Forfatter: Poul Erik Løvskov

  • Industrivej

    Industrivej

    Fra Mark til Megacenter i Roskilde

    Industrivej

    Lydklip

    Industrivej er i dag en pulserende handelsåre, som de fleste i Roskilde og omegn kender. Men vejen er mere end bare store butikker og travl trafik. Den fortæller en fascinerende historie om Roskildes udvikling, om hvordan en bydel “Syd for Banen” gik fra at være landbrugsjord til at blive en af regionens vigtigste økonomiske motorer. Dette er fortællingen om Industrivej – en rejse fra mark til megacenter.

    5 Vigtige Pointer om Industrivej

    1. Planlagt i periferien: Området blev bevidst planlagt i 1960’erne for at flytte industrien væk fra den gamle bymidte.
    2. Fra industri til handel: Selvom vejen startede med produktionsvirksomheder, blev den hurtigt et centrum for bilhandel og senere for store detailbutikker.
    3. “Big Box”-revolutionen: Etableringen af de første store varehuse omkring 2006 forvandlede Industrivej til en regional shoppingdestination for pladskrævende varer.
    4. En økonomisk motor: I dag huser vejen over 200 virksomheder og er et kraftcenter for især byggemarkeder, elektronik, biler og fritidsudstyr.
    5. Succes med udfordringer: Den enorme popularitet har skabt et massivt trafikpres, som er den største udfordring for områdets fremtid.

    En ny bydel tager form

    I midten af det 20\. århundrede var Roskilde en by i forandring. Den gamle middelalderbykerne kunne ikke længere rumme den voksende industri, der larmede og fyldte. Løsningen blev at kigge mod syd – til de åbne marker på den anden side af jernbanen. I 1960’erne og 70’erne blev et helt nyt industrikvarter planlagt og udstykket her. Det var en del af en bevidst strategi om at skabe luft i byen og give plads til moderne produktionsvirksomheder.

    Dette nye område, der hurtigt fik navnet “Syd for Banen”, fik sin egen identitet. Det var et område bygget til biler og lastbiler, med store grunde og brede veje, i skarp kontrast til de brostensbelagte gader i centrum. Industrivej blev den centrale akse i denne nye bydel, en livsnerve designet til at understøtte fremtidens erhvervsliv. Dengang var det svært at forestille sig, at de flade marker en dag skulle blive et af Sjællands travleste handelsområder.

    Pionererne: Fra plastik til reservedele

    Blandt de første, der slog sig ned på den nye Industrivej, var virksomheden RIAS A/S. De producerede acrylplader og blev hurtigt et symbol på den nye industrielle æra i Roskilde. Deres fabrik fra 1959 står der endnu som et industriminde, et fysisk vidnesbyrd om områdets oprindelse.

    Men en anden type virksomhed begyndte også at røre på sig. Bilerne fyldte mere og mere i samfundet, og med dem fulgte et behov for værksteder og forhandlere af reservedele. Allerede i 1991 etablerede Ib Bruun & Co Autodele sig på vejen. De var blandt pionererne, der så potentialet i beliggenheden tæt på de store indfaldsveje. Langsomt, men sikkert, begyndte Industrivej at udvikle sig til et lille “bilmekka”, hvor man kunne få alt fra en ny brugt bil til en speciel reservedel. Denne tidlige specialisering lagde fundamentet for den stærke bilklynge, der stadig er en vigtig del af vejens identitet i dag.

    Giganternes indtog

    Det helt store vendepunkt i Industrivejs historie kom i midten af 00’erne. I 2006 skød en stor bygning op, som hurtigt blev fyldt med kendte kæder som Harald Nyborg. Dette markerede starten på en ny æra: “Big Box”-revolutionen var kommet til Roskilde. Konceptet med store varehuse, der kræver masser af plads og har store parkeringspladser, passede perfekt til Industrivejs struktur.

    Pludselig var vejen ikke kun for håndværkere og bilentusiaster. Almindelige familier fra hele oplandet begyndte at køre til Industrivej for at gøre store indkøb. Den lette adgang fra den nyåbnede Holbækmotorvej var den afgørende faktor. Man kunne køre direkte fra motorvejen og ind på parkeringspladsen foran Bauhaus, der åbnede i 2012, eller en af de andre giganter. Hver ny stor butik, der åbnede, trak flere kunder til, og succesen skabte en selvforstærkende spiral. Industrivej var ikke længere bare en industrivej – den var blevet en shoppingdestination.

    En magnet for hele Sjælland

    I løbet af 2010’erne eksploderede udviklingen. Den ene gigant efter den anden rykkede ind med topmoderne varehuse. I 2018 åbnede Elgiganten et kæmpe varehus, og året efter fulgte Biltema trop med deres hidtil største butik i Danmark. Disse massive investeringer cementerede Industrivejs status som et regionalt kraftcenter.

    I dag hviler områdets økonomi på fire stærke søjler. Først og fremmest er der detailgiganterne som Bauhaus, Elgiganten, Biltema og JYSK, der trækker tusindvis af kunder til. Dernæst er der den veletablerede bilbranche, hvor man kan købe, sælge og reparere biler hos en lang række forhandlere og værksteder. Den tredje søjle er byggematerialer, hvor både professionelle håndværkere og private gør-det-selv-folk serviceres af store trælasthandler som STARK. Endelig er der den fjerde søjle: en blanding af den oprindelige industri som RIAS og nye, moderne serviceerhverv. Især fremkomsten af store kontorfællesskaber som Indus21 viser, at området udvikler sig og nu også tiltrækker videnstunge virksomheder.

    Denne blanding af brancher skaber en unik synergi. Man kan købe en ny bil, hente byggematerialer til renoveringen, købe en ny vaskemaskine og slutte af med at handle ind til aftensmaden – alt sammen inden for få hundrede meter. Det er denne bekvemmelighed, der gør Industrivej til en magnet for hele Sjælland.

    Vækstens bagside

    Men succesen har en pris. Alle de mange kunder, der strømmer til i bil, har skabt et enormt pres på vejnettet. De fleste, der har prøvet at køre på Industrivej en lørdag formiddag eller i myldretiden, kender til de lange køer og frustrationen over at holde stille. Vejen, der engang var designet til fremtidens trafik, kæmper i dag for at følge med.

    Trafikpropperne er ikke kun et dagligt irritationsmoment. Når store arrangementer som Roskilde Festival eller DM i Skills løber af stablen, kan trafikken omkring Industrivej gå helt i stå. Det er vækstens uundgåelige bagside. Samtidig er området designet med bilen i fokus, hvilket gør det til et utrygt og ubehageligt sted at færdes for cyklister og fodgængere. De brede veje og enorme parkeringspladser skaber et miljø, der mangler den charme og menneskelige skala, man finder i Roskildes bymidte.

    Fremtiden for Industrivej

    Hvad bringer fremtiden så for Industrivej? Roskilde Kommune har signaleret, at man ikke ønsker at udlægge mere landbrugsjord til erhverv. I stedet skal fremtidig vækst ske ved at bygge tættere og højere på de grunde, der allerede findes. Det betyder, at vi i fremtiden sandsynligvis vil se ældre, lave bygninger blive erstattet af nye og mere arealeffektive byggerier.

    Udfordringen bliver at styre denne udvikling, så man løser nogle af de nuværende problemer. Der er et stort potentiale for at gøre området grønnere, mere cykelvenligt og arkitektonisk spændende. En bedre forbindelse til Trekroner Station kunne også lette noget af presset på vejene.

    Industrivejs rejse er et stykke moderne Roskilde-historie. Det er en fortælling om planlægning, vækst og de udfordringer, der følger med succes. Fra at være en vision på et tegnebræt i 60’erne er vejen blevet en uundværlig del af byens liv og økonomi – en dynamisk og lidt kaotisk handelsåre, der konstant er i forandring.

    Rapport om Industrivej

    Fold teksten ud her

    Industrivej, Roskilde – Analyse af en Erhvervskorridor i Transformation

    Indledning: Industrivej – Roskildes Dynamiske Erhvervsakse Syd for Banen

    Industrivej i Roskilde er mere end blot en færdselsåre; den udgør en vital økonomisk motor for kommunen og regionen. Beliggende i det distinkte byområde, der lokalt er kendt som “Syd for Banen”, repræsenterer vejen en moderne erhvervskorridor, der står i skarp kontrast til Roskildes historiske bymidte.1 Denne rapport vil levere en dybdegående analyse af vejens komplekse identitet som en hybridzone, der med succes huser en bred vifte af økonomiske aktiviteter. Disse spænder fra traditionel industri og et regionalt center for bilhandel til en dominerende klynge af pladskrævende “big box”-detailhandel og fremvoksende, moderne serviceerhverv.

    Rapporten adresserer den centrale spænding, der definerer Industrivejs nuværende situation: en massiv og succesfuld udbygning, der har skabt et regionalt handelscentrum, står i direkte kontrast til de voksende trafikale udfordringer, som denne succes har medført. Denne dynamik skaber et presserende behov for en strategisk og fremadskuende planlægning for at sikre områdets fortsatte økonomiske vitalitet og funktionelle bæredygtighed. Områdets udvikling er et skoleeksempel på, hvordan moderne, bilbaseret detailhandel kan transformere et byområde, men også på de infrastrukturelle “vokseværk”, der følger med.

    Analysen i denne rapport vil udfolde sig gennem fire kapitler. Først undersøges den geografiske og infrastrukturelle kontekst, der er fundamentet for områdets vækst. Dernæst belyses den historiske udvikling, der har transformeret området fra landbrugsjord til et kommercielt kraftcenter. Tredje kapitel dissekerer det nuværende, mangesidede erhvervslandskab og de økonomiske klynger, der definerer det. Afslutningsvis analyseres den kommunale planlægning og de fremtidsperspektiver, der vil forme Industrivejs næste kapitel. Rapporten munder ud i en strategisk vurdering og en række anbefalinger rettet mod både offentlige og private aktører med interesse i områdets fremtid.

    Kapitel 1: Geografisk Kontekst og Infrastrukturel Betydning

    For at forstå Industrivejs nuværende funktion og fremtidige potentiale er det afgørende først at analysere dens geografiske placering og den infrastruktur, der udgør selve livsnerven for områdets erhvervsliv. Denne sektion afdækker, hvordan vejens strategiske positionering i Roskildes bylandskab og dens exceptionelle tilgængelighed har været de primære drivkræfter bag dens udvikling, men også kilden til dens mest presserende udfordringer.

    1.1 Beliggenhed og Afgrænsning: En Strategisk Position

    Industrivej strækker sig som en central akse gennem den sydlige del af Roskilde, i et område der historisk og kulturelt er defineret ved sin placering “Syd for Banen”.2 Denne geografiske adskillelse fra den historiske bymidte nord for jernbanen har givet området en distinkt identitet og en udviklingshistorie, der er tættere knyttet til efterkrigstidens industrialisering og moderne, bilbaseret byplanlægning end til byens middelalderlige kerne.

    Kortmateriale viser, at Industrivej fungerer som en lineær rygrad for et stort erhvervsområde, der er afgrænset af jernbanen mod nord, Holbækmotorvejen mod syd og de store indfaldsveje mod øst og vest.4 Området er desuden tæt integreret med den nyere bydel Trekroner, og nærheden til Trekroner Station, som ligger få hundrede meter fra dele af Industrivej, udgør en vigtig, men endnu ikke fuldt udnyttet, kobling til den kollektive trafik.4 Denne placering giver området en dobbelt fordel: det er både en del af Roskildes bystruktur og samtidig et selvstændigt, regionalt tilgængeligt erhvervs- og handelscenter.

    1.2 Infrastrukturelt Knudepunkt: Nøglen til Vækst

    Industrivejs primære styrke og selve forudsætningen for dens nuværende form er den exceptionelle tilgængelighed via vejnettet. Den direkte og ubesværede adgang fra Holbækmotorvejen (Rute 21/23) er den mest afgørende faktor for områdets succes. Flere virksomheder fremhæver netop synligheden fra og nærheden til motorvejen, specifikt afkørsel 10 (Roskilde Ø) og afkørsel 21 (ved Trekroner), som et centralt aktiv.4

    Denne motorvejsnærhed har ikke blot understøttet, men aktivt formet områdets erhvervsprofil. Den lette adgang for bilbåren trafik fra et stort regionalt opland er den direkte årsag til, at Industrivej har kunnet udvikle sig til et “Big Box – område”.7 Forretningsmodellen for giganter som Bauhaus, Biltema, Elgiganten og Jem & Fix er fundamentalt baseret på store, pladskrævende varehuse med omfattende parkeringsfaciliteter, der er designet til kunder, som ankommer i bil for at foretage store indkøb. Uden denne førsteklasses infrastruktur ville områdets detailprofil have været markant anderledes, sandsynligvis mere lokalt orienteret og mindre i skala. Vejen er desuden en integreret del af Roskildes overordnede vejnet, der forbinder de store indfaldsveje som Københavnsvej og Køgevej, og den fungerer som en del af det ydre ringsystem, der har til formål at lede trafik uden om den tætte bykerne.9

    1.3 Trafikdynamik og Udfordringer: Vækstens Bagside

    Den massive kommercielle succes har en uundgåelig bagside: en støt stigende trafikbelastning. Selvom specifikke, offentliggjorte trafiktællinger for selve Industrivej ikke er tilgængelige i det indsamlede materiale, indikerer generelle data for Roskilde en høj belastning på de store indfaldsveje i området, med en årsdøgntrafik (ÅDT) på op til 18.000 køretøjer på nærliggende strækninger som Københavnsvej.10 Roskilde Kommune indsamler systematisk trafikdata, herunder tællinger af biler og lastbiler samt gennemsnitshastigheder, som grundlag for planlægning, hvilket kan tilgås via kommunens interaktive trafikkort.11

    Trafikudfordringerne på og omkring Industrivej er flerlagede. For det første er der en høj, konstant basistrafik, som genereres af de mange store detailbutikker, erhvervsvirksomheder og pendlere, der dagligt færdes i området. For det andet oplever vejnettet periodiske, men ekstreme spidsbelastninger i forbindelse med store regionale arrangementer som Roskilde Festival og DM i Skills. Under disse events er der markant risiko for kødannelse på Holbækmotorvejen og de omkringliggende veje, hvilket direkte lammer tilgængeligheden til Industrivej for både kunder og medarbejdere.12 For det tredje eksisterer der

    designmæssige flaskehalse på mikro-niveau. Et konkret eksempel er de trafikale udfordringer, der opstår ved Elgiganten, når bilister ignorerer et venstresvingsforbud, hvilket peger på, at vejens design og regulering kæmper for at følge med de faktiske trafikmønstre, som den intensive arealanvendelse har skabt.14

    Samlet set er trafikproblemet ikke en enkeltstående udfordring, men en kompleks kombination af kronisk høj belastning, akutte pres-situationer og lokale designmangler. Dette indikerer, at effektive løsninger vil kræve en holistisk tilgang, der adresserer både den daglige kapacitet, robustheden under pres og de specifikke adgangsforhold til de enkelte ejendomme.

    Tabel 1.1: Industrivejs Strategiske Infrastrukturelle Placering

    InfrastrukturpunktEstimeret Afstand (km)Estimeret Transporttid (bil)Betydning for IndustrivejKilder
    Holbækmotorvejen (Afk. 10 & 21)< 1 km< 2 minPrimær adgangsvej for regional kundetrafik og varelogistik. Afgørende for “Big Box”-konceptet.4
    Trekroner Station0.5 – 2 km2 – 5 minVigtig adgang for medarbejdere og kunder via kollektiv trafik. Potentiale for øget udnyttelse.4
    Roskilde Centrumca. 3 km5 – 10 minForbinder erhvervsområdet med byens administrative, kulturelle og kommercielle kerne.15
    Københavns Lufthavnca. 35 kmca. 30 minSikrer international tilgængelighed for virksomheder med udenlandske forbindelser.

    Kapitel 2: Den Historiske Udvikling – Fra Mark til Megacenter

    Industrivejs transformation fra et perifert landbrugs- og industriområde til et moderne, regionalt handelscentrum er en historie om byudvikling, økonomiske konjunkturer og strategiske investeringer. Denne udvikling kan inddeles i tre distinkte faser, der hver især har lagt et nyt lag på områdets identitet og funktion.

    2.1 Industrialiseringens Tredje Bølge i Roskilde (1960’erne-70’erne)

    Områdets oprindelse som et dedikeret erhvervskvarter er en del af det, som den lokalhistoriske forening ‘Syd for Banen’ betegner som den “tredje bølge” af industrialisering i Roskilde.2 Denne bølge, der fandt sted i 1960’erne og 70’erne, var karakteriseret ved en bevidst planlægning og udlægning af nye industrikvarterer i byens periferi, adskilt fra den tætte bymidte. Industrikvarteret mellem jernbanen og den daværende Københavnsvej blev etableret i denne periode.2

    En sammenligning af nutidige kort med historiske luftfotos, eksempelvis fra 1954, som er tilgængelige via digitale korttjenester, ville dramatisk illustrere denne transformation.16 Før denne periode var området stort set ubebygget, domineret af landbrugsjord og tidligere grusgrave. Udlægningen af arealerne skabte de store, sammenhængende parceller, der senere skulle vise sig at være ideelle til pladskrævende virksomheder.

    2.2 Pionererne og den Industrielle Arv

    Selvom meget af den oprindelige industri er forsvundet eller omdannet, findes der stadig vigtige vidnesbyrd om områdets rødder. Den mest markante repræsentant for den tidlige industrielle fase er virksomheden RIAS A/S, der er beliggende på Industrivej 11. Virksomheden, som blev stiftet i 1959, er en af de få overlevende fra en tid, hvor Roskilde var et centrum for acrylpladeindustrien.18 RIAS er i dag udpeget som et officielt industriminde af Kulturarvsstyrelsen, og dens bygningsmasse, der er opført og udvidet løbende siden 1959, står som et fysisk monument over områdets produktionshistorie.19

    Samtidig begyndte den klynge af bilrelaterede erhverv, der i dag er en af områdets søjler, at tage form. Virksomheden Ib Bruun & Co Autodele etablerede sig på Industrivej 19H allerede i 1991, hvilket markerer en tidlig specialisering inden for bilbranchen.20 Disse pionerer lagde fundamentet for den blandede erhvervsprofil, der kendetegner vejen i dag.

    2.3 Transformationen til “Big Box”-Mekka (ca. 2006-nu)

    Et afgørende vendepunkt i Industrivejs nyere historie indtraf i 2006 med opførelsen af en stor ejendom på Industrivej 29. Denne ejendom blev fra starten udlejet til en række kendte kæder, herunder Ahlsell Danmark (tidligere Sanistål), Harald Nyborg, DaHvid og genbrugssupermarkedet Kirppu.7 Denne udvikling cementerede for alvor områdets nye identitet som et “Big Box – område”, en destination for pladskrævende detailhandel.7

    Denne udvikling accelererede markant i det følgende årti. I 2012 fandt en omfattende byggemodning sted for at gøre plads til et nyt, stort BAUHAUS-varehus.21 I slutningen af 2010’erne eskalerede skalaen yderligere. I oktober 2018 flyttede Elgiganten til et nyt, topmoderne varehus på Industrivej 54, hvilket blev markeret som en stor opgradering af både de fysiske rammer og vareudvalget.22 Blot et år senere, i november 2019, fulgte Biltema trop med åbningen af deres hidtil største varehus i Danmark. Dette projekt på 7.500 kvadratmeter og en anlægssum på 50 millioner kroner på Industrivej 64 understregede områdets status som en førsteklasses lokation for store detailaktører.6

    Denne historiske udvikling illustrerer en selvforstærkende vækstcyklus. Den oprindelige planlægning i 60’erne og 70’erne skabte de fysiske rammer med store grunde og god infrastruktur. Den første bølge af “Big Box”-butikker i midten af 2000’erne beviste markedspotentialet og skabte en kritisk masse af kundetrafik. Dette dokumenterede kundegrundlag tiltrak efterfølgende endnu større, kapitalkrævende investeringer i form af flagskibsbutikker i slutningen af 2010’erne. Hver ny storåbning har øget områdets samlede tiltrækningskraft, hvilket igen har forstærket trafikpresset og skabt grundlag for den næste investering i en klassisk udviklingsmodel for perifere detailområder.

    Tabel 2.1: Tidslinje for Væsentlige Etableringer og Udviklinger på Industrivej

    ÅrstalBegivenhedAdresse/LokationBetydningKilder
    1959RIAS A/S grundlægges og starter produktion af acrylplader.Industrivej 11Etablering af en af områdets tidligste og mest markante industrivirksomheder. I dag et udpeget industriminde.19
    1960’erne-70’erneUdbygning af industrikvarteret “Syd for Banen”.Hele områdetDen planmæssige udlægning af området til industri, hvilket skabte de fysiske rammer for fremtidig udvikling.2
    1991Ib Bruun & Co Autodele flytter til Industrivej.Industrivej 19HTidlig etablering af den bil-klynge, som i dag er en central del af områdets identitet.20
    2006Opførelse af “Big Box”-ejendom med flere lejere.Industrivej 29Cementerer områdets status som en destination for pladskrævende detailhandel.7
    2012Byggemodning til nyt BAUHAUS-varehus.Industrivej 52Stor investering, der styrker områdets profil inden for bygge- og havemarkedet.21
    2018Elgiganten åbner nyt, stort varehus.Industrivej 54Markerer en opgradering og modernisering af elektronik- og hvidevareudbuddet.22
    2019Biltema åbner sit hidtil største varehus i Danmark.Industrivej 64En investering på 50 mio. kr. og 7.500 m², der understreger områdets regionale tiltrækningskraft.6

    Kapitel 3: Det Nuværende Erhvervslandskab: En Mangesidet Økonomi

    Industrivej og det omkringliggende område udgør i dag et komplekst og dynamisk erhvervslandskab. En analyse af de over 221 firmaer, der er registreret på vejen, afslører en økonomi, der hviler på fire primære søjler.5 Disse søjler interagerer og skaber synergier, der definerer områdets samlede funktion som et regionalt kraftcenter for handel, håndværk og service.

    3.1 Sektoranalyse: De Fire Søjler på Industrivej

    3.1.1 Detailhandel og “Big Box”-Giganter

    Den mest synlige og dominerende sektor er uden tvivl den pladskrævende detailhandel, der har etableret Industrivej som en regional shoppingdestination. Sektoren er bredt repræsenteret:

    • Byggemarkeder og Trælasthandel: Området er et mekka for både professionelle håndværkere og private gør-det-selv-folk. Nøglespillerne er BAUHAUS på Industrivej 52, Jem & Fix på Industrivej 24 og STARK på Industrivej 33.25
    • Elektronik og Hvidevarer: Elgiganten har en markant placering på Industrivej 54 og fungerer som en magnet for kunder, der søger elektronik og hårde hvidevarer.4
    • Bil, Fritid og Hjem: Denne kategori er stærkt repræsenteret af svenske Biltema på Industrivej 64 og Thansen på Industrivej 54, som begge tilbyder et bredt sortiment af produkter til bil, båd, hjem og fritid.6
    • Møbler og Boligindretning: JYSK er en af de store lejere i området, og suppleres af butikker som DaHvid på Industrivej 29C.4
    • Specialbutikker og Oplevelser: Ud over de store giganter findes der en række specialiserede butikker, der bidrager til områdets diversitet. Dette inkluderer Maxi Zoo (dyreartikler) på Industrivej 58, Snow Fun (skiudstyr) på Industrivej 1E, og chokoladeproducenten Frellsens Fabriksbutik på Industrivej 14, der kombinerer salg med oplevelser som chokoladekurser.28

    Det er værd at bemærke, at Industrivejs detailprofil er markant anderledes end det nærliggende shoppingcenter, RO’s Torv. Mens RO’s Torv, der åbnede i 2003 og blev udvidet i 2009, fokuserer på mode, mindre specialbutikker, restauranter og dagligvarer (Føtex) i et klassisk, indendørs mall-miljø, specialiserer Industrivej sig i pladskrævende varer, der ofte kræver biltransport.31 De to områder fungerer derfor i høj grad som komplementære shoppingdestinationer snarere end direkte konkurrenter. En kunde kan købe tøj og dagligvarer i RO’s Torv og derefter køre til Industrivej for at købe byggematerialer eller havemøbler. Denne synergi styrker samlet set Roskildes position som et regionalt handelscentrum.

    3.1.2 Bilbranchen: Et Regionalt Kraftcenter

    Industrivej har udviklet sig til en markant klynge for bilhandel og -service, hvilket skaber betydelige økonomiske fordele gennem agglomeration. Koncentrationen af virksomheder inden for samme branche tiltrækker en større kundebase og en pulje af specialiseret arbejdskraft.

    • Forhandlere og Værksteder: En række virksomheder, der handler med og reparerer biler, er placeret side om side. Blandt disse er Altec Cars og Centrum Auto, der begge har adresse på Industrivej 51E, Langt På Liter Biler på Industrivej 19C, og den autoriserede servicepartner for Audi, VW og Seat, Leif Thygesen Biler, på Industrivej 32-36.34
    • Reservedele og Tilbehør: En nøglevirksomhed i denne klynge er Ib Bruun & Co Autodele på Industrivej 19H. Med et lager, der dækker over 250.000 varenumre, fungerer de som en central leverandør til både værksteder og private bilejere i hele regionen.20

    Denne koncentration skaber et økosystem, hvor kunder nemt kan sammenligne biler, få udført service og anskaffe reservedele inden for et meget lille geografisk område. For virksomhederne fremmer det et stærkt B2B-netværk og gør det lettere at rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer.

    3.1.3 Byggematerialer og Trælasthandel (B2B & B2C)

    Ud over de store B2C-orienterede byggemarkeder som Bauhaus og Jem & Fix, huser området og dets umiddelbare nærhed en stærk B2B-komponent rettet mod professionelle håndværkere. STARK på Industrivej 33 er en central aktør, der betjener det professionelle marked.25 I nærområdet findes desuden

    Bygma på Bytoften og XL-BYG Knud Larsen på Gammel Marbjergvej.25 Sidstnævnte har udviklet en interessant niche ved at specialisere sig i bæredygtigt byggeri og biobaserede byggematerialer, hvilket peger på en modernisering og specialisering inden for en ellers traditionel branche.37

    3.1.4 Industri og Moderne Erhvervsservice

    Selvom detailhandlen er den mest synlige aktivitet, er Industrivejs industrielle arv ikke forsvundet. Produktionsvirksomheder som plastproducenten RIAS A/S er stadig en vigtig del af områdets økonomi.18

    En ny og strategisk vigtig udvikling er fremkomsten af fleksible kontorløsninger, der signalerer en diversificering af den økonomiske base. Indus21, beliggende på Industrivej 21, markedsfører sig som “Roskildes største kontorfællesskab”.38 Med plads til omkring 35 forskellige virksomheder tilbyder de alt fra faste kontorlejemål og “flyverpladser” til virtuelle kontorer.39 Dette koncept tiltrækker en bred vifte af mindre service-, konsulent- og teknologivirksomheder, som måske ikke har behov for eller råd til et traditionelt, selvstændigt lejemål. Denne udvikling viser, at området er ved at modnes. Det bevæger sig fra udelukkende at være et sted for produktion og salg af fysiske varer til også at huse en viden- og servicebaseret økonomi. Dette gør området mere robust over for konjunkturudsving i detailhandlen og tiltrækker en ny type virksomheder og en mere diversificeret arbejdskraft.

    Tabel 3.1: Virksomhedsoversigt for Industrivej og Nærområde efter Sektor

    VirksomhedsnavnAdresseSektorSpeciale/NoterKilder
    BauhausIndustrivej 52Detail (Big Box)Byggemarked og havecenter.25
    BiltemaIndustrivej 64Detail (Big Box)Bil-, båd-, hjem- og fritidsartikler.6
    ElgigantenIndustrivej 54Detail (Big Box)Elektronik og hvidevarer.4
    Jem & FixIndustrivej 24Detail (Big Box)Lavpris byggemarked.25
    STARKIndustrivej 33ByggematerialerTrælast og byggematerialer (primært B2B).25
    Leif Thygesen BilerIndustrivej 32-36BilbrancheAutoriseret servicepartner (Audi/VW/Seat).34
    Langt På Liter BilerIndustrivej 19CBilbrancheSalg af brugte biler.34
    Ib Bruun & Co AutodeleIndustrivej 19HBilbrancheGrossist i autoreservedele.20
    RIAS A/SIndustrivej 11IndustriProduktion af plasthalvfabrikata. Udpeget industriminde.18
    Indus21Industrivej 21ErhvervsserviceKontorfællesskab for ca. 35 virksomheder.38
    Frellsen ChokoladeIndustrivej 14Detail (Special)Fabriksbutik og chokoladekurser.30
    Maxi ZooIndustrivej 58Detail (Special)Artikler til kæledyr.28

    Kapitel 4: Planlægning, Regulering og Fremtidsperspektiver

    Industrivejs fremtidige udvikling vil ikke blive overladt til tilfældighederne. Området er genstand for en betydelig planlægningsmæssig opmærksomhed fra Roskilde Kommune, som gennem kommune- og lokalplanlægning søger at styre væksten, afbøde de negative konsekvenser og sikre en langsigtet, bæredygtig udvikling. Dette kapitel analyserer de styringsmekanismer og strategiske overvejelser, der vil forme Industrivejs næste fase.

    4.1 Den Kommunale Styring: Lokalplaner og Kommuneplan

    Enhver form for væsentlig udvikling på Industrivej er underlagt Roskilde Kommunes overordnede planhierarki, der består af Kommuneplanen og de mere detaljerede lokalplaner.44 En ny lokalplan er påkrævet ved større byggerier, nedrivninger eller ændringer i anvendelse, og processen for at få en sådan plan vedtaget er både formel og tidskrævende. Den indebærer en tidlig dialog med kommunens forvaltning, udarbejdelse af et detaljeret skitseprojekt og en politisk proces i Plan- og Teknikudvalget og Byrådet, der typisk strækker sig over 9-12 måneder eller mere for komplicerede sager.46

    Et centralt strategisk skifte fremgår af forslaget til Kommuneplan 2025-2037. Her signalerer kommunen, at fremtidig byudvikling primært skal ske gennem fortætning og omdannelse af eksisterende by- og erhvervsområder. Der lægges ikke op til at udlægge nye, store arealer til erhverv, da det vurderes, at der allerede er en betydelig “restrummelighed” inden for de eksisterende erhvervsområder.47 Dette princip har direkte konsekvenser for Industrivej. Vækst vil ikke længere primært ske ved at inddrage nye marker, men ved at optimere og intensivere udnyttelsen af de allerede udstykkede grunde. Dette kan indebære nedrivning af ældre, lavere bygninger til fordel for nyere, højere eller mere arealeffektive byggerier.

    Lokalplanerne bliver her det afgørende juridiske og planlægningsmæssige værktøj. Et eksempel fra et nærliggende område, Lokalplan 719 for Erhvervsområde Trekroner Vest, illustrerer den detaljeringsgrad, kommunen anvender. Her reguleres alt fra bygningers placering og facadelængder til etablering af grønne passager og specifikke anvendelsesformål som kontor, service og mindre lager.48 Denne tilgang indikerer, at den tidligere, mere organiske vækst på Industrivej er ved at blive afløst af en fase med mere styret og kvalitetsorienteret fortætning. Planlægningen er ikke længere kun ekspansiv, men i stigende grad regulerende og formgivende.

    4.2 Fremtidige Anlægsprojekter og Infrastrukturinvesteringer

    Trods de anerkendte trafikale udfordringer indeholder Roskilde Kommunes Strategiske Anlægsplan for perioden 2024-2031 ingen specifikke, navngivne anlægsprojekter for selve Industrivej.49 Dette fravær af et stort, dedikeret vejprojekt tyder på, at løsningerne på trængselsproblemerne i første omgang skal findes ad andre veje.

    Planen afsætter dog generelle puljer, som potentielt kan komme området til gode. Der er afsat 15 millioner kroner årligt til vedligeholdelse af veje, stier og pladser samt en særskilt pulje til cykelstier, trafiksikkerhed og mobilitet.49 Disse midler vil typisk blive anvendt til mindre, målrettede forbedringer frem for store nyanlæg.

    Investeringer i nærområdet kan dog have en positiv afsmittende effekt. Anlæggelsen af en supercykelsti på Københavnsvej og den fortsatte udvikling af den kreative bydel Musicon bidrager til at forbedre den samlede infrastruktur og sammenhængskraft i bydelen “Syd for Banen”.49 Ligeledes vil Banedanmarks planlagte udskiftning af en gang- og cykelstitunnel under jernbanen (Bro 15268) i 2025 forbedre forholdene for de bløde trafikanter, selvom anlægsarbejdet vil give midlertidige gener.51

    Samlet set peger anlægsplanen på, at kommunens store, nye investeringer er rettet mod byudviklingsområder som Musicon og forbedringer for cyklister og den kollektive trafik. For Industrivej betyder det sandsynligvis, at fremtidige forbedringer vil fokusere på trafikregulering, optimering af eksisterende kryds og mindre sikkerhedsfremmende tiltag finansieret af de generelle puljer, snarere end en massiv udbygning af vejkapaciteten.

    4.3 Syntese og Strategisk Vurdering (SWOT-analyse)

    En samlet vurdering af Industrivejs situation kan opsummeres i en SWOT-analyse, der belyser områdets interne styrker og svagheder samt eksterne muligheder og trusler.

    • Styrker (Strengths):
      • Exceptionel Infrastruktur: Direkte adgang til Holbækmotorvejen er områdets største aktiv.
      • Kritisk Masse: En etableret og velkendt destination med en stærk koncentration af “Big Box”-magneter, der tiltrækker kunder fra hele regionen.
      • Stærke Klynger: En synergisk bilklynge og en veludviklet klynge for byggematerialer skaber økonomiske fordele.
      • Økonomisk Diversificering: En begyndende udvikling mod serviceerhverv, anført af kontorfællesskaber, gør økonomien mere robust.
    • Svagheder (Weaknesses):
      • Trafikbelastning: Voksende trængsel og flaskehalse, især i myldretiden og under store arrangementer.
      • Bil-domineret Miljø: Området er designet til biler, med ringe forhold og sikkerhed for fodgængere og cyklister.
      • Manglende Æstetisk Identitet: Området fremstår som en samling af individuelle byggerier uden en sammenhængende arkitektonisk eller landskabelig plan.
    • Muligheder (Opportunities):
      • Styret Fortætning: Kommunens planstrategi åbner for en kvalitetsstyret fortætning, der kan optimere arealanvendelsen og højne den arkitektoniske kvalitet.
      • Forbedret Kollektiv Trafik: En styrket forbindelse til Trekroner Station kan tiltrække flere medarbejdere og kunder via tog og bus og dermed lette presset på vejnettet.
      • Organisering: Etablering af en formel virksomhedsforening kan styrke dialogen med kommunen og muliggøre fælles løsninger på tværgående udfordringer.
      • Forgrønnelse: Integration af flere grønne og rekreative elementer i forbindelse med fremtidige byggerier kan forbedre områdets miljø og æstetik.
    • Trusler (Threats):
      • Trafikkollaps: En eskalering af trafikproblemerne kan nå et punkt, hvor det skader områdets kommercielle attraktivitet og tilgængelighed.
      • Strukturel Konkurrence: Øget konkurrence fra e-handel og udviklingen af nye, konkurrerende detailområder i regionen.
      • Manglende Investeringer: At den politiske vilje eller de økonomiske midler til at gennemføre nødvendige infrastrukturelle opgraderinger udebliver.

    Afsluttende Konklusion og Anbefalinger

    Industrivej i Roskilde står som et monument over en succesfuld, men primært organisk og bilbaseret, transformation fra et traditionelt industrikvarter til et dominerende kommercielt center for hele regionen. Dets succes, der er bygget på en fundamentalt stærk infrastruktur, har imidlertid skabt betydelige “vokseværk”, især i form af trafikbelastning og et monofunktionelt, bil-domineret miljø. Området står nu ved en skillevej. Den fremtidige udvikling, som ifølge kommunens planer vil være præget af fortætning frem for ekspansion, kræver en mere proaktiv, holistisk og kvalitetsbevidst planlægning. Kun derved kan man balancere fortsat økonomisk vækst med en bæredygtig infrastruktur, et forbedret fysisk miljø og en langsigtet robusthed.

    På baggrund af denne analyse fremsættes følgende anbefalinger:

    Til Roskilde Kommune:

    1. Iværksæt en Samlet Mobilitetsplan: Der bør udarbejdes en helhedsorienteret trafikanalyse for hele “Syd for Banen”-området, inklusive Industrivej, Københavnsvej og forbindelserne til Trekroner og Musicon. Analysen skal munde ud i en mobilitetsplan, der ikke kun fokuserer på bilers fremkommelighed, men aktivt integrerer løsninger for cykeltrafik, fodgængere og kollektiv transport, herunder en optimeret forbindelse til Trekroner Station.
    2. Udarbejd en Rammelokalplan for Industrivej-korridoren: For at styre den uundgåelige fremtidige fortætning bør der udarbejdes en overordnet rammelokalplan for hele Industrivej. Denne plan skal fastsætte principper for fremtidig bygningshøjde og -tæthed, stille krav til arkitektonisk kvalitet og sammenhæng, sikre etablering af grønne områder og definere, hvordan nye byggerier skal bidrage til at løse lokale trafikale udfordringer på grund-niveau (f.eks. via placering af ind- og udkørsler).

    Til Virksomhederne på Industrivej:

    Etablér en Formel Virksomhedsforening: Virksomhederne bør organisere sig i en formel forening eller et erhvervssamarbejde. Dette vil skabe en samlet og stærkere stemme i dialogen med Roskilde Kommune og gøre det muligt at arbejde for fælles løsninger på tværgående udfordringer som f.eks. affaldshåndtering, sikkerhed, fælles markedsføring og skiltning. En sådan forening kan agere som en proaktiv partner for kommunen i udviklingen af fremtidige planer for området.

  • Gammel Landevej

    Gammel Landevej

    En Vej med Historisk Tyngde

    Faktaboks: Gammel Landevej i Roskilde

    5 Vigtige Fakta
    Historisk hovedvej: Gammel Landevej var en del af den oprindelige alfarvej mellem København og Roskilde.
    Navnets betydning: Navnet markerer en ældre vejstrækning, bevaret trods byens udvikling.
    Socialt boligbyggeri: Allerede i 1920’erne blev der opført almene boliger direkte på Gammel Landevej.
    Skole som katalysator: Hedegårdenes Skole, opført i 1906, bidrog til områdets urbanisering.
    Moderne udvikling: Området indgår i Roskildes byudviklingsprojekt “Byens Haver”.

    Fra Alfarvej til Boligvej

    Gammel Landevej i Roskilde har gennemgået en bemærkelsesværdig transformation. Fra at være en livlig hovedfærdselsåre mellem København og Roskilde, er den i dag en stille boligvej med historiske spor og moderne ambitioner. Vejen udgør et mikrokosmos af Roskildes udvikling – fra landbrug og toldbomme til boligblokke og grønne byrum.

    En Vej med Historisk Tyngde

    I 1600- og 1700-tallet var Gammel Landevej en del af den såkaldte alfarvej – den offentlige hovedvej, som alle måtte benytte. Den snoede sig gennem landsbyer og forbi kroer, og fungerede som en vigtig handelsrute. Tegninger fra 1800 viser bomme ved Hedekroen, hvor der blev opkrævet accise – en afgift på varer, der blev ført ind i Roskilde. Vejen var altså ikke kun en transportvej, men også et kontrolpunkt i byens økonomi.

    Navnet “Gammel Landevej” er i sig selv en historisk markør. Det signalerer, at der findes en nyere vej, og at denne strækning er en bevaret rest af den oprindelige rute. Lignende navne findes i Glostrup og andre byer, hvilket vidner om en fælles vejhistorie.

    Landbrug og Infrastruktur

    Området omkring Gammel Landevej var præget af landbrug langt op i 1900-tallet. Hedegårdene og Hedemøllen spillede en central rolle i bevarelsen af vejens forløb. Matrikeldata viser, at ejendomme på Gammel Landevej stadig refererer til “Hedegårdene, Roskilde Jorder”. Det understreger, hvordan landbrugsstrukturer har sat varige spor i byens gadenet.

    Skolen som Byens Motor

    I 1906 blev Hedegårdenes Skole opført “ude på heden mellem gårdene”. Skolen blev hurtigt udvidet i takt med befolkningstilvæksten og fungerede som en lokal ankerinstitution. Dens tilstedeværelse tiltrak familier og stimulerede boligbyggeri. Gammel Landevej 24 ligger i dag “et stenkast fra skolen”, hvilket viser den tætte forbindelse mellem uddannelse og byudvikling.

    De Første Almene Boliger

    Allerede i 1920’erne blev der opført almene etageejendomme direkte på Gammel Landevej. Ejendommene på nr. 25–32 blev bygget i 1926 og administreres i dag af Boligselskabet Sjælland. De består af 36 boliger, herunder ungdomsboliger, og repræsenterer en tidlig fase af socialt boligbyggeri i Roskilde.

    Sideløbende med etagebyggeriet blev der også opført murermestervillaer, som f.eks. på nr. 20 og 24. Det skabte en varieret bebyggelsesstruktur, der tiltrak forskellige sociale lag.

    1970’ernes Boligblokke

    I 1970’erne blev der opført større boligområder som Rønnebærparken og Æblehaven i nærheden af Gammel Landevej. Disse blev bygget som almennyttige boliger med fokus på funktionalitet og fællesskab. Oprindeligt omfattede de 810 boliger, som efter renovering er blevet til 848.

    Renoveringen, afsluttet i 2023, inkluderede sammenlægning af lejligheder, opførelse af nye tagboliger og forbedring af udearealer. Projektet blev udført af NCC og Prisme Arkitekter og har givet området et løft i både boligkvalitet og fællesskab.

    Gammel Landevej i Nutiden

    I dag er Gammel Landevej en blind vej i begge ender. Den fungerer som en rolig boligvej med en blanding af klassiske villaer og almene boliger. Trods sin centrale beliggenhed tæt på RO’s Torv, er området præget af stilhed og naboskab. Boliger udbydes sjældent til salg, hvilket tyder på høj beboertilfredshed.

    Vejen har også fået en ny funktion som cykelrute under gravearbejdet på Københavnsvej. Det viser, hvordan ældre veje kan få nyt liv i takt med ændrede transportbehov.

    Fremtiden: Byens Haver

    Gammel Landevej indgår indirekte i Roskildes store byudviklingsprojekt “Byens Haver”, som fokuserer på området syd for Holbækvej. Projektet omfatter nye ældreboliger, et sundheds- og fællesskabshus samt grønne forbindelser. Selvom Gammel Landevej ikke er centrum for projektet, vil forbedringer af stisystemer og grønne områder øge dens betydning som adgangsvej og rekreativ rute.

    Afslutning

    Gammel Landevej er mere end blot en vej – den er et vidnesbyrd om Roskildes udvikling gennem århundreder. Fra toldbomme og landbrug til boligblokke og grønne byrum, har vejen afspejlet skiftende behov og visioner. Den tidlige etablering af socialt boligbyggeri på selve vejen og de senere store boligparker i nærheden viser en kontinuerlig indsats for at skabe gode boliger til alle. I dag står Gammel Landevej som et roligt, attraktivt boligområde med historisk dybde og moderne perspektiver.

  • Bakkegården

    Bakkegården

    Fra gård til boligkvarter

    Bakkegården

    Faktaboks: Bakkegården i Roskilde

    5 vigtige fakta

    1. Historisk grund: Bakkegården blev opført på jorden til den gamle proprietærgård “Bakkegaard”, som lå på en markant bakketop syd for Roskilde.
    2. Efterkrigstidens boligdrøm: Bebyggelsen blev opført i 1950’erne som en del af velfærdsstatens store boligprogrammer.
    3. Arkitektonisk arv: Husene er bygget i klassisk 1950’er-stil med røde og gule mursten og fokus på lys, luft og fællesskab.
    4. Social udvikling: Beboersammensætningen har ændret sig markant fra arbejderfamilier til en mere sammensat befolkning.
    5. Skjulte udfordringer: Trods renoveringer rummer bygningerne stadig miljømæssige risici som PCB og radon.

    Fra gård til boligkvarter

    Før der blev bygget boliger på Bakkegården, lå her en stor gård med samme navn. Gården havde en markant placering på en bakketop og var et kendt vartegn i området. Jorden omkring blev brugt til landbrug og havde historiske forbindelser til Roskildes vognmænd, hvilket stadig afspejles i vejnavnet Vognmandsmarken.

    Overgangen fra landbrug til boligbyggeri skete i efterkrigstiden, hvor behovet for moderne boliger var stort. Det var en tid præget af optimisme og tro på fremtiden – og det satte sit præg på byggeriet.

    Et barn af velfærdsstaten

    Bakkegården blev opført mellem 1954 og 1959 som en del af den danske velfærdsstats store boligprojekter. Roskilde Boligselskab stod bag byggeriet, og selvom arkitekten ikke er nævnt direkte, peger meget på Michael Stigaard, som også tegnede det nærliggende Ringparken.

    Byggeriet er et klassisk eksempel på 1950’ernes funktionelle arkitektur: treetagers blokke i mursten, store vinduer, altaner og grønne fællesarealer. Alt sammen med fokus på sundhed, lys og fællesskab.

    Beboerne dengang og nu

    De første beboere var typisk arbejderfamilier og funktionærer – folk med almindelige indkomster, som nu fik adgang til moderne boliger med centralvarme og eget bad. Det var en markant forbedring af levestandarden.

    I dag ser beboersammensætningen anderledes ud. Mange er enlige, uden for arbejdsmarkedet og med lavere købekraft. Det afspejler en bredere udvikling i den almene boligsektor, hvor ældre bebyggelser som Bakkegården nu fungerer som et vigtigt socialt sikkerhedsnet.

    Renoveringer og skjulte udfordringer

    Bakkegården har gennemgået flere renoveringer – blandt andet en større opgradering i 1998 og en omfattende energi- og facaderenovering i 2019. Her blev alle vinduer og døre udskiftet, og bygningernes klimaskærm forbedret.

    Men under overfladen gemmer sig udfordringer. Bygningerne indeholder sandsynligvis farlige stoffer som PCB og tungmetaller, som var almindelige i 1950’ernes byggeri. Derudover er området udsat for oversvømmelsesrisiko og ligger i et radon-udsat område. Det stiller store krav til fremtidig vedligeholdelse og prioritering.

    Et levende kvarter

    I dag rummer Bakkegården 168 lejligheder i forskellige størrelser. Der er fællesfaciliteter som beboerlokale, legeplads, multibane og grønne områder. Det skaber rammer for fællesskab og trivsel.

    Langs Køgevej ligger butikker og serviceerhverv, herunder det traditionsrige Bakkegårdens Bageri, som har eksisteret siden 1919. Bageriet er mere end bare en butik – det er et lokalt samlingspunkt og et symbol på kontinuitet i et kvarter i forandring.

    En fortælling om forandring og forankring

    Bakkegården er et levende eksempel på, hvordan et boligområde kan rumme både historie og nutid. Fra gård til boligblokke, fra arbejderfamilier til en ny beboersammensætning – kvarteret har tilpasset sig tidens skiftende behov.

    Det er en fortælling om dansk boligpolitik, om arkitektur og om fællesskab. Og det er en påmindelse om, at selv de mest almindelige boligområder rummer historier, der fortjener at blive fortalt.

    Læs den store rapport om Bakkegården

    Fold teksten ud her

    Bakkegården: Et portræt af et boligområde i Roskilde – Fra efterkrigsdrøm til virkeligheden i det 21. århundrede

    Introduktion: En vision på en bakketop

    Denne rapport giver en omfattende analyse af boligbebyggelsen Bakkegården i Roskilde, fra dens historiske oprindelse til dens nuværende status. Undersøgelsen bekræfter, at bebyggelsen rent faktisk hedder Bakkegården, og at dens primære interne vej er Vognmandsmarken.1 De officielle adresser for de 168 lejligheder er fordelt mellem Bakkegården og den tilstødende hovedfærdselsåre, Køgevej.3

    Bakkegården er mere end en samling bygninger; den er en fysisk manifestation af den danske velfærdsstats ambitioner i efterkrigstiden. Den blev opført på en fremtrædende bakketop, hvor den tidligere proprietærgård “Bakkegaard” lå, en placering, der engang var synlig på lang afstand og et vartegn i det lokale landskab.6 Valget af placering var både praktisk og symbolsk og repræsenterede et nyt, moderne samfund med udsigt over den historiske by Roskilde. Denne rapport følger områdets rejse: fra jordens landbrugsmæssige rødder, gennem optimismen i 1950’ernes byggeri, udviklingen af dets fællesskab, udfordringerne med at vedligeholde aldrende bygninger og dets status i dag som et modent, komplekst og levende kvarter.

    Jorden før murstenene: Oprindelsen til Vognmandsmarken

    “Bakkegaard”-gården

    Før den første mursten blev lagt til boligblokkene, var området domineret af “Bakkegaard”, en proprietærgård på 28 hektar jord. Dens placering på et højt punkt syd for byen gav den en imponerende tilstedeværelse og gjorde den til et velkendt lokalt træk.6 Overgangen fra landbrugs- til boligområde er stadig inden for levende erindring. Den lokalhistoriske forening “Syd for Banen” har afholdt foredrag med personer som Hans Lærke, hvis far forpagtede jorden, og som har givet førstehåndsberetninger om områdets landbrugsfortid og den efterfølgende opførelse af Bakkegården-bebyggelsen.6 Gårdens betydning var så stor, at da der i 1917 var brug for et nyt vandtårn til at forsyne det voksende “Syd for Banen”-kvarter, blev det naturligt placeret ved siden af “Bakkegaard”.6

    Vognmændenes marker (Vognmandsmarken)

    Navnet Vognmandsmarken, som betegner den primære vej, der snor sig gennem bebyggelsen, er ikke en moderne opfindelse, men et navn med dybe historiske rødder. Jorden var historisk set en del af et større område kendt som Vestermarken, som var opdelt i mindre marker. En del, Østermarken, indeholdt lodder ejet af Roskildes vognmandslav.7 Denne jord blev tildelt lavet som betaling for at levere essentielle transporttjenester, oprindeligt for den magtfulde biskop af Roskilde og senere for det danske monarki.7 Et detaljeret matrikelkort fra 1808 viser tydeligt vognmændenes lodder, markeret med tallet 2.7 Selvom markerne eksisterede i århundreder, blev vejen først officielt navngivet Vognmandsmarken meget senere, i 1968, hvilket cementerede denne historiske forbindelse i det moderne bylandskab.8

    Beslutningen om at opkalde den nye boligbebyggelse og dens primære vej efter den gård og den historiske jorbrug, de erstattede, var ikke tilfældig. Den afspejler en bevidst bestræbelse, som var almindelig i efterkrigstidens byplanlægning, på at bevare en historisk kontinuitet. Ved at bibeholde disse navne gav bygherrerne en følelse af sted og identitet og forankrede det nye kvarter i det lokale landskab. For de mange nye beboere, der flyttede til området, gav denne navngivning en umiddelbar forbindelse til deres nye hjems fortid og rammesatte bebyggelsen ikke som et anonymt projekt, men som det næste kapitel i en lang lokal historie.

    At skabe en fremtid: 1950’ernes arkitektur og ambitioner

    Kontekst: Efterkrigstidens boligkrise

    Efter afslutningen på Anden Verdenskrig i 1945 stod Roskilde, ligesom store dele af Danmark, over for en alvorlig boligmangel. Der var kun blevet bygget minimalt i krigsårene, mens byens befolkningstal voksede støt, fra 24.065 i 1945 til 26.968 i 1950.9 Denne krise skabte et presserende behov for store, socialt orienterede boligprojekter, et behov, der blev imødekommet gennem nye statslige støtteordninger. “Lov om Byggeri med offentlig Støtte” fra 1946 etablerede statslånsordninger, der gav almennyttige boligselskaber mulighed for at iværksætte ambitiøse byggeprogrammer.9

    Bygherren: Roskilde Boligselskab

    Roskilde Boligselskab, et lokalt boligselskab, der nu er en del af det større Boligselskabet Sjælland, var en central aktør i denne efterkrigsudvidelse. I 1946, ansporet af den nye lovgivning, begyndte selskabet at lede efter store grunde egnet til bebyggelse. Deres opmærksomhed faldt først på Bakkegårdens jorde ved Køgevej, men af årsager, der ikke er specificeret i de historiske kilder, “blev [denne oprindelige plan] ikke til noget”.9 I stedet erhvervede selskabet en stor grund på 80.000 m² på den anden side af vejen og fortsatte med at bygge den omfattende Ringparken-bebyggelse, et projekt så betydningsfuldt, at det blev omtalt i landsdækkende publikationer som

    Billedbladet.9

    Tidslinjen for disse projekter antyder en sammenhængende og langsigtet byplanlægningsstrategi. Den indledende interesse for Bakkegården-grunden i 1946 indikerer, at den var en prioritet fra starten. Den efterfølgende opførelse af Ringparken (start 1949, første fase afsluttet 1953) kan ses som første fase af en større vision for “Syd for Banen”-området. Den umiddelbare påbegyndelse af byggeriet på Bakkegården i 1954, året efter Ringparkens første fase var færdig, tyder stærkt på, at Bakkegården var den planlagte anden fase. Den oprindelige forsinkelse var sandsynligvis et midlertidigt tilbageslag, muligvis på grund af udfordringer med jordkøb eller den materialemangel, der var almindelig i de umiddelbare efterkrigsår, snarere end en opgivelse af den oprindelige plan.9

    Byggeri og arkitektonisk stil

    Bakkegården blev opført i etaper mellem 1954 og 1959.10 Bebyggelsen består af klassiske tre-etagers blokke bygget med traditionelle materialer, primært røde og gule murstensfacader og tegltage, hvilket var kendetegnet for kvalitetsbyggeri i den æra.11

    Selvom intet enkelt dokument eksplicit navngiver Bakkegårdens arkitekt, peger stærke indicier på den lokale Roskilde-arkitekt Michael Stigaard. Stigaard var ikke kun arkitekten bag den samtidige og nærliggende Ringparken for det samme boligselskab, men han var også medstifter af Roskilde Boligselskab selv, hvilket placerede ham i centrum af dets vision og aktiviteter.9 Det er højst sandsynligt, at han enten tegnede Bakkegården direkte, eller at hans arbejde på Ringparken etablerede den arkitektoniske standard og filosofi, der blev anvendt på den.

    Bakkegården er et fremragende eksempel på 1950’ernes danske funktionelle tradition, en stil, der repræsenterede kulminationen på årtiers tænkning om socialt boligbyggeri.12 Denne arkitektoniske bevægelse blandede de rene linjer fra europæisk funktionalisme med danske byggetraditioner og skabte en udpræget skandinavisk modernisme. Dens kernefilosofi var fokus på “lys og luft”, med det formål at skabe sunde, lyse og funktionelle hjem for almindelige familier. Dette er tydeligt i bygningernes layout, de generøse grønne fællesarealer og inkluderingen af altaner og store vinduer for at maksimere dagslyset.12 Byggeriet var kendetegnet ved kvalitetshåndværk og -materialer, hvilket repræsenterede toppen af murerhåndværket før den udbredte industrialisering af byggeriet i 1960’erne.12

    Beboerne: En fortælling om to tidsaldre

    Den oprindelige vision (1950’erne): Boliger for folket

    De første beboere, der flyttede ind i de nybyggede lejligheder i Bakkegården i 1950’erne, var de direkte modtagere af tidens ambitiøse socialpolitik. Selvom specifikke folketællingsdata for de oprindelige beboere ikke er tilgængelige, giver den historiske kontekst af den danske velfærdsstat og formålet med “almennyttigt byggeri” et klart billede. Målgruppen var arbejderfamilier, faglærte arbejdere og funktionærer i den offentlige sektor – rygraden i det spirende efterkrigssamfund.12 For mange repræsenterede en flytning til Bakkegården en betydelig forbedring af levestandarden, da den tilbød moderne bekvemmeligheder som centralvarme, private badeværelser og adgang til lys og grønne områder, hvilket ikke var universelt tilgængeligt på det tidspunkt. Projektet opfyldte sin mission om at levere sunde boliger af høj kvalitet til almindelige mennesker med almindelige indkomster.12

    Samfundet i dag (2020’erne): En demografisk forandring

    Årtier senere har den demografiske profil af Bakkegården udviklet sig. Moderne geo-demografiske data giver et øjebliksbillede af den nuværende beboersammensætning. En analyse af området beskriver den typiske husstand som “lejere uden for arbejdsmarkedet”.13 Conzoom®-klassifikationen for området er “Hjemme Bedst”, en gruppe karakteriseret ved enlige uden børn, der bor i almennyttige boliger i provinsen, med relativt lav købekraft.13 En anden kilde beskriver naboerne mere bredt som “typisk midaldrende i ældre lejligheder”.11 Disse data peger på et betydeligt socioøkonomisk skift fra den oprindelige gruppe af arbejderfamilier til en befolkning med andre karakteristika og behov.

    Denne demografiske udvikling er ikke en historie om simpel tilbagegang, men snarere en afspejling af den almene boligsektors skiftende rolle i den danske velfærdsstat over flere generationer. De oprindelige beboere i 1950’erne repræsenterede boligpolitikkens indledende succes, hvor de opfostrede deres familier i moderne hjem. Da deres børn voksede op og blev mere velhavende i de fremgangsrige 1960’ere og 70’ere, deltog mange i den store udvandring til parcelhuse i forstæderne, hvilket blev anset som det næste skridt på den sociale rangstige.12 Denne udvandring efterlod tomme boliger i ældre bebyggelser som Bakkegården. Boligmassen fik derefter en ny og lige så vital social funktion. Den blev en afgørende ressource for andre grupper: nye generationer med lavere indkomster, et stigende antal enlige husstande og personer, der af forskellige årsager stod uden for arbejdsmarkedet, som nutidens data indikerer.13 Bakkegårdens historie er derfor en historie om tilpasning; den husede med succes den ambitiøse arbejderklasse i én æra og udgør nu et essentielt socialt sikkerhedsnet for en anden, hvilket demonstrerer den langsigtede, udviklende nytteværdi af disse store offentlige boliginvesteringer.

    Bygningernes substans: Modernisering og skjulte arvestykker

    Større renoveringer

    Bygningerne i Bakkegården har gennemgået mindst to store renoveringer for at vedligeholde og opgradere boligmassen.

    Den første betydelige opgradering er registreret i BBR (Bygnings- og Boligregistret) som et større “om- eller tilbygningsår” i 1998.14 Selvom specifikke detaljer om, hvad denne renovering indebar, ikke er tilgængelige i kildematerialet, indikerer dens konsekvente notering på tværs af flere officielle registre et omfattende projekt. Renoveringer i den periode involverede typisk opdatering af køkkener, badeværelser og tekniske installationer for at imødekomme mere moderne standarder.

    Et nyere og veldokumenteret projekt var energi- og facaderenoveringen i 2019. Dette store projekt blev udført af entreprenørfirmaet Niels Lien på vegne af Boligselskabet Sjælland mellem januar og august 2019 med en samlet entreprisesum på 13 millioner DKK.17 Arbejdets omfang var omfattende:

    • Komplet udskiftning: I alt 1.500 bygningselementer blev udskiftet. Dette omfattede alle vinduer i de 168 lejligheder samt 28 opgangs- og kælderdøre.17
    • Facade- og energiopgradering: En central teknisk detalje ved renoveringen var, at de nye vinduer blev flyttet 10 cm udad i facaden. Denne strukturelle ændring forbedrede bygningens klimaskærm, men nødvendiggjorde også udskiftning af de eksisterende radiatorer under vinduerne med nye, energieffektive modeller. Arbejdet blev afsluttet med ny indvendig pudsning og maling omkring vinduesinstallationerne.17

    Den skjulte arv fra 1950’ernes byggeri

    Mens moderne renoveringer har forbedret bygningernes udseende og energieffektivitet, afslører tekniske rapporter en skjult arv af materialer og miljørisici, der er almindelige for byggeri fra midten af århundredet.

    • Farlige materialer: Bygningsanalyser indikerer en høj sandsynlighed for farlige stoffer.
      • PCB (Polyklorerede Biphenyler): En betydelig risiko er identificeret i talrige originale byggematerialer. Sandsynligheden for PCB-forekomst anslås at være helt op til 89,8 % i maling, 84,5 % i isolering, 77,0 % i gulve og 74,7 % i fugemasser.11 PCB er kendt som en farlig miljøgift, og dets anvendelse i byggeri er nu forbudt.
      • Tungmetaller: En tilsvarende høj risiko for tungmetaller, såsom bly, findes i maling (op til 96,8 % sandsynlighed) og gulve (89,4 %).11
    • Miljømæssige og strukturelle forhold:
      • Oversvømmelsesrisiko: Området har en høj “befæstelsesgrad” på 50 %, hvilket betyder, at halvdelen af jordoverfladen er brolagt eller bebygget. Dette, kombineret med jord med dårlig naturlig dræning, skaber en risiko for oversvømmelse af overfladevand i perioder med ekstrem nedbør.11
      • Radon: Roskilde kommune ligger i et højrisikoområde for radon (Radonklasse 3). Bygningerne blev opført i 1950’erne, længe før radonsikring af fundamenter blev et krav i bygningsreglementet af 1998.11 Selvom risikoen generelt er lavere i etageejendomme sammenlignet med enfamiliehuse, er det stadig en potentiel bekymring.

    Kontrasten mellem den synlige renovering i 2019 og de usynlige, underliggende materielle risici fremhæver en fundamental udfordring for boligselskaber. Der ser ud til at være en strategisk prioritering af opgraderinger, som beboerne kan se og føle – og som genererer målbare energibesparelser – frem for den mere komplekse og omkostningstunge sanering af skjulte passiver som PCB. En sammenlignelig storstilet renovering udført af Boligselskabet Sjælland på de nærliggende Fælledgårdene inkluderede eksplicit asbest-, bly- og PCB-sanering i sit omfang.19 Fraværet af enhver omtale af sådant arbejde på Bakkegården i projektbeskrivelsen fra 2019 tyder på, at der blev truffet et bevidst valg, sandsynligvis baseret på en cost-benefit-analyse. Budgettet på 13 millioner DKK blev allokeret til forbedringer med den mest umiddelbare effekt, mens den langt dyrere og mere forstyrrende opgave med at fjerne farlige materialer blev udskudt. Dette illustrerer det enorme økonomiske pres, som disse gamle materialer lægger på de almene boligbudgetter, og tvinger til svære valg mellem nutidig komfort og langsigtet miljø- og sundhedssikkerhed.

    Bakkegården i dag: Et øjebliksbillede af fællesskabet

    Administration og boligmasse

    Bakkegården administreres som afdeling 206 af Boligselskabet Sjælland, Danmarks fjerdestørste almene boligselskab, som har hovedkontor i Roskilde.3 Det nuværende selskab blev dannet den 1. januar 2007 ved en fusion mellem det oprindelige Roskilde Boligselskab og Andelsboligforeningen af 1899.22

    Bebyggelsen omfatter 168 “familieboliger” fordelt på flere tre-etagers blokke.3 Lejlighederne varierer i størrelse og indretning og tilbyder en række muligheder for forskellige husstandsbehov. Nedenstående tabel sammenfatter data fra flere kilder for at give et klart overblik over boligtyper og tilhørende omkostninger.3

    Boligtype (Antal Rum)Areal (m²)Eksempel på Månedlig Husleje (kr.)Eksempel på Indskud (kr.)
    1 rum424.6979.711
    2 rum53-545.388 – 5.95512.370 – 12.566
    3 rum66-676.177 – 6.78015.254 – 15.815
    4 rum71-735.932 – 6.63616.201 – 17.316
    5 rum857.31218.720

    Fællesskab og erhvervsliv

    Bakkegården er udstyret med faciliteter, der fremmer fællesskabet. Et beboerlokale godkendt til 42 personer er placeret i kælderen på Bakkegården 26 og kan lejes af beboerne til private arrangementer.23 Bebyggelsen er kendetegnet ved sine grønne fællesarealer, som omfatter en legeplads, en multibane, en petanquebane og picnicborde til fælles brug.10 Praktiske faciliteter som garager, carporte, scooter-rum og ekstra kælderrum kan også lejes af beboerne.10

    Det lokale erhvervsliv langs Køgevej forsyner beboerne med essentielle tjenester. Den mest fremtrædende og historiske forretning er Bakkegårdens Bageri på Køgevej 39.24 Dette bageri er en sand hjørnesten i lokalsamfundet. Det er en familiedrevet virksomhed med traditioner, der går tilbage til 1919, og har ligget på sin nuværende adresse i over 30 år, hvilket betyder, at det er ældre end mange af de nuværende beboere.26 Bageriet tilbyder en blanding af traditionelt og moderne bagværk og deltager aktivt i initiativer som “Too Good To Go” for at bekæmpe madspild.26 Andre nærliggende butikker inkluderer et Rema 1000 supermarked, en “Købmand” på Køgevej 45B og en Q8 servicestation, hvilket sikrer, at daglige fornødenheder er inden for rækkevidde.25

    Bakkegårdens Bageris vedvarende tilstedeværelse fremhæver et symbiotisk forhold mellem en historisk forretning og et moderne samfund. Mens det nærliggende discountsupermarked imødekommer de praktiske behov hos en befolkning, der beskrives som havende lavere købekraft, repræsenterer bageriet noget mere: tradition, kvalitet og kontinuitet.25 Det fungerer som et fælles vartegn og en kilde til lokal stolthed, der rækker ud over de demografiske skift i boligbebyggelsen. Dets evne til at trives tyder på, at det med succes har tilpasset sig for at betjene et foranderligt samfund og er blevet et symbol på stabilitet og et socialt anker for hele kvarteret.

    Konklusion og anbefalinger til yderligere undersøgelse

    Syntese

    Bakkegårdens historie indkapsler en betydelig bue af dansk historie i det 20. og 21. århundrede. Det begyndte som en markant gård på en bakke, blev omdannet til et flagskibsprojekt for efterkrigstidens velfærdsstats optimistiske vision og er siden modnet til et samfund, der navigerer i de komplekse realiteter med aldrende infrastruktur og skiftende sociale roller. Dens arkitektur fortæller en historie om designidealer, dens materielle sammensætning afslører tidens teknologiske begrænsninger og skjulte risici, og historien om dens beboere afspejler de brede sociale og økonomiske strømninger, der har formet det moderne Danmark. Det er en fortælling om ambition, tilpasning og et vedvarende fællesskab.

    Anbefalinger til yderligere undersøgelse

    For dem, der ønsker at dykke dybere ned i Bakkegårdens historie, tilbyder flere offentlige arkiver værdifulde ressourcer.

    Luftfotografering: Den nationale tjeneste Danmark set fra luften, som forvaltes af Det Kgl. Bibliotek, giver adgang til en stor samling af historiske luftfotos.34 Ved at navigere på kortet til Køgevej/Bakkegården-området og filtrere efter dato kan man visuelt følge bebyggelsens opførelse gennem 1950’erne og 1960’erne og observere landskabets forvandling fra landbrugsjord til et fuldt realiseret boligområde. Dette giver et stærkt visuelt supplement til den skrevne historie.

    Digitale Byggesagsarkiver: Roskilde Kommune har et online Byggesagsarkiv.29 Ved at søge på adresser som “Bakkegården 2” eller “Vognmandsmarken 24” kan det være muligt at finde digitaliserede byggetilladelser, planer og potentielt originale arkitekttegninger fra byggeperioden i 1950’erne. Dette er den mest direkte måde at få adgang til officiel dokumentation.

    Fysiske arkiver og fotoarkiver: Roskilde Arkiverne opbevarer historiske optegnelser, der ikke er tilgængelige online.32 For at få adgang til disse skal man først identificere ejendommens
    ejerlav og matrikelnummer ved hjælp af den offentlige server OIS.dk.32 Med disse oplysninger kan man kontakte arkivet på
    lokal@roskilde.dk for at anmode om de historiske byggesager fra deres fjernlager. Disse fysiske filer kan indeholde originale tegninger, korrespondance og andre dokumenter, der ikke findes i det digitale arkiv. Arkivets online fotodatabase, Fototeket, bør også gennemsøges for historiske billeder af området.33

  • Astersvej

    Astersvej

    Hele Livet på Én Gade i Roskilde

    Hør lidt om Astersvej

    Astersvej i det sydlige Roskilde er mere end bare asfalt og fortove. Det er et levende mikrokosmos, et lille stykke Danmarkshistorie støbt i beton og mursten, hvor hele livets cyklus udspiller sig hver eneste dag. Fra de første usikre skridt i vuggestuen til de sidste rolige år på plejecentret er Astersvej rammen om et komplet lokalsamfund. Gaden er et levn fra en tid, hvor man planlagde bydele med en vision om, at alt, hvad et menneske behøvede, skulle være inden for rækkevidde. En gåtur ned ad Astersvej er en rejse gennem både et menneskeliv og et halvt århundredes byudvikling.

    5 vigtige

    • chevron-right
      Et Komplet Lokalsamfund: Gaden huser institutioner for alle livets faser: vuggestue, børnehave, folkeskole, ungdomsboliger, plejecenter og et specialiseret botilbud.
    • chevron-right
      Arkitektonisk Tvillingepar: Østervangsskolen (1968) og Jakobskirken (1974) er tegnet af samme arkitektfamilie og udgør områdets markante, modernistiske hjerte.
    • chevron-right
      Tre Sociale Søjler: Beboerne er en unik blanding af etablerede familier i villaer, unge studerende i ungdomsboliger og borgere med særlige behov på pleje- og botilbud.
    • chevron-right
      En Vision på Pause: En ambitiøs helhedsplan, “Østervangsbyen”, skulle modernisere området, men er sat i bero på grund af stigende byggeomkostninger, hvilket efterlader gaden i et usikkert limbo.
    • chevron-right
      Planlagt Mangfoldighed: Området blev bevidst skabt i 1960’erne og 70’erne som en selvstændig enhed, der afspejler velfærdsstatens ideal om funktionelle og socialt blandede bydele.

    En Gade Født af Velfærdstaten

    Historien om Astersvej begynder i 1960’erne og 70’erne. Roskilde voksede, og i den sydlige del af byen skød et nyt kvarter op, formet af tidens idealer. Dette var ikke bare tilfældige huse og veje; det var en gennemtænkt plan. Visionen var at skabe et nærmiljø, hvor borgerne havde alt, hvad de skulle bruge i hverdagen. Kernen i denne vision blev placeret side om side på Astersvej: en skole og en kirke.

    Østervangsskolen, opført i 1968, og Jakobskirken, indviet i 1974, er mere end bare bygninger. De er arkitektoniske tvillinger, skabt af arkitektfamilien Hartmann-Petersen. Med deres rå beton og røde teglsten taler de et tydeligt sprog om den ærlighed og funktionalitet, der prægede datidens arkitektur. Sammen udgør de gadens ankerpunkt – et fysisk symbol på de to søjler, mange lokalsamfund hviler på: oplysning og tro.

    Hjertet der Banker for Kultur og Fællesskab

    Skolen og kirken blev hurtigt mere end deres oprindelige formål. Østervangsskolen udviklede en stærk kreativ profil med musik, teater og dans, og dens festsal blev en scene for hele lokalområdet, ikke kun for eleverne. Den blev et kulturelt samlingspunkt, hvor koncerter og arrangementer trak folk til fra de omkringliggende villaveje.

    Lige ved siden af blev Jakobskirken det spirituelle og sociale omdrejningspunkt. Den moderne, næsten brutale arkitektur husede ikke kun gudstjenester, men også konfirmandundervisning, foredrag og fællesspisning. Kirken blev et sted, hvor naboer mødtes, og hvor samtalen kunne fortsætte, længe efter prædikenen var forbi. Tilsammen skabte de to institutioner en puls, der gav liv til hele kvarteret.

    Fra Vuggestue til Plejehjem

    Det unikke ved Astersvej er, hvordan gaden favner alle livets aldre. I den ene ende ligger Børnehuset Hobbitten og Børnehaven Solsikken. Her kan forældre vælge mellem den store, strukturerede institution med økologisk guldmærke og skovafdeling, eller den lille, intime børnehave i et hyggeligt, gammelt hus. Valgmuligheden i sig selv vidner om et ressourcestærkt område med engagerede forældre.

    Når børnene bliver unge og skal studere, behøver de ikke flytte langt. Ungdomsboligerne i Vængebo, bygget som små rækkehuse i 1991, sikrer en konstant strøm af unge mennesker til gaden. De bor tæt på byens uddannelsesinstitutioner og bringer en dynamik, der forhindrer Astersvej i at blive en søvnig forstadsenklave.

    I den anden ende af livet finder vi Plejecenter Astersvej og det moderne botilbud Astershøjskolen. Her bor ældre og voksne med særlige udfordringer. Især Astershøjskolen, med sit fokus på fællesskab og recovery, viser en udvikling i vores velfærdssamfund – fra passiv pleje til aktiv støtte. Denne blanding af generationer og livsvilkår på én og samme gade er sjælden. Unge studerende, børnefamilier og ældre med plejebehov færdes på de samme fortove og skaber en stille, men vedvarende udveksling mellem livets forskellige faser.

    Det Lokale Mødested

    Selvom Astersvej er rig på store institutioner, findes gadens uformelle hjerte i det lille lokale center. Her ligger et supermarked, en kinesisk restaurant og en bodega side om side. Det er måske ikke prangende, men det er funktionelt og dækker præcis de behov, som gadens mangfoldige beboere har. Her handler den studerende billigt ind, børnefamilien henter takeaway en travl tirsdag, og de ældre naboer mødes over en øl på bodegaen. Centeret er den sociale lim, der binder de forskellige grupper sammen i hverdagens små ritualer. Det er her, man hilser på hinanden og udveksler en bemærkning om vejret – det er her, en gade for alvor bliver til et kvarter.

    En Fremtid i Vente

    Astersvej har et solidt fundament, men står over for en usikker fremtid. I flere år har Roskilde Kommune arbejdet på en ambitiøs helhedsplan kaldet “Østervangsbyen”. Visionen var at rive det gamle, nedlagte plejecenter ned og skabe et nyt, livligt bydelscentrum med moderne boliger, tryggere trafikforhold for skolebørnene og grønne mødesteder. Planen var et løfte om en fornyelse, der skulle bringe Astersvej ind i fremtiden.

    Men i begyndelsen af 2025 blev planen sat i bero. Stigende priser på byggeri gjorde projektet for dyrt. Nu står Astersvej i et limbo. De tomme bygninger fra det gamle plejecenter står som et monument over en fremtid, der blev udskudt. Forventningens glæde i lokalsamfundet er afløst af en afventende stilhed. Spørgsmålet er nu, hvad der skal ske. Risikerer området at gå i stå, eller kan beboerne og kommunen finde nye, mindre veje til at puste liv i de visioner, som alle var blevet så glade for?

    Astersvej er et billede på, hvordan byplanlægning, fællesskab og uforudsete begivenheder former et sted. Gaden er en succesfuld arv fra velfærdsstaten, men den er også et eksempel på, hvor sårbar en langsigtet vision kan være. Fremtiden er måske usikker, men livet på gaden fortsætter – fra det første barnegrin i Hobbitten til den sidste sludder på Charlie Chaplin Bodega.

    Her kan du læse en stor rapport om Astersvej

    Fold teksten ud her

    Astersvej i Roskilde: Et Dybdegående Portræt af et Lokalt Økosystem

    Astersvej i det sydlige Roskilde er langt mere end blot en færdselsåre, der forbinder den travle Østre Ringvej med Motelvej. Den udgør et komplekst og levende lokalsamfund, et mikrokosmos, der huser borgere i alle livets faser – fra vuggestuebørn og skoleelever til unge studerende, etablerede familier og ældre på plejecenter. Gaden og dens umiddelbare omgivelser fungerer som en næsten selvstændig enhed, defineret af en række centrale institutioner, der giver området sin unikke karakter: Østervangsskolen, Jakobskirken, daginstitutionerne Hobbitten og Solsikken, Plejecenter Astersvej og det specialiserede botilbud Astershøjskolen, ungdomsboligerne i Vængebo samt et lille, lokalt center med supermarked, restaurant og bodega.

    Denne rapport analyserer Astersvej som et sammensat økosystem, hvor sociale, arkitektoniske, pædagogiske og kommercielle funktioner er tæt sammenvævede. En central analytisk akse er spændingsfeltet mellem områdets nuværende, veletablerede karakter – formet af en bevidst byplanlægning i 1960’erne og 70’erne – og den ambitiøse, men aktuelt standsede, fremtidsvision i helhedsplanen for “Østervangsbyen”.1 Denne situation, præget af både et stærkt fundament og en usikker fremtid, skaber en dynamik, der vil blive belyst i dybden gennem en analyse af gadens infrastruktur, dens sociale institutioner, beboersammensætning, erhvervsliv og de fremtidsplaner, der skal forme dens næste kapitel.

    Den Fysiske og Infrastrukturelle Ramme

    Den fysiske udformning af Astersvej og dens infrastruktur danner grundlaget for livet i området. Beliggenheden, transportmulighederne og de miljømæssige forhold er afgørende for gadens funktion som både boligområde og et knudepunkt for en række vigtige institutioner.

    Beliggenhed og Forbindelser

    Astersvej er strategisk placeret i den sydlige del af Roskilde og fungerer som en vital forbindelsesvej, der skaber passage mellem to af bydelens større trafikårer, Østre Ringvej og Motelvej. Denne placering understreger dens funktionelle betydning for den lokale trafikafvikling og gør den til en naturlig færdselsåre for beboere i det omkringliggende kvarter.

    Offentlig Transport og Tilgængelighed

    Området er særdeles velbetjent af det offentlige transportnet, hvilket er en afgørende faktor for den mangfoldige beboersammensætning, der tæller både studerende, pendlere og ældre. En række buslinjer, herunder 202A, 206, 212, 220, 600S og 91N, har stoppesteder i eller umiddelbar nærhed af Astersvej, hvilket sikrer gode forbindelser til resten af Roskilde og videre ud i regionen.3 Centrale stoppesteder som “Astersvej (Østre Ringvej)” og “Østervangsskolen (Astersvej)” fungerer som lokale knudepunkter for de mange daglige brugere af områdets institutioner.5 For togforbindelser er de nærmeste stationer Roskilde Station, som ligger cirka 20 minutters gang væk, og Trekroner Station, cirka 22 minutters gang væk, hvilket giver adgang til det nationale og regionale tognet.3

    Offentlige Transportmuligheder ved Astersvej
    Transportmiddel
    Bus
    Bus
    Bus
    Bus
    Tog

    Trafik, Sikkerhed og Fremtidige Indgreb

    De nuværende trafikale forhold på Astersvej er komplekse. Gaden fungerer både som en lokal forbindelsesvej og som primær adgangsvej for flere store institutioner, herunder en folkeskole og to daginstitutioner, hvilket medfører en betydelig mængde afhentnings- og bringetrafik. Denne kombination af gennemkørende trafik og mange sårbare trafikanter har skabt et behov for at gentænke trafiksikkerheden.

    Dette er en central del af helhedsplanen “Østervangsbyen”, som har et “stærkt fokus på trafiksikkerhed”.1 Planen indeholder et radikalt forslag om at ensrette Astersvej. Formålet er ikke primært at optimere trafikflowet for pendlere, men derimod at skabe et “lukket kredsløb i bydelen uden gennemkørende biler” og specifikt at “forbedre sikkerheden ved afsætning/afhentning af børn” ved Østervangsskolen og Børnehuset Hobbitten.1 Dette tiltag er mere end en teknisk trafikløsning; det er en form for social ingeniørkunst, der direkte intervenerer i lokalsamfundets daglige rytme for at løse et presserende socialt problem – utryghed for områdets mange børn. Det viser, hvordan byplanlægning i dette område er uløseligt forbundet med de sociale institutioners funktion og behov.

    Miljømæssige Forhold og Bygningsarv

    Bygningsmassen på Astersvej, der primært stammer fra 1960’erne og 70’erne, bærer på en arv, der både er arkitektonisk og miljømæssig. En analyse af bygningerne på Astersvej 15, hvor Østervangsskolen ligger, indikerer en potentiel risiko for sundhedsskadelige stoffer som PCB og tungmetaller i byggematerialer som maling, fuger og gulve.9 Dette var almindeligt anvendte materialer i byggeriet i den periode, og det udgør en latent omkostning og sundhedsrisiko i forbindelse med fremtidige renoveringer eller, som foreslået i “Østervangsbyen”, nedrivning.

    Samtidig er området klimaudfordret. Med en gennemsnitlig befæstelsesgrad på 50 % og en jordbund med dårlig hydraulisk ledningsevne er der en forhøjet risiko for oversvømmelser ved ekstremregn, da overfladevand har svært ved at sive ned.9 Denne dobbelte arv – en karakterfuld modernistisk arkitektur og en iboende miljømæssig sårbarhed – skaber et komplekst dilemma for fremtidig udvikling. Bevaring kræver potentielt dyre saneringer, mens nybyggeri skal håndtere både bortskaffelse af farlige materialer og en aktiv klimatilpasning for at imødegå oversvømmelsesrisikoen.

    Det Sociale og Menneskelige Landskab: Kvarterets Søjler

    Astersvej er defineret af de mange institutioner, der ligger side om side og tilsammen skaber et tæt socialt netværk. Fra uddannelse og tro til pleje og pasning udgør disse steder de søjler, som lokalsamfundet hviler på.

    Oversigt over Institutioner på Astersvej
    Navn
    Østervangsskolen
    Jakobskirken
    Børnehuset Hobbitten
    Børnehaven Solsikken
    Plejecenter Astersvej
    Astershøjskolen
    Vængebo

    Østervangsskolen (Astersvej 15): Et Pædagogisk og Kulturelt Ankerpunkt

    Østervangsskolen, opført i 1968 og tegnet af arkitekten Jørgen Hartmann-Petersen (kendt som “Habakuk”), er en af områdets absolutte hjørnesten.11 Skolen, der huser mellem 490 og 566 elever fra 0. til 9. klasse, har en mangeårig og stærk “musisk-kreativ profil” med særlige talentklasser i musik og et rigt udbud af aktiviteter inden for teater, dans og bevægelse.10 Festsalen bruges jævnligt til koncerter og kurser, der er åbne for hele lokalsamfundet, hvilket cementerer skolens rolle som et kulturelt samlingspunkt.24

    Skolens præstationer og trivsel tegner dog et nuanceret og til tider modstridende billede. Mens nogle data peger på et solidt akademisk niveau med et karaktergennemsnit over landsgennemsnittet, indikerer andre data et gennemsnit lidt under, især i faget dansk.10 Mere bekymrende er trivselsmålingerne, som viser en social trivsel under gennemsnittet og en bemærkelsesværdig lav score på parameteret “Støtte og Inspiration” fra lærere og ledelse.10 Dette kan ses som en mulig forklaring på de kritiske anmeldelser fra forældre, der peger på dårlig ledelse og mangelfuld håndtering af mobning, og som står i kontrast til skolens positive selvforståelse og andre forældres rosende ord.22 Der synes at eksistere en kløft mellem skolens stærke, positive identitet og de mere problematiske kvantitative data. Den lave score for oplevet støtte og inspiration kan være en underliggende årsag til de udfordringer med social trivsel og et stigende elevfravær, som også er dokumenteret.10

    Nøgletal for Østervangsskolens Præstation og Trivsel
    Parameter
    Karaktergennemsnit (9. kl.)
    Social Trivsel
    Faglig Trivsel
    Ro og Orden
    Støtte og Inspiration
    Elevfravær (2020/21)

    Jakobskirken (Astersvej 11): Et Moderne Spirituelt og Kunstnerisk Centrum

    Jakobskirken, indviet 1. påskedag 1974, er det andet store ankerpunkt på Astersvej.13 Den blev opført som et direkte svar på den massive befolkningstilvækst i det sydlige Roskilde, der startede i 1950’erne, og den blev bygget på en grund, som byrådet i 1971 havde overdraget menighedsrådet netop ved siden af den nyopførte Østervangsskole.13

    At kirken er tegnet af den samme arkitektfamilie, Lars, Gerda og Jørgen Hartmann-Petersen, som stod bag skolen, er ingen tilfældighed.11 De to bygninger udgør en samlet arkitektonisk og historisk akse, der definerer områdets visuelle identitet. Kirkens markante modernistiske/brutalistiske stil med rå beton, røde teglsten og et fritstående klokketårn er et stærkt arkitektonisk statement fra sin tid.12 Indvendigt er kirken rigt udsmykket med kunst, mest prominent billedhugger Hein Heinsens altervæg-skulptur fra 1976, og huser et anerkendt orgel med 25 stemmer.12 Udover at være det spirituelle centrum for Roskilde Søndre Sogn, fungerer kirkens lokaler som et vigtigt socialt og kulturelt samlingssted for alt fra konfirmandundervisning til lokalhistoriske foredrag, hvilket gør den til en central social lim i lokalområdet.13

    Børnepasning og Tidlig Udvikling: Hobbitten og Solsikken

    Astersvej er usædvanligt veludstyret med daginstitutioner, hvilket afspejler et kvarter med mange børnefamilier. Tilstedeværelsen af to forskellige, selvejende institutioner med hver deres distinkte pædagogiske profil er et kvalitetsstempel for området.

    Børnehuset Hobbitten på Astersvej 15C er en stor, integreret institution med plads til 131 børn i vuggestue og børnehave.14 Den er kendetegnet ved en højt specialiseret og veldefineret pædagogisk profil, der er ICDP-certificeret og bygger på anerkendelse, nærvær og dannelse.15 Institutionen tilbyder unikke faciliteter som det økologiske spisemærke i guld og en dedikeret skovafdeling, “Skovfolket”, for de ældste børn.15

    I den anden ende af skalaen ligger Børnehaven Solsikken på Astersvej 25. Det er en lille, intim børnehave med plads til kun 44 børn, beliggende i et hyggeligt, ældre hus.16 Her er fokus på det nære miljø, legens betydning og et tæt forældresamarbejde, som understøttes af, at institutionen er selvejende med en forældrevalgt bestyrelse.16

    Denne pædagogiske mangfoldighed, hvor forældre kan vælge mellem den store, strukturerede model og den lille, intime model, signalerer et ressourcestærkt lokalområde med engagerede forældre, der aktivt tager stilling til deres børns pasning.

    Pleje- og Støttetilbud: Udviklingen af Asterscenteret (Astersvej 9)

    Adressen Astersvej 9 er undergået en markant transformation, der afspejler et større skift i den danske velfærdsmodel. Oprindeligt husede adressen “Astershjemmet”, i dag kendt som Plejecenter Astersvej, et kommunalt plejehjem oprettet i 2007.18 Det er bygningerne fra dette, der i helhedsplanen betegnes som det “nedlagte plejecenter”, som er udset til nedrivning.1

    Samtidig er matriklen blevet hjemsted for Astershøjskolen, et højt specialiseret og moderne midlertidigt botilbud (§107) for voksne med psykiske og sociale vanskeligheder.19 Dette tilbud er baseret på progressive principper som “højskoleværdier” og en recovery-orienteret tilgang, der fokuserer på fællesskab, empowerment og håb.19 Med et tværfagligt team, der inkluderer en PEER-medarbejder (en medarbejder med egne levede erfaringer), og metoder som NADA, repræsenterer Astershøjskolen den nyeste tænkning inden for socialpsykiatrien.19 Denne udvikling på én og samme adresse – fra et traditionelt plejehjem til et sted, der også rummer et innovativt socialpsykiatrisk tilbud – er et fysisk manifest af velfærdsstatens bevægelse fra passiv pleje mod aktiv recovery og borgerinddragende, fællesskabsbaserede løsninger.

    Beboere og Boligforhold

    Demografien på Astersvej er lige så sammensat som dens institutioner. Gaden er ikke et homogent kvarter, men hviler på tre distinkte demografiske søjler, der skaber et unikt socialt landskab.

    Boligmassen og dens Karakter

    Boligmassen på Astersvej er blandet. Den ene del består af private villaer, som ifølge offentlige vurderinger og salgspriser ligger i en relativt høj prisklasse med gennemsnitlige vurderinger på 4-5 mio. kr..30 Dette indikerer et veletableret og attraktivt villakvarter, som sandsynligvis bebos af etablerede familier og ældre borgere. Den anden markante del af boligmassen udgøres af almene ungdomsboliger.20

    Vængebo (Astersvej 17-21): Et Samlingspunkt for Unge og Studerende

    Ungdomsboligafdelingen Vængebo, opført i 1991, er en afgørende brik i områdets demografi.31 Med sine 51 enheder, fordelt på 44 et-rums og 7 to-rums boliger, huser den en stor gruppe unge under uddannelse.20 Boligerne er indrettet som rækkehuse med eget køkken og bad, og afdelingen har fællesfaciliteter som vaskeri og et fælleslokale.20 Beliggenheden er strategisk ideel for studerende med kort afstand til Roskildes store uddannelsesinstitutioner som Teknisk Skole, Handelsskolen og Katedralskolen.20 Vængebo sikrer en konstant tilstedeværelse af unge mennesker, hvilket bidrager til en dynamisk og aldersmæssigt blandet befolkning på gaden.

    Beboerprofil og Ejendomsmarked

    En demografisk analyse peger på, at den “mest almindelige husstandstype på Astersvej er de ældste og borgere i særlige boliger”.30 Dette afspejler tydeligt tilstedeværelsen af Plejecenter Astersvej og Astershøjskolen. Sammenholdt med de dyre villaer og den store ungdomsboligafdeling tegner der sig et billede af Astersvej som en gade, der hviler på tre sociale søjler:

    1. Etablerede borgere: Sandsynligvis ældre og familier i de private villaer.
    2. Unge studerende: En stor, skiftende gruppe i Vængebo.
    3. Borgere med særlige behov: Beboere på Asterscenterets pleje- og støttetilbud.

    Denne unikke sammensætning af mennesker med vidt forskellige livssituationer, behov og daglige rytmer på en relativt lille geografisk flade skaber en social kompleksitet, der adskiller Astersvej fra et typisk, ensartet forstadskvarter.

    Erhvervsliv og Lokaløkonomi

    Det lokale erhvervsliv er koncentreret i og omkring Asterscenteret ved adresserne Astersvej 3-7. Selvom det er beskedent i omfang, udgør det et funktionelt og komplet servicecenter, der dækker de basale daglige behov for områdets mangfoldige befolkning.

    Dagligvareforsyning: 365discount

    På Astersvej 3-5 ligger en 365discount-butik, som er områdets primære dagligvareforsyning.33 Butikkens historie afspejler den generelle udvikling i dansk detailhandel; en tinglyst servitut fra 2006 viser, at der tidligere lå en Fakta-butik på adressen.34 Denne transformation fra Fakta til 365discount er et lokalt eksempel på Coops nationale re-branding strategi for deres discountkæde. Butikken er desuden engageret i moderne initiativer som bekæmpelse af madspild gennem Too Good To Go.35

    Spisesteder og Sociale Mødesteder

    Udover dagligvarer tilbyder centeret også muligheder for socialt samvær og et måltid mad. Restaurant Hua Long på Astersvej 5-7 er en kinesisk restaurant, der tilbyder både buffet og take-away.36 Byggesagsdokumenter viser, at der blev givet tilladelse til en ny restaurant på adressen i 2007, hvilket indikerer, at Hua Long har været en stabil del af lokalområdet i mange år.34

    Ved siden af, på Astersvej 3, ligger Charlie Chaplin Bodega.38 Dette værtshus fungerer som et klassisk socialt “tredje sted” – et uformelt mødested for områdets beboere.

    Tilsammen udgør 365discount, Restaurant Hua Long og Charlie Chaplin Bodega et servicecenter, der er bemærkelsesværdigt velafstemt til lokalområdets behov. De dækker tre kerneydelser: discount-dagligvarer (til studerende og familier), familievenlig take-away (til travle hverdage) og et socialt frirum (til det lokale fællesskab).

    Fremtiden for Astersvej: Analyse af Helhedsplanen “Østervangsbyen”

    Den mest afgørende faktor for Astersvejs fremtid er helhedsplanen for “Østervangsbyen”. Planen repræsenterer en ambitiøs vision for at transformere området fra en forstadsvej til et levende bydelscentrum, men dens realisering er i øjeblikket usikker.

    Vision og Kerneprincipper

    Helhedsplanen, som er udviklet af Roskilde Kommune i samarbejde med rådgivere og en lokal følgegruppe bestående af repræsentanter fra bl.a. skolen og kirken, har til formål at omdanne Østervangscenteret til et “livligt midtpunkt”.1 Selve navnet “Østervangsbyen” signalerer en ambition om at skabe en tættere, mere urban og sammenhængende bydel. Planen omfatter det nedlagte plejecenter, supermarkedet, parkeringspladsen og dele af skolens og daginstitutionens arealer.1

    Arkitektoniske og Bymæssige Hovedgreb

    Planen indeholder en række markante indgreb, der vil ændre områdets karakter fuldstændigt. De centrale elementer er designet til at skabe et mere sammenhængende, sikkert og socialt aktivt område.

    Hovedelementer i Helhedsplanen for “Østervangsbyen”
    Område
    Bygninger
    Byrum
    Grønne Områder
    Trafik

    Aktuel Status og Udfordringer

    Visionen for Østervangsbyen har mødt virkeligheden. På et møde den 7. januar 2025 besluttede Plan- og Teknikudvalget i Roskilde Kommune at sætte helhedsplanen i bero.2 Årsagen er de markant stigende bygge- og materialeomkostninger, som har gjort projektets økonomi uholdbar i sin nuværende form. Kommunen undersøger nu, om en samlet udvikling af både etape 1 og 2 kan ændre den økonomiske ramme og gøre projektet realiserbart på et senere tidspunkt.2

    Denne standsning er et casestudie i, hvordan ambitiøse byudviklingsvisioner kan blive bremset af makroøkonomiske realiteter. Efter en omfattende proces med borgerinddragelse, hvor forventningerne i lokalsamfundet er blevet vakt, efterlades Astersvej nu i et limbo. Den gamle struktur med et “nedlagt plejecenter” består, mens den lovede fornyelse er udskudt på ubestemt tid. Denne usikkerhed er nu den dominerende faktor for områdets fremtidige udvikling og risikerer at føre til stagnation og forfald, især omkring de tomme bygninger.

    Konklusion

    Astersvej i Roskilde fremstår som et unikt og komplekst lokalsamfund, der er et velbevaret produkt af velfærdsstatens byplanlægning i 1960’erne og 70’erne. Dets styrke ligger i den bemærkelsesværdige mangfoldighed i både demografi og funktioner. Her lever unge studerende, børnefamilier og ældre borgere med plejebehov side om side, understøttet af en stærk social infrastruktur bestående af en skole med en markant kulturel profil, en arkitektonisk særpræget kirke, der fungerer som socialt samlingspunkt, og en række højt specialiserede pasnings- og støttetilbud.

    Samtidig står området over for betydelige udfordringer. Den arkitektoniske arv fra modernismen er både en identitetsskaber og en potentiel miljømæssig og økonomisk byrde på grund af aldrende materialer. De trafikale forhold udgør en sikkerhedsrisiko, som lokalsamfundet længe har ønsket en løsning på. Den største udfordring er dog den usikkerhed, som den standsede helhedsplan for “Østervangsbyen” har skabt. En ambitiøs og gennemtænkt vision for fornyelse er sat på pause, hvilket efterlader området i en sårbar venteposition.

    Fremtiden for Astersvej afhænger af, hvordan lokalsamfundet og kommunen navigerer i dette limbo. På kort sigt kunne en strategi med “taktisk urbanisme” – mindre, midlertidige og borgerdrevne initiativer – være en måde at aktivere de tomme arealer og fastholde momentum. På lang sigt er det afgørende, at ambitionerne fra helhedsplanen, især vedrørende trafiksikkerhed og skabelsen af et socialt samlingspunkt, fastholdes, selv hvis det må ske i en nedskaleret eller anderledes etapeopdelt form. At finde en holdbar løsning for det nedlagte plejecenter er essentielt for at undgå forfald og sikre, at Astersvej kan fortsætte sin udvikling som et levende og velfungerende lokalsamfund for alle sine beboere.

  • Industri Syd for Banen

    Industri Syd for Banen

    Historien om Roskildes Industrielle Hjerte Syd for Banen

    I dag kender vi området syd for banegraven i Roskilde som en levende bydel med boliger, butikscenter og uddannelser. Men for lidt over 100 år siden var det et helt andet landskab. Det var her, på de åbne marker i byens udkant, at Roskildes industrielle revolution for alvor fandt sted. Anlæggelsen af jernbanen i 1847 delte ikke bare byen i to; den skabte et nyt land af muligheder. Skinnerne blev en livsnerve, der pumpede varer, materialer og arbejdskraft ind i et område, der hurtigt blev byens bankende industrihjerte. Dette er fortællingen om, hvordan rygende skorstene, driftige iværksættere og tusindvis af arbejderhænder forvandlede markerne syd for banen til et myldrende centrum for produktion og udvikling.

    Faktaboks: 5 Vigtige Pointer om Industrien Syd for Banen

    Jernbanen var altafgørende: Anlæggelsen i 1847 skabte en fysisk og social opdeling af Roskilde og gjorde de billige jorde mod syd attraktive for ny industri, der var afhængig af transport.
    Et industrielt økosystem: Store fabrikker som Svineslagteriet og DAK skabte grobund for et netværk af små og mellemstore underleverandører – fra smedjer til emballageproducenter.
    Roskilde var “Garveribyen”: Byen var landskendt for sin garveriindustri. Adgang til vand, arbejdskraft og transport via jernbanen gjorde området syd for banen til et ideelt sted for de store, moderne industrigarverier.
    Små virksomheder, stor betydning: Selvom de store fabrikker dominerede, var bydelen præget af et væld af mindre virksomheder med 4-25 ansatte. Deres historier fortæller om iværksætteri, kriser og tilpasningsevne.
    Industrien levede i zoner: Udviklingen skete i etaper. De første fabrikker lagde sig tæt på banen, senere opstod tung industri omkring Eriksvej, og i efterkrigstiden skød moderne fabrikker som Rosti og Jardex op tættere på Københavnsvej.

    Jernbanen: En Grænse og en Begyndelse

    Forestil dig lyden af det første damplokomotiv, der i 1847 hvæsende og dampende ankom til Roskilde. For byens borgere var det en revolution. Men jernbanen var mere end blot en ny måde at rejse på. Den trak en usynlig streg gennem byen. Nord for banen lå den gamle, respektable domkirkeby med dens købmandsgårde og fine borgerhuse. Syd for banen lå fremtiden – et åbent, uudviklet landskab, hvor jorden var billig, og mulighederne store.

    Det var her, industrien fandt sit fodfæste. Fabrikker havde brug for plads og nem adgang til transport, og det kunne arealerne syd for banen tilbyde. Langsomt, men sikkert, voksede et nyt kvarter frem. Et kvarter defineret af fabrikspiber, arbejderboliger og en helt særlig pionerånd. Jernbanen var ikke bare en barriere; den var en katalysator, der skabte det industrielle Roskilde.

    Byens Spisekammer og Læderfabrikker

    Roskilde lå midt i et frodigt landbrugsland, og det var naturligt, at fødevareindustrien blev en af byens økonomiske motorer. Syd for banen, på Køgevej, lå Roskilde Andels Svineslagteri, etableret i 1895\. Det blev fundamentet for en af bydelens giganter, da Danske Andelsslagteriers Konservesfabrik (DAK) åbnede lige ved siden af i 1935\. Lyden og lugten fra slagteriet og konservesfabrikken blev en del af bydelens identitet, og tusindvis af roskildensere havde deres daglige gang her.

    Men hvis der var én industri, der for alvor satte Roskilde på landkortet, var det garverierne. Byen var kendt som “Garveribyen”. Hvorfor? Fordi den havde den perfekte kombination af rigeligt kildevand, faglært arbejdskraft og jernbanens transportmuligheder. I starten af 1900-tallet flyttede de store industrigarverier ud fra bymidten og slog sig ned syd for banen, især i området omkring det, vi i dag kender som Eriksvej. Her blev dyrehuder i stor stil forvandlet til læder, der blev sendt ud til resten af landet.

    De Små Hjul, der Fik Det Hele til at Køre

    De store fabrikker som DAK, Spritfabrikken og de store garverier løb med det meste af opmærksomheden. Men de kunne ikke have eksisteret uden et mylder af mindre virksomheder. Ligesom planeter kredser om en sol, opstod der et helt økosystem af småindustri omkring de store lokomotiver.

    Der var brug for lokale smede til at reparere maskinerne, vognmænd til at køre varer frem og tilbage, og fabrikker, der producerede trækasser og dåser. Disse små virksomheder, ofte med mellem 4 og 25 ansatte, er de glemte helte i Roskildes industrihistorie. Deres historier er svære at finde, for de efterlod sig sjældent store arkiver. Men kigger man godt efter i gamle aviser, brandtaksationer og byggesager, dukker de op.

    Et perfekt eksempel er Roskilde Rørvævsfabrik på Elisagårdsvej. En dag udbrød der en voldsom brand på fabrikken, og en avisnotits fortæller, at fem ansatte mistede deres arbejde. Pludselig har vi et konkret billede af en lille, specialiseret virksomhed, der var en del af bydelens store puslespil.

    Et andet eksempel er Roskilde Madrasfabrik. Den startede i 1914 med blot fire ansatte. I sine velmagtsdage i 1950’erne voksede den til 70 medarbejdere, men i krisetider – som efter en konkurs i 1920’erne og igen i 1970’erne – skrumpede den ind igen. Dens historie viser, hvordan en lille virksomhed kunne kæmpe, vokse og overleve gennem årtier med forandring.

    Gadenavne Fortæller Historie

    Går man en tur i kvarteret i dag, kan man læse historien i gadenavnene. Jernbanegade giver sig selv. Skovbogade er opkaldt efter det gamle “Skovbomarked”, hvor bønder fra Skovbo Herred kom for at sælge deres varer, længe før der var tænkt på industri. Gadenavne som Eriksvej og Kamstrupstien markerer det område, hvor den tunge industri, som garverierne og betonvarefabrikkerne, slog sig ned. De er små sproglige monumenter over en tid, der var engang.

    Fra Fabrik til Bydel

    I efterkrigstiden kom en ny bølge af industri. Moderne fabrikker som konfektionsfabrikken Jardex og plastikfabrikken Rosti, kendt for Margrethe-skålen, flyttede til området. Men fra 1970’erne begyndte en ny forandring. De gamle industrier lukkede én efter én. Globaliseringen og nye produktionsformer gjorde dem urentable. De rygende skorstene slukkede, og fabriksfløjterne tav.

    I dag er de fleste af de gamle fabrikker væk. På DAK’s gamle grund ligger RO’s Torv. Hvor garverierne lå, er der nu boliger og grønne områder. Men arven fra industrien lever videre. Den skabte det fundament, som bydelen hviler på i dag. Den formede gadenettet, befolkningen og den helt særlige identitet, der stadig kendetegner Roskilde “Syd for Banen”. Historien om industrien er ikke bare en fortælling om maskiner og produktion; det er en fortælling om mennesker, drømme og den ukuelige vilje, der forvandlede en bar mark til en levende bydel.

    Her kan du læse den store rapport om Industrien

    Fold ud for at se hele teksten

    Industri og Erhvervsliv i Roskilde Syd for Banen

    En Historisk Redegørelse, 1920 og Frem

    Indledning: Jernbanen som Skillelinje og Katalysator

    Denne rapport fremlægger en detaljeret historisk redegørelse for små og mellemstore industrivirksomheder, specifikt med en medarbejderstab på mellem 4 og 25 ansatte, i Roskilde i området syd for jernbanen i perioden fra cirka 1920 og frem. Undersøgelsen bekræfter, at det er muligt at fremskaffe sådanne specifikke oplysninger, omend det forudsætter en metodisk tilgang, der kombinerer en række forskellige historiske kildetyper.

    Anlæggelsen af jernbanen fra København til Roskilde i 1847 var en definerende begivenhed for byens udvikling.1 Jernbanen fungerede ikke blot som en revolutionerende transportåre, men skabte også en markant geografisk og social opdeling af byen. Området, der hurtigt blev kendt som “Syd for Banen”, udviklede sig med en distinkt identitet, adskilt fra den historiske bykerne mod nord.

    Jernbanen var en direkte katalysator for industrialiseringen. Arealerne syd for banen var i udgangspunktet uudviklede og derfor billigere, hvilket gjorde dem ideelle for etableringen af nye industrier. Disse virksomheder havde behov for plads og en logistisk fordelagtig placering i forhold til transport af råmaterialer og færdigvarer, hvilket jernbanen netop kunne levere.4 Denne udvikling skete ikke som en enkeltstående begivenhed, men som en gradvis proces, hvor industri, arbejderboliger og en særegen social struktur voksede frem. Denne dynamik er central for at forstå, hvorfor området udviklede sig til et industrielt kraftcenter og hvorfor der i dag eksisterer en lokalhistorisk forening dedikeret specifikt til at dokumentere historien for netop denne bydel.7 Jernbanen var således ikke kun en passiv grænse; den var en aktiv agent, der både muliggjorde industri via transport og skabte plads til den ved at definere et “udenfor”, som var mindre attraktivt for det etablerede borgerskab og derfor mere tilgængeligt for industrien.4

    Del I: Roskildes Industrielle Landskab i det 20. Århundrede

    Overgangen fra håndværk til egentlig industriproduktion i Roskilde accelererede i de første to årtier af 1900-tallet, synkront med udviklingen i mange andre danske provinsbyer.4 I 1920’erne, som markerer startpunktet for denne undersøgelse, var dansk industri generelt karakteriseret ved en overvægt af små og mellemstore virksomheder.9 En national statistik fra 1872, selvom den er fra en tidligere periode, giver en værdifuld baseline: 60% af de danske industrivirksomheder havde færre end 10 ansatte, og kun 20% havde over 25.9 Denne struktur med mange små aktører fortsatte med at præge billedet langt ind i det 20. århundrede og er afgørende for eftersøgningen af virksomheder i den specificerede størrelsesorden.

    Roskildes industrielle profil var domineret af nogle få, men markante, erhvervsgrene:

    • Fødevareindustrien: Som knudepunkt i et rigt landbrugsområde var forarbejdning af landbrugsprodukter en hjørnesten i byens økonomi. Store, toneangivende virksomheder som A/S De Danske Spritfabrikker, etableret i 1881, og især Roskilde Andels Svineslagteri fra 1895, var centrale aktører.2 Svineslagteriet, beliggende på Køgevej syd for banen, blev fundamentet for en af bydelens absolut største arbejdspladser, da Danske Andelsslagteriers Konservesfabrik (DAK) blev etableret i tilknytning hertil i 1935.9
    • Garveriindustrien: Roskilde var kendt som en “Garveriby”.11 Denne status skyldtes en kombination af tre afgørende faktorer: rigelige mængder vand fra byens mange kilder, tilstedeværelsen af erfaren arbejdskraft og de fremragende transportmuligheder, som jernbanen tilbød.4 I starten af 1900-tallet gennemgik denne branche en markant transformation fra mange små håndværksgarverier til færre, men langt større, industrigarverier, hvoraf flere placerede sig syd for banen.
    • Maskinindustri og Jernstøberier: Virksomheder som Maglekilde Maskinfabrik var afgørende for byens industrielle profil.9 Med sin beliggenhed ved den kraftige Maglekilde og sin produktion af landbrugsmaskiner, herunder den revolutionerende opfindelse af mælkecentrifugen i 1878, havde fabrikken en national betydning.12

    De store industrier som slagteriet, DAK og de store garverier skabte ikke blot arbejdspladser internt. De fostrede et helt industrielt økosystem. Deres drift krævede en bred vifte af underleverandører og servicefag: lokale smedjer til vedligeholdelse og reparation af maskineri 14, vognmandsforretninger til transport af varer, producenter af emballage og et voksende antal detailhandlende og håndværkere til at servicere den stigende arbejderbefolkning. De små industrivirksomheder med 4-25 ansatte, som er i fokus her, eksisterede således ofte i et symbiotisk forhold til disse store industrilokomotiver. Sandsynligheden for at finde en lille maskinforretning eller en specialiseret underleverandør syd for banen var netop forhøjet, fordi de store fabrikker lå der og udgjorde et stabilt kundegrundlag. Denne gensidige afhængighed er en central, men ofte overset, dynamik i forståelsen af den lokale industrihistorie.

    Del II: “Syd for Banen”: Et Kvarter Vokser Frem

    I løbet af det 20. århundrede blev området syd for jernbanen transformeret fra landbrugsjord og spredt bebyggelse til et tæt og komplekst byområde, der husede boliger, industri og senere store uddannelsesinstitutioner.5 Denne udvikling var ikke en ensartet proces, men skete snarere i klynger og etaper, hvilket skabte et industrielt landskab med flere distinkte zoner.

    Kortlægning af de To Primære Industrielle Zoner

    Analyse af historiske kilder peger på to primære zoner for industriel aktivitet syd for banen 5:

    1. Zone 1: Kamstrupstien/Eriksvej: Fra omkring 1914 udviklede dette område sig til et center for tungere industri. Det var her, flere af byens nye industrigarverier slog sig ned, herunder et garveri etableret på Eriksvej i 1915.4 Området husede også betonvareindustri, repræsenteret ved Betonvarefabrikken Sjælland, og skærveindustri.5
    2. Zone 2: Mellem Københavnsvej og Banen: Dette område var præget af en mere blandet industri. Den første store virksomhed, der etablerede sig her, var konservesfabrikken DAK, som startede sin produktion i 1935 på det areal, hvor RO’s Torv ligger i dag. Udover denne gigant fandtes der en række mindre industrivirksomheder, såsom Roskilde Rørvævsfabrik på Elisagårdsvej. I efterkrigstiden, især i 1960’erne, tiltrak området yderligere store virksomheder som konfektionsfabrikken Jardex og plastikfabrikken Rosti.5

    Gadenavne som Historiske Vidnesbyrd

    Gadenavnene i området fungerer som historiske vidnesbyrd, der afspejler bydelens udvikling:

    • Jernbanegade: Gaden er en direkte konsekvens af jernbanens ankomst. Den blev hjemsted for vigtige offentlige funktioner som Ting- og Arresthuset (opført 1878).16 Den blev også en vigtig adresse for industrien. Hans Winthers store industrigarveri flyttede i 1898 til et nyopført anlæg mellem Skovbogade og Jernbanegade.4 Senere etablerede grossistvirksomheder sig også i gaden.17
    • Skovbogade: Anlagt i 1907.18 Gaden er opkaldt efter det historiske “Skovbomarked”, hvor bønder fra Skovbo Herred solgte deres varer.19 Navnet er en klar indikation af områdets oprindelige funktion som en markedsplads i periferien af den gamle bykerne, før industrialiseringen for alvor tog fat.
    • Køgevej: Som en af byens primære udfaldsveje mod syd var Køgevej en naturlig akse for handel og industri. Her lå det betydningsfulde Roskilde Andels Svineslagteri, som senere blev nabo til DAK.20

    En analyse af historiske kort 22 kombineret med gadenavnenes etymologi afslører en lagdelt industrihistorie. Den tidligste fase var præget af landbrug og markedspladser. Med jernbanens ankomst opstod den første bølge af industri tæt på infrastrukturen (Winthers Garveri, Svineslagteriet). I perioden fra 1914 og ind i 1920’erne opstod en ny bølge af tung industri længere ude, f.eks. langs Eriksvej. I efterkrigstiden, fra 1950’erne og frem, kom et tredje lag af moderne fabrikker som DAK, Rosti og Jardex til. Den undersøgte periode fra 1920 og frem dækker således over flere distinkte faser af industriel udvikling, der har aflejret sig oven på hinanden i det samme geografiske område. Historien om “Syd for Banen” er ikke én samlet fortælling, men en mosaik af flere overlappende industrielle epoker.

    Del III: Profiler af Små Industrivirksomheder (4-25 Ansatte)

    At identificere historiske virksomheder inden for et snævert defineret medarbejderantal som 4-25 udgør en betydelig metodisk udfordring. Præcise, fortløbende medarbejderregistre for små private virksomheder er sjældne i offentligt tilgængelige kilder. Den lokalhistoriske forening “Syd for Banen” har selv påpeget, at de mindre industrivirksomheder er “meget dårligt beskrevet” i modsætning til de store, veldokumenterede fabrikker.15 Informationer må derfor ofte sammenstykkes fra indirekte kilder som brandtaksationer, avisomtaler af jubilæer, ulykker eller konkurser, personlige erindringer og kommunale byggesager.

    En mere frugtbar analytisk tilgang end at søge efter en statisk størrelse er at undersøge virksomhedernes livscyklus. En virksomhed kan i sin opstartsfase, i kriseperioder eller i sin afviklingsfase have haft en størrelse, der matcher de efterspurgte kriterier, selvom den i sine velmagtsdage var enten mindre eller større.

    Casestudie 1: Roskilde Rørvævsfabrik – Et Mikrokosmos af Småindustri

    • Beliggenhed: Elisagårdsvej, i industriområdet mellem Københavnsvej og banen.5
    • Periode: Aktiv i midten af det 20. århundrede.
    • Størrelse: En rapport om en voldsom brand på fabrikken afslører et afgørende stykke information: 5 ansatte mistede deres arbejde som følge af branden.25 Dette tal falder direkte inden for det specificerede interval på 4-25 ansatte og er et sjældent og værdifuldt eksempel på en konkret størrelsesangivelse for en lille industrivirksomhed i området. Det illustrerer perfekt, hvordan hændelsesbaserede kilder kan levere de data, der ellers er fraværende i officielle registre.

    Casestudie 2: Roskilde Madrasfabrik – En Virksomhed i Forandring

    • Beliggenhed: Efter flere tidligere adresser flyttede fabrikken i 1934 til Borgediget 18, syd for banen.26
    • Periode: 1912-1992.
    • Størrelse: Denne virksomhed er et fremragende eksempel på en virksomheds dynamiske livscyklus. Den startede med 4 ansatte i 1914, hvilket placerer den i den nedre ende af det undersøgte interval helt fra begyndelsen. I sin storhedstid i 1950’erne voksede den til omkring 70 ansatte, hvilket er langt over det specificerede interval. Fabrikken oplevede dog flere kriser. Efter en konkurs i 1922 og igen under en nedgangsperiode i 1970’erne, hvor man var nødsaget til at udleje en del af lokalerne til en anden virksomhed (elektronikfabrikken Induperm), var produktionen og medarbejderstaben med stor sandsynlighed reduceret til et niveau, der falder inden for rammen på 4-25 ansatte.26

    Casestudie 3: Garverierne – Konsolidering og Overlevelse

    • Beliggenhed: Primært langs Kamstrupstien (det nuværende Eriksvej).
    • Størrelse og Udvikling: Overgangen fra håndværk til industri var brutal for garverfaget. De fleste små håndværksgarverier, som typisk havde en mester, 1-2 svende og måske en lærling (i alt 3-4 personer), blev nedlagt inden 1920’erne.4 Med det nye, udvidede interval for antal ansatte bliver disse mikrovirksomheder relevante. En enkelt undtagelse,
      Garveriet på Christiansminde, overlevede som det sidste håndværksgarveri i Roskilde helt frem til 1928.4 Med en størrelse, der sandsynligvis lå i den absolut nedre del af intervallet på 4-25 ansatte, er det et godt eksempel på de mindste industridrivende. Samtidig etablerede Jørgen Winther et nyt, moderne industrigarveri på
      Eriksvej i 1915.4 I sine tidlige driftsår kan denne virksomhed meget vel have haft en størrelse på
      4-25 ansatte, før den eventuelt voksede sig større. De dominerende aktører som Hans Winthers garveri (senere fusioneret til The Dominion Belting Co.) var med omkring 100 ansatte for store til at være relevante for denne undersøgelse.4

    Andre Potentielle Kandidater til Videre Forskning

    • SANO: En fabrik, der producerede cementvarer og senere korkvarer som korkparketgulve. Den var beliggende mellem jernbanen og Hovedgaden og blev overtaget af Rockwool i 1961.1 Dens størrelse er ukendt, men betegnelsen “fabrik” antyder en vis industriel skala.
    • Roskilde Halmvarefabrik: Beliggende på Ringstedgade 68.18 Fabrikken blev udsat for sabotage under Besættelsen, hvilket indikerer en produktion af en vis betydning.27 Medarbejderantallet er ukendt.
    • Diverse Virksomheder: En rapport fra 2004 over regionale industriminder nævner en række virksomheder i Roskilde, herunder Lampeskærmsfabrikken LyskildeFDB’s træskofabrikIsocryl A/S og Madrasfabrikken Skana.9 Deres præcise beliggenhed syd for banen og deres størrelse i den relevante periode kræver yderligere arkivundersøgelser.

    Tabel 1: Oversigt over Identificerede og Potentielle Små Industrivirksomheder i Roskilde Syd for Banen (ca. 1920-1980)

    FirmanavnBrancheKendt(e) Beliggenhed(er)DriftsperiodeKendt/Estimeret Antal Ansatte (og i hvilken periode)Kildereferencer
    Roskilde RørvævsfabrikByggematerialer (rørvæv)ElisagårdsvejMidt 20. årh.5 ansatte (ved brand)24
    Roskilde MadrasfabrikMøbelindustri (senge, madrasser)Borgediget 18 (fra 1934)1912-19924 ansatte (1914); Estimeret 4-25 i kriseperioder (1920’erne, 1970’erne)
    Garveriet på ChristiansmindeGarveri (håndværk)ChristiansmindeUkendt – 1928Estimeret ca. 4 (som håndværksgarveri)4
    Jørgen Winthers GarveriGarveri (industri)Eriksvej1915 -?Estimeret 4-25 i opstartsfasen (1915-1920’erne)4
    SANO / Expanko-fabrikCementvarer, senere korkvarerMellem jernbanen og Hovedgaden1900 – 1961Ukendt, men “fabrik”1
    Roskilde HalmvarefabrikHalmvarerRingstedgade 68UkendtUkendt18
    Konfektionsfabrikken JardexTekstilindustriMellem Københavnsvej og banenEtableret i Roskilde i 1960’erneStor (op til 400), men muligvis mindre i start/slut5
    Plastikfabrikken RostiPlastindustriMellem Københavnsvej og banenEtableret i Roskilde i 1960’erneStor, men potentielt mindre i startfase5

    Del IV: Forskningsvejledning for den Lokale Historiker

    At besvare det oprindelige spørgsmål fyldestgørende kræver en detektivisk tilgang, hvor man kombinerer forskellige kilder. Følgende vejledning anviser en række konkrete metoder til at fortsætte og fordybe forskningen.

    1. De Lokale Eksperter: Foreninger og Arkiver

    • Lokalhistorisk Forening “Syd for Banen”: Dette er den absolut vigtigste ressource. Foreningens formål er specifikt at indsamle og formidle historiske oplysninger om virksomheder, huse og mennesker i netop dette geografiske område.7 Foreningen har aktivt efterlyst viden om de mindre industrivirksomheder, som er dårligt beskrevet i eksisterende litteratur.15 De kan kontaktes via deres hjemmeside og har udgivet flere bøger og artikler, der kan indeholde værdifulde spor.30
    • Roskilde Arkiverne: Denne institution er paraply for tre lokalarkiver, hvoraf Roskilde Lokalhistoriske Arkiv er det relevante for denne undersøgelse.32 Her kan man få adgang til arkivalier, kort og fotos.
      • Fototeket: Arkivernes online billeddatabase indeholder over 13.000 digitaliserede fotografier.32 En systematisk søgning her kan give visuelle beviser. Anvend brede søgetermer og avanceret søgning med trunkering (f.eks.
        Skovboga* for at finde både Skovbogade og Skovbovænge) og booleske operatorer (f.eks. Eriksvej AND garveri). Søg på gadenavne, virksomhedstyper (fabrik, værksted, støberi) og kendte firmanavne.
      • Avisregistranter: For perioden 1961-1986 findes et fysisk kartotek på Roskilde Bibliotek. For 1987-2005 findes en digital database (RAR), som også kræver adgang via biblioteket. Disse registranter er en uvurderlig indgang til at finde avisartikler om specifikke emner, f.eks. et firmajubilæum, en brand eller en flytning, som kan indeholde oplysninger om antal ansatte.35

    2. De Visuelle Kilder: Kort og Luftfotos

    • Historiske Kort: Digitale ressourcer som Kortviseren.dk og HistoriskeKort.dk giver adgang til en række kortværker.22 En effektiv metode er at sammenligne kort fra forskellige perioder, f.eks. Stadsingeniørens kontors kort fra 1921-23 med Geodætisk Instituts kort fra 1931/32 og KRAK’s luftfoto fra 1954. Ved at observere, hvor og hvornår nye bygninger opstår på tidligere tomme grunde, og ved at analysere bygningernes form (f.eks. de karakteristiske shedtage, der indikerer en produktionshal), kan man identificere potentielle industribygninger.

    3. De Skrevne Kilder: Aviser og Byggesager

    • Mediestream: Det Kongelige Biblioteks digitale avisarkiv er en guldgrube.37 Det er dog afgørende at være opmærksom på den såkaldte 100-års-regel: Aviser udgivet før ca. 1924 er frit tilgængelige online hjemmefra. Nyere årgange, som udgør størstedelen af den relevante periode, kræver adgang via en computer på et bibliotek, der giver adgang til Mediestream.37 Søgninger på firmanavne eller adresser kan afdække artikler, der ikke er indekseret i de lokale avisregistranter.
    • Roskilde Kommunes Digitale Byggesagsarkiv: Dette er en ofte overset, men ekstremt værdifuld kilde.39 Ved at søge på en kendt industrigrunds adresse eller matrikelnummer kan man finde de oprindelige byggetegninger, ansøgninger om tilbygninger eller ændret anvendelse. Disse dokumenter indeholder ofte oplysninger om en bygnings formål (“værksted”, “lager”, “fabrik”) og kan i nogle tilfælde give indikationer af produktionens omfang.

    4. Det Nationale Register: CVR

    • Det Centrale Virksomhedsregister (CVR): Selvom CVR primært er et nutidigt værktøj, indeholder det også data om ophørte selskaber.41 For virksomheder, der var aktive i den senere del af den undersøgte periode (f.eks. fra 1960’erne og frem), kan man finde oplysninger som branchekoder, P-enheder (produktionsadresser) og i nogle tilfælde historiske regnskaber eller ejerforhold. Registret kan tilgås via
      virk.dk.43

    Konklusion: Genskabelsen af et Industrielt Mikrokosmos

    Denne redegørelse har påvist, at det er muligt at identificere og beskrive små industrivirksomheder med 4-25 ansatte i Roskilde syd for jernbanen i perioden fra 1920 og frem. Analysen viser, at området var et dynamisk og lagdelt industrielt landskab, præget af et komplekst samspil mellem store industrilokomotiver og et væld af mindre, ofte specialiserede, virksomheder.

    Specifikke virksomheder som Roskilde Rørvævsfabrik og Roskilde Madrasfabrik er blevet identificeret, og deres historie og størrelse er blevet analyseret inden for rammerne af de tilgængelige kilder. Det er blevet fastslået, at præcise medarbejdertal er den vanskeligste information at fremskaffe, men at en analyse af virksomhedernes livscyklus – deres opstarts-, krise- og afviklingsfaser – er en frugtbar metode til at identificere perioder, hvor de sandsynligvis har matchet de specificerede størrelseskriterier.

    En succesfuld kortlægning af dette industrielle mikrokosmos kræver en tværfaglig tilgang, der kombinerer de store linjer fra den generelle industrihistorie med de detaljerede oplysninger, der kan udledes af lokale kilder som erindringer, avisartikler, historiske kort, luftfotos og kommunale arkivalier. Den detaljerede forskningsvejledning i rapportens sidste del anviser en konkret og systematisk vej fremad. Den type mikrohistoriske undersøgelser, som den oprindelige forespørgsel lægger op til, er af stor værdi, da den puster liv i fortiden og bidrager til en dybere og mere nuanceret forståelse af, hvordan en bydel som “Syd for Banen” blev formet af arbejde, produktion og de mennesker, der drev den fremad.

  • Vognmand Bent Dyring

    Vognmand Bent Dyring

    Så er der endnu et afsnit i vores serie “Arbejdspladser i Roskilde”. Denne gang er det vognmand Bent Dyring fra det tidligere så kendte vognmandsfirma Brdr. Dyring her fra Roskilde. Bent er i dag 82 år men er “still going strong” og er fyldt med historier om et langt og spændende arbejdsliv. Og om hvordan tingene har udviklet sig her i Roskilde. Og hvordan 3 brødre kan arbejde tæt sammen.
    Niels og Peter har haft besøg af ham og det er der kommet en god samtale ud af. Prøv at lytte med.

    Kort Resume

    Podcasten er en fascinerende mundtlig beretning af Bent Dyring, der som tidligere vognmand fra Roskilde giver et dybdegående indblik i firmaet Brødrene Dyrings næsten århundrede lange udvikling. Historien strækker sig fra firmaets spæde start med hestevogne i 1939/40 til overgangen til rigtige hestekræfter (lastbiler) i de tidlige 1950’ere og den efterfølgende specialisering i kranarbejde. Dyring beskriver branchens enorme teknologiske udvikling—fra simple håndtip lastbiler og små kraner til selvbyggede specialkraner på op til 150 tons—samt de udfordringer og sjove oplevelser, de tre brødre stod over for i deres virke, herunder deres førende rolle på Sjællands kranmarked og en næsten gennemført salgsaftale med DSV.

    Artikel: Vognmandsfirmaet Brødrene Dyrings Historie og Udvikling

    Denne artikel sammenfatter historien og udviklingen for vognmandsfirmaet Brødrene Dyring fra Roskilde, baseret på en dybdegående beretning fra tidligere medejer Bent Dyring. 

    Firmaet, grundlagt af brødrenes far omkring 1939-1940 med hestevogne, gennemgik en markant transformation og blev en pioner inden for specialtransporter. I 1973 overtog de tre brødre forretningen og specialiserede sig yderligere i avanceret kranarbejde, hvilket gjorde dem markedsførende på Sjælland i 15-20 år. De var kendt for at udvikle og specialbygge deres egne kraner, herunder en 150-tons kran, for at løse opgaver, som markedet ikke kunne levere udstyr til. Firmaets historie er præget af teknologisk innovation, betydningsfulde infrastrukturprojekter som gasledningsnettet, komplekse løft af kulturskatte som vikingeskibet Havhingsten, samt branchemæssige udfordringer som skiftende lovgivning og rekruttering. I 2008 overtog Bents søn firmaet, som senere blev afviklet i sin traditionelle form og omdannet til en konsulentvirksomhed på grund af udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Beretningen giver et unikt indblik i vognmandsbranchens udvikling over mere end 60 år.

    Firmaets Oprindelse og Evolution

    Starten med Heste (ca. 1939-1950)

    Grundlæggelse: Firmaet blev startet af Bent Dyrings far omkring 1939 eller 1940. De første operationer var baseret på transport med heste.

    Beliggenhed: Hestene var opstaldet i baggården til en købmandsforretning på Ringstedvej i Roskilde. Familien boede på Th. Nielsens Vej 11, tæt ved jernbanen.

    Hestenes Betydning: Heste forblev en del af familien, selv efter overgangen til lastbiler. Familien havde op til syv-otte rideheste stående i det gamle ridehus i Rødmosen, og Bent Dyring red selv i over 20 år.

    Overgangen til Lastbiler (1950’erne – 1960’erne)

    Første Lastbiler: Skiftet fra heste til lastbiler fandt sted i begyndelsen af 1950’erne. Den første lastbil var en “trigangen”, efterfulgt af en engelsk model af mærket “Geaj” (G-A-Y), som havde motoren placeret under førerhuset. 

    (Triangel var et dansk mærke af lastbiler, busser og brandbiler, produceret i Odense af De forenede Automobilfabrikker fra ca. 1918 til 1950’erne. Navnet Triangel kom af, at firmaet var en sammenslutning af tre mærker: Thrige, JAN og Anglo-Dane.)

    Teknologisk Udvikling: De tidlige lastbiler havde håndtip med tandstænger, en teknologi Bent Dyring husker fra faderens jordkørsel til anlæggelsen af motorvejsrampen ved Ringstedvej omkring 1955.

    Udvidelse af Vognparken: I 1960’erne blev vognparken udvidet med mærker som Bedford, Ford og Volvo. Firmaet kørte med Volvo fra starten af 60’erne til 1968, hvor de skiftede til Scania på grund af dårlige erfaringer med nogle Volvo-modeller. Scania forblev herefter firmaets foretrukne mærke.

    Flytning og Vækst: Firmaet flyttede i 1968 til Køgevej 149 (senere omdøbt til Søndermarksvej 11), hvor de havde et stort garageanlæg ved siden af asfaltfabrikken. De havde desuden 17 garagepladser ved Roskilde Ring.

    Etableringen af Brødrene Dyring (1973)

    Generationsskifte: I 1973 overtog sønnerne firmaet, som herefter fik navnet Brødrene Dyring. Bent Dyring overtog først, og hans to brødre kom med kort efter.

    Arbejdsfordeling: Faderen fortsatte med at varetage kontorarbejdet frem til sin død i 1990. Efter faderens stop i 1973 overtog Bent Dyring den administrative styring af firmaet, assisteret af en bogholder. Brødrene kørte selv med hver deres store kran.

    Generationsskifte og Ny Forretningsmodel (fra 2008)

    Sønnens Overtagelse: I 2008 overtog Bents søn forretningen. I 1990 var firmaet flyttet til det tidligere HT-anlæg på Industrivej, som de havde købt.

    Afvikling af Driften: Sønnen valgte at afvikle vognmandsdriften med egne biler. Beslutningen blev fremskyndet af, at det var svært at få unge chauffører til at køre om natten, hvilket specialtransporter ofte kræver, samt at to erfarne medarbejdere skiftede til konkurrenten BMS.

    Ny Forretningsmodel: Firmaet eksisterer i dag som en konsulentvirksomhed, der fra en base i Sandby (mellem Ringsted og Næstved) formidler transportopgaver for mange af de gamle kunder uden selv at have biler.

    Specialisering og Markedslederskab inden for Krantransport

    Brødrene Dyring specialiserede sig tidligt i kranarbejde, hvilket udgjorde omkring 30% af firmaets samlede virke og var kernen i deres succes.

    Pionerarbejde og Teknologisk Udvikling

    Markedsleder: I en periode på 15-20 år var Brødrene Dyring førende på kranmarkedet på Sjælland.

    Første Kraner: Den første kran var en 3-tons Hiab-kran, anskaffet i starten af 1960’erne. Kort efter fulgte en 3,5-tons Foco-kran. Dette gjorde dem til det tredje firma i Roskilde med en kranbil, efter den gamle Rickard Nielsen og Frede Rasmussen.

    Kapacitetsudvikling: Kranernes løfteevne voksede hurtigt til 4,5 tons, 7 tons og 12 tons. Senere ændredes måleenheden fra tons til tonsmeter, som angiver løfteevnen på en meters afstand (f.eks. kan en 12 tonsmeter-kran løfte 12 tons på 1 meters arm).

    Innovation og Specialbyggede Kraner

    Egenudvikling: Da markedet ikke kunne levere kraner, der var store nok til firmaets behov, fik de selv designet og bygget tre store kraner: en 30-tons, en 50-tons og en 150-tons kran. Udviklingen var en betydelig investering; alene tegningerne til en kran i 1970’erne kostede 300.000 kr.

    Baggrund som Smed: Bent Dyrings uddannelse som klejnsmed var afgørende. Han kunne selv udføre reparationer og specialtilpasninger. Et eksempel var modificeringen af SKB-kraner, hvor der blev påsvejset ekstra øjer, så firmaet selv kunne læsse 6,1-tons betonrør for Unicon.

    Samarbejde om Udvikling: Firmaet deltog aktivt i udviklingsprojekter, blandt andet med Højbjerg Kraner i Aarhus om udviklingen af 50 og 70 tonsmeter-kraner.

    Udfordringer med Lovgivning og Vægtgrænser

    Akseltryk: Et vedvarende problem var, at de store kranbiler ofte overskred det lovlige forakseltryk på 8 tons. For at blive godkendt til syn måtte man ofte midlertidigt afmontere ekstraudstyr.

    Politiets Indsats: Omkring 2010-2012 intensiverede politiet kontrollen med kranbiler. Dette tvang mange vognmænd til at omregistrere deres biler som blokvogne, hvilket betød, at de kun måtte bruges som kran og ikke måtte medbringe last. Dette var et stort slag for branchen.

    Væsentlige Projekter og Opgaver

    Brødrene Dyring var involveret i en lang række markante og ofte komplekse opgaver.

    KategoriProjektbeskrivelseDetaljer
    Lokale ProjekterOpstilling af altaner på KongebakkenEn af de første store opgaver i slutningen af 1960’erne, hvor de udkonkurrerede BMS med mere fleksibelt udstyr.
    Flytning af skur fra SlagteriskolenEt 6,2 meter bredt skur blev flyttet til golfbanen under politieskorte.
    Opstilling af den røde gangbroBroen over Ringvejen ved KFM’s boldbaner.
    Håndtering af både i Roskilde HavnEn fast opgave, hvor bådenes størrelse voksede fra 3,5 tons (anset som en stor båd tidligere) til 15-20 tons.
    Nationale OpgaverGasledningsprojektetI et treårigt samarbejde med DSV blev der kørt gasrør fra Esbjerg. Hver aften kl. 22 kørte en kranbil til Esbjerg for at læsse rør på lastbiler og togvogne.
    KulturhistorieTransport af “Havhingsten”Vikingeskibet blev transporteret til en udstilling i Berlin. Skibet pådrog sig en mindre skade under ombordkørsel på færgen.
    Løft af vikingeskib i KøbenhavnSkibet blev beskadiget under løftet, da ejerne nægtede at fjerne ballaststenene. Brødrene Dyring havde fraskrevet sig ansvaret skriftligt.

    Forretningsdrift og Brancheindsigt

    Familiedynamik og Ledelsesprincipper

    Enighedsprincippet: De tre brødre havde en fast aftale om, at ingen beslutninger blev truffet, medmindre alle tre var enige.

    Fokus på Kerneforretningen: Deres far rådede dem til at holde sig til det, de var gode til – kraner. Dette princip betød, at de afviste at udvide til andre forretningsområder som f.eks. slamsugning, selvom Bent Dyring så et potentiale.

    Konkurrencesituationen i Roskilde

    Lokale Vognmænd: Bent Dyring nævner en række andre store vognmænd i Roskilde, herunder Fred Rasmussen (også med store kraner), Jørgen Kold, Gunner Henriksen (kendt for Rockwool-kørsel), samt brødrene Jørgen Rickert og Knud Nielsen.

    Uudnyttet Synergi: Brødrene Rickert og Nielsen kunne ikke samarbejde, selvom deres forretninger var komplementære (asfaltkørsel om sommeren og oliekørsel om vinteren).

    Konkurrence fra Medarbejdere: En udfordring i de senere år var, at dygtige kranførere startede for sig selv. De underbød ofte priserne med 10%, men manglede ofte kapital til de store, uforudsete udgifter som f.eks. et kraneftersyn til 140.000 kr.

    Den Afbrudte Handel med DSV

    Salgsplaner: I 1998 var der indgået en aftale om at sælge Brødrene Dyring til DSV for 70 millioner kroner. Aftalen var fuldt forhandlet og godkendt.

    Kollaps af Handlen: To dage før overtagelsen krævede DSV en genvurdering af alle biler og en deponering på 17 millioner kroner som garanti for omsætningen. Brødrene opfattede dette som et forsøg på at presse prisen og afblæste handlen øjeblikkeligt.

    Brancheudfordringer og Foreningsarbejde

    Aktiv i Branchen: Bent Dyring var dybt engageret i branchens organisationer. Han sad i bestyrelsen for Kran Erfagruppen, Roskilde Vognmandsforening, og Københavns Vognmandslaug.

    Indflydelse på Lovgivning: Gennem sit arbejde var han med til at påvirke reglerne for specialtransport. Han var bl.a. med til at opnå en aftale med Færdselsstyrelsen, der tillod brug af bagudvendte kameraer på sættevogne på motorvejen som erstatning for ledsagerbiler.

    Koordinering af Kommunal Kørsel: I en periode varetog Bent Dyring fordelingen af al kørsel for Roskilde Kommune, fra snerydning til materialetransport. Dengang var der 117 registrerede vognmænd i Roskilde, de fleste dog med kun én bil.

    Andre Forretningsområder

    Udover specialtransport med kran havde firmaet en betydelig forretning inden for materialekørsel.

    Gruskørsel for Unicon: Brødrene Dyring varetog i mange år al gruskørsel for Unicon. De havde fast fire hængertræk, der kørte grus, sten og skærver fra grusgrave i Gammelrand (Kalundborg), Løve (Sorø) og Mogenstrup (ved Næstved). Kørslen fra Mogenstrup stod på i 3-4 år, da dette grus blev anset for at have den bedste kvalitet til støbning.

    Import af Specialmaterialer: De transporterede også store mængder granitskærver fra Sverige og Norge til Unicon. Disse blev brugt til facader med frilagt sten. Bents far rejste ofte med en ingeniør fra Unicon for at finde sten med den helt rigtige farve til specifikke byggeprojekter.

  • Poul Lindor

    Poul Lindor

    Borgmester Poul Lindor

    Fra Typograf til Borgmester

    Velkommen til denne særlige episode af vores podcast, hvor vi dykker ned i en bemærkelsesværdig politisk karriere. Vi har fået et unikt indblik fra Poul Lindor Nielsen, den tidligere borgmester i Roskilde, der reflekterer over sine i alt 47 år i lokalpolitik.

    Lindor Nielsen startede sit arbejdsliv som uddannet typograf. Han sammenligner typografernes historiske magt og betydning med nutidens IT-professionelle og fremhæver, hvordan hastige teknologiske skift – dengang digitaliseringen og i dag kunstig intelligens – radikalt ændrer samfundet.

    Hans politiske løbebane begyndte i Ramsø Kommune, men kulminerede i 2005, da han blev valgt som den første borgmester for den nye, sammenlagte Roskilde Kommune. Fusionen skabte en fundamental transformation: pludselig stod han i spidsen for en kommune med ni gange så mange indbyggere og ansatte – en overgang fra en lille, personlig ledelsesstil til en stor, kompleks organisation.

    Lindor Nielsen deler ud af sin ledelsesfilosofi og beskriver borgmesterens rolle som en vanskelig balance:

    • Den ensomme beslutningstager: Når debatten er slut, er det borgmesteren alene, der står med det ultimative ansvar.
    • “Præsten”: Han fremhæver vigtigheden af at lytte til borgerne, udvise interesse og give råd uden at love politiske resultater, man ikke kan holde.

    Et af de mest markante kapitler i hans karriere er successionen. Lindor Nielsen var strategen bag at identificere og fremme Joy Mogensen som sin efterfølger i 2011. Han kaldte hende et “naturtalent” og anser beslutningen om at bane vejen for hende som “en af de bedste beslutninger” han traf.

    Vi kommer også omkring de vedvarende politiske kampe, særligt inden for grøn planlægning. Han diskuterer den evige konflikt om grusgravning i Roskilde-området og kommunens strategi for reetablering af disse områder til rekreative formål. Desuden taler han om det konstante pres for at bygge i de grønne kiler, som er vitale for at bevare satellitbyernes selvstændige identitet.

    Endelig reflekterer Poul Lindor Nielsen over den moderne lokalpolitik. Han kritiserer den øgede centrale styring fra Folketinget og den skarpere tone i den offentlige debat, især på sociale medier, som han mener ville have forhindret hans 47-årige karriere, hvis de havde eksisteret i samme form dengang.

    Lyt med, når Poul Lindor Nielsen deler sine dybdegående indsigter i politisk ledelse, kommunal transformation og lokalpolitikkens udvikling.

    Læs den fulde tekst – fold ud

    Borgmester Poul Lindor

    Dette er et uddrag fra en samtale med Poul Lindor Nielsen, den tidligere borgmester i Roskilde, hvor han reflekterer over sin lange politiske karriere og de forandringer, han oplevede. Han beskriver sin baggrund som uddannet typograf og parallelliserer typografernes tidligere betydning med nutidens IT-professionelle, idet han pointerer, at den hastige teknologiske udvikling medfører store forandringer, som i dag ses med kunstig intelligens. En central del af interviewet er hans tid som borgmester i den nyoprettede Roskilde Kommune efter kommunesammenlægningen i 2007, hvor han fremhævede overgangen fra en lille til en stor kommune med ni gange så mange medarbejdere og nye arbejdsbetingelser. Han diskuterer også sin rolle i at identificere og støtte Joy Mogensen som sin efterfølger og reflekterer over vigtigheden af at lytte til borgerne, balancere politiske uenigheder og træffe svære beslutninger. Endelig berører han emner som bevarelse af grønne kiler og håndteringen af grusgravning i Roskilde-området. Han reflekterer over sin lange politiske karriere, herunder tiden som borgmester i Ramsø Kommune og senere i den nye, større Roskilde Kommune efter kommunesammenlægningen. Lindor Nielsen beskriver forskellene i arbejdsvilkår mellem de små og store kommuner, og han giver et indblik i de udfordringer, der følger med lokalpolitik, såsom at håndtere medarbejderstaben og offentlig kritik. 

    Artiklen her syntetiserer de centrale temaer, indsigter og konklusioner fra en dybdegående samtale med Poul Lindor Nielsen, tidligere typograf og borgmester i Roskilde. Dokumentet belyser hans politiske karriere, ledelsesfilosofi, centrale politiske sager og refleksioner over lokalpolitikkens udvikling.

    De mest kritiske indsigter omfatter den markante transformation i arbejdsvilkår og ledelseskrav ved overgangen fra en lille kommune (Ramsø) til den nye, store Roskilde Kommune. Lindor Nielsen fremhæver en borgmesterrolle, der balancerer mellem ensomheden i den endelige beslutningstagning og funktionen som en lyttende “præst” for borgerne. En central del af hans politiske eftermæle er den strategiske planlægning og overdragelse af borgmesterposten til Joy Mogensen, som han identificerede som et “naturtalent”. Dokumentet afdækker desuden de vedvarende politiske kampe inden for grøn planlægning, herunder håndteringen af grusgrave og bevarelsen af grønne kiler. Endelig leverer Lindor Nielsen en skarp analyse af lokalpolitikkens ændrede vilkår, karakteriseret ved øget central styring fra Folketinget og en hårdere offentlig debat på sociale medier.

    1. Politisk Karriere og Baggrund

    Poul Lindor Nielsens politiske virke er formet af en baggrund som håndværker og en tidlig politisk interesse, der strakte sig over 47 år.

    Professionel Baggrund

    Uddannelse: Uddannet typograf og startede i lære i 1961.

    Fagets Betydning: Han sammenligner typografernes historiske magt og betydning med IT-folks rolle i dag: “Lige så vigtige vi var dengang som typografer er IT folkene i dag.” Han bemærker parallellen i, hvordan teknologisk udvikling (først digitalisering, nu kunstig intelligens) radikalt ændrer eller overflødiggør disse fag.

    Karriereskift: Som 39-årig forlod han faget for at blive forlagskonsulent, da han ikke kunne se sig selv “sidde bagved en computer dag ud og dag ind”. Han savnede dog det håndværksmæssige i at skabe et færdigt produkt, en følelse han senere genfandt i politikkens beslutningsprocesser.

    Politisk Løbebane

    Varighed: En politisk karriere på i alt 47 år.

    Starten: Begyndte i byrådet i den daværende Ramsø Kommune.

    Borgmesterperioden: Blev valgt som borgmester for den nye Roskilde Kommune i 2005 efter kommunesammenlægningen med Ramsø og Gundsø. Han bestred posten i seks år.

    Succession: I 2011 overdrog han borgmesterposten til Joy Mogensen, som han selv havde identificeret og fremmet.

    Senere Virke: Stillede op igen i 2013 på en plads sidst på listen og blev valgt ind på personlige stemmer. Han fortsatte i byrådet “på bagerste række” frem til 2021, hvor han stoppede i en alder af midt-70’erne.

    2. Ledelse og Borgmesterrollen

    Overgangen til at lede en stor, sammenlagt kommune medførte en fundamental ændring i arbejdsprocesser, kommunikation og den personlige rolle som borgmester.

    Overgangen fra Lille til Stor Kommune

    Kommunefusionen betød en ni-dobling af både indbyggertal og administrativt personale, hvilket skabte helt nye arbejdsbetingelser.

    ParameterRamsø Kommune (før 2005)Roskilde Kommune (efter 2005)
    Indbyggertal9.500Ca. 85.000
    Ansatte på RådhusetCa. 75Ca. 700
    KommunikationSkrev selv artikler og talerHavde en presseafdeling
    Personale-kontaktKendte personalet personligtPrimær kontakt med direktører og sekretariat
    StrukturFå chefniveauerFlere chefniveauer over medarbejderne

    Ændret Kommunikationsstil: Lindor Nielsen måtte lære at være forsigtig med ironi, da “smilet det hører man jo ikke i sjette led”, når en historie genfortælles.

    “Åben Dør”-politik: Han fastholdt sin tradition med en åben dør til borgmesterkontoret, men bemærkede, at det primært var hans gamle medarbejdere fra Ramsø, der benyttede sig af den.

    Sekretariatets Rolle: I den store kommune fungerede sekretariatet som en nødvendig beskyttelse, der styrede kalender og screenede opkald. Dette var en markant forskel fra den direkte adgang i den lille kommune.

    Borgmesterens Funktion

    Den Endelige Beslutning: Lindor Nielsen beskriver borgmesterens ultimative ansvar som en ensom opgave: “Når en sag er diskuteret igen og igen og igen, så på et eller andet tidspunkt, der skal træffes en beslutning, og så kigger alle sammen på dig, og så er du alene.”

    Rollen som “Præst”: En borgmester skal kunne lytte til borgere, der betror sig, vise interesse og give råd uden at love noget, man ikke kan holde i byrådssalen, hvor man kun har én stemme.

    Arbejdsbyrde: Han sammenligner jobbet med at drive sin egen virksomhed: “Hvis du er borgmester, har du aldrig helt fri.” Han understreger, at man selv har valgt det og brugt mange timer på at opnå jobbet.

    Successionen: Joy Mogensen

    Poul Lindor Nielsen spillede en afgørende rolle i at identificere og fremme Joy Mogensen som sin efterfølger.

    Et “Naturtalent”: Allerede ved opstillingsmøderne i 2005 anerkendte han hendes talent og kaldte hendes indlæg for “det bedste her i aften”.

    Strategisk Fremme: Efter valget blev hun hurtigt udnævnt til viceborgmester og gruppeformand, hvilket gav hende seks års erfaring inden overtagelsen.

    Overdragelsen i 2011: Lindor Nielsen besluttede, at tiden var inde for Joy Mogensen at tage over. Han trak sig bevidst fra hendes udvalg for at give hende “frit spil”.

    Resultater: Han roser hendes evne til at skabe “fantastiske resultater”, herunder at gå frem med tre mandater ved to valg i træk og sikre et rent socialdemokratisk flertal. Han anser hendes senere ministerudnævnelse som en “meget naturlig ting”.

    Bedste Beslutning: Han afslutter med at kalde beslutningen om at medvirke til, at Joy kunne blive borgmester, for “en af de bedste beslutninger jeg traf”.

    3. Centrale Politiske Sager: Grøn Planlægning

    Den grønne omstilling og arealplanlægning har været et gennemgående tema i Lindor Nielsens politiske karriere, ofte i et spændingsfelt mellem udvikling, bevarelse og regionale interesser.

    Grusgravsproblematikken

    Vedvarende Konflikt: En “løbende konflikt” med regionen, da Roskilde-området historisk har været hårdt ramt af udlægning af arealer til grusgravning.

    Politisk Strategi: Kommunens strategi er todelt: Først forsøger man at neddrosle omfanget af gravning. Hvis det mislykkes, fokuseres der på at sikre gode “reetableringsplaner” for at omdanne de udgravede områder til rekreative formål.

    Eksempler: Han nævner søerne ved Svogerslev og Hedeland som vellykkede eksempler på reetablerede grusgrave.

    Bevarelsen af Grønne Kiler

    Langsigtet Vision: Der har længe eksisteret en overordnet plan om en grøn kile rundt om Roskilde by.

    Konkret Anvendelse: Politikken sigter mod at fastholde grønne områder mellem Roskilde og satellitbyer som Svogerslev, Viby, Dåstrup og Vindinge for at bevare byernes selvstændige identitet.

    Konstant Pres: Disse kiler er under konstant pres fra bygherrer, som ønsker at bygge tættere på Roskilde.

    Historisk Kontekst: Han trækker tråde tilbage til 1960’erne og 70’ernes zoneinddeling, hvor status som “mellemzonejord” kunne have enorme økonomiske konsekvenser for lodsejere.

    Skovrejsning og Amternes Rolle

    Kommunal Indsats: Roskilde Kommune anerkendes for at have anlagt nye skove, herunder syd for Viby og udvidelsen af Himmelev Skov.

    Amternes Betydning: Før strukturreformen i 2006 spillede amterne en central rolle. De havde store miljøafdelinger, der leverede faglige input til kommunernes planlægning.

    4. Refleksioner over Politik og Samfund

    Med 47 års erfaring reflekterer Lindor Nielsen over de markante forandringer i lokalpolitikkens rammer, den offentlige debat og civilsamfundets rolle.

    Lokalpolitikkens Ændrede Vilkår

    Øget Central Styring: Han fremhæver, at lokalpolitik i dag er “ekstremt styret af Folketinget” sammenlignet med 1970’erne. Dengang kunne man “sgu da bare lige bygge tre fritidshjem”, hvis behovet opstod.

    Økonomiske Stramninger: I dag er kommunerne underlagt stramme lofter for skatteudskrivning, drift og anlæg. Overskridelser kan medføre bøder, hvilket begrænser det lokale demokrati.

    Svære Reformer: Det er blevet “utrolig svært at ændre på tingene”, fordi Danmark er “spækket med interesseorganisationer”, der mobiliserer mod enhver ændring, der opfattes som en forringelse.

    Den Offentlige Debat

    Sociale Mediers Indflydelse: Han er stærkt kritisk over for tonen på platforme som Facebook og udtaler direkte: “Hvis Facebook var opfundet med det Facebook også bruges til i 70’erne og 80’erne, så har jeg ikke været 47 år i politik.”

    Betydningen af Frivillighed og Lokalhistorie

    Roskildes “Kernekraft”: Han identificerer den udbredte grad af frivillighed som en af Roskildes største styrker, eksemplificeret ved alt fra festivalen til lokale foreninger.

    Engagement efter Politik: Efter sin politiske karriere har han engageret sig i lokalhistorie og brugt sine faglige kompetencer til at redigere og udgive en bog om Viby Sjællands udvikling, som blev en salgssucces. Dette understreger den store folkelige interesse for lokale forhold.

    Jens Andersen Gadstrup: Han fortæller historien om den lokale typograf og DSU-stifter Jens Andersen Gadstrup og sit eget engagement i at få hans gravsten reetableret, hvilket viser en dyb forbindelse til arbejderbevægelsens og lokalområdets historie.

  • Regnvandsafledning på Musicon

    Regnvandsafledning på Musicon

    Faktaboks
    Regnvandsafledning på Musicon

    Da skidtet flød i gaderne

    Forestil dig en tur gennem en dansk by i middelalderen. Det første, der ville ramme dig, var ikke synet af bindingsværk, men lugten. Dengang var gaden nemlig også byens skraldespand. Affald og spildevand blev smidt direkte ud i åbne rendestene langs husmurene. Selvom der fandtes love – som Københavns stadsret fra 1443, der truede med bøder, hvis man ikke kørte sit skidt væk hver tredje dag – så var virkeligheden en anden.

    De heldige fik deres latrin hentet af “natmanden”, der i ly af mørket kørte byens efterladenskaber til latrinkulen. Men systemet var hullet, og de åbne kloakrender var en motorvej for sygdomme. Det store vendepunkt kom på den mest tragiske baggrund i 1853, da koleraen ramte København og dræbte 4.700 mennesker.

    Katastrofen blev en øjenåbner. Man indså, at rent vand og lukkede kloakker ikke var luksus, men livsnødvendighed. I årtierne efter gik Danmark under jorden. København fik sin første lukkede kloak i 1859, Frederiksberg fulgte i 1865, og Odense i 1866. Det var starten på det usynlige netværk, der i dag betragtes som det medicinske fremskridt, der har reddet flest menneskeliv i historien.

    Når fortidens løsninger møder fremtidens vejr

    I over 100 år har strategien været simpel: Gem vandet væk, så hurtigt som muligt. Vi har bygget et imponerende underjordisk rige af rør, der transporterer alt fra vores toiletbesøg til tagvand væk fra byen. Men i dag er systemet presset.

    Klimaforandringerne har givet os “skybrud” – voldsomme regnmængder, som de gamle rør slet ikke er bygget til. Især i ældre bydele, hvor regn og spildevand løber i samme rør (fælleskloak), er det kritisk. Når rørene fyldes, har vandet kun to veje at løbe: Op i folks kældre eller ud i naturen som urenset “overløb”.

    Vi står derfor i et vadested. Vi kan grave hele byen op og lægge større rør – en proces der er dyr og besværlig – eller vi kan begynde at tænke helt nyt. Og det er præcis, hvad man har gjort kun få kilometer herfra.

    Rabalder på regnvejrsdage

    I den nye bydel Musicon i Roskilde har man valgt at vende bøtten på hovedet. I stedet for at gemme vandet væk under jorden, har man inviteret det frem i lyset.

    Musicon er bygget på en gammel betonvarefabrik og grusgrav, og jorden under bydelen er forurenet. Det betød, at man helst skulle undgå at grave dybe rør ned. Løsningen blev et synligt system af render og kanaler, der snor sig gennem bydelen som en del af arkitekturen.

    Kronjuvelen i dette system er Rabalderparken. Her har man kombineret det praktiske med det sjove. Parken fungerer som et enormt regnvandsbassin, der kan opsamle vand fra hele bydelen, når himlen åbner sig. Men når solen skinner – hvilket den jo heldigvis gør oftest – fungerer de tomme betonbassiner som en skaterpark i verdensklasse.

    Det er et paradigmeskifte. Hvor vandet før var et affaldsprodukt, vi skulle af med, er det i dag blevet en ressource, der giver liv til byen. Fra middelalderens stinkende rendestene til skaterparker, der kan tåle vand – vi har lært at leve med vandet, i stedet for at kæmpe imod det.

    Læs den fulde rapport

    Rapport om Afledning af Overfladevand

    Fra Middelalderens Rendestene til Fremtidens Klimasikrede Byrum

    Indledning

    Denne rapport leverer en dybdegående analyse af afledning af overfladevand i byområder. Formålet er at belyse den historiske udvikling fra primitive sanitære foranstaltninger til nutidens komplekse, underjordiske kloaksystemer og at introducere det paradigmeskifte, som Lokal Afledning af Regnvand (LAR) repræsenterer. Rapporten tager udgangspunkt i en central problemstilling: Klimaforandringer medfører hyppigere og mere intense regnskyl, hvilket presser de traditionelle kloaksystemer til deres bristepunkt.1 Denne udvikling skaber et akut behov for innovative, resiliente og bæredygtige løsninger, der kan sikre byernes funktion og borgernes tryghed i fremtiden.

    Rapporten er struktureret i fem hoveddele. Den indledes med en historisk gennemgang af afløbssystemernes udvikling i Danmark. Herefter følger en analyse af nutidens konventionelle kloaksystemer og de udfordringer, de står overfor. Tredje del er en detaljeret casestudie af den nye bydel Musicon i Roskilde, hvor en radikalt anderledes tilgang til regnvandshåndtering er implementeret. I fjerde del placeres Musicon-modellen i en bredere national og international kontekst af naturbaserede klimaløsninger. Afslutningsvis evalueres disse nye tilgange ud fra økonomiske, miljømæssige og klimatiske parametre, herunder en diskussion af de risici og potentialer, der er forbundet med at gøre vandet til et synligt element i byrummet.

    Del 1: Den Historiske Udvikling af Afløbssystemer i Danske Byer

    Forståelsen af nutidens udfordringer med overfladevand kræver et blik tilbage i tiden. Udviklingen af byernes afløbssystemer er en historie om en langsom erkendelse af sammenhængen mellem sanitet, folkesundhed og byudvikling, hvor store fremskridt ofte er blevet drevet frem af akutte kriser.

    Før Kloakken: Affald og Sygdom i Middelalderbyen

    I middelalderens tætbefolkede byer var håndteringen af affald og spildevand en konstant udfordring. Den gængse praksis var at bortskaffe affaldet ved at smide det direkte ud på gaden eller i åbne rendestene, der løb langs husene.3 Arkæologiske udgravninger har vist, at de ældste danske bykerner er bygget på kulturlag, der består af flere meter affald, hvilket vidner om problemets omfang.3

    Selvom det kan virke kaotisk, var der tidligt forsøg på regulering. Allerede fra omkring 1200-tallet findes der love for affaldshåndtering i byerne.5 Et konkret eksempel er Københavns stadsret fra 1443, som blev udstedt af Kong Christoffer af Bayern. Den fastsatte, at gadeaffald skulle samles sammen hver tredje dag og køres uden for byen, og pålagde bøder for at lade urenligheder fra hus og stald ligge uden for egen dør i mere end tre dage.4 Senere, under Christian 4., blev straffen skærpet, så man kunne blive idømt bøder eller lagt i jern, hvis man hældte latrin (menneskelige ekskrementer) i rendestenen i stedet for at overlade det til den såkaldte “natmand”. Natmanden var en professionel renovatør, der om natten tømte lokumsspande og kørte indholdet til byens latrinkule.5

    På trods af disse reguleringer var de sanitære forhold elendige. De åbne, stinkende kloakrender var en primær årsag til spredning af smitsomme sygdomme og bidrog til en generelt dårlig folkesundhed i byerne.3

    Den Hygiejniske Revolution: Koleraens Pisk og Ingeniørernes Svar

    Det afgørende vendepunkt i byernes sanitære historie indtraf i midten af 1800-tallet. Koleraepidemien, der ramte København i 1853 og kostede 4.700 mennesker livet, skabte en akut bevidsthed om den direkte og dødelige sammenhæng mellem forurenet vand, dårlig hygiejne og sygdom.6 Epidemien fungerede som en brutal katalysator for forandring.

    Fremsynede ingeniører og læger havde længe argumenteret for anlæggelsen af lukkede, underjordiske kloaksystemer, men mødte politisk modstand. Mange politikere anså projektet for at være uoverskueligt dyrt. Samtidig var der en udbredt opfattelse af, at man ved at skylle latrin ud i havet ville spilde en værdifuld ressource, som landbruget var afhængig af som gødning.6 Koleraens hærgen overvandt dog denne modstand. I 1853 vedtog Københavns Borgerrepræsentation den første kloakplan, og i 1859 blev den første lukkede kloakledning anlagt på Nørrebro.6 Andre byer fulgte hurtigt efter. Frederiksberg, hvor borgerne længe havde klaget over stanken fra de åbne grøfter, anlagde sin første lukkede kloak i 1865 8, og Odense fulgte med i 1866.7

    Etableringen af kloakker og samtidig udbredelse af ren vandforsyning førte til en adskillelse af drikkevand og spildevand. Dette tiltag betragtes i dag som det enkeltstående medicinske fremskridt, der har reddet flest menneskeliv i historien.6 Historien om kloakkens gennembrud illustrerer en tilbagevendende dynamik: Store, dyre infrastrukturinvesteringer i sanitet og miljø er sjældent proaktive. De er typisk reaktive og drevet af akutte kriser, der gør de langsigtede omkostninger ved passivitet åbenlyse for alle. Den politiske og økonomiske tøven i 1850’erne er et historisk spejlbillede af nutidens diskussioner om omkostningerne ved klimatilpasning.

    Udbredelsen af det Moderne Afløbssystem i det 20. Århundrede

    Gennem det 20. århundrede blev kloaknettet systematisk udbygget i hele Danmark. Især i perioden efter 2. Verdenskrig blev kloakering en integreret del af en større, centraliseret byplanlægning. Betænkninger fra 1950’erne for Københavns-egnen viser, hvordan man planlagde store, sammenhængende kloakoplande. Målet var at samle spildevandet og lede det til store, effektive rensningsanlæg, typisk placeret ved kysten, for at sikre en professionel og teknisk avanceret rensning.9

    I mange byområder, særligt under den store udbygning i 1970’erne, blev fælleskloakken den foretrukne løsning. Her blev regnvand og spildevand ledt i samme rør. Det var en teknisk og økonomisk fordelagtig løsning på det tidspunkt, da man kun skulle anlægge ét rørsystem.10

    I dag udgør kloaksystemet en fundamental, men næsten usynlig, del af byernes infrastruktur. Den samlede genanskaffelsesværdi af de kommunalt ejede kloaksystemer og rensningsanlæg i Danmark er vurderet til ca. 180-190 milliarder kroner.1 Mange af de oprindelige, murede kloakrør fra 1800-tallet er bemærkelsesværdigt nok stadig i funktion og udgør en del af dette vitale netværk under vores fødder.7

    Del 2: Nutidens Konventionelle Kloaksystemer og Deres Udfordringer

    Det moderne kloaksystem, der har tjent vores byer i over et århundrede, er i dag under et stigende pres. Klimaforandringer, urbanisering og en voksende bevidsthed om miljøpåvirkning har afsløret sårbarheder i de konventionelle systemer og skabt et behov for nye løsninger.

    To Systemer Under Jorden: Fælleskloak versus Separatkloak

    I Danmark findes der grundlæggende to typer af kloaksystemer i byområder, suppleret af en tredje variant for specifikke områder:

    1. Fælleskloakering: Dette er det ældste og mest udbredte system i ældre bydele. Her samles alt vand – både spildevand fra toiletter, bad og køkken samt regnvand fra tage, veje og andre befæstede arealer – i én fælles rørledning. Hele denne blanding af rent regnvand og forurenet spildevand transporteres til et rensningsanlæg for behandling.10
    2. Separatkloakering: I nyere byområder og i områder, hvor kloaknettet er blevet renoveret, anvendes et separatsystem. Dette system består af to parallelle rørledninger. Ét rør er dedikeret til spildevand og fører dette direkte til rensningsanlægget. Det andet rør håndterer udelukkende regnvand (også kaldet overfladevand), som ledes urenset ud i den nærmeste recipient, f.eks. et vandløb, en sø eller havet.11
    3. Spildevandskloakering: En tredje model findes primært i det åbne land eller i visse nyudviklingsområder. Her er der kun etableret en kloakledning for spildevand. Grundejeren er i disse tilfælde selv ansvarlig for at håndtere alt regnvand på egen grund, typisk ved at lade det sive ned i jorden via faskiner eller regnbede.12

    For at give et klart overblik over de to primære bysystemer, er deres karakteristika, fordele og ulemper sammenfattet i nedenstående tabel.

    Tabel 1: Sammenligning af Fælleskloak og Separatkloak

    Parameter Fælleskloak Separatkloak
    Princip Ét rør til både spildevand og regnvand. To separate rør: ét til spildevand, ét til regnvand.
    Rensebelastning Høj. Store mængder rent regnvand sendes unødigt til rensning, hvilket øger driftsomkostningerne og kravene til anlæggets kapacitet.11 Lav. Kun koncentreret spildevand renses, hvilket gør renseprocessen mere effektiv og forudsigelig.11
    Risiko ved skybrud Høj. Systemet kan ikke håndtere de store vandmængder, hvilket fører til oversvømmelser i kældre og på terræn.14 Lavere. Risikoen for tilbageløb af spildevand i kældre er markant reduceret.13
    Miljøpåvirkning Høj. Ved kraftig regn sker der overløb, hvor en blanding af urenset spildevand og regnvand ledes direkte ud i naturen.13 Lavere, men ikke nul. Urenset regnvand fra veje, der kan indeholde olie, tungmetaller og dækrester, ledes direkte til recipienter.11
    Anlægsomkostninger Lavere (historisk set), da kun ét rørsystem skulle etableres. Højere, da der skal anlægges to separate rørsystemer.
    Sårbarhed Mindre sårbar over for fejltilslutninger, da alt vand ender samme sted. Sårbar over for fejltilslutninger. Hvis spildevand ved en fejl kobles på regnvandsledningen, fører det til direkte og konstant forurening af vandmiljøet.15

    Vandets Vej: Fra Gaderist til Recipient

    Når regnen falder over byen, ender en stor del af vandet på befæstede overflader som asfalt og fliser. Herfra ledes det via afløbsriste, typisk placeret ved kantstenen, ned i det underjordiske kloaksystem.16 Hvad der herefter sker med vandet, afhænger fuldstændigt af, hvilket system der er etableret i området.

    I et fælleskloakeret område blandes det relativt rene regnvand øjeblikkeligt med urenset spildevand fra de omkringliggende ejendomme. Denne stærkt fortyndede blanding af spildevand transporteres ofte over lange afstande gennem store hovedledninger til et centralt rensningsanlæg, hvor det gennemgår en mekanisk, biologisk og kemisk rensning, før det rensede vand ledes ud i recipienten.11

    I et separatkloakeret område tager vandet to forskellige veje. Spildevandet fra husholdningerne følger sin egen lukkede rute til rensningsanlægget. Regnvandet fra gaderisten ledes derimod via en separat regnvandsledning direkte ud i det nærmeste vandløb, sø eller hav.11 Selvom dette vand ikke er blandet med spildevand, er det ikke nødvendigvis rent. Regnvand, der løber af stærkt trafikerede veje, samler forurening op i form af olie- og benzinrester, partikler fra dækslid, tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer. For at imødegå dette er der ved udløbet af mange regnvandsledninger installeret anlæg som olieudskillere og sandfang, der fjerner de groveste forureningskomponenter, inden vandet når naturen.11

    Når Systemet Presser sig selv: Klimaforandringer og Kapacitetsproblemer

    Den største udfordring for de konventionelle kloaksystemer, og i særdeleshed for fælleskloakkerne, er klimaforandringerne. Hyppigere og mere intense regnskyl, ofte kaldet skybrud, tilfører systemerne enorme mængder vand på meget kort tid – mængder, som de historiske rørdimensioner slet ikke er bygget til at håndtere.1

    Når kapaciteten i en fælleskloak overskrides, opstår der en kritisk situation. For at forhindre, at den opblandede spildevandsblanding stuver tilbage og oversvømmer borgernes kældre og gaderne, er systemet designet med en række “nødventiler” i form af overløbsbygværker.13 Disse bygværker træder automatisk i funktion, når vandstanden i kloakken når et kritisk niveau, og leder overskudsvandet – en blanding af regnvand og urenset spildevand – direkte ud i de nærmeste recipienter.

    Disse regnbetingede udledninger, eller overløb, er en betydelig kilde til forurening af vores vandmiljø. Beregninger viser, at overløb fra kloaksystemet står for ca. 40% af den samlede belastning af organisk materiale (målt som BI5​) og godt 30% af fosforudledningen til vandmiljøet fra samtlige punktkilder i Danmark.1 Denne forurening kan føre til iltsvind, algevækst og forringede levevilkår for fisk og planter i søer, vandløb og kystnære farvande.

    Som en konsekvens af disse problemer er mange kommuner i gang med en omfattende og langvarig proces med at separatkloakere de gamle, fælleskloakerede byområder. Dette er et stort og dyrt infrastrukturprojekt, som ofte pålægger den enkelte grundejer ansvaret og udgiften til at få adskilt regn- og spildevandsledningerne på egen grund og tilsluttet dem til de nye, separate stik i vejen.10

    Denne situation afslører en fundamental sårbarhed i det traditionelle system. Fælleskloakken er designet til at blande en lille, relativt konstant mængde spildevand med en enorm og stadigt mere uforudsigelig mængde regnvand. Det betyder, at hele den dyre infrastruktur af rør og rensningsanlæg primært skal dimensioneres efter at håndtere rent regnvand, som unødigt er blevet forurenet. Den logiske konsekvens er at adskille de to strømme, hvilket er præcis, hvad separatkloakering sigter mod. Men selv separatkloakering løser kun en del af problemet, da det blot flytter udfordringen til at handle om direkte udledning af potentielt forurenet overfladevand. Dette peger utvetydigt i retning af et behov for at håndtere regnvandet ved kilden – en filosofi, der er kernen i de nye LAR-løsninger.

    Del 3: Casestudie: Musicon i Roskilde – Et Paradigmeskifte i Regnvandshåndtering

    I den nye, kreative bydel Musicon i Roskilde har man fravalgt de traditionelle, underjordiske løsninger og i stedet skabt et innovativt, overfladebaseret system til håndtering af regnvand. Projektet er et markant eksempel på, hvordan klimatilpasning kan integreres i byudvikling og skabe merværdi i form af rekreative og æstetiske kvaliteter.

    Baggrund og Vision: Bæredygtighed på Forurenet Grund

    Musicon er udviklet på et 25 hektar stort område, der har en fortid som grusgrav, losseplads og senest en betonvarefabrik.19 Denne industrielle forhistorie har efterladt en forurenet undergrund, som blev en afgørende faktor i valget af afvandingsstrategi.

    Valget af en overfladebaseret regnvandsløsning var drevet af en pragmatisk vision, der forenede nødvendighed med ambition:

    1. Undgåelse af Forurenet Jord: At grave traditionelle, dybtliggende kloakrør ned i den forurenede jord ville have været en teknisk kompliceret, dyr og miljøbelastende operation, der ville kræve bortskaffelse af store mængder forurenet jord.19 Ved at holde vandet på overfladen undgik man dette problem.
    2. Klimarobusthed: Et åbent og synligt system af render og kanaler er i sagens natur mere fleksibelt og robust over for fremtidens forventede stigninger i regnintensitet end et lukket, underjordisk rørsystem med en fast, begrænset kapacitet.19
    3. Æstetisk og Pædagogisk Værdi: Der var et stærkt ønske om at gøre vandet til et aktivt og positivt element i bydelen. I stedet for at gemme vandet væk, skulle dets kredsløb synliggøres for at demonstrere, hvordan regnvand kan være en værdifuld ressource, der bidrager til byens liv og identitet.19

    Hele bydelen er desuden udviklet inden for rammerne af Roskildes eksisterende kloaksystem. Det var derfor en fundamental forudsætning for projektet, at alt regnvand skulle adskilles fra spildevandet og forsinkes lokalt, indtil der igen var ledig kapacitet i de omkringliggende offentlige rør.23 Denne begrænsning blev, ligesom den forurenede jord, en katalysator for den innovative løsning.

    Systemets Anatomi: Et Synligt Kredsløb

    Regnvandssystemet i Musicon er designet som et sammenhængende, synligt kredsløb, der håndterer vandet i flere trin fra tag til endelig udledning.

    Trin 1: Opsamling ved Kilden
    Systemet begynder, hvor regnen falder. På tværs af bydelen anvendes forskellige teknikker til at opfange og forsinke vandet lokalt. Dette inkluderer etablering af grønne tage, som kan absorbere en betydelig del af nedbøren 20, og brugen af permeable belægninger på stier og pladser. Disse belægninger, f.eks. specialdesignede fliser lagt med brede fuger, tillader regnvandet at sive igennem og blive midlertidigt opmagasineret i et underliggende lag af drænende materiale. Beboerne i området går således reelt oven på små, underjordiske regnvandsbassiner.23
    Trin 2: Transport i Åbne Kanaler
    Fra tage og befæstede arealer ledes det opsamlede vand videre i et hierarkisk netværk af åbne render og kanaler. Systemet spænder fra små, private render på de enkelte grunde til større, fælles kanaler, der er integreret i byrummet. I boligområdet ‘Indfaldet’ løber kanalerne f.eks. synligt langs gangstierne mellem husene, hvilket gør vandets vej til en del af den daglige oplevelse.22 Kanalerne er designet med varierende materialer og udformninger for at passe til de forskellige delområders karakter og understøtte den industrielle æstetik.19
    Trin 3: Endestationen Rabalderparken
    Alle render og kanaler i Musicon leder vandet mod et fælles endepunkt: Rabalderparken. Denne park på 40.000 m² er Danmarks første anlæg, der kombinerer en teknisk regnvandsfunktion med en rekreativ aktivitetspark.25 Her ankommer vandet via en hovedkanal og løber som et synligt vandfald ned ad en stor betontrappe – en såkaldt vandtrappe – til et stort, tredelt regnvandsbassin.19
    Bassinet er intelligent designet til at håndtere forskellige regnintensiteter:

    • Søen: Et permanent vandfyldt bassin, der udgør det primære vådvolumen og fungerer som en sø i tørvejr.
    • Engen: Et græs- og blomsterbevokset område, der kun oversvømmes ved kraftigere og vedvarende regn.
    • Bowlen: Et dybere bassin udformet i beton, som kun fyldes under ekstreme regnhændelser, der statistisk set forventes at ske sjældnere end hvert tiende år.19

    Denne multifunktionelle tilgang er kernen i Musicon-projektet. I de mange tørvejrsperioder fungerer de tørre kanaler og især beton-bowlen i Rabalderparken som en anerkendt og flittigt brugt skaterpark, hvilket tilfører området en unik social og kulturel værdi.19

    Trin 4: Kontrolleret Udledning
    Når bassinerne i Rabalderparken fyldes op, bliver vandet ikke ledt direkte videre. I stedet opmagasineres det, indtil regnvejret er overstået, og der igen er plads i det omkringliggende offentlige regnvandssystem. Herefter tømmes bassinerne kontrolleret via en pumpe, som leder det forsinkede og delvist rensede regnvand videre ud i Roskilde Fjord.19 Systemet fungerer således som en stor buffer, der beskytter det traditionelle kloaknet mod overbelastning.

    Teknik, Drift og Ansvar

    Et sådant decentralt system kræver en klar fordeling af ansvar for drift og vedligeholdelse. I Musicon er ansvaret fordelt mellem offentlige og private aktører. De store, centrale anlæg – regnvandsbassinerne og hovedkanalerne i Rabalderparken – ejes af forsyningsselskabet Fors A/S og drives i et partnerskab med Roskilde Kommune.28

    De mindre, lokale render og kanaler, der løber gennem bolig- og erhvervsområderne, er defineret som et fælles privat anlæg. Ansvaret for driften af disse påhviler Bydelsforeningen Musicon, som er en sammenslutning af grundejere i området. For at sikre en professionel varetagelse af opgaven er der etableret et spildevandslav under foreningen.22 En detaljeret driftsmanual fastlægger de tekniske krav og ansvarsfordelingen. Manualen specificerer bl.a. krav til rendernes dimensioner, fald (minimum 5 promille for at sikre vandføring), og tæthed for at forhindre nedsivning i den forurenede jord. Den foreskriver også konkrete vedligeholdelsesopgaver som ugentlig opsamling af affald og årlig slåning af kantvegetation for at sikre, at systemets kapacitet opretholdes.28 Denne model skaber ikke kun en teknisk løsning, men også en social infrastruktur, der bygger på fælles ansvar og ejerskab blandt bydelens aktører.

    Del 4: LAR-Løsninger i en Bredere Kontekst

    Musicon-projektet er ikke et isoleret fænomen, men en del af en voksende international bevægelse, der søger at gentænke byers håndtering af regnvand. Ved at se på den overordnede filosofi og eksempler fra ind- og udland kan Musicon-casen sættes i perspektiv som et dansk frontløber-eksempel på en global tendens.

    Filosofien bag LAR: At Genskabe Naturens Cyklus i Byen

    LAR er en forkortelse for Lokal Afledning af Regnvand. Begrebet dækker over en bred vifte af metoder, hvis fælles formål er at håndtere regnvand så tæt som muligt på det sted, hvor det falder. I stedet for den traditionelle tilgang med hurtigst muligt at lede vandet væk i underjordiske rør, sigter LAR-løsninger mod at efterligne naturens egen vandcyklus ved at forsinke, nedsive og fordampe vandet lokalt.2

    Denne filosofi er ikke unik for Danmark. Internationalt anvendes lignende begreber, der dækker over den samme grundtanke:

    • Sustainable Drainage Systems (SuDS): Dette er den britiske betegnelse, som lægger vægt på bæredygtigheden i afvandingssystemerne.31
    • Green Infrastructure (GI): Dette er et udbredt amerikansk begreb, der ser regnvandshåndtering som en integreret del af byens samlede “grønne infrastruktur” af parker, træer og andre naturbaserede elementer.33

    Uanset navnet er de grundlæggende principper de samme:

    1. Kildekontrol: Håndter regnen, hvor den lander (f.eks. på et grønt tag eller i en permeabel belægning).
    2. Overfladehåndtering: Gør vandet synligt og håndter det på overfladen, hvor det kan bidrage til bymiljøet.
    3. “Management Train”: Anvend en serie af løsninger i trin (f.eks. fra tagrende til regnbed til kanal til bassin), hvor vandet gradvist forsinkes og renses på sin vej gennem bylandskabet.32

    Internationale Forbilleder og Danske Implementeringer

    Den globale bevægelse mod naturbaseret regnvandshåndtering har resulteret i en lang række inspirerende projekter.

    Pionerprojektet: Augustenborg, Malmø
    Et af de tidligste og mest anerkendte eksempler er byfornyelsesprojektet i Augustenborg i Malmø, som blev påbegyndt i 1998. Bydelen, et socialt udsat boligområde fra 1950’erne, var plaget af massive og hyppige oversvømmelser på grund af et underdimensioneret kloaksystem og en lerholdig jordbund. Gennem en holistisk indsats implementerede man 10.000 m² grønne tage og et omfattende system af åbne kanaler, damme og vådområder. Resultaterne var transformative: Oversvømmelsesproblemerne forsvandt, den totale regnvandsafstrømning blev reduceret med 20%, og biodiversiteten i området steg markant. Lige så vigtigt var det, at projektet, som involverede beboerne tæt, skabte et fornyet ejerskab og stolthed. Fraflytningen faldt med 20%, og problemer med hærværk og graffiti forsvandt næsten fuldstændigt. Augustenborg blev et internationalt forbillede, der demonstrerede, at LAR-løsninger kan være en motor for både miljømæssig og social revitalisering.35
    Mangfoldigheden i Danmark
    Inspireret af internationale erfaringer og drevet af et stigende pres fra klimaforandringer, er LAR-løsninger i dag udbredt i mange danske kommuner og antager en bred vifte af former, tilpasset lokale forhold:

    • Vejbede og Klimaveje: I byer som Aarhus, Viborg og Galten anlægges vejbede langs veje for at opsamle og nedsive regnvand. I nogle tilfælde omdannes hele veje til “klimaveje” med permeabel asfalt, der lader vandet trænge igennem til et underliggende drænlag.36
    • Multifunktionelle Parker og Pladser: Ligesom i Musicon er der en voksende tendens til at designe parker og byrum med en dobbeltfunktion. Et eksempel er klimatilpasningsprojektet sØnæs i Viborg, hvor et tidligere stadionområde er omdannet til et rekreativt vådområde, der både fungerer som park og som et stort forsinkelsesbassin for regnvand fra bymidten.36
    • Store Bassiner og Søer: For at håndtere regnvand fra større oplande etableres ofte store regnvandsbassiner eller kunstige søer i byens udkant, som f.eks. Glisholm Sø i Odense. Disse anlæg fungerer som store buffere for kloaksystemet og kan samtidig designes med rekreative og naturmæssige værdier.36
    • Private Løsninger på Egen Grund: En væsentlig del af LAR-strategien er at engagere private grundejere. Mange kommuner og forsyningsselskaber opfordrer aktivt boligejere til at afkoble deres tagrender fra kloakken og i stedet håndtere regnvandet lokalt ved hjælp af simple løsninger som faskiner (underjordiske kassetter, hvor vandet kan sive fra), regnbede, grønne tage eller regnvandstønder til havevanding.29

    Udviklingen inden for LAR viser en klar bevægelse fra at se det som en række enkeltstående, tekniske installationer (en faskine i en have) til at anskue det som et fundamentalt princip for bydesign. Erfaringerne fra projekter som Musicon og Augustenborg viser, at den største værdi opnås, når vandhåndtering tænkes ind fra de tidligste faser af byplanlægningen og integreres fuldt ud med landskabsarkitektur, social planlægning og trafikløsninger. Dette markerer en modning af feltet, hvor ingeniørkunst, økologi og byplanlægning smelter sammen for at skabe helhedsorienterede og mere værdifulde byrum.

    Del 5: Analyse af Økonomi, Miljø og Klima

    Implementeringen af LAR-løsninger indebærer et skift fra traditionel “grå” infrastruktur til “blå-grøn” infrastruktur. Dette skift har vidtrækkende konsekvenser for økonomien, miljøet og byernes klimaresiliens. En fuld forståelse kræver en analyse, der ser ud over de umiddelbare anlægsomkostninger og medregner de mangeartede fordele og potentielle ulemper.

    De Økonomiske Perspektiver: En Investering i Resiliens

    En af de mest afgørende faktorer for udbredelsen af LAR er økonomien. En snæver sammenligning af anlægsomkostninger kan være misvisende; en totaløkonomisk betragtning, der inkluderer driftsomkostninger, merværdi og undgåede omkostninger, er nødvendig for at vurdere den reelle rentabilitet.

    Cost-Benefit Analyse

    • Anlægsomkostninger: Flere studier indikerer, at anlægsomkostningerne for LAR-løsninger ofte er konkurrencedygtige eller endda lavere end for traditionel kloakering, især i nye byudviklingsområder, hvor de kan integreres fra starten. Et britisk casestudie fra Lamb Drove i Cambridge viste en besparelse på ca. 10% på anlægsudgifterne ved at vælge en SuDS-løsning frem for et traditionelt rørsystem.40 For den enkelte grundejer er forskellen ofte endnu mere markant. Etablering af en privat LAR-løsning som en faskine eller et regnbed koster typisk i omegnen af 10.000-20.000 kr., mens en fuld separatkloakering på egen grund kan løbe op i 40.000-100.000 kr..41
    • Drifts- og Vedligeholdelsesomkostninger: LAR-anlæg er ikke vedligeholdelsesfrie. De kræver løbende tilsyn og pleje, såsom rensning af render og riste for blade og affald, lugning i regnbede og periodisk oprensning af bassiner for akkumuleret slam.42 Disse omkostninger skal indregnes i den samlede økonomi. De kan dog opvejes af reducerede driftsomkostninger på rensningsanlæggene, som skal behandle mindre vandmængder, og potentielt lavere omkostninger til vedligehold af komplekse pumpesystemer.44
    • Merværdi og Undgåede Omkostninger: Den sande økonomiske fordel ved LAR-løsninger bliver først tydelig, når man medregner de mange co-benefits og undgåede omkostninger. En vellykket implementering kan føre til øgede ejendomsværdier i områder med attraktive blå-grønne byrum. Den skaber rekreativ værdi og kan forbedre folkesundheden. Vigtigst af alt er dog de undgåede omkostninger: hver krone investeret i forebyggelse af oversvømmelser sparer samfundet for mange flere kroner i udgifter til udbedring af skader på bygninger og infrastruktur. Desuden kan effektiv klimatilpasning på sigt føre til lavere forsikringspræmier for ejendomme i risikoområder.45

    En central barriere for udbredelsen af LAR er netop denne udfordring med at kvantificere de “bløde” værdier. En traditionel anlægsøkonomi sammenligner kun omkostningen ved selve afvandingsfunktionen. Et traditionelt rør har én funktion: at lede vand væk. Et LAR-anlæg har mange: afvanding, rekreation, biodiversitet, mikroklimaregulering og pædagogisk værdi. For at træffe de bedste samfundsmæssige beslutninger er det afgørende at anvende totaløkonomiske modeller, der kan prissætte de mange fordele, som LAR-løsninger leverer.

    Finansiering og Incitamenter
    I Danmark finansieres klimatilpasning af spildevandssystemerne primært af forbrugerne gennem spildevandstaksterne.48 For at motivere private grundejere til at bidrage til den samlede indsats, har mange kommuner og forsyningsselskaber indført økonomiske incitamenter. Typisk kan en grundejer få refunderet en del af sit tilslutningsbidrag – ofte op til 40% – hvis alt regnvand fra ejendommen afkobles fra det offentlige kloaksystem og håndteres lokalt på grunden.39

    Miljø- og Klimagevinster: Mere end blot Afvanding

    De miljø- og klimamæssige fordele ved LAR er betydelige og rækker langt ud over blot at forhindre oversvømmelser.

    • Klimatilpasning og Resiliens: LAR er en fundamental strategi til at gøre byer mere robuste (resiliente) over for konsekvenserne af klimaforandringer. Ved at forsinke og opmagasinere regnvandet lokalt, aflastes kloaksystemet under skybrud, hvilket markant reducerer risikoen for oversvømmelser i kældre, på veje og i lavtliggende byområder.39
    • Forbedret Vandkvalitet: Ved at adskille regnvand fra spildevand forhindrer LAR-systemer de forurenende overløb fra fælleskloakker. Derudover kan naturbaserede elementer som regnbede og vådområder fungere som effektive, naturlige filtre, der renser overfladevandet for forurenende stoffer, inden det siver ned til grundvandet eller ledes ud i søer og vandløb. Dette beskytter vandmiljøet og forbedrer vandkvaliteten.13
    • Øget Biodiversitet: LAR-anlæg introducerer vand og grønne områder i bymiljøer, hvor de ellers er fraværende. Korrekt designede regnvandsbassiner med flade, varierede brinker, beplantning og udlagte sten eller dødt ved kan skabe værdifulde levesteder for padder, insekter, fugle og planter. Ved at praktisere en mere ekstensiv drift, f.eks. ved at begrænse græsklipning og anvende næringsfattig jord, kan man fremme væksten af vilde, hjemmehørende blomster og dermed styrke den lokale biodiversitet betydeligt.52

    Udfordringer og Risici ved Åbne Vandsystemer

    Selvom fordelene er mange, er implementeringen af åbne vandsystemer i tætte byrum ikke uden udfordringer og risici, som skal håndteres professionelt for at sikre anlæggenes langsigtede succes og sociale accept.

    • Drift og Vedligehold: LAR-anlæg er levende systemer, der kræver løbende vedligeholdelse for at fungere optimalt. Tilstoppede indløb, tilgroede bede eller en overdreven ophobning af slam og affald i bassiner kan nedsætte anlæggets hydrauliske kapacitet og renseevne. Det er derfor afgørende, at der fra starten udarbejdes en klar og finansieret plan for drift og vedligehold, som inkluderer regelmæssig inspektion, rensning af riste og render, pleje af beplantning og periodisk oprensning af bassiner.43
    • Potentielle Gener: Selvom LAR-anlæg generelt forbedrer bymiljøet, kan der opstå midlertidige gener. Især oprensning af regnvandsbassiner, hvor slam graves op fra bunden, kan medføre støj- og lugtgener for de nærmeste naboer i anlægsperioden.51 Bekymringer om myggeplage fra stående vand kan også opstå, men i velfungerende bassiner med en vis vandcirkulation og et etableret økosystem med naturlige fjender (f.eks. fisk og guldsmedelarver) er dette sjældent et reelt problem.
    • Sikkerhed og Druknefare: Den mest alvorlige og diskussionsskabende risiko ved åbne vandsystemer er faren for drukneulykker, især for små børn.59 Denne risiko er reel og skal tages dybt alvorligt i alle faser af design og drift. At minimere denne risiko er en central forudsætning for social accept. Vigtige sikkerhedstiltag omfatter:
      • Sikkert Design: Anlæg bør designes med meget flade skråninger (anbefalingen er ofte maksimalt 1:5), så det er let at komme op af vandet. Vanddybden nær kanterne bør være minimal, og pludselige, usynlige dybdeændringer (“drop-offs”) skal undgås.61
      • Fysisk Sikring: Større rørindløb og -udløb skal sikres med riste, der forhindrer, at børn kan kravle ind.63 I visse tilfælde kan hegn være nødvendigt, men det anses ofte for at forringe den rekreative og æstetiske værdi og er ikke altid den bedste løsning ved anlæg, der ligner naturlige søer.60
      • Information og Udstyr: Tydelig skiltning, der informerer om vanddybde og anlæggets funktion, samt tilgængeligt redningsudstyr som redningskranse ved større, permanent vandfyldte bassiner, er vigtige elementer i en samlet sikkerhedsstrategi.61

    Succesfuld implementering afhænger således ikke kun af solid ingeniørkunst, men i lige så høj grad af gennemtænkt landskabsarkitektur, klar kommunikation og borgerinddragelse, der kan skabe tryghed og social accept af at leve tættere på vandet.

    Konklusion og Fremtidsperspektiver

    Denne rapport har dokumenteret en fundamental evolution i håndteringen af overfladevand i byer. Rejsen fra middelalderens åbne rendestene til det 20. århundredes skjulte, underjordiske kloaknet var drevet af akutte sundhedskriser og et ønske om at fjerne spildevandet fra byrummet. I dag står vi over for en ny krise i form af klimaforandringer, som afslører sårbarhederne i netop den infrastruktur, der engang var løsningen. Presset fra mere ekstremt vejr tvinger os til at gentænke vores strategier.

    Den traditionelle, “grå” infrastruktur er under pres og suppleres og erstattes i stigende grad af synlige, naturbaserede og multifunktionelle LAR-løsninger. Dette markerer et paradigmeskifte: Regnvand anskues ikke længere som et affaldsprodukt, der hurtigst muligt skal bortskaffes, men som en værdifuld ressource, der kan bidrage positivt til byens liv, miljø og robusthed.

    Casestudiet af Musicon i Roskilde står som et fremtrædende dansk eksempel på dette skifte. Projektet demonstrerer, hvordan en holistisk tilgang, drevet af både visioner og praktiske begrænsninger, kan omdanne tekniske og miljømæssige udfordringer til en katalysator for at skabe innovative, værdifulde og resiliente byrum. Ved at integrere regnvandshåndtering med rekreative funktioner, æstetik og socialt ansvar, har Musicon skabt en løsning, der er mere end summen af dens dele.

    Fremtiden for urban afvanding er utvivlsomt “blå-grøn”. Byer over hele verden vil i stigende grad integrere vandelementer (blå) og beplantning (grøn) som en central del af deres udviklingsstrategier. LAR, SuDS og Green Infrastructure er ikke længere niche-løsninger forbeholdt særlige demonstrationsprojekter; de er ved at blive en fundamental og nødvendig strategi for at skabe byer, der er bæredygtige, klimasikrede og attraktive at leve i. Den fortsatte udfordring ligger i at accelerere denne omstilling gennem intelligent og helhedsorienteret planlægning, udvikling af totaløkonomiske modeller, der kan kvantificere de mange fordele, samt en stærk politisk vilje til at investere i en mere resilient og levende fremtid.

    Citerede værker

    1. Kloak og spildevand – Foreningen af Rådgivende Ingeniører, tilgået august 4, 2025, https://www.frinet.dk/media/2858/kloak-og-spildevand.pdf
    2. Separatkloakering – Boligraadgiver.dk, tilgået august 4, 2025, https://boligraadgiver.dk/hvad-betyder/separatkloakering/
    3. Miljøet i byen – GO Forlag, tilgået august 4, 2025, https://goforlag.dk/xplore-geografi-7/fra-land-til-by/miljoeet-i-byen
    4. Skidt og kanel. Guld og grønne skove. – BOFA, tilgået august 4, 2025, https://bofa.dk/wp-content/uploads/2024/11/Affaldsbogen-tredje-oplag-WEB.pdf
    5. affald – udvikling i Danmark – Læs om historien – Lex, tilgået august 4, 2025, https://lex.dk/affald_-_udvikling_i_Danmark
    6. Toilettet: Dét medicinske fremskridt, der har reddet flest menneskeliv – Videnskab.dk, tilgået august 4, 2025, https://videnskab.dk/teknologi/toilettet-det-medicinske-fremskridt-der-har-reddet-flest-menneskeliv/
    7. Forsyningen i Danmark – Trap Danmark | Lex, tilgået august 4, 2025, https://trap.lex.dk/Forsyningen_i_Danmark
    8. 1865: Spildevandet går under jorden – Frederiksberg Forsyning, tilgået august 4, 2025, https://www.frb-forsyning.dk/om-os/frederiksberg-forsyning-koncernen/historie/1865-kloak
    9. KØBENHAVNSEGNENS SPILDEVANDSAFLEDNING – Betænkninger.dk, tilgået august 4, 2025, https://www.xn--betnkninger-c9a.dk/wp-content/uploads/2021/02/241.pdf
    10. Spildevand i byen – Sorø Kommune, tilgået august 4, 2025, https://soroe.dk/service-og-selvbetjening/bolig-byggeri-og-affald/kloak-og-spildevand/spildevand-i-byen
    11. Typer af kloaksystemer | Vandets Vej, tilgået august 4, 2025, https://vandetsvej.dk/faglig-viden/kloak/grundviden/typer-kloaksystemer
    12. Hvad er separatkloakering, fælleskloakering, spildevandskloakering? – Novafos, tilgået august 4, 2025, https://novafos.dk/selvbetjening/spoergsmaal-svar/269
    13. Separatkloakering i Silkeborg Kommune, tilgået august 4, 2025, https://silkeborg.dk/borger/natur-og-miljoe/spildevand-og-regnvand/separatkloakering-i-silkeborg-kommune
    14. Fælleskloakering eller separatkloakering | Se forskellen her – Kloakpris.dk, tilgået august 4, 2025, https://kloakpris.dk/faelleskloakering-eller-separatkloakering
    15. Uvedkommende vand i kloakken – Vandmiljø Randers, tilgået august 4, 2025, https://www.vmr.dk/viden-om/uvedkommende-vand-i-kloakken
    16. Regn | Vandets Vej, tilgået august 4, 2025, https://vandetsvej.dk/faglig-viden/kloak/grundviden/regn
    17. Sådan fungerer din kloak 1,4 MB docx, tilgået august 4, 2025, https://www.teknologisk.dk/_/media/76845_S%E5dan%20fungerer%20din%20kloak.docx
    18. Regnvand til kloak – Randers Kommune, tilgået august 4, 2025, https://www.randers.dk/borger/natur-og-miljoe/spildevand/regnvand-til-kloak/
    19. Musicon byder på samarbejde på kryds og tværs – Fagtidsskriftet …, tilgået august 4, 2025, http://vand-og-jord.dk/wp-content/uploads/2021/04/vj112-musicon-4.pdf
    20. Musicon – fra betonfabrik til levende bydel by Grafisk Afdeling – Issuu, tilgået august 4, 2025, https://issuu.com/grafiskafdeling/docs/a4_musicon_publikation_legacy_samlet_issuu
    21. MUSICON – DEN KREATIVE BYDEL – Roskilde Kommune, tilgået august 4, 2025, https://www.roskilde.dk/media/hh5kfnnf/handleplan_musicon_2024-27-marts-v6.pdf
    22. Regnvand – fra affald til ressouce – Musicon Bydelsforening, tilgået august 4, 2025, https://musicon-bydelsforening.dk/regnvand/
    23. Kreative LAR-løsninger – IBF, tilgået august 4, 2025, https://www.ibf.dk/professionel/Belaegning/Videncenter/Referencer/Kreative-LAR-loesninger/
    24. Taghave på Musicon indviet – Roskilde Tekniske Skole, tilgået august 4, 2025, https://www.rts.dk/nyheder/nyheder-2023/1362-taghave-paa-musicon-indviet-2023-08
    25. Rabalderparken, Roskilde – G9 Landskab, Park & Byrum, tilgået august 4, 2025, https://g9.dk/cases/rabalderparken-roskilde/
    26. Derfor vandt Roskildes Rabalderpark: En magisk blanding af hårdt og blødt – regnvand, mennesker og oplevelser – Allan Ohms, tilgået august 4, 2025, https://www.allanohms.dk/2013/03/en-magisk-blanding-af-hardt-og-blodt-regnvand-mennesker-og-oplevelser/
    27. Musicon, Roskilde Scaterpark, magasinering til ekstremregn – Forside – LAR i Danmark, tilgået august 4, 2025, https://www.laridanmark.dk/musicon-roskilde-scaterpark-magasinering-til-ekstremregn/forside/31667
    28. Driftsmanual for regnvandsløsningen på Musicon, tilgået august 4, 2025, https://musicon-bydelsforening.dk/wp-content/uploads/Driftsmanual_regnvandsl%C3%B8sning.pdf
    29. Vand fra alle sider – Klimatilpasning, tilgået august 4, 2025, https://klimatilpasning.dk/borger/forebyggelse-af-skader/klimatilpasning-af-din-ejendom/vand-fra-alle-sider
    30. Lokal afledning af regnvand – LAR – Teknologisk Institut, tilgået august 4, 2025, https://www.teknologisk.dk/lokal-afledning-af-regnvand-lar/28273
    31. Sustainable drainage system – Wikipedia, tilgået august 4, 2025, https://en.wikipedia.org/wiki/Sustainable_drainage_system
    32. Sustainable drainage systems | Local Government Association, tilgået august 4, 2025, https://www.local.gov.uk/topics/severe-weather/flooding/sustainable-drainage-systems
    33. Case Studies: Green Infrastructure – SNEP Network, tilgået august 4, 2025, https://snepnetwork.org/wp-content/uploads/2021/06/Wareham_3.15.2021_case-studies_COMBINED_FINAL-1.pdf
    34. Category:Level 3 – Case studies and examples/Case studies/Green infrastructure – Minnesota Stormwater Manual, tilgået august 4, 2025, https://stormwater.pca.state.mn.us/index.php?title=Category:Level_3_-_Case_studies_and_examples/Case_studies/Green_infrastructure
    35. AUGUSTENBORG: GRØNNE TAGE OG REGNVANDSKANALER, tilgået august 4, 2025, https://www.verdensmaalene.dk/sites/default/files/augustenborg_granne_tage_og_regnvandskanaler.pdf
    36. LAR-anlæg i Danmark – LAR i Danmark, tilgået august 4, 2025, https://www.laridanmark.dk/lar-anlaeg-i-danmark/26509
    37. Vores indsatser – Skanderborg Forsyning, tilgået august 4, 2025, https://www.skanderborgforsyning.dk/regn-og-klima/vores-indsatser
    38. Eksempler på LAR-løsninger – Vejle Spildevand, tilgået august 4, 2025, https://www.vejlespildevand.dk/projekter/separatkloakering/lokal-afledning-af-regnvand-lar/eksempler-paa-lar-loesninger/
    39. Regnvand og klimatilpasning – Glostrup Kommune, tilgået august 4, 2025, https://www.glostrup.dk/borger/miljoe-energi-og-affald/regn-og-spildevand/regnvand-og-klimatilpasning
    40. Comparison of costs and benefits – Susdrain, tilgået august 4, 2025, https://www.susdrain.org/delivering-suds/using-suds/the-costs-and-benefits-of-suds/comparison-of-costs-and-benefits.html
    41. Kloakseparering pris: Hvad koster det at separere kloak? – Bygprisen.dk, tilgået august 4, 2025, https://bygprisen.dk/kloakseparering/
    42. Vejledning til LARokonomi.xlsm – Teknologisk Institut, tilgået august 4, 2025, https://www.teknologisk.dk/_/media/61211_Vejledning%20til%20LARokonomi.pdf
    43. Drift og vedligehold af LAR-anlæg – en oversigt. Til … – LAR i Danmark, tilgået august 4, 2025, https://www.laridanmark.dk/_/media/75807_Vedligeholdelsesplan.pdf
    44. Spildevandsforskning – Miljøstyrelsen, tilgået august 4, 2025, https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/1992/87-7909-271-3/pdf/87-7909-271-3.pdf
    45. LAR – DTU Research Database, tilgået august 4, 2025, https://orbit.dtu.dk/files/7874945/Samlet_rapport_82.pdf
    46. Lokal afledning af regnvand – AlmenNet, tilgået august 4, 2025, https://www.almennet.dk/media/y3opwxwj/kom-godt-i-gang-med-lar_web_enkeltopslag.pdf
    47. Cost-Benefit Analysis (CBA) of Sustainable Drainage Systems (SUDS) Retrofit: a Case Study – ResearchGate, tilgået august 4, 2025, https://www.researchgate.net/publication/349091786_Cost-Benefit_Analysis_CBA_of_Sustainable_Drainage_Systems_SUDS_Retrofit_a_Case_Study
    48. Spildevandsforsyningsselskabers finansiering af klimatilpasning – Energistyrelsen, tilgået august 4, 2025, https://ens.dk/forsyning-og-forbrug/vandselskabers-klimatilpasning
    49. Frakobling af regnvand – VandCenter Syd, tilgået august 4, 2025, https://www.vandcenter.dk/selvbetjening/frakobling-af-regnvand/
    50. Klimatilpasning med LAR – Kampen mod oversvømmelser – HedeDanmark, tilgået august 4, 2025, https://dalgas.com/da-dk/ydelser/by-udemiljoe/entreprenoer-og-kloakmester/lar
    51. Dimensionering og design af våde regnvandsbassiner – Skanderborg Kommune, tilgået august 4, 2025, https://www.skanderborg.dk/Files/Files/hoeringer-afgoerelser-tilladelser/2025/04-april/Bilag%201_Dimensionering%20og%20design%20af%20v%C3%A5de%20regnvandsbassiner%20-%20Administrationspraksis%20for%20Skanderborg%20Kommune.pdf
    52. Vilde regnvandsbassiner – Vejle Spildevand, tilgået august 4, 2025, https://www.vejlespildevand.dk/nyheder/vilde-regnvandsbassiner/
    53. Vild natur ved regnvandsbassinet – Vejle Spildevand, tilgået august 4, 2025, https://www.vejlespildevand.dk/nyheder/vild-natur-ved-regnvandsbassinet/
    54. REGNVANDSBASSINER MED FOKUS PÅ BIODIVERSITET, tilgået august 4, 2025, https://www.hedensted.dk/media/hfsk5005/regnvandsbassiner-1.pdf
    55. Management and maintenance of Sustainable Drainage Systems (SuDS) landscapes – NET, tilgået august 4, 2025, https://landscapewpstorage01.blob.core.windows.net/www-landscapeinstitute-org/2015/12/TGN1_14SUDSmanagementMar2014.pdf
    56. Maintenance – Susdrain, tilgået august 4, 2025, https://www.susdrain.org/delivering-suds/using-suds/adoption-and-maintenance-of-suds/maintenance/index.html
    57. Management – Susdrain, tilgået august 4, 2025, https://www.susdrain.org/delivering-suds/using-suds/delivery/management.html
    58. Tid til rensning af regnvandsbassiner – Fors, tilgået august 4, 2025, https://www.fors.dk/nyheder/tid-til-rensning-af-regnvandsbassiner/
    59. Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn – LAR i Danmark, tilgået august 4, 2025, https://www.laridanmark.dk/_/media/62225_regnvand%20og%20hygiejne%2004-09-15.pdf
    60. Gode råd fra TRYG, tilgået august 4, 2025, https://www.teknologisk.dk/_/media/69599_Samlede%20indl%E6g%20p%E5%20workshoppen.pdf
    61. Våde bassiner og damme – Aarhus Kommune, tilgået august 4, 2025, https://aarhus.dk/media/zz2iuaqw/fors-02-vaade-bassiner-og-damme-03.pdf
    62. Udledningstilladelse for regnvandsbassin B160 og B161 med udledning til Sømosen – Skanderborg Kommune, tilgået august 4, 2025, https://www.skanderborg.dk/Files/Files/hoeringer-afgoerelser-tilladelser/2022/07-juli/Udledningstilladelse%20for%20Horsegaarden%20med%20udledning%20til%20Soemosen-inkl.%20bilag.pdf
    63. REGNVANDSBASSINER DESIGN OG … – Aarhus Kommune, tilgået august 4, 2025, https://aarhus.dk/media/jz2bklwb/regnvandsbassiner-12-2016.pdf
    64. Untitled – Aarhus Kommune, tilgået august 4, 2025, https://aarhus.dk/media/fv0f0nev/fors-03-opstuvning-paa-terraen-03.pdf
  • Unicon

    Unicon

    5 Vigtige Punkter om Betonfabrikken

    • chevron-right
      Lang Historie: Fabrikken var aktiv i over 60 år på grunden i Roskilde, fra cirka 1940 til 2004.
    • chevron-right
      Flere Navne: Gennem sin levetid skiftede fabrikken navn og ejerskab, fra Betonvarefabrikken Sjælland A/S (1941) til KH Beton (1947) og til sidst Unicon (1988).
    • chevron-right
      National Betydning: I 1990’erne var fabrikken en afgørende leverandør af betonelementer til Danmarks største anlægsprojekter: Storebæltsbroen og Øresundsbroen.
    • chevron-right
      Socialt Samlingspunkt: Fabrikken var en af Roskildes største arbejdspladser og havde et stærkt socialt sammenhold, hvilket stiftelsen af Unicon’s SeniorKlub i 1995 vidner om.
    • chevron-right
      Strategisk Lukning: Fabrikken blev ikke lukket pga. økonomiske problemer, men som en konsekvens af byudvikling. Roskilde Kommune købte den 250.000 m² store grund i 2003 for at skabe en ny bydel.

    I over tres år var et 250.000 kvadratmeter stort område i det sydlige Roskilde et pulserende industrielt hjerte. Lyden af tunge maskiner, synet af høje cementsiloer og den konstante trafik af lastbiler var en integreret del af byens identitet. Dette var hjemstedet for betonvarefabrikken, der i sin mest kendte form bar navnet Unicon. Fabrikkens historie er mere end blot en lokal fortælling; den er et mikrokosmos af Danmarks industrielle udvikling i det 20. århundrede. Det er en historie om, hvordan råstoffer i jorden formede et landskab, hvordan pionerånd og teknologisk innovation skabte en national gigant, og hvordan den uundgåelige dynamik mellem by og industri til sidst førte til en transformation, der banede vejen for fremtiden.

    Fabrikkens skæbne var forseglet af dens geologi, længe før den første beton blev støbt. Før 1900 var området en del af Roskilde bymark, primært brugt til landbrug. Men omkring århundredeskiftet afslørede undersøgelser, at undergrunden var rig på sand og grus – de essentielle råstoffer for en ny byggealder. Agerlandet blev omdannet til et arret, industrielt råstoflandskab, og en aktiv grusgrav opstod. Placeringen af en betonfabrik netop her var en logisk konsekvens; ved at placere produktionen ved kilden til råstofferne kunne man minimere omkostningerne og maksimere effektiviteten. Denne tidlige industri satte dog også sine miljømæssige fodspor. I en periode fra 1959 til 1965 blev to af de udtjente grusgrave på området anvendt som kommunal losseplads for alt fra dagrenovation til storskrald, en arv i jorden, som årtier senere skulle håndteres i skabelsen af den nye bydel Musicon.

    Selve betonproduktionen tog sin spæde start omkring 1940, og midt under 2. Verdenskrig, i 1941, blev Betonvarefabrikken Sjælland A/S formelt stiftet. Det var en satsning i en tid præget af usikkerhed, men også et blik frem mod en forventet efterkrigstid med et enormt behov for byggematerialer. Et afgørende vendepunkt indtraf i 1947, da den lokale fabrik blev opkøbt af den landsdækkende industrigigant KH Beton, som var en del af F.L. Smidth-koncernen. Dette løftede fabrikken fra en lokal aktør til en strategisk brik i et nationalt industriimperium.

    Med KH Betons indtog blev Roskilde-fabrikken et centrum for innovation. Stifteren, Kristian Hindhede, var en sand pioner, der i 1926 havde revolutioneret branchen med idéen om fabriksfremstillet, kvalitetskontrolleret beton. Han opfandt endda den roterende betontransportholder, “Beton-kanonen”, for at løse transportudfordringen. Denne innovationskraft smittede af på fabrikken i Roskilde. Produktionen, der var startet primitivt, blev nu specialiseret med separate haller til rør, pæle og bloksten. Et af de mest succesfulde produkter blev de fabriksfremstillede “KH-trapper”, som blev en mærkevare i efterkrigstidens hastigt voksende etagebyggerier. Fabrikken leverede også avancerede facadeelementer til store boligbebyggelser og var med til at forme det moderne Danmarks byggede miljø.

    I 1988 konsoliderede F.L. Smidth-koncernen sine otte betonselskaber under ét fælles navn: Unicon. De velkendte blå og hvide striber blev malet på siloerne i Roskilde, og fabrikken trådte ind i sin storhedstid. Det var i Unicon-æraen, i 1990’erne, at fabrikken nåede sit absolutte højdepunkt i national betydning. Da Danmark bandt landet sammen med sine hidtil største infrastrukturprojekter, var det med beton fra Roskilde. Fabrikken var en central leverandør af specialiserede betonelementer til byggeriet af både Storebæltsbroen og Øresundsbroen. Dette var ikke blot en teknisk bedrift; det var en kilde til enorm lokal stolthed. Medarbejderne på gulvet kunne med rette sige, at de var med til at bygge det moderne Danmark.

    Denne nationale betydning blev spejlet i fabrikkens lokale rolle. Gennem årtier var Unicon-fabrikken en af de største og mest stabile private arbejdspladser i Roskilde. Den enorme grund summede af aktivitet og var en livsnerve for hundredvis af familier i lokalområdet. Det unikke vidnesbyrd om den stærke sociale samhørighed er stiftelsen af Unicon’s SeniorKlub den 14. juni 1995. Klubben blev stiftet på initiativ af medarbejderne selv med det formål at “bevare og uddybe pensionisternes kontakt med hinanden og til Unicon A/S”. Ledelsen bakkede op med lokaler og midler til årlige julemiddage og bankospil i kantinen. At en sådan klub opstod nedefra og fortsatte med at eksistere selv efter fabrikkens lukning, vidner om, at Unicon var mere end en arbejdsplads; det var en social institution.

    Men ingen industriel æra varer evigt. Lukningen af Unicon-fabrikken var ikke en historie om økonomisk fiasko, men om den uundgåelige dynamik i en by i vækst. Gennem anden halvdel af det 20. århundrede ekspanderede Roskilde by mod syd. Nye boligkvarterer og store uddannelsesinstitutioner rykkede tættere på. Det, der engang var en afsidesliggende grusgrav, lå nu midt i et byudviklingsområde. Den støjende og støvende produktion, kombineret med tung lastbiltrafik, blev i stigende grad “problematisk” i et moderne bymiljø. Fabrikken var blevet en anakronisme i sit eget nabolag.

    Afviklingen var en bevidst og strategisk beslutning. I 2003 købte Roskilde Kommune den 250.000 kvadratmeter store industrigrund af Unicon for 58 millioner kroner. Kommunen så en større fremtidig værdi i arealet som et nyt, levende bykvarter – kimen til det, der skulle blive Musicon – end i den fortsatte industrielle produktion. I løbet af 2004 fraflyttede Unicon endeligt grunden, og en mere end 60 år lang industrihistorie på stedet var definitivt forbi. Støvet lagde sig i de enorme, tomme produktionshaller, der stod tilbage som tavse vidner om en svunden tid.

    Arven fra denne betongigant er dobbelt. Det fysiske aftryk er indstøbt i utallige broer, fundamenter og trapper over hele Danmark – et varigt vidnesbyrd om fabrikkens produktive kraft. Men det sociale aftryk er mindst lige så dybt forankret i Roskildes lokale historie. I generationer var fabrikken et omdrejningspunkt for hundredvis af familier. Fortællingen om Unicon i Roskilde er dermed en fuldendt cirkel: fra råstof i jorden til fundamentet for nationens infrastruktur, og til sidst tilbage til jorden, der nu danner grobund for et nyt kapitel af byliv og kultur.

    Faktaboks: 5 Vigtige Punkter om Betonfabrikken Lang Historie: Fabrikken var aktiv i over 60 år på grunden i Roskilde, fra cirka 1940 til 2004. Flere Navne: Gennem sin levetid skiftede fabrikken navn og ejerskab, fra Betonvarefabrikken Sjælland A/S (1941) til KH Beton (1947) og til sidst Unicon (1988). National Betydning: I 1990’erne var fabrikken en afgørende leverandør af betonelementer til Danmarks største anlægsprojekter: Storebæltsbroen og Øresundsbroen. Socialt Samlingspunkt: Fabrikken var en af Roskildes største arbejdspladser og havde et stærkt socialt sammenhold, hvilket stiftelsen af Unicon’s SeniorKlub i 1995 vidner om. Strategisk Lukning: Fabrikken blev ikke lukket pga. økonomiske problemer, men som en konsekvens af byudvikling. Roskilde Kommune købte den 250.000 m² store grund i 2003 for at skabe en ny bydel. Betongigantens Arv: Fra Industriel Vugge til Kreativ Bydel I over tres år var et 250.000 kvadratmeter stort område i det sydlige Roskilde et pulserende industrielt hjerte. Lyden af tunge maskiner, synet af høje cementsiloer og den konstante trafik af lastbiler var en integreret del af byens identitet. Dette var hjemstedet for betonvarefabrikken, der i sin mest kendte form bar navnet Unicon. Fabrikkens historie er mere end blot en lokal fortælling; den er et mikrokosmos af Danmarks industrielle udvikling i det 20. århundrede. Det er en historie om, hvordan råstoffer i jorden formede et landskab, hvordan pionerånd og teknologisk innovation skabte en national gigant, og hvordan den uundgåelige dynamik mellem by og industri til sidst førte til en transformation, der banede vejen for fremtiden. Fabrikkens skæbne var forseglet af dens geologi, længe før den første beton blev støbt. Før 1900 var området en del af Roskilde bymark, primært brugt til landbrug. Men omkring århundredeskiftet afslørede undersøgelser, at undergrunden var rig på sand og grus – de essentielle råstoffer for en ny byggealder. Agerlandet blev omdannet til et arret, industrielt råstoflandskab, og en aktiv grusgrav opstod. Placeringen af en betonfabrik netop her var en logisk konsekvens; ved at placere produktionen ved kilden til råstofferne kunne man minimere omkostningerne og maksimere effektiviteten. Denne tidlige industri satte dog også sine miljømæssige fodspor. I en periode fra 1959 til 1965 blev to af de udtjente grusgrave på området anvendt som kommunal losseplads for alt fra dagrenovation til storskrald, en arv i jorden, som årtier senere skulle håndteres i skabelsen af den nye bydel Musicon. Selve betonproduktionen tog sin spæde start omkring 1940, og midt under 2. Verdenskrig, i 1941, blev Betonvarefabrikken Sjælland A/S formelt stiftet. Det var en satsning i en tid præget af usikkerhed, men også et blik frem mod en forventet efterkrigstid med et enormt behov for byggematerialer. Et afgørende vendepunkt indtraf i 1947, da den lokale fabrik blev opkøbt af den landsdækkende industrigigant KH Beton, som var en del af F.L. Smidth-koncernen. Dette løftede fabrikken fra en lokal aktør til en strategisk brik i et nationalt industriimperium. Med KH Betons indtog blev Roskilde-fabrikken et centrum for innovation. Stifteren, Kristian Hindhede, var en sand pioner, der i 1926 havde revolutioneret branchen med idéen om fabriksfremstillet, kvalitetskontrolleret beton. Han opfandt endda den roterende betontransportholder, “Beton-kanonen”, for at løse transportudfordringen. Denne innovationskraft smittede af på fabrikken i Roskilde. Produktionen, der var startet primitivt, blev nu specialiseret med separate haller til rør, pæle og bloksten. Et af de mest succesfulde produkter blev de fabriksfremstillede “KH-trapper”, som blev en mærkevare i efterkrigstidens hastigt voksende etagebyggerier. Fabrikken leverede også avancerede facadeelementer til store boligbebyggelser og var med til at forme det moderne Danmarks byggede miljø. I 1988 konsoliderede F.L. Smidth-koncernen sine otte betonselskaber under ét fælles navn: Unicon. De velkendte blå og hvide striber blev malet på siloerne i Roskilde, og fabrikken trådte ind i sin storhedstid. Det var i Unicon-æraen, i 1990’erne, at fabrikken nåede sit absolutte højdepunkt i national betydning. Da Danmark bandt landet sammen med sine hidtil største infrastrukturprojekter, var det med beton fra Roskilde. Fabrikken var en central leverandør af specialiserede betonelementer til byggeriet af både Storebæltsbroen og Øresundsbroen. Dette var ikke blot en teknisk bedrift; det var en kilde til enorm lokal stolthed. Medarbejderne på gulvet kunne med rette sige, at de var med til at bygge det moderne Danmark. Denne nationale betydning blev spejlet i fabrikkens lokale rolle. Gennem årtier var Unicon-fabrikken en af de største og mest stabile private arbejdspladser i Roskilde. Den enorme grund summede af aktivitet og var en livsnerve for hundredvis af familier i lokalområdet. Det unikke vidnesbyrd om den stærke sociale samhørighed er stiftelsen af Unicon’s SeniorKlub den 14. juni 1995. Klubben blev stiftet på initiativ af medarbejderne selv med det formål at “bevare og uddybe pensionisternes kontakt med hinanden og til Unicon A/S”. Ledelsen bakkede op med lokaler og midler til årlige julemiddage og bankospil i kantinen. At en sådan klub opstod nedefra og fortsatte med at eksistere selv efter fabrikkens lukning, vidner om, at Unicon var mere end en arbejdsplads; det var en social institution. Men ingen industriel æra varer evigt. Lukningen af Unicon-fabrikken var ikke en historie om økonomisk fiasko, men om den uundgåelige dynamik i en by i vækst. Gennem anden halvdel af det 20. århundrede ekspanderede Roskilde by mod syd. Nye boligkvarterer og store uddannelsesinstitutioner rykkede tættere på. Det, der engang var en afsidesliggende grusgrav, lå nu midt i et byudviklingsområde. Den støjende og støvende produktion, kombineret med tung lastbiltrafik, blev i stigende grad “problematisk” i et moderne bymiljø. Fabrikken var blevet en anakronisme i sit eget nabolag. Afviklingen var en bevidst og strategisk beslutning. I 2003 købte Roskilde Kommune den 250.000 kvadratmeter store industrigrund af Unicon for 58 millioner kroner. Kommunen så en større fremtidig værdi i arealet som et nyt, levende bykvarter – kimen til det, der skulle blive Musicon – end i den fortsatte industrielle produktion. I løbet af 2004 fraflyttede Unicon endeligt grunden, og en mere end 60 år lang industrihistorie på stedet var definitivt forbi. Støvet lagde sig i de enorme, tomme produktionshaller, der stod tilbage som tavse vidner om en svunden tid. Arven fra denne betongigant er dobbelt. Det fysiske aftryk er indstøbt i utallige broer, fundamenter og trapper over hele Danmark – et varigt vidnesbyrd om fabrikkens produktive kraft. Men det sociale aftryk er mindst lige så dybt forankret i Roskildes lokale historie. I generationer var fabrikken et omdrejningspunkt for hundredvis af familier. Fortællingen om Unicon i Roskilde er dermed en fuldendt cirkel: fra råstof i jorden til fundamentet for nationens infrastruktur, og til sidst tilbage til jorden, der nu danner grobund for et nyt kapitel af byliv og kultur.
  • Forurening Syd for Banan

    Forurening Syd for Banan

    Jordforurening i Roskilde Syd

    Lydklip

    Faktaboks: 5 vigtige pointer

    • Området “Syd for Banen” i Roskilde er præget af både historisk og nutidig jordforurening.
    • De største forureningskilder er tidligere industri, jernbanedrift og lossepladser.
    • Flere veje er direkte kortlagt som forurenede – bl.a. Valmuevej og Sygehusvej.
    • Hele området er klassificeret som lettere forurenet, hvilket medfører særlige regler ved jordarbejde.
    • Beboere kan leve trygt i området ved at følge enkle forholdsregler og kende deres rettigheder.

    Et område med mange lag
    Området “Syd for Banen” i Roskilde er ikke bare en samling boligveje – det er et stykke byhistorie, hvor industri, jernbane og boligliv har eksisteret side om side i over 100 år. Denne blanding har sat sine spor i jorden. I dag ved vi, at mange grunde i området er forurenede – nogle med dokumenteret forurening, andre med mistanke om det. Og selv de grunde, der ikke er direkte kortlagt, er stadig omfattet af regler for lettere forurenet jord.

    Hvad betyder det, at jorden er forurenet?
    Når en grund er “kortlagt”, betyder det, at myndighederne har registreret en mulig eller konstateret forurening. Det sker på to niveauer:

    V1: Mistanke om forurening, f.eks. hvis der tidligere har ligget et autoværksted.
    V2: Der er fundet forurening i jorden, som kan være sundhedsskadelig.
    Derudover er hele Roskilde byzone – inkl. “Syd for Banen” – områdeklassificeret som lettere forurenet. Det skyldes mange års byaktivitet, trafik og opvarmning med kul og olie.

    De største forureningskilder
    Forureningen i området stammer især fra fem typer kilder:

    1. Industriområder: Veje som Industrivej, Håndværkervej og Metalvej har huset virksomheder med olie, benzin og kemikalier.
    2. Musicon-området: Tidligere betonfabrik og losseplads, hvor der blev fundet store mængder forurenet jord.
    3. Jernbanen: Spild af olie og brug af tjæreprodukter har sat sig i jorden langs banen.
    4. Tidligere erhverv: Renserier, slagterier og benzinstationer har efterladt klorerede opløsningsmidler og tungmetaller.
    5. Lossepladser: Særligt Hedeland Deponi og gamle fyldpladser i Musicon har bidraget til kompleks forurening.


    Flere veje i området er direkte berørt:

    Valmuevej har en grund med konstateret forurening (V2).
    Sygehusvej og omegn er omgivet af op mod 50 kortlagte grunde.
    Industrivej og Håndværkervej ligger i hjertet af det gamle industrikvarter.
    Rabalderstræde i Musicon er bygget på oprenset lossepladsjord.
    Andre veje – som Ejboparken, Hedeboparken og Østre Ringvej – ligger tæt på mange forurenede grunde og er derfor indirekte berørt.

    Hvad er det, der forurener?
    De vigtigste forureningsstoffer i området er:

    • Klorerede opløsningsmidler (TCE og PCE): Bruges i renserier og metalindustri. Kan fordampe og trænge ind i boliger.
    • PAH’er (tjærestoffer): Stammer fra jernbane, røg og asfalt. Skadelige ved hudkontakt og indtagelse.
    • Tungmetaller (bly, cadmium, arsen): Findes i gammel maling, affald og industri. Ophobes i kroppen.
    • Olie og benzin: Typisk fra værksteder og jernbane. Kan forurene grundvand og indeklima.
    • Hvad betyder det for dig som beboer?
      Selvom det kan lyde alvorligt, er der ingen grund til panik. Der findes klare regler og gode råd, som gør det muligt at bo trygt i området:

    Dæk bar jord i haven med græs eller fliser.
    Brug højbede til grøntsager – ikke den lokale jord.
    Vask hænder efter havearbejde og leg.
    Anmeld jordflytning til kommunen, hvis du graver mere end 1 m³ jord op.

    Hvis din grund er kortlagt

    Er din grund V1-kortlagt, har du ret til at få den undersøgt gratis af Region Sjælland inden for ét år. Er den V2-kortlagt, skal du søge tilladelse, før du bygger eller graver. Du har også pligt til at informere ved salg eller udlejning.

    Sådan finder du ud af, om din grund er forurenet

    Du kan selv tjekke din adresse på Region Sjællands hjemmeside eller Danmarks Arealinformation. Her kan du hente en officiel jordforureningsattest, som viser, om din grund er kortlagt.

    Et område med historie – og ansvar

    Jordforureningen i Roskilde Syd er ikke tilfældig. Den er et resultat af byens udvikling – fra industri og jernbane til moderne boligområder. Det er en del af vores fælles historie. Men det er også en påmindelse om, at vi skal tage ansvar for den jord, vi bor på. Med viden, omtanke og de rette forholdsregler kan vi sikre, at Roskilde fortsat er et godt sted at bo – også syd for banen.