetænkning.
Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOA)
Fjeldsted blev draget af OOA, fordi organisationen fokuserede på konkret oplysning frem for partipolitik.
Neutralitetsprincip: OOA’s formål var at give befolkningen viden om både fordele og ulemper ved atomkraft, så folk selv kunne tage stilling.
Rolle: Hun fungerede som “praktisk gris”. Hun arbejdede med omfattende kartoteker, litteratursamlinger og mikrofilm. Dette materiale er i dag overdraget til Rigsarkivet.
Synlighed: Hun var en del af miljøet omkring den ikoniske “Hvad skal væk? – Atomkraft”-sol, som hun også bar på sin bil (en rød Mascot).
Skepsis over for fraktioner
På RUC følte hun sig placeret “lidt mere til højre” end flertallet. Hun oplevede det som negativt, at man absolut skulle tilhøre en bestemt fløj (som SF eller VS) for at blive anerkendt. Hendes tilgang var: “Jamen, jeg er bare mig.”
3. Den Grønne Omstilling og Økologi
Fjeldsted har været en tidlig frontløber for økologi og bæredygtighed i Roskilde-området.
Smidstrupgårdgruppen: Her var hun involveret i arbejdet for sunde fødevarer og ubehandlet mælk.
Kritik af “ildsjæle”: Hun bemærker, at nogle miljøer var præget af “ildsjæle”, der kunne suge kraften ud af andre frivillige ved at være lukkede for nye forslag eller ved at opretholde en “frelst” og uorganiseret struktur.
Udvikling i bevidsthed: Hun observerer et massivt skred i samfundet fra 1980’erne til i dag. Hvor det før blev anset for mærkeligt at købe uhomogeniseret mælk eller spise vegetarisk, er det i dag mainstream og tilgængeligt i alle supermarkeder (herunder Lidl, hvor hun selv handler).
4. Sundhed og Alternativ Behandling
En personlig rygskade blev katalysator for et karriereskift til den alternative behandlingsverden.
Biopatisk Klinik: Fjeldsted uddannede sig til biopat og drev egen klinik i 25 år.
Holistisk tilgang: Hendes rådgivning fokuserede på helheden – kost, vitaminer, mineraler og de bagvedliggende årsager til sygdom, såsom stress og livsstil, frem for blot symptombehandling.
Ergonomisk innovation: Hun var involveret i udviklingen og salget af Dynamostolen, en kontorstol uden ryglæn, inspireret af cowboys’ mangel på rygproblemer, der tvinger brugeren til at bruge rygmuskulaturen aktivt.
Modulhuse: Hun deltog også i et projekt med modulære huse, der kunne opstilles hurtigt til f.eks. skoler eller hospitaler, omend projektet mødte udfordringer med isoleringsløsninger.
5. Det Aktive Seniorliv og Lokal Frivillighed
Fjeldsted er i dag 78 år og fortsat dybt engageret i lokalsamfundet i Roskilde.
Oversigt over nuværende engagementer
Organisation
Funktion/Aktivitet
Roskilde Ældremotion
Turleder for 20-kilometers cykelholdet.
Roskilde Festival
Frivillig i affaldssorteringen (sikrer korrekt sortering fra madboder).
Lungeforeningen (lokal)
Bestyrelsesmedlem og medlem af sangkoret.
Syd for Banen
Nuværende bestyrelsesmedlem; arrangør af havevandringer og besøg hos ARGO/Solum.
Mmm
Formand for grundejerforeningen for de 8 rækkehuse hvor hun bor.
Hun er cyklist og turleder på 20-kilometerholdet i Roskilde Ældremotion
6. Centrale Citater og Filosofi
Ingrid Fjeldsteds tilgang til livet og frivilligheden kan opsummeres i følgende citater fra kilden:
“Nogen skal jo gøre det. Hvis man sidder i en forsamling og de siger: ‘Vi skal bruge en frivillig’, så gider jeg ikke sidde og vente en halv time på det.”
“Det tager lang tid at være gammel. Hver gang man kommer til en læge eller fysioterapeut, skal man lige bruge 10 minutter på en øvelse – og så er den dag gået.”
“Jeg blev shanghajet [til Lungeforeningen]… Jeg rakte bare hånden op for at få åbnet et vindue.”
Konklusion
Ingrid Fjeldsted repræsenterer en generation af aktive borgere, der har formet den moderne grønne bevidsthed. Hendes historie viser en person, der foretrækker handling frem for teori, og som ser det som en naturlig pligt at stille op, hvor der er brug for det – hvad enten det gælder arkivering af politisk historie, vejledning om sundhed eller organisering af det lokale foreningsliv. Hovedbudskabet i hendes fortælling er, at frivillighed og personligt engagement er fundamentet for et rigt og meningsfuldt liv, også langt ind i alderdommen.
“Walk on the Wild Side”-ruten er en oplevelses- og motionssti gennem store dele af Roskildes Sydby, initieret af byplanlægger Gunilla Rasmussen og markeret med refleksstrimler og QR-koder. Ruten fortæller historien om cirka 150 års bebyggelseshistorie og byudvikling i området.
Samlet oversigt
Introduktion: “Walk on the Wild Side” ruten er en oplevelses- og motionssti gennem store dele af Roskildes Sydby, initieret af byplanlægger Gunilla Rasmussen og markeret med refleksstrimler og QR-koder. Ruten fortæller historien om cirka 150 års bebyggelseshistorie og byudvikling i området.
Roskilde Ring: Fra grusgrav til park Roskilde Ring startede som en gammel grusgrav og skærvefabrik i forrige århundrede, der leverede skærver til DSB. Under 2. verdenskrig blev området brugt af modstandsbevægelsen til at teste våben. I 1950’erne, under Den Kolde Krig, blev den tømte grusgrav omdannet til en grusbane og siden asfalteret til Roskilde Ring, Danmarks første Formel 1-bane. Kendte kørere som Sterling Moss og Jack Brabham kørte her. Banen lukkede i begyndelsen af 1960’erne, primært på grund af støjgener, især fra sygehuset. I dag er Roskilde Ring omdannet til en park, Ringparken, et fritidsområde med en kælkebakke, en frisbeegolfbane og stier til motion. Der er et virtuelt museum på stedet, hvor sten med QR-koder markerer banens hovedforløb og giver adgang til historiske optagelser.
Musicon: Industri og kreativitet Området, der i dag er Musicon, var også en grusgrav og husede betonfabrikken Sjælland (senere Unicorn), som på et tidspunkt var en af Roskildes største arbejdspladser. Fabrikken leverede materialer til den omfattende byggeperiode i 1960’erne. Da produktionen blev flyttet, blev det forladte industriområde omdannet til Roskildes nyeste, kreative bydel, Musicon. I dag rummer bydelen blandt andet rockmuseet (RAGNAROCK), Roskilde Festival Højskole og en stor skaterbane. En del af Musicon blev tidligere brugt som gammeldags losseplads og er i dag et overdækket område med udluftningskanaler for gasser.
Skoven ved Østervangsskolen Skoven, som børnene ved Østervangsskolen bruger til leg og undervisning, var oprindeligt en granplantage fra 1930’erne. En tredjedel af skoven tættest på skolen blev i 1970 plantet med rene løvskovstræer af eleverne. I dag er skoven en blandet løvskov, da nåletræerne er stærkt angrebet af rødforrådssvamp og er væltet i storme.
Vandtårnet Vandtårnet i Sydbyen blev bygget omkring 1960, da de tidligere spredte vandtårne havde utilstrækkelig kapacitet. Den store beholder blev løftet op af donkrafte og sat på stylter. Det var meningen, at tårnet skulle rumme en svømmehal og en restaurant på toppen. Restauranten fik navnet “Toppen”. I 1967 opstod der et kogepåbud i Roskilde, fordi der blev fundet kolibakterier i drikkevandet. Forureningen stammede fra et defekt kloakrør fra restaurant “Toppen”, der sivede ned i vandbeholderen. I dag har vandtårnet udspillet sin rolle for vandtrykket, der nu klares med pumper, men det er stadig et vartegn og vil ikke blive revet ned.
Beskyttelsesrum: Under besættelsen blev der opført betonbunkers (teknisk set betondækningsgrave) for at beskytte befolkningen. Roskilde har stadig 24 af disse bunkers, som ofte forbliver stående på grund af de høje nedrivningsomkostninger. De bruges i dag til opbevaring, vinkældre eller konfirmandstuer.
Haveforeningen Granly blev stiftet i 1951. Roskildes første kolonihaver kom i 1918. Kolonihaver var oprindeligt fokuseret på nyttehaven, men har udviklet sig til fritids- og prydhaver.
Endelig beskriver podcast’ene historien om DLF (Dansk Landbrugsforeningens Frøforsyning), der blev stiftet i 1906 for at forbedre den danske foderproduktion og reducere importen af udenlandsk frø. DLF Trifolium, som har hovedkontor i Roskilde i de historiske bygninger syd for banen, er vokset til verdens største inden for sit felt. Virksomheden leverer i dag frømateriale til landbrugsafgrøder og græsplæner over hele verden og producerer blandt andet det rullegræs, som de seneste verdensmesterskaber i fodbold er spillet på.
Introduktion til ruten
Introduktion til Byen syd for Banen i Roskilde. Vi kalder turen “Walk On The Wild Side” – efter Lou Reeds sang. Og vi har lavet en rute til dig i Google Maps med links til tilhørende podcasts.
Du kan hente din rute til turen i Google Maps på dettelink. Postcast’en introducerer os til “Walk on the Wild Side” – en oplevelses- og motionssti i Roskildes Sydby, som blev til på initiativ af byplanlæggeren Gonilla Rasmussen under hendes morgenløbeture. Denne rute er skabt i samarbejde med en lokalhistorisk forening og er markeret med refleksstrimler og QR-koder, hvilket gør den let tilgængelig via smartphones. Stien giver et fascinerende indblik i områdets 150 års bebyggelseshistorie og dynamiske byudvikling, som adskiller sig fra resten af Roskilde. Det fleksible design tillader brugere at starte hvor som helst og følge ruten i alle årstider, hvilket sikrer, at der altid er nye oplevelser.
Roskilde Ring
Roskilde Ring var en motorsportsbane i Roskilde, nær byens centrum og jernbanestation. Banen blev åbnet som jordbane i en gammel grusgrav på grundlovsdag, den 5. juni 1955. Kort tid efter blev banen asfalteret og i 1957 blev den udvidet til en længde på 1.400 m.
Der blev kørt store internationale løb på ringen, og i 1961 og 1962 blev der i to tilfælde kørt løb i den prestigefyldte formel 1 klasse med stjerner som Stirling Moss og Jack Brabham.
Postcast’en beskriver den fascinerende transformation af Roskilde Ring fra dens oprindelige funktion som en grusgrav og skærvefabrik, der leverede materialer til DSB, til et historisk motorsportssted. Oprindeligt var området en grusgrav, hvor Modstandsbevægelsen i al hemmelighed testede våben under krigen, før det i 1950’erne blev omdannet til en væddeløbsbane, delvist som en øvelse for ingeniørregimentet, der skulle simulere massebegravelser under Den Kolde Krig. Roskilde Ring blev Danmarks første Formel 1-bane, der tiltrak kørere som Stirling Moss, men støjen fra de voksende motorløb førte til sidst til dens lukning i begyndelsen af 1960’erne, hvorefter banen blev konverteret til en rekreativ park for lokalområdet.I kan med fordel høre og læse mere i vores artikel “Roskilde Ring”.
Roskilde Ring i dag
I takt med at Roskilde voksede, blev banen omringet af beboelsesejendomme, hvorefter støjproblemerne voksede tilsvarende. Som følge heraf blev motorbanen Roskilde Ring lukket i 1968 og det sidste løb blev afviklet den 22. september 1968.
I dag er Roskilde Ring Park etableret i en del af det område, som Roskilde Ring omfattede.
Roskilde Ring, som tidligere var en motorbane, er i dag forvandlet til en aktivitetspark med mange forskellige tilbud. Historien om banen bevares gennem et virtuelt museum, hvor QR-koder på sponsorerede sten langs det tidligere baneforløb giver adgang til lyd- og filmklip med mindesmærker fra gamle kørere, herunder Magnussen-familien. Derudover afholdes der årlige veteranbiltræf, og parken anvendes til rekreative formål såsom disc golf, motion på stierne, kælketure og er desuden udsmykket med kunstværker som “genfortryllelsens brønd.” Transformeringen fra en råstofgrav til en værdifuld naturpark har således skabt et sted, der ærer fortiden, men samtidig er et levende mødested for nutidens borgere.
Brønd med stenkrans og figurer nede i brønden. Opstillet af Det rådgivende Kunstudvalg med støtte fra Statens Kunstfond. Tilhører: Roskilde Kommune
GENFORTRYLLESENS BRØND. 1989 – 1990. ROSKILDE RINGPARK. MIKAEL THEEJLL
Denne skulpturelle installation i Roskilde Ring Park (en tidligere racerbane) nær Roskilde Hovedbanegård er udformet som en erindring om den romantiske have, hvor ‘Ruinen’ var et væsentligt element, altid placeret på et centralt sted i parken. Kunstværket er installeret i parkens udkant, hvorfra man kan se resten af området. Det består af en asfaltplatform formet som en halvcirkel, hvori en 10 meter dyb brønd er dannet. Inde i brønden, i en meters højde fra toppen, er der installeret en bronzeskulptur. Den har form som en transformeret diamant. Seks vægge lavet af sort kunstig sandsten er placeret i udkanten af en halvcirkel af asfalt for at danne en slags arkitektonisk rum. Den skulpturelle installation er bestilt af Roskilde Kommune og Statens Kunstfond.
Musicon
Musicon grunden i Roskilde er en nedlagt betonvarefabrik, der i 2008 startede sin transformation til Roskildes nye kulturbydel. Musicon huser i
øjeblikket op mod 50 grupper af aktører, herunder kreative virksomheder, et danseteater, kunstnerværksteder, skatehal, ungdomsboliger og musikøvelokaler, som alle bidrager til at skabe et kreativt og levende miljø i bydelen.
Podcast’en beskriver forvandlingen af et stort industriområde i Roskilde, oprindeligt hjemsted for betonfabrikken Sjælland, som engang var byens største arbejdsplads uden for sygehuset og producerede materialer til 1960’ernes byggeboom. Efter at produktionen blev flyttet, efterlod den udtømte grusgrav og fabrikken et tomt areal, der blev omdannet til Roskildes nye, kreative bydel kaldet Musicon, navngivet efter et ejerskifte til Unicorn. Området huser nu kulturelle institutioner som teatre, rockmuseet og Roskilde Festivalhøjskole og er designet med moderne elementer som en skateboard-bane og et regnvandsafledningssystem, men rummer også miljømæssige udfordringer fra en tidligere losseplads med gasudvikling.
Skoven
Som navnet siger, er skoven en del af aktiviteterne for skolen. Den bruges til idræt og biologi. Men der er også problemer som vi skal høre.
Denne podcast beskriver en lille skov ved Østervangskolen, som har en lang historie og flere navne alt efter synsvinkel. Oprindeligt var skoven en granplantage fra 1930’erne, der engang leverede byens juletræ, men den fungerer i dag som et vigtigt pædagogisk og rekreativt område for skolebørnene, hvor de blandt andet ser deres første egern. Med tiden har skoven gennemgået store forandringer, da en del forsvandt i forbindelse med anlæggelsen af en fodboldbane i 1968-69, og en tredjedel blev genplantet med løvskov af elever omkring 1970. I dag er nåletræerne næsten væk på grund af Rødmende Læderporesvamp og storme, hvilket har transformeret området til en blandet løvskov rig på fugleliv, herunder både almindelige og mere spændende arter.
Vandtårnet
Vandtårnet på Bymarken – Roskilde Vandtårn er et 34 meter højt vandtårn med en kapacitet på 6.000 m3 vand, der i løbet af 2009 blev taget ud af drift, som ligger på Bymarken i Roskilde. Oven på tårnet, 84 meter over fjorden, befinder Restaurant Toppen sig, mens der nedenunder er bygget en svømmehal – Roskilde Badet.
Denne podcast beskriver opførelsen og de efterfølgende problemer med Roskildes vandtårn, som stod færdigt omkring 1960. Byggeriet var teknisk imponerende, idet den store vandbeholder blev presset op af donkrafte, hvilket svarede til kraften fra 15 lokomotiver. Tårnet, som hurtigt blev et nyt vartegn, husede også restauranten “Toppen” og en svømmehal, men i 1967 førte et fund af colibakterier i drikkevandet til et kogepåbud og omfattende undersøgelser. Forureningen blev til sidst sporet til et defekt kloakrør fra restauranten, der sivede ned i vandbeholderen. Efter omfattende reparationer og omlægning af rør blev problemet løst, men i dag bruges vandtårnet ikke længere til vandforsyning, da vandtrykket nu styres af pumper.
Beskyttelsesrum
Der er stadig (heldigvis?) en masse beskyttelsesrum tilbage rundt om i landet. Selvom mange af dem (stort set alle) er i ret dårlig stand. Og dette gælder altså også Roskilde.
Under besættelsen af Danmark fra 1940 til 1945 var tilflugtsrum en nødvendig foranstaltning, som folk skulle søge, når luftalarmen lød. I private hjem blev kældre indrettet med nødlager, mens større bygninger og offentlige områder som parker fik dedikerede beskyttelsesrum og dækningsgrave. Efter voldsomme bombninger i tyske byer blev ambitionerne udvidet fra at kunne rumme 8-10% af befolkningen til et mål om 25%, hvilket førte til opførelsen af betonbunkers i over 100 byer, især hvor bomberisikoen var størst. Selvom materialemangel forsinkede byggeriet, stod et stort antal af de projekterede bunkers klar ved krigens afslutning, og mange af disse standardbunkers, som kunne huse 50 personer, eksisterer stadig i dag og anvendes ofte som lagerrum eller har fundet alternative funktioner, da nedrivning er kostbar.
Haveforeningen “Granly”
Kolonihaver er et meget dansk fænomen tænker jeg. Og forbundet til historien. Og der er mange kolonihaver / haveforeninger i Roskilde. Granly er en af dem.
Haveforeningen Granly, grundlagt i 1951 med 192 haver, placeres i konteksten af den bredere danske kolonihavehistorie, der går tilbage til de ældste bevarede kolonihaver fra 1821 i Aabenrå. Den egentlige kolonihavebevægelse begyndte i Aalborg i 1884, og disse haver udviklede sig fra udelukkende at være nyttehaver til at fokusere mere på fritidsliv, social interaktion og et fristed. Selvom haverne oprindeligt lå uden for byen og ofte måtte flytte i takt med byens vækst, sikrer en lov fra 2001, at de ikke må nedlægges uden ny jord til rådighed, hvilket også ledsages af regler mod spekulation i prissætningen. Kolonihaverne er i dag præget af stor variation i udseende og funktion, men de forbliver et vigtigt socialt knudepunkt, hvor mange ting, fra politiske kompromiser til nabosnak, klares over hækken.
DLF – Danske Landboforeningers Frøforsyninger
Det danske klima egner sig fortrinligt til frøavl, og virksomheden DLF Trifolium er verdensførende med 2000 medarbejdere i 20 lande. Da Danske Landboforeningers Frøforsyninger blev stiftet som andelsselskab i 1906, var sigtet mere lokalt: at forsyne de danske svine- og kvægbesætninger med frø, så bønderne kunne dyrke de planter, som dyrene skulle fodres med. I 1910 blev de røde 5-etagers bygninger syd for jernbanen i Roskilde opført, og ’Frøen’ blev hurtigt en stor arbejdsplads. I Ny Østergade ligger stadig det administrative hovedsæde for DLF Trifolium, mens produktion, avlsarbejde og analyse foregår andre steder.
Podcast’en beskriver, hvordan den danske landbrugssektor i 1880’erne stod over for en krise grundet billig import af korn, hvilket nødvendiggjorde en omstilling til animalsk produktion og dermed et øget behov for kvalitetsfoder og frø. Dette førte til etableringen af Dansk Landbrugsforenings Frøforsyning (DLF) i 1906, baseret på andelstanken og med det mål at ophøre importen af udenlandsk frø og i stedet udvikle de bedste danske sorter til eksport. Gennem bevidst avlsarbejde og senere fusioner, herunder opkøb og dannelsen af DLF Trifolium, voksede virksomheden fra et lokalt initiativ til at blive en verdensomspændende aktør inden for frøforsyning med et globalt fokus, der i dag leverer optimalt frømateriale til både landbrug og sportsplæner. Virksomhedens udvikling er tæt knyttet til Roskilde, hvor de etablerede deres hovedkvarter og blev en stor lokal arbejdsplads.
SAMLET rapport
Denne raapport sammenfatter nøgleindsigterne fra en guidet stitur, “Walk on The Wild Side”, gennem Roskildes Sydby. Turen, der blev skabt af byplanlægger Gunilla Rasmussen i samarbejde med en lokalhistorisk forening (SFB), dækker omkring 150 års byudvikling og er gjort interaktiv via QR-koder. Dokumentet afdækker fire centrale temaer, der definerer områdets karakter og historie:
1. Transformation af Industrilandskaber: Et gennemgående tema er den vellykkede omdannelse af tidligere grusgrave og industriområder til værdifulde rekreative og kulturelle zoner. Roskilde Ring, engang en Formel 1-bane i en grusgrav, er nu en folkepark med et virtuelt museum. Ligeledes er området omkring den tidligere Betonfabrikken Sjælland blevet til den kreative bydel Musicon.
2. Bevarelse og Formidling af Historie: Sydbyens historie er synlig og tilgængelig. Fra de 24 bevarede betonbunkers fra 2. Verdenskrig, der nu tjener nye formål, til det minutiøst dokumenterede forløb omkring vandtårnets kolibakterieskandale i 1967. Historien formidles aktivt, som det ses med QR-koderne på Roskilde Ring, der genopliver racerbanens fortid.
3. Fællesskab og Rekreation: Området er rigt på rum, der understøtter fællesskab og fritidsliv. Haveforeningen Granly illustrerer udviklingen fra nyttehaver til sociale oaser, mens Roskilde Ring og skoven ved Østervangsskolen fungerer som centrale samlingspunkter for sport, leg og naturoplevelser for bydelens borgere.
4. Lokalt Erhverv med Global Indflydelse: Sydbyen har været hjemsted for markante virksomheder. Betonfabrikken Sjælland var engang en af byens største arbejdspladser, og frøforsyningsfirmaet DLF udviklede sig fra en lokal andelsforening til en verdensledende global koncern, hvis hovedkvarter stadig ligger i de historiske bygninger i bydelen.
Introduktion til Stituren: Walk on The Wild Side
Stituren “Walk on The Wild Side” er resultatet af byplanlægger Gunilla Rasmussens morgenløbeture gennem Roskildes Sydby. Ruten blev udviklet i samarbejde med “den lokalhistoriske forening syd for banen” og er en kombineret oplevelses- og motionssti, der guider besøgende gennem cirka 150 års bebyggelseshistorie.
• Interaktivitet: Ruten er markeret med refleksstrimler, der indeholder QR-koder. Disse kan scannes med en smartphone for at få adgang til lydoptagelser og information om de forskellige steder.
• Fleksibilitet: Turen er designet uden et fast start- eller slutpunkt. Man kan begynde hvor som helst, gå i valgfri retning og opleve ruten forskelligt afhængigt af årstiden, hvilket sikrer nye oplevelser ved hvert besøg.
Fra Grusgrav til Folkepark: Historien om Roskilde Ring
Roskilde Ring er et centralt eksempel på områdets transformation. Dens historie spænder fra råstofudvinding til international motorsport og endelig til en moderne folkepark.
Industri, Krig og Racerbiler (1900-1960’erne)
• Oprindelse: Området startede som en grusgrav og husede en skærvefabrik, der leverede skærver til DSB’s jernbanespor.
• Mellemkrigstid og Besættelse: Senere lå der en fyrværkerifabrik, og under 2. Verdenskrig brugte modstandsbevægelsen grusgraven til at teste våben, da hullets form dæmpede lyden og gjorde det svært at stedfæste.
• Motorsportens Æra:
◦ I 1950’erne, efter grusgravningen ophørte, overtalte en lokal ostegrosserer fra Tolstrup ingeniørregimentet fra Farum til at planere området som en øvelse. Dette skabte en grusbane.
◦ Banen blev en øjeblikkelig succes i en tid, hvor private biler var en drøm for de fleste. Den blev udvidet, asfalteret og blev til “Roskilde Ring” – Danmarks første Formel 1-bane.
◦ Populariteten var enorm, med særtog fra København og parkering på den gamle dyrskueplads (hvor rådhuset nu ligger).
◦ Internationale kørere som Sterling Moss og Jack Brabham kørte på banen. Sterling Moss kaldte den en “Mickey Mouse bane”, og en bar på det lokale Scandic Hotel er i dag opkaldt efter ham.
• Lukning: Stigende utilfredshed med støj, især fra det nærliggende sygehus, førte til, at banen blev lukket i starten af 1960’erne. Det sidste løb var et sæbekasseløb arrangeret af FDF.
Roskilde Ring i Dag: Rekreation, Historie og Kunst
Efter lukningen blev området omdannet til en park, der erstattede de fritidsarealer, som gik tabt ved byggeriet af rådhuset.
• Virtuelt Museum: En ung historiker har i samarbejde med “gamle folk” skabt et virtuelt museum. Sten, sponsoreret af tidligere kørere som Magnussen (far og søn), markerer banens forløb. Hver sten har en QR-kode, der linker til filmklip eller lydoptagelser fra racerbanens tid.
• Aktiviteter og Events:
◦ På Fars Dag afholdes der et årligt træf for veteranbiler og stumpemarkeder (aflyst under corona, men nu genoptaget).
◦ Parken rummer en frisbeegolfbane og mountainbike-spor, hvor der er afholdt danmarksmesterskaber i begge discipliner.
◦ Der er en populær kælkebakke, løbestier og kunstinstallationer, herunder skulpturen “Genfortryllelsens brønd” og en stor olivenpresse (“koltergang”) doneret af den førnævnte Tolstrup.
Kreativ Bydel på Industriel Grund: Musicon
På den anden side af ringvejen lå en anden grusgrav, der husede Betonfabrikken Sjælland. Dette område er i dag omdannet til den kreative bydel Musicon.
• Industriel Fortid: Betonfabrikken Sjælland var på sit højeste en af Roskildes største arbejdspladser (uden for hospitalet) med 270 ansatte. Den producerede kloakrør, fliser og specialopgaver som det vandtætte springvand til Amaliehaven i København.
• Omdannelsen: Da produktionen flyttede, blev området udlagt til en ny, kreativ bydel. Navnet “Musicon” opstod som en sammentrækning af “musik” og “Unicorn”, fabrikkens nye navn efter et ejerskifte.
• Musicon i Dag:
◦ Bydelen er nu næsten fuldt udbygget og huser bl.a. et teater, Rockmuseet, Roskilde Festival Højskole, en skatepark og andre kreative initiativer.
◦ Området har et avanceret system til håndtering af regnvand, hvor vandet siver ned og bliver til grundvand i stedet for at belaste kloaksystemet.
• Miljømæssig Udfordring: En del af området kan ikke bebygges, da det tidligere blev brugt som en usorteret losseplads. Deponiet udvikler gasser, som nu ledes op gennem udluftningskanaler. Dette fremhæves som et eksempel på, hvordan man ikke skal genanvende gamle grusgrave.
Lokale Landemærker og Grønne Rum
Skoven ved Østervangsskolen: Et Levende Klasseværelse
• Historie: Oprindeligt en granplantage fra 1930’erne, hvorfra byen hentede sit juletræ. I 1970’erne plantede skoleelever en ny del med løvskov, som indeholdt alle danske skovtræer.
• Tilstand i Dag: Skoven er hårdt ramt af svamp, som har dræbt de fleste nåletræer. Storme i 1999 og 2013 har også fældet mange træer. I dag er det en blandet løvskov med en tæt underskov af hyld og bævreasp. Navnet på den nærliggende haveforening, “Granly”, mister dermed snart sin betydning.
• Anvendelse og Dyreliv: Skolen bruger skoven til idræt og naturteknik. Den har et rigt fugleliv, herunder sjældnere arter som sortspætte, skovhornugle og korsnæb.
Vandtårnet: Vartegn, Skandale og Usikker Fremtid
• Byggeri og Funktion: Opført omkring 1960 ved hjælp af en avanceret teknik, hvor vandbeholderen blev bygget på jorden og derefter hejst op med donkrafte. Det skulle sikre byens vandtryk og husede restauranten “Toppen”.
• Kolibakterieskandalen (1967): Den 16. maj 1967 blev der udstedt et kogepåbud i Roskilde, efter der blev fundet kolibakterier i drikkevandet. Mistanken rettede sig mod vandtårnet, hvor et defekt kloakrør fra restaurantens toilet lækkede ned i vandbeholderen. Selvom dette blev udbedret, fortsatte problemet. Den endelige kilde viste sig at være gamle rør ved Helligkors Vandværk.
• Status i Dag: Vandtårnet er ikke længere i brug, da pumper i dag klarer vandtrykket. Dets fremtid er uvis, men det betragtes som for “flot og særpræget” til at blive revet ned.
Beskyttelsesrum fra Besættelsen: Betongravenes Efterliv
• Historisk Baggrund: Under besættelsen 1940-45 blev der etableret beskyttelsesrum. I 1944 blev der igangsat et landsdækkende byggeri af standardiserede betonbunkers (“betondækningsgrave”) med plads til 50 personer.
• Status i Roskilde: Der eksisterer stadig 24 af disse bunkers i Roskilde. De er bevaret, primært fordi det er dyrt at rive dem ned (et tilbud lød på 100.000 kr.).
• Nuværende Anvendelse: De fleste er tomme, men nogle er udlejet til forskellige formål:
◦ Vinkælder for Restaurant Klosterkælderen og Gimle.
◦ Konfirmandstue ved Vor Frue Kirke.
◦ Lagerrum for håndværkere.
◦ Et privat beskyttelsesrum på Lisesgårdsvej, kendt som “Valhalla”, blev brugt til “tredje halvleg” efter fodboldkampe.
Fællesskab og Erhvervsliv
Haveforeningen Granly: Fra Nyttehave til Fællesskabets Oase
• Etablering: Grundlagt i 1951 og omfatter 192 haver.
• Udvikling: Kolonihavebevægelsen startede med fokus på nyttehaver, hvor man kunne supplere husholdningen med grøntsager og kartofler. Senere er fokus skiftet mod prydhaven, den økologiske have og det sociale liv.
• Social og Politisk Betydning: Haverne er ramme om et rigt socialt liv. Det nævnes, at Roskildes tidligere borgmester Lisbeth Olsen (1978-86) havde have i Granly og angiveligt brugte den uformelle ramme til at løse politiske hårdknuder over en kop kaffe.
DLF: En Lokal Virksomhed med Global Rækkevidde
• Oprindelse: Stiftet i 1906 som Dansk Landboforeningers Frøforsyning. Baggrunden var en landbrugskrise i 1880’erne, som skabte et behov for at udvikle danske frøsorter til foderproduktion i stedet for at importere.
• Vækst og Globalisering: Virksomheden voksede sig til en global markedsleder inden for sit felt. I 2003 overtog den et hollandsk selskab og opnåede en markedsandel på 41% i Europa og 20% globalt. I dag hedder firmaet DLF Trifolium, opererer i over 20 lande og omsætter for mere end 7,5 milliarder kr.
• Forankring i Roskilde:
◦ Flyttede til Roskilde i 1908 og opførte i 1909 en stor fem-etagers bygning syd for banen, som blev en af byens største arbejdspladser.
◦ I dag fungerer bygningen som globalt hovedkvarter for DLF Trifolium med ca. 60 ansatte, mens de gamle magasiner huser andre firmaer.
• Moderne Succes: DLF er i dag verdensførende inden for græsfrø og leverer bl.a. rullegræs til verdens største fodboldstadions. Det seneste VM i fodbold blev spillet på græs fra DLF, hvilket understøtter udsagnet om, at “det danske landshold altid spiller på eget græs”.
Der er tit nogle der spørger hvilke veje der hører til Syd for Banen. Her kan du finde en oversigt, hvor vejene er tegnet ind på et lille kort. Vi arbejder på at gøre den komplet.
* 80 års historie: Fabrikken eksisterede fra 1912 til 1992 og var en af Roskildes mest kendte industrivirksomheder. * Hjertet af “Syd for Banen”: Fra 1934 lå fabrikken på Kamstrupsti (nu Eriksvej) og var en central del af bydelens industrielle identitet. * Fra træ til stål: Et generationsskifte førte til en afgørende innovation, da produktionen skiftede fra traditionelle træsenge til moderne metalsenge i funkisstil. * Storhedstid i 50’erne: I efterkrigstiden boomede produktionen med op mod 70 ansatte, der leverede senge og madrasser til hele Danmark. * Et varigt minde: Selvom fabriksbygningerne blev revet ned i 2015, står den bevaringsværdige kontorbygning fra 1934 tilbage som et elegant minde om et stykke lokal industrihistorie.
Et industrieventyr “Syd for Banen”
I begyndelsen af 1900-tallet var området syd for jernbanen i Roskilde et sted i forandring. Hvor der før havde været marker og fredelige kirkestier, skød fabriksbygninger nu op. For byens fine borgerskab nord for banen var det måske en lidt rå og larmende bydel, men for Roskilde var det byens nye, bankende industrielle hjerte. Her, midt i en pulserende korridor af garverier og værksteder langs den travle Kamstrupsti, fandt en af byens mest sejlivede virksomheder sit endelige hjem: Roskilde Madrasfabrik. I 80 år var fabrikken, der i folkemunde blot blev kaldt “Rosma”, synonym med duften af træ, lyden af maskiner og drømmen om en god nats søvn for tusindvis af danskere.
En snedkers drøm i en kælder
Historien om Rosma begynder, som så mange andre eventyr, i det små. I 1912 var Christian Christiansen en ung, ambitiøs snedker på 26 år. Med inspiration fra sin læretid i Tyskland og en ukuelig iværksætterånd lejede han et lille kælderlokale på Fabriksvej. Her startede han en beskeden produktion af springmadrasser og træsenge.
Christiansen var ikke kun en dygtig håndværker, men også en snu forretningsmand. Da foreningen “Dansk Arbejde” afholdt udstilling på det fornemme Hotel Prindsen, så han sin chance. Han fremviste sine produkter, og byens lokale møbelhandler fik øje på kvaliteten. Pludselig var der så stor efterspørgsel, at kælderen blev for lille. De næste tyve år var en omflakkende tid for den unge fabrik. Den flyttede fra adresse til adresse, overlevede en ødelæggende brand, ansatte flere folk og kæmpede sig igennem den økonomiske krise efter 1\. Verdenskrig, der endda førte til en konkurs. Men hver gang rejste Christian Christiansen sig igen, drevet af en stædig vilje til at lykkes.
Guldalderen på Kamstrupsti
Efter mere end to årtiers kamp fandt fabrikken endelig sin faste plads i 1934 på Kamstrupsti 44-48. Flytningen markerede starten på en ny æra. Som et symbol på fremtidstro og modernitet opførte Christiansen en ny, elegant kontorbygning i tidens populære funkisstil – med rene linjer og store vinduespartier. Denne bygning skulle blive fabrikkens ansigt udadtil og er i dag det eneste, der står tilbage.
Den virkelige revolution skete dog inde i produktionshallerne. Christiansens søn, Henning, var ikke snedker som sin far, men uddannet maskinarbejder. Med sin viden om metal begyndte han at eksperimentere med at bygge senge af stålrør. Det var en genial idé. Tidens designidealer hyldede det enkle og funktionelle, og de lette, buede stålsenge passede perfekt ind i de moderne danske hjem. Rosma skiftede kurs fra traditionelt håndværk til moderne industri og tilføjede “Roskilde Metalsengefabrik” til sit navn.
Efter 2\. Verdenskrigs mørke år kom opsvinget. Velfærdsstaten voksede, folk fik flere penge, og alle ville have nye møbler. 1950’erne blev Rosmas absolutte storhedstid. Medarbejderstaben voksede til omkring 70 mand, og maskinerne kørte på højtryk. I rekordåret 1954 spyttede fabrikken over 10.000 madrasser og næsten 3.000 senge ud. Sortimentet voksede også. Nu kunne man købe alt til soveværelset hos Rosma: natborde, divaner og endda luksuriøse “Hollywood-senge” i kunstlæder.
De sidste damptryk
Intet varer evigt. Ligesom de store garverier, der engang var Rosmas naboer, mærkede madrasfabrikken også de nye tider i 1970’erne og 80’erne. Konkurrencen fra udlandet blev hårdere, og det blev sværere for en familieejet dansk fabrik at klare sig. Presset voksede, og i perioder måtte man leje dele af de store fabrikslokaler ud for at få økonomien til at hænge sammen.
Henning Christiansen, der for længst havde overtaget roret fra sin far, forsøgte at sælge sit livsværk, men uden held. I 1992, efter 80 års drift, måtte Roskilde Madrasfabrik lukke og slukke. Det var ikke bare enden på en virksomhed, men et vemodigt farvel til en hel epoke i Roskildes historie. Den sidste store fabrik fra industriens guldalder “Syd for Banen” var forstummet.
Fra fabrik til fremtid
Efter lukningen overtog kommunen bygningerne. I en årrække summede der stadig af liv, da et kvindehus og en krydderifabrik midlertidigt flyttede ind. Men tiden satte sine spor, og de store, tomme haller begyndte at forfalde. I 2015 rullede nedrivningsmaskinerne ind på grunden og jævnede de gamle produktionsbygninger med jorden.
Tilbage står kun den lille, hvide kontorbygning fra 1934\. Den blev anset for bevaringsværdig og står i dag som et elegant mindesmærke. Ikke over det hårde fabriksarbejde, men over den innovationskraft og det designmod, der engang gjorde Rosma til en stolt og moderne virksomhed. I dag er der planer om at bygge boliger på den gamle fabriksgrund, som en del af den forvandling, der omdanner hele området til et levende bykvarter. Historien om stedet fortsætter – fra landbrug over industri til et nyt kapitel med byliv og fællesskab. Rosma er væk, men fortællingen om snedkerens drøm lever videre i det lille funkis-hus på Eriksvej.
Rapport om Rosma
Klik her for at folde rapporten ud
Roskilde Madrasfabrik: Et Lokalt Industrieventyr på Kamstrupsti
Indledning: Et Industrieventyr Syd for Banen
I 80 år, fra 1912 til 1992, var Roskilde Madrasfabrik en kendt og anerkendt industrivirksomhed i Roskilde, der, som navnet antyder, producerede madrasser og senge.1 I 1930’erne blev navnet populært forkortet til “Rosma”, en betegnelse der blev synonym med kvalitet og lokal produktion.1 Virksomhedens historie er uløseligt forbundet med udviklingen af bydelen “Syd for Banen”, et område der i begyndelsen af det 20. århundrede transformerede sig fra landbrugsjord til byens industrielle hjerte.4 Denne bydel, der af det etablerede borgerskab i bymidten blev anset for at være af lavere status, blev hjemsted for nogle af Roskildes største industrier, herunder garverier, en betonvarefabrik og, fra 1934, Roskilde Madrasfabrik.5
Aksen i dette industriområde var Kamstrupsti, i dag kendt som Eriksvej.5 Oprindeligt en fredelig kirkesti blev den i løbet af få årtier forvandlet til en pulserende industriel korridor.8 Her lå Roskilde Madrasfabrik side om side med byens store garverier, hvilket skabte et unikt industrielt økosystem.10 Fabrikkens placering var ikke tilfældig, men en strategisk beslutning, der placerede den midt i et dynamisk miljø med adgang til arbejdskraft og infrastruktur, men også i skyggen af naboindustriernes miljømæssige udfordringer. Denne rapport vil udfolde den kronologiske fortælling om Roskilde Madrasfabriks op- og nedture, fra den spæde start i en kælder til den endelige lukning og dens eftermæle i Roskildes bybillede.
Tabel 1: Nøglebegivenheder i Roskilde Madrasfabriks Historie (1912-2015)
Årstal
Begivenhed
Adresse(r)
Nøgleperson(er)
Væsentlig Udvikling
1912
Grundlæggelse
Fabriksvej 13 (nu Skovbogade)
Christian Christiansen
Produktion af springmadrasser og træsenge starter i en kælder.
1914
Brand
Højbrøndsstræde (formodet)
Christian Christiansen
Værkstedet brænder, men produktionen genoptages hurtigt.
1917
Første store ekspansion
Helligkorsvej
Christian Christiansen
Køb af tidligere sodavandsfabrik; medarbejderstaben vokser til 20-25 mand.
1922
Første konkurs
Helligkorsvej
Christian & Th. Christiansen
Fabrikken sælges på tvangsauktion til grundlæggerens bror pga. efterkrigskrise.
1926
Flytning og genopbygning
Borgediget
Christian Christiansen
Flytter til mindre lokaler efter økonomiske vanskeligheder.
1932
Generationsskifte påbegyndes
Borgediget
Henning Christiansen
Sønnen Henning, uddannet maskinarbejder, ansættes og begynder udvikling af stålsenge.
1934
Etablering på Kamstrupsti
Kamstrupsti 44-48 (nu Eriksvej)
Christian & Henning Christiansen
Flytter til permanent adresse; opfører ny kontorbygning i funkisstil.
1930’erne
Navneændring
Kamstrupsti 44-48
–
Navnet “Rosma” introduceres; suppleres med “Roskilde Metalsengefabrik”.
1943
Produktion under krigen
Kamstrupsti 44-48
Christian Christiansen
Produktionsfald pga. materialemangel; Magasin du Nord er en stor kunde.
1951-53
Efterkrigsekspansion
Kamstrupsti 44-48
Christian Christiansen
Fabrikken udvides markant med shedtage og ny lagerbygning.
1954
Produktionshøjdepunkt
Kamstrupsti 44-48
Christian Christiansen
Producerer 10.893 madrasser og 2.826 senge; ca. 70 ansatte.
1958
Endeligt generationsskifte
Kamstrupsti 44-48
Henning Christiansen
Henning Christiansen overtager fuldt ejerskab af virksomheden.
1975-78
Økonomisk pres
Kamstrupsti 44-48
Henning Christiansen
Dele af lokalerne udlejes til elektronikfabrikken Induperm.
1992
Lukning
Kamstrupsti 44-48
Henning Christiansen
Efter 80 års drift lukker fabrikken efter forgæves forsøg på salg.
2015
Nedrivning
Eriksvej 44-48
–
Fabriksbygningerne rives ned; kun den bevaringsværdige kontorbygning står tilbage.
Kapitel 1: Rødder og Spirekraft (1893-1912)
En Familie af Håndværk og Industri
Historien om Roskilde Madrasfabrik begynder ikke i 1912, men næsten to årtier tidligere, da grundlæggerens far, Fritz Jacob Laurentius Christiansen, ankom til Roskilde fra Sydsjælland i 1893.12 Fritz Christiansen var smed og blev ansat som værkfører hos fabrikant Søren Juul, der drev en maskinfabrik med jernstøberi. Han etablerede sig hurtigt i byens spirende industrimiljø og overtog få år senere selv maskinfabrikken, som fortsatte under navnet F. Christiansens Maskinfabrik.12 Dette skabte et fundament af håndværksmæssig stolthed og iværksætterånd i familien, som sønnen Christian voksede op i.
Grundlæggerens Formative År
Christian Christiansen, født omkring 1886, fulgte i de håndværksmæssige fodspor og kom den 1. maj 1900 i snedkerlære hos Chr. A. Nielsen i Støden 2 i Roskilde.12 Efter at være blevet svend fik han i 1905 arbejde i Højer i Sønderjylland, som på det tidspunkt var tysk territorium. I 1908, efter at have modtaget et legat på 450 kr., drog han “på valsen” i Tyskland med en lærekammerat.12 Denne tidlige eksponering for internationale, særligt tyske, håndværkstraditioner og industrielle metoder gav ham sandsynligvis værdifuld inspiration og teknisk indsigt, som han senere kunne trække på.
Etableringen i 1912 – En Beskeden Start
I november 1912, i en alder af 26 år, tog snedker Christian Christiansen skridtet og etablerede sit eget værksted.3 Starten var yderst beskeden: et kælderlokale under villaen “Harriet” på Fabriksvej 13 (i dag Skovbogade), hvor han begyndte produktionen af springmadrasser og træsenge.1
Det afgørende gennembrud kom næsten øjeblikkeligt. Samtidig med opstarten afholdt foreningen “Dansk Arbejde” en udstilling på det anerkendte Hotel Prindsen. Christiansens deltagelse var et strategisk mesterstykke. Det var ikke blot held, men en bevidst handling for at opnå synlighed i det lokale erhvervsliv. På udstillingen fik den lokale møbelhandler Jørgen C. Nielsen øje på hans produkter og begyndte at aftage flere og flere madrasser.1 Denne tidlige succes, drevet af evnen til at udnytte lokale netværk og en strategisk markedsføringsmulighed, skabte en hurtigt voksende efterspørgsel, der tvang virksomheden til at ekspandere ud over en enkeltmands operation i en kælder.
Kapitel 2: De Omflakkende År og de Første Kriser (1912-1934)
Fra Kælder til Fabrik
Den voksende efterspørgsel gjorde hurtigt pladsforholdene i kælderen på Fabriksvej uholdbare.3 Efter en kort mellemlanding på en anden adresse i Højbrøndsstræde blev de første maskiner installeret, og fire mand blev ansat for at følge med ordrerne.1 Den unge virksomhed mødte dog hurtigt modgang. I 1914 blev værkstedet hærget af en brand, men produktionen kom bemærkelsesværdigt hurtigt i gang igen, hvilket vidnede om en stærk vilje og modstandsdygtighed hos grundlæggeren.1
Behovet for plads fortsatte med at vokse, og i efteråret 1917 foretog Christiansen sin første store investering ved at købe den tidligere sodavandsfabrik “Hellig Kors Kilde” på Helligkorsvej for 40.000 kr..1 Fabrikken blev udvidet året efter, og medarbejderstaben voksede til mellem 20 og 25 mand, hvilket markerede overgangen fra et lille værksted til en egentlig fabrik.1
Efterkrigstid, Konkurs og Genopbygning
Den store ekspansion i 1917 viste sig at være dårligt timet. De økonomiske kriser, der fulgte i kølvandet på 1. Verdenskrig, ramte også madrasfabrikken hårdt, og den nyvundne produktionskapacitet blev hurtigt til en byrdefuld overkapacitet.1 Dette førte til den første af virksomhedens store kriser. I 1922 blev fabrikken solgt på tvangsauktion til Christian Christiansens bror, Th. Christiansen, der også var værkfører på fabrikken.1
På trods af dette tilbageslag fortsatte Christian Christiansen kampen. Der opstod en juridisk strid om retten til firmanavnet, som endte med, at Civilretten i Roskilde i december 1925 fastslog, at han fortsat måtte anvende navnet “Roskilde Madrasfabrik C. Christiansen”.1 Efter krisen og tvangssalget måtte produktionen flytte til mindre og mere beskedne lokaler på Borgediget.1 Herfra begyndte en langsom genopbygning, som blev drevet frem af innovation, især udviklingen af en ny produktlinje: metalsenge.1 Disse tidlige kampe – en brand, en økonomisk krise og en konkurs – var med til at forme en virksomhedskultur præget af en exceptionel modstandsdygtighed. Evnen til at overleve modgang, nedskalere, genopbygge og innovere blev en del af firmaets DNA og en afgørende faktor for dets lange levetid.
Kapitel 3: Hjemstedet på Kamstrupsti og Modernismens Indtog (1934-1958)
En Permanent Base
Efter mere end 20 års omflakkende tilværelse fandt Roskilde Madrasfabrik endelig sit permanente hjem. I oktober 1934 flyttede produktionen til Kamstrupsti 44-48, en adresse der i dag hedder Eriksvej, og her forblev den i de følgende 58 år indtil lukningen i 1992.1 Fabrikken overtog et anseeligt bygningskompleks, der tidligere havde huset enten en lakfabrik eller, mere sandsynligt, en kromgarvestoffabrik, som havde overlevet en brand i 1929.1 Bygningen var en to-etagers konstruktion, der blev indrettet med smedeværksted, snedkeri, malerværksted og lager i stueetagen, mens produktionen af madrasser foregik på første sal.12
Arkitektur og Vækst i Funkis-stil
Flytningen til Kamstrupsti markerede en ny æra af stabilitet og modernitet. I forbindelse med overtagelsen blev der opført en ny, fritliggende kontorbygning i den stilrene og moderne funkisstil.1 Denne bygning, som senere blev udvidet, står i dag som det eneste bevarede vidnesbyrd om fabrikken og er erklæret bevaringsværdig.1 Fabriksanlægget blev løbende udvidet for at imødekomme en voksende produktion. I 1930’erne blev der tilføjet lave lagerbygninger, og efter krigen fulgte en markant udvidelse i 1951 med de karakteristiske shedtage, der sikrede et godt dagslys i produktionshallerne, samt en ny, stor lagerbygning i 1953.1
Innovationen: Fra Træ til Stål
Den måske vigtigste transformation i denne periode blev drevet af et generationsskifte i kompetencer. I 1932 blev grundlæggerens søn, Henning Christiansen, ansat i firmaet.12 I modsætning til sin far, der var uddannet snedker, var Henning uddannet maskinarbejder fra sin farfars maskinfabrik.12 Hans ekspertise lå i metalbearbejdning, ikke træ. Med denne baggrund begyndte han at udvikle prototyper af senge fremstillet af stålrør.12
Denne innovation var perfekt timet. Den faldt sammen med funktionalismens (funkis) indtog i dansk design, hvor bøjede og forkromede stålrør var et centralt æstetisk og funktionelt element. Rosma transformerede sig fra en traditionel producent af træmøbler til en moderne, designorienteret virksomhed. For at markere dette skift supplerede fabrikken sit navn med “Roskilde Metalsengefabrik”.3 Denne modernisering var ikke blot en tilpasning til markedet; den var en direkte konsekvens af et generationsskifte, hvor sønnens tekniske kompetencer inden for metalarbejde forvandlede virksomhedens teknologiske og æstetiske fundament.
Produktion under Besættelsen
Verdenskrig medførte uundgåeligt udfordringer. På grund af den udbredte materialemangel faldt produktionen fra 9.200 senge og madrasser i 1935 til 6.500 i 1943.1 På trods af de vanskelige vilkår formåede fabrikken at opretholde en betydelig produktion. En af de største og vigtigste kunder i denne periode var det prestigefyldte stormagasin Magasin du Nord i København, hvilket understreger, at Rosma på dette tidspunkt havde etableret sig som en anerkendt og vigtig aktør på det nationale marked.1
Kapitel 4: Storhedstid og Generationsskifte (1950-1970)
Produktionens Højdepunkt
Efterkrigstiden, og i særdeleshed 1950’erne, udgjorde fabrikkens absolutte storhedstid. Velfærdsstaten voksede, og forbrugerne fik flere penge mellem hænderne, hvilket skabte en enorm efterspørgsel på boligudstyr. Rosma var perfekt positioneret til at imødekomme dette behov. Medarbejderstaben voksede til omkring 70 personer i begyndelsen af 1950’erne, og produktionsvolumen nåede nye højder.1 I rekordåret 1954 producerede fabrikken imponerende 10.893 madrasser og 2.826 senge.1
Successen i denne periode skyldtes ikke kun effektiv produktion, men også en bevidst strategi om at diversificere produktporteføljen. Hvor virksomheden startede med to kerneprodukter, var kataloget i 1950’erne vokset til at omfatte et bredt sortiment af soveværelsesmøbler. Udover de klassiske senge og madrasser producerede Rosma nu også klapsenge, skabssenge, natborde, divaner, ottomaner samt diverse hynder og puder.1 Et eksempel på tidens luksus var “Hollywoodseng model ‘Paris'”, en polstret seng i kunstlæder med bølgefjedre og matchende sengetæppe.1 Denne strategi gjorde Rosma til en totalleverandør til soveværelset, hvilket maksimerede virksomhedens markedsandel i en tid med høj forbrugerefterspørgsel.
Fra Enkeltmandseje til Selskab og Tilbage
Virksomhedens ejerstruktur afspejlede dens udvikling. Frem til midten af 1950’erne var den en klassisk enkeltmandsejet virksomhed under stifteren Christian Christiansen.3 I en kort periode blev den omdannet til et interessentskab (I/S), muligvis som et led i forberedelserne til et generationsskifte.3
Det endelige skifte fandt sted i 1958, da sønnen Henning Christiansen formelt overtog det fulde ejerskab af firmaet, som igen blev en enkeltmandsejet virksomhed.3 Dette formaliserede den ledelsesmæssige overgang, der reelt havde været undervejs, siden Henning med sin tekniske indsigt begyndte at modernisere produktionen i 1930’erne.
Kapitel 5: De Sidste Årtier og den Uundgåelige Lukning (1970-1992)
De Sidste Kriser
Selvom 1950’erne var en gylden æra, var virksomheden ikke immun over for de skiftende økonomiske vinde i de følgende årtier. I løbet af sin 80-årige levetid gennemlevede Roskilde Madrasfabrik i alt fem markante kriseperioder, hvilket vidner om en branche præget af konjunkturfølsomhed.1 I 1970’erne begyndte presset at vise sig igen. Som et tegn på økonomiske vanskeligheder og overskydende kapacitet blev en del af fabrikslokalerne på Kamstrupsti fra 1975 til juni 1978 udlejet til elektronikfabrikken Induperm.1
Afslutningen på et Industrieventyr
I virksomhedens sidste år forsøgte Henning Christiansen uden held at sælge livsværket.3 Det manglende salg indikerer, at de strukturelle udfordringer for en mellemstor, familieejet produktionsvirksomhed i Danmark var blevet for store. Efter 80 års drift, præget af både store succeser og dybe kriser, måtte Roskilde Madrasfabrik endeligt lukke i 1992.1 I forbindelse med lukningen nævnes et tab på omkring 100.000 kr..3
Lukningen af Rosma var ikke blot afslutningen på en enkelt virksomheds historie, men et symbol på afslutningen af en hel industriel æra i Roskilde. Den kan ses som en forsinket reaktion på de samme makroøkonomiske kræfter, der allerede havde ført til lukningen af dens naboer, de store garverier, i årtierne forinden.11 Globalisering, øget konkurrence fra lavtlønslande og ændrede markedsvilkår gjorde det stadigt sværere for traditionelle, lokalt forankrede produktionsvirksomheder at overleve. Rosmas lukning blev dermed et vemodigt punktum for historien om “Syd for Banen” som byens industrielle kraftcenter.
Kapitel 6: Eftermæle – Fra Fabriksruin til Byudvikling
Bygningernes Skæbne
Efter lukningen i 1992 blev bygningerne overtaget af Roskilde Kommune.1 De kom dog ikke til at stå tomme med det samme. Den karakteristiske kontorbygning blev i en periode brugt til et kvindehus og senere af foreningen Morild. Selve de store fabriksbygninger husede i en periode en krydderifabrik, hvilket vidner om bygningernes fortsatte anvendelighed til produktion.1
Forfald og Nedrivning
Efterhånden som årene gik, og bygningerne ikke længere var i brug, begyndte forfaldet at sætte ind. De engang så travle produktionshaller stod tomme og forfaldt langsomt.1 I foråret 2015 blev der sat et endeligt punktum for fabrikkens fysiske tilstedeværelse, da de gamle produktions- og lagerbygninger blev revet ned.1
Et Bevaret Mindesmærke
Kun én bygning overlevede nedrivningen: den elegante kontorbygning i funkisstil fra 1934. Den blev erklæret bevaringsværdig og står i dag som det sidste, håndgribelige minde om Roskilde Madrasfabriks 80-årige historie.1 Denne selektive bevaring skaber en særlig historisk fortælling. Det, der er bevaret for eftertiden, er ikke et monument over den rå, industrielle produktion eller det hårde fabriksarbejde. I stedet er det et symbol på virksomhedens mest innovative og æstetisk ambitiøse periode – øjeblikket, hvor Henning Christiansens modernisering og funktionalismens designidealer smeltede sammen. Bygningen sikrer, at Rosmas eftermæle for altid vil være forbundet med denne fremsynede og designbevidste æra.
Fremtiden for Grunden
Den tidligere fabriksgrund er i dag en del af den omfattende byudvikling, der transformerer hele området “Syd for Banen”. Der er planer om at bygge boliger på grunden, hvilket spejler den generelle udvikling i det nærliggende Musicon-område, hvor tidligere industriarealer omdannes til boliger, kultur og kreative erhverv.1 Dermed fortsætter historien om området, der går fra landbrug over industri til nu at blive et moderne bykvarter.
Konklusion: Rosmas Plads i Roskildes Historie
Roskilde Madrasfabriks 80-årige historie er en fortælling om iværksætterånd, innovation og en bemærkelsesværdig evne til at overleve. Fra en spæd start i en snedkers kælder udviklede virksomheden sig til en af Roskildes mest markante industrivirksomheder og en central aktør i den industrielle identitet, der definerede bydelen “Syd for Banen”. Som en stabil arbejdsplads for generationer af Roskilde-borgere spillede fabrikken en afgørende rolle i lokalsamfundet.
Samtidig er Rosmas historie et mikrokosmos af dansk industrihistorie i det 20. århundrede. Dens opstart, vækst drevet af teknologisk innovation, efterkrigstidens storhedstid, de tilbagevendende kriser og den endelige lukning som følge af globaliseringens pres spejler de større nationale og internationale tendenser, der først skabte og siden afviklede store dele af Danmarks traditionelle industri. I dag er produktionen forstummet, og hallerne er væk, men den bevarede kontorbygning står som et elegant og varigt symbol på et stykke forsvundet, men ikke glemt, Roskilde-historie.
Udforsk Kirker i Roskilde og omegn – en digital flipbook sammensat af foreningen Syd for Banen. Denne omfattende oversigt præsenterer et rigt billedgalleri og detaljeret information om de mange smukke kirker i Roskilde og det omkringliggende område. Materialet trækker på et stort webbaseret galleri, der også indeholder foreningens podcasts.
Dyk ned i historien og oplev arkitektoniske mesterværker og historiske monumenter, der strækker sig over 800 år. Flipbooken fremhæver alt fra den imponerende Roskilde Domkirke, der er kendt som kongelig gravplads, til Danmarks ældste stenkirker, herunder Gammel Vor Frue Kirke og Sct. Jørgensbjerg Kirke, begge dateret til 1080’erne.
Opdag charmerende landsbykirker opført i romansk stil af kampesten og frådsten, såsom Herslev Kirke, Gadstrup Kirke, og Sct. Jørgensbjerg Kirke. Se eksempler på kirker, der gemmer på smukke kalkmalerier fra både Isefjordsværkstedet og renæssancen (f.eks. Reerslev Kirke og Snoldelev Kirke), og besøg nogle af Danmarks mindste kirker, som Svogerslev Kirke.
Flipbooken rummer også eksempler på moderne kirkearkitektur, herunder Jakobskirken i Roskilde Syd og Trekroner Kirke fra 2019, som skiller sig ud med sin unikke, amorfe form.
Hver kirke er præsenteret med en kort beskrivelse, og via de medfølgende kortlinks eller QR-koder får du direkte adgang til webbaserede albums med flere billeder og lydfortællinger, hvilket gør det nemt at udforske hvert emne i dybden.
Tag en tur til de mange smukke kirker i vores galleri og oplev Roskilde Stifts rige kulturhistorie.
Udforsk Roskildes historie langs Køgevej med denne digitale flipbook!
Foreningen Syd for Banen præsenterer “Tur ud ad Køgevej” – en samling sider, der fortæller om bemærkelsesværdige steder langs vejen. Denne flipbook er en del af foreningens arbejde med at samle billeder fra Roskilde og omegn i et webbaseret galleri.
Hver side i flipbooken fungerer som en guide og indeholder en henvisning (via QR-kode eller kortlink) til en tilknyttet galleriside, hvor du kan se, læse og lytte til mere indhold, herunder billeder og en lille lydfortælling(podcast).
Tag på opdagelse i områdets fortid og nutid, og lær historierne bag steder som Slagteriet, værtshuset Bakkely, Kloster Mejeriet (kendt for blandt andet Claras flødeost), fotograf Bennie´s biledbutik, Kiosk Ulla, det betonprægede Amtsgården, Sygehuset, Ringparken, Zonens redningsstation og Roskildevænge.
Denne flipbook, som også eksisterer i en trykt udgave, peger på de enkelte albums i foreningens omfattende galleri, hvilket gør det nemt at udforske specifikke emner.
“Syd for Banen: Historier fra Roskilde”, udgivet i 2020 af Lokalhistoriegruppen Syd for Banen i anledning af foreningens 10-års jubilæum.
Her er et kort resume baseret på kildematerialet:
Formål og indhold:
Bogen fungerer som en jubilæumsudgivelse for Lokalhistoriegruppen Syd for Banen.
Formålet med bogen (og foreningen) er at indsamle, fastholde, registrere og videregive historiske oplysninger og anekdoter fra Roskilde bydel syd for jernbanelinjen.
I modsætning til “rigtig” faghistorie fokuserer bogen på den “oplevede historie” – personlige erindringer, anekdoter og den udvikling, bydelen har gennemgået.
Bogen samler historier, der afspejler den lokale identitet, som har skullet “finde sine rødder” i et område, hvis identitet traditionelt var forbundet med den gamle by nord for banen.
Nøgleemner og bidrag:
Bogen er en samling af artikler og bidrag fra forskellige forfattere, der dækker en bred vifte af lokalhistoriske emner relateret til Roskilde Syd for Banen:
Byudvikling og social historie: Den beskriver områdets transformation fra bondeland til bydel i flere etaper over de sidste 100 år, herunder opførelsen af boligområder som Frederiksberg, Ringparken og Østervangskvarteret. Den socialhistoriske vinkel inkluderer personlige beretninger om livet i kvartererne og institutioner som Østervangsskolen.
Industri og erhvervsliv: Et centralt tema er områdets intensive industrialisering i 1900-tallet, især med fokus på læder- og fødevareindustri (tre store garverier, Damppølsefabrikken, konservesfabrikken DAK) samt betonvareproduktion (Unicon/SF-sten og Rosti) og den senere de-industrialisering.
Institutioner og infrastruktur: Der er detaljerede historier om Roskilde Amts Syge-, Daare- og Arbejdsanstalt (det nuværende sygehus), Roskilde vandforsyning og vandtårne, samt historien bag vejnavnene i kvarteret.
Kultur og fritid: Bogen dækker markante kulturelle og fritidsmæssige steder og projekter, især Roskilde Ring (racerbane, nu park) og udviklingen af den nye bydel Musicon.
Foreningens historie og fremtid: Bogen markerer foreningens succes siden stiftelsen i 2010 og slutter med byplanlægger Magnus Haahr Nielsens artikel, der ser fremad og inviterer til input til en fremtid, “hvor sydbyen bobler af liv”.
Bogen er udgivet med tilskud fra A/S Chr. Hansen Holding og indeholder artikler af blandt andre Gorm Bruun Hansen, Niels Jørgen Rasmussen, Svend Erik Christensen, og Tommy Hansen.