Tag: Uddannelse

  • Roskilde Ungdomsskole – og Lasse Holten Preisler

    Roskilde Ungdomsskole – og Lasse Holten Preisler

    Jeg må indrømme blankt, at jeg er kommet til at holde meget af vores podcasts. Det kan muligvis have lidt at gøre med at jeg selv laver dem sammen med Niels Jørgen Rasmussen 

    Men det er også fordi samtaleformen er så god til at formidle mennesker og historier, både om menneskene og tingene bagved. 

    Denne gang er vi blevet nysgerrige om, hvad Roskilde Ungdomsskole egentlig er for en størrelse.

    Derfor har vi bedt ungdomsskoleleder Lasse Holten Preisler om en samtale. Og han har en masse spændende ting at berette. Det har været inspirerende og der er ingen tvivl om at han brænder for sagen. Det kan I høre og se her:

    Resume af Samtalen

    1. Introduktion og Bagom Ungdomsskolelederen

    • Deltagere: Podcasten redigeres og udføres af Peter Ottersen og Niels Jørgen Rasmussen med Lasse Holten Preisler som gæst.
    • Lasses baggrund: Lasse har været leder af Roskilde Ungdomsskole siden primo 2020. Han har over 20 års erfaring med ungdomsskoler og ledelse, herunder fra Kalundborg, Frederiksberg og Stenløse.
    • Uddannelse: Han er oprindeligt uddannet pædagog og har siden taget en master i uddannelse og læring fra RUC samt supplerende lederuddannelse. Hans lederfilosofi bygger på en humanistisk pædagogik, der sætter de unges dannelse og personlige udvikling i centrum.

    2. Formål, Pædagogik og Menneskeligt Fokus

    • Mennesket frem for prøver: Ungdomsskolen er ikke en traditionel prøveorienteret folkeskole, selvom elever kan tage enkelte prøvefag som matematik.
    • Trivsel og fællesskab: Hovedformålet er at tilbyde trygge, præstationsfrie fællesskaber, hvor unge kan dyrke særinteresser og opleve personlig fremgang. Ungdomsskolen fungerer som et værn mod ungdomstrivselens udfordringer, skærmisolation og præstationspres ved at give de unge ro og tro på sig selv.

    3. Omfang, Afdelinger og Medarbejdere

    • Målgruppe: Ungdomsskolen henvender sig til unge fra 6. klasse op til 21 år.
    • Elevtal: Skolen registrerer årligt cirka 10.000 holdelever, hvilket svarer til cirka 4.000 unikke unge (CPR-numre) i Roskilde Kommune.
    • Geografisk opdeling: Skolen er opdelt i tre afdelinger: Midt (Roskilde by), Nord (Jyllinge) og Syd (Viby). Kontorerne i Nord og Syd ligger på de lokale folkeskoler, mens hovedadministrationen og heltidsundervisningen har base på Kongebakken.
    • Undervisere: Der er tilknyttet cirka 200 undervisere. Mange af dem er passionerede fagfolk, der underviser et par timer om ugen ved siden af deres faste erhverv.

    4. Kerneaktiviteter og Undervisningstilbud

    • Almen fritidsundervisning: Holdene spænder fra sprog (som koreansk, japansk, fransk og tysk) til rollespil, e-sport, madlavning, fitness og kaffebrygning.
    • Erhvervsforberedelse og fritidsjob: Skolen opretter målrettede kurser, der hjælper unge videre ud i arbejdslivet:
      • Baristakurser i kaffebrygning til caféjob.
      • Babysitterkurser forestået af sundhedsplejersker.
      • Juniorhusværter i samarbejde med Byens Hus.
      • Knallertkørekort undervist af politibetjente.
    • Heltidsundervisning: Et mindre, tilpasset dagtilbud for cirka 9–10 elever, der har brug for mindre klasser for at gennemføre folkeskolen.
    • Åben Skole: Ungdomsskolen understøtter folkeskolerne i dagtimerne ved at levere forløb i udeskole, kajak og mountainbike. Det giver folkeskolelærerne mulighed for at observere deres elever i nye rammer og dynamikker.
    • Specielle opgaver og rejser: Ungdomsskolen varetager kommunens modersmålsundervisning, arrangere sprogrejser til London samt står for udvekslingssamarbejdet med venskabsbyen Noralik i Grønland.

    5. Outdoor, Bæredygtighed og Lokalsamfund

    • Sankt Hans & Friluftsgaragen: Området ved Sankt Hans og Roskilde Fjord udgør en central base for vandsport (kajak, SUP, vinterbadning) og mountainbike.
    • Skovrejsning: Ungdomsskolen har indgået et samarbejde med Naturstyrelsen, hvor unge og skoleklasser har været med til at plante ny skov i Himmelevskoven.
    • Boserup og Juniormesterlære: Elever i juniormesterlære (praktikordning i 8.–9. klasse) hjælper bl.a. med byggeri ved Boserup. Derudover samarbejdes der med Nationalpark Skjoldungernes Land og MTB-klubber om at bygge og vedligeholde biodiversitetsvenlige MTB-spor.

    6. Historisk Baggrund og Nutidig Rolle

    • Oprindelse: Ungdomsskolerne blev skabt under besættelsen via Ungdomsskoleloven af 1942 for at give ubeskæftigede unge dannelse, faste værdier og positivt indhold i tilværelsen.
    • Nutidig opgave: Lasse mener, at ungdomsskolens rolle er lige så aktuel i dag som i 1942. I en tid præget af digitale medier og præstationspres er der et massivt behov for nærværende, menneskelige møder og fysiske fællesskaber.

    7. Økonomi

    • Ungdomsskolen drives med et samlet kommunalt budget på omkring 13 millioner kroner, hvoraf et par millioner dækkes af indtægter fra samarbejder og udensogns elever, hvilket giver et netto driftbudget på cirka 10 millioner kroner årligt.

    Sankt Hans Vest – knudepunkt for friluftsliv, vandsport og naturpædagogik

    Friluftsgaragen som samlingspunkt

    Aktiviteterne har deres faste base i Friluftsgaragen (den omdannede tidligere varmecentral/friluftspavillon). Bygningen ligger placeret lige ved overgangen mellem Landskabsparken og Roskilde Fjord og fungerer som samlingssted, grejbase og madpakkestation. Den giver mulighed for omklædning, ly for dårligt vejr samt samling før og efter ture ud på fjorden eller ind i skoven.


    Aktiviteter ved Sankt Hans

    • Vandsport på Roskilde Fjord:
      • Kajak og kano: Undervisning og træning i roteknik, sikkerhed samt kystnære ture med direkte og nem adgang til vandet.
      • SUP (Stand Up Paddle): Afholdes både som faste holdforløb og som sommer- og pop-op-aktiviteter i fjordens rolige vige.
      • Vinterbadning: Udnytter fjorden og Friluftsgaragens rammer uden for sommersæsonen.
    • Natur- og landaktiviteter:
      • Mountainbike (MTB): Sankt Hans danner bindeled til de kuperede MTB-spor i den nærliggende Boserup Skov, hvor holdene starter eller øver teknik.
      • Orienterings- og adventureløb: Områdets blanding af historiske bygningselementer, åbne plæner og skovarealer benyttes til orienteringsløb, teambuilding og natsjov.
      • Lejrliv og ‘Outdoor Camps’: Praktisk undervisning i basale friluftsfærdigheder som bivuakbygning og madlavning over bål.
    • Åben Skole og samarbejde med folkeskolerne:
      • Faciliteterne benyttes flittigt i dagtimerne, hvor udskolingsklasser fra hele kommunen kommer ud på forløb i f.eks. kajak og mountainbike med ungdomsskolens instruktører.
      • Det giver folkeskolelærerne mulighed for at træde et skridt tilbage og opleve deres elevers trivsel og indbyrdes dynamikker i nye og anderledes rammer.

    Projekter og Aktiviteter på Musicon, i Boserup Skov og i Himmelev

    1. Musicon – Street-miljø, skate og gadekultur

    • Rabirius Park og gadearealer: Musicon udgør ungdomsskolens centrale samlingspunkt for gadekultur og street-idræt. Her benyttes skaterparken (Rabirius Park) og de omkringliggende områder til skating, løbehjul/scooter, streetbasket, parkour samt workshops i street art og graffiti.
    • Byrummet som læringsrum: De åbne pladser i bydelen anvendes til pop-op-arrangements, udendørs musik og ungestævner, hvor ungdomsskolen rykker sine aktiviteter ud i byudviklingen.

    2. Boserup Skov – Friluftsliv, MTB-spor og Juniormesterlære

    • MTB-spor og biodiversitet: Boserup Skov er ungdomsskolens primære knudepunkt for skov- og terrænaktiviteter. I samarbejde med Nationalpark Skjoldungernes Land og den lokale mountainbikeklub har ungdomsskolen søgt fondsmidler til et nyt teknikspor. Eleverne deltager aktivt i at bygge og vedligeholde sporene, så de anlægges med hensyn til skovens biodiversitet.
    • Primitivt friluftsliv: Skovens sheltere og bålpladser danner rammen om overnatningsture, bivuakbygning, ‘survival’-workshops, primitiv madlavning samt orienterings- og natture.
    • Byggeri og juniormesterlære: Gennem den nye juniormesterlære ordning (et praktiktilbud for elever i 8.–9. klasse) er unge i praktik i skovområdet ved Boserup, hvor de blandt andet hjælper lokale fagfolk og tømrere med opførelse og vedligeholdelse af nye bygninger.

    3. Himmelev – Skovrejsning og klimaprojekter

    • Skovrejsning i Himmelridderparken: I forbindelse med Den Grønne Trepart har ungdomsskolen indgået et partnerskab med Naturstyrelsen om skovrejsning ved Himmelev/Himmelridderparken.
    • Praktisk klimaundervisning: Gennem et Åben Skole-setup inviteres folkeskoleklasser ud til området, hvor de får undervisning i klimaindsatser og biodiversitet – og efterfølgende selv er med til fysisk at plante træerne til den nye skov. Målet er at give de unge et håndgribeligt medansvar for lokalmiljøet og et minde, de kan tage med sig i mange år fremover.

  • Om Slagteriskolen

    Slagteriskolen i Roskilde: En Historisk Analyse –>
    🐖
    Lokalhistorisk Rapport

    Fra Slagteriskole til ZBC:
    En Roskilde Institution

    Denne rapport dykker ned i historien om en af Roskildes mest markante erhvervsskoler. Fra rødderne i efterkrigstiden til transformationen af det gamle Andelssvineslagteri og den moderne fusion med ZBC.

    Startet

    1945+

    Efter 2. Verdenskrig

    Hovedfag

    Slagter

    & Butiksslagter

    Lokation

    Maglegårdsvej

    Tidl. Andelssvineslagteri

    Nuværende Status

    ZBC

    Fusioneret institution

    ⌛ Tidslinje & Udvikling

    Institutionen har gennemgået markante forandringer gennem årtierne. Brug tidslinjen herunder til at udforske de specifikke perioder, fra grundlæggelsen til de økonomiske udfordringer og den endelige fusion.

    Vælg Periode

    1945

    📊 Institutionens Transformation

    Her visualiseres de data-punkter, der kan udledes af rapporten. Vi ser tydeligt skiftet fra en mono-faglig skole (kun kød) til en multi-faglig institution (kød + omsorg), samt de økonomiske cyklusser der drev fusionen.

    Uddannelsesfordeling

    Sammenligning af faglig bredde før og efter ZBC fusionen.

    Institutionel Stabilitet

    Illustreret forløb af økonomisk stabilitet baseret på rapportens narrativ.

    📍 Lokationen

    Stedet

    Det Gamle Andelssvineslagteri

    Funktion

    Skoleslagteri & Undervisning

    Betydning

    Genbrug af industriel infrastruktur

    Fra Industri til Læring

    En af de mest interessante detaljer i skolens historie er den fysiske ramme. Da skolen voksede, valgte man at overtage det nedlagte Andelssvineslagteri.

    Dette var ikke blot en praktisk løsning, men en pædagogisk gevinst. Ved at indrette et “skoleslagteri” i bygninger, der var designet til netop dette formål, fik eleverne en uddannelse i omgivelser, der 1:1 simulerede virkeligheden. Det skabte en direkte linje fra den industrielle fortid til uddannelsen af fremtidens håndværkere.

    🏗️

    Adaptiv Genbrug

    Slagteriskolen er et tidligt eksempel på, hvordan industribygninger i Roskilde fik nyt liv som uddannelsesinstitutioner.

    Slagteriskolen i Roskilde Interaktiv Rapport

    Baseret på lokalhistoriske kilder og data om overgangen til ZBC.

    📜 🎓 🏙️
  • Slagteriskolen – ZBC

    Slagteriskolen – ZBC

    En skole som har ændret sig meget


    Faktaboks: 5 Hovedpunkter om Roskildes Slagterihistorie

    1. Det Industrielle Økosystem: Roskildes identitet i det 20. århundrede hvilede på en symbiose mellem tre giganter: Roskilde Andelssvineslagteri (råvaren), DAK (forædlingen) og Slagteriskolen (viden og uddannelse).
    2. National Nødvendighed: Slagteriskolen blev født ud af et akut behov efter Anden Verdenskrig for at professionalisere branchen og sikre kvaliteten af bacon-eksporten til England.
    3. Solidarisk Finansiering: Opførelsen af skolen var et unikt løft i flok, finansieret af en afgift på 20-25 øre for hver eneste gris, der blev slagtet i Danmark.
    4. Innovation og Social Mobilitet: Under forstander Karl Teglmand blev skolen et teknologisk fyrtårn og introducerede “det vertikale uddannelsessystem”, der gav ufaglærte muligheden for at uddanne sig helt til toppen.
    5. Transformationen: Da industrien forsvandt, og skolen ramte en krise i 2012, blev redningen en fusion med ZBC. I dag huser de bacon-finansierede bygninger uddannelser til velfærdsstaten.

    Fra Slagterby til Vidensby: Roskildes Industrielle Metamorfose

    For de fleste står Roskilde i dag som domkirkeby, festivalby eller en moderne uddannelsesby. Men kradser man lidt i overfladen af byens nyere historie, finder man resterne af en identitet, der var formet af stål, damp og råvarer. I det 20. århundrede var Roskilde nemlig først og fremmest “Slagterbyen”. Det var en tid, hvor byens puls slog i takt med produktionen, og hvor økonomien var funderet på et komplekst og symbiotisk økosystem bestående af tre centrale søjler: det traditionsrige Roskilde Andelssvineslagteri, den eksportorienterede konservesfabrik DAK, og det nationale fyrtårn, Slagteriskolen. Historien om disse institutioner er ikke blot en beretning om grise og konserves; det er fortællingen om en bys transformation fra industrielt kraftcenter til moderne videnssamfund.

    Grundlaget for denne epoke blev lagt længe før uddannelse kom på dagsordenen. Allerede fra slutningen af det 19. århundrede var Roskilde Andelssvineslagteri, grundlagt af lokale visionære som Elias Lützhøft, en dominerende faktor i bybilledet. Placeret strategisk ved jernbanen var slagteriet mere end en arbejdsplads; lyden af dyretransporter og den karakteristiske lugt var en integreret del af roskildensernes hverdag. Senere kom DAK til i 1933 med sine funkisbygninger ved havnen. Mens slagteriet stod for den grove produktion, repræsenterede DAK forædlingen – her blev råt kød til skinke og pølser til det britiske og amerikanske marked. Disse to giganter skabte tilsammen den industrielle muld, som Slagteriskolen senere skulle spire i.

    Behovet for en skole opstod ud af national krise og nødvendighed. Efter Anden Verdenskrig skulle Danmark generobre det lukrative engelske baconmarked, men kvaliteten haltede. Den gamle mesterlære slog ikke længere til; der var brug for videnskab og standardisering. Visionen om en central skole blev født, mens krigen stadig rasede, og finansieringen blev et mesterstykke i dansk andelssolidaritet. Hver eneste slagtet gris i kongeriget udløste en afgift på 25 øre, og disse “ører” blev til de millioner, der rejste skolen. At valget faldt på Roskilde i 1950 var ingen tilfældighed. Byen havde infrastrukturen, industrien og viljen.

    Da Slagteriskolen slog dørene op i 1964, indvarslede det en guldalder. Perioden frem til 1990’erne var præget af en unik symbiose, hvor produktion og uddannelse spillede hinanden gode. Skolen overtog Andelssvineslagteriets gamle lokaler til træning, og DAK aftog de nyuddannede teknikere. Under den legendariske forstander Karl Teglmand blev skolen mere end bare en læreanstalt; den blev en motor for social mobilitet. Teglmands vision om “det vertikale uddannelsessystem” betød, at en ufaglært arbejder kunne stige i graderne gennem uddannelse. Samtidig placerede teknologiske landvindinger, som det avancerede Klassificeringscenter, Roskilde på verdenskortet. I en årrække summede gangene af fremmede sprog, når delegationer fra hele verden valfartede til Maglegårdsvej for at lære den danske model at kende.

    Men intet varer evigt. Mod slutningen af århundredet begyndte de industrielle søjler at smuldre under vægten af globalisering og centralisering. Slagteriet fusionerede og flyttede, og i 1997 lukkede DAK som den sidste store bastion. Roskildes industrielle hjerte holdt op med at slå, og Slagteriskolen stod pludselig alene tilbage – som en forældreløs arving til en svunden tid.

    Isolationen gjorde skolen sårbar. Som en monofaglig institution var den eksponeret for branchens nedgang, og efter årtusindeskiftet ramte krisen hårdt. Det kulminerede i 2012 med den såkaldte VEU-sag og et tilbagebetalingskrav i millionklassen, der truede skolens eksistens. Redningen kom udefra i form af en fusion med uddannelsesgiganten ZBC i 2015. Det var enden på Slagteriskolen som selvstændig institution, men begyndelsen på en ny æra.

    I dag er transformationen fuldendt. På Maglegårdsvej står bygningerne der endnu, men indholdet har ændret karakter. Hvor der engang blev uddannet slagtere for at sikre eksportindtægter, uddannes der nu social- og sundhedsassistenter til at sikre velfærden. Der er en smuk historisk ironi i, at murstenene, der blev finansieret af bacon til englænderne, nu danner rammen om omsorgen for danskerne.

    Roskildes historie som “Slagterby” er således ikke forsvundet; den er transformeret. Det industrielle økosystem, der engang definerede byen, har lagt fundamentet for det moderne uddannelsescampus, vi ser i dag. Arven lever videre, ikke i lyden af dyretransporter eller lugten af produktion, men i byens evne til at omstille sig og forblive et centrum for viden og uddannelse.

  • Østervangsskolen

    Her er nogle gamle film fra Østervangsskolen. Fra indvielsen i 1971 og så nogle teaterforestillinger – kig med.