Hestetorvet – Før og Nu

Her kommer en rapport om:

• historisk udvikling
• renoveringer og omdannelser
• kunst og byliv
• parkering (før og nu)
• aktuelle planer for Hestetorvet

1. Beliggenhed og rolle i byen

Hestetorvet ligger lige øst for den historiske bykerne, med:

• Algade mod nord
• Gråbrødre kapel og kirkegård mod vest
• Jernbanegade og Roskilde Station mod syd
• gaden Hestetorvet mod øst (Wikipedia)

Pladsen er dermed overgang mellem middelalderbyen, stationsområdet og Gråbrødre Kirkegård. I dag fungerer den primært som:

• ankomstplads til stationen
• forplads til Algade/strøget
• opholds- og møderum med caféer, kunst og byliv (BygTek.dk)

2. Historisk udvikling

2.1 Middelalder og tidlig moderne tid – hestemarked ved Røde Port

Det næstældste torv i Roskilde er Hestetorvet, anlagt lige inden for Røde Port, byens østlige grænse. Her blev der solgt stude, grise og heste, og torvet regnes sammen med torvene i Ribe og Odense som blandt landets ældste hestetorve. (roskildesudvikling.dk)

På kort fra 1600- og 1700-tallet kaldes området “Hestemarket”, altså en funktionsbeskrivelse snarere end et egentligt navn. Først i Trap Danmark 1859 dukker navnet “Hestetorvet” op; senere bruges både “Hestetorvet” og “Svinetorvet”. (roskildesudvikling.dk)

Omkring 1840 beskrives pladsen som en lidt rå markedsplads med små huse og gelændere, hvor man kunne binde hestene, når der var marked. (Roskilde Historie)

2.2 Jernbanens tid – byens østlige port

Med jernbanens ankomst i midten af 1800-tallet blev Hestetorvet for alvor byens østlige indgang. Værtshuset ”Lygten” ved Hersegade/Hestetorvet blev revet ned i 1844, og i stedet kom restauranten og senere hotellet ”Løven”, målrettet de nye togpassagerer. (Roskilde Historie)

Torvet blev også kulisse for store begivenheder. Et kendt eksempel er Christian 9.s ligtog i 1906, hvor kortegen bevæger sig fra stationen over Hestetorvet og videre ad Algade til domkirken. (Lex)

3. Bilernes torv og parkeringsanlægget (ca. 1945–1994)

Efter 2. verdenskrig slog bilismen igennem, og Hestetorvet blev i stigende grad taget i brug som parkeringsplads.

• 1945: Skulpturen Hestebrønden af Karl Hansen Glem opføres som minde om torvets funktion som handelsplads. (Wikipedia)
• Kommunen lejer/indgår kontrakt om at bruge hele torvet som parkeringsplads i 30 år. (Wikipedia)

I 1958 beslutter kommunen at etablere et to-etagers underjordisk parkeringsanlæg, og torvet graves op. Anlægget stod færdigt i 1962 og omfattede:

• overdækket torv (tag over pladsen)
• parkeringskælder i to etager
• ny butiksbygning mod Algade
• arkæologiske undersøgelser i forbindelse med byggeriet (Wikipedia)

Det overdækkede Hestetorv blev et meget bil- og butikssorienteret byrum, typisk for 1960’ernes trafikprioritering.

4. Fra garage til byrum – omdannelsen i 1990’erne

I 1994 fjernes garageanlægget og overdækningen igen. Man åbner torvet mod himlen og restitu­erer det som en mere klassisk byplads. Samtidig opføres en ny forretningsbygning mod Algade, tegnet af arkitekt Karsten Nagel. (Roskilde Historie)

Denne omdannelse markerer et skifte fra “bilernes torv” til et byrum med fokus på fodgængere, handel og ophold – dog stadig med vægt på funktion som ankomstplads til stationen.

5. Kunst, identitet og midlertidige projekter

5.1 Hestebrønden

Hestebrønden fra 1945 blev opstillet midt på torvet som en skulpturel markering af den gamle markedsfunktion. Brønden er udført af den lokale billedhugger og stenhugger Karl Hansen Glem og knytter således pladsens identitet til både hestehandelen og byens egen kunsthistorie. (Visit Fjordlandet)

5.2 Roskildekrukkerne (1999)

Den stærkeste visuelle signatur på Hestetorvet i dag er Roskildekrukkerne:

• tre 5 meter høje stentøjskrukker, samlet vægt ca. 24 tons
• skabt af kunstneren Peter Brandes
• opsat i 1999 som gave fra Stryhn’s Leverpostej A/S i anledning af Roskildes 1000-års jubilæum (gaven blev besluttet 1998; afsløring 12. juni 1999) (roskildekunstforening.dk)
• står i et lavt vandbassin mellem stationsbygningen og strøget

Krukkerne er glaseret i blålige og bronzetoner og refererer formmæssigt til antikke amforaer. Den krukke, der står nærmest stationen, bærer udskrift af et digt af Henrik Nordbrandt om Roskilde og Dronning Margrete I. (Visit Fjordlandet)

Roskildekrukkerne fungerer i dag som et af byens mest genkendelige vartegn – især for dem, der ankommer med tog. (Wikipedia)

5.3 Midlertidige installationer og byliv

Hestetorvet har løbende været brugt til midlertidige kunst- og byrumsprojekter, bl.a.:

• “Fra festival til Hestetorvet” (2017), hvor plantemobiler og træstammer fra Roskilde Festival blev flyttet til pladsen som grønne opholdsøer i sommerperioden.
• Kunstvandringer og formidling af byens kunst, hvor Hestetorvet ofte er startpunkt (f.eks. ruten “Kunst i byen” og forskellige guidede ture via VisitFjordlandet og lokale aktører). (Visit Fjordlandet)

6. Nuværende anvendelse

I dag bruges Hestetorvet primært som:

• stationsforplads – overgang mellem tog/bus og bymidten
• opholds- og møderum med bænke, caféernes udeservering og kunstværker
• adgangsrum til Gråbrødre Kirkegård og Kulturstrøget

Området omkring torvet er tæt forbundet med detailhandel i Algade, med restauranter, selskabslokaler og mindre butikker på og omkring pladsen. (Wikipedia)

7. Parkering – før, nu og omkring Hestetorvet

7.1 Historisk parkering under torvet

Som nævnt var en stor del af torvet fra 1950’erne til 1990’erne dedikeret til bilparkering:

• 1950’erne: åben parkeringsplads på selve torvet
• 1958–1962: etablering af to-etagers parkeringskælder og overdækning (Wikipedia)
• ca. 1962–1994: torvet fungerer reelt som tag over garageanlægget

Da anlægget fjernes i 1994, forsvinder den direkte parkering på Hestetorvet til fordel for et mere opholdsorienteret byrum. (Roskilde Historie)

7.2 Parkering i dag – omkring Hestetorvet

I dag er der kun meget begrænset parkering direkte på Hestetorvet; bilerne henvises i stedet til øvrige bymidtepladser og P-huse. Kommunen og handelslivet beskriver bl.a.:

• generelt i bymidten: 2 timers gratis parkering på kommunale pladser med mulighed for at købe ekstra tid; registrering via automater eller apps (EasyPark, ParkPark, ParkMan, ParkOne, OK) (Visit Fjordlandet)
• større P-tilbud tæt på Hestetorvet, fx
  • P-hus Sortebrødre Plads (ca. 200 pladser, flere etager, ingen tidsbegrænsning på de nederste niveauer) (Sweco Denmark)
  • overfladepladser ved Ny Østergade, Kong Magnus Vej, Roskilde Havn m.fl. (roskildehandel.dk)

Kommunens parkeringsplaner arbejder med samlet oversigt over P-pladser, handicappladser og ladestandere, så bymidten – inkl. Hestetorvet – kan friholdes mest muligt for almindelig langtidsparkering og i stedet bruges til ophold og byliv. (roskilde.dk)

8. Fremtidige planer og igangværende omdannelse

Hestetorvet står foran endnu en større forandring som led i kommunens samlede strategi for bymidten.

8.1 Den dynamiske bymidte og Kommuneplan 2025–2037

I strategien “Den dynamiske bymidte” og Kommuneplan 2025–2037 beskrives en vision om en levende, grøn bymidte med stærkt handels-, kultur- og byliv. Området omkring Algade og Hestetorvet har allerede undergået stor udvikling i de sidste 10 år, bl.a. med fortætning ved Sortebrødre Plads. (roskilde.dk)

Her fremgår bl.a.:

• Hestetorvet indgår i en 2. etape, der skal sammentænkes med
  • nyt S-togsperronanlæg ved stationen
  • byudvikling i Ny Østergade
• fokus på mere kultur- og byliv samt styrket samarbejde mellem handel, kulturaktører og kommunen (roskilde.dk)

8.2 MASU Planning-projektet: Algade og Hestetorvet

Roskilde Kommune har udskrevet og afgjort et udbud om fornyelse af Algade og Hestetorvet. Landskabsarkitektfirmaet MASU Planning står bag projektet, der bl.a. skal:

• forbedre funktionaliteten
• styrke bylivet
• fremme “bynaturen” med flere træer og grønne arealer
• skabe bedre og mere inviterende opholdsmuligheder
• integrere kunst, leg og bevægelse i byrummet (BygTek.dk)

For Hestetorvet betyder det konkret ifølge de nyere artikler:

• flere træer og frodige plantefelter
• grønne “lommer”, der skærmer mod trafikstøj
• nye møbler og opholdspladser
• en ny hesteskulptur, der skal ære torvets historiske rolle som hestemarked (Dansk Byudvikling)

Projektet lægger vægt på:

• genanvendelse af materialer
• reduktion af klimabelastning i anlægsarbejdet
• at binde Hestetorvet og Algade sammen til ét sammenhængende by- og gaderum (shp.dk)

Artikler fra august 2025 omtaler projektet som igangværende/under udførelse. (Dagens Byggeri)

9. Samlet vurdering

Set over tid kan Hestetorvet beskrives i tre hovedfaser:

1. Markedspladsen ved byporten
   • middelalderens og 1800-tallets hestemarked
   • plads med små huse, gelændere til heste og senere jernbanestation som ny “byport”.
     
2. Bilernes og parkeringsanlæggets torv
   • efterkrigstidens parkeringsplads og underjordiske garageanlæg (1962–1994)
   • fokus på bilparkering og overdækket butikstorv.
     
3. Kunst- og opholdstorvet – og den grønne bymidte
   • fjernelse af garageanlæg, etablering af byrum med kunst (Hestebrønden og Roskildekrukkerne)
   • i dag primært ankomstplads, opholdsrum og kunstplads
   • i fremtiden et endnu grønnere, mere sammenhængende byrum med stærkt byliv og forbedrede forbindelser til stationsområdet og Ny Østergade.

Kort resumé

Kommunen er i gang med et stort fornyelsesprojekt for Algade og Hestetorvet (MASU Planning), der skal gøre området grønnere, mere indbydende og bedre for gående, cyklister og byliv – bl.a. med flere træer, nye opholdszoner og en ny hesteskulptur.

Hestetorvet er en af Danmarks ældste markedspladser og opstod som hestemarked ved Røde Port.

Med jernbanen blev pladsen Roskildes østlige indgang og kulisse for store begivenheder.

I 1950’erne–60’erne blev torvet omdannet til overdækket parkeringsanlæg med to etager under jorden; anlægget blev fjernet i 1994.

I dag er torvet et åbent byrum med kunstværkerne Hestebrønden og især Roskildekrukkerne (Peter Brandes, 1999), caféer og opholdspladser.

Parkering er flyttet væk fra selve torvet til omkringliggende P-pladser og P-huse (bl.a. Sortebrødre Plads); generelt er der 2 timers gratis parkering i bymidten med mulighed for tilkøb.