{"id":2814,"date":"2026-03-15T15:54:51","date_gmt":"2026-03-15T14:54:51","guid":{"rendered":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/?p=2814"},"modified":"2026-03-15T16:35:41","modified_gmt":"2026-03-15T15:35:41","slug":"fra-bondeland-til-bydel-svend-erik-christensen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/fra-bondeland-til-bydel-svend-erik-christensen\/","title":{"rendered":"Fra bondeland til bydel &#8211; Svend Erik Christensen"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Som n\u00e6vnt i et tidligere indl\u00e6g (&#8220;Min f\u00e6tter kan huske det hele&#8221;) er der ved 10-\u00e5rs jubil\u00e6et i 2020 udgivet en lille bog med \u201c<strong>Historier fra Roskilde\u201d<\/strong>\u00a0af \u201cSyd for Banen\u201d (bogen kan stadig k\u00f8bes i foreningen!).<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Der er rigtig mange gode historier i bogen og vi vil gerne give jer lejlighed til at gense\u00a0<strong>Svend Erik Christensen<\/strong>s\u00a0indl\u00e6g om &#8220;Fra bondeland til bydel&#8221;.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">S\u00e5 hermed god l\u00e6selyst:<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Syd for Roskilde k\u00f8bstad blev der fra Arilds tid og flere tusinde \u00e5r frem drevet landbrug p\u00e5 nogle af Danmarks bedste jorder, som l\u00e5 i udkanten af \u201dHeden\u201d, der ligger mellem Roskilde, K\u00f8ge og T\u00e5strup.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img decoding=\"async\" width=\"913\" height=\"441\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2815\" srcset=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image.png 913w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-300x145.png 300w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-768x371.png 768w\" sizes=\"(max-width: 913px) 100vw, 913px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Fra middelalderen og frem til slutningen af 1800-tallet var det en del af Roskilde k\u00f8bstads jorder, som var med til at forsyne Roskildes indbyggere med f\u00f8devarer.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Fra i \u00e5rtusinder at v\u00e6re uforandret, har omr\u00e5det \u00e6ndret karakter inden for de sidste godt 100 \u00e5r. Det er g\u00e5et fra bondeland til en bydel i det nuv\u00e6rende Roskilde. En bydel, der har haft sin egen udviklingshistorie og dynamik. Den begyndende bebyggelse syd for banen var noget som borgerskabet \u201dinde Roskilde\u201d rynkede p\u00e5 n\u00e6sen af, da det sk\u00f8d op i 30&#8217;erne, 40&#8217;erne og 50&#8217;erne. Det var p\u00e5 den \u201dforkerte side af banen\u201d. S\u00e5 sent som i slutningen af 1980&#8217;erne fik familien Harbo f\u00f8lgende bem\u00e6rkning med, da de flyttede ud p\u00e5 Havelodden: \u201dDa ikke ude i det kvarter\u201d.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Siden da er der sket meget. R\u00e5dhuset er flyttet p\u00e5 den \u201dforkerte\u201d side af banen. Kommunens plan for omr\u00e5det er at skabe \u201den mere sammenh\u00e6ngende, levende og attraktiv bydel\u201d. Det skal ske gennem \u201dinddragelse af borgerne, s\u00f8s\u00e6tning af nye projekter, tiltr\u00e6kning af investeringer og ved at underst\u00f8tte lokale og borgerdrevne initiativer&#8221;. Udover selve Sydbyen \u00f8nsker kommunen ogs\u00e5 at K\u00f8benhavnsvej, der er en af omr\u00e5dets hovedf\u00e6rdsels\u00e5rer, bliver forsk\u00f8nnet og udviklet. Man arbejder med boligomr\u00e5det Gyvelvej\/Dommerv\u00e6nget som zebraby, hvor der satses p\u00e5 at opbygge et bedre f\u00e6llesskab og egen identitet.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den st\u00f8rste satsning i omr\u00e5det inden for de seneste \u00e5rtier er omdannelsen af den tidligere betonvarefabrik Unicon til den nye bydel Musicon, hvor m\u00e5let er at n\u00e5 1000 nye boliger og 1000 nye arbejdspladser p\u00e5 10 \u00e5r.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<h2 id=\"bydel-i-flere-etapernbsp\" class=\"wp-block-heading\">Bydel i flere etaper <\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Bydelen har v\u00e6ret gennem en lang rejse fra den f\u00f8rste bym\u00e6ssige bebyggelse kom omkring \u00e5r 1900 frem til i dag, hvor der er godt 10.000 indbyggere.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den f\u00f8rste egentlige bym\u00e6ssige bebyggelse syd for banen var det dav\u00e6rende Frederiksberg, som l\u00e5 ved Hersegades dav\u00e6rende forl\u00e6ngelse ud i K\u00f8gevej syd for banen. Det var et mindre kvarter, som bestod af f\u00e5 men store udlejningsejendomme. Det m\u00e5tte i slutningen af 1800-tallet vige for udvidelsen af banearealet og blev revet ned i 1898.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Herefter skete byudviklingen i flere etaper og med forskellige typer af bebyggelse. I dag er hele omr\u00e5det mellem jernbanen og motorvejen blevet udbygget med boliger, erhverv og uddannelsesinstitutioner.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Syd for banen best\u00e5r i dag af flere forskellige boligomr\u00e5der, der har hver sin karakter og historie.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img decoding=\"async\" width=\"898\" height=\"504\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-6.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2821\" srcset=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-6.png 898w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-6-300x168.png 300w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-6-768x431.png 768w\" sizes=\"(max-width: 898px) 100vw, 898px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<h2 id=\"de-foerste-aartier-af-1900talletnbsp\" class=\"wp-block-heading\">De f\u00f8rste \u00e5rtier af 1900-tallet <\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I midten af 1800-tallet var Roskilde en lille s\u00f8vnig provinsby med godt 3.000 indbyggere. Det var flere \u00e5rhundreder siden, at byen havde mistet sin storhed med reformationen. De f\u00f8lgende \u00e5rhundreder blev byen udsat for flere tilbageslag: Svenskekrige, pest og ildebrande. Ulykker der bet\u00f8d \u00f8konomisk og befolkningsm\u00e6ssig tilbagegang.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img decoding=\"async\" width=\"897\" height=\"571\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-2.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2817\" srcset=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-2.png 897w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-2-300x191.png 300w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-2-768x489.png 768w\" sizes=\"(max-width: 897px) 100vw, 897px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">F\u00f8rst i anden halvdel af 1800-tallet kom der igen \u00f8konomisk og befolkningsm\u00e6ssig v\u00e6kst i byen. I perioden 1850-1900 \u00e6ndrede byen udseende. Jernbanen kom til byen og flere industriskorstene begyndte at pr\u00e6ge byens skyline. I 1900 var indbyggertallet steget til godt 8.000. Hertil kommer Sct. J\u00f8rgensbjerg sognekommune, som l\u00e5 rundt om Roskilde k\u00f8bstad. Den store tilflytning gav pres p\u00e5 boligmarkedet.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Omkring \u00e5r 1900 kom den f\u00f8rste samlede bebyggelse syd for banen. Det var det nye Frederiksberg. Omkring samtidig begyndte byudviklingen p\u00e5 Hedeg\u00e5rdene \u201dude\u201d ved K\u00f8benhavnsvej og Vindingevej. Det var dengang omr\u00e5der, som h\u00f8rte under Sct. J\u00f8rgensbjerg kommune. I 1905 var der s\u00e5 mange indbyggere i omr\u00e5det og i Ladeg\u00e5rdshusene, som l\u00e5 nord for banen, at sogner\u00e5det i Sct. J\u00f8rgensbjerg kommune havde planer om at oprette en skole i omr\u00e5det. Der var dengang 80 skolepligtige b\u00f8rn i omr\u00e5det, hvilket ogs\u00e5 tyder p\u00e5 at et egentligt bykvarter var ved at skyde op.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Gammel Landevej, der tidligere var den oprindelige landevej mellem K\u00f8benhavn og Roskilde, h\u00f8rte til Roskilde kommune, selvom Sct. J\u00f8rgensbjerg kommune l\u00e5 p\u00e5 begge sider af vejen. I 1918 blev det udlagt til et villakvarter og for enden blev der plads til tre nye ejendomme Gammel Landevej 28-32, som blev opf\u00f8rt af Andelsboligforeningen af 1899. P\u00e5 trods af at lejlighederne havde toilet, s\u00e5 var det billige lejligheder for mindrebemidlede.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<h2 id=\"frederiksberg-genopstodnbsp\" class=\"wp-block-heading\">Frederiksberg genopstod <\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ikke s\u00e5 snart var det gamle Frederiksberg blevet revet ned og grundene overtaget af \u201dbanen\u201d f\u00f8r et nyt Frederiksberg s\u00e5 dagens lys umiddelbart syd for banen. Det blev den f\u00f8rste samlede bym\u00e6ssige bebyggelse i den nye kommende bydel. Det bestod hovedsagelig af en- og tofamilieshuse, men p\u00e5 bydelens hovedstr\u00f8g Knudsvej kom der en mere sammenh\u00e6ngende bebyggelse med to- og tre etagers udlejningsejendomme. Det var ogs\u00e5 her at omr\u00e5dets f\u00f8rste sociale boligbyggeri s\u00e5 dagens lys. Det er Frederiksberg Huse, som blev opf\u00f8rt p\u00e5 Knudsvej 35 og 37 i 1920 af Andelsboligforeningen af 1899. I l\u00f8bet af 1930&#8217;erne kom bebyggelsen p\u00e5 S\u00f8ndervang med stort set ens murermestervillaer. Nu var hele omr\u00e5det udbygget mellem banen, K\u00f8gevej, Gl. Dyrskueplads og grusgraven i det nuv\u00e6rende Roskilde Ring Park.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ogs\u00e5 i den vestlige del af \u201dsyd for banen\u201d skete der byudvikling. Det var i omr\u00e5det omkring Bakkedraget og Havelodden. De \u00e6ldste huse er fra 1918. Omr\u00e5det havde karakter af tilf\u00e6ldig bebyggelse og bestod af sm\u00e5 havehuse, som hen ad vejen blev gjort mere beboelige. Kvarteret blev kaldt et \u201dKlondyke\u201d, hvor der intet system var i tingene og der hverken var indlagt vand eller elektricitet i husene. Omr\u00e5det har senere \u00e6ndret sig og langt hovedparten af de oprindelige huse er revet ned og nye er skudt op. Men man kan dog stadig se spor af den oprindelige bebyggelse i omr\u00e5det.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<h2 id=\"i-1930erne-kom-der-gang-i-boligbyggerietnbsp\" class=\"wp-block-heading\">I 1930\u2019erne kom der gang i boligbyggeriet <\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I b\u00e5de Roskilde Kommune og Sct. J\u00f8rgensbjerg kommune blev der bygget nye boliger syd for banen. P\u00e5 Hedeg\u00e5rdenes jorder blev der bygget hovedsagelig tofamiliehuse p\u00e5 vejene mellem \u00d8stergade og den senere Ladeg\u00e5rdsvej. I 1933 udstykkede Roskilde kommune flere villakvarterer i Roskilde. I den nordlige og vestlige del af kommunen var det efter tiden dyre grunde, som var beregnet for mere eller mindre velhavende. Syd for banen havde man en anden politik. Her blev der udstykket og byggemodnet 60 grunde i det kommende \u00d8stervangskvarter. De blev solgt til en lav pris og gode betingelser. De kostede 2-3 kr. pr. kvadratmeter, medens grundene i nord og vest kostede det dobbelte. Arkitekt Hans Schmidt havde udarbejdet forslag til familieboliger i det nye kvarter. Man kan den dag i dag se dem p\u00e5 fx T\u00e5rnvang.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Mod slutningen af 1930\u201derne var der kommet flere og flere boliger langs K\u00f8benhavnsvej og mellem K\u00f8benhavnsvej og banen. P\u00e5 K\u00f8benhavnsvej opf\u00f8rte Sct. J\u00f8rgensbjerg sognekommune i 1936 en blok med s\u00e5kaldte aldersrenteboliger. De ligger bl.a. omkring Nymarksvej, der udviklede sig til en helt lille bydel med egen k\u00f8bmand p\u00e5 det dav\u00e6rende Trekronervej. Op i 1960\u2019erne og 70&#8217;erne blev det sidste stykke mellem Nymarksvej og banen bebygget med ens sm\u00e5 huse p\u00e5 Nymarksv\u00e6nge.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<h2 id=\"besaettelsen-og-efterkrigstidnbsp\" class=\"wp-block-heading\">Bes\u00e6ttelsen og efterkrigstid <\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Efter befrielsen i 1945 var der i Roskilde, som andre steder landet, stor boligmangel. I krigs\u00e5rene var der bygget meget lidt. Roskilde Boligselskab f\u00e6rdiggjorde kun 174 lejligheder i krigs\u00e5rene, men dette modsvarede p\u00e5 ingen m\u00e5de det stigende indbyggertal i Roskilde. I 1940 var der i kommunen 22.245 indbyggere, i 1945 var det vokset til 24.065.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Kommunen udarbejdede i 1947 en dispositionsplan for byudviklingen de n\u00e6ste 20-25 \u00e5r. Ideen i planen var, at Roskilde skulle blive en af de satellitbyer, som var beskrevet i Hovedstadens Fingerplan.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I dispositionsplanen beskrives den fremtidige udvikling p\u00e5 f\u00f8lgende m\u00e5de: \u201dEn by p\u00e5 40-50.000 indbyggere m\u00e5 anses p\u00e5 den st\u00f8rrelse, der byder sine borgere de f\u00f8rste fordele i materielle og kulturelle henseender samtidig med, at den bevarer det k\u00f8bstadspr\u00e6g, der er attr\u00e5v\u00e6rdigt for den befolkning, der s\u00f8ger bort fra storbyen.\u201d<\/p>\n\n\n\n<h2 id=\"statens-boligpolitik-efter-2-verdenskrignbsp\" class=\"wp-block-heading\">Statens boligpolitik efter 2. verdenskrig <\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I 1945 havde Folketinget fokus p\u00e5 nedbringelse af bolign\u00f8den. Et embedsmandsudvalg udarbejdede bet\u00e6nkningen \u201dDet fremtidige boligbyggeri\u201d, der havde det grundsynspunkt, at det fremtidige boligbyggeri skulle v\u00e6re tidssvarende frem for skrabet byggeri. Der skulle v\u00e6re moderne bekvemmeligheder, ikke mindst af hensyn til husmoderen. Bet\u00e6nkningen udm\u00f8ntede sig i 1946 i en ny lov om Byggeri med offentlig St\u00f8tte. Den kn\u00e6satte ordningen med statsl\u00e5neordninger med kommunal garanti i perioden fremover. Det var ret store bel\u00f8b, der blev stillet til r\u00e5dighed for udl\u00e5n til offentligt boligbyggeri. Fra 1946\/47 til 1954\/55 blev der hvert \u00e5r afsat 75 mio.kr. til udl\u00e5n til sociale boligselskaber og kommuner. Til sammenligning blev der \u00e5rligt afsat 20 mio.kr. til privat parcel- og r\u00e6kkehusbyggeri: de s\u00e5kaldte statsl\u00e5nshuse.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<h2 id=\"boligbyggeri-i-1950erne-og-1960ernenbsp\" class=\"wp-block-heading\">Boligbyggeri i 1950&#8217;erne og 1960&#8217;erne <\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I de 20 \u00e5r fra 1945 til 1965 blev byens indbyggertal for\u00f8get med ca. 15.000 til sm\u00e5 40.000. Det var s\u00e6rligt tilflyttere fra landet og Stork\u00f8benhavn.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">For at huse de mange nye indbyggere blev byen udbygget s\u00e6rligt i den sydlige del. Det var b\u00e5de nye parcelhuskvarterer og store blokbebyggelser. S\u00e6rligt 1960&#8217;erne var den store v\u00e6kstperiode.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u00d8stervangskvarteret blev udbygget op gennem 1950\u201derne med nye parcelhuse syd for Ledagervej. Flere af disse huse var statsl\u00e5nshuse, og de var mindre end dem,der l\u00e5 nord for Ledagervej. Et helt lille kvarter opstod p\u00e5 Snerlevej, der i vid udstr\u00e6kning bestod af selvbyggerhuse fra 1950&#8217;erne. Samtidig skete der en udbygning i kvarteret omkring Bakkedraget.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">De fleste boliger kom i de to store koncentrationer af lejeboliger. Den ene omkring krydset K\u00f8gevej og \u00d8stre\/S\u00f8ndre Ringvej. Det andet omkring Gyvelvej\/Dommerv\u00e6nget. De f\u00f8rste var i Ringparken, hvor de f\u00f8rste blokke stod f\u00e6rdige i 1953 og senere udbygget successivt frem til midten af 1960&#8217;erne. P\u00e5 den anden side af K\u00f8gevej kom Bakkeg\u00e5rden. De to byggerier var opf\u00f8rt af Roskilde Boligselskab og havde tilsammen godt 500 lejligheder.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<h2 id=\"ringparkennbsp\" class=\"wp-block-heading\">Ringparken <\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I 1946 var Roskilde Boligselskab p\u00e5 udkig efter byggegrunde.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img decoding=\"async\" width=\"890\" height=\"643\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-7.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2822\" srcset=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-7.png 890w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-7-300x217.png 300w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-7-768x555.png 768w\" sizes=\"(max-width: 890px) 100vw, 890px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">F\u00f8rst faldt \u00f8jnene p\u00e5 Bakkeg\u00e5rden p\u00e5 K\u00f8gevej, men det blev ikke til noget. Herefter faldt blikket p\u00e5 det store areal p\u00e5 den anden side af K\u00f8gevej og syd for den gamle dyrskueplads. I 1946\/47 var det 80.000 m? hvilket svarer til 8 fodboldbaner. Arealet l\u00e5 langt uden for Roskilde, p\u00e5 den anden side af dyrskuepladsen. Omr\u00e5det var afgr\u00e6nset af industrier, herunder to store garverier, grusgrave og betonvarefabrik. Og der var udsigt til marker og gartnerier.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Et storstilet boligprojekt blev sat p\u00e5 skinner. Visionen for Ringparken blev i 1946 formuleret som: \u201d500-600 lejligheder med 2.000 indbyggere. En by i byen med egne butikker, b\u00f8rneinstitutioner og legepladser\u201d.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ringparken blev tegnet af Roskildearkitekten Michael Stigaard, der ogs\u00e5 var medstifter af boligselskabet. Fra de f\u00f8rste id\u00e9skitser til det endelige projekt skete der mange \u00e6ndringer. Oprindeligt var der id\u00e9 om et h\u00f8jhus p\u00e5 7 etager og r\u00e6kkehuse ud mod K\u00f8gevej. H\u00f8jhuset forsvandt hurtigt ud af planen. R\u00e6kkehusene blev aldrig bygget. Det blev vurderet, at huslejen ville blive for h\u00f8j, s\u00e5 de var ubetalelige for almindelige mennesker. Men de oprindelige ideer om en f\u00e6lles varmecentral, b\u00f8rneinstitutioner og butikker blev fastholdt i det endelige projekt. I Roskilde Tidende den 16. juli 1948 stod der under overskriften K\u00c6MPEBYGGERI f\u00f8lgende at l\u00e6se: \u201dEt k\u00e6mpe-byggeri, det hidtil st\u00f8rste i Roskilde, vil til for\u00e5ret blive p\u00e5begyndt p\u00e5 K\u00f8gevej bag Dyrskuepladsen, hvor der efterh\u00e5nden vil opst\u00e5 et helt nyt kvarter med i alt 457 lejligheder, 8 butikker og en b\u00f8rneg\u00e5rd. Opf\u00f8relsessummen bliver 14% 725.mio. kr. Kvarteret, der f\u00e5r navnet Ringparken, er enest\u00e5ende for provinsen, idet det er f\u00f8rste gang, man bygger et s\u00e5 stort kvarter under \u00e9t.\u201d&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det trak ud med at f\u00e5 sat byggeriet i gang. Det skyldtes mangel p\u00e5 byggematerialer i efterkrigstiden. Byggeriet af de f\u00f8rste 198 lejligheder i de 7 r\u00f8de blokke og varmecentralen p\u00e5 Sdr. Ringvej gik i gang i 1949 og var f\u00e6rdigt i 1953. De f\u00f8rste beboere flyttede dog allerede ind i februar 1952. I de oprindelige planer skulle hele byggeriet v\u00e6re f\u00e6rdigt p\u00e5 f\u00e5 \u00e5r og omfatte i alt 25 ens blokke i Ringparken og p\u00e5 Sdr. Ringvej, et butikscenter p\u00e5 Sdr. Ringvej og daginstitutioner. Det hele skulle bygges inden for en fem \u00e5rs periode.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Men s\u00e5 hurtigt kom det ikke til at g\u00e5. De politiske vinde i byr\u00e5det og p\u00e5 Christiansborg var ikke venligt stemt over for boligbyggeriet. Som formanden for boligselskabet Villumsen blev citeret i jubil\u00e6umsskriftet fra 1961: \u201dRingparkens f\u00f8rste afdeling fuldf\u00f8rtes i 1953, men bl.a. fordi byr\u00e5det p\u00e5 det tidspunkt ikke var boligselskabet ganske venlig stemt, kneb det med at komme videre&#8221;.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">F\u00f8rst i begyndelsen af 1960\u2019erne blev der bygget p\u00e5 sydsiden af Sdr. Ringvej. Men det blev med en ny arkitekt med et nyt udtryk.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img decoding=\"async\" width=\"903\" height=\"521\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-4.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2819\" srcset=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-4.png 903w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-4-300x173.png 300w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-4-768x443.png 768w\" sizes=\"(max-width: 903px) 100vw, 903px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det blev fulgt op af opf\u00f8relsen af private udlejningsejendomme p\u00e5 begge sider af K\u00f8gevej i henholdsvis Stenkrogen og Roskildev\u00e6nge. I slutningen af 1960&#8217;erne blev der igen bygget i omr\u00e5det. Det var p\u00e5 begge sider af den nyanlagte \u00d8stre Ringvej. Her byggede Boligselskabet og Ingeni\u00f8rernes Pensionskasse.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I 1950\u2019erne og 60&#8217;erne blev Gyvelvej udbygget med boligblokke og den store bebyggelse i Dommerv\u00e6nget kom til.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Betingelsen for at Boligselskabet fik lov til at opf\u00f8re de 240 lejligheder som en del af bebyggelsen Ringparken p\u00e5 Sdr. Ringvej var at private bygherrer fik lov til at opf\u00f8re de private udlejningsejendomme i Roskildev\u00e6nge og Stenkrogen. De er senere, som ogs\u00e5 Ingeni\u00f8rernes Pensionskasses byggeri i omr\u00e5det, blevet udstykket til ejerlejligheder, med den undtagelse, at Stenkrogen er blevet en andelsboligforening. Antallet af lejeboliger i omr\u00e5det er skrumpet kraftigt ind, og der er kun de almene boliger tilbage. Den samme udvikling er sket p\u00e5 Gyvelvej og i Dommerv\u00e6nget.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img decoding=\"async\" width=\"893\" height=\"472\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-5.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2820\" srcset=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-5.png 893w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-5-300x159.png 300w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-5-768x406.png 768w\" sizes=\"(max-width: 893px) 100vw, 893px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<h2 id=\"blomsterkvarteretnbsp\" class=\"wp-block-heading\">Blomsterkvarteret <\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Op gennem 1960\u2019erne og ind i 70&#8217;erne skete den n\u00e6ste store udbygning syd for banen. Blomsterkvarteret kom til. Det ligger som en ring mellem K\u00f8gevej og Vindingevej ud mod motorvejen. Langt de fleste af vejene fik blomsternavne og bebyggelsen best\u00e5r af typiske etplans parcelhuse i gule sten. I 1967 blev der holdt en stor boligudstilling i Roskildehallen. I kvarteret omkring Bonderosevej blev der opf\u00f8rt 13 arkitekttegnede parcelhuse, som indgik i udstillingen. Dette var samtidig startskuddet til det senere Blomsterkvarter.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<h2 id=\"dansk-familie-husenbsp\" class=\"wp-block-heading\">Dansk Familie Huse <\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Samtidig skete der ogs\u00e5 en udbygning af omr\u00e5det p\u00e5 Bakkedraget op mod motorvejen. Her var det bl.a. det kooperative byggeselskab Dansk Familie Huse som byggede 45 sm\u00e5 huse p\u00e5 Havelodden, Bakkedraget, Bakkesvinget og Bakkekammen. Ideen med projektet var, at husene skulle s\u00e6lges til familier med j\u00e6vne indt\u00e6gter. I selskabets salgsmateriale st\u00e5r der, at husene skulle fremtr\u00e6de som fuldgyldige udtryk for det bedste af tidens sm\u00e5husbyggeri, samt et st\u00e6rkt outrerede eller modepr\u00e6gede normer er undg\u00e5et. Husene der var p\u00e5 98 kvm havde udover stue og k\u00f8kken tre v\u00e6relser.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<h2 id=\"mange-ungdomsboligernbsp\" class=\"wp-block-heading\">Mange ungdomsboliger <\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Roskilde er en stor uddannelsesby med universitet, Campus og mange erhvervsuddannelser. En god uddannelsesby skal ogs\u00e5 have boliger til de uddannelsess\u00f8gende. Der er gennem \u00e5rene blevet opf\u00f8rt en del kollegier og ungdomsboliger. De er i dag for langt hovedpartens vedkommende lokaliseret i enten Trekroner eller sydbyen. Syd for banen er der i dag otte byggerier med ungdomsboliger. De f\u00f8rste ungdomsboliger, der kom syd for banen, er kollegiet i Hedeboparken, som blev bygget af Roskilde Boligselskab i begyndelsen af 1970&#8217;erne. Der var samtidig planer om et kollegium i Gartnervang ud mod K\u00f8gevej, men her blev der i stedet opf\u00f8rt ejerlejligheder. Herefter gik der en \u00e5rr\u00e6kke f\u00f8r der kom flere ungdomsboliger til i kvarteret. Inden for en kort \u00e5rr\u00e6kke kom der et mindre ungdomsboligbyggeri p\u00e5 Astersvej, Handelsskolekollegiet og ungdomsboligerne p\u00e5 Eriksvej. Det tidligere drengehjem p\u00e5 Roskilde Hvile blev ogs\u00e5 ombygget til ungdomsboliger. Det sidste skud p\u00e5 stammen er Siloen p\u00e5 Sdr. Ringvej, Musicon kollegiet Essex Park og Noden p\u00e5 Musicon.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<h2 id=\"udviklingen-i-det-20-aarhundredenbsp\" class=\"wp-block-heading\">Udviklingen i det 20. \u00e5rhundrede <\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Med udbygningen af Blomsterkvarteret og i Bakkedragskvarteret var der stort set ikke en byggegrund ledig mellem jernbanen og motorvejen.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img decoding=\"async\" width=\"879\" height=\"465\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-1.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2816\" srcset=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-1.png 879w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-1-300x159.png 300w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-1-768x406.png 768w\" sizes=\"(max-width: 879px) 100vw, 879px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Men der blev dog plads til flere boliger. S\u00e6rlig kom der mange ungdomsboliger i kvarteret, s\u00e5ledes at det er det omr\u00e5de i byen sammen med Trekroner, der har den st\u00f8rste koncentration af ungdomsboliger. Hertil er der ogs\u00e5 blevet bygget nogle s\u00e5kaldte sk\u00e6ve boliger p\u00e5 Stenv\u00e6nget op mod banen. De er beregnet for udsatte borgere og i kommunens beskrivelse st\u00e5r: \u201dsm\u00e5 individuelle huse, lav husleje og h\u00f8jt til loftet er den kommunale opskrift, n\u00e5r nogle af byens hjeml\u00f8se skal fors\u00f8ge sig med tag over hovedet.\u201d&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Herudoverer der flere steder fx p\u00e5 Vindingevej og Sdr. Ringvej opf\u00f8rt nye boligblokke. En anden tendens er, at \u00e6ldre huse bliver k\u00f8bt, revet ned og der s\u00e5 opf\u00f8res et nyt hus p\u00e5 grunden, tit huse der arkitektonisk stikker helt af fra de \u00f8vrige huse i kvarteret. Det er sket flere steder i \u00d8stervangskvarteret. Kommunen har ogs\u00e5 f\u00e5et \u00f8je p\u00e5 dette og vil i forbindelse med Kommuneplan 2019 forhindre at bevaringsv\u00e6rdige kvarterer for fremtiden sk\u00e6mmes p\u00e5 den m\u00e5de.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">P\u00e5 Eriksvej og p\u00e5 Musicon er gamle industriarealer blevet brugt til boligbyggeri. Det er led i kommunens politik med byfort\u00e6tning som alternativ til at bygge i det \u00e5bne land. Det skal v\u00e6re med til at opfylde kommunens \u00f8nsker om en for\u00f8gelse af indbyggertallet med 10.000 de n\u00e6ste 10-12 \u00e5r. En fort\u00e6tning som der vil ses mere af syd for banen. Et eksempel er planerne om boligbyggeri p\u00e5 Faktagrunden p\u00e5 hj\u00f8rnet af K\u00f8gevej og Sdr. Ringvej.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img decoding=\"async\" width=\"890\" height=\"505\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-3.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2818\" srcset=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-3.png 890w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-3-300x170.png 300w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-3-768x436.png 768w\" sizes=\"(max-width: 890px) 100vw, 890px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<h2 id=\"musiconnbsp\" class=\"wp-block-heading\">Musicon <\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">P\u00e5 betonvarefabrikken Unicons gamle grund mellem Sdr. Ringvej og motorvejen er der i de sidste 12 \u00e5r sket en rivende udvikling. Erhverv og kulturinstitutioner er kommet til. Roskilde Kommune overtog grunden i begyndelsen af 00\u201derne. Efter en del diskussion om dens anvendelse vedtog byr\u00e5det i 2007 en vision og udviklingsplan for omr\u00e5det. Kommunen beskriver omr\u00e5det s\u00e5ledes: \u201dMusicon er en bydel med et levende bymilj\u00f8, hvor det musiske (i bred forstand) er overordnet tema. Roskilde Kommune vil blande kulturelle erhverv, butikker, boliger, kultur- og fritidsaktiviteter, der tilsammen skaber liv i bydelen det meste af d\u00f8gnet.\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Musicon vil skabe v\u00e6rdier for hele byen og regionen i form af nye virksomheder, gode boliger, inspirerende parkomr\u00e5der og kulturelle attraktioner. Det skal g\u00f8re Roskilde til et sjovere sted at bo. Musicon har ambitioner om at blive en national rugekasse for kunstnere, designere, musikere, kreative virksomheder og andre med behov for utraditionelle rammer.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Med en strategi, der udfordrer den traditionelle m\u00e5de at udvikle byer p\u00e5, har Roskilde en enest\u00e5ende mulighed for at blive et kulturelt hot-spot i Danmark.\u201d Siden er der kommet gang i boligbyggeriet i omr\u00e5det. F\u00f8rst kom de to ungdomsboligkomplekser. Senere er der skudt boligblokke op medejerlejligheder. Ogs\u00e5 lavt-t\u00e6t byggeri og almene boliger er p\u00e5 vej. M\u00e5let er 1.000 boliger i omr\u00e5det.&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Som n\u00e6vnt i et tidligere indl\u00e6g (&#8220;Min f\u00e6tter kan huske det hele&#8221;) er der ved 10-\u00e5rs jubil\u00e6et i 2020 udgivet en lille bog med \u201cHistorier fra Roskilde\u201d\u00a0af \u201cSyd for Banen\u201d (bogen kan stadig k\u00f8bes i foreningen!). Der er rigtig mange gode historier i bogen og vi vil gerne give jer lejlighed til at gense\u00a0Svend Erik [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":2825,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"postBodyCss":"","postBodyMargin":[],"postBodyPadding":[],"postBodyBackground":{"backgroundType":"classic","gradient":""},"enableOnePageScrollInPage":false,"onePageScrollCss":"body.gutenkit .gkit-one-page-scroll-dots { --navigation-color: #00ff0d; --navigation-color-active: #00ff0d; --navigation-color-hover: #00ff0d; --navigation-tooltip-arrow-color: #00ff0d; --navigation-tooltip-arrow-color-hover: #00ff0d; } body.gutenkit .gkit-one-page-scroll-dots li.gkit-one-page-scroll-dot .gkit-one-page-scroll-tooltip { color: #ffffff; background-color: #00ff0d; } body.gutenkit .gkit-one-page-scroll-dots li.gkit-one-page-scroll-dot .gkit-one-page-scroll-tooltip:hover { color: #fff; background-color: #00ff0d; }","onePageScrollSpeed":1000,"onePageScrollAnimation":"easeInOutQuad","onePageScrollShowDotNavigation":true,"onePageScrollNavigation":"scaleUp","onePageScrollNavigationPosition":"right","onePageScrollNavigationHorizontal":[],"onePageScrollNavigationVertical":[],"onePageScrollNavigationSpacing":[],"onePageScrollNavigationColor":"#00ff0d","onePageScrollNavigationColorHover":"#00ff0d","onePageScrollNavigationColorActive":"#00ff0d","onePageScrollNavigationIcon":[],"onePageScrollNavigationWidth":[],"onePageScrollNavigationWidthHover":[],"onePageScrollNavigationWidthActive":[],"onePageScrollNavigationHeight":[],"onePageScrollNavigationHeightHover":[],"onePageScrollNavigationHeightActive":[],"onePageScrollNavigationBorder":[],"onePageScrollNavigationBorderHover":[],"onePageScrollNavigationBorderActive":[],"onePageScrollNavigationBorderRadius":[],"onePageScrollNavigationBorderRadiusHover":[],"onePageScrollNavigationBorderRadiusActive":[],"onePageScrollNavigationTooltipTypography":[],"onePageScrollNavigationTooltipColor":"#ffffff","onePageScrollNavigationTooltipColorHover":"","onePageScrollNavigationTooltipBgColor":"#00ff0d","onePageScrollNavigationTooltipBgColorHover":"","onePageScrollNavigationTooltipPadding":[],"onePageScrollNavigationTooltipPaddingHover":[],"onePageScrollNavigationTooltipBorderRadius":[],"onePageScrollNavigationTooltipBorderRadiusHover":[],"pageSettingsCustomCss":"","fifu_image_url":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-2.png","fifu_image_alt":"","footnotes":""},"categories":[402],"tags":[91,276,442,441,77,48,88,43,93,53,73],"personer":[376],"class_list":["post-2814","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-historier-om-syd-for-banen","tag-andelsboligforeningen-af-1899","tag-artikel","tag-blomsterkvarteret","tag-boligbyggeri","tag-frederiksberg","tag-historie","tag-koebenhavnsvej","tag-musicon","tag-oestervrvangskvarteret","tag-ringparken","tag-roskilde-sydby","personer-svend-erik-christensen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2814","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2814"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2814\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2829,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2814\/revisions\/2829"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2825"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2814"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2814"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2814"},{"taxonomy":"personer","embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/personer?post=2814"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}