Roskilde Historier – 9 podcast

Runde Rie er navnet på den Thomas Dambo-trold, du finder i Roskilde, tæt på Holbækmotorvejen.

Denne podcast introducerer lytteren til Runde Rie, en karakterfuld skulptur bygget af genbrugstræ, som man kan finde fiskende ved Lynghøjsøerne. Fortællingen belyser værkets unikke historie, da det oprindeligt var tiltænkt en placering i USA, men endte i det danske landskab som følge af corona-pandemiens restriktioner. Udover at beskrive den konkrete figur trækker teksten paralleller til en bredere tradition for kunst i det fri, hvor store installationer og genbrugsfigurer skaber magiske oplevelser i naturen. Ved at nævne Robert Jacobsens monumentale værker i Jylland understreges pointen om, hvordan gamle grusgrave kan transformeres til unikke udstillingsvinduer for imponerende kunstværker.

Det er meget usædvanligt at en ny sort komme frem. Men det er der en usædvanlig historie om.

Denne kilde beretter om den tilfældige opdagelse af en unik æblesort i Roskilde, som opstod fra en kerne smidt ud af et togvindue for årtier siden. Fortællingen følger rejsen fra de første smagsprøver af nedfaldsfrugt ved baneterrænet til den videnskabelige anerkendelse hos Pometet, hvor eksperter bekræftede, at der var tale om en hidtil ukendt genetisk variant. Gennem podning og testforløb er sorten nu blevet sikret for eftertiden og officielt navngivet “Syd for banen” som en hyldest til findestedet. Formålet med teksten er at illustrere naturens uforudsigelighed og vigtigheden af at bevare genetisk mangfoldighed i vores fælles kulturarv.

En lille sød historie om den vandrende nisse.

Denne kilde beskriver en unik lokal juletradition fra Ruggårdsvej, hvor beboerne deltager i en leg centreret omkring en lille, uskøn nissefigur. Formålet med legen er at liste figuren over på naboens trappesten uden at blive opdaget, da modtageren ellers tvinges til at sende den hurtigt videre for at undgå det endelige ansvar. Hvis man er den uheldige, der besidder statuen lillejuleaften, er man forpligtet til at huse den et helt år og efterfølgende arrangere en afskedsfest med julehygge for vejen. Fortællingen fungerer som en opfordring til fællesskab, der gennem de sidste 15 år har skabt morskab og sammenhold i nabolaget i løbet af december måned.

Der findes mange gode projekter – heldigvis. Og nogle af dem må engang imellem vige for virkelighedens strenge krav. Hør en lille historie om en stor og tung pram.

Denne beretning skildrer Østervangskolens ambitiøse men problematiske forsøg på at omdanne en historisk lastepram fra 1912 til et flydende samlingspunkt for eleverne i Roskilde Havn. Projektet var drevet af 1970’ernes pædagogiske nytænkning og drømmen om et maritimt fællesskab, men de idealistiske lærere mødte hurtigt modstand i form af strenge sikkerhedskrav, uforudsete havneafgifter og de fysiske udfordringer ved at vedligeholde et gammelt fartøj. Fortællingen når sit dramatiske højdepunkt, da prammen under en bugsering uventet deltager i en redningsaktion af en luksuskutter, hvilket kortvarigt giver håb om en økonomisk redning via bjergløn. Til sidst må gruppen dog sande, at de logistiske og økonomiske byrder er for tunge, hvorefter prammen videregives, hvilket efterlader en fortælling om kløften mellem visionær entusiasme og bureaukratisk virkelighed.

Ja, det er et rigtig godt spørgsmål. Og her giver Niels nogle forklaringer.

Denne kilde belyser de historiske og kulturelle logikker bag vejnavne i Roskilde, som spænder fra praktiske beskrivelser til hyldester af fortiden. Fortællingen illustrerer, hvordan navnene ofte afspejler byens udvikling fra et gammelt bondesamfund med gårde og trevangsbrug til moderne boligkvarterer og kreative industrizoner. Teksten fremhæver, hvordan både geografi, historiske ejerskaber og specifikke temaer – såsom vikingekonger, blomster eller musik – har formet vejnettets identitet gennem tiden. Afslutningsvis forklares det, at navngivningen ikke er tilfældig, men styres af et kommunalt udvalg, der sikrer orden og sammenhæng i byens kortlægning.

Niels har snakket om Roskilde Sangen med Lise Nørgaard. En sang Lise (dengang Lise Flindt-Nielsen) skrev til en konkurrence i Roskilde Dagblad – formentlig omkring 1950. Niels talte i telefon med Lise Nørgaard i november 2022 og vi havde planer om at lave en podcast om sangen. Som vi nu har udført – forhåbentlig til oplysning og fornøjelse.

Denne podcast fortæller den fascinerende historie om en genopdaget hyldestsang til Roskilde, som blev skrevet af en ung Lise Nørgaard under navnet Lise Flindt Jensen. Teksten blev oprindeligt forfattet til en konkurrence i slutningen af 1940’erne, men den blev senere kontroversielt fjernet fra byens repertoire, fordi man i samtiden ikke mente, at en fraskilt kvinde kunne repræsentere byens værdier. Gennem en række personlige anekdoter belyses både Nørgaards stærke karakter og hendes families modstand mod besættelsesmagten, hvilket giver et levende indblik i den lokale kulturhistorie. Formålet med samtalen er at bevare dette glemte stykke lokalhistorie og opfordre lytterne til at puste nyt liv i de gamle vers.

Vores sidste podcast om Energitårnet Argo var en lang og alvorsfuld sag. Så vi har besluttet (læs: Niels fik ideen til …) at lave en lille let sag, som er nem at indtage og fordøje. Den handler om høns, som også er en af Niels’ fornøjelser. Og vi håber også at fornøje jer.

Denne kilde præsenterer en personlig fortælling om Niels’ oplevelser med sit hønsehold i Roskilde, hvor han humoristisk refererer til dem som lærte høns grundet deres fortid i videnskabelige forsøg. Historien skildrer, hvordan Niels navigerer i en lokalpolitisk debat om støjgener fra hanegal ved at bruge kreativ kommunikation og positive naborelationer til at modvirke forslag om forbud. Gennem en anekdote om et live-interview i radioen, hvor hønsene “svarede” på journalistens spørgsmål, illustreres det, hvordan folkelig opbakning og humor kan afvæbne konflikter i byrummet. Fortællingen fungerer som et vidnesbyrd om lokal kulturhistorie, der vægter værdien af dyrehold og naboskab over stive kommunale restriktioner.

Hvalkæbens mærkværdige rejse. 

Dramatísk historie om fiskere i Nordjylland, hygiejneproblemer, brand og en hvalkæbes forunderlige skæbne.

Denne kilde præsenterer en anekdote om en hvalkæbe, der bliver fundet af to lærere på en lejerskole i 1975 og efterfølgende følger en skole gennem årtier. Fortællingens centrale tema er den genstridige og gennemtrængende lugt fra knoglen, som skaber komiske udfordringer under både transporten i tog og ved skolens ventilationssystem. Historien når sit vendepunkt, da en brand i biologilokalet fører til en kemisk rensning af hvalkæben, hvilket endelig gør den lugtfri og egnet til udstilling. Formålet med teksten er at dokumentere genstandens kulturelle rejse fra et tilfældigt fund i Nordsøen til dens nuværende plads som et inspirerende historisk objekt på et bibliotek.

Her er et par historier om den lille spændende ø Elleore som ligger ud for Veddelev havn og rummer mange spændende historier.

Denne kilde udforsker den fascinerende historie om øen Elleore i Roskilde Fjord, som er kendt for både filmhistoriske milepæle og sit virke som et selvudnævnt kongerige. Teksten beskriver, hvordan øen i stumfilmens tid dannede ramme om den kontroversielle produktion Løvejagten, der trods et officielt forbud blev en global sensation og introducerede nyskabende filmklippeteknikker. Fortællingen belyser desuden det humoristiske mikronation-projekt grundlagt af københavnske lærere i 1940’erne, komplet med egne adelstitler, frimærker og en opdigtet fortid. Gennem anekdoter om alt fra eksploderende skibe til absurde metroudvalg illustrerer kilden, hvordan øen fungerer som et unikt frirum for kreativitet og historiefortælling.

Indsigt og Citater fra Roskilde Historier

Denne artikel sammenfatter centrale temaer og fortællinger fra en række historier om Roskilde og omegn. Dokumentet dækker en bred vifte af emner, fra kunstneriske installationer og uventede naturfund til ambitiøse skoleprojekter, lokale traditioner og filmhistoriske milepæle.

Kritiske Indsigter:

• Lokale Opdagelser: En ny, ukendt æblesort, døbt “Syd for Banen”, blev opdaget ved et tilfælde langs jernbanen og er nu ved at blive bevaret og formeret. Ligeledes er skulpturen “Runde Rie” ved Lynghøjsøerne, skabt af genbrugstræ, blevet et lokalt vartegn, efter at dens oprindelige rejse til Amerika blev aflyst grundet corona.
• Ambitiøse Projekter og Bureaukrati: Østervangskolens projekt med at omdanne en gammel lastpram (Pram Nr. 29) til et sejlende moderskib i 1970’erne illustrerer spændingen mellem pædagogisk idealisme og bureaukratiske realiteter. Projektet, der var fyldt med store visioner, strandede på grund af uforudsete udgifter til havneleje, værftseftersyn og strenge sikkerhedskrav fra Statens Skibstilsyn.
• Kulturhistorie og Glemsel: En hyldestsang til Roskilde, skrevet af en ung Lise Nørgaard (under navnet Lise Plint Jensen) og vinder af en konkurrence i Roskilde Dagblad omkring 1950, blev aktivt brugt i byens skoler og til koncerter. Sangen blev dog senere fjernet fra det offentlige rum, da en indflydelsesrig formand for parkudvalget mente, det var upassende at synge en sang skrevet af en fraskilt kvinde. Sangens tekst er nu genfundet.
• Filmhistorisk Betydning: Øen Elleore i Roskilde Fjord var location for Nordisk Films stumfilm “Løvejagten på Elleore”. Filmen blev en international sensation, ikke for sin handling, men for sin banebrydende brug af klipning mellem forskellige locations, hvilket var en filmteknisk revolution. Øen er også hjemsted for det selvudråbte “Kongeriget Elleore”, en mikronation stiftet af lærere i 1940’erne.
• Unikke Lokale Traditioner: En særpræget juletradition eksisterer på Rugsvej, hvor en nissefigur vandrer fra dørtrin til dørtrin i december. Den beboer, der har nissen stående juleaftensdag, forpligter sig til at huse den i et helt år og afholde en afskedsfest det følgende år.
• Anekdotiske Fortællinger: Personlige historier belyser lokale debatter og hændelser, såsom historien om “de lærde høns”, der spillede en central rolle i at afdramatisere en debat om hanegal i byområder, og den utrolige rejse for en hvalkæbe, der gik fra en fiskerbåd i Nordsøen til skolens ventilationsanlæg og til sidst biblioteket på Østervangskolen.

Detaljeret Analyse af Temaer

Kunst og Skulpturer i Landskabet

• Skulpturen “Runde Rie”: Ved Lynghøjsøerne findes en skulptur ved navn “Runde Rie”, som er skabt af genbrugstræ.
  • Beskrivelse: Skulpturen forestiller en figur, der sidder og fisker.
  • Oprindelse: Den var oprindeligt skabt til en destination i udlandet, muligvis Amerika, men på grund af coronapandemien kunne den ikke sendes afsted og endte derfor i Roskilde.
  • Kontekst: Skulpturen er en del af en større tendens med figurer af genbrugstræ, der er placeret rundt omkring i Danmark, herunder de kendte trolde.
• Robert Jacobsens Skulpturpark: I Tørskind Grusgrav i Jylland har kunstneren Robert Jacobsen skabt en stor udstilling af sine skulpturer. Grusgravens størrelse var en forudsætning for at kunne huse de massive værker, hvilket viser en alternativ anvendelse af sådanne landskaber.

Opdagelsen af en Ny Æblesort: “Syd for Banen”

En ny dansk æblesort blev opdaget ved et tilfælde i Roskilde.

• Fundet: En mand fandt et æbletræ tæt ved jernbanen på Maglegårdsvej, hvor han jævnligt samlede nedfaldsæbler, som smagte bemærkelsesværdigt godt.
• Identifikation: Han tog æblerne med til eksperter fra Pometet på et marked i Stege på Møn. En ekspert bekræftede, at sorten var ukendt og dermed en ny art.
• Bevarelse og Undersøgelse:
  • Pometet tog podekviste fra træet i Roskilde for at formere det.
  • Efter et par år viste de nye træer lovende takter. Pometet besluttede at undersøge dets egenskaber yderligere, herunder modstandsdygtighed over for sygdomme som skurv, og at optage det i deres genbank.
• Navngivning: Opdageren af en ny æblesort har ret til at navngive den. Æblet blev døbt “Syd for Banen”.
• Formering: Da hver æblekerne er genetisk unik, kan sorten ikke formeres ved at så kerner. Nye træer af sorten “Syd for Banen” skal skabes ved podning med podekviste fra det oprindelige træ eller dets kloner.
• Fremtid: Et træ af den nye sort skal plantes i Jacobskirkens have. Man håber, at “Syd for Banen” kan opnå samme popularitet som kendte sorter som Ingrid Marie eller Guldborg.

En Juletradition på Rugsvej: Nissens Vandrehistorie

En unik juletradition har eksisteret på Rugsvej i cirka 15 år.

• Objektet: En “lille grim statue” af en nisse, ca. 30-40 cm høj.
• Traditionens Forløb:
  1. Start: 1. december starter nissen sin vandring. Den person, der har huset nissen det forgangne år, skal uset placere den på en nabos trappesten.
  2. Regler: Hvis man bliver opdaget, mens man afleverer nissen, skal man tage den med tilbage. Modtageren skal hurtigst muligt give den videre til en anden nabo.
  3. Konsekvens: Den person, der har nissen stående på sit dørtrin om aftenen den 23. december, er forpligtet til at huse den i et helt år.
  4. Værtens Pligter: Værten skal placere nissen, så den er synlig fra vejen, og skal afholde en “afskedsfest” med gløgg eller juleøl, når nissen skal sendes videre det følgende år.

Projekt Pram Nr. 29: Østervangskolens Ambitiøse Skibsdrøm

I 1970’erne forsøgte en gruppe lærere fra Østervangskolen at omdanne en gammel lastpram til et pædagogisk projekt.

• Prammen: En stor, fladbundet lastpram bygget i 1912 til DFDS. Den havde fungeret på Københavns Red til transport af kul, sten og korn.
• Idéen: Inspireret af miljøet omkring skonnerten Fulton foreslog psykolog Bull-Madsen, at skolen skulle anskaffe et skib. Pram Nr. 29 blev valgt på grund af sit store lastrum, som kunne skabe et “dampende fællesskab”.
• Visionen:
  • Prammen skulle fungere som et “moderskib”, der lå for anker i Roskilde Fjord.
  • Eleverne skulle i sløjdtimerne masseproducere optimistjoller, der kunne sværme omkring prammen.
  • Lastrummet skulle indrettes med hængekøjer til overnatning.
• Realiteternes Udfordringer:
  • Bureaukrati og Økonomi: Skolen blev mødt med krav om havneleje, selvom den lå uden for havnen. Kommunen krævede et højt søgelænder, og Statens Skibstilsyns regulativer krævede redningsflåder og redningsveste til 30 personer, som om det var et oceangående passagerskib. Fredningsmyndighederne skulle også godkende ankerpladser.
  • Praktiske Problemer: Det viste sig næsten umuligt at fjerne 50 års tjære fra dækket. Både sandpapir og en gulvsliber måtte give op.
  • Lokale Reaktioner: Nogle forældre var begejstrede, men en far udtalte, at “vi skulle fandeme ikke tvinge hans datter ned i det gamle lort”. Nogle fiskere tilbød at bore hul i bunden for at dele forsikringssummen.
• Redningsaktionen: Under bugsering til værft i Frederikssund kom prammen til undsætning for en luksusombygget fiskekutter, der var i havsnød ved Jyllinge. Prammen, der ikke stak dybt, kunne manøvreres tæt på havaristen, og en trosse blev kastet over. Redningen udløste en falsk alarm og et møde med politiet, men også en drøm om “bjergløn”, der dog aldrig blev til noget. Forsikringsselskabet gav ikke engang tak.
• Projektets Ende: Lærerne mistede gejsten, da pengene forsvandt til havneleje og værftseftersyn. Prammen blev foræret væk, først til en sejlklub i Rungsted/Hørsholm som mastedepot, og senere menes den at være endt hos en ung bådebygger i en østjysk fjord, muligvis Mariager Fjord.

Roskildes Vejnavne: Historier og Oprindelse

Vejnavnene i området “syd for banen” afspejler byens udvikling og historie.

• Kategorier af Navne:
  • Destinationsveje: Gamle vejnavne som Køgevej, Københavnsvej og Vindingevej, der angiver, hvor vejene fører hen.
  • Gårdnavne: Navne fra det gamle bondesamfund, f.eks. Maglegårdsvej, Bakkegården og Hedegårdsvej. Hovedbygningen til Stor Maglegård eksisterer stadig som hovedkvarter for Madkulturen.
  • Personnavne: Få veje har personnavne. Et eksempel er Haunstrupvej, opkaldt efter hofmester Haunstrup, der ejede jorden mellem jernbanen og Køgevej.
  • Vang-navne: Navne som Søndervang og Østervang stammer fra landbrugets trevangsbrug, hvor jorden blev opdelt i vange, der skiftevis lå brak.
  • Specifikke Jordlodder: Dommervænget og Vognmandsmarken er opkaldt efter jord, der var stillet til rådighed for byens dommer og vognmand som en del af deres løn.
  • Private Udstykninger: Købmand Schwartz i Jernbanegade opkaldte vejene i sin udstykning efter sine børn, som var optagede af vikingetiden: Gormsvej, Thyrasvej, Knudsvej, etc.
  • Tematiske Kvarterer:
    • Blomsterkvarteret: Da havekolonien Østervang blev nedlagt i 1960’erne, fortsatte man blomstertemaet med veje som Bellisvej, Anemonevej og endda den mindre flatterende Bjørneklovej.
    • Industrikvarteret: Veje som Industrivej, Håndværkervej og Metalvej signalerer driftighed.
    • Musicon: Vejnavne som Penselstrøget, Pulsen og Rabalderstræde afspejler områdets kreative og musiske fokus.
• Navngivningsprocessen: Kommunens navneudvalg afgør nye vejnavne. Tidligere havde Postvæsenet også indflydelse for at undgå for mange enslydende navne.

Lise Nørgaard og den Glemte Roskilde-Sang

En sang om Roskilde, skrevet af en ung Lise Nørgaard, fik en turbulent historie.

• Oprindelse: Omkring 1950 afholdt Roskilde Dagblad en konkurrence om en bysang. Lise Nørgaard, dengang Lise Plint Jensen, deltog under pseudonym og vandt. Hun modtog 500 kr. i præmie (100 kr. pr. vers, selvom der kun er fire vers i den bevarede tekst).
• Musik: Lise Nørgaards mor, som mente at have absolut gehør, komponerede en melodi, men den blev anset for at være dårlig. En organist fra Gevninge lavede i stedet en bedre melodi.
• Udbredelse: Sangen blev trykt og delt ud til alle skolebørn i Roskilde og blev brugt ved byparkskoncerter i flere år.
• Udfasningen: Da Lise Nørgaard blev skilt, mente kirkegårdsinspektør og formand for parkudvalget, Hans Rønne, at “man kunne altså ikke synge en sang af en fraskilt kvinde”. Sangen blev herefter taget af programmet. Lise Nørgaard udtrykte stor forargelse over dette.
• Genopdagelsen: Teksten blev genfundet ved en tilfældighed, da et medlem af koret “Kor de Lux” i Roskilde fandt den under oprydning efter sin mor.

Teksten til “Min By” af Lise Plint Jensen (Lise Nørgaard)

Min by, som af tusinde dele blev lagt i en sindrig og fin mosaik, så den blev som et samlende hele, et minde om sekel på sekel, der gik med dage i fest og i glæde, hvor slægternes stræben og arbejder og trods blev led i den ubrudte kæde, der knytter dens fortid til os.

Min by, som blev lagt om en kirke, var ikke blot livløse huse i ring, men også et dagligt virke præget af hverdagens jævneste ting. Af vogne, af cykler på gaden, af konen på torvet med grønt og med sild, et hus der får kalket facaden, og manden der kører med spild.

En syngende deling soldater, butikker og drenge på springvandets rand, en mand der går rundt med plakater, og ungdom der kører mod Himmelslev strand. Familien der drager i skoven, og vippende, gyngende børn i en park, og manden der går bag ved ploven, hvor byen ender i mark.

Hør børnenes stemmer fra skolen. Se sejlernes kryds på den solblanke fjord. De frønnede både ved molen og drenge og piger, der bader og ror. Hør domkirkens klokker, som melder, at byen er gammel, men hver dag er ny. Se, alt i vor nærhed fortæller om livet i Roskilde by.

De Lærde Høns og Medieopmærksomheden

En personlig anekdote om, hvordan en flok høns afværgede en kommunal regulering.

• Baggrund: Fortælleren anskaffede sig 20 kyllinger fra Danmarks Lærerhøjskole, som ellers skulle have været slangefoder i Zoologisk Have. Kyllingerne var blevet brugt i adfærdsforsøg.
• Konflikten: En debat opstod i Roskilde om larm fra hanegal, og der var forslag om at begrænse eller forbyde hønsehold i byområder, ligesom i Herning.
• Medie-strategien: Da en journalist fra Roskilde Tidende ville lave en historie, forberedte fortælleren sig.
  • Han lavede en plakat med en hane og teksten “Gider”. På plakaten var et ur med to visere: én pegede på kl. 9 (weekend) og én på kl. 8 (hverdag).
  • Under interviewet poserede han med hanen under armen og pegede på plakaten, hvilket resulterede i et billede og en historie i avisen, der fremhævede de positive sider af hønseholdet, herunder glade naboer.
• National Opmærksomhed: Historien blev læst i København, og Københavns Radio, hvis kaldesignal var hanen Herlufs galen, sendte et hold til Roskilde for at lave en live-udsendelse fra hønsegården.
  • Journalisten gennemførte et “interview” med hønsene, hvor deres forskrækkede klukken blev tolket som svar på spørgsmål om de nye regler.
• Resultat: Medieopmærksomheden og den humoristiske tilgang “tog brodden af debatten”, og forslaget om at begrænse hønsehold faldt til jorden.

Hvalkæbens Utrolige Rejse

Historien om en hvalkæbes lange og begivenhedsrige færd fra Nordsøen til Østervangskolen.

• Fundet (ca. 1975): Under en lejrskole i Hanstholm fik to lærere fra Østervangskolen foræret en hvalkæbe (sandsynligvis fra en vågehval) af en hollandsk eller tysk industrifisker.
• Rejsen Hjem: Kæben, der lugtede kraftigt, blev transporteret i bagagerummet på en bus. Senere, da eleverne hentede den til skolen, blev den transporteret i gangarealet på et tog, hvilket effektivt tømte hele togvognen for andre passagerer.
• Opbevaring på Skolen:
  1. I Ventilationsanlægget: Pedellen og læreren placerede kæben i, hvad de troede var udblæsningsanlægget under gymnastiksalen for at lufte den igennem. Det viste sig at være indsugningen af frisk luft, hvilket betød, at hallen i de næste 5-6 år havde en svag, fremmed duft.
  2. I Biologilokalet: Efter årene i ventilationen kom kæben til biologisamlingen, hvor den lå oven på et skab.
• Branden: En brand i biologilokalet under en årsfest medførte, at kæben blev røgskadet. Tjære- og fedtstoffer trængte frem til overfladen, og den måtte renses kemisk.
• Endelig Destination: Efter branden blev den rensede hvalkæbe anbragt på skolens bibliotek med det formål at “pirre fantasien og animere til udlån af bøger”. Der har den stået i 10-15 år.

Kongeriget Elleore: Filmhistorie og Fantasi i Roskilde Fjord

Øen Elleore i Roskilde Fjord har en bemærkelsesværdig dobbelt historie som filmlokation og mikronation.

Sankt Hans Hospital (nu en del af Psykiatrisk Center Sct. Hans): Fungerer som den primære kulisse for TV-serien Sygeplejeskolen.

Filmhistorie: “Løvejagten på Elleore”

Produktion: I stumfilmens æra producerede Nordisk Film, et af verdens største filmselskaber, filmen. Direktør Ole Olsen havde anskaffet to gamle hanløver fra en zoologisk have i Hamborg.

Kontrovers og Forbud: Planen var, at jægere skulle skyde løverne på film. Dette blev anset for dyremishandling, og justitsminister P.A. Alberti forbød optagelserne.

Omgåelse af Loven: For at omgå forbuddet blev det officielt arrangeret, så to slagtere fra Roskilde skød dyrene, idet en slagter lovligt måtte aflive dyr til pølseproduktion.

Filmteknisk Revolution: Filmen blev en sensation på grund af sin banebrydende brug af klipning. Scener optaget på Elleore (med udplantede palmer), i Botanisk Have i København og på Hvedehaveøen blev klippet sammen for at skabe en sammenhængende scene. Dette var første gang, denne teknik blev brugt.

Distribution: Trods forbuddet blev filmen kopieret i hundredvis af eksemplarer og smuglet til udlandet, hvor den skabte stor succes for Nordisk Film.

Mikronationen: “Kongeriget Elleore”

Grundlæggelse: Kongeriget blev grundlagt i slutningen af 1940’erne af en gruppe lærere fra en skole i København, som købte øen.

Struktur og Traditioner: Det er en legende mikronation med en detaljeret og humoristisk struktur:

Der er 17 rangklasser, konger (den nuværende er Kong Leo den Tredje), og dronninger.

Der findes et utal af udvalg, herunder et “metroudvalg”, på trods af øens størrelse.

De udgiver frimærker med den “elleorske løve” og afholder en årlig “Elleuge” med olympiade.

Fiktiv Historie: Kongeriget har en opdigtet historie, der går tilbage til irske munke omkring år 900, som angiveligt grundlagde et kloster på øen. En af deres abbede siges at have opfundet juletræsfoden.

Andre Lokale Filmlokationer:

Paradisøen: Brugt til scener i filmen om Simon Spies og Mogens Glistrup.

Sankt Hans: Overlægeboliger ved indkørslen blev brugt i serien Carmen Curlers.