Kategori: Kultur og Projekter

  • Stændertorvet – Før og Nu

    Stændertorvet – Før og Nu

    Stændertorvet er Roskildes centrale plads mellem Domkirken, Det Gule Palæ/Palæet, Byens Hus og gågaderne Skomagergade/Algade. En del af torvet bruges stadig til parkering, men størstedelen er i dag en granitbelagt, fleksibel plads til markeder, events og ophold.(Wikipedia)

    Se rapport

    Nedenfor får du en samlet rapport om:

    • historisk udvikling
    • større renoveringer i nyere tid
    • nutidig anvendelse
    • parkeringsforhold
    • forklaringen på navnet Stændertorvet

    2. Historisk udvikling

    2.1 Fra kirkeplads til torv

    • Før reformationen lå Skt. Laurentii Kirke med kirkegård der, hvor den vestlige del af torvet ligger i dag.
    • Efter reformationen blev kirke og kirkegård revet ned, og der opstod en ny, trekantet plads – blot kaldt Torvet.(Wikipedia)
    • Pladsen lå op mod Algade, som var byens vigtigste handelsgade.(Wikipedia)

    Det er altså først efter 1500-tallet, at der overhovedet er et egentligt torv her.

    2.2 Rådhustorvet og Nytorv

    Udviklingen kan groft skitseres sådan:(Wikipedia)

    • 1735 – et nyt rådhus opføres ud til pladsen.
    • 1800-tallets begyndelse – pladsen omtales som Rådhustorvet.
    • 1835 – en række huse foran Det Gule Palæ rives ned, og Nytorv anlægges øst for Rådhustorvet.
    • 1884 – det gamle rådhus rives ned, og Rådhustorvet udvides.
    • 1908 – husene, der stadig adskiller Rådhustorvet og Nytorv, fjernes. Der opstår ét stort torv, men navnene Rådhustorvet (vest) og Nytorv (øst) bruges fortsat.
    • 1911 – der anlægges en stor have på pladsen, som optager det meste af torvet.
    • 1932 – haveanlægget fjernes igen, og der etableres et samlet, åbent torv.

    Torvet har altså pendlet mellem at være grønt anlæg og åben plads.

    2.3 Fra Nytorv til Stændertorvet

    Her kommer navnehistorien ind:

    • 1921 – borgmester I.C. Sørensen omdøber Nytorv til Stændertorvet med henvisning til de rådgivende stænderforsamlinger (provinsialstænderne), som mødtes i Det Gule Palæ ved torvet i 1830-40’erne.(Wikipedia)
    • 1955 – byrådet beslutter, at hele pladsen fremover skal hedde Stændertorvet; navnet Nytorv forsvinder officielt.(Wikipedia)

    3. Hvorfor hedder det Stændertorvet?

    3.1 Stænderforsamlingerne i Roskilde

    I 1830’erne oprettede kongen fire rådgivende stænderforsamlinger – en slags tidlig, regional “mini-rigsdags-model”:(Danmarkshistorien | Lex)

    • én i Roskilde (for Sjælland og øerne)
    • én i Viborg
    • én i Slesvig by
    • én i Itzehoe

    Forsamlingerne var ikke folkevalgte i moderne forstand, men bestod af godsejere, grundejere og bønder med jord. De var kun rådgivende, men de fik stor betydning for udviklingen mod demokrati, fordi de skabte en legitim scene for politiske debatter.

    I Roskilde mødtes stænderforsamlingen i Det Gule Palæ lige ved torvet. Det gav byen en nationalpolitisk betydning igen i årene 1835-1848.(Danmarkshistorien | Lex)

    3.2 Navnet Stændertorvet

    Da man i 1900-tallet skulle finde et navn, der pegede på torvets særlige historiske og politiske rolle, valgte man at opkalde det efter stænderforsamlingen:

    • 1921: Nytorv → Stændertorvet (østlige del)
    • 1955: Hele pladsen får officielt navnet Stændertorvet

    Kort sagt:
    Det hedder Stændertorvet, fordi det ligger ud for Palæet, hvor den sjællandske stænderforsamling mødtes i 1830-40’erne, og navnet skulle markere Roskildes rolle i Danmarks politiske historie.(Wikipedia)


    4. Renovering og omdannelse i nyere tid

    4.1 Konkurrence og investering

    I 2010 udskrev Roskilde Kommune en åben idékonkurrence om en helhedsplan for Stændertorvet og den centrale bymidte. Der kom hele 47 forslag, hvilket siger noget om interessen i arkitekt- og landskabsbranchen.(Estate Media –)

    I 2011 besluttede kommunen at:

    • gennemføre det vindende projekt
    • investere ca. 20 mio. kr. i ombygning og modernisering af Stændertorvet
    • gennemføre arbejdet i tre etaper:
      1. den østlige halvdel
      2. selve torvearealet ved det gamle rådhus
      3. begyndelsen af gågaden og området omkring springvandet.(Din Avis)

    Der blev samtidig sat mange mio. kr. af til arkæologiske udgravninger, fordi området ligger lige ved den gamle kongsgård fra Harald Blåtands tid og forventes at indeholde rige fund fra vikingetid og middelalder.(Din Avis)

    4.2 Projektet godkendes og justeres

    • 2012 – byrådet godkender det konkrete projekt.(Lovguiden)
    • Projektet beskrives som en oprydning og omdannelse af pladsen:
      • fjernelse af slidte eller dominerende elementer
      • ny belægning
      • bedre sammenhæng mellem Domkirke, Palæet og Byens Hus
      • mulighed for parkering, busstoppested, siddepladser, café/kiosk og fleksible arrangementer.(Lovguiden)

    Et centralt stridspunkt var anlægget “Tingstedet” – fire granitbænke og otte lindetræer fra 1911:

    • oprindeligt var planen at fjerne både træer og bænke
    • byrådet ønskede “Tingstedet” bevaret i en eller anden form
    • i 2013 gives dispensation til at fælde de otte lindetræer, som vurderes i dårlig stand
    • bænke og idéen om et “tingsted” flyttes til et andet område på torvet.(Lovguiden)

    Der var klager over, at projektet burde kræve en ny lokalplan, men Planklagenævnet afviste dem som for sene og lagde til grund, at projektet primært handlede om forskønnelse og ikke ændrede torvets overordnede funktion eller udsigten til Domkirken.(Lovguiden)

    4.3 Den fysiske omdannelse (2014–2016)

    Ifølge Wikipedia blev den store renovering fysisk gennemført fra 2014 og torvet indviet i 2016.(Wikipedia)

    Hovedtræk:

    • Belægning: torvet fik en ensartet, fast granitbelægning (natursten, bl.a. bornholmsk granit).(Zurface)
    • Plantekasser og træer: adgang og trafik reguleres bl.a. med store plantekasser (STUB-kasser) med forskellige træarter, der grønner den ellers stenede plads.
    • Fjernelse/omplacering af gamle anlæg: havepræget og de gamle lindetræer fra “Tingstedet” forsvinder eller flyttes, så pladsen opleves mere åben.(Lovguiden)
    • Småbygninger: der etableres en lille kiosk/café på ca. 14 m² og en overdækning ved busstoppestedet (ca. 75 m²), tilpasset hensynet til helhed og udsyn.(Lovguiden)
    • Fleksibilitet: færre niveauspring og kantsten gør det lettere at bruge torvet til marked, koncerter, events og udeservering – og nemmere at komme rundt med f.eks. kørestole og barnevogne.(Lovguiden)

    Resultatet er et stort, sammenhængende byrum med Domkirken som dramatisk bagtæppe, men stadig med plads til både biler, boder og mennesker.

    5. Anvendelse i dag

    5.1 Markedsplads og torvedage

    Stændertorvet er fortsat en klassisk markedsplads:

    • Torvedage hver onsdag og lørdag – typisk kl. ca. 8–14/15 (lidt forskelligt alt efter kilden).(roskildehandel.dk)
    • Varer: frugt og grønt, blomster, ost, fisk, brød, kunsthåndværk, loppesager osv.(roskildehandel.dk)
    • Stadepladser kan lejes på dagsbasis eller sæsonvis; kommunen har detaljerede takster og regler for, hvad man må sælge.(roskilde.dk)

    5.2 Events og kultur

    Kommunens arrangørguide beskriver Stændertorvet som en central, granitbelagt arrangementsplads på 5.645 m², oplagt til:(arrangoerguide.roskilde.dk)

    • musik, sang og dans
    • politiske og humanitære arrangementer
    • andre kulturelle events

    Der gælder særlige hensyn:

    • torvedage onsdag/lørdag begrænser store events
    • ingen musik mellem kl. 11–12 lørdag pga. vielser i Byens Hus
    • alkoholforbud på torvet.(arrangoerguide.roskilde.dk)

    Kommunen og Roskilde Handel bruger torvet aktivt, bl.a.:

    • Sommerliv på Stændertorvet: i juli–august 2025 omdannes torvet til et grønt sommerbyrum med spejlpavilloner, store sandkasser, lege- og opholdsområder, scene med domkirken som bagtæppe og en masse aktiviteter.(VisitDenmark)
    • Roskilde Middelalderdage: historiske events, der udnytter torvets placering ved Domkirke og middelalderlige strukturer.(VisitDenmark)
    • Julemarked og juletræstænding i december, med boder og stort juletræ på pladsen.(Wikipedia)

    5.3 Offentlig kunst og byrumselementer

    På torvet står flere markante kunst- og byrumselementer:

    • Schmeltz’ springvand (1895), med motiver fra Roskildes byvåben.(Wikipedia)
    • Bronzeskulpturen “Roar og Helge” (1939) ved Domkirkemuren/Palæet – med reference til sagnkongerne, der ifølge traditionen regerede fra Roskilde.(Wikipedia)
    • Mindesten for besættelsen (1955).(Wikipedia)

    Det er med til at gøre torvet til både hverdagsrum og et sted, hvor byens historiske lag er synlige.

    6. Parkeringspladser på og omkring Stændertorvet

    6.1 Parkering på Stændertorvet

    Ifølge Wikipedia bruges en del af pladsen fortsat til parkering.(Wikipedia)
    Det understøttes af kommunens arrangørguide, der bl.a. skriver, at arrangører selv skal betale for afspærring af parkeringsareal, når de låner torvet til større events.(arrangoerguide.roskilde.dk)

    Det tyder på:

    • der er fortsat egentlige p-pladser på en del af torvets areal (bl.a. i den østlige del mod Danske Bank),
    • men de er integreret i den plane granitflade, så området kan omlægges midlertidigt til markeds- og eventbrug.

    Der har løbende været lokalpolitisk debat om, hvorvidt p-pladserne på selve Stændertorvet skulle nedlægges permanent, men der er ikke truffet en fuldstændig “bilfri” beslutning – p-arealerne er stadig i funktion.(Facebook)

    6.2 Parkering i bymidten generelt

    For besøgende til Stændertorvet er det vigtigste nok de generelle regler for Roskildes bymidte:

    • Bymidten (inkl. området omkring Stændertorvet) er en parkeringszone med betalingsparkering, men de første 2 timer er gratis på kommunale pladser.(roskilde.dk)
    • Man skal registrere sin parkering via app eller automat; overskrides 2 timer, betaler man for den efterfølgende tid efter en trappemodel.(roskilde.dk)
    • Roskilde Handel og kommunen fremhæver, at der er mere end 2.000 (gratis) p-pladser i og omkring bymidten – både egentlige p-pladser og kantstensparkering.(roskildehandel.dk)

    Konkret betyder det:

    • Du kan ofte parkere relativt tæt på Stændertorvet, uden at det koster noget de første to timer.
    • Ved større arrangementer kan nogle af pladserne på selve torvet være spærret af, så det er værd at orientere sig på kommunens p-kort eller skilte i gaden.

    7. Kort opsummering

    En del af torvet bruges fortsat til parkering, som efter bymidtens fælles regler er gratis de første 2 timer, mens resten af bymidten tilbyder et stort antal supplerende p-pladser.(Wikipedia)

    Stændertorvet opstod efter reformationen, da Skt. Laurentii kirke og kirkegård blev revet ned; i første omgang hed det blot Torvet.(Wikipedia)

    Pladsen var senere opdelt i Rådhustorvet og Nytorv, som over tid blev slået sammen til én stor plads, der i 1955 officielt fik navnet Stændertorvet.(Wikipedia)

    Navnet henviser til de rådgivende stænderforsamlinger for Sjælland og øerne, som mødtes i Det Gule Palæ ved torvet i 1830-40’erne og markerer Roskildes rolle i Danmarks politiske historie.(Wikipedia)

    I 2000-tallet gennemførte kommunen en større omdannelse efter en arkitektkonkurrence: ca. 20 mio. kr., omfattende arkæologiske udgravninger, ny granitbelægning, plantning af træer i plantekasser, fjernelse/flytning af det gamle “Tingstedet”-anlæg og etablering af kiosk/scenebygninger – med fokus på en åben, fleksibel plads og bevaret udsigt til Domkirken.(Din Avis)

    I dag bruges Stændertorvet som aktiv markedsplads med torvedage onsdag og lørdag, som kultur- og eventplads (Sommerliv, julemarked, Middelalderdage m.m.) og som opholdsrum midt i bymidten – med kunstværker som Schmeltz’ springvand og “Roar og Helge”.(roskildehandel.dk)

    Kommentar om Blostervældet på Stændertorvet

    Blomsterne

    Det er hele året en fornøjelse at se, hvordan kommunens gartnerafdeling kan lave den ene flotte blomsterudsmykning efter den anden ved muren ind til Palæets have. Altid er der noget at glædes over, og altid en ny inspiration lige fra de første forårsplanter til sensommerens pragt. Altid med nye varianter af kendte sorter, og altid i nye, spændende plante-og farvekombinationer.

    Mange borgere stiller gerne op, når der skal skiftes blomsterløg, så kan glæden fortsætte derhjemme. Også blomsterkummerne andre steder i byen er afvekslende pletskud!

    Man kan roligt sige at gartnerafdelingen fortjener roser !!

    Foto Niels Jørgen Rasmussen

  • Hestetorvet – Før og Nu

    Hestetorvet – Før og Nu

    Hestetorvet er i dag Roskildes vigtigste ankomstplads fra stationen og bindeleddet mellem togtrafikken, Algade og Kulturstrøget – men pladsen har været igennem en lang rejse fra middelalderens hestemarked, over bilens tidsalder som parkeringsplads, til nutidens og fremtidens grønne byrum.

    Se rapport

    Her kommer en rapport om:

    • historisk udvikling
    • renoveringer og omdannelser
    • kunst og byliv
    • parkering (før og nu)
    • aktuelle planer for Hestetorvet

    1. Beliggenhed og rolle i byen

    Hestetorvet ligger lige øst for den historiske bykerne, med:

    • Algade mod nord
    • Gråbrødre kapel og kirkegård mod vest
    • Jernbanegade og Roskilde Station mod syd
    • gaden Hestetorvet mod øst (Wikipedia)

    Pladsen er dermed overgang mellem middelalderbyen, stationsområdet og Gråbrødre Kirkegård. I dag fungerer den primært som:

    • ankomstplads til stationen
    • forplads til Algade/strøget
    • opholds- og møderum med caféer, kunst og byliv (BygTek.dk)

    2. Historisk udvikling

    2.1 Middelalder og tidlig moderne tid – hestemarked ved Røde Port

    Det næstældste torv i Roskilde er Hestetorvet, anlagt lige inden for Røde Port, byens østlige grænse. Her blev der solgt stude, grise og heste, og torvet regnes sammen med torvene i Ribe og Odense som blandt landets ældste hestetorve. (roskildesudvikling.dk)

    På kort fra 1600- og 1700-tallet kaldes området “Hestemarket”, altså en funktionsbeskrivelse snarere end et egentligt navn. Først i Trap Danmark 1859 dukker navnet “Hestetorvet” op; senere bruges både “Hestetorvet” og “Svinetorvet”. (roskildesudvikling.dk)

    Omkring 1840 beskrives pladsen som en lidt rå markedsplads med små huse og gelændere, hvor man kunne binde hestene, når der var marked. (Roskilde Historie)

    2.2 Jernbanens tid – byens østlige port

    Med jernbanens ankomst i midten af 1800-tallet blev Hestetorvet for alvor byens østlige indgang. Værtshuset ”Lygten” ved Hersegade/Hestetorvet blev revet ned i 1844, og i stedet kom restauranten og senere hotellet ”Løven”, målrettet de nye togpassagerer. (Roskilde Historie)

    Torvet blev også kulisse for store begivenheder. Et kendt eksempel er Christian 9.s ligtog i 1906, hvor kortegen bevæger sig fra stationen over Hestetorvet og videre ad Algade til domkirken. (Lex)

    3. Bilernes torv og parkeringsanlægget (ca. 1945–1994)

    Efter 2. verdenskrig slog bilismen igennem, og Hestetorvet blev i stigende grad taget i brug som parkeringsplads.

    • 1945: Skulpturen Hestebrønden af Karl Hansen Glem opføres som minde om torvets funktion som handelsplads. (Wikipedia)
    • Kommunen lejer/indgår kontrakt om at bruge hele torvet som parkeringsplads i 30 år. (Wikipedia)

    I 1958 beslutter kommunen at etablere et to-etagers underjordisk parkeringsanlæg, og torvet graves op. Anlægget stod færdigt i 1962 og omfattede:

    • overdækket torv (tag over pladsen)
    • parkeringskælder i to etager
    • ny butiksbygning mod Algade
    • arkæologiske undersøgelser i forbindelse med byggeriet (Wikipedia)

    Det overdækkede Hestetorv blev et meget bil- og butikssorienteret byrum, typisk for 1960’ernes trafikprioritering.

    4. Fra garage til byrum – omdannelsen i 1990’erne

    I 1994 fjernes garageanlægget og overdækningen igen. Man åbner torvet mod himlen og restitu­erer det som en mere klassisk byplads. Samtidig opføres en ny forretningsbygning mod Algade, tegnet af arkitekt Karsten Nagel. (Roskilde Historie)

    Denne omdannelse markerer et skifte fra “bilernes torv” til et byrum med fokus på fodgængere, handel og ophold – dog stadig med vægt på funktion som ankomstplads til stationen.

    5. Kunst, identitet og midlertidige projekter

    5.1 Hestebrønden

    Hestebrønden fra 1945 blev opstillet midt på torvet som en skulpturel markering af den gamle markedsfunktion. Brønden er udført af den lokale billedhugger og stenhugger Karl Hansen Glem og knytter således pladsens identitet til både hestehandelen og byens egen kunsthistorie. (Visit Fjordlandet)

    5.2 Roskildekrukkerne (1999)

    Den stærkeste visuelle signatur på Hestetorvet i dag er Roskildekrukkerne:

    • tre 5 meter høje stentøjskrukker, samlet vægt ca. 24 tons
    • skabt af kunstneren Peter Brandes
    • opsat i 1999 som gave fra Stryhn’s Leverpostej A/S i anledning af Roskildes 1000-års jubilæum (gaven blev besluttet 1998; afsløring 12. juni 1999) (roskildekunstforening.dk)
    • står i et lavt vandbassin mellem stationsbygningen og strøget

    Krukkerne er glaseret i blålige og bronzetoner og refererer formmæssigt til antikke amforaer. Den krukke, der står nærmest stationen, bærer udskrift af et digt af Henrik Nordbrandt om Roskilde og Dronning Margrete I. (Visit Fjordlandet)

    Roskildekrukkerne fungerer i dag som et af byens mest genkendelige vartegn – især for dem, der ankommer med tog. (Wikipedia)

    5.3 Midlertidige installationer og byliv

    Hestetorvet har løbende været brugt til midlertidige kunst- og byrumsprojekter, bl.a.:

    • “Fra festival til Hestetorvet” (2017), hvor plantemobiler og træstammer fra Roskilde Festival blev flyttet til pladsen som grønne opholdsøer i sommerperioden.
    • Kunstvandringer og formidling af byens kunst, hvor Hestetorvet ofte er startpunkt (f.eks. ruten “Kunst i byen” og forskellige guidede ture via VisitFjordlandet og lokale aktører). (Visit Fjordlandet)

    6. Nuværende anvendelse

    I dag bruges Hestetorvet primært som:

    • stationsforplads – overgang mellem tog/bus og bymidten
    • opholds- og møderum med bænke, caféernes udeservering og kunstværker
    • adgangsrum til Gråbrødre Kirkegård og Kulturstrøget

    Området omkring torvet er tæt forbundet med detailhandel i Algade, med restauranter, selskabslokaler og mindre butikker på og omkring pladsen. (Wikipedia)

    7. Parkering – før, nu og omkring Hestetorvet

    7.1 Historisk parkering under torvet

    Som nævnt var en stor del af torvet fra 1950’erne til 1990’erne dedikeret til bilparkering:

    • 1950’erne: åben parkeringsplads på selve torvet
    • 1958–1962: etablering af to-etagers parkeringskælder og overdækning (Wikipedia)
    • ca. 1962–1994: torvet fungerer reelt som tag over garageanlægget

    Da anlægget fjernes i 1994, forsvinder den direkte parkering på Hestetorvet til fordel for et mere opholdsorienteret byrum. (Roskilde Historie)

    7.2 Parkering i dag – omkring Hestetorvet

    I dag er der kun meget begrænset parkering direkte på Hestetorvet; bilerne henvises i stedet til øvrige bymidtepladser og P-huse. Kommunen og handelslivet beskriver bl.a.:

    • generelt i bymidten: 2 timers gratis parkering på kommunale pladser med mulighed for at købe ekstra tid; registrering via automater eller apps (EasyPark, ParkPark, ParkMan, ParkOne, OK) (Visit Fjordlandet)
    • større P-tilbud tæt på Hestetorvet, fx
      • P-hus Sortebrødre Plads (ca. 200 pladser, flere etager, ingen tidsbegrænsning på de nederste niveauer) (Sweco Denmark)
      • overfladepladser ved Ny Østergade, Kong Magnus Vej, Roskilde Havn m.fl. (roskildehandel.dk)

    Kommunens parkeringsplaner arbejder med samlet oversigt over P-pladser, handicappladser og ladestandere, så bymidten – inkl. Hestetorvet – kan friholdes mest muligt for almindelig langtidsparkering og i stedet bruges til ophold og byliv. (roskilde.dk)

    8. Fremtidige planer og igangværende omdannelse

    Hestetorvet står foran endnu en større forandring som led i kommunens samlede strategi for bymidten.

    8.1 Den dynamiske bymidte og Kommuneplan 2025–2037

    I strategien “Den dynamiske bymidte” og Kommuneplan 2025–2037 beskrives en vision om en levende, grøn bymidte med stærkt handels-, kultur- og byliv. Området omkring Algade og Hestetorvet har allerede undergået stor udvikling i de sidste 10 år, bl.a. med fortætning ved Sortebrødre Plads. (roskilde.dk)

    Her fremgår bl.a.:

    • Hestetorvet indgår i en 2. etape, der skal sammentænkes med
      • nyt S-togsperronanlæg ved stationen
      • byudvikling i Ny Østergade
    • fokus på mere kultur- og byliv samt styrket samarbejde mellem handel, kulturaktører og kommunen (roskilde.dk)

    8.2 MASU Planning-projektet: Algade og Hestetorvet

    Roskilde Kommune har udskrevet og afgjort et udbud om fornyelse af Algade og Hestetorvet. Landskabsarkitektfirmaet MASU Planning står bag projektet, der bl.a. skal:

    • forbedre funktionaliteten
    • styrke bylivet
    • fremme “bynaturen” med flere træer og grønne arealer
    • skabe bedre og mere inviterende opholdsmuligheder
    • integrere kunst, leg og bevægelse i byrummet (BygTek.dk)

    For Hestetorvet betyder det konkret ifølge de nyere artikler:

    • flere træer og frodige plantefelter
    • grønne “lommer”, der skærmer mod trafikstøj
    • nye møbler og opholdspladser
    • en ny hesteskulptur, der skal ære torvets historiske rolle som hestemarked (Dansk Byudvikling)

    Projektet lægger vægt på:

    • genanvendelse af materialer
    • reduktion af klimabelastning i anlægsarbejdet
    • at binde Hestetorvet og Algade sammen til ét sammenhængende by- og gaderum (shp.dk)

    Artikler fra august 2025 omtaler projektet som igangværende/under udførelse. (Dagens Byggeri)

    9. Samlet vurdering

    Set over tid kan Hestetorvet beskrives i tre hovedfaser:

    1. Markedspladsen ved byporten
      • middelalderens og 1800-tallets hestemarked
      • plads med små huse, gelændere til heste og senere jernbanestation som ny “byport”.
    2. Bilernes og parkeringsanlæggets torv
      • efterkrigstidens parkeringsplads og underjordiske garageanlæg (1962–1994)
      • fokus på bilparkering og overdækket butikstorv.
    3. Kunst- og opholdstorvet – og den grønne bymidte
      • fjernelse af garageanlæg, etablering af byrum med kunst (Hestebrønden og Roskildekrukkerne)
      • i dag primært ankomstplads, opholdsrum og kunstplads
      • i fremtiden et endnu grønnere, mere sammenhængende byrum med stærkt byliv og forbedrede forbindelser til stationsområdet og Ny Østergade.

    Kort resumé

    Kommunen er i gang med et stort fornyelsesprojekt for Algade og Hestetorvet (MASU Planning), der skal gøre området grønnere, mere indbydende og bedre for gående, cyklister og byliv – bl.a. med flere træer, nye opholdszoner og en ny hesteskulptur.

    Hestetorvet er en af Danmarks ældste markedspladser og opstod som hestemarked ved Røde Port.

    Med jernbanen blev pladsen Roskildes østlige indgang og kulisse for store begivenheder.

    I 1950’erne–60’erne blev torvet omdannet til overdækket parkeringsanlæg med to etager under jorden; anlægget blev fjernet i 1994.

    I dag er torvet et åbent byrum med kunstværkerne Hestebrønden og især Roskildekrukkerne (Peter Brandes, 1999), caféer og opholdspladser.

    Parkering er flyttet væk fra selve torvet til omkringliggende P-pladser og P-huse (bl.a. Sortebrødre Plads); generelt er der 2 timers gratis parkering i bymidten med mulighed for tilkøb.

  • Slangesti til Havhingstens hjemkomst

    Slangesti til Havhingstens hjemkomst

    Slangesti til Havhingstens hjemkomst

    Slangesti til Havhingstens hjemkomst

    Det største vikingeskib fra Skuldelevfundet er rekonstrueret og navngivet Havhingsten fra Glendalough. Det er den største rekonstruktion nogensinde af et vikingeskibsfund, og på årringene i det originale træ kan man se, at det er bygget i Irland.
    Som hyldest til skibet ved dets hjemkomst til Roskilde fra Dublin, hvor det blev bygget for næsten 1000 år siden, har kunstnerne Iben Brøndum og Helle Hove skabt et land art projekt med inspiration i de gamle runestens slyngtegninger.
    Stierne udgør tilsammen et kæmpe slangevæsen med hoved og hale på bakkeskråningen i Byparken. Der blev udlagt bemalede træskiver, og kunstnerne fik hjælp af en gruppe europæiske unge.
    Ved indvielsen blev der blæst sæbebobler ud over stierne, og ugen efter blev der lagt krokusløg i nogle af punkterne, og dele af slangestien genopstår nu hvert forår.

    Fotos Niels Jørgen Rasmussen

  • Masser af musik

    Masser af musik

    Der er og har været rigtig meget musik Syd for Banen. Selvfølgelig tænker de fleste på Roskilde Festival, men det begyndte lang tid før.

    The Wall
  • Brydeklubben AIR Roskilde

    Brydeklubben AIR Roskilde

    Master Toni and his Slots

    Brydeklubben AIR Roskilde
    Brydeklubben AIR Roskilde, der blev grundlagt i 1919, har en lang og spændende historie, der rækker ud over brydemåtten. I en periode fra juli 1967 og fremefter begyndte klubben at afholde popballer i deres klubhus. Disse arrangementer, kendt som “Club A.I.R.,” var populære blandt unge fra nær og fjern, og fungerede som en måde at skaffe penge til klubben.

    Billederne i dette galleri giver et indblik i disse musikalske arrangementer, der inkluderede koncerter med lokale bands som Wireless, Master Toni & His Sloths og Beatfighters, samt den mere kendte gruppe The Sounds. Selvom klubhuset kun kunne rumme 100 mennesker, var det et populært sted. Arrangementerne var alkoholfrie, ligesom Hit House i København. Udover popballer i brydehuset, afholdt A.I.R. også brydestævner med efterfølgende “popbal” på Hotel Roar og Fjordvilla.

    Disse billeder er et vindue ind til en tid, hvor musik og sport gik hånd i hånd i Roskilde, og hvor Brydeklubben AIR spillede en central rolle i det lokale ungdomsliv.

  • Okta Kontra

    Okta Kontra

    Okta Kontra var en kirkemusikgruppe fra Roskilde med tilknytning til Baptistkirken. De medvirkede ved mange arrangementer som for eksempel gudstjenester, koncerter og diverse kirkelige møder. Gruppen var aktiv i 1970’erne og frem til midten af 1980’erne. Repertoiret omfattede evangeliske sange – nye såvel som gamle – samt en del gospel.

  • Vores Roskilde – Interaktivt Kort

    Vores Roskilde – Interaktivt Kort

    Hvilke kunstværker står hvor? Hvad hedder værket? Hvem er kunstneren?

    Vores “Lokalhistorisk Kort for Roskilde” burde jo nok hedde “Kort over Interessante ting i Roskilde Kommune”. Så nu hedder det blot “Vores Roskilde”.

    Ambitionen med kortet er i al sin enkelhed at skaffe adgang til informationer om “interessante ting” på en nem og overskuelig måde.

    Kortet har mange kategorier/lag med mange “pins” (adskillige hundrede), men startes herfra med et enkelt lag for ikke at forvirre for meget. Man kan slå kategorier/lag til og fra ved at trykke på lag-markeringen øverst til højre.

    En “pin” er navngivet og repræsenterer adgang til information om den “interessante ting”. Når man trykker på den enkelte “pin”, åbnes et lille modal-vindue med overskriften, en kort tekst og et lille billede. Ved at trykke på “Læs mere” åbnes et helt nyt vindue med den information, der nu er knyttet til denne “pin”. Oftest er det et link til de sider, som er produceret af “ejeren” af den pågældende “ting”. Det kan også være rapporter/tekster vi selv har udarbejdet.

    Vores kort er også et kort over alle de oplevelser man kan få i Roskilde Kommune. Udover kunstværkerne i det offentlige rum.

    Gå ind på kortet, tryk på den lille lokation-knap oppe i venstre hjørne (under zoom) og se hvad der er i nærheden. Tryk på en pin og se hvad det er.

    Valg af “interessante ting” er gjort af os, men vi modtager gerne input og vil gerne have andre til at deltage i at administrere og udvide antal informationer mest muligt.

  • KulturTur – 8 podcast

    KulturTur – 8 podcast

    De mange podcast giver et detaljeret overblik over Roskildes historie, byrum og offentlige kunstværker. Flere kilder beskriver de historiske funktioner og den senere udvikling af centrale steder som Hestetorvet, der har fungeret som kvægmarked og parkeringsanlæg, og Stændertorvet, hvor det historiske Sankt Laurentii Kirketårn og det gamle rådhus er placeret. Andre tekster fører læseren gennem Skomagergade og peger på arkæologiske fund, kulturelle lag, mindesmærker for historiske begivenheder og den sociale historie bag gadenavne. Endvidere behandles adskillige moderne kunstværker i Roskilde, herunder Peter Brandes’ keramiske krukker på Hestetorvet, skulpturer ved Ros Torv og forskellige kunstinstallationer i bydelen Musicon og omkring offentlige bygninger som Roskilde Rådhus og Østervangsskolen. Endelig nævnes mindesmærket for Louis Pio, stifteren af Socialdemokratiet, der blev født i Roskilde.

    Resume af fokusområder

    Roskildes Historie, Kunst og Kulturlag: Disse kilder fungerer som et overordnet resume, der dækker Roskildes kulturlag (kultursumpen), byens historie, historiske pladser (Hestetorvet, Stændertorvet) og kunstværker i både centrum og syd for banen.

    Hestetorvet og Roskilde krukkerne: Disse fokuserer på Hestetorvets transformation (fra kreaturhandel til parkeringsareal og tilbage), de grusomme henrettelser der fandt sted der, og Peter Brandes’ tre keramiske krukker, som er verdensrekorder i højde.

    Kig Ned I Skomagergade: Denne kilde giver en detaljeret gennemgang af Skomagergade, inklusiv markeringer af det tidligere Helligåndshus, fødestedet for Grevinde Danner, placeringen af den gamle postgård (Hamburger Herberge), og fundet af den ældste brolægning lavet af frådsten.

    Pio: Fokuserer på L.P. Pio, stifteren af Socialdemokratiet, hans fødsel i Store Gråbrødrestræde 21, hans karriere som løjtnant i postvæsenet (hvor han opfandt metoden til at tømme de røde postkasser (det er en skrøne!)), samt hans politisk motiverede eksil i USA.

    Stændertorvet: Disse dækker de centrale historiske bygninger på Stændertorvet, såsom Sankt Laurentii Kirketårn (eneste rådhus med kirketårn), Det Gamle Rådhus (tidl. Duebrødre Hospital), og Det Gule Palæ (med den bevarede Stænderforsamlingssal). Kilden beskriver også Bjørn Nørgaards brønd og Roskilde Museums bygning (Sukkerhuset).

    Ros Torv: Gennemgår kunsten i butikscentret Ros Torv, herunder Hans Pauli Olsens skulpturer, Leila Vestergaards granitbænke, Bjørn Poulsens installation, og Jørgen Hansens trærod.

    SkulpturTur: Fungerer som en guide til kunstværker syd for banen, herunder Robert Jakobsens skulptur Fortid, Nutid og Fremtid ved Rådhuset, kunsten i Jakobskirken og på Østervangsskolen, den nye bydel Musicon (opkaldt efter betonfabrikken Unicon), Roskilde Ring, og skulpturer ved Sygehuset.

    Artikel – om vores offentlige kunst

    Artiklen sammenfatter en dybdegående analyse af Roskildes rige historie, byudvikling og omfattende samling af offentlig kunst. Byen er fundamentalt defineret af sit “kulturlag” – et fysisk lag af århundreders historie under gaderne – der vidner om dens status som en af Danmarks ældste byer. Gennem en udforskning af centrale lokationer som Hestetorvet, Stændertorvet og Skomagergade afdækkes en fortælling om transformation, fra middelalderens handelscentrum og religiøse knudepunkt til en moderne by, der aktivt bevarer og formidler sin fortid.

    En central indsigt er den afgørende rolle, som kunst spiller i byens identitet. Fra Peter Brandes’ monumentale og symboltunge krukker på Hestetorvet, der markerer byens tusindårsjubilæum, til den mangfoldige og tankevækkende kunstsamling i indkøbscentret Ros Torv, fungerer kunsten som et narrativt lag, der kommenterer alt fra forbrugskultur til lokalhistorie. Turen “Syd For Banen” afslører yderligere en bred vifte af kunstneriske udtryk, integreret i kirker, skoler, det nye byområde Musicon og omkring Rådhuset. Værkerne spænder fra Robert Jakobsens ikoniske jernskulpturer til subtile installationer, der engagerer borgerne i en dialog om tro, samfund og historie. Samlet set fremstår Roskilde som en by, hvor fortid og nutid er uløseligt forbundet, og hvor historien ikke blot er gemt i arkiver, men er en levende, synlig og kunstnerisk fortolket del af det offentlige rum.

    Roskildes Historiske Fundament og Bykerne

    Roskildes identitet er dybt forankret i dens lange historie, som er fysisk til stede i byens struktur og under dens gader.

    Kulturlaget: Byen Bygget på Historie

    Roskilde er, ligesom andre ældgamle danske byer som Ribe, bygget på et betydeligt kulturlag. Dette lag, også kaldet “kultursumpen”, er i Roskilde omkring en meter tykt og består af århundreders ophobet affald, potteskår og organisk materiale. Byen er bogstaveligt talt vokset oven på sin egen historie, hvor nye brolægninger og bygninger blev etableret oven på resterne af tidligere generationers liv. Dette fænomen betyder, at der kan ligge mange lag af huse oven på hinanden, især efter bybrande, hvor man ofte byggede direkte oven på ruinerne.

    Stændertorvet: Magtens Centrum

    Stændertorvet er et historisk knudepunkt, domineret af markante bygninger, der afspejler både kirkelig og verdslig magt.

    • Sankt Laurentii Kirketårn: Tårnet er unikt, da det er det eneste kirketårn i Danmark, der er en del af et rådhus. Det blev bygget kort før Reformationen, hvilket reddede det fra den nedrivningsbølge, der ramte mange andre kirker i Roskilde. Kirken selv blev revet ned, men dens fundament og grave kan stadig ses i en ruin under torvet, med adgang fra tårnet. Tårnet har tjent flere formål:

        ◦ Vægtertårn: Vægtere holdt udkig efter ildebrande, som historisk har hærget byen.

        ◦ Fængselscelle: I mangel af egentlige fængsler blev “banditter” låst inde i tårnet.

    • Det Gamle Rådhus og Byens Hus: Bygningerne ved siden af tårnet udgør det gamle rådhus, som i dag fungerer som “Byens Hus”. Den ene fløj var tidligere Duebrødre Hospital, en velgørende institution for syge og gamle.

    • Det Gule Palæ: Tegnet af arkitekt Laurids de Thurah, fungerede palæet som bolig for de kongelige under ophold i Roskilde, typisk i forbindelse med begravelser i Domkirken. I dag huser bygningerne Roskilde Kunstforening og bispeboligen. Der er overvejelser om at omdanne stedet til et museum for demokrati, da den historiske stænderforsamlingssal er bevaret her, eller et besøgscenter for Roskilde Domkirke som UNESCO verdensarv.

        ◦ Roar og Helge: Ved indgangen står Johan Galsters statuer (1939) af Roskildes sagnomspundne grundlæggere.

    Skomagergade: En Vandring Gennem Tiden

    Skomagergade er præget af markeringer i brolægningen, som Roskilde Museum har fået lavet for at synliggøre gadens historie.

    • Historiske Markeringer:

        ◦ Helligåndshus: En afmærkning viser placeringen af et Helligåndshus, et hospital for syge og døende i den katolske tid.

        ◦ Skomagerkniv: Nær Gullandsstræde findes en afbildning af en læderkniv i brolægningen, der henviser til gadens navn.

        ◦ Ibsskal: En kammusling i brolægningen symboliserer de pilgrimme fra Roskilde, der i middelalderen foretog den lange rejse til apostlen Jakobs grav i Spanien. Fund af skaller i grave vidner om, at mindst 3-4 roskildensere gennemførte turen.

    • Vigtige Steder og Personer:

        ◦ Gullandsstræde: Var i gamle dage berygtet for “skørlevned og druk”, fællesbade for mænd og kvinder, og udbredte kønssygdomme.

        ◦ Prinsessen: En stor, hvid bygning på et hjørne, tegnet af samme arkitekt som Det Kongelige Teater. Og hotel “Prinsen”.

        ◦ Hamburger Herberg: Den gamle postgård, hvor dagvognen fra København stoppede før jernbanens ankomst. Det var sandsynligvis her, H.C. Andersen overnattede, hvilket mindes med en lille skulpturgruppe af hans kaloscher, hat og stok.

        ◦ Grevinde Danners Fødested: Ved Skomagergade 40 markerer en sten fødestedet for Louise Rasmussen, senere Grevinde Danner. Hun var balletdanserinde, gift med Frederik 7., og efterlod sig en filantropisk arv gennem stiftelser for bl.a. børnehjem og undertrykte kvinder.

    • Arkæologiske Fund:

        ◦ Brolægning af frådsten: Den ældste brolægning, man har fundet i gaden, er fra 1100-tallet og lavet af frådsten. Dette er usædvanligt for perioden, hvor gader typisk var mudrede eller belagt med træ. frådsten er en blød kalksten, der hærder ved kontakt med luft, og som også er brugt i Absalonsbuen på Domkirken.

    Hestetorvet: Fra Kreaturhandel til Kunstplads

    Hestetorvet har gennemgået en markant transformation fra et praktisk handelssted til et moderne byrum.

    • Historisk Funktion: Torvet har altid været en trekantet plads, der fungerede som centrum for byens kreaturhandel.

    • Henrettelsesplads: Det var også her, byens bøddel (som også dækkede København og Næstved) udførte offentlige henrettelser. En berygtet begivenhed var henrettelsen med økse af natmandsdrengen Nikolaj, der havde påsat en brand, som ødelagde en tredjedel af Roskilde. Børn skulle overvære henrettelsen som en advarsel.

    • Modernisering og Tilbageføring: I 1960’erne blev torvet omdannet til et parkeringsanlæg med en underjordisk etage, tankstation og bygninger, der husede bl.a. Pags Cafeteria. Dette blev senere revet ned, og torvet blev ført tilbage til sin oprindelige form, nu med en rund brønd med hestemotiver.

    Kunst i det Offentlige Rum: En Narrativ Dimension

    En betydelig del af Roskildes identitet er formet af en rig og varieret samling af offentlig kunst, der findes på byens torve, i institutioner og i nyere bydele.

    Monumental Kunst på Hestetorvet

    • Peter Brandes’ Krukker: I anledning af byens 1000-års jubilæum skænkede Stryhns fond tre monumentale keramiske krukker, skabt af Peter Brandes.

        ◦ Teknisk Bedrift: Krukkerne (nr. 7, 8 og 9 i en serie på 10) er på grænsen af, hvad der teknisk kan lade sig gøre i keramik, med en godstykkelse på ca. 20 cm. Hver krukke var en ny verdensrekord i højde, da den blev skabt.

        ◦ Symbolik: De symboliserer både liv og død – vandet i krukken som forudsætning for liv og dåb, og urnen som beholder for aske efter døden.

        ◦ En Særlig Gestus: Som anerkendelse af, hvem der skabte værdierne bag gaven, er navnene på alle medarbejdere på Stryhns på det tidspunkt indgraveret i en af krukkerne.

    Kunsten i Ros Torv: En Dialog med Forbrugskulturen

    Indkøbscentret Ros Torv huser en overraskende og omfattende samling af samtidskunst.

    KunstnerVærkBeskrivelse
    Hans Pauli OlsenOmvendt kvindefigurEn groft modelleret bronzefigur af en nøgen kvinde, der hænger på hovedet. Værket kan tolkes som en kommentar til forbrugersamfundet eller et forsøg på at “sætte kunsten på hovedet”.
    Hans Pauli OlsenAnnaEn portrætlignende og atletisk kvindefigur i bronze på en sokkel af blå rønnegranit, muligvis et portræt af kunstnerens kone.
    Leila VestergaardBænke19 håndhuggede bænke i poleret blågrøn granit med forskellige motiver, herunder en forstørret 200-kroneseddel, et uldsweater-mønster og børnetegninger.
    Bjørn PoulsenSkulptur over indgangEn stor, stjerneagtig og farverig skulptur skabt af sammensmeltet industrielt materiale som plastikspande og indkøbskurve. Den kan tolkes både som glad og festlig og som farlig og aggressiv, en kommentar til overskudssamfundet.
    Jørgen HansenTrærodRoden fra et lindetræ fra Ledreborg, renset for jord og monteret på glasplader med lys, så den ses nedefra. Den symboliserer forbindelsen til stedets historie, hvor DAK konservesfabrik og Hedegårdene lå før centret.
    Steffen TastAndromedas SlørEn installation af lyslederkabler, der hænger i loftet ved Café Vivaldi.
    Leif SylvesterKattemaleriEn ca. 4×4 meter fotografisk gengivelse af et farverigt og glædesvækkende maleri af en kat.
    Henning Nordstrøm & Jan BrolykkePalindrom (2018)Et maleri på ca. 2×2 meter, der viser to næsten identiske, farverige figurer, der bevæger sig mod hinanden. Titlen refererer til noget, der kan læses både forfra og bagfra.
    UkendtHelgeskildeEn lille, firedelt bronzeskulptur ved en rulletrappe med rislende vand, der løber ned ad trappetrin. Den refererer til byens sagnomspundne kilder.

    Flere vandkunstværker, herunder Halvdans Kilde og Svend Tveskægs Kilde, er desværre forsvundet eller ude af funktion.

    Kunst og Skulpturer “Syd for Banen”

    Området syd for jernbanen rummer en tæt koncentration af forskelligartet kunst.

    • Kirkekunst:

        ◦ Jakobskirken: Her findes Hein Heinsens moderne kors-fortolkning af naglejern og guldblade, der inviterer til personlig refleksion. Kirken har også en dåbsudsmykning af Helle Hove og Iben Brøndum, hvor en ny “snekrystal” af perleplader tilføjes for hvert døbt barn.

    • Kunst på Skoler:

        ◦ Østervangsskolen: En gavl er udsmykket med keramiske fliser i middelhavsblå af tidligere lærer Lisbeth Skov. Indenfor står en farverig jernskulptur af Egon Fisher, oprindeligt indkøbt til den nu nedlagte Maglegårdskolen.

    • Musicon og Roskilde Ring:

        ◦ Musicon: Roskildes nyeste bydel, opstået på grunden for betonfabrikken Unicon. Området er præget af skulpturelle elementer fra den gamle fabrik, herunder kranbærende betonelementer, der står som vartegn.

        ◦ Roskilde Ring: Den tidligere racerbane er markeret med 12 sten, der via QR-koder linker til historisk information. Ved parken står Michael Teils skulptur Genfortryllelsens Brønd (1990) i indfarvet beton og bronze.

    • Ved Rådhus og Sygehus:

        ◦ Rådhuset: Foran rådhuset (den gamle amstgård) står Robert Jakobsens markante jernskulptur Fortid, Nutid og Fremtid. Udenfor findes også Godfred Ekhofs bronzestatue Solskinspigen (1976) og Jun Iishi Inuis unikke skulptur Blæst (1990).

        ◦ Sygehuset: Her ses værker af lokale og anerkendte kunstnere, herunder et bronzeføl af Roskilde-billedhuggeren Gudrun Lauersen og Mogens Bøgilds skitseagtige bronzeskulptur Ørn (1979), der er kendt for sin evne til at indfange dyrs bevægelse.

    L.P. Pio: Socialdemokratiets Stifter

    Louis Pio, stifteren af det danske socialdemokrati, blev født i Store Gråbrødrestræde 21 i Roskilde, hvor en mindeplade er opsat. Før sin politiske karriere var han løjtnant i postvæsenet og er krediteret for at have opfundet den effektive mekanisme til tømning af de røde postkasser, hvor bunden åbnes, og brevene falder ned i en sæk (det er en skrøne). Af frygt for at han skulle starte en revolution, blev Pio bestukket af politiet til at forlade Danmark. Han rejste til USA, hvor han døde. Hans aske blev senere bragt tilbage til Danmark, og han blev rehabiliteret som en vigtig historisk figur.

    Podcast: Hestetorvet

    Med stationsbygning også et Hestetorv. Det var almindeligt i de danske købstæder, at der var flere torve foruden “hovedtorvet”, som for Roskildes vedkommende var lig med en del af hovedgaden Algade.Det næstældste torv er Hestetorvet, som blev anlagt lige inden for Røde Port, Roskildes grænse mod øst. Selve porten antages at have været af røde munkesten og beliggende i området Sortebrødrestræde, Algade og Hestetorvet. Det var oprindelig en aflang, rektangulær plads, hvor der blev falbudt stude, grise og heste. Det antages, at hestetorvene i Ribe, Roskilde og Odense er landets ældste. 
    Niels giver en lille beskrivelse af stedet.

    Lydklippet om Hestetorvet afslører, at denne trekantede plads historisk set altid har eksisteret som et centralt sted for kreaturhandel. I 1960’erne gennemgik torvet en stor forvandling, hvor det blev ombygget til et komplekst parkeringsområde med en underjordisk tankstation og en bygning, der husede en boghandel og det populære Pags cafeterie. Heldigvis blev denne modernisering senere revet ned for at genetablere torvet i sin oprindelige form, hvilket nu mindes af en rund brønd med indgraverede hestemotiver. Denne kilde illustrerer bypladsens omskiftelige historie fra et handelscentrum til et parkeringsanlæg og tilbage til en genoprettet historisk skikkelse.

    Stationsbygningen

    Roskilde Krukkerne

    Podcast: Et kig nedad Skomagergade

    En detaljeret, guidet historisk vandring langs Skomagergade i Roskilde, hvor fokus ligger på at afdække lagene af byens fortid, startende med det omfattende kulturlag funderet på århundreders affald og nedrivninger. Teksten fremhæver de specifikke markeringer i gadebelægningen, der synliggør tidligere bygninger som Helligåndshuset, en gammel postgård samt symbolske spor af Roskildes rolle som pilgrimsmål, hvilket bevidnes af fundet af ibsskalen. Der gives også plads til beretninger om berømte borgere som Grevinde Danner og uhyggelige skæbner forbundet med byens bøddel, hvilket tegner et levende billede af gadelivets kontraster. Afslutningsvis forbindes Roskildes dybe historie med nutiden gennem omtalen af unik arkitektur og en moderne lysinstallation over gaden.

    Podcast: Louis Pio

    Wikipedia: “Louis Albert Francois Pio (født 14. december 1841 i Roskilde, død 27. juni 1894 i Chicago) var en dansk socialistisk pioner, der grundlagde den organiserede arbejderbevægelse i Danmark. Pio stiftede sammen med Harald Brix og Paul Geleff Den Internationale Arbejderforening for Danmark i 1871, som senere blev til Socialdemokratiet. Han var far til Sylvia Pio…..”

    Socialdemokratiet.dk: “Louis Pio (1841-1894) Formand for Socialdemokratiet 1871-72 og 1875-77
    Socialdemokratiets spæde start skete en forårsdag i 1871. Louis Pio udgav i dette forår to små pjecer med titlen ’Socialistiske Blade’. I pjecerne opfordrede Pio de danske arbejdere til at organisere sig både fagligt og politisk. Pio mente, at arbejderne selv kunne opnå indflydelse på løn- og arbejdsvilkår ved at organisere sig. Dermed ville arbejderne kunne forbedre deres position i samfundet……”

    Podcast: Stændertorvet

    Stændertorvet, Det Gule Palæ, Palægaden og Roskilde Museum: Niels og Peter mødes på Stændertorvet i Roskilde bymidte. Vi sætter os og betragter omgivelserne. Og Niels har som sædvanlig en masse at fortælle. Peter lytter interesseret.

    Podcast: Kunst på Ros Torv

    Vi fortsætter ufortrødent med at kaste os ud i kunstens verden. Niels fortæller lidt løst og fast om kunsten på Ros Torv. Der er forbavsende smukke, interessante og spændende værker strøet ud over lokaliteterne. Til stor glæde for de besøgende.

    Podcast: Rytterstatuen af Dronning Margrete den 1.

    På Københavnsvej – en af indfaldsvejene til Roskilde – står en dejlig og flot rytterstatue af dronning Margrete den 1. Og den er placeret lige ud for Ro’s Torv.

    Statuen er udført af Anne-Marie Carl-Nielsen, oprindelig lavet i gips i 1896-97. Men først mange år senere realiseret i bronze.
    Den store bronzestatue blev afsløret af dronning Margrethe d. 2. i 2006.

    Og som sædvanlig har Niels interessante ting at fortælle.

    Podcast: Skulpturer syd for banen

    En guide til kunstværker syd for banen, herunder Robert Jakobsens skulptur Fortid, Nutid og Fremtid ved Rådhuset, kunsten i Jakobskirken og på Østervangsskolen, den nye bydel Musicon (opkaldt efter betonfabrikken Unicon), Roskilde Ring, og skulpturer ved Sygehuset.

    Denne kilde er en detaljeret mundtlig tur til skulpturer og kunstværker i Roskilde, primært syd for jernbanen. Den beskriver forskellige kunstneres værker, deres placeringer, materialer og symbolik, ofte med personlige anekdoter og fortolkninger fra guiden. Turen starter ved Jacobskirken og fortsætter til Østervangsskolen, Musicon-området, Roskilde Ring, Rådhuset og ender ved sygehuset, idet den fremhæver kunstværkernes relation til deres omgivelser og historie. Guiden lægger vægt på, hvordan kunst kan engagere beskueren gennem åben fortolkning og dens evne til at afspejle både lokale historier og bredere kulturelle fortællinger.

  • Podcast om Sankt Hans – Henrik Denman

    Podcast om Sankt Hans – Henrik Denman

    Snak med Henrik Denman om historien om Sankt Hans.

    Peter Ottesen og Niels Jørgen Rasmussen har haft besøg af Henrik Denman. For at snakke lidt om historien om Sankt Hans. Og det kom der (som sædvanlig) en rigtig god snak ud af.

    Sankt Hans og planerne for Sankt Hans Vest interesserer de fleste roskildensere – tror vi.

    Hør podcasten her…

    Artiklen her er et uddrag fra dette interview med Henrik Denman, en Roskilde-baseret lokalhistoriker, der diskuterer historien om Sankt Hans Hospital og dets betydning for byen. Denman beskriver sin egen baggrund som journalist og bestyrelsesmedlem i Roskilde amts historiske samfund, hvilket etablerer hans ekspertise i byens fortid, især med fokus på hospitalet, som han kendte til fra sin barndom. Kernen i diskussionen er hospitalets flytning fra København til Bidstrup Gods i Roskilde Fjord i kølvandet på engelsk bombardement i 1807, som førte til hospitalets etablering i 1816 og markerer begyndelsen på systematisk psykiatrisk behandling i Danmark. Desuden understreges den helbredende effekt af naturskønne, landlige omgivelser for patienterne og den arkitektoniske betydning af det fredede kurhus, som blev tegnet af den berømte arkitekt M. G. Bindesbøll. Endelig skitseres de tidlige, ofte kritiserbare behandlingsmetoder og den lægefaglige konflikt mellem psykiatere og somatikere, der drev udviklingen af moderne psykiatri.

    Historie og betydning…..

    Sankt Hans Hospitals Historie og Betydning

    Denne artikel indeholder et overblik over historien om Sankt Hans Hospital baseret på en detaljeret beretning af Henrik Denman. 

    Hospitalets oprindelse kan spores direkte tilbage til Napoleonskrigene, specifikt englændernes bombardement af København i 1807, som ødelagde byens daværende psykiatriske institution, Ladegården. Dette tvang Københavns Kommune til at flytte hospitalet til Bidstrup Gods ved Roskilde, som kommunen allerede ejede.

    Etableringen i 1816 markerede begyndelsen på systematisk psykiatrisk behandling i Danmark, idet man ansatte den første overlæge. Valget af beliggenhed var baseret på en filosofi om, at naturskønne omgivelser, frisk luft og godt vand virkede helbredende. Samtidig var der en økonomisk rationalitet, da godsets jorde muliggjorde selvforsyning og meningsfuld beskæftigelse for patienterne.

    De tidlige forhold var primitive og behandlingen brutal, præget af fysisk afstraffelse. Dette afspejlede en dyb faglig konflikt mellem “psykiatikere,” der anså sindssyge som et moralsk svigt, og “somatikere,” der så det som en fysisk sygdom. Et afgørende vendepunkt kom med opførelsen af det arkitektonisk banebrydende Kurhus i 1860, tegnet af M.G. Bindesbøll. Dette repræsenterede et “kvantespring” i både faciliteter og behandlingsmuligheder.

    Gennem sin historie udviklede Sankt Hans sig til et selvstændigt samfund og en af Roskildes største arbejdspladser, hvilket blandt andet førte til opførelsen af boligområdet Rørmosen til personalet. I dag er området under transformation til en ny bydel, Sankt Hans Vest, hvor den historiske arkitektur bevares, og Kurhuset, der nu ejes af Liljeborg-fonden, huser blandt andet Museum Sankt Hans.

    Resten af artiklen…..

    Introduktion

    Foredragsholderen Henrik Denman, der har en dyb personlig og historisk tilknytning til Roskilde, fremlægger en omfattende beretning om Sankt Hans Hospitals udvikling. Denman, der har boet i Roskilde det meste af sit liv, har studeret litteratur, arbejdet som journalist og været aktiv i Historisk Samfund for Roskilde Amt i over 20 år. Hans barndoms ture gennem området til Boserup Skov gav ham et tidligt og fascinerende indblik i Sankt Hans, som han beskriver som et sted, der både dækker over alvorlige psykiske lidelser og rummer en yderst interessant historie.

    Hovedtemaer

    Oprindelse: En Tvungen Flytning fra København

    Sankt Hans Hospitals historie begynder ikke i Roskilde, men i København. I slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet lå byens psykiatriske hospital på Ladegården ved Søerne. Institutionen fungerede primært som et “opbevaringssted,” hvor samfundet kunne placere psykisk syge uden systematiseret behandling.

    Den afgørende begivenhed, der førte til flytningen, var Napoleonskrigene. Danmarks alliance med Frankrig gjorde landet til en fjende af England, som havde vitale handelsinteresser i Østersøen. For at sikre fri sejlads bombarderede og belejrede englænderne København i 1807. Under dette angreb blev Ladegården ramt og i vid udstrækning ødelagt, hvilket efterlod byen uden sin primære psykiatriske institution.

    Som løsning fandt Københavns Kommune på at flytte hospitalet til Bidstrup Gods ved Roskilde. Godset var tidligere blevet givet til kommunen af kongen som tak for byens modstand under en tidligere belejring – Svenskerkrigene i 1600-tallet. Flytningen fra de ødelagte bygninger på Ladegården til Bidstrup Gods blev gennemført gradvist.

    Etableringen ved Bidstrup Gods: Terapi og Økonomi

    Flytningen til Roskilde var baseret på en kombination af en ny behandlingsfilosofi og økonomisk pragmatisme.

    • Terapeutisk Filosofi: Københavns fattigvæsen lagde stor vægt på de naturskønne omgivelser. Man mente, at “det gode vand,” “den friske luft” og de “skønne omgivelser” ville have en helbredende og beroligende effekt på patienterne. Denne idé om naturens helende kraft er et gennemgående træk for mange psykiatriske hospitaler fra perioden, som også ses i Middelfart, Kolding og Nykøbing Sjælland.

    • Økonomisk Rationalitet: Til Bidstrup Gods hørte store arealer med agerjord, skov og mose. Dette skabte en form for cirkulær økonomi:

        ◦ Man kunne producere friske landbrugsvarer og hente brænde og hø til betydeligt lavere priser end på markedet i København.

        ◦ De patienter, der var i stand til det, kunne deltage i arbejdet. Dette gav dem en meningsfuld beskæftigelse og var en integreret del af hverdagen på hospitalet.

    Årstallet 1816 regnes for Sankt Hans Hospitals stiftelsesår. Dette år var flytningen fuldendt, og – afgørende for historien om psykiatrien i Danmark – man ansatte den første overlæge. Dette markerer overgangen fra ren opbevaring til en systematisk, lægeligt funderet psykiatrisk behandling.

    Tidlige Behandlingsforhold og Faglig Konflikt

    De første årtier på Bidstrup Gods var præget af primitive forhold og barske behandlingsmetoder. De gamle herregårdsbygninger, kendt som “Slottet,” blev indrettet med syge- og fællesstuer, men også lejligheder til de ansatte, der således boede dør om dør med patienterne.

    Sidefløjene blev ombygget til fængselscelle-lignende rum for urolige patienter. Dørene, som var genbrug fra Ladegården, havde en lille låge, hvorigennem personalet kunne observere patienterne og række mad ind. Bag cellerne var en overdækket gang, hvorfra man kunne tømme latrinerne uden at skulle ind til patienten. Vinduerne var placeret højt, hvilket gjorde cellerne mørke.

    Behandlingen afspejlede tidens syn på psykisk sygdom og var ofte brutal. Metoderne omfattede:

    • Pisk med ris

    • Ørefigener

    • Styrtebade

    • Bindetrøjer (spændetrøjer)

    • En spændestol

    Disse forhold var udtryk for en fundamental lægefaglig konflikt, der prægede 1800-tallet:

    SkoleSyn på SindssygeBehandlingsmetode
    PsykiatereAnså sindssyge som et udslag af synd og umoralsk opførsel.Mente, at patienterne skulle “afrettes” gennem fysisk afstraffelse.
    SomatikereAnså sindssyge som en fysisk sygdom i hjernen eller nervesystemet.Mente, at sygdommen skulle behandles med ro og omsorg.

    Denne konflikt udspillede sig heftigt i faglige skrifter og den offentlige debat og var en central del af den psykiatriske behandlings udviklingshistorie. Interesserede kan i dag se eksempler på datidens behandlingsudstyr på Museum Sankt Hans, der ligger i Kurhuset.

    Nyere udvikling indenfor psykiatrien

    Siden 1950’erne er antallet af psykiatriske senge i Danmark faldet kraftigt, især efter 1970’erne, hvor man bevidst forkortede indlæggelser og flyttede behandling til ambulante og distriktspsykiatriske tilbud,

    Den udvikling var kun mulig, fordi nye psykofarmaka gjorde det muligt at stabilisere patienter hurtigere og holde mange nogenlunde symptomfri uden langvarige indlæggelser.

    Arkitektonisk og Behandlingsmæssigt Kvantepring: Kurhuset

    I midten af 1800-tallet førte et stigende antal patienter til et akut behov for udvidelse. Københavns Kommune nedsatte en byggekomité og udskrev i 1852 en arkitektkonkurrence for et nyt “Kurhus” med plads til 120 patienter.

    Konkurrencen blev vundet af Michael Gottlieb Bindesbøll, en af de vigtigste skikkelser i dansk arkitekturhistorie, kendt for hovedværker som Thorvaldsens Museum og for sin indflydelse på bl.a. Carlsbergs etiket og Brumleby. Bindesbøll satte en ny, høj arkitektonisk standard for Sankt Hans. Han trak sig dog fra projektet i protest, da byggekomiteen forlangte ændringer i hans tegninger. På trods af dette er det opførte bygningsværk i hovedsagen hans design.

    Kurhuskomplekset blev taget i brug i 1860 og repræsenterede et “kvantespring” for hospitalet. Det var en internationalt set yderst moderne bygning, der husede:

    • Lægeboliger

    • Kontor til inspektøren

    • Sankt Hans Kirke på førstesalen

    • Patientboliger, der var opdelt efter social klasse: Velhavende patienter kunne få lejligheder, mens patienter på anden og tredje klasse boede på stuer med 2-5 senge. Nogle velstående familier opførte endda private villaer på området til deres indlagte pårørende.

    I de følgende år blev der opført flere bygninger i tilknytning til Kurhuset, herunder Østerhus og Fjordhus til henholdsvis mænd og kvinder. Denne udbygning sikrede gradvist bedre forhold for de indlagte.

    Sankt Hans som Samfund og Arbejdsplads

    Sankt Hans Hospital udviklede sig til at være mere end et hospital; det var et stort, selvforsynende samfund og en af de største arbejdspladser i Roskilde.

    • Boliger til personale: Den store medarbejderstab var en medvirkende årsag til opførelsen af boligkomplekset Rørmosen, der oprindeligt blev bygget på Københavns Kommunes grund for at huse plejere og sygeplejersker. Der blev også opført specifikke sygeplejerskeboliger i den vestlige del af området.

    • Centralkøkkenet og Den Kolde Krig: Et stort centralkøkken blev opført på området under Den Kolde Krig. Det var dimensioneret således, at det i tilfælde af krig kunne bespise hele Roskildes befolkning. Bygningen fungerede som en daglig påmindelse om den geopolitiske spænding i efterkrigstiden.

    På et tidspunkt (omkring midten af 1950’erne) var der ca. 2.500 indlagte patienter. 

    I samme periode var antallet af ansatte “næsten lige så mange” som de indlagte – altså næsten 2.500 ansatte. 

    Nutid og Fremtid: Bevaring og Byudvikling

    I dag er Sankt Hans under transformation. Den vestlige del, nu kendt som Sankt Hans Vest, er overtaget af Roskilde Kommune og udvikles til en ny bydel. Mange af de historiske bygninger er fredede eller bevaringsværdige, hvilket betyder, at udviklingen sker med respekt for arkitekturen.

    • Kurhuset: Er i dag ejet af Liljeborg-fonden, der er kendt for sit kvalitetsbevidste arbejde med bevaring og udvikling i Roskilde-området (bl.a. Sagafjord, Julemærkehjemmet og Fjordliv).

    • Museum Sankt Hans: Er placeret i Kurhusets underetage og giver et unikt indblik i hospitalets og psykiatriens historie. Museet har gratis adgang, men begrænsede åbningstider.

    • Sankt Hans Kirke: Er normalt ikke åben for offentligheden, men kan opleves én gang årligt ved en julekoncert arrangeret af Sankt Jørgensbjerg Kirke.

    Markhusene

    • Ét af tre nye boligfelter (sammen med Enghus og Parkhus). 
    • Ca. 3.700 m² planlagt boligareal, primært private boliger. 
    • Midlertidigt brugt til indkvartering af ukrainske flygtninge frem til 2026. 

    Parcelgårdshusene

    • Planlagt ny boligbebyggelse ved Parcelgårdsvej, hvor de nuværende tjenesteboliger (bl.a. nr. 4 og 6) ligger. 
    • Skal erstatte ikke-bevaringsværdige huse og opføres som moderne boliger, op til ca. 2½ etage / 12 m. 
    • Skal rumme en andel almene boliger som led i målet om 25 % almene boliger på Sankt Hans.

    Parcelgårdsvej

    • Parcelgårdsvej 2: er et “fint eksempel på et Bedre Byggeskikshus”, som man ønsker at bevare, og skal sælges som et bevaringsværdigt en- eller tofamilieshus.
    • Parcelgårdsvej 4 og 6: indgår i det område, hvor kommunen har besluttet, at de eksisterende, ikke-bevaringsværdige bygninger på sigt skal fjernes og erstattes af ny boligbebyggelse (Parcelgårdshusene).

    Tidsmæssigt er det lagt ind i perioden 2025-2028 med skitseprojekter, lokalplan og efterfølgende salg/udbygning, men uden en præcis dato for hvornår 4 og 6 faktisk rives ned.

    Eksisterende og nye boliger

    Bygninger, der kan blive til boliger
    • Krathus
    • Vesterhus
    • Østerhus – solgt, igangværende renovering
    • Sønderhus – solgt, igangværende renovering
    • Nørrehus – solgt
    • Slottets hovedbygning
    • Slottets østfløj
    • Slottets østfløj
    • Parcelgårdsvej 2
    • Markhusene
    • Fjordhus
    Mulighed for nyt byggeri
    • Enghus
    • Parkhus
    • Parcelhusene
    https://sankthans.roskilde.dk/media/kpxffpt3/oversigtskort-boligtyper.jpg

    Byggestil

    Den overvejende byggestil på Sankt Hans-området i Roskilde betegnes som historicisme.

    Det er især knyttet til Kurhuset og de andre midt-1800-tals bygninger tegnet (og præget) af Gottlieb Bindesbøll: gule teglstensbygninger i et stort, symmetrisk anlæg, inspireret af datidens engelske landskabsparker og historicismens formsprog.

    “Historicisme” er en betegnelse for en byggestil og en måde at tænke arkitektur på i 1800-tallet.

    Kort sagt: Historicisme = man bygger nye huse i stil med tidligere tiders arkitektur.

    Lidt mere udfoldet:

    I historicismen gør arkitekter bevidst brug af gamle stilarter – fx:

    • gotik (spidse buer, kirkestil)
    • renæssance (symmetri, søjler, “palæ-agtigt”)
    • romansk stil (runde buer, tunge mure)
    • klassicisme/antik (søjler, temple-udtryk)

    Men de gør det i moderne bygninger for deres egen tid (især midt/slut 1800-tallet). Man “låner” altså formsprog, motiver og detaljer fra historien og sætter dem sammen på nye måder.

    Derfor hedder det historicisme – fordi det er historien som stilkatalog.

    Kendetegn ved historicistisk byggeri. Typisk ser man:

    • Blandinger af flere historiske stilarter i samme bygning
    • Gule eller røde murstensbygninger med dekorative detaljer (gesimser, bånd, buer osv.)
    • Stramt planlagt anlæg – fx symmetriske hovedbygninger og fløje

    En idé om, at arkitekturen skal udtrykke noget “ophøjet”, dannet og civiliseret ved at trække på fortiden. 

    På Sankt Hans (psykiatrisk hospital) ser du historicismen i:

    • De gule teglstensbygninger
    • De gennemtænkte, symmetriske anlæg
    • Brugen af klassiske og middelalderligt inspirerede former, selvom bygningerne er fra 1800-tallet

    Man kan sige, at bygningerne ser “gamle” og “traditionsrige” ud, selv om de – da de blev opført – var moderne institutioner.

    Læs mere om historicisme HER

    Man kan følge historien og udviklingen af Sankt Hans Vest HER

    (Og man kan også blive ledt videre til nogle podwalks om stedet)

  • Kirker i Roskilde og omegn

    Kirker i Roskilde og omegn

    Udforsk Kirker i Roskilde og Omegn

    Udforsk Kirker i Roskilde og omegn – en digital flipbook sammensat af foreningen Syd for Banen. Denne omfattende oversigt præsenterer et rigt billedgalleri og detaljeret information om de mange smukke kirker i Roskilde og det omkringliggende område. Materialet trækker på et stort webbaseret galleri, der også indeholder foreningens podcasts.

    Dyk ned i historien og oplev arkitektoniske mesterværker og historiske monumenter, der strækker sig over 800 år. Flipbooken fremhæver alt fra den imponerende Roskilde Domkirke, der er kendt som kongelig gravplads, til Danmarks ældste stenkirker, herunder Gammel Vor Frue Kirke og Sct. Jørgensbjerg Kirke, begge dateret til 1080’erne.

    Opdag charmerende landsbykirker opført i romansk stil af kampesten og frådsten, såsom Herslev Kirke, Gadstrup Kirke, og Sct. Jørgensbjerg Kirke. Se eksempler på kirker, der gemmer på smukke kalkmalerier fra både Isefjordsværkstedet og renæssancen (f.eks. Reerslev Kirke og Snoldelev Kirke), og besøg nogle af Danmarks mindste kirker, som Svogerslev Kirke.

    Flipbooken rummer også eksempler på moderne kirkearkitektur, herunder Jakobskirken i Roskilde Syd og Trekroner Kirke fra 2019, som skiller sig ud med sin unikke, amorfe form.

    Hver kirke er præsenteret med en kort beskrivelse, og via de medfølgende kortlinks eller QR-koder får du direkte adgang til webbaserede albums med flere billeder og lydfortællinger, hvilket gør det nemt at udforske hvert emne i dybden.

    Tag en tur til de mange smukke kirker i vores galleri og oplev Roskilde Stifts rige kulturhistorie.