{"id":999,"date":"2025-12-05T10:21:50","date_gmt":"2025-12-05T10:21:50","guid":{"rendered":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/?p=999"},"modified":"2025-12-19T15:53:50","modified_gmt":"2025-12-19T14:53:50","slug":"vandtaarnet","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/vandtaarnet\/","title":{"rendered":"Vandt\u00e5rnet"},"content":{"rendered":"\n<p>Artiklen diskuterer den historiske udvikling af Roskildes vandforsyning, begyndende med en kritisk unders\u00f8gelse i 1875, der afsl\u00f8rede elendig br\u00f8ndvandskvalitet p\u00e5 grund af byens affald. Dette f\u00f8rte til en debat i byr\u00e5det, hvor mindretalsudtalelser, der p\u00e5pegede forurening fra kirkeg\u00e5rde og kloakker, i sidste ende sejrede, hvilket resulterede i beslutningen om at bygge et vandv\u00e6rk og et nyt vandt\u00e5rn. Kilden beskriver den tidlige distribution via dampmaskine, behovet for vandt\u00e5rne til at regulere forbruget, og senere udvidelser og moderniseringer, herunder opf\u00f8relsen af det ikoniske vandt\u00e5rn &#8220;Toppen&#8221; i 1950&#8217;erne. Selvom &#8220;Toppen&#8221; oplevede en kolibakterieforureningsskandale i 1967 p\u00e5 grund af et defekt kloakr\u00f8r, overlevede det og st\u00e5r i dag som et vartegn, mens mange af de \u00e6ldre vandt\u00e5rne og v\u00e6rker er revet ned efter etableringen af det mere omfattende Hornsherredv\u00e6rket i 1974.<br><\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2025\/02\/19\/20250219051950-c02dc1ad-me.jpg\" alt=\"\"\/><\/figure>\n\n\n<div id=\"buzzsprout-player-11212148\"><\/div>\n\t\t\t\t <script src=\"https:\/\/www.buzzsprout.com\/2028743\/11212148.js?container_id=buzzsprout-player-11212148&amp;player=small\" type=\"text\/javascript\" charset=\"utf-8\"><\/script>\n<p>\u00a0<\/p>\n\n\n<details class=\"wp-block-details is-layout-flow wp-block-details-is-layout-flow\"><summary>Se resume af Podcast<\/summary>\n<p>Vandforsyningens Historie i Roskilde: Fra Forurenede Br\u00f8nde til Ikoniske Vandt\u00e5rne<\/p>\n\n\n\n<p>Artiklen sammenfatter historien om Roskildes vandforsyning og dens infrastruktur, baseret p\u00e5 en detaljeret mundtlig beretning. Fort\u00e6llingen sp\u00e6nder fra sundhedskrisen i 1875, hvor byens br\u00f8ndvand var st\u00e6rkt forurenet, til etableringen af det f\u00f8rste centraliserede vandv\u00e6rk og de efterf\u00f8lgende vandt\u00e5rne. Et centralt omdrejningspunkt er opf\u00f8relsen af det ikoniske vandt\u00e5rn &#8220;Toppen&#8221;, dets innovative konstruktion og den efterf\u00f8lgende kolibakterie-skandale i 1967, som afsl\u00f8rede s\u00e5rbarheder i systemet. Dokumentet d\u00e6kker desuden den gradvise centralisering af forsyningen, kulminerende med \u00e5bningen af Hornsherredv\u00e6rket i 1974, hvilket f\u00f8rte til nedrivningen af de fleste \u00e6ldre vandt\u00e5rne. Endelig belyses den nuv\u00e6rende situation for &#8220;Toppen&#8221;, der i dag st\u00e5r tomt, og den offentlige debat om dets fremtidige anvendelse som et bevaringsv\u00e6rdigt vartegn for byen.<\/p>\n\n\n\n<p>Det er Fors A\/S (tidligere Roskilde Forsyning), der leverer drikkevand til langt de fleste borgere i Roskilde Kommune.<\/p>\n\n\n\n<p>Selve drikkevandet til Roskilde by kommer prim\u00e6rt fra disse tre vandv\u00e6rker under Fors:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Haraldsborg Vandv\u00e6rk (i Roskilde Kommune)<\/li>\n\n\n\n<li>\u00c5gerup Vandv\u00e6rk (i Roskilde Kommune)<\/li>\n\n\n\n<li>Hornsherredv\u00e6rket (i Lejre Kommune)<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p>Derudover findes der en r\u00e6kke mindre, lokale vandv\u00e6rker i kommunen (fx Gl. Himmelev Vandv\u00e6rk og vandv\u00e6rkerne i Roskilde Nord som Jyllinge, Gunds\u00f8magle m.fl.).<\/p>\n\n\n\n<p>&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8211;<\/p>\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\" id=\"1-den-tidlige-vandforsyning-sundhedskrise-og-infrastrukturens-foedsel-18751900\"><strong>1. Den Tidlige Vandforsyning: Sundhedskrise og Infrastrukturens F\u00f8dsel (1875-1900)<\/strong><\/h3>\n\n\n<p>I 1875 stod Roskilde over for en alvorlig sundhedsm\u00e6ssig udfordring. Kvaliteten af byens vand var blevet en presserende sag, der delte byr\u00e5det og skabte bekymring blandt borgerne.<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Vandkvalitetskrisen:<\/strong> En unders\u00f8gelse viste, at mens kildevandet var acceptabelt, var vandet i byens br\u00f8nde af &#8220;elendig&#8221; kvalitet. Dette skyldtes, at byen hvilede p\u00e5 \u00e5rhundreders affald, den s\u00e5kaldte &#8220;kultursvamp&#8221;. Omkring 200 borgere havde formelt klaget over vandets kvalitet.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Politisk Uenighed:<\/strong> Et flertal i byr\u00e5det \u00f8nskede at istands\u00e6tte de eksisterende br\u00f8nde for 4.000 kr., en l\u00f8sning, som en vandinspekt\u00f8r dog ikke kunne garantere ville forbedre vandkvaliteten tilstr\u00e6kkeligt. Et flertal i vandudvalget kunne derfor ikke anbefale denne l\u00f8sning.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>L. Hansens Afg\u00f8rende Argumentation:<\/strong> Byr\u00e5dsmedlem L. Hansen fremlagde en mindretalsudtalelse med en videnskabeligt funderet og dramatisk appel, der blev afg\u00f8rende for beslutningen. Han argumenterede:<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Etablering af F\u00f8rste Vandv\u00e6rk:<\/strong> Med henvisning til koleraepidemien i London i 1854 og st\u00f8ttet af data fra laboratorier og l\u00e6ger, argumenterede Hansen for et nyt vandv\u00e6rk baseret p\u00e5 sundhed og \u00f8konomi. Han estimerede omkostningerne til 130.000 kr. og overbeviste byr\u00e5det, som besluttede at opf\u00f8re et vandv\u00e6rk for enden af St\u00f8den, n\u00e6r Hellig Kors kilde.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Infrastruktur og Distribution:<\/strong>\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>En dampmaskine pumpede vandet ud i ledningsnettet ca. 12 timer i d\u00f8gnet.<\/li>\n\n\n\n<li>I 1880 var ca. 200 ud af 350 husstande tilsluttet. Byen havde p\u00e5 dette tidspunkt 5.893 indbyggere.<\/li>\n\n\n\n<li>Systemet bestod af 5,7 km vandledning, og hver husstand havde kun \u00e9n taphane.<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Det F\u00f8rste Vandt\u00e5rn:<\/strong> For at udj\u00e6vne forbruget og sikre vand om natten blev et vandt\u00e5rn n\u00f8dvendigt. St. Laurentii T\u00e5rnet (R\u00e5dhust\u00e5rnet) blev overvejet, men var ikke tilstr\u00e6kkeligt. Derfor blev der i 1880 opf\u00f8rt et vandt\u00e5rn i Jernbanegade, designet med inspiration fra G\u00e5set\u00e5rnet i Vordingborg. I 1897 blev der tilf\u00f8jet et identisk t\u00e5rn, hvilket skabte Roskildes &#8220;tvillingevandt\u00e5rn&#8221;.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Andre Anvendelser:<\/strong> Byr\u00e5det installerede brandhaner og opkr\u00e6vede en vandskat p\u00e5 20 \u00f8re pr. 1.000 kr. i ejendomsforsikring fra de ejendomme, der kunne drage nytte af dem. I 1887 anmodede Sundhedskommissionen om, at rendestenene blev skyllet med vand fra brandhanerne to gange om ugen for at fjerne affald, da byen endnu ikke havde kloakker.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\" id=\"2-ekspansion-og-decentralisering-19001945\"><strong>2. Ekspansion og Decentralisering (1900-1945)<\/strong><\/h3>\n\n\n<p>I f\u00f8rste halvdel af det 20. \u00e5rhundrede voksede behovet for vand markant, hvilket f\u00f8rte til en decentraliseret udbygning af forsyningen med flere selvst\u00e6ndige anl\u00e6g.<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Nye Behov:<\/strong> Tilladelsen til at installere vandskyllende toiletter fra 1907 medf\u00f8rte et stort pres p\u00e5 vandkapaciteten.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Decentraliserede Anl\u00e6g:<\/strong> Flere store akt\u00f8rer etablerede deres egne vandforsyninger:\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>DSB:<\/strong> Opf\u00f8rte et firkantet, gult vandt\u00e5rn p\u00e5 rangerterr\u00e6net til at forsyne damplokomotiverne. Det blev revet ned i 1985.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Sygehuset, garverierne og svineslagterierne:<\/strong> Etablerede egne boringer som n\u00f8dforsyning.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Vaskeriet p\u00e5 Magleg\u00e5rdsvej:<\/strong> Havde sit eget arkitektonisk markante, funktionalistiske vandt\u00e5rn og en boring, der leverede s\u00e6rligt bl\u00f8dt vand til vaskeprocessen.<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Nye Kommunale T\u00e5rne:<\/strong> I 1916 blev vandt\u00e5rnet &#8220;T\u00e5rnvang&#8221; bygget p\u00e5 K\u00f8gevej med en kapacitet p\u00e5 300 kubikmeter og et vandspejl i 65-70 meters h\u00f8jde.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Teknologisk Udvikling:<\/strong> I 1944 begyndte man at bore ned i 120 meters dybde i kalklaget, hvilket n\u00f8dvendiggjorde luftning og filtrering af r\u00e5vandet for f\u00f8rste gang.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Samarbejde med K\u00f8benhavn:<\/strong> K\u00f8benhavns Vandforsyning anlagde i 1936 et stort vandv\u00e6rk i Lejre. Roskilde indgik en aftale om at kunne aftage vand p\u00e5 favorable vilk\u00e5r, en mulighed man benyttede sig af frem til 1974. Fordelingsstationen l\u00e5 p\u00e5 Skt. Ibsvej, hvor Roskilde Miniby i dag er placeret.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\" id=\"3-toppen-et-nyt-vartegn-for-roskilde-19451960\"><strong>3. &#8220;Toppen&#8221;: Et Nyt Vartegn for Roskilde (1945-1960)<\/strong><\/h3>\n\n\n<p>Efter Anden Verdenskrig var byens ledningsnet utilstr\u00e6kkeligt, og is\u00e6r de h\u00f8jtliggende bydele oplevede vandmangel om sommeren. L\u00f8sningen blev opf\u00f8relsen af et nyt, ambiti\u00f8st og moderne vandt\u00e5rn.<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Behovet for et Nyt T\u00e5rn:<\/strong> Det eksisterende ledningsnet var fra starten underdimensioneret. Selvom der blev etableret tre trykfor\u00f8geranl\u00e6g, var det ikke nok til at l\u00f8se problemerne.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Ambiti\u00f8se Planer:<\/strong> Projektet for det nye vandt\u00e5rn inkluderede ikke kun vandforsyning, men ogs\u00e5 en sv\u00f8mmehal og en restaurant p\u00e5 toppen.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Navnekonkurrence:<\/strong> En offentlig konkurrence resulterede i navnet &#8220;Toppen&#8221;. Blandt de andre forslag var &#8220;Den flyvende holl\u00e6nder&#8221;, &#8220;Himmelbar&#8221;, &#8220;Padehatten&#8221; og &#8220;Stormfulde h\u00f8jder&#8221;.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Innovativ Konstruktion:<\/strong> Byggeriet blev udf\u00f8rt af H. Pihl &amp; S\u00f8n. Metoden var avanceret: Bunden blev st\u00f8bt f\u00f8rst, og derefter blev konstruktionen l\u00f8ftet ca. 60 cm om dagen af 16 store donkrafte, mens pr\u00e6fabrikerede betonblokke blev indst\u00f8bt i s\u00f8jlerne. Hver s\u00f8jle blev designet til at b\u00e6re en v\u00e6gt svarende til 15 store lokomotiver. Processen blev beskrevet i <em>Ingeni\u00f8rens Ugeblad<\/em> i 1959.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Et Nyt Vartegn:<\/strong> Vandt\u00e5rnet blev hurtigt et nyt, markant vartegn for Roskilde, synligt fra den nye motorvej. Ford var s\u00e5 interesseret i eksponeringen, at de sikrede sig reklamepladsen p\u00e5 t\u00e5rnet.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\" id=\"4-kolibakterieskandalen-i-1967\"><strong>4. Kolibakterie-skandalen i 1967<\/strong><\/h3>\n\n\n<p>Den 16. maj 1967 blev Roskildes borgere m\u00f8dt med et kogep\u00e5bud, da der blev fundet kolibakterier i drikkevandet. Fundet udl\u00f8ste en omfattende unders\u00f8gelse for at finde forureningskilden.<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>F\u00f8rste Mistanke:<\/strong> Mistanken rettede sig i f\u00f8rste omgang mod restauranten p\u00e5 &#8220;Toppen&#8221;, hvor man frygtede, at ut\u00e6tte toiletter forurenede vandbeholderen nedenunder. En folkesanger p\u00e5 Promenaden opsummerede stemningen med sangen:<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Fejlfinding:<\/strong> Man fandt et defekt kloakafl\u00f8b p\u00e5 restauranten, der sivede ned gennem et lag lecan\u00f8dder og betonloftet til vandbeholderen. Men selv efter at alle kloakr\u00f8r var fjernet, blev der fortsat fundet kolibakterier i ledningsnettet.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Den Virkelige Kilde:<\/strong> Mistanken samlede sig nu om det gamle Hellig Kors Vandv\u00e6rk. Unders\u00f8gelser afsl\u00f8rede, at forureningen stammede fra gamle overl\u00f8bs- og tilbagel\u00f8bsr\u00f8r ved samlebr\u00f8nden, som l\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 et kloakr\u00f8r. Ved kraftige regnskyl blev kloakvand presset ind i drikkevandssystemet.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>L\u00f8sningen:<\/strong> De problematiske r\u00f8r blev omlagt, hvilket stoppede forureningen. Samtidig blev der foretaget omfattende sikringstiltag p\u00e5 &#8220;Toppen&#8221;: restauranten fik nye afl\u00f8b med underliggende tagrender, og der blev lagt et nyt, helsvejset linoleumsgulv som en membran oven p\u00e5 vandbeholderens loft. Der blev ogs\u00e5 etableret et nyt trappet\u00e5rn som n\u00f8dudgang.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\" id=\"5-centralisering-og-modernisering-hornsherredvaerkets-tidsalder\"><strong>5. Centralisering og Modernisering: Hornsherredv\u00e6rkets Tidsalder<\/strong><\/h3>\n\n\n<p>Fra 1970&#8217;erne gennemgik Roskildes vandforsyning en gennemgribende centralisering, der gjorde de mange sm\u00e5 vandv\u00e6rker og ikoniske vandt\u00e5rne overfl\u00f8dige.<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Et Fragmenteret System:<\/strong> F\u00f8r kommunalreformen i 1970 bestod forsyningen af 12 kommunale vandv\u00e6rker, 8 private vandv\u00e6rker og 6 store anl\u00e6g til institutioner og erhverv. Efter reformen kom yderligere tre kommunale v\u00e6rker til.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Hornsherredv\u00e6rket (1974):<\/strong> Opf\u00f8relsen af det store, moderne Hornsherredv\u00e6rk markerede et vendepunkt. Forud for etableringen blev der udf\u00f8rt et omfattende registreringsarbejde af ca. 800 br\u00f8nde og boringer i omr\u00e5det for at dokumentere effekten af pr\u00f8vepumpninger og fasts\u00e6tte erstatninger.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Unik Anl\u00e6gsmetode:<\/strong> To 7-800 meter lange plastikr\u00f8r blev fremstillet i Norge, bugseret over havet og ned gennem Roskilde Fjord. Her blev de fyldt med vand og s\u00e6nket ned i en udspulet rende p\u00e5 fjordbunden. Vandet pumpes fra v\u00e6rket til et underjordisk magasin ved Margretheh\u00e5b og videre til &#8220;Toppen&#8221;.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Nedrivning af de Gamle T\u00e5rne:<\/strong> Med det nye, centraliserede system blev de gamle vandt\u00e5rne overfl\u00f8dige og systematisk revet ned:\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Bakkedragets Vandt\u00e5rn:<\/strong> Spr\u00e6ngt af ingeni\u00f8rregimentet den 3. juli 1956.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Dobbeltvandt\u00e5rnene i Jernbanegade:<\/strong> Revet ned i 1972.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Vandt\u00e5rnet p\u00e5 K\u00f8gevej (&#8220;T\u00e5rnvang&#8221;):<\/strong> Revet ned i 1973.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Hedeg\u00e5rdens Vandv\u00e6rks t\u00e5rne:<\/strong> T\u00e5rnet ved R\u00f8n\u00f8s All\u00e9 blev revet ned i 1990&#8217;erne, og Treh\u00f8jev\u00e6rket p\u00e5 K\u00f8benhavnsvej blev revet ned i 1975.<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\" id=\"6-vandtaarnets-fremtid-og-arv\"><strong>6. Vandt\u00e5rnets Fremtid og Arv<\/strong><\/h3>\n\n\n<p>I dag er &#8220;Toppen&#8221; ikke l\u00e6ngere en aktiv del af vandforsyningen. Dets funktion er overtaget af pumper, der opretholder trykket i ledningsnettet, og t\u00e5rnet st\u00e5r tomt.<\/p>\n\n\n\n<p><strong>S\u00f8gen efter Ny Anvendelse:<\/strong> Der er igangsat en proces for at finde en ny funktion til bygningen. En gruppe har indkaldt til et \u00e5bent m\u00f8de den 29. september for at indsamle id\u00e9er fra borgerne om t\u00e5rnets fremtidige brug. Dette understreger bygningens fortsatte betydning som et vartegn og et samlingspunkt for Roskilde.<\/p>\n\n\n\n<p><strong>En Ikonisk Bygning:<\/strong> Der er bred enighed om, at vandt\u00e5rnet er for &#8220;flot og s\u00e6rpr\u00e6get&#8221; til at blive revet ned som sine forg\u00e6ngere.<\/p>\n<\/details>\n\n\n<div id=\"buzzsprout-player-15747620\"><\/div>\n\t\t\t\t <script src=\"https:\/\/www.buzzsprout.com\/2028743\/15747620.js?container_id=buzzsprout-player-15747620&amp;player=small\" type=\"text\/javascript\" charset=\"utf-8\"><\/script>\n\n\n<div class=\"wp-block-buttons is-layout-flex wp-block-buttons-is-layout-flex\">\n<div class=\"wp-block-button\"><a class=\"wp-block-button__link wp-element-button\" href=\"https:\/\/sfbbilleder.eu\/index.php?\/search\/psk-20251205-3h4PoovLiv\">Se billeder af Vandt\u00e5rne i Galleriet<\/a><\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Artiklen diskuterer den historiske udvikling af Roskildes vandforsyning, begyndende med en kritisk unders\u00f8gelse i 1875, der afsl\u00f8rede elendig br\u00f8ndvandskvalitet p\u00e5 grund af byens affald. Dette f\u00f8rte til en debat i byr\u00e5det, hvor mindretalsudtalelser, der p\u00e5pegede forurening fra kirkeg\u00e5rde og kloakker, i sidste ende sejrede, hvilket resulterede i beslutningen om at bygge et vandv\u00e6rk og et [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":1003,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"postBodyCss":"","postBodyMargin":[],"postBodyPadding":[],"postBodyBackground":{"backgroundType":"classic","gradient":""},"enableOnePageScrollInPage":false,"onePageScrollCss":"body.gutenkit .gkit-one-page-scroll-dots { --navigation-color: #00ff0d; --navigation-color-active: #00ff0d; --navigation-color-hover: #00ff0d; --navigation-tooltip-arrow-color: #00ff0d; --navigation-tooltip-arrow-color-hover: #00ff0d; } body.gutenkit .gkit-one-page-scroll-dots li.gkit-one-page-scroll-dot .gkit-one-page-scroll-tooltip { color: #ffffff; background-color: #00ff0d; } body.gutenkit .gkit-one-page-scroll-dots li.gkit-one-page-scroll-dot .gkit-one-page-scroll-tooltip:hover { color: #fff; background-color: #00ff0d; }","onePageScrollSpeed":1000,"onePageScrollAnimation":"easeInOutQuad","onePageScrollShowDotNavigation":true,"onePageScrollNavigation":"scaleUp","onePageScrollNavigationPosition":"right","onePageScrollNavigationHorizontal":[],"onePageScrollNavigationVertical":[],"onePageScrollNavigationSpacing":[],"onePageScrollNavigationColor":"#00ff0d","onePageScrollNavigationColorHover":"#00ff0d","onePageScrollNavigationColorActive":"#00ff0d","onePageScrollNavigationIcon":[],"onePageScrollNavigationWidth":[],"onePageScrollNavigationWidthHover":[],"onePageScrollNavigationWidthActive":[],"onePageScrollNavigationHeight":[],"onePageScrollNavigationHeightHover":[],"onePageScrollNavigationHeightActive":[],"onePageScrollNavigationBorder":[],"onePageScrollNavigationBorderHover":[],"onePageScrollNavigationBorderActive":[],"onePageScrollNavigationBorderRadius":[],"onePageScrollNavigationBorderRadiusHover":[],"onePageScrollNavigationBorderRadiusActive":[],"onePageScrollNavigationTooltipTypography":[],"onePageScrollNavigationTooltipColor":"#ffffff","onePageScrollNavigationTooltipColorHover":"","onePageScrollNavigationTooltipBgColor":"#00ff0d","onePageScrollNavigationTooltipBgColorHover":"","onePageScrollNavigationTooltipPadding":[],"onePageScrollNavigationTooltipPaddingHover":[],"onePageScrollNavigationTooltipBorderRadius":[],"onePageScrollNavigationTooltipBorderRadiusHover":[],"pageSettingsCustomCss":"","fifu_image_url":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/_data\/i\/upload\/2025\/02\/19\/20250219052016-ab2e1607-me.jpg","fifu_image_alt":"","footnotes":""},"categories":[301],"tags":[276,80,48,54,225],"personer":[],"class_list":["post-999","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-institutioner-og-socialt-liv","tag-artikel","tag-byudvikling","tag-historie","tag-podcast","tag-vandtaarnet"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/999","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=999"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/999\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1003"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=999"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=999"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=999"},{"taxonomy":"personer","embeddable":true,"href":"https:\/\/sfbbilleder.eu\/port\/wp-json\/wp\/v2\/personer?post=999"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}