{"id":2936,"date":"2026-04-15T14:54:11","date_gmt":"2026-04-15T12:54:11","guid":{"rendered":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/?p=2936"},"modified":"2026-06-16T14:59:40","modified_gmt":"2026-06-16T12:59:40","slug":"fortaellinger-om-roskildes-udvikling-en-guide","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/fortaellinger-om-roskildes-udvikling-en-guide\/","title":{"rendered":"Vores Roskilde &#8211; en guide til byen"},"content":{"rendered":"\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2026\/04\/15\/20260415123210-f861f029-me.png\" alt=\"\"\/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Vi forestiller os denne guide lidt som en digitalisering af pelikanen Pelle i tegneserien \u201cRasmus Klump\u201d, hvor ethvert v\u00e6rkt\u00f8j var at finde i pelikanens enorme n\u00e6bpose.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Tryk p\u00e5 knappen herunder for at f\u00e5 et overblik over alle emnerne i dette indl\u00e6g. Og hoppe direkte til det emne der interesserer dig.<\/p>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-buttons is-layout-flex wp-block-buttons-is-layout-flex\">\n<div class=\"wp-block-button\"><a class=\"wp-block-button__link wp-element-button\" href=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/over\/po\/DivFiler\/MakeDashBoard\/VoresRoskildeByGuide.html\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">Dashboard &#8211; Vores Roskilde &#8211; Guide<\/a><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Og som en speciel service kan du se ALLE vores indl\u00e6g ved at trykke p\u00e5 knappen herunder.<\/p>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-buttons is-layout-flex wp-block-buttons-is-layout-flex\">\n<div class=\"wp-block-button\"><a class=\"wp-block-button__link wp-element-button\" href=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/over\/po\/DivFiler\/MakeDashBoard\/AlleIndl%C3%A6g.html\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">Dashboard &#8211; &#8220;Syd for Banen&#8221; &#8211; NYE PORTAL &#8211; Alle Indl\u00e6g<\/a><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Kommunen har ogs\u00e5 flere tilbud. Her er nogle links:<\/p>\n\n\n\n\n\n<div class=\"wp-block-buttons is-layout-flex wp-block-buttons-is-layout-flex\">\n<div class=\"wp-block-button\"><a class=\"wp-block-button__link wp-element-button\" href=\"https:\/\/www.roskilde.dk\/da-dk\/service-og-selvbetjening\/borger\/ny-i-roskilde\/\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">&#8220;Guide til nytilflyttere&#8221;<\/a><\/div>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-button\"><a class=\"wp-block-button__link wp-element-button\" href=\"https:\/\/www.roskilde.dk\/da-dk\/om-kommunen\/vision-og-politikker\/alle-tiders-roskilde\/\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">&#8220;Alle tiders Roskilde&#8221;<\/a><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Om indl\u00e6gget<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Om-indl\u00e6gget\">N\u00e5r man er <strong>nytilflytter<\/strong> til en by eller et omr\u00e5de er det ofte forholdsvis nemt at finde rundt med hensyn til de trafikale forhold, og det er ogs\u00e5 nemt at finde indk\u00f8bsmuligheder og restauranter og s\u00e5 videre. Google har jo virkelig givet os muligheder for at orientere os om alt muligt.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Men alt det ikke s\u00e5 i\u00f8jnefaldende er noget vanskeligere at f\u00e5 styr p\u00e5.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img decoding=\"async\" fetchpriority=\"low\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2026\/04\/15\/20260415125142-f85f6ee2-me.png\" alt=\"\"\/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Vores lille gruppe (med baggrund i den lokalhistoriske Forening \u201cSyd for Banen\u201d) er meget interesseret i selv at finde ud af, hvad det er for en by, vi har boet i s\u00e5 l\u00e6nge. Hvad er det for en udvikling der har foreg\u00e5et og som foreg\u00e5r nu.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Herunder kommer s\u00e5 en hj\u00e6lp i kraft af beskrivelserne af historien bag og tilstanden for en r\u00e6kke omr\u00e5der i Roskilde.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Baseret p\u00e5 en lang r\u00e6kke informationer og kilder og med brug af AI.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Og en r\u00e6kke andre v\u00e6rkt\u00f8jer til inspiration og forn\u00f8jelse.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Og en portal til at samle det hele.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Og med links til yderligere informationer.&nbsp;<a href=\"https:\/\/www.roskilde.dk\/da-dk\/\" data-type=\"link\" data-id=\"https:\/\/www.roskilde.dk\/da-dk\/\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">Roskilde Kommune har en hjemmeside<\/a> som er virkelig omfattende.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Se ogs\u00e5 <strong><a href=\"https:\/\/trap.lex.dk\/Roskilde_Kommune\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">Danmarks Nationalleksikon<\/a>.<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Vi m\u00e5 hellere indr\u00f8mme det straks: Vi er vildt glade for <strong>Vores Roskilde<\/strong> og vi vil s\u00e5 gerne dele den gl\u00e6de med andre.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<p class=\"has-text-align-left is-style-text-subtitle is-style-text-subtitle--1 wp-block-paragraph\">Her kommer en r\u00e6kke emner, hvor vi fort\u00e6ller l\u00f8st og fast om Roskilde.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Lidt om Roskilde<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Lidt-om-Roskilde\">Her er en kort oversigt over Roskilde i 1000 \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n<div class=\"video-container\">\n<iframe src=\"https:\/\/docs.google.com\/presentation\/d\/e\/2PACX-1vTgb-SPND6ax70bNr-c29pCZJirqnc3OXIVQbArTtUpwXOO9D6ErfuxptH45pIFwXLXWxFV2eWrdiFJ\/pubembed?start=false&#038;loop=false&#038;delayms=3000\" frameborder=\"0\" width=\"100%\" height=\"400\" allowfullscreen=\"true\" mozallowfullscreen=\"true\" webkitallowfullscreen=\"true\"><\/iframe>\n<\/div>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Roskilde har forvandlet sig fra en stille, traditionsrig provinsby til en pulserende og moderne uddannelses- og kulturby. Og her er nogle af de v\u00e6sentlige temaer om byens udvikling de sidste 75 \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"has-text-align-left is-style-text-subtitle is-style-text-subtitle--2 wp-block-paragraph\">Byudvikling, voksev\u00e6rk og boligmangel<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Et af de mest gennemg\u00e5ende temaer, is\u00e6r fra 1960&#8217;erne og frem, er byens enorme befolkningstilv\u00e6kst og de fysiske forandringer, der fulgte med. Der blev bygget voldsomt, og der var konstant fokus p\u00e5 behovet for nye boliger, skoler og b\u00f8rneinstitutioner. I slutningen af 60&#8217;erne og op gennem 70&#8217;erne fyldte diskussionerne om &#8220;Centerplanen&#8221; meget; her valgte man at rive gamle bygninger i Skomagergade ned for at g\u00f8re plads til moderne butikker og p-pladser for at fastholde handlen i bymidten \u2013 en beslutning, der i bakspejlet blev voldsomt kritiseret for at have \u00f8delagt byens historiske milj\u00f8. Sidenhen har udvidelsen af byen med helt nye bydele, s\u00e5som Trekroner og omdannelsen af de gamle industriarealer til bydelen Musicon, v\u00e6ret store debatemner.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"is-style-text-subtitle is-style-text-subtitle--3 wp-block-paragraph\">Den stolte historie, kulturarven og ark\u00e6ologien<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Roskildes status som en af landets \u00e6ldste byer og tidligere hovedstad gennemsyrer n\u00e6rmest alt. Domkirken, kongegravene og det faktum, at kirken i 1995 blev optaget p\u00e5 UNESCOs verdensarvsliste, er et evigt omdrejningspunkt. Fejringen af byens 1000-\u00e5rs jubil\u00e6um i 1998 var et monumentalt tema, der fyldte meget. Derudover er der de ark\u00e6ologiske udgravninger i byens gader og langs motorvejene, som konstant kaster nyt lys over vikingetiden og middelalderens Roskilde.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"is-style-text-subtitle is-style-text-subtitle--4 wp-block-paragraph\">Forvandlingen til uddannelses- og forskningsby<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Etableringen af Roskilde Universitetscenter (RUC) i 1972 var et skels\u00e6ttende \u00f8jeblik, der indledningsvist m\u00f8dte stor skepsis. Mange s\u00e5 med undren p\u00e5 det &#8220;r\u00f8de&#8221; eksperimenterende universitet p\u00e5 marken ude i Marbjerg. Med tiden, og i takt med udbygningen af Trekroner, har RUC og byens \u00f8vrige store uddannelsesinstitutioner (som Professionsh\u00f8jskolen, Slagteriskolen og Roskilde Tekniske Skole) dog integreret sig og givet byen en helt ny identitet pr\u00e6get af de mange tusinde unge studerende. Ogs\u00e5 Atomfors\u00f8gsstationen Ris\u00f8s udvikling \u2013 fra kontroversielle atomreaktorer til et internationalt centrum for b\u00e6redygtig energiteknologi og vindm\u00f8ller \u2013 er&nbsp; et af omdrejningspunkterne.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"is-style-text-subtitle is-style-text-subtitle--5 wp-block-paragraph\">Musikken, ungdomskulturen og festivallivet<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hvor Roskilde f\u00f8rhen mest levede h\u00f8jt p\u00e5 vikinger og konger, har musikken f\u00e5et en enorm indflydelse p\u00e5 byens selvforst\u00e5else. Roskilde Festivals udvikling fra gr\u00e6srodsfestival i 1971 til en gigantisk international begivenhed er et stadigt tilbagevendende emne. Denne st\u00e6rke musikkultur er i nyere tid kulmineret i d\u00e6kningen af ungdomskulturhuset Gimle og opf\u00f8relsen af Danmarks Rockmuseum, Ragnarock, der betragtes som et nyt, ikonisk vartegn for byen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"is-style-text-subtitle is-style-text-subtitle--6 wp-block-paragraph\">Handelslivet og byens \u00f8konomiske puls<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">At fastholde og udvikle Roskilde som en st\u00e6rk handelsby har konstant optaget byens politikere og handelsstand. Emnerne sp\u00e6nder fra etableringen af g\u00e5gaderne, over frygten for at internethandel og det nye storcenter RO&#8217;s Torv skulle dr\u00e6ne bymidten for liv. Et af de m\u00f8rkeste og mest chokerende erhvervskapitler, der s\u00e6tter tunge spor i \u00e5rsskrifterne, er Roskilde Banks dramatiske nedsmeltning og krak i 2008, som ramte b\u00e5de byens stolthed og mange lokale borgeres private \u00f8konomi h\u00e5rdt.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"is-style-text-subtitle is-style-text-subtitle--7 wp-block-paragraph\">Naturen, fjorden og fritidslivet<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Naturen omkring byen udg\u00f8r en vigtig del af identiteten. Lystb\u00e5dehavnen, Roskilde Fjord, Vikingeskibsmuseets maritime milj\u00f8 og senest udn\u00e6vnelsen af Nationalpark Skjoldungernes Land fylder meget som de \u00e5ndehuller, hvor byens borgere finder ro og fritidsoplevelser. Dertil kommer en st\u00e6rk tradition for at hylde det lokale idr\u00e6ts- og foreningsliv, lige fra Roskilde Roklub og FC Roskilde til de gamle spejdergrupper og byens stolthed, Roskilde Garden.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Hvorfor flytte til Roskilde<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Hvorfor-flytte-til-Roskilde\">Hvis du overvejer at k\u00f8be hus i f.ex. K\u00f8benhavn, er der rigtig mange gode grunde til at kaste blikket p\u00e5 Roskilde i stedet. Mange tilflyttere, der tager springet fra f.eks. Amager til Roskilde, oplever, at de f\u00e5r det absolut bedste fra begge verdener, og at savnet af hovedstaden hurtigt forsvinder.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Her er de vigtigste grunde til, at det er en bedre id\u00e9 at k\u00f8be hus i Roskilde:<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>1. Du f\u00e5r en &#8220;mini-storby&#8221; med provinsiel tryghed<\/strong> Roskilde forener storbyens ambitioner og muligheder med provinsens tryghed og hygge. Du g\u00e5r ikke p\u00e5 kompromis med bylivet; Roskilde er Sj\u00e6llands st\u00e6rkeste handelsby uden for K\u00f8benhavn. Byen byder p\u00e5 et rigt og levende handelsliv i g\u00e5gaderne (Algade og Skomagergade) samt det store, moderne shoppingcenter RO&#8217;s Torv. Kulturlivet er i s\u00e6rklasse med alt fra UNESCO-verdensarv i form af Domkirken og Vikingeskibsmuseet til den vildtvoksende, kreative bydel Musicon og Danmarks rockmuseum, Ragnarock.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>2. Mere plads, luft og et fantastisk b\u00f8rneliv<\/strong> Ved at rykke til Roskilde f\u00e5r du mere plads og mere luft. Tilflyttere fremh\u00e6ver is\u00e6r de gode daginstitutioner, hvor man slipper for de massive pladsproblemer, man ofte oplever i K\u00f8benhavn. Samtidig er byen et af Danmarks st\u00f8rste uddannelsescentrer med utallige folkeskoler, gymnasier, erhvervsskoler og selvf\u00f8lgelig Roskilde Universitet (RUC), hvilket g\u00f8r byen til et ideelt sted for b\u00f8rn at vokse op og uddanne sig.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>3. Natur i verdensklasse lige uden for d\u00f8ren<\/strong> Hvor du i K\u00f8benhavn ofte m\u00e5 n\u00f8jes med asfalterede byrum, f\u00e5r du i Roskilde naturen helt t\u00e6t p\u00e5. Byen ligger smukt i Nationalpark Skjoldungernes Land, direkte ned til Roskilde Fjord og klos op ad store skove som Boserup Skov. Det giver enest\u00e5ende muligheder for friluftsliv, hvad enten du er til g\u00e5ture, cykling, lystfiskeri, roning eller vinterbadning. Luften er renere, og du kan h\u00f8re fuglene synge i din have.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>4. Afstanden til K\u00f8benhavn er et &#8220;fatamorgana&#8221;<\/strong> Mange k\u00f8benhavnere frygter den fysiske afstand, men afstanden er i virkeligheden n\u00e6rmest et fatamorgana. Infrastrukturen er fremragende; det tager under en halv time med toget at st\u00e5 midt p\u00e5 Hovedbaneg\u00e5rden. Det g\u00f8r det utrolig nemt at pendle til arbejde i hovedstaden eller bes\u00f8ge familie og venner uden at bruge meget mere transporttid, end hvis du boede i en af K\u00f8benhavns yderkredse.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>5. Et helt s\u00e6rligt lokalt f\u00e6llesskab<\/strong> Noget af det mest unikke ved Roskilde er byens DNA, der er dybt pr\u00e6get af frivillighed, rummelighed og f\u00e6llesskab \u2013 en \u00e5nd, der i h\u00f8j grad udspringer af Roskilde Festival. Byen har et enormt og velfungerende foreningsliv med over 90 idr\u00e6tsforeninger og tusindvis af frivillige ildsj\u00e6le. Folk hilser p\u00e5 hinanden p\u00e5 gaden, og der er et st\u00e6rkt lokalt n\u00e6rv\u00e6r og en venlighed, som kan v\u00e6re sv\u00e6r at finde i en anonym storby.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Kort sagt: Ved at k\u00f8be hus i Roskilde bytter du storbyens tr\u00e6ngsel og pres ud med plads, natur og n\u00e6rv\u00e6r \u2013 uden at miste storbyens tilbud eller den hurtige adgang til K\u00f8benhavn.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>At v\u00e6re tilflytter<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"At-v\u00e6re-tilflytter\"><strong>At flytte til Roskilde byder p\u00e5 en unik kombination af st\u00e6rkt lokalt f\u00e6llesskab, storbymuligheder og smuk natur.<\/strong> Baseret p\u00e5 erfaringer fra andre tilflyttere og byens generelle udvikling, er her, hvad I kan forvente som nye borgere i kommunen:<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Et st\u00e6rkt f\u00e6llesskab og lokalt n\u00e6rv\u00e6r<\/strong> <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Noget af det mest kendetegnende for Roskilde er den store respekt for f\u00e6llesskabet. Byen har en enorm frivillighedskultur, hvor hele 43 procent af borgerne er frivillige i l\u00f8bet af et \u00e5r. Fra kommunens side er der et udtalt \u00f8nske om at g\u00f8re &#8220;g\u00e6ster til nye borgere&#8221; og derefter &#8220;borgere til samskabende brugere&#8221;. Det betyder, at <strong>I som tilflyttere meget gerne m\u00e5 engagere jer aktivt i byens forenings- og kulturliv<\/strong>, og at I vil opleve et lokalsamfund, der er utroligt rummeligt og venligt. For at hj\u00e6lpe nye borgere godt p\u00e5 vej, afholder kommunen ogs\u00e5 velkomstarrangementer som &#8220;Velkommen til Roskilde&#8221;, der s\u00e6tter fokus p\u00e5 byens historie og fremtid.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Storbyliv i trygge, provinsielle rammer<\/strong> <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">En tilflytter, der for nylig flyttede fra Amager til Roskilde, beskriver byen som en fantastisk provinsby, der samtidig fungerer som en mini-storby. <strong>Man frygter m\u00e5ske at miste storbyens tilg\u00e6ngelighed, men Roskilde har alt, hvad man har brug for<\/strong>. Byen byder p\u00e5 et spirende og hyggeligt handelsliv med en lang g\u00e5gade og storcenteret Ro&#8217;s Torv, samt store kulturelle institutioner som Domkirken, Vikingeskibsmuseet, rockmuseet Ragnarock og den utroligt kreative bydel Musicon.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Kort afstand til K\u00f8benhavn og masser af natur<\/strong> Selvom man flytter ud af hovedstaden, bliver man ikke isoleret. Turen til K\u00f8benhavn kan klares p\u00e5 under en halv time i bil eller med de mange gode togforbindelser, hvilket g\u00f8r det utrolig nemt fortsat at pendle til arbejde eller bes\u00f8ge venner og familie.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Til geng\u00e6ld f\u00e5r I i Roskilde det, som storbyen ofte mangler: <strong>plads, renere luft, ro og fantastisk natur<\/strong>. Byen ligger smukt placeret i Nationalpark Skjoldungernes Land og lige ned til Roskilde Fjord, hvor I har rig mulighed for at nyde udelivet, f.eks. med en g\u00e5tur i Boserup Skov eller langs vandet.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Samlet set beskrives oplevelsen af at v\u00e6re ny i Roskilde som utrolig positiv. Fysisk afstand til K\u00f8benhavn f\u00f8les som et fatamorgana, fordi det <strong>lokale n\u00e6rv\u00e6r, den gode plads til b\u00f8rnene og de trygge rammer hurtigt overd\u00f8ver savnet af storbyen<\/strong>.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<hr class=\"wp-block-separator has-alpha-channel-opacity\"\/>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>&#8220;Et billede siger mere end 1000 ord&#8221;&#8230;..<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Et-billede-siger-mere-end-1000-ord.....\">Der er mange ord i dette indl\u00e6g. Du kan g\u00e5 p\u00e5 opdagelse i <a href=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\"><strong>vores Galleri her<\/strong><\/a>.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Og der er ogs\u00e5 nogle forslag til billedserier (albums) i <strong><a href=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/billedserier-i-galleriet\/\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">Galleriet.<\/a><\/strong><\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Handelsbyen Roskilde<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Handelsbyen-Roskilde\"><strong>Vikingetiden og byens opst\u00e5en<\/strong> <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Roskildes placering blev oprindeligt valgt p\u00e5 grund af vandets afg\u00f8rende rolle som transportvej i vikingetiden. If\u00f8lge et gammelt sagn flyttede kong Roar byen ned til fjorden ved en kilde for at undg\u00e5 dyre vogntransporter, hvilket gav byen navnet Roskilde. Ark\u00e6ologisk set opstod byen i slutningen af 900-tallet under Harald Bl\u00e5tand, og den udviklede sig hurtigt under Svend Tvesk\u00e6g. Allerede i 1000-tallet var byen s\u00e5 \u00f8konomisk st\u00e6rk, at der blev sl\u00e5et m\u00f8nter her. <strong>Byen voksede op ved det vigtige m\u00f8de mellem s\u00f8- og landvej, hvilket skabte ideelle muligheder for b\u00e5de n\u00e6r- og fjernhandel<\/strong>. I middelalderen var Roskilde en af de absolut betydeligste byer i hele Nordeuropa.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Nedgangstider og isolation<\/strong> <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Byens status som magtfuld handelsby sv\u00e6kkedes dog i l\u00f8bet af middelalderen. En af de lavpraktiske \u00e5rsager var, at skibene med tiden blev st\u00f8rre og stak dybere, og Roskilde Fjord var simpelthen for lavvandet. Samtidig havde man i 1000-tallet anlagt en s\u00f8sp\u00e6rring ved Skuldelev for at beskytte byen mod fjender, hvilket ogs\u00e5 gjorde det sv\u00e6rt for handelsskibene at n\u00e5 frem til byen. Efter reformationen i 1536 mistede Roskilde sin magt som gejstligt centrum, og krige, pestepidemier og voldsomme bybrande i 1600- og 1700-tallet forarmede byen i en grad, s\u00e5 indbyggertallet faldt til blot omkring 1550 i midten af det 18. \u00e5rhundrede.<\/p>\n\n\n\n<div class=\"video-container\">\n<iframe src=\"https:\/\/docs.google.com\/presentation\/d\/e\/2PACX-1vSVLInMAj4mQWMYD3s0jPTjQtoFhIBYilZC78lPF8b5cxpx1YP3mAIGXlSufi1pYV9RiRZgRHaKx_RW\/pubembed?start=false&#038;loop=false&#038;delayms=3000\" frameborder=\"0\" width=\"100%\" height=\"400\" allowfullscreen=\"true\" mozallowfullscreen=\"true\" webkitallowfullscreen=\"true\"><\/iframe>\n<\/div>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Jernbanen og byens genf\u00f8dsel<\/strong> <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">F\u00f8rst i 1847 vendte den \u00f8konomiske udvikling for alvor, da Danmarks f\u00f8rste jernbane blev anlagt mellem K\u00f8benhavn og Roskilde. <strong>Jernbanen gjorde i en periode Roskilde til en stabelplads og et centralt trafikalt knudepunkt, hvilket gav handlen et enormt l\u00f8ft og skabte fornyet v\u00e6kst<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Torvehandel og gadeliv i det 19. og 20. \u00e5rhundrede<\/strong> <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Byens handelscentrum har historisk v\u00e6ret koncentreret omkring <strong>Algade og Skomagergade<\/strong>, hvor k\u00f8bm\u00e6nd, h\u00e5ndv\u00e6rkere og handlende har holdt til siden middelalderen. Et af de vigtigste omdrejningspunkter var <strong>Hestetorvet<\/strong>, der fra 1847 blev endepunkt for jernbanen og i \u00e5rtier fungerede som et broget torv for handel med is\u00e6r landbrugsvarer, heste, k\u00f8er, f\u00e5r og grise. Et andet markant marked var <strong>Skovbomarkedet<\/strong>, et stort, \u00e5rligt k\u00f8dmarked om efter\u00e5ret, hvor borgere langvejsfra kom for at k\u00f8be vinterforsyninger af k\u00f8d hos de op mod et par hundrede slagtervogne, der holdt parkeret p\u00e5 markerne. I 1920 blev det gamle &#8220;l\u00e6b\u00e6lte&#8221; oph\u00e6vet ved lov; en \u00e6ldgammel k\u00f8bstadsprivilegie-regel, der tidligere havde forhindret etableringen af k\u00f8bmandshandel i en omkreds af 1,5 mil fra byen. Selvom dette skabte ny konkurrence fra oplandet, opvejedes det af byens generelle befolkningstilv\u00e6kst.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Nye tider, selvbetjening og supermarkeder<\/strong> <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Op gennem 1950&#8217;erne og 60&#8217;erne blev den traditionelle handel \u2013 hvor k\u00f8bmanden ekspederede personligt over disken og et bybud bragte varerne ud p\u00e5 cykel \u2013 kraftigt udfordret. <strong>Amerikanske tendenser med selvbetjening og fremkomsten af store supermarkeder tvang de sm\u00e5 k\u00f8bm\u00e6nd til at modernisere<\/strong>, g\u00e5 ind i frivillige k\u00e6der som CENTRA og SPAR, eller helt dreje n\u00f8glen om. Billedet af hovedgaden \u00e6ndrede sig, og i 1970 kunne man for eksempel indvie det store, fem-etagers varehus Schou-Epa p\u00e5 Algade.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Moderne shopping og RO&#8217;s Torv<\/strong> <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I nyere tid har Roskilde for alvor cementeret sig som en af regionens st\u00e6rkeste handelsbyer. En v\u00e6sentlig milep\u00e6l i denne udvikling var omdannelsen af Skomagergade og Algade til g\u00e5gader, hvilket skabte et mere tidssvarende og attraktivt bymilj\u00f8. I 2003 tog byen endnu et stort skridt ind i fremtiden med \u00e5bningen af det store butikscenter <strong>RO&#8217;s Torv<\/strong>. Selvom flere p\u00e5 forh\u00e5nd frygtede, at centret ville dr\u00e6ne den gamle bymidte for liv, viste det sig at styrke Roskildes samlede tiltr\u00e6kningskraft, s\u00e5 byen i dag udg\u00f8r den tredjest\u00f8rste detailhandelskoncentration p\u00e5 Sj\u00e6lland.I dag er <strong>handelslivet i Roskilde byens st\u00f8rste private erhvervsomr\u00e5de<\/strong>, og positionen som Sj\u00e6llands vigtigste indk\u00f8bsby uden for K\u00f8benhavn blev understreget, da byen i 2012 blev k\u00e5ret som &#8216;Danmarks bedste handelsby&#8217;. Succesen b\u00e6res i h\u00f8j grad af et st\u00e6rkt og organiseret samarbejde mellem byens forretningsdrivende i foreninger som Roskilde Handel og Stjernebutikkerne, der sikrer, at byens tusind\u00e5rige historie som handelsby forts\u00e6tter ind i fremtiden.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Virksomheder gennem tiderne<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Virksomheder-gennem-tiderne\"><strong>Historiske og industrielle hj\u00f8rnesten<\/strong> <strong>Maglekilde Maskinfabrik og Jernst\u00f8beri<\/strong> var en af byens tidlige og afg\u00f8rende industrivirksomheder. Den blev grundlagt i 1867 af smed Ole Petersen og startede med at fremstille jernplove, men udviklede sig hurtigt til at levere maskiner til andelsmejerierne og slagterierne over hele landet. Det var p\u00e5 denne maskinfabrik, at konstrukt\u00f8r L.C. Nielsen opfandt Danmarks f\u00f8rste kontinuerlige mejericentrifuge, som i dag kan ses p\u00e5 Roskilde Museum.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong><a href=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/roskilde-faellesbageri\/\">Roskilde F\u00e6llesbageri<\/a> (A\/S Roskilde F\u00e6llesbageri \/ Kapelsm\u00f8llen)<\/strong> blev stiftet som et kooperativ i 1891 af driftige lokale kr\u00e6fter som reaktion p\u00e5 stigende rugpriser og et eksportforbud fra Rusland. Bageriet p\u00e5 Havnevej forsynede i n\u00e6sten 100 \u00e5r de sj\u00e6llandske husm\u00f8dre med det kendte Rutana-rugbr\u00f8d, og behovet var s\u00e5 stort, at virksomheden m\u00e5tte bygge boliger til sine arbejdere rundt om i byen. Produktionen k\u00f8rte frem til 1983.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Finans og handel<\/strong> <strong>Roskilde Bank<\/strong> blev stiftet i 1884 af fremsynede m\u00e6nd inden for handel og fabrikation for at underst\u00f8tte den lokale industri, da det var for tidskr\u00e6vende altid at skulle til K\u00f8benhavn for at l\u00e5ne penge. Banken voksede sig stor og fungerede i over 100 \u00e5r som en massiv, lokal finansiel drivkraft, der blandt andet var med til at finansiere udbygningen af havnen, byggeprojekter og byens foreningsliv. Dens historie fik som bekendt en brat og trist afslutning med krakket under finanskrisen i 2008.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>F\u00f8devarer, medicin og forskning<\/strong> <strong>Stryhn&#8217;s Leverpostej<\/strong> er en af byens st\u00e6rkt forankrede og traditionsrige f\u00f8devarevirksomheder med produktion i Himmelev. Virksomheden har v\u00e6ret en stabil, stor arbejdsplads gennem mange \u00e5rtier og modtog blandt andet byens erhvervspris i 1989 for sin sunde og ekspanderende virksomhedsdrift.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Nycomed DAK A\/S<\/strong> er en international medicinalkoncern, der samlede sine danske aktiviteter og lagde sit hoveds\u00e6de p\u00e5 Langebjerg ved Trekroner i starten af 1990&#8217;erne. Virksomheden er en af verdens st\u00f8rste medicinalvirksomheder og huser i Roskilde et af koncernens globale udviklingscentre, hvor de omkring 500 ansatte arbejder med udvikling og produktion af smertestillende medicin til hele verden.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>NUNC A\/S (Thermo Fisher Scientific Inc.)<\/strong> blev etableret i Kamstrup i 1953. Det er en stor lokal forsknings- og udviklingsvirksomhed, der producerer udstyr til laboratorier. Virksomheden modtog Nordeas Erhvervspris i 2009 for sin vedvarende v\u00e6kst, store forskningsindsats og sit st\u00e6rke fokus p\u00e5 et godt arbejdsklima for medarbejderne.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>H\u00f8jteknologi og byggeri<\/strong> <strong>Microtronic A\/S (i dag Sonion)<\/strong> er en h\u00f8jteknologisk virksomhed, der udvikler bittesm\u00e5, videntunge komponenter som for eksempel en tre millimeter stor siliciummikrofon til h\u00f8reapparater og mobiltelefoner. Koncernen er vokset markant med produktion og datterselskaber i blandt andet Holland, Kina og USA, men har fortsat fastholdt sit teknologicenter og h\u00f8j-specialiserede renrumsproduktion i Roskilde.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Aluflam<\/strong> startede som den lille h\u00e5ndv\u00e6rksvirksomhed A. Birch Christiansen i en kold bagg\u00e5rd i Ringstedgade i 1943. I dag, tre generationer senere, er virksomheden et internationalt eksporteventyr, der leverer brandsikrede d\u00f8re, vinduer og facadel\u00f8sninger i glas og aluminium til verdensmarkedet \u2013 herunder til skyskrabere som Chrysler-bygningen i New York og byggerier i Dubai.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Gr\u00f8n omstilling og milj\u00f8<\/strong> <strong>Solum A\/S<\/strong> er vokset til at v\u00e6re en af landets f\u00f8rende milj\u00f8virksomheder og den st\u00f8rste leverand\u00f8r af jordprodukter, kompost og v\u00e6kstmedier til blandt andet sportsanl\u00e6g og golfbaner. Virksomheden indviede for nylig Danmarks f\u00f8rste robotsorteringsanl\u00e6g til byggeaffald og opf\u00f8rer desuden Sj\u00e6llands f\u00f8rste plastsorteringsanl\u00e6g for at sikre en h\u00f8j grad af genanvendelse.<strong>B\u00f8ttcher:Fog A\/S<\/strong> er en stor lokal el-installat\u00f8r, der har ligget i byen siden 1986. Virksomheden har haft et markant voksev\u00e6rk og specialiseret sig massivt inden for el-projektering og energioptimering. De leverer b\u00e6redygtige og energibesparende l\u00f8sninger (som f.eks. LED-konverteringer) til byens store institutioner, heriblandt Vikingeskibsmuseet, Comwell Roskilde og Boligselskabet Sj\u00e6lland.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Hverdagshandlen og &#8220;De glemte butikker&#8221;<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Handel_og_glemte_butikker\"><strong>Et bybillede med butikker p\u00e5 hvert gadehj\u00f8rne<\/strong> F\u00f8r, under og i \u00e5rene lige efter 2. verdenskrig var hverdagshandlen i Roskilde karakteriseret ved et utal af sm\u00e5, specialiserede butikker, der l\u00e5 med ganske f\u00e5 meters mellemrum. Dengang brugte man ikke personbilen til dagligvareindk\u00f8b, s\u00e5 n\u00e6sten alle byens kvarterer og gader fungerede som sm\u00e5, selvforsynende samfund. For eksempel var Skt. Hansgade &#8220;en helt by i sig selv&#8221; med to k\u00f8bm\u00e6nd, en brugs, to bagere, cigarforretning, skomager, ismejeri, gr\u00f8nthandler, slagter og meget mere. P\u00e5 samme m\u00e5de fungerede Olsgade engang som &#8220;hovedstad i sit eget rige&#8221; for kvarteret ud ad Frederiksborgvej. I denne tid var man som kunde oftest meget trofast over for de forretninger, man havde valgt at handle i, og et skift af leverand\u00f8r blev n\u00e6sten betragtet som forr\u00e6deri af den vragede k\u00f8bmand.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>&#8220;Kontrabogen&#8221;, l\u00f8ssalg og udbringning<\/strong> Hverdagshandlen foregik i et roligere tempo med en enorm personlig service. Varerne kom hjem i store partier og blev solgt i l\u00f8s v\u00e6gt: sukker i s\u00e6kke, brun s\u00e6be i spande, spegesild og klipfisk direkte fra t\u00f8nder og kaffe, der blev malet p\u00e5 k\u00f8bmandens egen kaffem\u00f8lle. Skulle man have petroleum til opvarmning, medbragte man sine egne dunke, som k\u00f8bmanden pumpede petroleumen over i.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Rigtig mange husm\u00f8dre betjente sig af k\u00f8bmandens &#8220;Kontrabog&#8221;. Heri skrev kunden sine \u00f8nsker, hvorefter k\u00f8bmandens bydreng en gang om ugen hentede bogen, pakkede ordren og cyklede ud med varerne direkte til kundens d\u00f8r. Samtidig tog buddet returemballage med tilbage, og regningen blev ofte betalt p\u00e5 m\u00e5nedsplan,.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Selvbetjeningens indtog og butiksd\u00f8d<\/strong> I l\u00f8bet af 1950&#8217;erne kom et nyt begreb til Danmark fra USA: <em>selvbetjening<\/em>. Samtidig gjorde de store supermarkeder som IRMA deres indtog i Roskilde med faste, ugentlige tilbudaviser og billigere varer. Dette \u00e6ndrede handlen fundamentalt. Mange af de \u00e6ldre kunder reagerede i starten st\u00e6rkt negativt og med bitterhed over, at de pludselig selv skulle finde varerne og betale kontant ved kassen uden den vanlige kredit,.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Supermarkedernes effektivitet og det generelle \u00f8konomiske opsving efter krigen bet\u00f8d, at den gamle hverdagshandel langsomt blev kvalt. Folk fik biler og \u00e6ndrede indk\u00f8bsvaner, og velstanden tog ogs\u00e5 livet af &#8220;reparationskulturen&#8221;, hvor man tidligere fik stoppet str\u00f8mper og fors\u00e5let sko i de sm\u00e5 forretninger, hvilket gik h\u00e5rdt ud over byens sm\u00e5 h\u00e5ndv\u00e6rksbutikker. I slutningen af 1950&#8217;erne begyndte en stor del af byens sm\u00e5 k\u00f8bm\u00e6nd at bukke under. Ruderne blev kridtet til, butikker lukket, eller omdannet til rene kiosker, hvor folk prim\u00e6rt hentede \u00f8l, vand og cigaretter, fordi man her stadig kunne f\u00e5 kredit. Udviklingen var drastisk; for eksempel faldt antallet af k\u00f8bm\u00e6nd p\u00e5 byens hovedgade fra 32 i 1903 til blot 5 i 1974.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Nostalgi over de forsvundne butikker<\/strong> Med de mange lukkede forretninger forsvandt ogs\u00e5 et unikt og n\u00e6rt bymilj\u00f8, hvor &#8220;man smuttede ned i vest og sutter og blev betjent af virkelig varekyndige folk&#8221;. Man mistede den frugtbare snak over disken om stort og sm\u00e5t, som var en utrolig vigtig del af hverdagens sociale liv og limen i kvarteret.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">For at bevare mindet om denne tabte tid overtog Roskilde Kommune i slutningen af 1970&#8217;erne den gamle L\u00fctzh\u00f8fts K\u00f8bmandsg\u00e5rd p\u00e5 Ringstedgade. Her har Roskilde Museum i dag skabt en &#8220;levende&#8221; og autentisk k\u00f8bmandsbutik, indrettet pr\u00e6cis som den s\u00e5 ud i 1920&#8217;erne,. Her kan man stadig tr\u00e6de ind i en svunden tid, hvor d\u00f8rklokken klinger, kaffem\u00f8llen snurrer, hvor ekspedienten if\u00f8rt datidens t\u00f8j vrider kr\u00e6mmerhus af papir, og hvor man m\u00f8des af den helt rigtige duft af krydderier, kaffe og et strejf af tj\u00e6re.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<hr class=\"wp-block-separator has-alpha-channel-opacity\"\/>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Roskilde Festival<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Roskilde-Festival\">Vi starter med noget som alle kender. Men hvor man ikke umiddelbart kender historien bagved. S\u00e5 her kommer den.<\/p>\n\n\n\n<div class=\"video-container\">\n<iframe src=\"https:\/\/docs.google.com\/presentation\/d\/e\/2PACX-1vRMx6W-hn5FcpHOTG-ouzpSODU14gLuMj8uYgObWmakDImrrfgPZb63Po1q0ToStiZaEj8G3WmHjbKn\/pubembed?start=false&#038;loop=false&#038;delayms=3000\" frameborder=\"0\" width=\"100%\" height=\"400\" allowfullscreen=\"true\" mozallowfullscreen=\"true\" webkitallowfullscreen=\"true\"><\/iframe>\n<\/div>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Roskilde Festival startede i 1971<\/strong> under navnet &#8220;Sound Festival p\u00e5 Roskilde Fjord&#8221;, st\u00e6rkt inspireret af 1960&#8217;ernes ungdomsopr\u00f8r og internationale festivaler som Woodstock og Isle of Wight. Det var oprindeligt planen, at festivalen skulle afholdes p\u00e5 halv\u00f8en Bolund nord for Ris\u00f8, men da det viste sig at v\u00e6re for upraktisk, blev arrangementet i stedet flyttet til Roskilde Ny Dyrskueplads, hvor det har fundet sted lige siden. Den allerf\u00f8rste festival tiltrak 10-12.000 prim\u00e6rt danske g\u00e6ster.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Fra lokal modstand til byens stolthed<\/strong> I de tidlige \u00e5r m\u00f8dte festivalen betydelig modstand fra byens etablerede borgere og myndigheder. De unge g\u00e6ster blev af mange betragtet med skepsis som hippier og zig\u00f8jnere, og i lokalaviserne kunne man l\u00e6se vrede overskrifter om larm, affald og store regninger for oprydningen. P\u00e5 grund af organisatoriske og \u00f8konomiske udfordringer efter det f\u00f8rste \u00e5r overtog foreningen Roskildefonden (i dag Foreningen Roskilde Festival) driften af festivalen i 1972.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Gennem \u00e5rtierne er festivalen vokset massivt og har forvandlet sig til en af Nordeuropas st\u00f8rste kultur- og musikbegivenheder. I de dage festivalen st\u00e5r p\u00e5, vokser omr\u00e5det til at v\u00e6re Danmarks fjerdest\u00f8rste by med over 130.000 indbyggere. <strong>Festivalen har skabt sig en international f\u00f8rerposition ved bevidst at satse p\u00e5 en skarp, progressiv og afpr\u00f8vende musik- og kulturprofil<\/strong> i stedet for blot at g\u00e5 efter sikre, kommercielle popnavne.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>En \u00f8konomisk motor for det lokale foreningsliv<\/strong> <strong>En af festivalens absolut st\u00f8rste og vigtigste betydninger for Roskilde by er dens enorme \u00f8konomiske saltvandsindspr\u00f8jtning til det lokale foreningsliv.<\/strong> Festivalen er en 100 % non-profit organisation, der hvert \u00e5r uddeler hele sit millionoverskud ubesk\u00e5ret til humanit\u00e6re, kulturelle og almennyttige form\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Festivalen er bygget op omkring et gigantisk frivilligt netv\u00e6rk med mere end 30.000 frivillige. Langt st\u00f8rstedelen af mad- og drikkeboderne p\u00e5 pladsen drives af foreninger fra Roskilde og omegn. For de lokale kultur- og idr\u00e6tsklubber er festivalen en uvurderlig indt\u00e6gtskilde, som gennem \u00e5rene har finansieret alt fra gymnastikredskaber til ungdomsarbejde og klubhuse.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Kulturelt aftryk og byudvikling<\/strong> Historisk set var Roskilde prim\u00e6rt kendt som en gammel konge- og domkirkeby, men festivalen (sammen med RUC og Ris\u00f8) tilf\u00f8rte byen en ny dynamisk, international og ungdommelig identitet. <strong>Festivalens ikoniske farve er i dag blevet et direkte varem\u00e6rke for byen, som turistm\u00e6ssigt markedsf\u00f8rer sig under sloganet &#8220;Go Orange&#8221;<\/strong>. Selve den orange farve og logoets form stammer fra The Rolling Stones&#8217; gamle scenetelt, som festivalen k\u00f8bte i 1978.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Festivalens succes har desuden fungeret som l\u00f8ftestang for store byudviklingsprojekter. <strong>Den har v\u00e6ret direkte medvirkende til at omdanne et gammelt industriomr\u00e5de til den kreative bydel Musicon, opf\u00f8relsen af Danmarks Rockmuseum (Ragnarock), skabelsen af det regionale spillested Gimle samt etableringen af Roskilde Festival H\u00f8jskole<\/strong> \u2013 et helt nyskabende uddannelsessted bygget p\u00e5 festivalens v\u00e6rdier om f\u00e6llesskab, frivillighed og skabertrang.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Ulykken i \u00e5r 2000<\/strong> Historien rummer desv\u00e6rre ogs\u00e5 et dybt tragisk kapitel. Natten til l\u00f8rdag under festivalen i \u00e5r 2000 mistede ni unge m\u00e6nd livet, og mange blev kv\u00e6stet, i en voldsom publikumstr\u00e6ngsel foran Orange Scene. Denne h\u00e6ndelse forandrede festivalen for altid og f\u00f8rte til et st\u00e6rkt fornyet og massivt fokus p\u00e5 sikkerhed. Festivalens evne til at h\u00e5ndtere krisen og genskabe trygheden for publikum aftvang stor respekt og indbragte i 2001 festivalen byens lokale kulturpris, &#8220;En stjerne i Roskildenatten&#8221;.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Dyrskuepladsen<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Dyrskuepladsen\">Her er historien om <strong>Roskilde Dyrskue<\/strong>, der i 1969 blev etableret som det centrale samlingspunkt for sj\u00e6llandsk landbrug. Og udover selve dyreudstillingerne danner pladsen fundamentet for store kulturelle begivenheder, herunder den verdenskendte <strong>Roskilde Festival.&nbsp;<\/strong><\/p>\n\n\n\n<div class=\"video-container\">\r\n<iframe src=\"https:\/\/docs.google.com\/presentation\/d\/e\/2PACX-1vQPMGdJlaKtT7sOFKowU6nPJPHu6qc3kk9ZkJIopK5UFVIcEK_FrM2v5PpWNDbsaizYv9l7ioDpuYjl\/pubembed?start=false&#038;loop=false&#038;delayms=3000\" frameborder=\"0\" width=\"100%\" height=\"400\" allowfullscreen=\"true\" mozallowfullscreen=\"true\" webkitallowfullscreen=\"true\"><\/iframe>\r\n<\/div>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hvis du har tid kan du nyde historien om <strong><a href=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/roskilde-dyrskue-i-50-aar-af-henrik-denman\/\">Dyrskuepladsen her<\/a>.<\/strong><\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Musicon<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Musicon\"><strong><a href=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/ildsjaele-og-frivillighed-gunilla\/\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">Musicon<\/a> er Roskildes nye, farverige og musiske bydel<\/strong>, der er skudt op p\u00e5 et tidligere industriomr\u00e5de i den sydlige del af byen, hvor betonvarefabrikken Unicon engang l\u00e5. I begyndelsen af 00&#8217;erne opstod visionen om &#8220;Musicon Valley&#8221; \u2013 et internationalt kraftcenter for musik-, indholds- og oplevelsessektoren, som skulle bygge bro mellem byens st\u00e6rke musikliv (is\u00e6r trukket af Roskilde Festival), uddannelsesinstitutioner og det lokale erhvervsliv.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img decoding=\"async\" fetchpriority=\"low\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2026\/03\/03\/20260303121625-ff0270a1-xx.jpg\" alt=\"\"\/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Byudvikling &#8220;nedefra&#8221;<\/strong> I stedet for at investere massive summer i en f\u00e6rdig, topstyret byplan fra dag \u00e9t, <strong>har udviklingen af Musicon bevidst v\u00e6ret drevet &#8220;nedefra&#8221;<\/strong> over en planlagt tidshorisont p\u00e5 20 \u00e5r. Bydelen er vokset organisk gennem ildsj\u00e6le, midlertidige events og kreative akt\u00f8rer, som fik lov til at udnytte de gamle industribygninger. Allerede i 2010 husede omr\u00e5det 20 grupper af faste akt\u00f8rer, herunder det anerkendte danseteater \u00c5ben Dans (der rykkede ind som en af de f\u00f8rste i 2008), kunstnerv\u00e6rksteder i &#8220;Kultursmedien&#8221;, en skatehal og flere kreative virksomheder.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Kulturelle og arkitektoniske milep\u00e6le<\/strong> Gennem \u00e5rene har bydelen underg\u00e5et en fantastisk forvandling fra r\u00e5t industriterr\u00e6n til et levende byrum. Nogle af de vigtigste milep\u00e6le i denne historie omfatter:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Rabalder Parken (2012):<\/strong> Et innovativt og prisbel\u00f8nnet anl\u00e6g, der l\u00f8ser byens klimaudfordringer med oversv\u00f8mmelser ved hj\u00e6lp af overfladisk regnvandsafledning. I stedet for et lukket, teknisk anl\u00e6g skabte man et enormt regnvandsbassin, der i t\u00f8rvejr fungerer som en stor aktivitetspark med skaterfaciliteter, trampoliner og fitness-redskaber.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Uddannelse og talentudvikling:<\/strong> I 2013 indviede Roskilde Tekniske Skole deres markante undervisningshus, &#8220;Pulsen 8&#8221;, som tilf\u00f8rte bydelen omkring 500 elever og masser af liv. Omr\u00e5det huser desuden frivillige foreninger som &#8220;R\u00e5stof Roskilde&#8221;, der tilbyder \u00f8velokaler og et professionelt springbr\u00e6t for byens unge musiktalenter.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>RAGNAROCK (2016):<\/strong> Danmarks museum for pop, rock og ungdomskultur \u00e5bnede som et smukt, ikonisk vartegn i bydelen. Bygningen, tegnet af internationale stjernearkitekter med en karakteristisk &#8220;nittet&#8221; guld-facade, spr\u00e6nger rammerne for det traditionelle museumsbegreb med stor interaktivitet.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Roskilde Festival H\u00f8jskole (2019):<\/strong> I og omkring de gamle industrihaller \u00e5bnede den f\u00f8rste nybyggede h\u00f8jskole i Danmark i et halvt \u00e5rhundrede, hvilket skabte et helt nyt urbant h\u00f8jskolemilj\u00f8 bygget p\u00e5 festivalens v\u00e6rdier om f\u00e6llesskab og frivillighed.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n \n<div data-block=\"gutenkit\/image-comparison\" data-post-id=\"2936\" id=\"block-56c755c0-3f87-4012-876a-63868ff895ab\" class=\"wp-block-gutenkit-image-comparison gkitf895ab gutenkit-block\"><div class=\"gkit-image-comparison image-comparison-container\"><img-comparison-slider id=\"gkit-img-comparison\" class=\"gkit-img-comparison-inner horizontal\" direction=\"horizontal\" value=\"50\"><figure slot=\"first\" class=\"before gkit-overlay\"><img decoding=\"async\" width=\"2560\" height=\"1706\" fetchpriority=\"low\" loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2025\/12\/0051-Musikon-026-en-sydby-tur-22-scaled.jpg\" class=\"wp-image-1156\" alt=\"\" slot=\"first\" srcset=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2025\/12\/0051-Musikon-026-en-sydby-tur-22-scaled.jpg 2560w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2025\/12\/0051-Musikon-026-en-sydby-tur-22-300x200.jpg 300w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2025\/12\/0051-Musikon-026-en-sydby-tur-22-1024x682.jpg 1024w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2025\/12\/0051-Musikon-026-en-sydby-tur-22-768x512.jpg 768w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2025\/12\/0051-Musikon-026-en-sydby-tur-22-1536x1024.jpg 1536w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2025\/12\/0051-Musikon-026-en-sydby-tur-22-2048x1365.jpg 2048w\" sizes=\"auto, (max-width: 2560px) 100vw, 2560px\" \/><figcaption class=\"gkit-before-label hover\">Before<\/figcaption><\/figure><figure slot=\"second\" class=\"after gkit-overlay\"><img decoding=\"async\" width=\"2560\" height=\"1707\" fetchpriority=\"low\" loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2025\/12\/0052-Musicon-2016-08-25-4-scaled.jpg\" class=\"wp-image-1157\" alt=\"\" slot=\"second\" srcset=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2025\/12\/0052-Musicon-2016-08-25-4-scaled.jpg 2560w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2025\/12\/0052-Musicon-2016-08-25-4-300x200.jpg 300w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2025\/12\/0052-Musicon-2016-08-25-4-1024x683.jpg 1024w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2025\/12\/0052-Musicon-2016-08-25-4-768x512.jpg 768w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2025\/12\/0052-Musicon-2016-08-25-4-1536x1024.jpg 1536w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2025\/12\/0052-Musicon-2016-08-25-4-2048x1365.jpg 2048w\" sizes=\"auto, (max-width: 2560px) 100vw, 2560px\" \/><figcaption class=\"gkit-after-label hover\">After<\/figcaption><\/figure><svg slot=\"handle\" class=\"custom-animated-handle\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\" width=\"100\" viewBox=\"-8 -3 16 6\"><path stroke=\"#fff\" d=\"M -5 -2 L -7 0 L -5 2 M -5 -2 L -5 2 M 5 -2 L 7 0 L 5 2 M 5 -2 L 5 2\" stroke-width=\"1\" fill=\"#fff\" vector-effect=\"non-scaling-stroke\"><\/path><\/svg><\/img-comparison-slider><\/div><\/div>\n \n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Musicons betydning for byen<\/strong> <strong>Musicons betydning for Roskilde er enorm, da den fungerer som byens kreative v\u00e6kstmotor og kulturelle spydspids.<\/strong> N\u00e5r omr\u00e5det er fuldt udbygget, forventes det at rumme omkring 650 boliger og hele 2.000 nye arbejdspladser. Det er p\u00e5 Musicon, at den politiske ambition om &#8220;Musikbyen Roskilde&#8221; for alvor materialiserer sig permanent, s\u00e5 musikkens og kulturens energi ikke kun m\u00e6rkes under den \u00e5rlige festival, men integreres i hverdagen og byudviklingen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Bydelen danner rammen om fremtidens oplevelses\u00f8konomi og skaber grobund for iv\u00e6rks\u00e6tteri gennem initiativer som V\u00e6kstfabrikken, containerbutikker for kunsth\u00e5ndv\u00e6rkere og det sociale makerspace &#8220;Makers Corner&#8221;.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Samlet set har Musicon forvandlet en gr\u00e5 betonlosseplads til et levende, mangfoldigt byrum med en blanding af r\u00e5 industriel arkitektur, uddannelse, kultur og moderne boliger. Bydelen er et h\u00e5ndgriberligt bevis p\u00e5, at Roskilde er en by, der t\u00f8r t\u00e6nke utraditionelt og stort, og den har i h\u00f8j grad v\u00e6ret med til at fremtidssikre byens identitet og tiltr\u00e6kningskraft.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Sankt Hans<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Sankt-Hans\"><strong><a href=\"https:\/\/sankthans.roskilde.dk\/da-dk\/\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">Sankt Hans<\/a> har underg\u00e5et en enorm forvandling fra et af landets st\u00f8rste psykiatriske hospitaler til en moderne, rekreativ bydel.<\/strong> Udviklingen str\u00e6kker sig over mere end 200 \u00e5r og er pr\u00e6get af b\u00e5de dyster psykiatrihistorie, heltemod under bes\u00e6ttelsen og moderne byudvikling med respekt for kulturarven.<\/p>\n\n\n\n<div class=\"video-container\">\n<iframe src=\"https:\/\/docs.google.com\/presentation\/d\/e\/2PACX-1vSUC783W0LXw4nyrwL4j6dZtHMda5V_sS2OxCOsbMUTaCj58jFyaub0eN1gr9QjVhfh7T9JPLcLNQHN\/pubembed?start=false&#038;loop=false&#038;delayms=3000\" frameborder=\"0\" width=\"100%\" height=\"400\" allowfullscreen=\"true\" mozallowfullscreen=\"true\" webkitallowfullscreen=\"true\"><\/iframe>\n<\/div>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Fra pesthus til psykiatrisk gigantanstalt<\/strong> Historien starter formelt i 1808, hvor K\u00f8benhavns Kommune k\u00f8bte den gamle Bistrupg\u00e5rd ud til Roskilde Fjord. G\u00e5rden skulle fungere som erstatning for det k\u00f8benhavnske &#8220;Pesthus&#8221;, der var blevet \u00f8delagt under engl\u00e6ndernes bombardement i 1807, og den blev derfor omdannet til en &#8220;sindsygeanstalt og lemmestiftelse&#8221;, som i 1813 blev taget i brug til sindssyge og fattige.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I de tidlige \u00e5rtier benyttede man behandlingsmetoder, som i dag virker voldsomme, s\u00e5som chokbehandlinger med iskoldt vand, menneske-centrifuger og kunstigt p\u00e5f\u00f8rt malaria. Med tiden voksede stedet markant, og <strong>Sankt Hans fungerede n\u00e6rmest som et lukket, selvforsynende minisamfund.<\/strong> Hospitalet havde sit eget bageri, gartneri, sadelmager og et internt musikkorps, der s\u00f8rgede for br\u00f8d, gr\u00f8ntsager, t\u00f8j og underholdning til stedets beboere.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Under 2. verdenskrig n\u00e5ede hospitalet en enorm st\u00f8rrelse med hele 2.400 indlagte patienter og ca. 2.000 ansatte. Fordi mands- og kvindeafdelingerne fungerede meget adskilt, og fordi de decentrale journaler kun var tilg\u00e6ngelige for l\u00e6gerne, blev <strong>hospitalet brugt som et skjulested for forfulgte.<\/strong> B\u00e5de j\u00f8der p\u00e5 flugt mod Sverige og danske modstandsfolk blev i hemmelighed indlagt som &#8220;patienter&#8221; under falske navne eller skjult som h\u00e5ndv\u00e6rkere p\u00e5 anstalten for at undg\u00e5 den tyske bes\u00e6ttelsesmagt.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>En ny \u00e6ra: Fra lukkede afdelinger til \u00e5bne haver<\/strong> I takt med at psykiatrien og behandlingsmetoderne udviklede sig, \u00e6ndrede behovene sig. Mange af de gamle, historiske bygninger blev overfl\u00f8dige og kom til at st\u00e5 mere eller mindre ubenyttede hen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">K\u00f8benhavns Kommunes lange ejerskab af det enorme omr\u00e5de viste sig at v\u00e6re en stor fordel for naturen; det forhindrede nemlig, at jorden blev solgt fra til lukrative villaudstykninger, og dermed forblev fjordbredden og de gr\u00f8nne omr\u00e5der \u00e5bne for offentligheden. Allerede i 1997 valgte Roskilde Byr\u00e5d desuden at frede de store rekreative arealer omkring hospitalet.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den folkelige \u00e5bning af omr\u00e5det tog for alvor fart i sommeren 2014, hvor en gruppe frivillige ildsj\u00e6le startede projektet <strong>&#8220;Sct. Hans Have&#8221;<\/strong>. De omdannede det nedlagte gartneri og de gamle drivhuse til en popul\u00e6r caf\u00e9 og et haveanl\u00e6g med fokus p\u00e5 socialt samv\u00e6r, fordybelse og natur. Ogs\u00e5 hospitalets gamle kapel fra 1883 er blevet v\u00e6kket til live igen som et samlingspunkt for yoga, koncerter, foredrag og udstillinger.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Den moderne bydel tager form<\/strong> De nyeste og mest skels\u00e6ttende planer for bydelen tog form omkring 2022. Da Region Hovedstaden opf\u00f8rte en ny, moderne retspsykiatri p\u00e5 omr\u00e5det, frigav det plads til, at Roskilde Kommune kunne overtage og udvikle den vestlige del af Sankt Hans til en decideret ny bydel.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Modsat mange andre nye bydele (som f.eks. Trekroner, der blev bygget p\u00e5 en bar mark), bygges den nye bydel p\u00e5 Sankt Hans med stor respekt for de eksisterende, fredede rammer og bygningernes unikke arkitektur<\/strong>. Planen for omr\u00e5det er at indrette omkring 400 boliger, som kan huse cirka 900 mennesker.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Kommunens klare vision er at bevare landskabet og \u00e5bne det yderligere op, s\u00e5 bydelen ikke bare bliver et hjem for de nye beboere, men bevares som <strong>&#8220;hele Roskildes rekreative baghave&#8221;<\/strong> lige ned til fjorden.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>RUC &#8211;  Roskilde Universitetscenter<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"RUC---Roskilde-Universitetscenter\">I maj og juni 1970 vedtog Folketinget at oprette Roskilde Universitetscenter. Den 1. september 1972 slog universitetet d\u00f8rene op for de f\u00f8rste 700 studerende p\u00e5 Marbjerg Mark, som l\u00e5 placeret mellem Roskilde og Hedehusene.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img decoding=\"async\" fetchpriority=\"low\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2026\/02\/11\/20260211093158-f42ca353-me.png\" alt=\"\"\/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>RUC&#8217;s s\u00e6rlige profil og det &#8220;r\u00f8de&#8221; ry<\/strong>: Universitetet var fra starten st\u00e6rkt pr\u00e6get af 1968-ungdomsopr\u00f8ret og fik hurtigt et ry som et &#8220;r\u00f8dt&#8221; og radikalt universitet. <strong>RUC adskilte sig markant fra andre universiteter ved at l\u00e6gge v\u00e6gt p\u00e5 tv\u00e6rfaglighed, problemorientering og projektarbejde i grupper<\/strong>. Samtidig var de pionerer i at s\u00e6tte milj\u00f8sp\u00f8rgsm\u00e5l og kritik af kapitalismen p\u00e5 dagsordenen i samfundsdebatten, l\u00e6nge f\u00f8r det var almindeligt anerkendt. Denne markante profil bet\u00f8d dog ogs\u00e5, at RUC flere gange i sin historie har v\u00e6ret i politisk modvind og ligefrem truet af lukning ved afstemninger i Folketinget. Da de \u00f8vrige universiteter i landet i 1990&#8217;erne indf\u00f8rte bachelorgrader og fjernede ordet &#8220;center&#8221; fra deres navne, valgte man bevidst at beholde det i Roskilde, da forkortelsen RUC var blevet landskendt.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Fra isolerede barakker til integreret bydel<\/strong> I de f\u00f8rste mange \u00e5rtier var RUC fysisk og mentalt meget isoleret fra selve Roskilde by. De f\u00f8rste bygninger bestod af gr\u00e5, ut\u00e6tte betonklodser med &#8220;strandbredsfacader&#8221; og brune barakker, der l\u00e5 ensomt ude p\u00e5 marken. St\u00f8rstedelen af de studerende boede i K\u00f8benhavn og tog blot toget frem og tilbage med bus fra stationen, uden overhovedet at bruge byens faciliteter.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Dette \u00e6ndrede sig is\u00e6r, da <strong>Roskilde Kommune under den politiske parole &#8220;Byen ud til RUC&#8221; igangsatte den massive byudvikling af Trekroner-kvarteret<\/strong>. Med \u00e5bningen af Trekroner Station i 1988 og den efterf\u00f8lgende opf\u00f8relse af tusindvis af boliger, blev universitetet endelig bundet sammen med byen. Etableringen af Forskerparken CAT (Center for Avanceret Teknologi) styrkede yderligere b\u00e5ndet ved at bygge bro mellem RUC&#8217;s forskning og fremv\u00e6ksten af nye videnstunge erhvervsvirksomheder.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Moderne campus og regional forankring<\/strong> Siden 1972 er RUC vokset enormt til at huse omkring 7.000-8.000 studerende. I 1990&#8217;erne og 2000&#8217;erne gennemgik universitetet en stor arkitektonisk forvandling, hvor Henning Larsens Tegnestue tegnede nye, lyse bygningskomplekser, herunder et stort forskningsbibliotek og den markante hovedindgang kaldet &#8220;Porten&#8221;.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">RUC har undervejs ogs\u00e5 p\u00e5taget sig en vigtig rolle som hele Region Sj\u00e6llands universitet ved at udbyde uddannelser og forskning, der specifikt tilgodeser den nye regions behov inden for sundhed og regional udvikling. Universitetets faciliteter blev desuden udvidet med en hel ny dimension i 2005, da de \u00e5bnede deres egen vuggestue, &#8220;Korallen&#8221;, for at lette hverdagen for universitetets ansatte og studerende. Rektor Henrik Toft Jensen stod i spidsen for meget af denne udbygning og konsolidering gennem sine 17 \u00e5r p\u00e5 posten fra 1989 til 2006.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"is-style-text-subtitle is-style-text-subtitle--8 wp-block-paragraph\">Struktur<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Uddannelserne p\u00e5 Roskilde Universitetscenter (RUC) er bygget op omkring en s\u00e6rlig struktur, der l\u00e6gger stor v\u00e6gt p\u00e5 gradvist studievalg, projektarbejde, problemorientering og tv\u00e6rfaglighed.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Basisuddannelserne<\/strong> Alle studier p\u00e5 RUC indledes med en <strong>to\u00e5rig basisuddannelse<\/strong> inden for et af universitetets tre faglige hovedomr\u00e5der: <strong>Naturvidenskab, samfundsvidenskab eller humaniora<\/strong>. For at im\u00f8dekomme behovet for et globalt udsyn udbydes disse basisstudier og de efterf\u00f8lgende bacheloruddannelser ogs\u00e5 i <strong>internationale, engelsksprogede varianter<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Overbygning og fagkombinationer<\/strong> F\u00f8rst efter de to f\u00f8rste \u00e5rs basisuddannelse v\u00e6lger de studerende de specifikke fag, de \u00f8nsker at fordybe sig i. Her v\u00e6lger man typisk <strong>to overbygningsfag, som man kombinerer<\/strong>, men man kan ogs\u00e5 v\u00e6lge en specifik fagkreds, som udg\u00f8r RUC&#8217;s s\u00e6rlige forvaltningsuddannelse eller milj\u00f8planl\u00e6ggeruddannelse. Denne fleksible struktur g\u00f8r det muligt at tone sin profil og uddanner kandidater til mangfoldige job \u2013 fra forskere og gymnasiel\u00e6rere til administratorer og erhvervs\u00f8konomer. Efter endt uddannelse erhverver man kandidatgrader som f.eks. <strong>Cand.mag., Cand.scient., Cand.scient.adm., Cand.scient.soc., Cand.techn.soc. eller Cand.comm.<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Det brede fagudbud<\/strong> RUC tilbyder en lang r\u00e6kke forskellige fag, der traditionelt har omfattet mindst 24 forskellige studieretninger, heriblandt:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Naturvidenskab og planl\u00e6gning:<\/strong> Molekyl\u00e6rbiologi, milj\u00f8biologi, kemi, matematik, fysik, geografi og teknologisk-samfundsvidenskabelig planl\u00e6gning.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Humaniora og sprog:<\/strong> Historie, dansk, engelsk, tysk, fransk, filosofi og videnskabsteori.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Samfund, medier og psykologi:<\/strong> Internationale udviklingsstudier, kommunikation, datalogi, journalistik, psykologi, p\u00e6dagogik, erhvervs\u00f8konomi, virksomhedsstudier, offentlig administration samt offentlig \u00f8konomi, regulering og socialvidenskab.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Nye uddannelser og specialiseringer<\/strong> For at im\u00f8dekomme udviklingen i samfundet, og is\u00e6r Region Sj\u00e6llands behov, har RUC l\u00f8bende udvidet paletten af uddannelser. Et eksempel er faget <strong>Medicinalbiologi<\/strong>, der i kombination med andre fag giver mulighed for at blive f.eks. medicinalkemiker, sundhedsr\u00e5dgiver i u-lande eller hospitalsfysiker. Af andre nyere fag og studieretninger kan n\u00e6vnes <strong>Nano science\/teknologi, Digital Forvaltning, Business and Science, Geoinformatik, Bioinformatik, Europastudier og Performance-design<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Forskeruddannelser (Ph.d.)<\/strong> P\u00e5 det h\u00f8jeste akademiske niveau udbyder RUC ogs\u00e5 en lang r\u00e6kke <strong>forskeruddannelser<\/strong>, hvor kandidater kan bygge videre p\u00e5 deres studier. Man kan bl.a. tage en ph.d. inden for:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Naturvidenskabelig milj\u00f8forskning.<\/li>\n\n\n\n<li>Europ\u00e6iske kulturstudier, Comparative Welfare Systems, teknologi og innovation samt by- og regionalforskning.<\/li>\n\n\n\n<li>Sprog, kultur, kommunikation og faglig formidling, uddannelsesforskning, matematikkens og fysikkens fagdidaktik samt design og management af informationsteknologi.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"is-style-text-subtitle is-style-text-subtitle--9 wp-block-paragraph\">\u00d8vrige institutioner<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Udover Roskilde Universitetscenter (RUC) huser Roskildeomr\u00e5det en r\u00e6kke markante og h\u00f8jt specialiserede uddannelses- og forskningsinstitutioner, som er med til at tegne byens profil som en \u00e6gte universitets- og uddannelsesby.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Fremtr\u00e6dende forskningsinstitutioner og videnscentre:<\/strong><\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Forskningscenter Ris\u00f8 (DTU Ris\u00f8 Campus):<\/strong> Beliggende nord for Roskilde ud til fjorden, er Ris\u00f8 et af landets absolutte tyngdepunkter for videnskabelig ekspertise. Centeret blev oprindeligt grundlagt til forskning i fredelig udnyttelse af atomenergi, men fokuserer i dag massivt p\u00e5 b\u00e6redygtig energiteknologi, herunder vindm\u00f8ller, br\u00e6ndselsceller og materialeforskning. Deres vindinstitut er anerkendt som et af verdens f\u00f8rende.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Danmarks Milj\u00f8unders\u00f8gelser (DMU) \/ Institut for Milj\u00f8videnskab:<\/strong> I 1989 valgte DMU at samle sine sj\u00e6llandske aktiviteter ved Ris\u00f8 for at drage nytte af n\u00e6rheden til andre forskningsmilj\u00f8er. I dag ligger her ogs\u00e5 Institut for Milj\u00f8videnskab (under Aarhus Universitet), som bl.a. forsker i klimaforandringer og udvikler viden til fremme af en b\u00e6redygtig udvikling.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>CAT (Center for Avanceret Teknologi \/ CAT Science Park):<\/strong> Beliggende i Trekroner klos op ad RUC, fungerer CAT som en forskerpark og et direkte bindeled mellem forskning og det private erhvervsliv. Centeret hj\u00e6lper videnstunge iv\u00e6rks\u00e6ttervirksomheder med at oms\u00e6tte forskning og h\u00f8jteknologiske opfindelser til konkrete produkter p\u00e5 verdensmarkedet.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>CLEAN:<\/strong> Danmarks milj\u00f8klynge, som binder virksomheder, forsyninger, videninstitutioner og det offentlige sammen om gr\u00f8n innovation, har ogs\u00e5 til huse p\u00e5 RUC.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Slagteriernes Forskningsinstitut:<\/strong> Ligger i tilknytning til Slagteriskolen p\u00e5 Magleg\u00e5rdsvej og fungerer som et kraftcenter for forskning i k\u00f8dproduktion og f\u00f8devareindustriens konkurrenceevne.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Andre markante uddannelsesinstitutioner:<\/strong><\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Campus Roskilde (University College Sj\u00e6lland \/ Professionsh\u00f8jskolen Absalon):<\/strong> Et enormt uddannelsesbyggeri etableret i Trekroner-omr\u00e5det for at samle regionens mellemlange videreg\u00e5ende uddannelser. Her uddannes i dag flere tusinde studerende til blandt andet p\u00e6dagog, l\u00e6rer, sygeplejerske, socialr\u00e5dgiver og fysioterapeut i et samlet studiemilj\u00f8 t\u00e6t p\u00e5 RUC.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Erhvervsakademi Sj\u00e6lland (Zealand):<\/strong> Har et topmoderne campus p\u00e5 hj\u00f8rnet af S\u00f8ndre Ringvej og Magleg\u00e5rdsvej. Erhvervsakademiet uddanner markedsf\u00f8rings\u00f8konomer, finansielle r\u00e5dgivere og it-udviklere, og institutionen fungerer som en meget vigtig leverand\u00f8r af kvalificeret arbejdskraft til det lokale og regionale erhvervsliv.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Slagteriskolen (Uddannelsescentret i Roskilde):<\/strong> Dette er en internationalt anerkendt institution p\u00e5 Magleg\u00e5rdsvej, som udover at v\u00e6re den eneste i verden med et fuldskala slagteri til undervisningsbrug, ogs\u00e5 fungerer som et bredt uddannelsescenter for hele f\u00f8devare-, hotel-, restaurations- og medicinalbranchen, samt for laboranter.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Roskilde Tekniske Skole (RTS):<\/strong> En meget stor institution med adresser flere steder i byen (bl.a. Maglelunden og Musicon-omr\u00e5det), der tilbyder et v\u00e6ld af erhvervsuddannelser fra byggeri og IT til mediegrafik, samt det tekniske gymnasium (HTX). Skolen driver desuden den gr\u00f8nne afdeling &#8220;Vilvorde&#8221; p\u00e5 K\u00f8gevej, som er Sj\u00e6llands st\u00f8rste udbyder af landbrugs- og gartneruddannelser.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Roskilde Handelsskole:<\/strong> Udbyder HHX (Handelsgymnasiet) og andre merkantile ungdomsuddannelser. De har et stort fokus p\u00e5 globalt udsyn, udlandspraktik og et t\u00e6t samarbejde med byens og regionens virksomheder i undervisningen.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Sj\u00e6llands Kirkemusikskole:<\/strong> En mere specialiseret, men nationalt s\u00e6rdeles vigtig institution beliggende i Allehelgensgade, som uddanner organister, kirkesangere og korledere til hele den \u00f8stlige del af folkekirken.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>FGU-Skolen \u00d8st:<\/strong> En forberedende grunduddannelse, der hj\u00e6lper unge under 25 \u00e5r med at blive klar til en egentlig ungdomsuddannelse eller besk\u00e6ftigelse p\u00e5 arbejdsmarkedet.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<h2 id=\"rektorer-paa-ruc\" class=\"wp-block-heading\">Rektorer p\u00e5 RUC<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Her er r\u00e6kken af de markante personligheder, der gennem tiden har siddet i rektorstolen p\u00e5 Roskilde Universitetscenter (RUC):<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Erling Olsen<\/strong>: Allerede i 1970, inden universitetet officielt slog d\u00f8rene op for de f\u00f8rste studerende, blev Erling Olsen udn\u00e6vnt til RUC&#8217;s f\u00f8rste rektor. Han var p\u00e5 det tidspunkt en 43-\u00e5rig professor og dr.polit. fra K\u00f8benhavns Universitet. Som den allerf\u00f8rste rektor fik han en unik mulighed for at tilrettel\u00e6gge den kommende undervisning helt fra bunden, og han fungerede samtidig som formand for centrets interimstyre.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Boel J\u00f8rgensen<\/strong>: Den svenske rektor Boel J\u00f8rgensen stod i spidsen for RUC i en periode p\u00e5 10 \u00e5r. Hun valgte at forlade posten frivilligt, da hun fik tilbudt nye udfordringer som chef for Danmarks nationalscene, Det Kongelige Teater.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Henrik Toft Jensen<\/strong>: Han overtog embedet efter Boel J\u00f8rgensen og blev indsat ved en h\u00f8jtidelighed den 2. januar 1989, hvor han fik overrakt RUC&#8217;s rektork\u00e6de og det, der blev betegnet som &#8220;den smukkeste rektork\u00e5be&#8221; i Danmark. Henrik Toft Jensen er den af rektorerne, der har siddet l\u00e6ngst p\u00e5 posten i de beskrevne kilder; han ledede universitetet i hele 17 \u00e5r frem til sin fratr\u00e6delse i december 2005. Undervejs blev han genvalgt flere gange, blandt andet til en ny fire\u00e5rig periode i november 1997. Han var en synlig rektor, der blandt andet markerede sig med foredrag om RUC som et &#8220;kritisk og omstillingsparat&#8221; universitet i samfundets tjeneste.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Poul Holm<\/strong>: Efter Henrik Toft Jensens afgang overtog professor Poul Holm rektorposten, som han tiltr\u00e5dte den 1. marts 2006. Han optr\u00e6der ogs\u00e5 i kilderne som rektor i de efterf\u00f8lgende \u00e5r og var blandt andet medlem af den lokale priskomit\u00e9 for erhvervslivet.<\/li>\n<\/ul>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Trekroner<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Trekroner\">Udbygningen af Trekroner er historien om et af Roskildes allerst\u00f8rste byudviklingsprojekter, som startede med en h\u00f8jtflyvende vision, blev bremset af krisetider, og endte som en massiv og mangfoldig bydel.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Visionen og den sv\u00e6re start<\/strong> Trekroners udvikling udspringer af Folketingets beslutning for over 30 \u00e5r siden om at placere et universitetscenter ved Roskilde. Allerede i 1970&#8217;ernes dispositionsplaner var det visionen, at by og universitet skulle vokse sammen, og at der skulle skyde et dynamisk bycenter (et s\u00e5kaldt &#8220;B-center&#8221;) samt en ny S-banestation op i Trekroner. Man forventede i 1960&#8217;erne og 70&#8217;erne en hurtig v\u00e6kst, men p\u00e5 grund af den \u00f8konomiske stagnation, der satte ind fra midten af 1970&#8217;erne, gik udviklingen meget langsommere end forventet. F\u00f8rst i 1988 \u00e5bnede Trekroner Station, hvilket var en stor fordel for de studerende, som nu ikke l\u00e6ngere beh\u00f8vede at k\u00f8re ind gennem selve Roskilde by. I slutningen af 1980&#8217;erne begyndte man ligeledes at anl\u00e6gge vej fra \u00d8stre Ringvej ud til stationen og RUC, og Trekroner Erhvervspark blev igangsat.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Det store &#8220;ryk&#8221; og infrastrukturen<\/strong> Det var f\u00f8rst i sidste halvdel af 1990&#8217;erne, at der for alvor kom skred i tingene. Det skyldtes is\u00e6r et st\u00e6rkt tr\u00e6k fra den dav\u00e6rende borgmester Henrik Christiansen, som var determineret p\u00e5 at f\u00e5 bygget &#8220;byen ud til RUC&#8221; i et tredje fors\u00f8g p\u00e5 at skabe en ny plan for omr\u00e5det. Etableringen af Center for Avanceret Teknologi (CAT) i 1990&#8217;erne fungerede som en katalysator for et egentligt campusmilj\u00f8 for videnstunge virksomheder, og snart rykkede store it- og teknologifirmaer som Digiquant og Belle Systems ind med nye hoveds\u00e6der. Samtidig fik man styr p\u00e5 infrastrukturen, idet hovedtrafik\u00e5ren, Trekroner All\u00e9, i november 2000 endelig blev forl\u00e6nget helt ud til motorvejen mod K\u00f8benhavn. Senere blev den ogs\u00e5 f\u00f8rt igennem til Marbjergvej, hvilket lettede trafikken yderligere.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Boligboom med plads til alle<\/strong> Trekroner blev bevidst planlagt med et meget differentieret boligudbud, der skulle sikre en socialt velfungerende bydel. De f\u00f8rste beboere flyttede ind i parcelhuse samt i pionerprojektet Munks\u00f8g\u00e5rd \u2013 et sp\u00e6ndende, b\u00e6redygtigt og \u00f8kologisk bof\u00e6llesskab med omkring 100 boliger, der stod f\u00e6rdigt i den nordlige del af omr\u00e5det. Siden fulgte en sand byggeeksplosion i bydelen. Mellem Himmelev B\u00e6k og Kildemosen i den vestlige del blev der igangsat 10 forskellige boligbebyggelser for at skabe variation. S\u00e6rligt ungdoms- og studieboliger fyldte meget, og fra \u00e5r 2000 til 2006 opf\u00f8rte man alene ca. 680 ungdomsboliger i bydelen, herunder 252 tegnet af arkitekterne 3xNielsen. Omr\u00e5det fik ogs\u00e5 tilf\u00f8rt moderne &#8220;intelligente boliger&#8221; p\u00e5 Stormandsh\u00f8jen, der fungerede som byggeudstilling i 2007.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Skoler og dagsinstitutioner<\/strong> Med de mange nye boliger og b\u00f8rnefamilier opstod et massivt behov for skoler og institutioner. Roskilde Kommune og Undervisningsministeriet udskrev i 1999 en arkitektkonkurrence for at skabe &#8220;morgendagens skole&#8221; med fokus p\u00e5 p\u00e6dagogisk nyt\u00e6nkning. Den blev vundet af Vilhelm Lauritzens Tegnestue. Indtil Trekronerskolen officielt kunne tages i brug i august 2002, startede de f\u00f8rste \u00e5rgange i 2001 i midlertidige pavilloner. Ogs\u00e5 Rudolf Steiner-skolen, Kristofferskolen, fik andel i den nye bydel, da for\u00e6ldre og ildsj\u00e6le p\u00e5 mirakul\u00f8s vis rejste kapital til et nybyggeri, der stod indflytningsklart i 2002. Daginstitutioner fulgte hastigt med. I 2001 \u00e5bnede de to f\u00f8rste, deriblandt b\u00f8rnehusene Vanddr\u00e5ben og Spirebakken, og i 2004 indviede amtet den s\u00e6rlige specialb\u00f8rnehave &#8220;Bjerget&#8221; med plads til multihandicappede b\u00f8rn og b\u00f8rn med autisme. I 2006 toges f\u00f8rste spadestik til et nyt, stort b\u00f8rnehus i Trekroner \u00d8st.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Kunst, natur og nye funktioner<\/strong> For at sikre, at Trekroner ikke blot blev et rationelt og kedeligt nybyggerkvarter, iv\u00e6rksatte kommunen et ambiti\u00f8st kunstprojekt under ledelse af den svenske kunstner Kerstin Bergendal. Kunstplanen skal over en \u00e5rr\u00e6kke binde omr\u00e5det sammen og skabe historie og identitet for bydelen, blandt andet ved at integrere sm\u00e5 &#8220;huskeskuffedarier&#8221; i byrummet. Ogs\u00e5 naturen fik plads i planl\u00e6gningen. I maj 2006 hjalp 400 lokale b\u00f8rn med at tilplante en helt ny skov, som blev d\u00f8bt &#8220;100 \u00e5rs Skoven&#8221; i anledning af Roskilde \u00d8stre Rotary klubs jubil\u00e6umsdonation. Bydelen blev over \u00e5rene suppleret med flere vigtige regionale funktioner. I 2004 indviedes Skattecenter Trekroner, der samlede skatteligningen for hele syv kommuner, og samme \u00e5r tog man det f\u00f8rste spadestik til byggeriet af Hospice Sj\u00e6lland, som slog d\u00f8rene op \u00e5ret efter. Endelig blev Trekroners forsyningsnet udbygget sidst i 2006 med indvielsen af en ny pumpestation, der leder spildevand fra ca. 8.000 mennesker til Bjergmarkens Rensningsanl\u00e6g.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Roskilde Havn<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Roskilde-Havn\"><strong>Roskilde Havn har siden byens sp\u00e6de begyndelse spillet en fuldst\u00e6ndig afg\u00f8rende rolle for byens overlevelse, identitet og udvikling.<\/strong> Sagnet fort\u00e6ller, at Kong Roar oprindeligt valgte at flytte sin by ud til fjorden for at slippe for dyre landtransporter, hvilket i sagnet gav byen dens navn,. Den strategiske placering dybt inde i bunden af den 45 km lange fjord gav desuden en perfekt, naturlig beskyttelse mod fjendtlige overfald.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">For yderligere at sikre havnen og byen valgte man i 1000-tallet at s\u00e6nke en r\u00e6kke udtjente skibe ved Skuldelev for at sp\u00e6rre indsejlingen,. I vikingetiden og op gennem middelalderen var Roskilde Havn en af Danmarks allermest bef\u00e6rdede.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Nedgangstiden og lavvandet<\/strong> Efter reformationen i 1536 mistede Roskilde sin magtfulde status som hovedstad og bispes\u00e6de, og handelen rykkede til mere gunstigt placerede havne som K\u00f8benhavn og K\u00f8ge. Havnen mistede sin storpolitiske betydning, og fjorden var udfordret af at v\u00e6re meget lavvandet. Skibe m\u00e5tte h\u00f8jst stikke 1,25 meter for at kunne sejle helt ind i bunden af fjorden, hvorfor st\u00f8rre skibe ofte m\u00e5tte omlade deres last til fladbundede pramme i Frederikssund,.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Op gennem 1800-tallet var det derfor prim\u00e6rt lokale b\u00f8nder og fiskere fra blandt andet Hornsherred og Skuldelev, der brugte havnen. De kom sejlende ind med korn og hjemmek\u00e6rnet sm\u00f8r i \u00e5bne joller for at s\u00e6lge det p\u00e5 byens torve,,. Da jernbanen kom i 1847, overtog den store dele af transporten, og den gamle havn mistede yderligere sin erhvervsm\u00e6ssige funktion.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Krigstidens &#8220;Kravleg\u00e5rd&#8221;<\/strong> Under 2. verdenskrig fik Roskilde Fjord og havnen dog en ny og meget overraskende opblomstring. Bes\u00e6ttelsesmagten sp\u00e6rrede for fri sejlads p\u00e5 \u00d8resund og det \u00e5bne hav, hvilket fik lystsejlere fra hele Sj\u00e6lland til at s\u00f8ge ind i Isefjorden og Roskilde Fjord \u2013 et omr\u00e5de, der i sp\u00f8g blev d\u00f8bt &#8220;Kravleg\u00e5rden&#8221;,. I sk\u00e6rende kontrast til krigens r\u00e6dsler, m\u00f8rkl\u00e6gning og udgangsforbud blomstrede et utroligt farverigt frilufts- og sejlermilj\u00f8 op p\u00e5 vandet og i havnen, hvor k\u00f8benhavnere og roskildensere s\u00f8gte ud for at hente nye kr\u00e6fter i det frie element.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Fra forfald til moderne kulturperle<\/strong> I 1960&#8217;erne var den gamle, erhvervsm\u00e6ssige havn g\u00e5et totalt i forfald. Den stod ofte under vand, led under forurening og var i bogstaveligste forstand ved at skylle v\u00e6k. <strong>Vendepunktet for havnen blev h\u00e6vningen af de fem Skuldelev-vikingeskibe i 1962 og den efterf\u00f8lgende indvielse af Vikingeskibshallen i 1969.<\/strong> Dette \u00e6ndrede for alvor havnens funktion fra industri og transport til moderne formidling og turisme. Sidel\u00f8bende hermed indviede kommunen en lille lystb\u00e5dehavn i 1971, som byens sejlere selv \u2013 p\u00e5 privat initiativ og for egne midler \u2013 udvidede markant op gennem 1990&#8217;erne for at im\u00f8dekomme den enorme eftersp\u00f8rgsel,.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Frem mod byens 1000-\u00e5rs jubil\u00e6um i 1998 tog byr\u00e5det en modig beslutning om en radikal forvandling af hele havnefronten. Man fjernede gamle, nedslidte tekniske anl\u00e6g, herunder gasv\u00e6rksbygningerne og et udtjent rensningsanl\u00e6g,,. I 1997 kunne Dronning Margrethe indvie en helt ny Museums\u00f8 med et maritimt arbejdende b\u00e5dev\u00e6rft. I \u00e5r 2000 stod det s\u00e5kaldte &#8220;Vestprojekt&#8221; f\u00e6rdigt; et smukt arkitektonisk anl\u00e6g tegnet af Vilhelm Lauritzens Tegnestue, som tilf\u00f8jede havnen et moderne vandrerhjem, restaurant og nye havnepladser gennemsk\u00e5ret af kanaler,.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I dag er <strong>havnens betydning for Roskilde enorm, men nu som byens rekreative, maritime og kulturelle omdrejningspunkt.<\/strong> Den fungerer som et levende friluftscenter, hvor lystsejlere, historiske skibe som <em>Sagafjord<\/em>, vikingeskibe og g\u00e6ster fra hele verden m\u00f8des,,. Den vellykkede sanering har skabt en t\u00e6t og smuk natur- og kulturakse fra Roskilde Domkirke, ned gennem Byparken og direkte ud til fjordens \u00e5bne vand, hvilket har givet Roskilde en helt unik attraktion, der smukt forener over tusind \u00e5rs historie med moderne byliv.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Roskilde Fjord<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Roskilde-Fjord\"><strong>If\u00f8lge sagnet valgte Kong Roar oprindeligt at flytte sin by fra indlandet og ud til vandet for at slippe for dyre landtransporter, hvilket gav Roskilde dens strategiske placering ved bunden af den 45 km lange fjord<\/strong>. B\u00e5de historisk og i dag har Roskilde Fjord spillet en fuldst\u00e6ndig uundv\u00e6rlig rolle for byens overlevelse, beskyttelse og identitet.<\/p>\n\n\n\n<div class=\"video-container\">\n<iframe src=\"https:\/\/docs.google.com\/presentation\/d\/e\/2PACX-1vQLsMypxNXZkijKnJNDZD3i316gGPnLIOKILGIy49sstqH6m-qHB8vCMy3d7SncHdf8FXceKzKApXLH\/pubembed?start=false&#038;loop=false&#038;delayms=3000\" frameborder=\"0\" width=\"100%\" height=\"400\" allowfullscreen=\"true\" mozallowfullscreen=\"true\" webkitallowfullscreen=\"true\"><\/iframe>\n<\/div>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Vikingetiden og middelalderen: Livsnerve og forsvarsv\u00e6rk<\/strong> I vikingetiden og \u00e5rhundrederne frem var fjorden den vigtigste transportvej og landets vitale maritime livsnerve. For at beskytte rigets hovedstad og magtcentrum mod fjendtlige angreb fra havet, s\u00e6nkede vikingerne i 1000-tallet udtjente skibe i sejlrenden ved Skuldelev for bevidst at sp\u00e6rre indsejlingen til fjorden. I denne periode var Roskilde Havn en af Danmarks mest bef\u00e6rdede, og store korn- og tr\u00e6skibe fra alverdens lande kom sejlende ind med gods.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Nedgangstid og lavvande<\/strong> Da Roskilde mistede sin status som hovedstad, og reformationen i 1536 fjernede bispes\u00e6dets magt, gik byen ind i en lang nedgangsperiode. Fjordens fysiske begr\u00e6nsninger blev nu et problem; vandet var lavvandet, og skibe med et dybgang p\u00e5 over fire meter kunne ikke l\u00e6ngere sejle helt ind til bunden af fjorden. St\u00f8rre skibe m\u00e5tte derfor omlade deres last til fladbundede pramme i Frederikssund. I stedet blev fjorden prim\u00e6rt brugt til lokalt fiskeri og af b\u00f8nder og fiskere fra blandt andet Hornsherred og Skuldelev, der sejlede ind med korn og hjemmek\u00e6rnet sm\u00f8r for at s\u00e6lge det p\u00e5 torvet i Roskilde. Fjorden udgjorde ogs\u00e5 et vigtigt spisekammer for befolkningen, der i stor stil fangede \u00e5l, sild og fjordrejer.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>2. Verdenskrig: Sejlernes &#8220;Kravleg\u00e5rd&#8221;<\/strong> Under 2. verdenskrig fik Roskilde Fjord en helt s\u00e6rlig, fredelig og rekreativ rolle. Da den tyske bes\u00e6ttelsesmagt minerede og sp\u00e6rrede for fri lystsejlads p\u00e5 det \u00e5bne \u00d8resund, s\u00f8gte lystsejlere fra K\u00f8benhavn og Nordsj\u00e6lland i stor stil ind i Isefjorden og Roskilde Fjord. <strong>Dette lukkede og trygge farvand fik i sp\u00f8g k\u00e6lenavnet &#8220;Kravleg\u00e5rden&#8221;<\/strong>. I sk\u00e6rende kontrast til krigens m\u00f8rkl\u00e6gning og udgangsforbud blomstrede et farverigt og intenst frilufts- og sejlermilj\u00f8 op p\u00e5 vandet, hvor folk hentede nye kr\u00e6fter og frihed.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>I dag: International verdensarv og Nationalpark<\/strong> I nyere tid er det fjordens skjulte skatte, der for alvor har sat Roskilde p\u00e5 verdenskortet. <strong>H\u00e6vningen af de fem vikingeskibe i Peberrenden i 1962 f\u00f8rte til opf\u00f8relsen af Vikingeskibshallen i 1969 og senere anl\u00e6ggelsen af Museums\u00f8en og et maritimt arbejdende b\u00e5dev\u00e6rft<\/strong>. Dermed blev et gammelt forsvarsv\u00e6rk i fjorden forvandlet til en international turistattraktion af uvurderlig betydning for byens moderne identitet.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Naturligt udg\u00f8r fjorden i dag ogs\u00e5 en tredjedel af arealet i <strong>Nationalpark Skjoldungernes Land<\/strong>, som blev indviet i 2015. Fjorden er et internationalt beskyttet Natura 2000-omr\u00e5de, der fungerer som et af Danmarks absolut vigtigste yngle- og rasteomr\u00e5der for fugle. Hvert \u00e5r raster op mod 60.000 fugle her, og fjorden er hjemsted for den imponerende hav\u00f8rn. For at underst\u00f8tte et endnu sundere havmilj\u00f8 og forbedre fiskebestanden (som havets &#8220;oaser&#8221;) har man i de senere \u00e5r arbejdet p\u00e5 at etablere og genoprette store stenrev p\u00e5 bunden af fjorden.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I dag er fjorden og havnefronten Roskildes levende omdrejningspunkt, hvor historiske ruter smukt forenes med et aktivt fritidsliv med vinterbadning, ro- og kajakklubber og oplevelsessejlads med skibe som <em>Sagafjord<\/em> og <em>Harald Bl\u00e5tand<\/em>.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Roskilde Domkirke<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Roskilde-Domkirke\">Vi har flere indl\u00e6g om Roskilde Domkirke. Der er en <strong><a href=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/frank-ramskov\/\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">samtale med Frank Ramskov<\/a><\/strong>. Og en fort\u00e6lling om <a href=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/roskilde-domkirke-renovering-2006-09\/\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\"><strong>renoveringen 2006-09<\/strong><\/a>.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large is-resized\"><img decoding=\"async\" fetchpriority=\"low\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/upload\/2025\/02\/18\/20250218161632-71421b75.jpg\" alt=\"\" style=\"aspect-ratio:1.500926731474827;width:585px;height:auto\"\/><\/figure>\n\n\n\n<div class=\"video-container\">\r\n<iframe src=\"https:\/\/docs.google.com\/presentation\/d\/e\/2PACX-1vQbF9si0KQAp8Waa3ysfpRrM-6j1WM4RI0QqsT3HO3yEr6_LHBTS96nwputbptQSv_UScBoIJHLAL5d\/pubembed?start=false&#038;loop=false&#038;delayms=3000\" frameborder=\"0\" width=\"100%\" height=\"400\" allowfullscreen=\"true\" mozallowfullscreen=\"true\" webkitallowfullscreen=\"true\"><\/iframe>\r\n<\/div>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Historien om <strong><a href=\"https:\/\/roskildedomkirke.dk\/\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">Roskilde Domkirke<\/a><\/strong> starter i 960&#8217;erne, hvor <strong>Kong Harald Bl\u00e5tand opf\u00f8rte en tr\u00e6kirke<\/strong> p\u00e5 den h\u00f8je banke ved Roskilde Fjord og gjorde stedet til hoveds\u00e6de i sit samlede danske rige. Harald Bl\u00e5tand blev selv begravet i kirken efter sin d\u00f8d. Knud den Store oph\u00f8jede i 1020&#8217;erne kirken til domkirke, og det var ogs\u00e5 her, at han i 1026 lod sin svoger, Ulf Jarl, myrde. Omkring \u00e5r 1080 blev tr\u00e6kirken erstattet af en anselig <strong>treskibet stenkirke bygget af den por\u00f8se kildekalk, fr\u00e5dsten<\/strong>, opf\u00f8rt af biskop Svend Nordmand.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Absalon og teglstenskatedralen<\/strong> Byggeriet af den nuv\u00e6rende domkirke blev <strong>p\u00e5begyndt i 1170&#8217;erne af biskop Absalon<\/strong>. Man valgte at bygge den nye, monumentale katedral i r\u00f8de, br\u00e6ndte teglsten, og midt under det langvarige byggeri skiftede man dristigt stilart og introducerede den nye gotiske stil i Danmark. Domkirken, med sit h\u00f8je kirkerum og fremspringende korsfl\u00f8je, stod f\u00e6rdig i slutningen af 1200-tallet.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Kongehusets gravkirke<\/strong> Domkirken er i dag verdenskendt som <strong>kongehusets faste begravelseskirke, hvor 39 danske konger og dronninger ligger begravet<\/strong>. Denne tradition tog for alvor fart, da biskop Peder Lodehat i 1413 \u2013 mod munkene i Sor\u00f8s \u00f8nske \u2013 overf\u00f8rte Dronning Margrethe 1.&#8217;s jordiske rester fra Sor\u00f8 til Roskilde for at g\u00f8re domkirken til den nordiske unions kirkelige centrum.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Gennem \u00e5rhundrederne har skiftende monarker sat deres pr\u00e6g p\u00e5 kirken ved at tilf\u00f8je <strong>imponerende gravkapeller i skiftende stilarter<\/strong>. Blandt de mest markante er Christian 1.&#8217;s Helligtrekongers Kapel fra 1460&#8217;erne, Christian 4.&#8217;s ren\u00e6ssancekapel med de karakteristiske slanke spir p\u00e5 vestt\u00e5rnene, Frederik 5.&#8217;s neoklassicistiske mausoleum og Christian 9.&#8217;s kapel fra begyndelsen af 1920&#8217;erne. Traditionen forts\u00e6tter i dag, hvor et nyt gravm\u00e6le til Dronning Margrethe 2. og Prins Henrik er planlagt i Skt. Birgittes Kapel.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Reformationen forandrer kirkerummet<\/strong> F\u00f8r reformationen i 1536 var Domkirken en um\u00e5delig rig institution, der ejede omkring en tredjedel af Sj\u00e6llands jord. Som katolsk pr\u00e6stekirke var rummet fyldt med op mod 75 pr\u00e6ster og kannikker, der holdt sj\u00e6lemesser for formuende familier ved kirkens mange sidealtre.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Reformationen i 1536 \u00e6ndrede kirkerummet og dets funktion fundamentalt<\/strong>: Kongemagten konfiskerede kirkens enorme godsbesiddelser, adgangen til h\u00f8jkoret og hovedalteret blev \u00e5bnet for almindelige mennesker, og sidealtrene blev sl\u00f8jfet. Der blev sat b\u00e6nke op i skibet, s\u00e5 menigheden kunne sidde ned og lytte til pr\u00e6dikenen p\u00e5 modersm\u00e5let, ligesom et stort orgel blev opsat for at underst\u00f8tte menighedens f\u00e6llessang.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Brande og fatale renoveringer<\/strong> Kirken har v\u00e6ret h\u00e6rget af voldsomme brande, bl.a. i 1282 og 1443, hvor tagv\u00e6rket udbr\u00e6ndte, og mure og hv\u00e6lvinger tog skade. I nyere tid indtraf en <strong>katastrofal brand den 26. august 1968<\/strong> under et restaureringsarbejde. Margrethespiret udbr\u00e6ndte og styrtede ned over koret, og omkring halvdelen af hovedskibets tag br\u00e6ndte.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Man genopbyggede hurtigt taget, men i en velment bestr\u00e6belse p\u00e5 at brandsikre kirken for fremtiden, valgte man at <strong>impr\u00e6gnere alt det nye tagt\u00f8mmer med brand- og r\u00e5dh\u00e6mmende kemikalier<\/strong>. Det fik uforudsete og fatale konsekvenser: Kemikalierne nedbr\u00f8d tr\u00e6ets b\u00e6reevne, s\u00e5 det med tiden splintrede som glas, og samtidig t\u00e6rede stofferne det nye kobbertag op indefra, s\u00e5 det regnede ind og beskadigede hv\u00e6lvingerne. Disse langsigtede f\u00f8lgeskader har i de senere \u00e5r n\u00f8dvendiggjort endnu en enorm og meget bekostelig restaurering af b\u00e5de tag og spir.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>UNESCO Verdensarv<\/strong> I 1995 opn\u00e5ede Roskilde Domkirke den store anerkendelse at blive <strong>optaget p\u00e5 UNESCOs liste over verdens umistelige kulturarv<\/strong>. Kirken anerkendes for sin fremragende arkitektur, sit fine samspil med de n\u00e6rmeste omgivelser og sin historiske betydning for hele \u00d8sters\u00f8regionen. I dag er katedralen ikke blot en levende sognekirke med et rigt musikliv, men ogs\u00e5 en international turistattraktion, der \u00e5rligt bes\u00f8ges af over 160.000 g\u00e6ster.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Argo og Energit\u00e5rnet<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Argo-og-Energit\u00e5rnet\">Energit\u00e5rnet konkurrerer med Domkirken om skylinen i Roskilde. Og det er der mange kommentarer og holdninger til. Vi har ogs\u00e5 lavet en <strong><a href=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/energitaarnet-argo\/\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">podcast om Argo og Energit\u00e5rnet<\/a><\/strong>. I en samtale med driftsleder Niels Kaldehauge.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img decoding=\"async\" fetchpriority=\"low\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2026\/03\/10\/20260310113601-dcd57be4-xx.jpg\" alt=\"\"\/><\/figure>\n\n\n\n<div class=\"video-container\">\n<iframe src=\"https:\/\/docs.google.com\/presentation\/d\/e\/2PACX-1vQopf_kl1qF0wxV8NWlU5Un-eQge4EAXRorWcyken0f_TShee8uV_VLYnhv7Qd0JEMq3KpZ1jvZbRQ1\/pubembed?start=false&#038;loop=false&#038;delayms=3000\" frameborder=\"0\" width=\"100%\" height=\"400\" allowfullscreen=\"true\" mozallowfullscreen=\"true\" webkitallowfullscreen=\"true\"><\/iframe>\n<\/div>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Men historien om ARGO og Energit\u00e5rnet er fort\u00e6llingen om udviklingen af Roskildes affaldsh\u00e5ndtering fra et mindre, lokalt forbr\u00e6ndingsanl\u00e6g til et topmoderne, regionalt energiselskab med et internationalt anerkendt vartegn.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Fra KARA til ARGO<\/strong> Affaldsselskabet hed oprindeligt KARA og begyndte som et mindre forbr\u00e6ndingsanl\u00e6g for Roskilde Kommune. I takt med at behovet for affaldsbehandling voksede, udviklede KARA sig til en stor virksomhed, der behandlede affald for mange kommuner. Den 1. januar 2007 fusionerede KARA med selskabet NOVEREN og blev til det f\u00e6lleskommunale interessentskab KARA\/NOVEREN. Selskabet blev ejet af ni midtsj\u00e6llandske kommuner og d\u00e6kkede et opland med over 400.000 borgere.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I dag er affaldsselskabet kendt under navnet <a href=\"https:\/\/argo.dk\/\"><strong>ARGO<\/strong><\/a>. ARGO arbejder ikke kun med forbr\u00e6nding, men driver ogs\u00e5 omr\u00e5dets mange genbrugspladser og fokuserer st\u00e6rkt p\u00e5 genanvendelse og innovation \u2013 for eksempel gennem samarbejder som &#8220;ARGO Wood&#8221;, hvor gymnasieelever har udviklet guides til, hvordan borgere kan bygge m\u00f8bler ud af materialer fundet p\u00e5 ARGOs genbrugspladser.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Energit\u00e5rnet: Et markant vartegn i Roskilde<\/strong> For at udnytte den del af affaldet, der ikke kan genanvendes, driver selskabet et stort kraftvarmev\u00e6rk, hvor Energit\u00e5rnet i dag udg\u00f8r den ene af to store ovnlinjer. Energit\u00e5rnet er et topmoderne og ekstremt effektivt anl\u00e6g, der blev bygget for at sikre gr\u00f8n energi og optimal udnyttelse af affaldet mange \u00e5r ud i fremtiden.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Her er de mest bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige fakta om Energit\u00e5rnet:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Arkitektur i verdensklasse:<\/strong> Energit\u00e5rnet er tegnet af den verdensber\u00f8mte hollandske arkitekt Erick van Egeraat. Byggeriet er n\u00e6rt knyttet til og inspireret af lokalomr\u00e5det, og det betragtes som en sand arkitektonisk perle.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Imponerende h\u00f8jde:<\/strong> Selve bygningen er 50 meter h\u00f8j, og den tilh\u00f8rende skorsten t\u00e5rner sig hele 98 meter op. Dette g\u00f8r, at Energit\u00e5rnet kan ses fra alle retninger mange steder i Roskilde og omegn.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>H\u00f8j effektivitet:<\/strong> Anl\u00e6gget er utroligt effektivt med en udnyttelsesgrad p\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 100 procent af de energiressourcer, der findes i det br\u00e6ndbare affald.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Gr\u00f8n energi til titusindvis af hjem:<\/strong> Kraftvarmev\u00e6rket har en samlet \u00e5rlig kapacitet p\u00e5 ca. 350.000 tons affald, som bliver udnyttet til at producere CO2-neutral varme og elektricitet til K\u00f8benhavnsomr\u00e5det samt Roskilde og omegn. Den gr\u00f8nne energi, der produceres, svarer til produktionen fra 25-30 store landvindm\u00f8ller og kan d\u00e6kke varmeforbruget for 40.000 husstande samt elforbruget for 65.000 husstande.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Med opf\u00f8relsen af Energit\u00e5rnet har ARGO dermed sikret, at restaffald, som udg\u00f8r den absolut sidste udvej p\u00e5 genbrugspladserne, bliver forvandlet til billig og sikker gr\u00f8n varme og str\u00f8m til borgerne.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Ayasofya-moskeen<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Ayasofya-moskeen\">Der er ogs\u00e5 en lidt mindre konkurrence om skylinen over Roskilde fra spiret p\u00e5 <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Ayasofya-moskeen\"><strong>Ayasofya-moskeen<\/strong><\/a> i Roskilde.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large is-resized\"><img decoding=\"async\" fetchpriority=\"low\" src=\"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/thumb\/f\/f4\/F%C3%A6llesspisning_i_g%C3%A5rden_ved_den_nye_moske_i_Allehelgensgade_%2841313281144%29.jpg\/500px-F%C3%A6llesspisning_i_g%C3%A5rden_ved_den_nye_moske_i_Allehelgensgade_%2841313281144%29.jpg\" alt=\"\" style=\"aspect-ratio:1.5015250340199897;width:595px;height:auto\"\/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hvor mange andre mosk\u00e9er i Danmark i de senere \u00e5r er flyttet ud i industrikvarterer for at f\u00e5 plads til store kuppelbyggerier, har Ayasofya-moskeen i Roskilde valgt at blive i det historiske centrum.<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Placeringen:<\/strong> Den ligger i <strong>Allehelgensgade 11<\/strong>, blot et stenkast fra Roskilde Domkirke. Det giver en ret unik kontrast, hvor byens \u00e6ldste kristne monument og det muslimske samfunds bedested ligger n\u00e6sten side om side.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Bygningen:<\/strong> Moskeen har til huse i en klassisk baggaardsbygning. I stedet for minareter og kupler udefra, er den integreret i den eksisterende byarkitektur, hvilket er meget typisk for de f\u00f8rste generationer af mosk\u00e9er i de danske k\u00f8bst\u00e6der.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Samlingspunktet:<\/strong> Foreningen bag moskeen er den lokale afdeling af Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse. Den har i \u00e5rtier fungeret som det prim\u00e6re samlingspunkt for byens tyrkiske borgere, ikke bare til b\u00f8n, men ogs\u00e5 som et socialt m\u00f8dested med caf\u00e9 og lokaler til kulturformidling.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det er netop denne placering i Allehelgensgade, der ofte fremh\u00e6ves som et eksempel p\u00e5, hvordan det muslimske samfund er blevet en integreret, men diskret del af det helt centrale Roskilde.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Vikingeskibsmuseet<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Vikingeskibsmuseet\">Historien om Vikingeskibsmuseet starter i virkeligheden for over 1000 \u00e5r siden, da fem udtjente vikingeskibe blev fyldt med sten og s\u00e6nket i Peberrenden ved Skuldelev. Form\u00e5let var at skabe en undervandssp\u00e6rring, der kunne beskytte rigets dav\u00e6rende magtcentrum, Roskilde, mod fjendtlige angreb fra havet.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Fundet og den f\u00f8rste museumshal<\/strong> De fem skibe sov en lang torneroses\u00f8vn p\u00e5 fjordens bund frem til 1962, hvor ark\u00e6ologen Olaf Olsen og skibsingeni\u00f8ren Ole Crumlin-Pedersen indledte et banebrydende arbejde med at udgrave og bj\u00e6rge dem. Dette pionerarbejde var s\u00e5 skels\u00e6ttende, at det fik det danske Folketing til at vedtage verdens f\u00f8rste lov om beskyttelse af kulturarv p\u00e5 havbunden i 1963.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">For at kunne udstille de uvurderlige skibe opf\u00f8rte man <strong>Vikingeskibshallen<\/strong>, der slog d\u00f8rene op for publikum den 20. juni 1969. Hallen blev tegnet af professor og arkitekt Erik Christian S\u00f8rensen i en kompromisl\u00f8s stilart kendt som japansk brutalisme. Bygningen blev skabt specifikt med skibene for \u00f8je; de store panoramavinduer skabte et levende bagt\u00e6ppe, hvor publikum kunne opleve skibene i direkte visuel sammenh\u00e6ng med fjorden, himlen og horisonten.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Museums\u00f8en og verdens l\u00e6ngste vikingeskib<\/strong> I 1997 undergik museet en massiv udvidelse, da man etablerede <strong>Museums\u00f8en og et maritimt arbejdende b\u00e5dev\u00e6rft<\/strong>. Dronning Margrethe II indviede det nye anl\u00e6g den 7. juni 1997 ved at klippe et r\u00f8d-hvidt silkeb\u00e5nd over, st\u00e5ende i st\u00e6vnen p\u00e5 vikingeskibet <em>Helge Ask<\/em>.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Under udgravningen til denne nye museumshavn i 1996-1997 skete der lidt af et mirakel: I mudderet st\u00f8dte man p\u00e5 yderligere ni skibsvrag fra vikingetiden og middelalderen. Blandt disse var <em>Roskilde 6<\/em>, der med sine mere end 36 meter er <strong>verdens l\u00e6ngste kendte vikingeskib<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Levende historie og Havhingsten<\/strong> Vikingeskibsmuseet blev hurtigt verdenskendt for ikke blot at udstille d\u00f8de vrag, men for at bedrive &#8220;eksperimentalark\u00e6ologi&#8221; og levende formidling. P\u00e5 b\u00e5dev\u00e6rftet genskaber h\u00e5ndv\u00e6rkere skibene ved hj\u00e6lp af de samme materialer og v\u00e6rkt\u00f8jer (\u00f8kser, kiler og lindebast), som vikingerne brugte for 1000 \u00e5r siden.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Kronen p\u00e5 v\u00e6rket i dette arbejde var rekonstruktionen af det 30 meter lange krigsskib Skuldelev 2. Skibet, som blev d\u00f8bt <strong>Havhingsten fra Glendalough<\/strong>, blev bygget over fire \u00e5r og s\u00f8sat foran tusindvis af tilskuere i 2004. Det vakte enorm international genlyd, da skibet i 2007-2008 gennemf\u00f8rte en dramatisk fors\u00f8gsrejse over Nords\u00f8en og nord om Skotland til Dublin og retur.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Klimatruslen og fremtidens museum<\/strong> I dag befinder museet sig i en brydningstid. Den oprindelige Vikingeskibshal fra 1969 er st\u00e6rkt truet. Betonen nedbrydes af det barske vejr, dagslyset skader skibene, og den stigende vandstand udg\u00f8r en fatal trussel. Under stormen &#8216;Bodil&#8217; i december 2013 var vandet kun f\u00e5 centimeter fra at \u00f8del\u00e6gge den uerstattelige kulturarv.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hallen blev bygningsfredet i 1997, men p\u00e5 grund af den kritiske tilstand valgte kulturministeren i 2018 at <strong>affrede bygningen<\/strong>, s\u00e5 skibene kan reddes. Det har banet vejen for, at man nu arbejder p\u00e5 h\u00f8jtryk med at designe og opf\u00f8re <strong>et helt nyt Vikingeskibsmuseum<\/strong>. Det forventes, at byggeriet af en ny, stormsikret udstillingsbygning begynder i l\u00f8bet af 2026, hvilket vil skabe en endnu st\u00e6rkere og mere tryg ramme om Danmarks maritime kronjuveler.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Gennem sine over 50 leve\u00e5r er Vikingeskibsmuseet vokset til at v\u00e6re en 3-stjernet Michelin-attraktion, der \u00e5rligt tr\u00e6kker op mod 170.000 g\u00e6ster til Roskilde \u2013 hvoraf st\u00f8rstedelen er internationale turister. Succesen b\u00e6res samtidig af et enormt lokalt engagement fra over 380 frivillige i b\u00e5delaugene samt foreningen <em>Vikingeskibsmuseets Venner<\/em>.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Hedeland<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Hedeland\"><a href=\"https:\/\/www.hedeland.dk\/\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">Hedeland<\/a> er et ca. 1.500 hektar stort natur- og fritidsomr\u00e5de beliggende mellem Roskilde, Hedehusene og Tune. Det enorme omr\u00e5de har underg\u00e5et en utrolig forvandling fra at v\u00e6re et r\u00e5t, industrielt &#8220;m\u00e5nelandskab&#8221; til at v\u00e6re en af regionens st\u00f8rste rekreative perler.<\/p>\n\n\n\n<div class=\"video-container\">\n<iframe src=\"https:\/\/docs.google.com\/presentation\/d\/e\/2PACX-1vSL3PVUfCQFucVXmHrRibVIrZwjfSJZDZYD6aZfe1Ej8U1dwyYVcEak9oGXwtYkkvM_EhYnHlJywA98\/pubembed?start=false&#038;loop=false&#038;delayms=3000\" frameborder=\"0\" width=\"100%\" height=\"400\" allowfullscreen=\"true\" mozallowfullscreen=\"true\" webkitallowfullscreen=\"true\"><\/iframe>\n<\/div>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Fra istidsslette og grusgrav til naturpark<\/strong> <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det oprindelige landskab blev skabt af istiden for omkring 12.000 \u00e5r siden, hvor smeltevandet aflejrede enorme m\u00e6ngder sten og grus. Fra 1892 og mere end 100 \u00e5r frem udgravede man intensivt disse r\u00e5stoffer til byggeri og anl\u00e6g, hvilket efterlod omr\u00e5det fuldt af store, tomme kratere. I 1970&#8217;erne begyndte folk at smide affald i hullerne, men for at redde omr\u00e5det stiftede man <strong>den 1. april 1978 I\/S Hedeland<\/strong> (et samarbejde mellem flere kommuner og amter) med den <strong>ambiti\u00f8se vision at forvandle de udtjente grusgrave til et offentligt kultur- og fritidslandskab<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Et overfl\u00f8dighedshorn af aktiviteter<\/strong> <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I dag er Hedeland kendt for at kunne rumme aktiviteter og anl\u00e6g, der kr\u00e6ver enorm plads eller g\u00f8r for meget v\u00e6sen af sig til at ligge i byomr\u00e5der. Omr\u00e5det er bundet sammen af over 60 km stier og grusveje samt 40 km ridestier.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Blandt de mest markante faciliteter finder man:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Kultur og amfiteater:<\/strong> Et k\u00e6mpe friluftsteater med siddepladser til mellem 3.500 og 4.000 tilskuere. Scenen er is\u00e6r ber\u00f8mt for <strong>Opera Hedeland<\/strong>, der hver sommer tiltr\u00e6kker et stort, trofast publikum til anmelderroste operaudend\u00f8rsforestillinger i verdensklasse.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Skibakke og sport:<\/strong> En stor <strong>skibakke, hvor toppen troner 80 meter over havets overflade<\/strong>. Derudover findes en 18-hullers golfbane samt en par-3 bane, som blev anlagt stik imod de flestes forventning om, at man ikke kunne bygge en golfbane i en grusgrav.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Motorsk\u00f8j og fart:<\/strong> I et yderomr\u00e5de n\u00e6r lufthavnen har man samlet de st\u00f8jende aktiviteter med motocrossbane, gokartbane og K\u00f8reteknisk Institut.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Tog og transport:<\/strong> Bes\u00f8gende kan k\u00f8re med den smalsporede <strong>veteranjernbane<\/strong>, hvis gamle togvogne er restaureret som et minde om de tipvogne, der k\u00f8rte gruset v\u00e6k i gamle dage. Derudover findes en 1.200 meter lang modeljernbane kaldet Brandh\u00f8jbanen.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Natur og vin:<\/strong> Omr\u00e5det byder p\u00e5 alt fra pometum (frugttr\u00e6er) og naturlegepladser til fiskes\u00f8er (bl.a. Flintes\u00f8en p\u00e5 12 hektar). Mest overraskende er m\u00e5ske de <strong>store vinterrasser med over 3.000 vinstokke<\/strong>, der passes af lokale vinb\u00f8nder og producerer rigtig vin.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Historie og store begivenheder<\/strong> <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">N\u00e5r man f\u00e6rdes i Hedeland, st\u00f8der man ogs\u00e5 p\u00e5 historiske levn, herunder 7 gravh\u00f8je og dele af forsvarsv\u00e6rket Tunestillingen fra 1. Verdenskrig. <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Omr\u00e5dets format og evne til at rumme enorme m\u00e6ngder mennesker blev for alvor understreget i juli 2022, da Hedeland dannede ramme om <strong>&#8220;Spejdernes Lejr&#8221;<\/strong>, hvor en hel teltlandsby blev bygget op for at huse 40.000 b\u00f8rn og unge samt 60.000 g\u00e6ster.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Boserupg\u00e5rd Naturcenter<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Boserupg\u00e5rd-Naturcenter\"><strong><a href=\"https:\/\/naturstyrelsen.dk\/find-et-naturomraade\/naturguider\/oevrige-sjaelland-og-sydhavsoeerne\/boserup-skov\">Boserup Skov<\/a><\/strong> har en lang og omskiftelig historie og har gennem generationer v\u00e6ret et af Roskilde-borgernes absolutte yndlingsudflugtsm\u00e5l. Historisk set tilh\u00f8rte skoven K\u00f8benhavns borgere, idet kong Frederik 3. for\u00e6rede dem skoven i 1661 som tak for deres indsats og forsvarsvilje under svenskernes angreb i 1659. F\u00f8rst mere end 300 \u00e5r senere, i 1996, k\u00f8bte staten skoven af K\u00f8benhavns Kommune. Selve omr\u00e5det, der str\u00e6kker sig helt ned til Kattinge Vig, blev allerede fredet i 1980 p\u00e5 grund af sin store sk\u00f8nhed og de mange sj\u00e6ldne planter.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Et historisk fristed for byens borgere<\/strong>&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I gamle dage ankom sommerg\u00e6sterne til skoven enten til fods ad &#8220;den sorte sti&#8221;, i hestevogn eller med den lille udflugtsdamper &#8220;Hornsherred&#8221;, som lagde til ved en anl\u00f8bsbro i skoven. I skoven l\u00e5 den velkendte <strong>Boserup Pavillon<\/strong>, et trakt\u00f8rsted hvor de mere velbesl\u00e5ede g\u00e6ster n\u00f8d deres frokost. Mindre bemidlede borgere kunne k\u00f8be forfriskninger ved sm\u00e5 boder i skoven, som ofte blev drevet af kvinder, der havde trukket deres varer hele vejen fra Roskilde p\u00e5 en tr\u00e6kvogn. Den historiske pavillon blev desv\u00e6rre revet ned i 1941, hvilket var et stort tab for mange, der havde glade for\u00e5rsminder fra stedet.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Krigens skygge og landminer<\/strong>&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Under 2. verdenskrig blev skovens fredelige idyl brat afbrudt, da den tyske bes\u00e6ttelsesmagt anlagde et enormt ammunitionsdepot med delvist underjordiske bunkers i Boserup Skov. For at sikre depotet blev omr\u00e5det omkranset af et h\u00f8jt, dobbelt pigtr\u00e5dshegn, og <strong>imellem hegnene gravede tyskerne hele 6.000 landminer ned<\/strong>. Efter befrielsen overtog modstandsbev\u00e6gelsen og danske soldater bevogtningen, og et hold tyske min\u00f8rer blev tvunget til at rydde skoven for minerne og efterf\u00f8lgende marchere i samlet flok gennem terr\u00e6net for at bevise, at det var sikkert.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Boserupg\u00e5rd Naturcenter og Skovhj\u00e6lperne<\/strong>&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I nyere tid har man form\u00e5et at forvandle den smukke natur og de gamle g\u00e5rde til et moderne samlingspunkt. Midt mellem skovens b\u00f8getr\u00e6er ligger to smukke, str\u00e5t\u00e6kte bindingsv\u00e6rkshuse, der efter en totalrenovering \u00e5bnede som <strong>Boserupg\u00e5rd Naturcenter<\/strong>. Centret fungerer i dag som en aktiv naturskole, hvor skoleklasser og b\u00f8rnehaveb\u00f8rn bruger skoven som et udend\u00f8rs klasselokale, bager snobr\u00f8d og g\u00e5r p\u00e5 opdagelse i skovbunden.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Naturcentret er dog ikke kun et sted for formidling; det rummer ogs\u00e5 en meget st\u00e6rk social profil i form af <strong>Trakt\u00f8rstedet og Skovhj\u00e6lperordningen<\/strong>. Her drives en caf\u00e9 og en beskyttet arbejdsplads for 25-30 hjerneskadede eller psykisk s\u00e5rbare borgere, for hvem naturcentret udg\u00f8r et meningsfuldt arbejdsliv. Skovhj\u00e6lperne arbejder blandt andet med at holde skoven ren og p\u00e6n, passe big\u00e5rden, dyrke gr\u00f8ntsager og betjene skovens g\u00e6ster.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>En unik og s\u00e5rbar flora<\/strong>&nbsp;Naturm\u00e6ssigt er skoven en perle. Den er ber\u00f8mt for sit smukke for\u00e5rst\u00e6ppe af anemoner, l\u00e6rkesporer og kodriver. Skoven rummer desuden et meget v\u00e6rdifuldt botanisk milj\u00f8 med sj\u00e6ldne orkideer, herunder arten <em>Skov-Hull\u00e6be<\/em>, som med tiden er begyndt at myldre frem og brede sig. Endelig findes der i skoven en s\u00e6rlig <strong>st\u00e6vningsskov<\/strong>, som passes manuelt af frivillige fra Boserup St\u00e6vningslaug. St\u00e6vningen (hvor tr\u00e6er sk\u00e6res ned til roden for at skyde p\u00e5 ny) holder skoven lys og \u00e5ben, hvilket giver optimale livsbetingelser for b\u00e5de for\u00e5rsblomster og skovens mange dagsommerfugle.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Kildeg\u00e5rden &#8211; Et moderne kraftcenter for kultur og idr\u00e6t<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Kildeg\u00e5rden---Et-moderne-kraftcenter-for-kultur-og-idr\u00e6t\">Kildeg\u00e5rden har gennemg\u00e5et en markant forvandling fra at v\u00e6re et lukket milit\u00e6rt anl\u00e6g til i dag at v\u00e6re et af byens moderne samlingspunkter.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img decoding=\"async\" fetchpriority=\"low\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2026\/04\/18\/20260418140312-fe598821-me.png\" alt=\"\"\/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Fra milit\u00e6rt omr\u00e5de til civilt brug<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Historisk set l\u00e5 Kildeg\u00e5rden p\u00e5 et milit\u00e6rt omr\u00e5de ved Helligkorsvej. Her l\u00e5 blandt andet &#8220;H\u00e6rens gymnastiksal&#8221;, som i dag kendes som Kildeg\u00e5rdshallen. I mange \u00e5r var denne gymnastiksal en af de eneste sale i Roskilde, der havde en antagelig st\u00f8rrelse, men netop fordi den l\u00e5 p\u00e5 forsvarets grund, var der i perioder forskellige problemer forbundet med at benytte den til civile form\u00e5l.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Sporene fra den milit\u00e6re fortid findes dog stadigv\u00e6k, blandt andet i form af den gamle vagtbygning. Denne bygning fik et nyt, civilt form\u00e5l i 2006, da den blev stillet til r\u00e5dighed for foreningen Natteravnene i Roskilde.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Et moderne kraftcenter for kultur og idr\u00e6t<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I dag er visionen for Kildeg\u00e5rden, at omr\u00e5det skal fungere som et decideret kraftcenter for kultur, idr\u00e6t og fritid.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Et af de nyeste og mest markante tiltag i denne udvikling er etableringen af &#8220;Eventcirklen&#8221; \u2013 en s\u00e5kaldt multifunktionel multibane. Her er der skabt et urbant rum, hvor byens unge og \u00e6ldre kan skate, spille fodbold, basketball og hockey, dyrke parkour eller blot h\u00e6nge ud p\u00e5 kanten og betragte livet. Samtidig danner Eventcirklen ramme om koncerter, dans og andre kulturelle optr\u00e6dener.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Anl\u00e6gget fungerer som base for &#8220;Klub Kildeg\u00e5rden&#8221; og dens 500 medlemmer, men det understreges i visionen, at alle byens borgere er velkomne til at bruge faciliteterne og deltage i f\u00e6llesskabet.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Roskilde Kongres- og Idr\u00e6tscenter<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Roskilde-Kongres--og-Idr\u00e6tscenter\"><a href=\"https:\/\/www.roskildekongrescenter.dk\/\"><strong>Roskilde Kongres- &amp; Idr\u00e6tscenter<\/strong><\/a> har selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 en hjemmeside.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large is-resized\"><img decoding=\"async\" fetchpriority=\"low\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/upload\/2026\/04\/26\/20260426204152-a12b4d1e.png\" alt=\"\" style=\"aspect-ratio:1.366817496229261;width:589px;height:auto\"\/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Roskilde Kongres- &amp; Idr\u00e6tscenter<\/strong> (tidligere kendt som Roskilde-Hallerne og i dag ogs\u00e5 under sponsornavnet Bauhaus Arena) er et topmoderne og centralt samlingspunkt for sport, kultur og erhverv i Roskilde. Med sine <strong>13.500 kvadratmeter<\/strong> under \u00e9t tag tiltr\u00e6kker stedet \u00e5rligt omkring <strong>500.000 g\u00e6ster<\/strong> og kaldes ofte for Sj\u00e6llands &#8220;lille Bella Center&#8221;.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Fra lokal sportshal til moderne multihus<\/strong> Historien om stedet begynder i 1950&#8217;erne, hvor byens idr\u00e6tsfolk og borgere gennem flere \u00e5r samlede ind via st\u00e6vner og arrangementer for at f\u00e5 en st\u00e6rkt tiltr\u00e6ngt indend\u00f8rs sportshal. Den f\u00f8rste hal (Hal A) blev taget i brug i 1959.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Som \u00e5rene gik, voksede byens behov for mere plads, og frem mod 1998 gennemgik komplekset en massiv ombygning og udvidelse til en pris p\u00e5 59 millioner kroner. Det var det anerkendte arkitektfirma Nielsen, Nielsen &amp; Nielsen, der tegnede udvidelsen, som blandt andet b\u00f8d p\u00e5 en ny, stor dobbelthal (Hal C) med teleskoptribuner og et nyt foyeromr\u00e5de. Denne ombygning markerede for alvor forvandlingen fra at v\u00e6re traditionelle idr\u00e6tshaller til at v\u00e6re et rigtigt kultur- og kongrescenter.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Kultur, erhverv og idr\u00e6t i verdensklasse<\/strong> Centeret danner i dag ramme om en enorm bredde af arrangementer:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Sport:<\/strong> Hallerne bruges dagligt af byens foreningsliv, men har derudover tiltrukket store internationale begivenheder som <strong>VM i sabelf\u00e6gtning, SuperCup i h\u00e5ndbold, Champions League i bordtennis, EM i karate og DM i amat\u00f8rboksning<\/strong>.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Kultur og erhverv:<\/strong> Komplekset kan huse alt fra store firmafester med plads til 2500 g\u00e6ster, fagmesser og internationale kongresser til stand-up shows, julekoncerter og musikoplevelser. I samarbejde med blandt andet det regionale spillested Gimle tr\u00e6kker man store danske og internationale kunstnere til.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>B\u00e6redygtighed og gr\u00f8n omstilling<\/strong> Da direkt\u00f8r Ren\u00e9 La Cour Sell overtog roret i 2015, blev der lagt en ny strategi med et ambiti\u00f8st fokus p\u00e5 at drive virksomheden ud fra <strong>fire bundlinjer: en \u00f8konomisk, en social, en gr\u00f8n og en aktivitetsbundlinje<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Dette har medf\u00f8rt m\u00e6rkbare investeringer i den gr\u00f8nne omstilling for at reducere det store bygningskompleks&#8217; klimaaftryk:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Intelligent energi:<\/strong> Hele 90 procent af belysningen er skiftet til LED-p\u00e6rer, og grundtemperaturen i hallerne er s\u00e6nket til 18 grader. Man har desuden installeret ventilationsvinduer i loftet, der kan k\u00f8le hallerne om sommeren uden brug af elektrisk ventilation, hvilket har sk\u00e5ret mere end 20 procent af fjernvarmeforbruget.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Biodiversitet:<\/strong> P\u00e5 udend\u00f8rsarealerne har man for nylig omdannet 800 kvadratmeter til vild bynatur fyldt med kornblomster, kl\u00f8ver og valmuer for at st\u00f8tte byens insekter og dyreliv.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Selvom Roskilde Kongres- &amp; Idr\u00e6tscenter i dag l\u00f8fter store professionelle og kommercielle arrangementer, er der stadig et st\u00e6rkt fokus p\u00e5, at centret ogs\u00e5 skal fungere som et moderne, lokalt &#8220;forsamlingshus&#8221;, hvor byens borgere kan m\u00f8des om f\u00e6llessang, lokale initiativer og et bredt idr\u00e6tsliv.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Sv\u00f8mmehallen ved Bymarken<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Sv\u00f8mmehallen-ved-Bymarken\">Historien om sv\u00f8mmehallen i Roskilde \u2013 i daglig tale bedst kendt som \u201cRoskildebadet\u201d \u2013 er en fort\u00e6lling om fremsynede byplanl\u00e6ggere, en pudsig forureningsskandale og et st\u00e6rkt, lokalt f\u00e6llesskab.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img decoding=\"async\" fetchpriority=\"low\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2025\/02\/19\/20250219052025-3d99e66f-me.jpg\" alt=\"\"\/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Fra havnebad til moderne sv\u00f8mmehal<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">F\u00f8r 1960 foregik meget af byens badning og sv\u00f8mmeundervisning i den gamle Varmtbadeanstalt i L\u00e6derstr\u00e6de eller om sommeren i det fri p\u00e5 S\u00f8badeanstalten nede ved havnen . I 1958 blev en flok af byens ledende borgere dog inspireret til at neds\u00e6tte en arbejdsgruppe, der skulle sikre Roskilde en rigtig sv\u00f8mmehal.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Resultatet blev Roskildebadet ved Bymarken, der officielt blev indviet den 2. januar 1961. Det var et i\u00f8jnefaldende, 40 meter h\u00f8jt kompleks, der p\u00e5 s\u00e6rpr\u00e6get vis kombinerede en sv\u00f8mmehal med et vandt\u00e5rn og Danmarks dengang h\u00f8jest beliggende restaurant, &#8220;Toppen&#8221;, der gav g\u00e6sterne udsigt over hele Roskilde og omegn. Hele byggeriet kostede 2,2 mio. kr.. Omtrent samtidig (1959-1960) fik byen ogs\u00e5 en sv\u00f8mmehal p\u00e5 Sct. J\u00f8rgens Skole.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Skandalen om restaurant &#8220;Toppen&#8221;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Kombinationen af sv\u00f8mmehal, drikkevandsreservoir og restaurant f\u00f8rte dog til en opsigtsv\u00e6kkende skandale i 1967. Byens stadsdyrl\u00e6ge mist\u00e6nkte simpelthen, at der l\u00f8b urin fra restaurantens toiletter direkte ned i byens drikkevand. Det f\u00f8rte til, at der blev indf\u00f8rt kogep\u00e5bud for drikkevandet i en periode. Historien viste senere, at problemet nok n\u00e6rmere l\u00e5 ved en pumpestation samt duer p\u00e5 toppen af t\u00e5rnet, men postyret f\u00f8rte til, at restauranten blev lukket ned i syv \u00e5r.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Morgenbaderne \u2013 byens &#8220;Mafia&#8221;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Roskildebadet blev fra f\u00f8rste f\u00e6rd et utroligt vigtigt socialt samlingspunkt for mange af byens borgere. S\u00e6rligt bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig er den faste kerne af morgenbadere, der i sp\u00f8g er blevet kaldt byens &#8220;Mafia&#8221;. Denne gruppe har gennem \u00e5rtier m\u00f8dtes tidligt om morgenen, og her er alle sociale skel visket ud \u2013 for, som det bem\u00e6rkes i kilderne, &#8220;hvordan kan man v\u00e6re andet uden t\u00f8j p\u00e5&#8221;. I saunaen er tonen ofte barsk, men altid hjertelig, og der bliver b\u00e5de mediteret, diskuteret lokalpolitik og knyttet st\u00e6rke venskaber med plads til at hj\u00e6lpe hinanden i hverdagen. Morgenbaderne indf\u00f8rte ogs\u00e5 faste traditioner som &#8220;Morgenbaderjulemorgenkaffe&#8221; p\u00e5 kanten af bassinet under palmerne.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Udbygning og fremtidens Roskildebad<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Selvom Roskildebadet var popul\u00e6rt, blev det med tiden utidssvarende for en kommune med over 50.000 indbyggere. Pladsen i selve bassinet var i perioder alt for trang, og badet manglede de varmtvandsbassiner, som mange nabokommuner kunne tilbyde.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I 2013 afsatte byr\u00e5det endelig midler til en l\u00e6nge ventet opgradering af kommunens sv\u00f8mmehaller (herunder ogs\u00e5 renoveringer af Sct. J\u00f8rgensbadet og Jyllinge Sv\u00f8mmehal). I efter\u00e5ret 2017 lukkede Roskildebadet p\u00e5 Bymarken midlertidigt, og f\u00f8rste spadestik blev taget til en massiv udvidelse. Ambitionen var at bygge en helt ny og moderne sv\u00f8mmehal sammen med det eksisterende bad, s\u00e5 det samlede kompleks i fremtiden ville byde p\u00e5 et 50 meter langt bassin, et aktivitetsbassin, wellness-omr\u00e5de, g\u00e5rdhaver og caf\u00e9 [15]. Det blev forventet, at det nye, fikse anl\u00e6g ville st\u00e5 klar til indvielse i starten af 2019.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ombygningen af Roskilde Badet (indviet 2021) var pr\u00e6get af massive forsinkelser og budgetoverskridelser, der fordoblede prisen til over 200 mio. kr.. Projektet blev ramt af fejl i projektmaterialet, konkurs hos en entrepren\u00f8r og juridiske tvister, hvilket sk\u00f8d \u00e5bningen over to \u00e5r.Her er de v\u00e6sentligste punkter om forl\u00f8bet:Omkostninger: Projektet blev dobbelt s\u00e5 dyrt som oprindeligt budgetteret. Samlet set steg prisen med omkring 110 mio. kr..Forsinkelser: Sv\u00f8mmehallen skulle efter planen st\u00e5 klar tidligere, men \u00e5bnede f\u00f8rst i 2021, prim\u00e6rt p\u00e5 grund af problemer med hovedentrepren\u00f8ren og utilstr\u00e6kkeligt projektmateriale.Problemer undervejs: Roskilde Kommune m\u00e5tte bl.a. oph\u00e6ve kontrakten med en entrepren\u00f8r og gennemg\u00e5 en uvildig unders\u00f8gelse af forl\u00f8bet.Efterspil: Kort efter \u00e5bningen i 2021 m\u00e5tte dele af sv\u00f8mmehallen lukke midlertidigt for at udbedre fejl fundet ved 1-\u00e5rs gennemgangen.En uvildig evaluering kritiserede hele processen, der involverede mange uforudsete udgifter og alvorlige mangler i planl\u00e6gningen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><a href=\"https:\/\/www.roskildebadene.dk\/da-dk\/vores-svommehaller\/\">https:\/\/www.roskildebadene.dk\/da-dk\/vores-svommehaller\/<\/a><\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Byens Hus p\u00e5 St\u00e6ndertorvet<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Byens-Hus-p\u00e5-St\u00e6ndertorvet\">Byens Hus p\u00e5 St\u00e6ndertorvet<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large is-resized Byens Hus p\u00e5 St\u00e6ndertorvet\"><img decoding=\"async\" fetchpriority=\"low\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/upload\/2025\/08\/17\/20250817204031-482199c0.png\" alt=\"\" style=\"aspect-ratio:0.964910906598786;width:571px;height:auto\"\/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Historien om <a href=\"https:\/\/www.byenshusroskilde.dk\/da-dk\/\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">Byens Hus<\/a><\/strong> begynder i 2013, da Roskilde Byr\u00e5d besluttede at give bygningerne for det gamle r\u00e5dhus p\u00e5 St\u00e6ndertorvet og den tilh\u00f8rende administrationsbygning (det tidligere Duebr\u00f8dre Hospital) tilbage til borgerne. Gennem tiden havde disse historiske bygninger, der samlet udg\u00f8r ca. 3000 kvadratmeter, skiftevis huset byens administration, turistbureau og borgerservice, men nu skulle de omdannes til et f\u00e6lles hus for kultur, foreningsform\u00e5l og almennyttige initiativer. Efter en proces med borgerinddragelse blev resultatet &#8220;Byens Hus&#8221;, som byr\u00e5det i oktober 2014 officielt besluttede skulle fungere som <strong>et permanent folkem\u00f8de, en forpost for alle kommunens akt\u00f8rer, en katalysator for byliv og et sted for studerende<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Et moderne sammenskudsgilde og demokratihus<\/strong> Byens Hus er t\u00e6nkt som et moderne &#8220;sammenskudsgilde&#8221;, der kun bliver s\u00e5 godt og levende som den energi, id\u00e9rigdom og skabertrang, borgerne selv l\u00e6gger i det. Det er skabt som et kommunalt demokratihus, hvor alle er velkomne uanset alder, k\u00f8n, politisk farve, besk\u00e6ftigelse eller social status. Huset bygger p\u00e5 tre grundl\u00e6ggende principper: det er <strong>&#8220;For alle&#8221;<\/strong>, det bygger p\u00e5 <strong>&#8220;F\u00e6lles ansvar&#8221;<\/strong>, og intet er hugget i sten, s\u00e5 man skal <strong>&#8220;Bare sp\u00f8rge&#8221;<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Kathrine Krone Laurent har v\u00e6ret leder af stedet siden \u00e5bningen i maj 2015, og if\u00f8lge hende er det f\u00f8rste ord, man m\u00f8des af, n\u00e5r man l\u00e6gger vejen forbi med en id\u00e9, et stort &#8220;JA&#8221; \u2013 huset vil rigtig gerne hj\u00e6lpe borgernes dr\u00f8mme og projekter p\u00e5 vej. For at tr\u00e6ne byens &#8220;demokratimuskler&#8221; har man desuden overladt meget af ansvaret for huset til brugerne selv og har bevidst fravalgt at have strikse ordensregler, som folk skal f\u00f8lge.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Livet og indretningen i huset<\/strong> Huset rummer i dag mange forskellige funktioner og rum, som kan l\u00e5nes ganske gratis af byens indbyggere til almennyttige form\u00e5l:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>&#8216;Stuen&#8217;:<\/strong> N\u00e5r man tr\u00e6der ind ad d\u00f8ren til Byens Hus, m\u00f8des man direkte af &#8216;Stuen&#8217;. Her er der bl\u00f8de l\u00e6nestole, hyggelige standerlamper, et v\u00e6rkstedsomr\u00e5de med symaskine og limpistol samt en bogreol med b\u00f8ger til fri afbenyttelse.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>&#8216;Dagligstuen&#8217;:<\/strong> Ligger for enden af en gang p\u00e5 f\u00f8rste sal i det gamle hospital. Dette rum er indrettet af en gruppe kvinder, der bruger det som f\u00e6lles samtalerum.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Den Gamle Byr\u00e5dssal:<\/strong> Dette rum var tidligere m\u00f8dested for magtens m\u00e6nd, men er nu overtaget af folket. Salen fyldes i dag med folkem\u00f8der, musik, dans, valgfest, forel\u00e6sninger og &#8220;Demokrati Fitness&#8221;. L\u00f8rdage er der dog stadig vielser i salen, og den huser ogs\u00e5 \u00e5rets julemarked.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>&#8216;Medborgerskabet&#8217;:<\/strong> Uden for huset materialiserer demokratiet sig i et lille glashus kaldet &#8220;Medborgerskabet&#8221;. Det opstod under corona-pandemien som et fysisk m\u00f8dested uden direkte kontakt, og her kan folk dele viden, bytte b\u00f8ger og skrive kommentarer p\u00e5 en tankev\u00e6g.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Samtidig fungerer det nyrenoverede St\u00e6ndertorv lige uden for d\u00f8ren som en stor scene, n\u00e5r de mange foreninger og akt\u00f8rer i Byens Hus har brug for at folde sig ud p\u00e5 mere plads. Huset har dermed forvandlet Roskildes historiske magtcentrum til et levende hverdagsdemokrati, hvor byens borgere dagligt er med til at forme indholdet og f\u00e6llesskabet.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>R\u00e5dhuset p\u00e5 K\u00f8gevej<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"R\u00e5dhuset-p\u00e5-K\u00f8gevej\">Her er der allerede lavet en <strong><a href=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/over\/over\/andet\/raadhus.html\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">beskrivelse<\/a><\/strong>. Men her er ogs\u00e5 en lidt anden vinkel.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img decoding=\"async\" fetchpriority=\"low\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/upload\/2025\/02\/20\/20250220163628-fdfdf8ad.jpg\" alt=\"\"\/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Historien om Roskildes r\u00e5dhus er en fascinerende fort\u00e6lling om ildebrande, pladsmangel, gavmilde m\u00e6cener og en transformation fra et administrativt magtcentrum til et folkeligt forsamlingshus.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Middelalderen og branden i 1731<\/strong> Det \u00e6ldste r\u00e5dhus, man med sikkerhed kender til i Roskilde, l\u00e5 p\u00e5 Algade og gik op i luer ved den enorme bybrand i 1731, hvor byens arkiv og vigtige dokumenter desv\u00e6rre ogs\u00e5 gik tabt. F\u00e5 \u00e5r efter, i 1735, opf\u00f8rte man et nyt r\u00e5dhus direkte foran det gamle Sct. Laurentii-t\u00e5rn p\u00e5 byens torv. I takt med at byens befolkning voksede, blev dette r\u00e5dhus dog hurtigt for lille. Selvom bygningen blev forh\u00f8jet med en ekstra etage i 1839, var pladsmanglen og de utidssvarende f\u00e6ngselsforhold et voksende problem frem mod slutningen af 1800-tallet.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>O.H. Schmeltz og det nye r\u00e5dhus i 1884<\/strong> I 1880 tr\u00e5dte byens store velg\u00f8rer, k\u00f8bmand <strong>O.H. Schmeltz<\/strong>, i karakter. Han tilb\u00f8d byr\u00e5det den dengang svimlende sum af 20.000 kr. til opf\u00f8relsen af et nyt, monumentalt r\u00e5dhus, der kunne v\u00e6re en pryd for byen. P\u00e5 trods af den gavmilde donation trak processen og de politiske diskussioner ud, hvilket fik den aldrende og ut\u00e5lmodige Schmeltz til at bruge sin \u00f8konomiske magt som en &#8220;gulerod&#8221; for at presse byr\u00e5det til at tr\u00e6ffe en beslutning og komme i gang.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Efter en arkitektkonkurrence gik opgaven til <strong>arkitekt O.P. Momme<\/strong> i samarbejde med den lokale murermester C.J. Schledermann. I for\u00e5ret 1883 blev det gamle r\u00e5dhus fra 1735 revet ned, hvilket for f\u00f8rste gang i 150 \u00e5r gjorde det muligt at se det historiske Sct. Laurentii-t\u00e5rn i sin fulde helhed. Det nye r\u00e5dhus blev bygget i historicistisk stil med r\u00f8de munkesten og trappegavle, der smukt matchede b\u00e5de t\u00e5rnet og det n\u00e6rliggende Duebr\u00f8dre Hospital. Bygningen stod f\u00e6rdig i slutningen af 1884, hvor byr\u00e5det for f\u00f8rste gang kunne samles i den rigt udsmykkede byr\u00e5dssal, som var dekoreret med bj\u00e6lkeloft, en flot pejs og l\u00e6deragtigt tapet med byv\u00e5bnet.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Fra administration til &#8220;Byens Hus&#8221;<\/strong> I mere end hundrede \u00e5r fungerede bygningen som byens administrative hjerte, men i forbindelse med kommunalreformen i 2007 flyttede Roskilde Kommune sin centraladministration og r\u00e5dhusfunktion ud til den meget st\u00f8rre, tidligere Amtsg\u00e5rd p\u00e5 K\u00f8gevej 80.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Dette skabte nye muligheder for de historiske bygninger p\u00e5 St\u00e6ndertorvet. I 2013 traf byr\u00e5det en skels\u00e6ttende beslutning om at give det gamle r\u00e5dhus og det tilh\u00f8rende Duebr\u00f8dre Hospital tilbage til borgerne. I maj 2015 slog bygningerne d\u00f8rene op som <strong>Byens Hus<\/strong> \u2013 et \u00e5bent, kommunalt demokratihus. Det gamle magtcentrum er nu forvandlet til et levende &#8220;sammenskudsgilde&#8221;, hvor den tidligere byr\u00e5dssal i dag er overtaget af folket og bruges til musik, valgfester, foredrag, &#8220;Demokrati Fitness&#8221; og vielser om l\u00f8rdagen. R\u00e5dhuset er dermed g\u00e5et fra at v\u00e6re et sted forbeholdt politikere og embedsm\u00e6nd til at v\u00e6re et dynamisk, medskabende frirum for alle byens borgere.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det bygningskompleks p\u00e5 K\u00f8gevej 80, som i dag fungerer som Roskildes r\u00e5dhus, blev faktisk oprindeligt slet ikke bygget til kommunen, men derimod som <strong>&#8220;Amtsg\u00e5rd&#8221; for det dav\u00e6rende Roskilde Amt<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Fra f\u00e6llesprojekt til rent amtsbyggeri<\/strong> Oprindeligt var det ellers planen i slutningen af 1960&#8217;erne, at by og amt skulle bygge en f\u00e6lles administrationsbygning p\u00e5 den gamle dyrskueplads over for amtssygehuset p\u00e5 K\u00f8gevej. Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence, men Roskilde Kommune trak sig pludselig fra projektet i 1971, da man var blevet nerv\u00f8s for den h\u00f8je byggesum. Amtet fastholdt imidlertid beslutningen og byggede Amtsg\u00e5rden alene, hvorefter de kunne rykke ind i oktober 1976.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Prisvindende arkitektur og kunst<\/strong> Bygningen er tegnet af den anerkendte arkitekt Knud Munk og betragtes som et smukt, monumentalt bygningsv\u00e6rk fra 1970&#8217;erne. Bygningen er kendt for sin dristige brug af b\u00e6rende betonbj\u00e6lker, der forener soliditet med et lyst udtryk, hvilket i 1980 indbragte Knud Munk den fornemme &#8220;Betonelementpris&#8221;.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Samtidig blev bygningen rammen om en enorm kunstsamling, hvor is\u00e6r <strong>Robert Jacobsens store jernskulptur &#8220;Fortid-Nutid-Fremtid&#8221;<\/strong> (der kostede 500.000 kr. i 1976) foran gavlen ud mod K\u00f8gevej fortsat st\u00e5r som et markant vartegn.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Overgangen til r\u00e5dhus i 2007<\/strong> Da Roskilde Amt blev nedlagt som f\u00f8lge af den store strukturreform den 1. januar 2007, overtog den nye og st\u00f8rre Roskilde Kommune bygningen. Det blev betragtet som en yderst fornuftig form for genbrug, da huset i forvejen var perfekt indrettet med r\u00e5dssal og plads til centralforvaltning. Herved sparede man kommunen for at skulle ombygge den gamle amtsg\u00e5rd til andre form\u00e5l, mens man sidel\u00f8bende skulle have bygget et helt nyt r\u00e5dhus et andet sted i byen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Ny r\u00e5dhusfl\u00f8j og fuld samling<\/strong> I marts 2010 kunne kommunen desuden \u00e5bne en helt ny r\u00e5dhusfl\u00f8j som tilbygning til komplekset. Med denne udvidelse lykkedes det endelig at f\u00e5 samlet hele kommunens administration p\u00e5 \u00e9n adresse i et trimmet, lyst og indbydende r\u00e5dhuskompleks. \u00c5bningen af den nye fl\u00f8j var en stor succes, hvor flere hundrede borgere m\u00f8dte op til \u00e5bent hus for at se deres nye, moderne r\u00e5dhus indefra.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>R\u00e5dhuset &#8211; 100 \u00e5rs Jubil\u00e6um<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Raadhuset_100aar\">100-\u00e5rs jubil\u00e6et for Roskilde R\u00e5dhus var en af de absolut st\u00f8rste begivenheder i byen i 1984, og det blev fejret over to dage med et t\u00e6tpakket program for b\u00e5de politikere og borgere.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Bes\u00f8g hos byens 100-\u00e5rige<\/strong> Festlighederne startede med, at borgmesteren og pressen aflagde bes\u00f8g hos tre af byens borgere, som pudsigt nok ogs\u00e5 var fyldt 100 \u00e5r. De bes\u00f8gte blandt andet Augusta Skafte p\u00e5 Margretheg\u00e5rden, der underholdt med beretninger over et glas moselvin, samt den tidligere arbejdsmand Peter Henrik Jensen p\u00e5 Haraldsborg sygehjem, hvor der blev budt p\u00e5 sherry og sm\u00e5kager.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Kransenedl\u00e6ggelse og et &#8220;hjertetr\u00e6&#8221;<\/strong> P\u00e5 selve jubil\u00e6umsdagen startede man med at l\u00e6gge en krans p\u00e5 k\u00f8bmand O.H. Schmeltz&#8217; grav. Han levede selv meget spartansk, men sk\u00e6nkede i sin tid de afg\u00f8rende midler, der overhovedet gjorde byggeriet af r\u00e5dhuset muligt. Efterf\u00f8lgende donerede komiteen &#8220;Plant tr\u00e6&#8221; et s\u00e5kaldt hjertetr\u00e6 til R\u00e5dhushaven, som komiteens formand gav navnet &#8220;Lisbeth&#8221;.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Reception med byens f\u00f8rste borgmesterk\u00e6de<\/strong> Omkring 500 g\u00e6ster fra alle samfundslag lagde vejen forbi den gamle r\u00e5dhussal for at lyk\u00f8nske. Her var der et v\u00e6ld af underholdende og h\u00f8jtidelige indslag:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Borgmesterk\u00e6den:<\/strong> Et af h\u00f8jdepunkterne var, da byen fik overrakt sin allerf\u00f8rste borgmesterk\u00e6de, som var finansieret via indsamlede bidrag fra borgerne. K\u00e6den var fremstillet af den lokale guldsmed Enig (med kunstnerisk vejledning fra tegneren Brendekilde), og dav\u00e6rende borgmester Lisbeth Olsen blev den f\u00f8rste til at b\u00e6re den.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Jubil\u00e6umsskrift:<\/strong> En gruppe roskildensere havde forfattet et s\u00e6rligt skrift om r\u00e5dhuset og dets borgmestre, som blev overrakt af ledende b\u00f8rnebibliotekar Lotte Fang.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Musik og teater:<\/strong> Der var klassisk koncert med violin og guitar, og derudover medvirkede b\u00e5de Roskilde Damekor, Hjemmev\u00e6rnsorkestret og Roskilde Garden. Festlighederne b\u00f8d ogs\u00e5 p\u00e5 et lille, sprudlende skuespil spillet p\u00e5 bredt sj\u00e6llandsk og i bedste Gustav Wied-stil. Stykket, der meget rammende hed &#8220;en k\u00e6dereaktion&#8221;, blev opf\u00f8rt af Erhard Grimstad og Frank Birkeb\u00e6k.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Dagen blev formelt rundet af med et ordin\u00e6rt byr\u00e5dsm\u00f8de kl. 17.00, hvorefter byr\u00e5dets medlemmer og deres ledsagere kunne nyde et stort tag-selv-bord og beundre de mange gaver, r\u00e5dhuset havde modtaget.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Politistationen i Roskilde<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Politistationen\">Historien om politistationen i Roskilde er en fort\u00e6lling om skiftende adresser i takt med byens og politiets voksende behov, som str\u00e6kker sig fra byens gamle r\u00e5dhus til et moderne hovedkvarter.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Den tidlige politistation p\u00e5 R\u00e5dhuset<\/strong> I slutningen af 1800-tallet holdt politiet til i byens dav\u00e6rende r\u00e5dhus fra 1735, som l\u00e5 ud mod torvet. Da man i 1879 fik opf\u00f8rt et nyt Ting- og Arresthus, og flere af retsfunktionerne flyttede dertil, fik politiet mere plads. Herefter blev det gamle r\u00e5dhus nemlig udelukkende anvendt til kommunale kontorer og politistation \u2013 dog med undtagelse af \u00f8verste etage, hvor byens h\u00e5ndv\u00e6rkere drev deres aftenskole.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>49 \u00e5r i KFUM-bygningen ved Kornerups V\u00e6nge<\/strong> Senere rykkede politiet til en ny og meget markant placering i centrum. Historien om denne placering tager sin begyndelse i 1911, da familien Kornerup udstykkede et stort areal mellem deres villa i Ringstedgade og &#8220;Fattigg\u00e5rden&#8221; i Bredgade. Her blev der anlagt en ny gade, som i 1922 fik navnet Kornerups V\u00e6nge. Mellem &#8220;Fattigg\u00e5rden&#8221; og det nye v\u00e6nge opf\u00f8rte man KFUM&#8217;s bygning, og det var netop denne bygning, der fra 1958 kom til at huse Roskildes politistation.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Inden indflytningen fors\u00f8gte den dav\u00e6rende politimester i 1955 faktisk at f\u00e5 Roskilde Byr\u00e5d til at omd\u00f8be gaden fra Kornerups V\u00e6nge til &#8220;Politi V\u00e6nge&#8221;. Dette blev dog afvist af et enstemmigt byr\u00e5d. Som et pudsigt kuriosum fik politiet dog alligevel senere en st\u00e6rk tilknytning til Kornerup-navnet: Fra 1979 til 2002 var byens politimester nemlig Uffe Kornerup, som havde r\u00f8dder i netop den gamle Roskilde-sl\u00e6gt, som gaden oprindeligt var opkaldt efter.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Et nyt, moderne hovedkvarter<\/strong> Politiet endte med at holde til i bygningerne ved Kornerups V\u00e6nge i hele 49 \u00e5r. Pladsen og faciliteterne blev dog med tiden utidssvarende, og allerede i september 1997 godkendte Folketingets Finansudvalg, at Rigspolitiet kunne k\u00f8be det gamle garveri i Skovbogade med henblik p\u00e5 at opf\u00f8re en helt ny politig\u00e5rd.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ting tager dog tid, og der skulle g\u00e5 en del \u00e5r, f\u00f8r byggeriet for alvor kom i gang. F\u00f8rst i 2005 kunne politimester Henning Dahlfelt begejstret tage det f\u00f8rste spadestik til Roskilde Politis nye hovedkvarter p\u00e5 knapt 10.000 kvadratmeter. Dette storstilede byggeri bet\u00f8d, at politistationen omkring 2007 endegyldigt kunne rykke ud af KFUM-bygningen og ind i de nye, moderne rammer.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Efter politiet rykkede ind i de nye faciliteter i 2007, stod den gamle politig\u00e5rd p\u00e5 hj\u00f8rnet af Bredgade tom i en periode. I dag er den smukt restaureret og ombygget til <strong>eksklusive lejligheder<\/strong>, men den er stadig kendt i folkemunde som &#8220;Den Gamle Politig\u00e5rd&#8221;.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Bygningen st\u00e5r som et arkitektonisk minde om dengang, hvor politiarbejdet i Roskilde foregik bag tykke mure i en gammel villa-lignende ejendom frem for i det h\u00f8jteknologiske glashus, der ligger der i dag.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<hr class=\"wp-block-separator has-alpha-channel-opacity\"\/>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Roskilde Miniby<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Roskilde-Miniby\">Se ogs\u00e5 vores <a href=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/roskilde-miniby\/\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">indl\u00e6g og podcast om Minibyen<\/a>.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Ideen til Roskilde Miniby opstod i 1996 hos en lille kreds af borgere, der \u00f8nskede at bygge en model af byen, som den s\u00e5 ud i middelalderen omkring \u00e5r 1400<\/strong>. Modellen var t\u00e6nkt som en gave til byens 1000-\u00e5rs jubil\u00e6um i 1998, og for at s\u00e6tte byggeriet i faste rammer blev det oprettet som et aftenskolekursus under FOF. Kurset blev ledet af malermester Erik Nielsen og havde omkring 15 faste deltagere, mens Nordea Bank tr\u00e5dte til som sponsor for projektet.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Byggeriet var en stor mundfuld; <strong>Minibyen blev bygget i st\u00f8rrelsesforholdet 1:200, og den f\u00e6rdige model kom til at m\u00e5le 6 gange 8 meter fordelt p\u00e5 st\u00f8bte betonmoduler<\/strong>. Undervejs blev arbejdet kraftigt forsinket, da byggeholdet flere gange blev tvunget til at flytte \u2013 f\u00f8rst fra lokaler p\u00e5 Base 4000, derefter til en hal hos Unicon og videre til en ny hal. Disse afbrydelser bet\u00f8d, at modellen ikke blev f\u00e6rdig til jubil\u00e6et i 1998. F\u00f8rst i for\u00e5ret 1999 blev bygningerne og tr\u00e6erne fastgjort p\u00e5 de malede moduler, og <strong>modellen kunne officielt afleveres til Roskilde Kommune den 15. maj 1999<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Efterf\u00f8lgende opstod der massive problemer med at finde et egnet sted at opstille modellen. Forskellige steder blev foresl\u00e5et, men <strong>der gik n\u00e6sten seks \u00e5r, inden en plads t\u00e6t ved havnen endelig blev godkendt<\/strong>. En gruppe af byggerne stiftede i den forbindelse foreningen &#8220;Minibyens Venner&#8221;, som p\u00e5tog sig at reng\u00f8re byen og udbedre naturlige skader. <strong>Minibyen blev endelig indviet p\u00e5 sin plads den 14. maj 2005<\/strong>. Foreningen havde dog begr\u00e6nsede midler og advarede om, at omfattende h\u00e6rv\u00e6rk kunne tvinge dem til at give op. Desv\u00e6rre har byen netop v\u00e6ret udsat for groft h\u00e6rv\u00e6rk, blandt andet under en natlig episode, hvor 50 tr\u00e6er og huse blev v\u00e6ltet, og selve Domkirken blev fjernet for senere at blive fundet i vandl\u00f8bet i Byparken.N\u00e5r man ser p\u00e5 Minibyen i dag, er det vigtigt at vide, at <strong>mens gadernes forl\u00f8b, den over 3 km lange byvold og placeringen af byens mange klostre og hospitaler er historisk korrekte, er de almindelige huses udseende og placering stort set ren fantasi<\/strong>. Dette skyldes, at de historiske arkiver gik tabt, da det middelalderlige r\u00e5dhus br\u00e6ndte i 1731, ligesom stort set ingen af byens almindelige middelalderbygninger har overlevet til i dag.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Roskilde i 1000 \u00e5r<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Roskilde-i-1000-\u00e5r\">Roskilde er jo mildest talt et sted der emmer af historie. <\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large is-resized\"><img decoding=\"async\" fetchpriority=\"low\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2026\/02\/15\/20260215100129-3b556e1b-me.png\" alt=\"\" style=\"aspect-ratio:1.7919075144508672;width:577px;height:auto\"\/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Vi har gjort et dristigt fors\u00f8g med at vise og formidle Roskildes Historie p\u00e5 en lidt anderledes m\u00e5de. Dels ved at f\u00e5 AI til at l\u00e6se en r\u00e6kke kilder og derefter at generere forskellige slideshows om forskellige emner og epoker. Dels ved at give en mulighed for at \u201csnakke med historien\u201d med vores benyttelse af ChatBOT teknik.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><a href=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/roskilde-i-1000-aar\/\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">Du kan se den detaljerede gennemgang her.<\/a><\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Kilderne og m\u00f8llerne<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Kilderne-og-m\u00f8llerne\">Se ogs\u00e5 <strong><a href=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/kildernes-by\/\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">indl\u00e6gget &#8220;Kildernes By&#8221;.<\/a><\/strong><\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img decoding=\"async\" fetchpriority=\"low\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2025\/10\/25\/20251025072853-0bdef875-me.jpg\" alt=\"\"\/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Historien om byens kilder er selve fundamentet for Roskildes eksistens og tidlige storhed. If\u00f8lge Lejrekr\u00f8niken fra midten af 1100-tallet valgte Kong Ro (eller Roar) at flytte sin by til et sted direkte ud til fjorden, hvor en dejlig kilde sprang. Han gav byen et todelt navn efter sig selv og kilden: &#8220;Roars Kilde&#8221; \u2013 det vi i dag kender som Roskilde.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Gennem hele byens historie har kilderne haft en helt afg\u00f8rende betydning for byens lokalisering, dens topografi og dens overlevelse.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Det sociale liv, helbredelse og byggeboom<\/strong> I gamle dage udgjorde kilderne centrale samlingspunkter for det sociale liv. Det var her, byens borgere m\u00f8dtes for at vaske t\u00f8j og hente rent drikkevand, og der blev j\u00e6vnligt afholdt kildemarkeder. Nogle af kilderne fik ligefrem status som helligkilder, fordi man troede, at vandet var mirakul\u00f8st og helsebringende. Et kendt eksempel er kong Frederik 4., som i 1729 var alvorligt syg. Hans livl\u00e6ger ordinerede vand fra <strong>Hellig Kors Kilde<\/strong> i Roskilde; kongen blev rask, og indtil 1846 fik det danske hof efterf\u00f8lgende hentet friskt kildevand i Roskilde hver uge.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Kilderne gav ogs\u00e5 byen et helt s\u00e6rligt og let bearbejdeligt byggemateriale, nemlig <strong>kildekalk<\/strong> (ogs\u00e5 kaldet fr\u00e5dsten). Denne kalk blev brugt som fundamentet til byens omfattende kirkebyggeri, blandt andet Skt. J\u00f8rgensbjerg Kirke, som er en af landets \u00e6ldste bevarede stenbygninger bygget af kildekalk.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Vandm\u00f8llerne som industriel drivkraft<\/strong> Den enorme m\u00e6ngde vand fra byens kilder skabte to markante b\u00e6kke, der s\u00f8gte mod fjorden. For at udnytte vandets voldsomme naturkr\u00e6fter (&#8220;vandets Samson-kr\u00e6fter&#8221;) blev der bygget hele <strong>10 vandm\u00f8ller<\/strong> langs de to b\u00e6kke. I den gejstlige by var m\u00f8llerne i begyndelsen ejet af kirkerne og klostrene, der brugte dem som en enormt god indt\u00e6gtskilde.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Vandm\u00f8llerne l\u00e5 i to r\u00e6kker:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Den vestre r\u00e6kke<\/strong> fik prim\u00e6rt sin kraft fra <strong>Maglekilde<\/strong>, der var landets rigeste kilde. Den udspyede helt op mod 1000 kubikmeter vand i d\u00f8gnet (10 liter i sekundet). Denne r\u00e6kke bestod af fem kornm\u00f8ller: <em>Maglekilde m\u00f8lle, Sct. Mortens m\u00f8lle, Kapelsm\u00f8llen, Sct. Clara m\u00f8lle<\/em> og <em>Strandm\u00f8llen<\/em>.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Den \u00f8stre r\u00e6kke<\/strong> blev drevet af vandet fra blandt andet <strong>Klosterkilden<\/strong> og bestod af: <em>Riemors m\u00f8lle, Kobberm\u00f8llen, Sct. Siegfrids m\u00f8lle<\/em> og <em>Haraldsborg m\u00f8lle<\/em>.<\/li>\n\n\n\n<li>Lidt for sig selv l\u00e5 den tiende m\u00f8lle, <em>Vandhulsm\u00f8llen<\/em>, der samlede vandet fra Blegdams, Hellig Kors og H\u00f8jbr\u00f8nds kilder, men den blev nedlagt allerede i midten af 1700-tallet.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Fra kornm\u00f8ller til papir og luksuri\u00f8se vandkure<\/strong> I takt med at industrialiseringen kom til Danmark, skiftede flere af m\u00f8llerne funktion. Eksempelvis blev Sct. Clara m\u00f8lle i 1831 omdannet fra kornm\u00f8lle til papirfabrik, og Maglekilde m\u00f8lle blev i en overgang brugt til papirfabrik og bomuldsv\u00e6veri.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">S\u00e6rligt Maglekilde-omr\u00e5det undergik en voldsom forvandling i 1840&#8217;erne. M\u00f8lledammen blev fyldt op for at give plads til opf\u00f8relsen af den imposante <strong>Maglekilde Vandkuranstalt<\/strong> i 1846. Anstalten var skabt for at tiltr\u00e6kke datidens rige borgerskab med &#8220;priessnitzke vandkure&#8221; (kolde bade og store m\u00e6ngder drikkevand), men det stort anlagte projekt floppede og lukkede allerede i 1851. Herefter blev det rigelige vand i stedet brugt af en mineralvandsfabrik, som solgte sodavand og radioaktivt Maglekilde-vand(!), og senere blev bygningerne overtaget af Maglekilde Maskinfabrik.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>M\u00f8llernes endeligt<\/strong> I slutningen af 1800-tallet og frem mod midten af 1900-tallet d\u00f8de m\u00f8lledriften langsomt ud. En v\u00e6sentlig \u00e5rsag var, at byens kloakvand og overfladevand i stigende grad blev ledt urenset ned i m\u00f8lledammene, s\u00e5 vandet blev en ildelugtende og uhygiejnisk cocktail. Samtidig gjorde indtoget af dampmaskiner og elektricitet vandhjulene overfl\u00f8dige. M\u00f8llerne blev nedlagt en efter en \u2013 Kapelsm\u00f8llen br\u00e6ndte efter et lynnedslag i 1892, Kobberm\u00f8llen standsede i 1905, Haraldsborg M\u00f8lle br\u00e6ndte i 1909, og Strandm\u00f8llen var den sidste, der drejede sine hjul, frem til 1928. Efterf\u00f8lgende blev de gamle m\u00f8lledamme kastet til for at give plads til byggegrunde og veje.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Kilderne i dag<\/strong> Ud af byens mange kilder \u2013 man kender navnene p\u00e5 mindst 24 fra gamle lister \u2013 er der i dag ni synlige kilder tilbage i bybilledet: Sankt Hans Kilde, Sankt Ibs Kilde, Hellig Kors Kilde, Maglekilde, Klosterkilde, Rektorkilde, Lovise Kilde, Sankt Gertruds Kilde samt en nyanlagt kilde i Byparken. I de senere \u00e5r er kildernes rekreative v\u00e6rdi igen tr\u00e5dt i karakter; blandt andet har man i Byparken genskabt en smuk, \u00e5ben vandakse, der f\u00f8rer det rindende vand fra netop Maglekilde og Sankt Hans Kilde hele vejen ned mod Roskilde Fjord.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Lidt om St\u00e6ndertorvet<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Lidt_om_Staendertorvet\">St\u00e6ndertorvet er som den centrale plads i byen ogs\u00e5 meget synlig for alle der kommer til byen. Mange kender historierne om St\u00e6ndertorvet. Men der er ogs\u00e5 mange der ikke lige har den aktuelle viden. S\u00e5 her er nogle kommentarer.<\/p>\n\n\n\n<h1 id=\"schmeltzs-springvand\" class=\"wp-block-heading\">Schmeltz\u2019s springvand<\/h1>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Schmeltz&#8217;s springvand<\/strong> er et af Roskildes mest kendte monumenter og fungerer som et historisk vartegn midt p\u00e5 St\u00e6ndertorvet. Det har st\u00e5et p\u00e5 torvet i mere end 120 \u00e5r og rummer b\u00e5de en fort\u00e6lling om byens fortid og er centrum for en af byens mest faste nutidige traditioner.<\/p>\n\n\n\n<h3 id=\"1-gaven-fra-den-gavmilde-koebmand-18951896\" class=\"wp-block-heading\"><strong>1. Gaven fra den gavmilde k\u00f8bmand (1895-1896)<\/strong><\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Springvandet er opkaldt efter og sk\u00e6nket af <strong>Otto Henrich Schmeltz<\/strong> (1814-1898). Han var en enormt velhavende roskildensisk k\u00f8bmand (agent) og en af byens st\u00f8rste velg\u00f8rere. Udover at donere midler til stiftelser og byens dav\u00e6rende r\u00e5dhus, \u00f8nskede han at pynte bymidten.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I 1895 for\u00e6rede han springvandet til byen, tegnet af arkitekt V.J. M\u00f8rk-Hansen. Det blev officielt overdraget i januar 1896, men p\u00e5 grund af vinterkulden blev der f\u00f8rst for alvor t\u00e6ndt for vandet omkring p\u00e5sketid samme \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n<h3 id=\"2-designet-og-byvaabnet\" class=\"wp-block-heading\"><strong>2. Designet og byv\u00e5bnet<\/strong><\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Kigger man t\u00e6t p\u00e5 springvandet, kan man se, at detaljerne ikke er tilf\u00e6ldige. Det er udsmykket med en krans af roser og bladv\u00e6rk, og vandet springer blandt andet ud af n\u00e6bbene p\u00e5 sm\u00e5 \u00f8rnehoveder. B\u00e5de roserne og \u00f8rnen er direkte inspireret af motiverne fra <strong>Roskildes byv\u00e5ben<\/strong>, hvor \u00f8rnen og rosen udg\u00f8r de centrale elementer.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Oprindeligt stod springvandet p\u00e5 det, man dengang kaldte &#8220;R\u00e5dhustorvet&#8221;, men O.H. Schmeltz havde faktisk ogs\u00e5 doneret penge og id\u00e9er til at rive en boligblok ned, som adskilte byens torve, s\u00e5 det store samlede St\u00e6ndertorv, vi kender i dag, kunne blive en realitet (hvilket dog f\u00f8rst lykkedes for alvor 10 \u00e5r efter hans d\u00f8d).<\/p>\n\n\n\n<h3 id=\"3-byens-aarlige-studenterbad\" class=\"wp-block-heading\"><strong>3. Byens \u00e5rlige studenterbad<\/strong><\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I dag er Schmeltz&#8217;s springvand is\u00e6r kendt for at l\u00e6gge vand til en helt s\u00e6rlig tradition. Hvert \u00e5r i juni, n\u00e5r eleverne fra byens gymnasier \u2013 herunder det n\u00e6rliggende Roskilde Katedralskole \u2013 springer ud som studenter, invaderes St\u00e6ndertorvet af huer, sang og dyttende lastbiler.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Traditionen tro flokkes studenterne om springvandet. Der danses om det, og rigtig mange smider skoene for at dyppe f\u00f8dderne, mens de mere dristige tager en hel dukkert i det lille bassin for at fejre eksamen.<\/p>\n\n\n\n<h3 id=\"4-restaureringen\" class=\"wp-block-heading\"><strong>4. Restaureringen<\/strong><\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Da St\u00e6ndertorvet gennemgik en stor og massiv renovering i perioden 2014-2016 (hvor pladsen blev brolagt p\u00e5 ny), tr\u00e6ngte det gamle springvand ogs\u00e5 til en k\u00e6rlig h\u00e5nd efter at have st\u00e5et i det fri i 121 \u00e5r. Springvandet blev i den forbindelse taget ned, renset og n\u00e6nsomt restaureret, s\u00e5 det i dag fremst\u00e5r skarpt og velholdt som et elegant og historisk ankerpunkt mellem domkirken og byens handelsliv.<\/p>\n\n\n\n<h1 id=\"spunken\" class=\"wp-block-heading\">Spunken<\/h1>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>&#8220;Spunken&#8221;<\/strong> er det lokale k\u00e6lenavn (og i dag det reelle navn) for den lille, moderne pavillon- og kioskbygning, der st\u00e5r midt p\u00e5 <strong>St\u00e6ndertorvet<\/strong> i hjertet af Roskilde. Den skiller sig ud med sit lille runde\/ovale glaslokale og et ret stort, markant og fladt halvtag, der str\u00e6kker sig ud over fliserne og skaber et overd\u00e6kket areal.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img decoding=\"async\" width=\"946\" height=\"600\" fetchpriority=\"low\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/04\/image-1.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-3222\" srcset=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/04\/image-1.png 946w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/04\/image-1-300x190.png 300w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/04\/image-1-768x487.png 768w\" sizes=\"(max-width: 946px) 100vw, 946px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Her er historien og status p\u00e5 torvets mest omdiskuterede bygning:<\/p>\n\n\n\n<h3 id=\"1-foedt-ud-af-torvets-renovering-2015\" class=\"wp-block-heading\"><strong>1. F\u00f8dt ud af torvets renovering (2015)<\/strong><\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Spunken blev etableret som en del af den store, gennemgribende renovering af St\u00e6ndertorvet, der stod p\u00e5 fra 2014 til 2016. Tanken fra kommunens og arkitekternes side var at skabe en moderne og diskret bygning, der kunne huse en lille caf\u00e9, en isbod eller kaffebar, som kunne tr\u00e6kke liv og hygge til torvet uden at skygge for Domkirken og de historiske bygninger.<\/p>\n\n\n\n<h3 id=\"2-erhvervslivets-forbandelse\" class=\"wp-block-heading\"><strong>2. &#8220;Erhvervslivets forbandelse&#8221;<\/strong><\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Selvom intentionerne var gode, har Spunken v\u00e6ret berygtet i det roskildensiske handelsliv. Lokale medier har tidligere beskrevet, at overlevelsesraten for virksomheder i Spunken i lange perioder var t\u00e6t p\u00e5 nul procent.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Udfordringen er ganske simpel: Selve det indend\u00f8rs bygningsareal under det store tag er bygget for sm\u00e5t. Der er d\u00e5rligt plads til varelager, personale og de n\u00f8dvendige maskiner til at drive en forretning rentabelt \u00e5ret rundt. Gennem tiden har forskellige forpagtere fors\u00f8gt sig med alt fra kaffe til indisk mad, men de fleste har m\u00e5ttet opgive kampen mod de trange kvadratmeter.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Nogle lokale borgere har endda foresl\u00e5et at bygge en ekstra &#8220;knop&#8221; under den anden ende af taget for at fordoble pladsen, s\u00e5 det fx kunne fungere som et turistbureau.<\/p>\n\n\n\n<h3 id=\"3-fra-tom-forretning-til-kreativt-kulturhus\" class=\"wp-block-heading\"><strong>3. Fra tom forretning til kreativt kulturhus<\/strong><\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">P\u00e5 trods af udfordringerne som forretningslokale har Spunken f\u00e5et et nyt og meget mere succesfuldt liv som kulturelt knudepunkt. I dag overtages bygningen og omr\u00e5det under halvtaget ofte af kommunen og byens kulturinstitutioner:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Sommerliv p\u00e5 St\u00e6ndertorvet:<\/strong> I sommerm\u00e5nederne laves omr\u00e5det under Spunken om til en b\u00f8rne- og familieoase. Der bliver stillet tr\u00e6kasser frem med gadekridt og malertape, s\u00e5 b\u00f8rn kan dekorere fliserne, og der arrangeres sm\u00e5 gadeteater-forestillinger og legestuer.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Kunst og Lysfester:<\/strong> Bygningen bruges som &#8220;l\u00e6rred&#8221; for Roskildes byliv. Museet for Samtidskunst har brugt Spunken til interaktive g\u00e5de- og performanceudstillinger, byens lokalhistoriske arkiv har lavet udstillinger med gamle fotos i ruderne, og under Roskildes \u00e5rlige &#8220;Lysfest&#8221; har Spunken og pladsen under den v\u00e6ret centrum for interaktive lysinstallationer, hvor borgere via cykelpedaler kunne styre lyset.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">S\u00e5 mens den m\u00e5ske ikke fungerede efter den oprindelige handelsplan, er Spunken alligevel endt med at samle folk \u2013 bare som et lille, kreativt og sk\u00e6vt forsamlingshus midt p\u00e5 torvet.<\/p>\n\n\n\n<h1 id=\"parkering-paa-pladsen\" class=\"wp-block-heading\">Parkering p\u00e5 pladsen<\/h1>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Diskussionen om parkering p\u00e5 St\u00e6ndertorvet er et af de emner, der kan f\u00e5 temperaturen til at stige hurtigst i Roskilde. Det er en klassisk konflikt mellem \u00f8nsket om en levende, bilfri historisk bymidte og behovet for tilg\u00e6ngelighed for handel og borgere.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Her er de centrale punkter i debatten, som den har udspillet sig de seneste \u00e5r:<\/p>\n\n\n\n<h3 id=\"1-projekt-sommerliv-paa-staendertorvet\" class=\"wp-block-heading\"><strong>1. Projekt &#8220;Sommerliv p\u00e5 St\u00e6ndertorvet&#8221;<\/strong><\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Siden 2023 har Roskilde Kommune gennemf\u00f8rt fors\u00f8g, hvor parkeringen p\u00e5 St\u00e6ndertorvet fjernes helt i juli og august.<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Form\u00e5let:<\/strong> At &#8220;fredeligg\u00f8re&#8221; torvet og give plads til udecaf\u00e9er, leg, kultur og aktiviteter (ofte centreret omkring &#8220;Spunken&#8221;).<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Status 2026:<\/strong> Fors\u00f8get forts\u00e6tter i 2026, og debatten er stadig aktuel, da hver sommer fungerer som en test af, om torvet kan undv\u00e6re bilerne permanent.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<h3 id=\"2-argumenterne-for-et-bilfrit-torv\" class=\"wp-block-heading\"><strong>2. Argumenterne for et bilfrit torv<\/strong><\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Tilh\u00e6ngerne (ofte anf\u00f8rt af partier som SF og de Radikale samt lokale byplanl\u00e6ggere) mener:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Byens rum:<\/strong> Torvet er for smukt til at v\u00e6re en parkeringsplads. Uden biler kommer Domkirken og de historiske bygninger mere til deres ret.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Sikkerhed og milj\u00f8:<\/strong> Det mindsker &#8220;s\u00f8getrafik&#8221; (biler, der cirkler rundt for at finde en plads) og skaber et tryggere milj\u00f8 for fodg\u00e6ngere og cyklister.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Handel:<\/strong> De henviser til unders\u00f8gelser, der viser, at folk, der g\u00e5r og cykler, ofte l\u00e6gger flere penge i de lokale butikker over tid end bilister.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<h3 id=\"3-argumenterne-mod-at-fjerne-parkeringen\" class=\"wp-block-heading\"><strong>3. Argumenterne mod at fjerne parkeringen<\/strong><\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Modstanderne (herunder mange butiksejere og partier som Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) frygter:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Butiksd\u00f8d:<\/strong> At detailhandlen vil lide, hvis kunderne ikke kan parkere t\u00e6t p\u00e5. De mener, at bekvemmelighed er afg\u00f8rende for at konkurrere mod RO\u2019s Torv og nethandel.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Tilg\u00e6ngelighed:<\/strong> At det bliver sv\u00e6rere for gangbesv\u00e6rede og \u00e6ldre at bes\u00f8ge bymidten, hvis de skal g\u00e5 langt fra et af parkeringshusene.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Manglende alternativer:<\/strong> Kritikken g\u00e5r ofte p\u00e5, at man fjerner pladserne (ca. 42 pladser), f\u00f8r man har sikret nok billig eller nem parkering andre steder i umiddelbar n\u00e6rhed.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<h3 id=\"4-den-politiske-skillelinje\" class=\"wp-block-heading\"><strong>4. Den politiske skillelinje<\/strong><\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Debatten er i h\u00f8j grad blevet ideologisk. Hvor den ene side ser et bilfrit torv som et fremskridt for klima og byliv, ser den anden side det som &#8220;chikane&#8221; af bilister og en trussel mod byens v\u00e6kst.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I 2024 og 2025 viste m\u00e5linger fra kommunen, at bes\u00f8gstallet p\u00e5 torvet faktisk faldt en smule i de bilfrie m\u00e5neder, hvilket modstanderne har brugt som bevis p\u00e5, at bilerne tr\u00e6kker folk til. Tilh\u00e6ngerne argumenterer omvendt for, at det skyldes vejret eller generelle tendenser i detailhandlen.<\/p>\n\n\n\n<h3 id=\"5-den-overordnede-parkeringsstrategi\" class=\"wp-block-heading\"><strong>5. Den overordnede parkeringsstrategi<\/strong><\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Kommunens officielle linje er at flytte parkering v\u00e6k fra de centrale pladser og ind i de store parkeringshuse (som f.eks. <strong>Sortebr\u00f8dre Plads<\/strong>). For at kompensere har man indf\u00f8rt regler om, at de f\u00f8rste to timer er gratis i hele bymidten, s\u00e5 l\u00e6nge man registrerer sin parkering \u2013 et fors\u00f8g p\u00e5 at r\u00e6kke en olivengren til b\u00e5de de handlende og de milj\u00f8bevidste.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Kort sagt:<\/strong> Diskussionen handler ikke kun om 42 parkeringspladser, men om Roskildes identitet: Skal det v\u00e6re en moderne &#8220;oplevelsesby&#8221; p\u00e5 menneskers pr\u00e6misser, eller en praktisk handelsby med nem adgang for alle?<\/p>\n\n\n\n<h1 id=\"parkeringen-i-historiskpolitisk-perspektiv\" class=\"wp-block-heading\">Parkeringen i historisk\/politisk perspektiv<\/h1>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Udviklingen af parkeringspladser i Roskilde afspejler direkte byens forvandling og den voksende biltrafik gennem tiden.<\/strong> Historien om parkering rummer b\u00e5de store byplanl\u00e6gningsm\u00e6ssige debatter, historiske fejltagelser og n\u00f8dvendige l\u00f8sninger for handelslivet.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Fra ingen problemer til voldsom bilv\u00e6kst<\/strong> I 1920&#8217;erne var antallet af privatbiler s\u00e5 lille, at man slet ikke kendte til parkeringsproblemer i Roskilde. Men i takt med velstandsstigningen voksede udfordringerne massivt. Mellem 1955 og 1960 skete der mere end en fordobling af personbiler i byen, og manglen p\u00e5 p-pladser blev et betydeligt problem. I starten fors\u00f8gte man at l\u00f8se tr\u00e6ngslen i f.eks. Skomagergade med et sindrigt system, hvor man p\u00e5 lige datoer skulle parkere i h\u00f8jre side af gaden og p\u00e5 ulige datoer i venstre side \u2013 hvilket skabte en del forvirring for byens g\u00e6ster. Selvom man p\u00e5 det tidspunkt allerede havde store parkeringspladser p\u00e5 den nyd\u00f8bte O.H. Schmeltz Plads og ved Dronning Margrethes Vej, indgik manglen p\u00e5 markerede parkeringspladser alligevel som et stort emne i datidens valgkampe.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Hestetorvet \u2013 den store og udsk\u00e6ldte parkeringsl\u00f8sning<\/strong> Et af byens mest omdiskuterede p-tiltag skete p\u00e5 det historiske Hestetorv. I 1958 vedtog byr\u00e5det at lade et konsortium opf\u00f8re et parkeringsanl\u00e6g p\u00e5 pladsen. Det f\u00f8rte i 1969 til et massivt byggeri, hvor et stort underjordisk parkeringsanl\u00e6g blev anlagt, hvilket kr\u00e6vede dybe udgravninger og fjernelse af utallige lastbill\u00e6s jord midt i byen. Beslutningen blev senere kraftigt kritiseret for at have \u00f8delagt et dejligt, gammelt torv &#8220;for usle benzinpenge&#8221; for blot at forvandle det til et tungt betonl\u00e5g med en parkeringsk\u00e6lder under. I 1990&#8217;erne blev Hestetorvet dog heldigvis bygget om, parkeringsk\u00e6lderen blev sl\u00f8jfet, og pladsen fik sit \u00e5bne, skr\u00e5ende terr\u00e6n tilbage.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Voldsomme byplaner og debatten om plads<\/strong> I slutningen af 1960&#8217;erne var man s\u00e5 fokuseret p\u00e5 biltrafikkens behov, at en dispositionsplan fra 1967 oprindeligt foreslog at udl\u00e6gge hele <strong>60 procent af bymidten til parkeringspladser<\/strong>. Dette enorme tal blev heldigvis sk\u00e5ret ned til 25 hektar i den endelige konklusion.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Gennem \u00e5rene har balancen mellem biler og bymilj\u00f8 v\u00e6ret et omstridt emne. Nogle mener, at mange parkeringspladser er helt afg\u00f8rende for at bevare et aktivt by- og handelsliv, mens andre fremh\u00e6ver, at pladsen i stedet b\u00f8r bruges til at skabe bedre forhold for cyklister og g\u00e5ende. Parkeringsforholdene har ogs\u00e5 vist sig at v\u00e6re en stor udfordring p\u00e5 havnen, hvor man prim\u00e6rt har m\u00e5ttet henvise g\u00e6ster til Vikingeskibshallens eksisterende p-pladser i stedet for at anl\u00e6gge nye anl\u00e6g ved vandet.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Nye l\u00f8sninger: P-huse og store shoppingcentre<\/strong> For at sk\u00e5ne selve bykernen har der v\u00e6ret debatteret muligheden for at bygge parkeringshuse ved byens indfaldsveje, hvilket ville kunne \u00e5bne op for at forsk\u00f8nne pladser som Schmeltz Plads og Sortebr\u00f8dre Plads. En anden m\u00e5de at udnytte pladsen p\u00e5 har v\u00e6ret at overbygge eksisterende parkeringspladser, som da man overbyggede p-pladsen mod L\u00e6derstr\u00e6de med en ekstra etage for at skaffe plads til yderligere 74 biler.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den st\u00f8rste nyere tilf\u00f8jelse af parkeringspladser skete dog, da det moderne shoppingcenter <strong>RO&#8217;s Torv<\/strong> blev bygget ved K\u00f8benhavnsvej. Det store center bragte i f\u00f8rste omgang ca. 800 nye parkeringspladser til byen, men i de store visioner for centerets udvikling var m\u00e5let at kunne give byen ekstra <strong>2500 parkeringspladser<\/strong>, til enorm gavn for b\u00e5de handelslivet og de mange togpendlere.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ogs\u00e5 uden for bykernen spiller parkeringspladser en vigtig rolle for at f\u00e5 adgang til faciliteterne. Et godt eksempel er det store natur- og fritidsomr\u00e5de <strong>Hedeland<\/strong>, hvor man helt bevidst har anlagt over 20 st\u00f8rre og mindre parkeringspladser langs omr\u00e5dets yderkanter, s\u00e5 bes\u00f8gende altid har nem og t\u00e6t adgang til den del af naturen, de \u00f8nsker at bes\u00f8ge.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>De sk\u00e6ve og unikke lokationer<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"De-sk\u00e6ve-og-unikke-lokationer\"><strong>FDF&#8217;s B\u00f8rnedyrskue \u2013 En fest for b\u00f8rn og k\u00e6ledyr<\/strong> Gennem flere \u00e5rtier dannede FDF i Roskilde rammen om et helt s\u00e6rligt b\u00f8rnedyrskue, der var et k\u00e6mpe till\u00f8bsstykke for byens b\u00f8rn og familier. Lokale b\u00f8rn m\u00f8dte op med deres k\u00e6ledyr, som da en dreng i starten af 1970&#8217;erne stolt fremviste sit barndomshjems hunde.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I maj 1975 afholdt man et stort jubil\u00e6ums-b\u00f8rnedyrskue ved FDF-huset p\u00e5 K\u00f8gevej 100. Dyrskuet blev \u00e5bnet med man\u00e9r af byens borgmester, som selv k\u00f8rte en hestevogn frem til pladsen. Arrangementet satte bes\u00f8gsrekord, men festlighederne var samtidig blandet med vemod, da det gamle FDF-hus stod foran en nedrivning p\u00e5 grund af en kommende vejoml\u00e6gning. B\u00f8rnedyrskuet overlevede dog flytningen og voksede sig endnu st\u00f8rre; da FDF\/FPF i 1981 afholdt b\u00f8rnedyrskuet for 16. gang, deltog der hele 700 dyr i skuet.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><a href=\"https:\/\/www.elleore.dk\/\"><strong>Kongeriget Elleore \u2013 Verdens mindste kongerige<\/strong><\/a> Ude i Roskilde Fjord, ud for Veddelev, ligger den lille \u00f8 Elleore, som gemmer p\u00e5 en af de mest finurlige og sk\u00e6ve historier i Danmark. F\u00f8r \u00f8en blev et kongerige, var dens f\u00f8rste kendte &#8220;beboere&#8221; faktisk to l\u00f8ver. De blev sat ud p\u00e5 \u00f8en i 1907 i forbindelse med filmdirekt\u00f8r Ole Olsens optagelser til den ber\u00f8mte stumfilm <em>L\u00f8vejagten<\/em>, hvor l\u00f8verne blev skudt som en del af filmens dramatiske plot.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"424\" fetchpriority=\"low\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/04\/image-1024x424.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-3221\" srcset=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/04\/image-1024x424.png 1024w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/04\/image-300x124.png 300w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/04\/image-768x318.png 768w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/04\/image-1536x636.png 1536w, https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/04\/image.png 1872w\" sizes=\"(max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Vi har ogs\u00e5 lavet en <a href=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/elleore\/\">lille podcast<\/a> om \u00f8riget!<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I 1944 blev \u00f8en k\u00f8bt af en gruppe l\u00e6rere fra K\u00f8benhavn, som proklamerede den for <strong>et selvst\u00e6ndigt kongerige<\/strong>. I dag fungerer det lille rige som en humoristisk og traditionsrig mikronation. \u00d8en har sin egen m\u00f8ntfod, sine egne frim\u00e6rker og julem\u00e6rker, og s\u00e5gar sin helt egen tidszone.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det meste af \u00e5ret er Elleore forladt af mennesker og beboet af knopsvaner og andre fugle, men i \u00e9n uge hvert \u00e5r vender det &#8220;elliske&#8221; folk tilbage for at fejre den s\u00e5kaldte <em>Elleuge<\/em>. Rigets hovedstad hedder Maglelille, og i midten af den finder man Kongens Gammeltorv, hvor den elliske fane, <em>Ellebrog<\/em>, vajer stolt i vinden. Kongeriget er fyldt med faste traditioner og ceremonier, som blandt andet kulminerer i et \u00e5rligt hofbal. I 2004 kunne den lille stat midt i fjorden fejre sit 60-\u00e5rs jubil\u00e6um, hvor Kong Leo den tredje og Dronning Carina repr\u00e6senterede riget med pragt, pomp og kippen med flaget. \u00d8en har gennem tiden ogs\u00e5 v\u00e6ret et yndet udflugtsm\u00e5l, og der har i perioder v\u00e6ret arrangeret sightseeing-sejladser derud for nysgerrige turister.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<hr class=\"wp-block-separator has-alpha-channel-opacity\"\/>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Kunst i Roskilde<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Kunst-i-Roskilde\"><a href=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/kunstvaerkerne-i-roskilde\/\">Se vores avancerede kunstguide her<\/a>.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><a href=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/over\/po\/pok01\/index.html\">Og brug vores kort over kunstv\u00e6rkerne.<\/a> Som ogs\u00e5 bruger kunstguiden ovenover.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><a href=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/kulturtur-8-podcast\/\">Vi har ogs\u00e5 lavet podcast hvor vi fort\u00e6ller om kunsten.<\/a><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Roskilde Kommunes politik for kunst i det offentlige rum har udviklet sig fra at handle om faste \u00f8konomiske procenter til en langt dybere integration af kunsten i byplanl\u00e6gningen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>1 %-reglen ved nybyggeri<\/strong> Historisk set har det gennem adskillige \u00e5r v\u00e6ret en g\u00e6ldende regel i kommunen, at der ved offentligt nybyggeri skulle afs\u00e6ttes 1 % af byggesummen til kunstnerisk udsmykning. Denne praksis har sikret \u00e6stetiske l\u00f8ft mange steder i byen og har givet mulighed for fantasifulde l\u00f8sninger, som r\u00e6kker ud over blot at opstille en traditionel skulptur foran en bygning.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Kunst som en integreret del af byudviklingen<\/strong> I nyere tid har kommunen aktivt fors\u00f8gt at \u00e6ndre kunstens rolle, s\u00e5 den ikke blot fungerer som l\u00f8srevet &#8220;pynt&#8221;, der kommer til som en eftertanke, men i stedet integreres helt fra begyndelsen af et byggeprojekt.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Dette kom is\u00e6r til udtryk under udbygningen af den nye bydel Trekroner, hvor kommunen i samarbejde med Statens Kunstfond valgte at g\u00e5 nye veje og udvikle en helhedsorienteret kunstplan. Form\u00e5let var at lade kunstnere bidrage med &#8220;irrationelle momenter&#8221;, der kunne skabe variation og give den nye bydel sin helt egen identitet og historie. I denne politik skelner kommunen mellem:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>&#8220;Kunsten der bliver&#8221;:<\/strong> Permanente kunstv\u00e6rker, som integreres direkte i bygninger, parkeringspladser eller stiforl\u00f8b \u2013 ofte skabt i et t\u00e6t samarbejde mellem arkitekter og kunstnere.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>&#8220;Kunsten der kommer og g\u00e5r&#8221;:<\/strong> Midlertidige begivenheder og v\u00e6rker, som kun findes i en periode, men som er med til at skabe identitet og erindring p\u00e5 stedet. Fra politisk side er det desuden blevet understreget, at tidlig inddragelse af kunstnere ikke n\u00f8dvendigvis g\u00f8r byggerierne dyrere, da kunstnerne ofte kan bidrage med alternative l\u00f8sninger inden for det allerede fastsatte budget.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Modtagelse af private kunstgaver<\/strong> Kommunen tager ogs\u00e5 imod kunstgaver doneret af det private erhvervsliv, hvilket har skaffet byen markante v\u00e6rker, som ellers ikke ville have v\u00e6ret mulige. Kilderne p\u00e5peger dog, at det kr\u00e6ver b\u00e5de politisk mod og offentlige midler at tage imod disse gaver, da kommunen selv skal betale for en solid forankring og opstilling af v\u00e6rkerne, ligesom politikerne skal kunne st\u00e5 p\u00e5 m\u00e5l for den borgerkritik, der ofte f\u00f8lger med offentlig kunst.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Formidling af den offentlige kunst<\/strong> For at sikre, at byens borgere og g\u00e6ster f\u00e5r gl\u00e6de af den offentlige kunst, har kommunen i samarbejde med Roskilde Kunstforening og lokale erhvervsdrivende ogs\u00e5 arbejdet med formidling. Dette indeb\u00e6rer blandt andet oprettelsen af en lettilg\u00e6ngelig elektronisk kunstguide, der registrerer al offentligt tilg\u00e6ngelig kunst i kommunen og g\u00f8r det nemt at finde frem til v\u00e6rkerne og historierne bag dem.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Udfordringer med vedligehold og placering<\/strong> Selvom kommunen har ambiti\u00f8se kunstplaner, n\u00e6vnes der ogs\u00e5 en vis kritik af, hvordan eksisterende kunst nogle gange bliver behandlet. Eksempelvis er der eksempler p\u00e5, at \u00e6ldre skulpturer i kommunens eje er blevet tr\u00e6ngt ind i ubem\u00e6rkede hj\u00f8rner i forbindelse med institutionsudvidelser, eller at v\u00e6rker er endt med at st\u00e5 visuelt og pladsm\u00e6ssigt i klemme i moderniserede byrum.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Kunst og RO\u2019s Torv<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Kunst-og-ROs-Torv\">H\u00f8r ogs\u00e5 vores <a href=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/kulturtur-8-podcast#KunstROsTorv\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">podcast om kunsten p\u00e5 RO&#8217;s Torv<\/a>.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Da indk\u00f8bscentret RO&#8217;s Torv \u00e5bnede i 2003, var det med en klar ambition om at skabe mere end blot et sted for handel; arkitekterne \u00f8nskede at indbygge &#8220;pauser&#8221; i centret, hvor de bes\u00f8gende kunne slappe af, lade sig inspirere og f\u00e5 en \u00e6stetisk oplevelse. Resultatet blev en massiv og helt unik kunstnerisk udsmykning best\u00e5ende af i alt <strong>28 kunstv\u00e6rker skabt af 12 forskellige kunstnere specielt til RO&#8217;s Torv<\/strong>. Som kunstnerisk konsulent og koordinator for hele udsmykningen fungerede Steffen Hansen fra det dav\u00e6rende Galleri 108 p\u00e5 Roskilde Gasv\u00e6rk.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Kunstnerne fik fuld frihed til at udforme deres v\u00e6rker, men der blev stillet \u00e9t ufravigeligt, funktionelt krav: <strong>De kunstv\u00e6rker, der blev placeret p\u00e5 gulvet og torvearealerne, skulle kunne bruges som pauseomr\u00e5der<\/strong>, hvor man kunne s\u00e6tte sig, og hvor b\u00f8rn kunne klatre og lege, samtidig med at kunsten kunne nydes.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>De fem kilder<\/strong> Et b\u00e6rende element i udsmykningen er <strong>fem kildeskulpturer, der er opkaldt efter historiske Roskildekonger: br\u00f8drene Ro og Helge, deres far Halfdan, samt kongerne Sven Tvesk\u00e6g og Harald Bl\u00e5tand<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><em>&#8220;Ro&#8217;s Kilde&#8221;<\/em> er en stor granitskulptur p\u00e5 hovedtorvet skabt af billedhuggeren Bj\u00f8rn Poulsen, som ogs\u00e5 st\u00e5r bag den store plastmobile over indgangen mod K\u00f8benhavnsvej.<\/li>\n\n\n\n<li><em>&#8220;Harald Bl\u00e5tands Kilde&#8221;<\/em> er udf\u00f8rt i rustfrit st\u00e5l af den jyske kunstner Frode Steinicke og tr\u00e6kker horisontale og vertikale linjer, der appellerer til at g\u00e5 p\u00e5 opdagelse i skulpturens kubusformer.<\/li>\n\n\n\n<li><em>&#8220;Helges Kilde&#8221;<\/em> er en vandtrappeskulptur skabt af fire bronzefragmenter af den italiensk-danske kunstner Andrzej Lemiszewski.<\/li>\n\n\n\n<li><em>&#8220;Sven Tvesk\u00e6gs Kilde&#8221;<\/em> er den st\u00f8rste af vandskulpturerne og er placeret udenfor mod K\u00f8benhavnsvej som et flot vartegn, skabt af landskabsarkitekt Charlotte Skibsted.<\/li>\n\n\n\n<li><em>&#8220;Halfdans Kilde&#8221;<\/em> har p\u00e5 sp\u00e6ndende vis f\u00e5et integreret lyskunstneren Steffen Tasts v\u00e6rk &#8220;Plejades Sl\u00f8r&#8221; i sig.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Granitb\u00e6nke, lyskunst og farveorgler<\/strong> Udover kilderne rummer centret en r\u00e6kke andre markante, integrerede v\u00e6rker:<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Biografens facade:<\/strong> For at udsmykke biografens v\u00e6gge ud mod det indre torv udskrev man en konkurrence p\u00e5 Kunstakademiet i K\u00f8benhavn. Vinderne blev to afg\u00e6ngere, Michael Boelt Fischer og Jacob Hunos\u00f8, som skabte et v\u00e6rk st\u00e6rkt inspireret af de &#8220;farveorgler&#8221;, der bruges til at kommunikere med rumv\u00e6sener i Steven Spielbergs science fiction-film <em>N\u00e6rkontakt af 3. grad<\/em>.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>14 udhuggede granitb\u00e6nke:<\/strong> Billedhuggeren Laila Westergaard har skabt 14 b\u00e6nke fordelt over hele torvet. Hun har anvendt en ekstremt kr\u00e6vende teknik, hvor hun med hammer og mejsel har hugget figurer ned i h\u00f8jpoleret bornholmsk granit, s\u00e5 hver fjernet flig p\u00e5 en halv millimeter fremst\u00e5r som en hvid ridse i stenen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Lysskulpturen &#8220;Galaxe&#8221;:<\/strong> Lyskunstneren Steffen Tast har skabt i alt tre v\u00e6rker til centret, hvoraf det mest i\u00f8jnefaldende er &#8220;Galaxe&#8221; \u2013 en enorm, kuppelformet lysskulptur oph\u00e6ngt ved nedgangen til den vestlige butiksdel. Dette specifikke kunstv\u00e6rk blev ved en reception dagen f\u00f8r \u00e5bningen afsl\u00f8ret som v\u00e6rende dedikeret til minde om Roskildes tidligere, markante borgmester, Henrik Christiansen.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Det rige kunstnerliv<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Det-rige-kunstnerliv\">Roskilde har et utroligt rigt og mangfoldigt kunstnerliv, der str\u00e6kker sig fra guldalderens ber\u00f8mte malere til eksperimenterende samtidskunst og monumentale skulpturer i byrummet.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Guldalderen og 1800-tallets malere<\/strong> Allerede i begyndelsen af 1800-tallet tiltrak Roskilde store kunstnere. Den norske maler <strong>Johan Christian Dahl (J.C. Dahl)<\/strong> bes\u00f8gte byen i \u00e5rene 1813-1815 og igen i 1828, hvor han fangede fjordens liv og udsigten mod Domkirken p\u00e5 sine friske skitser. Guldaldermaleren <strong>Wilhelm Marstrand<\/strong> boede i byen i 1840&#8217;erne, og han skabte blandt andet den ber\u00f8mte og humoristiske fugleskydningsskive for k\u00f8bmand S\u00f8ren Borch i 1841.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Samtidig skildrede <strong>J\u00f8rgen Roed<\/strong> byens milj\u00f8 med sine fine og detaljerede sommer- og vintermalerier af Domkirken set fra Bondetinget. Ogs\u00e5 bysbarnet, maleren og ark\u00e6ologen <strong>Jacob Kornerup<\/strong>, har sat et massivt aftryk ved at dokumentere byens gader, kirken og egnens fortidsminder i utallige akvareller.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>L.A. Ring og Sct. J\u00f8rgensbjerg<\/strong> En af de absolut mest markante skikkelser i byens kunsthistorie er <strong>L.A. Ring<\/strong>. Efter at have boet i Baldersbr\u00f8nde, flyttede han som 60-\u00e5rig til Sct. J\u00f8rgensbjerg, hvor han boede de sidste 19 \u00e5r af sit liv frem til sin d\u00f8d i 1933. Her malede han over 100 landskabs- og landsbybilleder fra Roskilde og omegn. Ring havde desuden et sp\u00e6ndende, fagligt samspil med den lokale fotograf <strong>Kristian Hude<\/strong>, som dokumenterede Rings arbejde. I dag kan man komme helt t\u00e6t p\u00e5 kunstneren i hans gamle atelier i Br\u00f8ndgade, som nu er indrettet som bes\u00f8gscenter.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Moderne billedkunstnere<\/strong> I nyere tid har byen fostret og tiltrukket st\u00e6rke navne. Den Roskilde-f\u00f8dte <strong>J\u00f8rgen Boberg<\/strong> voksede op og blev en af landets helt store surrealister og portr\u00e6tmalere, som blandt andet malede Dronning Margrethe og modtog den prestigefyldte Thorvaldsen Medaille. En anden central profil er <strong>Lars Rasmussen<\/strong>, hvis magiske realisme og fremragende portr\u00e6tter (blandt andre Lise N\u00f8rgaard og biskop Jan Lindhardt) er vidt anerkendte. Ogs\u00e5 impressionisten <strong>Jeppe Drews<\/strong> kan fremh\u00e6ves som en popul\u00e6r kunstner, der is\u00e6r har skildret fjorden og Jyllinge.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Skulpturer og kunst i byrummet<\/strong> Roskildes gader, parker og pladser fungerer n\u00e6sten som et udend\u00f8rs galleri. Ved Amtsg\u00e5rden (i dag r\u00e5dhus) opstillede <strong>Robert Jacobsen<\/strong> i 1976 sin enorme jernskulptur &#8220;Fortid &#8211; Nutid &#8211; Fremtid&#8221;, og ved samme bygning finder man store v\u00e6rker af billedhuggerne <strong>Gerhard Henning<\/strong> (bl.a. &#8220;Susanne&#8221; og &#8220;Siddende pige&#8221;) og <strong>Gottfred Eickhoff<\/strong> (kvindefiguren &#8220;Sol&#8221; \/ &#8220;Guapa&#8221;).<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">P\u00e5 Hestetorvet troner <strong>Peter Brandes&#8217;<\/strong> imponerende v\u00e6rk &#8220;Roskildekrukkerne&#8221;, tre gigantiske krukker skabt til byens 1000-\u00e5rs jubil\u00e6um i 1998, som er blevet et vartegn for byen. Dertil kommer den lokale billedhugger <strong>Gudrun Lauesen<\/strong>, som gennem mange \u00e5r har beriget Roskilde med sine levende og karakteristiske dyreskulpturer.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Gallerier og Kunstinstitutioner<\/strong> Forankringen af kunstlivet b\u00e6res i h\u00f8j grad af byens institutioner og frivillige kr\u00e6fter:<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Det gamle Gasv\u00e6rk p\u00e5 havnen<\/strong> er forvandlet til et sandt eldorado for kreativitet og huser arbejdende kunstnerv\u00e6rksteder (f.eks. for Lars Rasmussen og glaskunstneren Skak Snitker) samt markante gallerier som det nuv\u00e6rende <strong>RoS Gallery<\/strong> og tidligere Galleri 108.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Roskilde Kunstforening<\/strong>, stiftet i 1940, h\u00f8rer til blandt landets st\u00f8rste og driver udstillingsstedet i <strong>Pal\u00e6fl\u00f8jen<\/strong> lige ved Domkirken. De arrangerer \u00e5rligt den popul\u00e6re, censurerede udstilling &#8220;Roskilde \u00c5ben&#8221;, som giver b\u00e5de etablerede kunstnere og st\u00e6rke, lokale talenter en platform.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Museet for Samtidskunst<\/strong> \u00e5bnede i 1991 i Det Gule Pal\u00e6 og blev Danmarks f\u00f8rste museum dedikeret til de allernyeste kunstformer som lyd, video og performancekunst. Museet er internationalt anerkendt og har blandt andet haft t\u00e6t samarbejde med Fluxus-bev\u00e6gelsen og Yoko Ono.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Gallerierne<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Gallerierne\"><strong>Roskilde har gennem \u00e5rene udviklet sig til en sp\u00e6ndende kunstby med et rigt udvalg af private gallerier<\/strong>, der sammen med Museet for Samtidskunst og Kunstforeningens udstillinger i Pal\u00e6fl\u00f8jen skaber et st\u00e6rkt kunstcentrum. Kilderne fort\u00e6ller om flere markante gallerier, der har pr\u00e6get byen:<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Galleri Sct. Agnes \u2013 Byens avantgarde-pioner<\/strong> Et af de mest banebrydende gallerier var Galleri Sct. Agnes. Det blev \u00e5bnet i 1975 i Skomagergade 9 af ildsj\u00e6len Valborg N\u00f8rby og Aase Br\u00e6renholdt,,. Galleriet var stedet, man tog hen for at se den nyeste kunst, og det viste alt fra det p\u00e6ne til den mest eksperimenterende kunst i 1970&#8217;erne,. Galleriets virke kulminerede i 1985 med &#8220;Festival of Fantastics&#8221;, der samlede den excentriske kunstgruppering Fluxus i byen. Galleriet lagde desuden lokaler til musik og vise-eftermiddage, inden det i starten af 1990&#8217;erne flyttede ind i Pal\u00e6et ved Domkirken,.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Kunst p\u00e5 det gamle Gasv\u00e6rk<\/strong> Det gamle gasv\u00e6rk p\u00e5 havnen er blevet forvandlet til et sandt eldorado for gallerier og kunsth\u00e5ndv\u00e6rk og fungerer i dag som et vigtigt knudepunkt i byen,.<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Galleri 108:<\/strong> Blev anset for at v\u00e6re et galleri passet flot ind i det bevaringsv\u00e6rdige hus. Det blev drevet af Steffen Hansen og hans hustru Cate, og lagde blandt andet v\u00e6gge til v\u00e6rker af J\u00f8rgen Boberg samt Gunnar Willes udstilling &#8220;Sk\u00e6ve vinkler p\u00e5 Roskilde Festival gennem 30 \u00e5r&#8221;,.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>RoS Gallery:<\/strong> Et af de nyeste og st\u00f8rste tiltag p\u00e5 Gasv\u00e6rket. Galleristerne Anne-Marie Jansen og Peter Beim overtog galleriet i 2022 med en ambition om at skabe et sanseligt inspirationsrum og en &#8220;kunstnerisk legeplads&#8221;,. <strong>Galleriet breder sig over hele fem etager<\/strong> og g\u00f8r op med de klassiske, hvide galleriv\u00e6gge ved at bruge st\u00e6rke pangfarver,. Her udstilles b\u00e5de gadekunst, pop art og surrealisme, herunder high-end investeringskunst af provokunstneren Marco Evaristti og maleren Mette Egeb\u00e6k,,. I juletiden forvandles de fem etager til et hyggeligt og unikt julegalleri,.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Galleri NB og Skak Snitker:<\/strong> P\u00e5 gasv\u00e6rket har man ogs\u00e5 kunnet finde <strong>Galleri NB<\/strong>, der blandt andet har udstillet den norske kunstner Kjell Nupen, samt <strong>Skak Snitkers glasgalleri<\/strong>, der er et meget kendt, arbejdende v\u00e6rksted med en s\u00e6rlig varm og menneskeb\u00e5ret sj\u00e6l,.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Galerie Stender \u2013 Et &#8220;lille Louisiana&#8221;<\/strong> I 1992 fik Roskilde sit eget &#8220;lille Louisiana&#8221;, da Galerie Stender flyttede fra Frue Kirke Str\u00e6de til st\u00f8rre lokaler i Bl\u00e5g\u00e5rdsstr\u00e6de 6,. Lokalerne var VVS-firmaet C.C. Olsens gamle blikkenslagerv\u00e6rksted, som blev bygget om. Med flytningen fik galleriet en bedre beliggenhed og en stor have, der blev indrettet til udstilling af skulpturer.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Andre lokale gallerier<\/strong><\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Galleri Working Art:<\/strong> Blev skabt af billedkunstneren og underviseren Kirsten Fagerli. Det fungerede som et f\u00e6llesskab, hvor 11 kreative kunstnere benyttede galleriet til at f\u00e5 deres v\u00e6rker ud til offentligheden.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Galleri Labr:<\/strong> N\u00e6vnes som en engageret lokal akt\u00f8r, der blandt andet har sponsoreret fine pr\u00e6mier til k\u00e5ringen af arkitekturprisen &#8220;\u00c5rets Hus&#8221; i Roskilde.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">N\u00e5r man taler om gallerier i Roskilde, m\u00e5 man endelig ikke glemme <strong>Pal\u00e6fl\u00f8jen<\/strong> (drevet af Roskilde Kunstforening), som siden 1991 har fungeret som et stort og velrespekteret udstillingssted i Det Gule Pal\u00e6, og som blandt andet er kendt for den \u00e5bne, censurerede efter\u00e5rsudstilling &#8220;Roskilde \u00c5ben&#8221;. (Roskilde Kunstforening er flyttet fra Pal\u00e6fl\u00f8jen til nye lokaler p\u00e5 3. sal i Sukkerloftet p\u00e5 Roskilde Museum, Sankt Ols Str\u00e6de 3, 4000 Roskilde, pr. januar 2026. Flytningen skyldes, at Pal\u00e6fl\u00f8jen skal indg\u00e5 i et nyt verdensarvscenter.)<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Teaterliv<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Teaterliv\">Teaterlivet i Roskilde er b\u00e5de rigt og enormt mangfoldigt og sp\u00e6nder lige fra professionelt egnsteater og storsl\u00e5et udend\u00f8rsopera til passionerede amat\u00f8rgrupper og skolemusicals. Her er de vigtigste akt\u00f8rer og scener, som kilderne fort\u00e6ller om:<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Roskilde Teater \u2013 byens professionelle teaterformidler<\/strong> Roskilde Teater er en teaterforening, hvis prim\u00e6re form\u00e5l er at k\u00f8be professionelt turn\u00e9teater til byen for b\u00e5de b\u00f8rn og voksne. Hver s\u00e6son pr\u00e6senterer de et bredt udbud af forestillinger, som t\u00e6ller alt fra ny dramatik og klassikere til dans, musik og absurd teater. Fordi forestillingerne sp\u00e6nder s\u00e5 vidt, g\u00f8r teaterforeningen meget ud af at finde den helt rigtige scene til det enkelte stykke. De helt store forestillinger spilles i teatersalen p\u00e5 Lyngh\u00f8jskolen (som Roskildes byr\u00e5d i 1970&#8217;erne fik bygget med hj\u00e6lp fra bl.a. akustikere og scenemestre fra Det Kgl. Teater). Mere intime forestillinger s\u00e6ttes op i &#8220;Laboratoriet&#8221; p\u00e5 Musicon, mens cabareter ofte spilles p\u00e5 Gimle, og andre stykker finder vej til Rams\u00f8magle Forsamlingshus, Byens Hus eller den gamle scene hos amat\u00f8rteatret Lo Specchio.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Aaben Dans \u2013 Danmarks f\u00f8rste danse-egnsteater<\/strong> I 2008 flyttede teatret Aaben Dans ind i de gamle, r\u00e5 produktionshaller p\u00e5 Musicon og blev dermed Roskildes egnsteater. Det var det f\u00f8rste egnsteater i Danmark, der havde den moderne dans som sit prim\u00e6re udtryk. Teatret, som ledes af Thomas Eisenhardt og Lisbeth Klixb\u00fcll, har som kerneopgave at skabe to nye forestillinger om \u00e5ret. De er kendt for at lave prisvindende (og Reumert-nominerede) forestillinger, der henvender sig til mennesker i alle aldre \u2013 lige fra babyer p\u00e5 et halvt \u00e5r i stykket &#8220;IGEN&#8221; til \u00e6ldre, svagelige borgere. Aaben Dans fungerer desuden som en dynamisk drivkraft (&#8220;en iltet flod&#8221;), der via initiativerne &#8220;Aabent Rum&#8221; og &#8220;Aabent Laboratorium&#8221; inviterer internationale kunstnere og unge, up-coming talenter til at arbejde og udvikle sig i teatrets lokaler.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Ambiti\u00f8st amat\u00f8rteater og elevdrevne musicals<\/strong> P\u00e5 amat\u00f8rscenen er Roskilde ogs\u00e5 st\u00e6rkt repr\u00e6senteret:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Teatergruppen De Slagfaste:<\/strong> Denne gruppe opstod i 1990 i k\u00f8lvandet p\u00e5 udend\u00f8rsforestillingen &#8220;Ambolt eller hammer&#8221;, som formidlede arbejderbev\u00e6gelsens historie i Roskilde for n\u00e6sten 2.500 tilskuere. De Slagfaste har en klar m\u00e5ls\u00e6tning om at skabe forestillinger, der er underholdende, men som samtidig er debatskabende og samfundskritiske, b\u00e5ret af et fokus p\u00e5 solidaritet og f\u00e6llesskab. I 1998 lavede de f.eks. den store friluftsforestilling &#8220;I krig og k\u00e6rlighed&#8221; om Roskildefreden, hvor bl.a. rigtige ryttere til hest medvirkede i Pal\u00e6g\u00e5rden.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Lo Specchio:<\/strong> Byens \u00e6ldste amat\u00f8rteaterforening, der i 2003 kunne fejre sit 40-\u00e5rs jubil\u00e6um, og som fortsat holder liv i teater\u00e5nden i byen.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Roskilde Katedralskole:<\/strong> N\u00e6vnes b\u00f8r ogs\u00e5 gymnasiet, hvor mere end 100 elever hvert \u00e5r stabler en gigantisk musical p\u00e5 benene. Det s\u00e6rlige her er, at det er 100 % elevstyret (inklusive instrukt\u00f8rerne), hvilket skaber et enormt st\u00e6rkt f\u00e6llesskab p\u00e5 tv\u00e6rs af \u00e5rgangene.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Opera Hedeland under \u00e5ben himmel<\/strong> Leder man efter den helt store, dramatiske scenografi, finder man den i amfiteatret i Hedeland Naturpark. Her opf\u00f8rer &#8220;Opera Hedeland&#8221; storsl\u00e5ede operaforestillinger under \u00e5ben himmel for over 4.000 tilskuere af gangen. Naturparkens r\u00e5 rammer inddrages aktivt, som f.eks. da scenen blev d\u00e6kket af et tykt lag \u00e6gte sne, eller da over 550 tons sten, gr\u00e6s og vand blev brugt til at genskabe det skotske h\u00f8jland \u2013 oplevelser, der giver teatermagien en helt anden dimension end de indend\u00f8rs scener.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Historisk set har teaterlivet altid haft en klangbund i byen. I gamle dage (og op i 1950&#8217;erne) var det eksempelvis festsalene p\u00e5 byens hoteller \u2013 is\u00e6r <em>Hotel Prindsen<\/em> og <em>H\u00f8jskolehjemmet<\/em> (det senere Hotel Roar) \u2013 der dannede rammen, n\u00e5r der blev spillet lokale dilettantkomedier og revyer, eller n\u00e5r omrejsende teaterselskaber lagde vejen forbi Roskilde.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Roskildegarden<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Roskildegarden\"><strong>Roskilde Garden har \u00e6ren af at v\u00e6re Danmarks \u00e6ldste bygarde<\/strong> og blev stiftet den 25. juni 1935 af den lokale boghandler Andreas Flensborg. Id\u00e9en opstod, fordi Flensborg \u00f8nskede at skabe et festligt indslag, der kunne kaste mere glans og underholdning over byens \u00e5rlige byfester.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img decoding=\"async\" fetchpriority=\"low\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2025\/04\/16\/20250416122026-27ac487a-me.jpg\" alt=\"\"\/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Roskilde Garden 1960 foran byens Turistkontor p\u00e5 St\u00e6ndertorvet. Og <strong><a href=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/index.php?\/category\/169\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">se flere billeder i Galleriet<\/a>.<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Den historiske uniform<\/strong> For at skabe et st\u00e6rkt blikfang valgte man at ikl\u00e6de byens realskoleorkester kopier af den historiske Roskilde Borgerv\u00e6bnings gamle uniformer. P\u00e5 byens museum fandt man en bevaret uniform fra 1828, som oprindeligt blev b\u00e5ret af kaptajn Svejstrup, og man fik fremstillet 20 kopier af denne til orkesterets drenge. Det er denne tro kopi af uniformen fra starten af 1800-tallet, som garderne stadig b\u00e6rer i dag.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Reorganisering og navneskift<\/strong> I 1946 tog byfestkomit\u00e9en, med sadelmagermester Friis Petersen i spidsen, initiativ til at reorganisere korpset. Her fik det officielt navnet <strong>Roskilde Borgerv\u00e6bning<\/strong>, og man \u00e5bnede op for, at alle byens drenge kunne v\u00e6re med, ligesom aldersgr\u00e6nsen blev h\u00e6vet til 18 \u00e5r. I l\u00f8bet af 1950&#8217;erne begyndte der at dukke flere bygarder op rundt om i landet, og af pr-m\u00e6ssige \u00e5rsager valgte man at \u00e6ndre navnet til det kortere og mere tidssvarende <strong>Roskilde Garden<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>&#8220;Mod og Sindighed&#8221;<\/strong> Garden b\u00e6rer en fane, der er en n\u00f8jagtig kopi af den gamle borgerv\u00e6bnings fane fra \u00e5r 1800, hvis original i dag h\u00e6nger p\u00e5 byens r\u00e5dhus. P\u00e5 fanen st\u00e5r indskriften <strong>&#8220;Mod og Sindighed&#8221;<\/strong>, hvilket lige siden har fungeret som gardens faste motto. At v\u00e6re garder kr\u00e6ver i h\u00f8j grad denne sindighed; med op mod 50-60 \u00e5rlige arrangementer og 75 \u00f8veaftener m\u00e5 drengene give afkald p\u00e5 meget fritid, men til geng\u00e6ld bliver de en del af et helt s\u00e6rligt f\u00e6llesskab. Roskilde Garden er i dag en af landets f\u00e5 rene drengegarder, hvor medlemmerne er i alderen 8-24 \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Internationale optr\u00e6dener og anerkendelse<\/strong> Gennem tiden har de unge musikanter optr\u00e5dt for titusindvis af mennesker og rejst vidt omkring i verden som repr\u00e6sentanter for byen. De har blandt andet \u00e5bnet &#8220;Hafniaden&#8221; i Idr\u00e6tsparken med den amerikanske entertainer Danny Kaye og har spillet under Triumfbuen i Paris, i Barcelona og ved kongeslottet i Warszawa. Som en officiel anerkendelse for at v\u00e6re en fremragende ambassad\u00f8r for byen, blev garden i 1979 tildelt Roskilde Turistpris.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Danmarksmesterskaber og 90-\u00e5rs jubil\u00e6um<\/strong> Musikalsk h\u00f8rer garden til i den absolutte elite i Danmark. Ved de nationale mesterskaber har de oftest klaret sig imponerende flot. Da Roskilde selv var v\u00e6rtsby for DM i 1995 (i anledning af gardens 60-\u00e5rs jubil\u00e6um), fik garden en flot samlet tredjeplads. Siden har de flere gange vundet guld, blandt andet i 2009, og senest <strong>genvandt de titlen som Danmarksmester i 2024<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I 2024 og 2025 kunne Roskilde Garden dermed fejre sit 90-\u00e5rs jubil\u00e6um p\u00e5 toppen af deres felt. Dette blev markeret med en r\u00e6kke arrangementer i byen, herunder en stor udstilling i Bibliotekshaven og en paneldebat, hvor man blandt andet diskuterede gardens enorme betydning for unge, deres evne til at fastholde byens traditioner, og hvordan de fortsat fornyer sig, s\u00e5 de er et relevant f\u00e6llesskab i en moderne verden.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Musik i vores by<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Musik-i-vores-by\">Musikken er dybt forankret i Roskildes DNA, lige fra de \u00e6ldste tiders kirkemusik til moderne pop og rock. Byr\u00e5det har ligefrem vedtaget den ambiti\u00f8se strategi <strong>&#8220;Musikbyen Roskilde&#8221;<\/strong>, hvor musikkens kraft bruges som et b\u00e6rende element for byens identitet, kulturliv og erhvervsudvikling. Selvom Roskilde Festival er byens helt store flagskib, byder byen \u00e5ret rundt p\u00e5 et enormt og mangfoldigt musikliv. Her er de vigtigste musikalske institutioner og arrangementer i byen:<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Klassisk musik og opera<\/strong><\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Schubertiade Roskilde:<\/strong> En international klassisk musikfestival, der hvert \u00e5r tr\u00e6kker anerkendte internationale ensembler og tusindvis af g\u00e6ster til byen. Koncerterne afholdes i spektakul\u00e6re rammer, f.eks. i Vikingeskibshallen med udsigt over fjorden, i Roskilde Domkirke og i Guldaldersalen p\u00e5 Hotel Prindsen.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>ROZEb\u00f8rnekoncerter:<\/strong> Et unikt initiativ, der arrangerer offentlige koncerter med klassisk musik (kammer- og symfonikoncerter, ballet, opera) skr\u00e6ddersyet specifikt til b\u00f8rn, for at give dem en introduktion til den klassiske musiks verden p\u00e5 et h\u00f8jt kvalitativt niveau.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Opera i Roskilde:<\/strong> En fast og popul\u00e6r tradition, hvor sangere fra bl.a. Den Kongelige Opera giver stemningsfulde friluftskoncerter i Pal\u00e6ets g\u00e5rd, ofte akkompagneret af g\u00e6sternes medbragte madkurve og god vin.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Roskilde Domkirke:<\/strong> Kirken danner ramme om et v\u00e6ld af musikalske aktiviteter, herunder ugentlige orgelkoncerter i sommerhalv\u00e5ret, opf\u00f8relser af store korv\u00e6rker (som H\u00e4ndels Messias) samt optr\u00e6dener fra kirkens egne internationalt anerkendte drenge- og pigekor.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Det rytmiske puls: Rock, Pop og Unplugged<\/strong><\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Gimle:<\/strong> Byens regionale spillested og ungdomskulturhus. Gimle er drevet af dedikerede frivillige og er et musikalsk kraftcenter med op mod 400 \u00e5rlige arrangementer, der sp\u00e6nder lige fra etablerede stjerner til smalle genrer og upcoming bands.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Roskilde Unplugged:<\/strong> En musikfestival, der rykker musikken helt ud i gadebilledet. Der afholdes omkring 50 uformelle koncerter over to dage p\u00e5 sm\u00e5 scener i byens porte, bagg\u00e5rde og torve for at skabe en s\u00e6rlig, intim musikalsk stemning i bymidten.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Roskilde Kongres- &amp; Idr\u00e6tscenter:<\/strong> Udover idr\u00e6t danner hallerne ramme om helt store indend\u00f8rs koncerter og shows med store danske og internationale kunstnere.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Jazz, folkemusik og f\u00e6llessang<\/strong><\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Roskilde Jazz Days og L\u00f8rdagsjazz:<\/strong> Byen har et st\u00e6rkt jazzmilj\u00f8 med den \u00e5rlige festival Roskilde Jazz Days samt &#8220;L\u00f8rdagsjazz&#8221; p\u00e5 Gimle og koncerter i f.eks. Skt. Ibs Kirkeruin og Farvehusets g\u00e5rd.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Folkemusik (Lirum Larum):<\/strong> Siden 1970&#8217;erne har Roskilde v\u00e6ret et br\u00e6ndpunkt for dansk folkemusik. Foreningen Folk Roskilde Lirum Larum har i \u00e5rtier arrangeret folk-koncerter og spillemandsst\u00e6vner, der har sat spot p\u00e5 de danske musikalske r\u00f8dder.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Sj\u00e6lland Synger:<\/strong> I Roskilde Kongres- &amp; Idr\u00e6tscenter m\u00f8des hundredvis af sangglade borgere fra hele Sj\u00e6lland til store f\u00e6llessangsarrangementer, der hylder den danske sangskat og skaber et fantastisk socialt sammenhold.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Udend\u00f8rs traditioner og stolt by-historie<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>RAGNAROCK:<\/strong> Som kronen p\u00e5 v\u00e6rket i &#8220;Musikbyen&#8221; ligger Danmarks Rockmuseum i bydelen Musicon. Museet er ikke et klassisk, stille museum, men et interaktivt og farverigt oplevelsescenter, der formidler pop-, rock- og ungdomskulturens historie i Danmark fra 1950&#8217;erne til i dag.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Byparkskoncerter:<\/strong> En sommertradition, der tr\u00e6kker tr\u00e5de helt tilbage til 1920&#8217;erne. Hver sommer afholdes der en r\u00e6kke gratis, velbes\u00f8gte koncerter i Byparken med kendte kunstnere under \u00e5ben himmel.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Roskilde Garden:<\/strong> Danmarks \u00e6ldste bygarde og regerende danmarksmester er et festligt indslag i bybilledet. Drengene marcherer og spiller op til 60 gange om \u00e5ret ved byfester, koncerter og jubil\u00e6er og er en stor musikalsk stolthed for byen.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<hr class=\"wp-block-separator has-alpha-channel-opacity\"\/>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Lidt om byens borgmestre<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Lidt-om-byens-borgmestre\">Vi har snakket med de sidste 3 borgmestre og du kan h\u00f8re podcast om <a href=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/poul-lindor\/\">Poul Lindor Nielsen<\/a>, <a href=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/joy-mogensen\/\">Joy Mogensen<\/a> og <a href=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/tomas-breddam\/\">Tomas Breddam<\/a> ved at trykke.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">F\u00f8r 1919 var borgmesteren i Roskilde en <strong>kongevalgt embedsmand<\/strong>, der var kommet udefra, og som udover at v\u00e6re borgmester ogs\u00e5 fungerede som byens politimester. Fra denne tidlige periode kender vi blandt andre Bernt Meier fra 1600-tallet samt justitsr\u00e5d Laurits Foss og justitsr\u00e5d Blechingberg i 1800-tallet.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I april 1919 skete der et markant skifte, da byen fik sin <strong>f\u00f8rste folkevalgte borgmester<\/strong>. Valget faldt p\u00e5 den konservative I. C. S\u00f8rensen, som sad p\u00e5 posten indtil sin d\u00f8d i efter\u00e5ret 1928. Han blev midlertidigt afl\u00f8st af venstremanden, brygger H. Christiansen, inden Socialdemokratiet og De Radikale ved valget i 1929 erobrede flertallet. Her fik Roskilde sin <strong>f\u00f8rste socialdemokratiske borgmester<\/strong>, redakt\u00f8r V. N\u00f8rregaard.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Efter Anden Verdenskrig blev socialdemokraten Wm. Willumsen valgt i 1946, men han blev i 1950 sl\u00e5et af den radikale murermester <strong>L\u00f8ve J\u00f8rgensen<\/strong>, der blev en meget popul\u00e6r figur i byens styre. Da han tr\u00e5dte tilbage i 1960, blev han afl\u00f8st af socialdemokraten <strong>B\u00f8rge Juel Hansen<\/strong>, der i sit \u00e5rti som borgmester fik stor betydning for byplanl\u00e6gningen og fremtidsdebatten, indtil han i 1970 forlod posten for at blive den f\u00f8rste borgmester for det nye Roskilde Amt.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I starten af 1970&#8217;erne styrede den radikale revisor Arthur Jacobsen byen, og i 1974 skabtes der historie, da Roskilde fik sin <strong>f\u00f8rste kvindelige borgmester, Grete Munk<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Socialdemokraten <strong>Lisbeth Olsen<\/strong> form\u00e5ede at samle flertal for sig sidst i 1970&#8217;erne og sad som borgmester i starten af 1980&#8217;erne. Hun blev i 1985 afl\u00f8st af sin partif\u00e6lle <strong>Henrik Christiansen<\/strong>, der i dag huskes som en utr\u00e6ttelig og st\u00e6dig strateg. Han var den drivende kraft og katalysator bag en lang r\u00e6kke af de projekter, der forvandlede Roskilde fra provinsby til moderne by \u2013 herunder udviklingen af Trekroner, RUC, Museums\u00f8en og bymidten. Trods en blodprop i 1987 fortsatte han sit h\u00e6sbl\u00e6sende virke frem til sin d\u00f8d efter lang tids sygdom i november \u00e5r 2000.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Efter Henrik Christiansens d\u00f8d overtog Jette Kristensen (S) kortvarigt k\u00e6den, hvorefter Venstremanden <strong>Bj\u00f8rn Dahl<\/strong> indtog borgmesterkontoret den 1. januar 2002. Bj\u00f8rn Dahl hyldes i kilderne som en &#8220;musisk og tillidsfuld&#8221; borgmester, der foretrak konsensus frem for konfrontation og skabte bredt samarbejde i byr\u00e5det.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Da kommunalreformen tr\u00e5dte i kraft (2007), og Roskilde, Gunds\u00f8 og Rams\u00f8 blev sl\u00e5et sammen til den st\u00f8rste kommune p\u00e5 Sj\u00e6lland uden for K\u00f8benhavn, blev Rams\u00f8s dav\u00e6rende borgmester <strong>Poul Lindor Nielsen<\/strong> (S) valgt til at lede den nye, store kommune. Han sad i fire sp\u00e6ndende og udfordrende \u00e5r, hvor de tre forskellige kulturer skulle smedes sammen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den 25. maj 2011 overtog <strong>Joy Mogensen<\/strong> (S) borgmesterk\u00e6den. I den allernyeste tid i kilderne (fra 2019) er det <strong>Tomas Breddam<\/strong> (S), der har sat sig i borgmesterstolen med et udtalt fokus p\u00e5 at skabe respekt for f\u00e6llesskabet, de \u00e6ldre og kommunens klima.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Store personligheder<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Store-personligheder\"><strong>Gustav Wied (Forfatter)<\/strong> Den ber\u00f8mte forfatter flyttede til Roskilde omkring \u00e5rhundredeskiftet og fik opf\u00f8rt sit s\u00e6rpr\u00e6gede hus &#8220;Kastellet&#8221; p\u00e5 Byvolden\/Hedegade, hvor han boede frem til sit selvmord i 1914. Her skrev han nogle af sine st\u00f8rste v\u00e6rker, herunder romanen &#8220;Livsens Ondskab&#8221; og satyrspillet &#8220;Dansemus&#8221;. Han var en yderst kendt figur i bybilledet, men han blev ogs\u00e5 frygtet af det lokale borgerskab, fordi mange troede, at han brugte dem som direkte modeller for sine uheldige litter\u00e6re karakterer som f.eks. &#8220;Tummelumsen&#8221; og &#8220;Knagsted&#8221;. For at \u00e6re hans minde og forfatterskab stiftede man i 1938 Gustav Wied Selskabet.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>L.A. Ring (Maler) og Kristian Hude (Fotograf)<\/strong> Den anerkendte maler L.A. Ring boede de sidste knap 20 \u00e5r af sit liv i Roskilde, hvor han i 1913-14 fik bygget et hus med atelier p\u00e5 Uglebjerg ved Sct. J\u00f8rgensbjerg. Herfra malede han et utal af sine ber\u00f8mte landskabs- og hverdagslivsbilleder. Ring havde et n\u00e6rt venskab med den lokale fotograf Kristian Hude. Hude var akademiker, men valgte fotografiet som levevej og skildrede is\u00e6r de fattige k\u00e5r i byen. De to kunstnere inspirerede hinanden dybt, brugte hinanden som modeller og efterlod et uvurderligt visuelt minde om byens fortid.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Lise N\u00f8rgaard (Forfatter og journalist)<\/strong> Lise N\u00f8rgaard er opvokset i Roskilde som datter af grosserer Harry A. Jensen og arbejdede i sine unge \u00e5r som journalist p\u00e5 Roskilde Dagblad. Som anerkendelse for at have gjort byen kendt langt ud over landets gr\u00e6nser med sine k\u00e6rlige og humoristiske beskrivelser \u2013 ikke mindst i forbindelse med &#8220;Matador&#8221; \u2013 blev hun udn\u00e6vnt som Roskildes allerf\u00f8rste ambassad\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Henrik Christiansen (Borgmester)<\/strong> Som borgmester gennem 15 \u00e5r satte han et enormt fingeraftryk p\u00e5 det moderne Roskilde. Han beskrives som en drivende kraft med store visioner, der form\u00e5ede at forvandle byen gennem langsigtede projekter som totalrenoveringen af havneomr\u00e5det (fra &#8220;grim \u00e6lling til smuk svane&#8221;) og udviklingen af den nye bydel Trekroner. Som et evigt minde om hans indsats er lysskulpturen &#8220;Galaxe&#8221; p\u00e5 RO&#8217;s Torv tilegnet ham.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Hakon Brinch (L\u00e6ge)<\/strong> En meget markant l\u00e6gepersonlighed i byen (1888-1961), som udover sin l\u00e6gegerning var kendt for sin store humoristiske sans. Han brugte flittigt Storm P-tegninger, som han klippede ud og l\u00e5nte til sine patienter som en utraditionel kur mod depression. Lokalhistorisk krediteres han desuden for at have skabt Veddelev Strand-omr\u00e5det.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Arthur Fang (Lokalhistoriker og journalist)<\/strong> En bl\u00e6ndende iagttager og formidler af byens historie, som var med lige fra det allerf\u00f8rste nummer af &#8220;Jul i Roskilde&#8221; udkom i 1925. Gennem sine mange b\u00f8ger og artikler s\u00f8rgede han for at indsamle og bevare viden om alt fra byens ildebrande og gamle v\u00e6gtere til maleren L.A. Ring, som han var personlig ven med.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Hans Matthison-Hansen (Domorganist)<\/strong> P\u00e5 direkte anbefaling fra komponisten C.E.F. Weyse fik den dygtige unge organist Hans Matthison-Hansen i 1832 embedet ved Roskilde Domkirke. Han h\u00e6vdede sig fornemt som b\u00e5de organist og komponist, og han skabte en r\u00e6kke betydelige fantasier for orgel samt instrumentalmusik, der gav ham stor anerkendelse i b\u00e5de ind- og udland.<strong>Erhvervslivets pionerer<\/strong> Byen har ogs\u00e5 v\u00e6ret pr\u00e6get af st\u00e6rke erhvervsfolk. Smedemester <strong>Ole Petersen<\/strong> etablerede i 1867 Maglekilde Maskinfabrik, der voksede til at blive en af landbrugets og andelsbev\u00e6gelsens store maskinleverand\u00f8rer. K\u00f8bmand <strong>Anders Borch<\/strong> omtales som Roskildes absolutte matador i 1800-tallet, en rig stork\u00f8bmand der dominerede byens liv. Dertil kommer t\u00f8mrermester-dynastiet <strong>Weber<\/strong>, grundlagt af Johan Lorentz Weber i 1830, som gennem fire generationer frem til 1961 stod for store byggerier i byen og sidel\u00f8bende fungerede som ul\u00f8nnet brandkorps for Domkirken.<\/p>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Caroline Sophie Ebbesen<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ogs\u00e5 kaldt <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Caroline_Ebbesen\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">Karoline Ebbesen<\/a>.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img decoding=\"async\" fetchpriority=\"low\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/upload\/2026\/04\/26\/20260426083745-ada88b0c.png\" alt=\"\"\/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Caroline Ebbesen var en tekstilkunstner og tegner, der producerede hovedparten af sine v\u00e6rker under sin langvarige indl\u00e6ggelse p\u00e5 Sct. Hans Hospital i Roskilde. Karoline Ebbesen blev f\u00f8dt i 1852 og var indlagt p\u00e5 Sankt Hans fra slutningen af 1800-tallet og frem til sin d\u00f8d i 1936.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hendes kunstneriske virke omfatter tekstiler, broderier, collager, tegninger og tekst, og hun udviklede endda sin egen skrifttype og alfabet.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Her skabte hun et helt s\u00e6rligt univers af tegninger og tekster &#8211; et kunstnerisk sprog pr\u00e6get af rytme, gentagelser og fantasi.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I mange \u00e5r blev hendes v\u00e6rker prim\u00e6rt set gennem den psykiatriske historie, de var en del af. I dag bliver de i stigende grad anerkendt som et enest\u00e5ende kunstnerisk udtryk.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I dag anerkendes hendes livsv\u00e6rk p\u00e5 lige fod med samtidskunstnere, og v\u00e6rkerne udstilles blandt andet p\u00e5 Museet for Samtidskunst i Roskilde.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Pladsen ved Centralmagasinet p\u00e5 Sankt Hans er opkaldt efter hende og hedder Karoline Ebbesens Plads hvor der skal opstilles et <a href=\"https:\/\/www.roskilde.dk\/da-dk\/nyheder\/mindesmaerke-for-karoline-ebbesen\/\">mindesm\u00e6rke<\/a> i 2027. Med et mindesm\u00e6rke p\u00e5 Sankt Hans \u00f8nsker man at give hendes kunst en synlig plads i landskabet, hvor hun selv levede og arbejde&nbsp;<\/p>\n<\/details>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Kulturpersonligheder og Betydningsfulde Kvinder<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Kulturpersonligheder-og-Betydningsfulde-Kvinder\"><strong>Kulturpersonligheder og Betydningsfulde Kvinder<\/strong><\/p>\n\n\n\n<iframe src=\"https:\/\/docs.google.com\/spreadsheets\/d\/e\/2PACX-1vTJ6II6Um1lEZ48FoQUMftZn-9FfHK6UpxBGVLF7L6KrPg6lDAA2-DM4FXIvQzXDI3Luioqd5WM_N45\/pubhtml?gid=1555994310&amp;single=true&amp;widget=true&amp;headers=false\" \nwidth=\"100%\" height=\"400\"\n><\/iframe>\n\n\n\n<iframe src=\"https:\/\/docs.google.com\/spreadsheets\/d\/e\/2PACX-1vTJ6II6Um1lEZ48FoQUMftZn-9FfHK6UpxBGVLF7L6KrPg6lDAA2-DM4FXIvQzXDI3Luioqd5WM_N45\/pubhtml?gid=1940395953&amp;single=true&amp;widget=true&amp;headers=false\" width=\"100%\" height=\"400\"><\/iframe>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Frivillighed<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Frivillighed\">Der bliver mange steder i denne oversigt n\u00e6vnt frivillighed. Og vi har ogs\u00e5 skrevet og podcast\u2019et meget om emnet. Se vores artikel om <a href=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/frivilligcenter-roskilde\/\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">Frivilligcenter Roskilde<\/a> og vores <a href=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/guri-madsen-frivillig-og-ildsjael\/\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">podcast om frivillighed.<\/a> Man kan ogs\u00e5 se en <a href=\"https:\/\/www.frivilligcenter-roskilde.dk\/private\/foreningsoversigt\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">oversigt over de frivillige foreninger<\/a> p\u00e5 Frivilligcenter Roskildes hjemmeside &#8211; og du bliver bl\u00e6st bagover.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large is-resized\"><img decoding=\"async\" fetchpriority=\"low\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/image.jpeg\" alt=\"\" style=\"aspect-ratio:1.335226022272107;width:579px;height:auto\"\/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hele 43 procent af borgerne i Roskilde er frivillige i l\u00f8bet af et \u00e5r, hvilket g\u00f8r det personlige engagement og viljen til at l\u00f8fte i flok til en dybt forankret del af byens DNA. Historierne om frivillighed sp\u00e6nder over alt fra verdenskendt musikkultur til hverdagens sociale st\u00f8tte:<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Roskilde Festival og Gimle: Ungdomskulturens motorer<\/strong> Det mest monumentale eksempel er <strong>Roskilde Festival<\/strong>, hvor over 31.000 frivillige hvert \u00e5r samles for at bygge Danmarks fjerdest\u00f8rste by op fra bunden. Frivillige fra hundredvis af lokale idr\u00e6ts- og kulturforeninger driver festivalens boder og vagthold, hvilket genererer enorme overskud, som foreningen ubesk\u00e5ret deler ud til humanit\u00e6re og almennyttige form\u00e5l. Ogs\u00e5 det regionale spillested <strong>Gimle er skabt af og drives af frivillige ildsj\u00e6le<\/strong>. En kerne p\u00e5 over 100 frivillige (is\u00e6r unge) st\u00e5r for alt fra at booke morgendagens stjerner i gruppen &#8220;Sound-Tjek&#8221; til at passe baren og scenen. For dem er det ikke bare gratis arbejde, men et st\u00e6rkt socialt f\u00e6llesskab, hvor man tager ansvar for byens liv.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Det humanit\u00e6re og sociale netv\u00e6rk<\/strong> Frivillige spiller en livsvigtig rolle for byens udsatte. I <strong>Dansk Flygtningehj\u00e6lp (Flygtningevennerne)<\/strong> hj\u00e6lper over 50 roskildensere byens flygtninge med lektiel\u00e6sning, myndighedskontakt og sociale udflugter, som for eksempel f\u00e6llesture til Zoologisk Have. P\u00e5 <strong>R\u00f8de Kors Asylcenter i Roskilde<\/strong> g\u00f8r omkring 80 frivillige en stor forskel ved at drive en genbrugsbutik (hvor beboerne kan k\u00f8be t\u00f8j for en 2-krone), en cykelskole og en sprogcaf\u00e9 for at give asylans\u00f8gerne en mere t\u00e5lelig og meningsfuld hverdag. Dertil kommer foreningen <strong>Gadespejlene<\/strong>, hvor ressourcest\u00e6rke voksne frivilligt fungerer som mentorer og fortrolige st\u00f8ttepersoner for s\u00e5rbare unge, og <strong>Nicolai Tjenesten<\/strong>, som blev oprettet af lokale ildsj\u00e6le for at tilbyde en anonym telefonlinje til mennesker med behov for at tale med nogen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Idr\u00e6t for alle aldre<\/strong> Historien om <strong>Roskilde \u00c6ldre Motion (R\u00c6M)<\/strong> er beviset p\u00e5 frivillighedens kraft blandt seniorer. Foreningen er vokset til at v\u00e6re landets st\u00f8rste af sin slags med n\u00e6sten 3000 medlemmer, prim\u00e6rt fordi foreningen bygger p\u00e5 den tro, at de \u00e6ldre selv har lysten til at tage ansvar; i dag holdes foreningen k\u00f8rende af over 190 frivillige ledere og instrukt\u00f8rer. P\u00e5 samme m\u00e5de driver ildsj\u00e6le og &#8220;frontl\u00f8bere&#8221; l\u00f8beklubben <strong>Roskilde Motion<\/strong>, som med muntert f\u00e6llesskab f\u00e5r b\u00e5de nybegyndere og erfarne l\u00f8bere op af sofaen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Kultur, byrum og kr\u00f8llede id\u00e9er<\/strong> Den frivillige virkelyst g\u00f8r ogs\u00e5 byen smukkere og mere sp\u00e6ndende. P\u00e5 <strong>Vikingeskibsmuseet<\/strong> tr\u00e6der dedikerede frivillige til som &#8220;tilkaldevagter&#8221; for at beskytte skibene under stormfloder, ligesom de hj\u00e6lper med formidling og digitalisering af arkiver. I <strong>Roskilde Byhave<\/strong> m\u00f8des byens borgere som frivillige &#8220;bylandm\u00e6nd&#8221; for i f\u00e6llesskab at s\u00e5, luge og h\u00f8ste gr\u00f8ntsager for at fremme b\u00e6redygtighed. I en lidt mere sk\u00e6v boldgade finder man <strong>Strikkemafiaen<\/strong>; en gruppe strikkeglade kvinder, der spreder gl\u00e6de ved at kl\u00e6de byens statuer i nissehuer til jul og trylle hundredvis af strikkede krokus og blomster frem til byens torve som for\u00e5rsbebudere. Endelig har frivillige kr\u00e6fter ogs\u00e5 fors\u00f8gt at berige filmlivet med foreningen <strong>Roskildebio.nu<\/strong>, der arbejder for at skabe en alternativ biograf i byen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">For at anerkende og fejre denne massive vilje til at g\u00f8re noget for andre, afholder kommunen hvert \u00e5r <strong>Frivillig Fredag<\/strong> (og Frivilligugen), hvor byens tusindvis af ildsj\u00e6le hyldes for at v\u00e6re det lim, der binder Roskilde sammen.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Idr\u00e6ts- og fritidslivet<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Idr\u00e6ts--og-fritidslivet\">Historien om idr\u00e6ts- og fritidslivet i Roskilde er en fascinerende fort\u00e6lling om byens udvikling fra slutningen af 1800-tallet til i dag. Det er en historie, der bev\u00e6ger sig fra uorganiserede brydekampe p\u00e5 byens v\u00e6rksteder til olympiske guldmedaljer og moderne eliteidr\u00e6t.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Pionertiden: Fodbold, roning og kraftsport<\/strong> <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">De f\u00f8rste sportsklubber i Roskilde opstod i slutningen af 1800-tallet, st\u00e6rkt inspireret af den engelske sportskultur, der lagde v\u00e6gt p\u00e5 organiserede konkurrencer. P\u00e5 fjorden var Roskilde Roklub blandt landets pionerer, da de stiftede klubben i 1890 og k\u00f8bte deres f\u00f8rste b\u00e5d i Nyborg. Allerede i 1904 kunne roerne indvie et flot klubhus af tr\u00e6 p\u00e5 havnen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Blandt arbejderklassen var det is\u00e6r &#8220;kraftsport&#8221; som boksning, brydning og v\u00e6gtl\u00f8ftning, der vandt frem. I starten fungerede de som opvisninger p\u00e5 markedspladser, eller som uformelle brydekampe i middagspausen p\u00e5 skomagerv\u00e6rkstederne i Hersegade, inden sportsgrenene fik faste regler og rammer.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Fodbolden fik ogs\u00e5 sit indtog. I 1898 blev &#8220;Roskilde Boldklub af 1898&#8221; stiftet med b\u00e5de fodbold og cricket p\u00e5 programmet. Men i 1906 besluttede en k\u00f8bmandss\u00f8n og hans venner i et baglokale ved havnen at stifte deres egen fodboldklub, som de kaldte &#8220;S\u00f8stjernen&#8221;. I 1911 lykkedes det S\u00f8stjernen at besejre den gamle 1898-klub, som med tiden svandt ind, hvorefter S\u00f8stjernen i 1926 skiftede navn til byens dominerende fodboldklub: Roskilde Boldklub af 1906 (RB 1906).<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Organisering og store anl\u00e6g (1920&#8217;erne til 1950&#8217;erne)<\/strong> <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I 1920&#8217;erne kom der for alvor system i idr\u00e6tslivet, og kommunen begyndte at bakke op om udviklingen. I 1921 stiftedes Roskilde Tennisklub, i 1924 Roskilde Gymnastikforening, og i 1926 dannedes Roskilde Idr\u00e6ts Union (RIU) for at samle foreningerne. Det store gennembrud for udend\u00f8rssporten kom i 1927, da Roskilde Idr\u00e6tspark blev indviet i R\u00e5dmandshaven, hvilket gav fodbold- og atletikud\u00f8vere et moderne hjemsted.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Under 2. verdenskrig blev Roskilde Fjord et s\u00e6rligt fristed. Da farvandene udenfor var fyldt med miner, s\u00f8gte mange sejlere ind i fjorden, som fik k\u00e6lenavnet &#8220;Kravleg\u00e5rden&#8221;. Her kunne sejlsporten og fjordlivet blomstre i sikkerhed for krigens alvor. Efter krigen fulgte en absolut guldalder for Roskilde Roklub, der i 1948 bragte en historisk OL-guldmedalje hjem fra London i disciplinen toer med styrmand.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">1950&#8217;erne b\u00f8d ogs\u00e5 p\u00e5 nyskabelser som motorsport, da Roskilde Ring i 1955 blev anlagt i en nedlagt grusgrav og begyndte at tr\u00e6kke tusindvis af tilskuere til byen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Haller, sv\u00f8mmebade og breddeidr\u00e6t (1960&#8217;erne til 1980&#8217;erne)<\/strong> Indend\u00f8rssporten havde l\u00e6nge lidt under d\u00e5rlige vilk\u00e5r, men i 1959 blev Roskilde-Hallen indviet. Det f\u00f8rte til en n\u00e6rmest eksplosiv v\u00e6kst for s\u00e6rligt badminton og for Roskilde H\u00e5ndboldklub af 1933 (RH 33). P\u00e5 samme m\u00e5de gav indvielsen af Roskildebadet i 1961 sv\u00f8mmesporten en helt ny \u00e6ra, hvor Roskilde Gymnastikforenings sv\u00f8mmere ryddede bordet ved de sj\u00e6llandske mesterskaber. For at f\u00f8lge med den store befolkningstilv\u00e6kst begyndte man i 1972 at tage det nye, store idr\u00e6tsanl\u00e6g i Darup (Roskilde Idr\u00e6tscenter) i brug.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Fritidslivet og forenings\u00f8konomien fik en gigantisk h\u00e5ndsr\u00e6kning, da Roskilde Festival blev etableret i 1971. Festivalen blev et omdrejningspunkt, hvor byens idr\u00e6ts- og fritidsforeninger (som f.eks. Gymnastikforeningen) gennem frivilligt arbejde i madboder kunne tjene penge til nyt udstyr.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Moderne tider: Elite, seniorer og friluftsliv (1990&#8217;erne og frem)<\/strong> <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I dag favner idr\u00e6tslivet utroligt bredt \u2013 fra sm\u00e5b\u00f8rn til \u00e6ldre. Et fremragende eksempel er Roskilde \u00c6ldre Motion (R\u00c6M), der blev stiftet i 1991 og i dag aktiverer n\u00e6sten 3000 af kommunens seniorer med alt fra sv\u00f8mning og krolf til bowling.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">P\u00e5 elitesiden har kommunen satset m\u00e5lrettet ved at blive en Team Danmark-kommune. Det har blandt andet givet et l\u00f8ft til FC Roskilde (en eliteoverbygning stiftet for at f\u00e5 byens fodbold tilbage i toppen) og Roskilde Bordtennis, hvor stjerner som Michael Maze har vundet store internationale mesterskaber. Ogs\u00e5 p\u00e5 vandet er traditionerne bevaret; i 2012 kunne Roskilde Roklub igen lade sig hylde p\u00e5 R\u00e5dhuset, da klubben vandt OL-bronze i London.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Fritidslivet udfolder sig i dag ogs\u00e5 i stor stil i byens omdannede naturomr\u00e5der. De udtjente grusgrave er blevet forvandlet til rekreative perler: Hedeland byder p\u00e5 skibakke og golf, mens de nyanlagte Lyngh\u00f8js\u00f8er i Svogerslev tiltr\u00e6kker borgere med bades\u00f8, cykelruter og vild natur.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>&#8220;\u00c6ldre Motion&#8221;<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"\u00c6ldre-Motion\"><strong>Historien om Roskilde <a href=\"https:\/\/raem.dk\/\">\u00c6ldre Motion (R\u00c6M<\/a>) er fort\u00e6llingen om et lille lokalt initiativ, der med tiden voksede sig til at blive Danmarks st\u00f8rste idr\u00e6tsforening for \u00e6ldre.<\/strong><\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img decoding=\"async\" fetchpriority=\"low\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2026\/04\/16\/20260416145022-17f71db3-me.png\" alt=\"\"\/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Starten og RIU-udvalget<\/strong> <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det hele begyndte i 1989, da den nypensionerede Gunnar Stenb\u00e6k blev opfordret af Roskilde Idr\u00e6ts Unions (RIU) dav\u00e6rende formand, Ole Rasmussen, til at f\u00e5 byens pensionister i gang med at dyrke motion. Sammen med to andre tidligere RIU-form\u00e6nd, Knud J. Hansen og J\u00f8rgen Svarre Nielsen, dannede han et \u00e6ldreudvalg under idr\u00e6tsunionen. Da de fors\u00f8gte at f\u00e5 byens eksisterende idr\u00e6tsforeninger til at l\u00f8fte opgaven, var der ingen interesse, s\u00e5 de tre ildsj\u00e6le besluttede at tage sagen i egen h\u00e5nd.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Efter et velbes\u00f8gt informationsm\u00f8de i april 1991 begyndte de samme sommer med udend\u00f8rsaktiviteter som cykling, traveture og petanque. Allerede til den f\u00f8rste vinters\u00e6son i 1991 var de klar med instrukt\u00f8rer og faciliteter til indend\u00f8rs idr\u00e6t som sv\u00f8mning, gymnastik, badminton, bordtennis og keglespil.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Fra udvalg til selvst\u00e6ndig forening<\/strong> <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Succesen var enorm, og medlemstallet voksede st\u00f8t \u00e5r for \u00e5r, b\u00e5ret frem af frivillige ledere og et meget lavt kontingent, hvor man kunne g\u00e5 til flere aktiviteter for den samme pris. I 1997 valgte udvalget at indkalde til en stiftende generalforsamling og skabe en selvst\u00e6ndig forening. \u00c5rsagen var dels, at paraplyorganisationen RIU ikke selv burde drive aktiviteter, og dels et behov for at finde nye bestyrelsesmedlemmer efter J\u00f8rgen Svarre Nielsens d\u00f8d. Foreningens store succes f\u00f8rte til, at R\u00c6M blev k\u00e5ret som &#8220;\u00c5rets Idr\u00e6tsklub&#8221; i Roskilde i 1997, og i \u00e5r 2000 modtog de desuden Roskilde Sundhedspris for deres store sundhedsfremmende arbejde.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Frivillighed og st\u00e6rkt socialt samv\u00e6r<\/strong> <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">En af de vigtigste grundsten for foreningens succes har altid v\u00e6ret balancen mellem motion og <strong>det sociale samv\u00e6r<\/strong>. Der har fra starten v\u00e6ret stor v\u00e6gt p\u00e5 f\u00e6llesskabet med fester, juleafslutninger og sommerudflugter til blandt andet Langeland.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Samtidig bygger foreningen p\u00e5 en helt s\u00e6rlig filosofi om frivillighed: <strong>Man p\u00e5st\u00e5r simpelthen, at der blandt de aktive, \u00e6ldre medlemmer altid vil v\u00e6re lederemner, som har lyst til at tage ansvar \u2013 og det har vist sig at holde stik i praksis<\/strong>. De \u00e6ldre opdager nemlig hurtigt den store gl\u00e6de, der ligger i at g\u00f8re noget for f\u00e6llesskabet og se andre blomstre fysisk og socialt.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Danmarks st\u00f8rste \u00e6ldremotionsforening<\/strong> <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Foreningen har oplevet en eksplosiv v\u00e6kst i takt med, at de store \u00e5rgange er g\u00e5et p\u00e5 pension, og de \u00e6ldres bevidsthed om en aktiv og sund livsstil er \u00f8get betydeligt. Ved 20-\u00e5rs jubil\u00e6et i 2011 havde foreningen 1700 aktive medlemmer, og i 2019 var tallet vokset til n\u00e6sten 3000 (helt pr\u00e6cist 2930 medlemmer), hvilket gjorde R\u00c6M til <strong>Danmarks absolut st\u00f8rste \u00e6ldremotionsforening<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">P\u00e5 dette tidspunkt tilb\u00f8d foreningen 25 forskellige motionsaktiviteter \u2013 lige fra styrketr\u00e6ning, sv\u00f8mning og spinning til stolemotion, krolf og yoga \u2013 fordelt p\u00e5 mere end 133 hold og drevet af et imponerende korps p\u00e5 193 frivillige ledere og instrukt\u00f8rer.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Om FODBOLD<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Om-FODBOLD\">Nu kan man jo ikke skrive om fordelene ved en by uden at snakke fodbold &#8211; Ja, fodbold er uden tvivl den st\u00f8rste idr\u00e6tsgren i Danmark m\u00e5lt p\u00e5 antal medlemmer i idr\u00e6tsforeninger. I 2023 var der over 396.000 fodboldmedlemmer, hvilket g\u00f8r det til den mest popul\u00e6re holdsport.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I kilderne finder man en rig og farverig fodboldhistorie, der is\u00e6r kredser om byens store klubber: <a href=\"https:\/\/www.roskilde-kfum.dk\/\"><strong>KFUM<\/strong><\/a>, <strong><a href=\"https:\/\/www.rb1906.dk\/\">Roskilde Boldklub af 1906<\/a><\/strong> (RB 1906), <strong><a href=\"https:\/\/live-1075-himmelev-veddelev-bk.umbraco-proxy.com\/\">Himmelev-Veddelev<\/a><\/strong> (HVB) og <strong><a href=\"https:\/\/www.svogerslev-bk.dk\/\">Svogerslev Boldklub<\/a><\/strong>, som senere fandt sammen i elitesatsningen <strong><a href=\"https:\/\/fc-roskilde.dk\/\">FC Roskilde<\/a><\/strong>.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>De tidlige \u00e5r: Fra cricket til &#8220;S\u00f8stjernen&#8221;<\/strong> Den f\u00f8rste fodboldklub i byen var faktisk &#8220;Roskilde Boldklub af 1898&#8221;, som i starten ogs\u00e5 gjorde sig meget i cricket, bragt til Danmark af engelske ingeni\u00f8rer. Men i 1906 besluttede en k\u00f8bmandss\u00f8n og hans kammerater nede ved havnen at stifte deres egen fodboldklub, som fik navnet &#8220;S\u00f8stjernen&#8221;. I 1911 lykkedes det S\u00f8stjernen at sl\u00e5 den gamle 1898-klub, og i 1926 skiftede S\u00f8stjernen officielt navn til <strong>Roskilde Boldklub af 1906 (RB 1906)<\/strong>. RB 1906 blev byens absolut f\u00f8rende klub, som i 1950&#8217;erne kunne tr\u00e6kke mange tusinde betalende tilskuere til kampene i Roskilde Idr\u00e6tspark i R\u00e5dmandshaven. Det var i \u00f8vrigt i RB 1906&#8217;s ungdomsafdeling, at den senere professionelle landsholdsspiller Mark Strudal tr\u00e5dte sine f\u00f8rste fodboldsko som 14-15 \u00e5rig. Allerede ved klubbens 75-\u00e5rs jubil\u00e6um i 1981 tog RB 1906 de f\u00f8rste skridt mod betalt fodbold ved at stifte et anpartsselskab.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>KFUM og de andre lokale klubber<\/strong> <strong>KFUM Fodbold<\/strong> blev for alvor en realitet i 1954. Det skete, da et blandet hold af unge drenge og piger, der spillede h\u00e5ndbold i KFUM, fandt ud af, at de hellere ville spille fodbold. I de efterf\u00f8lgende \u00e5rtier voksede klubben sig stor, og i anledning af klubbens 50-\u00e5rs jubil\u00e6um (regnet fra de f\u00f8rste sportslige sp\u00e6de skridt omkring 1929) kunne de i 1979 flytte ind i det nye Lillevangscenter med et stort, nyt klubhus og fire baner.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ogs\u00e5 klubberne i byens omegn har markeret sig st\u00e6rkt. <strong>Himmelev-Veddelev Boldklub (HVB)<\/strong> oplevede omkring \u00e5rtusindskiftet en massiv v\u00e6kst, n\u00e5ede op p\u00e5 over 500 medlemmer og blev i 2001 k\u00e5ret til &#8220;\u00c5rets Idr\u00e6tsklub&#8221; efter en meget succesfuld omstrukturering af deres ungdomsafdeling. Ogs\u00e5 <strong>Svogerslev Boldklub<\/strong> fremh\u00e6ves som en meget velfungerende klub med godt 500 medlemmer, hvor der arbejdes ud fra mottoet &#8220;seri\u00f8s fodbold for sjov&#8221; med plads til alle.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Elitesatsningen FC Roskilde<\/strong> For at f\u00e5 Roskilde tilbage i toppen af dansk fodbold blev der i starten af 00&#8217;erne taget initiativ til en f\u00e6lles elite-overbygning. Den 19. januar 2004 blev <strong>FC Roskilde A\/S<\/strong> officielt stiftet af de tre moderklubber RB 1906, HVB og Svogerslev Boldklub. <strong>KFUM var inviteret med til forhandlingerne, men valgte at takke nej<\/strong> til at indg\u00e5 i det nye f\u00e6lles projekt.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">FC Roskilde har siden haft b\u00e5de store op- og nedture. Holdet n\u00e5ede op i landets n\u00e6stbedste r\u00e6kke (1. division\/NordicBet Ligaen) og lagde stor v\u00e6gt p\u00e5 et professionelt setup og lokal talentudvikling. Senere ramte en sportslig og \u00f8konomisk nedtur, der sendte holdet ned i 3. division, hvilket fik den dav\u00e6rende ejer til at tr\u00e6kke sig i december 2020. En ny lokal investorgruppe tr\u00e5dte hurtigt til for at redde og genrejse klubben. I dag er m\u00e5let at bygge et st\u00e6rkt hold op baseret p\u00e5 en blanding af spillere udefra og unge, lokale talenter \u2013 typisk skolet i moderklubben RB 1906 Elite \u2013 for igen at skabe store fodboldoplevelser for tilskuerne i R\u00e5dmandshaven.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Roskilde KFUM &#8211; og fodbold<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Roskilde-KFUM---og-fodbold\">Historien om <a href=\"https:\/\/www.roskilde-kfum.dk\/\"><strong>KFUM i Roskilde<\/strong><\/a> sp\u00e6nder over spejderarbejde, lejraktiviteter og udviklingen af en af byens mest markante idr\u00e6tsforeninger, s\u00e6rligt inden for fodbold.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large is-resized\"><img decoding=\"async\" fetchpriority=\"low\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2026\/06\/16\/20260616125619-286efa5c-me.jpg\" alt=\"\" style=\"aspect-ratio:1.3895082440379551;width:570px;height:auto\"\/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Spejderarbejde i modvind og lejrliv<\/strong> Da man i 1925 fors\u00f8gte at etablere et KFUM-spejderkorps i Roskilde, m\u00f8dte det stor modstand fra det etablerede F.D.F., som p\u00e5 det tidspunkt var byens st\u00f8rste spejderkorps. F.D.F.&#8217;s leder, bankdirekt\u00f8r Stigaard, skrev et brev til initiativtageren, hvori han understregede, at et nyt drengearbejde i KFUM ved siden af F.D.F. var <strong>&#8220;up\u00e5kr\u00e6vet, &#8211; tids- og pengespildende,&#8221;<\/strong> og opfordrede til, at drengene i stedet meldte sig ind i F.D.F.. Modstanden til trods fik KFUM fodf\u00e6ste, og i Svogerslev har KFUM-spejderne eksempelvis senere kunnet fejre 40-\u00e5rs jubil\u00e6um.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">KFUM og KFUK i Roskilde har ogs\u00e5 haft st\u00e6rke traditioner for friluftsliv. I maj 1975 indviede man en <strong>320 kvadratmeter stor lejrinstitution ved det 200 \u00e5r gamle &#8220;Hyrdehuset&#8221; ved Lyndby Strand<\/strong>, placeret p\u00e5 en 12.000 kvadratmeter naturgrund helt ned til fjorden.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Fra h\u00e5ndbold til fodboldsucces i KFUM&#8217;s Boldklub<\/strong> KFUM&#8217;s Boldklub kunne i slutningen af 1970&#8217;erne fejre 50-\u00e5rs jubil\u00e6um, hvilket betyder, at klubben blev stiftet omkring 1929. Fodboldafdelingen fik for alvor sit gennembrud i 1954. En gruppe unge m\u00e6nd, der spillede p\u00e5 et blandet h\u00e5ndboldhold for drenge og piger i KFUM, ville nemlig hellere spille fodbold. Sammen med venner fra Folkeparken tog de initiativ til et m\u00f8de med klubbens formand, Emil M\u00f8ller, og med stor opbakning var <strong>KFUM Fodbold herefter en realitet<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I \u00e5renes l\u00f8b har klubben ogs\u00e5 rummet andre idr\u00e6tsgrene; for eksempel blev volleyball i 1972 optaget som en afdeling under KFUM&#8217;s h\u00e5ndboldafdeling. Herreholdet i h\u00e5ndbold havde det dog sv\u00e6rt i 1970&#8217;erne og rykkede blandt andet ud af &#8216;serie 2&#8217; i 1972.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Udvikling af faciliteter<\/strong> Gennem \u00e5rene har klubben k\u00e6mpet for bedre forhold. I 1972 klagede man i KFUM&#8217;s medlemsblad &#8220;Finten&#8221; over <strong>&#8220;kommunalt sm\u00f8leri&#8221;<\/strong>, fordi et m\u00f8de om et idr\u00e6tsanl\u00e6g i den syd\u00f8stlige bydel trak i langdrag og kommunen havde smidt skrivelsen v\u00e6k. Senere i 1970&#8217;erne, i forbindelse med sit 50-\u00e5rs jubil\u00e6um, kunne KFUM dog gl\u00e6de sig over at rykke ind i det <strong>helt nye Lillevangscenter, der b\u00f8d p\u00e5 fire baner og et stort klubhus<\/strong>. I nyere tid har klubben desuden kunnet indvie en kunstgr\u00e6sbane med hj\u00e6lp fra Sparekassen Sj\u00e6lland.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>KFUM og FC Roskilde<\/strong> Med tiden voksede KFUM sig til at blive <strong>en af de fire &#8220;store&#8221; fodboldklubber i Roskilde<\/strong>. Da der i 2004 blev taget initiativ til at skabe en elite-overbygning i form af FC Roskilde, blev KFUM inviteret med i samarbejdet sammen med Himmelev-Veddelev Boldklub, Svogerslev Boldklub og Roskilde Boldklub af 1906. KFUM valgte dog i f\u00f8rste omgang at stille sig afventende og <strong>besluttede efterf\u00f8lgende helt at v\u00e6lge FC Roskilde fra<\/strong>.I dag st\u00e5r Roskilde KFUM st\u00e6rkt p\u00e5 egne ben og er en meget vigtig del af byens foreningsliv med <strong>omkring 500 aktive spillere<\/strong>. Klubben arrangerer blandt andet ungdomsst\u00e6vnet <em>Sparekassen Sj\u00e6lland Cup<\/em>, der tiltr\u00e6kker over 200 deltagere fra en lang r\u00e6kke klubber og skaber b\u00e5de sp\u00e6ndende konkurrence og socialt samv\u00e6r for de unge.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Hverdagens sociale ildsj\u00e6le og initiativer<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Hverdagens_initiativer\">Historien om hverdagens sociale ildsj\u00e6le og initiativer i Roskilde er en fort\u00e6lling om et utr\u00e6tteligt lokalt engagement, hvor borgere gennem generationer har taget et medansvar for byens svageste. Frivilligheden gennemsyrer byen, og utallige initiativer er skudt op for at hj\u00e6lpe alt fra hjeml\u00f8se og ensomme \u00e6ldre til flygtninge og udsatte b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Her er nogle af de mest markante historier om byens sociale ildsj\u00e6le:<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>De historiske r\u00f8dder: Velg\u00f8renhed og hj\u00e6lp til selvhj\u00e6lp<\/strong> Den sociale ansvarsf\u00f8lelse i Roskilde tr\u00e6kker tr\u00e5de langt tilbage i tiden. I 1800-tallet tog den politiske og filantropiske ildsj\u00e6l Johannes Hage en r\u00e6kke sociale initiativer, herunder oprettelsen af &#8220;Roskilde Asyl&#8221; og &#8220;Underst\u00f8ttelsesselskabet for fattige Enker&#8221;. Senere, i begyndelsen af 1900-tallet, gjorde velg\u00f8renhedsselskabet &#8220;Samlerne&#8221; en stor indsats for ubemidlede konfirmander ved at s\u00f8rge for, at de fik t\u00f8j at have p\u00e5. Op til jul kunne man i byens butikker ogs\u00e5 finde spareb\u00f8sser formet som tr\u00e6sko med teksten &#8220;Fattige B\u00f8rns Fodbekl\u00e6dning&#8221;, der samlede ind til sko til fattige b\u00f8rn \u2013 et initiativ, der blandt andet blev st\u00f8ttet med store summer af en velhavende, tidligere udvandrer, der selv havde oplevet smerten ved at m\u00e5tte m\u00f8de op til sin konfirmation i tr\u00e6sko.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Omsorg for &#8220;sk\u00e6ve eksistenser&#8221; og udsatte<\/strong> For byens hjeml\u00f8se og marginaliserede borgere har <strong>Kaf\u00e9 Klaus<\/strong> v\u00e6ret et uundv\u00e6rligt netv\u00e6rk og v\u00e6rested, hvor de blandt andet har kunnet fejre jul og f\u00e5 et varmt m\u00e5ltid. Roskilde Kommune og frivillige gademedarbejdere har gennem ops\u00f8gende arbejde fors\u00f8gt at fastholde kontakten til disse &#8220;sk\u00e6ve eksistenser&#8221; for at hj\u00e6lpe dem i bolig eller behandling. Andre ildsj\u00e6le har tilbudt gratis, fortrolig hj\u00e6lp til dem, der har haft det sv\u00e6rt. I 1970&#8217;erne oprettede ingeni\u00f8r B\u00f8rge Fleischer sammen med en kreds af frivillige den anonyme r\u00e5dgivningstelefon <strong>Nicolai Tjenesten<\/strong>, og i 2005 valgte de to jurister Birgitte Wismer og Mette Beck at bruge deres fritid p\u00e5 at stifte <strong>&#8220;Retshj\u00e6lp i Roskilde&#8221;<\/strong>, som tilb\u00f8d gratis juridisk r\u00e5dgivning til byens borgere.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Et l\u00f8ft til udsatte b\u00f8rn og unge<\/strong> B\u00f8rn og unges trivsel har ogs\u00e5 nydt godt af stor frivillig opbakning:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Roskilde Runder Op:<\/strong> I vinteren 2007 gik hele byen sammen med B\u00f8rnehj\u00e6lpsdagen om et unikt velg\u00f8renhedsprojekt, hvor butikskunder og erhvervsliv rundede bel\u00f8b op til fordel for de cirka 125 anbragte b\u00f8rn og unge i Roskilde Kommune.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Red Barnet Roskilde:<\/strong> Lokale ildsj\u00e6le har gennem Red Barnet organiseret udflugter, naturklubber og sportsaktiviteter for b\u00f8rn fra familier, der er ramt \u00f8konomisk, socialt eller af sygdom, s\u00e5 de kan blive en del af st\u00e6rke f\u00e6llesskaber.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Gadespejlene:<\/strong> I 2012 startede S\u00f8ren Munk foreningen Gadespejlene, hvor ressourcest\u00e6rke voksne frivilligt fungerer som mentorer for udsatte unge. Foreningen har v\u00e6ret s\u00e5 stor en succes, at konceptet har bredt sig til mange andre kommuner.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>F\u00e6llesskab for ensomme og ledige<\/strong> I nyere tid er der kommet et stort fokus p\u00e5 at bek\u00e6mpe ensomhed og isolation. For at hj\u00e6lpe byens \u00e6ldre stiftede den pensionerede Gunnar Stenbek i 1989 <strong>&#8220;Roskilde \u00c6ldre Motion&#8221;<\/strong>, der med frivillige instrukt\u00f8rer skabte b\u00e5de fysisk og socialt samv\u00e6r. Dette fokus p\u00e5 \u00e6ldres trivsel fortsatte, da kommunen, \u00c6ldre Sagen, Domsognets Menighedspleje m.fl. i f\u00e6llesskab i 2018 begyndte aktivt at invitere alle 75-\u00e5rige til f\u00f8dselsdagsarrangementer og tilbyde &#8220;f\u00e6llesskabsformidlere&#8221; for at forebygge ensomhed. Ogs\u00e5 arbejdsmarkedets ledige har f\u00e5et en h\u00e5ndsr\u00e6kning. Da Mette Gudman savnede det sociale kollegaskab, stiftede hun i 2012 netv\u00e6rket <strong>&#8220;Ledige med Drive&#8221;<\/strong>, hvor ledige kunne m\u00f8des over kaffe p\u00e5 kulturhuset INSP! for at hj\u00e6lpe hinanden med jobs\u00f8gning.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Integration og hj\u00e6lp til flygtninge<\/strong> Roskildes borgere har i stor stil \u00e5bnet armene for nydanskere. Frivilliggruppen <strong>Flygtningevennerne<\/strong> har blandt andet ydet lektiehj\u00e6lp, holdt sprogcaf\u00e9er og hjulpet med jobans\u00f8gninger. Da Asylcenter Roskilde husede omkring 250 asylans\u00f8gere, stod hele 80 lokale frivillige klar til at hj\u00e6lpe. R\u00f8de Kors drev en secondhandshop med symbolsk betaling, mens andre frivillige underviste i cykling, drev cykelv\u00e6rksted, arrangerede f\u00e6llesspisning, ledsagede svage beboere og lavede b\u00f8rnearrangementer. I 2016 blev foreningen <strong>Hearts of Roskilde<\/strong>, der netop har til form\u00e5l at hj\u00e6lpe flygtninge, k\u00e5ret til &#8220;\u00c5rets frivillige&#8221; i kommunen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Serviceklubbernes dedikerede arbejde<\/strong> Endelig m\u00e5 man ikke glemme byens velg\u00f8rende netv\u00e6rk som <strong>Lions Club<\/strong> og <strong>Rotary<\/strong>. Gennem initiativer som julelotterier og loppemarkeder har Lions (b\u00e5de Sct. J\u00f8rgen og Roskilde) gennem \u00e5rtier uddelt millioner af kroner lokalt til alt fra liftbusser til handicappede, Julekomiteen, Natteravnene, ungdomsklubber og hjertestartere. Rotary har ligeledes doneret store summer til lokale form\u00e5l som skovplantning og ombygning p\u00e5 plejehjem, samt til globale projekter som udryddelse af polio.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Alt dette vidner om en helt s\u00e6rlig kultur i byen, hvor frivilligheden og medmenneskeligheden hyldes \u2013 noget som blandt andet fejres hvert \u00e5r under arrangementet &#8220;Frivillig Fredag&#8221;, hvor de mange ildsj\u00e6les uundv\u00e6rlige indsats for lokalsamfundet bliver anerkendt.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>\u201cKreativt Oplevelseshus\u201d &#8211; INSP!<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><a href=\"https:\/\/www.insp.dk\/\"><strong>INSP!<\/strong> er et kreativt oplevelseshus<\/a>, som ligger t\u00e6t p\u00e5 Roskilde Station. Stedet er i h\u00f8j grad blomstret op p\u00e5 initiativ af aktive enkeltpersoner og foreninger, og det er et succesfuldt eksempel p\u00e5 lokal &#8220;samskabelse&#8221;, hvor frivillige kr\u00e6fter og selvhj\u00e6lp forenes til gavn for byen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Huset byder p\u00e5 en r\u00e6kke forskellige aktiviteter, der samler borgerne p\u00e5 tv\u00e6rs:<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Folkek\u00f8kken og INSP! Mad<\/strong> INSP! driver en non-profit, social\u00f8konomisk virksomhed kaldet <em>INSP! Mad<\/em>, som p\u00e5 hverdage serverer frokost og derudover tilbyder m\u00f8deforplejning, catering og festmad. En meget popul\u00e6r tradition er deres &#8220;Folkek\u00f8kken&#8221;, som afholdes hver torsdag kl. 18.00. Her samles folk i et stort f\u00e6llesskab, hvor man st\u00e5r i k\u00f8 sammen, og maden \u00f8ses op akkompagneret af en lille fort\u00e6lling om dagens ret, som typisk er s\u00e6sonpr\u00e6get og inspireret af retter fra hele verden. Der er en afslappet stemning, hvor man falder i snak med dem, man sidder ved siden af, og bagefter b\u00e6rer man selv sin tallerken og sit glas hen til opvaskevognen. Det koster et mindre bel\u00f8b at spise med, og der gives rabat, hvis man er medlem af foreningen INSP!, ligesom b\u00f8rn spiser til nedsat pris.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Hj\u00e6lp til ledige og opkvalificering<\/strong> INSP! tager ogs\u00e5 et aktivt socialt ansvar og danner blandt andet ramme om netv\u00e6rket &#8220;Ledige med Drive&#8221;. Her kan alle slags ledige m\u00f8des alle hverdage formiddage til morgenkaffe, et socialt arbejdsf\u00e6llesskab og gensidig hj\u00e6lp til at s\u00f8ge jobs. Derudover arbejder INSP! m\u00e5lrettet p\u00e5 at skaffe job\u00e5bninger for ledige, og huset tilbyder direkte opkvalificering af ledige borgere gennem praktisk arbejde i k\u00f8kkenet hos INSP! Mad.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Musik i gadebilledet med INSP! Sound<\/strong> Endelig engagerer huset sig ogs\u00e5 i byens rytmiske liv under navnet <em>INSP! Sound<\/em>. Afdelingen indgik i 2016 et partnerskab med Roskilde Handel om at afvikle og koordinere den hyggelige festival &#8220;Roskilde Unplugged&#8221;, der har til form\u00e5l at bringe levende musik ud i byens gader og skabe en god musikalsk stemning for de forbipasserende.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Gulddysseg\u00e5rd \u2026<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u2026 (i dag kendt som <a href=\"https:\/\/gulddyssegaard.dk\/\">Gulddysse Kulturg\u00e5rd<\/a>) er en g\u00e5rd med meget sj\u00e6l, som ligger i den absolut nordligste del af Roskilde Kommune. G\u00e5rden har gennemg\u00e5et en stor forvandling fra et traditionelt landbrug til et moderne kulturcenter.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Historien som udflytterg\u00e5rd<\/strong> Oprindeligt l\u00e5 g\u00e5rden inde i Gunds\u00f8magle som nabo til Moseg\u00e5rden. Efter stavnsb\u00e5ndets oph\u00e6velse i 1788 opstod der en generel bev\u00e6gelse i landbruget, hvor man \u00f8nskede at bryde det t\u00e6tte landsbyf\u00e6llesskab op og flytte g\u00e5rdene ud, s\u00e5 de l\u00e5 omgivet af deres egne marker. For Gulddysseg\u00e5rds vedkommende tog dette dog lidt tid, og g\u00e5rden blev f\u00f8rst flyttet ud til sin nuv\u00e6rende placering omkring 1835.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I 2001 valgte den dav\u00e6rende Gunds\u00f8 Kommune at opk\u00f8be g\u00e5rden i forbindelse med anl\u00e6ggelsen af den nye statsskov, &#8220;Gulddysseskov&#8221;.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Kulturg\u00e5rd og kreativt frirum<\/strong> Efter den kommunale overtagelse foreslog en kreds af aktive borgere at udvikle Gulddysseg\u00e5rd til et <strong>kulturmilj\u00f8 for kreativitet og skabende kunst<\/strong>. Visionen var at skabe et sted, hvor kunstnere og kunstinteresserede kunne m\u00f8des for at s\u00f8ge og give gensidig inspiration.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I dag favner kulturg\u00e5rden meget bredt inden for den skabende kunst og rummer aktiviteter som:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Billedkunst og skulpturkunst<\/li>\n\n\n\n<li>Keramik<\/li>\n\n\n\n<li>Teater og musik<\/li>\n\n\n\n<li>Kunstudstillinger<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Etableringen af dette kulturmilj\u00f8 fik for alvor luft under vingerne i 2007, hvor \u00f8konomien faldt p\u00e5 plads \u2013 blandt andet takket v\u00e6re en flot donation p\u00e5 600.000 kr. fra Nordea Danmark-fonden.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Kolonihaver i Roskilde &#8230;<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u2026 hvor der i dag findes otte haveforeninger og samlet set over 1.000 haver.&nbsp; Man kan finde de enkelte haveforeninger i oversigten p\u00e5 &#8220;<a href=\"https:\/\/www.roskildehaveselskab.dk\/\" type=\"link\" id=\"https:\/\/www.roskildehaveselskab.dk\/\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">Roskilde Haveselskab&#8221;<\/a>.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Nuv\u00e6rende kolonihaver i Roskilde:<\/strong><\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>HF Solvang:<\/strong> Blev oprettet i 1948 p\u00e5 tidligere landbrugsjord p\u00e5 Holb\u00e6kvej med oprindeligt 140 haver. Foreningen er i dag opdelt i to afdelinger: Solvang Nord og Solvang Syd. I forbindelse med kommunens byudviklingsprojekt &#8220;Byens Haver&#8221; har byr\u00e5det besluttet at flytte seks af Solvangs haver til et nyt kolonihaveomr\u00e5de, der etableres ved Hyrdeh\u00f8j Stadion.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>HF Granly:<\/strong> Blev etableret i 1951 \u00f8st for byen og best\u00e5r i dag af 192 haver. Som en sjov detalje n\u00e6vnes det, at den tidligere Roskilde-borgmester Lisbeth Olsen havde have her, og at lokalpolitiske kriser af og til blev l\u00f8st over h\u00e6kken i Granly.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Hf. R\u00f8rmosen:<\/strong> Ligger i Bjergmarken og har den s\u00e6rlige struktur, at den best\u00e5r af 66 traditionelle kolonihaver samt 22 s\u00e5kaldte &#8220;daghaver&#8221;. Omr\u00e5det er rent praktisk inddelt i en Vest- og en \u00d8st-afdeling.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>HF Magleh\u00f8j (Ny Magleh\u00f8j) og Ny Roars Gave:<\/strong> Disse kolonier er beliggende syd for byen ude ved K\u00f8gevej og blev etableret som erstatning for \u00e6ldre byn\u00e6re haver, der m\u00e5tte nedl\u00e6gges. HF Magleh\u00f8j har helt pr\u00e6cist adresse p\u00e5 Magleh\u00f8j 131a.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>HF Vestervang:<\/strong> Blev anlagt i 1930&#8217;erne af kommunen p\u00e5 en 13 t\u00f8nder land stor g\u00e5rd i Vestergade og beskrives fortsat som en lille, smuk oase.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Bregnevang (ogs\u00e5 kaldet Brevang):<\/strong> Denne koloni blev anlagt i 1941, men i 1956 blev st\u00f8rstedelen af jorden inddraget til villagrunde. I dag er der kun sm\u00e5 ni haver tilbage, som ligger gemt bag Roskilde Sygehus.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Maritime haver:<\/strong><\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Roskilde Fjordhave:<\/strong> Som et nyere og lidt anderledes koncept findes der ogs\u00e5 &#8220;maritime nyttehaver&#8221;, hvor kolonihavernes ideer om selvforsyning og f\u00e6llesskab er rykket ud p\u00e5 vandet i Roskilde Fjord.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Historiske og nedlagte kolonihaver i Roskilde:<\/strong><\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Den oprindelige Magleh\u00f8j (1918 &#8211; slut 1960&#8217;erne):<\/strong> Byens f\u00f8rste havekoloni. Blev nedlagt for at g\u00f8re plads til Slagteriskolen og nye parcelhuse.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>\u00d8stervang (1918 &#8211; 1964):<\/strong> L\u00e5 i sydbyen, hvor Blomsterkvarteret ligger i dag. M\u00e5tte vige pladsen for veje og en udvidelse af sygehuset.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Duebr\u00f8dre og den oprindelige Roars Gave:<\/strong> To haver, der l\u00e5 nord for byen frem til de blev nedlagt i efter\u00e5ret 1938.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Hvilen (1935 &#8211; slut 1960&#8217;erne):<\/strong> Her boede mange i haverne hele \u00e5ret, men kolonien blev nedlagt og flyttet sidst i 1960&#8217;erne.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Tidlige kolonihaver uden for Roskilde:<\/strong> I et st\u00f8rre historisk perspektiv er der de byer, der var f\u00f8rst med kolonihaver i Danmark. De \u00e6ldste endnu eksisterende kolonihaver ligger i <strong>Aabenraa<\/strong> (fra 1821), mens bev\u00e6gelsen for alvor tog fart med foreninger i <strong>Aalborg<\/strong> i 1884 og i <strong>K\u00f8benhavn<\/strong> i 1891.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<hr class=\"wp-block-separator has-alpha-channel-opacity\"\/>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>M\u00e6cenerne<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"M\u00e6cenerne\">Historien om m\u00e6cenerne i Roskilde er fort\u00e6llingen om gavmilde borgere, st\u00e6rke erhvervsfolk og store fonde, der gennem tiden har brugt deres formuer p\u00e5 at berige byen med kunst, bygninger, parker og social st\u00f8tte. Gennem \u00e5rhundrederne har disse velg\u00f8rere sat et markant og blivende fysisk aftryk p\u00e5 byen.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img decoding=\"async\" fetchpriority=\"low\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2026\/04\/18\/20260418140308-bb4cb987-me.png\" alt=\"\"\/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Herman Schr\u00f6der og Eva Motsfeldt (1600-tallet)<\/strong> <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Dette velhavende k\u00f8bmands- og borgmesterpar oprettede et legat til hj\u00e6lp og bespisning af 16 fattige b\u00f8rn i Roskilde Domskole. Denne filantropiske \u00e5nd blev f\u00f8rt videre af deres efterkommere (datteren Christine og barnebarnet Maria), som i f\u00e6llesskab stiftede <em>Meiercrones Stiftelse<\/em>, der gennem \u00e5rhundreder har fungeret som fribolig for otte enker.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>1800-tallets store filantroper: Hage og Schmeltz<\/strong> <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">En af byens tidligste store velg\u00f8rere var <strong>Johannes Dam Hage<\/strong>, som i 1830&#8217;erne udviste en utr\u00e6ttelig energi og \u00e6gte filantropi. Han stod blandt andet bag stiftelsen af &#8220;Roskilde By og Omegns Sparekasse&#8221; i 1833 for at hj\u00e6lpe h\u00e5ndv\u00e6rkere og tjenestefolk med at spare op, ligesom han var initiativtager til Roskilde L\u00e6seklub, Roskilde Asyl og flere underst\u00f8ttelsesselskaber for fattige og tr\u00e6ngende.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">En anden og meget markant m\u00e6cen i 1800-tallet var <strong>O.H. Schmeltz<\/strong>, der havde tjent sin formue som manufakturhandler. Han var den egentlige drivkraft bag opf\u00f8relsen af byens nye r\u00e5dhus i 1880&#8217;erne og donerede af egen lomme store bel\u00f8b (op til 40.000 kr.) til byggeriet, forudsat at byen fik et r\u00e5dhus, der var &#8220;en prydelse for byen&#8221;. Schmeltz&#8217; gavmildhed strakte sig ogs\u00e5 til byens natur; han for\u00e6rede den ubebyggede grund til Byparken og testamenterede 20.000 kr. til et &#8220;Lystanl\u00e6g&#8221;, dog med den specifikke og ufravigelige betingelse, at parken &#8220;ikke maa bruges til nogen Slags Sport&#8221;.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Private donationer til byens foreningsliv<\/strong> <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ogs\u00e5 p\u00e5 det mere lokale plan har byens borgere tr\u00e5dt til med \u00f8konomisk hj\u00e6lp til ungdommen. Et eksempel er fabrikant <strong>Louis Maag<\/strong>, der i 1930&#8217;erne sk\u00e6nkede en b\u00e5d til Roskilde Sejlklubs juniorafdeling og ved sin d\u00f8d efterlod en del af sin formue til klubben for at hj\u00e6lpe byens unge sejlere.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Banker og fonde som kunstens m\u00e6cener<\/strong> <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I nyere tid har byens pengeinstitutter spillet en enorm rolle som m\u00e6cener for kunsten i det offentlige rum. <strong>Roskilde Sparekasse<\/strong> har blandt andet doneret flere af byens mest kendte skulpturer, herunder Gottfred Eickhoffs skulpturer &#8220;Guapa&#8221; (opstillet i Latinerhaven) og &#8220;Sol&#8221; (opstillet ved Amtsg\u00e5rden), samt udsmykningen &#8220;Birgit&#8221; foran Roskilde-Hallen. <strong>Nordea<\/strong> valgte ligeledes at for\u00e6re tre store cortenst\u00e5l-skulpturer af kunstneren Morten Nielsen til byen, da banken skulle bygge om. Ogs\u00e5 historiske klenodier er blevet reddet af m\u00e6cener; for eksempel tr\u00e5dte <strong>Spar Nord Fonden<\/strong> for nylig til med en donation, der gjorde det muligt at k\u00f8be en kulturhistorisk vigtig fugleskydningsskive fra 1847 tilbage til byen efter 100 \u00e5r i svensk eksil.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Stryhns og Roskildekrukkerne<\/strong> <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">En af de mest i\u00f8jnefaldende donationer i nyere tid kom i anledning af Roskildes 1000-\u00e5rs jubil\u00e6um i 1998. Her spurgte Elsebeth Stryhn fra <strong>Stryhns Leverpostej<\/strong> byens borgmester, om byen ikke \u00f8nskede sig en gave. Dette resulterede i den storsl\u00e5ede donation af <strong>&#8220;Roskildekrukkerne&#8221;<\/strong>, som er tre k\u00e6mpem\u00e6ssige, keramiske krukker skabt af kunstneren Peter Brandes. Krukkerne, der er placeret p\u00e5 Hestetorvet, blev sk\u00e6nket som en hyldest til byens aktive borgere og det overskud, roskildenserne bruger i f\u00e6llesskabets interesse.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Roskildefonden: Byens moderne kulturdynamo<\/strong> <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den vel nok mest betydningsfulde m\u00e6cen for nutidens kultur- og foreningsliv i Roskilde er <strong>Foreningen Roskildefonden<\/strong> (skabt af Roskilde Festival). Fonden udlodder nemlig festivalens overskud til almennyttigt, humanit\u00e6rt og kulturelt arbejde. I l\u00f8bet af blot 33 \u00e5r har fonden formidlet omkring 75 millioner kroner direkte tilbage til samfundet. Denne massive st\u00f8tte har blandt andet v\u00e6ret afg\u00f8rende for realiseringen af store lokale projekter som den nye Museums\u00f8, lystb\u00e5dehavnen og lysprojektet &#8220;Margrethe Fjorden&#8221;. Fonden uddeler ogs\u00e5 l\u00f8bende store millionbel\u00f8b til internationale katastrofer samt lokale foreninger, b\u00f8rnehjem og idr\u00e6tsklubber.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong><a href=\"https:\/\/www.liljeborgfonden.dk\/om-fonden\/formal\/\">Winnie Liljeborg<\/a><\/strong> er en af de allermest markante og betydningsfulde m\u00e6cener i nyere tids Roskilde. Gennem sit selskab, Liljeborg Aktieselskab, har hun sat massive, varige og meningsfulde aftryk p\u00e5 byen inden for b\u00e5de socialt arbejde, kultur og natur.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong><a href=\"https:\/\/www.julemaerket.dk\/kom-paa-julemaerkehjem\/julemaerkehjemmet-liljeborg\/?gad_source=1&amp;gad_campaignid=17248449023&amp;gbraid=0AAAAADQ35c796Z6gqbA0m-DqqvnOO-8uF&amp;gclid=CjwKCAjw14zPBhAuEiwAP3-Eb5ZdmR99064yGCo26lByXrcyzEcuCQU2ePGfUDrmpjqPCwZjnWQJHxoCNM4QAvD_BwE\">Julem\u00e6rkehjemmet Liljeborg<\/a><\/strong> Winnie Liljeborgs absolutte hjertesag har altid v\u00e6ret at hj\u00e6lpe udsatte b\u00f8rn, unge og m\u00f8dre. Hendes mest markante donation til byen var, da hun gjorde det muligt at \u00e5bne Danmarks f\u00f8rste nye julem\u00e6rkehjem i mere end 50 \u00e5r. Julem\u00e6rkehjemmet &#8220;Liljeborg&#8221; blev indrettet i den tidligere husholdningsskole og plejehjem Haraldsborg p\u00e5 Baldersvej, som blev bygget om og udvidet, s\u00e5 det smukt troner med udsigt over Roskilde Fjord. Hjemmet \u00e5bnede officielt i januar 2018 og fungerer i dag som et trygt sted for b\u00f8rn, der k\u00e6mper med mobning, ensomhed og lavt selvv\u00e6rd. For at fremtidssikre Julem\u00e6rkefondens vigtige indsamlingsarbejde har hun desuden hjulpet fonden med et helt nyt administrationshus.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Redningen af <a href=\"https:\/\/sagafjord.dk\/\">M\/S Sagafjord<\/a><\/strong> <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">P\u00e5 det kulturelle og historiske plan tr\u00e5dte Winnie Liljeborg ogs\u00e5 til, da Roskildes sejlende kulturinstitution, restaurantskibet M\/S Sagafjord, kom i alvorlige \u00f8konomiske vanskeligheder. I december 2014 overtog hun skibet, der p\u00e5 det tidspunkt var nedslidt efter at have sejlet med mere end 700.000 g\u00e6ster gennem 27 \u00e5r. Winnie Liljeborg investerede i en enorm og tiltr\u00e6ngt renovering af skibets spisesaloner, k\u00f8kken og sold\u00e6k, s\u00e5 Sagafjord blev reddet og kunne forts\u00e6tte som et vartegn p\u00e5 fjorden.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong><a href=\"https:\/\/ringsvenner.dk\/\">L.A. Rings Atelier<\/a><\/strong> <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Da den ber\u00f8mte maler L.A. Rings historiske lille atelierhus i Br\u00f8ndgade p\u00e5 Sct. J\u00f8rgensbjerg blev sat til salg i 2014 efter den tidligere ejers d\u00f8d, var der lokale kr\u00e6fter, som dr\u00f8mte om at bevare det for offentligheden. For at realisere dette tr\u00e5dte Winnie Liljeborg til som m\u00e6cen og k\u00f8bte huset. Hun har siden stillet det til r\u00e5dighed for foreningen &#8220;L.A. Rings Venner&#8221;, s\u00e5 de i dag kan leje huset af hende og drive det som et levende bes\u00f8gscenter og udstillingssted.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Liljeborgfonden <\/strong>har k\u00f8bt det historiske <strong><a href=\"https:\/\/kurhuset.dk\/\">Kurhuset p\u00e5 Sankt Hans<\/a><\/strong>-omr\u00e5det i Roskilde af Roskilde Kommune for 82 millioner kroner.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Form\u00e5l: K\u00f8bet har til form\u00e5l at renovere og omdanne de fredede bygninger til en ny, levende bydel, der fungerer som et samlingssted for byliv og f\u00e6llesskaber.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Omfang: Det drejer sig om Kurhuset og tilh\u00f8rende bygninger (bygning 32 og Krathuset) i den sydvestlige del af det tidligere psykiatriske hospital, ogs\u00e5 kendt som Sankt Hans Vest.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Baggrund: Liljeborgfonden st\u00f8tter almennyttige projekter, herunder udsatte b\u00f8rn, unge og m\u00f8dre samt kulturaktiviteter, is\u00e6r i Roskilde-omr\u00e5det.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Udvikling: Planen er at skabe en blanding af publikumshenvendte funktioner og boliger (ca. 14-16 lejligheder i hj\u00f8rnet af Kurhuset) for at skabe liv i det historiske omr\u00e5de.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Projektet er en del af en st\u00f8rre omdannelse af Sankt Hans Hospital-omr\u00e5det, hvor dele af det gamle psykiatriske hospital omdannes fra lukket hospital til en ny bydel.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Uber\u00f8rte fjordenge<\/strong> Hendes udsyn r\u00e6kker ud over bygningerne og det sociale arbejde. Hendes selskab har blandt andet ogs\u00e5 investeret lokalt i at skabe mere vild natur ved at st\u00e5 bag en ambiti\u00f8s oml\u00e6gning af 50 hektarer landbrugsjord, som forvandles til uber\u00f8rte fjordenge.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">F\u00e6lles for alle Winnie Liljeborgs projekter er en ansvarlig tilgang, h\u00f8j kvalitet og et \u00f8nske om at s\u00e6tte varige aftryk for fremtidens brugere med r\u00f8dderne dybt plantet i den lokale Roskilde-muld.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Fanny Fang<\/strong> <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den lokalkendte forfatter og historiker har lagt navn til <em>Fanny Fangs hj\u00e6lpelegat til enlige<\/em>. I 2005 blev pengene fra dette legat overdraget til Roskilde Borger- H\u00e5ndv\u00e6rker- og Industriforening for at forts\u00e6tte det velg\u00f8rende form\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Overretssagf\u00f8rer Jacob J\u00f8rgen Jacobsen og Hustru<\/strong> <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">De har indstiftet et pr\u00e6mieringslegat, der blandt andet udbetales som anerkendelse for bevaring og forsk\u00f8nnelse af byens arkitektur. For eksempel modtog Hotel Prindsen dette legat i 1996 for deres smukke renovering af bygningen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Lions Klubberne i Roskilde<\/strong> <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">B\u00e5de <em>Lions klub Roskilde<\/em> og <em>Lions klub Roskilde Sct. J\u00f8rgen<\/em> fremh\u00e6ves for deres massive velg\u00f8rende arbejde. De to klubber har samlet uddelt mere end 3 millioner kroner til lokalt og globalt hj\u00e6lpearbejde, herunder julevelg\u00f8renhed, st\u00f8tte til udsatte p\u00e5 Kafe Klaus, B\u00f8rnenes Kontor og indk\u00f8bet af den f\u00f8rste liftbus til handicappede i Roskilde.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Mette Baunb\u00e6k Lund Thomsen<\/strong> Som et eksempel p\u00e5 st\u00e6rk moderne og personlig velg\u00f8renhed n\u00e6vnes denne lokale alternative behandler, som i 2005 valgte at donere en hel m\u00e5neds oms\u00e6tning fra sin klinik (40.400 kr.) direkte til ofrene for den store flodb\u00f8lge i Sri Lanka.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong><a href=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/roskilde-faellesbageri\/\">Roskilde F\u00e6llesbageri<\/a><\/strong> Virksomheden har ikke blot forsynet byen med br\u00f8d, men har ogs\u00e5 optr\u00e5dt som m\u00e6cen for byens natur og kultur ved at for\u00e6re kommunen 75.000 kr. til udformningen af kildehovedet i Byparken.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Eksterne Fonde<\/strong> Endelig er byen blevet velsignet af store nationale fonde, der har muliggjort byudvikling og kulturliv. Det mest markante eksempel er <em>Arbejdsmarkedets Feriefond<\/em>, der bevilgede hele 60 millioner kroner til udvidelsen af Vikingeskibsmuseet. <em>Bisballe Fonden<\/em> har ydet \u00f8konomisk st\u00f8tte til store koncerter med klassisk musik for b\u00f8rn, mens <em>Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond<\/em> sammen med <em>Beckett-Fonden<\/em> har finansieret ark\u00e6ologiske udgravninger i Provstev\u00e6nget.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Befolkningens sammens\u00e6tning<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Befolkningens-sammens\u00e6tning\"><strong>Roskildes befolkning er i konstant v\u00e6kst og rundede i september 2022 borger nummer 90.000<\/strong>. Sammens\u00e6tningen af byens borgere har l\u00f8bende udviklet sig og kan s\u00e6rligt beskrives ud fra f\u00f8lgende tendenser i alder, tilflytning og baggrund:<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Alder: Mellem studieliv og en voksende gruppe \u00e6ldre<\/strong> Alderssammens\u00e6tningen b\u00e6rer pr\u00e6g af, at Roskilde b\u00e5de er en uddannelsesby og et sted med mange \u00e6ldre borgere:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>I slutningen af 1990&#8217;erne blev Roskilde beskrevet som en by <strong>pr\u00e6get af midaldrende<\/strong>. Dengang udgjorde de 20-30-\u00e5rige kun 16 procent af befolkningen, hvilket var markant lavere end i sammenlignelige universitetsbyer som Aalborg og Odense.<\/li>\n\n\n\n<li>Kiggede man derimod bredere p\u00e5 hele det dav\u00e6rende Roskilde Amt omkring \u00e5rtusindeskiftet, var det faktisk en af landets yngste regioner, hvor n\u00e6sten 60 procent l\u00e5 i aldersgruppen 20 til 59 \u00e5r.<\/li>\n\n\n\n<li>I de senere \u00e5r har is\u00e6r oprettelsen af Campus Roskilde v\u00e6ret med til at \u00e6ndre befolkningssammens\u00e6tningen lokalt. De mange studerende p\u00e5 byens mellemlange og lange uddannelser betyder, at mange <strong>veluddannede unge par<\/strong> i dag v\u00e6lger at bos\u00e6tte sig og stifte familie i byen frem for blot at pendle dertil.<\/li>\n\n\n\n<li>Samtidig vokser gruppen af \u00e6ldre dog ogs\u00e5; frem mod 2025 forventes antallet af borgere over 60 \u00e5r at stige med n\u00e6sten 3.000 personer i kommunen.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>K\u00f8n og befolkningstilv\u00e6kst<\/strong> Gennem tiden er befolkningstallet skudt kraftigt i vejret, blandt andet hjulpet p\u00e5 vej af den store kommunesammenl\u00e6gning i 2007, der bragte kommunens befolkningstal op over 80.000. Kigger man p\u00e5 k\u00f8nsfordelingen, har der historisk v\u00e6ret en svag overv\u00e6gt af kvinder. En statistisk opg\u00f8relse fra 1998, hvor indbyggertallet netop havde rundet 52.000, viste for eksempel, at der boede knap 1.500 flere kvinder end m\u00e6nd i kommunen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Nationaliteter og baggrunde<\/strong> Befolkningen best\u00e5r b\u00e5de af gamle roskildensere og rigtig mange tilflyttere \u2013 historisk set is\u00e6r fra hovedstadsomr\u00e5det, som er s\u00f8gt mod Roskilde for at finde bolig. Dertil kommer borgere med udenlandsk baggrund, som bidrager til byens etniske mangfoldighed. I en opg\u00f8relse fra 1998 udgjorde <strong>udenlandske statsborgere og asylans\u00f8gere 5,4 procent<\/strong> af kommunens befolkning. Den st\u00f8rste gruppe af disse kom fra Tyrkiet, mens andre kom fra blandt andet eks-Jugoslavien, Irak, Iran, Polen, Vietnam, Libanon og Afghanistan.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Velf\u00e6rdsstatens boligkvarterer<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Velfaerdsstatens_boligkvarterer\">Historien om det sociale boligbyggeri og fremkomsten af velf\u00e6rdsstatens boligkvarterer i Roskilde er en fort\u00e6lling om en by, der i l\u00f8bet af 1900-tallet voksede massivt for at sikre gode, sunde boliger til arbejdere og den voksende middelklasse.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>De tidlige &#8220;rugbr\u00f8dsboliger&#8221;<\/strong> Allerede f\u00f8r velf\u00e6rdsstaten for alvor tog form, begyndte kooperative kr\u00e6fter at sikre boliger til arbejderklassen. I 1891 blev <a href=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/roskilde-faellesbageri\/\">Roskilde F\u00e6llesbageri <\/a>stiftet af driftige lokale, der ville sikre billigt br\u00f8d til byens borgere. I takt med at produktionen og virksomheden voksede, byggede f\u00e6llesbageriet ogs\u00e5 boliger til arbejderne rundt omkring i Roskilde, hvilket i dag omtales som de historiske &#8220;rugbr\u00f8dsboliger&#8221;.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Efterkrigstidens store boligboom<\/strong> Efter 2. verdenskrig kom der for alvor fart i det sociale og almennyttige byggeri. Den nye lovgivning gav meget gunstige vilk\u00e5r for boligbyggeriet, og for den del af befolkningen, der ikke havde r\u00e5d til eller \u00f8nskede at bygge eget parcelhus, tog de lokale boligselskaber fat p\u00e5 at opf\u00f8re moderne etagelejligheder.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Roskilde Boligselskab<\/strong> var altdominerende p\u00e5 dette omr\u00e5de i 1940&#8217;erne og 1950&#8217;erne. I denne periode fremskaffede selskabet cirka 1.000 lejligheder, der gav moderne tag over hovedet til godt 3.000 af byens borgere. Nogle af de tidligste af disse bebyggelser var blokbyggeriet p\u00e5 M\u00f8llehusvej i 1944-45. Senere sk\u00f8d store boligblokke op p\u00e5 den gamle eksercerplads ved F\u00e6lledvejen og Korsg\u00e5rden, efterfulgt af det store kompleks &#8220;Ringparken&#8221; p\u00e5 K\u00f8gevejs vestside og senere &#8220;Bakkeg\u00e5rden&#8221;, som blev opf\u00f8rt af Andelsboligforeningen af 1899.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Fagbev\u00e6gelsens indtog: A\/S F\u00e6llesbyg<\/strong> Ogs\u00e5 fagbev\u00e6gelsen spillede en markant rolle i bestr\u00e6belserne p\u00e5 at skaffe gode, sunde og billige lejeboliger til l\u00f8nmodtagerne. I 1964 stiftede man arbejdernes byggeselskab, <strong>A\/S F\u00e6llesbyg<\/strong>, p\u00e5 trods af h\u00e5rdnakket politisk modstand fra bl.a. De Radikale, som ikke mente der var brug for initiativet, n\u00e5r nu kommunen allerede s\u00f8rgede for almennyttige boliger.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Udfordringen var dog, at mange LO-medlemmer faktisk tjente for meget til at kunne komme i betragtning til det almennyttige boligbyggeri, men samtidig tjente for lidt til at kunne k\u00f8be et hus selv. Som l\u00f8sning herp\u00e5 byggede A\/S F\u00e6llesbyg i 1967 blandt andet 160 lejligheder p\u00e5 Neerg\u00e5rdsvej\/Lysholmparken.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Storbyggeri og byudvidelse<\/strong> Da Roskilde fortsatte med at vokse ind i 1960&#8217;erne og 1970&#8217;erne, udvidede boligselskaberne deres byggeprojekter betragteligt for at f\u00f8lge med befolkningsv\u00e6ksten og dannelsen af Roskilde Universitetscenter. B\u00e5de Roskilde Boligselskab og Andelsboligforeningen af 1899 sikrede sig store arealer til etablering af Syd\u00f8stbyen, ligesom der blev iv\u00e6rksat lav og t\u00e6t bebyggelse i byens nye \u00d8stby samt stort etagebyggeri p\u00e5 Arbejde Adlers jorder ved Holb\u00e6kvej.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Historisk fusion i 2007<\/strong> For at ruste sig til fremtidens udfordringer og for at sikre en mere rationel l\u00f8sning af opgaverne p\u00e5 boligomr\u00e5det, valgte byens to st\u00f8rste akt\u00f8rer at sl\u00e5 sig sammen. Den 1. januar 2007 fusionerede Andelsboligforeningen af 1899 og Roskilde Boligselskab og blev til <strong>Boligselskabet Sj\u00e6lland<\/strong>. Dette var en markant begivenhed, idet det var f\u00f8rste gang i den almene boligsektors historie, at en almen boligforening og et alment boligselskab fusionerede for i f\u00e6llesskab at drive over 12.000 lejem\u00e5l.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>At blive gammel i Roskilde &#8230;<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong> &#8230; er pr\u00e6get af et massivt fokus p\u00e5 f\u00e6llesskab, en aktiv livsstil og moderne plejetilbud, hvor m\u00e5let er at bevare den enkeltes selvbestemmelse l\u00e6ngst muligt.<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Aktiv seniortilv\u00e6relse og rekordstor motionsgl\u00e6de<\/strong> Roskilde Kommune udm\u00e6rker sig ved at v\u00e6re den danske kommune med absolut flest \u00e6ldre, der dyrker motion. Det skyldes is\u00e6r den enormt succesfulde forening Roskilde \u00c6ldre Motion (R\u00c6M), som blev stiftet i 1989 og i dag er Danmarks st\u00f8rste \u00e6ldremotionsforening med n\u00e6sten 3.000 medlemmer. <strong>Foreningen drives af frivillige og tilbyder mere end 25 forskellige aktiviteter, herunder alt fra badminton, bowling og yoga til traveture og petanque<\/strong>. Ud over at forbedre den fysiske sundhed fungerer foreningen i h\u00f8j grad som et vigtigt socialt netv\u00e6rk for byens seniorer, hvilket er en af de helt store drivkr\u00e6fter for b\u00e5de medlemmer og de knap 200 frivillige instrukt\u00f8rer.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>M\u00e5lrettet kamp mod ensomhed<\/strong> For at sikre trivslen blandt \u00e6ldre, der m\u00e5ske mangler et netv\u00e6rk, har kommunen og frivillige foreninger i de senere \u00e5r skabt nye veje til at <strong>forebygge ensomhed<\/strong>. Alle kommunens 75-\u00e5rige bliver for eksempel inviteret til f\u00f8dselsdag med kaffe og kage samt opl\u00e6g om &#8220;livets fjerde alder&#8221;, s\u00e5 man kan udveksle erfaringer og skabe nye relationer. Derudover kan hjemmeplejere tilbyde ensomme \u00e6ldre et bes\u00f8g af en s\u00e6rlig <strong>&#8220;f\u00e6llesskabsformidler&#8221;<\/strong>. Formidlerens opgave er at skabe kontakt til en lokal forening eller aktivitet og endda f\u00f8lge den \u00e6ldre derhen den f\u00f8rste, sv\u00e6re gang.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Moderne plejehjem og &#8220;leve-bo&#8221; milj\u00f8er<\/strong> N\u00e5r kr\u00e6fterne ikke l\u00e6ngere r\u00e6kker til at bo i eget hjem, har Roskilde gennemg\u00e5et en stor udvikling af \u00e6ldreboliger og plejecentre, der er trukket lokalt ud i bydelene for at skabe n\u00e6rhed. Kommunen har investeret i topmoderne rammer, som for eksempel plejecentret i Kristiansminde. <strong>Dette center er bygget op som sm\u00e5 &#8220;leve-bo&#8221; milj\u00f8er (blandt andet s\u00e6rligt indrettet for demente), hvor beboerne deler k\u00f8kken og dagligstue, men har egen terrasse og direkte adgang til sm\u00e5, sk\u00e6rmede sansehaver med rindende vand og drivhuse<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Byen byder ogs\u00e5 p\u00e5 selvejende friplejehjem som Margrethe Hjemmet, der g\u00f8r meget ud af at samle generationerne, og det historiske Himmelev Gamle Pr\u00e6steg\u00e5rd, der i 1960&#8217;erne blev omdannet til plejehjem af de lokale Rotary-klubber og stadig st\u00f8ttes aktivt af dem i dag. Som vi ogs\u00e5 har talt om tidligere, huser landsbyen Vor Frue desuden et specialiseret aflastningscenter til \u00e6ldre, der udskrives fra hospitalet og har brug for tryg genoptr\u00e6ning.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Selvbestemmelse og &#8220;Det Gode M\u00e5ltid&#8221;<\/strong> Grundholdningen i Roskildes \u00e6ldrepleje er, at <strong>mennesker har det bedst, n\u00e5r de har magten over deres eget liv<\/strong>. Derfor prioriteres genoptr\u00e6ning utrolig h\u00f8jt overalt i \u00e6ldreomsorgen, s\u00e5 selv svage \u00e6ldre kan genvinde muligheden for at klare sig selv.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Der er ogs\u00e5 sat fokus p\u00e5 livskvaliteten i hverdagen gennem projektet &#8220;Det Gode M\u00e5ltid&#8221; p\u00e5 byens \u00e6ldrecentre. Her er ambitionen at rykke fokus fra blot at indtage ern\u00e6ring til at <strong>g\u00f8re m\u00e5ltidet til en nydelsesfuld oplevelse med hyggelige rammer, dug og lys p\u00e5 bordet<\/strong>, for at sikre trivsel og madgl\u00e6de i den sidste del af livet.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<hr class=\"wp-block-separator has-alpha-channel-opacity\"\/>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>\u201cDet gr\u00f8nne Roskilde\u201d<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Det-gr\u00f8nne-Roskilde\">Udviklingen af<a href=\"https:\/\/www.roskilde.dk\/da-dk\/om-kommunen\/kommunen-i-udvikling\/vi-udvikler-naturen-og-klimaet\/gron-bla-strategi\/\" data-type=\"link\" data-id=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/i.php?\/upload\/2025\/12\/20\/20251220120758-3d1da3a6-xx.jpg\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\"> &#8220;Det gr\u00f8nne Roskilde&#8221;<\/a> sp\u00e6nder over en lang \u00e5rr\u00e6kke, hvor byen har bev\u00e6get sig fra at anl\u00e6gge klassiske byparker til i dag at t\u00e6nke i store, sammenh\u00e6ngende naturprojekter, innovativ klimasikring og ambiti\u00f8s gr\u00f8n omstilling.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img decoding=\"async\" fetchpriority=\"low\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2026\/04\/19\/20260419085837-865f28f2-me.jpg\" alt=\"\"\/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Og her er hovedtr\u00e6kkene:<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Fra grusgrave til &#8220;Den Gr\u00f8nne Ring<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Et af de mest markante tr\u00e6k ved Roskildes gr\u00f8nne udvikling er forvandlingen af byens mange udtjente grusgrave til store rekreative naturomr\u00e5der. I 1978 begyndte omdannelsen af Hedeland \u00f8st for byen, som i dag er et enormt frilandsomr\u00e5de med bl.a. skibakke, golfbane, friluftsteater og veterantog. I nyere tid har kommunen opk\u00f8bt Svogerslev Grusgrav og forvandlet den til *Lyngh\u00f8js\u00f8erne*, et 100 hektar stort naturomr\u00e5de med bades\u00f8 og shelters. Dette omr\u00e5de indg\u00e5r direkte i visionen om &#8220;Den Gr\u00f8nne Ring&#8221; \u2013 et rekreativt b\u00e6lte, der skal n\u00e5 hele vejen rundt om Roskilde. P\u00e5 samme m\u00e5de er den tidligere Darup Grusgrav blevet til *Himmels\u00f8en*, der tilbyder badestrand og stisystemer. Samtidig har lokalsamfundet bidraget til skovrejsning; for eksempel hjalp 400 b\u00f8rn i 2006 med at plante &#8220;100 \u00e5rs Skoven&#8221; i Trekroner, finansieret af Roskilde \u00d8stre Rotary Klub.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Nationalpark og genopretning af fjordmilj\u00f8et<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Naturen omkring fjorden har altid v\u00e6ret Roskildes varetegn, men i 2015 kulminerede over ti \u00e5rs forarbejde med indvielsen af *Nationalpark Skjoldungernes Land*, som d\u00e6kker fjorden, skovene og kulturlandskabet. For at sikre en ren og sund fjord er der gjort en massiv indsats for at rense byens spildevand, blandt andet via centralrensningsanl\u00e6gget Bjergmarken og store underjordiske bassiner. Som et nyere tiltag etablerede nationalparken og Milj\u00f8styrelsen i 2023 tre nye stenrev p\u00e5 bunden af Roskilde Fjord for at skabe &#8220;havets oaser&#8221;, der giver skjul til fisk og forbedrer biodiversiteten markant.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Innovativ klimasikring<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Klimaforandringerne har tvunget Roskilde til at t\u00e6nke i nye baner for at h\u00e5ndtere voldsomme regnm\u00e6ngder og skybrud. I den nye bydel Musicon har man skabt et verdenskendt projekt kaldet *Rabalder Parken*. I stedet for et traditionelt, lukket kloakanl\u00e6g har man anlagt et 40.000 kvadratmeter stort regnvandsanl\u00e6g, der i t\u00f8rvejr fungerer som en enorm aktivitetspark med skaterbaner, trampoliner og fitnessredskaber. Et andet eksempel er Himmelev B\u00e6k, der er blevet udvidet for at opsuge store regnskyl, hvilket samtidig har forbedret betingelserne for dyre- og plantelivet.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Klimaambitioner og gr\u00f8n erhvervsudvikling<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Allerede i 1990&#8217;erne var Roskilde tidligt ude med at lave gr\u00f8nne regnskaber for sine institutioner og indf\u00f8re \u00f8kologisk mad under Agenda 21-planerne. Denne gr\u00f8nne f\u00f8rertr\u00f8je har kommunen fastholdt; i 2019 blev Roskilde den f\u00f8rste kommune i Danmark, der udskiftede sine forurenende dieselbusser med elbusser, som udelukkende k\u00f8rer p\u00e5 gr\u00f8n str\u00f8m.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Derudover satser byen bevidst p\u00e5 at blive en gr\u00f8n erhvervsmetropol (Clean Tech) ved at bygge bro mellem det lokale erhvervsliv og den massive viden, der findes hos forskningsinstitutionerne p\u00e5 Ris\u00f8 DTU, Institut for Milj\u00f8videnskab og RUC. Initiativer som *Zero Carbon Network* har ligeledes samlet lokale virksomheder om at nedbringe deres CO2-udledning, mens store genbrugsvirksomheder som Solum omdanner have- og byggeaffald til kompost og cirkul\u00e6re v\u00e6kstmedier.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">B\u00e6redygtighed drevet af f\u00e6llesskaber<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Meget af den gr\u00f8nne udvikling er desuden drevet &#8220;nedefra&#8221;. Roskilde Festival arbejder intenst med b\u00e6redygtighed gennem affaldssortering, brug af genbrugsplast, omdannelse af krus til biogas og \u00f8kologiske madboder. Et andet st\u00e6rkt lokalt initiativ er *Sct. Hans Have*, hvor frivillige og psykiatriske patienter i f\u00e6llesskab har forvandlet gamle, forfaldne drivhuse ved fjorden til en \u00f8kologisk oase med cafe og urtesalg. Ogs\u00e5 i den prisbel\u00f8nnede bydel Trekroner finder man pionerprojekter som det \u00f8kologiske bof\u00e6llesskab Munks\u00f8g\u00e5rd, der allerede i 2001 vandt byens milj\u00f8pris for deres unikke og gr\u00f8nne spildevandssystem.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Endelig er selve *Byparken* (som O.H. Schmeltz donerede til byen, og som blev indviet i 1916) l\u00f8bende blevet opdateret for at binde byen og naturen sammen. Et h\u00f8jdepunkt var her i 1998, da man frilagde Maglekildens l\u00f8b, s\u00e5 kildevandet nu risler synligt ned gennem parken som en bl\u00e5 \u00e5re fra Domkirken og direkte ud i fjorden.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>By- og landomr\u00e5der<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"By--og-landomr\u00e5der\"><strong>Roskilde Kommune byder p\u00e5 en stor sp\u00e6ndvidde fra den historiske bymidte til moderne, nyskabende bydele, driftige landsbyer og storsl\u00e5ede naturomr\u00e5der<\/strong>. <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ved kommunalreformen i 2007 blev den dav\u00e6rende Roskilde Kommune lagt sammen med nabokommunerne Gunds\u00f8 i nord og Rams\u00f8 i syd, hvilket udvidede kommunen markant og bragte en lang r\u00e6kke nye land- og byomr\u00e5der med sig.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Her er en gennemgang af de mest markante by- og landomr\u00e5der i kommunen:<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>De nye og moderne bydele<\/strong><\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Trekroner:<\/strong> Beliggende i byens \u00f8stlige del er Trekroner vokset frem som en helt ny universitetsbydel omkring Roskilde Universitetscenter (RUC) og University College Sj\u00e6lland. Bydelen er bygget op fra bar mark for at binde universitetet sammen med byen og rummer i dag tusindvis af boliger, mange ungdoms- og kollegieboliger, skoler samt erhvervsparker med vidensvirksomheder.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Musicon:<\/strong> Syd for bymidten, p\u00e5 det tidligere Unicon-betonfabriksareal, er den kreative bydel Musicon skudt op. Omr\u00e5det er i dag et kreativt kraftcenter med et enormt fokus p\u00e5 musik og ungdomskultur. Det huser blandt andet Danmarks Rockmuseum (Ragnarock), teatret Aaben Dans og det nyskabende regnvands- og skateranl\u00e6g Rabalder Parken.<\/li>\n\n\n\n<li>Som skrevet andre steder i dette indl\u00e6g er <strong>Sankt Hans<\/strong> ogs\u00e5 et omr\u00e5de for sp\u00e6ndende nyt\u00e6nkning og nyudvikling. Sankt Hans har underg\u00e5et en enorm forvandling fra et af landets st\u00f8rste psykiatriske hospitaler til en moderne, rekreativ bydel.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Historiske kvarterer og forst\u00e6der<\/strong><\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Skt. J\u00f8rgensbjerg:<\/strong> Dette charmerende, bakkede kvarter ned mod havnen fungerede i mange \u00e5r som sin egen kommune, indtil det blev indlemmet i Roskilde i 1938. Bjerget er kendt for sit intime, velbevarede landsbymilj\u00f8 med gamle huse, maleren L.A. Rings atelier og Skt. J\u00f8rgensbjerg Kirke, hvis fr\u00e5dstensbygning er en af landets \u00e6ldste stenbygninger.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Himmelev og Svogerslev:<\/strong> To store forstadskvarterer, der er vokset kraftigt. Himmelev ligger mod nord\u00f8st og rummer store boligomr\u00e5der, institutioner (som Bernadotteg\u00e5rden) og det nyere rekreative omr\u00e5de Himmelev Skov. Svogerslev i vest er ligeledes et stort parcelhus- og r\u00e6kkehusomr\u00e5de, smukt beliggende og adskilt fra bymidten af gr\u00f8nne omr\u00e5der.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Landsbyer og lokalsamfund<\/strong><\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Jyllinge, Gunds\u00f8magle og \u00c5gerup-Kirkerup:<\/strong> I den nordlige del af kommunen (den tidligere Gunds\u00f8 Kommune) ligger disse aktive bysamfund. Jyllinge ligger natursk\u00f8nt direkte ud til Roskilde Fjord, mens Gunds\u00f8magle ligger t\u00e6t op ad det fuglerige v\u00e5domr\u00e5de Gunds\u00f8magle S\u00f8. \u00c5gerup og de \u00f8vrige byer fungerer som st\u00e6rke lokalsamfund med bl.a. et meget benyttet lokalt bibliotek.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Viby<\/strong> er en vigtig del af den sydlige del af Roskilde Kommune (i det tidligere Rams\u00f8). <strong>Gode rammer for b\u00f8rnefamilier og lokalt liv<\/strong> Viby fremh\u00e6ves i dag som et af de bysamfund i kommunen, der byder p\u00e5 god plads og gode rammer for b\u00f8rnefamilier. I forbindelse med den store kommunesammenl\u00e6gning lukkede man det gamle r\u00e5dhus i Viby. For at bevare n\u00e6rheden til borgerne oprettede man i stedet et lokalt borgerservicecenter p\u00e5 Viby Bibliotek. Netop byens bibliotek bliver prioriteret h\u00f8jt som et af de vigtige, lokale &#8220;brohoveder&#8221;, der skal v\u00e6re med til at dyrke og styrke livet i lokalomr\u00e5det. <strong>Viby Idr\u00e6tsforening og den lokale historie<\/strong> Sporten har spillet en stor rolle i byen gennem mere end hundrede \u00e5r. Viby Idr\u00e6tsforening (Viby IF) blev stiftet helt tilbage i 1909, hvor man startede som en skytteforening. I 1928 udvidede man med karlegymnastik, som foregik p\u00e5 Viby Kro \u2013 et sted der dengang fungerede som omdrejningspunkt for rigtig mange af byens aktiviteter. De tidlige fodboldbaner i Viby l\u00e5 p\u00e5 stubmarker, der tilh\u00f8rte Egesager og Kausbjergg\u00e5rd. Banerne var fyldt med jordknolde og store sten, og man delte ofte gr\u00e6sarealet med k\u00f8er. Dette kunne if\u00f8lge historien give anledning til nogle meget ufrivillige og beskidte glidende tacklinger i k\u00f8ernes efterladenskaber. Som en anerkendelse af klubbens store betydning blev Viby IF i januar 2013 k\u00e5ret til &#8220;\u00c5rets Idr\u00e6tsklub&#8221;. <strong>Erhverv<\/strong> Erhvervsm\u00e6ssigt n\u00e6vnes Viby ogs\u00e5 kort i kilderne som hjemsted for postkassefabrikken Mefa, der som et eksempel p\u00e5 st\u00e6rk erhvervsudvikling ogs\u00e5 har udvidet med en fabrik i Polen.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Vindinge og Vor Frue:<\/strong> To landsbyer lige syd og syd\u00f8st for Roskilde, som p\u00e5 trods af deres n\u00e6rhed til Roskilde Lufthavn har oplevet en rivende udvikling med store nye boligudstykninger.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Gadstrup, Snoldelev, Syv, \u00d8rsted og D\u00e5strup:<\/strong> I kommunens sydligste del (det tidligere Rams\u00f8) finder man disse landlige omr\u00e5der. Omr\u00e5det er pr\u00e6get af \u00e5bne landskaber og moser, herunder Snoldelev Mose, der er et beskyttet fugle- og habitatomr\u00e5de af europ\u00e6isk betydning.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Storsl\u00e5ede natur- og landomr\u00e5der<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Hedeland:<\/strong> Helt mod \u00f8st (p\u00e5 gr\u00e6nsen til H\u00f8je-Taastrup og Greve) ligger det 1500 hektar store Hedeland. Det var tidligere et k\u00e6mpem\u00e6ssigt grusgravsomr\u00e5de, men er i dag forvandlet til et afvekslende rekreativt landskab med en stor skibakke, udend\u00f8rs amfiteater, veteranbane, ridestier og store nyskabte s\u00f8er.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Boserup Skov, Bogn\u00e6s og Kattinge:<\/strong> Vest for byen finder man nogle af kommunens smukkeste naturomr\u00e5der, der i dag indg\u00e5r i Nationalpark Skjoldungernes Land. Boserup Skov er et af de mest popul\u00e6re udflugtsm\u00e5l ved fjorden, og Bogn\u00e6s er en fredet og uforstyrret halv\u00f8 d\u00e6kket af gamle egetr\u00e6er og strandenge. Landsbyen Kattinge og Kattinge Vig byder p\u00e5 en fantastisk natur- og kulturhistorie.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Bolund:<\/strong> En enest\u00e5ende og markant halv\u00f8 og klint i Roskilde Fjord, lidt nord for Ris\u00f8. Bolund er kendt for sit helt unikke dyre- og planteliv samt mange sj\u00e6ldne insekter og flora.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Industriarv og forurening<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Industri_og_forurening\">Omr\u00e5det syd for jernbanen i Roskilde gennemgik i l\u00f8bet af 1900-tallet en massiv forvandling, hvor markjorder blev inddraget til tung industri. Perioden omhandler industriens indtog, og s\u00e6rligt den forurening, der fulgte med.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Industriens indtog syd for banen<\/strong> Jernbanen fungerede i mange \u00e5r som en skarp gr\u00e6nse, der brat afskar den sydlige bydel fra det gamle indre Roskilde. I den sydlige del begyndte industrien for alvor at brede sig, og her placerede man store, pladskr\u00e6vende anl\u00e6g som Fr\u00f8forsyningen, Spritfabrikken, store garverier og slagterier.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Musicon: Fra losseplads og betonfabrik til forurenet grund<\/strong> Det mest udtalte eksempel p\u00e5 forurening og industriarv syd for banen er det omr\u00e5de, der i dag er kendt som Musicon. Oprindeligt husede omr\u00e5det en gr\u00e5 betonvarefabrik (Unicon) og fungerede i en periode ogs\u00e5 som losseplads. Da man i nyere tid besluttede at forvandle omr\u00e5det til en farverig og kreativ bydel, stod man over for det problem, at jorden p\u00e5 Musicon var st\u00e6rkt forurenet fra dets tidligere industrielle liv.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">For at h\u00e5ndtere denne forurening bedst muligt, og fordi man \u00f8nskede at grave mindst muligt i den giftige jord, valgte kommunen en utraditionel l\u00f8sning. Alt regnvand h\u00e5ndteres i dag over jorden i \u00e5bne kanaler (bl.a. via vandtrapper), hvilket udover at v\u00e6re et kreativt element i bydelen ogs\u00e5 sikrer, at man undg\u00e5r at skulle anl\u00e6gge dybe kloakr\u00f8r i den forurenede undergrund.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Garverier og slagterier<\/strong> Et andet markant industrianl\u00e6g syd for banen var FDB&#8217;s store garveri, som l\u00e5 ved Kamstrupsti t\u00e6t p\u00e5 K\u00f8gevej. Da garveriet blev nedlagt i slutningen af 1960&#8217;erne, overtog amtet grunden for at bygge den store R\u00e5dsg\u00e5rd, der i dag fungerer som Roskilde R\u00e5dhus. Garveridrift var historisk set st\u00e6rkt forurenende; et andet sted i byen f\u00f8rte spredningen af garveriaffald og chromsyre eksempelvis til forurening af drikkevandet og udbrud af den berygtede &#8220;roskildesyge&#8221;.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Sydbyen blev desuden centrum for byens massive slagteriindustri. P\u00e5 et tidspunkt havde byen et stort andelsslagteri, konservesfabrikken DAK og op mod 40 slagterforretninger. Senere blev ogs\u00e5 Slagteriernes Forskningsinstitut og Slagteriskolen (ved Magleg\u00e5rdsvej\/S\u00f8ndre Ringvej) placeret her.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>At bevare industrihistorien<\/strong> En af udfordringerne med byens industriarv er, at den ofte forsvinder helt, n\u00e5r virksomhederne lukker. Fabrikkerne rives ned, resterne sendes til forbr\u00e6nding, og derved forsvinder den fysiske dokumentation for den tids historie. Dog fors\u00f8ger man blandt andet via initiativer som Slagterimuseet, der har indsamlet maskiner og arkivalier, at bevare de vigtige minder om den industri, der skabte byens v\u00e6kst.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Kommunal Plan &#8211; ROS Dr\u00f8m<\/summary>\n<p class=\"wp-block-paragraph\" id=\"Kommunal-Plan---ROS-Dr\u00f8m\">Her er et resum\u00e9 af <a href=\"https:\/\/www.roskilde.dk\/media\/g4xpd4cb\/ros-droem-roskilde-kommunes-planstrategi-2023-27_endeligt-vedtaget.pdf\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\"><strong>&#8220;Ros dr\u00f8m&#8221;<\/strong>, som er Roskilde Kommunes planstrategi<\/a> for perioden 2023-2027.<\/p>\n\n\n\n<div class=\"video-container\">\n<iframe src=\"https:\/\/docs.google.com\/presentation\/d\/e\/2PACX-1vTcs8A45zsbf3qZdDM0mtij6McYW4ZDDbdJ5oVC9PQcon41ARNUqxT_ocb80ep5RAan-3E3nEin_T07\/pubembed?start=false&#038;loop=false&#038;delayms=3000\" frameborder=\"0\" width=\"100%\" height=\"400\" allowfullscreen=\"true\" mozallowfullscreen=\"true\" webkitallowfullscreen=\"true\"><\/iframe>\n<\/div>\n\n\n\n<h2 id=\"overordnet-formaal\" class=\"wp-block-heading\"><strong>Overordnet form\u00e5l<\/strong><\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Planstrategien freml\u00e6gger byr\u00e5dets overordnede m\u00e5l for kommunens fremtidige udvikling og fungerer som politisk retning for revisionen af kommuneplanen frem mod 2036. Strategien blev endeligt vedtaget den 27. september 2023 efter en offentlig h\u00f8ring.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det centrale fokus er at skabe en <strong>b\u00e6redygtig udvikling<\/strong>, hvor lokale l\u00f8sninger bidrager til globale kriser. Strategien bygger p\u00e5 en balance mellem at fremme by- og erhvervsudvikling gennem fort\u00e6tning og samtidig v\u00e6rne om natur og landskab.<\/p>\n\n\n\n<h2 id=\"fortaellingen-om-ro\" class=\"wp-block-heading\"><strong>Fort\u00e6llingen om &#8220;Ro&#8221;<\/strong><\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">For at g\u00f8re fremtiden n\u00e6rv\u00e6rende benytter strategien figurerne <strong>Ro og farmor<\/strong>, der rejser gennem fremtidens Roskilde.<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Historisk reference:<\/strong> Navnet &#8220;Ro&#8221; henviser til byens grundl\u00e6ggelsesmyte i Lejrekr\u00f8niken.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Nutidigt perspektiv:<\/strong> I strategien er Ro et barn af nutiden, der ser ind i fremtiden sammen med den \u00e6ldre generation (farmor) for at sikre en b\u00e6redygtig arv til kommende generationer.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<h2 id=\"de-fire-strategiske-temaer\" class=\"wp-block-heading\"><strong>De fire strategiske temaer<\/strong><\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Strategien er bygget op omkring fire hovedomr\u00e5der med tilh\u00f8rende politiske m\u00e5ls\u00e6tninger:<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-table\"><table class=\"has-fixed-layout\"><tbody><tr><td><strong>Tema<\/strong><\/td><td><strong>Centrale m\u00e5ls\u00e6tninger<\/strong><\/td><\/tr><tr><td><strong>Robust natur og landskaber<\/strong><\/td><td>Naturen skal v\u00e6re rigere og fylde mere. Dette inkluderer skovrejsning (f.eks. fordobling af Himmelev Skov), pleje af biodiversitet i Syv Holme Mose og brug af naturen som $CO_{2}$-hj\u00e6lper gennem v\u00e5domr\u00e5der.<\/td><\/tr><tr><td><strong>B\u00e6redygtig erhvervsudvikling<\/strong><\/td><td>Roskilde skal v\u00e6re et regionalt centrum for viden og kultur. Der satses p\u00e5 strategisk udvikling i Ris\u00f8, St. Hede og Trekroner med fokus p\u00e5 gr\u00f8n teknologi og b\u00e6redygtige l\u00f8sninger. M\u00e5let er at v\u00e6re $CO_{2}$-neutral i 2040.<\/td><\/tr><tr><td><strong>T\u00e6ttere og gr\u00f8nnere byer<\/strong><\/td><td>Byudvikling skal ske gennem fort\u00e6tning og transformation frem for inddragelse af ny jord. Eksempler inkluderer omdannelsen af Sankt Hans og Sortebr\u00f8dre Plads. Bynatur og kulturarv (Domkirke, vikingeskibe) skal drive byernes identitet.<\/td><\/tr><tr><td><strong>Byer i social balance<\/strong><\/td><td>Der skal sikres et bredt mix af boliger til alle livssituationer. Dette indeb\u00e6rer krav om 25% almene boliger i nye projekter, flere seniorbof\u00e6llesskaber og ungdomsboliger. Skolerne skal fungere som lokale m\u00f8desteder.<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n<h2 id=\"implementering-og-handling\" class=\"wp-block-heading\"><strong>Implementering og handling<\/strong><\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Strategien oms\u00e6ttes til handling gennem en <strong>tematisk revision af kommuneplanen<\/strong> i 2023-2024. Realiseringen kr\u00e6ver t\u00e6t samarbejde og samskabelse med borgere, investorer og lokale akt\u00f8rer.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Som en del af strategien er ogs\u00e5 indarbejdet en <strong>Agenda 21-strategi<\/strong>, der lovm\u00e6ssigt forpligter kommunen til at arbejde for en social, \u00f8konomisk og milj\u00f8m\u00e6ssig b\u00e6redygtig retning.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Nogle Kort<\/summary>\n<figure class=\"wp-block-image size-large is-resized\" id=\"Nogle-Kort\"><img decoding=\"async\" fetchpriority=\"low\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/upload\/2026\/04\/26\/20260426144558-bfc99a94.png\" alt=\"\" style=\"aspect-ratio:1.087574486868241;width:569px;height:auto\"\/><\/figure>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large is-resized\"><img decoding=\"async\" fetchpriority=\"low\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2026\/04\/26\/20260426144559-f01d1641-me.png\" alt=\"\" style=\"aspect-ratio:0.7929238458503223;width:569px;height:auto\"\/><\/figure>\n<\/details>\n\n\n\n<hr class=\"wp-block-separator has-alpha-channel-opacity\"\/>\n\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Find skoler og uddannelsessteder p\u00e5 kort (og chat)<\/summary>\n<div class=\"wp-block-buttons is-layout-flex wp-block-buttons-is-layout-flex\">\n<div class=\"wp-block-button\" id=\"Find-skoler-og-uddannelsessteder-p\u00e5-kort-(og-chat)\"><a class=\"wp-block-button__link wp-element-button\" href=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/over\/pel\/nybot\/kort.html\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">G\u00e5 til Roskilde Skoler<br>Historiske og nuv\u00e6rende uddannelsessteder<\/a><\/div>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-button\"><a class=\"wp-block-button__link wp-element-button\" href=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/over\/pel\/nybot\/index.html\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">G\u00e5 til ChatBot og sp\u00f8rg<\/a><\/div>\n<\/div>\n<\/details>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Vi forestiller os denne guide lidt som en digitalisering af pelikanen Pelle i tegneserien \u201cRasmus Klump\u201d, hvor ethvert v\u00e6rkt\u00f8j var at finde i pelikanens enorme n\u00e6bpose.&nbsp; Tryk p\u00e5 knappen herunder for at f\u00e5 et overblik over alle emnerne i dette indl\u00e6g. Og hoppe direkte til det emne der interesserer dig. Og som en speciel service [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":2939,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"postBodyCss":"","postBodyMargin":[],"postBodyPadding":[],"postBodyBackground":{"backgroundType":"classic","gradient":""},"enableOnePageScrollInPage":false,"onePageScrollCss":"body.gutenkit .gkit-one-page-scroll-dots { --navigation-color: #00ff0d; --navigation-color-active: #00ff0d; --navigation-color-hover: #00ff0d; --navigation-tooltip-arrow-color: #00ff0d; --navigation-tooltip-arrow-color-hover: #00ff0d; } body.gutenkit .gkit-one-page-scroll-dots li.gkit-one-page-scroll-dot .gkit-one-page-scroll-tooltip { color: #ffffff; background-color: #00ff0d; } body.gutenkit .gkit-one-page-scroll-dots li.gkit-one-page-scroll-dot .gkit-one-page-scroll-tooltip:hover { color: #fff; background-color: #00ff0d; }","onePageScrollSpeed":1000,"onePageScrollAnimation":"easeInOutQuad","onePageScrollShowDotNavigation":true,"onePageScrollNavigation":"scaleUp","onePageScrollNavigationPosition":"right","onePageScrollNavigationHorizontal":[],"onePageScrollNavigationVertical":[],"onePageScrollNavigationSpacing":[],"onePageScrollNavigationColor":"#00ff0d","onePageScrollNavigationColorHover":"#00ff0d","onePageScrollNavigationColorActive":"#00ff0d","onePageScrollNavigationIcon":[],"onePageScrollNavigationWidth":[],"onePageScrollNavigationWidthHover":[],"onePageScrollNavigationWidthActive":[],"onePageScrollNavigationHeight":[],"onePageScrollNavigationHeightHover":[],"onePageScrollNavigationHeightActive":[],"onePageScrollNavigationBorder":[],"onePageScrollNavigationBorderHover":[],"onePageScrollNavigationBorderActive":[],"onePageScrollNavigationBorderRadius":[],"onePageScrollNavigationBorderRadiusHover":[],"onePageScrollNavigationBorderRadiusActive":[],"onePageScrollNavigationTooltipTypography":[],"onePageScrollNavigationTooltipColor":"#ffffff","onePageScrollNavigationTooltipColorHover":"","onePageScrollNavigationTooltipBgColor":"#00ff0d","onePageScrollNavigationTooltipBgColorHover":"","onePageScrollNavigationTooltipPadding":[],"onePageScrollNavigationTooltipPaddingHover":[],"onePageScrollNavigationTooltipBorderRadius":[],"onePageScrollNavigationTooltipBorderRadiusHover":[],"pageSettingsCustomCss":"","fifu_image_url":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2026\/04\/15\/20260415125142-f85f6ee2-me.png","fifu_image_alt":"","footnotes":""},"categories":[303,32,301,298,300],"tags":[276,446,439,50,445],"personer":[],"class_list":["post-2936","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-bydel-og-infrastruktur","category-vejledninger","category-institutioner-og-socialt-liv","category-kultur-og-projekter","category-natur-og-landskab-og-miljoe","tag-artikel","tag-guide","tag-hjaelp","tag-roskilde","tag-tilflytter"],"yoast_head":"<!-- This site is optimized with the Yoast SEO plugin v28.6 - https:\/\/yoast.com\/product\/yoast-seo-wordpress\/ -->\n<title>Vores Roskilde - en guide til byen - Syd for Banens portal<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/fortaellinger-om-roskildes-udvikling-en-guide\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Vores Roskilde - en guide til byen - Syd for Banens portal\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Vi forestiller os denne guide lidt som en digitalisering af pelikanen Pelle i tegneserien \u201cRasmus Klump\u201d, hvor ethvert v\u00e6rkt\u00f8j var at finde i pelikanens enorme n\u00e6bpose.&nbsp; Tryk p\u00e5 knappen herunder for at f\u00e5 et overblik over alle emnerne i dette indl\u00e6g. Og hoppe direkte til det emne der interesserer dig. Og som en speciel service [&hellip;]\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/fortaellinger-om-roskildes-udvikling-en-guide\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Syd for Banens portal\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2026-04-15T12:54:11+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2026-06-16T12:59:40+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2026\/04\/15\/20260415125142-f85f6ee2-me.png\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"792\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"432\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:type\" content=\"image\/jpeg\" \/>\n<meta name=\"author\" content=\"Peter Ottesen\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Peter Ottesen\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"182 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\\\/\\\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"Article\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/fortaellinger-om-roskildes-udvikling-en-guide\\\/#article\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/fortaellinger-om-roskildes-udvikling-en-guide\\\/\"},\"author\":{\"name\":\"Peter Ottesen\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/5efbc453371f6a75ffe94443048cbcef\"},\"headline\":\"Vores Roskilde &#8211; en guide til byen\",\"datePublished\":\"2026-04-15T12:54:11+00:00\",\"dateModified\":\"2026-06-16T12:59:40+00:00\",\"mainEntityOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/fortaellinger-om-roskildes-udvikling-en-guide\\\/\"},\"wordCount\":35055,\"publisher\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/#organization\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/fortaellinger-om-roskildes-udvikling-en-guide\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/_data\\\/i\\\/upload\\\/2026\\\/04\\\/15\\\/20260415125142-f85f6ee2-me.png\",\"keywords\":[\"Artikel\",\"Guide\",\"Hj\u00e6lp\",\"Roskilde\",\"Tilflytter\"],\"articleSection\":[\"Bydel og Infrastruktur\",\"Hj\u00e6lp og Vejledninger\",\"Institutioner og Socialt Liv\",\"Kultur og Projekter\",\"Natur og Landskab og Milj\u00f8\"],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/fortaellinger-om-roskildes-udvikling-en-guide\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/fortaellinger-om-roskildes-udvikling-en-guide\\\/\",\"name\":\"Vores Roskilde - en guide til byen - Syd for Banens portal\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/fortaellinger-om-roskildes-udvikling-en-guide\\\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/fortaellinger-om-roskildes-udvikling-en-guide\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/_data\\\/i\\\/upload\\\/2026\\\/04\\\/15\\\/20260415125142-f85f6ee2-me.png\",\"datePublished\":\"2026-04-15T12:54:11+00:00\",\"dateModified\":\"2026-06-16T12:59:40+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/fortaellinger-om-roskildes-udvikling-en-guide\\\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/fortaellinger-om-roskildes-udvikling-en-guide\\\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/fortaellinger-om-roskildes-udvikling-en-guide\\\/#primaryimage\",\"url\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/_data\\\/i\\\/upload\\\/2026\\\/04\\\/15\\\/20260415125142-f85f6ee2-me.png\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/_data\\\/i\\\/upload\\\/2026\\\/04\\\/15\\\/20260415125142-f85f6ee2-me.png\",\"width\":792,\"height\":432},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/fortaellinger-om-roskildes-udvikling-en-guide\\\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Vores Roskilde &#8211; en guide til byen\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/#website\",\"url\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/\",\"name\":\"Syd for Banens arkiv\",\"description\":\"Vores digitale ressourcer\",\"publisher\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/#organization\"},\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Organization\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/#organization\",\"name\":\"Syd for Banen\",\"url\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/\",\"logo\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/#\\\/schema\\\/logo\\\/image\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2025\\\/11\\\/goloolo.png\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2025\\\/11\\\/goloolo.png\",\"width\":433,\"height\":104,\"caption\":\"Syd for Banen\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/#\\\/schema\\\/logo\\\/image\\\/\"}},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/5efbc453371f6a75ffe94443048cbcef\",\"name\":\"Peter Ottesen\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/afee091ae6dc514ddf146b918d2cfb4e41b4c6c215ee6234731b307434783bbf?s=96&d=mm&r=g\",\"url\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/afee091ae6dc514ddf146b918d2cfb4e41b4c6c215ee6234731b307434783bbf?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/afee091ae6dc514ddf146b918d2cfb4e41b4c6c215ee6234731b307434783bbf?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Peter Ottesen\"},\"description\":\"Peter Ottesen - Podcasttekniker og Digital Ressource. Pensioneret programm\u00f8r, sikrer den tekniske kvalitet i foreningens omfattende lydproduktioner. Medhj\u00e6p til etableringen af den nye platform. AI-n\u00f8rd.\",\"url\":\"https:\\\/\\\/sfbbilleder.eu\\\/port\\\/author\\\/ottesen\\\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Vores Roskilde - en guide til byen - Syd for Banens portal","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/fortaellinger-om-roskildes-udvikling-en-guide\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Vores Roskilde - en guide til byen - Syd for Banens portal","og_description":"Vi forestiller os denne guide lidt som en digitalisering af pelikanen Pelle i tegneserien \u201cRasmus Klump\u201d, hvor ethvert v\u00e6rkt\u00f8j var at finde i pelikanens enorme n\u00e6bpose.&nbsp; Tryk p\u00e5 knappen herunder for at f\u00e5 et overblik over alle emnerne i dette indl\u00e6g. Og hoppe direkte til det emne der interesserer dig. Og som en speciel service [&hellip;]","og_url":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/fortaellinger-om-roskildes-udvikling-en-guide\/","og_site_name":"Syd for Banens portal","article_published_time":"2026-04-15T12:54:11+00:00","article_modified_time":"2026-06-16T12:59:40+00:00","og_image":[{"width":792,"height":432,"url":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2026\/04\/15\/20260415125142-f85f6ee2-me.png","type":"image\/jpeg"}],"author":"Peter Ottesen","twitter_card":"summary_large_image","twitter_misc":{"Skrevet af":"Peter Ottesen","Estimeret l\u00e6setid":"182 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"Article","@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/fortaellinger-om-roskildes-udvikling-en-guide\/#article","isPartOf":{"@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/fortaellinger-om-roskildes-udvikling-en-guide\/"},"author":{"name":"Peter Ottesen","@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/#\/schema\/person\/5efbc453371f6a75ffe94443048cbcef"},"headline":"Vores Roskilde &#8211; en guide til byen","datePublished":"2026-04-15T12:54:11+00:00","dateModified":"2026-06-16T12:59:40+00:00","mainEntityOfPage":{"@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/fortaellinger-om-roskildes-udvikling-en-guide\/"},"wordCount":35055,"publisher":{"@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/#organization"},"image":{"@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/fortaellinger-om-roskildes-udvikling-en-guide\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2026\/04\/15\/20260415125142-f85f6ee2-me.png","keywords":["Artikel","Guide","Hj\u00e6lp","Roskilde","Tilflytter"],"articleSection":["Bydel og Infrastruktur","Hj\u00e6lp og Vejledninger","Institutioner og Socialt Liv","Kultur og Projekter","Natur og Landskab og Milj\u00f8"],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/fortaellinger-om-roskildes-udvikling-en-guide\/","url":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/fortaellinger-om-roskildes-udvikling-en-guide\/","name":"Vores Roskilde - en guide til byen - Syd for Banens portal","isPartOf":{"@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/fortaellinger-om-roskildes-udvikling-en-guide\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/fortaellinger-om-roskildes-udvikling-en-guide\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2026\/04\/15\/20260415125142-f85f6ee2-me.png","datePublished":"2026-04-15T12:54:11+00:00","dateModified":"2026-06-16T12:59:40+00:00","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/fortaellinger-om-roskildes-udvikling-en-guide\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/fortaellinger-om-roskildes-udvikling-en-guide\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/fortaellinger-om-roskildes-udvikling-en-guide\/#primaryimage","url":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2026\/04\/15\/20260415125142-f85f6ee2-me.png","contentUrl":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2026\/04\/15\/20260415125142-f85f6ee2-me.png","width":792,"height":432},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/fortaellinger-om-roskildes-udvikling-en-guide\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Vores Roskilde &#8211; en guide til byen"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/#website","url":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/","name":"Syd for Banens arkiv","description":"Vores digitale ressourcer","publisher":{"@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/#organization"},"potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Organization","@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/#organization","name":"Syd for Banen","url":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/","logo":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/#\/schema\/logo\/image\/","url":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2025\/11\/goloolo.png","contentUrl":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-content\/uploads\/2025\/11\/goloolo.png","width":433,"height":104,"caption":"Syd for Banen"},"image":{"@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/#\/schema\/logo\/image\/"}},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/#\/schema\/person\/5efbc453371f6a75ffe94443048cbcef","name":"Peter Ottesen","image":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/afee091ae6dc514ddf146b918d2cfb4e41b4c6c215ee6234731b307434783bbf?s=96&d=mm&r=g","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/afee091ae6dc514ddf146b918d2cfb4e41b4c6c215ee6234731b307434783bbf?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/afee091ae6dc514ddf146b918d2cfb4e41b4c6c215ee6234731b307434783bbf?s=96&d=mm&r=g","caption":"Peter Ottesen"},"description":"Peter Ottesen - Podcasttekniker og Digital Ressource. Pensioneret programm\u00f8r, sikrer den tekniske kvalitet i foreningens omfattende lydproduktioner. Medhj\u00e6p til etableringen af den nye platform. AI-n\u00f8rd.","url":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/author\/ottesen\/"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2936","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2936"}],"version-history":[{"count":132,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2936\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3292,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2936\/revisions\/3292"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2939"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2936"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2936"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2936"},{"taxonomy":"personer","embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/personer?post=2936"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}