![\"\"\/](\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2025\/11\/28\/20251128102929-fb8bb3a7-me.png\")
<\/figure>\n\n\n\nHerunder kommer der f\u00f8rst en artikel om de sp\u00e6ndende podcasts.<\/p>\n\n\n\n Resum\u00e9<\/p>\n\n\n\n Rapporten syntetiserer de centrale temaer, historiske udviklinger og fremtidsvisioner for Sankt Hans-omr\u00e5det, baseret p\u00e5 en analyse af de 7 podwalks. <\/p>\n\n\n\n Transformationen af det historiske psykiatriske hospital til et nyt, levende bykvarter i Roskilde er et projekt, der balancerer bevaring af en unik bygnings-, kultur- og naturarv med behovet for moderne byudvikling.<\/p>\n\n\n\n Visionen er at skabe “Roskildes Rekreative Baghave” \u2013 et mangfoldigt omr\u00e5de, hvor f\u00e6llesskab, natur og mental velv\u00e6re er i centrum. Projektet bygger p\u00e5 en dyb respekt for stedets komplekse historie, fra middelalderborg til selvforsynende hospitalsby, og anerkender b\u00e5de de m\u00f8rke og de progressive kapitler i psykiatriens udvikling.<\/p>\n\n\n\n Centrale arkitektoniske perler som Kurhus og Centralmagasinet fredes og omdannes til udadvendte funktioner, der skal sikre liv i omr\u00e5det. <\/p>\n\n\n\n Landskabsplanen fokuserer p\u00e5 at genskabe de oprindelige, \u00e5bne kig mod fjorden og styrke biodiversiteten, samtidig med at der etableres nye stier og rekreative zoner. En afg\u00f8rende social dimension i projektet er kravet om, at 25% af de nye boliger skal v\u00e6re almene for at sikre en mangfoldig beboersammens\u00e6tning.<\/p>\n\n\n\n Sankt Hans skal i fremtiden v\u00e6re et sted, hvor fortidens lag er synlige, hvor naturen er tilg\u00e6ngelig for alle, og hvor nye f\u00e6llesskaber kan opst\u00e5 og trives i de historiske rammer.<\/p>\n\n\n\n Den overordnede vision for udviklingen af Sankt Hans er at omdanne omr\u00e5det til “Roskildes Rekreative Baghave”. Projektet, ledet af Roskilde Kommune efter overtagelsen fra Region Hovedstaden den 1. april 2022, sigter mod at skabe en ny, mangfoldig bydel, der bevarer stedets s\u00e6rlige \u00e5nd, ro og historie.<\/p>\n\n\n\n Kerneelementer i visionen:<\/strong><\/p>\n\n\n\n \u2022 Bevaring af “\u00e5nden”:<\/strong> Et centralt m\u00e5l er at bevare den s\u00e6rlige atmosf\u00e6re af ro og fordybelse, som kendetegner Sankt Hans. Udviklingen skal ske med respekt for stedets historie og natur.<\/p>\n\n\n\n \u2022 F\u00e6llesskab som n\u00f8gleord:<\/strong> Fremtidens Sankt Hans skal v\u00e6re et sted, der fremmer f\u00e6llesskaber. Bygninger som Centralmagasinet og Villa d’Este skal huse udadvendte aktiviteter, og pladser som Aktivitetspladsen skal fungere som naturlige m\u00f8desteder.<\/p>\n\n\n\n \u2022 Social mangfoldighed:<\/strong> For at skabe en bydel for alle typer mennesker er det et krav, at 25% af alle nye boliger skal v\u00e6re almene. Dette skal sikre en blandet beboersammens\u00e6tning og modvirke de stigende boligpriser i Roskilde.<\/p>\n\n\n\n \u2022 Natur og rekreation:<\/strong> Naturen er en kernev\u00e6rdi. Landskabet skal \u00e5bnes op for at genskabe udsigten til fjorden, og der skal etableres nye stier og rum, der inviterer til b\u00e5de aktivitet og fordybelse. Projektet anerkender naturens helende kraft, som historisk har v\u00e6ret en del af behandlingen p\u00e5 hospitalet.<\/p>\n\n\n\n \u2022 B\u00e6redygtighed:<\/strong> Visionen omfatter en bred forst\u00e5else af b\u00e6redygtighed, der ikke kun handler om milj\u00f8, men ogs\u00e5 om mentalt velv\u00e6re og det “at v\u00e6re til stede som et helt menneske”.<\/p>\n\n\n\n Citat, Borgmester Tomas Breddam:<\/strong> “Hvordan kan man skabe en ny bydel og s\u00e5 samtidig bevare den \u00e5nd? En bydel, som kan blive hele Roskildes rekreative helende baghave. Ja, det var egentlig det sp\u00f8rgsm\u00e5l, som opstod meget tidligt.”<\/em><\/p>\n\n\n\n Sankt Hans-omr\u00e5det har en dyb og lagdelt historie, der str\u00e6kker sig fra middelalderen over oplysningstiden til i dag. Denne historie er synlig i b\u00e5de landskabet og bygningerne og er en fundamental del af stedets identitet.<\/p>\n\n\n\n \u2022 Middelalderen:<\/strong> F\u00f8r hospitalet l\u00e5 der p\u00e5 “Absalons banke” en middelalderborg, beskyttet af en dyb voldgrav. Nedenfor, mod fjorden, l\u00e5 en lille landsby (torp) med egen kirke. Borgen blev \u00f8delagt under Grevens Fejde i 1530’erne.<\/p>\n\n\n\n \u2022 Hospitalets grundl\u00e6ggelse:<\/strong> Sankt Hans Hospitals historie g\u00e5r tilbage til 1200-tallets K\u00f8benhavn med pesthuset. I 1200-tallet var de gale, fattigemmer, spedalske og andre med smitsomme sygdomme samlet (*stuede sammen*) i bygningerne ved \u201cK\u00f8benhavns slots ladeg\u00e5rd\u201d.<\/p>\n\n\n\n Efter en omtumlet tilv\u00e6relse, herunder \u00f8del\u00e6ggelse under svenskernes belejring (11. august 1658 til 27. maj 1660) og engl\u00e6ndernes bombardement (2. til 5. september 1807), flyttede hospitalet til Roskilde i 1808.<\/p>\n\n\n\n \u2022 Slottet (1806):<\/strong> Hovedbygningen, kaldet “Slottet”, var den f\u00f8rste bygning i Danmark opf\u00f8rt specifikt til behandling af psykisk syge. Placeringen uden for byen var dels for at fjerne patienterne fra byens synsfelt (“ude af \u00f8je, ud af sind”), dels baseret p\u00e5 “miasmeteorien”, der tilsagde, at frisk luft, lys og gr\u00f8nne omr\u00e5der var afg\u00f8rende for at undg\u00e5 spredning af sygdom.<\/p>\n\n\n\n Behandlingsformerne p\u00e5 Sankt Hans afspejler psykiatriens generelle udvikling gennem 200 \u00e5r \u2013 fra brutale metoder til moderne, tv\u00e6rfaglige tilgange.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 sit h\u00f8jeste var Sankt Hans et enormt og stort set selvforsynende samfund med op til 2.500 patienter og et tilsvarende antal ansatte. Dette inkluderede ikke kun l\u00e6ger og plejere, men ogs\u00e5 et stort antal h\u00e5ndv\u00e6rkere, gartnere og andre faggrupper.<\/p>\n\n\n\n \u2022 Centralmagasinet:<\/strong> Fungerede som omr\u00e5dets “dynamo” og forsynede hele hospitalet med vand og varme. Dets funktionelle industriarkitektur er et vidnesbyrd om denne periode.<\/p>\n\n\n\n \u2022 Gartneri og landbrug:<\/strong> Omr\u00e5det var selvforsynende med mad. Gamle kort fra 1916 og \u00e5rsb\u00f8ger fra 1800-tallet dokumenterer en omfattende produktion af kartofler, guler\u00f8dder, asparges og andre afgr\u00f8der. Patientbesk\u00e6ftigelse var en integreret del af b\u00e5de driften og behandlingen.<\/p>\n\n\n\n Citat, Mads Christian Bundgaard:<\/strong> “Centralmagasin er jo symbol [p\u00e5 Sankt] Hans som en by i byen og som en selvforsynende by.”<\/em><\/p>\n\n\n\n Stedets arkitektur og dens t\u00e6tte samspil med det unikke istidslandskab er en afg\u00f8rende del af Sankt Hans’ identitet og en kernekomponent i b\u00e5de fortidens behandlingsfilosofi og fremtidens udviklingsplan.<\/p>\n\n\n\n \u2022 Kurhus (1860):<\/strong> Tegnet af guldalderarkitekten Gottlieb Bindesb\u00f8ll. Bygningen er et pragteksempel p\u00e5 historicismen med gule, blanke mursten, br\u00e6ndte fuger og naturskifertag. Arkitekturen var t\u00e6nkt som en del af kuren, hvor sk\u00f8nhed, kvalitet og \u00e6stetik skulle bidrage til helbredelse.<\/p>\n\n\n\n \u2022 Lys og luft:<\/strong> En gennemg\u00e5ende filosofi, is\u00e6r i de \u00e6ldre bygninger, var at udnytte naturens helende kr\u00e6fter. Bygningerne blev placeret h\u00f8jt i landskabet p\u00e5 bakketoppe (tidligere “\u00f8er” i et floddelta) for at maksimere adgangen til sollys og frisk luft, hvilket var afg\u00f8rende for b\u00e5de hygiejne og velv\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n \u2022 Sikkerhed og detaljer:<\/strong> Arkitektoniske detaljer havde ofte en dobbeltfunktion. De sm\u00e5sprossede st\u00f8bejernsvinduer i Kurhus var b\u00e5de \u00e6stetisk smukke og en sikkerhedsforanstaltning, der skulle forhindre patienter i at smadre ruderne og flygte eller komme til skade.<\/p>\n\n\n\n \u2022 Social differentiering:<\/strong> Arkitekturen afspejlede ogs\u00e5 datidens klassesamfund. I Kurhus var der indrettet lejligheder til velhavende patienter i “f\u00f8rste forplejningsklasse”, mens patienter fra lavere sociale klasser boede i st\u00f8rre sovesale. Villa d’Este<\/strong> (1917) er det mest ekstreme eksempel, bygget som en privat pragtvilla til \u00e9n enkelt patient, Palemona von Treskow.<\/p>\n\n\n\n Landskabet er formet af istiden, hvilket har skabt et bakket terr\u00e6n med et stort \u00e5ssystem. Denne topografi er unikt bevaret, fordi omr\u00e5det har v\u00e6ret afsk\u00e6rmet fra almindelig byudvikling.<\/p>\n\n\n\n Landskabsplanens hovedgreb:<\/strong><\/p>\n\n\n\n \u2022 Genskabelse af visuelle forbindelser:<\/strong> Over tid er kystlinjen og de \u00e5bne vidder groet til med beplantning og nyere, mindre velintegrerede bygninger (f.eks. materielg\u00e5rde). Et centralt m\u00e5l er at rydde op og fjerne visuelle barrierer for at genskabe de “langstrakte kig” og den visuelle forbindelse mellem parken og fjorden.<\/p>\n\n\n\n \u2022 Klarhed mellem park og natur:<\/strong> Visionen er at tydeligg\u00f8re overgangen mellem det trimmede parklandskab, som Bindesb\u00f8ll designede det, og den mere vilde, omkringliggende natur.<\/p>\n\n\n\n \u2022 Styrkelse af biodiversitet og klimasikring:<\/strong> Planen integrerer moderne behov for genopretning af biologisk mangfoldighed og klimasikring i respekten for det kulturhistoriske landskab.<\/p>\n\n\n\n \u2022 Nye stier og m\u00f8desteder:<\/strong> Der skal etableres et nyt stisystem, der fletter sig ind mellem de gamle og nye bygninger og skaber nye forbindelser. Der anl\u00e6gges ogs\u00e5 nye opholdssteder, som f.eks. en b\u00e6nk ved det store egetr\u00e6 ved fjorden.<\/p>\n\n\n\n Citat, Sofie Salqvist (landskabsarkitekt):<\/strong> “Visionen [er] at genskabe […] klare landskabsforhold mellem St. Hans’ parklandskab og den omkringliggende lys\u00e5bne natur og derigennem […] genetablere de rumlige og rekreative v\u00e6rdier som l\u00e5 til grund for Bindesb\u00f8lls parkplan.”<\/em><\/p>\n\n\n\n De historiske bygninger er omdrejningspunktet for den fremtidige udvikling. Planen er at omdanne dem til nye funktioner, der kan skabe liv og aktivitet i omr\u00e5det.<\/p>\n\n\n\n \u2022 Centralmagasinet:<\/strong> Den tidligere industrielle dynamo skal blive et kulturelt midtpunkt. Bygningen er uegnet til boliger, men ideel til publikumsorienterede funktioner som restauranter, bar, en lille k\u00f8bmand<\/strong> og andre udadvendte erhverv. Foran bygningen etableres Aktivitetspladsen<\/strong>, et centralt m\u00f8dested med direkte udsyn til fjorden, n\u00e5r materielg\u00e5rden rives ned.<\/p>\n\n\n\n \u2022 Kurhus:<\/strong> Den fredede bygning p\u00e5 knap 10.000 m\u00b2 skal huse erhverv og udadvendte aktiviteter. Mulighederne inkluderer kontorf\u00e6llesskaber, kursted eller behandlingslokaler<\/strong>. Fredningen sikrer, at Bindesb\u00f8lls arkitektur bevares for eftertiden.<\/p>\n\n\n\n \u2022 Slottet:<\/strong> Med sin placering h\u00f8jt p\u00e5 bakken og det \u00e5bne g\u00e5rdrum er bygningen velegnet til bof\u00e6llesskaber<\/strong> med mindre boliger og store f\u00e6llesarealer, b\u00e5de inde og ude.<\/p>\n\n\n\n \u2022 Fjordhus:<\/strong> Er i dag den eneste bygning, der stadig fungerer som psykiatrisk afdeling. Hvis hospitalet flytter, kan bygningen omdannes til boliger<\/strong>, herunder 25% almene.<\/p>\n\n\n\n \u2022 Villa d’Este:<\/strong> Den tidligere privatvilla, der senere husede Patientklubben, skal fortsat v\u00e6re et sted for f\u00e6llesskaber. Den t\u00e6nkes anvendt til offentlige form\u00e5l, f.eks. som en institution for omr\u00e5dets b\u00f8rn<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n F\u00e6llesskabet har altid spillet en central rolle p\u00e5 Sankt Hans, b\u00e5de formelt og uformelt. Denne v\u00e6rdi videref\u00f8res og styrkes i det nye bykvarter.<\/p>\n\n\n\n \u2022 Sankt Hans Have:<\/strong> Det tidligere hospitalsgartneri er i dag en social\u00f8konomisk virksomhed, der driver caf\u00e9 og gartneri i et “inkluderende arbejdsf\u00e6llesskab”. Her arbejder psykiatriske patienter, psykisk s\u00e5rbare unge, flygtninge og frivillige side om side. Stedet tilbyder “et normaliseret liv” og im\u00f8dekommer det grundl\u00e6ggende menneskelige behov for at v\u00e6re n\u00f8dvendig (“the need to be needed”). Gennem projektet Sankt Hans Naturhave<\/strong> udvikles omr\u00e5det yderligere for at skabe rammer for afstresning og restitution.<\/p>\n\n\n\n \u2022 B\u00e5dklubben:<\/strong> Grundlagt i 1892 som et tilbud til hospitalets ansatte. Klubben har fungeret som et vigtigt fristed<\/strong>, hvor medarbejdere (is\u00e6r plejere og h\u00e5ndv\u00e6rkere) kunne s\u00f8ge tilflugt og bearbejde voldsomme oplevelser fra arbejdet, f.eks. efter at have fikseret en patient. Stedet repr\u00e6senterer et st\u00e6rkt kollegialt f\u00e6llesskab og en t\u00e6t forbindelse til b\u00e5de fjordens natur og hospitalets barske virkelighed.<\/p>\n\n\n\n \u2022 S\u00f8hus:<\/strong> Den gamle funktion\u00e6rbolig, der i dag huser en kiosk, fungerer som et uformelt og centralt m\u00f8dested for patienter, ansatte, p\u00e5r\u00f8rende og lokale borgere. Dets funktion som et sted, hvor “verdener m\u00f8des”, er anerkendt som en stor v\u00e6rdi, der skal bevares i fremtiden.<\/p>\n\n\n\n \u2022 Kapellet og Kirkeg\u00e5rden:<\/strong> Kapellet, som tidligere kun blev brugt til bis\u00e6ttelser, er i dag under Sankt Hans Haves vinger blevet et kulturhus for koncerter, kunstudstillinger og debatter<\/strong>. Kirkeg\u00e5rden, med sine mosgroede gravsten over “forladte mennesker”, vidner om stedets s\u00f8rgelige sk\u00e6bner, men er ogs\u00e5 et sted for indsigt og eftertanke.<\/p>\n\n\n\n Citat, Iben Blum (B\u00e5dklubben):<\/strong> “Man kan n\u00e6sten b\u00e6re hvad som helst, n\u00e5r man har nogle kollegaer, og man har et omr\u00e5de her til at […] opbygge sig selv igen. Og det bliver det stadigv\u00e6k brugt til.”<\/em><\/p>\n\n\n\n En guldgrube af information om udviklingen: <\/strong><\/p>\n\n\n\nArtikel: Om Sankt Hans \u2013 Mellem Fortid og Fremtid<\/summary>\n
1. Vision for Fremtidens Sankt Hans<\/h2>\n\n\n\n
2. Historie og Udvikling<\/h2>\n\n\n\n
2.1. Fra Middelalderborg til Hospital<\/h3>\n\n\n\n
2.2. Udviklingen i Psykiatrisk Behandling<\/h3>\n\n\n\n
Periode<\/td> Behandlingsfilosofi og Metoder<\/td> N\u00f8glepersoner\/Begreber<\/td><\/tr> Tidligt 1800-tal<\/strong><\/td> Moralsk\/psykisk kurmetode:<\/strong> Psykisk sygdom blev anset for et moralsk ford\u00e6rv, der skulle “drives ud”. Behandlingen inkluderede chokterapi som iskolde bade, pisk, prygl og indesp\u00e6rring.<\/td> Overl\u00e6ge Johannes Seidelin:<\/strong> Kendt for at medbringe ris og “f\u00e6rle” (et prygleredskab) p\u00e5 stuegang. Blev afskediget i 1831 efter en patientklage.<\/td><\/tr> Slut 1800-tal<\/strong><\/td> “Open Door”-princippet:<\/strong> Inspireret fra England, hvor man begyndte at \u00e5bne d\u00f8rene og lade patienter bev\u00e6ge sig mere frit. F\u00f8rste brug af beroligende medicin.<\/td> Kloralhydrat:<\/strong> Et sovemiddel, der blev brugt til at berolige urolige patienter, men som prim\u00e6rt havde en palliativ effekt.<\/td><\/tr> Tidligt 1900-tal<\/strong><\/td> Behandling af syfilis:<\/strong> En stor andel (18%) af patienterne led af syfilis i fjerde stadie. Man opdagede, at h\u00f8j feber kunne dr\u00e6be syfilisbakterien.<\/td> Malariabehandling:<\/strong> Patienter blev bevidst smittet med malaria for at fremkalde h\u00f8j feber. Metoden var kontroversiel (ca. 7% d\u00f8delighed), men var den f\u00f8rste succesfulde behandling og gav faget selvtillid.<\/td><\/tr> Midt 1900-tal<\/strong><\/td> Kirurgiske indgreb og psykofarmaka:<\/strong> Introduktion af kontroversielle og revolutionerende behandlinger.<\/td> Lobotomi (“Det hvide snit”):<\/strong> Kirurgisk indgreb, hvor nervebaner i hjernen blev sk\u00e5ret over. Brugt fra 1939-1983, prim\u00e6rt p\u00e5 kvinder. Psykofarmaka (1950’erne):<\/strong> Fremkomsten af medicin som Klorpromazin revolutionerede behandlingen. Urolige patienter blev rolige, hvilket f\u00f8rte til, at murene omkring hospitalet kunne rives ned, og patienter kunne udskrives.<\/td><\/tr> Fra 1970’erne<\/strong><\/td> Tv\u00e6rfaglig og samtaleterapi:<\/strong> Et skift mod en mere holistisk tilgang, hvor samtale og terapi fik en central plads ved siden af medicin.<\/td> Mogens Jacobsen:<\/strong> Psykiater, der if\u00f8lge S\u00f8ren Ulrik Thomsen, behandlede hans mor succesfuldt “simpelthen ved samtaler”.<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n 2.3. Et Selvforsynende Samfund: “En By i Byen”<\/h3>\n\n\n\n
3. Arkitektur, Landskab og Natur<\/h2>\n\n\n\n
3.1. Arkitektonisk Arv og Filosofi<\/h3>\n\n\n\n
3.2. Landskabsplan og Naturv\u00e6rdier<\/h3>\n\n\n\n
4. Centrale Steder og Deres Fremtidige Rolle<\/h2>\n\n\n\n
5. F\u00e6llesskab og Socialt Liv<\/h2>\n\n\n\n
Vigtige Links om planerne for Sankt Hans Vest<\/strong><\/h3>\n\n\n\n