{"id":347,"date":"2025-11-10T14:17:29","date_gmt":"2025-11-10T14:17:29","guid":{"rendered":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/?p=347"},"modified":"2025-12-22T22:37:20","modified_gmt":"2025-12-22T21:37:20","slug":"bakkegaarden","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/bakkegaarden\/","title":{"rendered":"Bakkeg\u00e5rden"},"content":{"rendered":"\n

Fra g\u00e5rd til boligkvarter<\/p>\n\n\n\n

\"\"\/<\/figure>\n\n\n\n
<\/span><\/div><\/div><\/div><\/div>

Faktaboks: Bakkeg\u00e5rden i Roskilde<\/h2>

5 vigtige fakta

1.\u00a0Historisk grund<\/strong>: Bakkeg\u00e5rden blev opf\u00f8rt p\u00e5 jorden til den gamle propriet\u00e6rg\u00e5rd “Bakkegaard”, som l\u00e5 p\u00e5 en markant bakketop syd for Roskilde.
2.\u00a0Efterkrigstidens boligdr\u00f8m<\/strong>: Bebyggelsen blev opf\u00f8rt i 1950\u2019erne som en del af velf\u00e6rdsstatens store boligprogrammer.
3.\u00a0Arkitektonisk arv<\/strong>: Husene er bygget i klassisk 1950\u2019er-stil med r\u00f8de og gule mursten og fokus p\u00e5 lys, luft og f\u00e6llesskab.
4.\u00a0Social udvikling<\/strong>: Beboersammens\u00e6tningen har \u00e6ndret sig markant fra arbejderfamilier til en mere sammensat befolkning.
5.\u00a0Skjulte udfordringer<\/strong>: Trods renoveringer rummer bygningerne stadig milj\u00f8m\u00e6ssige risici som PCB og radon.<\/p><\/div><\/span><\/div>\n\n\n

Fra g\u00e5rd til boligkvarter<\/h2>\n\n\n

F\u00f8r der blev bygget boliger p\u00e5 Bakkeg\u00e5rden, l\u00e5 her en stor g\u00e5rd med samme navn. G\u00e5rden havde en markant placering p\u00e5 en bakketop og var et kendt vartegn i omr\u00e5det. Jorden omkring blev brugt til landbrug og havde historiske forbindelser til Roskildes vognm\u00e6nd, hvilket stadig afspejles i vejnavnet Vognmandsmarken.<\/p>\n\n\n\n

Overgangen fra landbrug til boligbyggeri skete i efterkrigstiden, hvor behovet for moderne boliger var stort. Det var en tid pr\u00e6get af optimisme og tro p\u00e5 fremtiden \u2013 og det satte sit pr\u00e6g p\u00e5 byggeriet.<\/p>\n\n\n

Et barn af velf\u00e6rdsstaten<\/h2>\n\n\n

Bakkeg\u00e5rden blev opf\u00f8rt mellem 1954 og 1959 som en del af den danske velf\u00e6rdsstats store boligprojekter. Roskilde Boligselskab stod bag byggeriet, og selvom arkitekten ikke er n\u00e6vnt direkte, peger meget p\u00e5 Michael Stigaard, som ogs\u00e5 tegnede det n\u00e6rliggende Ringparken.<\/p>\n\n\n\n

Byggeriet er et klassisk eksempel p\u00e5 1950\u2019ernes funktionelle arkitektur: treetagers blokke i mursten, store vinduer, altaner og gr\u00f8nne f\u00e6llesarealer. Alt sammen med fokus p\u00e5 sundhed, lys og f\u00e6llesskab.<\/p>\n\n\n

Beboerne dengang og nu<\/h2>\n\n\n

De f\u00f8rste beboere var typisk arbejderfamilier og funktion\u00e6rer \u2013 folk med almindelige indkomster, som nu fik adgang til moderne boliger med centralvarme og eget bad. Det var en markant forbedring af levestandarden.<\/p>\n\n\n\n

I dag ser beboersammens\u00e6tningen anderledes ud. Mange er enlige, uden for arbejdsmarkedet og med lavere k\u00f8bekraft. Det afspejler en bredere udvikling i den almene boligsektor, hvor \u00e6ldre bebyggelser som Bakkeg\u00e5rden nu fungerer som et vigtigt socialt sikkerhedsnet.<\/p>\n\n\n

Renoveringer og skjulte udfordringer<\/h2>\n\n\n

Bakkeg\u00e5rden har gennemg\u00e5et flere renoveringer \u2013 blandt andet en st\u00f8rre opgradering i 1998 og en omfattende energi- og facaderenovering i 2019. Her blev alle vinduer og d\u00f8re udskiftet, og bygningernes klimask\u00e6rm forbedret.<\/p>\n\n\n\n

Men under overfladen gemmer sig udfordringer. Bygningerne indeholder sandsynligvis farlige stoffer som PCB og tungmetaller, som var almindelige i 1950\u2019ernes byggeri. Derudover er omr\u00e5det udsat for oversv\u00f8mmelsesrisiko og ligger i et radon-udsat omr\u00e5de. Det stiller store krav til fremtidig vedligeholdelse og prioritering.<\/p>\n\n\n

Et levende kvarter<\/h2>\n\n\n

I dag rummer Bakkeg\u00e5rden 168 lejligheder i forskellige st\u00f8rrelser. Der er f\u00e6llesfaciliteter som beboerlokale, legeplads, multibane og gr\u00f8nne omr\u00e5der. Det skaber rammer for f\u00e6llesskab og trivsel.<\/p>\n\n\n\n

Langs K\u00f8gevej ligger butikker og serviceerhverv, herunder det traditionsrige Bakkeg\u00e5rdens Bageri, som har eksisteret siden 1919. Bageriet er mere end bare en butik \u2013 det er et lokalt samlingspunkt og et symbol p\u00e5 kontinuitet i et kvarter i forandring.<\/p>\n\n\n

En fort\u00e6lling om forandring og forankring<\/h2>\n\n\n

Bakkeg\u00e5rden er et levende eksempel p\u00e5, hvordan et boligomr\u00e5de kan rumme b\u00e5de historie og nutid. Fra g\u00e5rd til boligblokke, fra arbejderfamilier til en ny beboersammens\u00e6tning \u2013 kvarteret har tilpasset sig tidens skiftende behov.<\/p>\n\n\n\n

Det er en fort\u00e6lling om dansk boligpolitik, om arkitektur og om f\u00e6llesskab. Og det er en p\u00e5mindelse om, at selv de mest almindelige boligomr\u00e5der rummer historier, der fortjener at blive fortalt.<\/p>\n\n\n

L\u00e6s den store rapport om Bakkeg\u00e5rden<\/h3>\n\n\n
Fold teksten ud her<\/summary>\n

Bakkeg\u00e5rden: Et portr\u00e6t af et boligomr\u00e5de i Roskilde – Fra efterkrigsdr\u00f8m til virkeligheden i det 21. \u00e5rhundrede<\/strong><\/p>\n\n\n

Introduktion: En vision p\u00e5 en bakketop<\/strong><\/h2>\n\n\n

Denne rapport giver en omfattende analyse af boligbebyggelsen Bakkeg\u00e5rden i Roskilde, fra dens historiske oprindelse til dens nuv\u00e6rende status. Unders\u00f8gelsen bekr\u00e6fter, at bebyggelsen rent faktisk hedder Bakkeg\u00e5rden, og at dens prim\u00e6re interne vej er Vognmandsmarken.1 De officielle adresser for de 168 lejligheder er fordelt mellem Bakkeg\u00e5rden og den tilst\u00f8dende hovedf\u00e6rdsels\u00e5re, K\u00f8gevej.3<\/p>\n\n\n\n

Bakkeg\u00e5rden er mere end en samling bygninger; den er en fysisk manifestation af den danske velf\u00e6rdsstats ambitioner i efterkrigstiden. Den blev opf\u00f8rt p\u00e5 en fremtr\u00e6dende bakketop, hvor den tidligere propriet\u00e6rg\u00e5rd “Bakkegaard” l\u00e5, en placering, der engang var synlig p\u00e5 lang afstand og et vartegn i det lokale landskab.6 Valget af placering var b\u00e5de praktisk og symbolsk og repr\u00e6senterede et nyt, moderne samfund med udsigt over den historiske by Roskilde. Denne rapport f\u00f8lger omr\u00e5dets rejse: fra jordens landbrugsm\u00e6ssige r\u00f8dder, gennem optimismen i 1950’ernes byggeri, udviklingen af dets f\u00e6llesskab, udfordringerne med at vedligeholde aldrende bygninger og dets status i dag som et modent, komplekst og levende kvarter.<\/p>\n\n\n

Jorden f\u00f8r murstenene: Oprindelsen til Vognmandsmarken<\/strong><\/h2>\n\n

“Bakkegaard”-g\u00e5rden<\/strong><\/h3>\n\n\n

F\u00f8r den f\u00f8rste mursten blev lagt til boligblokkene, var omr\u00e5det domineret af “Bakkegaard”, en propriet\u00e6rg\u00e5rd p\u00e5 28 hektar jord. Dens placering p\u00e5 et h\u00f8jt punkt syd for byen gav den en imponerende tilstedev\u00e6relse og gjorde den til et velkendt lokalt tr\u00e6k.6 Overgangen fra landbrugs- til boligomr\u00e5de er stadig inden for levende erindring. Den lokalhistoriske forening “Syd for Banen” har afholdt foredrag med personer som Hans L\u00e6rke, hvis far forpagtede jorden, og som har givet f\u00f8rsteh\u00e5ndsberetninger om omr\u00e5dets landbrugsfortid og den efterf\u00f8lgende opf\u00f8relse af Bakkeg\u00e5rden-bebyggelsen.6 G\u00e5rdens betydning var s\u00e5 stor, at da der i 1917 var brug for et nyt vandt\u00e5rn til at forsyne det voksende “Syd for Banen”-kvarter, blev det naturligt placeret ved siden af “Bakkegaard”.6<\/p>\n\n\n

Vognm\u00e6ndenes marker (Vognmandsmarken)<\/strong><\/h3>\n\n\n

Navnet Vognmandsmarken, som betegner den prim\u00e6re vej, der snor sig gennem bebyggelsen, er ikke en moderne opfindelse, men et navn med dybe historiske r\u00f8dder. Jorden var historisk set en del af et st\u00f8rre omr\u00e5de kendt som Vestermarken, som var opdelt i mindre marker. En del, \u00d8stermarken, indeholdt lodder ejet af Roskildes vognmandslav.7 Denne jord blev tildelt lavet som betaling for at levere essentielle transporttjenester, oprindeligt for den magtfulde biskop af Roskilde og senere for det danske monarki.7 Et detaljeret matrikelkort fra 1808 viser tydeligt vognm\u00e6ndenes lodder, markeret med tallet 2.7 Selvom markerne eksisterede i \u00e5rhundreder, blev vejen f\u00f8rst officielt navngivet Vognmandsmarken meget senere, i 1968, hvilket cementerede denne historiske forbindelse i det moderne bylandskab.8<\/p>\n\n\n\n

Beslutningen om at opkalde den nye boligbebyggelse og dens prim\u00e6re vej efter den g\u00e5rd og den historiske jorbrug, de erstattede, var ikke tilf\u00e6ldig. Den afspejler en bevidst bestr\u00e6belse, som var almindelig i efterkrigstidens byplanl\u00e6gning, p\u00e5 at bevare en historisk kontinuitet. Ved at bibeholde disse navne gav bygherrerne en f\u00f8lelse af sted og identitet og forankrede det nye kvarter i det lokale landskab. For de mange nye beboere, der flyttede til omr\u00e5det, gav denne navngivning en umiddelbar forbindelse til deres nye hjems fortid og rammesatte bebyggelsen ikke som et anonymt projekt, men som det n\u00e6ste kapitel i en lang lokal historie.<\/p>\n\n\n

At skabe en fremtid: 1950’ernes arkitektur og ambitioner<\/strong><\/h2>\n\n

Kontekst: Efterkrigstidens boligkrise<\/strong><\/h3>\n\n\n

Efter afslutningen p\u00e5 Anden Verdenskrig i 1945 stod Roskilde, ligesom store dele af Danmark, over for en alvorlig boligmangel. Der var kun blevet bygget minimalt i krigs\u00e5rene, mens byens befolkningstal voksede st\u00f8t, fra 24.065 i 1945 til 26.968 i 1950.9 Denne krise skabte et presserende behov for store, socialt orienterede boligprojekter, et behov, der blev im\u00f8dekommet gennem nye statslige st\u00f8tteordninger. “Lov om Byggeri med offentlig St\u00f8tte” fra 1946 etablerede statsl\u00e5nsordninger, der gav almennyttige boligselskaber mulighed for at iv\u00e6rks\u00e6tte ambiti\u00f8se byggeprogrammer.9<\/p>\n\n\n

Bygherren: Roskilde Boligselskab<\/strong><\/h3>\n\n\n

Roskilde Boligselskab, et lokalt boligselskab, der nu er en del af det st\u00f8rre Boligselskabet Sj\u00e6lland, var en central akt\u00f8r i denne efterkrigsudvidelse. I 1946, ansporet af den nye lovgivning, begyndte selskabet at lede efter store grunde egnet til bebyggelse. Deres opm\u00e6rksomhed faldt f\u00f8rst p\u00e5 Bakkeg\u00e5rdens jorde ved K\u00f8gevej, men af \u00e5rsager, der ikke er specificeret i de historiske kilder, “blev [denne oprindelige plan] ikke til noget”.9 I stedet erhvervede selskabet en stor grund p\u00e5 80.000 m\u00b2 p\u00e5 den anden side af vejen og fortsatte med at bygge den omfattende Ringparken-bebyggelse, et projekt s\u00e5 betydningsfuldt, at det blev omtalt i landsd\u00e6kkende publikationer som<\/p>\n\n\n\n

Billedbladet<\/em>.9<\/p>\n\n\n\n

Tidslinjen for disse projekter antyder en sammenh\u00e6ngende og langsigtet byplanl\u00e6gningsstrategi. Den indledende interesse for Bakkeg\u00e5rden-grunden i 1946 indikerer, at den var en prioritet fra starten. Den efterf\u00f8lgende opf\u00f8relse af Ringparken (start 1949, f\u00f8rste fase afsluttet 1953) kan ses som f\u00f8rste fase af en st\u00f8rre vision for “Syd for Banen”-omr\u00e5det. Den umiddelbare p\u00e5begyndelse af byggeriet p\u00e5 Bakkeg\u00e5rden i 1954, \u00e5ret efter Ringparkens f\u00f8rste fase var f\u00e6rdig, tyder st\u00e6rkt p\u00e5, at Bakkeg\u00e5rden var den planlagte anden fase. Den oprindelige forsinkelse var sandsynligvis et midlertidigt tilbageslag, muligvis p\u00e5 grund af udfordringer med jordk\u00f8b eller den materialemangel, der var almindelig i de umiddelbare efterkrigs\u00e5r, snarere end en opgivelse af den oprindelige plan.9<\/p>\n\n\n

Byggeri og arkitektonisk stil<\/strong><\/h3>\n\n\n

Bakkeg\u00e5rden blev opf\u00f8rt i etaper mellem 1954 og 1959.10 Bebyggelsen best\u00e5r af klassiske tre-etagers blokke bygget med traditionelle materialer, prim\u00e6rt r\u00f8de og gule murstensfacader og tegltage, hvilket var kendetegnet for kvalitetsbyggeri i den \u00e6ra.11<\/p>\n\n\n\n

Selvom intet enkelt dokument eksplicit navngiver Bakkeg\u00e5rdens arkitekt, peger st\u00e6rke indicier p\u00e5 den lokale Roskilde-arkitekt Michael Stigaard<\/strong>. Stigaard var ikke kun arkitekten bag den samtidige og n\u00e6rliggende Ringparken for det samme boligselskab, men han var ogs\u00e5 medstifter af Roskilde Boligselskab selv, hvilket placerede ham i centrum af dets vision og aktiviteter.9 Det er h\u00f8jst sandsynligt, at han enten tegnede Bakkeg\u00e5rden direkte, eller at hans arbejde p\u00e5 Ringparken etablerede den arkitektoniske standard og filosofi, der blev anvendt p\u00e5 den.<\/p>\n\n\n\n

Bakkeg\u00e5rden er et fremragende eksempel p\u00e5 1950’ernes danske funktionelle tradition, en stil, der repr\u00e6senterede kulminationen p\u00e5 \u00e5rtiers t\u00e6nkning om socialt boligbyggeri.12 Denne arkitektoniske bev\u00e6gelse blandede de rene linjer fra europ\u00e6isk funktionalisme med danske byggetraditioner og skabte en udpr\u00e6get skandinavisk modernisme. Dens kernefilosofi var fokus p\u00e5 “lys og luft”, med det form\u00e5l at skabe sunde, lyse og funktionelle hjem for almindelige familier. Dette er tydeligt i bygningernes layout, de gener\u00f8se gr\u00f8nne f\u00e6llesarealer og inkluderingen af altaner og store vinduer for at maksimere dagslyset.12 Byggeriet var kendetegnet ved kvalitetsh\u00e5ndv\u00e6rk og -materialer, hvilket repr\u00e6senterede toppen af murerh\u00e5ndv\u00e6rket f\u00f8r den udbredte industrialisering af byggeriet i 1960’erne.12<\/p>\n\n\n

Beboerne: En fort\u00e6lling om to tidsaldre<\/strong><\/h2>\n\n

Den oprindelige vision (1950’erne): Boliger for folket<\/strong><\/h3>\n\n\n

De f\u00f8rste beboere, der flyttede ind i de nybyggede lejligheder i Bakkeg\u00e5rden i 1950’erne, var de direkte modtagere af tidens ambiti\u00f8se socialpolitik. Selvom specifikke folket\u00e6llingsdata for de oprindelige beboere ikke er tilg\u00e6ngelige, giver den historiske kontekst af den danske velf\u00e6rdsstat og form\u00e5let med “almennyttigt byggeri” et klart billede. M\u00e5lgruppen var arbejderfamilier, fagl\u00e6rte arbejdere og funktion\u00e6rer i den offentlige sektor \u2013 rygraden i det spirende efterkrigssamfund.12 For mange repr\u00e6senterede en flytning til Bakkeg\u00e5rden en betydelig forbedring af levestandarden, da den tilb\u00f8d moderne bekvemmeligheder som centralvarme, private badev\u00e6relser og adgang til lys og gr\u00f8nne omr\u00e5der, hvilket ikke var universelt tilg\u00e6ngeligt p\u00e5 det tidspunkt. Projektet opfyldte sin mission om at levere sunde boliger af h\u00f8j kvalitet til almindelige mennesker med almindelige indkomster.12<\/p>\n\n\n

Samfundet i dag (2020’erne): En demografisk forandring<\/strong><\/h3>\n\n\n

\u00c5rtier senere har den demografiske profil af Bakkeg\u00e5rden udviklet sig. Moderne geo-demografiske data giver et \u00f8jebliksbillede af den nuv\u00e6rende beboersammens\u00e6tning. En analyse af omr\u00e5det beskriver den typiske husstand som “lejere uden for arbejdsmarkedet”.13 Conzoom\u00ae-klassifikationen for omr\u00e5det er “Hjemme Bedst”, en gruppe karakteriseret ved enlige uden b\u00f8rn, der bor i almennyttige boliger i provinsen, med relativt lav k\u00f8bekraft.13 En anden kilde beskriver naboerne mere bredt som “typisk midaldrende i \u00e6ldre lejligheder”.11 Disse data peger p\u00e5 et betydeligt socio\u00f8konomisk skift fra den oprindelige gruppe af arbejderfamilier til en befolkning med andre karakteristika og behov.<\/p>\n\n\n\n

Denne demografiske udvikling er ikke en historie om simpel tilbagegang, men snarere en afspejling af den almene boligsektors skiftende rolle i den danske velf\u00e6rdsstat over flere generationer. De oprindelige beboere i 1950’erne repr\u00e6senterede boligpolitikkens indledende succes, hvor de opfostrede deres familier i moderne hjem. Da deres b\u00f8rn voksede op og blev mere velhavende i de fremgangsrige 1960’ere og 70’ere, deltog mange i den store udvandring til parcelhuse i forst\u00e6derne, hvilket blev anset som det n\u00e6ste skridt p\u00e5 den sociale rangstige.12 Denne udvandring efterlod tomme boliger i \u00e6ldre bebyggelser som Bakkeg\u00e5rden. Boligmassen fik derefter en ny og lige s\u00e5 vital social funktion. Den blev en afg\u00f8rende ressource for andre grupper: nye generationer med lavere indkomster, et stigende antal enlige husstande og personer, der af forskellige \u00e5rsager stod uden for arbejdsmarkedet, som nutidens data indikerer.13 Bakkeg\u00e5rdens historie er derfor en historie om tilpasning; den husede med succes den ambiti\u00f8se arbejderklasse i \u00e9n \u00e6ra og udg\u00f8r nu et essentielt socialt sikkerhedsnet for en anden, hvilket demonstrerer den langsigtede, udviklende nyttev\u00e6rdi af disse store offentlige boliginvesteringer.<\/p>\n\n\n

Bygningernes substans: Modernisering og skjulte arvestykker<\/strong><\/h2>\n\n

St\u00f8rre renoveringer<\/strong><\/h3>\n\n\n

Bygningerne i Bakkeg\u00e5rden har gennemg\u00e5et mindst to store renoveringer for at vedligeholde og opgradere boligmassen.<\/p>\n\n\n\n

Den f\u00f8rste betydelige opgradering er registreret i BBR (Bygnings- og Boligregistret) som et st\u00f8rre “om- eller tilbygnings\u00e5r” i 1998<\/strong>.14 Selvom specifikke detaljer om, hvad denne renovering indebar, ikke er tilg\u00e6ngelige i kildematerialet, indikerer dens konsekvente notering p\u00e5 tv\u00e6rs af flere officielle registre et omfattende projekt. Renoveringer i den periode involverede typisk opdatering af k\u00f8kkener, badev\u00e6relser og tekniske installationer for at im\u00f8dekomme mere moderne standarder.<\/p>\n\n\n\n

Et nyere og veldokumenteret projekt var energi- og facaderenoveringen i 2019<\/strong>. Dette store projekt blev udf\u00f8rt af entrepren\u00f8rfirmaet Niels Lien p\u00e5 vegne af Boligselskabet Sj\u00e6lland mellem januar og august 2019 med en samlet entreprisesum p\u00e5 13 millioner DKK.17 Arbejdets omfang var omfattende:<\/p>\n\n\n\n