{"id":293,"date":"2025-11-10T11:17:53","date_gmt":"2025-11-10T11:17:53","guid":{"rendered":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/?p=293"},"modified":"2026-01-11T09:51:57","modified_gmt":"2026-01-11T08:51:57","slug":"regnvandsafledning-paa-musicon","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/regnvandsafledning-paa-musicon\/","title":{"rendered":"Regnvandsafledning p\u00e5 Musicon"},"content":{"rendered":"\n<div style=\"font-family:sans-serif;margin:10px 0;\">\n    <a href=\"javascript:void(0)\" onclick=\"document.getElementById('snip-26fts-m').style.display='flex'\" style=\"color:#a02651;text-decoration:underline;font-weight:600;\">Faktaboks<\/a>\n    <div id=\"snip-26fts-m\" style=\"display:none;position:fixed;top:0;left:0;width:100%;height:100%;background:rgba(0,0,0,0.75);z-index:99999;align-items:center;justify-content:center;padding:20px;backdrop-filter:blur(2px);box-sizing:border-box!important;\" onclick=\"if(event.target===this)this.style.display='none';\">\n        <div style=\"background:#fff;padding:30px;border-radius:20px;width:100%;max-width:480px;position:relative;box-sizing:border-box!important;margin:auto;\">\n            <button onclick=\"document.getElementById('snip-26fts-m').style.display='none';\" style=\"position:absolute;top:15px;right:15px;background:none;border:none;font-size:28px;cursor:pointer;color:#999;\">&times;<\/button>\n            <h3 style=\"margin:0 0 20px 0;font-size:22px;color:#a02651;font-weight:700;border-bottom:2px solid #eee;padding-bottom:10px;\">5 ting du skal vide om byens vand<\/h3>\n            <ul style=\"list-style:none;padding:0;margin:0;font-size:16px;color:#333;line-height:1.4;\">\n                <style>#snip-26fts-m li::before{content:\"\u2022\";color:#a02651;font-weight:bold;display:inline-block;width:1em;margin-left:-1em;}<\/style>\n                <li style=\"margin-bottom:10px;padding-left:5px;\">D\u00f8delig l\u00e6rdom: Det var ikke fremsyn, men den d\u00f8delige koleraepidemi i 1853, der tvang K\u00f8benhavn til at anl\u00e6gge de f\u00f8rste lukkede kloakker.<\/li><li style=\"margin-bottom:10px;padding-left:5px;\">Natmanden: F\u00f8r kloakken kom, blev lokumsspande t\u00f8mt om natten af \u201cnatmanden\u201d \u2013 et hverv s\u00e5 foragtet, at ingen ville r\u00f8re ham.<\/li><li style=\"margin-bottom:10px;padding-left:5px;\">En formue under jorden: De danske kommuners kloaknet og rensningsanl\u00e6g har en samlet v\u00e6rdi p\u00e5 svimlende 180-190 milliarder kroner.<\/li><li style=\"margin-bottom:10px;padding-left:5px;\">To r\u00f8r eller \u00e9t: I gamle bydele l\u00f8ber regn og spildevand ofte i samme r\u00f8r (f\u00e6lleskloak), hvilket giver oversv\u00f8mmelser ved skybrud. I nye bydele holdes vandet adskilt.<\/li><li style=\"margin-bottom:10px;padding-left:5px;\">Skating p\u00e5 vand: I bydelen Musicon i Roskilde bruges regnvandsbassinerne som skaterbane, n\u00e5r vejret er t\u00f8rt \u2013 et skoleeksempel p\u00e5 fremtidens vandh\u00e5ndtering.<\/li>\n            <\/ul>\n        <\/div>\n    <\/div>\n<\/div>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2025\/02\/19\/20250219052136-88de6aa0-me.jpg\" alt=\"\"\/><\/figure>\n\n\n\n<div style=\"display:flex;flex-wrap:wrap;gap:10px;margin:15px 0;justify-content:flex-start;width:100%;box-sizing:border-box!important;\"><a href=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/index.php?\/category\/152\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\" style=\"display:inline-block;background-color:#a02651;color:#fff;padding:10px 20px;border-radius:6px;text-decoration:none;font-weight:600;font-family:sans-serif;font-size:15px;\" onmouseover=\"this.style.backgroundColor='#821e42'\" onmouseout=\"this.style.backgroundColor='#a02651'\">Se billeder fra Musicon<\/a><\/div>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\" id=\"da-skidtet-fl\u00f8d-i-gaderne\">Da skidtet fl\u00f8d i gaderne<\/h2>\n\n\n\n<p>Forestil dig en tur gennem en dansk by i middelalderen. Det f\u00f8rste, der ville ramme dig, var ikke synet af bindingsv\u00e6rk, men lugten. Dengang var gaden nemlig ogs\u00e5 byens skraldespand. Affald og spildevand blev smidt direkte ud i \u00e5bne rendestene langs husmurene. Selvom der fandtes love \u2013 som K\u00f8benhavns stadsret fra 1443, der truede med b\u00f8der, hvis man ikke k\u00f8rte sit skidt v\u00e6k hver tredje dag \u2013 s\u00e5 var virkeligheden en anden.<\/p>\n\n\n\n<p>De heldige fik deres latrin hentet af \u201cnatmanden\u201d, der i ly af m\u00f8rket k\u00f8rte byens efterladenskaber til latrinkulen. Men systemet var hullet, og de \u00e5bne kloakrender var en motorvej for sygdomme. Det store vendepunkt kom p\u00e5 den mest tragiske baggrund i 1853, da koleraen ramte K\u00f8benhavn og dr\u00e6bte 4.700 mennesker.<\/p>\n\n\n\n<p>Katastrofen blev en \u00f8jen\u00e5bner. Man inds\u00e5, at rent vand og lukkede kloakker ikke var luksus, men livsn\u00f8dvendighed. I \u00e5rtierne efter gik Danmark under jorden. K\u00f8benhavn fik sin f\u00f8rste lukkede kloak i 1859, Frederiksberg fulgte i 1865, og Odense i 1866. Det var starten p\u00e5 det usynlige netv\u00e6rk, der i dag betragtes som det medicinske fremskridt, der har reddet flest menneskeliv i historien.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\" id=\"n\u00e5r-fortidens-l\u00f8sninger-m\u00f8der-fremtidens-vejr\">N\u00e5r fortidens l\u00f8sninger m\u00f8der fremtidens vejr<\/h2>\n\n\n\n<p>I over 100 \u00e5r har strategien v\u00e6ret simpel: Gem vandet v\u00e6k, s\u00e5 hurtigt som muligt. Vi har bygget et imponerende underjordisk rige af r\u00f8r, der transporterer alt fra vores toiletbes\u00f8g til tagvand v\u00e6k fra byen. Men i dag er systemet presset.<\/p>\n\n\n\n<p>Klimaforandringerne har givet os \u201cskybrud\u201d \u2013 voldsomme regnm\u00e6ngder, som de gamle r\u00f8r slet ikke er bygget til. Is\u00e6r i \u00e6ldre bydele, hvor regn og spildevand l\u00f8ber i samme r\u00f8r (f\u00e6lleskloak), er det kritisk. N\u00e5r r\u00f8rene fyldes, har vandet kun to veje at l\u00f8be: Op i folks k\u00e6ldre eller ud i naturen som urenset \u201coverl\u00f8b\u201d.<\/p>\n\n\n\n<p>Vi st\u00e5r derfor i et vadested. Vi kan grave hele byen op og l\u00e6gge st\u00f8rre r\u00f8r \u2013 en proces der er dyr og besv\u00e6rlig \u2013 eller vi kan begynde at t\u00e6nke helt nyt. Og det er pr\u00e6cis, hvad man har gjort kun f\u00e5 kilometer herfra.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\" id=\"rabalder-p\u00e5-regnvejrsdage\">Rabalder p\u00e5 regnvejrsdage<\/h2>\n\n\n\n<p>I den nye bydel Musicon i Roskilde har man valgt at vende b\u00f8tten p\u00e5 hovedet. I stedet for at gemme vandet v\u00e6k under jorden, har man inviteret det frem i lyset.<\/p>\n\n\n\n<p>Musicon er bygget p\u00e5 en gammel betonvarefabrik og grusgrav, og jorden under bydelen er forurenet. Det bet\u00f8d, at man helst skulle undg\u00e5 at grave dybe r\u00f8r ned. L\u00f8sningen blev et synligt system af render og kanaler, der snor sig gennem bydelen som en del af arkitekturen.<\/p>\n\n\n\n<p>Kronjuvelen i dette system er Rabalderparken. Her har man kombineret det praktiske med det sjove. Parken fungerer som et enormt regnvandsbassin, der kan opsamle vand fra hele bydelen, n\u00e5r himlen \u00e5bner sig. Men n\u00e5r solen skinner \u2013 hvilket den jo heldigvis g\u00f8r oftest \u2013 fungerer de tomme betonbassiner som en skaterpark i verdensklasse.<\/p>\n\n\n\n<p>Det er et paradigmeskifte. Hvor vandet f\u00f8r var et affaldsprodukt, vi skulle af med, er det i dag blevet en ressource, der giver liv til byen. Fra middelalderens stinkende rendestene til skaterparker, der kan t\u00e5le vand \u2013 vi har l\u00e6rt at leve med vandet, i stedet for at k\u00e6mpe imod det.<\/p>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>L\u00e6s den fulde rapport<\/summary>\n<p><\/p>\n\n\n\n<div id=\"roskilde-report-embed\">\n    <style>\n        \/* CSS er nu \"scopet\" med #roskilde-report-embed for ikke at \u00f8del\u00e6gge resten af WP-sitet *\/\n\n        #roskilde-report-embed {\n            font-family: sans-serif;\n            line-height: 1.6;\n        }\n\n        #roskilde-report-embed .report-container {\n            max-width: 700px;\n            margin: 2rem auto;\n            padding: 2rem 3rem;\n            background-color: var(--container-bg, #ffffff);\n            border-radius: 8px;\n            box-shadow: 0 4px 12px rgba(0, 0, 0, 0.1);\n            position: relative;\n            transition: background-color 0.3s;\n            color: #333;\n        }\n\n        @media (max-width: 768px) {\n            #roskilde-report-embed .report-container {\n                margin: 0;\n                padding: 1.5rem 1rem;\n                border-radius: 0;\n                box-shadow: none;\n                min-height: auto;\n            }\n        }\n\n        \/* Scoped overskrifter *\/\n        #roskilde-report-embed h1,\n        #roskilde-report-embed h2,\n        #roskilde-report-embed h3 {\n            font-weight: 600;\n            color: var(--heading-color, #2c3e50);\n            scroll-margin-top: 80px;\n            font-family: inherit;\n            margin-top: 0;\n        }\n\n        #roskilde-report-embed h1 {\n            font-size: 2.2em;\n            text-align: center;\n            border-bottom: 2px solid var(--container-border, #e0e0e0);\n            padding-bottom: 0.5em;\n            margin-bottom: 1em;\n        }\n\n        #roskilde-report-embed h2 {\n            font-size: 1.8em;\n            margin-top: 2.5em;\n            border-bottom: 1px solid var(--container-border, #e0e0e0);\n            padding-bottom: 0.3em;\n        }\n\n        #roskilde-report-embed p,\n        #roskilde-report-embed li {\n            color: var(--text-color, #555);\n            margin-bottom: 1em;\n        }\n\n        #roskilde-report-embed a {\n            color: var(--link-color, #3498db);\n            text-decoration: none;\n            overflow-wrap: break-word;\n            word-wrap: break-word;\n        }\n        #roskilde-report-embed a:hover { text-decoration: underline; }\n\n        \/* --- RESPONSIV TABEL STYLING --- *\/\n        #roskilde-report-embed table { width: 100%; border-collapse: collapse; margin: 1.5em 0; font-size: 0.9em; }\n        #roskilde-report-embed th,\n        #roskilde-report-embed td { padding: 12px; text-align: left; border: 1px solid var(--container-border, #ddd); }\n\n        #roskilde-report-embed thead th { background-color: var(--container-bg, #f2f2f2); border: 1px solid var(--container-border, #ddd); color: #333; }\n\n        @media (max-width: 768px) {\n            #roskilde-report-embed table.responsive-table thead { display: none; }\n            #roskilde-report-embed table.responsive-table,\n            #roskilde-report-embed table.responsive-table tbody,\n            #roskilde-report-embed table.responsive-table tr,\n            #roskilde-report-embed table.responsive-table td { display: block; width: 100% !important; box-sizing: border-box; }\n\n            #roskilde-report-embed table.responsive-table tr { margin-bottom: 1rem; border: 1px solid var(--container-border, #ddd); border-radius: 4px; overflow: hidden; }\n\n            #roskilde-report-embed table.responsive-table td { display: flex; align-items: center; text-align: right; border: none; border-bottom: 1px solid var(--container-border, #ddd); position: relative; background: #fff; }\n\n            #roskilde-report-embed table.responsive-table td:last-child { border-bottom: none; }\n\n            #roskilde-report-embed table.responsive-table td::before { content: attr(data-label); font-weight: bold; text-align: left; margin-right: auto; padding-right: 10px; color: var(--heading-color, #333); }\n        }\n\n        \/* --- NAVIGATION & MENU --- *\/\n        #roskilde-report-embed .hamburger-button {\n            position: fixed;\n            top: 100px;\n            right: 20px;\n            z-index: 9999;\n            background: var(--container-bg, #fff);\n            border: 1px solid var(--container-border, #ddd);\n            cursor: pointer;\n            border-radius: 50%;\n            box-shadow: 0 2px 5px rgba(0,0,0,0.2);\n            width: 50px;\n            height: 50px;\n            display: flex;\n            flex-direction: column;\n            justify-content: center;\n            align-items: center;\n            transition: all 0.3s ease;\n            padding: 0;\n        }\n\n        #roskilde-report-embed .hamburger-button span { background-color: var(--text-color, #333); display: block; width: 24px; height: 3px; margin: 2px 0; transition: all 0.3s ease-in-out; }\n\n        #roskilde-report-embed .hamburger-button.is-active span:nth-child(1) { transform: translateY(7px) rotate(45deg); }\n        #roskilde-report-embed .hamburger-button.is-active span:nth-child(2) { opacity: 0; }\n        #roskilde-report-embed .hamburger-button.is-active span:nth-child(3) { transform: translateY(-7px) rotate(-45deg); }\n\n        #roskilde-report-embed .nav-menu {\n            position: fixed;\n            top: 0;\n            right: 0;\n            width: 280px;\n            height: 100%;\n            background-color: #2c3e50;\n            z-index: 10000;\n            transform: translateX(100%);\n            transition: transform 0.3s ease-in-out;\n            padding-top: 80px;\n            box-shadow: -5px 0 15px rgba(0,0,0,0.2);\n            box-sizing: border-box;\n            overflow-y: auto;\n            text-align: left;\n        }\n\n        #roskilde-report-embed .nav-menu.is-active { transform: translateX(0); }\n        #roskilde-report-embed .nav-menu ul { list-style: none !important; padding: 0; margin: 0; }\n        #roskilde-report-embed .nav-menu li { list-style-type: none !important; margin: 0; }\n\n        #roskilde-report-embed .nav-menu li a {\n            display: block;\n            padding: 12px 25px;\n            color: #ecf0f1;\n            font-size: 1.1em;\n            text-decoration: none;\n            transition: background-color 0.2s;\n            border-bottom: 1px solid #34495e;\n            font-weight: normal;\n        }\n\n        #roskilde-report-embed .nav-menu li a.sub-item { padding-left: 45px; font-size: 1em; color: #bdc3c7; }\n        #roskilde-report-embed .nav-menu li a:hover { background-color: #3498db; color: #fff; text-decoration: none; }\n\n        #roskilde-report-embed .overlay {\n            display: none;\n            position: fixed;\n            top: 0;\n            left: 0;\n            width: 100%;\n            height: 100%;\n            background: rgba(0, 0, 0, 0.5);\n            z-index: 9998;\n        }\n        #roskilde-report-embed .overlay.is-active { display: block; }\n\n        \/* Fix for WP admin bar *\/\n        .admin-bar #roskilde-report-embed .hamburger-button { top: 132px; }\n    <\/style>\n\n    <button class=\"hamburger-button\" id=\"hamburger-btn\" aria-label=\"\u00c5bn menu\" aria-expanded=\"false\" aria-controls=\"nav-menu\">\n        <span><\/span><span><\/span><span><\/span>\n    <\/button>\n\n    <nav class=\"nav-menu\" id=\"nav-menu\">\n        <ul>\n            <li><a href=\"#rapport-om-afledning-af-overfladevand\" >Rapport om Afledning af Overfladevand<\/a><\/li><li><a href=\"#fra-middelalderens-rendestene-til-fremtidens-klimasikrede-byrum\" >Fra Middelalderens Rendestene til Fremtidens Klimasikrede Byrum<\/a><\/li><li><a href=\"#indledning\" >Indledning<\/a><\/li><li><a href=\"#del-1-den-historiske-udvikling-af-afloebssystemer-i-danske-byer\" >Del 1: Den Historiske Udvikling af Afl\u00f8bssystemer i Danske Byer<\/a><\/li><li><a href=\"#foer-kloakken-affald-og-sygdom-i-middelalderbyen\" class=\"sub-item\">F\u00f8r Kloakken: Affald og Sygdom i Middelalderbyen<\/a><\/li><li><a href=\"#den-hygiejniske-revolution-koleraens-pisk-og-ingenioerernes-svar\" class=\"sub-item\">Den Hygiejniske Revolution: Koleraens Pisk og Ingeni\u00f8rernes Svar<\/a><\/li><li><a href=\"#udbredelsen-af-det-moderne-afloebssystem-i-det-20-aarhundrede\" class=\"sub-item\">Udbredelsen af det Moderne Afl\u00f8bssystem i det 20. \u00c5rhundrede<\/a><\/li><li><a href=\"#del-2-nutidens-konventionelle-kloaksystemer-og-deres-udfordringer\" >Del 2: Nutidens Konventionelle Kloaksystemer og Deres Udfordringer<\/a><\/li><li><a href=\"#to-systemer-under-jorden-faelleskloak-versus-separatkloak\" class=\"sub-item\">To Systemer Under Jorden: F\u00e6lleskloak versus Separatkloak<\/a><\/li><li><a href=\"#vandets-vej-fra-gaderist-til-recipient\" class=\"sub-item\">Vandets Vej: Fra Gaderist til Recipient<\/a><\/li><li><a href=\"#naar-systemet-presser-sig-selv-klimaforandringer-og-kapacitetsproblemer\" class=\"sub-item\">N\u00e5r Systemet Presser sig selv: Klimaforandringer og Kapacitetsproblemer<\/a><\/li><li><a href=\"#del-3-casestudie-musicon-i-roskilde-et-paradigmeskifte-i-regnvandshaandtering\" >Del 3: Casestudie: Musicon i Roskilde \u2013 Et Paradigmeskifte i Regnvandsh\u00e5ndtering<\/a><\/li><li><a href=\"#baggrund-og-vision-baeredygtighed-paa-forurenet-grund\" class=\"sub-item\">Baggrund og Vision: B\u00e6redygtighed p\u00e5 Forurenet Grund<\/a><\/li><li><a href=\"#systemets-anatomi-et-synligt-kredsloeb\" class=\"sub-item\">Systemets Anatomi: Et Synligt Kredsl\u00f8b<\/a><\/li><li><a href=\"#teknik-drift-og-ansvar\" class=\"sub-item\">Teknik, Drift og Ansvar<\/a><\/li><li><a href=\"#del-4-lar-loesninger-i-en-bredere-kontekst\" >Del 4: LAR-L\u00f8sninger i en Bredere Kontekst<\/a><\/li><li><a href=\"#filosofien-bag-lar-at-genskabe-naturens-cyklus-i-byen\" class=\"sub-item\">Filosofien bag LAR: At Genskabe Naturens Cyklus i Byen<\/a><\/li><li><a href=\"#internationale-forbilleder-og-danske-implementeringer\" class=\"sub-item\">Internationale Forbilleder og Danske Implementeringer<\/a><\/li><li><a href=\"#del-5-analyse-af-oekonomi-miljoe-og-klima\" >Del 5: Analyse af \u00d8konomi, Milj\u00f8 og Klima<\/a><\/li><li><a href=\"#de-oekonomiske-perspektiver-en-investering-i-resiliens\" class=\"sub-item\">De \u00d8konomiske Perspektiver: En Investering i Resiliens<\/a><\/li><li><a href=\"#miljoe--og-klimagevinster-mere-end-blot-afvanding\" class=\"sub-item\">Milj\u00f8- og Klimagevinster: Mere end blot Afvanding<\/a><\/li><li><a href=\"#udfordringer-og-risici-ved-aabne-vandsystemer\" class=\"sub-item\">Udfordringer og Risici ved \u00c5bne Vandsystemer<\/a><\/li><li><a href=\"#konklusion-og-fremtidsperspektiver\" >Konklusion og Fremtidsperspektiver<\/a><\/li>\n        <\/ul>\n    <\/nav>\n    <div class=\"overlay\" id=\"overlay\"><\/div>\n\n    <main class=\"report-container\">\n        <h1 id=\"rapport-om-afledning-af-overfladevand\"><strong>Rapport om Afledning af Overfladevand<\/strong><\/h1>\n<h2 id=\"fra-middelalderens-rendestene-til-fremtidens-klimasikrede-byrum\"><strong>Fra Middelalderens Rendestene til Fremtidens Klimasikrede Byrum<\/strong><\/h2>\n<h2 id=\"indledning\"><strong>Indledning<\/strong><\/h2>\n<p>Denne rapport leverer en dybdeg\u00e5ende analyse af afledning af overfladevand i byomr\u00e5der. Form\u00e5let er at belyse den historiske udvikling fra primitive sanit\u00e6re foranstaltninger til nutidens komplekse, underjordiske kloaksystemer og at introducere det paradigmeskifte, som Lokal Afledning af Regnvand (LAR) repr\u00e6senterer. Rapporten tager udgangspunkt i en central problemstilling: Klimaforandringer medf\u00f8rer hyppigere og mere intense regnskyl, hvilket presser de traditionelle kloaksystemer til deres bristepunkt.1 Denne udvikling skaber et akut behov for innovative, resiliente og b\u00e6redygtige l\u00f8sninger, der kan sikre byernes funktion og borgernes tryghed i fremtiden.<\/p>\n<p>Rapporten er struktureret i fem hoveddele. Den indledes med en historisk gennemgang af afl\u00f8bssystemernes udvikling i Danmark. Herefter f\u00f8lger en analyse af nutidens konventionelle kloaksystemer og de udfordringer, de st\u00e5r overfor. Tredje del er en detaljeret casestudie af den nye bydel Musicon i Roskilde, hvor en radikalt anderledes tilgang til regnvandsh\u00e5ndtering er implementeret. I fjerde del placeres Musicon-modellen i en bredere national og international kontekst af naturbaserede klimal\u00f8sninger. Afslutningsvis evalueres disse nye tilgange ud fra \u00f8konomiske, milj\u00f8m\u00e6ssige og klimatiske parametre, herunder en diskussion af de risici og potentialer, der er forbundet med at g\u00f8re vandet til et synligt element i byrummet.<\/p>\n<h2 id=\"del-1-den-historiske-udvikling-af-afloebssystemer-i-danske-byer\"><strong>Del 1: Den Historiske Udvikling af Afl\u00f8bssystemer i Danske Byer<\/strong><\/h2>\n<p>Forst\u00e5elsen af nutidens udfordringer med overfladevand kr\u00e6ver et blik tilbage i tiden. Udviklingen af byernes afl\u00f8bssystemer er en historie om en langsom erkendelse af sammenh\u00e6ngen mellem sanitet, folkesundhed og byudvikling, hvor store fremskridt ofte er blevet drevet frem af akutte kriser.<\/p>\n<h3 id=\"foer-kloakken-affald-og-sygdom-i-middelalderbyen\"><strong>F\u00f8r Kloakken: Affald og Sygdom i Middelalderbyen<\/strong><\/h3>\n<p>I middelalderens t\u00e6tbefolkede byer var h\u00e5ndteringen af affald og spildevand en konstant udfordring. Den g\u00e6ngse praksis var at bortskaffe affaldet ved at smide det direkte ud p\u00e5 gaden eller i \u00e5bne rendestene, der l\u00f8b langs husene.3 Ark\u00e6ologiske udgravninger har vist, at de \u00e6ldste danske bykerner er bygget p\u00e5 kulturlag, der best\u00e5r af flere meter affald, hvilket vidner om problemets omfang.3<\/p>\n<p>Selvom det kan virke kaotisk, var der tidligt fors\u00f8g p\u00e5 regulering. Allerede fra omkring 1200-tallet findes der love for affaldsh\u00e5ndtering i byerne.5 Et konkret eksempel er K\u00f8benhavns stadsret fra 1443, som blev udstedt af Kong Christoffer af Bayern. Den fastsatte, at gadeaffald skulle samles sammen hver tredje dag og k\u00f8res uden for byen, og p\u00e5lagde b\u00f8der for at lade urenligheder fra hus og stald ligge uden for egen d\u00f8r i mere end tre dage.4 Senere, under Christian 4., blev straffen sk\u00e6rpet, s\u00e5 man kunne blive id\u00f8mt b\u00f8der eller lagt i jern, hvis man h\u00e6ldte latrin (menneskelige ekskrementer) i rendestenen i stedet for at overlade det til den s\u00e5kaldte &#8220;natmand&#8221;. Natmanden var en professionel renovat\u00f8r, der om natten t\u00f8mte lokumsspande og k\u00f8rte indholdet til byens latrinkule.5<\/p>\n<p>P\u00e5 trods af disse reguleringer var de sanit\u00e6re forhold elendige. De \u00e5bne, stinkende kloakrender var en prim\u00e6r \u00e5rsag til spredning af smitsomme sygdomme og bidrog til en generelt d\u00e5rlig folkesundhed i byerne.3<\/p>\n<h3 id=\"den-hygiejniske-revolution-koleraens-pisk-og-ingenioerernes-svar\"><strong>Den Hygiejniske Revolution: Koleraens Pisk og Ingeni\u00f8rernes Svar<\/strong><\/h3>\n<p>Det afg\u00f8rende vendepunkt i byernes sanit\u00e6re historie indtraf i midten af 1800-tallet. Koleraepidemien, der ramte K\u00f8benhavn i 1853 og kostede 4.700 mennesker livet, skabte en akut bevidsthed om den direkte og d\u00f8delige sammenh\u00e6ng mellem forurenet vand, d\u00e5rlig hygiejne og sygdom.6 Epidemien fungerede som en brutal katalysator for forandring.<\/p>\n<p>Fremsynede ingeni\u00f8rer og l\u00e6ger havde l\u00e6nge argumenteret for anl\u00e6ggelsen af lukkede, underjordiske kloaksystemer, men m\u00f8dte politisk modstand. Mange politikere ans\u00e5 projektet for at v\u00e6re uoverskueligt dyrt. Samtidig var der en udbredt opfattelse af, at man ved at skylle latrin ud i havet ville spilde en v\u00e6rdifuld ressource, som landbruget var afh\u00e6ngig af som g\u00f8dning.6 Koleraens h\u00e6rgen overvandt dog denne modstand. I 1853 vedtog K\u00f8benhavns Borgerrepr\u00e6sentation den f\u00f8rste kloakplan, og i 1859 blev den f\u00f8rste lukkede kloakledning anlagt p\u00e5 N\u00f8rrebro.6 Andre byer fulgte hurtigt efter. Frederiksberg, hvor borgerne l\u00e6nge havde klaget over stanken fra de \u00e5bne gr\u00f8fter, anlagde sin f\u00f8rste lukkede kloak i 1865 8, og Odense fulgte med i 1866.7<\/p>\n<p>Etableringen af kloakker og samtidig udbredelse af ren vandforsyning f\u00f8rte til en adskillelse af drikkevand og spildevand. Dette tiltag betragtes i dag som det enkeltst\u00e5ende medicinske fremskridt, der har reddet flest menneskeliv i historien.6 Historien om kloakkens gennembrud illustrerer en tilbagevendende dynamik: Store, dyre infrastrukturinvesteringer i sanitet og milj\u00f8 er sj\u00e6ldent proaktive. De er typisk reaktive og drevet af akutte kriser, der g\u00f8r de langsigtede omkostninger ved passivitet \u00e5benlyse for alle. Den politiske og \u00f8konomiske t\u00f8ven i 1850&#8217;erne er et historisk spejlbillede af nutidens diskussioner om omkostningerne ved klimatilpasning.<\/p>\n<h3 id=\"udbredelsen-af-det-moderne-afloebssystem-i-det-20-aarhundrede\"><strong>Udbredelsen af det Moderne Afl\u00f8bssystem i det 20. \u00c5rhundrede<\/strong><\/h3>\n<p>Gennem det 20. \u00e5rhundrede blev kloaknettet systematisk udbygget i hele Danmark. Is\u00e6r i perioden efter 2. Verdenskrig blev kloakering en integreret del af en st\u00f8rre, centraliseret byplanl\u00e6gning. Bet\u00e6nkninger fra 1950&#8217;erne for K\u00f8benhavns-egnen viser, hvordan man planlagde store, sammenh\u00e6ngende kloakoplande. M\u00e5let var at samle spildevandet og lede det til store, effektive rensningsanl\u00e6g, typisk placeret ved kysten, for at sikre en professionel og teknisk avanceret rensning.9<\/p>\n<p>I mange byomr\u00e5der, s\u00e6rligt under den store udbygning i 1970&#8217;erne, blev f\u00e6lleskloakken den foretrukne l\u00f8sning. Her blev regnvand og spildevand ledt i samme r\u00f8r. Det var en teknisk og \u00f8konomisk fordelagtig l\u00f8sning p\u00e5 det tidspunkt, da man kun skulle anl\u00e6gge \u00e9t r\u00f8rsystem.10<\/p>\n<p>I dag udg\u00f8r kloaksystemet en fundamental, men n\u00e6sten usynlig, del af byernes infrastruktur. Den samlede genanskaffelsesv\u00e6rdi af de kommunalt ejede kloaksystemer og rensningsanl\u00e6g i Danmark er vurderet til ca. 180-190 milliarder kroner.1 Mange af de oprindelige, murede kloakr\u00f8r fra 1800-tallet er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt nok stadig i funktion og udg\u00f8r en del af dette vitale netv\u00e6rk under vores f\u00f8dder.7<\/p>\n<h2 id=\"del-2-nutidens-konventionelle-kloaksystemer-og-deres-udfordringer\"><strong>Del 2: Nutidens Konventionelle Kloaksystemer og Deres Udfordringer<\/strong><\/h2>\n<p>Det moderne kloaksystem, der har tjent vores byer i over et \u00e5rhundrede, er i dag under et stigende pres. Klimaforandringer, urbanisering og en voksende bevidsthed om milj\u00f8p\u00e5virkning har afsl\u00f8ret s\u00e5rbarheder i de konventionelle systemer og skabt et behov for nye l\u00f8sninger.<\/p>\n<h3 id=\"to-systemer-under-jorden-faelleskloak-versus-separatkloak\"><strong>To Systemer Under Jorden: F\u00e6lleskloak versus Separatkloak<\/strong><\/h3>\n<p>I Danmark findes der grundl\u00e6ggende to typer af kloaksystemer i byomr\u00e5der, suppleret af en tredje variant for specifikke omr\u00e5der:<\/p>\n<ol>\n<li><strong>F\u00e6lleskloakering:<\/strong> Dette er det \u00e6ldste og mest udbredte system i \u00e6ldre bydele. Her samles alt vand \u2013 b\u00e5de spildevand fra toiletter, bad og k\u00f8kken samt regnvand fra tage, veje og andre bef\u00e6stede arealer \u2013 i \u00e9n f\u00e6lles r\u00f8rledning. Hele denne blanding af rent regnvand og forurenet spildevand transporteres til et rensningsanl\u00e6g for behandling.10  <\/li>\n<li><strong>Separatkloakering:<\/strong> I nyere byomr\u00e5der og i omr\u00e5der, hvor kloaknettet er blevet renoveret, anvendes et separatsystem. Dette system best\u00e5r af to parallelle r\u00f8rledninger. \u00c9t r\u00f8r er dedikeret til spildevand og f\u00f8rer dette direkte til rensningsanl\u00e6gget. Det andet r\u00f8r h\u00e5ndterer udelukkende regnvand (ogs\u00e5 kaldet overfladevand), som ledes urenset ud i den n\u00e6rmeste recipient, f.eks. et vandl\u00f8b, en s\u00f8 eller havet.11  <\/li>\n<li><strong>Spildevandskloakering:<\/strong> En tredje model findes prim\u00e6rt i det \u00e5bne land eller i visse nyudviklingsomr\u00e5der. Her er der kun etableret en kloakledning for spildevand. Grundejeren er i disse tilf\u00e6lde selv ansvarlig for at h\u00e5ndtere alt regnvand p\u00e5 egen grund, typisk ved at lade det sive ned i jorden via faskiner eller regnbede.12<\/li>\n<\/ol>\n<p>For at give et klart overblik over de to prim\u00e6re bysystemer, er deres karakteristika, fordele og ulemper sammenfattet i nedenst\u00e5ende tabel.<\/p>\n<p><strong>Tabel 1: Sammenligning af F\u00e6lleskloak og Separatkloak<\/strong><\/p>\n<table class=\"responsive-table\">\n<thead>\n<tr>\n<th align=\"left\">Parameter<\/th>\n<th align=\"left\">F\u00e6lleskloak<\/th>\n<th align=\"left\">Separatkloak<\/th>\n<\/tr>\n<\/thead>\n<tbody><tr>\n<td align=\"left\" data-label=\"Parameter\"><strong>Princip<\/strong><\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"F\u00e6lleskloak\">\u00c9t r\u00f8r til b\u00e5de spildevand og regnvand.<\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"Separatkloak\">To separate r\u00f8r: \u00e9t til spildevand, \u00e9t til regnvand.<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td align=\"left\" data-label=\"Parameter\"><strong>Rensebelastning<\/strong><\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"F\u00e6lleskloak\">H\u00f8j. Store m\u00e6ngder rent regnvand sendes un\u00f8digt til rensning, hvilket \u00f8ger driftsomkostningerne og kravene til anl\u00e6ggets kapacitet.11<\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"Separatkloak\">Lav. Kun koncentreret spildevand renses, hvilket g\u00f8r renseprocessen mere effektiv og forudsigelig.11<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td align=\"left\" data-label=\"Parameter\"><strong>Risiko ved skybrud<\/strong><\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"F\u00e6lleskloak\">H\u00f8j. Systemet kan ikke h\u00e5ndtere de store vandm\u00e6ngder, hvilket f\u00f8rer til oversv\u00f8mmelser i k\u00e6ldre og p\u00e5 terr\u00e6n.14<\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"Separatkloak\">Lavere. Risikoen for tilbagel\u00f8b af spildevand i k\u00e6ldre er markant reduceret.13<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td align=\"left\" data-label=\"Parameter\"><strong>Milj\u00f8p\u00e5virkning<\/strong><\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"F\u00e6lleskloak\">H\u00f8j. Ved kraftig regn sker der overl\u00f8b, hvor en blanding af urenset spildevand og regnvand ledes direkte ud i naturen.13<\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"Separatkloak\">Lavere, men ikke nul. Urenset regnvand fra veje, der kan indeholde olie, tungmetaller og d\u00e6krester, ledes direkte til recipienter.11<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td align=\"left\" data-label=\"Parameter\"><strong>Anl\u00e6gsomkostninger<\/strong><\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"F\u00e6lleskloak\">Lavere (historisk set), da kun \u00e9t r\u00f8rsystem skulle etableres.<\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"Separatkloak\">H\u00f8jere, da der skal anl\u00e6gges to separate r\u00f8rsystemer.<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td align=\"left\" data-label=\"Parameter\"><strong>S\u00e5rbarhed<\/strong><\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"F\u00e6lleskloak\">Mindre s\u00e5rbar over for fejltilslutninger, da alt vand ender samme sted.<\/td>\n<td align=\"left\" data-label=\"Separatkloak\">S\u00e5rbar over for fejltilslutninger. Hvis spildevand ved en fejl kobles p\u00e5 regnvandsledningen, f\u00f8rer det til direkte og konstant forurening af vandmilj\u00f8et.15<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody><\/table>\n<h3 id=\"vandets-vej-fra-gaderist-til-recipient\"><strong>Vandets Vej: Fra Gaderist til Recipient<\/strong><\/h3>\n<p>N\u00e5r regnen falder over byen, ender en stor del af vandet p\u00e5 bef\u00e6stede overflader som asfalt og fliser. Herfra ledes det via afl\u00f8bsriste, typisk placeret ved kantstenen, ned i det underjordiske kloaksystem.16 Hvad der herefter sker med vandet, afh\u00e6nger fuldst\u00e6ndigt af, hvilket system der er etableret i omr\u00e5det.<\/p>\n<p>I et <strong>f\u00e6lleskloakeret omr\u00e5de<\/strong> blandes det relativt rene regnvand \u00f8jeblikkeligt med urenset spildevand fra de omkringliggende ejendomme. Denne st\u00e6rkt fortyndede blanding af spildevand transporteres ofte over lange afstande gennem store hovedledninger til et centralt rensningsanl\u00e6g, hvor det gennemg\u00e5r en mekanisk, biologisk og kemisk rensning, f\u00f8r det rensede vand ledes ud i recipienten.11<\/p>\n<p>I et <strong>separatkloakeret omr\u00e5de<\/strong> tager vandet to forskellige veje. Spildevandet fra husholdningerne f\u00f8lger sin egen lukkede rute til rensningsanl\u00e6gget. Regnvandet fra gaderisten ledes derimod via en separat regnvandsledning direkte ud i det n\u00e6rmeste vandl\u00f8b, s\u00f8 eller hav.11 Selvom dette vand ikke er blandet med spildevand, er det ikke n\u00f8dvendigvis rent. Regnvand, der l\u00f8ber af st\u00e6rkt trafikerede veje, samler forurening op i form af olie- og benzinrester, partikler fra d\u00e6kslid, tungmetaller og andre milj\u00f8fremmede stoffer. For at im\u00f8deg\u00e5 dette er der ved udl\u00f8bet af mange regnvandsledninger installeret anl\u00e6g som olieudskillere og sandfang, der fjerner de groveste forureningskomponenter, inden vandet n\u00e5r naturen.11<\/p>\n<h3 id=\"naar-systemet-presser-sig-selv-klimaforandringer-og-kapacitetsproblemer\"><strong>N\u00e5r Systemet Presser sig selv: Klimaforandringer og Kapacitetsproblemer<\/strong><\/h3>\n<p>Den st\u00f8rste udfordring for de konventionelle kloaksystemer, og i s\u00e6rdeleshed for f\u00e6lleskloakkerne, er klimaforandringerne. Hyppigere og mere intense regnskyl, ofte kaldet skybrud, tilf\u00f8rer systemerne enorme m\u00e6ngder vand p\u00e5 meget kort tid \u2013 m\u00e6ngder, som de historiske r\u00f8rdimensioner slet ikke er bygget til at h\u00e5ndtere.1<\/p>\n<p>N\u00e5r kapaciteten i en f\u00e6lleskloak overskrides, opst\u00e5r der en kritisk situation. For at forhindre, at den opblandede spildevandsblanding stuver tilbage og oversv\u00f8mmer borgernes k\u00e6ldre og gaderne, er systemet designet med en r\u00e6kke &#8220;n\u00f8dventiler&#8221; i form af overl\u00f8bsbygv\u00e6rker.13 Disse bygv\u00e6rker tr\u00e6der automatisk i funktion, n\u00e5r vandstanden i kloakken n\u00e5r et kritisk niveau, og leder overskudsvandet \u2013 en blanding af regnvand og urenset spildevand \u2013 direkte ud i de n\u00e6rmeste recipienter.<\/p>\n<p>Disse regnbetingede udledninger, eller overl\u00f8b, er en betydelig kilde til forurening af vores vandmilj\u00f8. Beregninger viser, at overl\u00f8b fra kloaksystemet st\u00e5r for ca. 40% af den samlede belastning af organisk materiale (m\u00e5lt som BI5\u200b) og godt 30% af fosforudledningen til vandmilj\u00f8et fra samtlige punktkilder i Danmark.1 Denne forurening kan f\u00f8re til iltsvind, algev\u00e6kst og forringede levevilk\u00e5r for fisk og planter i s\u00f8er, vandl\u00f8b og kystn\u00e6re farvande.<\/p>\n<p>Som en konsekvens af disse problemer er mange kommuner i gang med en omfattende og langvarig proces med at separatkloakere de gamle, f\u00e6lleskloakerede byomr\u00e5der. Dette er et stort og dyrt infrastrukturprojekt, som ofte p\u00e5l\u00e6gger den enkelte grundejer ansvaret og udgiften til at f\u00e5 adskilt regn- og spildevandsledningerne p\u00e5 egen grund og tilsluttet dem til de nye, separate stik i vejen.10<\/p>\n<p>Denne situation afsl\u00f8rer en fundamental s\u00e5rbarhed i det traditionelle system. F\u00e6lleskloakken er designet til at blande en lille, relativt konstant m\u00e6ngde spildevand med en enorm og stadigt mere uforudsigelig m\u00e6ngde regnvand. Det betyder, at hele den dyre infrastruktur af r\u00f8r og rensningsanl\u00e6g prim\u00e6rt skal dimensioneres efter at h\u00e5ndtere rent regnvand, som un\u00f8digt er blevet forurenet. Den logiske konsekvens er at adskille de to str\u00f8mme, hvilket er pr\u00e6cis, hvad separatkloakering sigter mod. Men selv separatkloakering l\u00f8ser kun en del af problemet, da det blot flytter udfordringen til at handle om direkte udledning af potentielt forurenet overfladevand. Dette peger utvetydigt i retning af et behov for at h\u00e5ndtere regnvandet ved kilden \u2013 en filosofi, der er kernen i de nye LAR-l\u00f8sninger.<\/p>\n<h2 id=\"del-3-casestudie-musicon-i-roskilde-et-paradigmeskifte-i-regnvandshaandtering\"><strong>Del 3: Casestudie: Musicon i Roskilde \u2013 Et Paradigmeskifte i Regnvandsh\u00e5ndtering<\/strong><\/h2>\n<p>I den nye, kreative bydel Musicon i Roskilde har man fravalgt de traditionelle, underjordiske l\u00f8sninger og i stedet skabt et innovativt, overfladebaseret system til h\u00e5ndtering af regnvand. Projektet er et markant eksempel p\u00e5, hvordan klimatilpasning kan integreres i byudvikling og skabe merv\u00e6rdi i form af rekreative og \u00e6stetiske kvaliteter.<\/p>\n<h3 id=\"baggrund-og-vision-baeredygtighed-paa-forurenet-grund\"><strong>Baggrund og Vision: B\u00e6redygtighed p\u00e5 Forurenet Grund<\/strong><\/h3>\n<p>Musicon er udviklet p\u00e5 et 25 hektar stort omr\u00e5de, der har en fortid som grusgrav, losseplads og senest en betonvarefabrik.19 Denne industrielle forhistorie har efterladt en forurenet undergrund, som blev en afg\u00f8rende faktor i valget af afvandingsstrategi.<\/p>\n<p>Valget af en overfladebaseret regnvandsl\u00f8sning var drevet af en pragmatisk vision, der forenede n\u00f8dvendighed med ambition:<\/p>\n<ol>\n<li><strong>Undg\u00e5else af Forurenet Jord:<\/strong> At grave traditionelle, dybtliggende kloakr\u00f8r ned i den forurenede jord ville have v\u00e6ret en teknisk kompliceret, dyr og milj\u00f8belastende operation, der ville kr\u00e6ve bortskaffelse af store m\u00e6ngder forurenet jord.19 Ved at holde vandet p\u00e5 overfladen undgik man dette problem.  <\/li>\n<li><strong>Klimarobusthed:<\/strong> Et \u00e5bent og synligt system af render og kanaler er i sagens natur mere fleksibelt og robust over for fremtidens forventede stigninger i regnintensitet end et lukket, underjordisk r\u00f8rsystem med en fast, begr\u00e6nset kapacitet.19  <\/li>\n<li><strong>\u00c6stetisk og P\u00e6dagogisk V\u00e6rdi:<\/strong> Der var et st\u00e6rkt \u00f8nske om at g\u00f8re vandet til et aktivt og positivt element i bydelen. I stedet for at gemme vandet v\u00e6k, skulle dets kredsl\u00f8b synligg\u00f8res for at demonstrere, hvordan regnvand kan v\u00e6re en v\u00e6rdifuld ressource, der bidrager til byens liv og identitet.19<\/li>\n<\/ol>\n<p>Hele bydelen er desuden udviklet inden for rammerne af Roskildes eksisterende kloaksystem. Det var derfor en fundamental foruds\u00e6tning for projektet, at alt regnvand skulle adskilles fra spildevandet og forsinkes lokalt, indtil der igen var ledig kapacitet i de omkringliggende offentlige r\u00f8r.23 Denne begr\u00e6nsning blev, ligesom den forurenede jord, en katalysator for den innovative l\u00f8sning.<\/p>\n<h3 id=\"systemets-anatomi-et-synligt-kredsloeb\"><strong>Systemets Anatomi: Et Synligt Kredsl\u00f8b<\/strong><\/h3>\n<p>Regnvandssystemet i Musicon er designet som et sammenh\u00e6ngende, synligt kredsl\u00f8b, der h\u00e5ndterer vandet i flere trin fra tag til endelig udledning.<\/p>\n<p>Trin 1: Opsamling ved Kilden<br>Systemet begynder, hvor regnen falder. P\u00e5 tv\u00e6rs af bydelen anvendes forskellige teknikker til at opfange og forsinke vandet lokalt. Dette inkluderer etablering af gr\u00f8nne tage, som kan absorbere en betydelig del af nedb\u00f8ren 20, og brugen af permeable bel\u00e6gninger p\u00e5 stier og pladser. Disse bel\u00e6gninger, f.eks. specialdesignede fliser lagt med brede fuger, tillader regnvandet at sive igennem og blive midlertidigt opmagasineret i et underliggende lag af dr\u00e6nende materiale. Beboerne i omr\u00e5det g\u00e5r s\u00e5ledes reelt oven p\u00e5 sm\u00e5, underjordiske regnvandsbassiner.23<br>Trin 2: Transport i \u00c5bne Kanaler<br>Fra tage og bef\u00e6stede arealer ledes det opsamlede vand videre i et hierarkisk netv\u00e6rk af \u00e5bne render og kanaler. Systemet sp\u00e6nder fra sm\u00e5, private render p\u00e5 de enkelte grunde til st\u00f8rre, f\u00e6lles kanaler, der er integreret i byrummet. I boligomr\u00e5det &#8216;Indfaldet&#8217; l\u00f8ber kanalerne f.eks. synligt langs gangstierne mellem husene, hvilket g\u00f8r vandets vej til en del af den daglige oplevelse.22 Kanalerne er designet med varierende materialer og udformninger for at passe til de forskellige delomr\u00e5ders karakter og underst\u00f8tte den industrielle \u00e6stetik.19<br>Trin 3: Endestationen Rabalderparken<br>Alle render og kanaler i Musicon leder vandet mod et f\u00e6lles endepunkt: Rabalderparken. Denne park p\u00e5 40.000 m\u00b2 er Danmarks f\u00f8rste anl\u00e6g, der kombinerer en teknisk regnvandsfunktion med en rekreativ aktivitetspark.25 Her ankommer vandet via en hovedkanal og l\u00f8ber som et synligt vandfald ned ad en stor betontrappe \u2013 en s\u00e5kaldt vandtrappe \u2013 til et stort, tredelt regnvandsbassin.19<br>Bassinet er intelligent designet til at h\u00e5ndtere forskellige regnintensiteter:<\/p>\n<ul>\n<li><strong>S\u00f8en:<\/strong> Et permanent vandfyldt bassin, der udg\u00f8r det prim\u00e6re v\u00e5dvolumen og fungerer som en s\u00f8 i t\u00f8rvejr.  <\/li>\n<li><strong>Engen:<\/strong> Et gr\u00e6s- og blomsterbevokset omr\u00e5de, der kun oversv\u00f8mmes ved kraftigere og vedvarende regn.  <\/li>\n<li><strong>Bowlen:<\/strong> Et dybere bassin udformet i beton, som kun fyldes under ekstreme regnh\u00e6ndelser, der statistisk set forventes at ske sj\u00e6ldnere end hvert tiende \u00e5r.19<\/li>\n<\/ul>\n<p>Denne multifunktionelle tilgang er kernen i Musicon-projektet. I de mange t\u00f8rvejrsperioder fungerer de t\u00f8rre kanaler og is\u00e6r beton-bowlen i Rabalderparken som en anerkendt og flittigt brugt skaterpark, hvilket tilf\u00f8rer omr\u00e5det en unik social og kulturel v\u00e6rdi.19<\/p>\n<p>Trin 4: Kontrolleret Udledning<br>N\u00e5r bassinerne i Rabalderparken fyldes op, bliver vandet ikke ledt direkte videre. I stedet opmagasineres det, indtil regnvejret er overst\u00e5et, og der igen er plads i det omkringliggende offentlige regnvandssystem. Herefter t\u00f8mmes bassinerne kontrolleret via en pumpe, som leder det forsinkede og delvist rensede regnvand videre ud i Roskilde Fjord.19 Systemet fungerer s\u00e5ledes som en stor buffer, der beskytter det traditionelle kloaknet mod overbelastning.<\/p>\n<h3 id=\"teknik-drift-og-ansvar\"><strong>Teknik, Drift og Ansvar<\/strong><\/h3>\n<p>Et s\u00e5dant decentralt system kr\u00e6ver en klar fordeling af ansvar for drift og vedligeholdelse. I Musicon er ansvaret fordelt mellem offentlige og private akt\u00f8rer. De store, centrale anl\u00e6g \u2013 regnvandsbassinerne og hovedkanalerne i Rabalderparken \u2013 ejes af forsyningsselskabet Fors A\/S og drives i et partnerskab med Roskilde Kommune.28<\/p>\n<p>De mindre, lokale render og kanaler, der l\u00f8ber gennem bolig- og erhvervsomr\u00e5derne, er defineret som et f\u00e6lles privat anl\u00e6g. Ansvaret for driften af disse p\u00e5hviler Bydelsforeningen Musicon, som er en sammenslutning af grundejere i omr\u00e5det. For at sikre en professionel varetagelse af opgaven er der etableret et spildevandslav under foreningen.22 En detaljeret driftsmanual fastl\u00e6gger de tekniske krav og ansvarsfordelingen. Manualen specificerer bl.a. krav til rendernes dimensioner, fald (minimum 5 promille for at sikre vandf\u00f8ring), og t\u00e6thed for at forhindre nedsivning i den forurenede jord. Den foreskriver ogs\u00e5 konkrete vedligeholdelsesopgaver som ugentlig opsamling af affald og \u00e5rlig sl\u00e5ning af kantvegetation for at sikre, at systemets kapacitet opretholdes.28 Denne model skaber ikke kun en teknisk l\u00f8sning, men ogs\u00e5 en social infrastruktur, der bygger p\u00e5 f\u00e6lles ansvar og ejerskab blandt bydelens akt\u00f8rer.<\/p>\n<h2 id=\"del-4-lar-loesninger-i-en-bredere-kontekst\"><strong>Del 4: LAR-L\u00f8sninger i en Bredere Kontekst<\/strong><\/h2>\n<p>Musicon-projektet er ikke et isoleret f\u00e6nomen, men en del af en voksende international bev\u00e6gelse, der s\u00f8ger at gent\u00e6nke byers h\u00e5ndtering af regnvand. Ved at se p\u00e5 den overordnede filosofi og eksempler fra ind- og udland kan Musicon-casen s\u00e6ttes i perspektiv som et dansk frontl\u00f8ber-eksempel p\u00e5 en global tendens.<\/p>\n<h3 id=\"filosofien-bag-lar-at-genskabe-naturens-cyklus-i-byen\"><strong>Filosofien bag LAR: At Genskabe Naturens Cyklus i Byen<\/strong><\/h3>\n<p><strong>LAR<\/strong> er en forkortelse for <strong>Lokal Afledning af Regnvand<\/strong>. Begrebet d\u00e6kker over en bred vifte af metoder, hvis f\u00e6lles form\u00e5l er at h\u00e5ndtere regnvand s\u00e5 t\u00e6t som muligt p\u00e5 det sted, hvor det falder. I stedet for den traditionelle tilgang med hurtigst muligt at lede vandet v\u00e6k i underjordiske r\u00f8r, sigter LAR-l\u00f8sninger mod at efterligne naturens egen vandcyklus ved at <strong>forsinke<\/strong>, <strong>nedsive<\/strong> og <strong>fordampe<\/strong> vandet lokalt.2<\/p>\n<p>Denne filosofi er ikke unik for Danmark. Internationalt anvendes lignende begreber, der d\u00e6kker over den samme grundtanke:<\/p>\n<ul>\n<li><strong>Sustainable Drainage Systems (SuDS):<\/strong> Dette er den britiske betegnelse, som l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5 b\u00e6redygtigheden i afvandingssystemerne.31  <\/li>\n<li><strong>Green Infrastructure (GI):<\/strong> Dette er et udbredt amerikansk begreb, der ser regnvandsh\u00e5ndtering som en integreret del af byens samlede &#8220;gr\u00f8nne infrastruktur&#8221; af parker, tr\u00e6er og andre naturbaserede elementer.33<\/li>\n<\/ul>\n<p>Uanset navnet er de grundl\u00e6ggende principper de samme:<\/p>\n<ol>\n<li><strong>Kildekontrol:<\/strong> H\u00e5ndter regnen, hvor den lander (f.eks. p\u00e5 et gr\u00f8nt tag eller i en permeabel bel\u00e6gning).  <\/li>\n<li><strong>Overfladeh\u00e5ndtering:<\/strong> G\u00f8r vandet synligt og h\u00e5ndter det p\u00e5 overfladen, hvor det kan bidrage til bymilj\u00f8et.  <\/li>\n<li><strong>&#8220;Management Train&#8221;:<\/strong> Anvend en serie af l\u00f8sninger i trin (f.eks. fra tagrende til regnbed til kanal til bassin), hvor vandet gradvist forsinkes og renses p\u00e5 sin vej gennem bylandskabet.32<\/li>\n<\/ol>\n<h3 id=\"internationale-forbilleder-og-danske-implementeringer\"><strong>Internationale Forbilleder og Danske Implementeringer<\/strong><\/h3>\n<p>Den globale bev\u00e6gelse mod naturbaseret regnvandsh\u00e5ndtering har resulteret i en lang r\u00e6kke inspirerende projekter.<\/p>\n<p>Pionerprojektet: Augustenborg, Malm\u00f8<br>Et af de tidligste og mest anerkendte eksempler er byfornyelsesprojektet i Augustenborg i Malm\u00f8, som blev p\u00e5begyndt i 1998. Bydelen, et socialt udsat boligomr\u00e5de fra 1950&#8217;erne, var plaget af massive og hyppige oversv\u00f8mmelser p\u00e5 grund af et underdimensioneret kloaksystem og en lerholdig jordbund. Gennem en holistisk indsats implementerede man 10.000 m\u00b2 gr\u00f8nne tage og et omfattende system af \u00e5bne kanaler, damme og v\u00e5domr\u00e5der. Resultaterne var transformative: Oversv\u00f8mmelsesproblemerne forsvandt, den totale regnvandsafstr\u00f8mning blev reduceret med 20%, og biodiversiteten i omr\u00e5det steg markant. Lige s\u00e5 vigtigt var det, at projektet, som involverede beboerne t\u00e6t, skabte et fornyet ejerskab og stolthed. Fraflytningen faldt med 20%, og problemer med h\u00e6rv\u00e6rk og graffiti forsvandt n\u00e6sten fuldst\u00e6ndigt. Augustenborg blev et internationalt forbillede, der demonstrerede, at LAR-l\u00f8sninger kan v\u00e6re en motor for b\u00e5de milj\u00f8m\u00e6ssig og social revitalisering.35<br>Mangfoldigheden i Danmark<br>Inspireret af internationale erfaringer og drevet af et stigende pres fra klimaforandringer, er LAR-l\u00f8sninger i dag udbredt i mange danske kommuner og antager en bred vifte af former, tilpasset lokale forhold:<\/p>\n<ul>\n<li><strong>Vejbede og Klimaveje:<\/strong> I byer som Aarhus, Viborg og Galten anl\u00e6gges vejbede langs veje for at opsamle og nedsive regnvand. I nogle tilf\u00e6lde omdannes hele veje til &#8220;klimaveje&#8221; med permeabel asfalt, der lader vandet tr\u00e6nge igennem til et underliggende dr\u00e6nlag.36  <\/li>\n<li><strong>Multifunktionelle Parker og Pladser:<\/strong> Ligesom i Musicon er der en voksende tendens til at designe parker og byrum med en dobbeltfunktion. Et eksempel er klimatilpasningsprojektet s\u00d8n\u00e6s i Viborg, hvor et tidligere stadionomr\u00e5de er omdannet til et rekreativt v\u00e5domr\u00e5de, der b\u00e5de fungerer som park og som et stort forsinkelsesbassin for regnvand fra bymidten.36  <\/li>\n<li><strong>Store Bassiner og S\u00f8er:<\/strong> For at h\u00e5ndtere regnvand fra st\u00f8rre oplande etableres ofte store regnvandsbassiner eller kunstige s\u00f8er i byens udkant, som f.eks. Glisholm S\u00f8 i Odense. Disse anl\u00e6g fungerer som store buffere for kloaksystemet og kan samtidig designes med rekreative og naturm\u00e6ssige v\u00e6rdier.36  <\/li>\n<li><strong>Private L\u00f8sninger p\u00e5 Egen Grund:<\/strong> En v\u00e6sentlig del af LAR-strategien er at engagere private grundejere. Mange kommuner og forsyningsselskaber opfordrer aktivt boligejere til at afkoble deres tagrender fra kloakken og i stedet h\u00e5ndtere regnvandet lokalt ved hj\u00e6lp af simple l\u00f8sninger som faskiner (underjordiske kassetter, hvor vandet kan sive fra), regnbede, gr\u00f8nne tage eller regnvandst\u00f8nder til havevanding.29<\/li>\n<\/ul>\n<p>Udviklingen inden for LAR viser en klar bev\u00e6gelse fra at se det som en r\u00e6kke enkeltst\u00e5ende, tekniske installationer (en faskine i en have) til at anskue det som et fundamentalt princip for bydesign. Erfaringerne fra projekter som Musicon og Augustenborg viser, at den st\u00f8rste v\u00e6rdi opn\u00e5s, n\u00e5r vandh\u00e5ndtering t\u00e6nkes ind fra de tidligste faser af byplanl\u00e6gningen og integreres fuldt ud med landskabsarkitektur, social planl\u00e6gning og trafikl\u00f8sninger. Dette markerer en modning af feltet, hvor ingeni\u00f8rkunst, \u00f8kologi og byplanl\u00e6gning smelter sammen for at skabe helhedsorienterede og mere v\u00e6rdifulde byrum.<\/p>\n<h2 id=\"del-5-analyse-af-oekonomi-miljoe-og-klima\"><strong>Del 5: Analyse af \u00d8konomi, Milj\u00f8 og Klima<\/strong><\/h2>\n<p>Implementeringen af LAR-l\u00f8sninger indeb\u00e6rer et skift fra traditionel &#8220;gr\u00e5&#8221; infrastruktur til &#8220;bl\u00e5-gr\u00f8n&#8221; infrastruktur. Dette skift har vidtr\u00e6kkende konsekvenser for \u00f8konomien, milj\u00f8et og byernes klimaresiliens. En fuld forst\u00e5else kr\u00e6ver en analyse, der ser ud over de umiddelbare anl\u00e6gsomkostninger og medregner de mangeartede fordele og potentielle ulemper.<\/p>\n<h3 id=\"de-oekonomiske-perspektiver-en-investering-i-resiliens\"><strong>De \u00d8konomiske Perspektiver: En Investering i Resiliens<\/strong><\/h3>\n<p>En af de mest afg\u00f8rende faktorer for udbredelsen af LAR er \u00f8konomien. En sn\u00e6ver sammenligning af anl\u00e6gsomkostninger kan v\u00e6re misvisende; en total\u00f8konomisk betragtning, der inkluderer driftsomkostninger, merv\u00e6rdi og undg\u00e5ede omkostninger, er n\u00f8dvendig for at vurdere den reelle rentabilitet.<\/p>\n<p><strong>Cost-Benefit Analyse<\/strong><\/p>\n<ul>\n<li><strong>Anl\u00e6gsomkostninger:<\/strong> Flere studier indikerer, at anl\u00e6gsomkostningerne for LAR-l\u00f8sninger ofte er konkurrencedygtige eller endda lavere end for traditionel kloakering, is\u00e6r i nye byudviklingsomr\u00e5der, hvor de kan integreres fra starten. Et britisk casestudie fra Lamb Drove i Cambridge viste en besparelse p\u00e5 ca. 10% p\u00e5 anl\u00e6gsudgifterne ved at v\u00e6lge en SuDS-l\u00f8sning frem for et traditionelt r\u00f8rsystem.40 For den enkelte grundejer er forskellen ofte endnu mere markant. Etablering af en privat LAR-l\u00f8sning som en faskine eller et regnbed koster typisk i omegnen af 10.000-20.000 kr., mens en fuld separatkloakering p\u00e5 egen grund kan l\u00f8be op i 40.000-100.000 kr..41  <\/li>\n<li><strong>Drifts- og Vedligeholdelsesomkostninger:<\/strong> LAR-anl\u00e6g er ikke vedligeholdelsesfrie. De kr\u00e6ver l\u00f8bende tilsyn og pleje, s\u00e5som rensning af render og riste for blade og affald, lugning i regnbede og periodisk oprensning af bassiner for akkumuleret slam.42 Disse omkostninger skal indregnes i den samlede \u00f8konomi. De kan dog opvejes af reducerede driftsomkostninger p\u00e5 rensningsanl\u00e6ggene, som skal behandle mindre vandm\u00e6ngder, og potentielt lavere omkostninger til vedligehold af komplekse pumpesystemer.44  <\/li>\n<li><strong>Merv\u00e6rdi og Undg\u00e5ede Omkostninger:<\/strong> Den sande \u00f8konomiske fordel ved LAR-l\u00f8sninger bliver f\u00f8rst tydelig, n\u00e5r man medregner de mange co-benefits og undg\u00e5ede omkostninger. En vellykket implementering kan f\u00f8re til \u00f8gede ejendomsv\u00e6rdier i omr\u00e5der med attraktive bl\u00e5-gr\u00f8nne byrum. Den skaber rekreativ v\u00e6rdi og kan forbedre folkesundheden. Vigtigst af alt er dog de undg\u00e5ede omkostninger: hver krone investeret i forebyggelse af oversv\u00f8mmelser sparer samfundet for mange flere kroner i udgifter til udbedring af skader p\u00e5 bygninger og infrastruktur. Desuden kan effektiv klimatilpasning p\u00e5 sigt f\u00f8re til lavere forsikringspr\u00e6mier for ejendomme i risikoomr\u00e5der.45<\/li>\n<\/ul>\n<p>En central barriere for udbredelsen af LAR er netop denne udfordring med at kvantificere de &#8220;bl\u00f8de&#8221; v\u00e6rdier. En traditionel anl\u00e6gs\u00f8konomi sammenligner kun omkostningen ved selve afvandingsfunktionen. Et traditionelt r\u00f8r har \u00e9n funktion: at lede vand v\u00e6k. Et LAR-anl\u00e6g har mange: afvanding, rekreation, biodiversitet, mikroklimaregulering og p\u00e6dagogisk v\u00e6rdi. For at tr\u00e6ffe de bedste samfundsm\u00e6ssige beslutninger er det afg\u00f8rende at anvende total\u00f8konomiske modeller, der kan priss\u00e6tte de mange fordele, som LAR-l\u00f8sninger leverer.<\/p>\n<p>Finansiering og Incitamenter<br>I Danmark finansieres klimatilpasning af spildevandssystemerne prim\u00e6rt af forbrugerne gennem spildevandstaksterne.48 For at motivere private grundejere til at bidrage til den samlede indsats, har mange kommuner og forsyningsselskaber indf\u00f8rt \u00f8konomiske incitamenter. Typisk kan en grundejer f\u00e5 refunderet en del af sit tilslutningsbidrag \u2013 ofte op til 40% \u2013 hvis alt regnvand fra ejendommen afkobles fra det offentlige kloaksystem og h\u00e5ndteres lokalt p\u00e5 grunden.39<\/p>\n<h3 id=\"miljoe--og-klimagevinster-mere-end-blot-afvanding\"><strong>Milj\u00f8- og Klimagevinster: Mere end blot Afvanding<\/strong><\/h3>\n<p>De milj\u00f8- og klimam\u00e6ssige fordele ved LAR er betydelige og r\u00e6kker langt ud over blot at forhindre oversv\u00f8mmelser.<\/p>\n<ul>\n<li><strong>Klimatilpasning og Resiliens:<\/strong> LAR er en fundamental strategi til at g\u00f8re byer mere robuste (resiliente) over for konsekvenserne af klimaforandringer. Ved at forsinke og opmagasinere regnvandet lokalt, aflastes kloaksystemet under skybrud, hvilket markant reducerer risikoen for oversv\u00f8mmelser i k\u00e6ldre, p\u00e5 veje og i lavtliggende byomr\u00e5der.39  <\/li>\n<li><strong>Forbedret Vandkvalitet:<\/strong> Ved at adskille regnvand fra spildevand forhindrer LAR-systemer de forurenende overl\u00f8b fra f\u00e6lleskloakker. Derudover kan naturbaserede elementer som regnbede og v\u00e5domr\u00e5der fungere som effektive, naturlige filtre, der renser overfladevandet for forurenende stoffer, inden det siver ned til grundvandet eller ledes ud i s\u00f8er og vandl\u00f8b. Dette beskytter vandmilj\u00f8et og forbedrer vandkvaliteten.13  <\/li>\n<li><strong>\u00d8get Biodiversitet:<\/strong> LAR-anl\u00e6g introducerer vand og gr\u00f8nne omr\u00e5der i bymilj\u00f8er, hvor de ellers er frav\u00e6rende. Korrekt designede regnvandsbassiner med flade, varierede brinker, beplantning og udlagte sten eller d\u00f8dt ved kan skabe v\u00e6rdifulde levesteder for padder, insekter, fugle og planter. Ved at praktisere en mere ekstensiv drift, f.eks. ved at begr\u00e6nse gr\u00e6sklipning og anvende n\u00e6ringsfattig jord, kan man fremme v\u00e6ksten af vilde, hjemmeh\u00f8rende blomster og dermed styrke den lokale biodiversitet betydeligt.52<\/li>\n<\/ul>\n<h3 id=\"udfordringer-og-risici-ved-aabne-vandsystemer\"><strong>Udfordringer og Risici ved \u00c5bne Vandsystemer<\/strong><\/h3>\n<p>Selvom fordelene er mange, er implementeringen af \u00e5bne vandsystemer i t\u00e6tte byrum ikke uden udfordringer og risici, som skal h\u00e5ndteres professionelt for at sikre anl\u00e6ggenes langsigtede succes og sociale accept.<\/p>\n<ul>\n<li><strong>Drift og Vedligehold:<\/strong> LAR-anl\u00e6g er levende systemer, der kr\u00e6ver l\u00f8bende vedligeholdelse for at fungere optimalt. Tilstoppede indl\u00f8b, tilgroede bede eller en overdreven ophobning af slam og affald i bassiner kan neds\u00e6tte anl\u00e6ggets hydrauliske kapacitet og renseevne. Det er derfor afg\u00f8rende, at der fra starten udarbejdes en klar og finansieret plan for drift og vedligehold, som inkluderer regelm\u00e6ssig inspektion, rensning af riste og render, pleje af beplantning og periodisk oprensning af bassiner.43  <\/li>\n<li><strong>Potentielle Gener:<\/strong> Selvom LAR-anl\u00e6g generelt forbedrer bymilj\u00f8et, kan der opst\u00e5 midlertidige gener. Is\u00e6r oprensning af regnvandsbassiner, hvor slam graves op fra bunden, kan medf\u00f8re st\u00f8j- og lugtgener for de n\u00e6rmeste naboer i anl\u00e6gsperioden.51 Bekymringer om myggeplage fra st\u00e5ende vand kan ogs\u00e5 opst\u00e5, men i velfungerende bassiner med en vis vandcirkulation og et etableret \u00f8kosystem med naturlige fjender (f.eks. fisk og guldsmedelarver) er dette sj\u00e6ldent et reelt problem.  <\/li>\n<li><strong>Sikkerhed og Druknefare:<\/strong> Den mest alvorlige og diskussionsskabende risiko ved \u00e5bne vandsystemer er faren for drukneulykker, is\u00e6r for sm\u00e5 b\u00f8rn.59 Denne risiko er reel og skal tages dybt alvorligt i alle faser af design og drift. At minimere denne risiko er en central foruds\u00e6tning for social accept. Vigtige sikkerhedstiltag omfatter:  <ul>\n<li><strong>Sikkert Design:<\/strong> Anl\u00e6g b\u00f8r designes med meget flade skr\u00e5ninger (anbefalingen er ofte maksimalt 1:5), s\u00e5 det er let at komme op af vandet. Vanddybden n\u00e6r kanterne b\u00f8r v\u00e6re minimal, og pludselige, usynlige dybde\u00e6ndringer (&#8220;drop-offs&#8221;) skal undg\u00e5s.61  <\/li>\n<li><strong>Fysisk Sikring:<\/strong> St\u00f8rre r\u00f8rindl\u00f8b og -udl\u00f8b skal sikres med riste, der forhindrer, at b\u00f8rn kan kravle ind.63 I visse tilf\u00e6lde kan hegn v\u00e6re n\u00f8dvendigt, men det anses ofte for at forringe den rekreative og \u00e6stetiske v\u00e6rdi og er ikke altid den bedste l\u00f8sning ved anl\u00e6g, der ligner naturlige s\u00f8er.60  <\/li>\n<li><strong>Information og Udstyr:<\/strong> Tydelig skiltning, der informerer om vanddybde og anl\u00e6ggets funktion, samt tilg\u00e6ngeligt redningsudstyr som redningskranse ved st\u00f8rre, permanent vandfyldte bassiner, er vigtige elementer i en samlet sikkerhedsstrategi.61<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<p>Succesfuld implementering afh\u00e6nger s\u00e5ledes ikke kun af solid ingeni\u00f8rkunst, men i lige s\u00e5 h\u00f8j grad af gennemt\u00e6nkt landskabsarkitektur, klar kommunikation og borgerinddragelse, der kan skabe tryghed og social accept af at leve t\u00e6ttere p\u00e5 vandet.<\/p>\n<h2 id=\"konklusion-og-fremtidsperspektiver\"><strong>Konklusion og Fremtidsperspektiver<\/strong><\/h2>\n<p>Denne rapport har dokumenteret en fundamental evolution i h\u00e5ndteringen af overfladevand i byer. Rejsen fra middelalderens \u00e5bne rendestene til det 20. \u00e5rhundredes skjulte, underjordiske kloaknet var drevet af akutte sundhedskriser og et \u00f8nske om at fjerne spildevandet fra byrummet. I dag st\u00e5r vi over for en ny krise i form af klimaforandringer, som afsl\u00f8rer s\u00e5rbarhederne i netop den infrastruktur, der engang var l\u00f8sningen. Presset fra mere ekstremt vejr tvinger os til at gent\u00e6nke vores strategier.<\/p>\n<p>Den traditionelle, &#8220;gr\u00e5&#8221; infrastruktur er under pres og suppleres og erstattes i stigende grad af synlige, naturbaserede og multifunktionelle LAR-l\u00f8sninger. Dette markerer et paradigmeskifte: Regnvand anskues ikke l\u00e6ngere som et affaldsprodukt, der hurtigst muligt skal bortskaffes, men som en v\u00e6rdifuld ressource, der kan bidrage positivt til byens liv, milj\u00f8 og robusthed.<\/p>\n<p>Casestudiet af Musicon i Roskilde st\u00e5r som et fremtr\u00e6dende dansk eksempel p\u00e5 dette skifte. Projektet demonstrerer, hvordan en holistisk tilgang, drevet af b\u00e5de visioner og praktiske begr\u00e6nsninger, kan omdanne tekniske og milj\u00f8m\u00e6ssige udfordringer til en katalysator for at skabe innovative, v\u00e6rdifulde og resiliente byrum. Ved at integrere regnvandsh\u00e5ndtering med rekreative funktioner, \u00e6stetik og socialt ansvar, har Musicon skabt en l\u00f8sning, der er mere end summen af dens dele.<\/p>\n<p>Fremtiden for urban afvanding er utvivlsomt &#8220;bl\u00e5-gr\u00f8n&#8221;. Byer over hele verden vil i stigende grad integrere vandelementer (bl\u00e5) og beplantning (gr\u00f8n) som en central del af deres udviklingsstrategier. LAR, SuDS og Green Infrastructure er ikke l\u00e6ngere niche-l\u00f8sninger forbeholdt s\u00e6rlige demonstrationsprojekter; de er ved at blive en fundamental og n\u00f8dvendig strategi for at skabe byer, der er b\u00e6redygtige, klimasikrede og attraktive at leve i. Den fortsatte udfordring ligger i at accelerere denne omstilling gennem intelligent og helhedsorienteret planl\u00e6gning, udvikling af total\u00f8konomiske modeller, der kan kvantificere de mange fordele, samt en st\u00e6rk politisk vilje til at investere i en mere resilient og levende fremtid.<\/p>\n<h4><strong>Citerede v\u00e6rker<\/strong><\/h4>\n<ol>\n<li>Kloak og spildevand &#8211; Foreningen af R\u00e5dgivende Ingeni\u00f8rer, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/www.frinet.dk\/media\/2858\/kloak-og-spildevand.pdf\">https:\/\/www.frinet.dk\/media\/2858\/kloak-og-spildevand.pdf<\/a>  <\/li>\n<li>Separatkloakering &#8211; Boligraadgiver.dk, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/boligraadgiver.dk\/hvad-betyder\/separatkloakering\/\">https:\/\/boligraadgiver.dk\/hvad-betyder\/separatkloakering\/<\/a>  <\/li>\n<li>Milj\u00f8et i byen &#8211; GO Forlag, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/goforlag.dk\/xplore-geografi-7\/fra-land-til-by\/miljoeet-i-byen\">https:\/\/goforlag.dk\/xplore-geografi-7\/fra-land-til-by\/miljoeet-i-byen<\/a>  <\/li>\n<li>Skidt og kanel. Guld og gr\u00f8nne skove. &#8211; BOFA, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/bofa.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/11\/Affaldsbogen-tredje-oplag-WEB.pdf\">https:\/\/bofa.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/11\/Affaldsbogen-tredje-oplag-WEB.pdf<\/a>  <\/li>\n<li>affald &#8211; udvikling i Danmark &#8211; L\u00e6s om historien &#8211; Lex, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/lex.dk\/affald_-_udvikling_i_Danmark\">https:\/\/lex.dk\/affald_-_udvikling_i_Danmark<\/a>  <\/li>\n<li>Toilettet: D\u00e9t medicinske fremskridt, der har reddet flest menneskeliv &#8211; Videnskab.dk, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/videnskab.dk\/teknologi\/toilettet-det-medicinske-fremskridt-der-har-reddet-flest-menneskeliv\/\">https:\/\/videnskab.dk\/teknologi\/toilettet-det-medicinske-fremskridt-der-har-reddet-flest-menneskeliv\/<\/a>  <\/li>\n<li>Forsyningen i Danmark \u2013 Trap Danmark | Lex, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/trap.lex.dk\/Forsyningen_i_Danmark\">https:\/\/trap.lex.dk\/Forsyningen_i_Danmark<\/a>  <\/li>\n<li>1865: Spildevandet g\u00e5r under jorden &#8211; Frederiksberg Forsyning, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/www.frb-forsyning.dk\/om-os\/frederiksberg-forsyning-koncernen\/historie\/1865-kloak\">https:\/\/www.frb-forsyning.dk\/om-os\/frederiksberg-forsyning-koncernen\/historie\/1865-kloak<\/a>  <\/li>\n<li>K\u00d8BENHAVNSEGNENS SPILDEVANDSAFLEDNING &#8211; Bet\u00e6nkninger.dk, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/www.xn--betnkninger-c9a.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/241.pdf\">https:\/\/www.xn--betnkninger-c9a.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/241.pdf<\/a>  <\/li>\n<li>Spildevand i byen &#8211; Sor\u00f8 Kommune, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/soroe.dk\/service-og-selvbetjening\/bolig-byggeri-og-affald\/kloak-og-spildevand\/spildevand-i-byen\">https:\/\/soroe.dk\/service-og-selvbetjening\/bolig-byggeri-og-affald\/kloak-og-spildevand\/spildevand-i-byen<\/a>  <\/li>\n<li>Typer af kloaksystemer | Vandets Vej, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/vandetsvej.dk\/faglig-viden\/kloak\/grundviden\/typer-kloaksystemer\">https:\/\/vandetsvej.dk\/faglig-viden\/kloak\/grundviden\/typer-kloaksystemer<\/a>  <\/li>\n<li>Hvad er separatkloakering, f\u00e6lleskloakering, spildevandskloakering? &#8211; Novafos, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/novafos.dk\/selvbetjening\/spoergsmaal-svar\/269\">https:\/\/novafos.dk\/selvbetjening\/spoergsmaal-svar\/269<\/a>  <\/li>\n<li>Separatkloakering i Silkeborg Kommune, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/silkeborg.dk\/borger\/natur-og-miljoe\/spildevand-og-regnvand\/separatkloakering-i-silkeborg-kommune\">https:\/\/silkeborg.dk\/borger\/natur-og-miljoe\/spildevand-og-regnvand\/separatkloakering-i-silkeborg-kommune<\/a>  <\/li>\n<li>F\u00e6lleskloakering eller separatkloakering | Se forskellen her &#8211; Kloakpris.dk, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/kloakpris.dk\/faelleskloakering-eller-separatkloakering\">https:\/\/kloakpris.dk\/faelleskloakering-eller-separatkloakering<\/a>  <\/li>\n<li>Uvedkommende vand i kloakken &#8211; Vandmilj\u00f8 Randers, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/www.vmr.dk\/viden-om\/uvedkommende-vand-i-kloakken\">https:\/\/www.vmr.dk\/viden-om\/uvedkommende-vand-i-kloakken<\/a>  <\/li>\n<li>Regn | Vandets Vej, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/vandetsvej.dk\/faglig-viden\/kloak\/grundviden\/regn\">https:\/\/vandetsvej.dk\/faglig-viden\/kloak\/grundviden\/regn<\/a>  <\/li>\n<li>S\u00e5dan fungerer din kloak 1,4 MB docx, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/www.teknologisk.dk\/_\/media\/76845_S%E5dan%20fungerer%20din%20kloak.docx\">https:\/\/www.teknologisk.dk\/_\/media\/76845_S%E5dan%20fungerer%20din%20kloak.docx<\/a>  <\/li>\n<li>Regnvand til kloak &#8211; Randers Kommune, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/www.randers.dk\/borger\/natur-og-miljoe\/spildevand\/regnvand-til-kloak\/\">https:\/\/www.randers.dk\/borger\/natur-og-miljoe\/spildevand\/regnvand-til-kloak\/<\/a>  <\/li>\n<li>Musicon byder p\u00e5 samarbejde p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs &#8211; Fagtidsskriftet &#8230;, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"http:\/\/vand-og-jord.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/04\/vj112-musicon-4.pdf\">http:\/\/vand-og-jord.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/04\/vj112-musicon-4.pdf<\/a>  <\/li>\n<li>Musicon \u2013 fra betonfabrik til levende bydel by Grafisk Afdeling &#8211; Issuu, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/issuu.com\/grafiskafdeling\/docs\/a4_musicon_publikation_legacy_samlet_issuu\">https:\/\/issuu.com\/grafiskafdeling\/docs\/a4_musicon_publikation_legacy_samlet_issuu<\/a>  <\/li>\n<li>MUSICON \u2013 DEN KREATIVE BYDEL &#8211; Roskilde Kommune, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/www.roskilde.dk\/media\/hh5kfnnf\/handleplan_musicon_2024-27-marts-v6.pdf\">https:\/\/www.roskilde.dk\/media\/hh5kfnnf\/handleplan_musicon_2024-27-marts-v6.pdf<\/a>  <\/li>\n<li>Regnvand &#8211; fra affald til ressouce &#8211; Musicon Bydelsforening, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/musicon-bydelsforening.dk\/regnvand\/\">https:\/\/musicon-bydelsforening.dk\/regnvand\/<\/a>  <\/li>\n<li>Kreative LAR-l\u00f8sninger &#8211; IBF, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/www.ibf.dk\/professionel\/Belaegning\/Videncenter\/Referencer\/Kreative-LAR-loesninger\/\">https:\/\/www.ibf.dk\/professionel\/Belaegning\/Videncenter\/Referencer\/Kreative-LAR-loesninger\/<\/a>  <\/li>\n<li>Taghave p\u00e5 Musicon indviet &#8211; Roskilde Tekniske Skole, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/www.rts.dk\/nyheder\/nyheder-2023\/1362-taghave-paa-musicon-indviet-2023-08\">https:\/\/www.rts.dk\/nyheder\/nyheder-2023\/1362-taghave-paa-musicon-indviet-2023-08<\/a>  <\/li>\n<li>Rabalderparken, Roskilde &#8211; G9 Landskab, Park &amp; Byrum, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/g9.dk\/cases\/rabalderparken-roskilde\/\">https:\/\/g9.dk\/cases\/rabalderparken-roskilde\/<\/a>  <\/li>\n<li>Derfor vandt Roskildes Rabalderpark: En magisk blanding af h\u00e5rdt og bl\u00f8dt \u2013 regnvand, mennesker og oplevelser &#8211; Allan Ohms, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/www.allanohms.dk\/2013\/03\/en-magisk-blanding-af-hardt-og-blodt-regnvand-mennesker-og-oplevelser\/\">https:\/\/www.allanohms.dk\/2013\/03\/en-magisk-blanding-af-hardt-og-blodt-regnvand-mennesker-og-oplevelser\/<\/a>  <\/li>\n<li>Musicon, Roskilde Scaterpark, magasinering til ekstremregn &#8211; Forside &#8211; LAR i Danmark, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/www.laridanmark.dk\/musicon-roskilde-scaterpark-magasinering-til-ekstremregn\/forside\/31667\">https:\/\/www.laridanmark.dk\/musicon-roskilde-scaterpark-magasinering-til-ekstremregn\/forside\/31667<\/a>  <\/li>\n<li>Driftsmanual for regnvandsl\u00f8sningen p\u00e5 Musicon, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/musicon-bydelsforening.dk\/wp-content\/uploads\/Driftsmanual_regnvandsl%C3%B8sning.pdf\">https:\/\/musicon-bydelsforening.dk\/wp-content\/uploads\/Driftsmanual_regnvandsl%C3%B8sning.pdf<\/a>  <\/li>\n<li>Vand fra alle sider &#8211; Klimatilpasning, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/klimatilpasning.dk\/borger\/forebyggelse-af-skader\/klimatilpasning-af-din-ejendom\/vand-fra-alle-sider\">https:\/\/klimatilpasning.dk\/borger\/forebyggelse-af-skader\/klimatilpasning-af-din-ejendom\/vand-fra-alle-sider<\/a>  <\/li>\n<li>Lokal afledning af regnvand &#8211; LAR &#8211; Teknologisk Institut, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/www.teknologisk.dk\/lokal-afledning-af-regnvand-lar\/28273\">https:\/\/www.teknologisk.dk\/lokal-afledning-af-regnvand-lar\/28273<\/a>  <\/li>\n<li>Sustainable drainage system &#8211; Wikipedia, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Sustainable_drainage_system\">https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Sustainable_drainage_system<\/a>  <\/li>\n<li>Sustainable drainage systems | Local Government Association, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/www.local.gov.uk\/topics\/severe-weather\/flooding\/sustainable-drainage-systems\">https:\/\/www.local.gov.uk\/topics\/severe-weather\/flooding\/sustainable-drainage-systems<\/a>  <\/li>\n<li>Case Studies: Green Infrastructure &#8211; SNEP Network, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/snepnetwork.org\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/Wareham_3.15.2021_case-studies_COMBINED_FINAL-1.pdf\">https:\/\/snepnetwork.org\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/Wareham_3.15.2021_case-studies_COMBINED_FINAL-1.pdf<\/a>  <\/li>\n<li>Category:Level 3 &#8211; Case studies and examples\/Case studies\/Green infrastructure &#8211; Minnesota Stormwater Manual, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/stormwater.pca.state.mn.us\/index.php?title=Category:Level_3_-_Case_studies_and_examples\/Case_studies\/Green_infrastructure\">https:\/\/stormwater.pca.state.mn.us\/index.php?title=Category:Level_3_-_Case_studies_and_examples\/Case_studies\/Green_infrastructure<\/a>  <\/li>\n<li>AUGUSTENBORG: GR\u00d8NNE TAGE OG REGNVANDSKANALER, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/www.verdensmaalene.dk\/sites\/default\/files\/augustenborg_granne_tage_og_regnvandskanaler.pdf\">https:\/\/www.verdensmaalene.dk\/sites\/default\/files\/augustenborg_granne_tage_og_regnvandskanaler.pdf<\/a>  <\/li>\n<li>LAR-anl\u00e6g i Danmark &#8211; LAR i Danmark, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/www.laridanmark.dk\/lar-anlaeg-i-danmark\/26509\">https:\/\/www.laridanmark.dk\/lar-anlaeg-i-danmark\/26509<\/a>  <\/li>\n<li>Vores indsatser &#8211; Skanderborg Forsyning, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/www.skanderborgforsyning.dk\/regn-og-klima\/vores-indsatser\">https:\/\/www.skanderborgforsyning.dk\/regn-og-klima\/vores-indsatser<\/a>  <\/li>\n<li>Eksempler p\u00e5 LAR-l\u00f8sninger &#8211; Vejle Spildevand, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/www.vejlespildevand.dk\/projekter\/separatkloakering\/lokal-afledning-af-regnvand-lar\/eksempler-paa-lar-loesninger\/\">https:\/\/www.vejlespildevand.dk\/projekter\/separatkloakering\/lokal-afledning-af-regnvand-lar\/eksempler-paa-lar-loesninger\/<\/a>  <\/li>\n<li>Regnvand og klimatilpasning &#8211; Glostrup Kommune, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/www.glostrup.dk\/borger\/miljoe-energi-og-affald\/regn-og-spildevand\/regnvand-og-klimatilpasning\">https:\/\/www.glostrup.dk\/borger\/miljoe-energi-og-affald\/regn-og-spildevand\/regnvand-og-klimatilpasning<\/a>  <\/li>\n<li>Comparison of costs and benefits &#8211; Susdrain, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/www.susdrain.org\/delivering-suds\/using-suds\/the-costs-and-benefits-of-suds\/comparison-of-costs-and-benefits.html\">https:\/\/www.susdrain.org\/delivering-suds\/using-suds\/the-costs-and-benefits-of-suds\/comparison-of-costs-and-benefits.html<\/a>  <\/li>\n<li>Kloakseparering pris: Hvad koster det at separere kloak? &#8211; Bygprisen.dk, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/bygprisen.dk\/kloakseparering\/\">https:\/\/bygprisen.dk\/kloakseparering\/<\/a>  <\/li>\n<li>Vejledning til LARokonomi.xlsm &#8211; Teknologisk Institut, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/www.teknologisk.dk\/_\/media\/61211_Vejledning%20til%20LARokonomi.pdf\">https:\/\/www.teknologisk.dk\/_\/media\/61211_Vejledning%20til%20LARokonomi.pdf<\/a>  <\/li>\n<li>Drift og vedligehold af LAR-anl\u00e6g \u2013 en oversigt. Til &#8230; &#8211; LAR i Danmark, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/www.laridanmark.dk\/_\/media\/75807_Vedligeholdelsesplan.pdf\">https:\/\/www.laridanmark.dk\/_\/media\/75807_Vedligeholdelsesplan.pdf<\/a>  <\/li>\n<li>Spildevandsforskning &#8211; Milj\u00f8styrelsen, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/www2.mst.dk\/udgiv\/publikationer\/1992\/87-7909-271-3\/pdf\/87-7909-271-3.pdf\">https:\/\/www2.mst.dk\/udgiv\/publikationer\/1992\/87-7909-271-3\/pdf\/87-7909-271-3.pdf<\/a>  <\/li>\n<li>LAR &#8211; DTU Research Database, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/orbit.dtu.dk\/files\/7874945\/Samlet_rapport_82.pdf\">https:\/\/orbit.dtu.dk\/files\/7874945\/Samlet_rapport_82.pdf<\/a>  <\/li>\n<li>Lokal afledning af regnvand &#8211; AlmenNet, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/www.almennet.dk\/media\/y3opwxwj\/kom-godt-i-gang-med-lar_web_enkeltopslag.pdf\">https:\/\/www.almennet.dk\/media\/y3opwxwj\/kom-godt-i-gang-med-lar_web_enkeltopslag.pdf<\/a>  <\/li>\n<li>Cost-Benefit Analysis (CBA) of Sustainable Drainage Systems (SUDS) Retrofit: a Case Study &#8211; ResearchGate, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/www.researchgate.net\/publication\/349091786_Cost-Benefit_Analysis_CBA_of_Sustainable_Drainage_Systems_SUDS_Retrofit_a_Case_Study\">https:\/\/www.researchgate.net\/publication\/349091786_Cost-Benefit_Analysis_CBA_of_Sustainable_Drainage_Systems_SUDS_Retrofit_a_Case_Study<\/a>  <\/li>\n<li>Spildevandsforsyningsselskabers finansiering af klimatilpasning &#8211; Energistyrelsen, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/ens.dk\/forsyning-og-forbrug\/vandselskabers-klimatilpasning\">https:\/\/ens.dk\/forsyning-og-forbrug\/vandselskabers-klimatilpasning<\/a>  <\/li>\n<li>Frakobling af regnvand &#8211; VandCenter Syd, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/www.vandcenter.dk\/selvbetjening\/frakobling-af-regnvand\/\">https:\/\/www.vandcenter.dk\/selvbetjening\/frakobling-af-regnvand\/<\/a>  <\/li>\n<li>Klimatilpasning med LAR \u2013 Kampen mod oversv\u00f8mmelser &#8211; HedeDanmark, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/dalgas.com\/da-dk\/ydelser\/by-udemiljoe\/entreprenoer-og-kloakmester\/lar\">https:\/\/dalgas.com\/da-dk\/ydelser\/by-udemiljoe\/entreprenoer-og-kloakmester\/lar<\/a>  <\/li>\n<li>Dimensionering og design af v\u00e5de regnvandsbassiner &#8211; Skanderborg Kommune, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/www.skanderborg.dk\/Files\/Files\/hoeringer-afgoerelser-tilladelser\/2025\/04-april\/Bilag%201_Dimensionering%20og%20design%20af%20v%C3%A5de%20regnvandsbassiner%20-%20Administrationspraksis%20for%20Skanderborg%20Kommune.pdf\">https:\/\/www.skanderborg.dk\/Files\/Files\/hoeringer-afgoerelser-tilladelser\/2025\/04-april\/Bilag%201_Dimensionering%20og%20design%20af%20v%C3%A5de%20regnvandsbassiner%20-%20Administrationspraksis%20for%20Skanderborg%20Kommune.pdf<\/a>  <\/li>\n<li>Vilde regnvandsbassiner &#8211; Vejle Spildevand, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/www.vejlespildevand.dk\/nyheder\/vilde-regnvandsbassiner\/\">https:\/\/www.vejlespildevand.dk\/nyheder\/vilde-regnvandsbassiner\/<\/a>  <\/li>\n<li>Vild natur ved regnvandsbassinet &#8211; Vejle Spildevand, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/www.vejlespildevand.dk\/nyheder\/vild-natur-ved-regnvandsbassinet\/\">https:\/\/www.vejlespildevand.dk\/nyheder\/vild-natur-ved-regnvandsbassinet\/<\/a>  <\/li>\n<li>REGNVANDSBASSINER MED FOKUS P\u00c5 BIODIVERSITET, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/www.hedensted.dk\/media\/hfsk5005\/regnvandsbassiner-1.pdf\">https:\/\/www.hedensted.dk\/media\/hfsk5005\/regnvandsbassiner-1.pdf<\/a>  <\/li>\n<li>Management and maintenance of Sustainable Drainage Systems (SuDS) landscapes &#8211; NET, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/landscapewpstorage01.blob.core.windows.net\/www-landscapeinstitute-org\/2015\/12\/TGN1_14SUDSmanagementMar2014.pdf\">https:\/\/landscapewpstorage01.blob.core.windows.net\/www-landscapeinstitute-org\/2015\/12\/TGN1_14SUDSmanagementMar2014.pdf<\/a>  <\/li>\n<li>Maintenance &#8211; Susdrain, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/www.susdrain.org\/delivering-suds\/using-suds\/adoption-and-maintenance-of-suds\/maintenance\/index.html\">https:\/\/www.susdrain.org\/delivering-suds\/using-suds\/adoption-and-maintenance-of-suds\/maintenance\/index.html<\/a>  <\/li>\n<li>Management &#8211; Susdrain, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/www.susdrain.org\/delivering-suds\/using-suds\/delivery\/management.html\">https:\/\/www.susdrain.org\/delivering-suds\/using-suds\/delivery\/management.html<\/a>  <\/li>\n<li>Tid til rensning af regnvandsbassiner &#8211; Fors, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/www.fors.dk\/nyheder\/tid-til-rensning-af-regnvandsbassiner\/\">https:\/\/www.fors.dk\/nyheder\/tid-til-rensning-af-regnvandsbassiner\/<\/a>  <\/li>\n<li>Hygiejniske forhold ved h\u00e5ndtering af regnvand i anl\u00e6g p\u00e5 terr\u00e6n &#8211; LAR i Danmark, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/www.laridanmark.dk\/_\/media\/62225_regnvand%20og%20hygiejne%2004-09-15.pdf\">https:\/\/www.laridanmark.dk\/_\/media\/62225_regnvand%20og%20hygiejne%2004-09-15.pdf<\/a>  <\/li>\n<li>Gode r\u00e5d fra TRYG, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/www.teknologisk.dk\/_\/media\/69599_Samlede%20indl%E6g%20p%E5%20workshoppen.pdf\">https:\/\/www.teknologisk.dk\/_\/media\/69599_Samlede%20indl%E6g%20p%E5%20workshoppen.pdf<\/a>  <\/li>\n<li>V\u00e5de bassiner og damme &#8211; Aarhus Kommune, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/aarhus.dk\/media\/zz2iuaqw\/fors-02-vaade-bassiner-og-damme-03.pdf\">https:\/\/aarhus.dk\/media\/zz2iuaqw\/fors-02-vaade-bassiner-og-damme-03.pdf<\/a>  <\/li>\n<li>Udledningstilladelse for regnvandsbassin B160 og B161 med udledning til S\u00f8mosen &#8211; Skanderborg Kommune, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/www.skanderborg.dk\/Files\/Files\/hoeringer-afgoerelser-tilladelser\/2022\/07-juli\/Udledningstilladelse%20for%20Horsegaarden%20med%20udledning%20til%20Soemosen-inkl.%20bilag.pdf\">https:\/\/www.skanderborg.dk\/Files\/Files\/hoeringer-afgoerelser-tilladelser\/2022\/07-juli\/Udledningstilladelse%20for%20Horsegaarden%20med%20udledning%20til%20Soemosen-inkl.%20bilag.pdf<\/a>  <\/li>\n<li>REGNVANDSBASSINER DESIGN OG &#8230; &#8211; Aarhus Kommune, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/aarhus.dk\/media\/jz2bklwb\/regnvandsbassiner-12-2016.pdf\">https:\/\/aarhus.dk\/media\/jz2bklwb\/regnvandsbassiner-12-2016.pdf<\/a>  <\/li>\n<li>Untitled &#8211; Aarhus Kommune, tilg\u00e5et august 4, 2025, <a href=\"https:\/\/aarhus.dk\/media\/fv0f0nev\/fors-03-opstuvning-paa-terraen-03.pdf\">https:\/\/aarhus.dk\/media\/fv0f0nev\/fors-03-opstuvning-paa-terraen-03.pdf<\/a><\/li>\n<\/ol>\n\n    <\/main>\n    <script>\n        document.addEventListener('DOMContentLoaded', () => {\n            const hamburgerBtn = document.getElementById('hamburger-btn');\n            const navMenu = document.getElementById('nav-menu');\n            const overlay = document.getElementById('overlay');\n            const navLinks = navMenu.querySelectorAll('a');\n            function toggleMenu() {\n                const isActive = hamburgerBtn.classList.toggle('is-active');\n                navMenu.classList.toggle('is-active', isActive);\n                overlay.classList.toggle('is-active', isActive);\n                hamburgerBtn.setAttribute('aria-expanded', isActive);\n            }\n            if (hamburgerBtn) {\n                hamburgerBtn.addEventListener('click', toggleMenu);\n                overlay.addEventListener('click', toggleMenu);\n                navLinks.forEach(link => { link.addEventListener('click', () => { if (navMenu.classList.contains('is-active')) { toggleMenu(); } }); });\n                document.addEventListener('keydown', (e) => { if (e.key === 'Escape' && navMenu.classList.contains('is-active')) { toggleMenu(); } });\n            }\n        });\n    <\/script>\n<\/div>\n<\/details>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Faktaboks &times; 5 ting du skal vide om byens vand D\u00f8delig l\u00e6rdom: Det var ikke fremsyn, men den d\u00f8delige koleraepidemi i 1853, der tvang K\u00f8benhavn til at anl\u00e6gge de f\u00f8rste lukkede kloakker. Natmanden: F\u00f8r kloakken kom, blev lokumsspande t\u00f8mt om natten af \u201cnatmanden\u201d \u2013 et hverv s\u00e5 foragtet, at ingen ville r\u00f8re ham. En formue [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":327,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"postBodyCss":"","postBodyMargin":[],"postBodyPadding":[],"postBodyBackground":{"backgroundType":"classic","gradient":""},"enableOnePageScrollInPage":false,"onePageScrollCss":"body.gutenkit .gkit-one-page-scroll-dots { --navigation-color: #00ff0d; --navigation-color-active: #00ff0d; --navigation-color-hover: #00ff0d; --navigation-tooltip-arrow-color: #00ff0d; --navigation-tooltip-arrow-color-hover: #00ff0d; } body.gutenkit .gkit-one-page-scroll-dots li.gkit-one-page-scroll-dot .gkit-one-page-scroll-tooltip { color: #ffffff; background-color: #00ff0d; } body.gutenkit .gkit-one-page-scroll-dots li.gkit-one-page-scroll-dot .gkit-one-page-scroll-tooltip:hover { color: #fff; background-color: #00ff0d; }","onePageScrollSpeed":1000,"onePageScrollAnimation":"easeInOutQuad","onePageScrollShowDotNavigation":true,"onePageScrollNavigation":"scaleUp","onePageScrollNavigationPosition":"right","onePageScrollNavigationHorizontal":[],"onePageScrollNavigationVertical":[],"onePageScrollNavigationSpacing":[],"onePageScrollNavigationColor":"#00ff0d","onePageScrollNavigationColorHover":"#00ff0d","onePageScrollNavigationColorActive":"#00ff0d","onePageScrollNavigationIcon":[],"onePageScrollNavigationWidth":[],"onePageScrollNavigationWidthHover":[],"onePageScrollNavigationWidthActive":[],"onePageScrollNavigationHeight":[],"onePageScrollNavigationHeightHover":[],"onePageScrollNavigationHeightActive":[],"onePageScrollNavigationBorder":[],"onePageScrollNavigationBorderHover":[],"onePageScrollNavigationBorderActive":[],"onePageScrollNavigationBorderRadius":[],"onePageScrollNavigationBorderRadiusHover":[],"onePageScrollNavigationBorderRadiusActive":[],"onePageScrollNavigationTooltipTypography":[],"onePageScrollNavigationTooltipColor":"#ffffff","onePageScrollNavigationTooltipColorHover":"","onePageScrollNavigationTooltipBgColor":"#00ff0d","onePageScrollNavigationTooltipBgColorHover":"","onePageScrollNavigationTooltipPadding":[],"onePageScrollNavigationTooltipPaddingHover":[],"onePageScrollNavigationTooltipBorderRadius":[],"onePageScrollNavigationTooltipBorderRadiusHover":[],"pageSettingsCustomCss":"","fifu_image_url":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2025\/02\/19\/20250219052136-88de6aa0-me.jpg","fifu_image_alt":"","footnotes":""},"categories":[300],"tags":[143,245,311,310,43],"personer":[],"class_list":["post-293","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-natur-og-landskab-og-miljoe","tag-byplanlaegning","tag-industri","tag-klima","tag-miljoe","tag-musicon"],"yoast_head":"<!-- This site is optimized with the Yoast SEO plugin v27.7 - https:\/\/yoast.com\/product\/yoast-seo-wordpress\/ -->\n<title>Regnvandsafledning p\u00e5 Musicon - Syd for Banens portal<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/regnvandsafledning-paa-musicon\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Regnvandsafledning p\u00e5 Musicon - Syd for Banens portal\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Faktaboks &times; 5 ting du skal vide om byens vand D\u00f8delig l\u00e6rdom: Det var ikke fremsyn, men den d\u00f8delige koleraepidemi i 1853, der tvang K\u00f8benhavn til at anl\u00e6gge de f\u00f8rste lukkede kloakker. Natmanden: F\u00f8r kloakken kom, blev lokumsspande t\u00f8mt om natten af \u201cnatmanden\u201d \u2013 et hverv s\u00e5 foragtet, at ingen ville r\u00f8re ham. En formue [&hellip;]\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/regnvandsafledning-paa-musicon\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Syd for Banens portal\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2025-11-10T11:17:53+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2026-01-11T08:51:57+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2025\/02\/19\/20250219052136-88de6aa0-me.jpg\" \/>\n<meta name=\"author\" content=\"Poul Erik L\u00f8vskov\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:image\" content=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2025\/02\/19\/20250219052136-88de6aa0-me.jpg\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Poul Erik L\u00f8vskov\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"39 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\\\/\\\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"Article\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/regnvandsafledning-paa-musicon\\\/#article\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/regnvandsafledning-paa-musicon\\\/\"},\"author\":{\"name\":\"Poul Erik L\u00f8vskov\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/e80d7ab9091f6230edfabdc8b362c812\"},\"headline\":\"Regnvandsafledning p\u00e5 Musicon\",\"datePublished\":\"2025-11-10T11:17:53+00:00\",\"dateModified\":\"2026-01-11T08:51:57+00:00\",\"mainEntityOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/regnvandsafledning-paa-musicon\\\/\"},\"wordCount\":7575,\"publisher\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/#organization\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/regnvandsafledning-paa-musicon\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/_data\\\/i\\\/upload\\\/2025\\\/02\\\/19\\\/20250219052136-88de6aa0-me.jpg\",\"keywords\":[\"Byplanl\u00e6gning\",\"Industri\",\"Klima\",\"Milj\u00f8\",\"Musicon\"],\"articleSection\":[\"Natur og Landskab og Milj\u00f8\"],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/regnvandsafledning-paa-musicon\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/regnvandsafledning-paa-musicon\\\/\",\"name\":\"Regnvandsafledning p\u00e5 Musicon - Syd for Banens portal\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/regnvandsafledning-paa-musicon\\\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/regnvandsafledning-paa-musicon\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/_data\\\/i\\\/upload\\\/2025\\\/02\\\/19\\\/20250219052136-88de6aa0-me.jpg\",\"datePublished\":\"2025-11-10T11:17:53+00:00\",\"dateModified\":\"2026-01-11T08:51:57+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/regnvandsafledning-paa-musicon\\\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/regnvandsafledning-paa-musicon\\\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/regnvandsafledning-paa-musicon\\\/#primaryimage\",\"url\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/_data\\\/i\\\/upload\\\/2025\\\/02\\\/19\\\/20250219052136-88de6aa0-me.jpg\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/_data\\\/i\\\/upload\\\/2025\\\/02\\\/19\\\/20250219052136-88de6aa0-me.jpg\",\"width\":\"792\",\"height\":\"525\"},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/regnvandsafledning-paa-musicon\\\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Regnvandsafledning p\u00e5 Musicon\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/#website\",\"url\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/\",\"name\":\"Syd for Banens arkiv\",\"description\":\"Vores digitale ressourcer\",\"publisher\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/#organization\"},\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Organization\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/#organization\",\"name\":\"Syd for Banen\",\"url\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/\",\"logo\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/#\\\/schema\\\/logo\\\/image\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2025\\\/11\\\/goloolo.png\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2025\\\/11\\\/goloolo.png\",\"width\":433,\"height\":104,\"caption\":\"Syd for Banen\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/#\\\/schema\\\/logo\\\/image\\\/\"}},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/e80d7ab9091f6230edfabdc8b362c812\",\"name\":\"Poul Erik L\u00f8vskov\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/569aafbbc7190aee5ebe2402375d357e82467ad80d5973b0415fe80346e43fae?s=96&d=mm&r=g\",\"url\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/569aafbbc7190aee5ebe2402375d357e82467ad80d5973b0415fe80346e43fae?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/569aafbbc7190aee5ebe2402375d357e82467ad80d5973b0415fe80346e43fae?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Poul Erik L\u00f8vskov\"},\"description\":\"Poul Erik \u2013 IT-ressourceperson Som pensioneret IT-konsulent er Poul Erik drivkraften bag vores digitale opbygning. Hans arbejde med at samle historien digitalt var centralt for modtagelsen af Landsby- og bydelsprisen 2025. Han er desuden aktiv frivillig i R\u00f8de Kors.\",\"sameAs\":[\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\"],\"url\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/author\\\/lovskov\\\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Regnvandsafledning p\u00e5 Musicon - Syd for Banens portal","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/regnvandsafledning-paa-musicon\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Regnvandsafledning p\u00e5 Musicon - Syd for Banens portal","og_description":"Faktaboks &times; 5 ting du skal vide om byens vand D\u00f8delig l\u00e6rdom: Det var ikke fremsyn, men den d\u00f8delige koleraepidemi i 1853, der tvang K\u00f8benhavn til at anl\u00e6gge de f\u00f8rste lukkede kloakker. Natmanden: F\u00f8r kloakken kom, blev lokumsspande t\u00f8mt om natten af \u201cnatmanden\u201d \u2013 et hverv s\u00e5 foragtet, at ingen ville r\u00f8re ham. En formue [&hellip;]","og_url":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/regnvandsafledning-paa-musicon\/","og_site_name":"Syd for Banens portal","article_published_time":"2025-11-10T11:17:53+00:00","article_modified_time":"2026-01-11T08:51:57+00:00","og_image":[{"url":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2025\/02\/19\/20250219052136-88de6aa0-me.jpg","type":"","width":"","height":""}],"author":"Poul Erik L\u00f8vskov","twitter_card":"summary_large_image","twitter_image":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2025\/02\/19\/20250219052136-88de6aa0-me.jpg","twitter_misc":{"Skrevet af":"Poul Erik L\u00f8vskov","Estimeret l\u00e6setid":"39 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"Article","@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/regnvandsafledning-paa-musicon\/#article","isPartOf":{"@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/regnvandsafledning-paa-musicon\/"},"author":{"name":"Poul Erik L\u00f8vskov","@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/#\/schema\/person\/e80d7ab9091f6230edfabdc8b362c812"},"headline":"Regnvandsafledning p\u00e5 Musicon","datePublished":"2025-11-10T11:17:53+00:00","dateModified":"2026-01-11T08:51:57+00:00","mainEntityOfPage":{"@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/regnvandsafledning-paa-musicon\/"},"wordCount":7575,"publisher":{"@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/#organization"},"image":{"@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/regnvandsafledning-paa-musicon\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2025\/02\/19\/20250219052136-88de6aa0-me.jpg","keywords":["Byplanl\u00e6gning","Industri","Klima","Milj\u00f8","Musicon"],"articleSection":["Natur og Landskab og Milj\u00f8"],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/regnvandsafledning-paa-musicon\/","url":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/regnvandsafledning-paa-musicon\/","name":"Regnvandsafledning p\u00e5 Musicon - Syd for Banens portal","isPartOf":{"@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/regnvandsafledning-paa-musicon\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/regnvandsafledning-paa-musicon\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2025\/02\/19\/20250219052136-88de6aa0-me.jpg","datePublished":"2025-11-10T11:17:53+00:00","dateModified":"2026-01-11T08:51:57+00:00","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/regnvandsafledning-paa-musicon\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/regnvandsafledning-paa-musicon\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/regnvandsafledning-paa-musicon\/#primaryimage","url":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2025\/02\/19\/20250219052136-88de6aa0-me.jpg","contentUrl":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2025\/02\/19\/20250219052136-88de6aa0-me.jpg","width":"792","height":"525"},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/regnvandsafledning-paa-musicon\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Regnvandsafledning p\u00e5 Musicon"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/#website","url":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/","name":"Syd for Banens arkiv","description":"Vores digitale ressourcer","publisher":{"@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/#organization"},"potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Organization","@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/#organization","name":"Syd for Banen","url":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/","logo":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/#\/schema\/logo\/image\/","url":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2025\/11\/goloolo.png","contentUrl":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2025\/11\/goloolo.png","width":433,"height":104,"caption":"Syd for Banen"},"image":{"@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/#\/schema\/logo\/image\/"}},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/#\/schema\/person\/e80d7ab9091f6230edfabdc8b362c812","name":"Poul Erik L\u00f8vskov","image":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/569aafbbc7190aee5ebe2402375d357e82467ad80d5973b0415fe80346e43fae?s=96&d=mm&r=g","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/569aafbbc7190aee5ebe2402375d357e82467ad80d5973b0415fe80346e43fae?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/569aafbbc7190aee5ebe2402375d357e82467ad80d5973b0415fe80346e43fae?s=96&d=mm&r=g","caption":"Poul Erik L\u00f8vskov"},"description":"Poul Erik \u2013 IT-ressourceperson Som pensioneret IT-konsulent er Poul Erik drivkraften bag vores digitale opbygning. Hans arbejde med at samle historien digitalt var centralt for modtagelsen af Landsby- og bydelsprisen 2025. Han er desuden aktiv frivillig i R\u00f8de Kors.","sameAs":["https:\/\/sfbbilleder.eu\/port"],"url":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/author\/lovskov\/"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/293","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=293"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/293\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2050,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/293\/revisions\/2050"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/media\/327"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=293"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=293"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=293"},{"taxonomy":"personer","embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/personer?post=293"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}