Bakkegården

Bakkegården: Et portræt af et boligområde i Roskilde – Fra efterkrigsdrøm til virkeligheden i det 21. århundrede

Introduktion: En vision på en bakketop

Denne rapport giver en omfattende analyse af boligbebyggelsen Bakkegården i Roskilde, fra dens historiske oprindelse til dens nuværende status. Undersøgelsen bekræfter, at bebyggelsen rent faktisk hedder Bakkegården, og at dens primære interne vej er Vognmandsmarken.1 De officielle adresser for de 168 lejligheder er fordelt mellem Bakkegården og den tilstødende hovedfærdselsåre, Køgevej.3

Bakkegården er mere end en samling bygninger; den er en fysisk manifestation af den danske velfærdsstats ambitioner i efterkrigstiden. Den blev opført på en fremtrædende bakketop, hvor den tidligere proprietærgård “Bakkegaard” lå, en placering, der engang var synlig på lang afstand og et vartegn i det lokale landskab.6 Valget af placering var både praktisk og symbolsk og repræsenterede et nyt, moderne samfund med udsigt over den historiske by Roskilde. Denne rapport følger områdets rejse: fra jordens landbrugsmæssige rødder, gennem optimismen i 1950’ernes byggeri, udviklingen af dets fællesskab, udfordringerne med at vedligeholde aldrende bygninger og dets status i dag som et modent, komplekst og levende kvarter.

Jorden før murstenene: Oprindelsen til Vognmandsmarken

“Bakkegaard”-gården

Før den første mursten blev lagt til boligblokkene, var området domineret af “Bakkegaard”, en proprietærgård på 28 hektar jord. Dens placering på et højt punkt syd for byen gav den en imponerende tilstedeværelse og gjorde den til et velkendt lokalt træk.6 Overgangen fra landbrugs- til boligområde er stadig inden for levende erindring. Den lokalhistoriske forening “Syd for Banen” har afholdt foredrag med personer som Hans Lærke, hvis far forpagtede jorden, og som har givet førstehåndsberetninger om områdets landbrugsfortid og den efterfølgende opførelse af Bakkegården-bebyggelsen.6 Gårdens betydning var så stor, at da der i 1917 var brug for et nyt vandtårn til at forsyne det voksende “Syd for Banen”-kvarter, blev det naturligt placeret ved siden af “Bakkegaard”.6

Vognmændenes marker (Vognmandsmarken)

Navnet Vognmandsmarken, som betegner den primære vej, der snor sig gennem bebyggelsen, er ikke en moderne opfindelse, men et navn med dybe historiske rødder. Jorden var historisk set en del af et større område kendt som Vestermarken, som var opdelt i mindre marker. En del, Østermarken, indeholdt lodder ejet af Roskildes vognmandslav.7 Denne jord blev tildelt lavet som betaling for at levere essentielle transporttjenester, oprindeligt for den magtfulde biskop af Roskilde og senere for det danske monarki.7 Et detaljeret matrikelkort fra 1808 viser tydeligt vognmændenes lodder, markeret med tallet 2.7 Selvom markerne eksisterede i århundreder, blev vejen først officielt navngivet Vognmandsmarken meget senere, i 1968, hvilket cementerede denne historiske forbindelse i det moderne bylandskab.8

Beslutningen om at opkalde den nye boligbebyggelse og dens primære vej efter den gård og den historiske jorbrug, de erstattede, var ikke tilfældig. Den afspejler en bevidst bestræbelse, som var almindelig i efterkrigstidens byplanlægning, på at bevare en historisk kontinuitet. Ved at bibeholde disse navne gav bygherrerne en følelse af sted og identitet og forankrede det nye kvarter i det lokale landskab. For de mange nye beboere, der flyttede til området, gav denne navngivning en umiddelbar forbindelse til deres nye hjems fortid og rammesatte bebyggelsen ikke som et anonymt projekt, men som det næste kapitel i en lang lokal historie.

At skabe en fremtid: 1950’ernes arkitektur og ambitioner

Kontekst: Efterkrigstidens boligkrise

Efter afslutningen på Anden Verdenskrig i 1945 stod Roskilde, ligesom store dele af Danmark, over for en alvorlig boligmangel. Der var kun blevet bygget minimalt i krigsårene, mens byens befolkningstal voksede støt, fra 24.065 i 1945 til 26.968 i 1950.9 Denne krise skabte et presserende behov for store, socialt orienterede boligprojekter, et behov, der blev imødekommet gennem nye statslige støtteordninger. “Lov om Byggeri med offentlig Støtte” fra 1946 etablerede statslånsordninger, der gav almennyttige boligselskaber mulighed for at iværksætte ambitiøse byggeprogrammer.9

Bygherren: Roskilde Boligselskab

Roskilde Boligselskab, et lokalt boligselskab, der nu er en del af det større Boligselskabet Sjælland, var en central aktør i denne efterkrigsudvidelse. I 1946, ansporet af den nye lovgivning, begyndte selskabet at lede efter store grunde egnet til bebyggelse. Deres opmærksomhed faldt først på Bakkegårdens jorde ved Køgevej, men af årsager, der ikke er specificeret i de historiske kilder, “blev [denne oprindelige plan] ikke til noget”.9 I stedet erhvervede selskabet en stor grund på 80.000 m² på den anden side af vejen og fortsatte med at bygge den omfattende Ringparken-bebyggelse, et projekt så betydningsfuldt, at det blev omtalt i landsdækkende publikationer som

Billedbladet.9

Tidslinjen for disse projekter antyder en sammenhængende og langsigtet byplanlægningsstrategi. Den indledende interesse for Bakkegården-grunden i 1946 indikerer, at den var en prioritet fra starten. Den efterfølgende opførelse af Ringparken (start 1949, første fase afsluttet 1953) kan ses som første fase af en større vision for “Syd for Banen”-området. Den umiddelbare påbegyndelse af byggeriet på Bakkegården i 1954, året efter Ringparkens første fase var færdig, tyder stærkt på, at Bakkegården var den planlagte anden fase. Den oprindelige forsinkelse var sandsynligvis et midlertidigt tilbageslag, muligvis på grund af udfordringer med jordkøb eller den materialemangel, der var almindelig i de umiddelbare efterkrigsår, snarere end en opgivelse af den oprindelige plan.9

Byggeri og arkitektonisk stil

Bakkegården blev opført i etaper mellem 1954 og 1959.10 Bebyggelsen består af klassiske tre-etagers blokke bygget med traditionelle materialer, primært røde og gule murstensfacader og tegltage, hvilket var kendetegnet for kvalitetsbyggeri i den æra.11

Selvom intet enkelt dokument eksplicit navngiver Bakkegårdens arkitekt, peger stærke indicier på den lokale Roskilde-arkitekt Michael Stigaard. Stigaard var ikke kun arkitekten bag den samtidige og nærliggende Ringparken for det samme boligselskab, men han var også medstifter af Roskilde Boligselskab selv, hvilket placerede ham i centrum af dets vision og aktiviteter.9 Det er højst sandsynligt, at han enten tegnede Bakkegården direkte, eller at hans arbejde på Ringparken etablerede den arkitektoniske standard og filosofi, der blev anvendt på den.

Bakkegården er et fremragende eksempel på 1950’ernes danske funktionelle tradition, en stil, der repræsenterede kulminationen på årtiers tænkning om socialt boligbyggeri.12 Denne arkitektoniske bevægelse blandede de rene linjer fra europæisk funktionalisme med danske byggetraditioner og skabte en udpræget skandinavisk modernisme. Dens kernefilosofi var fokus på “lys og luft”, med det formål at skabe sunde, lyse og funktionelle hjem for almindelige familier. Dette er tydeligt i bygningernes layout, de generøse grønne fællesarealer og inkluderingen af altaner og store vinduer for at maksimere dagslyset.12 Byggeriet var kendetegnet ved kvalitetshåndværk og -materialer, hvilket repræsenterede toppen af murerhåndværket før den udbredte industrialisering af byggeriet i 1960’erne.12

Beboerne: En fortælling om to tidsaldre

Den oprindelige vision (1950’erne): Boliger for folket

De første beboere, der flyttede ind i de nybyggede lejligheder i Bakkegården i 1950’erne, var de direkte modtagere af tidens ambitiøse socialpolitik. Selvom specifikke folketællingsdata for de oprindelige beboere ikke er tilgængelige, giver den historiske kontekst af den danske velfærdsstat og formålet med “almennyttigt byggeri” et klart billede. Målgruppen var arbejderfamilier, faglærte arbejdere og funktionærer i den offentlige sektor – rygraden i det spirende efterkrigssamfund.12 For mange repræsenterede en flytning til Bakkegården en betydelig forbedring af levestandarden, da den tilbød moderne bekvemmeligheder som centralvarme, private badeværelser og adgang til lys og grønne områder, hvilket ikke var universelt tilgængeligt på det tidspunkt. Projektet opfyldte sin mission om at levere sunde boliger af høj kvalitet til almindelige mennesker med almindelige indkomster.12

Samfundet i dag (2020’erne): En demografisk forandring

Årtier senere har den demografiske profil af Bakkegården udviklet sig. Moderne geo-demografiske data giver et øjebliksbillede af den nuværende beboersammensætning. En analyse af området beskriver den typiske husstand som “lejere uden for arbejdsmarkedet”.13 Conzoom®-klassifikationen for området er “Hjemme Bedst”, en gruppe karakteriseret ved enlige uden børn, der bor i almennyttige boliger i provinsen, med relativt lav købekraft.13 En anden kilde beskriver naboerne mere bredt som “typisk midaldrende i ældre lejligheder”.11 Disse data peger på et betydeligt socioøkonomisk skift fra den oprindelige gruppe af arbejderfamilier til en befolkning med andre karakteristika og behov.

Denne demografiske udvikling er ikke en historie om simpel tilbagegang, men snarere en afspejling af den almene boligsektors skiftende rolle i den danske velfærdsstat over flere generationer. De oprindelige beboere i 1950’erne repræsenterede boligpolitikkens indledende succes, hvor de opfostrede deres familier i moderne hjem. Da deres børn voksede op og blev mere velhavende i de fremgangsrige 1960’ere og 70’ere, deltog mange i den store udvandring til parcelhuse i forstæderne, hvilket blev anset som det næste skridt på den sociale rangstige.12 Denne udvandring efterlod tomme boliger i ældre bebyggelser som Bakkegården. Boligmassen fik derefter en ny og lige så vital social funktion. Den blev en afgørende ressource for andre grupper: nye generationer med lavere indkomster, et stigende antal enlige husstande og personer, der af forskellige årsager stod uden for arbejdsmarkedet, som nutidens data indikerer.13 Bakkegårdens historie er derfor en historie om tilpasning; den husede med succes den ambitiøse arbejderklasse i én æra og udgør nu et essentielt socialt sikkerhedsnet for en anden, hvilket demonstrerer den langsigtede, udviklende nytteværdi af disse store offentlige boliginvesteringer.

Bygningernes substans: Modernisering og skjulte arvestykker

Større renoveringer

Bygningerne i Bakkegården har gennemgået mindst to store renoveringer for at vedligeholde og opgradere boligmassen.

Den første betydelige opgradering er registreret i BBR (Bygnings- og Boligregistret) som et større “om- eller tilbygningsår” i 1998.14 Selvom specifikke detaljer om, hvad denne renovering indebar, ikke er tilgængelige i kildematerialet, indikerer dens konsekvente notering på tværs af flere officielle registre et omfattende projekt. Renoveringer i den periode involverede typisk opdatering af køkkener, badeværelser og tekniske installationer for at imødekomme mere moderne standarder.

Et nyere og veldokumenteret projekt var energi- og facaderenoveringen i 2019. Dette store projekt blev udført af entreprenørfirmaet Niels Lien på vegne af Boligselskabet Sjælland mellem januar og august 2019 med en samlet entreprisesum på 13 millioner DKK.17 Arbejdets omfang var omfattende:

• Komplet udskiftning: I alt 1.500 bygningselementer blev udskiftet. Dette omfattede alle vinduer i de 168 lejligheder samt 28 opgangs- og kælderdøre.17
• Facade- og energiopgradering: En central teknisk detalje ved renoveringen var, at de nye vinduer blev flyttet 10 cm udad i facaden. Denne strukturelle ændring forbedrede bygningens klimaskærm, men nødvendiggjorde også udskiftning af de eksisterende radiatorer under vinduerne med nye, energieffektive modeller. Arbejdet blev afsluttet med ny indvendig pudsning og maling omkring vinduesinstallationerne.17

Den skjulte arv fra 1950’ernes byggeri

Mens moderne renoveringer har forbedret bygningernes udseende og energieffektivitet, afslører tekniske rapporter en skjult arv af materialer og miljørisici, der er almindelige for byggeri fra midten af århundredet.

• Farlige materialer: Bygningsanalyser indikerer en høj sandsynlighed for farlige stoffer.
  • PCB (Polyklorerede Biphenyler): En betydelig risiko er identificeret i talrige originale byggematerialer. Sandsynligheden for PCB-forekomst anslås at være helt op til 89,8 % i maling, 84,5 % i isolering, 77,0 % i gulve og 74,7 % i fugemasser.11 PCB er kendt som en farlig miljøgift, og dets anvendelse i byggeri er nu forbudt.
  • Tungmetaller: En tilsvarende høj risiko for tungmetaller, såsom bly, findes i maling (op til 96,8 % sandsynlighed) og gulve (89,4 %).11
• Miljømæssige og strukturelle forhold:
  • Oversvømmelsesrisiko: Området har en høj “befæstelsesgrad” på 50 %, hvilket betyder, at halvdelen af jordoverfladen er brolagt eller bebygget. Dette, kombineret med jord med dårlig naturlig dræning, skaber en risiko for oversvømmelse af overfladevand i perioder med ekstrem nedbør.11
  • Radon: Roskilde kommune ligger i et højrisikoområde for radon (Radonklasse 3). Bygningerne blev opført i 1950’erne, længe før radonsikring af fundamenter blev et krav i bygningsreglementet af 1998.11 Selvom risikoen generelt er lavere i etageejendomme sammenlignet med enfamiliehuse, er det stadig en potentiel bekymring.

Kontrasten mellem den synlige renovering i 2019 og de usynlige, underliggende materielle risici fremhæver en fundamental udfordring for boligselskaber. Der ser ud til at være en strategisk prioritering af opgraderinger, som beboerne kan se og føle – og som genererer målbare energibesparelser – frem for den mere komplekse og omkostningstunge sanering af skjulte passiver som PCB. En sammenlignelig storstilet renovering udført af Boligselskabet Sjælland på de nærliggende Fælledgårdene inkluderede eksplicit asbest-, bly- og PCB-sanering i sit omfang.19 Fraværet af enhver omtale af sådant arbejde på Bakkegården i projektbeskrivelsen fra 2019 tyder på, at der blev truffet et bevidst valg, sandsynligvis baseret på en cost-benefit-analyse. Budgettet på 13 millioner DKK blev allokeret til forbedringer med den mest umiddelbare effekt, mens den langt dyrere og mere forstyrrende opgave med at fjerne farlige materialer blev udskudt. Dette illustrerer det enorme økonomiske pres, som disse gamle materialer lægger på de almene boligbudgetter, og tvinger til svære valg mellem nutidig komfort og langsigtet miljø- og sundhedssikkerhed.

Bakkegården i dag: Et øjebliksbillede af fællesskabet

Administration og boligmasse

Bakkegården administreres som afdeling 206 af Boligselskabet Sjælland, Danmarks fjerdestørste almene boligselskab, som har hovedkontor i Roskilde.3 Det nuværende selskab blev dannet den 1. januar 2007 ved en fusion mellem det oprindelige Roskilde Boligselskab og Andelsboligforeningen af 1899.22

Bebyggelsen omfatter 168 “familieboliger” fordelt på flere tre-etagers blokke.3 Lejlighederne varierer i størrelse og indretning og tilbyder en række muligheder for forskellige husstandsbehov. Nedenstående tabel sammenfatter data fra flere kilder for at give et klart overblik over boligtyper og tilhørende omkostninger.3

Fællesskab og erhvervsliv

Bakkegården er udstyret med faciliteter, der fremmer fællesskabet. Et beboerlokale godkendt til 42 personer er placeret i kælderen på Bakkegården 26 og kan lejes af beboerne til private arrangementer.23 Bebyggelsen er kendetegnet ved sine grønne fællesarealer, som omfatter en legeplads, en multibane, en petanquebane og picnicborde til fælles brug.10 Praktiske faciliteter som garager, carporte, scooter-rum og ekstra kælderrum kan også lejes af beboerne.10

Det lokale erhvervsliv langs Køgevej forsyner beboerne med essentielle tjenester. Den mest fremtrædende og historiske forretning er Bakkegårdens Bageri på Køgevej 39.24 Dette bageri er en sand hjørnesten i lokalsamfundet. Det er en familiedrevet virksomhed med traditioner, der går tilbage til 1919, og har ligget på sin nuværende adresse i over 30 år, hvilket betyder, at det er ældre end mange af de nuværende beboere.26 Bageriet tilbyder en blanding af traditionelt og moderne bagværk og deltager aktivt i initiativer som “Too Good To Go” for at bekæmpe madspild.26 Andre nærliggende butikker inkluderer et Rema 1000 supermarked, en “Købmand” på Køgevej 45B og en Q8 servicestation, hvilket sikrer, at daglige fornødenheder er inden for rækkevidde.25

Bakkegårdens Bageris vedvarende tilstedeværelse fremhæver et symbiotisk forhold mellem en historisk forretning og et moderne samfund. Mens det nærliggende discountsupermarked imødekommer de praktiske behov hos en befolkning, der beskrives som havende lavere købekraft, repræsenterer bageriet noget mere: tradition, kvalitet og kontinuitet.25 Det fungerer som et fælles vartegn og en kilde til lokal stolthed, der rækker ud over de demografiske skift i boligbebyggelsen. Dets evne til at trives tyder på, at det med succes har tilpasset sig for at betjene et foranderligt samfund og er blevet et symbol på stabilitet og et socialt anker for hele kvarteret.

Konklusion og anbefalinger til yderligere undersøgelse

Syntese

Bakkegårdens historie indkapsler en betydelig bue af dansk historie i det 20. og 21. århundrede. Det begyndte som en markant gård på en bakke, blev omdannet til et flagskibsprojekt for efterkrigstidens velfærdsstats optimistiske vision og er siden modnet til et samfund, der navigerer i de komplekse realiteter med aldrende infrastruktur og skiftende sociale roller. Dens arkitektur fortæller en historie om designidealer, dens materielle sammensætning afslører tidens teknologiske begrænsninger og skjulte risici, og historien om dens beboere afspejler de brede sociale og økonomiske strømninger, der har formet det moderne Danmark. Det er en fortælling om ambition, tilpasning og et vedvarende fællesskab.

Anbefalinger til yderligere undersøgelse

For dem, der ønsker at dykke dybere ned i Bakkegårdens historie, tilbyder flere offentlige arkiver værdifulde ressourcer.

Luftfotografering: Den nationale tjeneste Danmark set fra luften, som forvaltes af Det Kgl. Bibliotek, giver adgang til en stor samling af historiske luftfotos.34 Ved at navigere på kortet til Køgevej/Bakkegården-området og filtrere efter dato kan man visuelt følge bebyggelsens opførelse gennem 1950’erne og 1960’erne og observere landskabets forvandling fra landbrugsjord til et fuldt realiseret boligområde. Dette giver et stærkt visuelt supplement til den skrevne historie.

Digitale Byggesagsarkiver: Roskilde Kommune har et online Byggesagsarkiv.29 Ved at søge på adresser som “Bakkegården 2” eller “Vognmandsmarken 24” kan det være muligt at finde digitaliserede byggetilladelser, planer og potentielt originale arkitekttegninger fra byggeperioden i 1950’erne. Dette er den mest direkte måde at få adgang til officiel dokumentation.

Fysiske arkiver og fotoarkiver: Roskilde Arkiverne opbevarer historiske optegnelser, der ikke er tilgængelige online.32 For at få adgang til disse skal man først identificere ejendommens
ejerlav og matrikelnummer ved hjælp af den offentlige server OIS.dk.32 Med disse oplysninger kan man kontakte arkivet på
lokal@roskilde.dk for at anmode om de historiske byggesager fra deres fjernlager. Disse fysiske filer kan indeholde originale tegninger, korrespondance og andre dokumenter, der ikke findes i det digitale arkiv. Arkivets online fotodatabase, Fototeket, bør også gennemsøges for historiske billeder af området.33