Kategori: Kultur og Projekter

  • 4 historier fra ny bog om Syd for banen i Roskilde

    4 historier fra ny bog om Syd for banen i Roskilde

    Hvordan var det at vokse op i Roskildes sydlige bydel? Hvad var frøforsyningen for en virksomhed, der producerede frø til hele verden? Hvem var skeletlægen, der boede på Østervang? Og hvordan har Roskilde Ring udviklet sig fra en racerbane til et rekreativt område? Roskilde TV har plukket 4 historier fra den nye bog: ”Syd for banen – flere historier fra Roskilde”.

  • Interview med Tommy Hansen, Roskilde

    Interview med Tommy Hansen, Roskilde

    Sydbyen i Roskilde er den del af byen, som har udviklet sig mest i de sidste 150 år. Tommy Hansen, en af medstifterne af den lokalhistoriske forening ‘Syd for banen’, fortæller til sognepræst Mogens Ohm Jensen, hvorfor han er så engageret i at formidle bydelens historie. Fra at være en bydel uden en klar identitet og markante pejlemærker, et nyt kvarter som bymidtens borgere så ned på, blev sydbyen der, hvor byudviklingen skete. I dag ligger sygehuset, rådhuset, byretten og mange af de store uddannelsesinstitutioner syd for jernbanen, ligesom den kreative og innovative bydel Musicon med Ragnarock, Danmarks Rockmuseum. Sydbyen rummer så mange farverige historier, tidstypiske for hver deres epoke, som alle sammen peger frem mod det Roskilde, vi kender i dag.

  • Billeder syd for banen

    Billeder syd for banen

    Mogens Ohm Jensen og Niels Jørgen Rasmussen har samlet billeder fra området “Syd for banen”,. De fortæller historier om områdets udvikling og spændende episoder fra området, der blev set ned på fra starten, men som har udviklet sig til et sted man taler om.

  • Hvorfor er lokalhistorie vigtig

    Hvorfor er lokalhistorie vigtig

    Hvad gør kvarteret syd for jernbanen i Roskilde til noget særligt? Tidl. lærer Niels Jørgen Rasmussen har boet og arbejdet i sydbyen i Roskilde i det meste af sit liv. For 10 år siden var han med til at stifte den lokalhistoriske forening ‘Syd for Banen’, som formidler historien om sydbyen gennem fortalte erindringer og anekdoter, fotos og kort fra bydelen, artikler, foredrag, byvandringer og besøg på virksomheder og skoler. I interviewet fortæller han sognepræst Mogens Ohm Jensen, formand i ‘Syd for Banen’, om sit engagement. Anledningen er foreningens 10 års jubilæum i 2020. Fokus er på, hvad det giver os, når vi interesserer os for den lokale historie der, hvor vi bor og arbejder og færdes.

  • Jakobskirken

    Jakobskirken

    Jakobskirken er et moderne møde med det åndelige. Bygget af rå materialer som røde mursten og beton, skaber kirken en stærk kontrast til de mere traditionelle kirker. Alligevel er dens indre rigt på symbolik. Altervæggens udsmykning, skabt af Hein Heinsen, er et eksempel på dette. Korsets rå skønhed står i kontrast til de bløde, organiske former af metalbladene, mens det brudte hjul symboliserer både livets cyklus og Kristi opstandelse. Lad dig føre med på en visuel rejse gennem Jakobskirken, hvor hver detalje inviterer til fordybelse og refleksion.

    Her er lidt billeder af kirken – ude og inde.

  • SFB bog 2

    SFB bog 2

    Bogen kan købes ved foreningens arrangementer

    “Syd for Banen – Flere historier fra Roskilde”**, udgivet i 2024 af Lokalhistorisk forening Syd for Banen og Olufsen. Her er et kort resume af bogen, baseret på de tilgængelige kilder: Kort resume af “Syd for Banen – Flere historier fra Roskilde” Formål og identitet: Bogen er en udgivelse fra den lokalhistoriske forening Syd for Banen, der trives med et støt stigende medlemstal. Foreningens formål er at formidle fotos og fortællinger som en god historie om livet og kvarteret syd for banen, et område de føler et stærkt ejerskab til. Bogen præsenterer nære historier om levet liv og store historier om forbindelser, der går ud til hele verden, og handler om de 10.000 mennesker, der bor og arbejder mellem jernbanen og motorvejen i Roskilde. Bogen ser lokalhistorie som mere end et nostalgisk projekt; den handler om identitet og værdier, der er nutid, og spørger, hvordan det har været, og hvordan det skal være fremover at bo, leve og arbejde i Roskilde Sydby. Sydbyen beskrives som et sammensat område, der har udviklet sig over 200 år, og er blevet sammenlignet med et patchworktæppe af uensartede dele, der tilsammen danner en helhed. Nøgleemner i bogen: Bogen er en samling af artikler og personlige beretninger, der dækker både kendte institutioner, globale virksomheder og hverdagsoplevelser syd for banen: Global Virksomhed og Lokal Historie (DLF): Bogen behandler DLF Dansk Landbrugs Frøforsyning (kaldet “Frøen”), der med sine markante bygninger langs Østergade er blevet en verdensomspændende gigant med milliardomsætning. Den fortæller om DLF’s udvikling fra en andelsforening i 1906 til at blive verdens største på sit felt i 2003, med afdelinger i over 20 lande og en årlig omsætning på ca. 7,5 mia. kr.. Beretninger skildrer også DLF som en god arbejdsplads over tre generationer. Videnskab og Personligheder: Et længere afsnit er dedikeret til lægen Vilhelm Møller-Christensen, der flyttede til Østervang i 1966. Han var en internationalt anerkendt medicinhistoriker og spedalskhedsforsker, kendt som “skeletforskeren”. Hans forskning, herunder opdagelsen af spedalskhedstegn i kraniet (spina nasalis), som førte til et internationalt gennembrud, er beskrevet. Urbanisering og Barndomserindringer: Der er personlige beretninger om livet i Roskilde Sydby. Kirsten og Kurt Jensen beretter om den besværlige og skræmmende Luftbroen (opført 1898, nedrevet 1956), som var den vigtigste adgangsvej fra nord til syd over jernbanesporene, før den blev erstattet af en tunnel i 1956. Orla Roed Jensen bidrager med sin barndomshistorie fra Køgevej og Ruggårdsvej i 1930’erne og under krigen. Henning Nielsen fortæller om huset på Havelodden 7, som blev bygget i 1938, delvist af genbrugte materialer fra et banehus. Hedeland: Bogen dykker ned i Hedelands fascinerende historie, et stort rekreativt område, der er skabt ud af de grusgrave, som blev efterladt af industrien. Området, som før var frugtbar bondeland (bonitet 24, det højeste man kan opnå), blev omdannet af råstofindustrien fra 1893 og fremefter. Efter afslutningen af grusgravningen i 1970’erne blev de store tomme gabende huller efterbehandlet til offentlige rekreative formål, hvilket kulminerede i oprettelsen af I/S Hedeland i 1978. Herunder behandles også Opera Hedeland. Kulturelle Fællesskaber og Institutioner: Historier dækker bydelens institutioner og fællesskaber, herunder Baptistkirken på Vindingevej, hvis pedelpar tjente 400 kr. årligt i 1955, og hvor kirkehaven var et samlingssted for nabolagets børn. Et afsnit fortæller om den lokale tradition “Nissen på Ruggårdsvej”. Bogen nævner også Østervangsskolens forældreforenings succesfulde drift af Rockkost-boden på Roskildefestivalen, som indbragte et overskud på næsten 1 million kroner over 12-15 år. Desuden findes historien om Roskilde-sangen, skrevet af Lise Nørgaard (Lise Flindt Nielsen). Byplanlægning og Industrihistorie: Historier omhandler udviklingen fra landbrug (Bakkegaard før det blev Bakkegården) til byudvikling (opførelsen af Ringparken og “Blomstervejskvarteret”). De nyere byplanlægningstendenser, såsom byrådets helhedsplan “Sydbyen bobler”, nævnes i forbindelse med foreningens engagement i bydelens fremtid. Bogen er den anden udgivelse fra foreningen, efter “Syd for Banen. Historier fra Roskilde” i 2020. Den indeholder et forord af Niels Jørgen Rasmussen, Svend Erik Christensen og Mogens Ohm Jensen, og dækker foreningens nyere aktiviteter, herunder podcasts og byvandringer.
  • SFB bog 1

    SFB bog 1

    Bogen kan købes ved foreningens arrangementer

    “Syd for Banen: Historier fra Roskilde”, udgivet i 2020 af Lokalhistoriegruppen Syd for Banen i anledning af foreningens 10-års jubilæum. Her er et kort resume baseret på kildematerialet: Formål og indhold: Bogen fungerer som en jubilæumsudgivelse for Lokalhistoriegruppen Syd for Banen. Formålet med bogen (og foreningen) er at indsamle, fastholde, registrere og videregive historiske oplysninger og anekdoter fra Roskilde bydel syd for jernbanelinjen. I modsætning til “rigtig” faghistorie fokuserer bogen på den “oplevede historie” – personlige erindringer, anekdoter og den udvikling, bydelen har gennemgået. Bogen samler historier, der afspejler den lokale identitet, som har skullet “finde sine rødder” i et område, hvis identitet traditionelt var forbundet med den gamle by nord for banen. Nøgleemner og bidrag: Bogen er en samling af artikler og bidrag fra forskellige forfattere, der dækker en bred vifte af lokalhistoriske emner relateret til Roskilde Syd for Banen: Byudvikling og social historie: Den beskriver områdets transformation fra bondeland til bydel i flere etaper over de sidste 100 år, herunder opførelsen af boligområder som Frederiksberg, Ringparken og Østervangskvarteret. Den socialhistoriske vinkel inkluderer personlige beretninger om livet i kvartererne og institutioner som Østervangsskolen. Industri og erhvervsliv: Et centralt tema er områdets intensive industrialisering i 1900-tallet, især med fokus på læder- og fødevareindustri (tre store garverier, Damppølsefabrikken, konservesfabrikken DAK) samt betonvareproduktion (Unicon/SF-sten og Rosti) og den senere de-industrialisering. Institutioner og infrastruktur: Der er detaljerede historier om Roskilde Amts Syge-, Daare- og Arbejdsanstalt (det nuværende sygehus), Roskilde vandforsyning og vandtårne, samt historien bag vejnavnene i kvarteret. Kultur og fritid: Bogen dækker markante kulturelle og fritidsmæssige steder og projekter, især Roskilde Ring (racerbane, nu park) og udviklingen af den nye bydel Musicon. Foreningens historie og fremtid: Bogen markerer foreningens succes siden stiftelsen i 2010 og slutter med byplanlægger Magnus Haahr Nielsens artikel, der ser fremad og inviterer til input til en fremtid, “hvor sydbyen bobler af liv”. Bogen er udgivet med tilskud fra A/S Chr. Hansen Holding og indeholder artikler af blandt andre Gorm Bruun Hansen, Niels Jørgen Rasmussen, Svend Erik Christensen, og Tommy Hansen.