{"id":750,"date":"2025-11-28T11:11:24","date_gmt":"2025-11-28T11:11:24","guid":{"rendered":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/?p=750"},"modified":"2025-12-23T13:19:18","modified_gmt":"2025-12-23T12:19:18","slug":"jakobskirken-50-aar-5-podcast","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/jakobskirken-50-aar-5-podcast\/","title":{"rendered":"Jakobskirken 50 \u00e5r – 5 podcast"},"content":{"rendered":"\n

Samtaler med 5 ansatte\/tidligere ansatte i anledning af Jakobskirkens 50-\u00e5rs jubil\u00e6um.<\/p>\n\n\n\n

\"\"\/<\/figure>\n\n\n\n

Denne artikel er uddrag fra transskriptioner af 5 podcasts i anledning af Jakobskirkens 50-\u00e5rs jubil\u00e6um, hvor forskellige tidligere og nuv\u00e6rende medarbejdere interviewes om deres tid og oplevelser i kirken. Blandt de interviewede er Frede Tramm<\/strong>, en af de f\u00f8rste pr\u00e6ster, der taler om kirkens pioner\u00e5nd, sit forrige virke i Etiopien og opstarten af sorggrupper; Henrik Bj\u00f8rnum<\/strong>, organist gennem mange \u00e5r, der beskriver sit fokus p\u00e5 det folkelige og moderne musik som mods\u00e6tning til Domkirkens traditioner; og Karen Groth<\/strong>, en tidligere kordegn, der reflekterer over det administrative arbejde, kirkens engagement med flygtninge, og det gode kollegiale f\u00e6llesskab. Selvf\u00f8lgelig er der ogs\u00e5 en samtale med den nuv\u00e6rende pr\u00e6st Mogens Ohm Jensen<\/strong>, som ogs\u00e5 er formand for \u201cSyd for Banen\u201d. Og kirketjener Johannes Andreassen<\/strong>. F\u00e6lles for alle er v\u00e6gtningen af Jakobskirkens \u00e5benhed, aktivistiske linje og dens rolle som et kulturelt og socialt centrum for lokalsamfundet. De taler ogs\u00e5 om kirkens arkitektur og hvordan den inviterer til et t\u00e6ttere f\u00e6llesskab.
<\/p>\n\n\n\n

Artikel: : Jakobskirkens Identitet, F\u00e6llesskab og Virke gennem 50 \u00c5r<\/summary>\n

Denne artikel sammenfatter centrale indsigter fra interviews med n\u00f8glemedarbejdere i anledning af Jakobskirkens 50-\u00e5rs jubil\u00e6um i april 2024. Dokumentet afd\u00e6kker, at Jakobskirken er en markant anderledes kirke end den traditionelle landsbykirke, formet af en st\u00e6rk “pioner\u00e5nd” fra dens grundl\u00e6ggelse i 1974. Kirkens DNA er kendetegnet ved en dyb forankring i lokalsamfundet, en udtalt “folkelighed” og et exceptionelt samarbejdsklima blandt medarbejderne.<\/p>\n\n\n\n

De centrale temaer er:<\/h4>\n\n\n\n

\u2022 En Pionerkirke: Skabt i et nyt byomr\u00e5de, hvor menigheden og personalet fra starten var med til at forme kirkens indhold og aktiviteter, hvilket resulterede i et bredt og aktivt engagement.<\/p>\n\n\n\n

\u2022 Folkelighed og Tilg\u00e6ngelighed: Kirkens moderne arkitektur, musikalske profil med fokus p\u00e5 f\u00e6llessang og popul\u00e6rmusik samt dens mangeartede aktiviteter er designet til at nedbryde barrierer og invitere alle indenfor.<\/p>\n\n\n\n

\u2022 Unikt Arbejdsmilj\u00f8: Alle interviewede fremh\u00e6ver et fantastisk kollegialt f\u00e6llesskab, hvor man hjalp hinanden p\u00e5 tv\u00e6rs af faggr\u00e6nser, og hvor rollerne ofte var mere flydende og omfattende end formelle jobbeskrivelser.<\/p>\n\n\n\n

\u2022 Tilpasning og Udvikling: Kirken har gennemg\u00e5et en betydelig udvikling fra de hektiske pioner\u00e5r til en periode med stilstand og frustration i 2000’erne, for derefter at genfinde sin relevans gennem en ny strategi baseret p\u00e5 at lytte til lokalsamfundet og skabe relationer.<\/p>\n\n\n\n

Jakobskirken fremst\u00e5r som en levende og dynamisk institution, der kontinuerligt form\u00e5r at engagere sit lokalsamfund ved at v\u00e6re relevant, \u00e5ben og villig til at eksperimentere, samtidig med at den bygger p\u00e5 et st\u00e6rkt fundament af f\u00e6llesskab og gensidig tillid.<\/p>\n\n\n\n

Introduktion: En Kirke Skabt af Pioner\u00e5nd<\/h4>\n\n\n\n

Jakobskirken, indviet den 14. april 1974, blev grundlagt i et nyt byomr\u00e5de “syd for banen” i Roskilde. I mods\u00e6tning til etablerede sogne med \u00e5rhundredgamle traditioner, opstod Jakobskirken med en udpr\u00e6get “iv\u00e6rks\u00e6tter\u00e5nd og pioner\u00e5nd”. Tidligere pr\u00e6st Frede Tramm beskriver, hvordan den linje, der blev lagt fra starten, var “en aktivistisk linje og en bred \u00e5ben linje”, som han fandt det nemt at tilslutte sig, da han ankom i 1977.<\/p>\n\n\n\n

Denne pioner\u00e5nd bet\u00f8d, at menigheden og personalet i f\u00e6llesskab definerede, hvad kirken skulle v\u00e6re ud over de ugentlige gudstjenester. Sognepr\u00e6st Mogens Ohm Jensen p\u00e5peger, at et bredt engagement fra bydelens indbyggere var med til at forme indholdet i de nye lokaler. Det var ikke kun kirke\u00e5ret, der satte dagsordenen, men i lige s\u00e5 h\u00f8j grad en holdning fra indbyggerne om at “m\u00f8des om noget, der giver mening”.<\/p>\n\n\n\n

De Interviewede N\u00f8glepersoner<\/h4>\n\n\n\n

Analysen bygger p\u00e5 interviews med fem centrale medarbejdere, hvis erfaringer tilsammen d\u00e6kker hele kirkens 50-\u00e5rige historie:<\/p>\n\n\n\n

Navn<\/td>Rolle<\/td>Ans\u00e6ttelsesperiode<\/td><\/tr>
Johannes Andreassen<\/td>Kirketjener<\/td>1974\u20132007 (33 \u00e5r)<\/td><\/tr>
Frede Tramm<\/td>Sognepr\u00e6st<\/td>1977\u20131994 (17 \u00e5r)<\/td><\/tr>
Henrik Bj\u00f8rnum<\/td>Organist<\/td>Ansat i 1989 (med en 4-\u00e5rig pause, over 30 \u00e5r)<\/td><\/tr>
Karen Groth<\/td>Kordegn<\/td>1989\u20132019 (30 \u00e5r)<\/td><\/tr>
Mogens Ohm Jensen<\/td>Sognepr\u00e6st<\/td>Siden 2008<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

Kirkens DNA: Folkelighed og F\u00e6llesskab<\/h4>\n\n\n\n

Et gennemg\u00e5ende tr\u00e6k ved Jakobskirken er dens fokus p\u00e5 at v\u00e6re folkelig og tilg\u00e6ngelig. Dette kommer til udtryk i alt fra bygningens arkitektur til de aktiviteter, der finder sted.<\/p>\n\n\n\n

Arkitektur og Atmosf\u00e6re<\/h4>\n\n\n\n

Jakobskirkens bygning er moderne og adskiller sig markant fra traditionelle kirkebygninger. Mogens Ohm Jensen fremh\u00e6ver, at selvom den udefra ligner “nogle firkantede kasser”, er kirkerummet “smukt,” “n\u00e6rt,” og “h\u00f8jtideligt”. En afg\u00f8rende arkitektonisk detalje er, at der kun er \u00e9n murstens h\u00f8jdeforskel mellem gulvet og alteromr\u00e5det. Dette signalerer, at “pr\u00e6sten ikke er s\u00e6rlig oph\u00f8jet” og taler i \u00f8jenh\u00f8jde med menigheden, hvilket underst\u00f8tter en dialogbaseret tilgang.<\/p>\n\n\n\n

Organist Henrik Bj\u00f8rnum supplerer, at bygningen inviterer til noget andet end traditionelle kirker: “Jakobskirken kan noget andet. Den kan egentlig g\u00f8re t\u00e6rsklen mindre for almindelige mennesker.” Kirketjener Johannes Andreassen n\u00e6vner desuden, at kirkerummet er let omm\u00f8blerbart, hvilket giver stor fleksibilitet i forhold til forskellige arrangementer.<\/p>\n\n\n\n

Musikalsk Profil<\/h4>\n\n\n\n

Den folkelige tilgang er s\u00e6rligt tydelig i kirkens musikalske liv. Henrik Bj\u00f8rnum fort\u00e6ller, hvordan han ved sin ans\u00e6ttelse fik at vide af Johannes Andreassen: “Du skal lave det, som de ikke laver i domkirken.” Dette f\u00f8rte til en erkendelse af, at hans niche var det folkelige. I dag fokuserer han p\u00e5 “h\u00f8jskolesang og f\u00e6lles korarrangementer og den popupkor med gasolin og arbejdsange.” H\u00f8jskolesangaftenerne er ekstremt popul\u00e6re og kan samle op til 50-60 mennesker selv p\u00e5 en regnvejrsdag. Dette st\u00e5r i kontrast til en ambition om at v\u00e6re koncertorganist og understreger kirkens \u00f8nske om at skabe deltagende og f\u00e6llesskabsorienterede musikoplevelser.<\/p>\n\n\n\n

Et V\u00e6ld af Aktiviteter<\/h4>\n\n\n\n

Kirken huser et bredt spektrum af aktiviteter og foreninger, der vidner om dens centrale rolle i lokalomr\u00e5det:<\/p>\n\n\n\n

\u2022 Seniorklubben: Startet i de tidlige \u00e5r og samler stadig op til 80 deltagere.<\/p>\n\n\n\n

\u2022 Roskilde Gospelsingers: Et selvst\u00e6ndigt gospelkor med 25-\u00e5rs jubil\u00e6um, som \u00f8ver i kirken og bidrager til to \u00e5rlige gospelgudstjenester.<\/p>\n\n\n\n

\u2022 Foreningen \u201cSyd For Banen\u201d: En lokalhistorisk forening, som Mogens Ohm Jensen var med til at stifte, og som bruger kirkens lokaler.<\/p>\n\n\n\n

\u2022 Andre grupper: N\u00f8rklecaf\u00e9en, Anonyme Alkoholikere, KFUM-spejderne og FDF bruger ogs\u00e5 kirkens faciliteter, hvilket cementerer dens funktion som et lokalt samlingspunkt.<\/p>\n\n\n\n

Et Unikt Arbejdsmilj\u00f8 og Tv\u00e6rg\u00e5ende Roller<\/h4>\n\n\n\n

Alle interviewede beskriver en arbejdsplads pr\u00e6get af et enest\u00e5ende sammenhold og en vilje til at l\u00f8fte i flok.<\/p>\n\n\n\n

Samarbejde og Kollegialitet<\/h4>\n\n\n\n

Frede Tramm beskriver sin tid i Jakobskirken som “noget af den bedste tid, jeg har haft i min karriere, det vil jeg sige. Det var m\u00e5ske den bedste endda.” Han fremh\u00e6ver det “fantastiske samarbejde” mellem pr\u00e6ster, kirketjener og organist. Karen Groth, tidligere kordegn, stemmer i: “Jeg synes, vi har haft et fantastisk kollega imellem hinanden… for mit vedkommende kunne jeg ikke \u00f8nske mig en bedre arbejdsplads.” Hun understreger, at man hjalp hinanden p\u00e5 tv\u00e6rs af jobfunktioner: “Jeg s\u00e5 ikke s\u00e5 n\u00f8je p\u00e5, om det var kontorarbejde eller det var lige at hj\u00e6lpe lidt med en kost eller et eller andet.”<\/p>\n\n\n\n

Frede Tramm n\u00e6vner ogs\u00e5 vigtigheden af, at pr\u00e6sternes \u00e6gtef\u00e6ller bakkede aktivt op og deltog i kirkens liv, hvilket bidrog til f\u00e6llesskabsf\u00f8lelsen.<\/p>\n\n\n\n

Udvidede Jobfunktioner<\/h4>\n\n\n\n

Den t\u00e6tte samarbejdskultur f\u00f8rte til, at medarbejderne ofte p\u00e5tog sig opgaver langt ud over deres formelle stillingsbeskrivelser.<\/p>\n\n\n\n

\u2022 Johannes Andreassen (Kirketjener): Fik efter samtale med biskoppen dispensation til at undervise konfirmander i 20 \u00e5r for at aflaste pr\u00e6sterne. Han startede og drev desuden en succesfuld ungdomsklub, der fastholdt mange unge i kirkens milj\u00f8.<\/p>\n\n\n\n

\u2022 Karen Groth (Kordegn): Tog initiativ til at tage ud til flygtningecentret i Avnstrup for at registrere nyf\u00f8dte b\u00f8rn, da flygtningene var t\u00f8vende med at komme til kirken. Hun organiserede indk\u00f8b af leget\u00f8j for at opbygge tillid og l\u00f8se opgaven.<\/p>\n\n\n\n

\u2022 Pr\u00e6sten som “Headhunter”: B\u00e5de Frede Tramm og Karen Groth fort\u00e6ller, hvordan de blev “headhuntet” til deres stillinger af pr\u00e6sten Hans Peter Vandal, hvilket vidner om en uformel og proaktiv rekrutteringskultur.<\/p>\n\n\n\n

Strategi og Tilpasningsevne: Kirkens Udvikling<\/h4>\n\n\n\n

Jakobskirken har ikke v\u00e6ret en statisk institution. Den har gennemlevet forskellige faser og har m\u00e5ttet tilpasse sig \u00e6ndrede demografiske og kulturelle forhold i lokalomr\u00e5det.<\/p>\n\n\n\n

Pioner\u00e5rene og de Unge<\/h4>\n\n\n\n

I perioden fra 1970’erne til 1990’erne var kirken pr\u00e6get af et stort b\u00f8rne- og ungdomsarbejde. Med tre skoler i sognet var der op til ni konfirmandhold om \u00e5ret. Johannes Andreassens ungdomsklub var afg\u00f8rende for at fastholde de unge efter konfirmationen. Frede Tramm beskriver det som en “fantastisk en god overgang” fra konfirmand til leder i klubben.<\/p>\n\n\n\n

Et Vadested i 2000’erne<\/h4>\n\n\n\n

Mogens Ohm Jensen beskriver, hvordan kirken stod i et “vadested”, da han blev ansat i 2008. Pionergenerationen var blevet \u00e6ldre, b\u00f8rnetallet i bydelen var faldet, og de gamle klubaktiviteter fungerede ikke l\u00e6ngere. Tiden var l\u00f8bet fra modellen, da de unge nu brugte kommunale fritidsklubber. Dette skabte en periode med “frustrationernes \u00e5r”, hvor kirken if\u00f8lge Mogens “ikke l\u00e6ngere var s\u00e5 meget i trit med sit lokalomr\u00e5de, som den havde v\u00e6ret.”<\/p>\n\n\n\n

Nutidig Strategi: Lytning og Relationer<\/h4>\n\n\n\n

For at genfinde sin relevans gennemgik kirken en strategisk forandring. Mogens Ohm Jensen forklarer, at det ikke l\u00e6ngere var nok, at pr\u00e6sten havde en god id\u00e9. I dag handler det om “at arbejde i relationer og arbejde med det, som man i f\u00e6llesskab kan se kunne v\u00e6re relevant.” Kirken skulle blive bedre til at lytte til, hvad folk i lokalomr\u00e5det selv \u00f8nsker at skabe.<\/p>\n\n\n\n

Dette har f\u00f8rt til:<\/h4>\n\n\n\n

\u2022 En ny frivillighedskultur, hvor ogs\u00e5 yngre engagerer sig.<\/p>\n\n\n\n

\u2022 En aktiv mediepolitik med brug af sociale medier.<\/p>\n\n\n\n

\u2022 Fokus p\u00e5 partnerskaber med lokale akt\u00f8rer som FDF, skoler og foreninger.<\/p>\n\n\n\n

\u2022 Arrangementer som Kim Larsen-gudstjenester og deltagelse i Roskilde Ring-tr\u00e6f, der bygger bro mellem det folkelige og det kirkelige.<\/p>\n\n\n\n

Personlige Perspektiver og Erfaringer<\/h4>\n\n\n\n

De personlige fort\u00e6llinger giver et unikt indblik i kirkens liv og de mennesker, der har formet den.<\/p>\n\n\n\n

\u2022 Frede Tramm fort\u00e6ller om sin tid som pr\u00e6st i Etiopien under hungersn\u00f8d og revolution. Disse oplevelser, hvor han s\u00e5 mennesker d\u00f8 af sult, gav ham et dybt perspektiv p\u00e5 meningsl\u00f8shed og tro. Han fremh\u00e6ver ogs\u00e5 det meningsfulde arbejde med at starte en af landets f\u00f8rste sorgrupper i Jakobskirken, hvor deltagerne hjalp hinanden, og hvor latteren kunne f\u00f8lge efter t\u00e5rerne.<\/p>\n\n\n\n

\u2022 Johannes Andreassen giver en detaljeret fortolkning af kunsten af Hein Heinsen p\u00e5 v\u00e6ggen i kirkerummet. Han forklarer symbolikken i de 10 guldplader som menneskelivet, den stiplede linje som d\u00f8dens gr\u00e6nse, det sorte “skrammel” som lidelsen, og hjulet som Kristus, der deler tiden i to. Hans fort\u00e6lling illustrerer en dyb personlig tilegnelse af kirkens rum.<\/p>\n\n\n\n

\u2022 Henrik Bj\u00f8rnum beskriver sin faglige udvikling fra en ung, ambiti\u00f8s konservatorieuddannet organist til en musiker, der har fundet sin plads i det folkelige. Hans dedikation ses i, at han som 60-\u00e5rig stadig g\u00e5r til klaverundervisning for at forbedre sit spil og bedre kan formidle musikken til f\u00e6llesskabet.<\/p>\n\n\n\n

\u2022 Karen Groth fort\u00e6ller om den historiske begivenhed, da Jakobskirken som en af de f\u00f8rste indf\u00f8rte elektronisk kirkebog. Det var en “hel ceremoni”, hvor repr\u00e6sentanter fra Kirkeministeriet var til stede for at observere implementeringen. Hun beskriver sit job som sit “livsjob”, hvilket understreges af, at hun stadig kommer i kirken flere gange om ugen som pensionist.<\/p>\n<\/details>\n\n\n