Tag: Byvandring

  • Hvem er – Kaj V Hansen

    Hvem er – Kaj V Hansen

    Vi præsenterer et portræt af Kaj V. Hansen, en markant skikkelse i Roskilde, som reflekterer over sit begivenhedsrige liv og sin lange politiske karriere.

    Fortællingen spænder fra hans barndoms ankomst til byen og en romantisk historie om, hvordan han mødte sin hustru, til hans professionelle virke som højtuddannet embedsmand og engageret lokalpolitiker gennem 28 år.

    Et centralt tema i teksten er Hansens dybe passion for byplanlægning og arkitektur, hvor han fremhæver vigtigheden af at bevare Roskildes historiske identitet og sikre byens grønne åndehuller mod overfladisk udvikling.

    Gennem personlige anekdoter om uddannelse på RUC og politiske kampe for sygehuset og fjorden, fungerer kilden som et vidnesbyrd om en mand, der har dedikeret sit virke til at skabe et Roskilde, man kan være bekendt.

    Et resume af samtalen

    Kaj V. Hansen – Liv, Politik og Visioner for Roskilde

    Denne artikel sammenfatter de centrale temaer, historiske indblik og politiske prioriteter fra interviewet med Kaj V. Hansen, en markant skikkelse i Roskildes offentlige liv gennem årtier. Dokumentet belyser hans personlige rejse, hans karriere i skattevæsenet og politik, samt hans dybe engagement i byens arkitektoniske og miljømæssige udvikling.

    Resumé af centrale indsigter

    Kaj V. Hansen har gennem 28 år i Roskilde Byråd præget byens udvikling med fokus på infrastruktur, uddannelse og miljø. Hans politiske virke har været centreret omkring sloganet “Et Roskilde, vi kan være bekendt.”

    De vigtigste pointer inkluderer:

    • Politisk kontinuitet: Valgt ind i byrådet i slutningen af 1980’erne, trods en placering nederst på listen, og bibeholdt sit mandat i næsten tre årtier.
    • Strategiske mærkesager: Bevarelse af Roskilde Universitet (RUC), sikring af Roskilde Sygehus og beskyttelse af Roskilde Fjord.
    • Uddannelsesmæssig transformation: Gennemførte en magistergrad i kommunikationspsykologi ved RUC i en moden alder, sideløbende med sit professionelle arbejde.
    • Byudvikling: En stærk fortaler for at bevare Roskildes historiske særpræg og skabe grønne åndehuller, herunder arbejdet med Hedeland og grønne kiler mellem bysamfund.

    Personlig baggrund og ankomst til Roskilde

    Kaj V. Hansen er oprindeligt fra Aabenraa og ankom til Roskilde som barn i 4-5-års alderen. Hans familiebaggrund var præget af iværksætteri; faderen drev en virksomhed, der syede arbejdstøj og var kørelærer, mens moderen havde havde haft en stor virksomhed indenfor kul- og oliehandel.

    Tidlige år og anekdoter

    • Ankomsten: Ved ankomsten til Roskilde Station spurgte han sin mor: “Mor, hvor længe skal vi blive her?”, uvidende om at han ville tilbringe det meste af sit liv i byen.
    • Lise Nørgaards råd: Kaj V. Hansen kendte Lise Nørgaard gennem sin faster, der ekspederede hende i Magasin du Nord. Nørgaard bemærkede engang: “Her bliver man ikke til noget, medmindre man har været her i tre til fem generationer,” hvortil Hansen svarede: “Det er vi to om at bestemme.”
    • Mødet med hustruen: Han mødte sin hustru, Bente Ørum Kofoeed (fra Bornholm), til et nytårsbal på Hotel Prinsen. Han sikrede sig hendes gunst ved blandt andet at skaffe hende en lejlighed på Havnevej, mens han selv var udstationeret i Vestberlin som lektor.

    Professionel karriere og uddannelse

    Hansens karriere har været todelt, med et stærkt fundament i det offentlige administrative system og en senere akademisk overbygning.

    Skattevæsen og internationalt arbejde

    Kaj V. Hansen startede som elev i skattevæsenet i Roskilde og avancerede til lederstillinger.

    • B50-udvalget: Han blev rekrutteret af Skatteministeriet (under minister Isi Foighel) til at deltage i lovgivningsarbejde vedrørende udenlandsk beskatning efter Danmarks indtræden i EF i 1972. Formålet var at begrænse skatteflugt.
    • Valgobservatør: Han har desuden fungeret som valgobservatør for Udenrigsministeriet i både Danmark og udlandet.

    Uddannelsen på RUC

    I 1990’erne valgte Hansen at læse psykologi og kommunikation på Roskilde Universitet efter opfordring fra professor Arne Thing Mortensen.

    • Diskretion: Han holdt sine studier skjulte for kollegerne på rådhuset og passede sit fuldtidsjob sideløbende.
    • Akademisk grad: Han opnåede en magistergrad og titlen kommunikationspsykolog i 1994.
    • Kritik af universiteterne: Han udtrykker bekymring over nutidens “halvamerikanske tilstande”, hvor universiteter tvinges til at tænke kommercielt og optage studerende baseret på deres økonomiske bidrag frem for ren faglighed.

    Politisk virke og mærkesager

    Kaj V. Hansen blev valgt ind i byrådet ved en tilfældighed, da han oprindeligt var opstillet som “stemmesluger” nederst på listen (21. pladsen), men endte med at blive valgt direkte ind (8. pladsen).

    De fire politiske søjler

    Hansen identificerede tidligt fire afgørende områder for Roskildes fremtid:

    OmrådeVision og indsats
    InfrastrukturSikring af Roskilde Station som et centralt knudepunkt, især i forhold til gennemgående trafik.
    SundhedsvæsenKampen for et akutsygehus i Roskilde. Han noterer med beklagelse, at Køge fik supersygehuset og Holbæk akutsygehuset på grund af regionspolitiske prioriteringer.
    MiljøRensning af Roskilde Fjord. Fokus på at reducere iltsvind forårsaget af kvælstofudslip fra landbruget.
    UddannelseBevarelse af Roskilde Universitet (RUC) som en selvstændig institution og modstå pres for sammenlægning med Københavns Universitet.

    Byudvikling og arkitektonisk arv

    Et centralt tema i Hansens virke er bevarelsen af Roskildes historiske sjæl. Han har i mange år gennemført byvandringer (oprindeligt sammen med Lotte Fang) for at formidle byens historie.

    Arkitektonisk kritik og bevaring

    Hansen forholder sig kritisk til visse dele af byudviklingen:

    • Skomagergade: Han fremhæver Skomagergade som et eksempel på arkitektonisk konflikt, hvor bygninger som “Monopol” (Art Nouveau) og klassisk rødstensbyggeri står over for moderne byggerier, der efter hans mening ikke altid tager hensyn til byens historie.
    • Industriens flytning: Han har observeret, hvordan industrien gradvist blev skubbet “om på den forkerte side af banen” (syd for jernbanen).

    Hedeland og de grønne kiler

    Hansen har siddet i Hedelands bestyrelse og arbejdet for at transformere de store grusgrave til rekreative områder.

    • Istids-beplantning: Han foreslog at anvende frø fra træsorter, der naturligt fulgte efter istiden, men blev nedstemt i bestyrelsen.
    • By-adskillelse: Han kæmpede mod sammenbygning af Svogerslev og Roskilde for at bevare en “grøn kile” og undgå den type byspredning, man ser i Københavns forstæder (f.eks. Rødovre/Hvidovre).

    Refleksioner over personlige omkostninger

    Trods en succesfuld politisk og professionel karriere reflekterer Hansen over de personlige omkostninger ved sit høje aktivitetsniveau.

    En af de mest markante erkendelser kom fra hans yngste søn, der i en tale bemærkede: “Du har aldrig overværet en eneste af mine fodboldkampe.” Dette citat står som et symbol på de ofre, Hansen bragte for sit omfattende engagement i ministerielt arbejde, studier og lokalpolitik. Han konkluderer dog, at han har forsøgt at skabe et Roskilde, som borgerne kan være bekendt, hvilket har været hans primære ledetråd.

    Om byvandringer

    Kaj V. Hansen har gennem mange år været en markant formidler af Roskildes historie gennem sine byvandringer.

    • Samarbejde med Lotte Fang: Byvandringerne startede i forlængelse af, at han i 1984 skrev en bog om rådhusets 100-års historie sammen med lokalhistorikeren Lotte Fang. Han fortsatte med at lave disse ture sammen med hende helt frem til hendes død i 2020.

    • Temaer: Kaj V. Hansen bruger byvandringerne til at diskutere byens udvikling og arkitektur. Han fokuserer ofte på, hvornår byudviklingen er lykkedes, og hvornår noget kunne være gjort bedre. Et centralt slogan for ham, som han også bruger som tema, er “Et Roskilde, vi kan være bekendt”.

    • Fokus på “åndehuller”: I sine senere byvandringer har han planlagt at fokusere på byens “stillesteder og åndehuller”, da han mener, det er vigtigt at bevare byens historiske kvaliteter og ikke ødelægge dem med nyt byggeri, der ikke tager hensyn til historien.

    • Kritisk blik på arkitektur: Under turene peger han gerne på konkrete eksempler i bybilledet, f.eks. i Skomagergade, hvor han diskuterer, hvordan nyere bygninger enten harmonerer med eller skæmmer de historiske omgivelser.

    Selvom han efter Lotte Fangs død og corona-tiden overvejede at stoppe på grund af sin alder, tyder interviewet på, at han stadig har planlagt ture med fokus på byens kvalitet og historie.

    Og her er et par eksempler fra Roskilde TV (fra YouTube)

  • Byvandring fra Brugs til Brugs

    Byvandring fra Brugs til Brugs

    Svend Erik Christensen afholder en byvandring. I kvarteret omkring fra Eriksvej/Gormsvej, Sygehuset, Ruggårdsvej, Lysevangsvej, Gl. Landevej, Hedegårdens skole og Københavnsvej. Hvor han fortæller om byudviklingen i området. Stærke sager!

    Niels Jørgen Rasmussen har sat en minioptager på Svend Erik og vi optager hans omvisning. Vi har været ret usikre på kvaliteten på lyden, men er ret tilfredse med resultatet, og synes godt, at vi kan udgive det. Men vil også advare om lidt støj hist og her.

    Vi har som en af målsætningerne med vores podcast, at vi vil give mulighed for at få fornøjelse af byvandringer, selvom man ikke lige nåede at deltage. Og det kan vi jo opnå ved at give foredragsholderen mikrofon på.Det kan selvfølgelig ikke fungere som en total afløser af en fornøjelig og virkelig deltagelse i byvandringer. Men som supplement. Og som bevarer en god fortælling til yderligere fornøjelse.

    Der er tale om en byvandring i Roskilde, hvor deltagerne trodser det dårlige vejr for at udforske den lokale historie, især fokuseret på byens tidligere brugsforeninger og den tilhørende byudvikling. Ekspertguiden, Svend Erik, leder turen fra én tidligere brugsforening til en anden, og han dykker ned i de specifikke butikkers historie, deres rolle i lokalsamfundet som både servicepunkt og landbrugsforsyning, samt årsagerne til deres lukning. Gennem turen berøres også historien om Roskildes tidlige bymæssige bebyggelser som Frederiksberg og Hedegårdene, og hvordan disse områder udviklede sig fra bondeland og blev en del af Roskilde Købstad, herunder detaljer om den lokale kommuneskole og bygningernes arkitektoniske diversitet.

    Brugsforeningernes Historie Syd for Banen

    Denne artikel sammenfatter hovedpunkterne fra en byvandring arrangeret af den lokalhistoriske forening “Syd for Banen”, guidet af Svend Erik Christensen. Turen, med titlen “Fra brugsforening til brugsforening”, sporer den historiske udvikling af to af de første bymæssige bebyggelser syd for jernbanen i Roskilde: området omkring den tidligere Kamstrupsti (nu Eriksvej) og kvarteret Hedegårdene ved Københavnsvej.

    Vandringen på knap to kilometer belyser centrale temaer som brugsforeningernes fremkomst og forsvinden, bydelenes unikke udviklingshistorier og områdets transformation fra bondeland til by. Et centralt omdrejningspunkt er områdets tidligere tilhørsforhold til Sankt Jørgensbjerg Sognekommune, en historisk fattig kommune, hvis sammenlægning med Roskilde Købstad i 1938 markerede en ny æra. Undervejs afdækkes historien bag specifikke steder, herunder Kamstrupstiens Brugsforening, der lukkede i 1970 uden nogensinde at overgå til selvbetjening; Roskilde Sygehus’ trinvise udbygning; og det industrielle knudepunkt ved Københavnsvej med virksomheder som DAK og den berygtede “Damppølsefabrikken”. Turen kulminerer ved den tidligere Hedegårdenes Brugsforening, hvis historie illustrerer bevægelsen fra en lokal forankret butik til moderne detailhandel, og som flyttede fra sin oprindelige placering til Klosterengen i 1964.

    Introduktion til Byvandringen

    Byvandringen er et initiativ fra den lokalhistoriske forening “Syd for Banen”, baseret på et tidligere foredrag af guiden Svend Erik Christensen om brugsforeninger i området. Turen er designet til at forbinde to historisk vigtige, men meget forskellige, kvarterer, der udgør de tidligste bymæssige bebyggelser syd for banen.

    • Titel: “Fra brugsforening til brugsforening”

    • Arrangør: Den lokalhistoriske forening syd for banen

    • Guide: Svend Erik Christensen

    • Rute: Ca. 2 kilometer med seks planlagte stop.

    • Varighed: Mellem halvanden og to timer.

    • Fokus: At udforske historien bag to centrale brugsforeninger og den byudvikling, der fandt sted omkring dem.

    Stop 1: Kamstrupstiens Brugsforening og Eriksvejs Historie

    Det første stop er ved den grå bygning, der tidligere husede Kamstrupstiens Brugsforening.

    • Etablering: Brugsforeningen blev oprettet omkring 1918-19. I telefonbogen fra 1920 er den nævnt som en filial af Roskilde Brugsforening (i Ringstedgade), men den blev hurtigt en selvstændig forening.

    • Kundegrundlag: Den fungerede som en hybrid mellem en by- og en landbrugsforening, idet den både betjente det nye boligkvarter og de omkringliggende landsbyer som Kamstrup og Darup.

    • Særkende: Butikken blev aldrig omdannet til selvbetjening og fastholdt betjening over disken helt frem til sin lukning.

    • Nedgang og Lukning: I midten af 1960’erne begyndte det at gå tilbage for forretningen, hvilket blandt andet skyldtes åbningen af en Hovedstadens Brugsforening i det nærliggende Ringparken. Brugsforeningen lukkede i august 1970. Ejendommen blev solgt den 1. april 1972 for 300.000 kr. til en vandmester ved navn Konradsen.

    Eriksvejs Oprindelse: Vejen hed oprindeligt Kampstrupstien og fungerede som kirkesti fra landsbyerne Kamstrup, Darup og Skalstrup til først et kapel i Domkirken og efter reformationen til Vor Frue Kirke. Da den nye Vor Frue Kirke blev indviet i 1907, mistede stien sin funktion. I 1974 blev vejen omdøbt til Eriksvej på opfordring fra lederen af civilforsvaret, der havde til huse i FDB’s gamle garveri. Omdøbningen skulle forhindre, at rekrutter forvekslede vejen med den del af Kamstrupstien, der lå på den anden side af motorvejen.

    Stop 2: Kvarteret Frederiksberg og Roskilde Sygehus

    Det andet stop er for enden af Knudsvej, hvor kvarteret Frederiksberg og sygehusets historie udfoldes.

    • Frederiksberg-kvarteret: Området er en af de første bymæssige bebyggelser syd for banen. Et tidligere boligkvarter ved navn Frederiksberg, opført i slutningen af 1850’erne, lå på den anden side af jernbanen, men blev revet ned for at gøre plads til udvidelsen af banen mod Korsør.

    • Udvikling: I slutningen af 1800-tallet opstod den første bebyggelse på Køgevej. Knudsvej blev anlagt i 1904 som den første sidevej, efterfulgt af Svendsvej, Tyrsvej og Gormsvej omkring 1910-20. Den sidste vej, der blev anlagt, var Søndervang.

    Sygehusets Historie: Sygehuset har udviklet sig i flere etaper:

    1. 1854: Københavns Amt opførte “Syge-, Dåre- og Arbejdsanstalten” (den gule bygning), hvor skiltet “Syge og Daare” stadig kan ses på gavlen.

    2. ca. 1904-1910: Menighedssygehuset (den røde bygning) blev etableret, muligvis som en konkurrent til Sct. Maria Hospital.

    3. Udbygninger: Store udvidelser fandt sted i 1958 og igen i 1997 med opførelsen af den store, høje bygning.

    4. Fremtid: Der er planer om at bevare dele af sygehuset og omdanne det til et sundhedscenter. Sygehuset har desuden opkøbt en række huse på Munkesøvej med henblik på en eventuel fremtidig udvidelse.

    Stop 3: Hedegårdene og Sankt Jørgensbjerg Sognekommune

    Det tredje stop er på Munkesøvej, der markerer indgangen til den næste bymæssige udvikling, Hedegårdene.

    • Munkesøvej: Vejen blev anlagt i 1904, samtidig med Knudsvej. Den er opkaldt efter Munkesøen, som tidligere lå i området.

    • Sankt Jørgensbjerg Sognekommune: Hele dette område var oprindeligt en del af Sankt Jørgensbjerg Sognekommune, som strakte sig øst for Roskilde. I slutningen af 1800-tallet var det en af Danmarks fattigste kommuner, hvor omkring 25% af befolkningen var på fattighjælp. Kommunen havde et stærkt socialdemokratisk sogneråd.

    • Sammenlægning med Roskilde: Efter et mislykket forsøg ti år tidligere blev Sankt Jørgensbjerg Sognekommune lagt sammen med Roskilde Købstad den 1. april 1938. En kendt historie fortæller, at sognerådsformanden nægtede at aflevere kommunekassen i Roskilde, hvorfor Roskildes borgmester måtte tage til Sankt Jørgensbjerg for at hente den.

    • Fra land til by: I starten af 1900-tallet var området bondeland med kun to små bebyggelser, Stüvese og Ladegårdshusene. I sin bog om Sankt Jørgensbjerg fra 1937 vier forfatteren Arthur Fang kun en enkelt side til hele denne østlige del, som han blot beskriver som “en helt lille by”, der er vokset op.

    Stop 4: Ruggårdsvej og Bydelens Arkitektoniske Udvikling

    Det fjerde stop er for enden af Ruggårdsvej, en vej anlagt mellem 1929 og 1934.

    • Bebyggelsens Tidslinje:

        1. ca. 1900: De første bebyggelser opstod ved Plantagen, Lysvangsvej, Rolighedsvej og Vindingevej.

        2. 1904-1918: Østergade blev anlagt og bebygget.

        3. Efterfølgende: Munkesøvej, Ruggårdsvej og i 1930’erne Bregnevej og Klintevej kom til.

    • Arkitektonisk Diversitet: Der er markant forskel på bebyggelsen i området. Husene på Rolighedsvej beskrives som meget forskellige og minder om huse fra små jyske stationsbyer i slutningen af 1800-tallet. Der ses også en tydelig kvalitetsforskel på husene på hver sin side af Ledagervej, hvor bebyggelsen fra 1940’erne og 50’erne oprindeligt var af en mere beskeden standard.

    • Kendt Beboer: Forfatteren til “Dansevisen”, Otto Francker, blev født i et af de ældste huse på Østergade.

    Stop 5: Industrihistorie ved Københavnsvej

    Det femte stop er ved den tidligere baptistkirke på Vindingevej, som var centrum for et koncentreret industriområde.

    • Store Arbejdspladser:

        ◦ DAK (Dansk Andels Konservesfabrik): Lå hvor RO’s Torv ligger i dag.

        ◦ Maskinfabrik Mandrup / Celandia: Producerede landbrugsmaskiner og lå, hvor Elgiganten tidligere havde til huse.

        ◦ Damppølsefabrikken: Grundlagt i 1908 af to slagterbrødre fra Algade. Fabrikken, der senere blev til “Brødrene Nielsens Damppølsefabrik og Eksportslagteri”, lå tæt på det offentlige slagtehus. Under 1. Verdenskrig tjente brødrene en formue som “gullaschbaroner” ved at eksportere konserves til de tyske skyttegrave. Virksomheden lukkede dog i slutningen af 1920’erne.

    Stop 6: Hedegårdens Skole og Brugsforening

    Det sidste stop fokuserer på Gammel Landevej, Hedegårdens Skole og Hedegårdenes Brugsforening.

    • Gammel Landevej: Var oprindeligt den gamle landevej til København og i 1600-tallet en “kongevej” forbeholdt kongen. Denne vejstrækning tilhørte Roskilde Købstad og var omkranset af Sankt Jørgensbjerg Sognekommune. Dette betød, at børn fra boligselskabets ejendomme på vejen måtte gå i skole i Roskilde, selvom en skole lå tættere på i Sankt Jørgensbjerg.

    • Hedegårdene: Området er opkaldt efter tre store gårde, der tidligere tilhørte Bistrup Gods (Sankt Hans), og som blev udstykket i starten af 1800-tallet.

    • Hedegårdens Skole:

        ◦ Baggrund: I 1905 måtte 80 børn fra området dagligt gå til Sankt Jørgensbjerg for at komme i skole.

        ◦ Etablering: En forskole blev opført og taget i brug den 10. januar 1907 med 47 elever samme år.

        ◦ Udvidelse: I 1916 blev skolen udvidet til at omfatte elever op til 7. klasse. Den nuværende hovedbygning blev indviet i 1929.

    • Hedegårdenes og Omegns Brugsforening:

        ◦ Grundlæggelse: Besluttet på et møde den 8. marts 1908. Den stiftende generalforsamling blev afholdt den 5. maj 1908 med 70 medlemmer.

        ◦ Første Placering: Et lejet lokale på hjørnet af Københavnsvej og Vindingevej.

        ◦ Ny Bygning: I 1917 blev grunden på hjørnet af Københavnsvej og Vinkelvej købt for 3.000 kr. Den nye butik åbnede den 16. april 1919 og blev udbygget i 1935.

        ◦ Socialt Engagement: Bestyrelsesprotokoller fra 1938 viser, at foreningen donerede cigarer til arbejdsløse og godter til de ældre på Sankt Jørgensbjerg.

        ◦ Flytning og Fremtid: Efter længere tids diskussioner valgte man at opføre en ny og større butik. Den 6. november 1964 åbnede den nye brugsforening på Klosterengen. Flytningen var historisk logisk, da Klosterengen også var en del af den gamle sognekommune. Butikken på Klosterengen lukkede i januar (i podcastens optagelsesår) og skal erstattes af en ny bygning, der skal huse en 365 discountbutik.

  • Stitur i Sydbyen – 9 podcasts

    Stitur i Sydbyen – 9 podcasts

    “Walk on the Wild Side”-ruten er en oplevelses- og motionssti gennem store dele af Roskildes Sydby, initieret af byplanlægger Gunilla Rasmussen og markeret med refleksstrimler og QR-koder. Ruten fortæller historien om cirka 150 års bebyggelseshistorie og byudvikling i området.

    Samlet oversigt

    Introduktion: “Walk on the Wild Side” ruten er en oplevelses- og motionssti gennem store dele af Roskildes Sydby, initieret af byplanlægger Gunilla Rasmussen og markeret med refleksstrimler og QR-koder. Ruten fortæller historien om cirka 150 års bebyggelseshistorie og byudvikling i området.

    Roskilde Ring: Fra grusgrav til park Roskilde Ring startede som en gammel grusgrav og skærvefabrik i forrige århundrede, der leverede skærver til DSB. Under 2. verdenskrig blev området brugt af modstandsbevægelsen til at teste våben. I 1950’erne, under Den Kolde Krig, blev den tømte grusgrav omdannet til en grusbane og siden asfalteret til Roskilde Ring, Danmarks første Formel 1-bane. Kendte kørere som Sterling Moss og Jack Brabham kørte her. Banen lukkede i begyndelsen af 1960’erne, primært på grund af støjgener, især fra sygehuset. I dag er Roskilde Ring omdannet til en park, Ringparken, et fritidsområde med en kælkebakke, en frisbeegolfbane og stier til motion. Der er et virtuelt museum på stedet, hvor sten med QR-koder markerer banens hovedforløb og giver adgang til historiske optagelser.

    Musicon: Industri og kreativitet Området, der i dag er Musicon, var også en grusgrav og husede betonfabrikken Sjælland (senere Unicorn), som på et tidspunkt var en af Roskildes største arbejdspladser. Fabrikken leverede materialer til den omfattende byggeperiode i 1960’erne. Da produktionen blev flyttet, blev det forladte industriområde omdannet til Roskildes nyeste, kreative bydel, Musicon. I dag rummer bydelen blandt andet rockmuseet (RAGNAROCK), Roskilde Festival Højskole og en stor skaterbane. En del af Musicon blev tidligere brugt som gammeldags losseplads og er i dag et overdækket område med udluftningskanaler for gasser.

    Skoven ved Østervangsskolen Skoven, som børnene ved Østervangsskolen bruger til leg og undervisning, var oprindeligt en granplantage fra 1930’erne. En tredjedel af skoven tættest på skolen blev i 1970 plantet med rene løvskovstræer af eleverne. I dag er skoven en blandet løvskov, da nåletræerne er stærkt angrebet af rødforrådssvamp og er væltet i storme.

    Vandtårnet Vandtårnet i Sydbyen blev bygget omkring 1960, da de tidligere spredte vandtårne havde utilstrækkelig kapacitet. Den store beholder blev løftet op af donkrafte og sat på stylter. Det var meningen, at tårnet skulle rumme en svømmehal og en restaurant på toppen. Restauranten fik navnet “Toppen”. I 1967 opstod der et kogepåbud i Roskilde, fordi der blev fundet kolibakterier i drikkevandet. Forureningen stammede fra et defekt kloakrør fra restaurant “Toppen”, der sivede ned i vandbeholderen. I dag har vandtårnet udspillet sin rolle for vandtrykket, der nu klares med pumper, men det er stadig et vartegn og vil ikke blive revet ned.

    Beskyttelsesrum: Under besættelsen blev der opført betonbunkers (teknisk set betondækningsgrave) for at beskytte befolkningen. Roskilde har stadig 24 af disse bunkers, som ofte forbliver stående på grund af de høje nedrivningsomkostninger. De bruges i dag til opbevaring, vinkældre eller konfirmandstuer.

    Haveforeningen Granly blev stiftet i 1951. Roskildes første kolonihaver kom i 1918. Kolonihaver var oprindeligt fokuseret på nyttehaven, men har udviklet sig til fritids- og prydhaver.

    Endelig beskriver podcast’ene historien om DLF (Dansk Landbrugsforeningens Frøforsyning), der blev stiftet i 1906 for at forbedre den danske foderproduktion og reducere importen af udenlandsk frø. DLF Trifolium, som har hovedkontor i Roskilde i de historiske bygninger syd for banen, er vokset til verdens største inden for sit felt. Virksomheden leverer i dag frømateriale til landbrugsafgrøder og græsplæner over hele verden og producerer blandt andet det rullegræs, som de seneste verdensmesterskaber i fodbold er spillet på.

    Introduktion til ruten

    Introduktion til Byen syd for Banen i Roskilde. Vi kalder turen “Walk On The Wild Side” – efter Lou Reeds sang. Og vi har lavet en rute til dig i Google Maps med links til tilhørende podcasts.

    Du kan hente din rute til turen i Google Maps på dette link.
    Postcast’en introducerer os til “Walk on the Wild Side” – en oplevelses- og motionssti i Roskildes Sydby, som blev til på initiativ af byplanlæggeren Gonilla Rasmussen under hendes morgenløbeture. Denne rute er skabt i samarbejde med en lokalhistorisk forening og er markeret med refleksstrimler og QR-koder, hvilket gør den let tilgængelig via smartphones. Stien giver et fascinerende indblik i områdets 150 års bebyggelseshistorie og dynamiske byudvikling, som adskiller sig fra resten af Roskilde. Det fleksible design tillader brugere at starte hvor som helst og følge ruten i alle årstider, hvilket sikrer, at der altid er nye oplevelser.

    Roskilde Ring

    Roskilde Ring var en motorsportsbane i Roskilde, nær byens centrum og jernbanestation. Banen blev åbnet som jordbane i en gammel grusgrav på grundlovsdag, den 5. juni 1955. Kort tid efter blev banen asfalteret og i 1957 blev den udvidet til en længde på 1.400 m.

    Der blev kørt store internationale løb på ringen, og i 1961 og 1962 blev der i to tilfælde kørt løb i den prestigefyldte formel 1 klasse med stjerner som Stirling Moss og Jack Brabham.

    Postcast’en beskriver den fascinerende transformation af Roskilde Ring fra dens oprindelige funktion som en grusgrav og skærvefabrik, der leverede materialer til DSB, til et historisk motorsportssted. Oprindeligt var området en grusgrav, hvor Modstandsbevægelsen i al hemmelighed testede våben under krigen, før det i 1950’erne blev omdannet til en væddeløbsbane, delvist som en øvelse for ingeniørregimentet, der skulle simulere massebegravelser under Den Kolde Krig. Roskilde Ring blev Danmarks første Formel 1-bane, der tiltrak kørere som Stirling Moss, men støjen fra de voksende motorløb førte til sidst til dens lukning i begyndelsen af 1960’erne, hvorefter banen blev konverteret til en rekreativ park for lokalområdet.I kan med fordel høre og læse mere i vores artikel “Roskilde Ring”.

    Roskilde Ring i dag

    I takt med at Roskilde voksede, blev banen omringet af beboelsesejendomme, hvorefter støjproblemerne voksede tilsvarende. Som følge heraf blev motorbanen Roskilde Ring lukket i 1968 og det sidste løb blev afviklet den 22. september 1968.

    I dag er Roskilde Ring Park etableret i en del af det område, som Roskilde Ring omfattede.

    Roskilde Ring, som tidligere var en motorbane, er i dag forvandlet til en aktivitetspark med mange forskellige tilbud. Historien om banen bevares gennem et virtuelt museum, hvor QR-koder på sponsorerede sten langs det tidligere baneforløb giver adgang til lyd- og filmklip med mindesmærker fra gamle kørere, herunder Magnussen-familien. Derudover afholdes der årlige veteranbiltræf, og parken anvendes til rekreative formål såsom disc golf, motion på stierne, kælketure og er desuden udsmykket med kunstværker som “genfortryllelsens brønd.” Transformeringen fra en råstofgrav til en værdifuld naturpark har således skabt et sted, der ærer fortiden, men samtidig er et levende mødested for nutidens borgere.

    Brønd med stenkrans og figurer nede i brønden.
    Opstillet af Det rådgivende Kunstudvalg med støtte fra Statens Kunstfond.
    Tilhører: Roskilde Kommune

    GENFORTRYLLESENS BRØND.
    1989 – 1990. ROSKILDE RINGPARK.
    MIKAEL THEEJLL

    Denne skulpturelle installation i Roskilde Ring Park (en tidligere racerbane) nær Roskilde Hovedbanegård er udformet som en erindring om den romantiske have, hvor ‘Ruinen’ var et væsentligt element, altid placeret på et centralt sted i parken. Kunstværket er installeret i parkens udkant, hvorfra man kan se resten af ​​området. Det består af en asfaltplatform formet som en halvcirkel, hvori en 10 meter dyb brønd er dannet. Inde i brønden, i en meters højde fra toppen, er der installeret en bronzeskulptur. Den har form som en transformeret diamant. Seks vægge lavet af sort kunstig sandsten er placeret i udkanten af ​​en halvcirkel af asfalt for at danne en slags arkitektonisk rum.
    Den skulpturelle installation er bestilt af Roskilde Kommune og Statens Kunstfond.

    Musicon

    Musicon grunden i Roskilde er en nedlagt betonvarefabrik, der i 2008 startede sin transformation til Roskildes nye kulturbydel. Musicon huser i

    øjeblikket op mod 50 grupper af aktører, herunder kreative virksomheder, et danseteater, kunstnerværksteder, skatehal, ungdomsboliger og musikøvelokaler, som alle bidrager til at skabe et kreativt og levende miljø i bydelen.

    Podcast’en beskriver forvandlingen af et stort industriområde i Roskilde, oprindeligt hjemsted for betonfabrikken Sjælland, som engang var byens største arbejdsplads uden for sygehuset og producerede materialer til 1960’ernes byggeboom. Efter at produktionen blev flyttet, efterlod den udtømte grusgrav og fabrikken et tomt areal, der blev omdannet til Roskildes nye, kreative bydel kaldet Musicon, navngivet efter et ejerskifte til Unicorn. Området huser nu kulturelle institutioner som teatre, rockmuseet og Roskilde Festivalhøjskole og er designet med moderne elementer som en skateboard-bane og et regnvandsafledningssystem, men rummer også miljømæssige udfordringer fra en tidligere losseplads med gasudvikling.

    Skoven

    Som navnet siger, er skoven en del af aktiviteterne for skolen. Den bruges til idræt og biologi. Men der er også problemer som vi skal høre.

    Denne podcast beskriver en lille skov ved Østervangskolen, som har en lang historie og flere navne alt efter synsvinkel. Oprindeligt var skoven en granplantage fra 1930’erne, der engang leverede byens juletræ, men den fungerer i dag som et vigtigt pædagogisk og rekreativt område for skolebørnene, hvor de blandt andet ser deres første egern. Med tiden har skoven gennemgået store forandringer, da en del forsvandt i forbindelse med anlæggelsen af en fodboldbane i 1968-69, og en tredjedel blev genplantet med løvskov af elever omkring 1970. I dag er nåletræerne næsten væk på grund af Rødmende Læderporesvamp og storme, hvilket har transformeret området til en blandet løvskov rig på fugleliv, herunder både almindelige og mere spændende arter.

    Vandtårnet

    Vandtårnet på Bymarken – Roskilde Vandtårn er et 34 meter højt vandtårn med en kapacitet på 6.000 m3 vand, der i løbet af 2009 blev taget ud af drift, som ligger på Bymarken i Roskilde. Oven på tårnet, 84 meter over fjorden, befinder Restaurant Toppen sig, mens der nedenunder er bygget en svømmehal – Roskilde Badet.

    Denne podcast beskriver opførelsen og de efterfølgende problemer med Roskildes vandtårn, som stod færdigt omkring 1960. Byggeriet var teknisk imponerende, idet den store vandbeholder blev presset op af donkrafte, hvilket svarede til kraften fra 15 lokomotiver. Tårnet, som hurtigt blev et nyt vartegn, husede også restauranten “Toppen” og en svømmehal, men i 1967 førte et fund af colibakterier i drikkevandet til et kogepåbud og omfattende undersøgelser. Forureningen blev til sidst sporet til et defekt kloakrør fra restauranten, der sivede ned i vandbeholderen. Efter omfattende reparationer og omlægning af rør blev problemet løst, men i dag bruges vandtårnet ikke længere til vandforsyning, da vandtrykket nu styres af pumper.

    Beskyttelsesrum

    Der er stadig (heldigvis?) en masse beskyttelsesrum tilbage rundt om i landet. Selvom mange af dem (stort set alle) er i ret dårlig stand. Og dette gælder altså også Roskilde.

    Under besættelsen af Danmark fra 1940 til 1945 var tilflugtsrum en nødvendig foranstaltning, som folk skulle søge, når luftalarmen lød. I private hjem blev kældre indrettet med nødlager, mens større bygninger og offentlige områder som parker fik dedikerede beskyttelsesrum og dækningsgrave. Efter voldsomme bombninger i tyske byer blev ambitionerne udvidet fra at kunne rumme 8-10% af befolkningen til et mål om 25%, hvilket førte til opførelsen af betonbunkers i over 100 byer, især hvor bomberisikoen var størst. Selvom materialemangel forsinkede byggeriet, stod et stort antal af de projekterede bunkers klar ved krigens afslutning, og mange af disse standardbunkers, som kunne huse 50 personer, eksisterer stadig i dag og anvendes ofte som lagerrum eller har fundet alternative funktioner, da nedrivning er kostbar.

    Haveforeningen “Granly”

    Kolonihaver er et meget dansk fænomen tænker jeg. Og forbundet til historien. Og der er mange kolonihaver / haveforeninger i Roskilde. Granly er en af dem.

    Haveforeningen Granly, grundlagt i 1951 med 192 haver, placeres i konteksten af den bredere danske kolonihavehistorie, der går tilbage til de ældste bevarede kolonihaver fra 1821 i Aabenrå. Den egentlige kolonihavebevægelse begyndte i Aalborg i 1884, og disse haver udviklede sig fra udelukkende at være nyttehaver til at fokusere mere på fritidsliv, social interaktion og et fristed. Selvom haverne oprindeligt lå uden for byen og ofte måtte flytte i takt med byens vækst, sikrer en lov fra 2001, at de ikke må nedlægges uden ny jord til rådighed, hvilket også ledsages af regler mod spekulation i prissætningen. Kolonihaverne er i dag præget af stor variation i udseende og funktion, men de forbliver et vigtigt socialt knudepunkt, hvor mange ting, fra politiske kompromiser til nabosnak, klares over hækken.

    DLF – Danske Landboforeningers Frøforsyninger

    Det danske klima egner sig fortrinligt til frøavl, og virksomheden DLF Trifolium er verdensførende med 2000 medarbejdere i 20 lande. Da Danske Landboforeningers Frøforsyninger blev stiftet som andelsselskab i 1906, var sigtet mere lokalt: at forsyne de danske svine- og kvægbesætninger med frø, så bønderne kunne dyrke de planter, som dyrene skulle fodres med. I 1910 blev de røde 5-etagers bygninger syd for jernbanen i Roskilde opført, og ’Frøen’ blev hurtigt en stor arbejdsplads. I Ny Østergade ligger stadig det administrative hovedsæde for DLF Trifolium, mens produktion, avlsarbejde og analyse foregår andre steder.

    Podcast’en beskriver, hvordan den danske landbrugssektor i 1880’erne stod over for en krise grundet billig import af korn, hvilket nødvendiggjorde en omstilling til animalsk produktion og dermed et øget behov for kvalitetsfoder og frø. Dette førte til etableringen af Dansk Landbrugsforenings Frøforsyning (DLF) i 1906, baseret på andelstanken og med det mål at ophøre importen af udenlandsk frø og i stedet udvikle de bedste danske sorter til eksport. Gennem bevidst avlsarbejde og senere fusioner, herunder opkøb og dannelsen af DLF Trifolium, voksede virksomheden fra et lokalt initiativ til at blive en verdensomspændende aktør inden for frøforsyning med et globalt fokus, der i dag leverer optimalt frømateriale til både landbrug og sportsplæner. Virksomhedens udvikling er tæt knyttet til Roskilde, hvor de etablerede deres hovedkvarter og blev en stor lokal arbejdsplads.

    SAMLET rapport

    Denne raapport sammenfatter nøgleindsigterne fra en guidet stitur, “Walk on The Wild Side”, gennem Roskildes Sydby. Turen, der blev skabt af byplanlægger Gunilla Rasmussen i samarbejde med en lokalhistorisk forening (SFB), dækker omkring 150 års byudvikling og er gjort interaktiv via QR-koder. Dokumentet afdækker fire centrale temaer, der definerer områdets karakter og historie:

    1. Transformation af Industrilandskaber: Et gennemgående tema er den vellykkede omdannelse af tidligere grusgrave og industriområder til værdifulde rekreative og kulturelle zoner. Roskilde Ring, engang en Formel 1-bane i en grusgrav, er nu en folkepark med et virtuelt museum. Ligeledes er området omkring den tidligere Betonfabrikken Sjælland blevet til den kreative bydel Musicon.

    2. Bevarelse og Formidling af Historie: Sydbyens historie er synlig og tilgængelig. Fra de 24 bevarede betonbunkers fra 2. Verdenskrig, der nu tjener nye formål, til det minutiøst dokumenterede forløb omkring vandtårnets kolibakterieskandale i 1967. Historien formidles aktivt, som det ses med QR-koderne på Roskilde Ring, der genopliver racerbanens fortid.

    3. Fællesskab og Rekreation: Området er rigt på rum, der understøtter fællesskab og fritidsliv. Haveforeningen Granly illustrerer udviklingen fra nyttehaver til sociale oaser, mens Roskilde Ring og skoven ved Østervangsskolen fungerer som centrale samlingspunkter for sport, leg og naturoplevelser for bydelens borgere.

    4. Lokalt Erhverv med Global Indflydelse: Sydbyen har været hjemsted for markante virksomheder. Betonfabrikken Sjælland var engang en af byens største arbejdspladser, og frøforsyningsfirmaet DLF udviklede sig fra en lokal andelsforening til en verdensledende global koncern, hvis hovedkvarter stadig ligger i de historiske bygninger i bydelen.

    Introduktion til Stituren: Walk on The Wild Side

    Stituren “Walk on The Wild Side” er resultatet af byplanlægger Gunilla Rasmussens morgenløbeture gennem Roskildes Sydby. Ruten blev udviklet i samarbejde med “den lokalhistoriske forening syd for banen” og er en kombineret oplevelses- og motionssti, der guider besøgende gennem cirka 150 års bebyggelseshistorie.

    • Interaktivitet: Ruten er markeret med refleksstrimler, der indeholder QR-koder. Disse kan scannes med en smartphone for at få adgang til lydoptagelser og information om de forskellige steder.

    • Fleksibilitet: Turen er designet uden et fast start- eller slutpunkt. Man kan begynde hvor som helst, gå i valgfri retning og opleve ruten forskelligt afhængigt af årstiden, hvilket sikrer nye oplevelser ved hvert besøg.

    Fra Grusgrav til Folkepark: Historien om Roskilde Ring

    Roskilde Ring er et centralt eksempel på områdets transformation. Dens historie spænder fra råstofudvinding til international motorsport og endelig til en moderne folkepark.

    Industri, Krig og Racerbiler (1900-1960’erne)

    • Oprindelse: Området startede som en grusgrav og husede en skærvefabrik, der leverede skærver til DSB’s jernbanespor.

    • Mellemkrigstid og Besættelse: Senere lå der en fyrværkerifabrik, og under 2. Verdenskrig brugte modstandsbevægelsen grusgraven til at teste våben, da hullets form dæmpede lyden og gjorde det svært at stedfæste.

    • Motorsportens Æra:

        ◦ I 1950’erne, efter grusgravningen ophørte, overtalte en lokal ostegrosserer fra Tolstrup ingeniørregimentet fra Farum til at planere området som en øvelse. Dette skabte en grusbane.

        ◦ Banen blev en øjeblikkelig succes i en tid, hvor private biler var en drøm for de fleste. Den blev udvidet, asfalteret og blev til “Roskilde Ring” – Danmarks første Formel 1-bane.

        ◦ Populariteten var enorm, med særtog fra København og parkering på den gamle dyrskueplads (hvor rådhuset nu ligger).

        ◦ Internationale kørere som Sterling Moss og Jack Brabham kørte på banen. Sterling Moss kaldte den en “Mickey Mouse bane”, og en bar på det lokale Scandic Hotel er i dag opkaldt efter ham.

    • Lukning: Stigende utilfredshed med støj, især fra det nærliggende sygehus, førte til, at banen blev lukket i starten af 1960’erne. Det sidste løb var et sæbekasseløb arrangeret af FDF.

    Roskilde Ring i Dag: Rekreation, Historie og Kunst

    Efter lukningen blev området omdannet til en park, der erstattede de fritidsarealer, som gik tabt ved byggeriet af rådhuset.

    • Virtuelt Museum: En ung historiker har i samarbejde med “gamle folk” skabt et virtuelt museum. Sten, sponsoreret af tidligere kørere som Magnussen (far og søn), markerer banens forløb. Hver sten har en QR-kode, der linker til filmklip eller lydoptagelser fra racerbanens tid.

    • Aktiviteter og Events:

        ◦ På Fars Dag afholdes der et årligt træf for veteranbiler og stumpemarkeder (aflyst under corona, men nu genoptaget).

        ◦ Parken rummer en frisbeegolfbane og mountainbike-spor, hvor der er afholdt danmarksmesterskaber i begge discipliner.

        ◦ Der er en populær kælkebakke, løbestier og kunstinstallationer, herunder skulpturen “Genfortryllelsens brønd” og en stor olivenpresse (“koltergang”) doneret af den førnævnte Tolstrup.

    Kreativ Bydel på Industriel Grund: Musicon

    På den anden side af ringvejen lå en anden grusgrav, der husede Betonfabrikken Sjælland. Dette område er i dag omdannet til den kreative bydel Musicon.

    • Industriel Fortid: Betonfabrikken Sjælland var på sit højeste en af Roskildes største arbejdspladser (uden for hospitalet) med 270 ansatte. Den producerede kloakrør, fliser og specialopgaver som det vandtætte springvand til Amaliehaven i København.

    • Omdannelsen: Da produktionen flyttede, blev området udlagt til en ny, kreativ bydel. Navnet “Musicon” opstod som en sammentrækning af “musik” og “Unicorn”, fabrikkens nye navn efter et ejerskifte.

    • Musicon i Dag:

        ◦ Bydelen er nu næsten fuldt udbygget og huser bl.a. et teater, Rockmuseet, Roskilde Festival Højskole, en skatepark og andre kreative initiativer.

        ◦ Området har et avanceret system til håndtering af regnvand, hvor vandet siver ned og bliver til grundvand i stedet for at belaste kloaksystemet.

    • Miljømæssig Udfordring: En del af området kan ikke bebygges, da det tidligere blev brugt som en usorteret losseplads. Deponiet udvikler gasser, som nu ledes op gennem udluftningskanaler. Dette fremhæves som et eksempel på, hvordan man ikke skal genanvende gamle grusgrave.

    Lokale Landemærker og Grønne Rum

    Skoven ved Østervangsskolen: Et Levende Klasseværelse

    • Historie: Oprindeligt en granplantage fra 1930’erne, hvorfra byen hentede sit juletræ. I 1970’erne plantede skoleelever en ny del med løvskov, som indeholdt alle danske skovtræer.

    • Tilstand i Dag: Skoven er hårdt ramt af svamp, som har dræbt de fleste nåletræer. Storme i 1999 og 2013 har også fældet mange træer. I dag er det en blandet løvskov med en tæt underskov af hyld og bævreasp. Navnet på den nærliggende haveforening, “Granly”, mister dermed snart sin betydning.

    • Anvendelse og Dyreliv: Skolen bruger skoven til idræt og naturteknik. Den har et rigt fugleliv, herunder sjældnere arter som sortspætte, skovhornugle og korsnæb.

    Vandtårnet: Vartegn, Skandale og Usikker Fremtid

    • Byggeri og Funktion: Opført omkring 1960 ved hjælp af en avanceret teknik, hvor vandbeholderen blev bygget på jorden og derefter hejst op med donkrafte. Det skulle sikre byens vandtryk og husede restauranten “Toppen”.

    • Kolibakterieskandalen (1967): Den 16. maj 1967 blev der udstedt et kogepåbud i Roskilde, efter der blev fundet kolibakterier i drikkevandet. Mistanken rettede sig mod vandtårnet, hvor et defekt kloakrør fra restaurantens toilet lækkede ned i vandbeholderen. Selvom dette blev udbedret, fortsatte problemet. Den endelige kilde viste sig at være gamle rør ved Helligkors Vandværk.

    • Status i Dag: Vandtårnet er ikke længere i brug, da pumper i dag klarer vandtrykket. Dets fremtid er uvis, men det betragtes som for “flot og særpræget” til at blive revet ned.

    Beskyttelsesrum fra Besættelsen: Betongravenes Efterliv

    • Historisk Baggrund: Under besættelsen 1940-45 blev der etableret beskyttelsesrum. I 1944 blev der igangsat et landsdækkende byggeri af standardiserede betonbunkers (“betondækningsgrave”) med plads til 50 personer.

    • Status i Roskilde: Der eksisterer stadig 24 af disse bunkers i Roskilde. De er bevaret, primært fordi det er dyrt at rive dem ned (et tilbud lød på 100.000 kr.).

    • Nuværende Anvendelse: De fleste er tomme, men nogle er udlejet til forskellige formål:

        ◦ Vinkælder for Restaurant Klosterkælderen og Gimle.

        ◦ Konfirmandstue ved Vor Frue Kirke.

        ◦ Lagerrum for håndværkere.

        ◦ Et privat beskyttelsesrum på Lisesgårdsvej, kendt som “Valhalla”, blev brugt til “tredje halvleg” efter fodboldkampe.

    Fællesskab og Erhvervsliv

    Haveforeningen Granly: Fra Nyttehave til Fællesskabets Oase

    • Etablering: Grundlagt i 1951 og omfatter 192 haver.

    • Udvikling: Kolonihavebevægelsen startede med fokus på nyttehaver, hvor man kunne supplere husholdningen med grøntsager og kartofler. Senere er fokus skiftet mod prydhaven, den økologiske have og det sociale liv.

    • Social og Politisk Betydning: Haverne er ramme om et rigt socialt liv. Det nævnes, at Roskildes tidligere borgmester Lisbeth Olsen (1978-86) havde have i Granly og angiveligt brugte den uformelle ramme til at løse politiske hårdknuder over en kop kaffe.

    DLF: En Lokal Virksomhed med Global Rækkevidde

    • Oprindelse: Stiftet i 1906 som Dansk Landboforeningers Frøforsyning. Baggrunden var en landbrugskrise i 1880’erne, som skabte et behov for at udvikle danske frøsorter til foderproduktion i stedet for at importere.

    • Vækst og Globalisering: Virksomheden voksede sig til en global markedsleder inden for sit felt. I 2003 overtog den et hollandsk selskab og opnåede en markedsandel på 41% i Europa og 20% globalt. I dag hedder firmaet DLF Trifolium, opererer i over 20 lande og omsætter for mere end 7,5 milliarder kr.

    • Forankring i Roskilde:

        ◦ Flyttede til Roskilde i 1908 og opførte i 1909 en stor fem-etagers bygning syd for banen, som blev en af byens største arbejdspladser.

        ◦ I dag fungerer bygningen som globalt hovedkvarter for DLF Trifolium med ca. 60 ansatte, mens de gamle magasiner huser andre firmaer.

    • Moderne Succes: DLF er i dag verdensførende inden for græsfrø og leverer bl.a. rullegræs til verdens største fodboldstadions. Det seneste VM i fodbold blev spillet på græs fra DLF, hvilket understøtter udsagnet om, at “det danske landshold altid spiller på eget græs”.