{"id":1997,"date":"2026-01-09T16:53:12","date_gmt":"2026-01-09T15:53:12","guid":{"rendered":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/?p=1997"},"modified":"2026-01-11T16:13:01","modified_gmt":"2026-01-11T15:13:01","slug":"fra-bacon-til-bydel","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/fra-bacon-til-bydel\/","title":{"rendered":"Fra Bacon til Bydel"},"content":{"rendered":"<h2 class=\"wp-block-heading\" id=\"da-grisene-reddede-roskildes-oekonomi\">Da grisene reddede Roskildes \u00f8konomi<\/h2>\n\n\n<p>Det begyndte med en krise og endte som en moderne bydel. Historien om Roskilde Andels-Svineslagteri er fort\u00e6llingen om dengang, k\u00f8bm\u00e6nd og b\u00f8nder fandt sammen, om dramatiske generalforsamlinger, og om hvordan duften af fl\u00e6sk pr\u00e6gede omr\u00e5det syd for banen i over 70 \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n<div style=\"font-family:sans-serif;margin:10px 0;\">\n    <a href=\"javascript:void(0)\" onclick=\"document.getElementById('snip-bgee0-m').style.display='flex'\" style=\"color:#a02651;text-decoration:underline;font-weight:600;\">Faktaboks<\/a>\n    <div id=\"snip-bgee0-m\" style=\"display:none;position:fixed;top:0;left:0;width:100%;height:100%;background:rgba(0,0,0,0.75);z-index:99999;align-items:center;justify-content:center;padding:20px;backdrop-filter:blur(2px);box-sizing:border-box!important;\" onclick=\"if(event.target===this)this.style.display='none';\">\n        <div style=\"background:#fff;padding:30px;border-radius:20px;width:100%;max-width:480px;position:relative;box-sizing:border-box!important;margin:auto;\">\n            <button onclick=\"document.getElementById('snip-bgee0-m').style.display='none';\" style=\"position:absolute;top:15px;right:15px;background:none;border:none;font-size:28px;cursor:pointer;color:#999;\">&times;<\/button>\n            <h3 style=\"margin:0 0 20px 0;font-size:22px;color:#a02651;font-weight:700;border-bottom:2px solid #eee;padding-bottom:10px;\">Svineslagteriet<\/h3>\n            <ul style=\"list-style:none;padding:0;margin:0;font-size:16px;color:#333;line-height:1.4;\">\n                <style>#snip-bgee0-m li::before{content:\"\u2022\";color:#a02651;font-weight:bold;display:inline-block;width:1em;margin-left:-1em;}<\/style>\n                <li style=\"margin-bottom:10px;padding-left:5px;\">Stiftet i 1894 som et samarbejde mellem lokale b\u00f8nder og byens handelsfolk.<\/li><li style=\"margin-bottom:10px;padding-left:5px;\">En af Roskildes st\u00f8rste arbejdspladser i over 70 \u00e5r.<\/li><li style=\"margin-bottom:10px;padding-left:5px;\">Overlevede to verdenskrige og \u00f8konomiske kriser med stor tilpasningsevne.<\/li><li style=\"margin-bottom:10px;padding-left:5px;\">Lukket i 1968 som f\u00f8lge af national centralisering og fusioner.<\/li><li style=\"margin-bottom:10px;padding-left:5px;\">Omr\u00e5det er i dag en moderne bydel med boliger, kulturhus og bevaret industriarv.<\/li>\n            <\/ul>\n        <\/div>\n    <\/div>\n<\/div>\n\n\n\n<div style=\"font-family:sans-serif;margin:10px 0;\">\n    <a href=\"javascript:void(0)\" onclick=\"document.getElementById('snip-zi34p-m').style.display='flex'\" style=\"color:#a02651;text-decoration:underline;font-weight:600;display:inline-flex;align-items:center;gap:5px;\">\n        <svg width=\"18\" height=\"18\" viewBox=\"0 0 24 24\" fill=\"none\" stroke=\"currentColor\" stroke-width=\"2\"><path d=\"M9 18V5l12-2v13\"><\/path><circle cx=\"6\" cy=\"18\" r=\"3\"><\/circle><circle cx=\"18\" cy=\"16\" r=\"3\"><\/circle><\/svg>Lydfort\u00e6lling\n    <\/a>\n    <div id=\"snip-zi34p-m\" style=\"display:none;position:fixed;top:0;left:0;width:100%;height:100%;background:rgba(0,0,0,0.75);z-index:99999;align-items:center;justify-content:center;padding:20px;backdrop-filter:blur(2px);box-sizing:border-box!important;\" onclick=\"if(event.target===this){this.style.display='none';document.getElementById('snip-zi34p-a').pause();}\">\n        <div style=\"background:#fff;padding:30px;border-radius:20px;width:100%;max-width:480px;position:relative;box-shadow:0 20px 25px -5px rgba(0,0,0,0.1);max-height:90vh;overflow-y:auto;box-sizing:border-box!important;margin:auto;\">\n            <button onclick=\"document.getElementById('snip-zi34p-m').style.display='none';document.getElementById('snip-zi34p-a').pause();\" style=\"position:absolute;top:15px;right:15px;background:none;border:none;font-size:28px;cursor:pointer;color:#999;line-height:1;\">&times;<\/button>\n            <h3 style=\"margin:0 0 15px 0;font-size:22px;color:#111;font-weight:700;\">Svine Slagteriet<\/h3>\n            <img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/upload\/2025\/02\/19\/20250219162202-697752a4.jpg\" style=\"width:100%;border-radius:8px;margin-bottom:15px;max-height:220px;object-fit:cover;display:block;\"><p style=\"font-size:15px;color:#444;margin-bottom:20px;line-height:1.5;\">H\u00f8r en lille fort\u00e6lling om Roskilde Andels Svineslagteri<\/p>\n            <div id=\"snip-zi34p-wrp\" style=\"max-width:400px;background:#f8f9fa;padding:15px;border-radius:12px;font-family:sans-serif;box-shadow:0 2px 8px rgba(0,0,0,0.08);border:1px solid #eee;box-sizing:border-box!important;margin:10px auto;\">\n    <audio id=\"snip-zi34p-a\" src=\"http:\/\/sfbbilleder.eu\/over\/pel\/lydsystem\/listen.php?file=11.01.2026-slagteriet.mp3\" preload=\"metadata\" ontimeupdate=\"var a=this;var t=document.getElementById('snip-zi34p-t');var f=function(s){var m=Math.floor(s\/60),rs=Math.floor(s%60);return(m<10?'0':'')+m+':'+(rs<10?'0':'')+rs;};if(t){t.innerText=f(a.currentTime)+' \/ '+(isNaN(a.duration)?'00:00':f(a.duration));}\"><\/audio>\n    <div style=\"display:flex;align-items:center;gap:15px;justify-content:center;\">\n        <button onclick=\"document.getElementById('snip-zi34p-a').currentTime-=15\" style=\"background:none;border:none;cursor:pointer;padding:5px;color:#a02651;display:flex;align-items:center;justify-content:center;\">\n            <svg width=\"24\" height=\"24\" viewBox=\"0 0 24 24\" fill=\"none\" stroke=\"currentColor\" stroke-width=\"2\"><path d=\"M11 17l-5-5 5-5M18 17l-5-5 5-5\"\/><\/svg>\n        <\/button>\n        <button onclick=\"var a=document.getElementById('snip-zi34p-a');var p=document.getElementById('snip-zi34p-p');var s=document.getElementById('snip-zi34p-s');if(a.paused){a.play();p.style.display='none';s.style.display='block';}else{a.pause();p.style.display='block';s.style.display='none';}\" style=\"background:#a02651;color:#fff;border:none;width:44px;height:44px;border-radius:50%;cursor:pointer;display:flex;align-items:center;justify-content:center;\">\n            <svg id=\"snip-zi34p-p\" width=\"20\" height=\"20\" viewBox=\"0 0 24 24\" fill=\"currentColor\"><polygon points=\"5,3 19,12 5,21\"\/><\/svg>\n            <svg id=\"snip-zi34p-s\" style=\"display:none\" width=\"20\" height=\"20\" viewBox=\"0 0 24 24\" fill=\"currentColor\"><rect x=\"6\" y=\"4\" width=\"4\" height=\"16\"\/><rect x=\"14\" y=\"4\" width=\"4\" height=\"16\"\/><\/svg>\n        <\/button>\n        <button onclick=\"document.getElementById('snip-zi34p-a').currentTime+=15\" style=\"background:none;border:none;cursor:pointer;padding:5px;color:#a02651;display:flex;align-items:center;justify-content:center;\">\n            <svg width=\"24\" height=\"24\" viewBox=\"0 0 24 24\" fill=\"none\" stroke=\"currentColor\" stroke-width=\"2\"><path d=\"M13 17l5-5-5-5M6 17l5-5-5-5\"\/><\/svg>\n        <\/button>\n    <\/div>\n    <div id=\"snip-zi34p-t\" style=\"font-size:12px;text-align:center;margin-top:8px;color:#666;font-weight:500;\">00:00 \/ 00:00<\/div>\n<\/div>\n        <\/div>\n    <\/div>\n<\/div>\n\n\n\n<div style=\"display:flex;flex-wrap:wrap;gap:10px;margin:15px 0;justify-content:flex-start;width:100%;box-sizing:border-box!important;\"><a href=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/index.php?\/category\/133\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\" style=\"display:inline-block;background-color:#a02651;color:#fff;padding:10px 20px;border-radius:6px;text-decoration:none;font-weight:600;font-family:sans-serif;font-size:15px;\" onmouseover=\"this.style.backgroundColor='#821e42'\" onmouseout=\"this.style.backgroundColor='#a02651'\">Se flere billeder<\/a><\/div>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2025\/02\/14\/20250214092736-1d5ffc1d-me.jpg\" alt=\"\"\/><\/figure>\n\n\n\n<p>I slutningen af 1800-tallet stod dansk landbrug i en voldsom krise. Det billige korn str\u00f8mmede ind fra udlandet, og de danske b\u00f8nder m\u00e5tte t\u00e6nke nyt: De skulle producere sm\u00f8r og fl\u00e6sk til engl\u00e6nderne6. Men i Roskilde gik starten ikke glat. Mens naboerne i K\u00f8ge fik et slagteri op at k\u00f8re i rekordfart, tabte Roskilde-b\u00f8nderne pusten, og egnens svin blev sendt til konkurrenterne.<\/p>\n\n\n\n<p>Redningen kom fra en uventet kant. Det var ikke en bonde, men de fremsynede Roskilde-k\u00f8bm\u00e6nd Emil Matthissen og E. L\u00fctzh\u00f8ft, der tog aff\u00e6re. De forstod, at hvis Roskilde skulle vokse, m\u00e5tte byen have sit eget slagteri8. Med en utr\u00e6ttelig indsats fik de overbevist byr\u00e5det om at l\u00e5ne projektet 60.000 kr. og endda betale for en kloakledning til fjorden.<\/p>\n\n\n\n<p>Da slagteriet \u00e5bnede i april 1895, var det derfor et levende bevis p\u00e5, hvad land og by kunne udrette sammen. Pressen hyldede det som et &#8220;Vidnesbyrd om Samarbejde&#8221;, og snart str\u00f8mmede svinene til K\u00f8gevej.<\/p>\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\" id=\"lotterispil-og-dramatik-paa-de-bonede-gulve\">&#8220;Lotterispil&#8221; og dramatik p\u00e5 de bonede gulve<\/h2>\n\n\n<p>Livet p\u00e5 slagteriet var dog ikke altid en dans p\u00e5 roser. I de f\u00f8rste \u00e5r k\u00e6mpede b\u00f8nderne med ustabile priser, der gjorde handlen til det rene &#8220;Lotterispil&#8221;. Men den st\u00f8rste krise opstod indefra.<\/p>\n\n\n\n<p>I 1909 br\u00f8d en voldsom konflikt ud, som truede med at splitte andelsf\u00e6llesskabet. Slagteriet skulle bruge penge til moderne karsaltning for at tilfredsstille det engelske marked, men banken kr\u00e6vede, at alle andelshavere skulle h\u00e6fte solidarisk for g\u00e6lden. Det fik de forsigtige b\u00f8nder til at stejle \u2013 de ville ikke s\u00e6tte deres g\u00e5rde p\u00e5 spil for bestyrelsens store armbev\u00e6gelser.<\/p>\n\n\n\n<p>Resultatet var dramatisk: P\u00e5 en ophedet generalforsamling blev forslaget nedstemt, og bestyrelsen gik i protest af p\u00e5 stedet og n\u00e6gtede at udbetale \u00e5rets overskud. Det kr\u00e6vede store overskrifter i aviserne og et kompromis p\u00e5 en ekstraordin\u00e6r generalforsamling, f\u00f8r gemytterne faldt til ro, og moderniseringen kunne gennemf\u00f8res. Det var en l\u00e6restreg i demokratiets sv\u00e6re kunst.<\/p>\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\" id=\"fra-svinekort-til-kulturhus\">Fra svinekort til kulturhus<\/h2>\n\n\n<p>Gennem to verdenskrige og 1930&#8217;ernes dybe krise, hvor &#8220;svinekort&#8221; regulerede hver eneste levering, holdt slagteriet hjulene i gang15. Under bes\u00e6ttelsen, da korn var en mangelvare, kogte man endda kartofler i stor stil for at holde liv i svinebestanden.<\/p>\n\n\n\n<p>Men tiderne skiftede. I 1960&#8217;erne rullede en b\u00f8lge af fusioner over landet. Det handlede om stordrift, og de sm\u00e5, lokale slagterier kunne ikke l\u00e6ngere f\u00f8lge med. Den 1. januar 1968 var det slut. Roskilde Andels-Svineslagteri fusionerede, og produktionen flyttede til Ringsted.<\/p>\n\n\n\n<p>Men historien sluttede ikke der. Grunden p\u00e5 K\u00f8gevej fik nyt liv, f\u00f8rst som uddannelsessted for tusindvis af slagterl\u00e6rlinge p\u00e5 &#8220;Slagteriskolen&#8221;, og i dag som en levende bydel. Hvor der engang l\u00f8d grynt og blev saltet bacon, finder man i dag boliger i &#8220;Slagteristr\u00e6det&#8221; og f\u00e6llesskab i kulturhuset INSP!, der har til huse i den gamle administrationsbygning.<\/p>\n\n\n\n<p>Den h\u00f8je skorsten st\u00e5r der endnu \u2013 ikke l\u00e6ngere som et tegn p\u00e5 industrios, men som et fyrt\u00e5rn for en bydel, der har form\u00e5et at genopfinde sig selv uden at glemme sine r\u00f8dder.<\/p>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>L\u00e6s den fulde rapport<\/summary>\n<p><\/p>\n\n\n\n<div id=\"roskilde-report-embed\">\n    <style>\n        \/* CSS er nu \"scopet\" med #roskilde-report-embed for ikke at \u00f8del\u00e6gge resten af WP-sitet *\/\n\n        #roskilde-report-embed {\n            font-family: sans-serif;\n            line-height: 1.6;\n        }\n\n        #roskilde-report-embed .report-container {\n            max-width: 700px;\n            margin: 2rem auto;\n            padding: 2rem 3rem;\n            background-color: var(--container-bg, #ffffff);\n            border-radius: 8px;\n            box-shadow: 0 4px 12px rgba(0, 0, 0, 0.1);\n            position: relative;\n            transition: background-color 0.3s;\n            color: #333;\n        }\n\n        @media (max-width: 768px) {\n            #roskilde-report-embed .report-container {\n                margin: 0;\n                padding: 1.5rem 1rem;\n                border-radius: 0;\n                box-shadow: none;\n                min-height: auto;\n            }\n        }\n\n        \/* Scoped overskrifter *\/\n        #roskilde-report-embed h1,\n        #roskilde-report-embed h2,\n        #roskilde-report-embed h3 {\n            font-weight: 600;\n            color: var(--heading-color, #2c3e50);\n            scroll-margin-top: 80px;\n            font-family: inherit;\n            margin-top: 0;\n        }\n\n        #roskilde-report-embed h1 {\n            font-size: 2.2em;\n            text-align: center;\n            border-bottom: 2px solid var(--container-border, #e0e0e0);\n            padding-bottom: 0.5em;\n            margin-bottom: 1em;\n        }\n\n        #roskilde-report-embed h2 {\n            font-size: 1.8em;\n            margin-top: 2.5em;\n            border-bottom: 1px solid var(--container-border, #e0e0e0);\n            padding-bottom: 0.3em;\n        }\n\n        #roskilde-report-embed p,\n        #roskilde-report-embed li {\n            color: var(--text-color, #555);\n            margin-bottom: 1em;\n        }\n\n        #roskilde-report-embed a {\n            color: var(--link-color, #3498db);\n            text-decoration: none;\n            overflow-wrap: break-word;\n            word-wrap: break-word;\n        }\n        #roskilde-report-embed a:hover { text-decoration: underline; }\n\n        \/* --- RESPONSIV TABEL STYLING --- *\/\n        #roskilde-report-embed table { width: 100%; border-collapse: collapse; margin: 1.5em 0; font-size: 0.9em; }\n        #roskilde-report-embed th,\n        #roskilde-report-embed td { padding: 12px; text-align: left; border: 1px solid var(--container-border, #ddd); }\n\n        #roskilde-report-embed thead th { background-color: var(--container-bg, #f2f2f2); border: 1px solid var(--container-border, #ddd); color: #333; }\n\n        @media (max-width: 768px) {\n            #roskilde-report-embed table.responsive-table thead { display: none; }\n            #roskilde-report-embed table.responsive-table,\n            #roskilde-report-embed table.responsive-table tbody,\n            #roskilde-report-embed table.responsive-table tr,\n            #roskilde-report-embed table.responsive-table td { display: block; width: 100% !important; box-sizing: border-box; }\n\n            #roskilde-report-embed table.responsive-table tr { margin-bottom: 1rem; border: 1px solid var(--container-border, #ddd); border-radius: 4px; overflow: hidden; }\n\n            #roskilde-report-embed table.responsive-table td { display: flex; align-items: center; text-align: right; border: none; border-bottom: 1px solid var(--container-border, #ddd); position: relative; background: #fff; }\n\n            #roskilde-report-embed table.responsive-table td:last-child { border-bottom: none; }\n\n            #roskilde-report-embed table.responsive-table td::before { content: attr(data-label); font-weight: bold; text-align: left; margin-right: auto; padding-right: 10px; color: var(--heading-color, #333); }\n        }\n\n        \/* --- NAVIGATION & MENU --- *\/\n        #roskilde-report-embed .hamburger-button {\n            position: fixed;\n            top: 100px;\n            right: 20px;\n            z-index: 9999;\n            background: var(--container-bg, #fff);\n            border: 1px solid var(--container-border, #ddd);\n            cursor: pointer;\n            border-radius: 50%;\n            box-shadow: 0 2px 5px rgba(0,0,0,0.2);\n            width: 50px;\n            height: 50px;\n            display: flex;\n            flex-direction: column;\n            justify-content: center;\n            align-items: center;\n            transition: all 0.3s ease;\n            padding: 0;\n        }\n\n        #roskilde-report-embed .hamburger-button span { background-color: var(--text-color, #333); display: block; width: 24px; height: 3px; margin: 2px 0; transition: all 0.3s ease-in-out; }\n\n        #roskilde-report-embed .hamburger-button.is-active span:nth-child(1) { transform: translateY(7px) rotate(45deg); }\n        #roskilde-report-embed .hamburger-button.is-active span:nth-child(2) { opacity: 0; }\n        #roskilde-report-embed .hamburger-button.is-active span:nth-child(3) { transform: translateY(-7px) rotate(-45deg); }\n\n        #roskilde-report-embed .nav-menu {\n            position: fixed;\n            top: 0;\n            right: 0;\n            width: 280px;\n            height: 100%;\n            background-color: #2c3e50;\n            z-index: 10000;\n            transform: translateX(100%);\n            transition: transform 0.3s ease-in-out;\n            padding-top: 80px;\n            box-shadow: -5px 0 15px rgba(0,0,0,0.2);\n            box-sizing: border-box;\n            overflow-y: auto;\n            text-align: left;\n        }\n\n        #roskilde-report-embed .nav-menu.is-active { transform: translateX(0); }\n        #roskilde-report-embed .nav-menu ul { list-style: none !important; padding: 0; margin: 0; }\n        #roskilde-report-embed .nav-menu li { list-style-type: none !important; margin: 0; }\n\n        #roskilde-report-embed .nav-menu li a {\n            display: block;\n            padding: 12px 25px;\n            color: #ecf0f1;\n            font-size: 1.1em;\n            text-decoration: none;\n            transition: background-color 0.2s;\n            border-bottom: 1px solid #34495e;\n            font-weight: normal;\n        }\n\n        #roskilde-report-embed .nav-menu li a.sub-item { padding-left: 45px; font-size: 1em; color: #bdc3c7; }\n        #roskilde-report-embed .nav-menu li a:hover { background-color: #3498db; color: #fff; text-decoration: none; }\n\n        #roskilde-report-embed .overlay {\n            display: none;\n            position: fixed;\n            top: 0;\n            left: 0;\n            width: 100%;\n            height: 100%;\n            background: rgba(0, 0, 0, 0.5);\n            z-index: 9998;\n        }\n        #roskilde-report-embed .overlay.is-active { display: block; }\n\n        \/* Fix for WP admin bar *\/\n        .admin-bar #roskilde-report-embed .hamburger-button { top: 132px; }\n    <\/style>\n\n    <button class=\"hamburger-button\" id=\"hamburger-btn\" aria-label=\"\u00c5bn menu\" aria-expanded=\"false\" aria-controls=\"nav-menu\">\n        <span><\/span><span><\/span><span><\/span>\n    <\/button>\n\n    <nav class=\"nav-menu\" id=\"nav-menu\">\n        <ul>\n            <li><a href=\"#roskilde-andels-svineslagteri\" >Roskilde Andels-Svineslagteri<\/a><\/li><li><a href=\"#fra-andelsbevaegelse-til-bydel---en-historisk-analyse\" >Fra Andelsbev\u00e6gelse til Bydel &#8211; En Historisk Analyse<\/a><\/li><li><a href=\"#indledning\" >Indledning<\/a><\/li><li><a href=\"#fra-olden-svin-til-andelsvirksomhed---grundlaget-for-roskilde-andels-svineslagteri\" >Fra Olden-svin til Andelsvirksomhed &#8211; Grundlaget for Roskilde Andels-Svineslagteri<\/a><\/li><li><a href=\"#kapitel-1-etablering-og-pioneraand-1888-1904\" >Kapitel 1: Etablering og Pioner\u00e5nd (1888-1904)<\/a><\/li><li><a href=\"#de-foerste-skridt-1888-1894\" class=\"sub-item\">De F\u00f8rste Skridt (1888-1894)<\/a><\/li><li><a href=\"#opfoerelse-og-driftsstart-1894-1895\" class=\"sub-item\">Opf\u00f8relse og Driftsstart (1894-1895)<\/a><\/li><li><a href=\"#de-foerste-driftsaar-og-udvidelse-af-forretningen\" class=\"sub-item\">De F\u00f8rste Drifts\u00e5r og Udvidelse af Forretningen<\/a><\/li><li><a href=\"#kapitel-2-vaekst-strid-og-konsolidering-1904-1914\" >Kapitel 2: V\u00e6kst, Strid og Konsolidering (1904-1914)<\/a><\/li><li><a href=\"#nye-vaekstmotorer\" class=\"sub-item\">Nye V\u00e6kstmotorer<\/a><\/li><li><a href=\"#den-strategiske-internationalisering-danish-bacon-company-dbc\" class=\"sub-item\">Den Strategiske Internationalisering: Danish Bacon Company (D.B.C.)<\/a><\/li><li><a href=\"#den-store-interne-strid-1907-1909-et-casestudie-i-andelsdemokrati\" class=\"sub-item\">Den Store Interne Strid (1907-1909): Et Casestudie i Andelsdemokrati<\/a><\/li><li><a href=\"#kapitel-3-gennem-to-verdenskrige-1914-1945\" >Kapitel 3: Gennem To Verdenskrige (1914-1945)<\/a><\/li><li><a href=\"#foerste-verdenskrig-1914-1918\" class=\"sub-item\">F\u00f8rste Verdenskrig (1914-1918)<\/a><\/li><li><a href=\"#mellemkrigstidens-udfordringer-1919-1939\" class=\"sub-item\">Mellemkrigstidens Udfordringer (1919-1939)<\/a><\/li><li><a href=\"#anden-verdenskrig-1939-1945\" class=\"sub-item\">Anden Verdenskrig (1939-1945)<\/a><\/li><li><a href=\"#kapitel-4-slagteriets-sociooekonomiske-betydning-for-roskilde\" >Kapitel 4: Slagteriets Socio\u00f8konomiske Betydning for Roskilde<\/a><\/li><li><a href=\"#en-oekonomisk-motor\" class=\"sub-item\">En \u00d8konomisk Motor<\/a><\/li><li><a href=\"#stoette-til-landbrugets-udvikling\" class=\"sub-item\">St\u00f8tte til Landbrugets Udvikling<\/a><\/li><li><a href=\"#bindeled-mellem-land-og-by\" class=\"sub-item\">Bindeled mellem Land og By<\/a><\/li><li><a href=\"#kapitel-5-de-sidste-aartier-fusion-og-lukning-1945-1968\" >Kapitel 5: De Sidste \u00c5rtier, Fusion og Lukning (1945-1968)<\/a><\/li><li><a href=\"#efterkrigstiden-og-nye-vilkaar\" class=\"sub-item\">Efterkrigstiden og Nye Vilk\u00e5r<\/a><\/li><li><a href=\"#rationalisering-og-konsolidering\" class=\"sub-item\">Rationalisering og Konsolidering<\/a><\/li><li><a href=\"#fusionen-og-lukningen-1968\" class=\"sub-item\">Fusionen og Lukningen (1968)<\/a><\/li><li><a href=\"#kapitel-6-efterlivet---fra-slagteriskole-til-bydel-1968-nu\" >Kapitel 6: Efterlivet &#8211; Fra Slagteriskole til Bydel (1968-Nu)<\/a><\/li><li><a href=\"#fase-1-den-nationale-uddannelsesinstitution-1968-ca-2015\" class=\"sub-item\">Fase 1: Den Nationale Uddannelsesinstitution (1968-ca. 2015)<\/a><\/li><li><a href=\"#fase-2-byudvikling-og-transformation-ca-2015-nu\" class=\"sub-item\">Fase 2: Byudvikling og Transformation (ca. 2015-Nu)<\/a><\/li><li><a href=\"#industriarvens-nye-liv-bevaring-og-genanvendelse\" class=\"sub-item\">Industriarvens Nye Liv: Bevaring og Genanvendelse<\/a><\/li><li><a href=\"#konklusion-et-stykke-roskilde-historie\" >Konklusion: Et Stykke Roskilde-historie<\/a><\/li>\n        <\/ul>\n    <\/nav>\n    <div class=\"overlay\" id=\"overlay\"><\/div>\n\n    <main class=\"report-container\">\n        <h1 id=\"roskilde-andels-svineslagteri\"><strong>Roskilde Andels-Svineslagteri<\/strong><\/h1>\n<h2 id=\"fra-andelsbevaegelse-til-bydel---en-historisk-analyse\"><strong>Fra Andelsbev\u00e6gelse til Bydel &#8211; En Historisk Analyse<\/strong><\/h2>\n<h2 id=\"indledning\"><strong>Indledning<\/strong><\/h2>\n<h2 id=\"fra-olden-svin-til-andelsvirksomhed---grundlaget-for-roskilde-andels-svineslagteri\"><strong>Fra Olden-svin til Andelsvirksomhed &#8211; Grundlaget for Roskilde Andels-Svineslagteri<\/strong><\/h2>\n<p>I slutningen af 1800-tallet gennemgik det danske landbrug en fundamental transformation. Den globale landbrugskrise i 1870&#8217;erne, drevet af billigt korn fra Amerika og Rusland, underminerede grundlaget for Danmarks traditionelle korneksport. Som reaktion omlagde danske landm\u00e6nd deres produktion fra vegetabilsk til animalsk, med fokus p\u00e5 for\u00e6dlede produkter som sm\u00f8r og fl\u00e6sk, prim\u00e6rt rettet mod det britiske marked.1 Denne oml\u00e6gning skabte et akut behov for en ny industriel infrastruktur, der kunne h\u00e5ndtere, forarbejde og standardisere den voksende m\u00e6ngde af landbrugsvarer.<\/p>\n<p>Svaret p\u00e5 denne udfordring blev andelsbev\u00e6gelsen. Med principper om demokratisk ledelse, solidarisk h\u00e6ftelse og overskudsdeling gav andelsmodellen b\u00f8nderne kontrol over hele v\u00e6rdik\u00e6den. Efter succesen med det f\u00f8rste andelsmejeri i Hjedding i 1882 fulgte det f\u00f8rste andelssvineslagteri i Horsens i 1887, hvilket satte en b\u00f8lge af lignende etableringer i gang over hele landet.1 Det var i denne kontekst af national omstilling og organisatorisk innovation, at tanken om et andelsslagteri i Roskilde opstod.<\/p>\n<p>Denne rapport vil argumentere for, at Roskilde Andels-Svineslagteri ikke blot var en fabrik, men en central socio\u00f8konomisk institution, hvis historie fra stiftelsen i 1894 til lukningen i 1968 afspejler de store nationale tendenser inden for landbrug, industri og byudvikling. Virksomhedens udvikling, dens rolle under to verdenskrige og dens bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige efterliv som uddannelsesinstitution og i dag som en moderne bydel, udg\u00f8r et unikt mikrokosmos af Danmarks rejse fra landbrugssamfund til et post-industrielt videnssamfund.<\/p>\n<h2 id=\"kapitel-1-etablering-og-pioneraand-1888-1904\"><strong>Kapitel 1: Etablering og Pioner\u00e5nd (1888-1904)<\/strong><\/h2>\n<p>Etableringen af Roskilde Andels-Svineslagteri var en lang og besv\u00e6rlig proces, der illustrerer de udfordringer, andelsbev\u00e6gelsen stod overfor, og den afg\u00f8rende betydning af samarbejde mellem land og by.<\/p>\n<h3 id=\"de-foerste-skridt-1888-1894\"><strong>De F\u00f8rste Skridt (1888-1894)<\/strong><\/h3>\n<p>De prim\u00e6re drivkr\u00e6fter bag \u00f8nsket om et lokalt slagteri var dybt forankret i de praktiske og \u00f8konomiske realiteter for egnens landm\u00e6nd. Afs\u00e6tningen af svin til K\u00f8benhavn var pr\u00e6get af ustabile torvepriser, der gjorde handlen til et &#8220;Lotterispil&#8221;. Situationen blev forv\u00e6rret i 1890&#8217;erne med indf\u00f8relsen af en strengere og mere &#8220;haardh\u00e6ndet&#8221; k\u00f8dkontrol p\u00e5 K\u00f8benhavns Torv, en foranstaltning, der reelt gav &#8220;Torvehandelen D\u00f8dsst\u00f8det&#8221; og overlod landm\u00e6ndene til opk\u00f8bernes n\u00e5de.1<\/p>\n<p>P\u00e5 denne baggrund nedsatte Landboforeningen i Gamle Roskilde Amt i 1888 et udvalg for at arbejde for et andelsslagteri i Roskilde. Et indledende fors\u00f8g p\u00e5 samarbejde med et lignende udvalg fra K\u00f8ge-egnen slog fejl, da K\u00f8ge hurtigt og effektivt fik etableret sit eget slagteri, som \u00e5bnede i januar 1890. Dermed havde Roskilde &#8220;tabt Slaget&#8221;, og mange potentielle andelshavere fra Roskildes naturlige opland tegnede sig i stedet i K\u00f8ge og Frederikssund.1<\/p>\n<p>Vendepunktet kom, da initiativet blev genoplivet, ikke fra landbruget selv, men som en &#8220;Bybev\u00e6gelse&#8221; anf\u00f8rt af de fremsynede Roskilde-k\u00f8bm\u00e6nd Emil Matthissen og E. L\u00fctzh\u00f8ft. De forstod, at et slagteri var en &#8220;N\u00f8dvendighed for Byens V\u00e6kst og Trivsel&#8221; og agiterede energisk i oplandet. Deres indsats kulminerede, da de sikrede et afg\u00f8rende l\u00e5n p\u00e5 60.000 kr. fra Roskilde Byr\u00e5d, som ogs\u00e5 p\u00e5tog sig at bekoste anl\u00e6ggelsen af en spildevandsledning fra slagterigrunden til Roskilde Fjord.1 Med denne finansielle og politiske opbakning fra byen lykkedes det at skabe den n\u00f8dvendige tillid. Efter en succesfuld pr\u00f8vetegning af 7.100 svin, blev den stiftende generalforsamling afholdt den 14. juli 1894. Her var opbakningen vokset til 10.000 tegnede svin, og mejeriejer og senere folketingsmand H.J. Rosleff blev valgt som den f\u00f8rste formand.1<\/p>\n<h3 id=\"opfoerelse-og-driftsstart-1894-1895\"><strong>Opf\u00f8relse og Driftsstart (1894-1895)<\/strong><\/h3>\n<p>Bestyrelsen valgte en grund langs jernbanen, ejet af handelsgartner Alfr. Petersen, p\u00e5 trods af bekymringer om vandforsyningen. Efter mange forg\u00e6ves boringer fandt man til sidst en rigelig vand\u00e5re, hvilket sikrede driften.1 Hele anl\u00e6gget blev opf\u00f8rt for en sum af 121.000 kr. Jubil\u00e6umsskriftet fra 1945 giver et fascinerende indblik i datidens omkostningsniveau, hvor eksempelvis en dampkedel kostede 1.345 kr., et k\u00f8leanl\u00e6g 17.400 kr. og en svideovn 3.000 kr..1<\/p>\n<p>Allerede i august 1894 blev den f\u00f8rste direkt\u00f8r, P.G. Jungersen, ansat. Han havde erfaring fra oprettelsen af Hj\u00f8rring Slagteri og spillede en central rolle i indretningen af det nye anl\u00e6g.1 Den officielle drift begyndte tirsdag den 30. april 1895, hvor der p\u00e5 den f\u00f8rste dag blev modtaget 300 svin. Pressen hilste det nye foretagende velkommen som et &#8220;Vidnesbyrd om Samarbejde mellem Land og By&#8221;.1<\/p>\n<h3 id=\"de-foerste-driftsaar-og-udvidelse-af-forretningen\"><strong>De F\u00f8rste Drifts\u00e5r og Udvidelse af Forretningen<\/strong><\/h3>\n<p>Slagteriet fik en god start. Allerede ved generalforsamlingen i maj 1895, kun en m\u00e5ned efter \u00e5bningen, var antallet af andelshavere steget til 874, og det samlede antal tegnede svin var 12.000.1 Ledelsen s\u00e5 hurtigt muligheder for at diversificere forretningen. I 1900 blev det, efter agitationsrejser af E. Matthissen, vedtaget at oprette en<\/p>\n<p><strong>Andels-\u00c6geksportforening<\/strong>. Ideen var at udnytte slagteriets personale og logistik i &#8220;ledige Timer&#8221; til at h\u00e5ndtere og pakke \u00e6g fra andelshaverne. Denne forretningsgren blev en succes og en vigtig del af slagteriets virksomhed i mange \u00e5r.1 Et tidligere fors\u00f8g i 1897 p\u00e5 at etablere en lignende forening for kreatureksport fik derimod aldrig nogen praktisk betydning.1<\/p>\n<p>Det er tydeligt, at slagteriets vellykkede etablering ikke kan tilskrives andelsbev\u00e6gelsen alene. Landm\u00e6ndenes f\u00f8rste fors\u00f8g i 1888-1889 mislykkedes, fordi de manglede den forn\u00f8dne organisatoriske og finansielle gennemslagskraft i en situation, hvor K\u00f8ge var en st\u00e6rk konkurrent. F\u00f8rst da byens handelsstand og politiske ledelse tr\u00e5dte til med visioner, agitationskraft og afg\u00f8rende finansiel kapital i form af byr\u00e5dsl\u00e5net, blev projektet en realitet. Slagteriet blev s\u00e5ledes f\u00f8dt ud af en bevidst og strategisk socio\u00f8konomisk alliance, et &#8220;Bindeled mellem Roskilde By og dens Opland&#8221;, som blev grundstenen for virksomhedens succes.1<\/p>\n<h2 id=\"kapitel-2-vaekst-strid-og-konsolidering-1904-1914\"><strong>Kapitel 2: V\u00e6kst, Strid og Konsolidering (1904-1914)<\/strong><\/h2>\n<p>Perioden fra \u00e5rhundredeskiftet og frem til F\u00f8rste Verdenskrig var en dynamisk tid for Roskilde Andels-Svineslagteri, pr\u00e6get af markant v\u00e6kst, strategisk internationalisering og en alvorlig intern konflikt, der satte andelsdemokratiet p\u00e5 pr\u00f8ve.<\/p>\n<h3 id=\"nye-vaekstmotorer\"><strong>Nye V\u00e6kstmotorer<\/strong><\/h3>\n<p>En v\u00e6sentlig motor for slagteriets v\u00e6kst var fremkomsten af en helt ny klasse af leverand\u00f8rer: <strong>Statshusm\u00e6ndene<\/strong>. Loven om oprettelse af statshusmandsbrug skabte en m\u00e6ngde mindre, men h\u00f8jt intensive landbrug. Disse husm\u00e6nd specialiserede sig i kv\u00e6g- og svineavl og drev deres brug &#8220;n\u00e6rmest som Industri&#8221;, hvor en stor del af foderet blev indk\u00f8bt. Det var ikke ualmindeligt, at en enkelt husmand kunne levere 40-50 svin \u00e5rligt til slagteriet, hvilket bidrog markant til den stigende tilf\u00f8rsel.1<\/p>\n<h3 id=\"den-strategiske-internationalisering-danish-bacon-company-dbc\"><strong>Den Strategiske Internationalisering: Danish Bacon Company (D.B.C.)<\/strong><\/h3>\n<p>Samtidig med den interne v\u00e6kst tog slagteriet et afg\u00f8rende skridt ud p\u00e5 den internationale scene. Utilfredshed med de dyre og ustabile salgsforhold i England, som blev h\u00e5ndteret af agenter, f\u00f8rte til en radikal l\u00f8sning. I 1906 gik Roskilde sammen med seks andre andelsslagterier og overtog det London-baserede agentur &#8220;Danish Bacon Agency&#8221;. De omdannede det til deres eget f\u00e6lles salgsselskab, <strong>Danish Bacon Company (D.B.C.)<\/strong>, med den erfarne Charley Hansen som direkt\u00f8r.1 En efterf\u00f8lgende studietur til England afsl\u00f8rede, at det engelske marked foretrak karsaltet bacon frem for det gulvsaltede, som Roskilde producerede. Denne erkendelse skabte et presserende behov for at modernisere produktionen for at forblive konkurrencedygtig.1<\/p>\n<h3 id=\"den-store-interne-strid-1907-1909-et-casestudie-i-andelsdemokrati\"><strong>Den Store Interne Strid (1907-1909): Et Casestudie i Andelsdemokrati<\/strong><\/h3>\n<p>Behovet for at omstille til karsaltning udl\u00f8ste den alvorligste interne krise i slagteriets tidlige historie. Metoden kr\u00e6vede markant mere plads, og bestyrelsen fremlagde derfor planer for en stor udvidelse til en ansl\u00e5et pris p\u00e5 70.000-75.000 kr..1 Problemet opstod, da Roskilde Sparekasse n\u00e6gtede at bevilge l\u00e5net, medmindre alle slagteriets andelshavere h\u00e6ftede solidarisk for g\u00e6lden. Hidtil havde kun bestyrelsen h\u00e6ftet personligt.1<\/p>\n<p>Dette forslag om solidarisk h\u00e6ftelse ramte en nerve hos andelshaverne. Mange, is\u00e6r mindre landm\u00e6nd, frygtede den personlige \u00f8konomiske risiko og var uvillige til at kautionere for, hvad de ans\u00e5 for bestyrelsens ambiti\u00f8se og risikable planer, herunder engagementet i D.B.C. i London.1 Konflikten eskalerede p\u00e5 generalforsamlingen den 6. februar 1909, hvor forslaget blev nedstemt med 280 stemmer mod 186. I en dramatisk magtdemonstration nedlagde hele bestyrelsen \u00f8jeblikkeligt sine mandater og meddelte, at udbetalingen af \u00e5rets overskud \u2013 selve kernen i andelsfordelen \u2013 ville blive suspenderet, da pengene var l\u00e5nt i banken mod bestyrelsens personlige underskrift.1<\/p>\n<p>Situationen var fastl\u00e5st. Efter en intens periode med ophedede avisdebatter og en udsendt redeg\u00f8relse fra den afg\u00e5ede bestyrelse, blev der indkaldt til en ny, ekstraordin\u00e6r generalforsamling den 27. februar. M\u00f8det var massivt bes\u00f8gt. Her lykkedes det at opn\u00e5 et kompromis: Den solidariske h\u00e6ftelse blev begr\u00e6nset til kun at g\u00e6lde for det specifikke byggel\u00e5n p\u00e5 65.000 kr. og ikke for den generelle driftskapital. Med denne afklaring blev forslaget vedtaget, bestyrelsen genindtr\u00e5dte, og overskuddet blev udbetalt. Som jubil\u00e6umsskriftet konkluderede: &#8220;En Kamptid var nu til Ende&#8221;.1<\/p>\n<p>Denne konflikt var mere end blot en uenighed om et byggeri. Den blotlagde et fundamentalt dilemma i andelsdemokratiet: sp\u00e6ndingen mellem en ledelses strategiske vision for v\u00e6kst og modernisering, drevet af eksterne markedskrav, og medlemmernes legitime \u00f8nske om at minimere deres personlige \u00f8konomiske risiko. Bestyrelsens drastiske skridt var et magtspil, der effektivt satte medlemmernes prim\u00e6re \u00f8konomiske incitament \u2013 overskudsdelingen \u2013 p\u00e5 spil for at gennemtvinge en beslutning. L\u00f8sningen blev et pragmatisk kompromis, der tillod den n\u00f8dvendige modernisering, men episoden st\u00e5r som et st\u00e6rkt vidnesbyrd om, hvor forhandlingskr\u00e6vende og potentielt skr\u00f8belig andelsmodellen kunne v\u00e6re, n\u00e5r fundamentale principper om risiko og ansvar kom i spil.<\/p>\n<h2 id=\"kapitel-3-gennem-to-verdenskrige-1914-1945\"><strong>Kapitel 3: Gennem To Verdenskrige (1914-1945)<\/strong><\/h2>\n<p>De to verdenskrige og den mellemliggende \u00f8konomiske krise transformerede vilk\u00e5rene for dansk landbrug radikalt. For Roskilde Andels-Svineslagteri bet\u00f8d disse \u00e5rtier en bev\u00e6gelse fra at v\u00e6re et relativt frit andelsforetagende til at blive en t\u00e6t reguleret brik i en national f\u00f8devare\u00f8konomi.<\/p>\n<h3 id=\"foerste-verdenskrig-1914-1918\"><strong>F\u00f8rste Verdenskrig (1914-1918)<\/strong><\/h3>\n<p>Krigsudbruddet i august 1914 medf\u00f8rte \u00f8jeblikkeligt et stop for den livsvigtige eksport til England. For at sikre Danmarks neutralitet og en retf\u00e6rdig fordeling af handlen blev der hurtigt nedsat et statsligt <strong>Eksportudvalg<\/strong>, som skulle administrere eksporten til de krigsf\u00f8rende magter.1 I starten f\u00f8rte nerv\u00f8sitet til store slagtninger, men snart vendte billedet. Stigende priser p\u00e5 importeret foder og en faldende sterlingkurs pressede rentabiliteten. Mange landm\u00e6nd valgte at reducere deres svinehold, hvilket f\u00f8rte til et slagtningsboom i 1916, hvor Roskilde slagtede 103.102 svin.1<\/p>\n<p>Tysklands erkl\u00e6ring af uindskr\u00e6nket ub\u00e5dskrig i 1917 lammede skibsfarten. Fragt- og forsikringsomkostningerne eksploderede, hvilket tvang andelsslagterierne til i f\u00e6llesskab at oprette deres egen gensidige krigsforsikring for at d\u00e6kke tab.1 I 1918 kollapsede produktionen fuldst\u00e6ndigt p\u00e5 grund af akut fodermangel. I Roskilde slagtede man kun 9.833 svin i hele \u00e5ret. Eksporten oph\u00f8rte, og for at sikre forsyningen til egen befolkning blev der indf\u00f8rt rationering p\u00e5 svinek\u00f8d, f\u00f8rst 240 gram, senere nedsat til blot 120 gram pr. person om ugen.1<\/p>\n<h3 id=\"mellemkrigstidens-udfordringer-1919-1939\"><strong>Mellemkrigstidens Udfordringer (1919-1939)<\/strong><\/h3>\n<p>Efter krigen kom produktionen hurtigt i gang igen, men perioden var pr\u00e6get af nye udfordringer, herunder en omfattende slagteristrejke i 1920.1 Den st\u00f8rste omv\u00e6ltning kom med den globale \u00f8konomiske krise. Da England i 1931 forlod guldstandarden, ramte det dansk landbrug h\u00e5rdt. P\u00e5 trods af, at Roskilde i 1932 n\u00e5ede sit absolut h\u00f8jeste slagtningstal nogensinde med 229.766 svin, skete det til en katastrofalt lav gennemsnitspris p\u00e5 kun 84,7 \u00f8re pr. kg.1<\/p>\n<p>Som reaktion p\u00e5 krisen indf\u00f8rte Storbritannien i 1932, via Ottawa-aftalen, stramme importkvoter for at beskytte sit eget imperium. Dette tvang den danske stat til at gribe ind med en hidtil uset grad af regulering. Et <strong>Svinereguleringsudvalg<\/strong> blev nedsat, og fra 1933 blev de ber\u00f8mte <strong>svinekort<\/strong> indf\u00f8rt. Hver landmand fik tildelt en kvote baseret p\u00e5 bl.a. jordens v\u00e6rdi og m\u00e6lkeproduktion, som gav ret til at levere et bestemt antal svin til den lukrative &#8220;Englandspris&#8221;. Systemet skabte et livligt, men ogs\u00e5 spekulativt, marked for k\u00f8b og salg af disse produktionsrettigheder.1<\/p>\n<h3 id=\"anden-verdenskrig-1939-1945\"><strong>Anden Verdenskrig (1939-1945)<\/strong><\/h3>\n<p>Med den tyske bes\u00e6ttelse den 9. april 1940 blev al handel med England definitivt afbrudt. Et samlet tilgodehavende for de danske slagterier p\u00e5 ca. 18 millioner kroner blev indefrosset i England. For at undg\u00e5 en likviditetskrise m\u00e5tte Nationalbanken tr\u00e6de til og yde slagterierne et l\u00e5n svarende til det indefrosne bel\u00f8b.1<\/p>\n<p>Fokus for produktionen blev nu omlagt til at forsyne hjemmemarkedet og den tyske bes\u00e6ttelsesmagt. Samtidig stoppede importen af korn og foderstoffer fra Amerika, hvilket igen f\u00f8rte til en drastisk nedgang i svinebestanden.1 I n\u00f8dens stund opstod dog innovation. For at kompensere for kornmanglen begyndte landm\u00e6ndene i stigende grad at anvende alternative fodermidler som sukkerroer og is\u00e6r kartofler. Roskilde Andels-Svineslagteri underst\u00f8ttede aktivt denne udvikling ved at anskaffe en stor, mobil kartoffelkoger, som andelshaverne kunne leje.1 Denne tilpasning var s\u00e5 succesfuld, at slagtningstallene begyndte at stige igen i 1943 og 1944, hvilket vidner om landbrugets omstillingsevne.1<\/p>\n<p>Samlet set fungerede de to verdenskrige og krisen i 1930&#8217;erne som en kraftig accelerator for en fundamental \u00e6ndring af landbrugssektorens vilk\u00e5r. F\u00f8r 1914 var slagteriet en overvejende fri markedsakt\u00f8r. F\u00f8rste Verdenskrig introducerede den f\u00f8rste overordnede statslige styring. Krisen i 1930&#8217;erne cementerede denne tendens med en dybdeg\u00e5ende regulering af den enkelte landmands produktion. Anden Verdenskrig fuldendte denne udvikling, hvor slagteriet blev en fuldt integreret del af en nationalt styret forsynings\u00f8konomi. Den oprindelige &#8220;frie&#8221; andelstanke blev i stigende grad underlagt statens strategiske interesser, en udvikling der fik varig betydning.<\/p>\n<h2 id=\"kapitel-4-slagteriets-sociooekonomiske-betydning-for-roskilde\"><strong>Kapitel 4: Slagteriets Socio\u00f8konomiske Betydning for Roskilde<\/strong><\/h2>\n<p>Roskilde Andels-Svineslagteri var langt mere end en produktionsvirksomhed; det var en \u00f8konomisk motor og en social institution, der formede b\u00e5de byens og oplandets udvikling i mere end et halvt \u00e5rhundrede.<\/p>\n<h3 id=\"en-oekonomisk-motor\"><strong>En \u00d8konomisk Motor<\/strong><\/h3>\n<p>Som en af Roskildes st\u00f8rste arbejdspladser skabte slagteriet besk\u00e6ftigelse for en stor og stabil arbejdsstyrke. Selvom pr\u00e6cise tal er sparsomme, vidner omtalen af jubilarer ved 25-\u00e5rs jubil\u00e6et i 1920 om medarbejdere med lang anciennitet.1 Ved 50-\u00e5rs jubil\u00e6et i 1945 blev der oprettet et s\u00e6rligt arbejderfond p\u00e5 15.000 kr. til underst\u00f8ttelse af \u00e6ldre, veltjente medarbejdere, hvilket yderligere understreger virksomhedens rolle som en livslang arbejdsplads for mange.1<\/p>\n<p>Slagteriets vigtigste \u00f8konomiske funktion var dog den direkte v\u00e6rdiskabelse for de tusindvis af andelshavere i oplandet. Kernen i andelsmodellen var <strong>efterbetalingen<\/strong>, hvor \u00e5rets overskud blev fordelt blandt medlemmerne i forhold til deres leverancer. Denne mekanisme sikrede, at landm\u00e6ndene fik det fulde udbytte af deres produktion. Ved afviklingen af det f\u00f8rste selskab i 1922 blev der eksempelvis udbetalt en opsparet formue p\u00e5 614.431 kr. som et ekstraordin\u00e6rt overskud til de oprindelige andelshavere.1 Nedenst\u00e5ende tabel illustrerer virksomhedens \u00f8konomiske skala og de voldsomme udsving, den var underlagt.<\/p>\n<p><strong>Tabel 1: \u00d8konomiske N\u00f8gletal for Roskilde Andels-Svineslagteri (Udvalgte \u00c5r)<\/strong><\/p>\n<table class=\"responsive-table\">\n<thead>\n<tr>\n<th align=\"left\">\u00c5r<\/th>\n<th align=\"left\">Antal Slagtninger<\/th>\n<th align=\"left\">Oms\u00e6tning (i 1.000 kr.)<\/th>\n<th align=\"left\">Efterbetaling (\u00d8re pr. kg)<\/th>\n<th align=\"left\"><\/th>\n<\/tr>\n<\/thead>\n<tbody><tr>\n<td align=\"left\" data-label=\"\u00c5r\">1896<\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"Antal Slagtninger\">35.428<\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"Oms\u00e6tning (i 1.000 kr.)\">1.490<\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"Efterbetaling (\u00d8re pr. kg)\">74,0<\/td>\n<td align=\"left\"><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td align=\"left\" data-label=\"\u00c5r\">1913<\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"Antal Slagtninger\">78.163<\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"Oms\u00e6tning (i 1.000 kr.)\">9.868<\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"Efterbetaling (\u00d8re pr. kg)\">111,6<\/td>\n<td align=\"left\"><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td align=\"left\" data-label=\"\u00c5r\">1916<\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"Antal Slagtninger\">103.102<\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"Oms\u00e6tning (i 1.000 kr.)\">18.407<\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"Efterbetaling (\u00d8re pr. kg)\">198,5<\/td>\n<td align=\"left\"><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td align=\"left\" data-label=\"\u00c5r\">1918<\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"Antal Slagtninger\">9.833<\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"Oms\u00e6tning (i 1.000 kr.)\">5.135<\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"Efterbetaling (\u00d8re pr. kg)\">262,3<\/td>\n<td align=\"left\"><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td align=\"left\" data-label=\"\u00c5r\">1920<\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"Antal Slagtninger\">35.548<\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"Oms\u00e6tning (i 1.000 kr.)\">19.253<\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"Efterbetaling (\u00d8re pr. kg)\">385,8<\/td>\n<td align=\"left\"><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td align=\"left\" data-label=\"\u00c5r\">1932<\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"Antal Slagtninger\">229.766<\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"Oms\u00e6tning (i 1.000 kr.)\">15.000<\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"Efterbetaling (\u00d8re pr. kg)\">84,7<\/td>\n<td align=\"left\"><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td align=\"left\" data-label=\"\u00c5r\">1937<\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"Antal Slagtninger\">89.068<\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"Oms\u00e6tning (i 1.000 kr.)\">14.250<\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"Efterbetaling (\u00d8re pr. kg)\">174,1<\/td>\n<td align=\"left\"><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td align=\"left\" data-label=\"\u00c5r\">1944<\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"Antal Slagtninger\">46.591<\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"Oms\u00e6tning (i 1.000 kr.)\">19.051<\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"Efterbetaling (\u00d8re pr. kg)\">312,2<\/td>\n<td align=\"left\"><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td align=\"left\" data-label=\"\u00c5r\">Kilde: Data udtrukket fra jubil\u00e6umsskriftet &#8220;Roskilde Andels Svineslagteri 1895-1945&#8221;.1 Oms\u00e6tningstal for 1932 og 1937 er baseret p\u00e5 efterbetalingsbel\u00f8b og ikke den samlede oms\u00e6tning.<\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"Antal Slagtninger\"><\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"Oms\u00e6tning (i 1.000 kr.)\"><\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"Efterbetaling (\u00d8re pr. kg)\"><\/td>\n<td align=\"left\"><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody><\/table>\n<p>Tabellen viser tydeligt b\u00e5de v\u00e6ksten frem mod F\u00f8rste Verdenskrig, krigenes dramatiske indvirkning p\u00e5 produktionen, og hvordan reguleringen i 1930&#8217;erne stabiliserede antallet af slagtninger p\u00e5 et lavere niveau. S\u00e6rligt bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt er 1932, hvor et rekordh\u00f8jt antal slagtninger resulterede i en lavere samlet v\u00e6rdi end i mange andre \u00e5r, hvilket illustrerer krisens dybde.<\/p>\n<h3 id=\"stoette-til-landbrugets-udvikling\"><strong>St\u00f8tte til Landbrugets Udvikling<\/strong><\/h3>\n<p>Slagteriet var en proaktiv medspiller i moderniseringen af det lokale landbrug. Det st\u00f8ttede oprettelsen af svineavlscentre, udstationerede pr\u00e6mierede orner hos landm\u00e6ndene for at forbedre avlsmaterialet og var med til at arrangere auktioner over avlsdyr.1 Den mest markante investering var medfinansieringen af den lokale landbrugsfors\u00f8gsstation, &#8220;S\u00f8ndermarksgaarden&#8221;, som blev opf\u00f8rt i 1930. Her blev der udf\u00f8rt vigtige fodringsfors\u00f8g og avlsarbejde, hvis resultater kom alle egnens svineproducenter til gode.1<\/p>\n<h3 id=\"bindeled-mellem-land-og-by\"><strong>Bindeled mellem Land og By<\/strong><\/h3>\n<p>Det symbiotiske forhold mellem by og land, som var afg\u00f8rende for slagteriets oprettelse, fortsatte gennem hele dets levetid. Virksomheden var en fysisk og \u00f8konomisk bro mellem Roskildes byliv og det store landbrugsopland. Dette forhold var dog ikke uden sp\u00e6ndinger. En episode i 1930 illustrerer dette: Da slagteriet \u00f8nskede at anl\u00e6gge en ny indk\u00f8rselsvej, protesterede en byr\u00e5dsrepr\u00e6sentant, fordi synet af de mange svinevogne ville &#8220;sk\u00e6mme&#8221; indgangen til byens Ting- og Arresthus. Konflikten blotlagde en latent mods\u00e6tning mellem industriens praktiske behov og en voksende bys \u00e6stetiske og borgerlige selvforst\u00e5else.1<\/p>\n<h2 id=\"kapitel-5-de-sidste-aartier-fusion-og-lukning-1945-1968\"><strong>Kapitel 5: De Sidste \u00c5rtier, Fusion og Lukning (1945-1968)<\/strong><\/h2>\n<p>Efterkrigstiden indvarslede en ny \u00e6ra for dansk landbrugsindustri, pr\u00e6get af rationalisering, stordrift og en b\u00f8lge af fusioner, der ultimativt beseglede sk\u00e6bnen for Roskilde Andels-Svineslagteri som en selvst\u00e6ndig virksomhed.<\/p>\n<h3 id=\"efterkrigstiden-og-nye-vilkaar\"><strong>Efterkrigstiden og Nye Vilk\u00e5r<\/strong><\/h3>\n<p>Med krigens afslutning blev den vigtige baconeksport til England genoptaget i 1945.3 De s\u00e5kaldte &#8220;Englandspenge&#8221; \u2013 de 18 millioner kroner, der havde v\u00e6ret indefrosset siden 1940 \u2013 blev frigivet. En betydelig del af disse midler, ca. 4 millioner kroner p\u00e5 landsplan, blev af branchen kollektivt \u00f8rem\u00e6rket til at styrke fremtidens konkurrenceevne. Pengene blev investeret i opf\u00f8relsen af nye, moderne svinefors\u00f8gsstationer og i etableringen af et centralt<\/p>\n<p><strong>fors\u00f8gs- og skoleslagteri<\/strong>.3 Valget faldt p\u00e5 Roskilde som hjemsted for denne nye nationale institution, og Slagteriernes Forskningsinstitut, der allerede havde haft et laboratorium p\u00e5 slagteriet siden 1944, flyttede officielt ind p\u00e5 en nyopf\u00f8rt matrikel p\u00e5 S\u00f8ndre Ringvej i 1952.3<\/p>\n<h3 id=\"rationalisering-og-konsolidering\"><strong>Rationalisering og Konsolidering<\/strong><\/h3>\n<p>Efterkrigstiden var kendetegnet ved en benh\u00e5rd international konkurrence og teknologiske fremskridt inden for transport og k\u00f8leteknik. Dette favoriserede stordrift, og over hele Danmark begyndte en konsolideringsb\u00f8lge. Mindre og mellemstore andelsslagterier fusionerede for at skabe st\u00f8rre og mere effektive enheder som Tulip, Tican og Danish Crown, der bedre kunne matche de internationale konkurrenter.4<\/p>\n<p>P\u00e5 Sj\u00e6lland kulminerede denne udvikling i dannelsen af <strong>FSA (Forenede Sj\u00e6llandske Andelsslagterier)<\/strong>, en fusion af flere sj\u00e6llandske slagterier med det form\u00e5l at centralisere produktionen og opn\u00e5 stordriftsfordele.2<\/p>\n<h3 id=\"fusionen-og-lukningen-1968\"><strong>Fusionen og Lukningen (1968)<\/strong><\/h3>\n<p>Den 1. januar 1968 blev Roskilde Andels-Svineslagteri, sammen med flere andre, fusioneret ind i FSA, som havde sit administrative og produktionsm\u00e6ssige tyngdepunkt i Ringsted.2 Som en direkte konsekvens af fusionen blev slagtningerne i Roskilde overf\u00f8rt til det st\u00f8rre og mere moderne anl\u00e6g i Ringsted, og efter 73 \u00e5rs drift oph\u00f8rte produktionen p\u00e5 K\u00f8gevej.2 F\u00e5 \u00e5r f\u00f8r lukningen, i 1962, var slagteriet stadig en betydelig virksomhed, der slagtede 196.318 svin \u00e5rligt.2<\/p>\n<p>Lukningen af slagteriet i Roskilde var ikke et udtryk for en lokal fiasko eller d\u00e5rlig ledelse. Tv\u00e6rtimod var det en logisk og uundg\u00e5elig konsekvens af en national makro\u00f8konomisk tendens. Den decentrale andelsmodel, der var perfekt tilpasset 1890&#8217;ernes vilk\u00e5r med hestetransport og fokus p\u00e5 n\u00e6rhed, kunne ikke l\u00e6ngere konkurrere som en selvst\u00e6ndig enhed i 1960&#8217;ernes h\u00f8jt industrialiserede og internationaliserede landbrugs\u00f8konomi. Lukningen i 1968 markerede s\u00e5ledes afslutningen p\u00e5 en \u00e6ra og en fundamental magtforskydning i dansk industri \u2013 fra lokale, selvstyrende enheder til store, centraliserede selskaber.<\/p>\n<h2 id=\"kapitel-6-efterlivet---fra-slagteriskole-til-bydel-1968-nu\"><strong>Kapitel 6: Efterlivet &#8211; Fra Slagteriskole til Bydel (1968-Nu)<\/strong><\/h2>\n<p>Selvom svineslagtningerne oph\u00f8rte i 1968, forsvandt slagteriets aftryk ikke fra Roskilde. Tv\u00e6rtimod indledte grunden og bygningerne et bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt efterliv, der afspejler byens transformation fra industri- til videns- og kulturby.<\/p>\n<h3 id=\"fase-1-den-nationale-uddannelsesinstitution-1968-ca-2015\"><strong>Fase 1: Den Nationale Uddannelsesinstitution (1968-ca. 2015)<\/strong><\/h3>\n<p>Efter fusionen med FSA blev det store anl\u00e6g p\u00e5 K\u00f8gevej solgt til brancheorganisationen &#8220;Danske Slagterier&#8221; og fik en ny, national funktion som hjemsted for <strong>Slagteriskolen<\/strong>.2 I \u00e5rtier fungerede skolen som Danmarks centrale videns- og uddannelsesinstitution for hele slagteribranchen. Tusindvis af slagtere, l\u00e6rlinge, ledere og funktion\u00e6rer fra hele landet modtog deres uddannelse her. Dermed bevarede Roskilde en central rolle i den danske f\u00f8devaresektor, selvom den lokale produktion var oph\u00f8rt.<\/p>\n<h3 id=\"fase-2-byudvikling-og-transformation-ca-2015-nu\"><strong>Fase 2: Byudvikling og Transformation (ca. 2015-Nu)<\/strong><\/h3>\n<p>I starten af det 21. \u00e5rhundrede byggede Slagteriskolen nye, moderne faciliteter p\u00e5 Magleg\u00e5rdsvej i Roskildes sydlige industrikvarter. Dette gjorde den historiske &#8220;Slagterigrund&#8221; p\u00e5 K\u00f8gevej overfl\u00f8dig.8 I 2015 indledtes et nyt kapitel, da<\/p>\n<p><strong>Boligselskabet Sj\u00e6lland<\/strong> k\u00f8bte den 11.355 m2 store grund for 40 millioner kroner.8 Visionen var at omdanne det nedslidte industriomr\u00e5de til et levende og mangfoldigt bykvarter med fokus p\u00e5 f\u00e6llesskab, b\u00e6redygtighed og bevarelse af omr\u00e5dets unikke industrielle kulturarv.9<\/p>\n<h3 id=\"industriarvens-nye-liv-bevaring-og-genanvendelse\"><strong>Industriarvens Nye Liv: Bevaring og Genanvendelse<\/strong><\/h3>\n<p>Udviklingen af den nye bydel indebar en omhyggelig balance mellem nedrivning og bevaring. St\u00f8rstedelen af de gamle produktions- og staldbygninger, som var utidssvarende og i d\u00e5rlig stand, blev revet ned i 2018-2019.2 Dette gav plads til opf\u00f8relsen af nye boligbebyggelser som &#8220;Slagteristr\u00e6det&#8221; med 80 private lejeboliger og Boligselskabet Sj\u00e6llands &#8220;Slagteriet&#8221; med 110 almene boliger.9<\/p>\n<p>Samtidig blev de mest ikoniske og arkitektonisk v\u00e6rdifulde bygninger bevaret og tildelt nye funktioner:<\/p>\n<ul>\n<li><strong>Hovedkontoret:<\/strong> Slagteriets gamle, markante administrationsbygning blev bevaret og er i dag hjemsted for det anerkendte sociale og kulturelle medborgerhus <strong>INSP!<\/strong>, som tilbyder v\u00e6rksteder, folkek\u00f8kken og en lang r\u00e6kke f\u00e6llesskabsbaserede aktiviteter.2  <\/li>\n<li><strong>Kedelcentralen og Skorstenen:<\/strong> P\u00e5 den sydlige side af K\u00f8gevej st\u00e5r den karakteristiske kedelbygning med sin h\u00f8je, gule murstensskorsten. Disse er udpeget til bevaring som et industrihistorisk vartegn. <strong>Lokalplan 724<\/strong> fra 2024 fastl\u00e6gger rammerne for at omdanne bygningerne til en topmoderne kulturinstitution for elektronisk musik og musikteknologi, som ligeledes skal drives af INSP!.12<\/li>\n<\/ul>\n<p>Denne transformation fra industri til kultur sikrer, at slagteriets fysiske arv ikke forsvinder, men genfortolkes og f\u00e5r en ny, fremtr\u00e6dende funktion i det moderne Roskilde.<\/p>\n<p><strong>Tabel 2: Tidslinje for Slagterigrundens Transformation (1968-Nu)<\/strong><\/p>\n<table class=\"responsive-table\">\n<thead>\n<tr>\n<th align=\"left\">\u00c5r<\/th>\n<th align=\"left\">Begivenhed<\/th>\n<th align=\"left\"><\/th>\n<\/tr>\n<\/thead>\n<tbody><tr>\n<td align=\"left\" data-label=\"\u00c5r\">1968<\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"Begivenhed\">Roskilde Andels-Svineslagteri lukker efter fusion med FSA.<\/td>\n<td align=\"left\"><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td align=\"left\" data-label=\"\u00c5r\">ca. 1968<\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"Begivenhed\">Anl\u00e6gget s\u00e6lges og omdannes til den nationale Slagteriskole.<\/td>\n<td align=\"left\"><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td align=\"left\" data-label=\"\u00c5r\">ca. 2015<\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"Begivenhed\">Slagteriskolen flytter til nye faciliteter. Boligselskabet Sj\u00e6lland k\u00f8ber grunden for 40 mio. kr.<\/td>\n<td align=\"left\"><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td align=\"left\" data-label=\"\u00c5r\">2018-2019<\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"Begivenhed\">Omfattende nedrivning af de gamle produktionshaller.<\/td>\n<td align=\"left\"><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td align=\"left\" data-label=\"\u00c5r\">2019-2021<\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"Begivenhed\">Opf\u00f8relse af nye boligomr\u00e5der (&#8220;Slagteriet&#8221; og &#8220;Slagteristr\u00e6det&#8221;). De f\u00f8rste beboere flytter ind.<\/td>\n<td align=\"left\"><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td align=\"left\" data-label=\"\u00c5r\">2024<\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"Begivenhed\">Forslag til Lokalplan 724 for omdannelsen af Kedelcentralen til kulturhus sendes i offentlig h\u00f8ring.<\/td>\n<td align=\"left\"><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td align=\"left\" data-label=\"\u00c5r\">Kilder: 2<\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"Begivenhed\"><\/td>\n<td align=\"left\"><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody><\/table>\n<h2 id=\"konklusion-et-stykke-roskilde-historie\"><strong>Konklusion: Et Stykke Roskilde-historie<\/strong><\/h2>\n<p>Historien om Roskilde Andels-Svineslagteri er en fort\u00e6lling om transformation. Den sp\u00e6nder fra et lokalt andelsinitiativ, f\u00f8dt af landbrugets n\u00f8d og en unik alliance mellem land og by, til en betydelig industriel akt\u00f8r, hvis sk\u00e6bne blev formet af globale markedskr\u00e6fter, verdenskrige og statslig regulering. Virksomhedens rejse afspejler Danmarks udvikling fra et landbrugssamfund baseret p\u00e5 decentrale enheder til en moderne industrination pr\u00e6get af stordrift og centralisering.<\/p>\n<p>Lukningen i 1968 var ikke en afslutning, men en overgang. Den var en uundg\u00e5elig konsekvens af en national konsolidering, der gjorde mindre, selvst\u00e6ndige slagterier urentable. Slagteriets efterliv er dog lige s\u00e5 bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt som dets driftstid. F\u00f8rst som et nationalt videnscenter i form af Slagteriskolen og i dag som en levende, moderne bydel, hvor boliger, f\u00e6llesskab og kultur trives side om side med de bevarede industrielle ikoner.<\/p>\n<p>Historien om Roskilde Andels-Svineslagteri er dermed afsluttet, men dets aftryk p\u00e5 Roskilde er permanent. Det lever videre, ikke kun i arkiverne, men i byens fysiske struktur, i gadenavne som Slagteristr\u00e6det, og i de gamle bygninger, der er blevet omdannet fra symboler p\u00e5 industriens tidsalder til vitale centre for det 21. \u00e5rhundredes kultur og f\u00e6llesskab. Fort\u00e6llingen er et fuldendt mikrokosmos af Danmarks store transformation.<\/p>\n<h4><strong>Citerede v\u00e6rker<\/strong><\/h4>\n<ol>\n<li>76-120.pdf  <\/li>\n<li>Roskilde Andelssvineslagteri \u2013 rethinklandbrugshistorien.dk, tilg\u00e5et juli 21, 2025, <a href=\"https:\/\/rethinklandbrugshistorien.dk\/wiki\/roskilde-andelssvineslagteri\/\">https:\/\/rethinklandbrugshistorien.dk\/wiki\/roskilde-andelssvineslagteri\/<\/a>  <\/li>\n<li>Slagteriernes Forskningsinstituts historie &#8211; rethinklandbrugshistorien.dk, tilg\u00e5et juli 21, 2025, <a href=\"https:\/\/rethinklandbrugshistorien.dk\/wiki\/kort-historisk-gennemgang-af-slagteriernes-forskningsinstituts-historie\/\">https:\/\/rethinklandbrugshistorien.dk\/wiki\/kort-historisk-gennemgang-af-slagteriernes-forskningsinstituts-historie\/<\/a>  <\/li>\n<li>Konkurrence og koncentration. Slagteriernes fusi- onshistorie 1960-2010, I-I &#8211; Tidsskrift.dk, tilg\u00e5et juli 21, 2025, <a href=\"https:\/\/tidsskrift.dk\/historisktidsskrift\/article\/download\/56540\/76745\/124803\">https:\/\/tidsskrift.dk\/historisktidsskrift\/article\/download\/56540\/76745\/124803<\/a>  <\/li>\n<li>Steff Houlberg fusionen &#8211; rethinklandbrugshistorien.dk, tilg\u00e5et juli 21, 2025, <a href=\"https:\/\/rethinklandbrugshistorien.dk\/wiki\/steff-houlberg-fusionen\/\">https:\/\/rethinklandbrugshistorien.dk\/wiki\/steff-houlberg-fusionen\/<\/a>  <\/li>\n<li>K\u00f8ge AndelsSvineslagteri &#8211; rethinklandbrugshistorien.dk, tilg\u00e5et juli 21, 2025, <a href=\"https:\/\/rethinklandbrugshistorien.dk\/wiki\/koege-andelssvineslagteri\/\">https:\/\/rethinklandbrugshistorien.dk\/wiki\/koege-andelssvineslagteri\/<\/a>  <\/li>\n<li>Alle slagterier &#8211; rethinklandbrugshistorien.dk, tilg\u00e5et juli 21, 2025, <a href=\"https:\/\/rethinklandbrugshistorien.dk\/wiki\/alle-slagterier\/\">https:\/\/rethinklandbrugshistorien.dk\/wiki\/alle-slagterier\/<\/a>  <\/li>\n<li>Boligselskabet Sj\u00e6lland k\u00f8ber slagterigrunden i Roskilde for 40 &#8230;, tilg\u00e5et juli 21, 2025, <a href=\"https:\/\/byensejendom.dk\/article\/boligselskabet-sjaelland-kober-slagterigrunden-i-roskilde-for-40-millioner-16003\">https:\/\/byensejendom.dk\/article\/boligselskabet-sjaelland-kober-slagterigrunden-i-roskilde-for-40-millioner-16003<\/a>  <\/li>\n<li>Nyt boligomr\u00e5de i Roskilde har fokus p\u00e5 f\u00e6llesskaber &#8211; Byens Ejendom, tilg\u00e5et juli 21, 2025, <a href=\"https:\/\/byensejendom.dk\/article\/nyt-boligomraade-i-roskilde-har-fokus-paa-faellesskaber-27958\">https:\/\/byensejendom.dk\/article\/nyt-boligomraade-i-roskilde-har-fokus-paa-faellesskaber-27958<\/a>  <\/li>\n<li>Slagteristr\u00e6det &#8211; Heimstaden, tilg\u00e5et juli 21, 2025, <a href=\"https:\/\/www.heimstaden.dk\/ejendom\/slagteristraedet\/\">https:\/\/www.heimstaden.dk\/ejendom\/slagteristraedet\/<\/a>  <\/li>\n<li>Boligafdelingen Slagteriet i Roskilde &#8211; Boligselskabet Sj\u00e6lland, tilg\u00e5et juli 21, 2025, <a href=\"https:\/\/bosj.dk\/slagteriet\">https:\/\/bosj.dk\/slagteriet<\/a>  <\/li>\n<li>KEDEL CENTRALEN &#8211; Roskilde Kommune, tilg\u00e5et juli 21, 2025, <a href=\"https:\/\/www.roskilde.dk\/media\/5cqd2k1f\/20240524-lokalplan-724-for-kedelcentralen-offentlig-hoering.pdf\">https:\/\/www.roskilde.dk\/media\/5cqd2k1f\/20240524-lokalplan-724-for-kedelcentralen-offentlig-hoering.pdf<\/a><\/li>\n<\/ol>\n\n    <\/main>\n    <script>\n        document.addEventListener('DOMContentLoaded', () => {\n            const hamburgerBtn = document.getElementById('hamburger-btn');\n            const navMenu = document.getElementById('nav-menu');\n            const overlay = document.getElementById('overlay');\n            const navLinks = navMenu.querySelectorAll('a');\n            function toggleMenu() {\n                const isActive = hamburgerBtn.classList.toggle('is-active');\n                navMenu.classList.toggle('is-active', isActive);\n                overlay.classList.toggle('is-active', isActive);\n                hamburgerBtn.setAttribute('aria-expanded', isActive);\n            }\n            if (hamburgerBtn) {\n                hamburgerBtn.addEventListener('click', toggleMenu);\n                overlay.addEventListener('click', toggleMenu);\n                navLinks.forEach(link => { link.addEventListener('click', () => { if (navMenu.classList.contains('is-active')) { toggleMenu(); } }); });\n                document.addEventListener('keydown', (e) => { if (e.key === 'Escape' && navMenu.classList.contains('is-active')) { toggleMenu(); } });\n            }\n        });\n    <\/script>\n<\/details>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Da grisene reddede Roskildes \u00f8konomi Det begyndte med en krise og endte som en moderne bydel. Historien om Roskilde Andels-Svineslagteri er fort\u00e6llingen om dengang, k\u00f8bm\u00e6nd og b\u00f8nder fandt sammen, om dramatiske generalforsamlinger, og om hvordan duften af fl\u00e6sk pr\u00e6gede omr\u00e5det syd for banen i over 70 \u00e5r. Faktaboks &times; Svineslagteriet Stiftet i 1894 som et [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":2006,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"postBodyCss":"","postBodyMargin":[],"postBodyPadding":[],"postBodyBackground":{"backgroundType":"classic","gradient":""},"enableOnePageScrollInPage":false,"onePageScrollCss":"body.gutenkit .gkit-one-page-scroll-dots { --navigation-color: #00ff0d; --navigation-color-active: #00ff0d; --navigation-color-hover: #00ff0d; --navigation-tooltip-arrow-color: #00ff0d; --navigation-tooltip-arrow-color-hover: #00ff0d; } body.gutenkit .gkit-one-page-scroll-dots li.gkit-one-page-scroll-dot .gkit-one-page-scroll-tooltip { color: #ffffff; background-color: #00ff0d; } body.gutenkit .gkit-one-page-scroll-dots li.gkit-one-page-scroll-dot .gkit-one-page-scroll-tooltip:hover { color: #fff; background-color: #00ff0d; }","onePageScrollSpeed":1000,"onePageScrollAnimation":"easeInOutQuad","onePageScrollShowDotNavigation":true,"onePageScrollNavigation":"scaleUp","onePageScrollNavigationPosition":"right","onePageScrollNavigationHorizontal":[],"onePageScrollNavigationVertical":[],"onePageScrollNavigationSpacing":[],"onePageScrollNavigationColor":"#00ff0d","onePageScrollNavigationColorHover":"#00ff0d","onePageScrollNavigationColorActive":"#00ff0d","onePageScrollNavigationIcon":[],"onePageScrollNavigationWidth":[],"onePageScrollNavigationWidthHover":[],"onePageScrollNavigationWidthActive":[],"onePageScrollNavigationHeight":[],"onePageScrollNavigationHeightHover":[],"onePageScrollNavigationHeightActive":[],"onePageScrollNavigationBorder":[],"onePageScrollNavigationBorderHover":[],"onePageScrollNavigationBorderActive":[],"onePageScrollNavigationBorderRadius":[],"onePageScrollNavigationBorderRadiusHover":[],"onePageScrollNavigationBorderRadiusActive":[],"onePageScrollNavigationTooltipTypography":[],"onePageScrollNavigationTooltipColor":"#ffffff","onePageScrollNavigationTooltipColorHover":"","onePageScrollNavigationTooltipBgColor":"#00ff0d","onePageScrollNavigationTooltipBgColorHover":"","onePageScrollNavigationTooltipPadding":[],"onePageScrollNavigationTooltipPaddingHover":[],"onePageScrollNavigationTooltipBorderRadius":[],"onePageScrollNavigationTooltipBorderRadiusHover":[],"pageSettingsCustomCss":"","fifu_image_url":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2025\/02\/14\/20250214092736-1d5ffc1d-me.jpg","fifu_image_alt":"","footnotes":""},"categories":[302],"tags":[55],"personer":[],"class_list":["post-1997","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-industri-og-erhverv","tag-slagteriet"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1997","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1997"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1997\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2053,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1997\/revisions\/2053"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2006"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1997"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1997"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1997"},{"taxonomy":"personer","embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/personer?post=1997"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}