{"id":2835,"date":"2026-03-25T15:25:46","date_gmt":"2026-03-25T14:25:46","guid":{"rendered":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/?p=2835"},"modified":"2026-04-29T17:03:39","modified_gmt":"2026-04-29T15:03:39","slug":"roskilde-dyrskue-i-50-aar-af-henrik-denman","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/roskilde-dyrskue-i-50-aar-af-henrik-denman\/","title":{"rendered":"Roskilde Dyrskue i 50 \u00e5r &#8211; af Henrik Denman"},"content":{"rendered":"\n<p>Vi i &#8220;Syd for Banen&#8221; vil gerne g\u00f8re en indsats for at formidle artikler fra andre medier. <\/p>\n\n\n\n<p>I dette tilf\u00e6lde er der tale om en beskrivelse af historien om Roskilde Dyrskue. Artiklen er publiceret 2019-08-01 i &#8220;Historisk \u00c5rbog for Roskilde Amt 2019&#8221; &#8211; udgivet af <a href=\"https:\/\/historisksamfundforroskildeamt.dk\/\">&#8220;<strong>Historisk Samfund for Roskilde Amt<\/strong>&#8220;<\/a>.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image aligncenter size-full is-resized\"><img decoding=\"async\" width=\"319\" height=\"412\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-9.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2837\" style=\"aspect-ratio:0.7742632836500171;width:441px;height:auto\" srcset=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-9.png 319w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-9-232x300.png 232w\" sizes=\"(max-width: 319px) 100vw, 319px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p><em>Henrik Denman, ud\u00addannet journalist i 1983. BA i Litteratur\u00advidenskab 2008. Har udgivet bibliografier om danske digtere. Ar\u00adtikler om litteraturhi\u00adstoriske og lokalhistori\u00adske emner.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p>Vi har f\u00e5et tilladelse af forfatteren til at bringe den her.<\/p>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary><strong>Men f\u00f8rst en oversigt over hovedpunkterne i artiklen.<\/strong><\/summary>\n<p>Artiklen beskriver historien om <strong>Roskilde Dyrskue<\/strong>, der i 1969 blev etableret som det centrale samlingspunkt for sj\u00e6llandsk landbrug efter lukningen af de traditionsrige skuer p\u00e5 Bellah\u00f8j. Flytningen til Roskilde var et strategisk samarbejde mellem landboforeningerne og kommunen, som \u00f8nskede at modernisere udstillingen og markedsf\u00f8re byen nationalt. Teksten belyser de \u00f8konomiske og politiske udfordringer i en brydningstid, hvor landbruget k\u00e6mpede med mekanisering og \u00e6ndrede eksportvilk\u00e5r. Udover selve dyreudstillingerne forklares det, hvordan den nyanlagte plads dannede fundamentet for store kulturelle begivenheder, herunder den verdenskendte <strong>Roskilde Festival<\/strong>. Gennem 50 \u00e5r har arrangementet udviklet sig til Nordeuropas st\u00f8rste tre-dages skue, der forener land og by gennem faglig formidling og folkelig fest. Artiklen fort\u00e6ller s\u00e5ledes b\u00e5de en <strong>erhvervshistorisk udvikling<\/strong> og en lokal succeshistorie om <strong>vision\u00e6r byplanl\u00e6gning<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n<p>Og her er et lille slide-show som giver et hurtigt overblik.<\/p>\n\n\n\n<div class=\"video-container\">\r\n<iframe src=\"https:\/\/docs.google.com\/presentation\/d\/e\/2PACX-1vQPMGdJlaKtT7sOFKowU6nPJPHu6qc3kk9ZkJIopK5UFVIcEK_FrM2v5PpWNDbsaizYv9l7ioDpuYjl\/pubembed?start=false&#038;loop=false&#038;delayms=3000\" frameborder=\"0\" width=\"100%\" height=\"400\" allowfullscreen=\"true\" mozallowfullscreen=\"true\" webkitallowfullscreen=\"true\"><\/iframe>\r\n<\/div>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary><strong>Og her kommer s\u00e5 selve artiklen<\/strong><\/summary>\n<div class=\"wp-block-group has-global-padding is-layout-constrained wp-block-group-is-layout-constrained\">\n<p><strong>I 1969 blev Roskilde v\u00e6rtsby for det sj\u00e6llandske f\u00e6llesdyrskue<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>Fredag den 13. juni 1969 var en festdag i Roskilde. Det var dagen for \u00e5bningen af det f\u00f8rste sj\u00e6llandske f\u00e6llesdyrskue i byen, og det var samtidig dagen, da den nyanlagte dyrskueplads syd for motorvejen blev taget i brug. Bes\u00f8gende str\u00f8mmede til byen fra n\u00e6r og fjern. Nogle ankom i bil, men de fleste k\u00f8rte til Roskilde med tog fra hovedstaden og det \u00f8vrige Sj\u00e6lland og fortsatte det sidste stykke vej fra stationen til dyrskuepladsen med en s\u00e6rlig buslinje, der k\u00f8rte i pendulfart via Ringstedgade og S\u00f8ndre Ringvej og ud ad Magleg\u00e5rdsvej til dyrskuepladsen.<\/p>\n\n\n\n<p>Fra broen over motorvejen m\u00f8dte der de bes\u00f8gende et pr\u00e6gtigt skue med Dannebrogsflag overalt og udstillingsbygninger og moderne landbrugsmaskiner s\u00e5 langt \u00f8jet rakte. De lokale dagblade bragte omfattende reportager fra det nye arrangement, og selv k\u00f8benhavnerpressen lod sig rive med i begejstring.\u201cDen nye skueplads ved Roskilde \u2013 de sj\u00e6llandske Landbo- og Husmandsforeningers afl\u00f8ser for pladsen p\u00e5 Bellah\u00f8j Banke \u2013 blev taget i brug i g\u00e5r af 1500 elitedyr med top-tal og fornemt eksteri\u00f8r. Pudsede og velplejede m\u00f8dte de op, og vejret var det bedst t\u00e6nkelige,\u201d skrev Politikens udsendte journalist dagen efter \u00e5bningen (Pol. 14.6.1969).1<\/p>\n\n\n\n<p>For b\u00e5de landbruget og Roskilde var der tale om en stor og dyr satsning. Landboforeningerne havde i en lang \u00e5rr\u00e6kke haft stor succes med at arrangere det sj\u00e6llandske f\u00e6llesdyrskue p\u00e5 Bellah\u00f8j i udkanten af K\u00f8benhavn, men var af flere grund n\u00f8dt til at g\u00e5 nye veje og finde et nyt hjemsted til det \u00e5rlige f\u00e6llesdyrskue. For landboforeningerne var det helt afg\u00f8rende, at man kunne finde en placering, der b\u00e5de im\u00f8dekom kravene til en moderne udstillingsplads, og at det fortsat var attraktivt for den hastigt voksende befolkning i hovedstadsomr\u00e5det at bes\u00f8ge dyrskuet.<\/p>\n\n\n\n<p>Dyrskuet kom til Roskilde i en dynamisk periode i byens udvikling. For Roskilde var det vigtigt, at f\u00e6llesdyrskuet og den nyanlagte dyrskueplads skulle bidrage til det overordnede m\u00e5l at s\u00e6tte Roskilde p\u00e5 Danmarkskortet. Dyrskuet og andre store arrangementer skulle med et moderne udtryk \u201cbrande\u201d Roskilde.<\/p>\n\n\n\n<p>For b\u00e5de landbruget og Roskilde byr\u00e5d lykkedes satsningen. F\u00e6llesdyrskuet udviklede sig gennem \u00e5rene til at blive Danmarks st\u00f8rste dyrskue og s\u00e5gar Nordeuropas st\u00f8rste tre-dages skue. Men der var ogs\u00e5 modstand mod planerne om at afholde \u00e9t stort f\u00e6llesdyrskue.<\/p>\n\n\n\n<p>For Roskilde lykkedes det at g\u00f8re Roskilde kendt langt uden for landets gr\u00e6nser. Det skyldtes ikke mindst, at kommunen med dyrskuepladsen havde lagt rammerne for den musikfestival, der fandt sted blot f\u00e5 \u00e5r efter dyrskuepladsens \u00e5bning, og som snart skulle udvikle sig til den internationalt kendte Roskilde Festival.<\/p>\n\n\n\n<p>F\u00e6llesdyrskuet i Roskilde kan i 2019 fejre 50 \u00e5rs jubil\u00e6um. I det f\u00f8lgende vil det blive belyst, hvordan det sj\u00e6llandske f\u00e6llesdyrskue fandt vej fra Bellah\u00f8j til Roskilde, hvordan landbruget og Roskilde byr\u00e5d fandt sammen om en dyrskueplads, der tjente hver deres visioner og ambitioner, og hvordan dyrskuet udviklede sig i takt med, at den moderne forbruger \u00e6ndrede sig.2<\/p>\n\n\n\n<p><strong>F\u00e6llesdyrskuer p\u00e5 Sj\u00e6lland<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>Roskilde havde f\u00f8r 1969 en lang tradition som dyrskueby. I byen blev der arrangeret et lokalt dyrskue, som gennem mange \u00e5r fandt sted p\u00e5 den gamle dyrskueplads p\u00e5 K\u00f8gevej, men de store f\u00e6llesdyrskuer havde i \u00e5rtier v\u00e6ret arrangeret andre steder p\u00e5 Sj\u00e6lland. Det l\u00e5 derfor ikke i kortene, at det skulle blive netop domkirkebyen, som i moderne tid skulle blive hjemby for det sj\u00e6llandske f\u00e6llesdyrskue.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"581\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-10-1024x581.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2838\" srcset=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-10-1024x581.png 1024w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-10-300x170.png 300w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-10-768x436.png 768w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-10.png 1205w\" sizes=\"(max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p><em>Svenske skoleb\u00f8rn p\u00e5 Dyrskuepladsen ved f\u00e6llesdyrskuet i Roskil\u00adde i 1908. Bem\u00e6rk de mange vindm\u00f8ller, som dukkede op p\u00e5 mange landbrug i denne perio\u00adde. Foto Chr. Larsen.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p>Dyrskuer i Danmark er en gammel tradition. Landets f\u00f8rste dyrskue blev afholdt i Randers i 1810, da Randers Amts Husholdningsselskab arrangerede en pr\u00e6miering af tyre i amtet. De land\u00f8konomiske foreninger og siden landboforeningerne optog derefter i stigende grad dyrskuerne som en \u00e5rligt tilbagevendende arbejdsopgave. I den f\u00f8rste husdyrlov af 1852 og i sidste halvdel af 1800-tallet blev dyrskuer anset for den vigtigste avlsforanstaltning. Der afholdtes et stort antal lokalskuer, kredsskuer og provinsielle skuer, ligesom der gennem \u00e5rene blev afholdt enkelte landsskuer.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image aligncenter size-full\"><img decoding=\"async\" width=\"290\" height=\"436\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-11.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2841\" srcset=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-11.png 290w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-11-200x300.png 200w\" sizes=\"(max-width: 290px) 100vw, 290px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p><em>Program for dyrskue\u00adfesten den 20. juni 1908 ved F\u00e6lles\u00addyrskuet i Roskilde den 19., 20. og 21. juni 1908. Arrang\u00f8r var De Samvirkende Landbo\u00adforeninger i Sj\u00e6llands Stift.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p>Det f\u00f8rste dyrskue p\u00e5 Sj\u00e6lland blev afholdt i 1830. Det var Holb\u00e6k Amts \u00d8konomiske Selskab, som tog initiativ til skuet. Godt 50 \u00e5r senere, i 1882, blev det f\u00f8rste sj\u00e6llandske f\u00e6llesdyrskue afholdt. Da De Samvirkende Sj\u00e6llandske Landboforeninger blev oprettet i 1880, havde der i flere \u00e5r v\u00e6ret afholdt dyrskuer af de lokale landboforeninger flere steder p\u00e5 Sj\u00e6lland, bl.a. i Roskilde. Landboforeningerne besluttede at afholde et f\u00e6lles dyrskue for hele Sj\u00e6lland, og det f\u00f8rste f\u00e6llesdyrskue blev f\u00f8rst afholdt i 1882 i Roskilde.<\/p>\n\n\n\n<p>I starten afholdtes f\u00e6llesdyrskuerne p\u00e5 skift i sj\u00e6llandske byer med to eller tre \u00e5rs mellemrum. I 1884 holdtes f\u00e6lles-dyrskuet i N\u00e6stved og i 1886 i Hiller\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n<p>I 1905 fejrede De Samvirkende Sj\u00e6llandske Landboforeninger 25 \u00e5rs jubil\u00e6um, og i den anledning arrangerede man et f\u00e6llesdyrskue p\u00e5 F\u00e6lleden i K\u00f8benhavn. Efter datidens m\u00e5lestok var det et stort anlagt dyrskue, hvor der var tilrettelagt forskellige arrangementer. Den k\u00f8benhavnske presse og provinspressen s\u00f8rgede for omfattende foromtale af begivenheden, der blev holdt festmiddag p\u00e5 K\u00f8benhavns R\u00e5dhus, og flere repr\u00e6sentanter for kongehuset med kronprinsregent Frederik og kronprinsesse Ingrid i spidsen deltog i middagen. Der var et jubil\u00e6umsdyrskue, der var anlagt efter de store linjer, og det blev gennemf\u00f8rt med st\u00f8tte og opbakning fra K\u00f8benhavns myndigheder.<\/p>\n\n\n\n<p>Dyrskuet i K\u00f8benhavn havde ikke alene v\u00e6ret en stor succes med hensyn til tilmelding af dyr og publikumsbes\u00f8g. Dyrskuet havde ogs\u00e5 virket som en god PR-virksomhed for landbruget og for landboforeningerne.<\/p>\n\n\n\n<p>Efter det vellykkede jubil\u00e6umsdyrskue holdt man pause et par \u00e5r. Det n\u00e6ste f\u00e6llesdyrskue holdtes i 1908 i Roskilde, der f\u00f8r skuet havde givet tilsagn om at ville betale halvdelen af et eventuelt underskud. Det blev der ogs\u00e5 brug for, da dyrskuet faktisk gav underskud. Noget bedre gik det i Ringsted det f\u00f8lgende \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n<p>Tankerne om at gentage succesen i K\u00f8benhavn tr\u00e6ngte sig p\u00e5. Det blev gennemf\u00f8rt i 1913. Med landbohistorikeren Poul Hansens ord kan f\u00e6llesdyrskuet i K\u00f8benhavn i 1913 \u201cpassende st\u00e5 som en festlig kulmination p\u00e5 den lykkelige tidsperiode fra \u00e5rhundredskiftet og frem til 1. verdenskrig\u201d.3<\/p>\n\n\n\n<p>I \u00e5rene fra 1916 til 1924 blev f\u00e6llesdyrskuerne afholdt p\u00e5 skift mellem en r\u00e6kke sj\u00e6llandske byer, bl.a. Roskilde. Man var imidlertid begyndt at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l ved at forts\u00e6tte med de s\u00e5kaldte vandreskuer, hvor f\u00e6llesskuet skiftede fra by til by. I landbruget var man ved at n\u00e5 frem til en erkendel-se af, at vandreskuer i st\u00f8rre eller mindre grad pr\u00e6gedes af den egn, hvor f\u00e6llesdyrskuet blev afholdt. Det var derfor \u00f8nskeligt at f\u00e5 f\u00e6llesdyrskuet lagt fast p\u00e5 et centralt sted p\u00e5 Sj\u00e6lland.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image aligncenter size-full\"><img decoding=\"async\" width=\"464\" height=\"372\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-12.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2842\" srcset=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-12.png 464w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-12-300x241.png 300w\" sizes=\"(max-width: 464px) 100vw, 464px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p><em>Roskilde Dyrskue i 1909 med bed\u00f8mmelse af kv\u00e6g. Ukendt fotograf<\/em>.<\/p>\n\n\n\n<p>Man besluttede at arrangere f\u00e6llesdyrskuet i Ringsted fra 1926. Det blev udvidet til at v\u00e6re et tre-dages skue, og Ringsted blev fast dyrskueplads indtil 1937, dog med undtagelse af 1930. Ringsted by stillede dyrskuepladsen vederlagsfrit til r\u00e5dighed, og pladsen blev overdraget skuet i planeret og indhegnet stand med indlagt vand og elektricitet.<\/p>\n\n\n\n<p>I anledning af De Samvirkende Sj\u00e6llandske Landboforeningers 50 \u00e5rs jubil\u00e6um i 1930 blev f\u00e6llesdyrskuet igen flyttet til K\u00f8benhavn. Ganske vist havde man den faste dyrskueplads i Ringsted, men landbruget var klar over, at man her ville komme til at savne det \u00f8konomiske grundlag for et dyrskue, der l\u00e5 synderligt ud over det, man var vant til. Til geng\u00e6ld h\u00e5bede man p\u00e5 ud fra erfaringerne fra dyrskuerne i K\u00f8benhavn i 1905 og 1913, at der i hovedstaden ville v\u00e6re mulighed for at skabe den fest over jubil\u00e6ums-skuet, man \u00f8nskede sig.<\/p>\n\n\n\n<p>Det blev da ogs\u00e5 en overv\u00e6ldende succes med 255.864 bes\u00f8gende. Herefter flyttede f\u00e6llesdyrskuet tilbage til Ringsted, hvor man i de kommende \u00e5r kunne konstatere, at der nok var et meget stort fremm\u00f8de af dyr, men relativt beskedne bes\u00f8gstal. Det gav ikke gode muligheder for at skabe et godt \u00f8konomisk resultat.<\/p>\n\n\n\n<p>F\u00e6llesdyrskuerne holdt til i Ringsted frem til 1937. 1938 var 150 \u00e5ret for Stavnsb\u00e5ndets oph\u00e6velse, og i den anledning besluttede landbrugets organisationer, at der skulle holdes en landbrugsudstilling og i tilknytning hertil et landsomfattende dyrskue p\u00e5 Bellah\u00f8j i K\u00f8benhavn i 1938. Det bet\u00f8d, at der ikke blev holdt noget sj\u00e6llandsk f\u00e6llesdyrskue dette \u00e5r. Det legendariske dyrskue p\u00e5 Bellah\u00f8j i 1938 blev Danmarks hidtil st\u00f8rste dyrskue.<\/p>\n\n\n\n<p>Efter landbrugsudstillingen p\u00e5 Bellah\u00f8j i 1938 kontaktede Landboforeningerne K\u00f8benhavns Kommune om muligheden for at flytte Det Sj\u00e6llandske F\u00e6llesdyrskue fra Ringsted til K\u00f8benhavn.<\/p>\n\n\n\n<p><strong>Till\u00f8bsstykke p\u00e5 Bellah\u00f8j<\/strong><\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image aligncenter size-large is-resized\"><img decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"687\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-13-1024x687.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2843\" style=\"aspect-ratio:1.490575575937026;width:625px;height:auto\" srcset=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-13-1024x687.png 1024w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-13-300x201.png 300w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-13-768x515.png 768w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-13.png 1105w\" sizes=\"(max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p><em>Dyrskuet p\u00e5 Bellah\u00f8j var en stor k\u00f8benhav\u00adnerbegivenhed i perio\u00adden fra 1938 til 1967. Sporvognslinjen fra Hovedbaneg\u00e5rden til dyrskuepladsen p\u00e5 Bel\u00adlah\u00f8j hed i folkemunde \u201cLinje Buh\u201d.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p>K\u00f8benhavns Kommune havde i 1898 erhvervet jordene fra g\u00e5rden \u201cBellah\u00f8j\u201d i Br\u00f8nsh\u00f8j. Det inspirerede landboforeningerne til at foresl\u00e5 en permanent flytning af dyrskuerne fra Ringsted til Bellah\u00f8j. Aftalen faldt p\u00e5 plads, og der blev indg\u00e5et en kontrakt med K\u00f8benhavns Kommune, der stillede ca. 25 hektar ved Bellah\u00f8j til r\u00e5dighed for f\u00e6llesdyrskuet. Kommunen opf\u00f8rte administrations- og udstillingsbygninger og stod for sanit\u00e6re og andre installationer. Landboforeningerne opf\u00f8rte tribune, tombolaer og garderober. Staldene skulle ops\u00e6ttes og nedtages igen i forbindelse med dyrskuet.<\/p>\n\n\n\n<p>Bellah\u00f8jskuet blev b\u00e5de \u00e5rets sj\u00e6llandske dyrskue og en stor k\u00f8benhavnerbegivenhed. Der blev indsat s\u00e6rsporvogne, der k\u00f8rte fra Hovedbaneg\u00e5rden ud til dyrskuepladsen. De fik i stedet for numre dyrskuets motiv p\u00e5 fronten. I de sidste \u00e5r var det hovedet af en ko, s\u00e5 linjen blev af k\u00f8benhavnerne d\u00f8bt \u201cLinje Buh\u201d. Bes\u00f8gstallet til dyrskuet l\u00e5 p\u00e5 omkring 200.000 g\u00e6ster.<\/p>\n\n\n\n<p>Det fik imidlertid en ende. I 1963 \u00f8nskede kommunen at f\u00e5 den internationale AIDA-messe for landbrugsmaskiner til byen. I den anledning blev det gamle Bella Center opf\u00f8rt som midlertidig bygning p\u00e5 omr\u00e5det. Det bet\u00f8d, at dyrskuet blev besk\u00e5ret kraftigt, s\u00e5 det n\u00e6rmest blev underlagt AIDA-messen. Man fors\u00f8gte sig med i f\u00e6llesskab at arrangere landbrugsmaskinudstillingen Agrima, men det mislykkedes, og udstillingen blev flyttet til Herning.4<\/p>\n\n\n\n<p>Den kraftige reduktion af dyrskuepladsen, voksende udgifter til at opstille og nedtage staldene og til at opmagasinere dem om vinteren medvirkede til, at landboforeningerne opgav dyrskuerne p\u00e5 Bellah\u00f8j i 1967 efter at have arrangeret 25 skuer i K\u00f8benhavn. Alene omkostningerne til at opbevare staldene, som blev anvendt p\u00e5 dyrskuet p\u00e5 Bellah\u00f8j, bel\u00f8b sig \u00e5rligt til omkring 300.000 kr.<\/p>\n\n\n\n<p>Det stod klart for landboforeningerne, at det af \u00f8konomiske grunde ikke ville v\u00e6re forsvarligt at forts\u00e6tte med f\u00e6llesdyrskuerne p\u00e5 Bellah\u00f8j. Man m\u00e5tte med beklagelse konstatere, at epoken med Bellah\u00f8jskuerne var forbi.<\/p>\n\n\n\n<p>Landboforeningerne begyndte at se sig om efter en ny, permanent placering for f\u00e6llesskuet, som kunne skabe bedre \u00f8konomi i de store skuer og samtidig sikre, at f\u00e6llesskuet fortsatte med at v\u00e6re et till\u00f8bsstykke med stor opbakning fra hovedstaden.<\/p>\n\n\n\n<p>Landboforeningerne dr\u00f8ftede i 1967 p\u00e5 flere m\u00f8der sp\u00f8rgsm\u00e5let om den fremtidige dyrskuevirksomhed. Der var opbakning til, at man samlede sig om \u00e9t f\u00e6lles sj\u00e6llandsk dyrskuearrangement, og det indebar, at samtlige lokale dyrskuer p\u00e5 Sj\u00e6lland blev nedlagt fra og med 1969.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image aligncenter size-full is-resized\"><img decoding=\"async\" width=\"1017\" height=\"681\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-14.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2844\" style=\"aspect-ratio:1.4934374530710317;width:569px;height:auto\" srcset=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-14.png 1017w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-14-300x201.png 300w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-14-768x514.png 768w\" sizes=\"(max-width: 1017px) 100vw, 1017px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p><em>Deltagere og tilskuere p\u00e5 forevisningsringen p\u00e5 den gamle dyrskue\u00adplads i 1968. Ukendt fotograf. Roskilde lokal\u00adhistoriske Arkiv.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p>Samtidig blev landboforeningerne enige om at indg\u00e5 et fagligt og \u00f8konomisk samarbejde med De Samvirkende Sj\u00e6llandske Husmandsforeninger, som skulle g\u00e6lde fra det kommende f\u00e6llesdyrskue i 1969.<\/p>\n\n\n\n<p>Det store sp\u00f8rgsm\u00e5l var nu, hvor fremtidens sj\u00e6llandske f\u00e6llesdyrskue skulle afholdes. Det m\u00e5tte man finde svaret p\u00e5 i 1968. I dette mellemliggende \u00e5r blev man enige om at holde f\u00e6llesdyrskuet p\u00e5 Bregentved, og samtidig afholdt man lokaldyrskuer b\u00e5de her og mange andre steder p\u00e5 Sj\u00e6lland, bl.a. i Roskilde.<\/p>\n\n\n\n<p><strong>F\u00e6llesdyrskuet til Roskilde<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>I marts 1968 kunne pressen i Roskilde s\u00e6tte en stor nyhed p\u00e5 forsiden: \u201cRoskilde favorit til F\u00e6llesskuet\u201d (RD 18.3.1968). Avisen kunne fort\u00e6lle, at Roskilde konkurrerede med Ringsted, Haslev og Holb\u00e6k om at blive hjemsted for de fremtidige f\u00e6llesdyrskuer p\u00e5 Sj\u00e6lland.<\/p>\n\n\n\n<p>Landboorganisationerne havde Ringsted som favorit. Det skyldtes f\u00f8rst og fremmest byens centrale placering p\u00e5 Sj\u00e6lland, og samtidig blev man stillet i udsigt, at dyrskuet kunne arrangeres ved K\u00e6rehave Landbrugsskole. Det viste sig dog, at interessen lokalt i Ringsted for at f\u00e5 dyrskuet dertil var noget mere afd\u00e6mpet. F\u00f8rst og fremmest var Ringsteds bud p\u00e5 at blive v\u00e6rtsby dog h\u00e6mmet af, at dyrskuepladsen blev vurderet til at v\u00e6re for lille.<\/p>\n\n\n\n<p>Haslev var ogs\u00e5 i s\u00f8gelyset og var positivt indstillet. Det afg\u00f8rende problem for de to byer var, at de ikke kunne opfylde landboforeningernes \u00f8nsker til arealet. Holb\u00e6k pressede ogs\u00e5 p\u00e5 for at f\u00e5 dyrskuet.<\/p>\n\n\n\n<p>I Roskilde var interessen for at blive hjemsted for dyrskuet meget stor. Til Dagbladet sagde borgmester Arthur Jacobsen (Rad.), at byen meget gerne ville have skuet til byen.\u201cVi har tilbudt et areal p\u00e5 35 ha flad jord for enden af Store Magleg\u00e5rdsvej i byens sydlige del. Det er en fortrinlig beliggenhed, idet man let kommer hertil fra hovedvejene, og det vil sikkert blive den plads, hvortil man lettest f\u00e5r f\u00e6llesskuets \u201cgamle kunder\u201d fra K\u00f8benhavn,\u201d sagde han.<\/p>\n\n\n\n<p>Landboforeningerne holdt bestyrelsesm\u00f8de den 1. april om det fremtidige f\u00e6llesskue. If\u00f8lge Roskilde Tidende \u201ctr\u00e6ngte Roskildes tilbud sig helt frem i forgrunden, og senere dr\u00f8ftelser har bestyrket denne position\u201d. (RT 13.4.1968) If\u00f8lge avisen var Ringsted og Haslev allerede p\u00e5 dette tidspunkt droppet som mulige v\u00e6rtsbyer. Til geng\u00e6ld blev der holdt m\u00f8de mellem landboforeningernes forhandlere og repr\u00e6sentanter fra Roskilde Byr\u00e5d med borgmester Arthur Jacobsen i spidsen.<\/p>\n\n\n\n<p>Roskilde stillede med et st\u00e6rkt tilbud til landboforeningerne. Byen tilb\u00f8d et stort areal t\u00e6t p\u00e5 byen, som var velegnet til form\u00e5let, der var gode parkeringsforhold, og afstanden fra stationen til dyrskuepladsen var tilpas kort \u2013 og ville de bes\u00f8gende ikke spadsere, ville byen tilbyde en busforbindelse mellem byen og dyrskuepladsen.<\/p>\n\n\n\n<p>If\u00f8lge pressen havde man fra Roskildes side endnu langt fra i detaljer gennemarbejdet den omfattende projektering, som ville v\u00e6re n\u00f8dvendig, inden alting ville v\u00e6re klar til at \u00e5bne f\u00e6llesskuet i 1969, men kommunens teknikere var i fuld gang med arbejdet (RD 13.4.1968).<\/p>\n\n\n\n<p>Afg\u00f8relsen blev offentliggjort f\u00e5 dage senere. Aviserne kunne fort\u00e6lle, at Roskilde skulle v\u00e6re hjemsted for Det Sj\u00e6llandske F\u00e6llesdyrskue fra 1969. Byr\u00e5det havde besluttet at udl\u00e6gge et 35 hektar stort areal syd for byen til form\u00e5let. Sagen var i byr\u00e5det som en hastesag, fordi det var n\u00f8dvendigt at f\u00e5 omr\u00e5det tils\u00e5et med gr\u00e6s hurtigt.<\/p>\n\n\n\n<p>De endelige forhandlinger skulle finde sted kort efter p\u00e5ske, og derefter satsede byr\u00e5det p\u00e5 at f\u00e5 pladsen klar til at afholde det f\u00f8rste sj\u00e6llandske f\u00e6llesskue i 1969.<\/p>\n\n\n\n<p>For Roskilde handlede det dog ikke kun om at v\u00e6re v\u00e6rt for en publikumsmagnet som f\u00e6llesdyrskuet. Borgmester Arthur Jacobsen og byr\u00e5det havde st\u00f8rre dr\u00f8mme.\u201cRoskilde vil med dette dyrskue- og udstillingsomr\u00e5de tegne sig st\u00e6rkt i det sj\u00e6llandske billede,\u201d sagde han (RD 18.4.1968).<\/p>\n\n\n\n<p>Visionen var, at Roskilde nok skulle foretage en stor investering i den nye dyrskueplads, men arealet ville i fremtiden kunne bruges til mange andre ting, s\u00e5 byen derved kom i forgrunden p\u00e5 det sj\u00e6llandske landkort.Det var ikke kun byr\u00e5det i Roskilde, der udtalte begejstring for at f\u00e5 f\u00e6llesdyrskuet til byen. Begejstringen blev delt af Dagbladet i Roskilde:\u201cN\u00e5r det nu er en kendsgerning, at Roskilde fra 1969 er Sj\u00e6llands dyrskueby, er det udtryk for, at alle implicerede kommunale instanser har arbejdet hurtigt og effektivt. [&#8230;] Da bystyret fik henvendelsen fra de sj\u00e6llandske landboforeninger, var der straks enighed om, at det var en sag, der var v\u00e6rd at arbejde for.\u201d (RD 20.4.1968)<\/p>\n\n\n\n<p>Roskilde konkurrerede med tre andre byer, \u201cmen det var tydeligt, at man fra landboforeningernes ledelse fra begyndelsen fandt omr\u00e5det p\u00e5 35 ha n\u00e6r Darup for s\u00e6rdeles velegnet og var glade for den velvilje og varme interesse, man blev m\u00f8dt med i Roskilde. Bellah\u00f8j-skuerne har ogs\u00e5 haft betydning ved at skabe kontakt mellem hovedstaden og landbruget, og dyrskuepladsen i Roskilde vil faktisk ligge lige s\u00e5 bekvemt for adskillige k\u00f8benhavnere, som Bellah\u00f8j gjorde det, og for hele K\u00f8benhavns vestegn med de hundredtusinder af beboere vil det nye Bellah\u00f8j simpelthen v\u00e6re lettere at komme til.\u201d<\/p>\n\n\n\n<p><strong>Borgmesteren og landboformanden<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>I spidsen for forhandlingerne om at flytte det sj\u00e6llandske f\u00e6llesdyrskue til Roskilde stod to st\u00e6rke personligheder \u2013 Roskildes borgmester, Arthur Jacobsen, og formanden for De Samvirkende Sj\u00e6llandske Landboforeninger, Arne Pilegaard Larsen.<\/p>\n\n\n\n<p>Den radikale Arthur Jacobsen (1909-1981) fik efter byr\u00e5dsvalget i 1966 borgmesterposten efter socialdemokraten B\u00f8rge Ebbe Juel Hansen, der i 1970 blev den f\u00f8rste amtsborgmester i Roskilde Amt. Arthur Jacobsen var borgmester indtil byr\u00e5dsvalget i 1974, hvor han trak sig tilbage for at passe sit revisionsfirma.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image aligncenter size-large\"><img decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"739\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-15-1024x739.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2845\" style=\"aspect-ratio:1.3856998992950655\" srcset=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-15-1024x739.png 1024w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-15-300x217.png 300w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-15-768x554.png 768w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-15.png 1100w\" sizes=\"(max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p><em>I 1960\u2019erne blev der af\u00adholdt b\u00f8rnedyrskue i FDF\u00adHuset og p\u00e5 Dyrskuepladsen p\u00e5 K\u00f8\u00adgevej. Her ses borgme\u00adster Arthur Jacobsen med en gruppe unge deltagere ved b\u00f8rne\u00addyrskuet i 1960\u2019erne. Foto Henrik Clausen. Roskilde lokalhistoriske Arkiv.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p>Han stammede fra halv\u00f8en Nakke ved R\u00f8rvig, hvor hans far havde en mindre ejendom. Fra han var 18 \u00e5r arbejdede han i landbruget og kom 19 \u00e5r gammel p\u00e5 Askov H\u00f8jskole. Han ville v\u00e6re h\u00f8jskolel\u00e6rer, men opgav det og blev i stedet revisor. Han oprettede siden en selvst\u00e6ndig revisorforretning i Roskilde.5<\/p>\n\n\n\n<p>Han var s\u00e5ledes borgmester i en hektisk periode i kommunens nyere historie, hvor udviklingen satte sit pr\u00e6g i alle hj\u00f8rner af byen. Roskilde var i slutningen af 1960-erne inde i en voldsom udvikling. Antallet af indbyggere steg, behovet for boliger og nye boligomr\u00e5der \u00f8gedes, universitetet var p\u00e5 vej, og i den sydlige del planlagde man en ny lufthavn. Desuden var der planer om en forholdsvis stor havn og et nyt uddannelses- og andelscenter ved Magleg\u00e5rdsvej.<\/p>\n\n\n\n<p>Nye boligomr\u00e5der blev sat i v\u00e6rk. Det gjaldt bl.a. boligbyggeriet i Dommerv\u00e6nget, R\u00f8rmosen, boligomr\u00e5derne langs Holb\u00e6kvej og Syd\u00f8stkvarteret omkring det nye \u00d8stervangscentret. Nye skoler og plejecentre blev planlagt, og byens kulturudbud blev udvidet med Vikingeskibsmuseet. I Roskildes bymidte blev gamle ejendomme revet ned for at give plads til nyt, flere parkeringspladser skulle v\u00e6re med til at fastholde Roskilde som en attraktiv handelsby, og nye centerplaner blev pr\u00e6senteret for offentligheden. Ideerne myldrede frem, f.eks. med et kongrescenter i Folkeparken, en nordlig omfartsvej og hotel og biograf p\u00e5 B\u00f8nnelyckes Plads. En stor del af ideerne m\u00f8dte dog s\u00e5 stor folkelig modstand, at de blev taget af bordet igen. Antallet af anl\u00e6gsopgaver var s\u00e5 stort, at det pressede kommunekassen, og flere politikere fra oppositionen sagde, at der var et \u00f8get behov for at prioritere de byplanm\u00e6ssige opgaver. De frygtede, at \u00f8konomien ikke kunne f\u00f8lge med.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image aligncenter size-full is-resized\"><img decoding=\"async\" width=\"480\" height=\"731\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-16.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2848\" style=\"aspect-ratio:0.6566274073915739;width:522px;height:auto\" srcset=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-16.png 480w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-16-197x300.png 197w\" sizes=\"(max-width: 480px) 100vw, 480px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p><em>Landbrugsminister Pe\u00adter Larsen (tv.) sam\u00admen med formanden for De sj\u00e6llandske Landboforeninger, Ar\u00adne Pilegaard Larsen. Bag dem ses til venstre Roskildes borgmester Arthur Jacobsen (med solbriller). Billedet er udateret, men Peter Larsen var landbrugs\u00administer i 1968\u00ad-1970. Ukendt fotograf. Ros\u00adkilde lokalhistoriske Arkiv.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p>Om Roskildes fremtid sagde Arthur Jacobsen i et avisinterview:<\/p>\n\n\n\n<p>\u201cVi ved nu, at vi f\u00e5r en lufthavn ved Roskilde, der kommer S-tog, og vi har grund til at regne med et universitet. Det giver baggrund for en fortsat betydelig udvikling for Roskilde. Byens fremtid kan derved baseres s\u00e5vel p\u00e5 det handelsm\u00e6ssige, det uddannelsesm\u00e6ssige og det turistm\u00e6ssige. Med denne kombination kan vi bevare og udbygge vores position som en betydelig provinsby, men med sin ganske s\u00e6rlige status og historiske og kulturelle baggrund.\u201d (RD 19.5.1969)<\/p>\n\n\n\n<p>Det var i denne hektiske fase, at muligheden for at etablere en ny dyrskueplads dukkede op, og den passede fint i Arthur Jacobsens vision om at g\u00f8re Roskilde mere kendt i resten af landet.<\/p>\n\n\n\n<p>I spidsen for De Samvirkende Sj\u00e6llandske Landboforeninger sad Arne Pilegaard Larsen (1912-1979), der havde v\u00e6ret formand siden 1963. I den position sad han ogs\u00e5 i overbygningen De Samvirkende Danske Landboforeningers formandskab, hvor han sammen med form\u00e6ndene for Foreningen af jydske Landboforeninger, f\u00f8rst Anders Andersen og siden H.O.A. Kjeldsen, \u00f8vede en stor indsats b\u00e5de i det landbrugsfaglige og i det landbrugspolitiske arbejde.Han var en varm fortaler for \u00f8get samvirke indenfor alle landbrugets organisationer, og den ambition kom bl.a. til udtryk i det samarbejde, som de sj\u00e6llandske landboforeninger og husmandsforeninger blev enige om i forbindelse med etableringen af Roskildeskuet i 1969 og fremefter.<\/p>\n\n\n\n<p><strong>Kritiske r\u00f8ster<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>Mens Roskildes politikere og kommunens teknikere arbejdede p\u00e5 h\u00f8jtryk for at f\u00f8re planerne om den nye dyrskueplads ud i livet, blev de sidste lokalskuer afholdt over hele Sj\u00e6lland \u2013 ogs\u00e5 i Roskilde. I forbindelse med lokalskuerne kom det frem, at der ogs\u00e5 var modstand mod centraliseringen af dyrskuerne \u2013 at de lokale skuer forsvandt til fordel for \u00e9t stort, f\u00e6lles skue.<\/p>\n\n\n\n<p>De tre landboforeninger og husmandsforeningerne i K\u00f8benhavns amt holdt deres sidste lokale dyrskue i Roskilde den 25. maj 1968. Udviklingen bet\u00f8d, at landboforeningerne p\u00e5 seks \u00e5r gik fra 12 til \u00e9t dyrskue.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image aligncenter size-full\"><img decoding=\"async\" width=\"933\" height=\"650\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-17.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2849\" srcset=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-17.png 933w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-17-300x209.png 300w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-17-768x535.png 768w\" sizes=\"(max-width: 933px) 100vw, 933px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p><em>P\u00e5 F\u00e6llesdyrskuet i 1969 blev der ogs\u00e5 ud\u00adstillet mange heste. P\u00e5 billedet hygger en pige sig med et f\u00f8l. Foto An\u00adker Pedersen. Roskilde lokalhistoriske Arkiv.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p>D\u00e5rligt var beslutningen om at skrotte lokalskuerne og samle kr\u00e6fterne om \u00e9t sj\u00e6llandsk f\u00e6llesdyrskue vedtaget, f\u00f8r kritiske r\u00f8ster meldte sig. En af kritikerne var formanden for kv\u00e6gbrugsudvalget i Landboforeningerne, g\u00e5rdejer Anders Nielsen, Herslandsg\u00e5rden i Store Valby:<\/p>\n\n\n\n<p>\u201cJeg kan ikke forst\u00e5, at det skulle v\u00e6re n\u00f8dvendigt at nedl\u00e6gge de lokale dyrskuer. Det er et fejltrin, der er beg\u00e5et af et flertal, der ikke har s\u00e5 stor interesse i det faglige avlsarbejde, og denne afg\u00f8relse burde v\u00e6re lagt ud til andre instanser. Det er bet\u00e6nkeligt at tro, at man kan rekruttere til stort f\u00e6llesskue, hvis man ikke har hold i det lokale arbejde ved de sm\u00e5 skuer. I 1968 f\u00e5r vi et endags skue her i Roskilde. Det bliver antageligt det sidste lokalskue i Roskilde, og jeg skal ikke afg\u00f8re, om flagene skal p\u00e5 hel eller halv,\u201d l\u00f8d hans bet\u00e6nkeligheder. (RD 1.3.1968)<\/p>\n\n\n\n<p>Ved \u00e5bningen af lokalskuet nogle m\u00e5neder senere dukkede kritikken frem p\u00e5 ny. Her takkede sogner\u00e5dsformand, g\u00e5rdejer Johs. Hansen, Tune, p\u00e5 udstillernes og opdr\u00e6tternes vegne for den lange r\u00e6kke af festdage, som lokalskuerne havde v\u00e6ret. Men han s\u00e5 ogs\u00e5 ulemper ved udviklingen:<\/p>\n\n\n\n<p>\u201cDen nye form for dyrskuer er en n\u00f8dl\u00f8sning. Det bliver sv\u00e6rt at f\u00e5 mod til at komme p\u00e5 de store skuer med sine dyr, men vi g\u00e5r loyalt ind for f\u00e6llesskuet.\u201d (RT 27.5.1968)<\/p>\n\n\n\n<p>Formanden for dyrskuet, forpagter A. Nymann-J\u00f8rgensen, Sonnerupg\u00e5rd ved Hvals\u00f8, m\u00e5tte ikke uden vemod konstatere, at det var det sidste lokalskue:<\/p>\n\n\n\n<p>\u201cDet bliver en stor opgave for s\u00e5vel byen som landbo- og husmandsforeningerne at skabe rammen om f\u00e6llesskuerne.<\/p>\n\n\n\n<p>\u201dMens man i Roskilde trods bet\u00e6nkelighed i dele af landbruget bakkede op om beslutningen om at sige stop for flere lokalskuer for at samle energien om et f\u00e6llesskue, var modstanden kraftigere i Hiller\u00f8d. Her gav landboforeningerne klart udtryk for, at landbruget i Nordsj\u00e6lland var meget imod det kommende f\u00e6llesdyrskue i Roskilde. De Samvirkende Landboforeninger gjorde dog klart, at hvis der blev afholdt bare \u00e9t lokalskue fremover, ville der ikke blive noget f\u00e6llesskue p\u00e5 Sj\u00e6lland mere. Desuden lod man antyde, at den forening, der br\u00f8d ud, ville miste statstilskuddet til konsulentarbejdet.6<\/p>\n\n\n\n<p>I Roskilde l\u00f8d der dog fortsat kritiske r\u00f8ster i \u00e5rene efter \u00e5bningen af det f\u00f8rste f\u00e6llesdyrskue. Kv\u00e6gkonsulent i Landboforeningerne, Knud Jensen, tog bladet fra munden i forbindelse med nyheden om, at dyrskuet i Roskilde fra 1974 skulle udvides til ogs\u00e5 at omfatte dyr fra Lolland-Falster; han mente ikke, at nyheden om en udvidelse af dyrskuet i Roskilde var ubetinget gl\u00e6delig. Specielt de sm\u00e5 og nye kv\u00e6gavlere var ikke meget for at pr\u00e6sentere dyr p\u00e5 de store skuer, mente han.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image aligncenter size-full\"><img decoding=\"async\" width=\"994\" height=\"589\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-18.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2850\" srcset=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-18.png 994w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-18-300x178.png 300w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-18-768x455.png 768w\" sizes=\"(max-width: 994px) 100vw, 994px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p><em>Hektisk aktivitet ved F\u00e6llesdyrskuet i 1970\u2019erne. Ukendt fo\u00adtograf. Roskilde lokal\u00adhistoriske Arkiv.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p>\u201cNaturligvis rammer de centraliserede dyrskuer f\u00f8rst og fremmest de kv\u00e6gavlere, der bor l\u00e6ngst v\u00e6k, for selv om de i avlsarbejdet har skaffet sig meget fine dyr, bliver det ikke blot en dyr, men ogs\u00e5 tidskr\u00e6vende aff\u00e6re at udstille dyrene p\u00e5 et skue, som ligger langt fra bedriften. I forvejen er det vanskeligt at skaffe arbejdskraft, og derfor skal kv\u00e6gavleren t\u00e6nke sig en ekstra gang om, hvis han beslutter at sende et eller flere dyr til et skue, som ligger langt borte,\u201d sagde han.<\/p>\n\n\n\n<p>Der var imidlertid tungtvejende grunde til i slutningen af 1960-erne at l\u00e6gge fremtidens dyrskuer p\u00e5 Sj\u00e6lland ind i nye rammer. F\u00e6llesskuets formand, A. Nymann-J\u00f8rgensen, p\u00e5pegede, at lokalskuerne i de senere \u00e5r havde m\u00f8dt modgang, bl.a. med en fortsat nedgang i antallet af kv\u00e6gbes\u00e6tninger:<\/p>\n\n\n\n<p>\u201cF\u00e6llesskuet p\u00e5 Bellah\u00f8j har haft vanskeligheder og m\u00e5tte flytte fra K\u00f8benhavn. Med rette f\u00f8lte man, at det ville blive sv\u00e6rt at konkurrere med lokalskuerne, og da Roskilde blev udset som Bellah\u00f8js afl\u00f8ser, m\u00e5tte det alts\u00e5 blive lokalskuet her, man skulle konkurrere med. Der var enighed om, at man s\u00e5 m\u00e5tte n\u00f8jes med enten lokalskue eller f\u00e6llesskue, og det sidste er alts\u00e5 blevet tilf\u00e6ldet. Nu bliver opgaven simpelthen at lave det sidste lokalskue s\u00e5 stort og v\u00e6rdigt som muligt og fremtidig g\u00f8re f\u00e6llesskuet til en smuk afl\u00f8ser.\u201d (RD 13.5.1968)<\/p>\n\n\n\n<p>En v\u00e6sentlig faktor for beslutningen om at koncentrere kr\u00e6fterne om \u00e9t sj\u00e6llandsk f\u00e6llesskue var den forringede \u00f8konomi i landbruget. Dyrskuerne havde traditionelt et fagligt form\u00e5l. P\u00e5 dyrskuet m\u00e5lte landm\u00e6ndene kvaliteten af deres husdyrbestand samtidig med, at de kunne orientere sig om andre faglige sp\u00f8rgsm\u00e5l. Det var p\u00e5 dyrskuerne, at mange landm\u00e6nd kunne hente inspiration til fortsat fremgang, ogs\u00e5 de landm\u00e6nd, der ikke selv var udstillere.<\/p>\n\n\n\n<p>\u201cDyrskuernes v\u00e6rdi i s\u00e5 henseende kan ikke vurderes h\u00f8jt nok,\u201d sagde A. Nymann-J\u00f8rgensen.<\/p>\n\n\n\n<p>Flere lokale landm\u00e6nd bakkede dog op om de nye planer for dyrskuerne. En af udstillerne var B\u00f8rge Mindeg\u00e5rd, \u00d8rstedg\u00e5rd i \u00d8rsted, der gennem mange \u00e5r var trofast udstiller p\u00e5 lokalskuet i Roskilde og ogs\u00e5 havde deltaget p\u00e5 Bellah\u00f8j. Han fremh\u00e6vede i et interview med Dagbladet, at det var meget vigtigt, at dyrskuerne blev bevaret. De lokale skuer kunne ikke blive ved at best\u00e5 p\u00e5 grund af \u00f8konomien, og landm\u00e6ndene havde heller ikke tid til at udstille p\u00e5 dem. Han mente, at det var n\u00f8dvendigt at m\u00f8de op og sammenligne sin egen bes\u00e6tning med andre, hvis den enkelte landmand ville opn\u00e5 en h\u00f8jere standard. (RD 11.6.1969)<\/p>\n\n\n\n<p>Dyrskuerne tjente dog et andet v\u00e6sentligt form\u00e5l. Dyrskuerne tilb\u00f8d festlige rammer for, at land og by kunne m\u00f8de hinanden.<\/p>\n\n\n\n<p>\u201cDet bliver en stor opgave b\u00e5de for landbo- og husmandsforeningerne og for byen [Roskilde] at f\u00e5 skabt rammerne om dette store arrangement samtidig med, at den udm\u00e6rkede plads, vi f\u00e5r overladt, ogs\u00e5 skal udnyttes p\u00e5 anden m\u00e5de,\u201d sagde A. Nymann-J\u00f8rgensen.<\/p>\n\n\n\n<p>Han m\u00e5tte samtidig understrege, at det var en \u00f8konomisk stadig st\u00f8rre udfordring at holde dyrskuer. 1960\u2019erne var en trang tid for landbruget. De oplevede modgang p\u00e5 eksportmarkeder, og inflationen lagde et h\u00e5rdt pres p\u00e5 landbrugets omkostninger.<\/p>\n\n\n\n<p><em>Dagbladet <\/em>sammenfattede i en artikel den udvikling, dyrskuerne som koncept havde v\u00e6ret igennem i 1967-1968:<\/p>\n\n\n\n<p>\u201cDet var sv\u00e6rt at give afkald p\u00e5 lokale interesser, da Bellah\u00f8jdyrskuet i K\u00f8benhavn blev holdt for sidste gang i 1967. Hver k\u00f8bstad sit dyrskue, sagde man, og der blev udk\u00e6mpet adskillige orddueller indenfor samvirksomheden, inden man n\u00e5ede frem til slutresultatet: Fra 1969 kun et dyrskue p\u00e5 Sj\u00e6lland \u2013 arrangeret af De Samvirkende Sj\u00e6llandske Landboforeninger \u2013 med hjemsted i Roskilde. Lokalforeningerne erkendte, at der kun er plads til \u00e9t dyrskue p\u00e5 Sj\u00e6lland, og erkendelsen skal ses i n\u00f8je sammenh\u00e6ng med, at Sj\u00e6lland som landbrugsomr\u00e5de er godt p\u00e5 vej til at blive fortr\u00e6ngt af b\u00e5de Jylland og Fyn.\u201d (RD 7.6.1968)<\/p>\n\n\n\n<p><strong>Aftale om dyrskuet p\u00e5 plads<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>I kampen med andre sj\u00e6llandske byer om at blive v\u00e6rtsby for f\u00e6llesdyrskuet havde Roskilde gode kort p\u00e5 h\u00e5nden. Trumfen var helt klart et tilbud om at indrette en helt ny dyrskueplads syd for motorvejen.<\/p>\n\n\n\n<p>Det var ikke et tilf\u00e6ldigt valg. Roskilde Kommune havde ca. 15 \u00e5r tidligere k\u00f8bt det 35 ha store areal fra Store Magleg\u00e5rd. Hovedbygningen fra den tidligere g\u00e5rd ligger den dag i dag p\u00e5 Magleg\u00e5rdsvej og huser den selvejende videns- og forskningsinstitution Madkulturen under Milj\u00f8- og F\u00f8devareministeriet. Hele Magleg\u00e5rdsvej er fuldt udbygget med bl.a. skoler og virksomheder. I 1960\u2019erne var udbygningen af Magleg\u00e5rdsvej dog f\u00f8rst i sin vorden med Slagteriernes Forskningsinstitut og Slagteriskolen som nogle af de f\u00f8rste bebyggelser.7<\/p>\n\n\n\n<p>Det areal, Roskilde Kommune havde k\u00f8bt, l\u00e5 i yderzonen, og der var egentlig ikke planer om dets anvendelse, f\u00f8r det sj\u00e6llandske f\u00e6llesdyrskue kom ind i billedet. Byr\u00e5det begyndte tidligt at t\u00e6nke stort. Der skulle ikke blot afholdes dyrskue p\u00e5 pladsen, men i tilslutning til dyrskuepladsen skulle der anl\u00e6gges et nyt idr\u00e6tsanl\u00e6g. (RT 13.4.1968)<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image aligncenter size-full\"><img decoding=\"async\" width=\"877\" height=\"653\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-19.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2851\" srcset=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-19.png 877w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-19-300x223.png 300w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-19-768x572.png 768w\" sizes=\"(max-width: 877px) 100vw, 877px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p><em>Roskilde Kommunes plan over den nyetable\u00adrede dyrskueplads i 1969. Den store dyrskueplads gav land\u00adbruget helt nye mulig\u00adheder for at arrangere de fremtidige f\u00e6lles\u00addyrskuer, der kom til at omfatte hele Sj\u00e6lland og siden ogs\u00e5 Lol\u00adland\u00adFalster. Roskilde lokalhistoriske Arkiv.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p>Repr\u00e6sentanter for landbruget besigtigede i for\u00e5ret 1968 de arealer, der var blevet tilbudt som fremtidig dyrskueplads. Parterne indgik en 10-\u00e5rig kontrakt om dyrskuevirksomheden.8<\/p>\n\n\n\n<p>Kontrakten var udformet som en overenskomst og blev underskrevet den 23. december 1968 af borgmester Arthur Jacobsen, formanden for Landboforeningerne Arne Pilegaard Larsen og formanden for husmandsforeningerne, Peter J\u00f8rgensen. Heri blev det fastsl\u00e5et, at de sj\u00e6llandske landboorganisationer skulle arrangere de sj\u00e6llandske f\u00e6llesdyrskuer i Roskilde i f\u00f8rste omgang i perioden 1969-1978: \u201cDet foruds\u00e6ttes, at foreningerne s\u00e5vel i perioden 1969-1978, som i en eventuelt forl\u00e6nget periode indtil 1988, hvert \u00e5r afholder dyrskuer i Roskilde, for s\u00e5 vidt dette ikke hindres ved krig eller anden force majeure\u201d.<\/p>\n\n\n\n<p>Videre indeholdt overenskomsten bestemmelser for, hvad arrang\u00f8rerne selv skulle st\u00e5 for og bekoste, og hvilke opgaver og udgifter kommunen skulle st\u00e5 for. Roskilde kommune bekostede de n\u00f8dvendige tekniske installationer som el, vand og kloak, ligesom kommunen anlagde vejene p\u00e5 dyrskuepladsen og s\u00f8rgede for beplantningen p\u00e5 pladsen.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image aligncenter size-full\"><img decoding=\"async\" width=\"1018\" height=\"726\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-20.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2853\" srcset=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-20.png 1018w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-20-300x214.png 300w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-20-768x548.png 768w\" sizes=\"(max-width: 1018px) 100vw, 1018px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p><em>Ledelsen for F\u00e6lles\u00addyrskuet i Roskilde 1969\u00ad-70. Ukendt foto\u00adgraf. Roskilde lokalhi\u00adstoriske Arkiv.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p><strong>Dyrskueledelsen<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>For landboforeningerne gav flytningen af dyrskuet fra Bellah\u00f8j til Roskilde ogs\u00e5 anledning til \u00e6ndringer i organisationen.<\/p>\n\n\n\n<p>Selv om Det Sj\u00e6llandske F\u00e6llesdyrskue nu havde f\u00e5et fast base i Roskilde, holdt dyrskueledelsen fortsat til i K\u00f8benhavn. Frem til 1979 l\u00e5 De Samvirkende Sj\u00e6llandske Landboforeningers \u2013 og dermed f\u00e6llesdyrskuets \u2013 sekretariat i Ny Vestergade 17 i K\u00f8benhavn lige over for Nationalmuseet, og det var herfra, at f\u00e6llesdyrskuet p\u00e5 Bellah\u00f8j i en \u00e5rr\u00e6kke var blevet administreret. Her var den dynamiske chef J\u00f8rgen Kj\u00e6r, der spillede en central rolle i etableringen af F\u00e6llesdyrskuet i Roskilde. Det var ogs\u00e5 herfra, at landboforeningerne k\u00f8rte administrationen af dyrskuet, da det blev placeret i Roskilde.<\/p>\n\n\n\n<p>Det var ikke altid lige hensigtsm\u00e6ssigt, da aktiviteterne hovedsageligt foregik rundt omkring p\u00e5 Sj\u00e6lland. Da den mange\u00e5rige formand for de sj\u00e6llandske landboforeninger, Arne Pilegaard Larsen, d\u00f8de i marts 1979, blev han afl\u00f8st af Hartvig Dehn fra Holb\u00e6k, og han fik Kristian Nielsen, Roskilde, som n\u00e6stformand. Det banede vejen for at bryde op fra det, medarbejderne oplevede som st\u00f8vede kontorer i K\u00f8benhavn. I 1979 kunne man flytte administrationen til Roskilde, da dyrskuets sekretariat fik til huse i en nyopf\u00f8rt bygning p\u00e5 Magleh\u00f8jen i Roskilde. Fra 1977 var Lars P. Asserh\u00f8j dyrskuets sekretariatsleder \u2013 en stilling, han bestred i 25 \u00e5r.9<\/p>\n\n\n\n<p>P\u00e5 det tidspunkt havde Roskilde Landboforening allerede haft til huse i nogle \u00e5r i en r\u00f8d kontorejendom p\u00e5 Magleh\u00f8jen 1, hvor der siden er \u00e5bnet en privatskole. Landboforeningernes aktiviteter voksede imidlertid, hvor is\u00e6r regnskabsr\u00e5dgivningen skulle bruge mere plads. Det f\u00f8rte til, at Roskilde Landboforening igen besluttede at bygge nyt. Man opf\u00f8rte den H-formede to-etagers ejendom p\u00e5 Magleh\u00f8jen 6, som stod f\u00e6rdig til indflytning i efter\u00e5ret 1988, og her fik dyrskuesekretariatet nu plads.<\/p>\n\n\n\n<p>Strukturudviklingen gik st\u00e6rkt i de lokale landboforeninger. Roskilde blev sammenlagt med Ringsted og K\u00f8ge, og de flyttede kontorerne til Borup. Hertil blev dyrskuesekretariatet ogs\u00e5 flyttet. I dag ligger sekretariatet i Sor\u00f8, hvor man har samlet st\u00f8rstedelen af landboforeningsarbejdet p\u00e5 Sj\u00e6lland.<\/p>\n\n\n\n<p><strong>Den nye dyrskueplads<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>Aftalen med Roskilde Kommune indeholdt tilladelse til at opstille dyrskuets stalde permanent. Sp\u00f8rgsm\u00e5let for arrang\u00f8rerne var, hvor mange stalde der ville blive brug for. Fagfolkene var ikke s\u00e6rligt optimistiske i deres sp\u00e5domme. De mente ikke, at tilmeldingerne af dyr ville blive v\u00e6sentligt st\u00f8rre end ved det sidste f\u00e6llesskue p\u00e5 Bellah\u00f8j i 1967, selv om alle de sj\u00e6llandske lokalskuer blev nedlagt. Selv om man ikke helt fulgte disse forudsigelser, pr\u00e6gede de planl\u00e6gningen s\u00e5 meget, at antallet af opf\u00f8rte stalde fra starten blev mindre end det burde have v\u00e6ret.10<\/p>\n\n\n\n<p>Tilmeldingerne af dyr ved F\u00e6llesdyrskuet i Roskilde i 1969 blev v\u00e6sentligt st\u00f8rre end forventet: 742 katalognumre kv\u00e6g mod 390 i 1967 p\u00e5 Bellah\u00f8j, 170 heste i Roskilde mod 127 heste p\u00e5 Bellah\u00f8j og 427 svin mod 332 svin p\u00e5 Bellah\u00f8j.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image aligncenter size-full is-resized\"><img decoding=\"async\" width=\"567\" height=\"737\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-21.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2854\" style=\"aspect-ratio:0.7693302520830242;width:591px;height:auto\" srcset=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-21.png 567w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-21-231x300.png 231w\" sizes=\"(max-width: 567px) 100vw, 567px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p><em>Landmand p\u00e5 dyrskue med sin ko ved det f\u00f8r\u00adste f\u00e6llesdyrskue i Ros\u00adkilde i 1969. Foto An\u00adker Pedersen. Roskilde lokalhistoriske Arkiv.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p>Arrang\u00f8rerne afsatte 10 t\u00f8nder land til maskinudstillerne, men det viste sig langt fra nok til at d\u00e6kke behovet. Skuets ledelse m\u00e5tte sige nej til flere udstillere, selvom man udvidede det oprindeligt fastsatte areal til maskinudstillingen.<\/p>\n\n\n\n<p>I tilknytning til dyrskuepladsen blev der desuden udlagt fors\u00f8gsmarker. I v\u00e6ksthuse uds\u00e5ede man i slutningen af marts aktuelle sorter af korn, hesteb\u00f8nner og \u00e6rter. Forevisningsmarken blev tils\u00e5et i ugen efter p\u00e5ske med en lang r\u00e6kke af de sorter, der havde st\u00f8rst betydning for landbruget.<\/p>\n\n\n\n<p>Da dyrskuepladsen fik permanent status, gav det planl\u00e6ggerne nye muligheder for at appellere bredere til byboernes interesser. I udkanten af den nye dyrskueplads blev der s\u00e5ledes anlagt en forevisningshave. Haven blev til ved et samarbejde mellem landboforeningerne, husmandsforeningernes, Roskilde Kommunes parkv\u00e6sen og FDB\u2019s fr\u00f8afdeling samt en r\u00e6kke planteskoler, som stillede planter til r\u00e5dighed. To lokale betonvarefabrikker leverede sten og fliser til anl\u00e6gget.<\/p>\n\n\n\n<p>Haven viste sig hurtigt at f\u00e5 mange bes\u00f8gende. Allerede efter fem \u00e5r var haven vokset s\u00e5 meget til, at de bes\u00f8gende kunne danne sig et indtryk af, hvor hurtigt tr\u00e6er og buske udvikler sig. De bes\u00f8gende kunne se mange sorter af tr\u00e6er, buske, roser, slyngplanter og sommerblomster, som kunne give inspiration til plantning hjemme i haven eller i altankassen.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image aligncenter size-large\"><img decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"649\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-22-1024x649.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2855\" srcset=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-22-1024x649.png 1024w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-22-300x190.png 300w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-22-768x487.png 768w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-22.png 1206w\" sizes=\"(max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p><em>Ved \u00e5bningen af F\u00e6l\u00adlesdyrskuet i 1969 kun\u00adne publikum ogs\u00e5 bes\u00f8\u00adge en forevisningshave, som med \u00e5rene er vok\u00adset til. Haven er popu\u00adl\u00e6r blandt de bes\u00f8gen\u00adde, ikke mindst de mange b\u00f8rnehaver fra Roskilde\u00adomr\u00e5det. Foto Boye Koch.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p>Da man havde placeret en legeplads ved siden af haven, blev det popul\u00e6rt for mange b\u00f8rnehaver fra is\u00e6r Roskilde at bes\u00f8ge dyrskuet.<\/p>\n\n\n\n<p>Det var ikke kun landboforeningernes topledelse og Roskilde Byr\u00e5ds f\u00f8rende medlemmer, der havde stor tiltro til det fremtidige f\u00e6llesskue. Byens restaurat\u00f8rer s\u00e5 ogs\u00e5 nye muligheder og lagde storstilede planer.<\/p>\n\n\n\n<p>Byens to hoteller, Prindsen og Roar, rejste ved \u00e5bningsskuet i 1969 store restaurationstelte p\u00e5 dyrskuepladsen til 1600 g\u00e6ster. Desuden blev der p\u00e5 pladsen indrettet fire \u00f8lboder samt en baconbar.Hotel Roar besk\u00e6ftigede 12 tjenere i sit telt, og maden, der blev serveret, blev tilberedt p\u00e5 pladsen, hvor man fik rejst et stort k\u00f8kkentelt. G\u00e6sterne kunne v\u00e6lge mellem tre-fire varme retter samt sm\u00f8rrebr\u00f8d. Alle tre aftener blev der arrangeret bal for de unge p\u00e5 40. Her spillede Rosners orkester, der havde sangerinden Rita Storm med som solist.<\/p>\n\n\n\n<p>Hotel Prindsen fik to pavilloner med k\u00f8kkentelt, men satsede mest p\u00e5 udend\u00f8rsservering, hvor der var blomsterar-rangementer og en grill. I teltene var der hyggemusik.<\/p>\n\n\n\n<p>Hotel Prindsens direkt\u00f8r, Frede Volfing, havde f\u00e5et den id\u00e9 at indrette en permanent restaurant p\u00e5 dyrskuepladsen.<\/p>\n\n\n\n<p>Han mente, at den ogs\u00e5 uden for Sj\u00e6llandsskuets \u00e5rlige tre dage ville v\u00e6re et tr\u00e6kplaster, hvor der var behov for servering. (RD 31.5.1969)<\/p>\n\n\n\n<p>Under hele forhandlingsforl\u00f8bet havde det for borgmester Arthur Jacobsen og byr\u00e5det v\u00e6ret h\u00f8jt prioriteret, at kommunen kunne anvende dyrskuepladsen til andre form\u00e5l, n\u00e5r der ikke blev arrangeret dyrskue. Det blev fastsl\u00e5et i overenskomsten.<\/p>\n\n\n\n<p>Borgmesteren lagde fra begyndelsen stor v\u00e6gt p\u00e5, at Roskilde skulle have mulighed for at udnytte den nyanlagte dyrskueplads til andre form\u00e5l. Endnu inden landboforeningerne havde taget den endelige beslutning om at l\u00e6gge f\u00e6llesdyrskuet i Roskilde, l\u00f8ftede han sl\u00f8ret for sine visioner:<\/p>\n\n\n\n<p>\u201c\u00d8nsker landboforeningerne skuet til Roskilde, skal vi forhandle om den n\u00e6rmere udformning, og jeg har flere planer i den retning. Mellem de to banelinjer er der s\u00e5ledes t\u00e6nkt indrettet tr\u00e6ningsbaner for Roskildes sportsungdom, og der skulle blive mulighed for en kombination af de to arealer, for eksempel med hensyn til f\u00e6lles parkeringsplads og tribune. [&#8230;] De 35 ha, hvorp\u00e5 f\u00e6llesskuet eventuelt skal placeres, vil kun blive brugt f\u00e5 dage om \u00e5ret, og for kommunen g\u00e6lder det om ogs\u00e5 at udnytte det i den resterende tid.\u201d (RD 18.3.1968)<\/p>\n\n\n\n<p>Han fremh\u00e6vede desuden, at en betingelse for, at f\u00e6llesskuet kom til Roskilde var, at Roskilde kommune bevarede ejendomsretten over arealet.Nogle m\u00e5neder senere uddybede han sin holdning:\u201cDet har sin store v\u00e6rdi, at land og by kan m\u00f8de hinanden i et festligt lag. For byens borgere er det jo det festlige, som er i forgrunden. Landbruget er inde i en brydningstid. Men den struktur\u00e6ndring, landbruget underg\u00e5r, kender vi ogs\u00e5 i en by som Roskilde, hvor der er problemer med kommunesammenl\u00e6gninger og centerplaner. Sp\u00f8rgsm\u00e5let for os er, om Roskilde skal leve i dvale eller fortsat v\u00e6re en driftig by.\u201d (RD 27.5.1968)<\/p>\n\n\n\n<p><strong>Roskilde fik et millionl\u00e5n<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>Det blev en anselig anl\u00e6gsopgave for Roskilde Kommune. Alene vejene p\u00e5 dyrskuepladsen blev en stor opgave. Der blev anlagt 2\u00bd km asfalterede veje, og kommunen havde f\u00f8r skuets \u00e5bning i 1969 ca. 100 mand besk\u00e6ftiget p\u00e5 pladsen. Den im\u00f8dekommende indstilling, arrang\u00f8rerne af dyrskuet havde m\u00f8dt hos Roskilde Byr\u00e5d gennem hele forl\u00f8bet, blev da ogs\u00e5 beh\u00f8rigt fremh\u00e6vet af Landboforeningernes formand, Arne Pilegaard Larsen:<\/p>\n\n\n\n<p>\u201cRoskilde kommune har anlagt den nye dyrskueplads uden sm\u00e5lige hensyn til anl\u00e6gsomkostningerne. K\u00f8benhavnerne har altid v\u00e6ret trofaste mod Bellah\u00f8jskuet, og det var ikke bybes\u00f8get, der svigtede. Men dels var forholdene p\u00e5 Bellah\u00f8j blevet for trange, og dels kostede det hvert \u00e5r flere hundrede tusinde kroner at opbygge og nedtage stalde og anl\u00e6g. P\u00e5 pladsen i Roskilde vil disse ting v\u00e6re permanente.\u201d (RD 11.6.1969)<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image aligncenter size-full\"><img decoding=\"async\" width=\"1019\" height=\"715\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-23.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2858\" srcset=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-23.png 1019w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-23-300x211.png 300w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-23-768x539.png 768w\" sizes=\"(max-width: 1019px) 100vw, 1019px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p><em>Tre k\u00f8er bliver grun\u00addigt vurderet ved kv\u00e6gstaldene, inden dommerne skal bed\u00f8m\u00adme dem. Udateret. Ukendt fotograf. Ros\u00adkilde lokalhistoriske Arkiv.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p>Byr\u00e5det var villige til at g\u00e5 langt for at sikre sig fremtidens position som v\u00e6rtsby for det sj\u00e6llandske dyrskue. Planerne var ambiti\u00f8se, og selv om byr\u00e5det blev rost for sin im\u00f8dekommenhed, var der ogs\u00e5 en stor regning at betale.<\/p>\n\n\n\n<p>Det kostede Roskilde Kommune 1,3 mio. kr. at indrette dyrskuepladsen. Dertil kom de udgifter, de sj\u00e6llandske landboforeninger og husmandsforeninger havde ved projektet. Det oplyste stadsingeni\u00f8r Jens Johan Jensen kort f\u00f8r \u00e5bningen af dyrskuet i 1969. (RD 11.6.1969)<\/p>\n\n\n\n<p>De penge havde Roskilde Kommune ikke i kassen. Landboforeningerne bidrog med en \u00f8konomisk h\u00e5ndsr\u00e6kning, idet de hjalp byr\u00e5det med at skaffe et 10-\u00e5rigt l\u00e5n p\u00e5 en million kr. i Den sj\u00e6llandske Bondestands Sparekasse.11<\/p>\n\n\n\n<p>Borgmester Arthur Jacobsen forklarede, at Roskildes byplanudvalg og byr\u00e5dets kasseudvalg fra starten havde v\u00e6ret enige om, at det var en sag, der var v\u00e6rd at arbejde for. (RD 18.4.1968)<\/p>\n\n\n\n<p><strong>Det f\u00f8rste f\u00e6llesdyrskue<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>Forventningerne til \u00e5bningen af det f\u00f8rste sj\u00e6llandske f\u00e6llesdyrskue i Roskilde var store hos b\u00e5de landboorganisationerne og kommunen. Eventuelle bet\u00e6nkeligheder blev hurtigt gjort til skamme. Arrang\u00f8rernes forventninger blev indfriet.<\/p>\n\n\n\n<p>Rammerne var fra \u00e5bningsdagen den 13. juni de bedst t\u00e6nkelige. Det kom klart til udtryk i journalist Arne Jensens reportage fra dyrskuepladsen:<\/p>\n\n\n\n<p>\u201cAlt tegner til, at Sj\u00e6llandsskuet i Roskilde bliver en succes \u2013 der er i hvert fald alle betingelser for det: det str\u00e5lende sommervejr, den smukke, nyanlagte dyrskueplads i Roskilde, k\u00e6mpeopbuddet af dyr og maskiner samt et meget rig-holdigt program for de tre dage, skuet varer.\u201d (RD 13.6.1969)<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image aligncenter size-full\"><img decoding=\"async\" width=\"972\" height=\"731\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-25.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2860\" srcset=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-25.png 972w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-25-300x226.png 300w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-25-768x578.png 768w\" sizes=\"(max-width: 972px) 100vw, 972px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p><em>Landbrugsminister Ib Frederiksen, der var mi\u00adnister i \u00e5rene 1971\u00ad-1973, taler ved \u00e5bnin\u00adgen af F\u00e6llesdyrskuet i 1972 eller 1973. P\u00e5 f\u00f8r\u00adste r\u00e6kke ses fra venstre Ib Rasmussen, formand for De sj\u00e6llandske Hus\u00admandsforeninger, Arne Pilegaard Larsen, for\u00admand for De sj\u00e6lland\u00adske Landboforeninger, borgmester Arthur Ja\u00adcobsen og yderst til h\u00f8j\u00adre Hartvig Dehn, der i 1979 afl\u00f8ste Arne Pile\u00adgaard Larsen som for\u00admand for landbofor\u00adeningerne p\u00e5 Sj\u00e6lland. Ukendt fotograf. Ros\u00adkilde lokalhistoriske Ar\u00adkiv.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p>Sj\u00e6llandsskuet fik en rekordtilslutning af dyr. Kv\u00e6gfremstillingen blev s\u00e5ledes n\u00e6sten dobbelt s\u00e5 stor som i de foreg\u00e5ende \u00e5r p\u00e5 Bellah\u00f8j.<\/p>\n\n\n\n<p>Kongefamilien havde altid v\u00e6ret trofaste g\u00e6ster p\u00e5 dyrskuet p\u00e5 Bellah\u00f8j, og kong Frederik havde da ogs\u00e5 givet tilsagn om, at han ville bes\u00f8ge Sj\u00e6llandsskuet i Roskilde om l\u00f8rdagen.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image aligncenter size-full\"><img decoding=\"async\" width=\"983\" height=\"704\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-24.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2859\" srcset=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-24.png 983w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-24-300x215.png 300w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-24-768x550.png 768w\" sizes=\"(max-width: 983px) 100vw, 983px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p><em>Kong Frederik og Dronning Ingrid over\u00adv\u00e6rede \u00e5bningen af F\u00e6llesdyrskuet i Ros\u00adkilde i 1969. Ukendt fo\u00adtograf. Roskilde lokal\u00adhistoriske Arkiv.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p>Selv nogle af tidens mest popul\u00e6re skuespillere kastede glans over dyrskuet i Roskilde. En del filmskuespillere med Dirch Passer i spidsen kom til skuet om l\u00f8rdagen. De var ikke almindelige g\u00e6ster, men p\u00e5 arbejde, idet der skulle filmes til den nye danske film \u201cPigen fra Egborg\u201d. Det foregik p\u00e5 standen hos Hammerbo Maskinfabrik, hvor Dirch Passer agerede forhandler og solgte to mejet\u00e6rskere til Karl Stegger. I filmen, der havde premiere den 12. september 1969, ser man bl.a. en r\u00e6kke af hovedrolleindehaverne k\u00f8re p\u00e5 en mejet\u00e6rsker fra Hammerbo, og der er flere scener fra dyrskuepladsen.12<\/p>\n\n\n\n<p>Ogs\u00e5 Dannebrog satte p\u00e5 \u00e5bningsskuet sit pr\u00e6g p\u00e5 skuet. Om s\u00f8ndagen den 15. juni var det Valdemarsdag, hvor man i 1969 fejrede 750 \u00e5ret for, at Dannebrog if\u00f8lge traditionen faldt ned fra himlen. P\u00e5 dyrskuet blev jubil\u00e6et markeret ved, at faner fra samtlige sj\u00e6llandske amter kom til Roskilde, hvor faneborgen samledes i Pal\u00e6et. Herfra gik man til dyrskuepladsen med Roskildegarden i spidsen.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image aligncenter size-large\"><img decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"631\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-26-1024x631.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2861\" srcset=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-26-1024x631.png 1024w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-26-300x185.png 300w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-26-768x473.png 768w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-26.png 1170w\" sizes=\"(max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p><em>De store landbrugsma\u00adskiner har traditionelt fyldt meget p\u00e5 dyrsku\u00adet. Luftfoto af Dyrskue\u00adpladsen i Roskilde i 1970\u2019erne. Ukendt fo\u00adtograf. Roskilde lokal\u00adhistoriske Arkiv.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p>Med til et stort dyrskue h\u00f8rte ogs\u00e5 en fest for udstillere og dommere m.fl.. Da F\u00e6llesdyrskuet blev afholdt p\u00e5 Bellah\u00f8j, indb\u00f8d K\u00f8benhavns Kommune til en aftenfest p\u00e5 K\u00f8benhavns R\u00e5dhus. Det var altid en stor oplevelse for udstillerne, og den tradition \u00f8nskede landbruget at forts\u00e6tte i Roskilde. Det Sj\u00e6llandske F\u00e6llesdyrskue spurgte derfor Roskilde Byr\u00e5d, om man ville forts\u00e6tte traditionen med en aftenfest i Roskilde-Hallen. Amtsr\u00e5det havde allerede vedtaget at stille 25.000 kr. til r\u00e5dighed, og byr\u00e5det bakkede op med samme bel\u00f8b.13 <\/p>\n\n\n\n<p>Der var s\u00e5ledes 50.000 kr. til r\u00e5dighed for en aften-fest, men den blev dog lidt dyrere, nemlig 53.834,65 kr. Heri var indregnet en r\u00e6kke udgifter, som man ikke oprindeligt havde regnet med, bl.a. til et pressem\u00f8de, pr\u00e6mier og trykning af omslaget til dyrskuesangbogen. Da hele regnskabet var gjort op, l\u00f8d den p\u00e5 26.277,33 kr. til henholdsvis amt og kommune.14<\/p>\n\n\n\n<p><strong>Dyrskue for de \u00f8stlige \u00f8er<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>Da F\u00e6llesdyrskuet rykkede til Roskilde i 1969, var det uden Lolland-Falster. F\u00f8rst fra 1974 blev F\u00e6llesdyrskuet i Roskilde udvidet til ogs\u00e5 at omfatte udstilling af dyr fra Lolland-Falster, og det bet\u00f8d flere tilmeldinger af dyr.<\/p>\n\n\n\n<p>Lolland-Falster havde ligesom Sj\u00e6lland en lang dyrskue-tradition. Falsters Landboforening afholdt det f\u00f8rste dyrskuei 1859, og fra 1884 til 1910 stod foreningen som arrang\u00f8r af dyrskuet hvert \u00e5r i to afdelinger, et hovedskue i Stubbek\u00f8bing og et biskue p\u00e5 Vestfalster.<\/p>\n\n\n\n<p>Det f\u00f8rste f\u00e6llesdyrskue p\u00e5 Lolland-Falster blev afholdt i 1899, to \u00e5r efter at De Samvirkende Lolland-Falsterske Landboforeninger var blevet stiftet. Fra 1903 blev f\u00e6llesdyrskuet en fast \u00e5rlig tradition i Maribo. I 1973 blev der indledt forhandlinger om at nedl\u00e6gge f\u00e6llesdyrskuet i Maribo, s\u00e5 o-dr\u00e6tterne p\u00e5 Lolland-Falster fremover fik mulighed for at udstille p\u00e5 F\u00e6llesdyrskuet i Roskilde. Resultatet af forhandlingerne blev, at F\u00e6llesdyrskuet i Roskilde fra 1974 blev udvidet til ogs\u00e5 at omfatte udstillere fra Lolland-Falster, og fra 1974 blev det officielle navn for dyrskuet i Roskilde F\u00e6lles-dyrskuet for de \u00f8stlige \u00d8er.<\/p>\n\n\n\n<p><strong>Kraftig udvikling af dyrskuet<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>Et dyrskue er f\u00f8rst og fremmest en begivenhed, hvor landm\u00e6ndene har mulighed for at stille deres dyr til skue og f\u00e5 dem bed\u00f8mt af fagdommere. Dyrskuerne har ogs\u00e5 v\u00e6ret et vigtigt udstillingsvindue for leverand\u00f8rerne af landbrugsmaskiner.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image aligncenter size-full\"><img decoding=\"async\" width=\"1010\" height=\"656\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-27.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2862\" srcset=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-27.png 1010w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-27-300x195.png 300w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-27-768x499.png 768w\" sizes=\"(max-width: 1010px) 100vw, 1010px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p><em>Dyrskuepladsen set fra luften med Magle\u00adg\u00e5rdsvej og broen over motorvejen i baggrun\u00adden. U.\u00e5. Foto Mik Eskestad. Roskilde lo\u00adkalhistoriske Arkiv.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p>Dyrskuet p\u00e5 Bellah\u00f8j i 1938 havde p\u00e5 mange m\u00e5der v\u00e6ret et h\u00f8jdepunkt, men ogs\u00e5 et vendepunkt. Forholdene for landbruget \u00e6ndredes for alvor efter krigen i takt med Marshallhj\u00e6lpen, landbrugets mekanisering og forandring, hvor landbruget ikke l\u00e6ngere var Danmarks hovederhverv. 1950\u2019erne og 1960\u2019erne blev \u00e5rene, hvor de helt sm\u00e5 lokale dyrskuer forsvandt. Dyrskuernes betydning som et forum, der prim\u00e6rt henvendte sig til landm\u00e6ndene, \u00e6ndredes. Fra 1970\u2019erne, da Roskilde var blevet v\u00e6rtsby for Det Sj\u00e6llandske F\u00e6llesskue, blev det tydeligere, at dyrskuerne i lige s\u00e5 h\u00f8j grad fungerede som udstillingsvindue for landbruget. Nye tiltag med bl.a. f\u00f8devaredemonstrationer og smagspr\u00f8ver p\u00e5 landbrugets f\u00e6rdige produkter blev mere almindelige.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image aligncenter size-full\"><img decoding=\"async\" width=\"546\" height=\"580\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-28.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2863\" srcset=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-28.png 546w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-28-282x300.png 282w\" sizes=\"(max-width: 546px) 100vw, 546px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p><em>Dyrskuet i Roskilde i 1982, tegnet af J\u00f8rgen Brendekilde. Fra forsi\u00adden af jubil\u00e6umsbogen F\u00e6llesdyrskuerne p\u00e5 Sj\u00e6lland gennem 100 \u00e5r 1882\u00ad-1982.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p>Kendetegnende for dyrskuerne har desuden altid v\u00e6ret det festlige pr\u00e6g, hvor sommer og sol og vejende flag sammen med underholdning og madtelte gjorde dyrskuerne til et oplagt udflugtsm\u00e5l for bl.a. b\u00f8rnefamilier.<\/p>\n\n\n\n<p>Op gennem 1980\u2019erne og 1990\u2019erne arrangerede Roskilde Dyrskue store temaudstillinger, som tiltrak stor opm\u00e6rksomhed og mange bes\u00f8gende. Tilsvarende har F\u00e6llesdyrskuet brugt mange ressourcer p\u00e5 at skabe interesse for landbrug og f\u00f8devarer ved at organisere skolekontakt med bes\u00f8g af mere end 10.000 b\u00f8rn \u00e5rligt i skoleklasser, som blev vist rundt af frivillige landm\u00e6nd.<\/p>\n\n\n\n<p>Men dyrskuerne gennemgik en stor udvikling, som ikke mindst tog fart i \u00e5rene omkring \u00e5bningen af det nye f\u00e6llesdyrskue i Roskilde. Dyrskuerne blev for landboorganisationerne i stigende grad en politisk platform, som de med \u00f8get styrke anvendte til at f\u00e5 landbrugspolitiske budskaber igennem til politikerne og den siddende regering.15  <\/p>\n\n\n\n<p>Det skete ogs\u00e5 i Roskilde.<\/p>\n\n\n\n<p><strong>Politisk platform<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>Landbruget var i slutningen af 1960\u2019erne inde i en vanskelig brydningstid. Landbrugets afs\u00e6tningsforhold var i 1960\u2019erne ugunstige, og mens byerhvervene i denne periode gennemgik en ekspansiv udvikling med en kraftig stigning i industrieksporten, faldt landbrugseksportens andel. Tusindvis af selvst\u00e6ndige landbrug blev nedlagt, og der blev brug for f\u00e6rre medhj\u00e6lpere i landbruget. I 1960\u2019erne havde dansk landbrug vanskeligt ved at konkurrere i udlandet, f\u00f8rst og fremmest fordi landbrugseksporten blev holdt ude af det centraleurop\u00e6iske marked, da Danmark ikke var medlem af EF. De fleste lande i b\u00e5de Europa og Amerika prioriterede en beskyttelse af deres egen f\u00f8devareproduktion. Eftersom Danmark f\u00f8rst med flere \u00e5rs forsinkelse blev medlem af EF, hvilket skete i 1973, stagnerede den danske landbrugsproduktion i 1960\u2019erne, og danske landm\u00e6nd m\u00e5tte have tilf\u00f8rt indkomstst\u00f8tte, mens konkurrenterne moderniserede deres landbrug.<\/p>\n\n\n\n<p>Folketinget gav i denne periode en kontant landbrugsst\u00f8tte, og politikerne indf\u00f8rte lovbestemte hjemmemarkedspriser, der i praksis sikrede landm\u00e6ndene d\u00e6kning for en del af omkostningerne.<\/p>\n\n\n\n<p>De vanskelige forhold for landbruget kom til udtryk allerede ved \u00e5bningen af det sidste lokalskue i Roskilde i 1968. Skuets formand, forpagter H. Nymann-J\u00f8rgensen, Sonnerupg\u00e5rd, sagde, at landbruget holdt dyrskuer i en trang tid for erhvervet med modgang p\u00e5 eksportmarkeder og en inflation, der lagde et h\u00e5rdt pres p\u00e5 landbrugets omkostninger.<\/p>\n\n\n\n<p>\u201cVi anser os derfor som s\u00e6rdeles nyttige samfundsborgere, og vi m\u00e5 bede om, at man fra det \u00f8vrige samfunds side vil vise os forst\u00e5else, st\u00f8tte og opmuntring, og at man vil betragte og bed\u00f8mme landbrugets situation realistisk,\u201d sagde han. (RD 27.5.1968)<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image aligncenter size-full\"><img decoding=\"async\" width=\"259\" height=\"354\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-29.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2864\" srcset=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-29.png 259w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-29-219x300.png 219w\" sizes=\"(max-width: 259px) 100vw, 259px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p><em>Logo for Roskilde Dyrskue i jubil\u00e6ums\u00ad\u00e5ret 1994.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p>Da f\u00e6llesdyrskuet \u00e5bnede i 1969, satte den politiske dagsorden ogs\u00e5 sit pr\u00e6g p\u00e5 den festlige \u00e5bningsceremoni. Dagbladet Politiken havde f\u00f8lgende overskrift p\u00e5 reportagen fra Roskildeskuet: \u201cSmukke dyr \u2013 vrede ord\u201d, og i reportagen kunne man l\u00e6se f\u00f8lgende:\u201cOrd med vrede og st\u00e6nk af bitterhed l\u00f8d ved \u00e5bningen i g\u00e5r af Sj\u00e6llandsskuet i Roskilde. De kom fra formanden for Landboforeningerne og var adresseret til regeringen \u2013 og So-cialdemokratiet. Men der var ogs\u00e5 lyse toner: der er god pris og afs\u00e6tning p\u00e5 bacon, okse- og kalvek\u00f8d.\u201d (Pol. 14.6.1969)<\/p>\n\n\n\n<p>Danmarks indtr\u00e6den i EF i 1973 bet\u00f8d bedre afs\u00e6tningsmuligheder til nye europ\u00e6iske markeder. B\u00e5de landbruget og forarbejdningsvirksomhederne blev p\u00e5virket af stigende kvalitetskrav og \u00f8nsker til for\u00e6dling af de afsatte produkter. I \u00e5rene fra 1973 oplevede erhvervet en stigende specialisering, organisationer og foreningen fusionerede, og landet over blev landbrug nedlagt i titusindvis.<\/p>\n\n\n\n<p>Da Roskildeskuet kunne fejre sit 10-\u00e5rs jubil\u00e6um i 1979, brugte den nye formand for De Samvirkende Sj\u00e6llandske Landboforeninger, g\u00e5rdejer Hartvig Dehn, lejligheden til at advare mod at sk\u00e6re i forskning og fors\u00f8g p\u00e5 landbrugsomr\u00e5det. Under overv\u00e6relse af statsminister Anker J\u00f8rgensen og landbrugsminister Niels Anker Kofoed gav han tilsagn om, at landm\u00e6ndene gerne ville medvirke til at nedbringe betalingsbalanceunderskuddet, hvis de fik mulighederne for det.<\/p>\n\n\n\n<p>\u201cJeg g\u00f8r opm\u00e6rksom p\u00e5, at skal vi ikke sakke bagud i forhold til vore konkurrenter i de \u00f8vrige EF-lande [i dag EU-lande], s\u00e5 m\u00e5 der ikke sl\u00e6kkes p\u00e5 forskning og fors\u00f8g \u2013 tv\u00e6rtimod,\u201d sagde Hartvig Dehn til regeringen. (RT 14.6.1979)<\/p>\n\n\n\n<p>Statsminister Anker J\u00f8rgensen lyttede til landbrugets besked til politikerne og gav fra talerstolen f\u00f8lgende karakteristik af erhvervet: \u201cLandbrugets organisationer er noget, man h\u00f8rer om, n\u00e5r der stilles krav eller rettes kritik mod det offentlige eller regeringen. Landbo- og husmandsforeningerne udf\u00f8rer et v\u00e6rdifuldt arbejde. Ikke blot for den enkelte landmand, men for hele samfundet. Et arbejde, som i h\u00f8j grad kan v\u00e6re et af vore b\u00e6rende erhverv. Staten erkender det ved at st\u00f8tte arbejdet i landbruget.\u201d (RT 14.6.1979)<\/p>\n\n\n\n<p>Op gennem 1980-erne vedblev landboorganisationerne at anvende dyrskuerne til at p\u00e5pege de vanskelige betingelser, landbruget m\u00e5tte arbejde under. Hartvig Dehn slog forud for F\u00e6llesdyrskuet i Roskilde i 1985 s\u00e5ledes p\u00e5, at landbruget skulle \u00e5bne sig mere mod det omgivende samfund for at skabe forst\u00e5else for de vilk\u00e5r, landm\u00e6ndene arbejdede under.<\/p>\n\n\n\n<p>\u201cM\u00e5ske har vi ikke v\u00e6ret \u00e5bne nok i landbruget. I fremtiden vil vi bestr\u00e6be os p\u00e5 at vise mere \u00e5benhed om vores arbejde, informere den \u00f8vrige befolkning bedre om udviklingen indenfor landbruget og forske en del mere,\u201d sagde han. (RT 12.6.1985)<\/p>\n\n\n\n<p>Han forklarede, at dyrskuerne er et vindue p\u00e5 klem til landm\u00e6ndenes verden. F\u00e6llesdyrskuet er fest og farver, opvisninger, k\u00e5ringer og udstillinger. Men bag dyrskuet gemte sig en dagligdag. If\u00f8lge Hartvig Dehn var landm\u00e6ndenes dagligdag ofte betydeligt mindre glamour\u00f8s end feststemningen p\u00e5 dyrskuet antydede.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image aligncenter size-large\"><img decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"665\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-30-1024x665.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2865\" srcset=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-30-1024x665.png 1024w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-30-300x195.png 300w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-30-768x499.png 768w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-30.png 1167w\" sizes=\"(max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p><em>Tribunen er midtpunk\u00adtet for de mange aktivi\u00adteter p\u00e5 Roskilde Dyrskue 2005. Foto Boye Koch.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p>\u00c5ret efter satte dyrskuets formand manglen p\u00e5 medhj\u00e6lpere p\u00e5 dagsordenen. Som \u00e5rsag pegede han p\u00e5, at interessen for at arbejde i landbruget var for lille, og det afspejlede sig i en tilsvarende svag tilgang til faget.<\/p>\n\n\n\n<p><strong>Dyrskuernes som udstillingsvindue<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>Dyrskuernes betydning som et forum prim\u00e6rt henvendt til landm\u00e6ndene blev \u00e6ndret. Fra 1970-erne blev det tydeligere, at dyrskuerne i lige s\u00e5 h\u00f8j grad fungerede som et udstillingsvindue for erhvervet.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image aligncenter size-full\"><img decoding=\"async\" width=\"843\" height=\"523\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-31.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2866\" srcset=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-31.png 843w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-31-300x186.png 300w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-31-768x476.png 768w\" sizes=\"(max-width: 843px) 100vw, 843px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p><em>Dyrskuerne er et m\u00f8de mellem land og by, hvor fremvisningen af de udstillede dyr er ble\u00advet mere publikums\u00advenlig. Fra dyrskuet 2005. Foto Boye Koch.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p>For b\u00e5de udstillere og bes\u00f8gende var det efter en lang dag p\u00e5 dyrskuet n\u00f8dvendigt med mad og drikke til b\u00e5de mennesker og dyr. Gennem \u00e5rtier var det en tradition at medbringe madkurven eller k\u00f8be lidt spiseligt p\u00e5 dyrskuepladsen. Tidligere m\u00e5tte de fleste n\u00f8jes med smurte madpakker og flasken med saft hjemmefra. Senere blev der r\u00e5d til at k\u00f8be maden, og siden \u00e5bningen af det f\u00f8rste f\u00e6lles-dyrskue i Roskilde i 1969 har der v\u00e6ret mange fristende tilbud p\u00e5 dyrskuepladsen med madtelte og boder med forskellige former for fastfood.<\/p>\n\n\n\n<p>Ud over at v\u00e6re en fremvisning af landbrugets dyr har dyrskuerne haft den funktion at pr\u00e6sentere landbrugets mange produkter. Det at g\u00e5 p\u00e5 dyrskue har ogs\u00e5 givet mulighed for at blive inspireret til familiens hjemlige madlavning, og derfor har dyrskuerne lagt en stor indsats i at uddele poser med opskrifter og andet reklamemateriale til de bes\u00f8gende.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image aligncenter size-full\"><img decoding=\"async\" width=\"649\" height=\"439\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-32.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2867\" srcset=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-32.png 649w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-32-300x203.png 300w\" sizes=\"(max-width: 649px) 100vw, 649px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p><em>Ud over at v\u00e6re en fremvisning af land\u00adbrugets dyr har dyrskuerne den funkti\u00adon at pr\u00e6sentere land\u00adbrugets mange produk\u00adter. Foto Jakob Vind.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p>Siden \u00e5bningen i 1969 skete der en i\u00f8jnefaldende udvikling i pr\u00e6sentationen af f\u00f8devarer fra landbruget. Dyrskuerne er i stigende grad blevet et spejl af den udvikling, forbrugerne og madvanerne siden har underg\u00e5et.<\/p>\n\n\n\n<p>Ved \u00e5bningen af dyrskuet i Roskilde var hovedv\u00e6gten stadig lagt p\u00e5 landbrugets kendte salgskampagner som Gris p\u00e5 Gaflen og Karolines K\u00f8kken.<\/p>\n\n\n\n<p>De skiftende udstillinger p\u00e5 dyrskuerne viste i h\u00f8j grad, at forbrugernes mad- og kostvaner forandrede sig, og det kom til at stille nye og \u00e6ndrede krav til landbrugets f\u00f8devareproduktion.<\/p>\n\n\n\n<p>P\u00e5 dyrskuet i 1976 stod husmandsforeningernes husholdningskonsulenter for to udstillinger, hvor man dels demonstrerede forskellige salater og dels viste, hvad \u201crigtig mad\u201d var. Konsulenterne oplevede imidlertid, at det kunne v\u00e6re sv\u00e6rt at tr\u00e6nge igennem med nye synspunkter, is\u00e6r overfor \u00e6ldre husm\u00f8dre.<\/p>\n\n\n\n<p>\u201cDer kan v\u00e6re noget modsigende i, at en svineavlskonsulent let kan overtale m\u00e6ndene til at fodre svinene rigtigt, efterh\u00e5nden som nye metoder findes, mens det er n\u00e6sten umuligt at f\u00e5 gennemf\u00f8rt en \u00e6ndring af kostvanerne til noget sundere,\u201d sagde husholdningskonsulent Elly Larsen. (RT 17.6.1976)<\/p>\n\n\n\n<p>Det skulle dog \u00e6ndre sig. Det afspejlede sig ogs\u00e5 i dyrskueledelsens udmelding i 1985. Hvor dyrskuerne tidligere prim\u00e6rt havde v\u00e6ret en bed\u00f8mmelse af dyrenes kvalitet, ville man fremover i langt h\u00f8jere grad satse p\u00e5 at vise landbrugets ansigt overfor det \u00f8vrige samfund. Dyrskuerne skulle v\u00e6re et m\u00f8de mellem land og by, s\u00e5 fremvisningen og karakteristikken af de udstillede dyr blev mere publikumsvenlig. Nok s\u00e5 vigtigt var det, at landbruget ville s\u00e6tte \u00f8get fokus p\u00e5 ern\u00e6ringsrigtig kost og produkternes kvalitet. Man ville desuden l\u00e6gge op til en dialog med andre grupper udenfor landbruget bl.a. omkring milj\u00f8problemer.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image aligncenter size-full\"><img decoding=\"async\" width=\"873\" height=\"637\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-33.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2868\" srcset=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-33.png 873w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-33-300x219.png 300w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-33-768x560.png 768w\" sizes=\"(max-width: 873px) 100vw, 873px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p><em>Fremvisningen og be\u00add\u00f8mmelsen af de del\u00adtagende dyr er altid en v\u00e6sentlig del af dyrskue programmet, men der bydes ogs\u00e5 p\u00e5 mange forskellige for\u00admer for underholdning til de bes\u00f8gende.Fra dyrskuet 2005.Foto Boye Koch.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p>Ved \u00e5bningen af dyrskuet i 1985 sagde husholdningsl\u00e6rerinde Maren Petersen, der havde ledet mejeriernes spisested p\u00e5 dyrskuet i mange \u00e5r:<\/p>\n\n\n\n<p>\u201cDanskerne har \u00e6ndret kostvaner. De er blevet langt mere bevidste om deres mad end tidligere. Det er en gl\u00e6delig udvikling. Vi s\u00e6lger groft br\u00f8d og salater som aldrig f\u00f8r.\u201d (RT 14.6.1985).<\/p>\n\n\n\n<p>Samme \u00e5r kunne aviserne fort\u00e6lle om et helt nyt f\u00e6nomen, som siden skulle f\u00e5 stor betydning for danskernes kostvaner: \u00f8kologi. P\u00e5 forsiden af Roskilde Tidende kunne man l\u00e6se om f\u00f8lgende nyhed: \u201cP\u00e5 dyrskuet s\u00e6ttes en udstilling op, som n\u00e6ppe nogen sinde er vist p\u00e5 et dansk dyrskue. Det drejer sig om \u00f8kologisk landbrug. Repr\u00e6sentanter fra den \u00d8kologiske Landbrugsskole og Landsforeningen \u00d8kologisk Jordbrug vil fort\u00e6lle om, hvad \u00f8kologisk landbrug er, hvorfor det er en af fremtidsmulighederne for landbruget, og hvordan man kan komme i gang.\u201d (RT 11.6.1985)<\/p>\n\n\n\n<p>Nye temaer har siden sat sit pr\u00e6g p\u00e5 f\u00e6llesdyrskuets udstillinger som f.eks. landbruget og milj\u00f8et, nye tiltag inden for milj\u00f8, \u00f8kologi, gr\u00f8n levevis og g\u00e5rdbutikker og inspiration til nye producenter af regionale f\u00f8devarer.<\/p>\n\n\n\n<p><strong>Maskinudstillerne p\u00e5 dyrskue<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>N\u00e5r man g\u00e5r p\u00e5 dyrskue, oplever de fleste en vifte af oplevelser med udstilling af dyr, maskiner, politiske budskaber og g\u00f8gl. De store maskiner tager en stor del af pladsen p\u00e5 dyrskuepladsen, og i dag er det ikke bare maskiner til landbruget, men ogs\u00e5 entrepren\u00f8rmaskiner, specialmaskiner mm. Selv om kun de f\u00e6rreste bes\u00f8gende g\u00e5r med planer om at investere i en af de store landbrugsmaskiner, tiltr\u00e6kker de hvert \u00e5r stor opm\u00e6rksomhed, ikke mindst blandt b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image aligncenter size-full\"><img decoding=\"async\" width=\"838\" height=\"532\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-34.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2869\" srcset=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-34.png 838w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-34-300x190.png 300w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-34-768x488.png 768w\" sizes=\"(max-width: 838px) 100vw, 838px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p><em>Roskilde Dyrskue har gennem \u00e5rene tiltruk\u00adket et stigende antal be\u00ads\u00f8gende \u2013 og de bes\u00f8\u00adgende er i alle aldre. Fra dyrskuet 2005.Foto Boye Koch.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p>Udstillingen af landbrugsmaskinerne er samtidig en fremvisning af landbrugets teknologiske udvikling. S\u00e5dan har det v\u00e6ret siden starten. Ved f\u00e6llesdyrskuernes start i 1882 var landbrugets redskaber og maskiner ret primitive, men siden omkring 1900 blev udstilling af landbrugets redskaber og maskiner snart et naturligt led i f\u00e6llesdyrskuernes aktiviteter.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image aligncenter size-full\"><img decoding=\"async\" width=\"217\" height=\"314\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-35.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2871\" srcset=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-35.png 217w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-35-207x300.png 207w\" sizes=\"(max-width: 217px) 100vw, 217px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p><em>Plakat for Roskilde Dyrskue i 50 \u00e5rs jubi\u00adl\u00e6ums\u00e5ret 2019.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p>I starten var der kun tale om et ret begr\u00e6nset udbud, men allerede ved f\u00e6llesdyrskuet i 1913 blev maskinudstillingen betegnet som den hidtil st\u00f8rste i Danmark. Ved 50-\u00e5rs jubil\u00e6umsskuet i 1930 var der en omfattende udstilling af landbrugets maskiner og redskaber, og den tekniske udvikling blev \u201cbetegnet som en enest\u00e5ende revolution i landbrugets historie gennem de sidste 50 \u00e5r\u201d.16<\/p>\n\n\n\n<p>Efter 2. Verdenskrig satte mekaniseringen af landbruget for alvor ind, og bedrifterne har siden v\u00e6ret pr\u00e6get af investeringer i en omfattende maskinpark. Maskinfirmaerne og landbrugsorganisationerne har traditionelt haft et n\u00e6rt samarbejde p\u00e5 at tilrettel\u00e6gge maskin- og byggeudstillinger. Blandt nogle maskinudstillere har vurderingen dog v\u00e6ret, at det ikke har den salgsm\u00e6ssige store v\u00e6rdi at deltage p\u00e5 et dyrskue. Dyrskuet er ikke det sted, hvor en landmand og en maskinudstiller indg\u00e5r en salgsaftale.<\/p>\n\n\n\n<p>Roskilde Dyrskue har ogs\u00e5 traditionelt givet maskinudstillerne god plads. I Roskildeomr\u00e5det har de store lokale leverand\u00f8rer gennem en lang \u00e5rr\u00e6kke v\u00e6ret Hammerbo (grundlagt i 1896), O. Sivertsen (grundlagt i 1938) og Svogerslev Maskinforretning. Af dem er det kun O. Sivertsen, som stadig eksisterer. <\/p>\n\n\n\n<p>Ligesom i landbruget generelt har maskinbranchen v\u00e6ret pr\u00e6get af omfattende konsolideringer, og kapitalst\u00e6rke virksomheder har i vid udstr\u00e6kning overtaget mange lokale forretninger. Det afspejler sig ogs\u00e5 i dyrskuets forventning om, at maskinudstillingen l\u00f8bende vil blive mindre i b\u00e5de st\u00f8rrelse og indhold. Maskinudstillerne vil fortsat have stor interesse blandt mange g\u00e6ster, og dyrskuet har etableret en maskinlegeplads, hvor b\u00f8rn og barnlige sj\u00e6le kan kravle rundt p\u00e5 de store maskiner.<\/p>\n\n\n\n<p><strong>En vision for dyrskuet<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>Roskilde Dyrskue har gennem 50 \u00e5r siden 1969 udviklet sig i fremtoning og indhold og med et stigende antal bes\u00f8gende. Skuet i de 50 \u00e5r er vokset fra omkring 50.000 bes\u00f8gende i de f\u00f8rste \u00e5r til omkring 100.000 bes\u00f8gende. I jubil\u00e6ums\u00e5ret 2019 oplevede Roskilde Dyrskue rekord med 113.017 bes\u00f8gende.<\/p>\n\n\n\n<p>I 1990 kunne formanden for f\u00e6llesdyrskuet, g\u00e5rdejer Kr. Nielsen, konstatere, at f\u00e6llesdyrskuet havde udviklet sig til at v\u00e6re et af de skuer, der regnes med og planl\u00e6gges efter, og at det havde n\u00e5et en position som Nordeuropas st\u00f8rste tre- dages skue.<\/p>\n\n\n\n<p>Al skepsis omkring nedl\u00e6ggelsen af lokalskuerne forud for \u00e5bningen af det f\u00f8rste f\u00e6llesskue i Roskilde i 1969 var v\u00e6k. Det kom bl.a. til udtryk, da dyrskuets formand, Hartvig Dehn, udtalte mindeord om Arne Pilegaard Larsen, der var dyrskuets formand i de f\u00f8rste \u00e5r:<\/p>\n\n\n\n<p>\u201cPilegaard Larsen fik saneret de lokale dyrskuer, for i stedet at st\u00e5 sammen om dette f\u00e6llesskue. Det var ikke popul\u00e6rt alle vegne, men som den dynamiske og konstruktive formand, der kunne se, hvad der p\u00e5 l\u00e6ngere sigt var det rigtige, fik Pilegaard gennemf\u00f8rt en samling af hele dyrskue-virksomheden p\u00e5 Sj\u00e6lland og Lolland-Falster.\u201d (RT 14.6.1979)<\/p>\n\n\n\n<p>Udviklingen med stadig f\u00e6rre landm\u00e6nd og en stigende interesse blandt byboere for at bes\u00f8ge skuet blev sat i perspektiv af sekretariatschef Lars P. Asserh\u00f8j i 1985:<\/p>\n\n\n\n<p>\u201cSkuet har helt sikkert en faglig betydning for landbruget. [&#8230;] Men det er da rigtigt, at flertallet af vores g\u00e6ster ikke er tilknyttet landbruget. Det h\u00e6nger logisk nok sammen med, at antallet af heltidslandm\u00e6nd p\u00e5 Sj\u00e6lland og Lolland-Falster gennem tiden er faldet til omkring 10.000. Selv hvis deres familier og deltidslandm\u00e6ndene bliver talt med som bes\u00f8gende, vil tallet maksimalt blive 20.000 landm\u00e6nd,\u201d sagde han som svar p\u00e5 kritik af, at F\u00e6llesdyrskuet var blevet for showpr\u00e6get. (RT 7.6.1985)<\/p>\n\n\n\n<p>I 2010 havde Roskilde Dyrskue sin vision for fremtiden klar. Udgangspunktet var, at blandt dyrskuets g\u00e6ster havde de f\u00e6rreste tilknytning til landbruget. 95 pct. er borgere uden ber\u00f8ring med landbruget. Det blev derfor klart formuleret, at dyrskuet p\u00e5 en og samme tid skulle opleves som interessant og bes\u00f8gsv\u00e6rdigt af dyrskuets bagland og ejere, alts\u00e5 landbruget, og at dyrskuet skulle skabe dialog og debat og dermed \u00f8ge forst\u00e5elsen for moderne landbrugsproduktion og dens rolle i samfunds\u00f8konomien.17<\/p>\n\n\n\n<p>Udviklingen stillede nye krav til dyrskuets medarbejdere:\u201cDyrskuets medarbejdere og dyrskuet skal have sin faglighed p\u00e5 kommunikation, formidling og oplevelses\u00f8konomi snarere end en traditionel landbrugsfaglig tilgang,\u201d skrev leder af Roskilde Dyrskue om den nye vision, Thor Nielsen.<\/p>\n\n\n\n<p>Mens de landbrugsrelaterede aktiviteter fortsat er en hj\u00f8rnesten for dyrskuet, er kr\u00e6mmere og T-shirtpushere \u2013 de g\u00e5r under betegnelsen atmosf\u00e6rehandel \u2013 ogs\u00e5 en vigtig del af dyrskuet. De kom for alvor frem i 1980\u2019erne, da Roskilde Dyrskue havde en d\u00e5rligere \u00f8konomi, men siden er dyrskuet blevet afh\u00e6ngig af indt\u00e6gterne fra de handlende, selv om det er ambitionen at lade dem fylde mindre, s\u00e5 dyrskuet kan tegne et klarere billede af et landbrugs- og f\u00f8devarearrangement.<\/p>\n\n\n\n<p>Kravene til at drive dyrskue er store, som det klart blev formuleret af Thor Nielsen i 2010:\u201cVi skal have en super st\u00e6rk \u00f8konomi, og der mener jeg prim\u00e6rt en st\u00e6rk egenkapital og en st\u00e6rk forankring hos de enkelte ejere. Det er en k\u00e6mpe risiko, vi l\u00f8ber hvert \u00e5r, n\u00e5r vi s\u00e6tter et nyt dyrskue i st\u00f8beskeen i november m\u00e5ned. En enkelt eller to regnvejrsdage kan koste en formue og store tab. Derfor skal vi vide at styre \u00f8konomien og omkostningerne og f\u00e5 s\u00e5 stor en andel som muligt i den oms\u00e6tning, der genereres p\u00e5 dyrskuet.\u201d<\/p>\n\n\n\n<p><strong>Mere end en dyrskueplads<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>For Roskilde Kommune var den succesfulde udvikling ogs\u00e5 til at f\u00f8le p\u00e5. Det blev i stigende grad et tr\u00e6kplaster for bes\u00f8gende fra hele Sj\u00e6lland. En unders\u00f8gelse fra 1995 viste, at kun 15 pct. af de bes\u00f8gende kom fra Roskildeomr\u00e5det. Derimod var bes\u00f8gstallene fra Sydkystomr\u00e5det og s\u00e6rligt fra det centrale K\u00f8benhavn overraskende h\u00f8je.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image aligncenter size-full\"><img decoding=\"async\" width=\"819\" height=\"596\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-36.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-2872\" srcset=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-36.png 819w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-36-300x218.png 300w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/image-36-768x559.png 768w\" sizes=\"(max-width: 819px) 100vw, 819px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p><em>Logo for Roskilde Dyrskue.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p>Allerede i 1976 stod det klart, at de forest\u00e5ende forhandlinger om en aftale om at forl\u00e6nge kontrakten mellem F\u00e6llesdyrskuet og Roskilde by ville v\u00e6re gnidningsl\u00f8se. I Roskilde var der gl\u00e6de over, at skuet fandtes netop der.<\/p>\n\n\n\n<p>Borgmester John Iversen mente, at dyrskuet naturligvis havde stor betydning for landbruget, men ogs\u00e5 for dem, der boede og arbejdede i byen.<\/p>\n\n\n\n<p>Dyrskuet havde voksev\u00e6rk, s\u00e5 ved 10-\u00e5rs jubil\u00e6et i 1977 kunne man konkludere, at det kneb med pladsen. Maskinudstillingen var vokset kolossalt, og selv om der var plads til 5000 parkerede biler p\u00e5 \u00e9n gang, kunne det v\u00e6re vanskeligt at f\u00e5 p-plads til alle, specielt om l\u00f8rdagen. De seneste to \u00e5r havde dyrskueledelsen derfor m\u00e5ttet leje tilst\u00f8dende kornmarker til p-pladser.<\/p>\n\n\n\n<p>Roskilde Kommunes vision om at anvende dyrskuepladsen til andre form\u00e5l end de tre dages dyrskue blev ogs\u00e5 til virkelighed. Kommunen disponerede fra starten over pladsen resten af \u00e5ret, og Dyrskuepladsen tiltrak et voksende antal arrangementer. S\u00e6rligt stor bev\u00e5genhed har der naturligvis v\u00e6ret omkring Roskilde Festival.<\/p>\n\n\n\n<p>Gennem 1960\u2019erne arrangerede Roskilde byfester, hvor overskuddet kunne anvendes til at f\u00e5 bygget ungdomsklubber og institutioner. Med Roskilde Dyrskue havde byen sikret sig en solid, tilbagevendende begivenhed, som hvert \u00e5r ville sk\u00e6ppe i forretningslivets og dermed kommunens kasse.<\/p>\n\n\n\n<p>Det var en oms\u00e6tning i en noget anden st\u00f8rrelsesorden, tusindvis af unge t\u00f8rstige og sultne unge kunne l\u00e6gge p\u00e5 to dages festival i forhold til det, man kunne f\u00e5 hjem fra de \u00e5rlige byfester p\u00e5 St\u00e6ndertorvet.<\/p>\n\n\n\n<p> Initiativet til en musikfestival kom fra en lille gruppe unge, men kommunen var hurtig til at se de store perspektiver i en musikfestival p\u00e5 Dyrskuepladsen. Landboforeningerne var modstandere af den f\u00f8rste festival p\u00e5 Dyrskuepladsen i 1971, og blandt byens borgere var der ikke udelt begejstring for musikbegivenheden. Men to kommunale topfolk, kommunaldirekt\u00f8r Henry Jaquet og vicekommunaldirekt\u00f8r Niels Borchersen, var v\u00e6sentlige drivkr\u00e6fter bag skabelsen af en Roskilde Festival oven p\u00e5 det f\u00f8rste kaotiske arrangement.18<\/p>\n\n\n\n<p>I \u00e5r 2000 satte borgmester Henrik Christiansen ord p\u00e5 dyrskuepladsens v\u00e6rdi for byen:\u201cF\u00e6llesdyrskuet i Roskilde har siden 1969 v\u00e6ret en af Roskildes store, \u00e5rlige begivenheder. Kommunen anlagde dengang vel nok landets st\u00f8rste udend\u00f8rs udstillingsplads, og den har siden haft navnet Dyrskuepladsen. Men de knapt 40 ha kommunalt gr\u00f8nsv\u00e6r (og nogle tilst\u00f8dende privatejede arealer) bruges bestemt ogs\u00e5 til andre form\u00e5l. Det sker f.eks. n\u00e5r kr\u00e6mmere cirka tre gange \u00e5rligt rykker ind for at afvikle deres velbes\u00f8gte markeder. Og om f\u00e5 uger bliver der skruet op for forst\u00e6rkere, n\u00e5r unge rockmusikelskere fra hele Nordeuropa indtager pladsen ved den \u00e5rlige Roskilde Festival. Roskilde f\u00e5r i festivaldagene en ekstra \u201ccampingbydel\u201d herude, der mere end fordobler byens indbyggertal i en lille uges tid. Sammenlignet med det er her jo faktisk helt stille p\u00e5 dyrskuedagene!\u201d (Dyrskueprogram 2000)<\/p>\n\n\n\n<p><strong>Et st\u00e6rkt navn<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>Den store vision for de lokale politikere i 1968-1969 var, at Roskilde ville blive mere kendt over hele landet, hvis byen fik Det Sj\u00e6llandske F\u00e6llesdyrskue til byen. En begivenhed skulle siden vise, at datidens byr\u00e5d i Roskilde i h\u00f8j grad fik f\u00f8rt deres vision ud i livet.<\/p>\n\n\n\n<p>I 2015 besluttede plan- og teknikudvalget i Roskilde Kommune at \u00e6ndre navnet p\u00e5 Dyrskuepladsen, som var det kendte navn i alle sammenh\u00e6nge \u2013 ogs\u00e5 n\u00e5r titusinder af unge samledes til Roskilde Festival. Det nye navn skulle v\u00e6re \u00c5ben Arena.Tanken var, at det nye navn skulle favne bredere \u2013 at det ikke kun var en plads til arrangementer, men at det gradvist blev omdannet til et sted, man kunne bruge i hverdagen.19<\/p>\n\n\n\n<p>B\u00e5de Roskilde Dyrskue og Roskilde Festival sagde god for navne\u00e6ndringen, dog p\u00e5 den betingelse, at pladsen igen blev skiltet som henholdsvis Dyrskuepladsen eller Festivalpladsen, n\u00e5r de to arrangementer l\u00f8b af stablen.<\/p>\n\n\n\n<p>Folkestemningen i byen ville det imidlertid anderledes. Protester mod navne\u00e6ndringen str\u00f8mmede ind fra mange sider, og byr\u00e5det n\u00e5ede hurtigt frem til at genindf\u00f8re det gamle, indarbejdede navn, Dyrskuepladsen.<\/p>\n<\/div>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary><strong>Litteratur<\/strong><\/summary>\n<p>Dagbladet 1968-1969.<\/p>\n\n\n\n<p>\u201cDyrskuer\u201d. Landbrug i udvikling. Nordsj\u00e6llands Landboforening 1968\u00ad2018. Hiller\u00f8d 2018, side 9-12.<\/p>\n\n\n\n<p>Roskilde Tidende 1968-1979.<\/p>\n\n\n\n<p>Roskilde Byr\u00e5d: byr\u00e5dsprotokoller 1968-1969.<\/p>\n\n\n\n<p>Hansen, Poul: De samvirkende sj\u00e6llandske Landboforeninger 1880\u00ad1980. Ros-kilde 1980.<\/p>\n\n\n\n<p>Hansen, Poul: F\u00e6llesdyrskuerne p\u00e5 Sj\u00e6lland gennem 100 \u00e5r 1882\u00ad1982. Roskil-de 1981.<\/p>\n\n\n\n<p>Johansen, Erik \u00d8rnsbjerg, Jens Aage S\u00f8ndergaard, Kristian Jensen og Peter Bavnsh\u00f8j: Dyrskuer i 200 \u00e5r. Udgivet i anledning af 200 \u00e5rs jubil\u00e6et for det f\u00f8rste dyrskue i Danmark afholdt i Randers 1810. Gl. Estrup 2010.<\/p>\n\n\n\n<p>Thomsen, Allan Mylius: \u201cLinie Buh til Bellah\u00f8j\u201d, Jyllands\u00adPosten 23.9.2000.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary><strong>Noter<\/strong><\/summary>\n<p>1 I teksten henvises til kilder i aviserne med f\u00f8lgende forkortelser: Pol: Politiken; RD: Roskilde Dagblad; RT: Roskilde Tidende.<\/p>\n\n\n\n<p>2 Faglitteraturen om dyrskuer i Danmark er beskeden. Hovedv\u00e6rket er bogen Dyrskuer i 200 \u00e5r fra 2010, der ogs\u00e5 omhandler Roskilde Dyrskue, samt Poul Hansens to sm\u00e5 b\u00f8ger om De samvirkende Sj\u00e6llandske Landfor\u00adeninger fra 1980 og om F\u00e6llesdyrskuerne p\u00e5 Sj\u00e6lland fra 1981. Hertil kommer omtaler af Roskilde Dyrskue i pressen.<\/p>\n\n\n\n<p>3 Poul Hansen 1981, side 5. 4 Allan Mylius Thomsen: \u201cLinie Buh til Bellah\u00f8j\u201d i Jyllands\u00adPosten 23.9.2000. L\u00e6s ogs\u00e5 Erik Helmer Pedersen: \u201cLandbrugsudstillingen p\u00e5 Bellah\u00f8j 1938\u201d i Bol og by, Landbrugshistorisk Tidsskrift 1988, nr. 1, s. 135-164. 5 Oplysningerne stammer fra et f\u00f8dselsdagsinterview med Arthur Jacob-sen i anledning af hans 60-\u00e5rs f\u00f8dselsdag i RD 19.5.1969. <\/p>\n\n\n\n<p>6 Bogen Landbrug i udvikling. Nordsj\u00e6llands Landboforening 1968\u00ad2018, udg. 2018, side 10. <\/p>\n\n\n\n<p>7 L\u00e6s om Store Magleg\u00e5rds historie i Bente Harbo: \u201cFamilien Havsteen p\u00e5 St. Magleg\u00e5rd\u201d i Jul i Roskilde 2013, side 78-79. <\/p>\n\n\n\n<p>8 Overenskomst dateret 23.12.1968 mellem Roskilde Byr\u00e5d, De samvir-kende sj\u00e6llandske Landboforeninger og De samvirkende sj\u00e6llandske Husmandsforeninger. <\/p>\n\n\n\n<p>9 Tak til bidrag til artiklen fra Anne-Lise Larsen, Roskilde, der arbejdede i regnskabsafdelingen for F\u00e6llesdyrskuet p\u00e5 Bellah\u00f8j og i Roskilde i \u00e5rene 1964-94; Lars P. Asserh\u00f8j, der var sekretariatsleder for Roskilde Dyrskue i 1977-2002; Hans J\u00f8rgen Sivertsen, der ejede familiefirmaet O. Sivertsen i Roskilde til 2004, da firmaet blev solgt.<\/p>\n\n\n\n<p>10 Poul Hansen 1981, side 13.<\/p>\n\n\n\n<p>11 Roskilde Byr\u00e5d havde i for\u00e5ret 1968 accepteret et tilbud fra Den sj\u00e6l-landske Bondestands Sparekasse om et l\u00e5n p\u00e5 1 mio. kr. til indretning af dyrskuepladsen. L\u00e5net var formidlet af landbo- og husmandsforeningerne. I efter\u00e5ret fik Roskilde Kommune behov for at forh\u00f8je l\u00e5net med 300.000 kr. til udgifter til at etablere el og vand p\u00e5 dyrskuepladsen. P\u00e5 et lukket m\u00f8de 4.9.1968 godkendte byr\u00e5det det forh\u00f8jede l\u00e5n p\u00e5 1,3 mio. kr. P\u00e5 det lukkede byr\u00e5dsm\u00f8de 16.10.1968 blev det meddelt, at Indenrigsministeriet havde godkendt l\u00e5net.<\/p>\n\n\n\n<p>12 Tak til forfatter Ole S\u00f8nnichsen for hj\u00e6lp med oplysninger om filmen.<\/p>\n\n\n\n<p>13 Byr\u00e5dsreferat fra Roskilde Byr\u00e5d 10.4.1969.14 Byr\u00e5dsreferat fra Roskilde Byr\u00e5d 7.7.1969.<\/p>\n\n\n\n<p>15 Erik \u00d8rnsbjerg Johansen side 9.<\/p>\n\n\n\n<p>16 Poul Hansen 1981, side 15.<\/p>\n\n\n\n<p>17 Peter Bavnsh\u00f8j og Kristian Jensen: \u201cDyrskuerne i dag og i fremtiden\u201d i Erik \u00d8rnsbjerg Johansen side 131-134.<\/p>\n\n\n\n<p>18 Ib Konrad Jensen i Roskilde Festival \u2013 ledelse af frivillige, K\u00f8benhavn 2014, side 29.19 RD 1.9.2015.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary><strong>Her er et resume af den store artikel<\/strong><\/summary>\n<h1 id=\"roskilde-dyrskue-en-50aarig-institution-i-udvikling-19692019\" class=\"wp-block-heading\"><strong>Roskilde Dyrskue \u2013 En 50-\u00e5rig Institution i Udvikling (1969\u20132019)<\/strong><\/h1>\n\n\n\n<p>Her sammenfattes historien, den strategiske betydning og den samfundsm\u00e6ssige udvikling af det sj\u00e6llandske f\u00e6llesdyrskue, efter det i 1969 fik fast base i Roskilde. Resumeet belyser overgangen fra K\u00f8benhavn til Roskilde, de politiske og faglige ambitioner bag arrangementet samt dets udvikling til at blive Nordeuropas st\u00f8rste tre-dages skue.<\/p>\n\n\n\n<p>Roskilde Dyrskue, som det kendes i dag, blev etableret i 1969 efter en strategisk flytning fra Bellah\u00f8j i K\u00f8benhavn. Flytningen var n\u00f8dvendiggjort af pladsmangel og stigende omkostninger i hovedstaden. Valget af Roskilde som v\u00e6rtsby var resultatet af et t\u00e6t samarbejde mellem landbrugsorganisationerne og Roskilde Kommune, anf\u00f8rt af borgmester Arthur Jacobsen, med det form\u00e5l at &#8220;brande&#8221; byen og skabe en moderne udstillingsplatform.<\/p>\n\n\n\n<p>Siden \u00e5bningen den 13. juni 1969 har dyrskuet gennemg\u00e5et en markant transformation:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Fra fagligt avlscenter til formidlingsplatform:<\/strong> Dyrskuet er g\u00e5et fra prim\u00e6rt at v\u00e6re et forum for landm\u00e6nd til at v\u00e6re et &#8220;vindue&#8221; til landbruget for den brede befolkning (95 % af de bes\u00f8gende har i dag ingen direkte tilknytning til erhvervet).<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Politisk betydning:<\/strong> Arrangementet har fungeret som en central platform for landbrugspolitisk lobbyisme over for skiftende regeringer.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>\u00d8konomisk v\u00e6kst:<\/strong> Bes\u00f8gstallet er vokset fra ca. 50.000 i de f\u00f8rste \u00e5r til en rekord p\u00e5 over 113.000 i jubil\u00e6ums\u00e5ret 2019.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Multifunktionel anvendelse:<\/strong> Dyrskuepladsen har lagt grunden til andre store kulturelle begivenheder, herunder Roskilde Festival.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<h2 id=\"1-den-historiske-baggrund-og-flytningen-fra-bellahoej\" class=\"wp-block-heading\"><strong>1. Den Historiske Baggrund og Flytningen fra Bellah\u00f8j<\/strong><\/h2>\n\n\n\n<p>Dyrskuer i Danmark har r\u00f8dder tilbage til 1810, og det f\u00f8rste f\u00e6llesdyrskue p\u00e5 Sj\u00e6lland fandt sted i Roskilde i 1882. I mange \u00e5r fungerede dyrskuet som et &#8220;vandreskue&#8221;, der skiftede mellem byer som N\u00e6stved, Hiller\u00f8d og Ringsted.<\/p>\n\n\n\n<h3 id=\"bellahoejperioden-19381967\" class=\"wp-block-heading\"><strong>Bellah\u00f8j-perioden (1938\u20131967)<\/strong><\/h3>\n\n\n\n<p>Fra 1938 blev Bellah\u00f8j i K\u00f8benhavn den faste base. Det blev en stor k\u00f8benhavnerbegivenhed, kendt for &#8220;Linje Buh&#8221; (sporvognen med komotivet p\u00e5 fronten). To faktorer f\u00f8rte dog til oph\u00f8ret p\u00e5 Bellah\u00f8j:<\/p>\n\n\n\n<ol class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Pladsmangel:<\/strong> Opf\u00f8relsen af det f\u00f8rste Bella Center reducerede arealet markant.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>\u00d8konomi:<\/strong> Omkostningerne til at opstille, nedtage og opmagasinere stalde var enorme (alene opbevaring kostede ca. 300.000 kr. \u00e5rligt).<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n<h3 id=\"valget-af-roskilde\" class=\"wp-block-heading\"><strong>Valget af Roskilde<\/strong><\/h3>\n\n\n\n<p>I 1968 konkurrerede Roskilde med Ringsted, Haslev og Holb\u00e6k. Roskilde vandt pga.:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Et tilbudt areal p\u00e5 35 hektar flad jord ved Darup.<\/li>\n\n\n\n<li>God infrastruktur med n\u00e6rhed til motorvej og togstation (inkl. en s\u00e6rlig buslinje i pendulfart).<\/li>\n\n\n\n<li>Kommunal handlekraft under borgmester Arthur Jacobsen, der s\u00e5 dyrskuet som et led i at s\u00e6tte Roskilde p\u00e5 Danmarkskortet.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<h2 id=\"2-etablering-og-det-foerste-faellesdyrskue-i-1969\" class=\"wp-block-heading\"><strong>2. Etablering og det F\u00f8rste F\u00e6llesdyrskue i 1969<\/strong><\/h2>\n\n\n\n<p>\u00c5bningen af det f\u00f8rste skue den 13. juni 1969 markerede en ny \u00e6ra. P\u00e5 trods af skepsis fra visse landbrugskredse over centraliseringen og nedl\u00e6ggelsen af lokale skuer, blev det en \u00f8jeblikkelig succes.<\/p>\n\n\n\n<p><strong>N\u00f8gletal fra 1969-skuet:<\/strong> | Kategori | Antal \/ Detalje | | :&#8212; | :&#8212; | | <strong>Kv\u00e6g<\/strong> | 742 katalognumre (n\u00e6sten fordobling fra Bellah\u00f8j 1967) | | <strong>Heste<\/strong> | 170 | | <strong>Svin<\/strong> | 427 | | <strong>Maskinudstilling<\/strong> | Over 10 t\u00f8nder land (man m\u00e5tte afvise udstillere pga. pladsmangel) | | <strong>Bes\u00f8gstal<\/strong> | Ca. 50.000 |<\/p>\n\n\n\n<p><strong>S\u00e6rlige begivenheder i 1969:<\/strong><\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Royalt bes\u00f8g:<\/strong> Kong Frederik og Dronning Ingrid overv\u00e6rede \u00e5bningen.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Kulturel gennemslagskraft:<\/strong> Skuespilleren Dirch Passer filmede scener til &#8220;Pigen fra Egborg&#8221; p\u00e5 pladsen under skuet.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Valdemarsdag:<\/strong> Markering af Dannebrogs 750-\u00e5rs jubil\u00e6um med faner fra alle sj\u00e6llandske amter.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<h2 id=\"3-strategisk-udvikling-og-landbrugspolitik\" class=\"wp-block-heading\"><strong>3. Strategisk Udvikling og Landbrugspolitik<\/strong><\/h2>\n\n\n\n<p>Dyrskuet har gennem 50 \u00e5r tjent to hovedform\u00e5l: faglig optimering og politisk interessevaretagelse.<\/p>\n\n\n\n<h3 id=\"den-faglige-udvikling\" class=\"wp-block-heading\"><strong>Den faglige udvikling<\/strong><\/h3>\n\n\n\n<p>Oprindeligt var det faglige avlsarbejde i centrum. Landm\u00e6nd m\u00f8dtes for at sammenligne dyr og f\u00e5 inspiration til mekanisering. Efterh\u00e5nden som antallet af landm\u00e6nd faldt, skiftede fokus mod:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Forbrugerkontakt:<\/strong> Formidling af f\u00f8devarekvalitet (fra &#8220;Gris p\u00e5 Gaflen&#8221; til \u00f8kologi og milj\u00f8).<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Uddannelse:<\/strong> Over 10.000 skoleb\u00f8rn bes\u00f8ger \u00e5rligt skuet for at l\u00e6re om moderne produktion.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Mekaniseringshistorie:<\/strong> Udstillingen af maskiner har udviklet sig fra primitive redskaber til enorme teknologiske anl\u00e6g, selvom branchen i dag er pr\u00e6get af stor konsolidering.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<h3 id=\"den-politiske-platform\" class=\"wp-block-heading\"><strong>Den politiske platform<\/strong><\/h3>\n\n\n\n<p>I slutningen af 1960&#8217;erne og 1970&#8217;erne (omkring Danmarks indtr\u00e6den i EF) blev dyrskuet en &#8220;vredes-platform&#8221;. Landbrugsledere brugte \u00e5bningstalerne til at kritisere regeringen for manglende st\u00f8tte, h\u00f8je omkostninger og d\u00e5rlige eksportvilk\u00e5r. Statsministre som Anker J\u00f8rgensen har benyttet talerstolen til at anerkende landbruget som et b\u00e6rende erhverv for samfundet.<\/p>\n\n\n\n<h2 id=\"4-organisation-og-oekonomi\" class=\"wp-block-heading\"><strong>4. Organisation og \u00d8konomi<\/strong><\/h2>\n\n\n\n<p>Etableringen i 1969 var en stor \u00f8konomisk satsning. Det kostede Roskilde Kommune 1,3 mio. kr. at indrette pladsen, hvilket blev finansieret via et 10-\u00e5rigt l\u00e5n i Den Sj\u00e6llandske Bondestands Sparekasse, formidlet af landbrugsorganisationerne.<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Geografisk udvidelse:<\/strong> I 1974 blev skuet udvidet til ogs\u00e5 at omfatte Lolland-Falster, og navnet blev \u00e6ndret til &#8220;F\u00e6llesdyrskuet for de \u00f8stlige \u00d8er&#8221;.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Sekretariat:<\/strong> Administrationen flyttede i 1979 fra &#8220;st\u00f8vede kontorer&#8221; i K\u00f8benhavn til nye bygninger i Roskilde.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Vision 2010:<\/strong> En ny strategi fastslog, at dyrskuets kernekompetencer skal v\u00e6re kommunikation, formidling og oplevelses\u00f8konomi frem for rent landbrugsfaglige emner.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<h2 id=\"5-dyrskuepladsen-som-multiarena\" class=\"wp-block-heading\"><strong>5. Dyrskuepladsen som Multi-arena<\/strong><\/h2>\n\n\n\n<p>Borgmester Arthur Jacobsens vision om, at pladsen skulle bruges til mere end blot dyrskue, bar frugt. Den 35-40 hektar store plads har v\u00e6ret afg\u00f8rende for Roskildes identitet:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Roskilde Festival:<\/strong> Startede f\u00e5 \u00e5r efter pladsens \u00e5bning (1971) og benytter i dag de faciliteter, landbruget og kommunen etablerede.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Markeder:<\/strong> Kr\u00e6mmermarkeder og atmosf\u00e6rehandel er i dag en fast del af pladsens liv.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Navnestrid:<\/strong> I 2015 fors\u00f8gte kommunen at omd\u00f8be pladsen til &#8220;\u00c5ben Arena&#8221;, men efter folkelige protester blev det historiske navn, <strong>Dyrskuepladsen<\/strong>, genindf\u00f8rt.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<h2 id=\"6-centrale-citater-fra-kilder\" class=\"wp-block-heading\"><strong>6. Centrale Citater fra Kilder<\/strong><\/h2>\n\n\n\n<p>Kildematerialet fremh\u00e6ver de st\u00e6rke visioner og den politiske sp\u00e6nding, der har pr\u00e6get dyrskuet:<\/p>\n\n\n\n<p>&#8220;Den nye skueplads ved Roskilde&#8230; blev taget i brug i g\u00e5r af 1500 elitedyr med toptal og fornemt eksteri\u00f8r. Pudsede og velplejede m\u00f8dte de op, og vejret var det bedst t\u00e6nkelige.&#8221; \u2013 <em>Politiken, 14. juni 1969.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p>&#8220;Roskilde vil med dette dyrskue- og udstillingsomr\u00e5de tegne sig st\u00e6rkt i det sj\u00e6llandske billede.&#8221; \u2013 <em>Borgmester Arthur Jacobsen, 1968.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p>&#8220;Ord med vrede og st\u00e6nk af bitterhed l\u00f8d ved \u00e5bningen&#8230; De kom fra formanden for Landboforeningerne og var adresseret til regeringen \u2013 og Socialdemokratiet.&#8221; \u2013 <em>Politiken om \u00e5bningen i 1969.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p>&#8220;Sammenlignet med det [Roskilde Festival] er her jo faktisk helt stille p\u00e5 dyrskuedagene!&#8221; \u2013 <em>Borgmester Henrik Christiansen, 2000.<\/em><\/p>\n<\/details>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Vi i &#8220;Syd for Banen&#8221; vil gerne g\u00f8re en indsats for at formidle artikler fra andre medier. I dette tilf\u00e6lde er der tale om en beskrivelse af historien om Roskilde Dyrskue. Artiklen er publiceret 2019-08-01 i &#8220;Historisk \u00c5rbog for Roskilde Amt 2019&#8221; &#8211; udgivet af &#8220;Historisk Samfund for Roskilde Amt&#8220;. Henrik Denman, ud\u00addannet journalist i [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":2881,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"postBodyCss":"","postBodyMargin":[],"postBodyPadding":[],"postBodyBackground":{"backgroundType":"classic","gradient":""},"enableOnePageScrollInPage":false,"onePageScrollCss":"body.gutenkit .gkit-one-page-scroll-dots { --navigation-color: #00ff0d; --navigation-color-active: #00ff0d; --navigation-color-hover: #00ff0d; --navigation-tooltip-arrow-color: #00ff0d; --navigation-tooltip-arrow-color-hover: #00ff0d; } body.gutenkit .gkit-one-page-scroll-dots li.gkit-one-page-scroll-dot .gkit-one-page-scroll-tooltip { color: #ffffff; background-color: #00ff0d; } body.gutenkit .gkit-one-page-scroll-dots li.gkit-one-page-scroll-dot .gkit-one-page-scroll-tooltip:hover { color: #fff; background-color: #00ff0d; }","onePageScrollSpeed":1000,"onePageScrollAnimation":"easeInOutQuad","onePageScrollShowDotNavigation":true,"onePageScrollNavigation":"scaleUp","onePageScrollNavigationPosition":"right","onePageScrollNavigationHorizontal":[],"onePageScrollNavigationVertical":[],"onePageScrollNavigationSpacing":[],"onePageScrollNavigationColor":"#00ff0d","onePageScrollNavigationColorHover":"#00ff0d","onePageScrollNavigationColorActive":"#00ff0d","onePageScrollNavigationIcon":[],"onePageScrollNavigationWidth":[],"onePageScrollNavigationWidthHover":[],"onePageScrollNavigationWidthActive":[],"onePageScrollNavigationHeight":[],"onePageScrollNavigationHeightHover":[],"onePageScrollNavigationHeightActive":[],"onePageScrollNavigationBorder":[],"onePageScrollNavigationBorderHover":[],"onePageScrollNavigationBorderActive":[],"onePageScrollNavigationBorderRadius":[],"onePageScrollNavigationBorderRadiusHover":[],"onePageScrollNavigationBorderRadiusActive":[],"onePageScrollNavigationTooltipTypography":[],"onePageScrollNavigationTooltipColor":"#ffffff","onePageScrollNavigationTooltipColorHover":"","onePageScrollNavigationTooltipBgColor":"#00ff0d","onePageScrollNavigationTooltipBgColorHover":"","onePageScrollNavigationTooltipPadding":[],"onePageScrollNavigationTooltipPaddingHover":[],"onePageScrollNavigationTooltipBorderRadius":[],"onePageScrollNavigationTooltipBorderRadiusHover":[],"pageSettingsCustomCss":"","fifu_image_url":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2026\/03\/25\/20260325144341-bf860c37-me.png","fifu_image_alt":"","footnotes":""},"categories":[303],"tags":[280,443,111],"personer":[],"class_list":["post-2835","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-bydel-og-infrastruktur","tag-dyrskuepladsen","tag-henrik-denman","tag-roskilde-historie"],"yoast_head":"<!-- This site is optimized with the Yoast SEO plugin v27.7 - https:\/\/yoast.com\/product\/yoast-seo-wordpress\/ -->\n<title>Roskilde Dyrskue i 50 \u00e5r - af Henrik Denman - Syd for Banens portal<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/roskilde-dyrskue-i-50-aar-af-henrik-denman\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Roskilde Dyrskue i 50 \u00e5r - af Henrik Denman - Syd for Banens portal\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Vi i &#8220;Syd for Banen&#8221; vil gerne g\u00f8re en indsats for at formidle artikler fra andre medier. I dette tilf\u00e6lde er der tale om en beskrivelse af historien om Roskilde Dyrskue. Artiklen er publiceret 2019-08-01 i &#8220;Historisk \u00c5rbog for Roskilde Amt 2019&#8221; &#8211; udgivet af &#8220;Historisk Samfund for Roskilde Amt&#8220;. Henrik Denman, ud\u00addannet journalist i [&hellip;]\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/roskilde-dyrskue-i-50-aar-af-henrik-denman\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Syd for Banens portal\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2026-03-25T14:25:46+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2026-04-29T15:03:39+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2026\/03\/25\/20260325144341-bf860c37-me.png\" \/>\n<meta name=\"author\" content=\"Peter Ottesen\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:image\" content=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2026\/03\/25\/20260325144341-bf860c37-me.png\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Peter Ottesen\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"66 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\\\/\\\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"Article\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/roskilde-dyrskue-i-50-aar-af-henrik-denman\\\/#article\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/roskilde-dyrskue-i-50-aar-af-henrik-denman\\\/\"},\"author\":{\"name\":\"Peter Ottesen\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/5efbc453371f6a75ffe94443048cbcef\"},\"headline\":\"Roskilde Dyrskue i 50 \u00e5r &#8211; af Henrik Denman\",\"datePublished\":\"2026-03-25T14:25:46+00:00\",\"dateModified\":\"2026-04-29T15:03:39+00:00\",\"mainEntityOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/roskilde-dyrskue-i-50-aar-af-henrik-denman\\\/\"},\"wordCount\":13110,\"publisher\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/#organization\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/roskilde-dyrskue-i-50-aar-af-henrik-denman\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/_data\\\/i\\\/upload\\\/2026\\\/03\\\/25\\\/20260325144341-bf860c37-me.png\",\"keywords\":[\"Dyrskuepladsen\",\"Henrik Denman\",\"Roskilde Historie\"],\"articleSection\":[\"Bydel og Infrastruktur\"],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/roskilde-dyrskue-i-50-aar-af-henrik-denman\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/roskilde-dyrskue-i-50-aar-af-henrik-denman\\\/\",\"name\":\"Roskilde Dyrskue i 50 \u00e5r - af Henrik Denman - Syd for Banens portal\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/roskilde-dyrskue-i-50-aar-af-henrik-denman\\\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/roskilde-dyrskue-i-50-aar-af-henrik-denman\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/_data\\\/i\\\/upload\\\/2026\\\/03\\\/25\\\/20260325144341-bf860c37-me.png\",\"datePublished\":\"2026-03-25T14:25:46+00:00\",\"dateModified\":\"2026-04-29T15:03:39+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/roskilde-dyrskue-i-50-aar-af-henrik-denman\\\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/roskilde-dyrskue-i-50-aar-af-henrik-denman\\\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/roskilde-dyrskue-i-50-aar-af-henrik-denman\\\/#primaryimage\",\"url\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/_data\\\/i\\\/upload\\\/2026\\\/03\\\/25\\\/20260325144341-bf860c37-me.png\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/_data\\\/i\\\/upload\\\/2026\\\/03\\\/25\\\/20260325144341-bf860c37-me.png\",\"width\":\"792\",\"height\":\"576\"},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/roskilde-dyrskue-i-50-aar-af-henrik-denman\\\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Roskilde Dyrskue i 50 \u00e5r &#8211; af Henrik Denman\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/#website\",\"url\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/\",\"name\":\"Syd for Banens arkiv\",\"description\":\"Vores digitale ressourcer\",\"publisher\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/#organization\"},\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Organization\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/#organization\",\"name\":\"Syd for Banen\",\"url\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/\",\"logo\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/#\\\/schema\\\/logo\\\/image\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2025\\\/11\\\/goloolo.png\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2025\\\/11\\\/goloolo.png\",\"width\":433,\"height\":104,\"caption\":\"Syd for Banen\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/#\\\/schema\\\/logo\\\/image\\\/\"}},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/5efbc453371f6a75ffe94443048cbcef\",\"name\":\"Peter Ottesen\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/afee091ae6dc514ddf146b918d2cfb4e41b4c6c215ee6234731b307434783bbf?s=96&d=mm&r=g\",\"url\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/afee091ae6dc514ddf146b918d2cfb4e41b4c6c215ee6234731b307434783bbf?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/afee091ae6dc514ddf146b918d2cfb4e41b4c6c215ee6234731b307434783bbf?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Peter Ottesen\"},\"description\":\"Peter Ottesen - Podcasttekniker og Digital Ressource. Pensioneret programm\u00f8r, sikrer den tekniske kvalitet i foreningens omfattende lydproduktioner. Medhj\u00e6p til etableringen af den nye platform. AI-n\u00f8rd.\",\"url\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/author\\\/ottesen\\\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Roskilde Dyrskue i 50 \u00e5r - af Henrik Denman - Syd for Banens portal","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/roskilde-dyrskue-i-50-aar-af-henrik-denman\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Roskilde Dyrskue i 50 \u00e5r - af Henrik Denman - Syd for Banens portal","og_description":"Vi i &#8220;Syd for Banen&#8221; vil gerne g\u00f8re en indsats for at formidle artikler fra andre medier. I dette tilf\u00e6lde er der tale om en beskrivelse af historien om Roskilde Dyrskue. Artiklen er publiceret 2019-08-01 i &#8220;Historisk \u00c5rbog for Roskilde Amt 2019&#8221; &#8211; udgivet af &#8220;Historisk Samfund for Roskilde Amt&#8220;. Henrik Denman, ud\u00addannet journalist i [&hellip;]","og_url":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/roskilde-dyrskue-i-50-aar-af-henrik-denman\/","og_site_name":"Syd for Banens portal","article_published_time":"2026-03-25T14:25:46+00:00","article_modified_time":"2026-04-29T15:03:39+00:00","og_image":[{"url":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2026\/03\/25\/20260325144341-bf860c37-me.png","type":"","width":"","height":""}],"author":"Peter Ottesen","twitter_card":"summary_large_image","twitter_image":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2026\/03\/25\/20260325144341-bf860c37-me.png","twitter_misc":{"Skrevet af":"Peter Ottesen","Estimeret l\u00e6setid":"66 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"Article","@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/roskilde-dyrskue-i-50-aar-af-henrik-denman\/#article","isPartOf":{"@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/roskilde-dyrskue-i-50-aar-af-henrik-denman\/"},"author":{"name":"Peter Ottesen","@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/#\/schema\/person\/5efbc453371f6a75ffe94443048cbcef"},"headline":"Roskilde Dyrskue i 50 \u00e5r &#8211; af Henrik Denman","datePublished":"2026-03-25T14:25:46+00:00","dateModified":"2026-04-29T15:03:39+00:00","mainEntityOfPage":{"@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/roskilde-dyrskue-i-50-aar-af-henrik-denman\/"},"wordCount":13110,"publisher":{"@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/#organization"},"image":{"@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/roskilde-dyrskue-i-50-aar-af-henrik-denman\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2026\/03\/25\/20260325144341-bf860c37-me.png","keywords":["Dyrskuepladsen","Henrik Denman","Roskilde Historie"],"articleSection":["Bydel og Infrastruktur"],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/roskilde-dyrskue-i-50-aar-af-henrik-denman\/","url":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/roskilde-dyrskue-i-50-aar-af-henrik-denman\/","name":"Roskilde Dyrskue i 50 \u00e5r - af Henrik Denman - Syd for Banens portal","isPartOf":{"@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/roskilde-dyrskue-i-50-aar-af-henrik-denman\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/roskilde-dyrskue-i-50-aar-af-henrik-denman\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2026\/03\/25\/20260325144341-bf860c37-me.png","datePublished":"2026-03-25T14:25:46+00:00","dateModified":"2026-04-29T15:03:39+00:00","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/roskilde-dyrskue-i-50-aar-af-henrik-denman\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/roskilde-dyrskue-i-50-aar-af-henrik-denman\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/roskilde-dyrskue-i-50-aar-af-henrik-denman\/#primaryimage","url":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2026\/03\/25\/20260325144341-bf860c37-me.png","contentUrl":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2026\/03\/25\/20260325144341-bf860c37-me.png","width":"792","height":"576"},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/roskilde-dyrskue-i-50-aar-af-henrik-denman\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Roskilde Dyrskue i 50 \u00e5r &#8211; af Henrik Denman"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/#website","url":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/","name":"Syd for Banens arkiv","description":"Vores digitale ressourcer","publisher":{"@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/#organization"},"potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Organization","@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/#organization","name":"Syd for Banen","url":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/","logo":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/#\/schema\/logo\/image\/","url":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2025\/11\/goloolo.png","contentUrl":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2025\/11\/goloolo.png","width":433,"height":104,"caption":"Syd for Banen"},"image":{"@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/#\/schema\/logo\/image\/"}},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/#\/schema\/person\/5efbc453371f6a75ffe94443048cbcef","name":"Peter Ottesen","image":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/afee091ae6dc514ddf146b918d2cfb4e41b4c6c215ee6234731b307434783bbf?s=96&d=mm&r=g","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/afee091ae6dc514ddf146b918d2cfb4e41b4c6c215ee6234731b307434783bbf?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/afee091ae6dc514ddf146b918d2cfb4e41b4c6c215ee6234731b307434783bbf?s=96&d=mm&r=g","caption":"Peter Ottesen"},"description":"Peter Ottesen - Podcasttekniker og Digital Ressource. Pensioneret programm\u00f8r, sikrer den tekniske kvalitet i foreningens omfattende lydproduktioner. Medhj\u00e6p til etableringen af den nye platform. AI-n\u00f8rd.","url":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/author\/ottesen\/"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2835","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2835"}],"version-history":[{"count":24,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2835\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3156,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2835\/revisions\/3156"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2881"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2835"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2835"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2835"},{"taxonomy":"personer","embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/personer?post=2835"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}