{"id":786,"date":"2025-11-28T13:01:51","date_gmt":"2025-11-28T13:01:51","guid":{"rendered":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/?p=786"},"modified":"2026-04-17T19:36:49","modified_gmt":"2026-04-17T17:36:49","slug":"kulturtur-8-podcast","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/kulturtur-8-podcast\/","title":{"rendered":"KulturTur – 8 podcast"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

De mange podcast giver et detaljeret overblik over Roskildes historie, byrum og offentlige kunstv\u00e6rker. Flere kilder beskriver de historiske funktioner og den senere udvikling af centrale steder som Hestetorvet, der har fungeret som kv\u00e6gmarked og parkeringsanl\u00e6g, og St\u00e6ndertorvet, hvor det historiske Sankt Laurentii Kirket\u00e5rn og det gamle r\u00e5dhus er placeret. Andre tekster f\u00f8rer l\u00e6seren gennem Skomagergade og peger p\u00e5 ark\u00e6ologiske fund, kulturelle lag, mindesm\u00e6rker for historiske begivenheder og den sociale historie bag gadenavne. Endvidere behandles adskillige moderne kunstv\u00e6rker i Roskilde, herunder Peter Brandes’ keramiske krukker p\u00e5 Hestetorvet, skulpturer ved Ros Torv og forskellige kunstinstallationer i bydelen Musicon og omkring offentlige bygninger som Roskilde R\u00e5dhus og \u00d8stervangsskolen. Endelig n\u00e6vnes mindesm\u00e6rket for Louis Pio, stifteren af Socialdemokratiet, der blev f\u00f8dt i Roskilde.
<\/p>\n\n\n\n

Resume af fokusomr\u00e5der<\/summary>\n

Roskildes Historie<\/strong>, Kunst og Kulturlag: Disse kilder fungerer som et overordnet resume, der d\u00e6kker Roskildes kulturlag (kultursumpen), byens historie, historiske pladser (Hestetorvet, St\u00e6ndertorvet) og kunstv\u00e6rker i b\u00e5de centrum og syd for banen.<\/p>\n\n\n\n

Hestetorvet <\/strong>og Roskilde krukkerne: Disse fokuserer p\u00e5 Hestetorvets transformation (fra kreaturhandel til parkeringsareal og tilbage), de grusomme henrettelser der fandt sted der, og Peter Brandes’ tre keramiske krukker, som er verdensrekorder i h\u00f8jde.<\/p>\n\n\n\n

Kig Ned I Skomagergade<\/strong>: Denne kilde giver en detaljeret gennemgang af Skomagergade, inklusiv markeringer af det tidligere Hellig\u00e5ndshus, f\u00f8destedet for Grevinde Danner, placeringen af den gamle postg\u00e5rd (Hamburger Herberge),<\/em> og fundet af den \u00e6ldste brol\u00e6gning lavet af fr\u00e5dsten.<\/p>\n\n\n\n

Pio<\/strong>: Fokuserer p\u00e5 L.P. Pio, stifteren af Socialdemokratiet, hans f\u00f8dsel i Store Gr\u00e5br\u00f8drestr\u00e6de 21, hans karriere som l\u00f8jtnant i postv\u00e6senet (hvor han opfandt metoden til at t\u00f8mme de r\u00f8de postkasser (det er en skr\u00f8ne!)), samt hans politisk motiverede eksil i USA.<\/p>\n\n\n\n

St\u00e6ndertorvet<\/strong>: Disse d\u00e6kker de centrale historiske bygninger p\u00e5 St\u00e6ndertorvet, s\u00e5som Sankt Laurentii Kirket\u00e5rn (eneste r\u00e5dhus med kirket\u00e5rn), Det Gamle R\u00e5dhus (tidl. Duebr\u00f8dre Hospital), og Det Gule Pal\u00e6 (med den bevarede St\u00e6nderforsamlingssal). Kilden beskriver ogs\u00e5 Bj\u00f8rn N\u00f8rgaards br\u00f8nd og Roskilde Museums bygning (Sukkerhuset<\/em>).<\/p>\n\n\n\n

Ros Torv<\/strong>: Gennemg\u00e5r kunsten i butikscentret Ros Torv, herunder Hans Pauli Olsens skulpturer, Leila Vestergaards granitb\u00e6nke, Bj\u00f8rn Poulsens installation, og J\u00f8rgen Hansens tr\u00e6rod.<\/p>\n\n\n\n

SkulpturTur<\/strong>: Fungerer som en guide til kunstv\u00e6rker syd for banen, herunder Robert Jakobsens skulptur Fortid, Nutid og Fremtid<\/em> ved R\u00e5dhuset, kunsten i Jakobskirken og p\u00e5 \u00d8stervangsskolen, den nye bydel Musicon (opkaldt efter betonfabrikken Unicon), Roskilde Ring, og skulpturer ved Sygehuset.<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n

Artikel – om vores offentlige kunst<\/summary>\n

Artiklen sammenfatter en dybdeg\u00e5ende analyse af Roskildes rige historie, byudvikling og omfattende samling af offentlig kunst. Byen er fundamentalt defineret af sit “kulturlag” \u2013 et fysisk lag af \u00e5rhundreders historie under gaderne \u2013 der vidner om dens status som en af Danmarks \u00e6ldste byer. Gennem en udforskning af centrale lokationer som Hestetorvet, St\u00e6ndertorvet og Skomagergade afd\u00e6kkes en fort\u00e6lling om transformation, fra middelalderens handelscentrum og religi\u00f8se knudepunkt til en moderne by, der aktivt bevarer og formidler sin fortid.<\/p>\n\n\n\n

En central indsigt er den afg\u00f8rende rolle, som kunst spiller i byens identitet. Fra Peter Brandes’ monumentale og symboltunge krukker p\u00e5 Hestetorvet, der markerer byens tusind\u00e5rsjubil\u00e6um, til den mangfoldige og tankev\u00e6kkende kunstsamling i indk\u00f8bscentret Ros Torv, fungerer kunsten som et narrativt lag, der kommenterer alt fra forbrugskultur til lokalhistorie. Turen “Syd For Banen” afsl\u00f8rer yderligere en bred vifte af kunstneriske udtryk, integreret i kirker, skoler, det nye byomr\u00e5de Musicon og omkring R\u00e5dhuset. V\u00e6rkerne sp\u00e6nder fra Robert Jakobsens ikoniske jernskulpturer til subtile installationer, der engagerer borgerne i en dialog om tro, samfund og historie. Samlet set fremst\u00e5r Roskilde som en by, hvor fortid og nutid er ul\u00f8seligt forbundet, og hvor historien ikke blot er gemt i arkiver, men er en levende, synlig og kunstnerisk fortolket del af det offentlige rum.<\/p>\n\n\n

Roskildes Historiske Fundament og Bykerne<\/h3>\n\n\n

Roskildes identitet er dybt forankret i dens lange historie, som er fysisk til stede i byens struktur og under dens gader.<\/p>\n\n\n

Kulturlaget: Byen Bygget p\u00e5 Historie<\/h4>\n\n\n

Roskilde er, ligesom andre \u00e6ldgamle danske byer som Ribe, bygget p\u00e5 et betydeligt kulturlag. Dette lag, ogs\u00e5 kaldet “kultursumpen”, er i Roskilde omkring en meter tykt og best\u00e5r af \u00e5rhundreders ophobet affald, pottesk\u00e5r og organisk materiale. Byen er bogstaveligt talt vokset oven p\u00e5 sin egen historie, hvor nye brol\u00e6gninger og bygninger blev etableret oven p\u00e5 resterne af tidligere generationers liv. Dette f\u00e6nomen betyder, at der kan ligge mange lag af huse oven p\u00e5 hinanden, is\u00e6r efter bybrande, hvor man ofte byggede direkte oven p\u00e5 ruinerne.<\/p>\n\n\n

St\u00e6ndertorvet: Magtens Centrum<\/h4>\n\n\n

St\u00e6ndertorvet er et historisk knudepunkt, domineret af markante bygninger, der afspejler b\u00e5de kirkelig og verdslig magt.<\/p>\n\n\n\n

\u2022 Sankt Laurentii Kirket\u00e5rn:<\/strong> T\u00e5rnet er unikt, da det er det eneste kirket\u00e5rn i Danmark, der er en del af et r\u00e5dhus. Det blev bygget kort f\u00f8r Reformationen, hvilket reddede det fra den nedrivningsb\u00f8lge, der ramte mange andre kirker i Roskilde. Kirken selv blev revet ned, men dens fundament og grave kan stadig ses i en ruin under torvet, med adgang fra t\u00e5rnet. T\u00e5rnet har tjent flere form\u00e5l:<\/p>\n\n\n\n

    \u25e6 V\u00e6gtert\u00e5rn:<\/strong> V\u00e6gtere holdt udkig efter ildebrande, som historisk har h\u00e6rget byen.<\/p>\n\n\n\n

    \u25e6 F\u00e6ngselscelle:<\/strong> I mangel af egentlige f\u00e6ngsler blev “banditter” l\u00e5st inde i t\u00e5rnet.<\/p>\n\n\n\n

\u2022 Det Gamle R\u00e5dhus og Byens Hus:<\/strong> Bygningerne ved siden af t\u00e5rnet udg\u00f8r det gamle r\u00e5dhus, som i dag fungerer som “Byens Hus”. Den ene fl\u00f8j var tidligere Duebr\u00f8dre Hospital, en velg\u00f8rende institution for syge og gamle.<\/p>\n\n\n\n

\u2022 Det Gule Pal\u00e6:<\/strong> Tegnet af arkitekt Laurids de Thurah, fungerede pal\u00e6et som bolig for de kongelige under ophold i Roskilde, typisk i forbindelse med begravelser i Domkirken. I dag huser bygningerne Roskilde Kunstforening og bispeboligen. Der er overvejelser om at omdanne stedet til et museum for demokrati, da den historiske st\u00e6nderforsamlingssal er bevaret her, eller et bes\u00f8gscenter for Roskilde Domkirke som UNESCO verdensarv.<\/p>\n\n\n\n

    \u25e6 Roar og Helge:<\/strong> Ved indgangen st\u00e5r Johan Galsters statuer (1939) af Roskildes sagnomspundne grundl\u00e6ggere.<\/p>\n\n\n

Skomagergade: En Vandring Gennem Tiden<\/h3>\n\n\n

Skomagergade er pr\u00e6get af markeringer i brol\u00e6gningen, som Roskilde Museum har f\u00e5et lavet for at synligg\u00f8re gadens historie.<\/p>\n\n\n\n

\u2022 Historiske Markeringer:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    \u25e6 Hellig\u00e5ndshus:<\/strong> En afm\u00e6rkning viser placeringen af et Hellig\u00e5ndshus, et hospital for syge og d\u00f8ende i den katolske tid.<\/p>\n\n\n\n

    \u25e6 Skomagerkniv:<\/strong> N\u00e6r Gullandsstr\u00e6de findes en afbildning af en l\u00e6derkniv i brol\u00e6gningen, der henviser til gadens navn.<\/p>\n\n\n\n

    \u25e6 Ibsskal:<\/strong> En kammusling i brol\u00e6gningen symboliserer de pilgrimme fra Roskilde, der i middelalderen foretog den lange rejse til apostlen Jakobs grav i Spanien. Fund af skaller i grave vidner om, at mindst 3-4 roskildensere gennemf\u00f8rte turen.<\/p>\n\n\n\n

\u2022 Vigtige Steder og Personer:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    \u25e6 Gullandsstr\u00e6de:<\/strong> Var i gamle dage berygtet for “sk\u00f8rlevned og druk”, f\u00e6llesbade for m\u00e6nd og kvinder, og udbredte k\u00f8nssygdomme.<\/p>\n\n\n\n

    \u25e6 Prinsessen:<\/strong> En stor, hvid bygning p\u00e5 et hj\u00f8rne, tegnet af samme arkitekt som Det Kongelige Teater. Og hotel \u201cPrinsen\u201d.<\/p>\n\n\n\n

    \u25e6 Hamburger Herberg:<\/strong> Den gamle postg\u00e5rd, hvor dagvognen fra K\u00f8benhavn stoppede f\u00f8r jernbanens ankomst. Det var sandsynligvis her, H.C. Andersen overnattede, hvilket mindes med en lille skulpturgruppe af hans kaloscher, hat og stok.<\/p>\n\n\n\n

    \u25e6 Grevinde Danners F\u00f8dested:<\/strong> Ved Skomagergade 40 markerer en sten f\u00f8destedet for Louise Rasmussen, senere Grevinde Danner. Hun var balletdanserinde, gift med Frederik 7., og efterlod sig en filantropisk arv gennem stiftelser for bl.a. b\u00f8rnehjem og undertrykte kvinder.<\/p>\n\n\n\n

\u2022 Ark\u00e6ologiske Fund:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    \u25e6 Brol\u00e6gning af fr\u00e5dsten:<\/strong> Den \u00e6ldste brol\u00e6gning, man har fundet i gaden, er fra 1100-tallet og lavet af fr\u00e5dsten. Dette er us\u00e6dvanligt for perioden, hvor gader typisk var mudrede eller belagt med tr\u00e6. fr\u00e5dsten er en bl\u00f8d kalksten, der h\u00e6rder ved kontakt med luft, og som ogs\u00e5 er brugt i Absalonsbuen p\u00e5 Domkirken.<\/p>\n\n\n

Hestetorvet: Fra Kreaturhandel til Kunstplads<\/h3>\n\n\n

Hestetorvet har gennemg\u00e5et en markant transformation fra et praktisk handelssted til et moderne byrum.<\/p>\n\n\n\n

\u2022 Historisk Funktion:<\/strong> Torvet har altid v\u00e6ret en trekantet plads, der fungerede som centrum for byens kreaturhandel.<\/p>\n\n\n\n

\u2022 Henrettelsesplads:<\/strong> Det var ogs\u00e5 her, byens b\u00f8ddel (som ogs\u00e5 d\u00e6kkede K\u00f8benhavn og N\u00e6stved) udf\u00f8rte offentlige henrettelser. En berygtet begivenhed var henrettelsen med \u00f8kse af natmandsdrengen Nikolaj, der havde p\u00e5sat en brand, som \u00f8delagde en tredjedel af Roskilde. B\u00f8rn skulle overv\u00e6re henrettelsen som en advarsel.<\/p>\n\n\n\n

\u2022 Modernisering og Tilbagef\u00f8ring:<\/strong> I 1960’erne blev torvet omdannet til et parkeringsanl\u00e6g med en underjordisk etage, tankstation og bygninger, der husede bl.a. Pags Cafeteria. Dette blev senere revet ned, og torvet blev f\u00f8rt tilbage til sin oprindelige form, nu med en rund br\u00f8nd med hestemotiver.<\/p>\n\n\n

Kunst i det Offentlige Rum: En Narrativ Dimension<\/h3>\n\n\n

En betydelig del af Roskildes identitet er formet af en rig og varieret samling af offentlig kunst, der findes p\u00e5 byens torve, i institutioner og i nyere bydele.<\/p>\n\n\n

Monumental Kunst p\u00e5 Hestetorvet<\/h3>\n\n\n

\u2022 Peter Brandes’ Krukker:<\/strong> I anledning af byens 1000-\u00e5rs jubil\u00e6um sk\u00e6nkede Stryhns fond tre monumentale keramiske krukker, skabt af Peter Brandes.<\/p>\n\n\n\n

    \u25e6 Teknisk Bedrift:<\/strong> Krukkerne (nr. 7, 8 og 9 i en serie p\u00e5 10) er p\u00e5 gr\u00e6nsen af, hvad der teknisk kan lade sig g\u00f8re i keramik, med en godstykkelse p\u00e5 ca. 20 cm. Hver krukke var en ny verdensrekord i h\u00f8jde, da den blev skabt.<\/p>\n\n\n\n

    \u25e6 Symbolik:<\/strong> De symboliserer b\u00e5de liv og d\u00f8d \u2013 vandet i krukken som foruds\u00e6tning for liv og d\u00e5b, og urnen som beholder for aske efter d\u00f8den.<\/p>\n\n\n\n

    \u25e6 En S\u00e6rlig Gestus:<\/strong> Som anerkendelse af, hvem der skabte v\u00e6rdierne bag gaven, er navnene p\u00e5 alle medarbejdere p\u00e5 Stryhns p\u00e5 det tidspunkt indgraveret i en af krukkerne.<\/p>\n\n\n

Kunsten i Ros Torv: En Dialog med Forbrugskulturen<\/h3>\n\n

Indk\u00f8bscentret Ros Torv huser en overraskende og omfattende samling af samtidskunst.<\/h3>\n\n\n
Kunstner<\/td>V\u00e6rk<\/td>Beskrivelse<\/td><\/tr>
Hans Pauli Olsen<\/strong><\/td>Omvendt kvindefigur<\/td>En groft modelleret bronzefigur af en n\u00f8gen kvinde, der h\u00e6nger p\u00e5 hovedet. V\u00e6rket kan tolkes som en kommentar til forbrugersamfundet eller et fors\u00f8g p\u00e5 at “s\u00e6tte kunsten p\u00e5 hovedet”.<\/td><\/tr>
Hans Pauli Olsen<\/strong><\/td>Anna<\/em><\/td>En portr\u00e6tlignende og atletisk kvindefigur i bronze p\u00e5 en sokkel af bl\u00e5 r\u00f8nnegranit, muligvis et portr\u00e6t af kunstnerens kone.<\/td><\/tr>
Leila Vestergaard<\/strong><\/td>B\u00e6nke<\/td>19 h\u00e5ndhuggede b\u00e6nke i poleret bl\u00e5gr\u00f8n granit med forskellige motiver, herunder en forst\u00f8rret 200-kroneseddel, et uldsweater-m\u00f8nster og b\u00f8rnetegninger.<\/td><\/tr>
Bj\u00f8rn Poulsen<\/strong><\/td>Skulptur over indgang<\/td>En stor, stjerneagtig og farverig skulptur skabt af sammensmeltet industrielt materiale som plastikspande og indk\u00f8bskurve. Den kan tolkes b\u00e5de som glad og festlig og som farlig og aggressiv, en kommentar til overskudssamfundet.<\/td><\/tr>
J\u00f8rgen Hansen<\/strong><\/td>Tr\u00e6rod<\/td>Roden fra et lindetr\u00e6 fra Ledreborg, renset for jord og monteret p\u00e5 glasplader med lys, s\u00e5 den ses nedefra. Den symboliserer forbindelsen til stedets historie, hvor DAK konservesfabrik og Hedeg\u00e5rdene l\u00e5 f\u00f8r centret.<\/td><\/tr>
Steffen Tast<\/strong><\/td>Andromedas Sl\u00f8r<\/em><\/td>En installation af lyslederkabler, der h\u00e6nger i loftet ved Caf\u00e9 Vivaldi.<\/td><\/tr>
Leif Sylvester<\/strong><\/td>Kattemaleri<\/td>En ca. 4×4 meter fotografisk gengivelse af et farverigt og gl\u00e6desv\u00e6kkende maleri af en kat.<\/td><\/tr>
Henning Nordstr\u00f8m & Jan Brolykke<\/strong><\/td>Palindrom<\/em> (2018)<\/td>Et maleri p\u00e5 ca. 2×2 meter, der viser to n\u00e6sten identiske, farverige figurer, der bev\u00e6ger sig mod hinanden. Titlen refererer til noget, der kan l\u00e6ses b\u00e5de forfra og bagfra.<\/td><\/tr>
Ukendt<\/strong><\/td>Helgeskilde<\/em><\/td>En lille, firedelt bronzeskulptur ved en rulletrappe med rislende vand, der l\u00f8ber ned ad trappetrin. Den refererer til byens sagnomspundne kilder.<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

Flere vandkunstv\u00e6rker, herunder Halvdans Kilde<\/em> og Svend Tvesk\u00e6gs Kilde<\/em>, er desv\u00e6rre forsvundet eller ude af funktion.<\/p>\n\n\n

Kunst og Skulpturer “Syd for Banen”<\/h3>\n\n\n

Omr\u00e5det syd for jernbanen rummer en t\u00e6t koncentration af forskelligartet kunst.<\/p>\n\n\n\n

\u2022 Kirkekunst:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    \u25e6 Jakobskirken:<\/strong> Her findes Hein Heinsens moderne kors-fortolkning af naglejern og guldblade, der inviterer til personlig refleksion. Kirken har ogs\u00e5 en d\u00e5bsudsmykning af Helle Hove og Iben Br\u00f8ndum, hvor en ny “snekrystal” af perleplader tilf\u00f8jes for hvert d\u00f8bt barn.<\/p>\n\n\n\n

\u2022 Kunst p\u00e5 Skoler:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    \u25e6 \u00d8stervangsskolen:<\/strong> En gavl er udsmykket med keramiske fliser i middelhavsbl\u00e5 af tidligere l\u00e6rer Lisbeth Skov. Indenfor st\u00e5r en farverig jernskulptur af Egon Fisher, oprindeligt indk\u00f8bt til den nu nedlagte Magleg\u00e5rdskolen.<\/p>\n\n\n\n

\u2022 Musicon og Roskilde Ring:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    \u25e6 Musicon:<\/strong> Roskildes nyeste bydel, opst\u00e5et p\u00e5 grunden for betonfabrikken Unicon. Omr\u00e5det er pr\u00e6get af skulpturelle elementer fra den gamle fabrik, herunder kranb\u00e6rende betonelementer, der st\u00e5r som vartegn.<\/p>\n\n\n\n

    \u25e6 Roskilde Ring:<\/strong> Den tidligere racerbane er markeret med 12 sten, der via QR-koder linker til historisk information. Ved parken st\u00e5r Michael Teils skulptur Genfortryllelsens Br\u00f8nd<\/em> (1990) i indfarvet beton og bronze.<\/p>\n\n\n\n

\u2022 Ved R\u00e5dhus og Sygehus:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    \u25e6 R\u00e5dhuset:<\/strong> Foran r\u00e5dhuset (den gamle amstg\u00e5rd) st\u00e5r Robert Jakobsens markante jernskulptur Fortid, Nutid og Fremtid<\/em>. Udenfor findes ogs\u00e5 Godfred Ekhofs bronzestatue Solskinspigen<\/em> (1976) og Jun Iishi Inuis unikke skulptur Bl\u00e6st<\/em> (1990).<\/p>\n\n\n\n

    \u25e6 Sygehuset:<\/strong> Her ses v\u00e6rker af lokale og anerkendte kunstnere, herunder et bronzef\u00f8l af Roskilde-billedhuggeren Gudrun Lauersen og Mogens B\u00f8gilds skitseagtige bronzeskulptur \u00d8rn<\/em> (1979), der er kendt for sin evne til at indfange dyrs bev\u00e6gelse.<\/p>\n\n\n

L.P. Pio: Socialdemokratiets Stifter<\/h3>\n\n\n

Louis Pio, stifteren af det danske socialdemokrati, blev f\u00f8dt i Store Gr\u00e5br\u00f8drestr\u00e6de 21 i Roskilde, hvor en mindeplade er opsat. F\u00f8r sin politiske karriere var han l\u00f8jtnant i postv\u00e6senet og er krediteret for at have opfundet den effektive mekanisme til t\u00f8mning af de r\u00f8de postkasser, hvor bunden \u00e5bnes, og brevene falder ned i en s\u00e6k (det er en skr\u00f8ne). Af frygt for at han skulle starte en revolution, blev Pio bestukket af politiet til at forlade Danmark. Han rejste til USA, hvor han d\u00f8de. Hans aske blev senere bragt tilbage til Danmark, og han blev rehabiliteret som en vigtig historisk figur.<\/p>\n<\/details>\n\n\n

<\/div>\n\t\t\t\t