\nchevron-right<\/title>\n<path d=\"M8 32c-0.205 0-0.409-0.078-0.566-0.234-0.312-0.312-0.312-0.819 0-1.131l13.834-13.834-13.834-13.834c-0.312-0.312-0.312-0.819 0-1.131s0.819-0.312 1.131 0l14.4 14.4c0.312 0.312 0.312 0.819 0 1.131l-14.4 14.4c-0.156 0.156-0.361 0.234-0.566 0.234z\"><\/path>\n<\/svg>\n<\/div><\/div><div class=\"gkit-stylish-list-content-text\"><span identifier=\"title\" class=\"gkit-stylish-list-content-title\">Fra hellig sti til industrivej: Oprindeligt var vejen en “kirkesti” for b\u00f8nder fra Kamstrup. I 1973 blev den officielt omd\u00f8bt til Eriksvej som symbol p\u00e5 byens v\u00e6kst og forandring.<\/span><span class=\"gkit-stylish-list-content-description\"><\/span><\/div><\/div><\/li>\n \n\n \n<li data-block=\"gutenkit-pro\/stylish-list-item\" data-post-id=\"591\" id=\"block-e70ee8be-0323-47a3-896b-ec2cf69d76f4\" class=\"wp-block-gutenkit-pro-stylish-list-item gkit-stylish-list-content-wrapper gkit9d76f4 gutenkit-block\"><div class=\"gkit-stylish-list-content\"><div class=\"gkit-stylish-list-content-icon\"><div><svg version=\"1.1\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\" width=\"32\" height=\"32\" viewBox=\"0 0 32 32\" class=\"gkit-icon\">\n<title>chevron-right<\/title>\n<path d=\"M8 32c-0.205 0-0.409-0.078-0.566-0.234-0.312-0.312-0.312-0.819 0-1.131l13.834-13.834-13.834-13.834c-0.312-0.312-0.312-0.819 0-1.131s0.819-0.312 1.131 0l14.4 14.4c0.312 0.312 0.312 0.819 0 1.131l-14.4 14.4c-0.156 0.156-0.361 0.234-0.566 0.234z\"><\/path>\n<\/svg>\n<\/div><\/div><div class=\"gkit-stylish-list-content-text\"><span identifier=\"title\" class=\"gkit-stylish-list-content-title\">Garveriernes h\u00f8jborg: Eriksvej var centrum for Roskildes store garveriindustri. Fabrikker som Chroml\u00e6derfabrikken og FDB’s Garveri skabte hundredvis af arbejdspladser, men ogs\u00e5 alvorlig forurening.<\/span><span class=\"gkit-stylish-list-content-description\"><\/span><\/div><\/div><\/li>\n \n\n \n<li data-block=\"gutenkit-pro\/stylish-list-item\" data-post-id=\"591\" id=\"block-3044911b-b2c6-4fd7-a857-949b2f1227db\" class=\"wp-block-gutenkit-pro-stylish-list-item gkit-stylish-list-content-wrapper gkit1227db gutenkit-block\"><div class=\"gkit-stylish-list-content\"><div class=\"gkit-stylish-list-content-icon\"><div><svg version=\"1.1\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\" width=\"32\" height=\"32\" viewBox=\"0 0 32 32\" class=\"gkit-icon\">\n<title>chevron-right<\/title>\n<path d=\"M8 32c-0.205 0-0.409-0.078-0.566-0.234-0.312-0.312-0.312-0.819 0-1.131l13.834-13.834-13.834-13.834c-0.312-0.312-0.312-0.819 0-1.131s0.819-0.312 1.131 0l14.4 14.4c0.312 0.312 0.312 0.819 0 1.131l-14.4 14.4c-0.156 0.156-0.361 0.234-0.566 0.234z\"><\/path>\n<\/svg>\n<\/div><\/div><div class=\"gkit-stylish-list-content-text\"><span identifier=\"title\" class=\"gkit-stylish-list-content-title\">“Roskilde-syge”: I 1920’erne f\u00f8rte forurening fra Chroml\u00e6derfabrikken til en sundhedsskandale, hvor byens drikkevand blev forurenet, hvilket tvang kommunen til at investere massivt i ny infrastruktur.<\/span><span class=\"gkit-stylish-list-content-description\"><\/span><\/div><\/div><\/li>\n \n\n \n<li data-block=\"gutenkit-pro\/stylish-list-item\" data-post-id=\"591\" id=\"block-a2d0b539-09e2-4b34-8d56-03f24284a268\" class=\"wp-block-gutenkit-pro-stylish-list-item gkit-stylish-list-content-wrapper gkit84a268 gutenkit-block\"><div class=\"gkit-stylish-list-content\"><div class=\"gkit-stylish-list-content-icon\"><div><svg version=\"1.1\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\" width=\"32\" height=\"32\" viewBox=\"0 0 32 32\" class=\"gkit-icon\">\n<title>chevron-right<\/title>\n<path d=\"M8 32c-0.205 0-0.409-0.078-0.566-0.234-0.312-0.312-0.312-0.819 0-1.131l13.834-13.834-13.834-13.834c-0.312-0.312-0.312-0.819 0-1.131s0.819-0.312 1.131 0l14.4 14.4c0.312 0.312 0.312 0.819 0 1.131l-14.4 14.4c-0.156 0.156-0.361 0.234-0.566 0.234z\"><\/path>\n<\/svg>\n<\/div><\/div><div class=\"gkit-stylish-list-content-text\"><span identifier=\"title\" class=\"gkit-stylish-list-content-title\">Dr\u00f8mmen om et hjem: Som svar p\u00e5 bolign\u00f8den efter 2. Verdenskrig blev det enorme boligbyggeri Ringparken opf\u00f8rt lige ved siden af industrien \u2013 en “by i byen” med moderne lejligheder og gr\u00f8nne omr\u00e5der.<\/span><span class=\"gkit-stylish-list-content-description\"><\/span><\/div><\/div><\/li>\n \n\n \n<li data-block=\"gutenkit-pro\/stylish-list-item\" data-post-id=\"591\" id=\"block-c1fe43d6-42c6-4a79-99cd-ddef878f1125\" class=\"wp-block-gutenkit-pro-stylish-list-item gkit-stylish-list-content-wrapper gkit8f1125 gutenkit-block\"><div class=\"gkit-stylish-list-content\"><div class=\"gkit-stylish-list-content-icon\"><div><svg version=\"1.1\" xmlns=\"http:\/\/www.w3.org\/2000\/svg\" width=\"32\" height=\"32\" viewBox=\"0 0 32 32\" class=\"gkit-icon\">\n<title>chevron-right<\/title>\n<path d=\"M8 32c-0.205 0-0.409-0.078-0.566-0.234-0.312-0.312-0.312-0.819 0-1.131l13.834-13.834-13.834-13.834c-0.312-0.312-0.312-0.819 0-1.131s0.819-0.312 1.131 0l14.4 14.4c0.312 0.312 0.312 0.819 0 1.131l-14.4 14.4c-0.156 0.156-0.361 0.234-0.566 0.234z\"><\/path>\n<\/svg>\n<\/div><\/div><div class=\"gkit-stylish-list-content-text\"><span identifier=\"title\" class=\"gkit-stylish-list-content-title\">Fra fabrik til kultur: I dag er de gamle industrigrunde omdannet. Hvor der f\u00f8r var fabrikker, finder man nu boliger, kreative erhverv som i Musicon-bydelen, og kulturelle institutioner som spillestedet Paramount.<\/span><span class=\"gkit-stylish-list-content-description\"><\/span><\/div><\/div><\/li>\n <\/ul><\/div>\n \n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/upload\/2025\/02\/12\/20250212133803-e7501e87.jpg\" alt=\"\"\/><\/figure>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-buttons is-layout-flex wp-block-buttons-is-layout-flex\">\n<div class=\"wp-block-button\"><a class=\"wp-block-button__link wp-element-button\" href=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/index.php?\/category\/26\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">Se flere billeder fra Eriksvej – Kamstrupsti<\/a><\/div>\n<\/div>\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\" id=\"h-stien-der-blev-til-en-vej-forestil-dig-en-tid-hvor-roskilde-sluttede-ved-jernbanen-syd-for-skinnerne-la-marker-og-garde-og-gennem-landskabet-snoede-sig-en-sti-det-var-kamstrupsti-i-arhundreder-var-den-en-livline-for-bonderne-i-den-lille-landsby-kamstrup-der-brugte-stien-til-at-komme-til-vor-frue-kirke-det-var-en-vej-defineret-af-kirkegang-hestevogne-og-arstidernes-skiften\">Stien, der blev til en vej<\/h2>\n\n\n<p>Forestil dig en tid, hvor Roskilde sluttede ved jernbanen. Syd for skinnerne l\u00e5 marker og g\u00e5rde, og gennem landskabet snoede sig en sti. Det var Kamstrupsti. I \u00e5rhundreder var den en livline for b\u00f8nderne i den lille landsby Kamstrup, der brugte stien til at komme til Vor Frue Kirke. Det var en vej defineret af kirkegang, hestevogne og \u00e5rstidernes skiften.<\/p>\n\n\n\n<p>Men i slutningen af 1800-tallet begyndte en ny tid. Industrialiseringen kom til Roskilde, og byen voksede ud over sine gamle gr\u00e6nser. Omr\u00e5det “syd for banen” blev udset til at huse byens nye, store industrier. Langsomt men sikkert forvandlede den fredelige Kamstrupsti sig. Den blev bredere, mere trafikeret, og snart l\u00e5 de f\u00f8rste fabrikker side om side langs vejen. I 1973 var forvandlingen total. Stien, der var blevet opslugt af byen og sk\u00e5ret over af nye ringveje, fik officielt navnet Eriksvej \u2013 et moderne navn til en moderne vej.<\/p>\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\" id=\"h-rog-larm-og-arbejdspladser-i-forste-halvdel-af-1900-tallet-var-eriksvej-synonym-med-industri-isaer-en-branche-dominerede-garverierne-roskilde-var-kendt-i-hele-landet-for-sin-laederproduktion-takket-vaere-byens-mange-naturlige-kilder-der-leverede-det-vand-som-garvningen-kraevede-store-virksomheder-som-a-s-chromlaederfabrikken-jorgen-winther-og-fdb-s-garveri-etablerede-sig-pa-eriksvej-og-blev-hurtigt-nogle-af-byens-storste-arbejdspladser\">R\u00f8g, Larm og Arbejdspladser<\/h2>\n\n\n<p>I f\u00f8rste halvdel af 1900-tallet var Eriksvej synonym med industri. Is\u00e6r \u00e9n branche dominerede: garverierne. Roskilde var kendt i hele landet for sin l\u00e6derproduktion, takket v\u00e6re byens mange naturlige kilder, der leverede det vand, som garvningen kr\u00e6vede. Store virksomheder som A\/S Chroml\u00e6derfabrikken J\u00f8rgen Winther og FDB’s Garveri etablerede sig p\u00e5 Eriksvej og blev hurtigt nogle af byens st\u00f8rste arbejdspladser.<\/p>\n\n\n\n<p>Her blev der produceret “Bj\u00f8rnel\u00e6der” til skos\u00e5ler, og duften \u2013 eller stanken \u2013 af garvning hang tungt i luften. Det var en tid med stolthed over den industrielle fremgang, men medaljen havde en m\u00f8rk bagside. I 1920’erne blev byen ramt af “Roskilde-syge”, en epidemi for\u00e5rsaget af, at Chroml\u00e6derfabrikkens spildevand sivede ned i byens drikkevand. Skandalen var en brat opv\u00e5gning. Den tvang bystyret til at gribe ind, rense den forurenede grund og investere store summer i et moderne vand- og kloaksystem. Det var en dyr, men n\u00f8dvendig lektie om industriens omkostninger.<\/p>\n\n\n\n<p>Udover garverierne husede vejen ogs\u00e5 andre giganter. Roskilde Madrasfabrik, lokalt kendt som Rosma, producerede senge og madrasser i n\u00e6sten 80 \u00e5r. Betonvarefabrikken Sj\u00e6lland skaffede arbejde til hundredvis af m\u00e6nd, og dens gamle grund er i dag forvandlet til den kreative bydel Musicon.<\/p>\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\" id=\"h-en-by-i-byen-efter-2-verdenskrig-stod-roskilde-som-resten-af-danmark-over-for-en-akut-boligmangel-folk-flyttede-til-byerne-for-at-arbejde-men-der-var-ingen-steder-for-dem-at-bo-losningen-blev-socialt-boligbyggeri-i-stor-skala-lige-vest-for-eriksvejs-industrier-pa-en-mark-der-tidligere-la-i-byens-udkant-skod-et-ambitiost-projekt-op-ringparken\">En By i Byen<\/h2>\n\n\n<p>Efter 2. Verdenskrig stod Roskilde, som resten af Danmark, over for en akut boligmangel. Folk flyttede til byerne for at arbejde, men der var ingen steder for dem at bo. L\u00f8sningen blev socialt boligbyggeri i stor skala. Lige vest for Eriksvejs industrier, p\u00e5 en mark der tidligere l\u00e5 i byens udkant, sk\u00f8d et ambiti\u00f8st projekt op: Ringparken.<\/p>\n\n\n\n<p>Visionen var at skabe en “by i byen”. Her skulle der ikke bare v\u00e6re boliger, men alt, hvad en moderne familie havde brug for: butikker, vaskeri, b\u00f8rnehaver og store, gr\u00f8nne f\u00e6llesarealer. Fra 1949 til 1963 blev der bygget n\u00e6sten 600 lejligheder. For sin tid var de topmoderne \u2013 nogle af de f\u00f8rste havde endda k\u00f8leskab!<\/p>\n\n\n\n<p>For beboerne i Ringparken var livet en blanding af idyl og industri. P\u00e5 den ene side havde de lys, luft og moderne bekvemmeligheder. P\u00e5 den anden side levede de d\u00f8r om d\u00f8r med de larmende og lugtende fabrikker p\u00e5 Eriksvej. Denne t\u00e6tte sameksistens mellem bolig og industri var typisk for tiden og fort\u00e6ller en historie om de kompromiser, man indgik for at skabe fremskridt.<\/p>\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\" id=\"h-fra-fabriksgulv-til-dansegulv-i-lobet-af-1960-erne-og-70-erne-begyndte-industriens-guldalder-at-ebbe-ud-global-konkurrence-og-strengere-miljokrav-gjorde-det-svaert-for-de-gamle-fabrikker-garverierne-lukkede-et-efter-et-og-i-1992-producerede-roskilde-madrasfabrik-sine-sidste-mobler-eriksvej-stod-over-for-en-ny-forvandling\">Fra Fabriksgulv til Dansegulv<\/h2>\n\n\n<p>I l\u00f8bet af 1960’erne og 70’erne begyndte industriens guldalder at ebbe ud. Global konkurrence og strengere milj\u00f8krav gjorde det sv\u00e6rt for de gamle fabrikker. Garverierne lukkede et efter et, og i 1992 producerede Roskilde Madrasfabrik sine sidste m\u00f8bler. Eriksvej stod over for en ny forvandling.<\/p>\n\n\n\n<p>Men bygningerne forsvandt ikke. De fik nyt liv. Kemps Garveri, der lukkede i 1966, blev i 1969 genf\u00f8dt som spillestedet Club Paramount, der i over 50 \u00e5r har v\u00e6ret et kulturelt fyrt\u00e5rn for byens unge. Madrasfabrikkens gamle kontorbygning blev til kvindehus og foreningslokaler. Og hvor betonfabrikken l\u00e5, summer Musicon i dag af kreativitet, musik og nye ideer.<\/p>\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\" id=\"h-en-vej-i-forandring-i-dag-er-eriksvej-en-mosaik-af-fortid-og-nutid-den-bevarede-kontorbygning-fra-madrasfabrikken-star-som-et-minde-om-industriens-storhedstid-ringparken-gennemgar-en-massiv-renovering-for-at-leve-op-til-nutidens-krav-om-baeredygtighed-og-hvor-der-for-la-fabrikker-bliver-der-nu-bygget-nye-moderne-boliger-til-unge-og-singler\">En Vej i Forandring<\/h2>\n\n\n<p>I dag er Eriksvej en mosaik af fortid og nutid. Den bevarede kontorbygning fra madrasfabrikken st\u00e5r som et minde om industriens storhedstid. Ringparken gennemg\u00e5r en massiv renovering for at leve op til nutidens krav om b\u00e6redygtighed. Og hvor der f\u00f8r l\u00e5 fabrikker, bliver der nu bygget nye, moderne boliger til unge og singler.<\/p>\n\n\n\n<p>Historien om Eriksvej er historien om Roskilde i miniature. Den viser en by i konstant bev\u00e6gelse, en by, der har form\u00e5et at genopfinde sig selv uden at glemme sin fortid. Fra en stille kirkesti til en larmende industrimotor og nu til en mangfoldig bydel, der balancerer boliger, kultur og historie. Vejen er et vidnesbyrd om, at en bys sj\u00e6l ikke kun findes i gamle kirker og kongelige grave, men ogs\u00e5 i asfalten, murstenene og de menneskelige historier, der udg\u00f8r dens gader.<\/p>\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\" id=\"h-rapport-om-eriksvej\">Rapport om Eriksvej<\/h2>\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Klik her for at folde teksten ud<\/summary>\n<p>Eriksvej\/Kamstrupsti: En Historisk og \u00d8konomisk Fort\u00e6lling om Roskilde<\/p>\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\" id=\"resume\">Resum\u00e9<\/h2>\n\n\n<p>Eriksvej, historisk kendt som Kamstrupsti, st\u00e5r som et overbevisende vidnesbyrd om Roskildes dynamiske by- og industriudvikling. Denne rapport udforsker vejens transformation fra en gammel kirkesti til en central industriel f\u00e6rdsels\u00e5re, og beskriver dens betydelige \u00f8konomiske bidrag gennem forskellige industrier som garverier og en madrasfabrik. Den unders\u00f8ger yderligere de dybe sociale og milj\u00f8m\u00e6ssige udfordringer, der fulgte med denne hurtige industrialisering, eksemplificeret ved folkesundhedskriser som “Roskilde-syge”. Rapporten fremh\u00e6ver ogs\u00e5 Eriksvejs afg\u00f8rende rolle i udviklingen af store boligomr\u00e5der som Ringparken, der opstod for at im\u00f8dekomme efterkrigstidens boligbehov, og dens igangv\u00e6rende tilpasning til et mangfoldigt bylandskab, der omfatter kulturelle og samfundsm\u00e6ssige funktioner. Fort\u00e6llingen understreger det indviklede samspil mellem \u00f8konomisk v\u00e6kst, byplanl\u00e6gning og den udviklende livskvalitet for Roskildes indbyggere, hvilket viser, hvordan en enkelt f\u00e6rdsels\u00e5re kan indkapsle en bys komplekse historiske rejse.<\/p>\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\" id=\"1-introduktion-eriksvejkamstrupsti-et-historisk-overblik\">1. Introduktion: Eriksvej\/Kamstrupsti \u2013 Et Historisk Overblik<\/h2>\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\" id=\"11-vejens-udvikling-fra-kirkesti-til-eriksvej\">1.1. Vejens Udvikling: Fra Kirkesti til Eriksvej<\/h3>\n\n\n<p>Eriksvej, som den kendes i dag, b\u00e6rer en rig historie indlejret i sin tidligere betegnelse, Kamstrupsti. Dette navneskifte er mere end en simpel administrativ opdatering; det afspejler en dybdeg\u00e5ende \u00e6ndring i vejens identitet og funktionelle betydning over tid. Oprindeligt fungerede Kamstrupsti som en vigtig “kirkesti”, der forbandt landsbyen Kamstrup med Vor Frue Kirke i Roskilde. Denne gamle rute lettede religi\u00f8se aktiviteter for lokale indbyggere indtil 1907, hvilket understreger dens dybt forankrede, f\u00f8rindustrielle oprindelse som en f\u00e6lles f\u00e6rdsels\u00e5re.<sup>1<\/sup><\/p>\n\n\n\n<p>Den organiske udvikling af Kamstrupsti stod dog over for betydelige udfordringer med fremkomsten af moderne byplanl\u00e6gning og infrastruktur. Gennem \u00e5rene blev den oprindelige sti fragmenteret i fire forskellige vejstr\u00e6kninger, prim\u00e6rt p\u00e5 grund af anl\u00e6ggelsen af store ringveje og motorveje. Denne opdeling f\u00f8rte til praktiske komplikationer, is\u00e6r med hensyn til postomdeling i omr\u00e5det.<sup>2<\/sup> For at l\u00f8se disse problemer og formalisere dens udviklende bym\u00e6ssige identitet blev den nordlige del af stien, der l\u00f8ber fra K\u00f8gevej til Sdr. Ringvej, officielt omd\u00f8bt til Eriksvej i 1973.<sup>1<\/sup> Denne relativt sene omd\u00f8bning er et formelt anerkendelse af omr\u00e5dets transformation, der skete efter \u00e5rtiers intens industriel og boligm\u00e6ssig udvikling allerede havde omformet dens karakter. Skiftet fra en kirkesti til en segmenteret bym\u00e6ssig f\u00e6rdsels\u00e5re illustrerer, hvordan store infrastrukturprojekter fundamentalt omkonfigurerede lokale historiske ruter, hvilket n\u00f8dvendiggjorde nye navnekonventioner for at l\u00f8se praktiske bym\u00e6ssige udfordringer.<\/p>\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\" id=\"12-tidlig-betydning-og-geografisk-kontekst\">1.2. Tidlig Betydning og Geografisk Kontekst<\/h3>\n\n\n<p>Omr\u00e5det omkring Eriksvej, beliggende “syd for banen”, var overvejende landbrugsland indtil slutningen af det 19. \u00e5rhundrede, specifikt indtil 1896. Efter denne periode begyndte distriktet en gradvis, men betydelig transformation gennem hele 1900-tallet, og udviklede sig til et levende bylandskab med blandet anvendelse, der integrerede boliger, industri og uddannelsesinstitutioner.<sup>3<\/sup><\/p>\n\n\n\n<p>Kamstrupstien fremstod som en af to prim\u00e6re industriomr\u00e5der beliggende syd for jernbanelinjen, med industriel aktivitet, der begyndte omkring 1914.<sup>3<\/sup> Denne tidlige industrialisering etablerede gadens grundl\u00e6ggende rolle i Roskildes \u00f8konomiske ekspansion. Eriksvejs historiske betydning er s\u00e5ledes ul\u00f8seligt forbundet med dens placering inden for Roskildes “syd for banen”-udvikling. Dette omr\u00e5des overgang fra et landbrugslandskab til et dynamisk bymilj\u00f8, is\u00e6r dets fremkomst som et centralt industrielt knudepunkt, eksemplificerer et f\u00e6lles m\u00f8nster i det 20. \u00e5rhundredes danske byv\u00e6kst. I mange tilf\u00e6lde fungerede jernbanelinjer ikke kun som transportkorridorer, men ogs\u00e5 som klare geografiske afgr\u00e6nsninger, der ofte afgr\u00e6nsede nye gr\u00e6nser for industriel og boligm\u00e6ssig ekspansion.<\/p>\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\" id=\"2-industrielt-kraftcenter-oekonomiske-bidrag-og-udfordringer\">2. Industrielt Kraftcenter: \u00d8konomiske Bidrag og Udfordringer<\/h2>\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\" id=\"21-roskildes-garveriers-arv-paa-eriksvej\">2.1. Roskildes Garveriers Arv p\u00e5 Eriksvej<\/h3>\n\n\n<p>Roskilde indtog en bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig position som en betydelig industriby, is\u00e6r kendt for sine omfattende garverivirksomheder. Byens rigelige vandressourcer, leveret af talrige naturlige kilder, var en afg\u00f8rende faktor for at underst\u00f8tte de vandintensive processer, der kr\u00e6ves til garvning.<sup>4<\/sup> Slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet markerede en afg\u00f8rende overgang for industrien, da mindre, h\u00e5ndv\u00e6rksbaserede garverier begyndte at vige pladsen for st\u00f8rre, mere effektive industrivirksomheder. Dette skifte bet\u00f8d, at kun \u00e9t af de fem eksisterende h\u00e5ndv\u00e6rksgarverier, Winthers Garveri, med succes tilpassede sig fabriksdrift, mens andre enten lukkede eller blev erstattet af st\u00f8rre industrivirksomheder.<sup>5<\/sup><\/p>\n\n\n\n<p>Flere fremtr\u00e6dende garverier etablerede sig p\u00e5 Kamstrupsti (nu Eriksvej), hvilket cementerede gadens rolle som et stort industricenter:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>A\/S Chroml\u00e6derfabrikken J\u00f8rgen Winther:<\/strong> Beliggende p\u00e5 den adresse, der nu kendes som Eriksvej 48, startede dette betydelige industrigarveri sin virksomhed i 1915. Udover sin prim\u00e6re l\u00e6derproduktion husede det ogs\u00e5 en kemisk fabrik under F\u00f8rste Verdenskrig, som specialiserede sig i produktion af kromgarvestoffer. Garveriets flagskibsprodukt var “Bj\u00f8rnel\u00e6der”, et specialiseret l\u00e6der, der prim\u00e6rt blev brugt til skos\u00e5ler. Fabrikkens drift fik dog en brat ende i november 1929, da den blev \u00f8delagt af en brand.<sup>5<\/sup><\/li>\n\n\n\n<li><strong>FDB’s Garveri:<\/strong> F\u00e6llesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB) etablerede sit garveri p\u00e5 Eriksvej 15 i 1920. Dette anl\u00e6g var i drift i n\u00e6sten fem \u00e5rtier, f\u00f8r det lukkede i 1969. Efter sin industrielle levetid blev de gamle FDB-fabriksbygninger genbrugt og fungerede som lokaler for Civilforsvaret fra 1966 indtil deres eventuelle nedrivning i 1989.<sup>5<\/sup><\/li>\n\n\n\n<li><strong>Kemps Garveri:<\/strong> Beliggende p\u00e5 Eriksvej 40 var Kemps Garveri et andet centralt garveri i omr\u00e5det, der opretholdt produktionen indtil 1966. Efter lukningen gennemgik bygningen en betydelig transformation og blev det nye hjem for spillestedet Club Paramount i 1969.<sup>7<\/sup><\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p>Koncentrationen af disse store industrigarverier p\u00e5 Eriksvej understreger gadens kritiske bidrag til Roskildes industrielle \u00f8konomi. Disse virksomheder skabte betydelige besk\u00e6ftigelsesmuligheder og styrkede byens produktionsoutput i mange \u00e5rtier. Deres eventuelle tilbagegang og lukning i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne, som det ses med Kemps i 1966 og FDB i 1969, var ikke isolerede h\u00e6ndelser. I stedet afspejlede de bredere nationale og internationale skift i industriel produktion, fremkomsten af strengere milj\u00f8regler og intensiveret \u00f8konomisk konkurrence. Denne periode markerede afslutningen p\u00e5 en betydelig \u00e6ra for Roskildes garveriindustri, hvilket afspejler et st\u00f8rre m\u00f8nster af afindustrialisering i mange vestlige \u00f8konomier.<\/p>\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\" id=\"211-miljoepaavirkning-og-folkesundhedsproblemer-roskildesyge\">2.1.1. Milj\u00f8p\u00e5virkning og Folkesundhedsproblemer: “Roskilde-syge”<\/h3>\n\n\n<p>De industrielle aktiviteter langs Eriksvej, is\u00e6r garveriernes, var ikke uden betydelige milj\u00f8m\u00e6ssige og folkesundhedsm\u00e6ssige konsekvenser. En bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig historisk h\u00e6ndelse, “Roskilde-syge”, opstod i 1920’erne, direkte forbundet med forureningen fra Chroml\u00e6derfabrikken p\u00e5 det nuv\u00e6rende Eriksvej. Unders\u00f8gelser afsl\u00f8rede, at byens drikkevandsforsyning l\u00f8bende blev forurenet af garveriets affald, hvilket f\u00f8rte til udbredt sygdom blandt befolkningen.<sup>5<\/sup><\/p>\n\n\n\n<p>Situationens alvor fremkaldte en afg\u00f8rende reaktion fra kommunale myndigheder. En sundhedskommission blev nedsat for at unders\u00f8ge udbruddet og formulere l\u00f8sninger. I 1935 blev der truffet en afg\u00f8rende beslutning om at foretage en grundig oprensning af den forurenede garverigrund. Samtidig blev der investeret betydeligt i at forbedre byens drikkevandsforsyning og forbedre spildevandsrensningsinfrastrukturen.<sup>5<\/sup> Disse n\u00f8dvendige indgreb f\u00f8rte til en betydelig stigning i kommunale udgifter, hvilket understreger de betydelige samfundsm\u00e6ssige omkostninger forbundet med ukontrolleret industriel forurening.<sup>8<\/sup> “Roskilde-syge”-h\u00e6ndelsen tjener som en skarp historisk illustration af de direkte folkesundhedsm\u00e6ssige konsekvenser af industriel aktivitet, n\u00e5r milj\u00f8beskyttelsen er utilstr\u00e6kkelig. Den viser tydeligt, hvordan \u00f8konomiske bestr\u00e6belser, selvom de fremmer besk\u00e6ftigelse og v\u00e6kst, kan p\u00e5f\u00f8re alvorlige milj\u00f8m\u00e6ssige og sociale byrder, hvilket i sidste ende tvinger kommunal intervention og betydelige offentlige investeringer i kritisk sundhedsinfrastruktur. Denne afg\u00f8rende begivenhed spillede sandsynligvis en rolle i at fremme tidlig milj\u00f8bevidsthed i byen og bidrog til den eventuelle udvikling af mere robuste reguleringsrammer.<\/p>\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\" id=\"22-roskilde-madrasfabrik-en-80aarig-industrirejse\">2.2. Roskilde Madrasfabrik: En 80-\u00e5rig Industrirejse<\/h3>\n\n\n<p>Roskilde Madrasfabrik, senere kendt under sit forkortede navn Rosma, var en fremtr\u00e6dende industrivirksomhed, der opererede i Roskilde i otte \u00e5rtier. Fabrikken var prim\u00e6rt engageret i produktion af madrasser og senge og blev en velkendt lokal producent.<sup>10<\/sup> I 1934 flyttede virksomheden sin drift til Kamstrupsti, den f\u00e6rdsels\u00e5re, der nu kendes som Eriksvej, hvor den forblev indtil sin eventuelle lukning i 1992.<sup>10<\/sup> Selve bygningen var ikke bygget til madrasfabrikken; den havde tidligere v\u00e6ret en del af A\/S Chroml\u00e6derfabrikken, som led under en brand i 1929, selvom den del, der senere blev besat af Roskilde Madrasfabrik, forblev stort set ubeskadiget.<sup>10<\/sup><\/p>\n\n\n\n<p>Ved flytningen til Kamstrupsti opf\u00f8rte Roskilde Madrasfabrik en ny kontorbygning i funktionalistisk arkitekturstil. Dette anl\u00e6g blev efterf\u00f8lgende udvidet med yderligere lavtliggende strukturer i 1930’erne, prim\u00e6rt til opbevaring af r\u00e5materialer. Efter Anden Verdenskrig n\u00f8dvendiggjorde en periode med \u00f8get produktion yderligere udvidelse, hvilket f\u00f8rte til tilf\u00f8jelsen af en 662 kvadratmeter stor udvidelse i 1951, der inkorporerede det typiske savtagdesign, der ses i industribygninger. Et nyt lager for r\u00e5materialer blev ogs\u00e5 tilf\u00f8jet i 1953, der erstattede tidligere lagerfaciliteter, der blev revet ned for udvidelsen i 1951.<sup>10<\/sup><\/p>\n\n\n\n<p>Besk\u00e6ftigelsestallene p\u00e5 fabrikken svingede med dens sk\u00e6bne. Ved flytningen til Kamstrupsti i 1934 besk\u00e6ftigede fabrikken 40 personer, hvilket klassificerede den som en af Roskildes mellemstore industrivirksomheder. I begyndelsen af 1950’erne var arbejdsstyrken vokset til omkring 70 personer.<sup>10<\/sup> Produktionen n\u00e5ede sit h\u00f8jdepunkt i begyndelsen af 1950’erne, hvor 1954 s\u00e5 produktionen af 10.893 madrasser og 2.826 senge, sidel\u00f8bende med en diversificering til forskellige m\u00f8bler som klapsenge, skabssenge, natborde, sengeheste, taburetter, divaner og lignende.<sup>10<\/sup><\/p>\n\n\n\n<p>P\u00e5 trods af sine succesperioder navigerede Roskilde Madrasfabrik gennem adskillige kriser og konkurser gennem sin historie. Disse omfattede en betydelig nedtur efter F\u00f8rste Verdenskrig, endnu en konkurs i slutningen af 1950’erne (som f\u00f8rte til salg af lokalerne til den k\u00f8benhavnske maskinfabrik Acmi og en reduktion af arbejdsstyrken til omkring 20 ansatte), og en mindre krise i 1970’erne, der afspejlede bredere \u00f8konomiske udfordringer.<sup>10<\/sup> Op til den endelige lukning i 1992 skiftede fabrikkens produktion fra madrasser og senge til “selskabsborde” til restaurationsbranchen, med kun to ansatte tilbage . Roskilde Madrasfabriks 80-\u00e5rige levetid, p\u00e5 trods af at den gennemgik flere \u00f8konomiske nedture og ejerskifter, viser en bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig grad af industriel modstandsdygtighed og tilpasningsevne. De strategiske skift i produktionen, fra kerne-madrasfremstilling til specialm\u00f8bler, og de svingende besk\u00e6ftigelsestal, illustrerer de bredere \u00f8konomiske pres og markeds\u00e6ndringer, som lokale industrier stod over for gennem det 20. \u00e5rhundrede. Dens eventuelle lukning, selv efter fors\u00f8g p\u00e5 tilpasning, indikerer de iboende udfordringer ved at opretholde traditionel fremstilling i en stadig mere globaliseret og konkurrencepr\u00e6get \u00f8konomi.<\/p>\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\" id=\"221-postindustriel-transformation-af-omraadet\">2.2.1. Postindustriel Transformation af Omr\u00e5det<\/h3>\n\n\n<p>Efter lukningen af Roskilde Madrasfabrik i 1992 l\u00e5 ejendommen p\u00e5 Eriksvej 44-48 stort set ubenyttet hen i en l\u00e6ngere periode.<sup>10<\/sup> De gamle fabriksbygninger blev til sidst revet ned i for\u00e5ret 2015, med undtagelse af den oprindelige kontorbygning, som blev anset for historisk betydningsfuld og bevaret.<sup>10<\/sup><\/p>\n\n\n\n<p>I \u00e5rene umiddelbart efter madrasfabrikkens flytning blev lokalerne brugt til forskellige midlertidige form\u00e5l, herunder et auktionslokale og en krydderifabrik. Selve den bevarede kontorbygning blev genbrugt i 1970’erne og fungerede som kvindehus og senere som base for foreningen Morild . Denne periode med midlertidige anvendelser fremh\u00e6ver overgangsfasen for tidligere industriomr\u00e5der, mens de afventer nye, permanente funktioner.<\/p>\n\n\n\n<p>Omr\u00e5det er nu under betydelig ombygning, med planer godkendt af byr\u00e5det i 2017 for opf\u00f8relse af 48 sm\u00e5 lejligheder, specifikt rettet mod unge og singler.<sup>10<\/sup> Transformationen af Roskilde Madrasfabriks omr\u00e5de fra et industrikompleks til et boligomr\u00e5de eksemplificerer en bredere tendens til byfornyelse i tidligere industriomr\u00e5der. Dette skifte er i tr\u00e5d med Roskilde Kommunes strategiske fokus p\u00e5 byfort\u00e6tning og im\u00f8dekommelse af nutidige boligbehov, is\u00e6r for specifikke demografiske grupper, ved at genbruge historisk industrigrund til moderne byliv. Beslutningen om at bevare kontorbygningen midt i den nye udvikling afspejler en indsats for at bevare en h\u00e5ndgribelig forbindelse til omr\u00e5dets industrielle fortid, samtidig med at man omfavner dens fremtid som et bolig- og f\u00e6llesskabsrum.<\/p>\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\" id=\"23-andre-noegleindustrier-og-deres-oekonomiske-fodaftryk\">2.3. Andre N\u00f8gleindustrier og deres \u00d8konomiske Fodaftryk<\/h3>\n\n\n<p>Udover de fremtr\u00e6dende garverier og madrasfabrikken var Eriksvej (Kamstrupsti) hjemsted for en bred vifte af andre betydelige industrier, der tilsammen bidrog til Roskildes robuste \u00f8konomiske landskab. F\u00e6llesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB) havde en st\u00f8rre fabrik p\u00e5 Eriksvej, adskilt fra sit garveri. Dette anl\u00e6g blev brugt af Civilforsvaret fra 1966 indtil dets nedrivning i 1989, hvilket indikerer en bredere industriel tilstedev\u00e6relse af FDB i omr\u00e5det .<\/p>\n\n\n\n<p>Andre tunge industrier, der kendetegnede Kamstrupstien, omfattede Sk\u00e6rvefabrikken og Betonvarefabrikken Sj\u00e6lland. Betonfabrikken var is\u00e6r en stor arbejdsgiver, der skabte levebr\u00f8d for hundredvis af arbejdere. I dag har omr\u00e5det for den tidligere betonfabrik gennemg\u00e5et en bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig transformation og er blevet til Musicon, Roskildes innovative kreative bydel. Dette omr\u00e5de er nu planlagt til yderligere udvikling, med planer om 1000 nye boliger og 1000 arbejdspladser, hvilket signalerer et dybtg\u00e5ende skift i arealanvendelse og \u00f8konomisk fokus . Roskilde Maskinfabrik var en anden industriel enhed, der angiveligt l\u00e5 p\u00e5 Kamstrupstien .<\/p>\n\n\n\n<p>Desuden var omr\u00e5det historisk forbundet med Roskilde Ring, en motorbane, der blev indviet i 1955. Denne bane, oprindeligt en grusgrav, blev til sidst lukket i slutningen af 1960’erne p\u00e5 grund af klager fra det n\u00e6rliggende hospital og er siden blevet omdannet til en offentlig park.<sup>14<\/sup> Tilstedev\u00e6relsen af et s\u00e5dant mangfoldigt udvalg af tunge industrier p\u00e5 Eriksvej (Kamstrupsti), herunder beton- og grusproduktion, understreger gadens rolle som en kritisk komponent i Roskildes industrielle base. Denne industrielle diversificering skabte omfattende besk\u00e6ftigelsesmuligheder og formede den lokale \u00f8konomi dybtg\u00e5ende i \u00e5rtier. Den efterf\u00f8lgende transformation af disse industriomr\u00e5der til nye byfunktioner, s\u00e5som Musicon for kreative industrier og offentlige gr\u00f8nne omr\u00e5der som Roskilde Ring parken, repr\u00e6senterer et betydeligt postindustrielt skift. Denne udvikling viser, hvordan den fysiske arv fra tung industri kan genfortolkes og genbruges til moderne byudvikling, idet der prioriteres nutidig livskvalitet og nye \u00f8konomiske modeller.<\/p>\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\" id=\"3-faellesskab-og-handel-social-struktur-langs-vejen\">3. F\u00e6llesskab og Handel: Social Struktur Langs Vejen<\/h2>\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\" id=\"31-kamstrupstiens-brugsforening-et-lokalt-og-landligt-knudepunkt\">3.1. Kamstrupstiens Brugsforening: Et Lokalt og Landligt Knudepunkt<\/h3>\n\n\n<p>Kamstrupstiens Brugsforening, en lokal andelsforening, blev etableret i begyndelsen af 1900-tallet p\u00e5 Kamstrupsti, gaden der nu kendes som Eriksvej . Denne etablering var mere end blot en detailforretning; den fungerede som et vitalt kommercielt og socialt knudepunkt for det voksende lokalsamfund. Unikt udvidede andelsforeningen ogs\u00e5 sine tjenester til landsbyerne syd for Roskilde, og fik derved karakter af en “Brugs p\u00e5 landet” . Denne dobbelte funktion fremh\u00e6ver dens betydning som et regionalt handelscenter, hvilket viser den historiske sammenh\u00e6ng mellem by- og land\u00f8konomier i omr\u00e5det.<\/p>\n\n\n\n<p>Andelsforeningen stod dog over for stigende \u00f8konomiske udfordringer i flere \u00e5r og indstillede til sidst driften i 1970 . Lukningen af Kamstrupstiens Brugsforening, sammen med andre lokale andelsforeninger i omr\u00e5det, afspejler bredere skift i detailhandelslandskabet. Denne periode s\u00e5 en tendens til konsolidering i detailsektoren, med den aftagende rolle for sm\u00e5, lokaliserede butikker, da st\u00f8rre, mere centraliserede supermarkedsk\u00e6der begyndte at dominere markedet. Andelsforeningens undergang er et udtryk for disse st\u00f8rre \u00f8konomiske kr\u00e6fter, der p\u00e5virker lokale institutioner.<\/p>\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\" id=\"32-kulturelle-og-civile-institutioner\">3.2. Kulturelle og Civile Institutioner<\/h3>\n\n\n<p>Industribygningerne langs Eriksvej har vist en bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig evne til adaptiv genbrug, idet de er omdannet fra produktionssteder til levende kulturelle og civile rum. Denne udvikling afspejler et dynamisk skift i gadens bym\u00e6ssige identitet.<\/p>\n\n\n\n<p>Et prim\u00e6rt eksempel er spillestedet Club Paramount og amat\u00f8rteatergruppen Lo Specchio, som begge har v\u00e6ret placeret p\u00e5 Eriksvej 40 i n\u00e6sten fem \u00e5rtier. Club Paramount flyttede is\u00e6r ind i den tidligere Kemps Garveri-bygning i 1969, og genbrugte en gammel industristruktur til kulturel udfoldelse . Denne transformation viser, hvordan den fysiske infrastruktur fra den industrielle fortid kreativt kan genintegreres i den nuv\u00e6rende bystruktur og give nye steder for samfundsengagement og kunstneriske bestr\u00e6belser.<\/p>\n\n\n\n<p>Tilsvarende besatte Civilforsvaret FDB’s gamle fabrik p\u00e5 Eriksvej fra 1966, efter at v\u00e6re flyttet fra forlystelsesetablissementet Tr\u00e6g\u00e5rden. Disse FDB-bygninger tjente en civil funktion indtil deres nedrivning i 1989 . Denne periode illustrerer brugen af industriomr\u00e5der til v\u00e6sentlige offentlige tjenester, hvilket yderligere diversificerer gadens funktionelle landskab.<\/p>\n\n\n\n<p>Derudover fik Roskilde Madrasfabriks tidligere kontorbygning nyt liv i 1970’erne, hvor den fungerede som kvindehus og senere som base for foreningen Morild . Disse tilf\u00e6lde af adaptiv genbrug signalerer tilsammen en dybdeg\u00e5ende \u00e6ndring i Eriksvejs bym\u00e6ssige karakter. Gaden overgik fra en rent industriel korridor til et mere mangfoldigt omr\u00e5de, der omfatter kulturelle, civile og sociale funktioner. Denne tendens er i tr\u00e5d med en bredere byplanl\u00e6gningsstrategi, der v\u00e6rds\u00e6tter bevarelsen af historiske strukturer gennem nye anvendelser, hvilket bidrager til skabelsen af mere levende og mangefacetterede offentlige rum i byen.<\/p>\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\" id=\"4-ringparken-boligudvikling-i-et-industrielt-landskab\">4. Ringparken: Boligudvikling i et Industrielt Landskab<\/h2>\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\" id=\"41-ringparkens-oprindelse-imoedekommelse-af-efterkrigstidens-boligbehov\">4.1. Ringparkens Oprindelse: Im\u00f8dekommelse af Efterkrigstidens Boligbehov<\/h3>\n\n\n<p>Ringparken er den st\u00f8rste boligafdeling under Boligselskabet Sj\u00e6lland i Roskilde, og huser i \u00f8jeblikket n\u00e6sten 1.000 indbyggere fordelt p\u00e5 597 lejligheder.<sup>15<\/sup> Oprettelsen af dette betydelige boligprojekt var et direkte svar p\u00e5 en alvorlig boligmangel, der ramte Roskilde umiddelbart efter Anden Verdenskrig . Roskilde Boligselskab anerkendte det kritiske behov for moderne og tilstr\u00e6kkelige boliger og iv\u00e6rksatte en ambiti\u00f8s plan om at opf\u00f8re nye, tidssvarende boliger.<\/p>\n\n\n\n<p>I 1946\/47 blev en betydelig grund, der sp\u00e6ndte over 80.000 kvadratmeter (svarende til otte fodboldbaner), erhvervet til udviklingen af Ringparken. Dette omr\u00e5de var beliggende syd for den dav\u00e6rende dyrskueplads og vest for K\u00f8gevej.<sup>15<\/sup> P\u00e5 tidspunktet for erhvervelsen blev dette land anset for at ligge ret langt uden for Roskildes etablerede gr\u00e6nser.<sup>15<\/sup> Udviklingen af Ringparken repr\u00e6senterer s\u00e5ledes et direkte og storstilet svar p\u00e5 den kritiske boligkrise efter Anden Verdenskrig i Danmark, hvilket afspejler en national forpligtelse til omfattende sociale boliginitiativer. Dens strategiske placering, der oprindeligt blev opfattet som perifer, fremh\u00e6ver den hurtige byudvidelse, der kendetegnede midten af det 20. \u00e5rhundrede, hvor nye boligomr\u00e5der systematisk blev planlagt i byens udkant, ofte i tilknytning til eksisterende industriomr\u00e5der.<\/p>\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\" id=\"42-design-og-vision-skabelsen-af-en-by-i-byen\">4.2. Design og Vision: Skabelsen af en “By i Byen”<\/h3>\n\n\n<p>Visionen for Ringparken, formuleret i 1946, var bem\u00e6rkelsesv\u00e6rt ambiti\u00f8s for sin tid. Den havde til form\u00e5l at skabe et selvst\u00e6ndigt samfund, en “by i byen”, best\u00e5ende af “500-600 lejligheder med 2.000 indbyggere”, komplet med egne butikker, b\u00f8rneinstitutioner og legepladser.<sup>15<\/sup> Projektet blev tegnet af Michael Stigaard, en Roskilde-arkitekt, der ogs\u00e5 var medstifter af boligselskabet.<sup>15<\/sup><\/p>\n\n\n\n<p>Oprindelige arkitektoniske koncepter omfattede opf\u00f8relsen af en 7-etagers h\u00f8jhusbygning og forskellige r\u00e6kkehuse. Disse ideer blev dog til sidst opgivet p\u00e5 grund af bekymringer om, at de forventede huslejer ville blive for h\u00f8je, hvilket ville g\u00f8re dem uoverkommelige for almindelige borgere.<sup>15<\/sup> Denne beslutning understregede en forpligtelse til projektets sociale kerneform\u00e5l: at levere tilg\u00e6ngelige og overkommelige boliger. P\u00e5 trods af disse design\u00e6ndringer blev de oprindelige planer for v\u00e6sentlige f\u00e6llesskabsfaciliteter som et f\u00e6lles centralvarmeanl\u00e6g, b\u00f8rneinstitutioner og lokale butikker bevaret, hvilket sikrede et omfattende boligmilj\u00f8.<sup>15<\/sup><\/p>\n\n\n\n<p>Byggeriet af den f\u00f8rste fase, omfattende 198 lejligheder fordelt p\u00e5 syv r\u00f8de blokke og centralvarmeanl\u00e6gget p\u00e5 Sdr. Ringvej, startede i 1949 og blev afsluttet i 1953. De f\u00f8rste beboere begyndte at flytte ind i deres nye hjem i februar 1952.<sup>15<\/sup> Hele Ringparken-projektet blev afsluttet i 1963.<sup>15<\/sup> Udviklingen lagde v\u00e6gt p\u00e5 integrationen af store gr\u00f8nne omr\u00e5der, med boligbygninger omhyggeligt placeret midt i rummelige haver.<sup>15<\/sup> For sin tid blev Ringparken anset for at v\u00e6re us\u00e6dvanligt moderne, is\u00e6r med k\u00f8leskabe i sine f\u00f8rste lejligheder, en betydelig bekvemmelighed p\u00e5 det tidspunkt.<sup>14<\/sup> Ringparkens oprindelige konceptualisering som en “by i byen”, kendetegnet ved dens integrerede faciliteter og ekspansive gr\u00f8nne omr\u00e5der, repr\u00e6senterer en progressiv tilgang til social boligbyggeri i midten af det 20. \u00e5rhundrede. Den bevidste prioritering af overkommelighed frem for mere imponerende arkitektoniske former, kombineret med inkluderingen af moderne bekvemmeligheder, afspejler tydeligt en samfundsm\u00e6ssig forpligtelse til at forbedre livskvaliteten for almindelige borgere, i tr\u00e5d med de fremherskende efterkrigstidens socialvelf\u00e6rdsid\u00e9er.<\/p>\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\" id=\"43-samliv-med-industri-indvirkning-paa-beboernes-dagligliv\">4.3. Samliv med Industri: Indvirkning p\u00e5 Beboernes Dagligliv<\/h3>\n\n\n<p>Ringparkens strategiske placering, selvom den im\u00f8dekom det kritiske behov for boliger, placerede den i direkte n\u00e6rhed af betydelig industriel aktivitet. Omr\u00e5det omkring Ringparken var afgr\u00e6nset af forskellige industrier, herunder to store garverier, grusgrave og en betonvarefabrik.<sup>15<\/sup> Specifikt var tidligere industriomr\u00e5der som Chroml\u00e6derfabrikken, ACMI og Roskilde Madrasfabrik alle beliggende i n\u00e6rheden af Ringparken .<\/p>\n\n\n\n<p>Denne t\u00e6tte n\u00e6rhed bet\u00f8d, at beboerne i Ringparken levede side om side med betydelige industrielle operationer. Som det fremg\u00e5r af det historiske “Roskilde-syge”-udbrud, som var forbundet med garveriforurening, kunne en s\u00e5dan industriel tilstedev\u00e6relse have direkte milj\u00f8m\u00e6ssige og folkesundhedsm\u00e6ssige konsekvenser for de omkringliggende boligomr\u00e5der.<sup>5<\/sup> Den bevidste placering af en storstilet boligudvikling som Ringparken umiddelbart ved siden af tunge industrier p\u00e5 Eriksvej (Kamstrupsti) fremh\u00e6ver byplanl\u00e6gningsvirkeligheden i midten af det 20. \u00e5rhundrede. I denne periode var arealanvendelsesplanl\u00e6gning ofte mindre stringent, eller industriens n\u00e6rhed blev anset for at v\u00e6re en acceptabel afvejning for at levere overkommelige boligl\u00f8sninger. Denne t\u00e6tte sameksistens ville have haft en betydelig indflydelse p\u00e5 beboernes dagligdag, og p\u00e5virket aspekter fra st\u00f8jniveauer og luftkvalitet (herunder de bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige lugte forbundet med garverier ) til potentielle sundhedsrisici. De senere milj\u00f8oprensninger og industrielle lukninger i omr\u00e5det indikerer en voksende anerkendelse og reaktion p\u00e5 disse p\u00e5virkninger over tid, hvilket afspejler en udviklende forst\u00e5else af bym\u00e6ssig livskvalitet.<\/p>\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\" id=\"44-modernisering-og-loebende-udvikling-af-ringparken\">4.4. Modernisering og L\u00f8bende Udvikling af Ringparken<\/h3>\n\n\n<p>Ringparken gennemg\u00e5r i \u00f8jeblikket en omfattende og grundig renovering, der er planlagt fra 2020 til 2025 . Denne betydelige opgave omfatter udskiftning af tage og klimask\u00e6rme, opdatering af interne installationer, tilf\u00f8jelse af nye altaner og sammenl\u00e6gning af nogle eksisterende boliger for at skabe st\u00f8rre enheder .<\/p>\n\n\n\n<p>Et kritisk aspekt af denne renovering involverer sanering af farlige materialer. Under fjernelsen af eksisterende altaner g\u00f8res der en indsats for sikkert at fjerne PCB, asbest og tungmetaller. Dette saneringsarbejde adresserer arven fra \u00e6ldre byggematerialer og anerkender potentielle milj\u00f8m\u00e6ssige bekymringer, der har akkumuleret over \u00e5rtier . Samtidig investerer Roskilde Kommune ogs\u00e5 i nybyggeri i Ringparken, specifikt udvikling af nye b\u00f8rneinstitutioner. Disse nye faciliteter designes med st\u00e6rk v\u00e6gt p\u00e5 b\u00e6redygtighed og indeklima, med det form\u00e5l at opn\u00e5 den prestigefyldte DGNB Hjerte-certificering.<sup>18<\/sup> Den igangv\u00e6rende, omfattende renovering af Ringparken, som omfatter sanering af farlige materialer og integration af b\u00e6redygtige praksisser i nybyggeri, repr\u00e6senterer en moderne tilgang til byfornyelse. Dette initiativ afspejler en klar forpligtelse til at forbedre kvaliteten af den eksisterende boligmasse, adressere milj\u00f8arven fra tidligere byggepraksisser og integrere nutidige milj\u00f8standarder i byudviklingen. Det betyder en langsigtet investering i at forbedre livskvaliteten for nuv\u00e6rende og fremtidige beboere, hvilket bidrager til omr\u00e5dets b\u00e6redygtige fremtid.<\/p>\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\" id=\"5-dyrskuepladsens-forbindelse-et-skiftende-landemaerke\">5. Dyrskuepladsens Forbindelse: Et Skiftende Landem\u00e6rke<\/h2>\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\" id=\"51-den-gamle-dyrskueplads-og-dens-naerhed-til-kamstrupsti\">5.1. Den Gamle Dyrskueplads og dens N\u00e6rhed til Kamstrupsti<\/h3>\n\n\n<p>Den “gamle dyrskueplads” var et betydningsfuldt landem\u00e6rke i Roskilde, historisk beliggende p\u00e5 K\u00f8gevej. Dette omr\u00e5de er nu optaget af det nuv\u00e6rende Roskilde R\u00e5dhus.<sup>1<\/sup> Kamstrupsti, forg\u00e6ngeren til Eriksvej, strakte sig direkte til denne gamle dyrskueplads, hvilket etablerede en t\u00e6t forbindelse mellem industri- og boligomr\u00e5derne langs gaden og dette store civile og begivenhedscenter.<sup>1<\/sup> Landet umiddelbart syd for denne gamle dyrskueplads blev efterf\u00f8lgende erhvervet til udviklingen af Ringparken, hvilket yderligere cementerede dyrskuepladsens centrale rolle i omr\u00e5dets byplanl\u00e6gning.<sup>15<\/sup> Transformationen af den gamle dyrskueplads til R\u00e5dhuset, samtidig med at den var en direkte nabo til Kamstrupstis industrier og den fremvoksende Ringparken, illustrerer den intense byfort\u00e6tning og genanvendelse af det centrale Roskilde. Dyrskuepladsen, engang et vidtstrakt \u00e5bent omr\u00e5de prim\u00e6rt brugt til landbrugsudstillinger, veg pladsen for administrative og boligm\u00e6ssige funktioner, hvilket afspejler et bredere skift i byens karakter fra et mere landbrugsorienteret centrum til en t\u00e6ttere, mere administrativ og boligm\u00e6ssig bykerne.<\/p>\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\" id=\"52-den-nye-dyrskueplads-fortsat-betydning-for-omraadet\">5.2. Den Nye Dyrskueplads: Fortsat Betydning for Omr\u00e5det<\/h3>\n\n\n<p>For at im\u00f8dekomme Roskildes v\u00e6kst og skiftende behov blev en “ny” Roskilde Dyrskueplads etableret. Denne moderne dyrskueplads er strategisk placeret l\u00e6ngere mod syd, uden for byens hovedmotorveje . Dette nye omr\u00e5de forts\u00e6tter med at v\u00e6re v\u00e6rt for store begivenheder, herunder den internationalt anerkendte Roskilde Festival og det \u00e5rlige Roskilde Dyrskue, der tilsammen tiltr\u00e6kker over 120.000 bes\u00f8gende hvert \u00e5r . Et centralt aspekt ved den nye dyrskueplads’ design var indarbejdelsen af permanente faciliteter. Dette var en bevidst beslutning, der havde til form\u00e5l at undg\u00e5 de betydelige omkostninger forbundet med opbygning og nedtagning af midlertidige strukturer, en udfordring som \u00e6ldre omr\u00e5der som Bellah\u00f8j stod over for . Flytningen af Roskilde Dyrskueplads til et omr\u00e5de l\u00e6ngere mod syd, uden for motorvejene, viser et f\u00e6lles m\u00f8nster i byudviklingen. Store, h\u00f8jintensive begivenheder eller faciliteter flyttes ofte til periferien for at im\u00f8dekomme den igangv\u00e6rende byv\u00e6kst og aflaste centrale omr\u00e5der. Dette strategiske tr\u00e6k muliggjorde fort\u00e6tning og genanvendelse af den gamle dyrskueplads, samtidig med at dyrskuets fortsatte betydning og levedygtighed for regionen blev sikret, dog p\u00e5 et nyt, specialbygget sted.<\/p>\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\" id=\"6-konklusion-eriksvejs-vedvarende-rolle-i-roskildes-byfortaelling\">6. Konklusion: Eriksvejs Vedvarende Rolle i Roskildes Byfort\u00e6lling<\/h2>\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\" id=\"61-syntese-af-historisk-oekonomisk-og-social-indvirkning\">6.1. Syntese af Historisk, \u00d8konomisk og Social Indvirkning<\/h3>\n\n\n<p>Eriksvej, tidligere Kamstrupsti, fungerer som en overbevisende og indviklet casestudie af Roskildes dybe industrielle fortid, dens drivende \u00f8konomiske kr\u00e6fter og de betydelige sociale og milj\u00f8m\u00e6ssige udfordringer, der uundg\u00e5eligt fulgte med dens hurtige by- og industriudvidelse. Gadens bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige udvikling, fra dens ydmyge begyndelse som en kirkesti, gennem dens transformation til en travl f\u00e6rdsels\u00e5re for tung industri, og til sidst til en genudviklende zone for bolig- og kulturelle form\u00e5l, afspejler den bredere fort\u00e6lling om Roskildes overgang fra en traditionel k\u00f8bstad til et moderne regionalt center. Eriksvejs rejse indkapsler den typiske fort\u00e6lling om det 20. \u00e5rhundredes byudvikling, der observeres i mange europ\u00e6iske byer: tungindustriens opkomst og efterf\u00f8lgende tilbagegang, den deraf f\u00f8lgende milj\u00f8m\u00e6ssige opg\u00f8relse, n\u00f8dvendigheden af store sociale boligl\u00f8sninger og den igangv\u00e6rende, dynamiske proces med byfornyelse og adaptiv genbrug. Denne gade fungerer derfor som et mikrokosmos, der tilbyder en koncentreret linse, hvorigennem man kan forst\u00e5 det komplekse samspil mellem historiske, \u00f8konomiske og sociale kr\u00e6fter, der har formet, og fortsat former, byen Roskilde.<\/p>\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\" id=\"62-refleksioner-over-kontinuitet-og-forandring\">6.2. Refleksioner over Kontinuitet og Forandring<\/h3>\n\n\n<p>Mens de industrivirksomheder, der engang definerede Eriksvej, nu stort set er frav\u00e6rende, lever deres dybe arv videre, synligt pr\u00e6get p\u00e5 det fysiske landskab og dybt indlejret i byens historiske hukommelse. Beviser p\u00e5 denne vedvarende arv kan observeres i den bevarede kontorbygning fra den tidligere madrasfabrik og i den transformative genudvikling af omr\u00e5der som Musicon, der engang husede tung industri. Desuden tjener den historiske hukommelse om begivenheder som “Roskilde-syge” som en st\u00e6rk p\u00e5mindelse om de milj\u00f8m\u00e6ssige og sociale omkostninger forbundet med ukontrolleret industriel v\u00e6kst.<\/p>\n\n\n\n<p>Den fortsatte udvikling og omfattende renovering af Ringparken, sammen med den strategiske genanvendelse af tidligere industrigrund til nye boliger og kulturelle rum, demonstrerer Roskildes igangv\u00e6rende evne til tilpasning og dens klare engagement i at fremme b\u00e6redygtigt byliv. Eriksvej repr\u00e6senterer i sin lagdelte historie et “palimpsest-bylandskab”, hvor successive udviklingsperioder \u2013 fra gamle stier til industriel magt, og nu moderne bolig- og kulturelle rum \u2013 forbliver synlige. Dette indviklede samspil mellem kontinuitet og forandring illustrerer dybt Roskildes dynamiske tilgang til byplanl\u00e6gning, kendetegnet ved en delikat balance mellem bevarelse af dens rige arv og de presserende krav fra nutidig v\u00e6kst og milj\u00f8ansvar. Gaden st\u00e5r som et levende vidnesbyrd om byens bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige evne til at genopfinde sig selv, samtidig med at den konsekvent anerkender og integrerer sin fortid.<\/p>\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\" id=\"appendiks-noegleindustrier-og-institutioner-paa-eriksvejkamstrupsti-1900nu\">Appendiks: N\u00f8gleindustrier og Institutioner p\u00e5 Eriksvej\/Kamstrupsti (1900-nu)<\/h2>\n\n\n<figure class=\"wp-block-table\"><table class=\"has-fixed-layout\"><thead><tr><td><strong>Virksomheds-\/Institutionsnavn<\/strong><\/td><td><strong>Type af virksomhed\/funktion<\/strong><\/td><td><strong>Driftsperiode p\u00e5 Eriksvej\/Kamstrupsti<\/strong><\/td><td><strong>N\u00f8glebidrag\/p\u00e5virkning<\/strong><\/td><\/tr><\/thead><tbody><tr><td>Kamstrupsti (oprindelig sti)<\/td><td>Kirkesti<\/td><td>Oldtiden – 1973<\/td><td>Oprindelig rute, der forbinder Kamstrup med Vor Frue Kirke; fragmenteret af moderne infrastruktur.<\/td><\/tr><tr><td>Chroml\u00e6derfabrikken J\u00f8rgen Winther<\/td><td>Industrigarveri, Kemisk Fabrik<\/td><td>1915 – 1929<\/td><td>Stor industriel arbejdsgiver; kilde til “Roskilde-syge”-forurening; \u00f8delagt af brand.<\/td><\/tr><tr><td>FDB’s Garveri<\/td><td>Industrigarveri<\/td><td>1920 – 1969<\/td><td>Betydelig industriel tilstedev\u00e6relse; senere brugt af Civilforsvaret.<\/td><\/tr><tr><td>Roskilde Madrasfabrik (Rosma)<\/td><td>Madras- og Senget\u00f8jfabrik<\/td><td>1934 – 1992<\/td><td>Stor industriel arbejdsgiver (op til 70 personer); oplevede flere kriser; omr\u00e5de genudviklet til boliger.<\/td><\/tr><tr><td>Kamstrupstiens Brugsforening<\/td><td>Brugsforening<\/td><td>Begyndelsen af 1900-tallet – 1970<\/td><td>Vitalt lokalt og landligt kommercielt\/socialt knudepunkt; lukket p\u00e5 grund af \u00f8konomiske vanskeligheder.<\/td><\/tr><tr><td>Kemps Garveri<\/td><td>Industrigarveri<\/td><td>Indtil 1966<\/td><td>Industriel arbejdsgiver; bygning senere genbrugt til kulturelt form\u00e5l.<\/td><\/tr><tr><td>Civilforsvaret<\/td><td>Civil funktion (Civilforsvar)<\/td><td>1966 – 1989<\/td><td>Besatte tidligere FDB-fabriksbygninger.<\/td><\/tr><tr><td>Club Paramount<\/td><td>Spillested<\/td><td>1969 – Nu<\/td><td>Kulturelt knudepunkt; adaptiv genbrug af tidligere Kemps Garveri-bygning.<\/td><\/tr><tr><td>Lo Specchio<\/td><td>Amat\u00f8rteatergruppe<\/td><td>N\u00e6sten 50 \u00e5r (fra 1970’erne) – Nu<\/td><td>Kulturel institution; beliggende p\u00e5 Eriksvej.<\/td><\/tr><tr><td>FDB’s Fabrik (st\u00f8rre)<\/td><td>Fabrik (generel)<\/td><td>I drift indtil 1989 (nedrevet)<\/td><td>Bredere FDB industriel tilstedev\u00e6relse; brugt af Civilforsvaret.<\/td><\/tr><tr><td>Sk\u00e6rvefabrikken<\/td><td>Sk\u00e6rvefabrik<\/td><td>Begyndelsen af 1900-tallet – ukendt<\/td><td>Del af tungindustriklynge; omr\u00e5de omdannet.<\/td><\/tr><tr><td>Betonvarefabrikken Sj\u00e6lland<\/td><td>Betonvarefabrik<\/td><td>Begyndelsen af 1900-tallet – ukendt<\/td><td>Stor industriel arbejdsgiver (hundredvis); omr\u00e5de omdannet til Musicon.<\/td><\/tr><tr><td>Roskilde Maskinfabrik<\/td><td>Maskinfabrik<\/td><td>Ukendt<\/td><td>Del af mangfoldig industriel base.<\/td><\/tr><tr><td>Roskilde Ring<\/td><td>Motorbane<\/td><td>1955 – slutningen af 1960’erne<\/td><td>Tidligere grusgrav; senere omdannet til en park.<\/td><\/tr><tr><td>Eriksvej (nuv\u00e6rende navn)<\/td><td>Vejnavn<\/td><td>1973 – Nu<\/td><td>Formaliseret bym\u00e6ssig identitet; erstattede fragmenteret Kamstrupsti.<\/td><\/tr><tr><td>Ringparken<\/td><td>Boligomr\u00e5de<\/td><td>1952 (f\u00f8rste beboere) – Nu<\/td><td>Storstilet socialt boligbyggeri; igangv\u00e6rende renovering og modernisering.<\/td><\/tr><tr><td>RosBiler ApS<\/td><td>Bilforhandler\/Service<\/td><td>2017 – Nu<\/td><td>Moderne virksomhed beliggende p\u00e5 Kamstrupsti (nuv\u00e6rende adresse indikerer fortsat brug af det oprindelige vejnavn for nogle adresser).<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n<p><\/p>\n<\/details>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Fra Kirkesti til Bymotor \u2013 En Roskilde-fort\u00e6lling Eriksvej i Roskilde er mere end bare asfalt og fortove. Den er et levende stykke byhistorie, der fort\u00e6ller om en tid med rygende skorstene, driftige fabrikker og dr\u00f8mmen om et bedre liv. Engang en mudret kirkesti ved navn Kamstrupsti, blev den en pulserende industriel livsnerve, der var med […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":593,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"postBodyCss":"","postBodyMargin":[],"postBodyPadding":[],"postBodyBackground":{"backgroundType":"classic","gradient":""},"enableOnePageScrollInPage":false,"onePageScrollCss":"body.gutenkit .gkit-one-page-scroll-dots { --navigation-color: #00ff0d; --navigation-color-active: #00ff0d; --navigation-color-hover: #00ff0d; --navigation-tooltip-arrow-color: #00ff0d; --navigation-tooltip-arrow-color-hover: #00ff0d; } body.gutenkit .gkit-one-page-scroll-dots li.gkit-one-page-scroll-dot .gkit-one-page-scroll-tooltip { color: #ffffff; background-color: #00ff0d; } body.gutenkit .gkit-one-page-scroll-dots li.gkit-one-page-scroll-dot .gkit-one-page-scroll-tooltip:hover { color: #fff; background-color: #00ff0d; }","onePageScrollSpeed":1000,"onePageScrollAnimation":"easeInOutQuad","onePageScrollShowDotNavigation":true,"onePageScrollNavigation":"scaleUp","onePageScrollNavigationPosition":"right","onePageScrollNavigationHorizontal":[],"onePageScrollNavigationVertical":[],"onePageScrollNavigationSpacing":[],"onePageScrollNavigationColor":"#00ff0d","onePageScrollNavigationColorHover":"#00ff0d","onePageScrollNavigationColorActive":"#00ff0d","onePageScrollNavigationIcon":[],"onePageScrollNavigationWidth":[],"onePageScrollNavigationWidthHover":[],"onePageScrollNavigationWidthActive":[],"onePageScrollNavigationHeight":[],"onePageScrollNavigationHeightHover":[],"onePageScrollNavigationHeightActive":[],"onePageScrollNavigationBorder":[],"onePageScrollNavigationBorderHover":[],"onePageScrollNavigationBorderActive":[],"onePageScrollNavigationBorderRadius":[],"onePageScrollNavigationBorderRadiusHover":[],"onePageScrollNavigationBorderRadiusActive":[],"onePageScrollNavigationTooltipTypography":[],"onePageScrollNavigationTooltipColor":"#ffffff","onePageScrollNavigationTooltipColorHover":"","onePageScrollNavigationTooltipBgColor":"#00ff0d","onePageScrollNavigationTooltipBgColorHover":"","onePageScrollNavigationTooltipPadding":[],"onePageScrollNavigationTooltipPaddingHover":[],"onePageScrollNavigationTooltipBorderRadius":[],"onePageScrollNavigationTooltipBorderRadiusHover":[],"pageSettingsCustomCss":"","fifu_image_url":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/upload\/2025\/02\/12\/20250212133803-e7501e87.jpg","fifu_image_alt":"","footnotes":""},"categories":[361],"tags":[153,143,148,161,38,307,152,245,154,150,160,164,43,53,163,157,156,308],"personer":[],"class_list":["post-591","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-gader-og-veje","tag-byfornyelse","tag-byplanlaegning","tag-eriksvej","tag-fdb","tag-forurening","tag-gader-og-veje","tag-garverier","tag-industri","tag-industrialisering","tag-kamstrupsti","tag-miljoepaavirkning","tag-motorvej","tag-musicon","tag-ringparken","tag-ringvej","tag-roskilde-madrasfabrik","tag-rosma","tag-video"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/591","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=591"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/591\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/media\/593"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=591"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=591"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=591"},{"taxonomy":"personer","embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/personer?post=591"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}