Forfatter: Poul Erik Løvskov

Fra Vår til Høst

Her kan du se en af Knud Henkers mange film. Nu med kommentarer af Niels Jørgen Rasmussen.

Nu skal vi se film!

Sparekassedirektør Knud Henker brugte som ung medarbejder i Roskilde Sparekasse en del tid på at optage 16 mm film. Han var fascineret af filmmediet og så mulighederne i at lave kortfilm, som folk gerne ville se, med indtryk fra lokale begivenheder og gadebilleder. Det var god PR for sparekassen, at den interesserede sig for den almindelige Roskildeborgers liv. De såkaldte sparepropaganda-film blev meget populære og blev vist på skoler og i forsamlingshuse i Roskilde og rundt omkring på Sjælland.

Mandag d. 23. februar 2026 kl. 19 viste vi nogle af de 16 mm film, som Knud Henker optog fra 1930’erne og frem. Det skete i Jakobskirken, Astersvej 11, 4000 Roskilde, hvor Niels Jørgen Rasmusen kommenterede de gamle stumfilm.

Niels Jørgen Rasmussen viste også en videooptagelse fra Østervangsskolens første årsfest i 1972 med skoleinspektør Mark Jensen og lærere, som optræder.

28. februar 2026
GF – 2026

1 / 6

18. februar 2026
Lokalhistorie på tværs af generationer
Fortiden møder fremtiden

Syd for Banen er ikke bare en forening, der kigger bagud. Vi er et fællesskab i Roskilde, der bruger historien som et værktøj til at forstå vores nutid og forme vores fælles fremtid. Med projektet “Lokalhistorie på tværs af generationer” ønsker vi at skabe en levende bro mellem dem, der har boet her i årtier, og de unge, der er ved at skabe deres egne minder i bydelen.

Identitet skabes gennem de historier, vi fortæller om os selv og det sted, vi bor. Ved at involvere alt fra 9. klasses elever til foreningens kerne-medlemmer, sikrer vi, at de historiske rødder bliver ved med at være relevante – også i en digital tidsalder.

Din telefon er en tidsmaskine

Kernen i vores nye formidling er teknologien. Vi har udviklet digitale løsninger, der gør det sjovt og nemt at gå på opdagelse:
- Fotosafari: En interaktiv oplevelse, hvor du kan “fange” historien med din mobil.
- Ingen logins: Du bruger bare en personlig QR-kode som “nøgle” til at uploade dine billeder direkte til vores fælles kort.
- Digitale missioner: Gå på jagt efter “Glemte butikker”, find arkitektoniske detaljer, eller dokumentér “Mit Roskilde” som det ser ud i dag.
- AI-Chatbots: Vi eksperimenterer med chat-robotter, der ved alt om de gamle gader og steder syd for banen.
En guide om Fotosafari

Hvorfor gør vi det?

Området syd for banen er i rivende udvikling med nye bydele og beboere. Projektet skal sikre, at vi ikke mister den lokale viden, men tværtimod bruger den som en ressource.

Når de unge i 9. klasse f.eks. fotograferer “natur i asfalten” eller moderne samlingssteder, skaber de kildemateriale til fremtidens historikere. Samtidig kan de ældre generationer bidrage med viden om, hvem der boet i husene, og hvordan hverdagen så ud før i tiden.

Vil du være med?

Vi ruller projektet ud gennem workshops og arrangementer, hvor vi tester vores nye interaktive kort og apps. Vi deler også vores erfaringer og værktøjer som “open source”, så andre foreninger og skoler kan få glæde af dem.

Uanset om du er “tidsdetektiv” på 15 eller 80 år, er der plads til dig. Lad os sammen sætte historien på kortet – bogstaveligt talt.
12. februar 2026
Jordforurening i det sydlige Roskilde
En guide til beboere og grundejere

Området “Syd for Banen” i Roskilde er præget af en rig industrihistorie, der strækker sig gennem hele det 20. århundrede. Men den industrielle udvikling har efterladt spor i jorden i form af forurening, som vi i dag skal håndtere med omtanke.

Denne præsentation giver dig et overblik over:
- Risiko og zoner: Forstå forskellen på V1 (mistanke om forurening) og V2 (konstateret forurening via prøver).
- Kemisk profil: Information om stoffer som klorerede opløsningsmidler ved f.eks. gamle renserier og tungmetaller nær jernbanen.
- Gode råd til hverdagen: Hvordan du minimerer risikoen ved havearbejde og leg gennem enkle hygiejneråd og brug af højbede.
- Regler for byggeri: Hvad du skal gøre, hvis du skal flytte mere end 1 jord (anmeldepligt).
Ved at kende til din grunds status kan du færdes trygt i hverdagen. Brug de digitale værktøjer som Danmarks Miljøportal eller DinGeo til at slå din egen adresse op.

1 / 13

Læs mere om jordforureningen
12. februar 2026
Klimatilpasning i øjenhøjde
Velkommen til en præsentation af fremtidens klimatilpasning.

I hjertet af Roskilde ligger bydelen Musicon, hvor regnvand ikke længere er et problem, der skal gemmes væk i dyre rør under jorden. I stedet er vandet gjort synligt og vendt til en arkitektonisk kvalitet, der binder byen sammen som en “blå tråd”.

Denne slidepræsentation tager dig gennem rejsen fra de historiske udfordringer med kolera og overbelastede kloaksystemer til det innovative LAR-koncept (Lokal Afledning af Regnvand).

Oplev hvordan vi i Musicon:
- Genskaber naturens cyklus i byrummet gennem nedsivning, forsinkelse og fordampning.
- Kombinerer teknik med leg i Rabalderparken, hvor et regnvandsbassin fungerer som skaterbane i tørvejr.
- Skaber merværdi for både økonomi og biodiversitet ved at lade vandet blive byens puls.
Klik dig igennem præsentationen nedenfor og se, hvordan klimatilpasning kan gøre vores byer smukkere, sjovere og mere robuste.

1 / 13

Se billeder fra Musicon om regnvandshåndtering
12. februar 2026

Roskilde Fællesbageri

Det Daglige Brød: Da arbejderne selv bagte byen

Kampen for krummerne og lynet fra himlen

Forestil dig et Roskilde i slutningen af 1800-tallet, hvor skorstenene røg, og arbejderklassen voksede eksplosivt. For disse familier var rugbrød ikke bare en madpakke; det var den brændstofkilde, der holdt hjulene i gang. Men da et russisk eksportforbud sendte kornpriserne på himmelflugt, og de private bagermestre sendte regningen videre til de fattige, fik arbejderne nok. De ville eje deres egen forsyning.

Se flere billeder om Fællesbageriet

Sådan opstod Roskilde Fællesbageri. Det var en demokratisk genistreg, hvor kunderne også var ejere. Aktierne kostede 10 kroner, så selv almindelige arbejdere kunne være med. Men starten var dramatisk. Den 21. juni 1892 slog et lyn ned i den nyerhvervede Kapelsmølle ved havnen, og hele herligheden brændte ned. Det lignede en katastrofe, men var faktisk et held. Forsikringssummen gjorde det muligt at opføre en moderne fabrik med nye ovne, der kunne spytte ensartet og billigt brød ud til hele byen.

Da brødkusken var familiens fortrolige

I årtierne der fulgte, vævede Fællesbageriet sig ind i Roskildes hverdagsliv som et finmasket net. Mens fabrikken ved havnen bankede derudaf, fungerede de mange udsalgssteder som byens sociale omdrejningspunkter.

Det var her, man mødtes. På det travle hjørne af Ringstedgade og Støden, hvor flagskibet lå, byggede man i 1960’erne et modernistisk center med både bank, supermarked og bageren “Parfait” – et symbol på den moderne arbejderklasse. I de finere kvarterer, som på Solvænget, tilpassede bageriet sig omgivelserne ved at rykke ind i en smuk villa i “Bedre Byggeskik”-stil, så børnene fra villavejene kunne hente morgenbrød i diskrete rammer.

Men heltene var ofte brødkuskene. Først med hestevogn, senere med bil, bragte de varerne helt ind i køkkenet hos husmødrene. Kusken vidste alt. Han kendte kvarterets sladder, og hvis en familie var på spanden, var det ofte ham, der lod regningen ligge lidt længere. Det var en tid, hvor duften af “Rutana” rugbrød bandt byen sammen.

Ovnene slukkes – men murstenene består

Tiderne skiftede dog. I 1960’erne og 70’erne begyndte supermarkederne at vinde frem, og kvinderne kom på arbejdsmarkedet. Ingen havde tid til at gå til bageren, slagteren og grønthandleren hver dag; alt skulle klares i ét hug i supermarkedet. Den nådesløse “brødkrig” og konkurrencen fra industrigiganter betød dødsstødet for produktionen i Roskilde. I 1989 blev de store ovne på Havnevej slukket for sidste gang.

Men her slutter historien ikke – og det er det, der gør Fællesbageriet unikt. I stedet for at gå konkurs, som mange andre, kiggede ledelsen på deres værdier. Gennem årene havde de købt ejendommene til deres mange butikker. De sad på “arvesølvet”. Under ledelse af direktør Arne Mogensen og senere sønnen Tonny transformerede virksomheden sig fra brødfabrik til ejendomsselskab.

I dag dufter der ikke længere af nybagt brød i opgangene på Helligkorsvej eller i Støden, men bygningerne ejes stadig af fællesskabet. Det “daglige brød” er blevet til den “daglige bolig”, men ånden om at sikre ordentlige vilkår til rimelige priser lever videre i murstenene.

Læs den fulde tapport

Roskilde Fællesbageri

En Kulturhistorisk og Bygningsarkæologisk Analyse af Kooperationens Bygningsarv

Forord

Nærværende forskningsrapport har til formål at tilvejebringe en udtømmende, detaljeret og kontekstualiseret undersøgelse af institutionen Roskilde Fællesbageri. Rapporten er udarbejdet som et kulturhistorisk dokument, der kortlægger virksomhedens udvikling fra dens spæde start i det sene 19. århundrede, gennem industrialiseringens og andelsbevægelsens storhedstid, til den moderne transformation til ejendomsselskab.

Analysen tager sit primære afsæt i den fysiske tilstedeværelse i Roskilde by. Mens produktionsanlægget ved Kapelsmøllen udgjorde virksomhedens hjerte, udgjorde de talrige udsalgssteder dens nervesystem. Rapporten vil derfor vie betydelig opmærksomhed til de specifikke adresser: Sct. Hansgade 16, Solvænget 1, Helligkorsvej 19, Ringstedgade 2, Algade 53, Kamstrupsti 6, Københavnsvej 41 og Ringstedvej 12. Disse lokationer analyseres ikke blot som punkter på et kort, men som mikrokosmosser af byens sociologiske og arkitektoniske udvikling.

Rapporten søger at besvare, hvordan en kooperativ virksomhed, funderet i arbejderbevægelsens kamp for “det daglige brød”, formåede at shape byens fysiske rum, og hvilken betydning denne infrastruktur havde for den enkelte borger i Roskilde gennem skiftende tider.

—

1. Introduktion: Det Kooperative Landskab i Roskilde

1.1 Baggrunden for “Det Daglige Brød”

I slutningen af 1800-tallet undergik det danske samfund en fundamental transformation. Industrialiseringen trak tusindvis af mennesker fra land til by, og i provinsbyer som Roskilde opstod en ny, talstærk arbejderklasse. Denne demografiske forskydning skabte et akut pres på fødevareforsyningen. Brød – og i særdeleshed det grove rugbrød – var ikke blot en del af kosten; det var den primære energikilde for den manuelle arbejder. Forsyningssikkerhed og prisstabilitet på brød var derfor ikke blot økonomiske spørgsmål, men eksistentielle vilkår for byens proletariat.1

Grundlæggelsen af Roskilde Fællesbageri i 1891/1892 skal ses som en direkte modreaktion på markedskræfternes volatilitet. I årene op til stiftelsen havde et russisk eksportforbud mod rug sendt kornpriserne på himmelflugt, hvilket ramte de danske arbejdere hårdt.1 Det etablerede bagermesterlaug i Roskilde opererede på markedsvilkår, hvilket betød, at prisstigningerne på råvarer blev sendt direkte videre til forbrugerne.

1.2 Den Ideologiske Fundering

Fællesbageriet var en manifestation af den kooperative tankegang, der ellers primært havde vundet indpas i landbruget. I byerne tog andelstanken form af arbejderkooperationen. Her var målet ikke at maksimere profit til en enkelt ejer, men at sikre medlemmerne varer af høj kvalitet til rimelige priser, samt at lade overskuddet gå tilbage til fællesskabet eller virksomhedens konsolidering.

Roskilde Fællesbageri blev stiftet som et aktieselskab, men med en demokratisk struktur, der mindede om andelsbevægelsens principper. Aktierne blev udbudt til 10 kroner stykket, hvilket gjorde det muligt for almindelige arbejdere og lokale fagforeninger at blive medejere.1 Denne ejerstruktur skabte en unik loyalitet: Kunderne var også ejere. Når en arbejderfamilie købte deres rugbrød i udsalget på Sct. Hansgade, støttede de deres egen virksomhed. Dette ejerskab har vist sig bemærkelsesværdigt modstandsdygtigt, idet arvingerne efter de oprindelige småaktionærer stadig i dag, mere end 130 år senere, udøver indflydelse på selskabet.3

—

2. Den Industrielle Vugge: Maglekilde og Kapelsmøllen

For at forstå Fællesbageriets placering og industrielle forudsætninger må man dykke ned i Roskildes hydro-geologiske historie. Valget af placering var ingen tilfældighed; det var dikteret af vandkraftens historie.

2.1 Maglekildes Kraft

Roskilde er kendt for sine mange kilder, hvoraf Maglekilde (“den store kilde”) historisk set har været den mest betydningsfulde. Kilden udspringer ved Kildehuset og har gennem århundreder leveret drivkraft til en række vandmøller, der lå som perler på en snor ned mod Roskilde Fjord.4 I middelalderen drev kilden kornmøller, men i 1700- og 1800-tallet blev området centrum for Roskildes tidlige industrialisering.

Her lå blandt andet Maglekilde Papirfabrik (grundlagt 1737) og senere et bomuldsspinderi, der beskæftigede hundredvis af arbejdere.5 Området ved Maglekilde var således allerede “kodet” som et industrielt kraftcenter, før brødfabrikken blev tænkt. Det var her, teknologien mødte naturkræfterne.

2.2 Kapelsmøllens Historie

Den specifikke lokation, som Fællesbageriet erhvervede i 1892, var Kapelsmøllen. Møllen lå i trekanten mellem Sct. Hans Gade og Havnevej og havde rødder tilbage til middelalderen, hvor den var tilknyttet et af Domkirkens kapeller.5

Da Fællesbageriet overtog ejendommen, var det med intentionen om at udnytte den eksisterende vandmølle til at drive bageriets maskiner. Det var en hybridmodel: gammel teknologi (vandkraft) skulle drive ny produktion (industribageri). Skæbnen greb imidlertid ind på dramatisk vis. Den 21. juni 1892, kort efter overtagelsen, blev den gamle mølle ramt af et lynnedslag under et voldsomt tordenvejr og nedbrændte til grunden.5

2.3 Fra Aske til Moderne Fabrik

Branden viste sig at være en “velsignelse i forklædning”. Forsikringssummen gav det nystiftede selskab mulighed for at opføre en helt ny, skræddersyet fabriksbygning, der ikke var begrænset af den gamle mølles middelalderlige mure.7

Det nye anlæg på Havnevej blev opført som en moderne “brødfabrik” – et begreb der i sig selv var nyt i en tid præget af håndværksbagerier. Man installerede moderne bageovne og etablerede en ny vandturbine, der fortsat udnyttede vandet fra Maglekilde. Senere blev systemet suppleret med dampmaskiner og elektricitet, hvilket gjorde Fællesbageriet til en teknologisk forpost i byen.5

I 1916 blev kapaciteten yderligere udvidet med et nyt og større bageri på samme matrikel, og i 1930 installerede man en moderne ovn med hele tre etager.5 Denne teknologiske overlegenhed var afgørende for, at Fællesbageriet kunne producere de store mængder ensartet brød, som var nødvendige for at holde priserne nede og forsyne det voksende netværk af udsalgssteder.

—

3. Distributionens Anatomi: Udsalgsstederne

Mens fabrikken på Havnevej var maskinrummet, var udsalgsstederne virksomhedens ansigt udadtil. I 1949 rådede Fællesbageriet over 30 udsalgssteder fordelt over hele byen.8 Denne decentraliserede struktur var unik. Hvor konkurrenterne typisk havde én bagerforretning med produktion i baglokalet, havde Fællesbageriet adskilt produktion og salg. Dette krævede en omfattende logistik, men gav også en enorm synlighed.

Nedenfor gennemgås de specifikt forespurgte adresser indgående, idet hver enkelt placeres i sin historiske og byplanmæssige kontekst.

3.1 Ringstedgade 2 / Støden 1-9: Flagskibet i Centrum

Lokationens Strategiske Betydning:
Hjørnet af Ringstedgade og Støden har historisk set været et af Roskildes vigtigste knudepunkter. Her mødtes trafikken fra oplandet (Ringstedvej) med bymidten. Allerede i 1919 åbnede Fællesbageriet sit første egentlige brødudsalg i den eksisterende ejendom på dette hjørne.8 Det var en strategisk genistreg at placere sig her, hvor strømmen af mennesker var konstant.
Den Store Transformation (1963/64):
I starten af 1960’erne tog Fællesbageriet en beslutning, der skulle få varig betydning for bybilledet. Man nedrev den ældre bebyggelse og opførte i 1963/1964 den nuværende, massive etageejendom i 5 etager.9 Dette byggeri var et udtryk for tidens modernistiske idealer: beton, glas, rene linjer og en integration af bolig og erhverv.
Kundeoplevelsen og Butiksmiljøet:
Den nye bygning blev et kommercielt centrum. Stueetagen blev indrettet til flere markante lejere, der tilsammen skabte en synergi, som trak kunder til fra hele byen:

Bageriet “Parfait”: Fællesbageriets eget udsalg fik navnet “Parfait” (fransk for “perfekt”). Navneskiftet fra det mere prosaiske “Fællesbageriets Udsalg” til “Parfait” signalerede en ambition om kvalitet og modernitet. Her kunne kunderne købe det velkendte rugbrød, men også finere konditorivarer. Placeringen i Støden 3 gav direkte adgang fra gaden.9
HB Comus: Et stort supermarked i to etager, der udnyttede terrænforskellen i Støden. HB (Hovedstadens Brugsforening) var en del af kooperationen, og samplaceringen med Fællesbageriet var ideologisk logisk. Kunderne kunne klare alle deres indkøb ét sted. Cafeteriet på øverste plan blev et populært mødested.9
Arbejdernes Landsbank: Banken, der også udsprang af arbejderbevægelsen, fik den prominente hjørneplacering (Støden 1 / Ringstedgade 2).9

For kunderne i 1960’erne og 70’erne var dette kompleks symbolet på den moderne arbejderklasse: Man havde sin bank, sit supermarked og sin bager samlet i en moderne bygning, ejet af fællesskabet. Det var her, man mødtes lørdag formiddag.

3.2 Algade 53: Prestigeprojektet på Strøget

Historisk Kontekst:
Algade er Roskildes ældste og fornemste handelsgade, en del af det historiske hovedstrøg. At Fællesbageriet etablerede et udsalg her 6, var et signal om, at man ikke kun hørte til i de snævre sidegader eller arbejderkvarterer. Man ville være synlig midt i borgerskabets indkøbszone.
Udsalgets Funktion:
Algade 53 nævnes som et af de tidlige udsalgssteder, etableret i årene efter branden i 1892.6 I modsætning til udsalgene i boligområderne, der primært solgte dagligt brød til faste kunder, fungerede butikken på Algade som et udstillingsvindue. Her kom strøgkunder, besøgende fra oplandet og byens bedre borgerskab.
Butikken har sandsynligvis haft et større udvalg af “fintbrød” og kager (Vitana-produkter) for at matche konkurrencen fra byens private konditorier. For kunden betød placeringen, at man kunne købe det billige, gode Fællesbageri-brød uden at skulle bevæge sig ned til fabrikken på Havnevej. Det demokratiserede adgangen til brødet.

3.3 Sct. Hansgade 16: I Arbejdernes Hjerte

Kvarterets Karakter:
Sct. Hansgade ligger i umiddelbar nærhed af havnen og den gamle Kapelsmølle-grund. Dette var et udpræget arbejderkvarter, præget af mindre byhuse og lejligheder. Mange af Fællesbageriets egne ansatte boede i dette område.
Udsalgets Rolle:
Kilderne nævner et udsalg i Sct. Hansgade 3 åbnet i 1919 8, mens brugerforespørgslen angiver nummer 16. Det er meget sandsynligt, at udsalget er flyttet længere ned ad gaden i takt med behovet for større lokaler, eller at der har været tale om en omnummerering. Uanset det præcise nummer, var funktionen den samme: Det var “nærbutikken”.
Her kom kunderne dagligt. Man købte ikke brød til en uge ad gangen, men til dagen. Relationen mellem ekspedienten (ofte kaldet “brødjomfruen”) og kunden var tæt. Man vidste, hvem der havde råd, og hvem der måtte have “på klods” (kredit). For mange fattige familier var dette udsalg en livline, især i de perioder hvor Fællesbageriet uddelte gratis brød eller solgte daggammelt brød til reduceret pris.8

3.4 Ringstedvej 12: Porten mod Syd

Byudviklingen:
Ringstedvej er den historiske indfaldsvej fra sydsjælland. Området omkring nummer 12, tæt på jernbanen, var præget af en blanding af industri, jernbanearbejdere og voksende forstadsbebyggelse.
Udsalgets Betydning:
Etableringen her 6 var et led i strategien om at fange pendlere og servicere den voksende bebyggelse syd for banen. For arbejderne på de nærliggende virksomheder var det nemt at svinge forbi efter fyraften. Udsalget fungerede som en forpost, der sikrede, at selv de borgere, der boede i byens udkant, havde adgang til kooperationens produkter.

3.5 Solvænget 1: Bedre Byggeskik og Kvartersidentitet

Arkitektonisk Perle:
Adressen Solvænget 1 adskiller sig markant fra de øvrige. Ejendommen er opført i 1925 i stilen “Bedre Byggeskik” – en arkitektonisk strømning, der hyldede det enkle, velproportionerede håndværk.11 Huset er beskrevet som meget velproportioneret med symmetrisk facade, muret gesims, kvartvalmet tag og refendfuget indfatning om indgangspartiet.
Det blev oprindeligt bygget som bolig og atelier for fotograf Inger Bryde, men med butikslokale.
Integration i Miljøet:
At Fællesbageriet rykkede ind her, viser deres evne til at tilpasse sig. Solvænget er et villakvarter. Her kunne man ikke smække en stor, prangende butiksfacade op. Butikken var diskret integreret i villaen.
For kunderne i dette mere velstillede kvarter signalerede butikkens ydre orden og kvalitet. Det var “hyggeligt” at gå til bageren på Solvænget. Det var her, børnene fra villavejene blev sendt hen om søndagen. Butikken blev et naturligt samlingspunkt i et kvarter, der ellers var præget af private haver og lukkede hække.

3.6 Helligkorsvej 19: Bolig og Brød i Symbiose

Ejendommens Historie:
Ejendommen på Helligkorsvej 19 er en etageejendom opført i 1936.12 Den er ejet af Roskilde Fællesbageri og består af boliglejemål samt erhverv i stueetagen. Bygningen er på 426 m² og repræsenterer den type gedigent murstensbyggeri, som prægede 1930’erne.
Historisk Kontekst – Kilden:
Navnet Helligkorsvej refererer til Hellig Kors Kilde, en af de gamle helligkilder i Roskilde.4 Området har en dyb historisk resonans.
For beboerne i ejendommen – som jo boede til leje hos bageriet – var det ultimativ bekvemmelighed at have udsalget i stueetagen. Det skabte en vertikal integration: Man boede ovenpå sin fødevareforsyning. Det styrkede følelsen af at være en del af “Fællesbageri-familien”. Duften af friskbagt brød i trappeopgangen må have været en konstant påmindelse om ejendommens ejer.

3.7 Kamstrupsti 6: Forstadsudvidelsen

Lokation:
Kamstrupsti ligger i den sydøstlige del af Roskilde, i et område der i midten af det 20. århundrede transformeredes fra landligt område til forstadskvarter.
Dokumentation og Funktion:
Historiske telefonbøger og fortegnelser 13 lister “Kamstrupsti 6” i forbindelse med Fællesbageriets adresser (ofte henvist til hovednummeret eller i lister over udsalg).
For beboerne her, langt fra Algades pulserende liv, var det lokale udsalg essentielt. Det sparede husmoderen for den lange tur ind til byen. Udsalget her var sandsynligvis mindre end flagskibet i Støden, men desto vigtigere for lokalsamfundet. Det fungerede som et socialt omdrejningspunkt, hvor nyheder blev udvekslet over disken.

3.8 Københavnsvej 41: Østbyens Forsyning

Strategisk Placering:
Københavnsvej er hovedfærdselsåren mod hovedstaden. Området omkring nummer 41 (nær det nuværende Ro’s Torv) har altid været præget af handel og trafik.
Selvom adressen i dag huser andre erhverv som Roskilde Låseservice 14, var det tidligere et vigtigt led i Fællesbageriets kæde. Ved at ligge her dækkede man den hastigt voksende østlige bydel.
For kunderne i østbyen var dette garanten for, at man ikke behøvede at tage ind til centrum for at få det billige kooperative brød. Det var en del af Fællesbageriets strategi om totalmarkedsdækning: Uanset hvor i Roskilde du boede, skulle der være et Fællesbageri-udsalg inden for gåafstand.

—

4. Logistikken, Kulturen og Menneskene

Roskilde Fællesbageri var mere end mursten og mel; det var mennesker. Virksomhedens succes afhang af en kompleks logistisk operation og en stærk virksomhedskultur.

4.1 Brødkuskene: Hverdagens Helte

Før bilismen slog igennem, var distributionen afhængig af brødkuskene. Fællesbageriet rådede over en stor stald af heste og vogne (senere biler), der hver morgen kørte ud fra Havnevej.1
Kuskene var provisionslønnede – en model der sikrede høj motivation. En kusk kunne f.eks. få 30 øre pr. solgt krone i landdistrikterne.8 De kørte faste ruter og opbyggede tætte relationer til kunderne.
For mange husmødre var brødkusken en velkommen gæst. Han bragte ikke bare brød, men også nyt fra byen. Han bar varerne helt ind i køkkenet, skar måske brødet for, og fungerede som bageriets øjne og ører. Hvis en familie havde økonomiske problemer, var det ofte kusken, der vidste det først og måske gav en ekstra lang frist på regningen.

4.2 Kaffevognen på Stændertorvet

Som et kuriosum, der understreger virksomhedens folkelighed, drev Fællesbageriet også en kaffevogn på Stændertorvet.8 På torvedage, hvor bønder og byboere handlede, var denne vogn et naturligt helle. Her kunne man få en kop kaffe og et stykke wienerbrød fra fabrikken. Det var markedsføring i øjenhøjde.

4.3 Produkterne: Rutana og Vitana

Fællesbageriet markedsførte sine produkter under navnene Rutana og Vitana.2

Rutana: Det klassiske, mørke rugbrød. Navnet “Rutana” (afledt af rug) signalerede kraft og tradition. Det var arbejderens brændstof.
Vitana: Ofte forbundet med hvedebrød, sigtebrød og finere bagværk. Navnet (afledt af vita/liv) spillede på tidens stigende fokus på sundhed og ernæring.
Disse brands var ikke unikke for Roskilde, men blev brugt af kooperative bagerier i hele landet (bl.a. det store Arbejdernes Fællesbageri i København). Det gav genkendelighed og signalerede, at man var en del af en større bevægelse.

—

5. Fra Storhed til Fald: Brødkrigen og Lukningen

5.1 Ændrede Forbrugsmønstre

I 1960’erne og 70’erne ændrede danskernes indkøbsvaner sig radikalt. Supermarkederne (som HB Comus i Støden) vandt frem på bekostning af specialbutikkerne. Kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet og havde ikke tid til at besøge bager, slagter og grønthandler hver dag. Man ville handle alt ét sted.

Dette ramte Fællesbageriets netværk af 30 små udsalgssteder hårdt. Det blev økonomisk uholdbart at drive de mange små butikker med personale og faste omkostninger. Løsningen blev at lukke egne udsalg og i stedet levere brød til supermarkederne – herunder paradoksalt nok de samme supermarkeder, der udkonkurrerede deres egne butikker.1

5.2 Fusion og “Brødkrigen”

Konkurrencen fra industrielle giganter som Schulstad og Pågen pressede priserne i bund. FDB (Brugsen) ønskede at centralisere deres indkøb og produktion. Roskilde Fællesbageri, der var det sidste selvstændige kooperative bageri i landet 15, kom under voldsomt pres.
Man blev tvunget ind i fusionssamarbejder, bl.a. i selskabet “De Danske Brødfabrikker”.5 Men logikken i den industrielle centralisering var nådesløs: Det kunne ikke betale sig at opretholde produktionen i Roskilde.
I 1989 slukkede man ovnene på Havnevej for sidste gang. Fabriksbygningerne blev revet ned, og en æra var slut.5

—

6. Transformationen: Ejendomsselskabet Roskilde Fællesbageri

Det, der gør historien om Roskilde Fællesbageri unik, er, at virksomheden ikke døde med produktionen. Den transformerede sig.

6.1 Den Fremsynede Strategi

Gennem årtierne havde selskabet opkøbt ejendomme til deres udsalgssteder (Støden, Helligkorsvej, Solvænget m.fl.). Da bageridriften gav underskud, valgte ledelsen – med direktør Arne Mogensen og senere sønnen Tonny Mogensen i spidsen – ikke at sælge ud af “arvesølvet” for at dække driften.15
I stedet konsoliderede man ejendomsporteføljen. Da bageriet lukkede, stod selskabet tilbage som et velkonsolideret ejendomsselskab med bygninger på byens bedste adresser.

6.2 Nuværende Status

I dag er Roskilde Fællesbageri ApS en betydelig aktør på byens ejendomsmarked.3

Portefølje: Selskabet ejer og driver ejendomme i Støden, Algade, Helligkorsvej, Centrumgården (Gullandsstræde) m.fl..3
Ledelse: Tonny Mogensen, der voksede op med bageriet og overtog ledelsen efter sin far i 1975, styrede virksomheden sikkert gennem transformationen indtil sin pensionering i 2018.15
Filosofi: Selvom produktet er ændret fra brød til boliger, lever den kooperative ånd videre. Selskabet fokuserer på at udleje gode boliger og erhvervslokaler til rimelige priser, og overskuddet reinvesteres i bygningsmassen frem for at blive trukket ud af aggressive investorer.

—

7. Konklusion

Historien om Roskilde Fællesbageri er fortællingen om velfærdssamfundets fysiske manifestation.
For kunden i 1920’ernes Sct. Hansgade var bageriet garanten for overlevelse. For kunden i 1960’ernes Støden var det symbolet på den moderne forbrugerisme. Og for lejeren i dagens Helligkorsvej er det en tryg boligudlejer.
De specifikke adresser – fra den arkitektonisk smukke villa på Solvænget 1 til den modernistiske mastodont i Støden – står tilbage som monumenter over en virksomhed, der forstod at omstille sig. Hvor andre industrier forsvandt og efterlod sig rustne ruiner, efterlod Fællesbageriet sig en levende bygningsarv. Det “daglige brød” er blevet til “den daglige bolig”, men fundamentet – fællesskabet og den lokale forankring – består.

Oversigt over Fællesbageriets Historiske Geografi

Adresse	Type / Funktion	Etablering / Byggeår	Historisk Betydning for Kunden	Nuværende Status
Ringstedgade 2 / Støden 1-9	Hovedudsalg & Supermarked	1919 (Opr.) / 1964 (Nybyg)	“One-stop-shop” med bank, bager og brugs. Byens moderne centrum.	Erhverv & Bolig (Ejet af R.F.)
Algade 53	Strøgbutik	Ca. 1892	Prestigebutik for det bedre borgerskab og strøgkunder.	Detailhandel
Sct. Hansgade 16 (3)	Kvartersbutik	Ca. 1919	Den lokale “nærbutik” for arbejderfamilierne ved havnen.	Bolig / Erhverv
Solvænget 1	Kvartersbutik	1925	Integreret i “Bedre Byggeskik”-villa. Diskret luksus i villakvarteret.	Bolig
Helligkorsvej 19	Udsalg i Boligejendom	1936	Vertikal integration: Bager i stueetagen, kunder på etagerne.	Udlejningsejendom (Ejet af R.F.)
Ringstedvej 12	Udsalg	Tidligt 20. årh.	Pendlernes stop og forsyning til sydbyen.	Bolig / Erhverv
Kamstrupsti 6	Udsalg	Midt 20. årh.	Forstadsforsyning. Socialt mødested i nyt kvarter.	Bolig
Københavnsvej 41	Udsalg	Midt 20. årh.	Østbyens forpost. Strategisk placering på indfaldsvej.	Erhverv (Låsesmed)
Havnevej (Kapelsmøllen)	Fabrik & Mølle	1892 / 1916 / 1930	Produktionens hjerte. Arbejdsplads for hundreder.	Nedrevet 1989 / Kontorer

Citerede værker

Historien – Roskilde Fællesbageri, tilgået januar 10, 2026, https://rofb.dk/historien/
Arbejdernes Fællesbageri – Wikipedia, den frie encyklopædi, tilgået januar 10, 2026, https://da.wikipedia.org/wiki/Arbejdernes_F%C3%A6llesbageri
Om os – Roskilde Fællesbageri, tilgået januar 10, 2026, https://rofb.dk/om-os/
Historisk Årbog for Roskilde Amt 2023 – Danskernes Historie Online, tilgået januar 10, 2026, https://slaegtsbibliotek.dk/2025/904735.pdf
Maglekildes møller og industri – Tidsskrift.dk, tilgået januar 10, 2026, https://tidsskrift.dk/historiskaarbogforroskildeamt/article/download/152042/194689/335633
1892 – 1800, tilgået januar 10, 2026, https://www.roskildehistorie.dk/1800/enkeltaar/1850-1899/1892.htm
Kapelsmøllen, Roskilde, tilgået januar 10, 2026, https://www.roskildehistorie.dk/steder/moeller/enkelte/Kapelsmoellen/Kapelsmoelle.htm
Bagerier og konditorier i Roskilde 1850 – 1921, tilgået januar 10, 2026, https://roskildesudvikling.dk/onewebmedia/Bagerier%20i%20roskilde.pdf
Støden 1-9 | roskildesudvikling2.dk, tilgået januar 10, 2026, https://roskildesudvikling2.dk/st%C3%B8den/st-den-1-9.html
Historisk perspektiv for 1892, tilgået januar 10, 2026, https://www.roskildefugleskydning.dk/index.php/aarsbegivenheder/index/1892
Bevaringsværdier i Hvalsø, tilgået januar 10, 2026, http://xn--voreshvals-9cb.dk/images/PDF/Historik/Bevaringsvaerdier_i_hvalsoe.pdf
Helligkorsvej 19, 4000 Roskilde – Tjek nuværende salgspris | Resights, tilgået januar 10, 2026, https://resights.dk/ejendom/helligkorsvej-19-4000-roskilde/5309289
——j,.__ A• I – -( -.i11 . i/ri ,,;i,:l. i,iuQdrd.ftt:: ti II n i!!=””” l 1 \, tilgået januar 10, 2026, https://jernbanearkivalier.dk/tidsskrifter/dansk-lokomotivtidende/1943/Dansk-Lokomotivtidende-Nr-14-20-Juli-1943.pdf
tilgået januar 10, 2026, https://www.rbhi.dk/scripts/erhvervsliste.php
Roskildes fællesbager går af efter 43 år – Sjællandske Nyheder, tilgået januar 10, 2026, https://www.sn.dk/art2272678/danmark/roskildes-faellesbager-gaar-af-efter-43-aar/
Erindringshistorie | sctclara.dk, tilgået januar 10, 2026, https://sctclara.dk/447676351/448044925
Roskilde Fællesbageri | Fra billigt brød til billige boliger, tilgået januar 10, 2026, https://rofb.dk/

10. januar 2026

Ungeaktiviteter
Her er en lille præsentation om nogle af de muligheder vi vil teste med unge mennesker.

1 / 15

Her er 10 forslag til aktiviteter for unge i alderen 15–22 år, der udnytter foreningens digitale ressourcer og værktøjer til at gøre lokalhistorien levende, relevant og producerbar.

Katalog over ungeaktiviteter Syd for Banen
1. Produktion af “Generation-Podcasts”: De unge kan bruge foreningens egenudviklede lydoptager-app og trådløse lav-mikrofoner til at interviewe ældre beboere om deres opvækst. Med inspiration fra eksisterende podcasts som “Ole Nielsen – Min opvækst” kan de skabe nye fortællinger, der uploades direkte til portalens podcast-afspiller med synkrone billeder.
2. Digital Fotosafari – “Før og Nu”: Ved hjælp af “Fotosafari-appen” kan de unge opsøge steder fra det store webgalleri med over 3.000 billeder. De tager et nutidigt billede fra præcis samme vinkel, uploader det med geokoordinater og skaber deres egne interaktive “slider”-visninger, der dokumenterer byens forandring.
3. AI-Challenge: “Tryktest Fortidsvennen”: De unge kan udfordre portalens AI-chatbots (som “Glemte butikker”) ved at lave kildekritisk research. De kan undersøge, om chatbotten har ret i sine fakta om f.eks. butikker på Køgevej, og derefter selv bidrage med manglende data til chatbot-systemets JSON-filer.
4. Klimasafari i Rabalderparken: Med udgangspunkt i ressourcerne om LAR (Lokal Afledning af Regnvand) kan de unge undersøge, hvordan Musicon håndterer skybrud. De kan bruge de digitale rapporter som guide til en teknisk/visuel gennemgang af parken og producere en “Explainer”-video om, hvordan skaterbaner bliver til søer.
5. Interaktiv kortlægning af ungdomskultur: Brugere kan benytte kortværktøjet til at skabe deres egne lag på de interaktive kort. De kan plotte historiske steder for ungdomsliv, som f.eks. popballer i Brydeklubben AIR eller det legendariske spillested Paramount, og knytte deres egne kommentarer og fotos til markørerne.
6. Miljø-detektiver i Sydbyen: Med afsæt i den omfattende analyse af jordforurening kan de unge undersøge deres eget kvarter eller uddannelsessteds historiske belastning. De kan bruge de interaktive kort til at identificere “hotspots” fra tidligere industrier som f.eks. garverierne på Eriksvej.
7. Design af digitale Flipbooks: Inspireret af “Tur på Køgevej” kan de studerende designe deres egne digitale flipbooks om et selvvalgt emne, f.eks. “Moderne arkitektur i Roskilde”. De kan integrere QR-koder, der linker direkte til uddybende lydklip eller videoer, de selv har produceret.
8. Byplanlægger for en dag – “Tomme lokaler”: Med udgangspunkt i temaet “Nyt liv i tomme lokaler” kan de unge lave en case-studiereportage. De kan bruge portalens billeder af “Glemte butikker” til at forstå fortidens handelsliv og derefter bruge HTML Pagebuilderen til at præsentere deres egne visioner for fremtidens brug af byens rum.
9. Vikinge-data og Infografik: De unge kan dykke ned i de tekniske data fra Havhingstens rejse og bruge portalens infografik-eksempler som skabelon. Opgaven kunne være at formidle komplekse historiske forsøgsdata (fart, mandskab, vejr) i et moderne, visuelt format til sociale medier.
10. “Ringe i Vandet” – Arkitekturanalyse: Ved at sammenligne det gamle Ting- og Arresthus med den nye Retten i Roskilde kan de unge undersøge, hvordan værdier som “transparens” og “humanisme” afspejles i bygninger. De kan bruge portalens rige billedmateriale og lyd-introduktioner som grundlag for en fotoreportage om magtens arkitektur.
Analogien for denne proces: At bruge portalens ressourcer er som at få udleveret en digital schweizerkniv; de unge får ikke bare en færdig fortælling, men værktøjerne til selv at skære deres eget stykke af historien ud og gøre den relevant for deres egen tid.
10. januar 2026
Præsentation til den. 12. januar

Til orientering for bestyrelsen

1 / 13

10. januar 2026

Fra Bacon til Bydel

Da grisene reddede Roskildes økonomi

Det begyndte med en krise og endte som en moderne bydel. Historien om Roskilde Andels-Svineslagteri er fortællingen om dengang, købmænd og bønder fandt sammen, om dramatiske generalforsamlinger, og om hvordan duften af flæsk prægede området syd for banen i over 70 år.

Faktaboks

Lydfortælling

Se flere billeder

I slutningen af 1800-tallet stod dansk landbrug i en voldsom krise. Det billige korn strømmede ind fra udlandet, og de danske bønder måtte tænke nyt: De skulle producere smør og flæsk til englænderne6. Men i Roskilde gik starten ikke glat. Mens naboerne i Køge fik et slagteri op at køre i rekordfart, tabte Roskilde-bønderne pusten, og egnens svin blev sendt til konkurrenterne.

Redningen kom fra en uventet kant. Det var ikke en bonde, men de fremsynede Roskilde-købmænd Emil Matthissen og E. Lützhøft, der tog affære. De forstod, at hvis Roskilde skulle vokse, måtte byen have sit eget slagteri8. Med en utrættelig indsats fik de overbevist byrådet om at låne projektet 60.000 kr. og endda betale for en kloakledning til fjorden.

Da slagteriet åbnede i april 1895, var det derfor et levende bevis på, hvad land og by kunne udrette sammen. Pressen hyldede det som et “Vidnesbyrd om Samarbejde”, og snart strømmede svinene til Køgevej.

“Lotterispil” og dramatik på de bonede gulve

Livet på slagteriet var dog ikke altid en dans på roser. I de første år kæmpede bønderne med ustabile priser, der gjorde handlen til det rene “Lotterispil”. Men den største krise opstod indefra.

I 1909 brød en voldsom konflikt ud, som truede med at splitte andelsfællesskabet. Slagteriet skulle bruge penge til moderne karsaltning for at tilfredsstille det engelske marked, men banken krævede, at alle andelshavere skulle hæfte solidarisk for gælden. Det fik de forsigtige bønder til at stejle – de ville ikke sætte deres gårde på spil for bestyrelsens store armbevægelser.

Resultatet var dramatisk: På en ophedet generalforsamling blev forslaget nedstemt, og bestyrelsen gik i protest af på stedet og nægtede at udbetale årets overskud. Det krævede store overskrifter i aviserne og et kompromis på en ekstraordinær generalforsamling, før gemytterne faldt til ro, og moderniseringen kunne gennemføres. Det var en lærestreg i demokratiets svære kunst.

Fra svinekort til kulturhus

Gennem to verdenskrige og 1930’ernes dybe krise, hvor “svinekort” regulerede hver eneste levering, holdt slagteriet hjulene i gang15. Under besættelsen, da korn var en mangelvare, kogte man endda kartofler i stor stil for at holde liv i svinebestanden.

Men tiderne skiftede. I 1960’erne rullede en bølge af fusioner over landet. Det handlede om stordrift, og de små, lokale slagterier kunne ikke længere følge med. Den 1. januar 1968 var det slut. Roskilde Andels-Svineslagteri fusionerede, og produktionen flyttede til Ringsted.

Men historien sluttede ikke der. Grunden på Køgevej fik nyt liv, først som uddannelsessted for tusindvis af slagterlærlinge på “Slagteriskolen”, og i dag som en levende bydel. Hvor der engang lød grynt og blev saltet bacon, finder man i dag boliger i “Slagteristrædet” og fællesskab i kulturhuset INSP!, der har til huse i den gamle administrationsbygning.

Den høje skorsten står der endnu – ikke længere som et tegn på industrios, men som et fyrtårn for en bydel, der har formået at genopfinde sig selv uden at glemme sine rødder.

Læs den fulde rapport

Roskilde Andels-Svineslagteri

Fra Andelsbevægelse til Bydel – En Historisk Analyse

Indledning

Fra Olden-svin til Andelsvirksomhed – Grundlaget for Roskilde Andels-Svineslagteri

I slutningen af 1800-tallet gennemgik det danske landbrug en fundamental transformation. Den globale landbrugskrise i 1870’erne, drevet af billigt korn fra Amerika og Rusland, underminerede grundlaget for Danmarks traditionelle korneksport. Som reaktion omlagde danske landmænd deres produktion fra vegetabilsk til animalsk, med fokus på forædlede produkter som smør og flæsk, primært rettet mod det britiske marked.1 Denne omlægning skabte et akut behov for en ny industriel infrastruktur, der kunne håndtere, forarbejde og standardisere den voksende mængde af landbrugsvarer.

Svaret på denne udfordring blev andelsbevægelsen. Med principper om demokratisk ledelse, solidarisk hæftelse og overskudsdeling gav andelsmodellen bønderne kontrol over hele værdikæden. Efter succesen med det første andelsmejeri i Hjedding i 1882 fulgte det første andelssvineslagteri i Horsens i 1887, hvilket satte en bølge af lignende etableringer i gang over hele landet.1 Det var i denne kontekst af national omstilling og organisatorisk innovation, at tanken om et andelsslagteri i Roskilde opstod.

Denne rapport vil argumentere for, at Roskilde Andels-Svineslagteri ikke blot var en fabrik, men en central socioøkonomisk institution, hvis historie fra stiftelsen i 1894 til lukningen i 1968 afspejler de store nationale tendenser inden for landbrug, industri og byudvikling. Virksomhedens udvikling, dens rolle under to verdenskrige og dens bemærkelsesværdige efterliv som uddannelsesinstitution og i dag som en moderne bydel, udgør et unikt mikrokosmos af Danmarks rejse fra landbrugssamfund til et post-industrielt videnssamfund.

Kapitel 1: Etablering og Pionerånd (1888-1904)

Etableringen af Roskilde Andels-Svineslagteri var en lang og besværlig proces, der illustrerer de udfordringer, andelsbevægelsen stod overfor, og den afgørende betydning af samarbejde mellem land og by.

De Første Skridt (1888-1894)

De primære drivkræfter bag ønsket om et lokalt slagteri var dybt forankret i de praktiske og økonomiske realiteter for egnens landmænd. Afsætningen af svin til København var præget af ustabile torvepriser, der gjorde handlen til et “Lotterispil”. Situationen blev forværret i 1890’erne med indførelsen af en strengere og mere “haardhændet” kødkontrol på Københavns Torv, en foranstaltning, der reelt gav “Torvehandelen Dødsstødet” og overlod landmændene til opkøbernes nåde.1

På denne baggrund nedsatte Landboforeningen i Gamle Roskilde Amt i 1888 et udvalg for at arbejde for et andelsslagteri i Roskilde. Et indledende forsøg på samarbejde med et lignende udvalg fra Køge-egnen slog fejl, da Køge hurtigt og effektivt fik etableret sit eget slagteri, som åbnede i januar 1890. Dermed havde Roskilde “tabt Slaget”, og mange potentielle andelshavere fra Roskildes naturlige opland tegnede sig i stedet i Køge og Frederikssund.1

Vendepunktet kom, da initiativet blev genoplivet, ikke fra landbruget selv, men som en “Bybevægelse” anført af de fremsynede Roskilde-købmænd Emil Matthissen og E. Lützhøft. De forstod, at et slagteri var en “Nødvendighed for Byens Vækst og Trivsel” og agiterede energisk i oplandet. Deres indsats kulminerede, da de sikrede et afgørende lån på 60.000 kr. fra Roskilde Byråd, som også påtog sig at bekoste anlæggelsen af en spildevandsledning fra slagterigrunden til Roskilde Fjord.1 Med denne finansielle og politiske opbakning fra byen lykkedes det at skabe den nødvendige tillid. Efter en succesfuld prøvetegning af 7.100 svin, blev den stiftende generalforsamling afholdt den 14. juli 1894. Her var opbakningen vokset til 10.000 tegnede svin, og mejeriejer og senere folketingsmand H.J. Rosleff blev valgt som den første formand.1

Opførelse og Driftsstart (1894-1895)

Bestyrelsen valgte en grund langs jernbanen, ejet af handelsgartner Alfr. Petersen, på trods af bekymringer om vandforsyningen. Efter mange forgæves boringer fandt man til sidst en rigelig vandåre, hvilket sikrede driften.1 Hele anlægget blev opført for en sum af 121.000 kr. Jubilæumsskriftet fra 1945 giver et fascinerende indblik i datidens omkostningsniveau, hvor eksempelvis en dampkedel kostede 1.345 kr., et køleanlæg 17.400 kr. og en svideovn 3.000 kr..1

Allerede i august 1894 blev den første direktør, P.G. Jungersen, ansat. Han havde erfaring fra oprettelsen af Hjørring Slagteri og spillede en central rolle i indretningen af det nye anlæg.1 Den officielle drift begyndte tirsdag den 30. april 1895, hvor der på den første dag blev modtaget 300 svin. Pressen hilste det nye foretagende velkommen som et “Vidnesbyrd om Samarbejde mellem Land og By”.1

De Første Driftsår og Udvidelse af Forretningen

Slagteriet fik en god start. Allerede ved generalforsamlingen i maj 1895, kun en måned efter åbningen, var antallet af andelshavere steget til 874, og det samlede antal tegnede svin var 12.000.1 Ledelsen så hurtigt muligheder for at diversificere forretningen. I 1900 blev det, efter agitationsrejser af E. Matthissen, vedtaget at oprette en

Andels-Ægeksportforening. Ideen var at udnytte slagteriets personale og logistik i “ledige Timer” til at håndtere og pakke æg fra andelshaverne. Denne forretningsgren blev en succes og en vigtig del af slagteriets virksomhed i mange år.1 Et tidligere forsøg i 1897 på at etablere en lignende forening for kreatureksport fik derimod aldrig nogen praktisk betydning.1

Det er tydeligt, at slagteriets vellykkede etablering ikke kan tilskrives andelsbevægelsen alene. Landmændenes første forsøg i 1888-1889 mislykkedes, fordi de manglede den fornødne organisatoriske og finansielle gennemslagskraft i en situation, hvor Køge var en stærk konkurrent. Først da byens handelsstand og politiske ledelse trådte til med visioner, agitationskraft og afgørende finansiel kapital i form af byrådslånet, blev projektet en realitet. Slagteriet blev således født ud af en bevidst og strategisk socioøkonomisk alliance, et “Bindeled mellem Roskilde By og dens Opland”, som blev grundstenen for virksomhedens succes.1

Kapitel 2: Vækst, Strid og Konsolidering (1904-1914)

Perioden fra århundredeskiftet og frem til Første Verdenskrig var en dynamisk tid for Roskilde Andels-Svineslagteri, præget af markant vækst, strategisk internationalisering og en alvorlig intern konflikt, der satte andelsdemokratiet på prøve.

Nye Vækstmotorer

En væsentlig motor for slagteriets vækst var fremkomsten af en helt ny klasse af leverandører: Statshusmændene. Loven om oprettelse af statshusmandsbrug skabte en mængde mindre, men højt intensive landbrug. Disse husmænd specialiserede sig i kvæg- og svineavl og drev deres brug “nærmest som Industri”, hvor en stor del af foderet blev indkøbt. Det var ikke ualmindeligt, at en enkelt husmand kunne levere 40-50 svin årligt til slagteriet, hvilket bidrog markant til den stigende tilførsel.1

Den Strategiske Internationalisering: Danish Bacon Company (D.B.C.)

Samtidig med den interne vækst tog slagteriet et afgørende skridt ud på den internationale scene. Utilfredshed med de dyre og ustabile salgsforhold i England, som blev håndteret af agenter, førte til en radikal løsning. I 1906 gik Roskilde sammen med seks andre andelsslagterier og overtog det London-baserede agentur “Danish Bacon Agency”. De omdannede det til deres eget fælles salgsselskab, Danish Bacon Company (D.B.C.), med den erfarne Charley Hansen som direktør.1 En efterfølgende studietur til England afslørede, at det engelske marked foretrak karsaltet bacon frem for det gulvsaltede, som Roskilde producerede. Denne erkendelse skabte et presserende behov for at modernisere produktionen for at forblive konkurrencedygtig.1

Den Store Interne Strid (1907-1909): Et Casestudie i Andelsdemokrati

Behovet for at omstille til karsaltning udløste den alvorligste interne krise i slagteriets tidlige historie. Metoden krævede markant mere plads, og bestyrelsen fremlagde derfor planer for en stor udvidelse til en anslået pris på 70.000-75.000 kr..1 Problemet opstod, da Roskilde Sparekasse nægtede at bevilge lånet, medmindre alle slagteriets andelshavere hæftede solidarisk for gælden. Hidtil havde kun bestyrelsen hæftet personligt.1

Dette forslag om solidarisk hæftelse ramte en nerve hos andelshaverne. Mange, især mindre landmænd, frygtede den personlige økonomiske risiko og var uvillige til at kautionere for, hvad de anså for bestyrelsens ambitiøse og risikable planer, herunder engagementet i D.B.C. i London.1 Konflikten eskalerede på generalforsamlingen den 6. februar 1909, hvor forslaget blev nedstemt med 280 stemmer mod 186. I en dramatisk magtdemonstration nedlagde hele bestyrelsen øjeblikkeligt sine mandater og meddelte, at udbetalingen af årets overskud – selve kernen i andelsfordelen – ville blive suspenderet, da pengene var lånt i banken mod bestyrelsens personlige underskrift.1

Situationen var fastlåst. Efter en intens periode med ophedede avisdebatter og en udsendt redegørelse fra den afgåede bestyrelse, blev der indkaldt til en ny, ekstraordinær generalforsamling den 27. februar. Mødet var massivt besøgt. Her lykkedes det at opnå et kompromis: Den solidariske hæftelse blev begrænset til kun at gælde for det specifikke byggelån på 65.000 kr. og ikke for den generelle driftskapital. Med denne afklaring blev forslaget vedtaget, bestyrelsen genindtrådte, og overskuddet blev udbetalt. Som jubilæumsskriftet konkluderede: “En Kamptid var nu til Ende”.1

Denne konflikt var mere end blot en uenighed om et byggeri. Den blotlagde et fundamentalt dilemma i andelsdemokratiet: spændingen mellem en ledelses strategiske vision for vækst og modernisering, drevet af eksterne markedskrav, og medlemmernes legitime ønske om at minimere deres personlige økonomiske risiko. Bestyrelsens drastiske skridt var et magtspil, der effektivt satte medlemmernes primære økonomiske incitament – overskudsdelingen – på spil for at gennemtvinge en beslutning. Løsningen blev et pragmatisk kompromis, der tillod den nødvendige modernisering, men episoden står som et stærkt vidnesbyrd om, hvor forhandlingskrævende og potentielt skrøbelig andelsmodellen kunne være, når fundamentale principper om risiko og ansvar kom i spil.

Kapitel 3: Gennem To Verdenskrige (1914-1945)

De to verdenskrige og den mellemliggende økonomiske krise transformerede vilkårene for dansk landbrug radikalt. For Roskilde Andels-Svineslagteri betød disse årtier en bevægelse fra at være et relativt frit andelsforetagende til at blive en tæt reguleret brik i en national fødevareøkonomi.

Første Verdenskrig (1914-1918)

Krigsudbruddet i august 1914 medførte øjeblikkeligt et stop for den livsvigtige eksport til England. For at sikre Danmarks neutralitet og en retfærdig fordeling af handlen blev der hurtigt nedsat et statsligt Eksportudvalg, som skulle administrere eksporten til de krigsførende magter.1 I starten førte nervøsitet til store slagtninger, men snart vendte billedet. Stigende priser på importeret foder og en faldende sterlingkurs pressede rentabiliteten. Mange landmænd valgte at reducere deres svinehold, hvilket førte til et slagtningsboom i 1916, hvor Roskilde slagtede 103.102 svin.1

Tysklands erklæring af uindskrænket ubådskrig i 1917 lammede skibsfarten. Fragt- og forsikringsomkostningerne eksploderede, hvilket tvang andelsslagterierne til i fællesskab at oprette deres egen gensidige krigsforsikring for at dække tab.1 I 1918 kollapsede produktionen fuldstændigt på grund af akut fodermangel. I Roskilde slagtede man kun 9.833 svin i hele året. Eksporten ophørte, og for at sikre forsyningen til egen befolkning blev der indført rationering på svinekød, først 240 gram, senere nedsat til blot 120 gram pr. person om ugen.1

Mellemkrigstidens Udfordringer (1919-1939)

Efter krigen kom produktionen hurtigt i gang igen, men perioden var præget af nye udfordringer, herunder en omfattende slagteristrejke i 1920.1 Den største omvæltning kom med den globale økonomiske krise. Da England i 1931 forlod guldstandarden, ramte det dansk landbrug hårdt. På trods af, at Roskilde i 1932 nåede sit absolut højeste slagtningstal nogensinde med 229.766 svin, skete det til en katastrofalt lav gennemsnitspris på kun 84,7 øre pr. kg.1

Som reaktion på krisen indførte Storbritannien i 1932, via Ottawa-aftalen, stramme importkvoter for at beskytte sit eget imperium. Dette tvang den danske stat til at gribe ind med en hidtil uset grad af regulering. Et Svinereguleringsudvalg blev nedsat, og fra 1933 blev de berømte svinekort indført. Hver landmand fik tildelt en kvote baseret på bl.a. jordens værdi og mælkeproduktion, som gav ret til at levere et bestemt antal svin til den lukrative “Englandspris”. Systemet skabte et livligt, men også spekulativt, marked for køb og salg af disse produktionsrettigheder.1

Anden Verdenskrig (1939-1945)

Med den tyske besættelse den 9. april 1940 blev al handel med England definitivt afbrudt. Et samlet tilgodehavende for de danske slagterier på ca. 18 millioner kroner blev indefrosset i England. For at undgå en likviditetskrise måtte Nationalbanken træde til og yde slagterierne et lån svarende til det indefrosne beløb.1

Fokus for produktionen blev nu omlagt til at forsyne hjemmemarkedet og den tyske besættelsesmagt. Samtidig stoppede importen af korn og foderstoffer fra Amerika, hvilket igen førte til en drastisk nedgang i svinebestanden.1 I nødens stund opstod dog innovation. For at kompensere for kornmanglen begyndte landmændene i stigende grad at anvende alternative fodermidler som sukkerroer og især kartofler. Roskilde Andels-Svineslagteri understøttede aktivt denne udvikling ved at anskaffe en stor, mobil kartoffelkoger, som andelshaverne kunne leje.1 Denne tilpasning var så succesfuld, at slagtningstallene begyndte at stige igen i 1943 og 1944, hvilket vidner om landbrugets omstillingsevne.1

Samlet set fungerede de to verdenskrige og krisen i 1930’erne som en kraftig accelerator for en fundamental ændring af landbrugssektorens vilkår. Før 1914 var slagteriet en overvejende fri markedsaktør. Første Verdenskrig introducerede den første overordnede statslige styring. Krisen i 1930’erne cementerede denne tendens med en dybdegående regulering af den enkelte landmands produktion. Anden Verdenskrig fuldendte denne udvikling, hvor slagteriet blev en fuldt integreret del af en nationalt styret forsyningsøkonomi. Den oprindelige “frie” andelstanke blev i stigende grad underlagt statens strategiske interesser, en udvikling der fik varig betydning.

Kapitel 4: Slagteriets Socioøkonomiske Betydning for Roskilde

Roskilde Andels-Svineslagteri var langt mere end en produktionsvirksomhed; det var en økonomisk motor og en social institution, der formede både byens og oplandets udvikling i mere end et halvt århundrede.

En Økonomisk Motor

Som en af Roskildes største arbejdspladser skabte slagteriet beskæftigelse for en stor og stabil arbejdsstyrke. Selvom præcise tal er sparsomme, vidner omtalen af jubilarer ved 25-års jubilæet i 1920 om medarbejdere med lang anciennitet.1 Ved 50-års jubilæet i 1945 blev der oprettet et særligt arbejderfond på 15.000 kr. til understøttelse af ældre, veltjente medarbejdere, hvilket yderligere understreger virksomhedens rolle som en livslang arbejdsplads for mange.1

Slagteriets vigtigste økonomiske funktion var dog den direkte værdiskabelse for de tusindvis af andelshavere i oplandet. Kernen i andelsmodellen var efterbetalingen, hvor årets overskud blev fordelt blandt medlemmerne i forhold til deres leverancer. Denne mekanisme sikrede, at landmændene fik det fulde udbytte af deres produktion. Ved afviklingen af det første selskab i 1922 blev der eksempelvis udbetalt en opsparet formue på 614.431 kr. som et ekstraordinært overskud til de oprindelige andelshavere.1 Nedenstående tabel illustrerer virksomhedens økonomiske skala og de voldsomme udsving, den var underlagt.

Tabel 1: Økonomiske Nøgletal for Roskilde Andels-Svineslagteri (Udvalgte År)

År	Antal Slagtninger	Omsætning (i 1.000 kr.)	Efterbetaling (Øre pr. kg)
1896	35.428	1.490	74,0
1913	78.163	9.868	111,6
1916	103.102	18.407	198,5
1918	9.833	5.135	262,3
1920	35.548	19.253	385,8
1932	229.766	15.000	84,7
1937	89.068	14.250	174,1
1944	46.591	19.051	312,2
Kilde: Data udtrukket fra jubilæumsskriftet “Roskilde Andels Svineslagteri 1895-1945”.1 Omsætningstal for 1932 og 1937 er baseret på efterbetalingsbeløb og ikke den samlede omsætning.

Tabellen viser tydeligt både væksten frem mod Første Verdenskrig, krigenes dramatiske indvirkning på produktionen, og hvordan reguleringen i 1930’erne stabiliserede antallet af slagtninger på et lavere niveau. Særligt bemærkelsesværdigt er 1932, hvor et rekordhøjt antal slagtninger resulterede i en lavere samlet værdi end i mange andre år, hvilket illustrerer krisens dybde.

Støtte til Landbrugets Udvikling

Slagteriet var en proaktiv medspiller i moderniseringen af det lokale landbrug. Det støttede oprettelsen af svineavlscentre, udstationerede præmierede orner hos landmændene for at forbedre avlsmaterialet og var med til at arrangere auktioner over avlsdyr.1 Den mest markante investering var medfinansieringen af den lokale landbrugsforsøgsstation, “Søndermarksgaarden”, som blev opført i 1930. Her blev der udført vigtige fodringsforsøg og avlsarbejde, hvis resultater kom alle egnens svineproducenter til gode.1

Bindeled mellem Land og By

Det symbiotiske forhold mellem by og land, som var afgørende for slagteriets oprettelse, fortsatte gennem hele dets levetid. Virksomheden var en fysisk og økonomisk bro mellem Roskildes byliv og det store landbrugsopland. Dette forhold var dog ikke uden spændinger. En episode i 1930 illustrerer dette: Da slagteriet ønskede at anlægge en ny indkørselsvej, protesterede en byrådsrepræsentant, fordi synet af de mange svinevogne ville “skæmme” indgangen til byens Ting- og Arresthus. Konflikten blotlagde en latent modsætning mellem industriens praktiske behov og en voksende bys æstetiske og borgerlige selvforståelse.1

Kapitel 5: De Sidste Årtier, Fusion og Lukning (1945-1968)

Efterkrigstiden indvarslede en ny æra for dansk landbrugsindustri, præget af rationalisering, stordrift og en bølge af fusioner, der ultimativt beseglede skæbnen for Roskilde Andels-Svineslagteri som en selvstændig virksomhed.

Efterkrigstiden og Nye Vilkår

Med krigens afslutning blev den vigtige baconeksport til England genoptaget i 1945.3 De såkaldte “Englandspenge” – de 18 millioner kroner, der havde været indefrosset siden 1940 – blev frigivet. En betydelig del af disse midler, ca. 4 millioner kroner på landsplan, blev af branchen kollektivt øremærket til at styrke fremtidens konkurrenceevne. Pengene blev investeret i opførelsen af nye, moderne svineforsøgsstationer og i etableringen af et centralt

forsøgs- og skoleslagteri.3 Valget faldt på Roskilde som hjemsted for denne nye nationale institution, og Slagteriernes Forskningsinstitut, der allerede havde haft et laboratorium på slagteriet siden 1944, flyttede officielt ind på en nyopført matrikel på Søndre Ringvej i 1952.3

Rationalisering og Konsolidering

Efterkrigstiden var kendetegnet ved en benhård international konkurrence og teknologiske fremskridt inden for transport og køleteknik. Dette favoriserede stordrift, og over hele Danmark begyndte en konsolideringsbølge. Mindre og mellemstore andelsslagterier fusionerede for at skabe større og mere effektive enheder som Tulip, Tican og Danish Crown, der bedre kunne matche de internationale konkurrenter.4

På Sjælland kulminerede denne udvikling i dannelsen af FSA (Forenede Sjællandske Andelsslagterier), en fusion af flere sjællandske slagterier med det formål at centralisere produktionen og opnå stordriftsfordele.2

Fusionen og Lukningen (1968)

Den 1. januar 1968 blev Roskilde Andels-Svineslagteri, sammen med flere andre, fusioneret ind i FSA, som havde sit administrative og produktionsmæssige tyngdepunkt i Ringsted.2 Som en direkte konsekvens af fusionen blev slagtningerne i Roskilde overført til det større og mere moderne anlæg i Ringsted, og efter 73 års drift ophørte produktionen på Køgevej.2 Få år før lukningen, i 1962, var slagteriet stadig en betydelig virksomhed, der slagtede 196.318 svin årligt.2

Lukningen af slagteriet i Roskilde var ikke et udtryk for en lokal fiasko eller dårlig ledelse. Tværtimod var det en logisk og uundgåelig konsekvens af en national makroøkonomisk tendens. Den decentrale andelsmodel, der var perfekt tilpasset 1890’ernes vilkår med hestetransport og fokus på nærhed, kunne ikke længere konkurrere som en selvstændig enhed i 1960’ernes højt industrialiserede og internationaliserede landbrugsøkonomi. Lukningen i 1968 markerede således afslutningen på en æra og en fundamental magtforskydning i dansk industri – fra lokale, selvstyrende enheder til store, centraliserede selskaber.

Kapitel 6: Efterlivet – Fra Slagteriskole til Bydel (1968-Nu)

Selvom svineslagtningerne ophørte i 1968, forsvandt slagteriets aftryk ikke fra Roskilde. Tværtimod indledte grunden og bygningerne et bemærkelsesværdigt efterliv, der afspejler byens transformation fra industri- til videns- og kulturby.

Fase 1: Den Nationale Uddannelsesinstitution (1968-ca. 2015)

Efter fusionen med FSA blev det store anlæg på Køgevej solgt til brancheorganisationen “Danske Slagterier” og fik en ny, national funktion som hjemsted for Slagteriskolen.2 I årtier fungerede skolen som Danmarks centrale videns- og uddannelsesinstitution for hele slagteribranchen. Tusindvis af slagtere, lærlinge, ledere og funktionærer fra hele landet modtog deres uddannelse her. Dermed bevarede Roskilde en central rolle i den danske fødevaresektor, selvom den lokale produktion var ophørt.

Fase 2: Byudvikling og Transformation (ca. 2015-Nu)

I starten af det 21. århundrede byggede Slagteriskolen nye, moderne faciliteter på Maglegårdsvej i Roskildes sydlige industrikvarter. Dette gjorde den historiske “Slagterigrund” på Køgevej overflødig.8 I 2015 indledtes et nyt kapitel, da

Boligselskabet Sjælland købte den 11.355 m2 store grund for 40 millioner kroner.8 Visionen var at omdanne det nedslidte industriområde til et levende og mangfoldigt bykvarter med fokus på fællesskab, bæredygtighed og bevarelse af områdets unikke industrielle kulturarv.9

Industriarvens Nye Liv: Bevaring og Genanvendelse

Udviklingen af den nye bydel indebar en omhyggelig balance mellem nedrivning og bevaring. Størstedelen af de gamle produktions- og staldbygninger, som var utidssvarende og i dårlig stand, blev revet ned i 2018-2019.2 Dette gav plads til opførelsen af nye boligbebyggelser som “Slagteristrædet” med 80 private lejeboliger og Boligselskabet Sjællands “Slagteriet” med 110 almene boliger.9

Samtidig blev de mest ikoniske og arkitektonisk værdifulde bygninger bevaret og tildelt nye funktioner:

Hovedkontoret: Slagteriets gamle, markante administrationsbygning blev bevaret og er i dag hjemsted for det anerkendte sociale og kulturelle medborgerhus INSP!, som tilbyder værksteder, folkekøkken og en lang række fællesskabsbaserede aktiviteter.2
Kedelcentralen og Skorstenen: På den sydlige side af Køgevej står den karakteristiske kedelbygning med sin høje, gule murstensskorsten. Disse er udpeget til bevaring som et industrihistorisk vartegn. Lokalplan 724 fra 2024 fastlægger rammerne for at omdanne bygningerne til en topmoderne kulturinstitution for elektronisk musik og musikteknologi, som ligeledes skal drives af INSP!.12

Denne transformation fra industri til kultur sikrer, at slagteriets fysiske arv ikke forsvinder, men genfortolkes og får en ny, fremtrædende funktion i det moderne Roskilde.

Tabel 2: Tidslinje for Slagterigrundens Transformation (1968-Nu)

År	Begivenhed
1968	Roskilde Andels-Svineslagteri lukker efter fusion med FSA.
ca. 1968	Anlægget sælges og omdannes til den nationale Slagteriskole.
ca. 2015	Slagteriskolen flytter til nye faciliteter. Boligselskabet Sjælland køber grunden for 40 mio. kr.
2018-2019	Omfattende nedrivning af de gamle produktionshaller.
2019-2021	Opførelse af nye boligområder (“Slagteriet” og “Slagteristrædet”). De første beboere flytter ind.
2024	Forslag til Lokalplan 724 for omdannelsen af Kedelcentralen til kulturhus sendes i offentlig høring.
Kilder: 2

Konklusion: Et Stykke Roskilde-historie

Historien om Roskilde Andels-Svineslagteri er en fortælling om transformation. Den spænder fra et lokalt andelsinitiativ, født af landbrugets nød og en unik alliance mellem land og by, til en betydelig industriel aktør, hvis skæbne blev formet af globale markedskræfter, verdenskrige og statslig regulering. Virksomhedens rejse afspejler Danmarks udvikling fra et landbrugssamfund baseret på decentrale enheder til en moderne industrination præget af stordrift og centralisering.

Lukningen i 1968 var ikke en afslutning, men en overgang. Den var en uundgåelig konsekvens af en national konsolidering, der gjorde mindre, selvstændige slagterier urentable. Slagteriets efterliv er dog lige så bemærkelsesværdigt som dets driftstid. Først som et nationalt videnscenter i form af Slagteriskolen og i dag som en levende, moderne bydel, hvor boliger, fællesskab og kultur trives side om side med de bevarede industrielle ikoner.

Historien om Roskilde Andels-Svineslagteri er dermed afsluttet, men dets aftryk på Roskilde er permanent. Det lever videre, ikke kun i arkiverne, men i byens fysiske struktur, i gadenavne som Slagteristrædet, og i de gamle bygninger, der er blevet omdannet fra symboler på industriens tidsalder til vitale centre for det 21. århundredes kultur og fællesskab. Fortællingen er et fuldendt mikrokosmos af Danmarks store transformation.