Vi præsenterer et portræt af Kaj V. Hansen, en markant skikkelse i Roskilde, som reflekterer over sit begivenhedsrige liv og sin lange politiske karriere.
Fortællingen spænder fra hans barndoms ankomst til byen og en romantisk historie om, hvordan han mødte sin hustru, til hans professionelle virke som højtuddannet embedsmand og engageret lokalpolitiker gennem 28 år.
Et centralt tema i teksten er Hansens dybe passion for byplanlægning og arkitektur, hvor han fremhæver vigtigheden af at bevare Roskildes historiske identitet og sikre byens grønne åndehuller mod overfladisk udvikling.
Gennem personlige anekdoter om uddannelse på RUC og politiske kampe for sygehuset og fjorden, fungerer kilden som et vidnesbyrd om en mand, der har dedikeret sit virke til at skabe et Roskilde, man kan være bekendt.
Et resume af samtalen
Kaj V. Hansen – Liv, Politik og Visioner for Roskilde
Denne artikel sammenfatter de centrale temaer, historiske indblik og politiske prioriteter fra interviewet med Kaj V. Hansen, en markant skikkelse i Roskildes offentlige liv gennem årtier. Dokumentet belyser hans personlige rejse, hans karriere i skattevæsenet og politik, samt hans dybe engagement i byens arkitektoniske og miljømæssige udvikling.
Resumé af centrale indsigter
Kaj V. Hansen har gennem 28 år i Roskilde Byråd præget byens udvikling med fokus på infrastruktur, uddannelse og miljø. Hans politiske virke har været centreret omkring sloganet “Et Roskilde, vi kan være bekendt.”
De vigtigste pointer inkluderer:
- Politisk kontinuitet: Valgt ind i byrådet i slutningen af 1980’erne, trods en placering nederst på listen, og bibeholdt sit mandat i næsten tre årtier.
- Strategiske mærkesager: Bevarelse af Roskilde Universitet (RUC), sikring af Roskilde Sygehus og beskyttelse af Roskilde Fjord.
- Uddannelsesmæssig transformation: Gennemførte en magistergrad i kommunikationspsykologi ved RUC i en moden alder, sideløbende med sit professionelle arbejde.
- Byudvikling: En stærk fortaler for at bevare Roskildes historiske særpræg og skabe grønne åndehuller, herunder arbejdet med Hedeland og grønne kiler mellem bysamfund.
Personlig baggrund og ankomst til Roskilde
Kaj V. Hansen er oprindeligt fra Aabenraa og ankom til Roskilde som barn i 4-5-års alderen. Hans familiebaggrund var præget af iværksætteri; faderen drev en virksomhed, der syede arbejdstøj og var kørelærer, mens moderen havde havde haft en stor virksomhed indenfor kul- og oliehandel.
Tidlige år og anekdoter
- Ankomsten: Ved ankomsten til Roskilde Station spurgte han sin mor: “Mor, hvor længe skal vi blive her?”, uvidende om at han ville tilbringe det meste af sit liv i byen.
- Lise Nørgaards råd: Kaj V. Hansen kendte Lise Nørgaard gennem sin faster, der ekspederede hende i Magasin du Nord. Nørgaard bemærkede engang: “Her bliver man ikke til noget, medmindre man har været her i tre til fem generationer,” hvortil Hansen svarede: “Det er vi to om at bestemme.”
- Mødet med hustruen: Han mødte sin hustru, Bente Ørum Kofoeed (fra Bornholm), til et nytårsbal på Hotel Prinsen. Han sikrede sig hendes gunst ved blandt andet at skaffe hende en lejlighed på Havnevej, mens han selv var udstationeret i Vestberlin som lektor.
Professionel karriere og uddannelse
Hansens karriere har været todelt, med et stærkt fundament i det offentlige administrative system og en senere akademisk overbygning.
Skattevæsen og internationalt arbejde
Kaj V. Hansen startede som elev i skattevæsenet i Roskilde og avancerede til lederstillinger.
- B50-udvalget: Han blev rekrutteret af Skatteministeriet (under minister Isi Foighel) til at deltage i lovgivningsarbejde vedrørende udenlandsk beskatning efter Danmarks indtræden i EF i 1972. Formålet var at begrænse skatteflugt.
- Valgobservatør: Han har desuden fungeret som valgobservatør for Udenrigsministeriet i både Danmark og udlandet.
Uddannelsen på RUC
I 1990’erne valgte Hansen at læse psykologi og kommunikation på Roskilde Universitet efter opfordring fra professor Arne Thing Mortensen.
- Diskretion: Han holdt sine studier skjulte for kollegerne på rådhuset og passede sit fuldtidsjob sideløbende.
- Akademisk grad: Han opnåede en magistergrad og titlen kommunikationspsykolog i 1994.
- Kritik af universiteterne: Han udtrykker bekymring over nutidens “halvamerikanske tilstande”, hvor universiteter tvinges til at tænke kommercielt og optage studerende baseret på deres økonomiske bidrag frem for ren faglighed.
Politisk virke og mærkesager
Kaj V. Hansen blev valgt ind i byrådet ved en tilfældighed, da han oprindeligt var opstillet som “stemmesluger” nederst på listen (21. pladsen), men endte med at blive valgt direkte ind (8. pladsen).
De fire politiske søjler
Hansen identificerede tidligt fire afgørende områder for Roskildes fremtid:
| Område | Vision og indsats |
| Infrastruktur | Sikring af Roskilde Station som et centralt knudepunkt, især i forhold til gennemgående trafik. |
| Sundhedsvæsen | Kampen for et akutsygehus i Roskilde. Han noterer med beklagelse, at Køge fik supersygehuset og Holbæk akutsygehuset på grund af regionspolitiske prioriteringer. |
| Miljø | Rensning af Roskilde Fjord. Fokus på at reducere iltsvind forårsaget af kvælstofudslip fra landbruget. |
| Uddannelse | Bevarelse af Roskilde Universitet (RUC) som en selvstændig institution og modstå pres for sammenlægning med Københavns Universitet. |
Byudvikling og arkitektonisk arv
Et centralt tema i Hansens virke er bevarelsen af Roskildes historiske sjæl. Han har i mange år gennemført byvandringer (oprindeligt sammen med Lotte Fang) for at formidle byens historie.
Arkitektonisk kritik og bevaring
Hansen forholder sig kritisk til visse dele af byudviklingen:
- Skomagergade: Han fremhæver Skomagergade som et eksempel på arkitektonisk konflikt, hvor bygninger som “Monopol” (Art Nouveau) og klassisk rødstensbyggeri står over for moderne byggerier, der efter hans mening ikke altid tager hensyn til byens historie.
- Industriens flytning: Han har observeret, hvordan industrien gradvist blev skubbet “om på den forkerte side af banen” (syd for jernbanen).
Hedeland og de grønne kiler
Hansen har siddet i Hedelands bestyrelse og arbejdet for at transformere de store grusgrave til rekreative områder.
- Istids-beplantning: Han foreslog at anvende frø fra træsorter, der naturligt fulgte efter istiden, men blev nedstemt i bestyrelsen.
- By-adskillelse: Han kæmpede mod sammenbygning af Svogerslev og Roskilde for at bevare en “grøn kile” og undgå den type byspredning, man ser i Københavns forstæder (f.eks. Rødovre/Hvidovre).
Refleksioner over personlige omkostninger
Trods en succesfuld politisk og professionel karriere reflekterer Hansen over de personlige omkostninger ved sit høje aktivitetsniveau.
En af de mest markante erkendelser kom fra hans yngste søn, der i en tale bemærkede: “Du har aldrig overværet en eneste af mine fodboldkampe.” Dette citat står som et symbol på de ofre, Hansen bragte for sit omfattende engagement i ministerielt arbejde, studier og lokalpolitik. Han konkluderer dog, at han har forsøgt at skabe et Roskilde, som borgerne kan være bekendt, hvilket har været hans primære ledetråd.
Om byvandringer
Kaj V. Hansen har gennem mange år været en markant formidler af Roskildes historie gennem sine byvandringer.
• Samarbejde med Lotte Fang: Byvandringerne startede i forlængelse af, at han i 1984 skrev en bog om rådhusets 100-års historie sammen med lokalhistorikeren Lotte Fang. Han fortsatte med at lave disse ture sammen med hende helt frem til hendes død i 2020.
• Temaer: Kaj V. Hansen bruger byvandringerne til at diskutere byens udvikling og arkitektur. Han fokuserer ofte på, hvornår byudviklingen er lykkedes, og hvornår noget kunne være gjort bedre. Et centralt slogan for ham, som han også bruger som tema, er “Et Roskilde, vi kan være bekendt”.
• Fokus på “åndehuller”: I sine senere byvandringer har han planlagt at fokusere på byens “stillesteder og åndehuller”, da han mener, det er vigtigt at bevare byens historiske kvaliteter og ikke ødelægge dem med nyt byggeri, der ikke tager hensyn til historien.
• Kritisk blik på arkitektur: Under turene peger han gerne på konkrete eksempler i bybilledet, f.eks. i Skomagergade, hvor han diskuterer, hvordan nyere bygninger enten harmonerer med eller skæmmer de historiske omgivelser.
Selvom han efter Lotte Fangs død og corona-tiden overvejede at stoppe på grund af sin alder, tyder interviewet på, at han stadig har planlagt ture med fokus på byens kvalitet og historie.
