Hvad gør kvarteret syd for jernbanen i Roskilde til noget særligt? Tidl. lærer Niels Jørgen Rasmussen har boet og arbejdet i sydbyen i Roskilde i det meste af sit liv. For 10 år siden var han med til at stifte den lokalhistoriske forening ‘Syd for Banen’, som formidler historien om sydbyen gennem fortalte erindringer og anekdoter, fotos og kort fra bydelen, artikler, foredrag, byvandringer og besøg på virksomheder og skoler. I interviewet fortæller han sognepræst Mogens Ohm Jensen, formand i ‘Syd for Banen’, om sit engagement. Anledningen er foreningens 10 års jubilæum i 2020. Fokus er på, hvad det giver os, når vi interesserer os for den lokale historie der, hvor vi bor og arbejder og færdes.