Syd for Banens portal

Start

Kategori: Historier om og fra “Syd for Banen”

  • Fra bondeland til bydel – Svend Erik Christensen

    Fra bondeland til bydel – Svend Erik Christensen

    Som nævnt i et tidligere indlæg (“Min fætter kan huske det hele”) er der ved 10-års jubilæet i 2020 udgivet en lille bog med “Historier fra Roskilde” af “Syd for Banen” (bogen kan stadig købes i foreningen!).

    Der er rigtig mange gode historier i bogen og vi vil gerne give jer lejlighed til at gense Svend Erik Christensens indlæg om “Fra bondeland til bydel”.

    Så hermed god læselyst:

    Syd for Roskilde købstad blev der fra Arilds tid og flere tusinde år frem drevet landbrug på nogle af Danmarks bedste jorder, som lå i udkanten af ”Heden”, der ligger mellem Roskilde, Køge og Tåstrup. 

    Fra middelalderen og frem til slutningen af 1800-tallet var det en del af Roskilde købstads jorder, som var med til at forsyne Roskildes indbyggere med fødevarer. 

    Fra i årtusinder at være uforandret, har området ændret karakter inden for de sidste godt 100 år. Det er gået fra bondeland til en bydel i det nuværende Roskilde. En bydel, der har haft sin egen udviklingshistorie og dynamik. Den begyndende bebyggelse syd for banen var noget som borgerskabet ”inde Roskilde” rynkede på næsen af, da det skød op i 30’erne, 40’erne og 50’erne. Det var på den ”forkerte side af banen”. Så sent som i slutningen af 1980’erne fik familien Harbo følgende bemærkning med, da de flyttede ud på Havelodden: ”Da ikke ude i det kvarter”.

    Siden da er der sket meget. Rådhuset er flyttet på den ”forkerte” side af banen. Kommunens plan for området er at skabe ”en mere sammenhængende, levende og attraktiv bydel”. Det skal ske gennem ”inddragelse af borgerne, søsætning af nye projekter, tiltrækning af investeringer og ved at understøtte lokale og borgerdrevne initiativer”. Udover selve Sydbyen ønsker kommunen også at Københavnsvej, der er en af områdets hovedfærdselsårer, bliver forskønnet og udviklet. Man arbejder med boligområdet Gyvelvej/Dommervænget som zebraby, hvor der satses på at opbygge et bedre fællesskab og egen identitet. 

    Den største satsning i området inden for de seneste årtier er omdannelsen af den tidligere betonvarefabrik Unicon til den nye bydel Musicon, hvor målet er at nå 1000 nye boliger og 1000 nye arbejdspladser på 10 år. 

    Bydel i flere etaper

    Bydelen har været gennem en lang rejse fra den første bymæssige bebyggelse kom omkring år 1900 frem til i dag, hvor der er godt 10.000 indbyggere. 

    Den første egentlige bymæssige bebyggelse syd for banen var det daværende Frederiksberg, som lå ved Hersegades daværende forlængelse ud i Køgevej syd for banen. Det var et mindre kvarter, som bestod af få men store udlejningsejendomme. Det måtte i slutningen af 1800-tallet vige for udvidelsen af banearealet og blev revet ned i 1898.

    Herefter skete byudviklingen i flere etaper og med forskellige typer af bebyggelse. I dag er hele området mellem jernbanen og motorvejen blevet udbygget med boliger, erhverv og uddannelsesinstitutioner. 

    Syd for banen består i dag af flere forskellige boligområder, der har hver sin karakter og historie.

    De første årtier af 1900-tallet

    I midten af 1800-tallet var Roskilde en lille søvnig provinsby med godt 3.000 indbyggere. Det var flere århundreder siden, at byen havde mistet sin storhed med reformationen. De følgende århundreder blev byen udsat for flere tilbageslag: Svenskekrige, pest og ildebrande. Ulykker der betød økonomisk og befolkningsmæssig tilbagegang.

    Fra bondeland til bydel – Svend Erik Christensen

    Først i anden halvdel af 1800-tallet kom der igen økonomisk og befolkningsmæssig vækst i byen. I perioden 1850-1900 ændrede byen udseende. Jernbanen kom til byen og flere industriskorstene begyndte at præge byens skyline. I 1900 var indbyggertallet steget til godt 8.000. Hertil kommer Sct. Jørgensbjerg sognekommune, som lå rundt om Roskilde købstad. Den store tilflytning gav pres på boligmarkedet. 

    Omkring år 1900 kom den første samlede bebyggelse syd for banen. Det var det nye Frederiksberg. Omkring samtidig begyndte byudviklingen på Hedegårdene ”ude” ved Københavnsvej og Vindingevej. Det var dengang områder, som hørte under Sct. Jørgensbjerg kommune. I 1905 var der så mange indbyggere i området og i Ladegårdshusene, som lå nord for banen, at sognerådet i Sct. Jørgensbjerg kommune havde planer om at oprette en skole i området. Der var dengang 80 skolepligtige børn i området, hvilket også tyder på at et egentligt bykvarter var ved at skyde op. 

    Gammel Landevej, der tidligere var den oprindelige landevej mellem København og Roskilde, hørte til Roskilde kommune, selvom Sct. Jørgensbjerg kommune lå på begge sider af vejen. I 1918 blev det udlagt til et villakvarter og for enden blev der plads til tre nye ejendomme Gammel Landevej 28-32, som blev opført af Andelsboligforeningen af 1899. På trods af at lejlighederne havde toilet, så var det billige lejligheder for mindrebemidlede. 

    Frederiksberg genopstod

    Ikke så snart var det gamle Frederiksberg blevet revet ned og grundene overtaget af ”banen” før et nyt Frederiksberg så dagens lys umiddelbart syd for banen. Det blev den første samlede bymæssige bebyggelse i den nye kommende bydel. Det bestod hovedsagelig af en- og tofamilieshuse, men på bydelens hovedstrøg Knudsvej kom der en mere sammenhængende bebyggelse med to- og tre etagers udlejningsejendomme. Det var også her at områdets første sociale boligbyggeri så dagens lys. Det er Frederiksberg Huse, som blev opført på Knudsvej 35 og 37 i 1920 af Andelsboligforeningen af 1899. I løbet af 1930’erne kom bebyggelsen på Søndervang med stort set ens murermestervillaer. Nu var hele området udbygget mellem banen, Køgevej, Gl. Dyrskueplads og grusgraven i det nuværende Roskilde Ring Park. 

    Også i den vestlige del af ”syd for banen” skete der byudvikling. Det var i området omkring Bakkedraget og Havelodden. De ældste huse er fra 1918. Området havde karakter af tilfældig bebyggelse og bestod af små havehuse, som hen ad vejen blev gjort mere beboelige. Kvarteret blev kaldt et ”Klondyke”, hvor der intet system var i tingene og der hverken var indlagt vand eller elektricitet i husene. Området har senere ændret sig og langt hovedparten af de oprindelige huse er revet ned og nye er skudt op. Men man kan dog stadig se spor af den oprindelige bebyggelse i området. 

    I 1930’erne kom der gang i boligbyggeriet

    I både Roskilde Kommune og Sct. Jørgensbjerg kommune blev der bygget nye boliger syd for banen. På Hedegårdenes jorder blev der bygget hovedsagelig tofamiliehuse på vejene mellem Østergade og den senere Ladegårdsvej. I 1933 udstykkede Roskilde kommune flere villakvarterer i Roskilde. I den nordlige og vestlige del af kommunen var det efter tiden dyre grunde, som var beregnet for mere eller mindre velhavende. Syd for banen havde man en anden politik. Her blev der udstykket og byggemodnet 60 grunde i det kommende Østervangskvarter. De blev solgt til en lav pris og gode betingelser. De kostede 2-3 kr. pr. kvadratmeter, medens grundene i nord og vest kostede det dobbelte. Arkitekt Hans Schmidt havde udarbejdet forslag til familieboliger i det nye kvarter. Man kan den dag i dag se dem på fx Tårnvang. 

    Mod slutningen af 1930”erne var der kommet flere og flere boliger langs Københavnsvej og mellem Københavnsvej og banen. På Københavnsvej opførte Sct. Jørgensbjerg sognekommune i 1936 en blok med såkaldte aldersrenteboliger. De ligger bl.a. omkring Nymarksvej, der udviklede sig til en helt lille bydel med egen købmand på det daværende Trekronervej. Op i 1960’erne og 70’erne blev det sidste stykke mellem Nymarksvej og banen bebygget med ens små huse på Nymarksvænge. 

    Besættelsen og efterkrigstid

    Efter befrielsen i 1945 var der i Roskilde, som andre steder landet, stor boligmangel. I krigsårene var der bygget meget lidt. Roskilde Boligselskab færdiggjorde kun 174 lejligheder i krigsårene, men dette modsvarede på ingen måde det stigende indbyggertal i Roskilde. I 1940 var der i kommunen 22.245 indbyggere, i 1945 var det vokset til 24.065.

    Kommunen udarbejdede i 1947 en dispositionsplan for byudviklingen de næste 20-25 år. Ideen i planen var, at Roskilde skulle blive en af de satellitbyer, som var beskrevet i Hovedstadens Fingerplan. 

    I dispositionsplanen beskrives den fremtidige udvikling på følgende måde: ”En by på 40-50.000 indbyggere må anses på den størrelse, der byder sine borgere de første fordele i materielle og kulturelle henseender samtidig med, at den bevarer det købstadspræg, der er attråværdigt for den befolkning, der søger bort fra storbyen.”

    Statens boligpolitik efter 2. verdenskrig

    I 1945 havde Folketinget fokus på nedbringelse af bolignøden. Et embedsmandsudvalg udarbejdede betænkningen ”Det fremtidige boligbyggeri”, der havde det grundsynspunkt, at det fremtidige boligbyggeri skulle være tidssvarende frem for skrabet byggeri. Der skulle være moderne bekvemmeligheder, ikke mindst af hensyn til husmoderen. Betænkningen udmøntede sig i 1946 i en ny lov om Byggeri med offentlig Støtte. Den knæsatte ordningen med statslåneordninger med kommunal garanti i perioden fremover. Det var ret store beløb, der blev stillet til rådighed for udlån til offentligt boligbyggeri. Fra 1946/47 til 1954/55 blev der hvert år afsat 75 mio.kr. til udlån til sociale boligselskaber og kommuner. Til sammenligning blev der årligt afsat 20 mio.kr. til privat parcel- og rækkehusbyggeri: de såkaldte statslånshuse. 

    Boligbyggeri i 1950’erne og 1960’erne

    I de 20 år fra 1945 til 1965 blev byens indbyggertal forøget med ca. 15.000 til små 40.000. Det var særligt tilflyttere fra landet og Storkøbenhavn. 

    For at huse de mange nye indbyggere blev byen udbygget særligt i den sydlige del. Det var både nye parcelhuskvarterer og store blokbebyggelser. Særligt 1960’erne var den store vækstperiode. 

    Østervangskvarteret blev udbygget op gennem 1950”erne med nye parcelhuse syd for Ledagervej. Flere af disse huse var statslånshuse, og de var mindre end dem,der lå nord for Ledagervej. Et helt lille kvarter opstod på Snerlevej, der i vid udstrækning bestod af selvbyggerhuse fra 1950’erne. Samtidig skete der en udbygning i kvarteret omkring Bakkedraget. 

    De fleste boliger kom i de to store koncentrationer af lejeboliger. Den ene omkring krydset Køgevej og Østre/Søndre Ringvej. Det andet omkring Gyvelvej/Dommervænget. De første var i Ringparken, hvor de første blokke stod færdige i 1953 og senere udbygget successivt frem til midten af 1960’erne. På den anden side af Køgevej kom Bakkegården. De to byggerier var opført af Roskilde Boligselskab og havde tilsammen godt 500 lejligheder. 

    Ringparken

    I 1946 var Roskilde Boligselskab på udkig efter byggegrunde. 

    Først faldt øjnene på Bakkegården på Køgevej, men det blev ikke til noget. Herefter faldt blikket på det store areal på den anden side af Køgevej og syd for den gamle dyrskueplads. I 1946/47 var det 80.000 m? hvilket svarer til 8 fodboldbaner. Arealet lå langt uden for Roskilde, på den anden side af dyrskuepladsen. Området var afgrænset af industrier, herunder to store garverier, grusgrave og betonvarefabrik. Og der var udsigt til marker og gartnerier. 

    Et storstilet boligprojekt blev sat på skinner. Visionen for Ringparken blev i 1946 formuleret som: ”500-600 lejligheder med 2.000 indbyggere. En by i byen med egne butikker, børneinstitutioner og legepladser”. 

    Ringparken blev tegnet af Roskildearkitekten Michael Stigaard, der også var medstifter af boligselskabet. Fra de første idéskitser til det endelige projekt skete der mange ændringer. Oprindeligt var der idé om et højhus på 7 etager og rækkehuse ud mod Køgevej. Højhuset forsvandt hurtigt ud af planen. Rækkehusene blev aldrig bygget. Det blev vurderet, at huslejen ville blive for høj, så de var ubetalelige for almindelige mennesker. Men de oprindelige ideer om en fælles varmecentral, børneinstitutioner og butikker blev fastholdt i det endelige projekt. I Roskilde Tidende den 16. juli 1948 stod der under overskriften KÆMPEBYGGERI følgende at læse: ”Et kæmpe-byggeri, det hidtil største i Roskilde, vil til foråret blive påbegyndt på Køgevej bag Dyrskuepladsen, hvor der efterhånden vil opstå et helt nyt kvarter med i alt 457 lejligheder, 8 butikker og en børnegård. Opførelsessummen bliver 14% 725.mio. kr. Kvarteret, der får navnet Ringparken, er enestående for provinsen, idet det er første gang, man bygger et så stort kvarter under ét.” 

    Det trak ud med at få sat byggeriet i gang. Det skyldtes mangel på byggematerialer i efterkrigstiden. Byggeriet af de første 198 lejligheder i de 7 røde blokke og varmecentralen på Sdr. Ringvej gik i gang i 1949 og var færdigt i 1953. De første beboere flyttede dog allerede ind i februar 1952. I de oprindelige planer skulle hele byggeriet være færdigt på få år og omfatte i alt 25 ens blokke i Ringparken og på Sdr. Ringvej, et butikscenter på Sdr. Ringvej og daginstitutioner. Det hele skulle bygges inden for en fem års periode. 

    Men så hurtigt kom det ikke til at gå. De politiske vinde i byrådet og på Christiansborg var ikke venligt stemt over for boligbyggeriet. Som formanden for boligselskabet Villumsen blev citeret i jubilæumsskriftet fra 1961: ”Ringparkens første afdeling fuldførtes i 1953, men bl.a. fordi byrådet på det tidspunkt ikke var boligselskabet ganske venlig stemt, kneb det med at komme videre”. 

    Først i begyndelsen af 1960’erne blev der bygget på sydsiden af Sdr. Ringvej. Men det blev med en ny arkitekt med et nyt udtryk. 

    Det blev fulgt op af opførelsen af private udlejningsejendomme på begge sider af Køgevej i henholdsvis Stenkrogen og Roskildevænge. I slutningen af 1960’erne blev der igen bygget i området. Det var på begge sider af den nyanlagte Østre Ringvej. Her byggede Boligselskabet og Ingeniørernes Pensionskasse. 

    I 1950’erne og 60’erne blev Gyvelvej udbygget med boligblokke og den store bebyggelse i Dommervænget kom til. 

    Betingelsen for at Boligselskabet fik lov til at opføre de 240 lejligheder som en del af bebyggelsen Ringparken på Sdr. Ringvej var at private bygherrer fik lov til at opføre de private udlejningsejendomme i Roskildevænge og Stenkrogen. De er senere, som også Ingeniørernes Pensionskasses byggeri i området, blevet udstykket til ejerlejligheder, med den undtagelse, at Stenkrogen er blevet en andelsboligforening. Antallet af lejeboliger i området er skrumpet kraftigt ind, og der er kun de almene boliger tilbage. Den samme udvikling er sket på Gyvelvej og i Dommervænget. 

    Blomsterkvarteret

    Op gennem 1960’erne og ind i 70’erne skete den næste store udbygning syd for banen. Blomsterkvarteret kom til. Det ligger som en ring mellem Køgevej og Vindingevej ud mod motorvejen. Langt de fleste af vejene fik blomsternavne og bebyggelsen består af typiske etplans parcelhuse i gule sten. I 1967 blev der holdt en stor boligudstilling i Roskildehallen. I kvarteret omkring Bonderosevej blev der opført 13 arkitekttegnede parcelhuse, som indgik i udstillingen. Dette var samtidig startskuddet til det senere Blomsterkvarter. 

    Dansk Familie Huse

    Samtidig skete der også en udbygning af området på Bakkedraget op mod motorvejen. Her var det bl.a. det kooperative byggeselskab Dansk Familie Huse som byggede 45 små huse på Havelodden, Bakkedraget, Bakkesvinget og Bakkekammen. Ideen med projektet var, at husene skulle sælges til familier med jævne indtægter. I selskabets salgsmateriale står der, at husene skulle fremtræde som fuldgyldige udtryk for det bedste af tidens småhusbyggeri, samt et stærkt outrerede eller modeprægede normer er undgået. Husene der var på 98 kvm havde udover stue og køkken tre værelser. 

    Mange ungdomsboliger

    Roskilde er en stor uddannelsesby med universitet, Campus og mange erhvervsuddannelser. En god uddannelsesby skal også have boliger til de uddannelsessøgende. Der er gennem årene blevet opført en del kollegier og ungdomsboliger. De er i dag for langt hovedpartens vedkommende lokaliseret i enten Trekroner eller sydbyen. Syd for banen er der i dag otte byggerier med ungdomsboliger. De første ungdomsboliger, der kom syd for banen, er kollegiet i Hedeboparken, som blev bygget af Roskilde Boligselskab i begyndelsen af 1970’erne. Der var samtidig planer om et kollegium i Gartnervang ud mod Køgevej, men her blev der i stedet opført ejerlejligheder. Herefter gik der en årrække før der kom flere ungdomsboliger til i kvarteret. Inden for en kort årrække kom der et mindre ungdomsboligbyggeri på Astersvej, Handelsskolekollegiet og ungdomsboligerne på Eriksvej. Det tidligere drengehjem på Roskilde Hvile blev også ombygget til ungdomsboliger. Det sidste skud på stammen er Siloen på Sdr. Ringvej, Musicon kollegiet Essex Park og Noden på Musicon. 

    Udviklingen i det 20. århundrede

    Med udbygningen af Blomsterkvarteret og i Bakkedragskvarteret var der stort set ikke en byggegrund ledig mellem jernbanen og motorvejen.

    Men der blev dog plads til flere boliger. Særlig kom der mange ungdomsboliger i kvarteret, således at det er det område i byen sammen med Trekroner, der har den største koncentration af ungdomsboliger. Hertil er der også blevet bygget nogle såkaldte skæve boliger på Stenvænget op mod banen. De er beregnet for udsatte borgere og i kommunens beskrivelse står: ”små individuelle huse, lav husleje og højt til loftet er den kommunale opskrift, når nogle af byens hjemløse skal forsøge sig med tag over hovedet.” 

    Herudoverer der flere steder fx på Vindingevej og Sdr. Ringvej opført nye boligblokke. En anden tendens er, at ældre huse bliver købt, revet ned og der så opføres et nyt hus på grunden, tit huse der arkitektonisk stikker helt af fra de øvrige huse i kvarteret. Det er sket flere steder i Østervangskvarteret. Kommunen har også fået øje på dette og vil i forbindelse med Kommuneplan 2019 forhindre at bevaringsværdige kvarterer for fremtiden skæmmes på den måde. 

    På Eriksvej og på Musicon er gamle industriarealer blevet brugt til boligbyggeri. Det er led i kommunens politik med byfortætning som alternativ til at bygge i det åbne land. Det skal være med til at opfylde kommunens ønsker om en forøgelse af indbyggertallet med 10.000 de næste 10-12 år. En fortætning som der vil ses mere af syd for banen. Et eksempel er planerne om boligbyggeri på Faktagrunden på hjørnet af Køgevej og Sdr. Ringvej. 

    Musicon

    På betonvarefabrikken Unicons gamle grund mellem Sdr. Ringvej og motorvejen er der i de sidste 12 år sket en rivende udvikling. Erhverv og kulturinstitutioner er kommet til. Roskilde Kommune overtog grunden i begyndelsen af 00”erne. Efter en del diskussion om dens anvendelse vedtog byrådet i 2007 en vision og udviklingsplan for området. Kommunen beskriver området således: ”Musicon er en bydel med et levende bymiljø, hvor det musiske (i bred forstand) er overordnet tema. Roskilde Kommune vil blande kulturelle erhverv, butikker, boliger, kultur- og fritidsaktiviteter, der tilsammen skaber liv i bydelen det meste af døgnet.”

    Musicon vil skabe værdier for hele byen og regionen i form af nye virksomheder, gode boliger, inspirerende parkområder og kulturelle attraktioner. Det skal gøre Roskilde til et sjovere sted at bo. Musicon har ambitioner om at blive en national rugekasse for kunstnere, designere, musikere, kreative virksomheder og andre med behov for utraditionelle rammer. 

    Med en strategi, der udfordrer den traditionelle måde at udvikle byer på, har Roskilde en enestående mulighed for at blive et kulturelt hot-spot i Danmark.” Siden er der kommet gang i boligbyggeriet i området. Først kom de to ungdomsboligkomplekser. Senere er der skudt boligblokke op medejerlejligheder. Også lavt-tæt byggeri og almene boliger er på vej. Målet er 1.000 boliger i området. 

  • Roskilde i 1000 år

    Roskilde i 1000 år

    Vi har gjort et dristigt forsøg med at vise og formidle Roskildes Historie på en lidt anderledes måde. Dels ved at få AI til at læse en række kilder og derefter at generere forskellige slideshows om forskellige emner og epoker. Dels ved at give en mulighed for at “snakke med historien” med vores benyttelse af ChatBOT teknik.

    Herunder er en ultrakort præsentation om årene fra 980 til i dag (tryk i bunden af slide for at få fuld skærm):

    Det hele startede egentlig med at vi kom til at kigge på Finn Gavnaa’s store og flotte arbejde med sin hjemmeside “Roskilde Historie“. Det er en meget inspirerende hjemmeside og den fortjener at blive kigget på og brugt.

    Vi har også brugt en del andre forskellige historiske kilder til forsøget. Og vi vil fortsætte med at udbygge basis og opdatere med nyere historisk udvikling her i staden.

    Og her er et specielt (også kort) slideshow om Margrethe den 1:

    Og en kort præsentation af Roskilde Domkirke:

    En række slides om Christian den 4.:

    Der var også almindelige mennesker i Roskilde:

    Ilden var en svøbe i gamle dage:

    Kildernes by – det er Roskilde

    Hvilke kirker og klostre har eksisteret. Hvad skete med dem. Hvilke myter var der.

    Og herefter kommer en meget mere detaljeret gennemgang af de 1000 år. Fordelt på 10-15 slides per århundrede. Dvs ca 150 slides ialt.

    Når man trykker på knappen herunder, kommer man til vores ChatBot om Roskildes Historie.

    ChatBOT om Roskilde Historie

    Her er en række forslag til spørgsmål (“prompts”) til ChatBot’en:
    “Hvem var Margrethe den 1.” / “Hvilke brande ramte byen” / “Hvor meget øl drak man dengang” /
    “Hvordan var livet for menigmand” / “Hvilke erobringer deltog byen i” / “Hvilke henrettelser kender man til”

    De svar man får er udelukkende baseret på de benyttede kilder. Til gengæld får man mere detaljerede svar om lige præcis Roskilde.

    Og man har kun sin fantasi som begrænsning!

    De kilder vi har kigget og tygget på er bl.a.:

    • Roskildes Historie af Finn Gavnaa
    • ROSKILDES UDVIKLING
    • Roskildes historie gennem 1000 år – Eva Tønnesen på YouTube / Roskilde TV
    • Jacob Kornerup – “Roskilde i gamle dage”
    • Nogle af vore egne podcasts
    • mmm
  • Lokalhistorie på tværs af generationer

    Lokalhistorie på tværs af generationer

    Fortiden møder fremtiden

    Syd for Banen er ikke bare en forening, der kigger bagud. Vi er et fællesskab i Roskilde, der bruger historien som et værktøj til at forstå vores nutid og forme vores fælles fremtid. Med projektet “Lokalhistorie på tværs af generationer” ønsker vi at skabe en levende bro mellem dem, der har boet her i årtier, og de unge, der er ved at skabe deres egne minder i bydelen.

    Identitet skabes gennem de historier, vi fortæller om os selv og det sted, vi bor. Ved at involvere alt fra 9. klasses elever til foreningens kerne-medlemmer, sikrer vi, at de historiske rødder bliver ved med at være relevante – også i en digital tidsalder.

    Din telefon er en tidsmaskine

    Kernen i vores nye formidling er teknologien. Vi har udviklet digitale løsninger, der gør det sjovt og nemt at gå på opdagelse:

    • Fotosafari: En interaktiv oplevelse, hvor du kan “fange” historien med din mobil.
    • Ingen logins: Du bruger bare en personlig QR-kode som “nøgle” til at uploade dine billeder direkte til vores fælles kort.
    • Digitale missioner: Gå på jagt efter “Glemte butikker”, find arkitektoniske detaljer, eller dokumentér “Mit Roskilde” som det ser ud i dag.
    • AI-Chatbots: Vi eksperimenterer med chat-robotter, der ved alt om de gamle gader og steder syd for banen.
    Om Fotosafari
    En guide om Fotosafari

    Hvorfor gør vi det?

    Området syd for banen er i rivende udvikling med nye bydele og beboere. Projektet skal sikre, at vi ikke mister den lokale viden, men tværtimod bruger den som en ressource.

    Når de unge i 9. klasse f.eks. fotograferer “natur i asfalten” eller moderne samlingssteder, skaber de kildemateriale til fremtidens historikere. Samtidig kan de ældre generationer bidrage med viden om, hvem der boet i husene, og hvordan hverdagen så ud før i tiden.

    Vil du være med?

    Vi ruller projektet ud gennem workshops og arrangementer, hvor vi tester vores nye interaktive kort og apps. Vi deler også vores erfaringer og værktøjer som “open source”, så andre foreninger og skoler kan få glæde af dem.

    Uanset om du er “tidsdetektiv” på 15 eller 80 år, er der plads til dig. Lad os sammen sætte historien på kortet – bogstaveligt talt.

  • Min fætter kan huske det hele

    Min fætter kan huske det hele

    Ved 10-års jubilæet i 2020 udgav “Syd for Banen” en lille bog med “Historier fra Roskilde” (som stadig kan købes i foreningen!).

    Der er rigtig mange gode historier i bogen og vi vil gerne give jer lejlighed til at se Niels Jørgen Rasmussens indlæg om Henning Olsen igen.

    Min fætter kan huske det hele

    Det er en varm levnedsskildring af Henning Olsen, hvis ekstraordinære lokalkendskab og hukommelse gjorde ham til et levende arkiv for Roskildes historie. Gennem fortællingen følger vi hans liv fra opvæksten under besættelsen, hvor faderens arbejde ved jernbanen gav et unikt indblik i modstandskampen, til hans voksenliv som postbud og senere pedel på Østervangsskolen. Tekstens centrale tema er Hennings evne til at opsuge og bevare byens anekdoter og menneskelige fortællinger, lige fra dramatiske kriminalsager til hverdagens små finurligheder. Formålet med portrættet er at hylde en mand, der fungerede som et historisk bindeled i lokalsamfundet, og som endte med at være medstifter af foreningen “Syd for Banen” for at sikre, at fortidens viden blev givet videre til eftertiden.

    Her er historien om Henning Olsen – Af Niels Jørgen Rasmussen

    Henning Olsen blev født på Gormsvej 9. februar 1934 og der voksede han op sammen med de mange andre børn i kvarteret. Han var lille og kvik havde en nysgerrighed, der aldrig forlod ham. Han fulgte med i alt og var god til at fortælle om det, han havde alle antenner ude.

    Hans far var ansat ved DSB, han var chauffør for overingeniøren på banestrækningen mellem Roskilde og Ringsted og hans køretøj var en Ford V8, hvor dækkene var taget af, erstattet med jernbanehjul, så der kunne køres frem og tilbage på skinnerne og inspiceres.

    Under besættelsen skulle ingeniøren ofte ud i forbindelse med almindelig vedligeholdelse og jernbanesabotage; derfor havde Hennings far passerseddel, og det hjalp en dag familien, da der var afspærringer og udgangsforbud, dengang bageriet, der lå i krydset Køgevej/Østergade blev saboteret.

    Der var vist nogen, der mente at bageren havde solgt lidt rigeligt af wienerbrød til tyske soldater, når troppetransporttog stoppede i Roskilde.

    Henning havde også hørt, at der blev skudt og øvet i våbenbrug i grusgraven, der senere blev til Roskilde Ring. Det var tæt på byen, men meget praktisk, da det jo var svært at lokalisere lyde, der kommer fra et hul. Henning opsnappede meget voksensnak, og vidste godt hvem der havde våben liggende og hvem, der gjorde hvad.

    Om Besættelsestiden i kvarteret har Henning fortalt et par timer på bånd til Henning Bjørn Larsen, en Roskildelokalhistoriker, der efter sin død vil videregive sit materiale til rette historiske arkiver.

    Hennings faster og onkel i Brugsen på Eriksvej

    Dengang han var dreng, da var der vinter til, og han havde en historie om, at han skulle besøge en skolekammerat i Vor Frue. Der var rigtigt meget sne og fygninger, så derfor forgik det på ski. I Vor Frue måtte han kravle ind af vinduet på første sal, for sneen dækkede hoveddøren fuldstændigt.

    Han gik lige som alle de andre børn fra Gormsvejkvarteret i Allehelgens Skole, det nuværende VUC, og da han gik ud af skolen blev han bybud/svajer i Monopol i Skomagergade. Her måtte han cykle rundt til alle dele af byen i al slags vejr, og her fik han virkelig tjek på hvem, der var hvad i byen, og hvem, der boede hvor og hvem der gav drikkepenge.

    Henning blev post og kunne udnytte sit gode lokalkendskab og sin evne til at huske ruterne og alle de små tips om hvor postkasserne var og hvilke særaftaler der var hvor. Han havde en næsten fotografisk hukommelse, og så sent som en månedstid før han døde, fremkaldte han i mindste detaljer en afløsertur, han engang havde haft til Herslev.

    Min fætter kan huske det hele

    Postbudene vidste i gamle dage meget om deres ruter og kunder, og Henning må have suget til sig som en svamp, når de andre fortalte. Derfor kunne han også fortælle om Gulvskrubbemorderen i Bakkegården, en nydelig ældre dame, der i sin ungdom havde været knapt så nydelig. Hun havde været en lokkedue i Nyhavn og fristet fulde svenskere og andet godtfolk om bag ved. Der var de blevet slået ned og rullet. Henning udpegede hende aldrig, mens hun levede; man var vel diskret, men gulvskrubben og historien findes stadig inde på Politimuseet i København.

    Han kunne også fortælle om damen – en rigtig furie-  nede på Hejrevej, der gentagne gange havde klaget til postmesteren over vejnavnet. Efter en snak med postbudene, så meddelte postmesteren hende, at han fandt navnet passende og ikke ville foretage sig noget i sagen.

    Henning var med i Lambrettaklubben på en tur til Sverige og til en gang ringridning til scooters

    Henning var også rådhusbetjent og her kom han også godt rundt i byen med breve fra kommunen. Her kunne han følge med i alle udstykningssager, tinglysniger og alt nybyggeri, og han fik en stor bekendtskabskreds. Han ville vide, hvad der skulle foregå.

    I 1968 blev Henning pedel på Østervangsskolen. Han var plysset på det tidspunkt og gik så på skolen under navnet ”Plys” de første mange år. Der var embedsbolig til jobbet, så han boede lige ved siden af på Tulipanvej.

    Under byggeriet var han med til alle byggemøder, og han kendte alle håndværkerne. Henning ville kende alt til bunds, og han ville vide, hvor alting var, og hvordan det fungerede. Henning havde den opfattelse, at det var hans skole.

    Mark Jensen var den legendariske skoleleder med de store visioner, lærerstaben var for det meste yngre og langhåret, og sammen skabte de den nyeste og frieste skole i byen, hvor alting kunne lade sig gøre. Det var en dejlig arbejdsplads. Det var bare ikke altid, at Henning var blevet taget på råd, og det var ikke altid, der blev taget hensyn til ham og hans arbejdstider og øvrige opgaver. Somme tider synes han, at det for meget med 70 arbejdsgivere. Men på tomandshånd, og hvis man spurgte lidt usikkert efter råd, så var der ingen grænser for hans hjælp og assistense.

    Skolen havde omkring 1970 anskaffet sig en gammel 20 meter lang lastepram fra 1912 fra København. Den var af marinehjemmeværnet blevet bugseret til Roskilde, og skulle være det store moderskib ude på fjorden. På skolen skulle bygges en flåde af optimistjoller, der om sommeren sværmede om den gamle dame, og alle børn skulle lære at binde råbåndsknob osv.

    Henning var med i Pramforeningens bestyrelse, og gennem de næste tre- fire år forsøgte vi at rejse penge til at gøre drømmene til virkelighed. Vi fik da slebet dækket af, og vi fik opsat et sø-gelænder. Vi blev mødt med krav til sødygtighed mm. og måtte lade os bugsere til Frederikssund for at få tjekket bunden. Undervejs var vi med i en redningssituation. En fiskekutter havde sendt røde nødraketter op. Det lykkedes for os at få sendt en trosse over til den nødstedte og få den på slæb.

    Vi havde håbet på bjergeløn, men det var der ikke noget af. Vi måtte indse, at det økonomisk var en alt for stor opgave med prammen, og ideen var måske heller ikke så god. Vi var heldige med at slippe af med den og udgiften til havneleje, og i dag er prammen vist nok maste-depot i Mariager Sejlklub.

    Under en novemberstorm var der omkring 300 personer, der sad fast i sneen på motorvejen sydøst for Roskilde. De kom alle til overnatning på Østervangsskolen og det var et større arbejde at organisere alt dette, men det blev også klaret.

    Det ærgede Henning, at se elever på skolen behandle ting på en ødelæggende måde, og nogle gange blev der råbt højt, meget højt, og også ud af vinduerne. Det er der nok nogle rødder, der husker endnu. Men det var Hennings skole, og han var meget loyal over for den.

    Som pensionist var Henning med i Sølvuglerne – en klub for tidligere medarbejdere ved Østervangsskolen. Skolens logo er en ugle, og sølvuglerne har fået grå stæk i fjerene, Der er kommet læsebriller til og et glas rødvin. Henning og hans kone Gurly nød at komme med på ture, museumsbesøg, udlandsrejser og Henning var altid glad og havde en masse fortællinger og gode grin om det, vi havde oplevet engang.

    Efter han var gået af,  havde skolen flere år efter en oversvømmelse under biblioteket, hvor mange klassesæt af bøger blev skadet. Da Henning fik dette at vide, spurgte han, om hvorfor de dog ikke havde tændt for dykkerpumpen, den var der jo af samme årsag. Det var der ingen, der anede noget om, og der var ingen, der havde spurgt.

    Den samme sætning kom han med, da skolen engang havde et historisk fællesemne om gamle dage i nærområde. Man havde svært ved at finde folk udefra, der kunne fortælle, og først bagefter opdagede man, at han var en guldgruppe af anekdoter og erindringer, men der var ingen, der spurgte.

    Syd for Banens første bestyrelse fra venstre: Mogens Ohms Jensen, Henning Olsen, Henning Bjørn Larsen, Jytte Larsen, Tommy Hansen, Niels Jørgen Rasmussen

    Men Hennings kusine Jytte Larsen kunne fortælle præsten Mogens Ohm Jensen, at hendes fætter vidste alt og kunne huske alt, så var det indlysende, at han var med til at stifte foreningen Syd for Banen, og han vidste, at det er vigtigt med viden, der rækker bagud.

    Og da vi spurgte Henning om han ville være med, så sagde han ja. Og var næsten ikke til at stoppe.

    Henning Olsen døde i 2016 . 82 år gammel.

    Du kan se alle billederne om Henning Olsen i vores Galleri
  • Roskilde Historier – 9 podcast

    Roskilde Historier – 9 podcast

    Vi præsenterer her en række lokale (og lidt sjove) fortællinger fra Roskilde, der belyser byens rige kulturliv og finurlige historie. Niels fortæller anekdoter og vi hører om alt fra en genbrugsskulptur af en fiskende trold ved Lynghøjsøerne til opdagelsen af en helt ny æblesort, der blev fundet langs jernbanen. Teksterne beskriver også hyggelige lokale traditioner, såsom en vandrenisse på Rugårdsvej og baggrunden for områdets mange forskellige vejnavne. Endelig fortælles den underholdende historie om de “lærde høns”, der blev landskendte i radioen og hjalp med at bevare retten til at holde fjerkræ i byen. Samlet set giver kilderne et levende indblik i hverdagens små og store begivenheder, der er med til at forme Roskildes identitet.

    1 “Runde Rie”

    Runde Rie er navnet på den Thomas Dambo-trold, du finder i Roskilde, tæt på Holbækmotorvejen.

    Denne podcast introducerer lytteren til Runde Rie, en karakterfuld skulptur bygget af genbrugstræ, som man kan finde fiskende ved Lynghøjsøerne. Fortællingen belyser værkets unikke historie, da det oprindeligt var tiltænkt en placering i USA, men endte i det danske landskab som følge af corona-pandemiens restriktioner. Udover at beskrive den konkrete figur trækker teksten paralleller til en bredere tradition for kunst i det fri, hvor store installationer og genbrugsfigurer skaber magiske oplevelser i naturen. Ved at nævne Robert Jacobsens monumentale værker i Jylland understreges pointen om, hvordan gamle grusgrave kan transformeres til unikke udstillingsvinduer for imponerende kunstværker.

    2 Niels taler om ny Æblesort

    Det er meget usædvanligt at en ny sort komme frem. Men det er der en usædvanlig historie om.

    Denne kilde beretter om den tilfældige opdagelse af en unik æblesort i Roskilde, som opstod fra en kerne smidt ud af et togvindue for årtier siden. Fortællingen følger rejsen fra de første smagsprøver af nedfaldsfrugt ved baneterrænet til den videnskabelige anerkendelse hos Pometet, hvor eksperter bekræftede, at der var tale om en hidtil ukendt genetisk variant. Gennem podning og testforløb er sorten nu blevet sikret for eftertiden og officielt navngivet “Syd for banen” som en hyldest til findestedet. Formålet med teksten er at illustrere naturens uforudsigelighed og vigtigheden af at bevare genetisk mangfoldighed i vores fælles kulturarv.

    3 Nissen på Ruggårdsvej

    En lille sød historie om den vandrende nisse.

    Denne kilde beskriver en unik lokal juletradition fra Ruggårdsvej, hvor beboerne deltager i en leg centreret omkring en lille, uskøn nissefigur. Formålet med legen er at liste figuren over på naboens trappesten uden at blive opdaget, da modtageren ellers tvinges til at sende den hurtigt videre for at undgå det endelige ansvar. Hvis man er den uheldige, der besidder statuen lillejuleaften, er man forpligtet til at huse den et helt år og efterfølgende arrangere en afskedsfest med julehygge for vejen. Fortællingen fungerer som en opfordring til fællesskab, der gennem de sidste 15 år har skabt morskab og sammenhold i nabolaget i løbet af december måned.

    4 Projekt “Pram no 29”

    Der findes mange gode projekter – heldigvis. Og nogle af dem må engang imellem vige for virkelighedens strenge krav. Hør en lille historie om en stor og tung pram.

    Denne beretning skildrer Østervangskolens ambitiøse men problematiske forsøg på at omdanne en historisk lastepram fra 1912 til et flydende samlingspunkt for eleverne i Roskilde Havn. Projektet var drevet af 1970’ernes pædagogiske nytænkning og drømmen om et maritimt fællesskab, men de idealistiske lærere mødte hurtigt modstand i form af strenge sikkerhedskrav, uforudsete havneafgifter og de fysiske udfordringer ved at vedligeholde et gammelt fartøj. Fortællingen når sit dramatiske højdepunkt, da prammen under en bugsering uventet deltager i en redningsaktion af en luksuskutter, hvilket kortvarigt giver håb om en økonomisk redning via bjergløn. Til sidst må gruppen dog sande, at de logistiske og økonomiske byrder er for tunge, hvorefter prammen videregives, hvilket efterlader en fortælling om kløften mellem visionær entusiasme og bureaukratisk virkelighed.

    5 Hvorfor hedder vejen det den hedder?

    Ja, det er et rigtig godt spørgsmål. Og her giver Niels nogle forklaringer.

    Denne kilde belyser de historiske og kulturelle logikker bag vejnavne i Roskilde, som spænder fra praktiske beskrivelser til hyldester af fortiden. Fortællingen illustrerer, hvordan navnene ofte afspejler byens udvikling fra et gammelt bondesamfund med gårde og trevangsbrug til moderne boligkvarterer og kreative industrizoner. Teksten fremhæver, hvordan både geografi, historiske ejerskaber og specifikke temaer – såsom vikingekonger, blomster eller musik – har formet vejnettets identitet gennem tiden. Afslutningsvis forklares det, at navngivningen ikke er tilfældig, men styres af et kommunalt udvalg, der sikrer orden og sammenhæng i byens kortlægning.

    6 Lise Nørgaard og Roskilde Sangen.

    Niels har snakket om Roskilde Sangen med Lise Nørgaard. En sang Lise (dengang Lise Flindt-Nielsen) skrev til en konkurrence i Roskilde Dagblad – formentlig omkring 1950. Niels talte i telefon med Lise Nørgaard i november 2022 og vi havde planer om at lave en podcast om sangen. Som vi nu har udført – forhåbentlig til oplysning og fornøjelse.

    Denne podcast fortæller den fascinerende historie om en genopdaget hyldestsang til Roskilde, som blev skrevet af en ung Lise Nørgaard under navnet Lise Flindt Jensen. Teksten blev oprindeligt forfattet til en konkurrence i slutningen af 1940’erne, men den blev senere kontroversielt fjernet fra byens repertoire, fordi man i samtiden ikke mente, at en fraskilt kvinde kunne repræsentere byens værdier. Gennem en række personlige anekdoter belyses både Nørgaards stærke karakter og hendes families modstand mod besættelsesmagten, hvilket giver et levende indblik i den lokale kulturhistorie. Formålet med samtalen er at bevare dette glemte stykke lokalhistorie og opfordre lytterne til at puste nyt liv i de gamle vers.

    7 Historien om de lærde høns

    Vores sidste podcast om Energitårnet Argo var en lang og alvorsfuld sag. Så vi har besluttet (læs: Niels fik ideen til …) at lave en lille let sag, som er nem at indtage og fordøje. Den handler om høns, som også er en af Niels’ fornøjelser. Og vi håber også at fornøje jer.

    Denne kilde præsenterer en personlig fortælling om Niels’ oplevelser med sit hønsehold i Roskilde, hvor han humoristisk refererer til dem som lærte høns grundet deres fortid i videnskabelige forsøg. Historien skildrer, hvordan Niels navigerer i en lokalpolitisk debat om støjgener fra hanegal ved at bruge kreativ kommunikation og positive naborelationer til at modvirke forslag om forbud. Gennem en anekdote om et live-interview i radioen, hvor hønsene “svarede” på journalistens spørgsmål, illustreres det, hvordan folkelig opbakning og humor kan afvæbne konflikter i byrummet. Fortællingen fungerer som et vidnesbyrd om lokal kulturhistorie, der vægter værdien af dyrehold og naboskab over stive kommunale restriktioner.

    8 Kort historie om Hvalkæben

    Hvalkæbens mærkværdige rejse. 

    Dramatísk historie om fiskere i Nordjylland, hygiejneproblemer, brand og en hvalkæbes forunderlige skæbne.

    Denne kilde præsenterer en anekdote om en hvalkæbe, der bliver fundet af to lærere på en lejerskole i 1975 og efterfølgende følger en skole gennem årtier. Fortællingens centrale tema er den genstridige og gennemtrængende lugt fra knoglen, som skaber komiske udfordringer under både transporten i tog og ved skolens ventilationssystem. Historien når sit vendepunkt, da en brand i biologilokalet fører til en kemisk rensning af hvalkæben, hvilket endelig gør den lugtfri og egnet til udstilling. Formålet med teksten er at dokumentere genstandens kulturelle rejse fra et tilfældigt fund i Nordsøen til dens nuværende plads som et inspirerende historisk objekt på et bibliotek.

    9 Elleore

    Her er et par historier om den lille spændende ø Elleore som ligger ud for Veddelev havn og rummer mange spændende historier.

    Denne kilde udforsker den fascinerende historie om øen Elleore i Roskilde Fjord, som er kendt for både filmhistoriske milepæle og sit virke som et selvudnævnt kongerige. Teksten beskriver, hvordan øen i stumfilmens tid dannede ramme om den kontroversielle produktion Løvejagten, der trods et officielt forbud blev en global sensation og introducerede nyskabende filmklippeteknikker. Fortællingen belyser desuden det humoristiske mikronation-projekt grundlagt af københavnske lærere i 1940’erne, komplet med egne adelstitler, frimærker og en opdigtet fortid. Gennem anekdoter om alt fra eksploderende skibe til absurde metroudvalg illustrerer kilden, hvordan øen fungerer som et unikt frirum for kreativitet og historiefortælling.

    Samlet oversigt over alle 9 histrier

    Indsigt og Citater fra Roskilde Historier

    Denne artikel sammenfatter centrale temaer og fortællinger fra en række historier om Roskilde og omegn. Dokumentet dækker en bred vifte af emner, fra kunstneriske installationer og uventede naturfund til ambitiøse skoleprojekter, lokale traditioner og filmhistoriske milepæle.

    Kritiske Indsigter:

    • Lokale Opdagelser: En ny, ukendt æblesort, døbt “Syd for Banen”, blev opdaget ved et tilfælde langs jernbanen og er nu ved at blive bevaret og formeret. Ligeledes er skulpturen “Runde Rie” ved Lynghøjsøerne, skabt af genbrugstræ, blevet et lokalt vartegn, efter at dens oprindelige rejse til Amerika blev aflyst grundet corona.
    • Ambitiøse Projekter og Bureaukrati: Østervangskolens projekt med at omdanne en gammel lastpram (Pram Nr. 29) til et sejlende moderskib i 1970’erne illustrerer spændingen mellem pædagogisk idealisme og bureaukratiske realiteter. Projektet, der var fyldt med store visioner, strandede på grund af uforudsete udgifter til havneleje, værftseftersyn og strenge sikkerhedskrav fra Statens Skibstilsyn.
    • Kulturhistorie og Glemsel: En hyldestsang til Roskilde, skrevet af en ung Lise Nørgaard (under navnet Lise Plint Jensen) og vinder af en konkurrence i Roskilde Dagblad omkring 1950, blev aktivt brugt i byens skoler og til koncerter. Sangen blev dog senere fjernet fra det offentlige rum, da en indflydelsesrig formand for parkudvalget mente, det var upassende at synge en sang skrevet af en fraskilt kvinde. Sangens tekst er nu genfundet.
    • Filmhistorisk Betydning: Øen Elleore i Roskilde Fjord var location for Nordisk Films stumfilm “Løvejagten på Elleore”. Filmen blev en international sensation, ikke for sin handling, men for sin banebrydende brug af klipning mellem forskellige locations, hvilket var en filmteknisk revolution. Øen er også hjemsted for det selvudråbte “Kongeriget Elleore”, en mikronation stiftet af lærere i 1940’erne.
    • Unikke Lokale Traditioner: En særpræget juletradition eksisterer på Rugsvej, hvor en nissefigur vandrer fra dørtrin til dørtrin i december. Den beboer, der har nissen stående juleaftensdag, forpligter sig til at huse den i et helt år og afholde en afskedsfest det følgende år.
    • Anekdotiske Fortællinger: Personlige historier belyser lokale debatter og hændelser, såsom historien om “de lærde høns”, der spillede en central rolle i at afdramatisere en debat om hanegal i byområder, og den utrolige rejse for en hvalkæbe, der gik fra en fiskerbåd i Nordsøen til skolens ventilationsanlæg og til sidst biblioteket på Østervangskolen.

    Detaljeret Analyse af Temaer

    Kunst og Skulpturer i Landskabet

    • Skulpturen “Runde Rie”: Ved Lynghøjsøerne findes en skulptur ved navn “Runde Rie”, som er skabt af genbrugstræ.
      • Beskrivelse: Skulpturen forestiller en figur, der sidder og fisker.
      • Oprindelse: Den var oprindeligt skabt til en destination i udlandet, muligvis Amerika, men på grund af coronapandemien kunne den ikke sendes afsted og endte derfor i Roskilde.
      • Kontekst: Skulpturen er en del af en større tendens med figurer af genbrugstræ, der er placeret rundt omkring i Danmark, herunder de kendte trolde.
    • Robert Jacobsens Skulpturpark: I Tørskind Grusgrav i Jylland har kunstneren Robert Jacobsen skabt en stor udstilling af sine skulpturer. Grusgravens størrelse var en forudsætning for at kunne huse de massive værker, hvilket viser en alternativ anvendelse af sådanne landskaber.

    Opdagelsen af en Ny Æblesort: “Syd for Banen”

    En ny dansk æblesort blev opdaget ved et tilfælde i Roskilde.

    • Fundet: En mand fandt et æbletræ tæt ved jernbanen på Maglegårdsvej, hvor han jævnligt samlede nedfaldsæbler, som smagte bemærkelsesværdigt godt.
    • Identifikation: Han tog æblerne med til eksperter fra Pometet på et marked i Stege på Møn. En ekspert bekræftede, at sorten var ukendt og dermed en ny art.
    • Bevarelse og Undersøgelse:
      • Pometet tog podekviste fra træet i Roskilde for at formere det.
      • Efter et par år viste de nye træer lovende takter. Pometet besluttede at undersøge dets egenskaber yderligere, herunder modstandsdygtighed over for sygdomme som skurv, og at optage det i deres genbank.
    • Navngivning: Opdageren af en ny æblesort har ret til at navngive den. Æblet blev døbt “Syd for Banen”.
    • Formering: Da hver æblekerne er genetisk unik, kan sorten ikke formeres ved at så kerner. Nye træer af sorten “Syd for Banen” skal skabes ved podning med podekviste fra det oprindelige træ eller dets kloner.
    • Fremtid: Et træ af den nye sort skal plantes i Jacobskirkens have. Man håber, at “Syd for Banen” kan opnå samme popularitet som kendte sorter som Ingrid Marie eller Guldborg.

    En Juletradition på Rugsvej: Nissens Vandrehistorie

    En unik juletradition har eksisteret på Rugsvej i cirka 15 år.

    • Objektet: En “lille grim statue” af en nisse, ca. 30-40 cm høj.
    • Traditionens Forløb:
      1. Start: 1. december starter nissen sin vandring. Den person, der har huset nissen det forgangne år, skal uset placere den på en nabos trappesten.
      2. Regler: Hvis man bliver opdaget, mens man afleverer nissen, skal man tage den med tilbage. Modtageren skal hurtigst muligt give den videre til en anden nabo.
      3. Konsekvens: Den person, der har nissen stående på sit dørtrin om aftenen den 23. december, er forpligtet til at huse den i et helt år.
      4. Værtens Pligter: Værten skal placere nissen, så den er synlig fra vejen, og skal afholde en “afskedsfest” med gløgg eller juleøl, når nissen skal sendes videre det følgende år.

    Projekt Pram Nr. 29: Østervangskolens Ambitiøse Skibsdrøm

    I 1970’erne forsøgte en gruppe lærere fra Østervangskolen at omdanne en gammel lastpram til et pædagogisk projekt.

    • Prammen: En stor, fladbundet lastpram bygget i 1912 til DFDS. Den havde fungeret på Københavns Red til transport af kul, sten og korn.
    • Idéen: Inspireret af miljøet omkring skonnerten Fulton foreslog psykolog Bull-Madsen, at skolen skulle anskaffe et skib. Pram Nr. 29 blev valgt på grund af sit store lastrum, som kunne skabe et “dampende fællesskab”.
    • Visionen:
      • Prammen skulle fungere som et “moderskib”, der lå for anker i Roskilde Fjord.
      • Eleverne skulle i sløjdtimerne masseproducere optimistjoller, der kunne sværme omkring prammen.
      • Lastrummet skulle indrettes med hængekøjer til overnatning.
    • Realiteternes Udfordringer:
      • Bureaukrati og Økonomi: Skolen blev mødt med krav om havneleje, selvom den lå uden for havnen. Kommunen krævede et højt søgelænder, og Statens Skibstilsyns regulativer krævede redningsflåder og redningsveste til 30 personer, som om det var et oceangående passagerskib. Fredningsmyndighederne skulle også godkende ankerpladser.
      • Praktiske Problemer: Det viste sig næsten umuligt at fjerne 50 års tjære fra dækket. Både sandpapir og en gulvsliber måtte give op.
      • Lokale Reaktioner: Nogle forældre var begejstrede, men en far udtalte, at “vi skulle fandeme ikke tvinge hans datter ned i det gamle lort”. Nogle fiskere tilbød at bore hul i bunden for at dele forsikringssummen.
    • Redningsaktionen: Under bugsering til værft i Frederikssund kom prammen til undsætning for en luksusombygget fiskekutter, der var i havsnød ved Jyllinge. Prammen, der ikke stak dybt, kunne manøvreres tæt på havaristen, og en trosse blev kastet over. Redningen udløste en falsk alarm og et møde med politiet, men også en drøm om “bjergløn”, der dog aldrig blev til noget. Forsikringsselskabet gav ikke engang tak.
    • Projektets Ende: Lærerne mistede gejsten, da pengene forsvandt til havneleje og værftseftersyn. Prammen blev foræret væk, først til en sejlklub i Rungsted/Hørsholm som mastedepot, og senere menes den at være endt hos en ung bådebygger i en østjysk fjord, muligvis Mariager Fjord.

    Roskildes Vejnavne: Historier og Oprindelse

    Vejnavnene i området “syd for banen” afspejler byens udvikling og historie.

    • Kategorier af Navne:
      • Destinationsveje: Gamle vejnavne som Køgevej, Københavnsvej og Vindingevej, der angiver, hvor vejene fører hen.
      • Gårdnavne: Navne fra det gamle bondesamfund, f.eks. Maglegårdsvej, Bakkegården og Hedegårdsvej. Hovedbygningen til Stor Maglegård eksisterer stadig som hovedkvarter for Madkulturen.
      • Personnavne: Få veje har personnavne. Et eksempel er Haunstrupvej, opkaldt efter hofmester Haunstrup, der ejede jorden mellem jernbanen og Køgevej.
      • Vang-navne: Navne som Søndervang og Østervang stammer fra landbrugets trevangsbrug, hvor jorden blev opdelt i vange, der skiftevis lå brak.
      • Specifikke Jordlodder: Dommervænget og Vognmandsmarken er opkaldt efter jord, der var stillet til rådighed for byens dommer og vognmand som en del af deres løn.
      • Private Udstykninger: Købmand Schwartz i Jernbanegade opkaldte vejene i sin udstykning efter sine børn, som var optagede af vikingetiden: Gormsvej, Thyrasvej, Knudsvej, etc.
      • Tematiske Kvarterer:
        • Blomsterkvarteret: Da havekolonien Østervang blev nedlagt i 1960’erne, fortsatte man blomstertemaet med veje som Bellisvej, Anemonevej og endda den mindre flatterende Bjørneklovej.
        • Industrikvarteret: Veje som Industrivej, Håndværkervej og Metalvej signalerer driftighed.
        • Musicon: Vejnavne som Penselstrøget, Pulsen og Rabalderstræde afspejler områdets kreative og musiske fokus.
    • Navngivningsprocessen: Kommunens navneudvalg afgør nye vejnavne. Tidligere havde Postvæsenet også indflydelse for at undgå for mange enslydende navne.

    Lise Nørgaard og den Glemte Roskilde-Sang

    En sang om Roskilde, skrevet af en ung Lise Nørgaard, fik en turbulent historie.

    • Oprindelse: Omkring 1950 afholdt Roskilde Dagblad en konkurrence om en bysang. Lise Nørgaard, dengang Lise Plint Jensen, deltog under pseudonym og vandt. Hun modtog 500 kr. i præmie (100 kr. pr. vers, selvom der kun er fire vers i den bevarede tekst).
    • Musik: Lise Nørgaards mor, som mente at have absolut gehør, komponerede en melodi, men den blev anset for at være dårlig. En organist fra Gevninge lavede i stedet en bedre melodi.
    • Udbredelse: Sangen blev trykt og delt ud til alle skolebørn i Roskilde og blev brugt ved byparkskoncerter i flere år.
    • Udfasningen: Da Lise Nørgaard blev skilt, mente kirkegårdsinspektør og formand for parkudvalget, Hans Rønne, at “man kunne altså ikke synge en sang af en fraskilt kvinde”. Sangen blev herefter taget af programmet. Lise Nørgaard udtrykte stor forargelse over dette.
    • Genopdagelsen: Teksten blev genfundet ved en tilfældighed, da et medlem af koret “Kor de Lux” i Roskilde fandt den under oprydning efter sin mor.

    Teksten til “Min By” af Lise Plint Jensen (Lise Nørgaard)

    Min by, som af tusinde dele blev lagt i en sindrig og fin mosaik, så den blev som et samlende hele, et minde om sekel på sekel, der gik med dage i fest og i glæde, hvor slægternes stræben og arbejder og trods blev led i den ubrudte kæde, der knytter dens fortid til os.

    Min by, som blev lagt om en kirke, var ikke blot livløse huse i ring, men også et dagligt virke præget af hverdagens jævneste ting. Af vogne, af cykler på gaden, af konen på torvet med grønt og med sild, et hus der får kalket facaden, og manden der kører med spild.

    En syngende deling soldater, butikker og drenge på springvandets rand, en mand der går rundt med plakater, og ungdom der kører mod Himmelslev strand. Familien der drager i skoven, og vippende, gyngende børn i en park, og manden der går bag ved ploven, hvor byen ender i mark.

    Hør børnenes stemmer fra skolen. Se sejlernes kryds på den solblanke fjord. De frønnede både ved molen og drenge og piger, der bader og ror. Hør domkirkens klokker, som melder, at byen er gammel, men hver dag er ny. Se, alt i vor nærhed fortæller om livet i Roskilde by.

    De Lærde Høns og Medieopmærksomheden

    En personlig anekdote om, hvordan en flok høns afværgede en kommunal regulering.

    • Baggrund: Fortælleren anskaffede sig 20 kyllinger fra Danmarks Lærerhøjskole, som ellers skulle have været slangefoder i Zoologisk Have. Kyllingerne var blevet brugt i adfærdsforsøg.
    • Konflikten: En debat opstod i Roskilde om larm fra hanegal, og der var forslag om at begrænse eller forbyde hønsehold i byområder, ligesom i Herning.
    • Medie-strategien: Da en journalist fra Roskilde Tidende ville lave en historie, forberedte fortælleren sig.
      • Han lavede en plakat med en hane og teksten “Gider”. På plakaten var et ur med to visere: én pegede på kl. 9 (weekend) og én på kl. 8 (hverdag).
      • Under interviewet poserede han med hanen under armen og pegede på plakaten, hvilket resulterede i et billede og en historie i avisen, der fremhævede de positive sider af hønseholdet, herunder glade naboer.
    • National Opmærksomhed: Historien blev læst i København, og Københavns Radio, hvis kaldesignal var hanen Herlufs galen, sendte et hold til Roskilde for at lave en live-udsendelse fra hønsegården.
      • Journalisten gennemførte et “interview” med hønsene, hvor deres forskrækkede klukken blev tolket som svar på spørgsmål om de nye regler.
    • Resultat: Medieopmærksomheden og den humoristiske tilgang “tog brodden af debatten”, og forslaget om at begrænse hønsehold faldt til jorden.

    Hvalkæbens Utrolige Rejse

    Historien om en hvalkæbes lange og begivenhedsrige færd fra Nordsøen til Østervangskolen.

    • Fundet (ca. 1975): Under en lejrskole i Hanstholm fik to lærere fra Østervangskolen foræret en hvalkæbe (sandsynligvis fra en vågehval) af en hollandsk eller tysk industrifisker.
    • Rejsen Hjem: Kæben, der lugtede kraftigt, blev transporteret i bagagerummet på en bus. Senere, da eleverne hentede den til skolen, blev den transporteret i gangarealet på et tog, hvilket effektivt tømte hele togvognen for andre passagerer.
    • Opbevaring på Skolen:
      1. I Ventilationsanlægget: Pedellen og læreren placerede kæben i, hvad de troede var udblæsningsanlægget under gymnastiksalen for at lufte den igennem. Det viste sig at være indsugningen af frisk luft, hvilket betød, at hallen i de næste 5-6 år havde en svag, fremmed duft.
      2. I Biologilokalet: Efter årene i ventilationen kom kæben til biologisamlingen, hvor den lå oven på et skab.
    • Branden: En brand i biologilokalet under en årsfest medførte, at kæben blev røgskadet. Tjære- og fedtstoffer trængte frem til overfladen, og den måtte renses kemisk.
    • Endelig Destination: Efter branden blev den rensede hvalkæbe anbragt på skolens bibliotek med det formål at “pirre fantasien og animere til udlån af bøger”. Der har den stået i 10-15 år.

    Kongeriget Elleore: Filmhistorie og Fantasi i Roskilde Fjord

    Øen Elleore i Roskilde Fjord har en bemærkelsesværdig dobbelt historie som filmlokation og mikronation.

    Sankt Hans Hospital (nu en del af Psykiatrisk Center Sct. Hans): Fungerer som den primære kulisse for TV-serien Sygeplejeskolen.

    Filmhistorie: “Løvejagten på Elleore”

    Produktion: I stumfilmens æra producerede Nordisk Film, et af verdens største filmselskaber, filmen. Direktør Ole Olsen havde anskaffet to gamle hanløver fra en zoologisk have i Hamborg.

    Kontrovers og Forbud: Planen var, at jægere skulle skyde løverne på film. Dette blev anset for dyremishandling, og justitsminister P.A. Alberti forbød optagelserne.

    Omgåelse af Loven: For at omgå forbuddet blev det officielt arrangeret, så to slagtere fra Roskilde skød dyrene, idet en slagter lovligt måtte aflive dyr til pølseproduktion.

    Filmteknisk Revolution: Filmen blev en sensation på grund af sin banebrydende brug af klipning. Scener optaget på Elleore (med udplantede palmer), i Botanisk Have i København og på Hvedehaveøen blev klippet sammen for at skabe en sammenhængende scene. Dette var første gang, denne teknik blev brugt.

    Distribution: Trods forbuddet blev filmen kopieret i hundredvis af eksemplarer og smuglet til udlandet, hvor den skabte stor succes for Nordisk Film.

    Mikronationen: “Kongeriget Elleore”

    Grundlæggelse: Kongeriget blev grundlagt i slutningen af 1940’erne af en gruppe lærere fra en skole i København, som købte øen.

    Struktur og Traditioner: Det er en legende mikronation med en detaljeret og humoristisk struktur:

    Der er 17 rangklasser, konger (den nuværende er Kong Leo den Tredje), og dronninger.

    Der findes et utal af udvalg, herunder et “metroudvalg”, på trods af øens størrelse.

    De udgiver frimærker med den “elleorske løve” og afholder en årlig “Elleuge” med olympiade.

    Fiktiv Historie: Kongeriget har en opdigtet historie, der går tilbage til irske munke omkring år 900, som angiveligt grundlagde et kloster på øen. En af deres abbede siges at have opfundet juletræsfoden.

    Andre Lokale Filmlokationer:

    Paradisøen: Brugt til scener i filmen om Simon Spies og Mogens Glistrup.

    Sankt Hans: Overlægeboliger ved indkørslen blev brugt i serien Carmen Curlers.

  • Historier og anekdoter Syd for Banen

    Historier og anekdoter Syd for Banen

    Her er en lille samling af historier og anekdoter. Når du klikker på den blå knap, så vælger den en tilfældig historie.

    Du kan skanne koden her for at få historierne på din telefon

    Postbuddet og Gulvskrubbemorderen Den lokale ildsjæl Henning Olsen, der var postbud, rådhusbetjent og pedel på Østervangsskolen, havde en imponerende hukommelse fuld af anekdoter. Han fortalte historien om “Gulvskrubbemorderen i Bakkegården”, en nydelig ældre dame, som i sin ungdom i Nyhavn havde været en lokkedue, der fristede fulde svenskere og andre folk om bagved, hvor de blev slået ned og rullet (frarøvet deres ejendele). Gulvskrubben og historien skulle efter sigende stadig findes på Politimuseet i København. Fuglekongen, der mistede det hele Skotøjsfabrikant H. Christian Nielsen blev i 1963 kåret som fuglekonge i Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab – den ultimative anerkendelse fra byens elite. Hans mindeskive forevigede hans livsværk, Skotøjsfabrikken Fjord på Søndre Ringvej 24. Kun få år efter den store ære, lukkede fabrikken som følge af konkurs. Nielsen viste dog personlig modstandskraft og fandt en ny levevej som korrekturlæser på Roskilde Tidende. Skeletlægen og hans gæster Lægen og medicinhistorikeren Vilhelm Møller Christensen, der forskede i spedalskhed ud fra gamle skeletter, boede i en villa på Østervej 42 i Roskilde, som han navngav “Spina”. Hans hjem var fyldt med skeletter, som hans kone humoristisk omtalte som “skeletgæster”. Møller-Christensen var så opslugt af sit arbejde, at han engang i 1963 i Paris blev observeret gående gennem gaderne med middelalderkranier i en simpel indkøbspose af snor. Nissen på Ruggårdsvej Hvert år fra 1. december vandrer en lille nissestatue (30–40 cm) uset fra hus til hus på Ruggårdsvej, idet beboerne flytter den over på en andens trappesten. Bliver man opdaget, skal man tage nissen tilbage. Den familie, der har nissen stående den 23. december, skal huse den et helt år og holde en afskedsfest med gløgg eller juleøl. Traditionen har varet i cirka 15 år. En bilsælgers frygt De gamle affaldsforbrændingsanlæg før Energitårnets tid skabte problemer, da skorstenen ved opstart udsendte ruskaller, der landede på bilerne hos de nærliggende bilforhandlere og kunne give små rustpletter. Hvalkæben fra Nordjylland I 1975 fandt biologilærer Niels Jørgen Rasmussen og en kollega en hvalkæbe på Hanstholm Havn. Den lugtede fælt og blev transporteret hjem i bus og tog, hvor deres klasse fik hele togvognen for sig selv. Kæben blev senere forsøgt tørret under udluftningsanlægget til Østervangsskolens hal i 5–6 år. Danmarks første motel Motelvej fik navn efter Danmarks første motel, BP Motellet på Motelvej 28, der åbnede i 1955. Det lukkede omkring 2012 i forbindelse med ændringer i vejnettet. I dag ligger der en Q8 tankstation på stedet. Lise Nørgaards frisørtid Da Niels Jørgen Rasmussen kontaktede forfatteren Lise Nørgaard for at få resten af teksten til en gammel Roskilde-sang, svarede hun i et brev, hvor hun bad ham ringe torsdag efter kl. 10, når hun havde fået ordnet hår. De lærde høns Niels Jørgen Rasmussen opdrættede høns og havde engang 20 kyllinger med fra et forsøg på Lærerhøjskolen. Under en lokal debat om hanegal poserede han med hanen Herluf foran en plakat med acceptable galetider: kl. 9 i weekenden og kl. 8 på hverdage. Den enlige mor med barnevogn En beretning fortæller om hårdt arbejde med rooptagning. Arbejdsanvisningen sendte en enlig mor med to tvillinger i barnevogn og en lille dreng bundet til vognen ud til arbejdet. Efter en dag i tåge og pløre så de helt forfærdelige ud — og næste dag var det det samme. Statuespotting Ved Roar og Helge på Stændertorvet så Niels Jørgen Rasmussen en ældre dame med stor sort hat sende et skråt blik mod statuerne, hvilket han fangede på kamera. Han har også forsøgt at fotografere en skulptur på Køgevej, hvor en gammel dame og en barnevogn passerede — uden held. Lufthavnens skulpturnavn En skulptur i Københavns Lufthavn, der forestiller Odysseus og de vinde, han slipper løs, blev af en pedel humoristisk kaldt: “Hvor fanden er min kuffert?” Kiosken Nielsen, frimærket og den bange betjent I Bakgården lå den lille Kiosken Nielsen, som Jytte kaldte et “lille frimærke”. Ejeren og hans meget lille kone drev stedet. En aften var der indbrud, og betjentene, som ankom, troede fejlagtigt, at Jyttes mand var tyven. Da tyven stak af, nægtede en af betjentene at løbe efter ham, fordi han var bange, hvilket udløste Jyttes mands skæld ud om kollegial opbakning. Kaffe, Akvariefisk og Manden med Abkatten På Kløvervej og Østergade var der livligt butiksmiljø. Jytte huskede duften af friskmalet kaffe fra købmanden. Den mest farverige figur var dyrehandleren, som kørte rundt med sin kat i kassevogn spændt på cyklen. En lokal dreng købte levende hvide mus derfra. Den politiske storm i stuen Jyttes forældre var kommunister, noget man ikke talte højt om. Da præsident Kennedy blev skudt i 1963, kom naboen Kargaard på besøg. Da faren åbnede døren, sagde han spydigt: “Det er vel en kommunist?” hvilket førte til et brud i forholdet mellem familierne — dog ikke med Jyttes mand. Verdens hurtigste museumsbesøg Mens jeg var ansat på Vikingeskibshallen kom der jo rigtig mange udenlandske turister. De var meget interesseret, men nogle var også meget hurtige. Jeg kan huske en amerikaner, der lige efter at have betalt sin billet gik hen til betonrækværket og kiggede ud over skibene og udbrød: ” Oh.. an iron-construction”! Så vendte han om og gik ud af svingdøren, besøget varede ikke to minutter. ——— Da “Tomaten” så rødt Da Niels Christiansen, kaldet ”Tomaten” var museumsinspektør på Roskilde Museum var der en flot gammel stue fra Hedeboegnen med bord og slagbænke og alkover, hvor bonden og hans kone kunne sove. Dengang sov man nærmest siddende, derfor er alkoven ret kort i forhold til hvad vi kender i dag. På sin runde rundt i museet hørte museumsinspektøren mystiske lyde fra alkoven. De stammede fra et yngre par, der var meget ivrige og var ved at afsøge forplantningens mysterium bag forhænget i museumsgenstanden. ”Tomaten” blev om muligt endnu rødere i hovedet og bortviste de ivrige unge mennesker på stedet, og sidenhen er alle bundbrædder i museets alkover været fjernet.