Tag: vandtårnet

Introduktion: “Walk on the Wild Side” ruten er en oplevelses- og motionssti gennem store dele af Roskildes Sydby, initieret af byplanlægger Gunilla Rasmussen og markeret med refleksstrimler og QR-koder. Ruten fortæller historien om cirka 150 års bebyggelseshistorie og byudvikling i området.

Roskilde Ring: Fra grusgrav til park Roskilde Ring startede som en gammel grusgrav og skærvefabrik i forrige århundrede, der leverede skærver til DSB. Under 2. verdenskrig blev området brugt af modstandsbevægelsen til at teste våben. I 1950’erne, under Den Kolde Krig, blev den tømte grusgrav omdannet til en grusbane og siden asfalteret til Roskilde Ring, Danmarks første Formel 1-bane. Kendte kørere som Sterling Moss og Jack Brabham kørte her. Banen lukkede i begyndelsen af 1960’erne, primært på grund af støjgener, især fra sygehuset. I dag er Roskilde Ring omdannet til en park, Ringparken, et fritidsområde med en kælkebakke, en frisbeegolfbane og stier til motion. Der er et virtuelt museum på stedet, hvor sten med QR-koder markerer banens hovedforløb og giver adgang til historiske optagelser.

Musicon: Industri og kreativitet Området, der i dag er Musicon, var også en grusgrav og husede betonfabrikken Sjælland (senere Unicorn), som på et tidspunkt var en af Roskildes største arbejdspladser. Fabrikken leverede materialer til den omfattende byggeperiode i 1960’erne. Da produktionen blev flyttet, blev det forladte industriområde omdannet til Roskildes nyeste, kreative bydel, Musicon. I dag rummer bydelen blandt andet rockmuseet (RAGNAROCK), Roskilde Festival Højskole og en stor skaterbane. En del af Musicon blev tidligere brugt som gammeldags losseplads og er i dag et overdækket område med udluftningskanaler for gasser.

Skoven ved Østervangsskolen Skoven, som børnene ved Østervangsskolen bruger til leg og undervisning, var oprindeligt en granplantage fra 1930’erne. En tredjedel af skoven tættest på skolen blev i 1970 plantet med rene løvskovstræer af eleverne. I dag er skoven en blandet løvskov, da nåletræerne er stærkt angrebet af rødforrådssvamp og er væltet i storme.

Vandtårnet Vandtårnet i Sydbyen blev bygget omkring 1960, da de tidligere spredte vandtårne havde utilstrækkelig kapacitet. Den store beholder blev løftet op af donkrafte og sat på stylter. Det var meningen, at tårnet skulle rumme en svømmehal og en restaurant på toppen. Restauranten fik navnet “Toppen”. I 1967 opstod der et kogepåbud i Roskilde, fordi der blev fundet kolibakterier i drikkevandet. Forureningen stammede fra et defekt kloakrør fra restaurant “Toppen”, der sivede ned i vandbeholderen. I dag har vandtårnet udspillet sin rolle for vandtrykket, der nu klares med pumper, men det er stadig et vartegn og vil ikke blive revet ned.

Beskyttelsesrum: Under besættelsen blev der opført betonbunkers (teknisk set betondækningsgrave) for at beskytte befolkningen. Roskilde har stadig 24 af disse bunkers, som ofte forbliver stående på grund af de høje nedrivningsomkostninger. De bruges i dag til opbevaring, vinkældre eller konfirmandstuer.

Haveforeningen Granly blev stiftet i 1951. Roskildes første kolonihaver kom i 1918. Kolonihaver var oprindeligt fokuseret på nyttehaven, men har udviklet sig til fritids- og prydhaver.

Endelig beskriver podcast’ene historien om DLF (Dansk Landbrugsforeningens Frøforsyning), der blev stiftet i 1906 for at forbedre den danske foderproduktion og reducere importen af udenlandsk frø. DLF Trifolium, som har hovedkontor i Roskilde i de historiske bygninger syd for banen, er vokset til verdens største inden for sit felt. Virksomheden leverer i dag frømateriale til landbrugsafgrøder og græsplæner over hele verden og producerer blandt andet det rullegræs, som de seneste verdensmesterskaber i fodbold er spillet på.

Introduktion til Byen syd for Banen i Roskilde. Vi kalder turen “Walk On The Wild Side” – efter Lou Reeds sang. Og vi har lavet en rute til dig i Google Maps med links til tilhørende podcasts.

Du kan hente din rute til turen i Google Maps på dette link.
Postcast’en introducerer os til “Walk on the Wild Side” – en oplevelses- og motionssti i Roskildes Sydby, som blev til på initiativ af byplanlæggeren Gonilla Rasmussen under hendes morgenløbeture. Denne rute er skabt i samarbejde med en lokalhistorisk forening og er markeret med refleksstrimler og QR-koder, hvilket gør den let tilgængelig via smartphones. Stien giver et fascinerende indblik i områdets 150 års bebyggelseshistorie og dynamiske byudvikling, som adskiller sig fra resten af Roskilde. Det fleksible design tillader brugere at starte hvor som helst og følge ruten i alle årstider, hvilket sikrer, at der altid er nye oplevelser.

Roskilde Ring var en motorsportsbane i Roskilde, nær byens centrum og jernbanestation. Banen blev åbnet som jordbane i en gammel grusgrav på grundlovsdag, den 5. juni 1955. Kort tid efter blev banen asfalteret og i 1957 blev den udvidet til en længde på 1.400 m.

Der blev kørt store internationale løb på ringen, og i 1961 og 1962 blev der i to tilfælde kørt løb i den prestigefyldte formel 1 klasse med stjerner som Stirling Moss og Jack Brabham.

Postcast’en beskriver den fascinerende transformation af Roskilde Ring fra dens oprindelige funktion som en grusgrav og skærvefabrik, der leverede materialer til DSB, til et historisk motorsportssted. Oprindeligt var området en grusgrav, hvor Modstandsbevægelsen i al hemmelighed testede våben under krigen, før det i 1950’erne blev omdannet til en væddeløbsbane, delvist som en øvelse for ingeniørregimentet, der skulle simulere massebegravelser under Den Kolde Krig. Roskilde Ring blev Danmarks første Formel 1-bane, der tiltrak kørere som Stirling Moss, men støjen fra de voksende motorløb førte til sidst til dens lukning i begyndelsen af 1960’erne, hvorefter banen blev konverteret til en rekreativ park for lokalområdet.I kan med fordel høre og læse mere i vores artikel “Roskilde Ring”.

I takt med at Roskilde voksede, blev banen omringet af beboelsesejendomme, hvorefter støjproblemerne voksede tilsvarende. Som følge heraf blev motorbanen Roskilde Ring lukket i 1968 og det sidste løb blev afviklet den 22. september 1968.

I dag er Roskilde Ring Park etableret i en del af det område, som Roskilde Ring omfattede.

Roskilde Ring, som tidligere var en motorbane, er i dag forvandlet til en aktivitetspark med mange forskellige tilbud. Historien om banen bevares gennem et virtuelt museum, hvor QR-koder på sponsorerede sten langs det tidligere baneforløb giver adgang til lyd- og filmklip med mindesmærker fra gamle kørere, herunder Magnussen-familien. Derudover afholdes der årlige veteranbiltræf, og parken anvendes til rekreative formål såsom disc golf, motion på stierne, kælketure og er desuden udsmykket med kunstværker som “genfortryllelsens brønd.” Transformeringen fra en råstofgrav til en værdifuld naturpark har således skabt et sted, der ærer fortiden, men samtidig er et levende mødested for nutidens borgere.

Brønd med stenkrans og figurer nede i brønden.
Opstillet af Det rådgivende Kunstudvalg med støtte fra Statens Kunstfond.
Tilhører: Roskilde Kommune

GENFORTRYLLESENS BRØND.
1989 – 1990. ROSKILDE RINGPARK.
MIKAEL THEEJLL

Denne skulpturelle installation i Roskilde Ring Park (en tidligere racerbane) nær Roskilde Hovedbanegård er udformet som en erindring om den romantiske have, hvor ‘Ruinen’ var et væsentligt element, altid placeret på et centralt sted i parken. Kunstværket er installeret i parkens udkant, hvorfra man kan se resten af ​​området. Det består af en asfaltplatform formet som en halvcirkel, hvori en 10 meter dyb brønd er dannet. Inde i brønden, i en meters højde fra toppen, er der installeret en bronzeskulptur. Den har form som en transformeret diamant. Seks vægge lavet af sort kunstig sandsten er placeret i udkanten af ​​en halvcirkel af asfalt for at danne en slags arkitektonisk rum.
Den skulpturelle installation er bestilt af Roskilde Kommune og Statens Kunstfond.

Musicon grunden i Roskilde er en nedlagt betonvarefabrik, der i 2008 startede sin transformation til Roskildes nye kulturbydel. Musicon huser i

øjeblikket op mod 50 grupper af aktører, herunder kreative virksomheder, et danseteater, kunstnerværksteder, skatehal, ungdomsboliger og musikøvelokaler, som alle bidrager til at skabe et kreativt og levende miljø i bydelen.

Podcast’en beskriver forvandlingen af et stort industriområde i Roskilde, oprindeligt hjemsted for betonfabrikken Sjælland, som engang var byens største arbejdsplads uden for sygehuset og producerede materialer til 1960’ernes byggeboom. Efter at produktionen blev flyttet, efterlod den udtømte grusgrav og fabrikken et tomt areal, der blev omdannet til Roskildes nye, kreative bydel kaldet Musicon, navngivet efter et ejerskifte til Unicorn. Området huser nu kulturelle institutioner som teatre, rockmuseet og Roskilde Festivalhøjskole og er designet med moderne elementer som en skateboard-bane og et regnvandsafledningssystem, men rummer også miljømæssige udfordringer fra en tidligere losseplads med gasudvikling.

Som navnet siger, er skoven en del af aktiviteterne for skolen. Den bruges til idræt og biologi. Men der er også problemer som vi skal høre.

Denne podcast beskriver en lille skov ved Østervangskolen, som har en lang historie og flere navne alt efter synsvinkel. Oprindeligt var skoven en granplantage fra 1930’erne, der engang leverede byens juletræ, men den fungerer i dag som et vigtigt pædagogisk og rekreativt område for skolebørnene, hvor de blandt andet ser deres første egern. Med tiden har skoven gennemgået store forandringer, da en del forsvandt i forbindelse med anlæggelsen af en fodboldbane i 1968-69, og en tredjedel blev genplantet med løvskov af elever omkring 1970. I dag er nåletræerne næsten væk på grund af Rødmende Læderporesvamp og storme, hvilket har transformeret området til en blandet løvskov rig på fugleliv, herunder både almindelige og mere spændende arter.

Vandtårnet på Bymarken – Roskilde Vandtårn er et 34 meter højt vandtårn med en kapacitet på 6.000 m3 vand, der i løbet af 2009 blev taget ud af drift, som ligger på Bymarken i Roskilde. Oven på tårnet, 84 meter over fjorden, befinder Restaurant Toppen sig, mens der nedenunder er bygget en svømmehal – Roskilde Badet.

Denne podcast beskriver opførelsen og de efterfølgende problemer med Roskildes vandtårn, som stod færdigt omkring 1960. Byggeriet var teknisk imponerende, idet den store vandbeholder blev presset op af donkrafte, hvilket svarede til kraften fra 15 lokomotiver. Tårnet, som hurtigt blev et nyt vartegn, husede også restauranten “Toppen” og en svømmehal, men i 1967 førte et fund af colibakterier i drikkevandet til et kogepåbud og omfattende undersøgelser. Forureningen blev til sidst sporet til et defekt kloakrør fra restauranten, der sivede ned i vandbeholderen. Efter omfattende reparationer og omlægning af rør blev problemet løst, men i dag bruges vandtårnet ikke længere til vandforsyning, da vandtrykket nu styres af pumper.

Der er stadig (heldigvis?) en masse beskyttelsesrum tilbage rundt om i landet. Selvom mange af dem (stort set alle) er i ret dårlig stand. Og dette gælder altså også Roskilde.

Under besættelsen af Danmark fra 1940 til 1945 var tilflugtsrum en nødvendig foranstaltning, som folk skulle søge, når luftalarmen lød. I private hjem blev kældre indrettet med nødlager, mens større bygninger og offentlige områder som parker fik dedikerede beskyttelsesrum og dækningsgrave. Efter voldsomme bombninger i tyske byer blev ambitionerne udvidet fra at kunne rumme 8-10% af befolkningen til et mål om 25%, hvilket førte til opførelsen af betonbunkers i over 100 byer, især hvor bomberisikoen var størst. Selvom materialemangel forsinkede byggeriet, stod et stort antal af de projekterede bunkers klar ved krigens afslutning, og mange af disse standardbunkers, som kunne huse 50 personer, eksisterer stadig i dag og anvendes ofte som lagerrum eller har fundet alternative funktioner, da nedrivning er kostbar.

Kolonihaver er et meget dansk fænomen tænker jeg. Og forbundet til historien. Og der er mange kolonihaver / haveforeninger i Roskilde. Granly er en af dem.

Haveforeningen Granly, grundlagt i 1951 med 192 haver, placeres i konteksten af den bredere danske kolonihavehistorie, der går tilbage til de ældste bevarede kolonihaver fra 1821 i Aabenrå. Den egentlige kolonihavebevægelse begyndte i Aalborg i 1884, og disse haver udviklede sig fra udelukkende at være nyttehaver til at fokusere mere på fritidsliv, social interaktion og et fristed. Selvom haverne oprindeligt lå uden for byen og ofte måtte flytte i takt med byens vækst, sikrer en lov fra 2001, at de ikke må nedlægges uden ny jord til rådighed, hvilket også ledsages af regler mod spekulation i prissætningen. Kolonihaverne er i dag præget af stor variation i udseende og funktion, men de forbliver et vigtigt socialt knudepunkt, hvor mange ting, fra politiske kompromiser til nabosnak, klares over hækken.

Det danske klima egner sig fortrinligt til frøavl, og virksomheden DLF Trifolium er verdensførende med 2000 medarbejdere i 20 lande. Da Danske Landboforeningers Frøforsyninger blev stiftet som andelsselskab i 1906, var sigtet mere lokalt: at forsyne de danske svine- og kvægbesætninger med frø, så bønderne kunne dyrke de planter, som dyrene skulle fodres med. I 1910 blev de røde 5-etagers bygninger syd for jernbanen i Roskilde opført, og ’Frøen’ blev hurtigt en stor arbejdsplads. I Ny Østergade ligger stadig det administrative hovedsæde for DLF Trifolium, mens produktion, avlsarbejde og analyse foregår andre steder.

Podcast’en beskriver, hvordan den danske landbrugssektor i 1880’erne stod over for en krise grundet billig import af korn, hvilket nødvendiggjorde en omstilling til animalsk produktion og dermed et øget behov for kvalitetsfoder og frø. Dette førte til etableringen af Dansk Landbrugsforenings Frøforsyning (DLF) i 1906, baseret på andelstanken og med det mål at ophøre importen af udenlandsk frø og i stedet udvikle de bedste danske sorter til eksport. Gennem bevidst avlsarbejde og senere fusioner, herunder opkøb og dannelsen af DLF Trifolium, voksede virksomheden fra et lokalt initiativ til at blive en verdensomspændende aktør inden for frøforsyning med et globalt fokus, der i dag leverer optimalt frømateriale til både landbrug og sportsplæner. Virksomhedens udvikling er tæt knyttet til Roskilde, hvor de etablerede deres hovedkvarter og blev en stor lokal arbejdsplads.

Denne raapport sammenfatter nøgleindsigterne fra en guidet stitur, “Walk on The Wild Side”, gennem Roskildes Sydby. Turen, der blev skabt af byplanlægger Gunilla Rasmussen i samarbejde med en lokalhistorisk forening (SFB), dækker omkring 150 års byudvikling og er gjort interaktiv via QR-koder. Dokumentet afdækker fire centrale temaer, der definerer områdets karakter og historie:

1. Transformation af Industrilandskaber: Et gennemgående tema er den vellykkede omdannelse af tidligere grusgrave og industriområder til værdifulde rekreative og kulturelle zoner. Roskilde Ring, engang en Formel 1-bane i en grusgrav, er nu en folkepark med et virtuelt museum. Ligeledes er området omkring den tidligere Betonfabrikken Sjælland blevet til den kreative bydel Musicon.

2. Bevarelse og Formidling af Historie: Sydbyens historie er synlig og tilgængelig. Fra de 24 bevarede betonbunkers fra 2. Verdenskrig, der nu tjener nye formål, til det minutiøst dokumenterede forløb omkring vandtårnets kolibakterieskandale i 1967. Historien formidles aktivt, som det ses med QR-koderne på Roskilde Ring, der genopliver racerbanens fortid.

3. Fællesskab og Rekreation: Området er rigt på rum, der understøtter fællesskab og fritidsliv. Haveforeningen Granly illustrerer udviklingen fra nyttehaver til sociale oaser, mens Roskilde Ring og skoven ved Østervangsskolen fungerer som centrale samlingspunkter for sport, leg og naturoplevelser for bydelens borgere.

4. Lokalt Erhverv med Global Indflydelse: Sydbyen har været hjemsted for markante virksomheder. Betonfabrikken Sjælland var engang en af byens største arbejdspladser, og frøforsyningsfirmaet DLF udviklede sig fra en lokal andelsforening til en verdensledende global koncern, hvis hovedkvarter stadig ligger i de historiske bygninger i bydelen.

Introduktion til Stituren: Walk on The Wild Side

Stituren “Walk on The Wild Side” er resultatet af byplanlægger Gunilla Rasmussens morgenløbeture gennem Roskildes Sydby. Ruten blev udviklet i samarbejde med “den lokalhistoriske forening syd for banen” og er en kombineret oplevelses- og motionssti, der guider besøgende gennem cirka 150 års bebyggelseshistorie.

• Interaktivitet: Ruten er markeret med refleksstrimler, der indeholder QR-koder. Disse kan scannes med en smartphone for at få adgang til lydoptagelser og information om de forskellige steder.

• Fleksibilitet: Turen er designet uden et fast start- eller slutpunkt. Man kan begynde hvor som helst, gå i valgfri retning og opleve ruten forskelligt afhængigt af årstiden, hvilket sikrer nye oplevelser ved hvert besøg.

Fra Grusgrav til Folkepark: Historien om Roskilde Ring

Roskilde Ring er et centralt eksempel på områdets transformation. Dens historie spænder fra råstofudvinding til international motorsport og endelig til en moderne folkepark.

Industri, Krig og Racerbiler (1900-1960’erne)

• Oprindelse: Området startede som en grusgrav og husede en skærvefabrik, der leverede skærver til DSB’s jernbanespor.

• Mellemkrigstid og Besættelse: Senere lå der en fyrværkerifabrik, og under 2. Verdenskrig brugte modstandsbevægelsen grusgraven til at teste våben, da hullets form dæmpede lyden og gjorde det svært at stedfæste.

• Motorsportens Æra:

    ◦ I 1950’erne, efter grusgravningen ophørte, overtalte en lokal ostegrosserer fra Tolstrup ingeniørregimentet fra Farum til at planere området som en øvelse. Dette skabte en grusbane.

    ◦ Banen blev en øjeblikkelig succes i en tid, hvor private biler var en drøm for de fleste. Den blev udvidet, asfalteret og blev til “Roskilde Ring” – Danmarks første Formel 1-bane.

    ◦ Populariteten var enorm, med særtog fra København og parkering på den gamle dyrskueplads (hvor rådhuset nu ligger).

    ◦ Internationale kørere som Sterling Moss og Jack Brabham kørte på banen. Sterling Moss kaldte den en “Mickey Mouse bane”, og en bar på det lokale Scandic Hotel er i dag opkaldt efter ham.

• Lukning: Stigende utilfredshed med støj, især fra det nærliggende sygehus, førte til, at banen blev lukket i starten af 1960’erne. Det sidste løb var et sæbekasseløb arrangeret af FDF.

Roskilde Ring i Dag: Rekreation, Historie og Kunst

Efter lukningen blev området omdannet til en park, der erstattede de fritidsarealer, som gik tabt ved byggeriet af rådhuset.

• Virtuelt Museum: En ung historiker har i samarbejde med “gamle folk” skabt et virtuelt museum. Sten, sponsoreret af tidligere kørere som Magnussen (far og søn), markerer banens forløb. Hver sten har en QR-kode, der linker til filmklip eller lydoptagelser fra racerbanens tid.

• Aktiviteter og Events:

    ◦ På Fars Dag afholdes der et årligt træf for veteranbiler og stumpemarkeder (aflyst under corona, men nu genoptaget).

    ◦ Parken rummer en frisbeegolfbane og mountainbike-spor, hvor der er afholdt danmarksmesterskaber i begge discipliner.

    ◦ Der er en populær kælkebakke, løbestier og kunstinstallationer, herunder skulpturen “Genfortryllelsens brønd” og en stor olivenpresse (“koltergang”) doneret af den førnævnte Tolstrup.

Kreativ Bydel på Industriel Grund: Musicon

På den anden side af ringvejen lå en anden grusgrav, der husede Betonfabrikken Sjælland. Dette område er i dag omdannet til den kreative bydel Musicon.

• Industriel Fortid: Betonfabrikken Sjælland var på sit højeste en af Roskildes største arbejdspladser (uden for hospitalet) med 270 ansatte. Den producerede kloakrør, fliser og specialopgaver som det vandtætte springvand til Amaliehaven i København.

• Omdannelsen: Da produktionen flyttede, blev området udlagt til en ny, kreativ bydel. Navnet “Musicon” opstod som en sammentrækning af “musik” og “Unicorn”, fabrikkens nye navn efter et ejerskifte.

• Musicon i Dag:

    ◦ Bydelen er nu næsten fuldt udbygget og huser bl.a. et teater, Rockmuseet, Roskilde Festival Højskole, en skatepark og andre kreative initiativer.

    ◦ Området har et avanceret system til håndtering af regnvand, hvor vandet siver ned og bliver til grundvand i stedet for at belaste kloaksystemet.

• Miljømæssig Udfordring: En del af området kan ikke bebygges, da det tidligere blev brugt som en usorteret losseplads. Deponiet udvikler gasser, som nu ledes op gennem udluftningskanaler. Dette fremhæves som et eksempel på, hvordan man ikke skal genanvende gamle grusgrave.

Lokale Landemærker og Grønne Rum

Skoven ved Østervangsskolen: Et Levende Klasseværelse

• Historie: Oprindeligt en granplantage fra 1930’erne, hvorfra byen hentede sit juletræ. I 1970’erne plantede skoleelever en ny del med løvskov, som indeholdt alle danske skovtræer.

• Tilstand i Dag: Skoven er hårdt ramt af svamp, som har dræbt de fleste nåletræer. Storme i 1999 og 2013 har også fældet mange træer. I dag er det en blandet løvskov med en tæt underskov af hyld og bævreasp. Navnet på den nærliggende haveforening, “Granly”, mister dermed snart sin betydning.

• Anvendelse og Dyreliv: Skolen bruger skoven til idræt og naturteknik. Den har et rigt fugleliv, herunder sjældnere arter som sortspætte, skovhornugle og korsnæb.

Vandtårnet: Vartegn, Skandale og Usikker Fremtid

• Byggeri og Funktion: Opført omkring 1960 ved hjælp af en avanceret teknik, hvor vandbeholderen blev bygget på jorden og derefter hejst op med donkrafte. Det skulle sikre byens vandtryk og husede restauranten “Toppen”.

• Kolibakterieskandalen (1967): Den 16. maj 1967 blev der udstedt et kogepåbud i Roskilde, efter der blev fundet kolibakterier i drikkevandet. Mistanken rettede sig mod vandtårnet, hvor et defekt kloakrør fra restaurantens toilet lækkede ned i vandbeholderen. Selvom dette blev udbedret, fortsatte problemet. Den endelige kilde viste sig at være gamle rør ved Helligkors Vandværk.

• Status i Dag: Vandtårnet er ikke længere i brug, da pumper i dag klarer vandtrykket. Dets fremtid er uvis, men det betragtes som for “flot og særpræget” til at blive revet ned.

Beskyttelsesrum fra Besættelsen: Betongravenes Efterliv

• Historisk Baggrund: Under besættelsen 1940-45 blev der etableret beskyttelsesrum. I 1944 blev der igangsat et landsdækkende byggeri af standardiserede betonbunkers (“betondækningsgrave”) med plads til 50 personer.

• Status i Roskilde: Der eksisterer stadig 24 af disse bunkers i Roskilde. De er bevaret, primært fordi det er dyrt at rive dem ned (et tilbud lød på 100.000 kr.).

• Nuværende Anvendelse: De fleste er tomme, men nogle er udlejet til forskellige formål:

    ◦ Vinkælder for Restaurant Klosterkælderen og Gimle.

    ◦ Konfirmandstue ved Vor Frue Kirke.

    ◦ Lagerrum for håndværkere.

    ◦ Et privat beskyttelsesrum på Lisesgårdsvej, kendt som “Valhalla”, blev brugt til “tredje halvleg” efter fodboldkampe.

Fællesskab og Erhvervsliv

Haveforeningen Granly: Fra Nyttehave til Fællesskabets Oase

• Etablering: Grundlagt i 1951 og omfatter 192 haver.

• Udvikling: Kolonihavebevægelsen startede med fokus på nyttehaver, hvor man kunne supplere husholdningen med grøntsager og kartofler. Senere er fokus skiftet mod prydhaven, den økologiske have og det sociale liv.

• Social og Politisk Betydning: Haverne er ramme om et rigt socialt liv. Det nævnes, at Roskildes tidligere borgmester Lisbeth Olsen (1978-86) havde have i Granly og angiveligt brugte den uformelle ramme til at løse politiske hårdknuder over en kop kaffe.

DLF: En Lokal Virksomhed med Global Rækkevidde

• Oprindelse: Stiftet i 1906 som Dansk Landboforeningers Frøforsyning. Baggrunden var en landbrugskrise i 1880’erne, som skabte et behov for at udvikle danske frøsorter til foderproduktion i stedet for at importere.

• Vækst og Globalisering: Virksomheden voksede sig til en global markedsleder inden for sit felt. I 2003 overtog den et hollandsk selskab og opnåede en markedsandel på 41% i Europa og 20% globalt. I dag hedder firmaet DLF Trifolium, opererer i over 20 lande og omsætter for mere end 7,5 milliarder kr.

• Forankring i Roskilde:

    ◦ Flyttede til Roskilde i 1908 og opførte i 1909 en stor fem-etagers bygning syd for banen, som blev en af byens største arbejdspladser.

    ◦ I dag fungerer bygningen som globalt hovedkvarter for DLF Trifolium med ca. 60 ansatte, mens de gamle magasiner huser andre firmaer.

• Moderne Succes: DLF er i dag verdensførende inden for græsfrø og leverer bl.a. rullegræs til verdens største fodboldstadions. Det seneste VM i fodbold blev spillet på græs fra DLF, hvilket understøtter udsagnet om, at “det danske landshold altid spiller på eget græs”.