Området “Syd for Banen” i Roskilde er præget af en rig industrihistorie, der strækker sig gennem hele det 20. århundrede. Men den industrielle udvikling har efterladt spor i jorden i form af forurening, som vi i dag skal håndtere med omtanke.
Denne præsentation giver dig et overblik over:
Risiko og zoner: Forstå forskellen på V1 (mistanke om forurening) og V2 (konstateret forurening via prøver).
Kemisk profil: Information om stoffer som klorerede opløsningsmidler ved f.eks. gamle renserier og tungmetaller nær jernbanen.
Gode råd til hverdagen: Hvordan du minimerer risikoen ved havearbejde og leg gennem enkle hygiejneråd og brug af højbede.
Regler for byggeri: Hvad du skal gøre, hvis du skal flytte mere end 1 jord (anmeldepligt).
Ved at kende til din grunds status kan du færdes trygt i hverdagen. Brug de digitale værktøjer som Danmarks Miljøportal eller DinGeo til at slå din egen adresse op.
Eriksvej i Roskilde er mere end bare asfalt og fortove. Den er et levende stykke byhistorie, der fortæller om en tid med rygende skorstene, driftige fabrikker og drømmen om et bedre liv. Engang en mudret kirkesti ved navn Kamstrupsti, blev den en pulserende industriel livsnerve, der var med til at forme det Roskilde, vi kender i dag. Dette er historien om en vej, der afspejler byens egen rejse – fra landbrug til industri, fra forurening til fornyelse, og fra arbejderkvarter til moderne bydel.
5 vigitge
Fra hellig sti til industrivej: Oprindeligt var vejen en “kirkesti” for bønder fra Kamstrup. I 1973 blev den officielt omdøbt til Eriksvej som symbol på byens vækst og forandring.
Garveriernes højborg: Eriksvej var centrum for Roskildes store garveriindustri. Fabrikker som Chromlæderfabrikken og FDB’s Garveri skabte hundredvis af arbejdspladser, men også alvorlig forurening.
“Roskilde-syge”: I 1920’erne førte forurening fra Chromlæderfabrikken til en sundhedsskandale, hvor byens drikkevand blev forurenet, hvilket tvang kommunen til at investere massivt i ny infrastruktur.
Drømmen om et hjem: Som svar på bolignøden efter 2. Verdenskrig blev det enorme boligbyggeri Ringparken opført lige ved siden af industrien – en “by i byen” med moderne lejligheder og grønne områder.
Fra fabrik til kultur: I dag er de gamle industrigrunde omdannet. Hvor der før var fabrikker, finder man nu boliger, kreative erhverv som i Musicon-bydelen, og kulturelle institutioner som spillestedet Paramount.
Forestil dig en tid, hvor Roskilde sluttede ved jernbanen. Syd for skinnerne lå marker og gårde, og gennem landskabet snoede sig en sti. Det var Kamstrupsti. I århundreder var den en livline for bønderne i den lille landsby Kamstrup, der brugte stien til at komme til Vor Frue Kirke. Det var en vej defineret af kirkegang, hestevogne og årstidernes skiften.
Men i slutningen af 1800-tallet begyndte en ny tid. Industrialiseringen kom til Roskilde, og byen voksede ud over sine gamle grænser. Området “syd for banen” blev udset til at huse byens nye, store industrier. Langsomt men sikkert forvandlede den fredelige Kamstrupsti sig. Den blev bredere, mere trafikeret, og snart lå de første fabrikker side om side langs vejen. I 1973 var forvandlingen total. Stien, der var blevet opslugt af byen og skåret over af nye ringveje, fik officielt navnet Eriksvej – et moderne navn til en moderne vej.
Røg, Larm og Arbejdspladser
I første halvdel af 1900-tallet var Eriksvej synonym med industri. Især én branche dominerede: garverierne. Roskilde var kendt i hele landet for sin læderproduktion, takket være byens mange naturlige kilder, der leverede det vand, som garvningen krævede. Store virksomheder som A/S Chromlæderfabrikken Jørgen Winther og FDB’s Garveri etablerede sig på Eriksvej og blev hurtigt nogle af byens største arbejdspladser.
Her blev der produceret “Bjørnelæder” til skosåler, og duften – eller stanken – af garvning hang tungt i luften. Det var en tid med stolthed over den industrielle fremgang, men medaljen havde en mørk bagside. I 1920’erne blev byen ramt af “Roskilde-syge”, en epidemi forårsaget af, at Chromlæderfabrikkens spildevand sivede ned i byens drikkevand. Skandalen var en brat opvågning. Den tvang bystyret til at gribe ind, rense den forurenede grund og investere store summer i et moderne vand- og kloaksystem. Det var en dyr, men nødvendig lektie om industriens omkostninger.
Udover garverierne husede vejen også andre giganter. Roskilde Madrasfabrik, lokalt kendt som Rosma, producerede senge og madrasser i næsten 80 år. Betonvarefabrikken Sjælland skaffede arbejde til hundredvis af mænd, og dens gamle grund er i dag forvandlet til den kreative bydel Musicon.
En By i Byen
Efter 2. Verdenskrig stod Roskilde, som resten af Danmark, over for en akut boligmangel. Folk flyttede til byerne for at arbejde, men der var ingen steder for dem at bo. Løsningen blev socialt boligbyggeri i stor skala. Lige vest for Eriksvejs industrier, på en mark der tidligere lå i byens udkant, skød et ambitiøst projekt op: Ringparken.
Visionen var at skabe en “by i byen”. Her skulle der ikke bare være boliger, men alt, hvad en moderne familie havde brug for: butikker, vaskeri, børnehaver og store, grønne fællesarealer. Fra 1949 til 1963 blev der bygget næsten 600 lejligheder. For sin tid var de topmoderne – nogle af de første havde endda køleskab!
For beboerne i Ringparken var livet en blanding af idyl og industri. På den ene side havde de lys, luft og moderne bekvemmeligheder. På den anden side levede de dør om dør med de larmende og lugtende fabrikker på Eriksvej. Denne tætte sameksistens mellem bolig og industri var typisk for tiden og fortæller en historie om de kompromiser, man indgik for at skabe fremskridt.
Fra Fabriksgulv til Dansegulv
I løbet af 1960’erne og 70’erne begyndte industriens guldalder at ebbe ud. Global konkurrence og strengere miljøkrav gjorde det svært for de gamle fabrikker. Garverierne lukkede et efter et, og i 1992 producerede Roskilde Madrasfabrik sine sidste møbler. Eriksvej stod over for en ny forvandling.
Men bygningerne forsvandt ikke. De fik nyt liv. Kemps Garveri, der lukkede i 1966, blev i 1969 genfødt som spillestedet Club Paramount, der i over 50 år har været et kulturelt fyrtårn for byens unge. Madrasfabrikkens gamle kontorbygning blev til kvindehus og foreningslokaler. Og hvor betonfabrikken lå, summer Musicon i dag af kreativitet, musik og nye ideer.
En Vej i Forandring
I dag er Eriksvej en mosaik af fortid og nutid. Den bevarede kontorbygning fra madrasfabrikken står som et minde om industriens storhedstid. Ringparken gennemgår en massiv renovering for at leve op til nutidens krav om bæredygtighed. Og hvor der før lå fabrikker, bliver der nu bygget nye, moderne boliger til unge og singler.
Historien om Eriksvej er historien om Roskilde i miniature. Den viser en by i konstant bevægelse, en by, der har formået at genopfinde sig selv uden at glemme sin fortid. Fra en stille kirkesti til en larmende industrimotor og nu til en mangfoldig bydel, der balancerer boliger, kultur og historie. Vejen er et vidnesbyrd om, at en bys sjæl ikke kun findes i gamle kirker og kongelige grave, men også i asfalten, murstenene og de menneskelige historier, der udgør dens gader.
Rapport om Eriksvej
Klik her for at folde teksten ud
Eriksvej/Kamstrupsti: En Historisk og Økonomisk Fortælling om Roskilde
Resumé
Eriksvej, historisk kendt som Kamstrupsti, står som et overbevisende vidnesbyrd om Roskildes dynamiske by- og industriudvikling. Denne rapport udforsker vejens transformation fra en gammel kirkesti til en central industriel færdselsåre, og beskriver dens betydelige økonomiske bidrag gennem forskellige industrier som garverier og en madrasfabrik. Den undersøger yderligere de dybe sociale og miljømæssige udfordringer, der fulgte med denne hurtige industrialisering, eksemplificeret ved folkesundhedskriser som “Roskilde-syge”. Rapporten fremhæver også Eriksvejs afgørende rolle i udviklingen af store boligområder som Ringparken, der opstod for at imødekomme efterkrigstidens boligbehov, og dens igangværende tilpasning til et mangfoldigt bylandskab, der omfatter kulturelle og samfundsmæssige funktioner. Fortællingen understreger det indviklede samspil mellem økonomisk vækst, byplanlægning og den udviklende livskvalitet for Roskildes indbyggere, hvilket viser, hvordan en enkelt færdselsåre kan indkapsle en bys komplekse historiske rejse.
1. Introduktion: Eriksvej/Kamstrupsti – Et Historisk Overblik
1.1. Vejens Udvikling: Fra Kirkesti til Eriksvej
Eriksvej, som den kendes i dag, bærer en rig historie indlejret i sin tidligere betegnelse, Kamstrupsti. Dette navneskifte er mere end en simpel administrativ opdatering; det afspejler en dybdegående ændring i vejens identitet og funktionelle betydning over tid. Oprindeligt fungerede Kamstrupsti som en vigtig “kirkesti”, der forbandt landsbyen Kamstrup med Vor Frue Kirke i Roskilde. Denne gamle rute lettede religiøse aktiviteter for lokale indbyggere indtil 1907, hvilket understreger dens dybt forankrede, førindustrielle oprindelse som en fælles færdselsåre.1
Den organiske udvikling af Kamstrupsti stod dog over for betydelige udfordringer med fremkomsten af moderne byplanlægning og infrastruktur. Gennem årene blev den oprindelige sti fragmenteret i fire forskellige vejstrækninger, primært på grund af anlæggelsen af store ringveje og motorveje. Denne opdeling førte til praktiske komplikationer, især med hensyn til postomdeling i området.2 For at løse disse problemer og formalisere dens udviklende bymæssige identitet blev den nordlige del af stien, der løber fra Køgevej til Sdr. Ringvej, officielt omdøbt til Eriksvej i 1973.1 Denne relativt sene omdøbning er et formelt anerkendelse af områdets transformation, der skete efter årtiers intens industriel og boligmæssig udvikling allerede havde omformet dens karakter. Skiftet fra en kirkesti til en segmenteret bymæssig færdselsåre illustrerer, hvordan store infrastrukturprojekter fundamentalt omkonfigurerede lokale historiske ruter, hvilket nødvendiggjorde nye navnekonventioner for at løse praktiske bymæssige udfordringer.
1.2. Tidlig Betydning og Geografisk Kontekst
Området omkring Eriksvej, beliggende “syd for banen”, var overvejende landbrugsland indtil slutningen af det 19. århundrede, specifikt indtil 1896. Efter denne periode begyndte distriktet en gradvis, men betydelig transformation gennem hele 1900-tallet, og udviklede sig til et levende bylandskab med blandet anvendelse, der integrerede boliger, industri og uddannelsesinstitutioner.3
Kamstrupstien fremstod som en af to primære industriområder beliggende syd for jernbanelinjen, med industriel aktivitet, der begyndte omkring 1914.3 Denne tidlige industrialisering etablerede gadens grundlæggende rolle i Roskildes økonomiske ekspansion. Eriksvejs historiske betydning er således uløseligt forbundet med dens placering inden for Roskildes “syd for banen”-udvikling. Dette områdes overgang fra et landbrugslandskab til et dynamisk bymiljø, især dets fremkomst som et centralt industrielt knudepunkt, eksemplificerer et fælles mønster i det 20. århundredes danske byvækst. I mange tilfælde fungerede jernbanelinjer ikke kun som transportkorridorer, men også som klare geografiske afgrænsninger, der ofte afgrænsede nye grænser for industriel og boligmæssig ekspansion.
2. Industrielt Kraftcenter: Økonomiske Bidrag og Udfordringer
2.1. Roskildes Garveriers Arv på Eriksvej
Roskilde indtog en bemærkelsesværdig position som en betydelig industriby, især kendt for sine omfattende garverivirksomheder. Byens rigelige vandressourcer, leveret af talrige naturlige kilder, var en afgørende faktor for at understøtte de vandintensive processer, der kræves til garvning.4 Slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet markerede en afgørende overgang for industrien, da mindre, håndværksbaserede garverier begyndte at vige pladsen for større, mere effektive industrivirksomheder. Dette skifte betød, at kun ét af de fem eksisterende håndværksgarverier, Winthers Garveri, med succes tilpassede sig fabriksdrift, mens andre enten lukkede eller blev erstattet af større industrivirksomheder.5
Flere fremtrædende garverier etablerede sig på Kamstrupsti (nu Eriksvej), hvilket cementerede gadens rolle som et stort industricenter:
A/S Chromlæderfabrikken Jørgen Winther: Beliggende på den adresse, der nu kendes som Eriksvej 48, startede dette betydelige industrigarveri sin virksomhed i 1915. Udover sin primære læderproduktion husede det også en kemisk fabrik under Første Verdenskrig, som specialiserede sig i produktion af kromgarvestoffer. Garveriets flagskibsprodukt var “Bjørnelæder”, et specialiseret læder, der primært blev brugt til skosåler. Fabrikkens drift fik dog en brat ende i november 1929, da den blev ødelagt af en brand.5
FDB’s Garveri: Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB) etablerede sit garveri på Eriksvej 15 i 1920. Dette anlæg var i drift i næsten fem årtier, før det lukkede i 1969. Efter sin industrielle levetid blev de gamle FDB-fabriksbygninger genbrugt og fungerede som lokaler for Civilforsvaret fra 1966 indtil deres eventuelle nedrivning i 1989.5
Kemps Garveri: Beliggende på Eriksvej 40 var Kemps Garveri et andet centralt garveri i området, der opretholdt produktionen indtil 1966. Efter lukningen gennemgik bygningen en betydelig transformation og blev det nye hjem for spillestedet Club Paramount i 1969.7
Koncentrationen af disse store industrigarverier på Eriksvej understreger gadens kritiske bidrag til Roskildes industrielle økonomi. Disse virksomheder skabte betydelige beskæftigelsesmuligheder og styrkede byens produktionsoutput i mange årtier. Deres eventuelle tilbagegang og lukning i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne, som det ses med Kemps i 1966 og FDB i 1969, var ikke isolerede hændelser. I stedet afspejlede de bredere nationale og internationale skift i industriel produktion, fremkomsten af strengere miljøregler og intensiveret økonomisk konkurrence. Denne periode markerede afslutningen på en betydelig æra for Roskildes garveriindustri, hvilket afspejler et større mønster af afindustrialisering i mange vestlige økonomier.
2.1.1. Miljøpåvirkning og Folkesundhedsproblemer: “Roskilde-syge”
De industrielle aktiviteter langs Eriksvej, især garveriernes, var ikke uden betydelige miljømæssige og folkesundhedsmæssige konsekvenser. En bemærkelsesværdig historisk hændelse, “Roskilde-syge”, opstod i 1920’erne, direkte forbundet med forureningen fra Chromlæderfabrikken på det nuværende Eriksvej. Undersøgelser afslørede, at byens drikkevandsforsyning løbende blev forurenet af garveriets affald, hvilket førte til udbredt sygdom blandt befolkningen.5
Situationens alvor fremkaldte en afgørende reaktion fra kommunale myndigheder. En sundhedskommission blev nedsat for at undersøge udbruddet og formulere løsninger. I 1935 blev der truffet en afgørende beslutning om at foretage en grundig oprensning af den forurenede garverigrund. Samtidig blev der investeret betydeligt i at forbedre byens drikkevandsforsyning og forbedre spildevandsrensningsinfrastrukturen.5 Disse nødvendige indgreb førte til en betydelig stigning i kommunale udgifter, hvilket understreger de betydelige samfundsmæssige omkostninger forbundet med ukontrolleret industriel forurening.8 “Roskilde-syge”-hændelsen tjener som en skarp historisk illustration af de direkte folkesundhedsmæssige konsekvenser af industriel aktivitet, når miljøbeskyttelsen er utilstrækkelig. Den viser tydeligt, hvordan økonomiske bestræbelser, selvom de fremmer beskæftigelse og vækst, kan påføre alvorlige miljømæssige og sociale byrder, hvilket i sidste ende tvinger kommunal intervention og betydelige offentlige investeringer i kritisk sundhedsinfrastruktur. Denne afgørende begivenhed spillede sandsynligvis en rolle i at fremme tidlig miljøbevidsthed i byen og bidrog til den eventuelle udvikling af mere robuste reguleringsrammer.
2.2. Roskilde Madrasfabrik: En 80-årig Industrirejse
Roskilde Madrasfabrik, senere kendt under sit forkortede navn Rosma, var en fremtrædende industrivirksomhed, der opererede i Roskilde i otte årtier. Fabrikken var primært engageret i produktion af madrasser og senge og blev en velkendt lokal producent.10 I 1934 flyttede virksomheden sin drift til Kamstrupsti, den færdselsåre, der nu kendes som Eriksvej, hvor den forblev indtil sin eventuelle lukning i 1992.10 Selve bygningen var ikke bygget til madrasfabrikken; den havde tidligere været en del af A/S Chromlæderfabrikken, som led under en brand i 1929, selvom den del, der senere blev besat af Roskilde Madrasfabrik, forblev stort set ubeskadiget.10
Ved flytningen til Kamstrupsti opførte Roskilde Madrasfabrik en ny kontorbygning i funktionalistisk arkitekturstil. Dette anlæg blev efterfølgende udvidet med yderligere lavtliggende strukturer i 1930’erne, primært til opbevaring af råmaterialer. Efter Anden Verdenskrig nødvendiggjorde en periode med øget produktion yderligere udvidelse, hvilket førte til tilføjelsen af en 662 kvadratmeter stor udvidelse i 1951, der inkorporerede det typiske savtagdesign, der ses i industribygninger. Et nyt lager for råmaterialer blev også tilføjet i 1953, der erstattede tidligere lagerfaciliteter, der blev revet ned for udvidelsen i 1951.10
Beskæftigelsestallene på fabrikken svingede med dens skæbne. Ved flytningen til Kamstrupsti i 1934 beskæftigede fabrikken 40 personer, hvilket klassificerede den som en af Roskildes mellemstore industrivirksomheder. I begyndelsen af 1950’erne var arbejdsstyrken vokset til omkring 70 personer.10 Produktionen nåede sit højdepunkt i begyndelsen af 1950’erne, hvor 1954 så produktionen af 10.893 madrasser og 2.826 senge, sideløbende med en diversificering til forskellige møbler som klapsenge, skabssenge, natborde, sengeheste, taburetter, divaner og lignende.10
På trods af sine succesperioder navigerede Roskilde Madrasfabrik gennem adskillige kriser og konkurser gennem sin historie. Disse omfattede en betydelig nedtur efter Første Verdenskrig, endnu en konkurs i slutningen af 1950’erne (som førte til salg af lokalerne til den københavnske maskinfabrik Acmi og en reduktion af arbejdsstyrken til omkring 20 ansatte), og en mindre krise i 1970’erne, der afspejlede bredere økonomiske udfordringer.10 Op til den endelige lukning i 1992 skiftede fabrikkens produktion fra madrasser og senge til “selskabsborde” til restaurationsbranchen, med kun to ansatte tilbage . Roskilde Madrasfabriks 80-årige levetid, på trods af at den gennemgik flere økonomiske nedture og ejerskifter, viser en bemærkelsesværdig grad af industriel modstandsdygtighed og tilpasningsevne. De strategiske skift i produktionen, fra kerne-madrasfremstilling til specialmøbler, og de svingende beskæftigelsestal, illustrerer de bredere økonomiske pres og markedsændringer, som lokale industrier stod over for gennem det 20. århundrede. Dens eventuelle lukning, selv efter forsøg på tilpasning, indikerer de iboende udfordringer ved at opretholde traditionel fremstilling i en stadig mere globaliseret og konkurrencepræget økonomi.
2.2.1. Postindustriel Transformation af Området
Efter lukningen af Roskilde Madrasfabrik i 1992 lå ejendommen på Eriksvej 44-48 stort set ubenyttet hen i en længere periode.10 De gamle fabriksbygninger blev til sidst revet ned i foråret 2015, med undtagelse af den oprindelige kontorbygning, som blev anset for historisk betydningsfuld og bevaret.10
I årene umiddelbart efter madrasfabrikkens flytning blev lokalerne brugt til forskellige midlertidige formål, herunder et auktionslokale og en krydderifabrik. Selve den bevarede kontorbygning blev genbrugt i 1970’erne og fungerede som kvindehus og senere som base for foreningen Morild . Denne periode med midlertidige anvendelser fremhæver overgangsfasen for tidligere industriområder, mens de afventer nye, permanente funktioner.
Området er nu under betydelig ombygning, med planer godkendt af byrådet i 2017 for opførelse af 48 små lejligheder, specifikt rettet mod unge og singler.10 Transformationen af Roskilde Madrasfabriks område fra et industrikompleks til et boligområde eksemplificerer en bredere tendens til byfornyelse i tidligere industriområder. Dette skifte er i tråd med Roskilde Kommunes strategiske fokus på byfortætning og imødekommelse af nutidige boligbehov, især for specifikke demografiske grupper, ved at genbruge historisk industrigrund til moderne byliv. Beslutningen om at bevare kontorbygningen midt i den nye udvikling afspejler en indsats for at bevare en håndgribelig forbindelse til områdets industrielle fortid, samtidig med at man omfavner dens fremtid som et bolig- og fællesskabsrum.
2.3. Andre Nøgleindustrier og deres Økonomiske Fodaftryk
Udover de fremtrædende garverier og madrasfabrikken var Eriksvej (Kamstrupsti) hjemsted for en bred vifte af andre betydelige industrier, der tilsammen bidrog til Roskildes robuste økonomiske landskab. Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB) havde en større fabrik på Eriksvej, adskilt fra sit garveri. Dette anlæg blev brugt af Civilforsvaret fra 1966 indtil dets nedrivning i 1989, hvilket indikerer en bredere industriel tilstedeværelse af FDB i området .
Andre tunge industrier, der kendetegnede Kamstrupstien, omfattede Skærvefabrikken og Betonvarefabrikken Sjælland. Betonfabrikken var især en stor arbejdsgiver, der skabte levebrød for hundredvis af arbejdere. I dag har området for den tidligere betonfabrik gennemgået en bemærkelsesværdig transformation og er blevet til Musicon, Roskildes innovative kreative bydel. Dette område er nu planlagt til yderligere udvikling, med planer om 1000 nye boliger og 1000 arbejdspladser, hvilket signalerer et dybtgående skift i arealanvendelse og økonomisk fokus . Roskilde Maskinfabrik var en anden industriel enhed, der angiveligt lå på Kamstrupstien .
Desuden var området historisk forbundet med Roskilde Ring, en motorbane, der blev indviet i 1955. Denne bane, oprindeligt en grusgrav, blev til sidst lukket i slutningen af 1960’erne på grund af klager fra det nærliggende hospital og er siden blevet omdannet til en offentlig park.14 Tilstedeværelsen af et sådant mangfoldigt udvalg af tunge industrier på Eriksvej (Kamstrupsti), herunder beton- og grusproduktion, understreger gadens rolle som en kritisk komponent i Roskildes industrielle base. Denne industrielle diversificering skabte omfattende beskæftigelsesmuligheder og formede den lokale økonomi dybtgående i årtier. Den efterfølgende transformation af disse industriområder til nye byfunktioner, såsom Musicon for kreative industrier og offentlige grønne områder som Roskilde Ring parken, repræsenterer et betydeligt postindustrielt skift. Denne udvikling viser, hvordan den fysiske arv fra tung industri kan genfortolkes og genbruges til moderne byudvikling, idet der prioriteres nutidig livskvalitet og nye økonomiske modeller.
3. Fællesskab og Handel: Social Struktur Langs Vejen
3.1. Kamstrupstiens Brugsforening: Et Lokalt og Landligt Knudepunkt
Kamstrupstiens Brugsforening, en lokal andelsforening, blev etableret i begyndelsen af 1900-tallet på Kamstrupsti, gaden der nu kendes som Eriksvej . Denne etablering var mere end blot en detailforretning; den fungerede som et vitalt kommercielt og socialt knudepunkt for det voksende lokalsamfund. Unikt udvidede andelsforeningen også sine tjenester til landsbyerne syd for Roskilde, og fik derved karakter af en “Brugs på landet” . Denne dobbelte funktion fremhæver dens betydning som et regionalt handelscenter, hvilket viser den historiske sammenhæng mellem by- og landøkonomier i området.
Andelsforeningen stod dog over for stigende økonomiske udfordringer i flere år og indstillede til sidst driften i 1970 . Lukningen af Kamstrupstiens Brugsforening, sammen med andre lokale andelsforeninger i området, afspejler bredere skift i detailhandelslandskabet. Denne periode så en tendens til konsolidering i detailsektoren, med den aftagende rolle for små, lokaliserede butikker, da større, mere centraliserede supermarkedskæder begyndte at dominere markedet. Andelsforeningens undergang er et udtryk for disse større økonomiske kræfter, der påvirker lokale institutioner.
3.2. Kulturelle og Civile Institutioner
Industribygningerne langs Eriksvej har vist en bemærkelsesværdig evne til adaptiv genbrug, idet de er omdannet fra produktionssteder til levende kulturelle og civile rum. Denne udvikling afspejler et dynamisk skift i gadens bymæssige identitet.
Et primært eksempel er spillestedet Club Paramount og amatørteatergruppen Lo Specchio, som begge har været placeret på Eriksvej 40 i næsten fem årtier. Club Paramount flyttede især ind i den tidligere Kemps Garveri-bygning i 1969, og genbrugte en gammel industristruktur til kulturel udfoldelse . Denne transformation viser, hvordan den fysiske infrastruktur fra den industrielle fortid kreativt kan genintegreres i den nuværende bystruktur og give nye steder for samfundsengagement og kunstneriske bestræbelser.
Tilsvarende besatte Civilforsvaret FDB’s gamle fabrik på Eriksvej fra 1966, efter at være flyttet fra forlystelsesetablissementet Trægården. Disse FDB-bygninger tjente en civil funktion indtil deres nedrivning i 1989 . Denne periode illustrerer brugen af industriområder til væsentlige offentlige tjenester, hvilket yderligere diversificerer gadens funktionelle landskab.
Derudover fik Roskilde Madrasfabriks tidligere kontorbygning nyt liv i 1970’erne, hvor den fungerede som kvindehus og senere som base for foreningen Morild . Disse tilfælde af adaptiv genbrug signalerer tilsammen en dybdegående ændring i Eriksvejs bymæssige karakter. Gaden overgik fra en rent industriel korridor til et mere mangfoldigt område, der omfatter kulturelle, civile og sociale funktioner. Denne tendens er i tråd med en bredere byplanlægningsstrategi, der værdsætter bevarelsen af historiske strukturer gennem nye anvendelser, hvilket bidrager til skabelsen af mere levende og mangefacetterede offentlige rum i byen.
4. Ringparken: Boligudvikling i et Industrielt Landskab
4.1. Ringparkens Oprindelse: Imødekommelse af Efterkrigstidens Boligbehov
Ringparken er den største boligafdeling under Boligselskabet Sjælland i Roskilde, og huser i øjeblikket næsten 1.000 indbyggere fordelt på 597 lejligheder.15 Oprettelsen af dette betydelige boligprojekt var et direkte svar på en alvorlig boligmangel, der ramte Roskilde umiddelbart efter Anden Verdenskrig . Roskilde Boligselskab anerkendte det kritiske behov for moderne og tilstrækkelige boliger og iværksatte en ambitiøs plan om at opføre nye, tidssvarende boliger.
I 1946/47 blev en betydelig grund, der spændte over 80.000 kvadratmeter (svarende til otte fodboldbaner), erhvervet til udviklingen af Ringparken. Dette område var beliggende syd for den daværende dyrskueplads og vest for Køgevej.15 På tidspunktet for erhvervelsen blev dette land anset for at ligge ret langt uden for Roskildes etablerede grænser.15 Udviklingen af Ringparken repræsenterer således et direkte og storstilet svar på den kritiske boligkrise efter Anden Verdenskrig i Danmark, hvilket afspejler en national forpligtelse til omfattende sociale boliginitiativer. Dens strategiske placering, der oprindeligt blev opfattet som perifer, fremhæver den hurtige byudvidelse, der kendetegnede midten af det 20. århundrede, hvor nye boligområder systematisk blev planlagt i byens udkant, ofte i tilknytning til eksisterende industriområder.
4.2. Design og Vision: Skabelsen af en “By i Byen”
Visionen for Ringparken, formuleret i 1946, var bemærkelsesvært ambitiøs for sin tid. Den havde til formål at skabe et selvstændigt samfund, en “by i byen”, bestående af “500-600 lejligheder med 2.000 indbyggere”, komplet med egne butikker, børneinstitutioner og legepladser.15 Projektet blev tegnet af Michael Stigaard, en Roskilde-arkitekt, der også var medstifter af boligselskabet.15
Oprindelige arkitektoniske koncepter omfattede opførelsen af en 7-etagers højhusbygning og forskellige rækkehuse. Disse ideer blev dog til sidst opgivet på grund af bekymringer om, at de forventede huslejer ville blive for høje, hvilket ville gøre dem uoverkommelige for almindelige borgere.15 Denne beslutning understregede en forpligtelse til projektets sociale kerneformål: at levere tilgængelige og overkommelige boliger. På trods af disse designændringer blev de oprindelige planer for væsentlige fællesskabsfaciliteter som et fælles centralvarmeanlæg, børneinstitutioner og lokale butikker bevaret, hvilket sikrede et omfattende boligmiljø.15
Byggeriet af den første fase, omfattende 198 lejligheder fordelt på syv røde blokke og centralvarmeanlægget på Sdr. Ringvej, startede i 1949 og blev afsluttet i 1953. De første beboere begyndte at flytte ind i deres nye hjem i februar 1952.15 Hele Ringparken-projektet blev afsluttet i 1963.15 Udviklingen lagde vægt på integrationen af store grønne områder, med boligbygninger omhyggeligt placeret midt i rummelige haver.15 For sin tid blev Ringparken anset for at være usædvanligt moderne, især med køleskabe i sine første lejligheder, en betydelig bekvemmelighed på det tidspunkt.14 Ringparkens oprindelige konceptualisering som en “by i byen”, kendetegnet ved dens integrerede faciliteter og ekspansive grønne områder, repræsenterer en progressiv tilgang til social boligbyggeri i midten af det 20. århundrede. Den bevidste prioritering af overkommelighed frem for mere imponerende arkitektoniske former, kombineret med inkluderingen af moderne bekvemmeligheder, afspejler tydeligt en samfundsmæssig forpligtelse til at forbedre livskvaliteten for almindelige borgere, i tråd med de fremherskende efterkrigstidens socialvelfærdsidéer.
4.3. Samliv med Industri: Indvirkning på Beboernes Dagligliv
Ringparkens strategiske placering, selvom den imødekom det kritiske behov for boliger, placerede den i direkte nærhed af betydelig industriel aktivitet. Området omkring Ringparken var afgrænset af forskellige industrier, herunder to store garverier, grusgrave og en betonvarefabrik.15 Specifikt var tidligere industriområder som Chromlæderfabrikken, ACMI og Roskilde Madrasfabrik alle beliggende i nærheden af Ringparken .
Denne tætte nærhed betød, at beboerne i Ringparken levede side om side med betydelige industrielle operationer. Som det fremgår af det historiske “Roskilde-syge”-udbrud, som var forbundet med garveriforurening, kunne en sådan industriel tilstedeværelse have direkte miljømæssige og folkesundhedsmæssige konsekvenser for de omkringliggende boligområder.5 Den bevidste placering af en storstilet boligudvikling som Ringparken umiddelbart ved siden af tunge industrier på Eriksvej (Kamstrupsti) fremhæver byplanlægningsvirkeligheden i midten af det 20. århundrede. I denne periode var arealanvendelsesplanlægning ofte mindre stringent, eller industriens nærhed blev anset for at være en acceptabel afvejning for at levere overkommelige boligløsninger. Denne tætte sameksistens ville have haft en betydelig indflydelse på beboernes dagligdag, og påvirket aspekter fra støjniveauer og luftkvalitet (herunder de bemærkelsesværdige lugte forbundet med garverier ) til potentielle sundhedsrisici. De senere miljøoprensninger og industrielle lukninger i området indikerer en voksende anerkendelse og reaktion på disse påvirkninger over tid, hvilket afspejler en udviklende forståelse af bymæssig livskvalitet.
4.4. Modernisering og Løbende Udvikling af Ringparken
Ringparken gennemgår i øjeblikket en omfattende og grundig renovering, der er planlagt fra 2020 til 2025 . Denne betydelige opgave omfatter udskiftning af tage og klimaskærme, opdatering af interne installationer, tilføjelse af nye altaner og sammenlægning af nogle eksisterende boliger for at skabe større enheder .
Et kritisk aspekt af denne renovering involverer sanering af farlige materialer. Under fjernelsen af eksisterende altaner gøres der en indsats for sikkert at fjerne PCB, asbest og tungmetaller. Dette saneringsarbejde adresserer arven fra ældre byggematerialer og anerkender potentielle miljømæssige bekymringer, der har akkumuleret over årtier . Samtidig investerer Roskilde Kommune også i nybyggeri i Ringparken, specifikt udvikling af nye børneinstitutioner. Disse nye faciliteter designes med stærk vægt på bæredygtighed og indeklima, med det formål at opnå den prestigefyldte DGNB Hjerte-certificering.18 Den igangværende, omfattende renovering af Ringparken, som omfatter sanering af farlige materialer og integration af bæredygtige praksisser i nybyggeri, repræsenterer en moderne tilgang til byfornyelse. Dette initiativ afspejler en klar forpligtelse til at forbedre kvaliteten af den eksisterende boligmasse, adressere miljøarven fra tidligere byggepraksisser og integrere nutidige miljøstandarder i byudviklingen. Det betyder en langsigtet investering i at forbedre livskvaliteten for nuværende og fremtidige beboere, hvilket bidrager til områdets bæredygtige fremtid.
5. Dyrskuepladsens Forbindelse: Et Skiftende Landemærke
5.1. Den Gamle Dyrskueplads og dens Nærhed til Kamstrupsti
Den “gamle dyrskueplads” var et betydningsfuldt landemærke i Roskilde, historisk beliggende på Køgevej. Dette område er nu optaget af det nuværende Roskilde Rådhus.1 Kamstrupsti, forgængeren til Eriksvej, strakte sig direkte til denne gamle dyrskueplads, hvilket etablerede en tæt forbindelse mellem industri- og boligområderne langs gaden og dette store civile og begivenhedscenter.1 Landet umiddelbart syd for denne gamle dyrskueplads blev efterfølgende erhvervet til udviklingen af Ringparken, hvilket yderligere cementerede dyrskuepladsens centrale rolle i områdets byplanlægning.15 Transformationen af den gamle dyrskueplads til Rådhuset, samtidig med at den var en direkte nabo til Kamstrupstis industrier og den fremvoksende Ringparken, illustrerer den intense byfortætning og genanvendelse af det centrale Roskilde. Dyrskuepladsen, engang et vidtstrakt åbent område primært brugt til landbrugsudstillinger, veg pladsen for administrative og boligmæssige funktioner, hvilket afspejler et bredere skift i byens karakter fra et mere landbrugsorienteret centrum til en tættere, mere administrativ og boligmæssig bykerne.
5.2. Den Nye Dyrskueplads: Fortsat Betydning for Området
For at imødekomme Roskildes vækst og skiftende behov blev en “ny” Roskilde Dyrskueplads etableret. Denne moderne dyrskueplads er strategisk placeret længere mod syd, uden for byens hovedmotorveje . Dette nye område fortsætter med at være vært for store begivenheder, herunder den internationalt anerkendte Roskilde Festival og det årlige Roskilde Dyrskue, der tilsammen tiltrækker over 120.000 besøgende hvert år . Et centralt aspekt ved den nye dyrskueplads’ design var indarbejdelsen af permanente faciliteter. Dette var en bevidst beslutning, der havde til formål at undgå de betydelige omkostninger forbundet med opbygning og nedtagning af midlertidige strukturer, en udfordring som ældre områder som Bellahøj stod over for . Flytningen af Roskilde Dyrskueplads til et område længere mod syd, uden for motorvejene, viser et fælles mønster i byudviklingen. Store, højintensive begivenheder eller faciliteter flyttes ofte til periferien for at imødekomme den igangværende byvækst og aflaste centrale områder. Dette strategiske træk muliggjorde fortætning og genanvendelse af den gamle dyrskueplads, samtidig med at dyrskuets fortsatte betydning og levedygtighed for regionen blev sikret, dog på et nyt, specialbygget sted.
6. Konklusion: Eriksvejs Vedvarende Rolle i Roskildes Byfortælling
6.1. Syntese af Historisk, Økonomisk og Social Indvirkning
Eriksvej, tidligere Kamstrupsti, fungerer som en overbevisende og indviklet casestudie af Roskildes dybe industrielle fortid, dens drivende økonomiske kræfter og de betydelige sociale og miljømæssige udfordringer, der uundgåeligt fulgte med dens hurtige by- og industriudvidelse. Gadens bemærkelsesværdige udvikling, fra dens ydmyge begyndelse som en kirkesti, gennem dens transformation til en travl færdselsåre for tung industri, og til sidst til en genudviklende zone for bolig- og kulturelle formål, afspejler den bredere fortælling om Roskildes overgang fra en traditionel købstad til et moderne regionalt center. Eriksvejs rejse indkapsler den typiske fortælling om det 20. århundredes byudvikling, der observeres i mange europæiske byer: tungindustriens opkomst og efterfølgende tilbagegang, den deraf følgende miljømæssige opgørelse, nødvendigheden af store sociale boligløsninger og den igangværende, dynamiske proces med byfornyelse og adaptiv genbrug. Denne gade fungerer derfor som et mikrokosmos, der tilbyder en koncentreret linse, hvorigennem man kan forstå det komplekse samspil mellem historiske, økonomiske og sociale kræfter, der har formet, og fortsat former, byen Roskilde.
6.2. Refleksioner over Kontinuitet og Forandring
Mens de industrivirksomheder, der engang definerede Eriksvej, nu stort set er fraværende, lever deres dybe arv videre, synligt præget på det fysiske landskab og dybt indlejret i byens historiske hukommelse. Beviser på denne vedvarende arv kan observeres i den bevarede kontorbygning fra den tidligere madrasfabrik og i den transformative genudvikling af områder som Musicon, der engang husede tung industri. Desuden tjener den historiske hukommelse om begivenheder som “Roskilde-syge” som en stærk påmindelse om de miljømæssige og sociale omkostninger forbundet med ukontrolleret industriel vækst.
Den fortsatte udvikling og omfattende renovering af Ringparken, sammen med den strategiske genanvendelse af tidligere industrigrund til nye boliger og kulturelle rum, demonstrerer Roskildes igangværende evne til tilpasning og dens klare engagement i at fremme bæredygtigt byliv. Eriksvej repræsenterer i sin lagdelte historie et “palimpsest-bylandskab”, hvor successive udviklingsperioder – fra gamle stier til industriel magt, og nu moderne bolig- og kulturelle rum – forbliver synlige. Dette indviklede samspil mellem kontinuitet og forandring illustrerer dybt Roskildes dynamiske tilgang til byplanlægning, kendetegnet ved en delikat balance mellem bevarelse af dens rige arv og de presserende krav fra nutidig vækst og miljøansvar. Gaden står som et levende vidnesbyrd om byens bemærkelsesværdige evne til at genopfinde sig selv, samtidig med at den konsekvent anerkender og integrerer sin fortid.
Appendiks: Nøgleindustrier og Institutioner på Eriksvej/Kamstrupsti (1900-nu)
Virksomheds-/Institutionsnavn
Type af virksomhed/funktion
Driftsperiode på Eriksvej/Kamstrupsti
Nøglebidrag/påvirkning
Kamstrupsti (oprindelig sti)
Kirkesti
Oldtiden – 1973
Oprindelig rute, der forbinder Kamstrup med Vor Frue Kirke; fragmenteret af moderne infrastruktur.
Chromlæderfabrikken Jørgen Winther
Industrigarveri, Kemisk Fabrik
1915 – 1929
Stor industriel arbejdsgiver; kilde til “Roskilde-syge”-forurening; ødelagt af brand.
FDB’s Garveri
Industrigarveri
1920 – 1969
Betydelig industriel tilstedeværelse; senere brugt af Civilforsvaret.
Roskilde Madrasfabrik (Rosma)
Madras- og Sengetøjfabrik
1934 – 1992
Stor industriel arbejdsgiver (op til 70 personer); oplevede flere kriser; område genudviklet til boliger.
Kamstrupstiens Brugsforening
Brugsforening
Begyndelsen af 1900-tallet – 1970
Vitalt lokalt og landligt kommercielt/socialt knudepunkt; lukket på grund af økonomiske vanskeligheder.
Kemps Garveri
Industrigarveri
Indtil 1966
Industriel arbejdsgiver; bygning senere genbrugt til kulturelt formål.
Civilforsvaret
Civil funktion (Civilforsvar)
1966 – 1989
Besatte tidligere FDB-fabriksbygninger.
Club Paramount
Spillested
1969 – Nu
Kulturelt knudepunkt; adaptiv genbrug af tidligere Kemps Garveri-bygning.
Lo Specchio
Amatørteatergruppe
Næsten 50 år (fra 1970’erne) – Nu
Kulturel institution; beliggende på Eriksvej.
FDB’s Fabrik (større)
Fabrik (generel)
I drift indtil 1989 (nedrevet)
Bredere FDB industriel tilstedeværelse; brugt af Civilforsvaret.
Skærvefabrikken
Skærvefabrik
Begyndelsen af 1900-tallet – ukendt
Del af tungindustriklynge; område omdannet.
Betonvarefabrikken Sjælland
Betonvarefabrik
Begyndelsen af 1900-tallet – ukendt
Stor industriel arbejdsgiver (hundredvis); område omdannet til Musicon.
Området “Syd for Banen” i Roskilde er præget af både historisk og nutidig jordforurening.
De største forureningskilder er tidligere industri, jernbanedrift og lossepladser.
Flere veje er direkte kortlagt som forurenede – bl.a. Valmuevej og Sygehusvej.
Hele området er klassificeret som lettere forurenet, hvilket medfører særlige regler ved jordarbejde.
Beboere kan leve trygt i området ved at følge enkle forholdsregler og kende deres rettigheder.
Et område med mange lag Området “Syd for Banen” i Roskilde er ikke bare en samling boligveje – det er et stykke byhistorie, hvor industri, jernbane og boligliv har eksisteret side om side i over 100 år. Denne blanding har sat sine spor i jorden. I dag ved vi, at mange grunde i området er forurenede – nogle med dokumenteret forurening, andre med mistanke om det. Og selv de grunde, der ikke er direkte kortlagt, er stadig omfattet af regler for lettere forurenet jord.
Hvad betyder det, at jorden er forurenet? Når en grund er “kortlagt”, betyder det, at myndighederne har registreret en mulig eller konstateret forurening. Det sker på to niveauer:
V1: Mistanke om forurening, f.eks. hvis der tidligere har ligget et autoværksted. V2: Der er fundet forurening i jorden, som kan være sundhedsskadelig. Derudover er hele Roskilde byzone – inkl. “Syd for Banen” – områdeklassificeret som lettere forurenet. Det skyldes mange års byaktivitet, trafik og opvarmning med kul og olie.
De største forureningskilder Forureningen i området stammer især fra fem typer kilder:
Industriområder: Veje som Industrivej, Håndværkervej og Metalvej har huset virksomheder med olie, benzin og kemikalier.
Musicon-området: Tidligere betonfabrik og losseplads, hvor der blev fundet store mængder forurenet jord.
Jernbanen: Spild af olie og brug af tjæreprodukter har sat sig i jorden langs banen.
Tidligere erhverv: Renserier, slagterier og benzinstationer har efterladt klorerede opløsningsmidler og tungmetaller.
Lossepladser: Særligt Hedeland Deponi og gamle fyldpladser i Musicon har bidraget til kompleks forurening.
Flere veje i området er direkte berørt:
Valmuevej har en grund med konstateret forurening (V2). Sygehusvej og omegn er omgivet af op mod 50 kortlagte grunde. Industrivej og Håndværkervej ligger i hjertet af det gamle industrikvarter. Rabalderstræde i Musicon er bygget på oprenset lossepladsjord. Andre veje – som Ejboparken, Hedeboparken og Østre Ringvej – ligger tæt på mange forurenede grunde og er derfor indirekte berørt.
Hvad er det, der forurener? De vigtigste forureningsstoffer i området er:
Klorerede opløsningsmidler (TCE og PCE): Bruges i renserier og metalindustri. Kan fordampe og trænge ind i boliger.
PAH’er (tjærestoffer): Stammer fra jernbane, røg og asfalt. Skadelige ved hudkontakt og indtagelse.
Tungmetaller (bly, cadmium, arsen): Findes i gammel maling, affald og industri. Ophobes i kroppen.
Olie og benzin: Typisk fra værksteder og jernbane. Kan forurene grundvand og indeklima.
Hvad betyder det for dig som beboer? Selvom det kan lyde alvorligt, er der ingen grund til panik. Der findes klare regler og gode råd, som gør det muligt at bo trygt i området:
Dæk bar jord i haven med græs eller fliser. Brug højbede til grøntsager – ikke den lokale jord. Vask hænder efter havearbejde og leg. Anmeld jordflytning til kommunen, hvis du graver mere end 1 m³ jord op.
Hvis din grund er kortlagt
Er din grund V1-kortlagt, har du ret til at få den undersøgt gratis af Region Sjælland inden for ét år. Er den V2-kortlagt, skal du søge tilladelse, før du bygger eller graver. Du har også pligt til at informere ved salg eller udlejning.
Sådan finder du ud af, om din grund er forurenet
Du kan selv tjekke din adresse på Region Sjællands hjemmeside eller Danmarks Arealinformation. Her kan du hente en officiel jordforureningsattest, som viser, om din grund er kortlagt.
Et område med historie – og ansvar
Jordforureningen i Roskilde Syd er ikke tilfældig. Den er et resultat af byens udvikling – fra industri og jernbane til moderne boligområder. Det er en del af vores fælles historie. Men det er også en påmindelse om, at vi skal tage ansvar for den jord, vi bor på. Med viden, omtanke og de rette forholdsregler kan vi sikre, at Roskilde fortsat er et godt sted at bo – også syd for banen.
Introduktion: Forståelse af Jordforurening i Deres Område
Formål og Afgrænsning
Denne rapport er udarbejdet for at belyse kendt og potentiel jordforurening for en række specifikke veje i området “Syd for Banen” i Roskilde, som angivet i den fremsendte liste.1 Analysen baserer sig på offentligt tilgængelige data fra Region Sjælland, Roskilde Kommune, Danmarks Miljøportal og andre relevante kilder for at give et så fyldestgørende billede som muligt af den nuværende viden om forureningsforholdene i området.
Grundlæggende Begreber: Hvad Betyder Det, at en Grund er Forurenet?
For at forstå situationen i “Syd for Banen” er det essentielt at kende til de begreber, myndighederne anvender til at klassificere jordforurening. Ansvaret for at håndtere og registrere forurening er delt mellem Region Sjælland og Roskilde Kommune, og deres arbejde er styret af Jordforureningsloven.2
Kortlægning efter Jordforureningsloven
Det er Region Sjælland, der har ansvaret for at efterforske og registrere (kortlægge) grunde, hvor der er mistanke om eller konstateret forurening, som kan udgøre en risiko for mennesker eller miljø. Denne kortlægning sker på to niveauer 2:
Vidensniveau 1 (V1 – Mulig Forurening): En grund bliver kortlagt på V1, når der findes historisk viden om aktiviteter på grunden, der kan have forårsaget forurening. Dette er en mistanke, ikke en endelig konstatering. Typiske eksempler er tidligere autoværksteder, renserier, metalindustri eller benzinstationer. En V1-kortlægning baseres ofte udelukkende på arkivstudier og historiske oplysninger, uden at der er foretaget jordprøver.5
Vidensniveau 2 (V2 – Konstateret Forurening): En grund bliver kortlagt på V2, når tekniske undersøgelser, såsom analyser af jord- og vandprøver, har dokumenteret tilstedeværelsen af en forurening i et omfang, der kan være skadeligt for mennesker eller miljø. Dette er altså en bekræftet forurening.2
For boliggrunde, der er V2-kortlagt, foretager regionen yderligere en “nuancering” for at vurdere den konkrete risiko ved den nuværende anvendelse 6:
F0: Forureningen vurderes ikke at udgøre en risiko for den nuværende boliganvendelse.
F1: Forureningen udgør ikke en risiko, hvis man følger nogle simple forholdsregler (f.eks. at undgå direkte kontakt med jorden).
F2: Forureningen kan udgøre en sundhedsmæssig risiko, eller der er behov for yderligere undersøgelser for at vurdere den fulde risiko.
Områdeklassificering: Den Diffuse Forurening i Byzonen
Ud over den specifikke kortlægning af enkeltgrunde er det vigtigt at forstå begrebet “områdeklassificering”. I henhold til lovgivningen er stort set hele Roskilde byzone, og dermed hele området “Syd for Banen”, som udgangspunkt klassificeret som “lettere forurenet”.2 Denne forurening stammer ikke fra en enkelt, afgrænset kilde (en punktkilde), men er derimod en diffus baggrundsforurening, der er opbygget over mange årtier som følge af generel byaktivitet, herunder trafikos, industriens røgudledninger og opvarmning med kul og koks.12
Denne lettere forurening anses generelt ikke for at være sundhedsskadelig ved normal brug af haver og arealer. Konsekvensen af områdeklassificeringen er dog, at der gælder særlige regler for håndtering og flytning af jord. Enhver flytning af mere end 1 m3 jord fra et områdeklassificeret areal skal anmeldes til kommunen.2 Dette betyder, at selvom en ejendom i “Syd for Banen” ikke er V1- eller V2-kortlagt, er den stadig underlagt regulering i forbindelse med gravearbejde.
Myndighedernes Rollefordeling
Region Sjælland: Er ansvarlig for at opspore, undersøge og kortlægge V1- og V2-grunde. Regionen varetager også den offentligt finansierede oprydning, hvor prioriteringen typisk er at beskytte grundvandet og menneskers sundhed på de mest forurenede grunde.3
Roskilde Kommune: Administrerer områdeklassificeringen og er myndighed for al jordflytning. Det er kommunen, der modtager anmeldelser via det digitale system Flytjord.dk og udsteder de nødvendige §8-tilladelser til byggeri og anlægsarbejde på kortlagte grunde.2
Del 1: Overordnet Forureningsbillede i “Syd for Banen”
Området “Syd for Banen” er ikke et homogent boligområde, men snarere et kludetæppe af byudvikling, der afspejler Roskildes vækst gennem det 20. århundrede. Dets karakter er defineret af en blanding af ældre boligkvarterer, nyere bebyggelse og, mest markant for denne analyse, tidligere og nuværende industri- og erhvervsområder. Denne historik er den primære årsag til de alvorlige punktkildeforureninger, der er identificeret i området, og som adskiller sig fra den mere generelle, diffuse byforurening.
Forureningskilderne i “Syd for Banen” er ikke tilfældigt placeret. De følger en klar geografisk og historisk logik, der er tæt knyttet til byens infrastruktur og tidligere tiders zoneplanlægning. Ved at analysere placeringen af de kendte kilder opstår der et mønster af forurenings-“klynger” eller “hotspots”. Dette mønster er afgørende for at forstå, hvordan risikoen er fordelt i området.
Identifikation af Primære Forureningskilder
Industri- og Håndværkerkvarterer: Den vestlige og sydlige del af området, centreret omkring veje som Industrivej, Håndværkervej, Betonvej, Metalvej og Navervej, udgør et markant industrielt bælte. Historisk og i dag har disse gader huset en lang række virksomheder, der er kendte kilder til forurening. Dette inkluderer autoværksteder, metalforarbejdning, vognmandsforretninger, trykkerier og diverse produktionsvirksomheder.16 Disse brancher er typisk forbundet med spild af olie, benzin, tungmetaller og klorerede opløsningsmidler, som bruges til affedtning.
Musicon-området (tidligere Unicon/RC Beton): Det store område, der i dag udvikles som bydelen Musicon, har en veldokumenteret forureningshistorik. Området, der dækker veje som Rabalderstræde, Pulsen og Penselstrøget, var tidligere hjemsted for betonproduktion og indeholdt en losseplads. Omfattende undersøgelser og oprydning har fundet og håndteret en kompleks blanding af forurening fra lossepladsfyld, herunder beton, tegl, dagrenovation og kemikalietromler. De primære forureningskomponenter har været tunge kulbrinter, tjærestoffer (PAH’er), metaller og lossepladsgas.21
Jernbaneterrænet (DSB-arealer): Jernbanen, som definerer områdets nordlige grænse, er en velkendt lineær forureningskilde. Årtiers drift med tog, værksteder og rangering har ført til spild af olie, diesel og benzin. Historisk er der også anvendt tjæreprodukter (indeholdende PAH’er) og sprøjtemidler til at holde sporområderne fri for ukrudt. Denne forureningskilde påvirker især de veje, der ligger umiddelbart syd for banen, såsom Bakkeleddet, Rolighedsvej og Sygehusvej.22
Tidligere Benzinstationer, Renseri og Slagteri: Ud over de store industriområder findes der specifikke, kortlagte punktkilder i og omkring området. Disse stammer fra tidligere kommercielle aktiviteter, som er kendt for at forårsage betydelig forurening. Eksempler, der påvirker det samlede forureningsbillede, er det tidligere Hammond Selv-Rens (kilde til klorerede opløsningsmidler) og Danske Slagterier (kilde til PAH’er, tungmetaller m.m.).22
Lossepladser og Deponier: Området huser eller ligger tæt på flere kendte deponier. Ud over det tidligere deponi på Musicon-grunden, findes det store Hedeland Deponi på Håndværkervej, som drives af ARGO. Disse steder er kilder til en bred og ofte kompleks vifte af forurenende stoffer, der kræver specialiseret håndtering.19
Den geografiske fordeling af disse kilder betyder, at risikoen for forurening ikke er ensartet. En bolig på Sygehusvej er primært eksponeret for potentiel forurening fra jernbanen og det nærliggende tidligere renseri, mens en bolig på Hedegårdsvej er tættere på påvirkninger fra det store industrikvarter. Denne differentiering er en nøgleindsigt for beboere i området.
Del 2: Resultater – Gennemgang af Veje med Kendt Forurening
Dette afsnit præsenterer en detaljeret gennemgang af de veje fra den fremsendte liste, hvor der er identificeret enten direkte kortlægning (V1 eller V2) eller en betydelig koncentration af nærliggende forureninger. Nedenstående tabel giver et hurtigt overblik, efterfulgt af en dybere analyse af de mest berørte områder.
Vejnavn
Kortlægningsstatus
Forureningstype(r)
Formodet Kilde/Note
Datakilde(r)
Industrivej
V2-kortlægning i området
Klorerede opløsningsmidler (TCE), Olie, Benzin
Metalindustri, autoværksteder
16
Håndværkervej
V2-kortlægning i området
Olie, Benzin, diverse affaldsstoffer
Autoværksteder, Deponi (Hedeland)
19
Betonvej
Høj koncentration af nærliggende forureninger
Olie, Benzin, diverse industrikemikalier
Industriområde, betonproduktion
26
Metalvej
Høj koncentration af nærliggende forureninger
Olie, Benzin, Metaller, diverse industrikemikalier
Industriområde
21
Navervej
Høj koncentration af nærliggende forureninger
Olie, Benzin, diverse industrikemikalier
Industriområde
19
Rabalderstræde
Område med omfattende oprydning efter V2-forurening
Meget høj koncentration af nærliggende forureninger
Diverse
Nærhed til industri og trafik
36
Ejboparken
Høj koncentration af nærliggende forureninger
Diverse
Nærhed til industri og trafik
37
Øvrige veje på listen
Ingen direkte V1/V2-kortlægning fundet
Lettere forurening (diffus)
Generel byforurening (trafik, røg etc.)
2
Detaljeret Analyse af Veje med Forurening
1. Industri- og Erhvervsområderne (Høj Risiko Zone)
Vejene Industrivej, Håndværkervej, Betonvej, Metalvej og Navervej udgør kernen i områdets industrielle fortid og nutid. Undersøgelser har specifikt identificeret en forurening med det klorerede opløsningsmiddel trichlorethylen (TCE) i dette område, som udgør en trussel mod grundvandet.24 Området er og har været hjemsted for talrige autoværksteder, metalindustrier og transportfirmaer, som er klassiske kilder til forurening med olie, benzin og opløsningsmidler.16 Tilstedeværelsen af Hedeland Deponi og Argo Kraftvarmeværk på Håndværkervej vidner desuden om kompleks affaldshåndtering, som historisk set kan være en kilde til en bred vifte af forurenende stoffer.19 Samlet set er dette et område med dokumenteret og potentiel alvorlig forurening.
2. Musicon-området (Rabalderstræde og omegn)
De nye veje i Musicon-bydelen, herunder Rabalderstræde, Pulsen, og Penselstrøget, er anlagt på de tidligere Unicon/RC Beton-arealer. Dette område er et veldokumenteret eksempel på byudvikling på en forurenet grund. Under anlægsarbejdet blev der gravet i gammelt lossepladsfyld, som indeholdt byggeaffald, dagrenovation og kemikalietromler. Projektet indebar en massiv oprydning, hvor 20.000 tons kraftigt forurenet jord blev bortskaffet, mens 77.500 tons lettere forurenet jord blev genanvendt i landskabsudformningen, f.eks. i støjvolde.21 De primære forureningsstoffer var tunge kulbrinter, tjærestoffer (PAH’er), metaller og lossepladsgas. Selvom der er gennemført en omfattende og professionel oprydning og risikostyring, er områdets forureningshistorik markant.
3. Området ved Sygehuset og Jernbanen (Høj Nærhedsrisiko)
Selvom selve matriklen for Roskilde Sygehus (Sygehusvej 1) ikke er fundet kortlagt, er den omgivet af en usædvanlig høj tæthed af forurenede grunde. En analyse viser op mod 50 V1- og V2-kortlagte grunde inden for en radius af 500 meter.22 Dette påvirker i høj grad de omkringliggende boligveje som
Gormsvej, Thyrasvej, Svendsvej, Knudsvej, Bakkeleddet og Rolighedsvej. De primære kilder til denne koncentrerede forurening er:
DSB Roskilde Station og jernbaneareal: V2-kortlagt forurening med olie, benzin og PCA (en gruppe af tjærestoffer/PAH’er).
Tidligere Hammond Selv-Rens: V2-kortlagt forurening med Tetrachlorethylen (PCE), et typisk renserikemikalie.
Tidligere Roskilde Karosseriindustri: V2-kortlagt forurening med Trichlorethylen (TCE) og olieprodukter.
Tidligere Danske Slagterier: V2-kortlagt forurening med en blanding af PAH’er, tungmetaller og klorerede opløsningsmidler.22
Denne klynge af alvorlige forureninger skaber en betydelig risiko for spredning til de nærliggende boligområder, især via grundvandet eller afdampning fra jorden.
4. Større Færdselsårer og Specifikke Adresser
Valmuevej: Her er der fundet en direkte V2-kortlægning på adressen Valmuevej 3. Dette betyder, at der er konstateret en forurening på selve grunden. Den specifikke type forurening fremgår ikke af de tilgængelige kilder, men kan findes ved at rekvirere en officiel jordforureningsattest for ejendommen.35
Køgevej: En specifik matrikel, Køgevej 131, er V1-kortlagt (mulig forurening). Årsagen er grundens tidligere anvendelse til “Skoler med landbrugs- og levnedsmiddeluddannelser”, hvilket kan indebære en historisk brug af kemikalier eller pesticider.30
Vindingevej / Gammel Vindingevej & Østre Ringvej: For disse store veje er der ikke fundet direkte kortlægninger på de undersøgte adresser. Dog viser data en høj tæthed af nærliggende forureninger. Opslag for adresser på Vindingevej viser mellem 10 og 24 nærliggende V1/V2-forureninger, og for Østre Ringvej er tallet 20.32 Dette skyldes vejenes placering tæt på industrikvarterer og deres funktion som trafikale hovedårer.
5. Øvrige Boligveje
For de fleste af de resterende boligveje på listen, såsom Anemonevej, Bellisvej, Bonderosevej, Hedeboparken og Ejboparken, er der ikke fundet direkte V1- eller V2-kortlægninger på de specifikke adresser, der er undersøgt via offentlige portaler.38 Det er dog afgørende at bemærke to ting:
Alle disse veje er, som resten af byzonen, omfattet af områdeklassificeringen for lettere forurenet jord.
Mange af dem ligger i umiddelbar nærhed af de ovennævnte hotspots. For eksempel viser opslag for Hedeboparken 53 nærliggende forureninger og for Ejboparken 30 nærliggende forureninger.36 Selvom en grund ikke selv er kortlagt, kan en forurening fra en nabogrund potentielt sprede sig.
Del 3: Analyse af Forureningstyper og Potentielle Risici
For at vurdere den reelle betydning af fundene i “Syd for Banen” er det nødvendigt at forstå de forskellige typer af kemikalier, der er tale om, og de specifikke risici, de udgør. De forskellige forureningstyper har forskellige spredningsveje og påvirker mennesker og miljø forskelligt. Denne skelnen er afgørende for at kunne give relevant og målrettet vejledning.
Klorerede Opløsningsmidler (Trichlorethylen/TCE og Tetrachlorethylen/PCE):
Kilder og Forekomst: Disse stoffer er fundet i forbindelse med tidligere industrier som renserier og metalværksteder nær Sygehusvej.22 De blev i stor stil anvendt til kemisk tøjrens og affedtning af metaldele.41
Risici: Den primære risiko for beboere stammer fra stoffernes flygtighed. De kan fordampe fra forurenet jord og grundvand, trænge op gennem jorden og fundamentet og forurene indeklimaet i boliger. Langvarig indånding af selv lave koncentrationer er sundhedsskadeligt. Stofferne er klassificeret som sandsynligvis kræftfremkaldende og kan påvirke nervesystemet, lever og nyrer. Desuden er de meget mobile i jorden og udgør en alvorlig trussel mod grundvandskvaliteten.43 Forholdsregler vil derfor ofte fokusere på ventilation og sikring af kældre og fundamenter.
Kilder og Forekomst: PAH’er er en gruppe stoffer, der dannes ved ufuldstændig forbrænding af organisk materiale. De findes i tjære, asfalt, sod, bilos og røg.46 I “Syd for Banen” er de primært knyttet til jernbanedriften (sveller, spild), det tidligere deponi på Musicon, og den generelle byforurening.21
Risici: Flere PAH-forbindelser er dokumenteret kræftfremkaldende.47 I modsætning til de flygtige opløsningsmidler er den primære risiko for beboere ved direkte kontakt med forurenet jord. Dette kan ske via hudkontakt under havearbejde eller ved, at børn får jord på hænderne og i munden under leg. Stofferne binder sig kraftigt til jordpartikler og udgør en mindre risiko for afdampning til indeklimaet, men kan true miljøet, hvis jorden flyttes.46 Forholdsregler fokuserer derfor på at skabe en barriere til jorden (græs, fliser) og på god hygiejne.
Tungmetaller (Bly, Cadmium, Arsen, m.fl.):
Kilder og Forekomst: Tungmetaller spredes fra mange kilder, herunder industrielt spild, affaldsdeponering (som på Musicon), afbrænding af affald, og fra ældre typer maling og benzin.49 De er specifikt nævnt i forbindelse med det tidligere slagteri nær Sygehusvej.22
Risici: Tungmetaller er persistente, hvilket betyder, at de ikke nedbrydes i naturen. De kan ophobes i kroppen over tid og forårsage en række kroniske sundhedsskader, herunder på nervesystem, nyrer og knogler. Bly er særligt skadeligt for børns udvikling.12 Ligesom med PAH’er er den primære risiko for beboere ved direkte kontakt med jorden og indtagelse af jordpartikler, enten direkte eller via afgrøder dyrket i forurenet jord.
Olie og Benzin (Kulbrinter):
Kilder og Forekomst: Disse er typiske forureninger fra benzinstationer, autoværksteder, spild fra olietanke og fra jernbanedrift.7
Risici: Olie- og benzinforurening udgør en trussel mod grundvandet. Desuden kan de lettere komponenter, som f.eks. benzen (der er kræftfremkaldende), fordampe og påvirke indeklimaet, ligesom de klorerede opløsningsmidler.45
Del 4: Vejledning og Anbefalinger til Grundejere
At bo i et område med en kompleks forureningshistorik kan skabe usikkerhed. Der findes dog et veletableret system af regler, rettigheder og pligter, som er designet til at håndtere situationen og sikre borgernes sundhed.
Generelle Råd for Alle i Området
På grund af den generelle områdeklassificering som “lettere forurenet” gælder en række forholdsregler for alle ejendomme i “Syd for Banen”, uanset om de er specifikt kortlagt eller ej. Disse råd er især vigtige for børnefamilier, da børn er mere sårbare over for påvirkning fra forurening 12:
Undgå bar jord: Dæk bar jord i haven med græs, flis, grus eller fliser for at minimere direkte kontakt og støv.
Børn og leg: Sørg for, at sandkasser har en fast bund (f.eks. fliser), så børn ikke kan grave ned i den underliggende jord. Læg faldunderlag som certificeret sand eller gummifliser under gynger og legeredskaber.
Hygiejne: Gør det til en fast vane at vaske hænder grundigt efter havearbejde og udendørs leg, og inden måltider. Skift sko ved indgangen for at undgå at slæbe jord med ind i boligen.
Køkkenhave: Det frarådes at dyrke spiselige afgrøder direkte i den lokale jord. Anvend i stedet højbede, krukker eller plantesække fyldt med ren, indkøbt jord. Frugt fra træer og bær fra høje buske kan spises, når de er skyllet grundigt.
Håndtering af en Kortlagt Grund (V1 eller V2)
Hvis en ejendom er kortlagt på enten vidensniveau 1 eller 2, træder yderligere rettigheder og pligter i kraft.
Dine Rettigheder som Grundejer
1-års-reglen (for V1-kortlagte boliggrunde): Som ejer af en boliggrund, der er kortlagt på V1 (mulig forurening), har man ret til at anmode Region Sjælland om at få grunden undersøgt inden for ét år. Undersøgelsen er uden omkostninger og har til formål at afklare, om der reelt er en forurening, der kræver en V2-kortlægning, eller om mistanken kan afkræftes. Dette er en vigtig proaktiv rettighed, der giver mulighed for at få en hurtigere afklaring af sin situation.5
Værditabsordningen: Hvis man har købt en bolig, som efterfølgende bliver kortlagt, og man ikke kendte til forureningen ved købet, kan man i visse tilfælde søge om at blive omfattet af værditabsordningen. Ordningen kan give hjælp til en fremskyndet offentlig oprydning.6
Dine Pligter som Grundejer
Oplysningspligt: Ved salg eller udlejning af en kortlagt ejendom har man pligt til at informere den nye ejer eller lejer om kortlægningen.54
§8-tilladelse fra kommunen: Før man påbegynder bygge- og anlægsarbejde, ændrer arealanvendelsen (f.eks. fra erhverv til bolig) eller foretager større gravearbejder på en V1- eller V2-kortlagt grund, skal man indhente en særlig tilladelse fra Roskilde Kommune. Denne tilladelse gives efter §8 i Jordforureningsloven. Kommunen kan i den forbindelse stille krav om yderligere undersøgelser eller afværgeforanstaltninger, som man som udgangspunkt selv skal finansiere.10
Anmeldelse af Jordflytning: Al jord, der graves op og flyttes fra en kortlagt grund (samt fra alle områdeklassificerede arealer), skal anmeldes til Roskilde Kommune via det digitale system Flytjord.dk. Anmeldelsen skal ske, inden jorden flyttes. Dette sikrer, at forurenet jord håndteres korrekt og ikke spredes til uforurenede områder.2
Sådan Indhenter De en Officiel Jordforureningsattest
Den mest præcise og juridisk gyldige information om en specifik ejendom fås ved at hente en officiel jordforureningsattest. Dette er det dokument, der anvendes i forbindelse med bolighandel. Processen er som følger 9:
Gå til Region Sjællands digitale jordforureningskort, som findes via deres hjemmeside, eller til Danmarks Arealinformation (miljoeportal.dk).
I søgefeltet indtastes den specifikke adresse (f.eks. “Valmuevej 3 4000 Roskilde”). Det er vigtigt at undlade komma mellem vejnavn og nummer. Alternativt kan der søges på matrikelnummer.
Når ejendommen vises på kortet, markeres matriklen med et klik.
Herefter vælges funktionen “Hent attest”.
En PDF-fil med den officielle jordforureningsattest genereres. Attesten viser ejendommens status (f.eks. V1-kortlagt, V2-kortlagt, Ingen oplysninger) og kan indeholde yderligere information om kendte forurenende aktiviteter.
Sammenfatning og Konklusion
Denne analyse bekræfter, at området “Syd for Banen” i Roskilde har en betydelig og veldokumenteret forureningshistorik. Denne historik er ikke tilfældig, men er et direkte resultat af områdets udvikling med en blanding af boliger, tung industri, omfattende jernbanedrift og deponering af affald.
Hovedkonklusionerne er:
Forureningen er koncentreret i hotspots: Risikoen for alvorlig forurening er ikke jævnt fordelt. Den er markant højest i og omkring de afgrænsede industrikvarterer (Industrivej, Håndværkervej), det tidligere deponi- og industriområde Musicon, samt i en zone langs jernbanen.
Specifikke og alvorlige forureningsstoffer er identificeret: Der er konstateret forurening med sundhedsskadelige stoffer som klorerede opløsningsmidler (TCE, PCE), tjærestoffer (PAH’er), tungmetaller og olieprodukter. Disse er knyttet til specifikke, tidligere virksomheder som renserier, metalindustri og slagteri.
Direkte og indirekte berørte veje: Mindst én vej på den fremsendte liste, Valmuevej, har en direkte V2-kortlægning (konstateret forurening) på en matrikel. En anden, Køgevej, har en V1-kortlægning (mulig forurening). Mange andre veje, især nær Sygehuset og industrikvartererne, har en meget høj tæthed af nærliggende forureninger, hvilket udgør en potentiel risiko for spredning.
Alle er omfattet af regler: Uanset om en grund er specifikt kortlagt eller ej, er hele området omfattet af den generelle områdeklassificering for lettere forurenet byjord. Dette indebærer, at alle grundejere skal følge generelle forholdsregler for at minimere kontakt med jord og skal anmelde jordflytning til Roskilde Kommune.
Selvom dette forureningsbillede kan virke komplekst og bekymrende, er det vigtigt at understrege, at der i Danmark findes et veletableret og transparent system til at håndtere disse udfordringer. Gennem offentlige databaser som Danmarks Arealinformation har borgere adgang til detaljeret viden om deres ejendom. Ved at følge myndighedernes råd og kende sine rettigheder (f.eks. 1-års-reglen) og pligter (f.eks. anmeldelse af jordflytning) som grundejer, er det muligt at leve trygt i området og håndtere eventuelle risici på en korrekt og ansvarlig måde. Denne rapport tjener som en guide til netop dette.
