{"id":1471,"date":"2025-12-17T18:10:34","date_gmt":"2025-12-17T17:10:34","guid":{"rendered":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/?p=1471"},"modified":"2026-02-22T12:01:31","modified_gmt":"2026-02-22T11:01:31","slug":"kildernes-by","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/kildernes-by\/","title":{"rendered":"Kildernes By"},"content":{"rendered":"\n

Roskilde har et us\u00e6dvanligt kilderigt bymilj\u00f8, som b\u00e5de skyldes geologi\/terr\u00e6n og \u00e5rhundreders bybrug. If\u00f8lge roskildesudvikling.dk kan man i dag opleve 8 synlige kilder i bymidten (bl.a. Maglekilde, Sct. Hans, Sct. Ibs, Klosterkilden, Lovises Kilde), mens Store Blegdams Kilde og H\u00f8jbr\u00f8ndskilden prim\u00e6rt er historiske. Kilderne har v\u00e6ret brugt til vandforsyning, t\u00f8jvask, helbredelsesfort\u00e6llinger og is\u00e6r som vandkraft til m\u00f8ller og senere industri. Flere kilder har v\u00e6ret udt\u00f8rret og siden restaureret\/genskabt, is\u00e6r i slutningen af 1900-tallet.<\/p>\n\n\n\n

\"\"\/<\/figure>\n\n\n\n
\n
Se kort over kildernes placering<\/a><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Og herunder er der  link til beskrivelser af de enkelte kilder p\u00e5 hjemmesiden (Roskildes Udvikling<\/a>)<\/p>\n\n\n\n

\n
L\u00e6s om Store Blegdams Kilde<\/a><\/div>\n\n\n\n
L\u00e6s om Hellig Kors Kilde<\/a><\/div>\n\n\n\n
L\u00e6s om H\u00f8jbr\u00f8ndskilden<\/a><\/div>\n\n\n\n
L\u00e6s om Maglekilde<\/a><\/div>\n\n\n\n
L\u00e6s om Rektorkilden<\/a><\/div>\n\n\n\n
L\u00e6s om Sankt Hans Kilde<\/a><\/div>\n\n\n\n
L\u00e6s om Sankt Ibs Kilde<\/a><\/div>\n\n\n\n
L\u00e6s om Sct. Gertruds Kilde<\/a><\/div>\n\n\n\n
L\u00e6s om Lovises kilde<\/a><\/div>\n\n\n\n
L\u00e6s om Klosterkilden<\/a><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
L\u00e6s en sammenfatning af alle beskrivelserne<\/summary>\n

Roskildes kilder<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Rapporten er i h\u00f8j grad udarbejdet p\u00e5 basis og med hovedv\u00e6gt p\u00e5 roskildesudvikling.dk<\/em><\/p>\n\n\n\n

1. Form\u00e5l<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Denne rapport samler den v\u00e6sentligste viden om kilderne i Roskilde med fokus p\u00e5:<\/p>\n\n\n\n

    \n
  • hvad kilderne er og hvorfor de ligger netop her<\/li>\n\n\n\n
  • hvilke kilder man kan ops\u00f8ge i dag<\/li>\n\n\n\n
  • kildernes historiske betydning (m\u00f8ller, industri, byudvikling)<\/li>\n\n\n\n
  • bevaring, restaurering og nutidig brug\/formidling<\/li>\n\n\n\n
  • en kort kildekritisk vurdering af roskildesudvikling.dk som hovedkilde<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

    2. Datagrundlag og metode<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

    Rapporten bygger prim\u00e6rt p\u00e5 roskildesudvikling.dk\u2019s oversigt over kilderne samt de tilh\u00f8rende kilde-artikler (lokalhistoriske beskrivelser, \u00e5rstal for \u00e6ndringer\/restaurering, placering i byen, navnehistorik og brug).
    Som st\u00f8tte bruges generel opslagsformidling fra Lex\/Trap Danmark samt turformidling om \u201cKildestr\u00f8get\u201d (rutekontekst og nutidig oplevelse).
    Der er i rapporten lagt v\u00e6gt p\u00e5 at gengive oplysninger som \u201cif\u00f8lge roskildesudvikling.dk\u201d n\u00e5r de har karakter af lokalhistorisk fort\u00e6lling eller tradition.<\/p>\n\n\n\n

    3. Geografisk forklaring: hvorfor opst\u00e5r kilderne i Roskilde?<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

    Kilderne i Roskilde h\u00e6nger sammen med byens placering ved kanten af et h\u00f8jere plateau og skr\u00e5ningen ned mod fjorden. I den forklaring, der fremh\u00e6ves i materialet, \u201ctvinges\u201d grundvand frem, hvor undergrundens lag og terr\u00e6n skaber naturlige udsivnings- og udspringspunkter \u2013 s\u00e6rligt p\u00e5 domkirkeskr\u00e5ningen og i omr\u00e5det mod fjorden.
    Samtidig beskrives et historisk billede, hvor der tidligere fandtes mange flere kilder (over 20 n\u00e6vnes i den generelle opslagsformidling), men at flere t\u00f8rrede ud i takt med \u00e6ndringer i grundvand og indvinding. Senere blev en del kilder genskabt efter \u00e6ndringer i vandindvinding under byen.<\/p>\n\n\n\n

    4. Kilderne som kultur- og byhistorie<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

    P\u00e5 tv\u00e6rs af beskrivelserne tegner der sig fire hovedroller:<\/p>\n\n\n\n

      \n
    1. Vand til hverdagsbrug<\/strong>
      <\/strong>Kilder blev brugt til drikkevand, brygning og t\u00f8jvask (s\u00e6rligt f\u00f8r moderne vandforsyning).<\/li>\n\n\n\n
    2. Vandkraft og \u00f8konomi<\/strong>
      <\/strong>Vandets l\u00f8b og fald blev udnyttet til m\u00f8ller, m\u00f8lledamme og senere til industriel udvikling. Maglekilde fremst\u00e5r som den vigtigste i denne sammenh\u00e6ng.<\/li>\n\n\n\n
    3. Hellige kilder og helbredelse<\/strong>
      <\/strong>Nogle kilder omtales som \u201chellige\u201d og knyttes til traditioner om helbredende vand. Sct. Hans Kilde og fort\u00e6llingerne omkring Hellig Kors Kilde er centrale eksempler.<\/li>\n\n\n\n
    4. Byudvikling, indgreb og restaurering<\/strong>
      <\/strong>Kildernes synlighed og form har \u00e6ndret sig gennem tid: udt\u00f8rring, overbygning, oml\u00e6gning pga. veje\/anl\u00e6g samt senere restaurering og reetablering (ofte i 1900-tallets sidste del).<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n

      5. Kilder man kan ops\u00f8ge i dag (8 synlige\/oplevbare)<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

      Nedenfor f\u00f8lger en praktisk og \u201cf\u00e6rdig\u201d oversigt med kort beskrivelse af hver kilde, s\u00e5dan som den fremst\u00e5r i materialet.<\/p>\n\n\n\n

      5.1 Maglekilde<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
        \n
      • Kendetegn:<\/strong> Roskildes mest vandrige og historisk mest betydningsfulde kilde.<\/li>\n\n\n\n
      • Historisk rolle:<\/strong> Vandkraft til flere m\u00f8ller og senere ogs\u00e5 betydning for lokal industri (bl.a. n\u00e6vnes Maglekilde Maskinfabrik som afh\u00e6ngig af kildevand som kraftkilde i en periode).<\/li>\n\n\n\n
      • Nutid:<\/strong> Kilden og kildehus er bevaret; vandkvalitet omtales som problematisk i nyere tid i materialet, men stedet er stadig et n\u00f8glepunkt i fort\u00e6llingen om \u201ckildernes Roskilde\u201d.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

        5.2 Sct. Hans Kilde<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
          \n
        • Kendetegn:<\/strong> Omtales som en af de \u201chellige\u201d kilder med helbredende egenskaber.<\/li>\n\n\n\n
        • Historisk spor:<\/strong> Der n\u00e6vnes fund (pottesk\u00e5r) som tegn p\u00e5 praksisser knyttet til helbredelse\/ritual.<\/li>\n\n\n\n
        • Nutid:<\/strong> Har v\u00e6ret restaureret flere gange; kildens historiske og fort\u00e6llende lag er en stor del af oplevelsen.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

          5.3 Sct. Ibs Kilde<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
            \n
          • Kendetegn:<\/strong> Omtales som hellig; vandets okkerpr\u00e6g og s\u00e6rlige smag fremh\u00e6ves.<\/li>\n\n\n\n
          • Forl\u00f8b:<\/strong> Har haft perioder med udt\u00f8rring, tilf\u00f8rsel af vandv\u00e6rksvand og senere reaktivering\/istands\u00e6ttelse (bl.a. n\u00e6vnes tiltag i 1970\u2019erne og 1980\u2019erne).<\/li>\n\n\n\n
          • Nutid:<\/strong> En tydelig \u201ckilde i terr\u00e6net\u201d, som ogs\u00e5 kan bruges til at fort\u00e6lle om, hvordan kilder kan forsvinde og genopst\u00e5.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

            5.4 Sct. Gertruds Kilde<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
              \n
            • Kendetegn:<\/strong> Kendt fra tidlige beskrivelser og senere omformet flere gange.<\/li>\n\n\n\n
            • Byudvikling:<\/strong> Materialet peger p\u00e5, at kildeanl\u00e6gget har skiftet udtryk i takt med \u00e6ndringer i vejforl\u00f8b og byens indretning.<\/li>\n\n\n\n
            • Nutid:<\/strong> Den nuv\u00e6rende udformning knyttes til istands\u00e6ttelser i nyere tid (1980\u2019erne n\u00e6vnes).<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

              5.5 Rektorkilden<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
                \n
              • Kendetegn:<\/strong> Omtales som en kilde med dokumenteret historik, der blev \u201cusynlig\u201d i en periode og senere sprang igen.<\/li>\n\n\n\n
              • Nutidigt forbehold:<\/strong> I materialet n\u00e6vnes forurening, og der l\u00e6gges op til, at kilden ikke er et sted man b\u00f8r drikke af \u2013 men snarere et kulturspor.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

                5.6 Klosterkilden<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
                  \n
                • Kendetegn:<\/strong> Knytter sig til Klostermarken-omr\u00e5det og et mere \u201clandskabeligt\u201d forl\u00f8b, hvor vandet ledes videre i \u00e5ben gr\u00f8ft til s\u00f8er.<\/li>\n\n\n\n
                • Bevaring:<\/strong> Omtales som fredet (1983) og restaureret (1985).<\/li>\n\n\n\n
                • Navne:<\/strong> Har historisk haft flere navne (bl.a. \u201cDrachmannskilden\u201d n\u00e6vnes i materialet).<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

                  5.7 Lovises Kilde<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
                    \n
                  • Kendetegn:<\/strong> Opkaldt efter Lovise von Wimpffen.<\/li>\n\n\n\n
                  • Forl\u00f8b:<\/strong> Udt\u00f8rring i 1930\u2019erne (knyttet til faldende grundvand), senere tilf\u00f8rsel af vandv\u00e6rksvand, og i 1980\u2019erne blev kilden genfundet intakt og kom igen til at springe over et nyt udl\u00f8b.<\/li>\n\n\n\n
                  • Nutid:<\/strong> Et st\u00e6rkt eksempel p\u00e5 \u201cgenopdagelse\u201d og genskabelse.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

                    5.8 Hellig Kors Kilde<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
                      \n
                    • Kendetegn:<\/strong> Forbundet med traditioner om helbredelse og fort\u00e6llinger om eftersp\u00f8rgsel p\u00e5 kildevandet (inkl. kongelige fort\u00e6llinger).<\/li>\n\n\n\n
                    • Vigtigt pr\u00e6cisionspunkt:<\/strong> Navnet \u201cHellig Kors Kilde\u201d kan i praksis bruges om b\u00e5de et byn\u00e6rt monument og et mere teknisk\/registreret kildeanl\u00e6g (som i anden formidling beskrives med anl\u00e6gselementer som stens\u00e6tning\/rende\/udspring).<\/li>\n\n\n\n
                    • Nutid:<\/strong> Et sted hvor fort\u00e6lling og kulturarv m\u00f8des, men hvor man b\u00f8r skelne mellem \u201ctraditionsfort\u00e6llingen\u201d og den registrerede anl\u00e6gsbeskrivelse.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

                      6. Historisk vigtige kilder, der ikke er egentlige bes\u00f8gsm\u00e5l i dag (2)<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

                      6.1 Store Blegdams Kilde<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
                        \n
                      • Historisk rolle:<\/strong> Knyttes til blegning af t\u00f8j og til vandets videre l\u00f8b mod damme\/m\u00f8ller.<\/li>\n\n\n\n
                      • Udvikling:<\/strong> If\u00f8lge materialet svandt den ind fra ca. 1880 og forsvandt omkring 1911, og omr\u00e5det blev efterf\u00f8lgende bebygget.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

                        6.2 H\u00f8jbr\u00f8ndskilden<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
                          \n
                        • Status:<\/strong> Omtales som lukket ned (beton) i 1980, men med antydning af, at vand stadig kan finde vej i lille skala.<\/li>\n\n\n\n
                        • Historisk brug:<\/strong> Knyttes til godt brygvand og t\u00f8jvask.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

                          7. Tv\u00e6rg\u00e5ende fund og fortolkning<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

                          P\u00e5 tv\u00e6rs af kilderne fremst\u00e5r fire gennemg\u00e5ende pointer:<\/p>\n\n\n\n

                            \n
                          • Kilderne er \u201cinfrastruktur f\u00f8r infrastrukturen\u201d<\/strong>: de gav vand, energi og retning til byens funktioner, f\u00f8r moderne vandv\u00e6rker og el.<\/li>\n\n\n\n
                          • Maglekilde er motoren<\/strong>: den st\u00e5r som det mest centrale knudepunkt for m\u00f8lle- og industrifort\u00e6llingen.<\/li>\n\n\n\n
                          • Genoplivning er en del af kulturarven<\/strong>: mange kilder er ikke bare \u201cnatur\u201d, men natur + anl\u00e6g + restaurering (is\u00e6r tydeligt fra 1900-tallet).<\/li>\n\n\n\n
                          • Fort\u00e6lling kr\u00e6ver kildekritik<\/strong>: \u201chellige kilder\u201d og kongelige helbredelsesfort\u00e6llinger er v\u00e6rdifulde som kulturhistorisk tradition, men b\u00f8r formidles som tradition og ikke n\u00f8dvendigvis som efterpr\u00f8vet faktum, hvis rapporten bruges akademisk.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

                            8. Kildekritisk vurdering af roskildesudvikling.dk<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

                            Styrker<\/strong><\/p>\n\n\n\n

                              \n
                            • Meget stedn\u00e6r og detaljeret lokalhistorie (placering, lokale navne, konkrete \u00e6ndringer og \u00e5rstal).<\/li>\n\n\n\n
                            • Giver sammenh\u00e6ng mellem kilder, m\u00f8ller, industri og byens rum p\u00e5 en m\u00e5de, generelle opslagsv\u00e6rker ofte ikke g\u00f8r.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

                              Begr\u00e6nsninger<\/strong><\/p>\n\n\n\n

                                \n
                              • Det er ikke et fagf\u00e6llebed\u00f8mt opslagsv\u00e6rk; noget materiale har fort\u00e6llende karakter.<\/li>\n\n\n\n
                              • N\u00e5r der findes officielle registreringer (fredning\/registrering), er de som regel mere pr\u00e6cise om afgr\u00e6nsning og anl\u00e6gsbeskrivelse.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

                                9. Konklusion<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

                                Roskildes kilder er b\u00e5de naturf\u00e6nomen og kulturarv: de udspringer af byens terr\u00e6n og undergrund, men de er ogs\u00e5 formet af \u00e5rhundreders brug, oml\u00e6gning, overbygning og senere restaurering.
                                I dag kan man opleve et sammenh\u00e6ngende \u201ckildelandskab\u201d i bymidten (8 synlige kilder), mens andre historisk vigtige kilder prim\u00e6rt lever videre som spor i byens udviklingshistorie. Maglekilde st\u00e5r som den st\u00e6rkeste n\u00f8gle til at forst\u00e5 kildernes rolle i Roskildes \u00f8konomi og tidlige industrialisering, mens Sct. Hans\/Sct. Ibs\/Hellig Kors is\u00e6r b\u00e6rer den fort\u00e6llende og traditionsbundne kulturhistorie.<\/p>\n\n\n\n

                                10. Referencer (web)<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

                                VisitDenmark \/ lokal turformidling om Kildestr\u00f8get (rutekontekst)<\/p>\n\n\n\n

                                roskildesudvikling.dk (oversigt og kilde-artikler om Roskildes kilder)<\/p>\n\n\n\n

                                Lex\/Trap Danmark (generel opslagsformidling om Roskildes kilder og historik)<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n

                                Og her er en oversigt over m\u00f8llerne<\/summary>\n

                                Roskilde var i \u00e5rhundreder kendt som “vandm\u00f8llernes by”<\/strong>. Det skyldes byens unikke geografi: Roskilde ligger p\u00e5 en skr\u00e6nt, og de mange kraftige kilder (som Maglekilde og Sankt Ibs Kilde) skabte vandl\u00f8b med et betydeligt fald ned mod fjorden. Dette fald gav en enorm m\u00e6ngde energi, som man udnyttede til at drive en r\u00e6kke vandm\u00f8ller.<\/p>\n\n\n\n

                                Her er en detaljeret gennemgang af vandm\u00f8llerne og deres betydning:<\/p>\n\n\n\n

                                De syv hovedm\u00f8ller<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

                                Langs det prim\u00e6re vandl\u00f8b, der l\u00f8b fra Maglekilde og ned til fjorden, l\u00e5 der syv m\u00f8ller som perler p\u00e5 en snor. Fordi de l\u00e5 s\u00e5 t\u00e6t, var vandet “brugt” mange gange; n\u00e5r vandet havde drejet hjulet p\u00e5 den \u00f8verste m\u00f8lle, l\u00f8b det videre til den n\u00e6ste.<\/p>\n\n\n\n

                                  \n
                                1. Maglekilde M\u00f8lle (Den \u00f8verste):<\/strong> Dette var den mest vandrige og kraftfulde. Den har r\u00f8dder tilbage til middelalderen. I 1800-tallet blev den omdannet til en moderne industrivirksomhed, der producerede papir og senere fungerede som maskinfabrik. Det er herfra, Maglekilde Maskinfabrik fik sit navn.<\/li>\n\n\n\n
                                2. Sankt Mortens M\u00f8lle:<\/strong> Navngivet efter den nu forsvundne Sankt Mortens Kirke. Den l\u00e5 lige neden for Maglekilde.<\/li>\n\n\n\n
                                3. Kapelsm\u00f8llen:<\/strong> Denne m\u00f8lle tilh\u00f8rte Roskilde Domkirkes kapitel (domherrerne). Den l\u00e5 i omr\u00e5det n\u00e6r den nuv\u00e6rende Bypark.<\/li>\n\n\n\n
                                4. Dams\u00f8 M\u00f8lle:<\/strong> En mindre m\u00f8lle, der l\u00e5 midtvejs p\u00e5 skr\u00e6nten.<\/li>\n\n\n\n
                                5. Sankt Clara M\u00f8lle:<\/strong> Denne m\u00f8lle h\u00f8rte oprindeligt under det rige Sankt Clara Kloster (et nonnekloster). Efter reformationen overtog kronen m\u00f8llen.<\/li>\n\n\n\n
                                6. Sankt Agnes M\u00f8lle:<\/strong> Ligesom Clara-m\u00f8llen tilh\u00f8rte denne Sankt Agnes Kloster. Den l\u00e5 t\u00e6t p\u00e5, hvor vandl\u00f8bet begyndte at flade ud mod havnen.<\/li>\n\n\n\n
                                7. Strandm\u00f8llen (Den nederste):<\/strong> Som navnet siger, l\u00e5 denne m\u00f8lle helt nede ved fjorden. Da den var den sidste i r\u00e6kken, var den afh\u00e6ngig af, at de \u00f8verste m\u00f8ller lukkede vand igennem.<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n

                                  Fra mel til industri<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

                                  I de tidlige \u00e5r (middelalderen) blev m\u00f8llerne prim\u00e6rt brugt til at male korn til mel, hvilket var livsn\u00f8dvendigt for byens voksende befolkning. Men fra 1600-tallet og frem \u00e6ndrede deres funktion sig:<\/p>\n\n\n\n

                                    \n
                                  • Papirm\u00f8ller:<\/strong> Flere af m\u00f8llerne blev ombygget til at stampe klude til papirmasse. Roskilde blev et af landets vigtigste centre for papirproduktion i en periode.<\/li>\n\n\n\n
                                  • Valkem\u00f8ller:<\/strong> Man brugte vandkraften til at “valke” (behandle) uldstof, s\u00e5 det blev t\u00e6t og slidst\u00e6rkt.<\/li>\n\n\n\n
                                  • Slibem\u00f8ller:<\/strong> I 1800-tallet blev kraften brugt til at drive maskiner og slibesten i den tidlige metalindustri.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

                                    Hvorfor forsvandt de?<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

                                    Vandm\u00f8llernes dominans sluttede med industrialiseringen i midten af 1800-tallet:<\/p>\n\n\n\n

                                      \n
                                    • Dampmaskinen:<\/strong> Da man begyndte at bruge dampkraft, var man ikke l\u00e6ngere afh\u00e6ngig af at ligge ved et vandl\u00f8b. Fabrikkerne kunne nu flytte t\u00e6ttere p\u00e5 jernbanen (Roskilde Station).<\/li>\n\n\n\n
                                    • Vandforsyning:<\/strong> Byen voksede, og man begyndte at indvinde vandet fra kilderne til drikkevand i stedet for at lade det l\u00f8be i \u00e5bne b\u00e6kke til m\u00f8llerne.<\/li>\n\n\n\n
                                    • Brand og nedrivning:<\/strong> Mange af de gamle tr\u00e6bygninger br\u00e6ndte eller blev revet ned for at g\u00f8re plads til moderne byggeri.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

                                      Hvad kan man se i dag?<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

                                      Selvom hjulene ikke l\u00e6ngere snurrer, har vandm\u00f8llerne sat dybe spor i Roskilde:<\/p>\n\n\n\n

                                        \n
                                      • Maglekilde-omr\u00e5det:<\/strong> Man kan stadig se det kuperede terr\u00e6n og de steder, hvor vandet sprang frem.<\/li>\n\n\n\n
                                      • Byparken og Folkeparken:<\/strong> Disse parker er anlagt omkring de gamle m\u00f8lles\u00f8er og vandl\u00f8b. Vandet, der i dag l\u00f8ber gennem parkerne, er de samme str\u00f8mme, som engang drev byens \u00f8konomi.<\/li>\n\n\n\n
                                      • Vejnavne:<\/strong> Navne som M\u00f8llehusvej<\/em>, Maglekildevej<\/em> og Strandengen<\/em> minder os om m\u00f8llernes placering.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

                                        Specialm\u00f8ller ved fjorden<\/h3>\n\n\n\n

                                        Lidt l\u00e6ngere mod vest og nord fandtes andre specialiserede anl\u00e6g:<\/p>\n\n\n\n

                                          \n
                                        • Kobberm\u00f8llen:<\/strong> Denne l\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 kysten ved Skt. J\u00f8rgensbjerg. Den var unik, fordi den ikke malede korn, men blev brugt til at bearbejde metal (kobber og messing) ved hj\u00e6lp af store vanddrevne hamre. Det var en forl\u00f8ber for den moderne industri i Roskilde.<\/li>\n\n\n\n
                                        • Hellig Kors M\u00f8lle:<\/strong> Navngivet efter den ber\u00f8mte Hellig Kors Kilde. Den l\u00e5 i det omr\u00e5de, der i dag er t\u00e6t p\u00e5 havnen og de gr\u00f8nne omr\u00e5der ved Byparken.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

                                          Hvorfor var der s\u00e5 mange?<\/h3>\n\n\n\n

                                          Det var sj\u00e6ldent at have s\u00e5 stor en koncentration af vandm\u00f8ller i Danmark, da terr\u00e6net mange steder er for fladt. Roskilde var speciel fordi:<\/p>\n\n\n\n

                                            \n
                                          1. H\u00f8jdeforskellen:<\/strong> Byen ligger p\u00e5 en bakke, og fjorden ligger dybt. Det giver vandet fart p\u00e5.<\/li>\n\n\n\n
                                          2. Kilderne:<\/strong> Roskilde-kridtet fungerer som en svamp, der sender enorme m\u00e6ngder vand ud \u00e5ret rundt, s\u00e5 m\u00f8llerne ikke gik i st\u00e5 i t\u00f8rre perioder.<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n

                                            Vandm\u00f8llerne var selve \u00e5rsagen til, at Roskilde ikke bare blev en kirkeby, men ogs\u00e5 en driftig industriby tidligt i historien. P\u00e5 roskildehistorie.dk<\/strong> under sektionen for “Ehlers Grundtakstkort” kan man se pr\u00e6cis, hvordan hver enkelt m\u00f8llehave og bygning var placeret i 1791.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n

                                            Detaljeret om Haraldsborg M\u00f8lle<\/strong><\/summary>\n

                                            Haraldsborg Vandm\u00f8lle har spillet en central rolle i Roskildes historie, b\u00e5de som en del af et forsvarsanl\u00e6g og som en vigtig industrivirksomhed. Her er en dybdeg\u00e5ende gennemgang af m\u00f8llens historie, teknik og udvikling.<\/p>\n\n\n\n

                                            1. Den tidlige historie og borgen<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

                                            M\u00f8llens historie er t\u00e6t knyttet til borgen Haraldsborg<\/strong>, som blev opf\u00f8rt omkring \u00e5r 1110 af Harald Kesja. Borgen l\u00e5 p\u00e5 en naturlig banke nord for Roskilde, t\u00e6t ved fjorden.<\/p>\n\n\n\n

                                              \n
                                            • Strategisk placering:<\/strong> M\u00f8llen blev anlagt for at udnytte det kraftige fald i terr\u00e6net og de mange kildev\u00e6ld i omr\u00e5det (blandt andet Hellig Kors Kilde), som l\u00f8ber ud i Roskilde Fjord.<\/li>\n\n\n\n
                                            • Forsyning:<\/strong> I middelalderen var vandm\u00f8llen afg\u00f8rende for at kunne male korn til borgen og de omkringliggende g\u00e5rde. Efter at borgen blev \u00f8delagt i 1133, fortsatte m\u00f8lledriften som en del af den landbrugsejendom, der opstod p\u00e5 stedet.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

                                              2. Storhedstiden i 1800-tallet<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

                                              Det var i 1800-tallet, at Haraldsborg udviklede sig til et af Roskildes mest betydningsfulde industrianl\u00e6g.<\/p>\n\n\n\n

                                                \n
                                              • Industrielt kompleks:<\/strong> Under ejere som familien J\u00f8rgensen (s\u00e6rligt C.A. J\u00f8rgensen i midten af 1800-tallet) var Haraldsborg ikke blot en lille kornm\u00f8lle. Det var en stor “hovedg\u00e5rd” med et tilh\u00f8rende fabriksanl\u00e6g.<\/li>\n\n\n\n
                                              • Br\u00e6nderi og Stampem\u00f8lle:<\/strong> Udover at male korn blev vandkraften brugt til en stampem\u00f8lle (til forarbejdning af tekstiler) og et betydeligt br\u00e6nderi.<\/li>\n\n\n\n
                                              • Dampkraft:<\/strong> Da teknologien udviklede sig, supplerede man vandkraften med dampmaskiner for at sikre produktionen i t\u00f8rre perioder, hvor vandstanden i kilderne var lav.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

                                                3. Det tekniske fundament<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

                                                Vandm\u00f8llen p\u00e5 Haraldsborg var teknisk set en overfaldsm\u00f8lle<\/strong>. Det betyder, at vandet blev ledt via render ind over toppen af m\u00f8llehjulet, hvilket giver en mere effektiv udnyttelse af vandets energi end ved en underfaldsm\u00f8lle.<\/p>\n\n\n\n

                                                  \n
                                                • Vandtilf\u00f8rslen:<\/strong> Omr\u00e5det omkring Skt. J\u00f8rgensbjerg er kendt for sine mange kilder. Vandet blev opsamlet i m\u00f8lledamme, som fungerede som reservoirer. Man kan stadig i dag se spor af disse opd\u00e6mninger i landskabet omkring det nuv\u00e6rende Julem\u00e6rkehjem.<\/li>\n\n\n\n
                                                • Faldh\u00f8jden:<\/strong> Den store h\u00f8jdeforskel fra kildernes udspring ned til fjorden gav m\u00f8llen en kraft, som var sj\u00e6lden i det ellers flade sj\u00e6llandske landskab.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

                                                  4. Afvikling og overgang til Julem\u00e6rkehjem<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

                                                  Mod slutningen af 1800-tallet blev de gamle vandm\u00f8ller udkonkurreret af store, moderne dampm\u00f8ller i byerne og senere elektrificering.<\/p>\n\n\n\n

                                                    \n
                                                  • Salget i 1900:<\/strong> I \u00e5r 1900 blev Haraldsborg k\u00f8bt af det dav\u00e6rende Roskilde Amt med henblik p\u00e5 at bruge arealerne til offentlige form\u00e5l.<\/li>\n\n\n\n
                                                  • Julem\u00e6rkehjemmet:<\/strong> Julem\u00e6rkestiftelsen overtog ejendommen, og i 1911 indviede man det store Julem\u00e6rkehjem, som vi kender i dag. De gamle m\u00f8llebygninger blev gradvist nedrevet eller ombygget til de nye form\u00e5l. Den store hovedbygning, der dominerer bakken i dag, er tegnet af arkitekten Agner L. V. Langeland-Mathiesen.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

                                                    5. Spor i dag<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

                                                    Selvom selve m\u00f8llehjulet og maskineriet er v\u00e6k, er der stadig fysiske tegn p\u00e5 den tidligere drift:<\/p>\n\n\n\n

                                                      \n
                                                    • Navnet:<\/strong> B\u00e5de Haraldsborgvej og selve institutionens navn holder liv i historien.<\/li>\n\n\n\n
                                                    • Terr\u00e6net:<\/strong> De dybe slugter og de stier, der f\u00f8lger vandl\u00f8bene ned mod fjorden, er formet af \u00e5rhundreders ledning af vand til m\u00f8llen.<\/li>\n\n\n\n
                                                    • Ark\u00e6ologi:<\/strong> Ved udgravninger i omr\u00e5det har man fundet fundamenter og bygningsrester, der vidner om b\u00e5de den middelalderlige borg og de senere industrianl\u00e6g.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

                                                      Hvis du bes\u00f8ger omr\u00e5det, er det lettest at forestille sig m\u00f8llens placering ved at kigge efter de lavtliggende omr\u00e5der mod nord\u00f8st, hvor vandet naturligt har s\u00f8gt mod Roskilde Fjord.<\/p>\n\n\n\n

                                                      Branden i 1909<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

                                                      Den 24. maj 1909<\/strong> udbr\u00f8d der brand p\u00e5 Haraldsborg. Det var ikke bare en lille ildebrand, men en katastrofe, der lagde hele det firl\u00e6ngede g\u00e5rdsanl\u00e6g og vandm\u00f8llen i aske.<\/p>\n\n\n\n

                                                        \n
                                                      • Gerningsmanden:<\/strong> Det viste sig hurtigt, at branden var p\u00e5sat. Synderen var en 15-\u00e5rig tjenestedreng<\/strong>, som arbejdede p\u00e5 g\u00e5rden.<\/li>\n\n\n\n
                                                      • Motivet:<\/strong> Drengen tilstod senere og forklarede, at han var ekstremt utilfreds med forholdene p\u00e5 stedet og behandlingen af de ansatte. Han satte ild til bygningerne som en form for h\u00e6vn eller protest mod sin tilv\u00e6relse som tjenestekarl.<\/li>\n\n\n\n
                                                      • \u00d8del\u00e6ggelsen:<\/strong> Da bygningerne prim\u00e6rt bestod af bindingsv\u00e6rk og str\u00e5tage, bredte ilden sig lynhurtigt. Alt br\u00e6ndte ned til grunden, og kun fundamenterne stod tilbage.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

                                                        Konsekvenserne: Fra aske til husholdningsskole<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

                                                        Branden blev det endelige punktum for Haraldsborg som landbrug og m\u00f8lle. Da alt var \u00f8delagt, og ejeren (Roskilde Kloster) i forvejen havde overvejet at afh\u00e6nde ejendommen, valgte man ikke at genopf\u00f8re m\u00f8llen.<\/p>\n\n\n\n

                                                          \n
                                                        1. Rydning af grunden:<\/strong> De s\u00f8rgelige rester af den gamle vandm\u00f8lle og g\u00e5rden blev fjernet.<\/li>\n\n\n\n
                                                        2. Nyt byggeri:<\/strong> Allerede \u00e5ret efter, i 1910, opf\u00f8rte man den store, hvide bygning, vi kender i dag. Den blev indviet som Haraldsborg Husholdningsskole<\/strong> (Danmarks f\u00f8rste af sin slags), ledet af den pionerende Anna Fischer-Nielsen.<\/li>\n\n\n\n
                                                        3. Udviklingen til i dag:<\/strong> Skolen lukkede i 1954, hvorefter bygningen fungerede som plejehjem og senere asylcenter, indtil den i 2017 blev omdannet til det nuv\u00e6rende Julem\u00e6rkehjemmet Liljeborg<\/strong>.<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n

                                                          Hvor l\u00e5 m\u00f8llen pr\u00e6cis?<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

                                                          Hvis du st\u00e5r ved Julem\u00e6rkehjemmet i dag, l\u00e5 m\u00f8llen og g\u00e5rden lidt t\u00e6ttere p\u00e5 vejen (Frederiksborgvej) end den nuv\u00e6rende hovedbygning. Man kan stadig se de store terr\u00e6nforskelle og de vandl\u00f8b, der engang drev hjulet, hvilket giver et indtryk af, hvorfor branden var s\u00e5 sv\u00e6r at slukke i det kuperede terr\u00e6n.Det er en fascinerende historie om, hvordan en utilfreds tjenestedrengs handling endte med at \u00e6ndre omr\u00e5dets karakter fuldst\u00e6ndigt.<\/p>\n<\/details>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

                                                          Roskilde har et us\u00e6dvanligt kilderigt bymilj\u00f8, som b\u00e5de skyldes geologi\/terr\u00e6n og \u00e5rhundreders bybrug. If\u00f8lge roskildesudvikling.dk kan man i dag opleve 8 synlige kilder i bymidten (bl.a. Maglekilde, Sct. Hans, Sct. Ibs, Klosterkilden, Lovises Kilde), mens Store Blegdams Kilde og H\u00f8jbr\u00f8ndskilden prim\u00e6rt er historiske. Kilderne har v\u00e6ret brugt til vandforsyning, t\u00f8jvask, helbredelsesfort\u00e6llinger og is\u00e6r som vandkraft […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":1475,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"postBodyCss":"","postBodyMargin":[],"postBodyPadding":[],"postBodyBackground":{"backgroundType":"classic","gradient":""},"enableOnePageScrollInPage":false,"onePageScrollCss":"body.gutenkit .gkit-one-page-scroll-dots { --navigation-color: #00ff0d; --navigation-color-active: #00ff0d; --navigation-color-hover: #00ff0d; --navigation-tooltip-arrow-color: #00ff0d; --navigation-tooltip-arrow-color-hover: #00ff0d; } body.gutenkit .gkit-one-page-scroll-dots li.gkit-one-page-scroll-dot .gkit-one-page-scroll-tooltip { color: #ffffff; background-color: #00ff0d; } body.gutenkit .gkit-one-page-scroll-dots li.gkit-one-page-scroll-dot .gkit-one-page-scroll-tooltip:hover { color: #fff; background-color: #00ff0d; }","onePageScrollSpeed":1000,"onePageScrollAnimation":"easeInOutQuad","onePageScrollShowDotNavigation":true,"onePageScrollNavigation":"scaleUp","onePageScrollNavigationPosition":"right","onePageScrollNavigationHorizontal":[],"onePageScrollNavigationVertical":[],"onePageScrollNavigationSpacing":[],"onePageScrollNavigationColor":"#00ff0d","onePageScrollNavigationColorHover":"#00ff0d","onePageScrollNavigationColorActive":"#00ff0d","onePageScrollNavigationIcon":[],"onePageScrollNavigationWidth":[],"onePageScrollNavigationWidthHover":[],"onePageScrollNavigationWidthActive":[],"onePageScrollNavigationHeight":[],"onePageScrollNavigationHeightHover":[],"onePageScrollNavigationHeightActive":[],"onePageScrollNavigationBorder":[],"onePageScrollNavigationBorderHover":[],"onePageScrollNavigationBorderActive":[],"onePageScrollNavigationBorderRadius":[],"onePageScrollNavigationBorderRadiusHover":[],"onePageScrollNavigationBorderRadiusActive":[],"onePageScrollNavigationTooltipTypography":[],"onePageScrollNavigationTooltipColor":"#ffffff","onePageScrollNavigationTooltipColorHover":"","onePageScrollNavigationTooltipBgColor":"#00ff0d","onePageScrollNavigationTooltipBgColorHover":"","onePageScrollNavigationTooltipPadding":[],"onePageScrollNavigationTooltipPaddingHover":[],"onePageScrollNavigationTooltipBorderRadius":[],"onePageScrollNavigationTooltipBorderRadiusHover":[],"pageSettingsCustomCss":"","fifu_image_url":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2025\/05\/12\/20250512141235-a2a144d9-me.jpg","fifu_image_alt":"","footnotes":""},"categories":[300],"tags":[276,410,294],"personer":[],"class_list":["post-1471","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-natur-og-landskab-og-miljoe","tag-artikel","tag-eksempel","tag-kildernes-by"],"yoast_head":"\nKildernes By - Syd for Banens portal<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/kildernes-by\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Kildernes By - Syd for Banens portal\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Roskilde har et us\u00e6dvanligt kilderigt bymilj\u00f8, som b\u00e5de skyldes geologi\/terr\u00e6n og \u00e5rhundreders bybrug. If\u00f8lge roskildesudvikling.dk kan man i dag opleve 8 synlige kilder i bymidten (bl.a. Maglekilde, Sct. Hans, Sct. Ibs, Klosterkilden, Lovises Kilde), mens Store Blegdams Kilde og H\u00f8jbr\u00f8ndskilden prim\u00e6rt er historiske. Kilderne har v\u00e6ret brugt til vandforsyning, t\u00f8jvask, helbredelsesfort\u00e6llinger og is\u00e6r som vandkraft […]\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/kildernes-by\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Syd for Banens portal\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2025-12-17T17:10:34+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2026-02-22T11:01:31+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2025\/05\/12\/20250512141235-a2a144d9-me.jpg\" \/>\n<meta name=\"author\" content=\"Peter Ottesen\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:image\" content=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2025\/05\/12\/20250512141235-a2a144d9-me.jpg\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Peter Ottesen\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"16 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\\\/\\\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"Article\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/kildernes-by\\\/#article\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/kildernes-by\\\/\"},\"author\":{\"name\":\"Peter Ottesen\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/5efbc453371f6a75ffe94443048cbcef\"},\"headline\":\"Kildernes By\",\"datePublished\":\"2025-12-17T17:10:34+00:00\",\"dateModified\":\"2026-02-22T11:01:31+00:00\",\"mainEntityOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/kildernes-by\\\/\"},\"wordCount\":3177,\"publisher\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/#organization\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/kildernes-by\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/_data\\\/i\\\/upload\\\/2025\\\/05\\\/12\\\/20250512141235-a2a144d9-me.jpg\",\"keywords\":[\"Artikel\",\"eksempel\",\"Kildernes By\"],\"articleSection\":[\"Natur og Landskab og Milj\u00f8\"],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/kildernes-by\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/kildernes-by\\\/\",\"name\":\"Kildernes By - Syd for Banens portal\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/kildernes-by\\\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/kildernes-by\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/_data\\\/i\\\/upload\\\/2025\\\/05\\\/12\\\/20250512141235-a2a144d9-me.jpg\",\"datePublished\":\"2025-12-17T17:10:34+00:00\",\"dateModified\":\"2026-02-22T11:01:31+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/kildernes-by\\\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/kildernes-by\\\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/kildernes-by\\\/#primaryimage\",\"url\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/_data\\\/i\\\/upload\\\/2025\\\/05\\\/12\\\/20250512141235-a2a144d9-me.jpg\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/_data\\\/i\\\/upload\\\/2025\\\/05\\\/12\\\/20250512141235-a2a144d9-me.jpg\",\"width\":\"792\",\"height\":\"563\"},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/kildernes-by\\\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Kildernes By\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/#website\",\"url\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/\",\"name\":\"Syd for Banens arkiv\",\"description\":\"Vores digitale ressourcer\",\"publisher\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/#organization\"},\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Organization\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/#organization\",\"name\":\"Syd for Banen\",\"url\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/\",\"logo\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/#\\\/schema\\\/logo\\\/image\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2025\\\/11\\\/goloolo.png\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2025\\\/11\\\/goloolo.png\",\"width\":433,\"height\":104,\"caption\":\"Syd for Banen\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/#\\\/schema\\\/logo\\\/image\\\/\"}},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/5efbc453371f6a75ffe94443048cbcef\",\"name\":\"Peter Ottesen\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/afee091ae6dc514ddf146b918d2cfb4e41b4c6c215ee6234731b307434783bbf?s=96&d=mm&r=g\",\"url\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/afee091ae6dc514ddf146b918d2cfb4e41b4c6c215ee6234731b307434783bbf?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/afee091ae6dc514ddf146b918d2cfb4e41b4c6c215ee6234731b307434783bbf?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Peter Ottesen\"},\"description\":\"Peter Ottesen - Podcasttekniker og Digital Ressource. Pensioneret programm\u00f8r, sikrer den tekniske kvalitet i foreningens omfattende lydproduktioner. Medhj\u00e6p til etableringen af den nye platform. AI-n\u00f8rd.\",\"url\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/author\\\/ottesen\\\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Kildernes By - Syd for Banens portal","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/kildernes-by\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Kildernes By - Syd for Banens portal","og_description":"Roskilde har et us\u00e6dvanligt kilderigt bymilj\u00f8, som b\u00e5de skyldes geologi\/terr\u00e6n og \u00e5rhundreders bybrug. If\u00f8lge roskildesudvikling.dk kan man i dag opleve 8 synlige kilder i bymidten (bl.a. Maglekilde, Sct. Hans, Sct. Ibs, Klosterkilden, Lovises Kilde), mens Store Blegdams Kilde og H\u00f8jbr\u00f8ndskilden prim\u00e6rt er historiske. Kilderne har v\u00e6ret brugt til vandforsyning, t\u00f8jvask, helbredelsesfort\u00e6llinger og is\u00e6r som vandkraft […]","og_url":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/kildernes-by\/","og_site_name":"Syd for Banens portal","article_published_time":"2025-12-17T17:10:34+00:00","article_modified_time":"2026-02-22T11:01:31+00:00","og_image":[{"url":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2025\/05\/12\/20250512141235-a2a144d9-me.jpg","type":"","width":"","height":""}],"author":"Peter Ottesen","twitter_card":"summary_large_image","twitter_image":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2025\/05\/12\/20250512141235-a2a144d9-me.jpg","twitter_misc":{"Skrevet af":"Peter Ottesen","Estimeret l\u00e6setid":"16 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"Article","@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/kildernes-by\/#article","isPartOf":{"@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/kildernes-by\/"},"author":{"name":"Peter Ottesen","@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/#\/schema\/person\/5efbc453371f6a75ffe94443048cbcef"},"headline":"Kildernes By","datePublished":"2025-12-17T17:10:34+00:00","dateModified":"2026-02-22T11:01:31+00:00","mainEntityOfPage":{"@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/kildernes-by\/"},"wordCount":3177,"publisher":{"@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/#organization"},"image":{"@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/kildernes-by\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2025\/05\/12\/20250512141235-a2a144d9-me.jpg","keywords":["Artikel","eksempel","Kildernes By"],"articleSection":["Natur og Landskab og Milj\u00f8"],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/kildernes-by\/","url":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/kildernes-by\/","name":"Kildernes By - Syd for Banens portal","isPartOf":{"@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/kildernes-by\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/kildernes-by\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2025\/05\/12\/20250512141235-a2a144d9-me.jpg","datePublished":"2025-12-17T17:10:34+00:00","dateModified":"2026-02-22T11:01:31+00:00","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/kildernes-by\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/kildernes-by\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/kildernes-by\/#primaryimage","url":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2025\/05\/12\/20250512141235-a2a144d9-me.jpg","contentUrl":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2025\/05\/12\/20250512141235-a2a144d9-me.jpg","width":"792","height":"563"},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/kildernes-by\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Kildernes By"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/#website","url":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/","name":"Syd for Banens arkiv","description":"Vores digitale ressourcer","publisher":{"@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/#organization"},"potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Organization","@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/#organization","name":"Syd for Banen","url":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/","logo":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/#\/schema\/logo\/image\/","url":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2025\/11\/goloolo.png","contentUrl":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2025\/11\/goloolo.png","width":433,"height":104,"caption":"Syd for Banen"},"image":{"@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/#\/schema\/logo\/image\/"}},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/#\/schema\/person\/5efbc453371f6a75ffe94443048cbcef","name":"Peter Ottesen","image":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/afee091ae6dc514ddf146b918d2cfb4e41b4c6c215ee6234731b307434783bbf?s=96&d=mm&r=g","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/afee091ae6dc514ddf146b918d2cfb4e41b4c6c215ee6234731b307434783bbf?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/afee091ae6dc514ddf146b918d2cfb4e41b4c6c215ee6234731b307434783bbf?s=96&d=mm&r=g","caption":"Peter Ottesen"},"description":"Peter Ottesen - Podcasttekniker og Digital Ressource. Pensioneret programm\u00f8r, sikrer den tekniske kvalitet i foreningens omfattende lydproduktioner. Medhj\u00e6p til etableringen af den nye platform. AI-n\u00f8rd.","url":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/author\/ottesen\/"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1471","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1471"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1471\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2550,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1471\/revisions\/2550"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1475"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1471"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1471"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1471"},{"taxonomy":"personer","embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/personer?post=1471"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}