Interaktivt kort over Roskildes handelshistorie Hvor lå butikkerne før i tiden? Gå på opdagelse i vores omfattende kort over mere end 300 glemte butikker og erhverv i Roskilde – med særligt fokus på kvarteret Syd for Banen.
Kortet er skabt af Lokalhistorisk Forening Syd for Banen som et levende opslagsværk. Her kan du finde alt fra små kælderbutikker til store produktionsvirksomheder, der ikke længere findes. Klik på knappen for at åbne kortet, søge i arkivet og se billeder fra en svunden tid i din egen baghave.
Når I kommer ind i Galleriet kan I se billeder bedre ved at starte slideshow (på smartphone skal i trykke på menu).:
Tryk på pilen for at starte slideshow. Man kan også trykke på frem- og tilbage-pil.
Og tryk på firkant for at få fuld skærm. Man afslutter fuld skærm med escape eller tilbage-knap.
Historien om Logoet til “Syd for Banen”
Selve navnet på foreningen “Syd for Banen” blev foreslået af Mogens Ohm Jensen som et lidt provokerende hip til det traditionelle, lidt borgerlige, matadoragtige, gamle Roskilde, der er fuld af ærværdig historie. Man kan stadig høre roskildensere bruge vendinger som ”bo på den rigtige side af banen” eller ”kan man bo der?”,
Ja, det kan man, og i de senere år er der sket en stor byudvikling netop syd for banen. Rådhuset, Retten i Roskilde og ikke mindst den kreative bydel Musicon med teater og Rockmuseum,for ikke at tale om Roskilde Festival, og meget mere er kommet til. Mange gamle arbejdspladser er forsvundne til fordel for nye. Det er denne udvikling og historierne om det, som foreningen beskæftiger sig med.
Niels Jørgen Rasmussen viser i udformningen af logoet, at centrum er blevet flyttet. Det viser den røde plet i ”skydeskiven”, der ligger neden under kortsignaturlinien for jernbane. ”Skydeskiven” kan også tolkes som årringene i et træ, det siger noget om alder. Ordet Banen er skrevet med stort, en hilsen til det gamle retstavningsprincip, hvor navneord skulle med stort begyndelsesbogstav. Bogstavtypen er en liggende og lidt afslappet håndskrifttype, der passer godt til foreningen. Der er ikke meget stift og strittende der. Logoet bruges på brevhovedet, som klistermærke på vingaver til foredragsholdere og ikke mindst på plakater, som ses her efterfølgende.
På Roskildenatten 1.september 2006 fra ca. klokken 20 til midnat blev der sat 1000 blus på søen i Byparken – en kæmpemæssig stjerneblomst af mellemøstlig ornamentik, der flammede på vandet. Blussene blev tændt ved skumringstid og brændte til langt ud på natten.
Den Brændende Sø blev skabt med hjælp fra en gruppe unge af Iben Brøndum og Helle Hove, der begge er kunstnere på Gasværket.
Lars og Cæcilie Trier spillede elvermusik på klassisk guitar og cello.
Roskilde har et usædvanligt kilderigt bymiljø, som både skyldes geologi/terræn og århundreders bybrug. Ifølge roskildesudvikling.dk kan man i dag opleve 8 synlige kilder i bymidten (bl.a. Maglekilde, Sct. Hans, Sct. Ibs, Klosterkilden, Lovises Kilde), mens Store Blegdams Kilde og Højbrøndskilden primært er historiske. Kilderne har været brugt til vandforsyning, tøjvask, helbredelsesfortællinger og især som vandkraft til møller og senere industri. Flere kilder har været udtørret og siden restaureret/genskabt, især i slutningen af 1900-tallet.
Rapporten er i høj grad udarbejdet på basis og med hovedvægt på roskildesudvikling.dk
1. Formål
Denne rapport samler den væsentligste viden om kilderne i Roskilde med fokus på:
hvad kilderne er og hvorfor de ligger netop her
hvilke kilder man kan opsøge i dag
kildernes historiske betydning (møller, industri, byudvikling)
bevaring, restaurering og nutidig brug/formidling
en kort kildekritisk vurdering af roskildesudvikling.dk som hovedkilde
2. Datagrundlag og metode
Rapporten bygger primært på roskildesudvikling.dk’s oversigt over kilderne samt de tilhørende kilde-artikler (lokalhistoriske beskrivelser, årstal for ændringer/restaurering, placering i byen, navnehistorik og brug). Som støtte bruges generel opslagsformidling fra Lex/Trap Danmark samt turformidling om “Kildestrøget” (rutekontekst og nutidig oplevelse). Der er i rapporten lagt vægt på at gengive oplysninger som “ifølge roskildesudvikling.dk” når de har karakter af lokalhistorisk fortælling eller tradition.
3. Geografisk forklaring: hvorfor opstår kilderne i Roskilde?
Kilderne i Roskilde hænger sammen med byens placering ved kanten af et højere plateau og skråningen ned mod fjorden. I den forklaring, der fremhæves i materialet, “tvinges” grundvand frem, hvor undergrundens lag og terræn skaber naturlige udsivnings- og udspringspunkter – særligt på domkirkeskråningen og i området mod fjorden. Samtidig beskrives et historisk billede, hvor der tidligere fandtes mange flere kilder (over 20 nævnes i den generelle opslagsformidling), men at flere tørrede ud i takt med ændringer i grundvand og indvinding. Senere blev en del kilder genskabt efter ændringer i vandindvinding under byen.
4. Kilderne som kultur- og byhistorie
På tværs af beskrivelserne tegner der sig fire hovedroller:
Vand til hverdagsbrug Kilder blev brugt til drikkevand, brygning og tøjvask (særligt før moderne vandforsyning).
Vandkraft og økonomi Vandets løb og fald blev udnyttet til møller, mølledamme og senere til industriel udvikling. Maglekilde fremstår som den vigtigste i denne sammenhæng.
Hellige kilder og helbredelse Nogle kilder omtales som “hellige” og knyttes til traditioner om helbredende vand. Sct. Hans Kilde og fortællingerne omkring Hellig Kors Kilde er centrale eksempler.
Byudvikling, indgreb og restaurering Kildernes synlighed og form har ændret sig gennem tid: udtørring, overbygning, omlægning pga. veje/anlæg samt senere restaurering og reetablering (ofte i 1900-tallets sidste del).
5. Kilder man kan opsøge i dag (8 synlige/oplevbare)
Nedenfor følger en praktisk og “færdig” oversigt med kort beskrivelse af hver kilde, sådan som den fremstår i materialet.
5.1 Maglekilde
Kendetegn: Roskildes mest vandrige og historisk mest betydningsfulde kilde.
Historisk rolle: Vandkraft til flere møller og senere også betydning for lokal industri (bl.a. nævnes Maglekilde Maskinfabrik som afhængig af kildevand som kraftkilde i en periode).
Nutid: Kilden og kildehus er bevaret; vandkvalitet omtales som problematisk i nyere tid i materialet, men stedet er stadig et nøglepunkt i fortællingen om “kildernes Roskilde”.
5.2 Sct. Hans Kilde
Kendetegn: Omtales som en af de “hellige” kilder med helbredende egenskaber.
Historisk spor: Der nævnes fund (potteskår) som tegn på praksisser knyttet til helbredelse/ritual.
Nutid: Har været restaureret flere gange; kildens historiske og fortællende lag er en stor del af oplevelsen.
5.3 Sct. Ibs Kilde
Kendetegn: Omtales som hellig; vandets okkerpræg og særlige smag fremhæves.
Forløb: Har haft perioder med udtørring, tilførsel af vandværksvand og senere reaktivering/istandsættelse (bl.a. nævnes tiltag i 1970’erne og 1980’erne).
Nutid: En tydelig “kilde i terrænet”, som også kan bruges til at fortælle om, hvordan kilder kan forsvinde og genopstå.
5.4 Sct. Gertruds Kilde
Kendetegn: Kendt fra tidlige beskrivelser og senere omformet flere gange.
Byudvikling: Materialet peger på, at kildeanlægget har skiftet udtryk i takt med ændringer i vejforløb og byens indretning.
Nutid: Den nuværende udformning knyttes til istandsættelser i nyere tid (1980’erne nævnes).
5.5 Rektorkilden
Kendetegn: Omtales som en kilde med dokumenteret historik, der blev “usynlig” i en periode og senere sprang igen.
Nutidigt forbehold: I materialet nævnes forurening, og der lægges op til, at kilden ikke er et sted man bør drikke af – men snarere et kulturspor.
5.6 Klosterkilden
Kendetegn: Knytter sig til Klostermarken-området og et mere “landskabeligt” forløb, hvor vandet ledes videre i åben grøft til søer.
Bevaring: Omtales som fredet (1983) og restaureret (1985).
Navne: Har historisk haft flere navne (bl.a. “Drachmannskilden” nævnes i materialet).
5.7 Lovises Kilde
Kendetegn: Opkaldt efter Lovise von Wimpffen.
Forløb: Udtørring i 1930’erne (knyttet til faldende grundvand), senere tilførsel af vandværksvand, og i 1980’erne blev kilden genfundet intakt og kom igen til at springe over et nyt udløb.
Nutid: Et stærkt eksempel på “genopdagelse” og genskabelse.
5.8 Hellig Kors Kilde
Kendetegn: Forbundet med traditioner om helbredelse og fortællinger om efterspørgsel på kildevandet (inkl. kongelige fortællinger).
Vigtigt præcisionspunkt: Navnet “Hellig Kors Kilde” kan i praksis bruges om både et bynært monument og et mere teknisk/registreret kildeanlæg (som i anden formidling beskrives med anlægselementer som stensætning/rende/udspring).
Nutid: Et sted hvor fortælling og kulturarv mødes, men hvor man bør skelne mellem “traditionsfortællingen” og den registrerede anlægsbeskrivelse.
6. Historisk vigtige kilder, der ikke er egentlige besøgsmål i dag (2)
6.1 Store Blegdams Kilde
Historisk rolle: Knyttes til blegning af tøj og til vandets videre løb mod damme/møller.
Udvikling: Ifølge materialet svandt den ind fra ca. 1880 og forsvandt omkring 1911, og området blev efterfølgende bebygget.
6.2 Højbrøndskilden
Status: Omtales som lukket ned (beton) i 1980, men med antydning af, at vand stadig kan finde vej i lille skala.
Historisk brug: Knyttes til godt brygvand og tøjvask.
7. Tværgående fund og fortolkning
På tværs af kilderne fremstår fire gennemgående pointer:
Kilderne er “infrastruktur før infrastrukturen”: de gav vand, energi og retning til byens funktioner, før moderne vandværker og el.
Maglekilde er motoren: den står som det mest centrale knudepunkt for mølle- og industrifortællingen.
Genoplivning er en del af kulturarven: mange kilder er ikke bare “natur”, men natur + anlæg + restaurering (især tydeligt fra 1900-tallet).
Fortælling kræver kildekritik: “hellige kilder” og kongelige helbredelsesfortællinger er værdifulde som kulturhistorisk tradition, men bør formidles som tradition og ikke nødvendigvis som efterprøvet faktum, hvis rapporten bruges akademisk.
8. Kildekritisk vurdering af roskildesudvikling.dk
Styrker
Meget stednær og detaljeret lokalhistorie (placering, lokale navne, konkrete ændringer og årstal).
Giver sammenhæng mellem kilder, møller, industri og byens rum på en måde, generelle opslagsværker ofte ikke gør.
Begrænsninger
Det er ikke et fagfællebedømt opslagsværk; noget materiale har fortællende karakter.
Når der findes officielle registreringer (fredning/registrering), er de som regel mere præcise om afgrænsning og anlægsbeskrivelse.
9. Konklusion
Roskildes kilder er både naturfænomen og kulturarv: de udspringer af byens terræn og undergrund, men de er også formet af århundreders brug, omlægning, overbygning og senere restaurering. I dag kan man opleve et sammenhængende “kildelandskab” i bymidten (8 synlige kilder), mens andre historisk vigtige kilder primært lever videre som spor i byens udviklingshistorie. Maglekilde står som den stærkeste nøgle til at forstå kildernes rolle i Roskildes økonomi og tidlige industrialisering, mens Sct. Hans/Sct. Ibs/Hellig Kors især bærer den fortællende og traditionsbundne kulturhistorie.
10. Referencer (web)
VisitDenmark / lokal turformidling om Kildestrøget (rutekontekst)
roskildesudvikling.dk (oversigt og kilde-artikler om Roskildes kilder)
Lex/Trap Danmark (generel opslagsformidling om Roskildes kilder og historik)
Og her er en oversigt over møllerne
Roskilde var i århundreder kendt som “vandmøllernes by”. Det skyldes byens unikke geografi: Roskilde ligger på en skrænt, og de mange kraftige kilder (som Maglekilde og Sankt Ibs Kilde) skabte vandløb med et betydeligt fald ned mod fjorden. Dette fald gav en enorm mængde energi, som man udnyttede til at drive en række vandmøller.
Her er en detaljeret gennemgang af vandmøllerne og deres betydning:
De syv hovedmøller
Langs det primære vandløb, der løb fra Maglekilde og ned til fjorden, lå der syv møller som perler på en snor. Fordi de lå så tæt, var vandet “brugt” mange gange; når vandet havde drejet hjulet på den øverste mølle, løb det videre til den næste.
Maglekilde Mølle (Den øverste): Dette var den mest vandrige og kraftfulde. Den har rødder tilbage til middelalderen. I 1800-tallet blev den omdannet til en moderne industrivirksomhed, der producerede papir og senere fungerede som maskinfabrik. Det er herfra, Maglekilde Maskinfabrik fik sit navn.
Sankt Mortens Mølle: Navngivet efter den nu forsvundne Sankt Mortens Kirke. Den lå lige neden for Maglekilde.
Kapelsmøllen: Denne mølle tilhørte Roskilde Domkirkes kapitel (domherrerne). Den lå i området nær den nuværende Bypark.
Damsø Mølle: En mindre mølle, der lå midtvejs på skrænten.
Sankt Clara Mølle: Denne mølle hørte oprindeligt under det rige Sankt Clara Kloster (et nonnekloster). Efter reformationen overtog kronen møllen.
Sankt Agnes Mølle: Ligesom Clara-møllen tilhørte denne Sankt Agnes Kloster. Den lå tæt på, hvor vandløbet begyndte at flade ud mod havnen.
Strandmøllen (Den nederste): Som navnet siger, lå denne mølle helt nede ved fjorden. Da den var den sidste i rækken, var den afhængig af, at de øverste møller lukkede vand igennem.
Fra mel til industri
I de tidlige år (middelalderen) blev møllerne primært brugt til at male korn til mel, hvilket var livsnødvendigt for byens voksende befolkning. Men fra 1600-tallet og frem ændrede deres funktion sig:
Papirmøller: Flere af møllerne blev ombygget til at stampe klude til papirmasse. Roskilde blev et af landets vigtigste centre for papirproduktion i en periode.
Valkemøller: Man brugte vandkraften til at “valke” (behandle) uldstof, så det blev tæt og slidstærkt.
Slibemøller: I 1800-tallet blev kraften brugt til at drive maskiner og slibesten i den tidlige metalindustri.
Hvorfor forsvandt de?
Vandmøllernes dominans sluttede med industrialiseringen i midten af 1800-tallet:
Dampmaskinen: Da man begyndte at bruge dampkraft, var man ikke længere afhængig af at ligge ved et vandløb. Fabrikkerne kunne nu flytte tættere på jernbanen (Roskilde Station).
Vandforsyning: Byen voksede, og man begyndte at indvinde vandet fra kilderne til drikkevand i stedet for at lade det løbe i åbne bække til møllerne.
Brand og nedrivning: Mange af de gamle træbygninger brændte eller blev revet ned for at gøre plads til moderne byggeri.
Hvad kan man se i dag?
Selvom hjulene ikke længere snurrer, har vandmøllerne sat dybe spor i Roskilde:
Maglekilde-området: Man kan stadig se det kuperede terræn og de steder, hvor vandet sprang frem.
Byparken og Folkeparken: Disse parker er anlagt omkring de gamle møllesøer og vandløb. Vandet, der i dag løber gennem parkerne, er de samme strømme, som engang drev byens økonomi.
Vejnavne: Navne som Møllehusvej, Maglekildevej og Strandengen minder os om møllernes placering.
Specialmøller ved fjorden
Lidt længere mod vest og nord fandtes andre specialiserede anlæg:
Kobbermøllen: Denne lå tæt på kysten ved Skt. Jørgensbjerg. Den var unik, fordi den ikke malede korn, men blev brugt til at bearbejde metal (kobber og messing) ved hjælp af store vanddrevne hamre. Det var en forløber for den moderne industri i Roskilde.
Hellig Kors Mølle: Navngivet efter den berømte Hellig Kors Kilde. Den lå i det område, der i dag er tæt på havnen og de grønne områder ved Byparken.
Hvorfor var der så mange?
Det var sjældent at have så stor en koncentration af vandmøller i Danmark, da terrænet mange steder er for fladt. Roskilde var speciel fordi:
Højdeforskellen: Byen ligger på en bakke, og fjorden ligger dybt. Det giver vandet fart på.
Kilderne: Roskilde-kridtet fungerer som en svamp, der sender enorme mængder vand ud året rundt, så møllerne ikke gik i stå i tørre perioder.
Vandmøllerne var selve årsagen til, at Roskilde ikke bare blev en kirkeby, men også en driftig industriby tidligt i historien. På roskildehistorie.dk under sektionen for “Ehlers Grundtakstkort” kan man se præcis, hvordan hver enkelt møllehave og bygning var placeret i 1791.
Detaljeret om Haraldsborg Mølle
Haraldsborg Vandmølle har spillet en central rolle i Roskildes historie, både som en del af et forsvarsanlæg og som en vigtig industrivirksomhed. Her er en dybdegående gennemgang af møllens historie, teknik og udvikling.
1. Den tidlige historie og borgen
Møllens historie er tæt knyttet til borgen Haraldsborg, som blev opført omkring år 1110 af Harald Kesja. Borgen lå på en naturlig banke nord for Roskilde, tæt ved fjorden.
Strategisk placering: Møllen blev anlagt for at udnytte det kraftige fald i terrænet og de mange kildevæld i området (blandt andet Hellig Kors Kilde), som løber ud i Roskilde Fjord.
Forsyning: I middelalderen var vandmøllen afgørende for at kunne male korn til borgen og de omkringliggende gårde. Efter at borgen blev ødelagt i 1133, fortsatte mølledriften som en del af den landbrugsejendom, der opstod på stedet.
2. Storhedstiden i 1800-tallet
Det var i 1800-tallet, at Haraldsborg udviklede sig til et af Roskildes mest betydningsfulde industrianlæg.
Industrielt kompleks: Under ejere som familien Jørgensen (særligt C.A. Jørgensen i midten af 1800-tallet) var Haraldsborg ikke blot en lille kornmølle. Det var en stor “hovedgård” med et tilhørende fabriksanlæg.
Brænderi og Stampemølle: Udover at male korn blev vandkraften brugt til en stampemølle (til forarbejdning af tekstiler) og et betydeligt brænderi.
Dampkraft: Da teknologien udviklede sig, supplerede man vandkraften med dampmaskiner for at sikre produktionen i tørre perioder, hvor vandstanden i kilderne var lav.
3. Det tekniske fundament
Vandmøllen på Haraldsborg var teknisk set en overfaldsmølle. Det betyder, at vandet blev ledt via render ind over toppen af møllehjulet, hvilket giver en mere effektiv udnyttelse af vandets energi end ved en underfaldsmølle.
Vandtilførslen: Området omkring Skt. Jørgensbjerg er kendt for sine mange kilder. Vandet blev opsamlet i mølledamme, som fungerede som reservoirer. Man kan stadig i dag se spor af disse opdæmninger i landskabet omkring det nuværende Julemærkehjem.
Faldhøjden: Den store højdeforskel fra kildernes udspring ned til fjorden gav møllen en kraft, som var sjælden i det ellers flade sjællandske landskab.
4. Afvikling og overgang til Julemærkehjem
Mod slutningen af 1800-tallet blev de gamle vandmøller udkonkurreret af store, moderne dampmøller i byerne og senere elektrificering.
Salget i 1900: I år 1900 blev Haraldsborg købt af det daværende Roskilde Amt med henblik på at bruge arealerne til offentlige formål.
Julemærkehjemmet: Julemærkestiftelsen overtog ejendommen, og i 1911 indviede man det store Julemærkehjem, som vi kender i dag. De gamle møllebygninger blev gradvist nedrevet eller ombygget til de nye formål. Den store hovedbygning, der dominerer bakken i dag, er tegnet af arkitekten Agner L. V. Langeland-Mathiesen.
5. Spor i dag
Selvom selve møllehjulet og maskineriet er væk, er der stadig fysiske tegn på den tidligere drift:
Navnet: Både Haraldsborgvej og selve institutionens navn holder liv i historien.
Terrænet: De dybe slugter og de stier, der følger vandløbene ned mod fjorden, er formet af århundreders ledning af vand til møllen.
Arkæologi: Ved udgravninger i området har man fundet fundamenter og bygningsrester, der vidner om både den middelalderlige borg og de senere industrianlæg.
Hvis du besøger området, er det lettest at forestille sig møllens placering ved at kigge efter de lavtliggende områder mod nordøst, hvor vandet naturligt har søgt mod Roskilde Fjord.
Branden i 1909
Den 24. maj 1909 udbrød der brand på Haraldsborg. Det var ikke bare en lille ildebrand, men en katastrofe, der lagde hele det firlængede gårdsanlæg og vandmøllen i aske.
Gerningsmanden: Det viste sig hurtigt, at branden var påsat. Synderen var en 15-årig tjenestedreng, som arbejdede på gården.
Motivet: Drengen tilstod senere og forklarede, at han var ekstremt utilfreds med forholdene på stedet og behandlingen af de ansatte. Han satte ild til bygningerne som en form for hævn eller protest mod sin tilværelse som tjenestekarl.
Ødelæggelsen: Da bygningerne primært bestod af bindingsværk og stråtage, bredte ilden sig lynhurtigt. Alt brændte ned til grunden, og kun fundamenterne stod tilbage.
Konsekvenserne: Fra aske til husholdningsskole
Branden blev det endelige punktum for Haraldsborg som landbrug og mølle. Da alt var ødelagt, og ejeren (Roskilde Kloster) i forvejen havde overvejet at afhænde ejendommen, valgte man ikke at genopføre møllen.
Rydning af grunden: De sørgelige rester af den gamle vandmølle og gården blev fjernet.
Nyt byggeri: Allerede året efter, i 1910, opførte man den store, hvide bygning, vi kender i dag. Den blev indviet som Haraldsborg Husholdningsskole (Danmarks første af sin slags), ledet af den pionerende Anna Fischer-Nielsen.
Udviklingen til i dag: Skolen lukkede i 1954, hvorefter bygningen fungerede som plejehjem og senere asylcenter, indtil den i 2017 blev omdannet til det nuværende Julemærkehjemmet Liljeborg.
Hvor lå møllen præcis?
Hvis du står ved Julemærkehjemmet i dag, lå møllen og gården lidt tættere på vejen (Frederiksborgvej) end den nuværende hovedbygning. Man kan stadig se de store terrænforskelle og de vandløb, der engang drev hjulet, hvilket giver et indtryk af, hvorfor branden var så svær at slukke i det kuperede terræn.Det er en fascinerende historie om, hvordan en utilfreds tjenestedrengs handling endte med at ændre områdets karakter fuldstændigt.
“Walk on the Wild Side”-ruten er en oplevelses- og motionssti gennem store dele af Roskildes Sydby, initieret af byplanlægger Gunilla Rasmussen og markeret med refleksstrimler og QR-koder. Ruten fortæller historien om cirka 150 års bebyggelseshistorie og byudvikling i området.
Samlet oversigt
Introduktion: “Walk on the Wild Side” ruten er en oplevelses- og motionssti gennem store dele af Roskildes Sydby, initieret af byplanlægger Gunilla Rasmussen og markeret med refleksstrimler og QR-koder. Ruten fortæller historien om cirka 150 års bebyggelseshistorie og byudvikling i området.
Roskilde Ring: Fra grusgrav til park Roskilde Ring startede som en gammel grusgrav og skærvefabrik i forrige århundrede, der leverede skærver til DSB. Under 2. verdenskrig blev området brugt af modstandsbevægelsen til at teste våben. I 1950’erne, under Den Kolde Krig, blev den tømte grusgrav omdannet til en grusbane og siden asfalteret til Roskilde Ring, Danmarks første Formel 1-bane. Kendte kørere som Sterling Moss og Jack Brabham kørte her. Banen lukkede i begyndelsen af 1960’erne, primært på grund af støjgener, især fra sygehuset. I dag er Roskilde Ring omdannet til en park, Ringparken, et fritidsområde med en kælkebakke, en frisbeegolfbane og stier til motion. Der er et virtuelt museum på stedet, hvor sten med QR-koder markerer banens hovedforløb og giver adgang til historiske optagelser.
Musicon: Industri og kreativitet Området, der i dag er Musicon, var også en grusgrav og husede betonfabrikken Sjælland (senere Unicorn), som på et tidspunkt var en af Roskildes største arbejdspladser. Fabrikken leverede materialer til den omfattende byggeperiode i 1960’erne. Da produktionen blev flyttet, blev det forladte industriområde omdannet til Roskildes nyeste, kreative bydel, Musicon. I dag rummer bydelen blandt andet rockmuseet (RAGNAROCK), Roskilde Festival Højskole og en stor skaterbane. En del af Musicon blev tidligere brugt som gammeldags losseplads og er i dag et overdækket område med udluftningskanaler for gasser.
Skoven ved Østervangsskolen Skoven, som børnene ved Østervangsskolen bruger til leg og undervisning, var oprindeligt en granplantage fra 1930’erne. En tredjedel af skoven tættest på skolen blev i 1970 plantet med rene løvskovstræer af eleverne. I dag er skoven en blandet løvskov, da nåletræerne er stærkt angrebet af rødforrådssvamp og er væltet i storme.
Vandtårnet Vandtårnet i Sydbyen blev bygget omkring 1960, da de tidligere spredte vandtårne havde utilstrækkelig kapacitet. Den store beholder blev løftet op af donkrafte og sat på stylter. Det var meningen, at tårnet skulle rumme en svømmehal og en restaurant på toppen. Restauranten fik navnet “Toppen”. I 1967 opstod der et kogepåbud i Roskilde, fordi der blev fundet kolibakterier i drikkevandet. Forureningen stammede fra et defekt kloakrør fra restaurant “Toppen”, der sivede ned i vandbeholderen. I dag har vandtårnet udspillet sin rolle for vandtrykket, der nu klares med pumper, men det er stadig et vartegn og vil ikke blive revet ned.
Beskyttelsesrum: Under besættelsen blev der opført betonbunkers (teknisk set betondækningsgrave) for at beskytte befolkningen. Roskilde har stadig 24 af disse bunkers, som ofte forbliver stående på grund af de høje nedrivningsomkostninger. De bruges i dag til opbevaring, vinkældre eller konfirmandstuer.
Haveforeningen Granly blev stiftet i 1951. Roskildes første kolonihaver kom i 1918. Kolonihaver var oprindeligt fokuseret på nyttehaven, men har udviklet sig til fritids- og prydhaver.
Endelig beskriver podcast’ene historien om DLF (Dansk Landbrugsforeningens Frøforsyning), der blev stiftet i 1906 for at forbedre den danske foderproduktion og reducere importen af udenlandsk frø. DLF Trifolium, som har hovedkontor i Roskilde i de historiske bygninger syd for banen, er vokset til verdens største inden for sit felt. Virksomheden leverer i dag frømateriale til landbrugsafgrøder og græsplæner over hele verden og producerer blandt andet det rullegræs, som de seneste verdensmesterskaber i fodbold er spillet på.
Introduktion til ruten
Introduktion til Byen syd for Banen i Roskilde. Vi kalder turen “Walk On The Wild Side” – efter Lou Reeds sang. Og vi har lavet en rute til dig i Google Maps med links til tilhørende podcasts.
Du kan hente din rute til turen i Google Maps på dettelink. Postcast’en introducerer os til “Walk on the Wild Side” – en oplevelses- og motionssti i Roskildes Sydby, som blev til på initiativ af byplanlæggeren Gonilla Rasmussen under hendes morgenløbeture. Denne rute er skabt i samarbejde med en lokalhistorisk forening og er markeret med refleksstrimler og QR-koder, hvilket gør den let tilgængelig via smartphones. Stien giver et fascinerende indblik i områdets 150 års bebyggelseshistorie og dynamiske byudvikling, som adskiller sig fra resten af Roskilde. Det fleksible design tillader brugere at starte hvor som helst og følge ruten i alle årstider, hvilket sikrer, at der altid er nye oplevelser.
Roskilde Ring
Roskilde Ring var en motorsportsbane i Roskilde, nær byens centrum og jernbanestation. Banen blev åbnet som jordbane i en gammel grusgrav på grundlovsdag, den 5. juni 1955. Kort tid efter blev banen asfalteret og i 1957 blev den udvidet til en længde på 1.400 m.
Der blev kørt store internationale løb på ringen, og i 1961 og 1962 blev der i to tilfælde kørt løb i den prestigefyldte formel 1 klasse med stjerner som Stirling Moss og Jack Brabham.
Postcast’en beskriver den fascinerende transformation af Roskilde Ring fra dens oprindelige funktion som en grusgrav og skærvefabrik, der leverede materialer til DSB, til et historisk motorsportssted. Oprindeligt var området en grusgrav, hvor Modstandsbevægelsen i al hemmelighed testede våben under krigen, før det i 1950’erne blev omdannet til en væddeløbsbane, delvist som en øvelse for ingeniørregimentet, der skulle simulere massebegravelser under Den Kolde Krig. Roskilde Ring blev Danmarks første Formel 1-bane, der tiltrak kørere som Stirling Moss, men støjen fra de voksende motorløb førte til sidst til dens lukning i begyndelsen af 1960’erne, hvorefter banen blev konverteret til en rekreativ park for lokalområdet.I kan med fordel høre og læse mere i vores artikel “Roskilde Ring”.
Roskilde Ring i dag
I takt med at Roskilde voksede, blev banen omringet af beboelsesejendomme, hvorefter støjproblemerne voksede tilsvarende. Som følge heraf blev motorbanen Roskilde Ring lukket i 1968 og det sidste løb blev afviklet den 22. september 1968.
I dag er Roskilde Ring Park etableret i en del af det område, som Roskilde Ring omfattede.
Roskilde Ring, som tidligere var en motorbane, er i dag forvandlet til en aktivitetspark med mange forskellige tilbud. Historien om banen bevares gennem et virtuelt museum, hvor QR-koder på sponsorerede sten langs det tidligere baneforløb giver adgang til lyd- og filmklip med mindesmærker fra gamle kørere, herunder Magnussen-familien. Derudover afholdes der årlige veteranbiltræf, og parken anvendes til rekreative formål såsom disc golf, motion på stierne, kælketure og er desuden udsmykket med kunstværker som “genfortryllelsens brønd.” Transformeringen fra en råstofgrav til en værdifuld naturpark har således skabt et sted, der ærer fortiden, men samtidig er et levende mødested for nutidens borgere.
Brønd med stenkrans og figurer nede i brønden. Opstillet af Det rådgivende Kunstudvalg med støtte fra Statens Kunstfond. Tilhører: Roskilde Kommune
GENFORTRYLLESENS BRØND. 1989 – 1990. ROSKILDE RINGPARK. MIKAEL THEEJLL
Denne skulpturelle installation i Roskilde Ring Park (en tidligere racerbane) nær Roskilde Hovedbanegård er udformet som en erindring om den romantiske have, hvor ‘Ruinen’ var et væsentligt element, altid placeret på et centralt sted i parken. Kunstværket er installeret i parkens udkant, hvorfra man kan se resten af området. Det består af en asfaltplatform formet som en halvcirkel, hvori en 10 meter dyb brønd er dannet. Inde i brønden, i en meters højde fra toppen, er der installeret en bronzeskulptur. Den har form som en transformeret diamant. Seks vægge lavet af sort kunstig sandsten er placeret i udkanten af en halvcirkel af asfalt for at danne en slags arkitektonisk rum. Den skulpturelle installation er bestilt af Roskilde Kommune og Statens Kunstfond.
Musicon
Musicon grunden i Roskilde er en nedlagt betonvarefabrik, der i 2008 startede sin transformation til Roskildes nye kulturbydel. Musicon huser i
øjeblikket op mod 50 grupper af aktører, herunder kreative virksomheder, et danseteater, kunstnerværksteder, skatehal, ungdomsboliger og musikøvelokaler, som alle bidrager til at skabe et kreativt og levende miljø i bydelen.
Podcast’en beskriver forvandlingen af et stort industriområde i Roskilde, oprindeligt hjemsted for betonfabrikken Sjælland, som engang var byens største arbejdsplads uden for sygehuset og producerede materialer til 1960’ernes byggeboom. Efter at produktionen blev flyttet, efterlod den udtømte grusgrav og fabrikken et tomt areal, der blev omdannet til Roskildes nye, kreative bydel kaldet Musicon, navngivet efter et ejerskifte til Unicorn. Området huser nu kulturelle institutioner som teatre, rockmuseet og Roskilde Festivalhøjskole og er designet med moderne elementer som en skateboard-bane og et regnvandsafledningssystem, men rummer også miljømæssige udfordringer fra en tidligere losseplads med gasudvikling.
Skoven
Som navnet siger, er skoven en del af aktiviteterne for skolen. Den bruges til idræt og biologi. Men der er også problemer som vi skal høre.
Denne podcast beskriver en lille skov ved Østervangskolen, som har en lang historie og flere navne alt efter synsvinkel. Oprindeligt var skoven en granplantage fra 1930’erne, der engang leverede byens juletræ, men den fungerer i dag som et vigtigt pædagogisk og rekreativt område for skolebørnene, hvor de blandt andet ser deres første egern. Med tiden har skoven gennemgået store forandringer, da en del forsvandt i forbindelse med anlæggelsen af en fodboldbane i 1968-69, og en tredjedel blev genplantet med løvskov af elever omkring 1970. I dag er nåletræerne næsten væk på grund af Rødmende Læderporesvamp og storme, hvilket har transformeret området til en blandet løvskov rig på fugleliv, herunder både almindelige og mere spændende arter.
Vandtårnet
Vandtårnet på Bymarken – Roskilde Vandtårn er et 34 meter højt vandtårn med en kapacitet på 6.000 m3 vand, der i løbet af 2009 blev taget ud af drift, som ligger på Bymarken i Roskilde. Oven på tårnet, 84 meter over fjorden, befinder Restaurant Toppen sig, mens der nedenunder er bygget en svømmehal – Roskilde Badet.
Denne podcast beskriver opførelsen og de efterfølgende problemer med Roskildes vandtårn, som stod færdigt omkring 1960. Byggeriet var teknisk imponerende, idet den store vandbeholder blev presset op af donkrafte, hvilket svarede til kraften fra 15 lokomotiver. Tårnet, som hurtigt blev et nyt vartegn, husede også restauranten “Toppen” og en svømmehal, men i 1967 førte et fund af colibakterier i drikkevandet til et kogepåbud og omfattende undersøgelser. Forureningen blev til sidst sporet til et defekt kloakrør fra restauranten, der sivede ned i vandbeholderen. Efter omfattende reparationer og omlægning af rør blev problemet løst, men i dag bruges vandtårnet ikke længere til vandforsyning, da vandtrykket nu styres af pumper.
Beskyttelsesrum
Der er stadig (heldigvis?) en masse beskyttelsesrum tilbage rundt om i landet. Selvom mange af dem (stort set alle) er i ret dårlig stand. Og dette gælder altså også Roskilde.
Under besættelsen af Danmark fra 1940 til 1945 var tilflugtsrum en nødvendig foranstaltning, som folk skulle søge, når luftalarmen lød. I private hjem blev kældre indrettet med nødlager, mens større bygninger og offentlige områder som parker fik dedikerede beskyttelsesrum og dækningsgrave. Efter voldsomme bombninger i tyske byer blev ambitionerne udvidet fra at kunne rumme 8-10% af befolkningen til et mål om 25%, hvilket førte til opførelsen af betonbunkers i over 100 byer, især hvor bomberisikoen var størst. Selvom materialemangel forsinkede byggeriet, stod et stort antal af de projekterede bunkers klar ved krigens afslutning, og mange af disse standardbunkers, som kunne huse 50 personer, eksisterer stadig i dag og anvendes ofte som lagerrum eller har fundet alternative funktioner, da nedrivning er kostbar.
Haveforeningen “Granly”
Kolonihaver er et meget dansk fænomen tænker jeg. Og forbundet til historien. Og der er mange kolonihaver / haveforeninger i Roskilde. Granly er en af dem.
Haveforeningen Granly, grundlagt i 1951 med 192 haver, placeres i konteksten af den bredere danske kolonihavehistorie, der går tilbage til de ældste bevarede kolonihaver fra 1821 i Aabenrå. Den egentlige kolonihavebevægelse begyndte i Aalborg i 1884, og disse haver udviklede sig fra udelukkende at være nyttehaver til at fokusere mere på fritidsliv, social interaktion og et fristed. Selvom haverne oprindeligt lå uden for byen og ofte måtte flytte i takt med byens vækst, sikrer en lov fra 2001, at de ikke må nedlægges uden ny jord til rådighed, hvilket også ledsages af regler mod spekulation i prissætningen. Kolonihaverne er i dag præget af stor variation i udseende og funktion, men de forbliver et vigtigt socialt knudepunkt, hvor mange ting, fra politiske kompromiser til nabosnak, klares over hækken.
DLF – Danske Landboforeningers Frøforsyninger
Det danske klima egner sig fortrinligt til frøavl, og virksomheden DLF Trifolium er verdensførende med 2000 medarbejdere i 20 lande. Da Danske Landboforeningers Frøforsyninger blev stiftet som andelsselskab i 1906, var sigtet mere lokalt: at forsyne de danske svine- og kvægbesætninger med frø, så bønderne kunne dyrke de planter, som dyrene skulle fodres med. I 1910 blev de røde 5-etagers bygninger syd for jernbanen i Roskilde opført, og ’Frøen’ blev hurtigt en stor arbejdsplads. I Ny Østergade ligger stadig det administrative hovedsæde for DLF Trifolium, mens produktion, avlsarbejde og analyse foregår andre steder.
Podcast’en beskriver, hvordan den danske landbrugssektor i 1880’erne stod over for en krise grundet billig import af korn, hvilket nødvendiggjorde en omstilling til animalsk produktion og dermed et øget behov for kvalitetsfoder og frø. Dette førte til etableringen af Dansk Landbrugsforenings Frøforsyning (DLF) i 1906, baseret på andelstanken og med det mål at ophøre importen af udenlandsk frø og i stedet udvikle de bedste danske sorter til eksport. Gennem bevidst avlsarbejde og senere fusioner, herunder opkøb og dannelsen af DLF Trifolium, voksede virksomheden fra et lokalt initiativ til at blive en verdensomspændende aktør inden for frøforsyning med et globalt fokus, der i dag leverer optimalt frømateriale til både landbrug og sportsplæner. Virksomhedens udvikling er tæt knyttet til Roskilde, hvor de etablerede deres hovedkvarter og blev en stor lokal arbejdsplads.
SAMLET rapport
Denne raapport sammenfatter nøgleindsigterne fra en guidet stitur, “Walk on The Wild Side”, gennem Roskildes Sydby. Turen, der blev skabt af byplanlægger Gunilla Rasmussen i samarbejde med en lokalhistorisk forening (SFB), dækker omkring 150 års byudvikling og er gjort interaktiv via QR-koder. Dokumentet afdækker fire centrale temaer, der definerer områdets karakter og historie:
1. Transformation af Industrilandskaber: Et gennemgående tema er den vellykkede omdannelse af tidligere grusgrave og industriområder til værdifulde rekreative og kulturelle zoner. Roskilde Ring, engang en Formel 1-bane i en grusgrav, er nu en folkepark med et virtuelt museum. Ligeledes er området omkring den tidligere Betonfabrikken Sjælland blevet til den kreative bydel Musicon.
2. Bevarelse og Formidling af Historie: Sydbyens historie er synlig og tilgængelig. Fra de 24 bevarede betonbunkers fra 2. Verdenskrig, der nu tjener nye formål, til det minutiøst dokumenterede forløb omkring vandtårnets kolibakterieskandale i 1967. Historien formidles aktivt, som det ses med QR-koderne på Roskilde Ring, der genopliver racerbanens fortid.
3. Fællesskab og Rekreation: Området er rigt på rum, der understøtter fællesskab og fritidsliv. Haveforeningen Granly illustrerer udviklingen fra nyttehaver til sociale oaser, mens Roskilde Ring og skoven ved Østervangsskolen fungerer som centrale samlingspunkter for sport, leg og naturoplevelser for bydelens borgere.
4. Lokalt Erhverv med Global Indflydelse: Sydbyen har været hjemsted for markante virksomheder. Betonfabrikken Sjælland var engang en af byens største arbejdspladser, og frøforsyningsfirmaet DLF udviklede sig fra en lokal andelsforening til en verdensledende global koncern, hvis hovedkvarter stadig ligger i de historiske bygninger i bydelen.
Introduktion til Stituren: Walk on The Wild Side
Stituren “Walk on The Wild Side” er resultatet af byplanlægger Gunilla Rasmussens morgenløbeture gennem Roskildes Sydby. Ruten blev udviklet i samarbejde med “den lokalhistoriske forening syd for banen” og er en kombineret oplevelses- og motionssti, der guider besøgende gennem cirka 150 års bebyggelseshistorie.
• Interaktivitet: Ruten er markeret med refleksstrimler, der indeholder QR-koder. Disse kan scannes med en smartphone for at få adgang til lydoptagelser og information om de forskellige steder.
• Fleksibilitet: Turen er designet uden et fast start- eller slutpunkt. Man kan begynde hvor som helst, gå i valgfri retning og opleve ruten forskelligt afhængigt af årstiden, hvilket sikrer nye oplevelser ved hvert besøg.
Fra Grusgrav til Folkepark: Historien om Roskilde Ring
Roskilde Ring er et centralt eksempel på områdets transformation. Dens historie spænder fra råstofudvinding til international motorsport og endelig til en moderne folkepark.
Industri, Krig og Racerbiler (1900-1960’erne)
• Oprindelse: Området startede som en grusgrav og husede en skærvefabrik, der leverede skærver til DSB’s jernbanespor.
• Mellemkrigstid og Besættelse: Senere lå der en fyrværkerifabrik, og under 2. Verdenskrig brugte modstandsbevægelsen grusgraven til at teste våben, da hullets form dæmpede lyden og gjorde det svært at stedfæste.
• Motorsportens Æra:
◦ I 1950’erne, efter grusgravningen ophørte, overtalte en lokal ostegrosserer fra Tolstrup ingeniørregimentet fra Farum til at planere området som en øvelse. Dette skabte en grusbane.
◦ Banen blev en øjeblikkelig succes i en tid, hvor private biler var en drøm for de fleste. Den blev udvidet, asfalteret og blev til “Roskilde Ring” – Danmarks første Formel 1-bane.
◦ Populariteten var enorm, med særtog fra København og parkering på den gamle dyrskueplads (hvor rådhuset nu ligger).
◦ Internationale kørere som Sterling Moss og Jack Brabham kørte på banen. Sterling Moss kaldte den en “Mickey Mouse bane”, og en bar på det lokale Scandic Hotel er i dag opkaldt efter ham.
• Lukning: Stigende utilfredshed med støj, især fra det nærliggende sygehus, førte til, at banen blev lukket i starten af 1960’erne. Det sidste løb var et sæbekasseløb arrangeret af FDF.
Roskilde Ring i Dag: Rekreation, Historie og Kunst
Efter lukningen blev området omdannet til en park, der erstattede de fritidsarealer, som gik tabt ved byggeriet af rådhuset.
• Virtuelt Museum: En ung historiker har i samarbejde med “gamle folk” skabt et virtuelt museum. Sten, sponsoreret af tidligere kørere som Magnussen (far og søn), markerer banens forløb. Hver sten har en QR-kode, der linker til filmklip eller lydoptagelser fra racerbanens tid.
• Aktiviteter og Events:
◦ På Fars Dag afholdes der et årligt træf for veteranbiler og stumpemarkeder (aflyst under corona, men nu genoptaget).
◦ Parken rummer en frisbeegolfbane og mountainbike-spor, hvor der er afholdt danmarksmesterskaber i begge discipliner.
◦ Der er en populær kælkebakke, løbestier og kunstinstallationer, herunder skulpturen “Genfortryllelsens brønd” og en stor olivenpresse (“koltergang”) doneret af den førnævnte Tolstrup.
Kreativ Bydel på Industriel Grund: Musicon
På den anden side af ringvejen lå en anden grusgrav, der husede Betonfabrikken Sjælland. Dette område er i dag omdannet til den kreative bydel Musicon.
• Industriel Fortid: Betonfabrikken Sjælland var på sit højeste en af Roskildes største arbejdspladser (uden for hospitalet) med 270 ansatte. Den producerede kloakrør, fliser og specialopgaver som det vandtætte springvand til Amaliehaven i København.
• Omdannelsen: Da produktionen flyttede, blev området udlagt til en ny, kreativ bydel. Navnet “Musicon” opstod som en sammentrækning af “musik” og “Unicorn”, fabrikkens nye navn efter et ejerskifte.
• Musicon i Dag:
◦ Bydelen er nu næsten fuldt udbygget og huser bl.a. et teater, Rockmuseet, Roskilde Festival Højskole, en skatepark og andre kreative initiativer.
◦ Området har et avanceret system til håndtering af regnvand, hvor vandet siver ned og bliver til grundvand i stedet for at belaste kloaksystemet.
• Miljømæssig Udfordring: En del af området kan ikke bebygges, da det tidligere blev brugt som en usorteret losseplads. Deponiet udvikler gasser, som nu ledes op gennem udluftningskanaler. Dette fremhæves som et eksempel på, hvordan man ikke skal genanvende gamle grusgrave.
Lokale Landemærker og Grønne Rum
Skoven ved Østervangsskolen: Et Levende Klasseværelse
• Historie: Oprindeligt en granplantage fra 1930’erne, hvorfra byen hentede sit juletræ. I 1970’erne plantede skoleelever en ny del med løvskov, som indeholdt alle danske skovtræer.
• Tilstand i Dag: Skoven er hårdt ramt af svamp, som har dræbt de fleste nåletræer. Storme i 1999 og 2013 har også fældet mange træer. I dag er det en blandet løvskov med en tæt underskov af hyld og bævreasp. Navnet på den nærliggende haveforening, “Granly”, mister dermed snart sin betydning.
• Anvendelse og Dyreliv: Skolen bruger skoven til idræt og naturteknik. Den har et rigt fugleliv, herunder sjældnere arter som sortspætte, skovhornugle og korsnæb.
Vandtårnet: Vartegn, Skandale og Usikker Fremtid
• Byggeri og Funktion: Opført omkring 1960 ved hjælp af en avanceret teknik, hvor vandbeholderen blev bygget på jorden og derefter hejst op med donkrafte. Det skulle sikre byens vandtryk og husede restauranten “Toppen”.
• Kolibakterieskandalen (1967): Den 16. maj 1967 blev der udstedt et kogepåbud i Roskilde, efter der blev fundet kolibakterier i drikkevandet. Mistanken rettede sig mod vandtårnet, hvor et defekt kloakrør fra restaurantens toilet lækkede ned i vandbeholderen. Selvom dette blev udbedret, fortsatte problemet. Den endelige kilde viste sig at være gamle rør ved Helligkors Vandværk.
• Status i Dag: Vandtårnet er ikke længere i brug, da pumper i dag klarer vandtrykket. Dets fremtid er uvis, men det betragtes som for “flot og særpræget” til at blive revet ned.
Beskyttelsesrum fra Besættelsen: Betongravenes Efterliv
• Historisk Baggrund: Under besættelsen 1940-45 blev der etableret beskyttelsesrum. I 1944 blev der igangsat et landsdækkende byggeri af standardiserede betonbunkers (“betondækningsgrave”) med plads til 50 personer.
• Status i Roskilde: Der eksisterer stadig 24 af disse bunkers i Roskilde. De er bevaret, primært fordi det er dyrt at rive dem ned (et tilbud lød på 100.000 kr.).
• Nuværende Anvendelse: De fleste er tomme, men nogle er udlejet til forskellige formål:
◦ Vinkælder for Restaurant Klosterkælderen og Gimle.
◦ Konfirmandstue ved Vor Frue Kirke.
◦ Lagerrum for håndværkere.
◦ Et privat beskyttelsesrum på Lisesgårdsvej, kendt som “Valhalla”, blev brugt til “tredje halvleg” efter fodboldkampe.
Fællesskab og Erhvervsliv
Haveforeningen Granly: Fra Nyttehave til Fællesskabets Oase
• Etablering: Grundlagt i 1951 og omfatter 192 haver.
• Udvikling: Kolonihavebevægelsen startede med fokus på nyttehaver, hvor man kunne supplere husholdningen med grøntsager og kartofler. Senere er fokus skiftet mod prydhaven, den økologiske have og det sociale liv.
• Social og Politisk Betydning: Haverne er ramme om et rigt socialt liv. Det nævnes, at Roskildes tidligere borgmester Lisbeth Olsen (1978-86) havde have i Granly og angiveligt brugte den uformelle ramme til at løse politiske hårdknuder over en kop kaffe.
DLF: En Lokal Virksomhed med Global Rækkevidde
• Oprindelse: Stiftet i 1906 som Dansk Landboforeningers Frøforsyning. Baggrunden var en landbrugskrise i 1880’erne, som skabte et behov for at udvikle danske frøsorter til foderproduktion i stedet for at importere.
• Vækst og Globalisering: Virksomheden voksede sig til en global markedsleder inden for sit felt. I 2003 overtog den et hollandsk selskab og opnåede en markedsandel på 41% i Europa og 20% globalt. I dag hedder firmaet DLF Trifolium, opererer i over 20 lande og omsætter for mere end 7,5 milliarder kr.
• Forankring i Roskilde:
◦ Flyttede til Roskilde i 1908 og opførte i 1909 en stor fem-etagers bygning syd for banen, som blev en af byens største arbejdspladser.
◦ I dag fungerer bygningen som globalt hovedkvarter for DLF Trifolium med ca. 60 ansatte, mens de gamle magasiner huser andre firmaer.
• Moderne Succes: DLF er i dag verdensførende inden for græsfrø og leverer bl.a. rullegræs til verdens største fodboldstadions. Det seneste VM i fodbold blev spillet på græs fra DLF, hvilket understøtter udsagnet om, at “det danske landshold altid spiller på eget græs”.
Aftenens arrangement er et lokalhistorisk foredrag fokuseret på småindustrien syd for jernbanen i Roskilde. Foredragsholderen, Svend Erik Christensen, erkender, at det er vanskeligt at finde dokumentation om disse små virksomheder, så aftenens hovedformål er at indsamle og dele viden og personlige erindringer fra publikum. Han definerer småindustri som virksomheder med få ansatte, der producerer til lager, og gennemgår flere eksempler fra 1930’erne til 1950’erne langs Køgevej og Københavnsvej, herunder Clara Flødeostfabrik, Schledermanns Betonvarefabrik og Roskilde Rørvævfabrik. Efter hver præsentation af en virksomhed åbnes der op for supplerende fortællinger og anekdoter fra de fremmødte, hvilket beriger historien med uvurderlige detaljer og øjenvidneberetninger om lokalhistorien.
Kildematerialet stammer fra en lokalhistorisk aften afholdt af foreningen “Syd for banen” den 10. november, hvor hovedemnet er de små industrier i et specifikt område af Roskilde. Arrangementet inkluderer et foredrag af Svend Erik Christensen fra bestyrelsen, der præsenterer sin forskning i disse ofte oversete virksomheder fra især 1930’erne til 1950’erne. Mogens Ohm er aftenens vært og opfordrer deltagerne til at bidrage med personlige erindringer og supplerende information om virksomheder som en betonvarefabrik, en champignonfabrik, Clara Flødeostfabrik og Roskilde Rørvævsfabrik. Foredraget fokuserer især på virksomheder langs Køgevej og Københavnsvej og skitserer en historisk udvikling af industrien i Roskilde, hvor små industrier spillede en vigtig rolle, ofte som arbejdspladser for ufaglærte kvinder.
Småindustri Syd for Banen: En Historisk Gennemgang
Artiklen sammenfatter de centrale temaer, data og konklusioner fra en lokalhistorisk aften med fokus på småindustrier i Roskilde-området “Syd for Banen”. Arrangementet, ledet af foredragsholder Svend Erik Christensen, havde til formål at belyse historien for en række mindre virksomheder, primært fra perioden 1930’erne til 1950’erne. Et centralt omdrejningspunkt var den betydelige udfordring i at finde skriftlige kilder om disse virksomheder, hvilket gjorde aftenens indsamling af mundtlige erindringer og private arkivalier fra publikum afgørende for at skabe et mere fuldendt billede.
Foredraget definerede “småindustri” som virksomheder, der, i modsætning til håndværk, producerede til lager, men som havde væsentligt færre ansatte end storindustrier. De identificerede virksomheder var primært koncentreret i to geografiske klynger: et område omkring Køgevej/Eriksvej og et andet langs Københavnsvej. Gennemgangen afdækkede vigtige sociale og økonomiske aspekter, herunder den udbredte anvendelse af ufaglært kvindelig arbejdskraft – ofte “husmødre”, der tjente en ekstra skilling til husholdningen. Et andet gennemgående træk er, at næsten alle de omtalte industribygninger i dag er nedrevet og fysisk forsvundet fra bybilledet. Aftenen lykkedes med at indsamle en betydelig mængde ny viden, der supplerede og i flere tilfælde korrigerede den eksisterende arkivforskning, hvilket understreger værdien af kollektiv erindring i lokalhistorisk arbejde.
Indledning: Rammerne for Foredraget
Arrangementet “Lokalhistorisk aften Syd for Banen” den 10. november havde til formål at sætte fokus på områdets småindustrier. Foredragsholder Svend Erik Christensen fra den lokalhistoriske forenings bestyrelse indledte med at understrege, at emnet er dårligt dokumenteret i traditionelle arkiver. Viden om disse virksomheder findes i høj grad i personlige erindringer, hvilket gjorde publikums bidrag til en essentiel del af aftenen.
Definition af Småindustri
For at afgrænse emnet blev der opstillet en definition på “småindustri” i modsætning til håndværk og storindustri:
Håndværk: Producerer typisk på bestilling og har få ansatte.
Storindustri: Producerer til lager i håb om videresalg og har mange ansatte.
Småindustri: Producerer, som storindustrien, til lager, men har, som håndværket, relativt få ansatte.
Fokusperioden blev afgrænset til 1930’erne, 40’erne og 50’erne, med enkelte afstikkere, mens det senere industrikvarter fra 60’erne og 70’erne blev bevidst fravalgt.
Roskildes Industrielle Udvikling
Som historisk kontekst blev Roskildes generelle industriudvikling skitseret:
1847-1901: Antallet af industrier voksede fra 7 til 23. Industrier blev defineret som virksomheder med fem eller flere ansatte og en form for mekanisk drift.
Før 1900: Industrien var koncentreret i Roskildes centrum og ved havnen (f.eks. Maglekilde Maskinfabrik, bryggerier).
Efter 1900: En udflytning fra centrum begyndte, og nye industriklynger opstod:
Køgevej/Eriksvej: Tre store garverier og Betonvarefabrikken Sjælland.
Ringstedgade/Ringstedvej: Vinters Garveri, Spritfabrikken og senere en konfektionsfabrik, der producerede cowboybukser.
Københavnsvej: Primært slagterivirksomheder, med andelsslagteriet DAK som den største, der i perioder var Danmarks største virksomhed målt på antal ansatte (op mod 500).
1960’erne/70’erne: Det moderne industrikvarter blev udviklet med virksomheder som Frellsens Chokoladefabrik og Rosti.
Kortlagte Småindustrier: Området ved Køgevej og Eriksvej
Foredraget identificerede syv småindustrier i dette område, som blev suppleret med viden fra salen.
Schledermanns Betonvarefabrik
Lokation: Hjørnet af Gormsvej og Køgevej (i dag parkeringsplads for den gamle amtsgård).
Ejer: En del af den store murermester Schledermanns forretning, som bl.a. opførte det Glücksborgske Kapel ved Domkirken og sygeplejeboliger på Sct. Hans.
Produkt: Betonvarer, herunder rør til kloakering.
Tidslinje: Etableret i 1930’erne. Lukket i midten af 1950’erne i forbindelse med murermesterens konkurs. Bygningen blev først revet ned omkring 1970 i forbindelse med udvidelsen af Køgevej.
Publikumsbidrag: Det blev nævnt, at Schledermann var en meget stor murermester med op til 70 ansatte, og at han lå i bitter konkurrence med en bror.
Champignonfabrikken
Lokation: Gormsvej, hvor Kræftrådgivningen i Roskilde ligger i dag.
Beskrivelse: Bestod af store, grå haller. To blev brugt til champignondyrkning, og den tredje husede en ostegrosserer.
Tidslinje: Lukkede efter 1960. Arealet blev senere overtaget af Sivertsen, en forhandler af landbrugsmaskiner.
Publikumsbidrag: En deltager korrigerede foredragsholderens antagelse om, at bygningerne var røde; de var grå. Ejeren hed Inholm, og der var ingen direkte forbindelse til grusgravsejeren Tolstrup. Det var derimod Tolstrups bror, der var ostegrosserer på stedet.
Clara Flødeostfabrik
Lokation: Ved Køgevej, omtrent hvor Roskilde Rådhus ligger i dag.
Historie: Hed oprindeligt Klostermejeriet. Blev omdøbt af mejerist Hans Hansen.
Produkt: En berømt og præmieret flødeost, der var så anerkendt, at den blev nævnt specifikt ved navn i gamle kogebøger.
Arbejdsstyrke: Ca. 5-6 kvinder pakkede osten.
Tidslinje: Eksisterede fra 1930’erne. Bygningen blev revet ned i starten af 1970’erne for at gøre plads til udvidelsen af Køgevej. Fabrikken flyttede til Maglegårdsvej, men dens endelige lukningsdato er ukendt.
Publikumsbidrag: En deltager huskede fabrikken fra sin skoletid og fortalte en historie om, at Hans Hansen var involveret i modstandsbevægelsen og opbevarede våben på mejeriet. En anden huskede osten, der blev solgt i Hedehusene.
FDBs Træskofabrik
Lokation: I tagetagen på FDBs Garveri på Eriksvej.
Produkt: Træsko, hvor læderet blev garvet på etagerne under, mens selve træbunden kom udefra.
Arbejdsstyrke: Omkring 10 kvinder og en mandlig mester monterede læderet på træskoene.
Distribution: Blev solgt i landets brugsforeninger.
Tidslinje: Lukkede i starten af 1960’erne, muligvis sammen med garveriet i 1960. Bygningen blev revet ned i 1986 under kontroversielle omstændigheder, efter at den havde været besat af unge, der ønskede et kulturhus.
Lokation: I grusgraven, der senere blev til motorbanen Roskilde Ring.
Beskrivelse: Et “Klondyke”-lignende byggeri med skure navngivet “Apoteket”, “Krudthuset” og “Laboratoriet”.
Ejer: Uddannet fyrværker Edvard Jensen. Leverede bl.a. til Dyrehavsbakken.
Tidslinje: Lå i grusgraven fra slutningen af 1940’erne til 1955, hvor den måtte flytte pga. etableringen af motorbanen. Flyttede til Margrethehåb og lukkede i 1971 pga. konkurrence fra import.
Publikumsbidrag: Det blev fortalt, at ejerens datter, Birte Ragbjerg, har berettet om en eksplosionsulykke, hvor hendes far blev alvorligt forbrændt, hvilket førte til udsættelsen af hendes konfirmation.
Skærvefabrikken
Lokation: Også i grusgraven ved Roskilde Ring.
Produkt: Skærver (knust sten) til DSB’s jernbanespor på Sjælland. Råmaterialet var de mange store sten, der fandtes i grusgraven.
Tidslinje: Etableret omkring 1920 og menes at være ophørt i slutningen af 1930’erne, før selve grusgravningen stoppede.
Skotøjsfabrikken “Fjord”
Lokation: Sønder Ringvej, hvor Rema 1000 ligger i dag.
Historie: Startede efter besættelsen på Sønderlundsvej, flyttede i 1947 til Tjørnegården og i 1959 til Sønder Ringvej.
Produkt: Håndsyet skotøj.
Tidslinje: Gik konkurs i 1966. En medvirkende årsag var en annulleret storordre til Leipzigmessen i Østtyskland, hvilket tvang fabrikken til at sælge lageret til spotpriser. Lokalerne blev overtaget af Roskilde Værktøjsmagasin.
Kortlagte Småindustrier: Området ved Københavnsvej
Fem virksomheder blev identificeret i dette område.
Det Offentlige Slagtehus
Lokation: Lige uden for Røde Port, hvor der i dag er parkeringsplads.
Historie: Opført i 1912 eller 1914 som følge af et forbud mod hjemmeslagtninger.
Tidslinje: Lukkede som offentligt slagtehus i 1966. Bygningerne blev overtaget af “Rosakød” (senere Irma) og i 1969 af dybfrostproducenten “Kretina”, som flyttede til Bjæverskov i starten af 90’erne. Bygningerne blev herefter revet ned.
Publikumsbidrag: En deltager fortalte en levende historie fra folkestrejken i 1944, hvor et strandet tog med svinekroppe blev solgt fra på Roskilde Station for at undgå, at kødet gik til spilde.
Digsmed
Lokation: På Københavnsvej, hvor Ro’s Torv ligger i dag.
Produkt: Designgenstande i teaktræ, f.eks. krydderikværne.
Tidslinje: Aktiv i 1950’erne og 60’erne.
Publikumsbidrag: Det blev tilføjet, at virksomheden senere, sandsynligvis i sine sidste år i starten af 1980’erne, flyttede til bygningerne, der tidligere husede bl.a. Elgiganten.
Laksefabrikken
Lokation: Angiveligt Københavnsvej 26.
Produkt: Formodet at være røget eller gravad laks.
Arbejdsstyrke: “En del mødre” fra lokalområdet.
Tidslinje: Eksisterede i 1935 og var stadig i drift i slut-40’erne/start-50’erne.
Status: Meget lidt information er tilgængelig om denne fabrik; den repræsenterer den type virksomhed, der er næsten fuldstændig forsvundet fra den skrevne historie.
Roskilde Rørvævfabrik
Lokation: Elisagårdsvej, hvor Rema 1000 ligger i dag.
Produkt: Rørvæv – måtter af tagrør vævet sammen med ståltråd, som blev brugt til pudsning af vægge og lofter før gipspladernes tid.
Arbejdsstyrke: Fem ufaglærte kvinder, som sad ved vævene.
Historie: Etableret i 1930’erne. Råmaterialet (tagrør) kom primært fra Ringkøbing Fjord med tog. Fabrikken brændte i august 1948, men blev hurtigt genopbygget.
Publikumsbidrag: En deltager, Ebba Pilmann, hvis far var bestyrer på fabrikken, gav en detaljeret personlig beretning om produktionen, branden og dagligdagen på fabrikken.
Roskilde Medical Company / Rosco
Lokation: Elisagårdsvej.
Oprindelse: Udviklet fra eksperimenter på DAK i 1930’erne med at udvinde medicinske stoffer (bl.a. fra bugspytkirtler) fra slagteriaffald.
Produkt: Penicillin og insulin.
Tidslinje: En mindre fabrik blev bygget på DAK’s grund i 1940. Bygningen på Elisagårdsvej blev opført i 1948. Fabrikken blev solgt i 1963 og blev en del af det, der i dag er Novo Nordisk.
Publikumsbidrag: En deltager korrigerede tidslinjen og navnet. Virksomheden hed i 1960’erne “Rosco” og producerede penicillin til dyr. Den flyttede senere til Tåstrup og eksisterer stadig. Bygningen har siden huset bl.a. Vejdirektoratet og Statens Vejlaboratorium og huser i dag advokatvirksomheder.
Yderligere Virksomheder og Erhverv Nævnt af Publikum
Ud over de virksomheder, der var en del af det forberedte foredrag, bidrog publikum med viden om en række andre lokale erhverv:
Hansens Metalsmedje: En familieejet virksomhed på Snerlevej 15, der i 1960’erne og 70’erne producerede smørenipler i kælderen. Produktionen involverede familiens børn og andre børn fra vejen. Virksomheden gik senere konkurs. I stedet kom Skjoldby Tryk.
Halmvarefabrik: Lå nær Kemps Garveri og blev saboteret i 1944 for at producere sløringsnet til tyskerne.
Børstefabrik: På Elisagårdsvej, forarbejdede svinebørster, muligvis til tandbørster.
Damp-pølsefabrik: På Vindingevej.
Andre erhverv: Der blev også nævnt vaskerier (Thorvask), et æggepakkeri på Maglegårdsvej, store gartnerier (Gartnervang) og de mange små vognmandsforretninger, der fandtes i området.
Konklusion og Fremtidige Initiativer
Aftenen demonstrerede med stor tydelighed værdien af at kombinere arkivstudier med indsamling af mundtlige kilder for at dokumentere en ofte overset del af lokalhistorien. Diskussionerne afdækkede ikke kun virksomhedernes tekniske og økonomiske historie, men også sociale aspekter som kvinders indtog på arbejdsmarkedet.
Som opfølgning på aftenens succesfulde informationsindsamling blev to konkrete initiativer annonceret:
Der planlægges en byvandring langs Københavnsvej den 12. maj, hvor deltagerne kan se de steder, hvor nogle af virksomhederne lå, og få genfortalt deres historie.
Der vil blive arbejdet på at indtegne de identificerede småindustrier på et digitalt kort.
Og se publikums bidrag
Publikum bidrog med en række detaljerede oplysninger, personlige erindringer og korrektioner i løbet af aftenen, hvilket supplerede Sven Eriks arkivbaserede forskning om småindustrierne syd for banen.
Nedenfor er en detaljeret gennemgang af publikums bidrag, organiseret efter de virksomheder, der blev drøftet:
Generelle bidrag og tematikker
• Mogens (værten) håbede indledningsvis, at publikum ville bidrage med fortællinger, erindringer eller måske endda billeder for at belyse emnet, da der var sparsomt arkivmateriale om småindustrierne.
• Flere bidrag bekræftede, at mange af disse små virksomheder, såsom Clara Flødeostfabrik og Rørvævfabrikken, skaffede arbejde til ufaglærte kvinder eller husmødre, hvilket var et vigtigt bidrag til familiens trivsel og velfærdsstatens skabelse.
Schledermanns Betonvarefabrik
• Murmesterens størrelse: Niels Jørgen oplyste, at Schledermannn var en meget stor murermester.
• Kendte byggerier: Han havde bygget det glyksborgske kapel (hvor Christian X ligger) ved domkirken. Han havde også opført de fjerneste sygeplejepoliger på Sankt Hans, dem der vender ud mod Bosrupskov.
• Ansatte: Det blev bemærket, at Schledermann havde været en stor foretagende, da han angiveligt havde 70 mand beskæftiget (muligvis kun i murmestervirksomheden).
• Placering: En deltager bad om at få lokationen præciseret på et kort, og det blev bekræftet, at fabrikken lå, hvor parkeringen til den gamle amsgaard er nu.
Champignonfabrikken på Gormsvej
• Bygningens udseende og drift: En deltager korrigerede, at fabrikken var grå, ikke rød, og den havde to haller til champignon, mens den sidste hal havde en ostegruser.
• Tidshorisont og overtagelse: Fabrikken lukkede omkring 1960 eller senere og blev derefter overtaget af Sivertsen, som handler med landbrugsmaskiner ude på Københavnsvej.
• Ejerskab: En deltager afviste, at Tolstrup (kendt fra grusgraven) var forbundet med champignonfabrikken. Det blev præciseret, at ejerne boede på Frederiksborgvej og hed Inholm. Senere kom det dog frem, at broderen til Tolstrup var ostegrosserer og havde et ostelager nede i Centrumgården (idag smørrebrødsforretning)
Clara Flødeostfabrik
• Fabrikkens indre liv: Poul Erik huskede mejeriet fra sin skoletid (St. Josef skolen) og fik lov at kigge ind i gården/stueetagen. Han mindedes de store kar, hvor de skyllede ostene. Mejeristen, Hans Hansen, var meget meget flink.
• Våbenlager (Ubekræftet rygte): Poul Erik delte en røverhistorie (som han havde læst på Facebook, men ikke kunne finde kilden til), om at Hans Hansen var en del af modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig og opbevarede våben på fabrikken, bevogtet af en stor schæferhund.
• Produktets kvalitet: Ingrid huskede, at flødeosten blev pakket i små firkantede pakker og smagte rigtig godt. Hun købte dem hos en ostehandler i Hedehusene.
FDB’s Træskofabrik
• Nedrivningen og besættelsen: Mogens fortalte, at bygningen blev revet ned i midten af 80’erne (omkring 1986). Nedrivningen skete tidligt om morgenen, mens unge havde besat bygningen i et forsøg på at omdanne den til et kulturhus. En deltager oplyste at der fandtes et foto af den afdøde politiker Stougaard som var en af besætterne.
• Arbejdsforhold og betydning: Mogens informerede om, at Olof Petersens mor arbejdede på træskofabrikken i 50’erne og 60’erne, og Olof havde afleveret sorthvide fotos af medarbejderne. Mogens pointerede, at disse fabrikker, ligesom en cigarfabrik i Fakseladeplads, var vigtige, da de skabte arbejdspladser for ufaglærte kvinder.
• Forureningsspørgsmål: En deltager spurgte, om forurening fra garveriet var en grund til nedrivningen, men Sven Erik mente, at den store forurening stammede fra garvningsprocessen i de tre store haller, ikke bygningen med træskofabrikken.
• Tidligere fyrværkere: En deltager havde et brev fra 1929 fra en fyrværkerimester i Roskilde, hvilket indikerede, at der havde eksisteret en anden fabrik tidligere. Denne tidligere fabrik havde et logo med Domkirken omgivet af sol og stjerner.
• Ulykke og familiehistorie: Mogens tilføjede, at ejeren, Edvard Jensen, var far til medlemmet Birthe Ragbjerg. Birthe fortalte, at hendes far sprang i luften med fabrikken få dage før hendes konfirmation, og hun måtte besøge ham på sygehuset, hvor han var indpakket som en “egyptisk mulje”. Hende konfirmation blev udskudt et halvt år. Birthe havde leveret billedet af fabrikken.
Skærvefabrikken
• Relateret råstofudvinding: Efter drøftelsen af Skærvefabrikken spekulerede en deltager i, om de vældige huller bag handelsskolen og langs banen var udgravninger efter sten til fabrikken. En anden deltager mente, at hullerne muligvis kunne stamme fra lergravning pga. det hårde ler på hendes grund i området.
Sabotagen og Halmvarefabrikken
• En deltager bidrog med information om en halmvarefabrik nær Ringen, som under Besættelsen fabrikerede sløringsnet til tyskerne og derfor blev saboteret.
• Deltageren mindede desuden om, at modstandsbevægelsen havde et våbenlager på Kempsfabrikken (garveriet) under chefens skrivebord, og de prøveskød våbnene ned i ringen, hvor larmen fra valkerne dækkede skuddene.
Industriudvikling på Snerlevej og Smørenipler
• Snerlevej og Småindustri: Hans Otto Hansen bidrog med historien om Snerlevej, der blev navngivet i 1950 med det formål at tiltrække småindustri og håndværk ved at tilbyde grunde billigere.
• Smørenippelfabrikken (Jack Hansen): På Snerlevej nummer 15 lå Hansens Metalsmedje, hvor han producerede smørenipler i stor skala.
• Børnearbejde og produktion: Hans Otto kunne vise billeder af produktionen, hvor Jack Hansen og hans søn F. stod ved maskiner, og Fru Hansen arbejdede. Han beskrev, hvordan flere børn på vejen tjente lommepenge ved at arbejde i kælderen. Han nævnte specifikt sin ældste søn Jan (ca. 13-14 år), der arbejdede med en vinkelsliber uden nogen beskyttelse.
• Lager og fællesskab: Hans Otto fortalte også en anekdote om en mur, hvor de lokale børn (inklusiv Gartner Petersens sønner) samledes og diskuterede musikere som Elvis Presley og Cliff Richard.
Senere blev nr 15 til Skjoldby Tryk.
Digmed (Trævarer)
• Butiksoplevelse: En deltager huskede, at Digsmed havde store udstillingsvinduer, hvor alle deres varer (teaktræsting) blev vist frem.
• Lugt og lokation: En anden deltager huskede, at Digsmed senere flyttede til bygninger i nærheden (hvor der senere lå Elgiganten) og mindedes lugten af frisk træ, drejespåner og savsmuld.
Rørvævfabrikken (Elisagårdsvej)
• Ejerforhold og logistik: Ebba Pilmann præciserede, at ejeren var Anna Christiansen. Hun huskede deres grå Ford lastbil, der leverede vævet til trælasthandlere. Bilen havde telefonnummeret 406 på bagsiden.
• Arbejdsstyrken: Fabrikken havde fem væve, betjent af fem ufaglærte kvinder (hvoraf tre var enlige mødre). Ebba hjalp selv til med at væve i sommerferien.
• Råmaterialer: Rørene kom hovedsageligt fra Ringkøbing Fjord, men én gang kom en ladning fra Passau i Tyskland. En nabo, Herr Petersen, hjalp med at læsse de store jernbanevogne af, og han fik sigtebrød for indsatsen.
• Branden: Ebba bekræftede branden i august 1948 og huskede lugten. Hun bekræftede også historien, at en stor hyldebusk ved vinduet reddede beboelsen, hvilket hendes mor mente var i tråd med den gamle folketro om, at hylden redder mod ild.
• Børstefabrik: Niels Jørgen spurgte til en mulig børstefabrik på Elisagårdsvej, der behandlede svinebørster. En anden deltager bekræftede, at en mand ved navn Krog, der ejede markerne ved siden af Rørvævsfabrikken, også havde en fabrik, der arbejdede med svinebørster, muligvis til tandbørster.
• Råvareforurening: En deltager bemærkede, at rørene fra Ringkøbing Fjord gror dårligere i dag, fordi vandet ikke længere er forurenet.
• Brandhæmning og byggeteknik: Ebbe (som var tømmer) forklarede, at rørvæv blev brugt for at brandhæmme trælofter, og det var et meget hårdt og besværligt arbejde for murerlærlinge at kaste mørtlen op på vævet. Ebba præciserede, at der blev brugt to slags tråd i vævningen: en tyk tråd i bunden og en tynd, kobberfarvet tråd.
Roskilde Medical Company (Medicinalfabrik)
• Navn og placering: En deltager (Ingrid) mente ikke, at fabrikken flyttede til Nordisk Insulin i Gentofte, men at den i 60’erne hed Rosco Medicinalvarefirma, producerede penicillin til dyr og siden flyttede til Tostrup, hvor den stadig eksisterer.
• Råmaterialer: En slagtermester fra Æbeltoft sendte busføstkirtler til Roskilde til produktion.
• Navnets oprindelse: En deltager undrede sig over det engelskklingende navn (Roskilde Metal Company) i slutningen af 40’erne, hvilket kunne indikere, at man havde tænkt på eksport.
Offentligt Slagtehus og Folkestrejken (1944)
• Kødtoget: Mogens bidrog med en historie om det offentlige slagtehus i 1944 under folkestrejken. Et langt køletog med svinekroppe strandede på Roskilde Banegård, og folk købte kød direkte fra vognene for 20 kr..• Personlige anekdoter: Mogens far købte en del, og Mogens fik selv en skinke. Han nævnte to kammerater, der fik held af en halv gris, der faldt af en lastbil på vej mod det offentlige slagtehus. Billeder af køen findes i fototeket.
Denne artikel indeholder 6 podcasts og beskrivelser, som fortæller om grusgravene omkring Roskilde.
Introduktion til podcasts om grusgravene omkring Roskilde
Denne podcast introduceres af Peter Ottesen, der nyligt er flyttet til Roskilde og undrer sig over de mange grusgrave i den sydlige del af byen, både aktive og nedlagte. Han rejser vigtige spørgsmål om lovgivning og efterbehandling af grusgravene, herunder om de skal genoprettes til landbrugsjord, omdannes til rekreative områder, eller hvilke regler der gælder for grundvand og forurening. Ottesen nævner flere eksempler på tidligere grusgrave, der nu har fået nye formål, såsom Musiceren, Roskilde Ring (nu en park) og det rekreative område Himmelsøen. Dernæst præsenterer Niels Jørgen Rasmussen sig, og han supplerer med sin interesse for grusgravene, inspireret af sin fars arbejde ved et af Nordeuropas største menneskeskabte huller. Rasmussen understreger desuden vigtigheden af, at ejerne i dag er forpligtede til at tilbageføre grusgravene til en form for natur- eller rekreativ tilstand, med Hedeland som et fremragende dansk eksempel på succesfuld omdannelse.
Fuglebeskyttelse og Himmelsøen
Emne: Naturværdi og fuglebeskyttelse i gamle grusgrave. Fokus på vigtigheden af at efterlade toppe eller små øer til fugle (som hættemåger, gæs og strandskader) i de opståede søer (fugleøer), med eksempler fra Hedeland og Himmelsøen.
Kilden argumenterer stærkt for at øge den naturmæssige værdi af tidligere grusgrave, især når de omdannes til sølandskaber, ved at skabe små øer til fuglelivet. Disse kunstige øer fungerer som beskyttede ynglesteder, hvilket er afgørende for at hjælpe truede arter som hættemågen, eksemplificeret ved succesen i Hedeland og Sneum Engsø, der huser Danmarks tætteste fuglebestand. Fortælleren understreger, at når adgangen til øerne blokeres for mennesker, som det skete ved Himmelsøen, fremmes et rigere fugleliv, da øerne beskytter mod rovdyr og menneskelig forstyrrelse, hvilket er til gavn for mange forskellige fuglearter. Det centrale budskab er, at flere småøer i de opgravede søer forbedrer biodiversiteten markant.
Festivalpladsen/Dyrskuepladsen
Emne: Gennemgang af specifikke grusgrave og rekreative områder. Beskriver Dyreskuepladsen/Festivalpladsen, som tidligere var en grusgrav, der blev fyldt op (hvilket ikke er tilladt i dag). Indeholder beskrivelser af Dream City, den private fiskesø “Put and Take” søen, og Himmelsøen som badesø og vigtigt fuglested. Endvidere behandles den kommende grusgravning på Roskilde Festivals campingarealer og Region Sjællands rolle som myndighed.
Kilden beskriver en lang køretur på over 70 km, der udforsker adskillige grusgrave omkring Roskilde, hvoraf nogle er aktive, mens andre er omdannet til rekreative områder. Turen starter ved Roskilde Festivalpladsen (Dyrskuepladsen), et tidligere grusgravsområde, der blev fyldt op igen for at skabe campingarealer, hvilket nu er forbudt af hensyn til grundvandet. Festivalområdet indeholder også permanente installationer som “Dream City” og kunstværker, der fremhæver temaer som fællesskab (“Me and We”). Senere besøges “Put and Take” søen, en privat omdannet grusgrav, der nu bruges til lystfiskeri og er et vigtigt fugleområde, samt Himmelsøen, en gammel grusgrav indrettet som badested og et vigtigt yngleområde for fugle. Afslutningsvis diskuteres fremtidige planer for grusgravning på dele af festivalens campingplads, hvilket fremhæver, at retten til at udvinde råstoffer alt for ofte går forud for andre interesser.
Lynghøj søerne mm
Emne: Nye og historiske grusgrave samt reetablerede søområder. Omhandler den nyeste indvinding nær Glim, hvor der foretages arkæologiske undersøgelser (fortidsminder) forud for gravningen. Beskriver en lille, gammel grusgrav ved Lejre skibsætning. Slutteligt beskrives Lynghøjsøerne, som er ved at blive omdannet til et vildt naturområde, kendt for læskure, stier og vinterbadning, samt trolden “Runde Rie”.
Kilden/Teksten beskriver en rejse rundt i Roskilde-området med fokus på både nye og gamle grusgrave samt historiske og rekreative steder. Indledningsvis berettes om en ny grusgrav nær Glim, hvor der forud for indvindingen af grus foretages arkæologiske undersøgelser for at sikre, at der ikke ødelægges værdifulde fortidsminder. Dernæst besøges et ældre grusgravsområde ved Lejre, som ligger tæt på Skandinaviens største skibssætning, et eksempel på, hvordan tidligere grusgravning ikke tog samme hensyn til oldtidsminder, men som nu er omdannet til et rekreativt område. Afslutningsvis går turen til Lynghøjsøerne, som er en tidligere grusgrav, der er blevet omdannet til et område med vild natur, herunder et sted hvor man kan finde en skulptur (Runde Rie) lavet af genbrugstræ. Det er også her man kan dyrke vintersvømning.
Hedeland
Emne: Det rekreative område Hedeland. Beskriver Hedelands store omfang (ca. 1000 hektar) og dets opståen gennem omfattende grusudvinding siden 1960’erne. Omhandler reetableringsarbejdet siden 1970’erne, igangværende graveaktivitet, samt områdets faciliteter og natur: veteranbanen (Tipvognsspor), Skibakken, Amfiteateret (brugt til opera), og fuglelivet (hættemåger). Nævner også Rockwool og råstoffernes oprindelse.
Kilden beskriver Hedeland, et omfattende rekreativt område vest for København, som er skabt gennem mange års grusgravning og efterfølgende storslået reetableringsarbejde siden 1970’erne. Dette menneskeskabte landskab, der tidligere var et “månelandskab,” er nu et rigt naturområde med varieret dyre- og planteliv, samt spor fra områdets industrielle fortid, herunder en stadig aktiv grusgrav tæt på Vindinge og en Rockwool-fabrik, der oprindeligt udnyttede lokale materialer. Desuden fungerer Hedeland som et udflugtsmål, der byder på attraktioner som en veteranjernbane, et amfiteater der blandt andet bruges til opera, og en skibakke anlagt på overskudsjord.
En snak med Morten Vincents: En sløjfe på de andre podcast
Emne: Interview med Morten Vincens (Biolog i Roskilde Kommune) om fremtiden for grusgrave, naturforvaltning og myndighedsspørgsmål. Interviewet afklarer, at Region Sjælland er råstofmyndighed, mens Kommunen er myndighed for naturbeskyttelse og beskyttelseslinjer. Stort fokus på grundvandsbeskyttelse og risikoen ved at fjerne det lerede beskyttelseslag. Diskuterer også naturgenopretning specifikt for padder/krybdyr (fx etablering af grusbunker til markfirben) og konflikten mellem etablering af fugleøer og hensynet til flysikkerheden ved Roskilde Lufthavn, som begrænser fugleattraktive tiltag inden for en 13 km zone. Endelig behandles fremtidige løsninger for Roskilde Festivalens campingområde og beskyttelsen af sjældne arter (sommerfuglen Isblåfugl i Hedeland).
Kilden: Udsendelsen interviewer biolog Morten Vincents fra Roskilde Kommune for at opsummere tidligere diskussioner om grusgrave omkring Roskilde og fokusere på deres fremtidige planer og omdannelse til rekreative områder. Vincents forklarer sin rolle som biolog, der afvejer naturbeskyttelse mod interesser som erhverv, råstoffer og rekreative formål i det pressede åbne land. En central del af samtalen drejer sig om de forskellige myndigheder, hvor Region Sjælland er råstofmyndighed, mens kommunen er ansvarlig for naturbeskyttelsesloven og trafikale forhold. Selvom råstofudvinding naturligt skaber miljømæssige udfordringer, især i forhold til grundvandsbeskyttelse, fremhæver Vincents, at gamle grusgrave i dag omdannes til attraktive rekreative områder som Hedeland og Himmelsøen, hvilket kommunen ofte overtager ejerskabet af. Afslutningsvis diskuteres balancen mellem at skabe naturvenlige søer og de begrænsninger, der pålægges af flysikkerheden omkring Roskilde Lufthavn, samt grusgravenes unikke potentiale som jomfruelige levesteder for sjældne arter som markfirben og isblåfugl.
Se en samlet rapport over Grusgravene her i Roskilde
Grusgrave omkring Roskilde: Fra Råstofudvinding til Rekreative Naturperler
Artiklen syntetiserer en dybdegående analyse af grusgravenes rolle, forvaltning og transformation i området omkring Roskilde. Grusgravene udgør en fundamental del af regionens landskab og udvikling, hvor de gennemgår en markant forvandling fra industrielle råstofkilder til værdifulde rekreative områder og nye naturområder. Dokumentet belyser det komplekse juridiske og administrative landskab, hvor Region Sjælland som råstofmyndighed og Roskilde Kommune som natur- og planmyndighed navigerer i krydsfeltet mellem erhvervsinteresser, miljøbeskyttelse og borgernes behov.
Centrale temaer omfatter den afgørende betydning af grundvandsbeskyttelse, som har ført til skærpede regler, der forbyder opfyldning af udtjente grave. I stedet omdannes de til søer og landskaber med et enormt potentiale for biodiversitet. Etableringen af “fugleøer” i de nye søer fremhæves som en yderst effektiv metode til at beskytte ynglende fugle, selvom hensynet til flysikkerheden fra Roskilde Lufthavn udgør en væsentlig begrænsning for disse tiltag. Samtidig skaber det næringsfattige, “jomfruelige” land i de tidligere grave unikke betingelser for sjældne dyre- og plantearter som markfirben og isblåfugl.
Gennem case-studier af markante områder som Hedeland, Himmelsøen og Lynghøjsøerne illustreres de succesfulde transformationer. Der redegøres også for aktuelle udfordringer, såsom konflikten mellem fortsat grusgravning og afholdelsen af Roskilde Festival. Konklusionen er, at grusgravene, trods deres industrielle oprindelse, i stigende grad anerkendes som en ressource, der ved omhyggelig planlægning og forvaltning kan berige kommunen med enestående natur- og fritidsmuligheder.
Grusgravningens Dobbeltrolle: Råstofkilde og Fremtidigt Landskab
Området syd for Roskilde er historisk og aktuelt præget af intensiv grusgravning. Denne aktivitet har skabt, hvad der af lokale er blevet beskrevet som “Nordeuropas største menneskeskabte hul”, hvor der i Hedehusenes storhedstid kørte en lastbil med grus hvert andet minut døgnet rundt. Den store byggeaktivitet i hovedstadsområdet siden 1960’erne har været den primære drivkraft bag den omfattende udvinding.
Denne industrielle aktivitet har affødt en række centrale spørgsmål hos lokale borgere og myndigheder:
• Efterbehandling: Hvad skal der ske med gravene efter endt udvinding? Skal de, som i gamle dage, fyldes op med affald og dækkes til, eller skal de omdannes til rekreative områder eller tilbageføres til landbrugsjord?
• Grundvandsbeskyttelse: Hvordan sikres grundvandet mod forurening? Hvilke regler gælder for gravning under grundvandsspejlet, og hvad sker der med det vand, der pumpes væk under driften?
• Regulering: Hvem bestemmer, hvor, hvor meget og hvor længe der må graves?
Den moderne tilgang er, at grusgravsejere er forpligtet til at føre områderne tilbage til en “naturtilstand” og ikke blot efterlade et åbent hul. Dette har skabt en dynamik, hvor kommunen og andre aktører “gør en dyd af nødvendigheden” ved at omdanne de udtjente industrilandskaber til værdifulde aktiver for borgere og natur.
Forvaltning og Lovgivning: Et Komplekst Samspil
Forvaltningen af grusgrave er fordelt på flere myndighedsniveauer, primært mellem regionen og kommunen. Deres ansvarsområder er klart definerede og sikrer, at både råstofinteresser og miljøhensyn bliver varetaget.
Myndighed
Ansvarsområde
Nøglefunktioner
Region Sjælland
Råstofmyndighed (Råstofloven)
Udarbejder råstofplaner, der udpeger grave- og interesseområder. Giver tilladelser til indvinding. Stiller vilkår for drift (støj, støv, grundvandsbeskyttelse). Fører tilsyn med, at vilkårene overholdes.
Roskilde Kommune
Natur- og Planmyndighed (bl.a. Naturbeskyttelsesloven)
Administrerer beskyttede naturtyper (§3), beskyttelseslinjer (100 m ved fortidsminder, 150 m ved søer/åer) og fredningsbestemmelser. Kan give dispensationer ved “særlige grunde”.
Vejmyndighed
Giver overkørselstilladelser, der regulerer adgangen fra grusgraven til det offentlige vejnet, baseret på trafiksikkerhed.
Vandmyndighed (Vandforsyningsloven)
Behandler ansøgninger om at grave under grundvandsspejlet, hvilket kræver en særskilt indvindingstilladelse for at beskytte grundvandet.
Fredningsnævnet
Fredningsmyndighed
Træffer afgørelser om fredning af specifikke områder, som kommunen efterfølgende fører tilsyn med.
Grundvandsbeskyttelse
Et af de mest kritiske aspekter ved moderne grusgravning er beskyttelsen af grundvandet. Udvindingen fjerner det beskyttende lerlag over grundvandsmagasinerne, hvilket skaber en direkte og sårbar adgang. Derfor er lovgivningen blevet markant skærpet:
• Forbud mod opfyldning: Det er i dag forbudt at fylde udtjente grusgrave op, især hvis der er gravet ned til grundvandet. Tidligere praksis, som set på dele af Roskilde Festivals campingområde, er ikke længere tilladt.
• Strenge driftsvilkår: Regionen stiller krav om, at spild af olie og andre potentielt forurenende stoffer undgås, for at sikre at vandet i de nye søer, som reelt er synligt grundvand, forbliver rent.
Transformationen af Landskabet: Case-studier fra Roskilde-egnen
Roskilde-området byder på en række eksempler på, hvordan tidligere grusgrave er blevet omdannet til markante landskaber med forskelligartede funktioner.
Hedeland: Fra Månelandskab til Naturpark
Hedeland er det største og mest ambitiøse transformationsprojekt. Området strækker sig over ca. 15 km² (1.500 hektar) mellem Hedehusene, Vindinge og Tune og er omdannet fra et goldt industrilandskab til et mangfoldigt rekreativt område.
• Faciliteter: Inkluderer en skibakke drevet af Roskilde Skiklub (finansieret af salg af “skiburgere” på Roskilde Festival), et amfiteater til operaforestillinger, en veteranbane på de gamle tipvognsspor og et rigt netværk af stier.
• Natur og Dyreliv: Hjemsted for rådyr, ræve og grævlinger. Søerne huser en stor koloni på ca. 500 par hættemåger, grågæs og lappedykkere. Området er også levested for den sjældne sommerfugl Isblåfugl, som blev aktivt beskyttet under den store spejderlejr i 2022.
Himmelsøen og Lynghøjsøerne
Disse to områder er eksempler på succesfuld omdannelse til sø-baserede rekreative områder.
• Himmelsøen: En populær badesø med en god strand. Søen indeholder flere små øer, der fungerer som uforstyrrede ynglesteder for gæs, strandskader, terner og måger. En planlagt bro ud til øerne blev efter protest fra lokale ornitologer ændret til en sløjfe, der fører tilbage til land, hvilket bevarede øernes funktion som fuglereservater.
• Lynghøjsøerne: Udviklet med fokus på “vild natur” og tilgængelighed, med stier der kan benyttes af kørestolsbrugere. Området er desuden hjemsted for kunstinstallationen “Runde Rie” – en af Thomas Dambos trolde – og er et yndet sted for vinterbadere.
Festivalpladsen: En Aktuel Udfordring
Dele af Roskilde Festivals campingareal er anlagt på en tidligere, opfyldt grusgrav. Nu er tilladelser givet til ny grusgravning i et område, der er afgørende for festivalens logistik. Dette har skabt en kompleks problemstilling, hvor retten til råstofindvinding står over for en af Danmarks største kulturbegivenheder. Der arbejdes på en løsning, hvor indvinding og festival kan sameksistere, potentielt ved at arealet efterfølgende kan fyldes op med ren jord.
Andre Eksempler
• Roskilde Fiskeland – Søen: En privat grusgrav omdannet til en kommerciel “put and take”-fiskesø.
• Skibssætningen i Lejre: En lille, gammel grusgrav ligger klos op ad Skandinaviens største skibssætning, et eksempel på fortidens manglende hensyn til fortidsminder.
• Ny grusgrav ved Glim: Illustrerer den moderne proces, hvor arkæologiske forundersøgelser er et fast første skridt, før muld- og lerlag fjernes for at nå gruset.
Biodiversitet i de Nye Landskaber: Muligheder og Begrænsninger
Transformationen af grusgravene skaber enestående muligheder for naturen. Biolog Morten Vincents fra Roskilde Kommune beskriver det som en chance for naturen til at “starte forfra” på et “jomfrueligt land”.
Et Nyt Udgangspunkt for Naturen
Ved at fjerne det øverste, næringsrige landbrugsjordlag, skabes der et bart og næringsfattigt substrat. Dette giver en konkurrencefordel til vilde, hjemmehørende plantearter, som ellers ville blive udkonkurreret. Dette skaber grundlag for en mere oprindelig og divers flora og fauna.
• Markfirben ved Himmelsøen: En bestand af markfirben har spredt sig fra motorvejsskråningerne til Himmelsøen. Da det tilbageværende lerholdige jord er for hårdt for firbenene at grave i, har kommunen anlagt grusbunker, som dyrene nu succesfuldt bruger til at lægge deres æg i.
Fugleliv og Udfordringen fra Roskilde Lufthavn
Oprettelsen af små, rovdyrsikre øer i de nydannede søer er en yderst effektiv metode til at fremme fuglelivet. Sneum Engsø ved Ribe, en tidligere råstofgrav, har takket være sine mange småøer Danmarks tætteste bestand af fugle. Princippet er succesfuldt anvendt i Himmelsøen og Hedeland. En væsentlig begrænsning er dog nærheden til Roskilde Lufthavn.
• Flyvesikkerhed: Inden for en zone på 13 km fra lufthavnen har luftfartsmyndighederne ret til at udtale sig om projekter, der kan true flysikkerheden.
• Begrænsning af fugleattraktion: Lufthavnen er bekymret for tiltag, der tiltrækker store fugle som gæs. Dette betyder, at etablering af fugleøer og anlæg af flade, græsrige bredder, som er ideelle for fugle, ofte må begrænses eller undlades i de endelige retableringsplaner.
Padder og Fisk
De store, dybe og kolde søer, der ofte opstår, er ikke altid ideelle levesteder for padder. Udsætning af fisk, som spiser haletudser, udgør en yderligere trussel, især for sjældne arter. En bedre løsning er at etablere mindre, separate og fiskefri vandhuller på plateauer i terrænet i forbindelse med retableringsarbejdet.
Fremtidsperspektiver og Konklusion
Opfattelsen af grusgrave i Roskilde-området har gennemgået en fundamental ændring. Hvad der engang blev set som skæmmende ar i landskabet, betragtes nu som potentielle rekreative perler og værdifulde naturområder. Gennem en proaktiv tilgang fra myndigheder og interesseorganisationer er det lykkedes at omdanne mange udtjente grave til betydelige aktiver for kommunen.
Fremtiden vil fortsat være præget af en omhyggelig afvejning af modstridende interesser: behovet for råstoffer, beskyttelsen af vores fælles grundvand, ønsket om rekreative muligheder og forpligtelsen til at skabe nye levesteder for vild natur. Succesen afhænger af et fortsat tæt samarbejde mellem region, kommune, lodsejere og borgere for at sikre, at de menneskeskabte huller i jorden efterlades som rige og levende landskaber for fremtidige generationer.
Artiklen er en samtale med byplanlægger og arkitekt Gurnilla Rasmussen om udviklingen af bydelen Musicon i Roskilde, et projekt hun har været dybt involveret i. Omdannelsen af det tidligere betonfabriksområde til et musisk, kreativt bykvarter begyndte med en vision, hvor Roskilde Kommune indtog en faciliterende rolle frem for traditionel masterplanlægning, for at skabe et åbent miljø for kreative ideer. Nøglen til succes var at lade processen tage tid, hvilket tillod kommunen og de tidlige kreative aktører—som skatere og kunstnere—langsomt at definere, hvad en kreativ bydel skulle være. Rasmussen fremhæver især de opbyggede relationer og fællesskaber som Musicons primære tiltrækningskraft, og hun afslutter med at drøfte sit engagement i et nyt lokalt udviklingsprojekt ved det runde vandtårn i Sydbyen, et symbol hun ser som pegende mod en nødvendig cirkulær og fremadskuende tilgang til byudvikling.
Se resume af Podcast
Artiklen giver et detaljeret overblik over byudviklingsstrategien for Musicon i Roskilde, der er designet som en musisk kreativ bydel på grunden af en tidligere betonfabrik. Strategien, der adskiller sig fra traditionel planlægning, fokuserer på en faciliterende kommunal rolle og et relationsbaseret samarbejde med kreative aktører som skatere, kunstmiljøer og kulturelle ankerpunkter som Danmarks Rockmuseum og en højskole. Selvom udviklingen var langsom, har denne tilgang ifølge byplanlægger Cornilla Rasmussen skabt et stærkt fællesskab, der er blevet områdets primære attraktionsværdi. Disse erfaringer søges nu overført til nye projekter i Roskilde, særligt udviklingen af Vandtårnet i Sydbyen, som Rasmussen ser som et fremtidigt samlingssted med potentiale for at fremme cirkulær tænkning og udnytte sin unikke placering “på byens tag”.
Artiklen syntetiserer de centrale indsigter fra en samtale med Gunilla Stine Rasmussen, arkitekt og samskabende byudvikler. Hovedfokus er på udviklingen af Roskildes prisvindende bydel, Musicon, som illustrerer en innovativ model for byudvikling baseret på samskabelse, langsom udvikling og facilitering frem for traditionel top-down-planlægning. Dokumentet belyser, hvordan denne tilgang, der oprindeligt blev anset som en nødvendighed på grund af en finanskrise, viste sig at være en afgørende fordel. Den langsomme, relationsbaserede proces skabte en stærk social infrastruktur, der i dag udgør områdets primære attraktionsværdi.
De centrale konklusioner er:
• Samskabelse som strategi: Musicon blev udviklet uden en masterplan, men med “spilleregler” og en faciliterende kommunal rolle, der inviterede kreative aktører til at forme bydelen.
• Fordelene ved langsom udvikling: En langsom start gav tid til at udvikle og forankre bydelens kreative vision og skabe meningsfulde eksempelprojekter.
• Relationer som primær værdi: Det mest overraskende og vellykkede resultat er, at de mangeårige samarbejder har skabt et tæt netværk af relationer, som er blevet områdets definerende karakteristik og største tiltrækningskraft.
• Fremtidige projekter: Erfaringerne fra Musicon anvendes nu i visionen for et nyt projekt ved vandtårnet på Bymarken, der sigter mod at skabe et samlingspunkt med fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi, symboliseret ved selve bygningens genanvendelse og form.
Introduktion: Gunilla Rasmussen og Visionen for Byudvikling
Gunilla Stine Rasmussen er arkitekt med en master i socialt entreprenørskab og arbejder som samskabende byudvikler med fokus på helhed og bæredygtighed. Gennem mere end 14 år har hun spillet en central rolle i udviklingen af bydelen Musicon i Roskilde, først i kommunens plan- og udviklingsafdeling og senere i Musicon-sekretariatet. Hendes tilgang er præget af en tro på, at byudvikling skal ske i tæt samarbejde med de mennesker, der skal bruge byen, og at langsigtede, relationsopbyggende processer skaber de mest levende og bæredygtige fællesskaber.
Casestudie: Bydelen Musicon
Musicon er udviklet på grunden for den tidligere betonfabrik Unicon, som Roskilde Kommune opkøbte omkring årtusindskiftet. Frem mod 2007 blev visionen om en “musisk kreativ bydel” formuleret, og Gunilla Rasmussen blev ansat i 2008 for at bidrage til realiseringen.
En Unik Udviklingsstrategi: Samskabelse og Facilitering
I modsætning til traditionel byplanlægning blev der for Musicon valgt en radikalt anderledes strategi, der var defineret før Gunilla Rasmussens ansættelse.
• Ingen Masterplan: Området blev ikke “tegnet igennem på forhånd”. I stedet definerede man “spilleregler og en spilleplade”, der signalerede, at mulighederne var åbne for eksterne idéer.
• Faciliterende Kommunal Rolle: Kommunen indtog en bevidst tilbagetrukket og faciliterende rolle. Opgaven var at “hjælpe andres ideer på vej og støtte dem i deres kreative projekter”.
• Musicon-sekretariatet: En afgørende beslutning var etableringen af et dedikeret sekretariat, placeret fysisk i bydelen i en af betonfabrikkens gamle administrationsbygninger. Med en “åben dør”-politik fungerede sekretariatet som et dagligt kontaktpunkt, hvor kreative aktører, foreninger og virksomheder kunne præsentere idéer og få hjælp.
• Tidlige Aktører: De første til at rykke ind var skaterne, som allerede i 2005 fik nøglen til en hal. De opbyggede en velfungerende forening med op til 1200 medlemmer, der unikt formåede at forene forskellige skatediscipliner. Andre tidlige aktører inkluderede Åben Dans, kunstnermiljøet og en e-sportforening.
“Slow Urbanism”: Fordelene ved en Langsom Start
Musicon-projektets udvikling faldt sammen med finanskrisen i 2008, hvilket betød, at der i starten ingen interesse var fra investorer. Gunilla Rasmussen beskriver dette som “ret heldigt for projektet”.
• Tid til Refleksion: Den langsomme start gav tid til at finde ud af, hvad man reelt mente med en “kreativ bydel” og “at gøre noget på en anderledes måde”.
• Udvikling af Eksempelprojekter: Sammen med de tidlige kreative aktører kunne man udvikle eksempelprojekter. Da dialogen med investorerne senere begyndte, gjorde disse konkrete eksempler det “så meget nemmere at forstå hinanden”.
• Undgåelse af Traditionel Udvikling: Uden presset fra pengestærke investorer undgik man, at udviklingen fra start blev mere traditionel.
• Mangfoldighed over Tid: Den langsomme proces var en bevidst del af strategien, baseret på en indsigt om, at “hvis vi vil ende med at lave noget, der vitterlig er mangfoldigt, så må det også komme gennem lang tid.”
Kulturelle Ankerpunkter: Højskole og Rockmuseum
For at stadfæste områdets kreative profil og tiltrække mennesker, arbejdede man tidligt med at etablere store kulturelle attraktioner.
• Danmarks Rockmuseum (Ragnarock) og Roskilde Festival Højskole blev identificeret som centrale institutioner.
• Højskolen har plads til 120 elever, og dens forløb kulminerer med, at eleverne er værter på en del af Roskilde Festivals campingområde, hvilket er en stor attraktion.
• Etableringen af disse institutioner, særligt højskolen, markerede et vendepunkt. Gunilla Rasmussen beskriver en følelse af, at “nu kunne det ikke gå helt galt”. Institutionerne fungerer som “tunge ankerpunkter” og “fyrtårne”, der sikrer, at bydelens DNA – iværksætteri, innovation og kreativitet – fastholdes.
Designprincipper for en Kreativ Bydel
Musicon er præget af en række bevidste designvalg, der understøtter visionen om en bæredygtig og kreativ bydel.
Designprincip
Beskrivelse
Formål
Bæredygtig Vandhåndtering
Regnvand afledes og forsinkes på overfladen via åbne render i stedet for at blive nedsivet i kloaker. Systemet har vundet internationale priser.
Praktisk: Aflaster de eksisterende kloakker. Fremtidssikring: Større og mere fleksibel kapacitet til at håndtere ekstreme regnskyl. Æstetisk: Renderne, nogle beplantede, andre med genbrugte industrispor, er et synligt og karakteristisk designelement.
Tæthed og Kontrast
Bebyggelsen er bevidst tæt for at skabe plads til store, åbne byrum til aktiviteter.
Bæredygtighed: Flere beboere deler den samme infrastruktur, hvilket er ressourceeffektivt. Oplevelse: Skaber en dynamisk kontrast mellem smalle stræder og store pladser.
Arkitektonisk Mangfoldighed
I modsætning til byudvikling, der efterstræber ensartethed, har man på Musicon “bevidst efterspurgt variation”.
Kreativitet: Byggerier skulle have variation i materialer, højde og dybde samt en unik karakter. Fællesskab: Krav om fælleslokaler i boligbyggerier for at styrke små fællesskaber, som kan fungere som en indgang til det større fællesskab i bydelen.
Vurdering og Resultater: Relationer som Primær Attraktionsværdi
Gunilla Rasmussen vurderer, at projektet er lykkedes “overraskende godt”. Det mest bemærkelsesværdige resultat var uforudset.
“Det, der i dag gør musiken så charmerende og tiltrækkende på mange… er at man opfanger at her er der mange, der kender hinanden. Her kommer man hinanden ved… Jeg har sådan oplevelsen af, at det er blevet sådan en sidegevinst ved måden at udvikle bydele på, fordi den er jo udviklet gennem relationer.”
Den samskabende proces, der strakte sig over mange år, opbyggede et stærkt netværk af relationer. Denne sociale kapital er i dag en mærkbar og fundamental del af bydelens identitet. Nye beboere tiltrækkes af netop dette og bliver “fanebærere” for den eksisterende kultur frem for at udgøre en trussel mod den.
Fremtidsperspektiver: Projektet ved Vandtårnet på Bymarken
Med erfaringerne fra Musicon er Gunilla Rasmussen nu engageret i et nyt projekt centreret omkring det gamle vandtårn på Bymarken.
Personlig Tilknytning og Nyt Engagement
Vandtårnet har længe været et personligt “pejlemærke” for Gunilla Rasmussen. Hun ser en mulighed for at overføre læringerne fra Musicon til dette projekt, specifikt idéen om at udvikle et sted ud fra en “stor lidt flyvsk, men inspirerende vision og så i et samarbejde med mange”.
Idéer og Visioner for Vandtårnet
Projektet er i en tidlig fase, men der er allerede flere idéer, der udnytter tårnets unikke placering “på byens tag”:
• Stjernekiggeri og andre arrangementer tæt på himlen.
• Primitiv overnatning på tagterrassen.
• Fokus på at udnytte den eksponerede placering tæt på vejr og vind.
Vandtårnet som Symbol for en Bæredygtig Fremtid
Vandtårnet har ifølge Gunilla Rasmussen et potentiale, der rækker ud over de konkrete aktiviteter. Det kan fungere som et stærkt symbol for den bæredygtighedstransition, samfundet står overfor.
• Genanvendelse: At give nyt liv til en massiv betonkonstruktion er et eksempel på bæredygtig praksis, da beton er et meget CO2-tungt materiale.
• Perspektiv: Den høje placering giver et fysisk overblik og inviterer til at se verden “i det store perspektiv”.• Cirkularitet: Tårnets runde form ses som et symbol på den cirkulære tankegang, hvor materialer og ressourcer skal recirkuleres i stedet for at følge en lineær “brug-og-smid-væk”-model. Tårnet kan blive et “samlings-, vidensdelings- [og] formidlingssted” for denne vigtige dagsorden.
