Din telefon ved alt om GPS-koordinater og kameraindstillinger på dine 30.000 billeder – men den ved ikke, hvem der griner på bænken, eller hvorfor billedet var vigtigt at gemme. Uden den lille forklaring (som da farmor skrev med blyant bag på fotografiet) mister billederne deres værdi for vores børnebørn. Heldigvis tager det kun en halv time ved køkkenbordet at samle fem gode billeder og deres historie i én fil, der holder i årtier og virker uden net.
Vores portal her rummer rigtig mange af de lokalhistoriske materialer vi har lavet igennem de seneste år. Hvor længe portalen skal leve er der ikke taget stilling til, men en ting er sikkert, når der ikke er noget til at betale for webhotellet, så lukker det hele ned. Det kan være en beslutning, måske at der ikke længere er noget til at vedligeholde det eller noget helt andet. Ting der ligger på “nettet” er ikke langtidsholdbare. Derfor har jeg arbejdet med at finde en måde at gøre vores vigtigste billeder, artikler og fortællinger (podcasts) langtidsholdbare. De hentes ved at klikke på et link på Lokalhistorisk Søgeindeks. Så kan du med det samme se/høre indholdet på din telefon, tablet eller PC. De fleste af tingene kan også hentes – downloades. Hvis du dovnloader et billedalbum, så har du det på din enhed så længe du vil. Det kan bruges uden internetforbindelse og du kan give det videre til andre hvis du vil. Prøv det – der komme hele tiden nye historier til. Men bemærk at portalen kører videre.
– Hvordan rejsegrammofonen skabte en ungdomsrevolution i 1960’erne
I starten af 1960’erne skete der noget afgørende i de danske hjem. Musikken frigjorde sig fra dagligstuen. Indtil da havde grammofonen og radioen været tunge, dyre møbelstukke, som trronede midt i familiens fællesstue. Det var forældrene, der bestemte, hvad der blev spillet, hvornår der blev skruet op, og hvornår der var ro.
Men med udbredelsen af de små, bærbare rejsegrammofoner – ikke mindst fra mærker som Philips – opstod der et helt nyt rum for unge: Ungdomsværelset som et selvstændigt, kulturelt fristed.
Fra modeltog til rock ‘n’ roll
For mange drenge i starten af 1960’erne markerede overgangen fra barn til ung et kontant skifte i interesser. Modeltogene, sporlegene og børnelegetøjet blev pakket væk til fordel for højttalersus, knasende vinyl og de nye toner, der skyllede ind over grænserne.
Da min far omkring 1963-64 byttede mit store Märklin-modeltog til en brugt Philips rejsegrammofon, var det måske ikke en helt retfærdig byttehandel målt i kroner og øre. Men målt i værdi og betydning for en 11-12-årig knægt var det en uvurderlig investering. Modeltoget havde udtjent sin rolle – nu var det musikken, der trak.
Generationstasken: Schlagerstue vs. Pigtidsværelse
Forskellen på stuen og børneværelset var til at tage og føle på. I dagligstuen snurrede familiens få plader på det store anlæg: Birthe Wilke, Gustav Winkler, Johnny Reimar og de populære tyske schlagere. Det var pænt, dæmpet og traditionelt.
Men på det lille værelse med rejsegrammofonen var lydsporet et helt andet. Den britiske bølge ramte Danmark med fuld kraft. The Beatles, The Rolling Stones og The Kinks bragte elektriske guitarer, rå vokal og et rytmisk drev, som forældregeneration knapt forstod, men som greb de unge øjeblikkeligt. Rejsegrammofonen gjorde det muligt at lukke døren og lade sig opsluge af den nye verden – også selvom højttaleren i det lille plastiklåg måske ikke ligefrem bød på dyb bas, men til gengæld leverede ren og uforfalsket energi.
Singlepladen, naboskabet og den første deleøkonomi
I 1960’erne var plader dyre i forhold til en almindelig arbejdsløn eller lommepenge. For en 11-12-årig fra en familie med beskedne midler var det et stort øjeblik overhovedet at få råd til en enkelt 45-omdrejnings singleplade.
Netop derfor blev rejsegrammofonen katalysator for et stærkt socialt fællesskab. Apparatet var let at tage under armen, men det behøvede det ikke engang at være for at samle folk. I et etagebyggeri som Ringparken fandt musikinteresserede drenge hurtigt hinanden på tværs af etagerne. Som med min nabo Henrik på 3. sal, der var et par år ældre, opstod der et nært fællesskab omkring musikken.
Man samledes på værelserne, sammenlignede coverart, studerede tekstbladene og lånte plader af hinanden. Hvis én knægt i opgangen havde købt den nyeste Stones-single, gik den på omgang. Rejsegrammofonen var ikke bare en afspiller; den var et samlingspunkt, der skabte venskaber og formede en hel generations identitet.
En lille kuffert med stor betydning
I dag kan det være svært at forestille sig, at en lille plastikgrammofon med håndtag og indbygget højttaler kunne forandre hverdagen så markant. Men for os, der var unge dengang, var rejsegrammofonen nøglen til frihed, selvstændighed og en helt ny ungdomskultur. Den gav os vores eget lydspor til tilværelsen.
Kassettebåndet, tankstationerne og det folkelige gennembrud
Af Poul Erik Løvskov
Når vi i dag stiger ind i bilen og kobler telefonen til anlægget via Bluetooth, tænker de færreste over, hvor revolutionerende det i sin tid var overhovedet at kunne vælge sin egen musik på farten. I årtier var musikforbrug bundet til dagligstuen, grammofonen og pladeselskabernes faste udgivelser. Men i 1970’erne og 80’erne opstod der en lydrevolution langs de danske hovedveje. Det lille plastikhus med to tandhjul – Compact Kassetten – forvandlede ikke blot vores forhold til musik, men skabte en helt ny distribution, hvor tankstationer og kiosker blev folkelighedens fremmeste musikbutikker.
For at forstå kassettebåndets gennemslagskraft skal vi se på det medielandskab, det opstod i. Helt frem til begyndelsen af 1960’erne var magnetisk lydoptagelse forbeholdt professionelle lydstudier og dedikerede entusiaster med tunge, pladskrævende spolebåndoptagere. Grammofonpladen (LP’en) var det dominerende medie til musiklytning, men den havde sine tydelige begrænsninger: Den var dyr, følsom over for ridser og støv, og den krævede et kablet anlæg i et stabilt rum.
I 1963 ændrede alt sig. Hos elektronikgiganten Philips i Belgien ledede den hollandske ingeniør Lou Ottens et hold, der satser på at skabe et kompakt og modstandsdygtigt lydmedie. Målet var simpelt, men ambitiøst: Det skulle være så lille, at det kunne ligge i innerlommen på en jakke.
Da Philips præsenterede Compact Cassetten på elektronikmessen i Berlin under sloganet “Mindre end en pakke cigaretter”, var det primært tænkt som et praktisk redskab til diktat og tale. Men Philips traf en afgørende og fremsynet beslutning: De valgte at licensere patenterne ud kvit og frit til andre producenter. Dermed blev kassetten hurtigt en global standard, og vejen var banet for, at kassetten kunne overtage musikmarkedet.
Lytteren bliver sin egen producer
Hvor LP’en fastholdt lytteren i en passiv forbrugerrolle, transformerede kassettebåndet og de nye, folkelige båndoptagere almindelige mennesker til aktive lydkuratorer.
Det nye medie introducerede to banebrydende egenskaber: det var genindspilleligt, og det var choksikkert. Båndet tog ikke skade af rystelser eller af at blive tabt på gulvet, hvilket gjorde det ideelt til mobile miljøer.
For en hel generation blev det en ugentlig sportsgren at sidde klar ved båndoptageren søndag eftermiddag, når radioen sendte populære musikprogrammer. Med fingrene placeret på PLAY og RECORD gjaldt det om at ramme starten på favoritnummeret præcist – og håbe på, at radioværten ikke talte for langt ind i sangen.
Hjemmelavede “mixtapes” blev hurtigt en personlig valuta. Man sammensatte kassetter til fester, til busturen, eller som en personlig hilsen til en kæreste eller god ven. Og opstod der kludder i mekanikken – så båndet blev viklet ind i afspillerens drivhjul – lærte enhver båndejer hurtigt det klassiske husmodertrick: En sekskantet Blyant nr. 2 passede perfekt ind i kassettens tandhjul og kunne spole strimlen sikkert tilbage på plads.
Tankstationen som det nye musikmekka
I løbet af 1970’erne rykkede kassettebåndet ind i bilen, og det skabte en ny kultur omkring transport og musikkonsum. Bilen var ikke længere blot et praktisk transportmiddel fra A til B; den blev familiens private koncertsal på landevejen.
Det skabte dog et logistisk problem for de rejsende. De etablerede og til tider lidt bedrevidende specialiserede pladeforretninger lå på gågaderne i købstæder som Roskilde. Her var åbningstiderne begrænsede, og sortimentet fokuserede ofte på engelsksproget rock, jazz og klassisk musik. Hvis man kørte en tur ud ad Ringstedvej en søndag formiddag eller var på vej mod færgeforbindelserne vestpå, var pladebutikkerne lukkede.
Her trådte servicestationerne – Shell, BP, Texaco, Gulf og Q8 – til. Tankpasserne og købmændene opdagede hurtigt, at bilisterne manglede underholdning til turen. Ved siden af kassen, placeret mellem ugeblade, motorolie og slik, opstillede de roterende metalstativer fyldt med færdigindspillede musikkassetter.
Dansktoppen, budget-labels og folkelig humor
Det sortiment, der mødte kunderne på tankstationerne, adskilte sig markant fra byens fine pladeforretninger. Tankstationsstativerne var præget af den folkelige musik, som hele familien kunne synge med på i vognen:
Dansktoppen og Giro 413: Kunstnere som Gustav Winckler, Birthe Kjær, Bjørn & Okay, Richard Ragnvald og Bamses Venner dominerede salgslisterne. Bånd med titler som Sommerens Bedste Dansktop Hits var faste gengangere i handskerummet.
Kopibånd og “Budget-labels”: En stor del af markedet bestod af billige kassetter fra mindre pladeselskaber. Ofte var der tale om opsamlinger, hvor det ikke var de originale kunstnere, der sang, men anonyme studieorkestre, der indspillede tro kopier af tidens hits. Selvom man nogle gange blev skuffet over ikke at høre originalstemmen, solgte båndene i millionvis, fordi prisen var lav, og tilgængeligheden var total.
Tale og folkelig underholdning: Ud over musikken var lydbånd med optagelser af Dirch Passer, Monrad & Rislund, Århus-revyerne eller lydbøger og børnehistorier utroligt populære. De fik de lange ture tværs over Sjælland til at føles betydeligt kortere for både børn og voksne.
En varig kulturhistorisk arv
Da CD’en i løbet af 1990’erne overtog markedet, og den digitale streaming senere gjorde fysiske medier overflødige i hverdagen, forsvandt de roterende båndstativer fra tankstationerne. Tankstationerne gik tilbage til primært at sælge brændstof, kaffe og hurtige måltider.
Alligevel står kassettebåndet tilbage som et af det 20. århundredes mest markante symboler på lydens demokratisering. Det tog musikken ud af de lukkede lydstudier og fine dagligstuer og bragte den helt ud på landevejen, ind i ungdomsværelserne og ud i hverdagen.
For dem, der voksede op i kassetten glansperiode, vil duften af opvarmet plast i et handskerum og lyden af et bånd, der klakker på plads i bilradioen, altid stå som det ultimative lydspor til frihed og fællesskab på farten.
For mange roskildensere vækker navnene Karen Margrethe og Volmer Hansen en helt særlig følelse af nostalgi. Fra 1950’erne og frem var deres danseskole et absolut omdrejningspunkt for byens ungdoms- og kulturliv. Hvem husker ikke de tidlige trin på Hotel Roer, afdansningsbalerne på Fjordvilla og ikke mindst det enorme kælderlokale ved Ringparken og Køgevej?
Lyt til fortællingen
Det store kælderlokale under Brugsen og bageren – som formentlig oprindeligt var tænkt som et beskyttelsesrum – gav hurtigt skolen det ikoniske og kærlige tilnavn ”Danseskolen under jorden”. Her skabte det rare ægtepar et trygt og levende miljø under det officielle slogan: ”Gør dem fri og glade i dansen hos Karen Margrethe og Volmer Hansen.”
Fra tvang og butterfly til ægte ungdomsliv
For de mindste startede danseskolen ofte som et kontant forældreønske, der krævede stramt strøgne hvide skjorter og sirligt bundne butterflies. Men når man ramte 13-14-årsalderen i 7. klasse, ændrede alt sig. Danseskolen forvandlede sig fra pligt til en sydende social arena.
Børn og unge fra hele byen strømmede til for at mødes på tværs af kvarterer som Ringparken og Roskilde Vænge. Undervisningen var fyldt med humor – som når Volmer kaldte elever ind på midten for at demonstrere, ”hvordan man absolut ikke skulle gøre”. Volmers store passion for lydteknik betød desuden, at de sprøde rytmer bragede ud af kæmpemæssige højttalere, drevet af professionelle Revox- og Movic-båndoptagere med store, roterende spoler.
Det endelige punktum for en æra
I løbet af 2024 blev hele bygningskomplekset på hjørnet af Ringparken og Køgevej jævnet med jorden for at gøre plads til et nyt bolig- og butikscenter i 2026. Det fysiske punktum for kælderen er sat, men de varme minder og de sjove anekdoter lever heldigvis videre i bedste velgående.
Onsdag den 22. april kl. 16. Oplæg om de glemte butikker. Det foregår i Byens Hus. Jeg fortæller lidt om de glemte butikker, viser nogle af vores mange billeder og demonstrerer vores interaktive kort og chatbot. Vi skal også snakke om dine erindringer med butikslivet.
Her kan du se en af Knud Henkers mange film. Nu med kommentarer af Niels Jørgen Rasmussen.
Nu skal vi se film!
Sparekassedirektør Knud Henker brugte som ung medarbejder i Roskilde Sparekasse en del tid på at optage 16 mm film. Han var fascineret af filmmediet og så mulighederne i at lave kortfilm, som folk gerne ville se, med indtryk fra lokale begivenheder og gadebilleder. Det var god PR for sparekassen, at den interesserede sig for den almindelige Roskildeborgers liv. De såkaldte sparepropaganda-film blev meget populære og blev vist på skoler og i forsamlingshuse i Roskilde og rundt omkring på Sjælland.
Mandag d. 23. februar 2026 kl. 19 viste vi nogle af de 16 mm film, som Knud Henker optog fra 1930’erne og frem. Det skete i Jakobskirken, Astersvej 11, 4000 Roskilde, hvor Niels Jørgen Rasmusen kommenterede de gamle stumfilm.
Niels Jørgen Rasmussen viste også en videooptagelse fra Østervangsskolens første årsfest i 1972 med skoleinspektør Mark Jensen og lærere, som optræder.
Syd for Banen er ikke bare en forening, der kigger bagud. Vi er et fællesskab i Roskilde, der bruger historien som et værktøj til at forstå vores nutid og forme vores fælles fremtid. Med projektet “Lokalhistorie på tværs af generationer” ønsker vi at skabe en levende bro mellem dem, der har boet her i årtier, og de unge, der er ved at skabe deres egne minder i bydelen.
Identitet skabes gennem de historier, vi fortæller om os selv og det sted, vi bor. Ved at involvere alt fra 9. klasses elever til foreningens kerne-medlemmer, sikrer vi, at de historiske rødder bliver ved med at være relevante – også i en digital tidsalder.
Din telefon er en tidsmaskine
Kernen i vores nye formidling er teknologien. Vi har udviklet digitale løsninger, der gør det sjovt og nemt at gå på opdagelse:
Fotosafari: En interaktiv oplevelse, hvor du kan “fange” historien med din mobil.
Ingen logins: Du bruger bare en personlig QR-kode som “nøgle” til at uploade dine billeder direkte til vores fælles kort.
Digitale missioner: Gå på jagt efter “Glemte butikker”, find arkitektoniske detaljer, eller dokumentér “Mit Roskilde” som det ser ud i dag.
AI-Chatbots: Vi eksperimenterer med chat-robotter, der ved alt om de gamle gader og steder syd for banen.
En guide om Fotosafari
Hvorfor gør vi det?
Området syd for banen er i rivende udvikling med nye bydele og beboere. Projektet skal sikre, at vi ikke mister den lokale viden, men tværtimod bruger den som en ressource.
Når de unge i 9. klasse f.eks. fotograferer “natur i asfalten” eller moderne samlingssteder, skaber de kildemateriale til fremtidens historikere. Samtidig kan de ældre generationer bidrage med viden om, hvem der boet i husene, og hvordan hverdagen så ud før i tiden.
Vil du være med?
Vi ruller projektet ud gennem workshops og arrangementer, hvor vi tester vores nye interaktive kort og apps. Vi deler også vores erfaringer og værktøjer som “open source”, så andre foreninger og skoler kan få glæde af dem.
Uanset om du er “tidsdetektiv” på 15 eller 80 år, er der plads til dig. Lad os sammen sætte historien på kortet – bogstaveligt talt.
Området “Syd for Banen” i Roskilde er præget af en rig industrihistorie, der strækker sig gennem hele det 20. århundrede. Men den industrielle udvikling har efterladt spor i jorden i form af forurening, som vi i dag skal håndtere med omtanke.
Denne præsentation giver dig et overblik over:
Risiko og zoner: Forstå forskellen på V1 (mistanke om forurening) og V2 (konstateret forurening via prøver).
Kemisk profil: Information om stoffer som klorerede opløsningsmidler ved f.eks. gamle renserier og tungmetaller nær jernbanen.
Gode råd til hverdagen: Hvordan du minimerer risikoen ved havearbejde og leg gennem enkle hygiejneråd og brug af højbede.
Regler for byggeri: Hvad du skal gøre, hvis du skal flytte mere end 1 jord (anmeldepligt).
Ved at kende til din grunds status kan du færdes trygt i hverdagen. Brug de digitale værktøjer som Danmarks Miljøportal eller DinGeo til at slå din egen adresse op.