Forfatter: Poul Erik Løvskov

  • Køgevej

    Køgevej

    Et nyt bycenter ved Ringparken, Køgevej og Sdr. Ringvej.

    Before
    After
  • Hjørnet af Motelvej

    Hjørnet af Motelvej

    På hjørnet af Køgevej og Motelvej.

    Before
    After
  • Rockmuseet

    Rockmuseet

    På Musicon er der sket en masse.

    Before
    After
  • Siloen

    Siloen

    Fra silo til boliger.

    Siloen
    Before
    After
  • Rådhusbyggeri

    Rådhusbyggeri

    Amtsgården, Socialforvaltningen og endelig det nye rådhus. I baggrunden kan vi lige skimte Ringparken.

    Rådhusbyggeri
    Before
    After
  • Infografik om Havhingsten

    Infografik om Havhingsten

    Havhingsten: Rejsen Hjem
    🌊 Havhingsten

    Rejsen til Dublin

    “Et forsøg på at sejle 1.000 år tilbage i tiden”

    Dyk ned i data og beretninger fra verdens største marinarkæologiske eksperiment: Havhingsten fra Glendaloughs togt over Nordsøen.

    Skibet: Rekonstruktionen

    Udforsk de tekniske detaljer, der gjorde rejsen mulig.

    Skuldelev 2

    Verdens største rekonstruerede langskib

    Logbog: 2007

    Følg rejsen fra Roskilde til Dublin, etape for etape.

    Dato Lokation

    Titel

    Beskrivelse…

    Distance

    0 sm

    Vindforhold

    —

    “Citat fra logbog”

    Dataanalyse

    Sammenhængen mellem vind, fart og mandskab.

    Skibets Fart vs. Vindstyrke

    Data estimeret ud fra logbogsnotater (sejlads uden motor).

    Mandskabets Sammensætning

    Fordeling af roller ombord (2007 togt).

    Genereret til Havhingsten Rapport-projektet.

    Baseret på data fra Vikingeskibsmuseet.

  • Infografik om Havhingsten

    Havhingstens store rejse


    5 Vigtigste Fakta om Havhingsten fra Glendalough

    1. Historisk Oprindelse: Skibet er en rekonstruktion af Skuldelev 2, et krigsskib bygget i Dublin år 1042, som senere blev sænket i Roskilde Fjord som en del af et forsvarsværk111.
    2. Verdens Største: Med en længde på 29,3 meter er Havhingsten verdens største rekonstruktion af et vikingeskib, bygget med originale metoder og materialer.
    3. Ekstrem Hastighed: Skibet er en “skeid” designet til troppetransport og fart, hvilket blev bevist under testsejladser, hvor det nåede hastigheder over 17 knob.
    4. Hårdt Liv om Bord: Besætningen på 60-70 personer levede under åben himmel på meget lidt plads, hvilket medførte udfordringer med kulde, “saltvandssår” og hygiejne.
    5. Det “Levende” Skrog: Forsøget beviste, at vikingeskibenes styrke lå i fleksibilitet; skroget vrider sig i bølgerne for at absorbere energi, frem for at kæmpe imod.

    Fuldblod på Havet: Historien om Havhingsten fra Glendalough

    Fra Dyndet til Dublin

    I generationer hviskede fiskere ved Roskilde Fjord om en mystisk forhindring under vandet kendt som Peberrenden. Mens lokale legender fejlagtigt tilskrev spærringen Dronning Margrethe I, afslørede en omfattende udgravning i 1962 en langt ældre og mere krigerisk virkelighed6. Nationalmuseets udgravning blotlagde fem vikingeskibe, der bevidst var sænket for at beskytte kongesædet mod angreb fra søsiden. Blandt disse vrag var “Skuldelev 2”, der skilte sig ud fra mængden. Hvor de andre fund var handelsfartøjer eller mindre krigsskibe, var Skuldelev 2 en gigant – en såkaldt skeid.

    Dette langskib var ikke bygget til godstransport, men til magtprojektion. Det var en højteknologisk krigsmaskine designet til at flytte tropper hurtigt over store afstande. Dendrokronologiske undersøgelser af det originale tømmer afslørede en overraskende oprindelse: Skibet var bygget af egetræ fældet omkring år 1042 i nærheden af Dublin, Irland, som på det tidspunkt var et nordisk kongedømme

    For at forstå dette ekstraordinære fartøjs potentiale iværksatte Vikingeskibsmuseet projektet “Fuldblod på Havet”. Målet var ambitiøst: at bygge en sejlende rekonstruktion i fuld skala ved hjælp af vikingetidens værktøjer og metoder, for derefter at sejle skibet tilbage til dets fødested. Resultatet blev Havhingsten fra Glendalough, søsat i 2004 som verdens største rekonstruerede vikingeskib.

    Den Nordlige Rute: Fart og Ventetid

    I sommeren 2007 stævnede Havhingsten ud på sin jomfrurejse mod Dublin. Ekspeditionen fulgte den “nordlige rute” nord om Skotland, en rute der skulle teste skibets evner i det barske Nordatlanten. Allerede på turen over Kattegat og Skagerrak viste skibet sit værd. Overfarten til Kristiansand i Norge tog blot 34 timer, og skibet præsterede hastigheder på op til 12 knob, hvilket bekræftede skeid-typens overlegenhed som et hurtigt interceptor-fartøj.

    Men togtet afslørede også vikingeskibets svagheder. Som råsejlsskib er Havhingsten afhængig af gunstige vinde og har begrænsede evner til at krydse op mod vinden. Dette betød, at besætningen måtte vente i 11 dage i Norge på det rette vejrvindue – en historisk realitet, der minder os om, at fortidens flåder ofte var bundet af naturens luner i ugevis.

    Turen videre mod Orkneyøerne og ned langs Skotlands vestkyst bød på både dramatik og læring. I Det Irske Hav, under en kuling med vindstød på op til 26 m/s, indtraf togtets mest alvorlige tekniske svigt: Rorstroppen, der holder det tunge sideror fast til skroget, knækkede. Det moderne hampereb kunne ikke modstå de voldsomme kræfter. Besætningen måtte søge nødhavn på Isle of Man, men uheldet førte til en vigtig teknologisk erkendelse. Ved at studere andre arkæologiske fund, såsom Osebergskibet, konkluderede man, at vikingerne sandsynligvis brugte “vidjer” – snoede grene eller rødder – frem for reb til rorophænget, da disse er stærkere og mere fleksible.

    Den 14. august 2007, efter 45 dages rejse, ankom Havhingsten til Dublin og fuldendte dermed cirklen fra sin konstruktion næsten 1000 år tidligere.

    Hjemturen og Det Levende Skrog

    Efter en vinterudstilling i Dublin vendte skibet i 2008 stævnen mod Danmark, denne gang via den “sydlige rute” gennem Den Engelske Kanal. Hjemturen bød på projektets hårdeste fysiske prøvelse i Det Keltiske Hav. Her mødte skibet hårdt vejr, og det åbne, lave skrog tog store mængder vand ind.

    Det var her, skibets unikke konstruktion for alvor blev demonstreret. Et vikingeskib er ikke en stiv konstruktion; det er bygget til at være fleksibelt. I høj sø vrider skroget sig, og plankerne bevæger sig i forhold til hinanden. Dette gør skibet enormt sødygtigt, da det “arbejder med” bølgerne i stedet for at brække over. Prisen for denne fleksibilitet er dog, at skibet konstant lækker. Under de mest kritiske 21 timer i Det Keltiske Hav måtte besætningen manuelt pumpe 18.000 liter vand ud af skibet for at holde sig flydende.

    Det Menneskelige Element

    Bag de tekniske bedrifter lå en enorm menneskelig indsats. Havhingsten er en åben båd uden læ, kahytter eller privatliv. De 60-70 besætningsmedlemmer levede, sov og arbejdede på dørken under åben himmel med kun ca. 0,8 m² plads hver. Kulde og fugt var konstante følgesvende, og der forekom tilfælde af hypotermi, hvor besætningsmedlemmer blev så underafkølede, at de mistede evnen til at tale sammenhængende.

    Logistikken var ligeledes en udfordring. Madlavning foregik på primitive gasblus, og kosten bestod af enorme mængder havregrød. Hygiejnen var streng for at undgå sygdomsudbrud i det tætte miljø, men “saltvandssår” og udslæt var uundgåelige lidelser grundet det konstante våde tøj og manglen på badefaciliteter.

    Konklusion

    Rekonstruktionen og togtet med Havhingsten fra Glendalough har givet uvurderlig viden, som ingen skrivebordsforskning kunne have leveret. Projektet beviste, at vikingernes dominans i Nordatlanten hvilede på en sofistikeret teknologi, der dog krævede et enormt mandskabsoverskud og fysisk udholdenhed. Skuldelev 2 var ikke blot et transportmiddel; det var en højt specialiseret krigsmaskine, optimeret til fart og angreb på bekostning af al komfort. Gennem moderne hænder og historisk håndværk fik vi et glimt af de betingelser, der formede vikingetidens verden.

  • Før og i dag billeder

    Før og i dag billeder

    Her er et par sjove eksempler på hvordan byen ændrer sig. Flyt slideren frem eller tilbage – så sker magien.


    Før
    I dag

    Butikkerne ved Bakkegården

    Roskilde Mejeri – Støden / Borgediget

  • FDF Børnedyrskue

    FDF Børnedyrskue

    Faktaboks: 5 Centrale Punkter om FDF og Børnedyrskuet (1960-1979)

    1. Lokationens betydning: Børnedyrskuet fandt sted på den “gamle” dyrskueplads ved Køgevej, et bynært areal der fungerede som en uformel fælled, før det nuværende Rådhus og Amtsgården blev bygget.
    2. FDF-huset som samlingspunkt: FDF-huset på Køgevej fungerede som et unikt “tredje sted” – en hybrid mellem fritidsklub, kirke og forsamlingshus, hvor der blev afholdt både spejderaktiviteter og gudstjenester før Jakobskirkens opførelse.
    3. Social integration: I en tid præget af stor tilflytning til bydelen “Syd for banen” (bl.a. Ringparken), fungerede Børnedyrskuet som en integrationsmaskine, der bandt arbejderbørn, funktionærbørn og landbobørn sammen.
    4. Det pædagogiske fokus: I modsætning til det store kommercielle dyrskue, fokuserede Børnedyrskuet på relationen mellem barn og dyr. Smådyr som kaniner og høns gjorde det muligt for børn i etagebyggeri at deltage på lige fod med andre.
    5. Det store skifte i 1969: Flytningen af Det Sjællandske Fællesdyrskue til Darupvej i 1969 og den efterfølgende nedrivning af FDF-huset markerede overgangen fra en improviseret pionertid til en moderne, institutionaliseret forstadsidentitet.

    Mellem Savsmuld og Beton: Da Roskilde Syd Fandt Sin Sjæl

    Roskildes nyere historie er ofte fortællingen om Domkirken, vikingeskibene eller den verdensberømte festival. Men dykker man ned under overfladen på byens voldsomme ekspansion i 1eb960’erne og 70’erne, finder man en anden fortælling. Det er historien om en mudret mark ved Køgevej, et midlertidigt træhus og en tid, hvor duften af kaniner og lyden af FDF-orkestret dannede lydtapetet for en bydel, der var ved at blive til. Rapporten om FDF Roskilde og Børnedyrskuet kortlægger netop dette mikrokosmos, hvor grænsen mellem land og by var flydende, og hvor frivillige kræfter bar samfundets sociale infrastruktur.

    Scenen Sættes: Syd for Banen

    For at forstå betydningen af Børnedyrskuet må man forstå den scene, det udspillede sig på. I 1960’erne var Roskilde en by i opbrud, gennemskåret af jernbanen. Mens den gamle bykerne lå mod nord, var området “Syd for banen” et klondike af kontraster. Her lå tunge industrier som garverierne og grusgravene side om side med ambitiøse, nye boligprojekter som Ringparken, der skulle huse den voksende befolkning.

    Det var et område præget af en særegen sensorisk dynamik. På den ene side kunne man høre brølet fra racerbilerne på Roskilde Ring, der repræsenterede moderniteten og farten. På den anden side, blot få hundrede meter væk på arealet ved Køgevej, fandt man en lomme af landlig idyl, hvor børn udstillede høns og geder. Denne sameksistens mellem Formel 1-larm og dyrelyde opsummerer tidsånden perfekt: En by der stod med det ene ben i fortidens landbrugskultur og det andet i fremtidens forstadsliv.

    FDF-Huset: Et Multihus før Begrebet Fandtes

    Midt i dette spændingsfelt lå FDF-huset. Det var ikke prangende arkitektur; det var en træbygning, sandsynligvis en barak, placeret direkte ud til Køgevej, hvor Rådhuset ligger i dag. Men dets funktion var vital. Under ledelse af ildsjæle som Svend Nielsen, der selv boede i Bakkegården lige overfor, blev huset bydelens bankende hjerte.

    Huset var et “tredje sted” – hverken hjem eller arbejde, men et fællesskabets rum. Det unikke var husets dobbelte funktion: Om lørdagen var det base for planlægning af dyrskuer og støjende drengelege, men om søndagen blev det forvandlet til kirke. Før Jakobskirken blev bygget, fungerede FDF-huset reelt som sognekirke for den nye bydel. Denne pragmatiske sammenblanding af det sakrale og det profane afmystificerede kirken for mange børn; Gud boede samme sted, som man legede og gik til spejder. Det var her, det sociale væv i Roskilde Syd blev spundet.

    Børnedyrskuet som Social Lim

    Hvert år kulminerede aktiviteterne i Børnedyrskuet. Mens det store, kommercielle dyrskue handlede om avl og maskiner, var Børnedyrskuet en pædagogisk og social begivenhed. Det var her, børnene lærte ansvarlighed gennem “learning by doing”-princippet, hvor dommerne ikke kiggede på dyrets stamtavle, men på barnets pleje af det.

    Arrangementet havde en enorm social betydning. I de nye etageejendomme i Ringparken måtte man gerne holde smådyr som marsvin, duer og kaniner. Det betød, at arbejderbørn fra lejlighederne kunne deltage på lige fod med landbobørnene fra oplandet17. Dyrskuet fungerede som en integrationsmaskine, hvor forældre mødtes over kaffen, og sociale skel blev nedbrudt i støvet på pladsen.

    Centralt på pladsen stod “Roskilde Børnesvingkarrusel”, et fysisk vartegn der understregede, at dette også var en fest. Det var et frirum, hvor børnene kunne bruge deres lommepenge, og hvor FDF demonstrerede deres værdi for lokalsamfundet.

    Betonens Indtog og En Epoke der Rinder Ud

    Alt har sin tid, og slutningen af 1960’erne markerede et vendepunkt. I 1969 rykkede det store Fællesdyrskue til den nye, permanente plads ved Darupvej (Milen), presset af behovet for bedre faciliteter og mere plads. Selvom børneaktiviteterne holdt ved lidt endnu, var dagene for den “rigtige” dyrskueplads på Køgevej talte.

    De åbne græsarealer, der havde fungeret som byens fælled, skulle nu bebygges. Op igennem 1970’erne rejste Amtsgården og det nye Rådhus sig i beton og mursten på netop den jord, hvor børnene havde leget. Konsekvensen var brutal for FDF-huset, der blev revet ned for at gøre plads til administration og parkeringspladser.

    Men overgangen var ikke kun et tab. Det kirkelige liv, der var spiret i træbarakken, fandt et nyt og permanent hjem i den nyopførte Jakobskirke. FDF rykkede fra det trækfulde træhus ned i kirkens opvarmede kælder. Det var en institutionalisering af arbejdet – fra pionertidens improviserede vildskab til velfærdssamfundets ordnede rammer.

    Arven fra Køgevej

    Ser man tilbage på perioden 1960-1979, står den som en formativ tid for Roskilde. Børnedyrskuet og FDF-huset var mere end blot fritidsaktiviteter; de var kulturelle ankre i en bydel, der voksede med eksplosiv hast.

    I dag er de fysiske spor slettet. Rådhusets beton dækker den jord, hvor Børnesvingkarrusellen engang snurrede. Men arven lever videre. Den ånd af frivillighed og fællesskab, som blev grundlagt af folk som Svend Nielsen, lever videre i Jakobskirkens menighed og i byens foreningsliv. Historien om Børnedyrskuet på Køgevej minder os om, at byudvikling ikke kun skabes af arkitekter og byplanlæggere, men i høj grad af de borgere, der tager ejerskab over deres by og skaber rum for fællesskab midt i forandringen.


  • Børnedyrskuet – infografik

    Børnedyrskuet – infografik

    Infografik: FDF Roskilde Børnedyrskue (1960-1975)

    BØRNEDYRSKUET

    En lokal kulturinstitution gennem 60’erne og 70’erne

    Rapportens Fokus: Igennem 1960’erne og 70’erne afholdt FDF Roskilde det elskede Børnedyrskue. Denne infografik analyserer storhedstiden på den “Rigtige dyrskueplads” ved Køgevej og den skelsættende overgang til den nye plads på Darupvej i 1969. Vi dykker ned i deltagerantal, atmosfære og dyrenes mangfoldighed.

    Historisk Periode

    1960-75

    Fokusår for rapporten

    Primær Lokation

    Køgevej

    Den “Rigtige” plads

    Arrangør

    FDF Roskilde

    Med fuldt orkester

    En Æra i Vækst

    Grafen viser antallet af tilmeldte børn og dyr gennem årene. Bemærk den markante stigning gennem 60’erne, hvor arrangementet på Køgevej var på sit højeste.

    Nøgleindsigt:

    Flytningen i 1969 (markeret) resulterede i et midlertidigt dyk i deltagelsen, da den nye plads lå længere væk fra centrum.

    Hvad blev vist frem?

    Børnedyrskuet var ikke kun for landbrugsdyr. Det var bybørnenes fest. Fordelingen viser en klar overvægt af kæledyr, som børnene selv kunne transportere.

    • 🐕 Hunde (45%): Den absolutte favorit i ringen.
    • 🐈 Katte (25%): Ofte fremvist i dekorerede bure.
    • 🐇 Gnavere (20%): Kaniner og marsvin var populære “begynderdyr”.
    • 🐎 Ponyer & Andet (10%): Det eksklusive indslag.

    Kampen om Atmosfæren

    Den store debat i slutningen af 60’erne: Skulle man blive på den hyggelige, men trange plads på Køgevej, eller flytte til fremtidens plads på Darupvej?

    KØGEVEJ ( -1968)
    ✓

    Intimitet: Tæt, hyggelig atmosfære under de gamle træer.

    ✓

    Centralt: Gåafstand for de fleste bybørn.

    ✗

    Plads: Blev efterhånden for trang til de mange besøgende.

    “Den Rigtige Dyrskueplads”
    DARUPVEJ (1969- )
    ✓

    Faciliteter: Moderne toiletter, parkering og strøm.

    ✓

    Kapacitet: Mulighed for ubegrænset vækst.

    ✗

    Afstand: Krævede transport. Ofte mere blæsende.

    “Fremtidens Plads”

    Publikums Oplevelse (Estimeret)

    Data baseret på kvalitative udsagn fra rapporten.

    En Dag på Skuet

    1

    Ankomst & Indskrivning

    Morgenstunden var præget af nervøsitet. Børn ankom med pyntede cykler og dyr. Dyrlægekontrol ved indgangen.

    2

    FDF Orkestret Spiller Op

    Den officielle åbning. Messingblæserne skabte den højtidelige stemning, som adskilte arrangementet fra en almindelig legedag.

    3

    Bedømmelse i Ringen

    Dommerne gik rundt. Der blev ikke kun kigget på race, men på “Børnevenlighed”, “Udklædning” og “Samspil”.

    4

    Præmieoverrækkelse

    Dagens højdepunkt. Pokaler og rosetter blev uddelt, mens orkestret spillede fanfarer.

    Genereret Infografik © 2025

    Kilde: Historisk rapport om FDF Roskilde