Industrivej

Industrivej, Roskilde – Analyse af en Erhvervskorridor i Transformation

Indledning: Industrivej – Roskildes Dynamiske Erhvervsakse Syd for Banen

Industrivej i Roskilde er mere end blot en færdselsåre; den udgør en vital økonomisk motor for kommunen og regionen. Beliggende i det distinkte byområde, der lokalt er kendt som “Syd for Banen”, repræsenterer vejen en moderne erhvervskorridor, der står i skarp kontrast til Roskildes historiske bymidte.1 Denne rapport vil levere en dybdegående analyse af vejens komplekse identitet som en hybridzone, der med succes huser en bred vifte af økonomiske aktiviteter. Disse spænder fra traditionel industri og et regionalt center for bilhandel til en dominerende klynge af pladskrævende “big box”-detailhandel og fremvoksende, moderne serviceerhverv.

Rapporten adresserer den centrale spænding, der definerer Industrivejs nuværende situation: en massiv og succesfuld udbygning, der har skabt et regionalt handelscentrum, står i direkte kontrast til de voksende trafikale udfordringer, som denne succes har medført. Denne dynamik skaber et presserende behov for en strategisk og fremadskuende planlægning for at sikre områdets fortsatte økonomiske vitalitet og funktionelle bæredygtighed. Områdets udvikling er et skoleeksempel på, hvordan moderne, bilbaseret detailhandel kan transformere et byområde, men også på de infrastrukturelle “vokseværk”, der følger med.

Analysen i denne rapport vil udfolde sig gennem fire kapitler. Først undersøges den geografiske og infrastrukturelle kontekst, der er fundamentet for områdets vækst. Dernæst belyses den historiske udvikling, der har transformeret området fra landbrugsjord til et kommercielt kraftcenter. Tredje kapitel dissekerer det nuværende, mangesidede erhvervslandskab og de økonomiske klynger, der definerer det. Afslutningsvis analyseres den kommunale planlægning og de fremtidsperspektiver, der vil forme Industrivejs næste kapitel. Rapporten munder ud i en strategisk vurdering og en række anbefalinger rettet mod både offentlige og private aktører med interesse i områdets fremtid.

Kapitel 1: Geografisk Kontekst og Infrastrukturel Betydning

For at forstå Industrivejs nuværende funktion og fremtidige potentiale er det afgørende først at analysere dens geografiske placering og den infrastruktur, der udgør selve livsnerven for områdets erhvervsliv. Denne sektion afdækker, hvordan vejens strategiske positionering i Roskildes bylandskab og dens exceptionelle tilgængelighed har været de primære drivkræfter bag dens udvikling, men også kilden til dens mest presserende udfordringer.

1.1 Beliggenhed og Afgrænsning: En Strategisk Position

Industrivej strækker sig som en central akse gennem den sydlige del af Roskilde, i et område der historisk og kulturelt er defineret ved sin placering “Syd for Banen”.2 Denne geografiske adskillelse fra den historiske bymidte nord for jernbanen har givet området en distinkt identitet og en udviklingshistorie, der er tættere knyttet til efterkrigstidens industrialisering og moderne, bilbaseret byplanlægning end til byens middelalderlige kerne.

Kortmateriale viser, at Industrivej fungerer som en lineær rygrad for et stort erhvervsområde, der er afgrænset af jernbanen mod nord, Holbækmotorvejen mod syd og de store indfaldsveje mod øst og vest.4 Området er desuden tæt integreret med den nyere bydel Trekroner, og nærheden til Trekroner Station, som ligger få hundrede meter fra dele af Industrivej, udgør en vigtig, men endnu ikke fuldt udnyttet, kobling til den kollektive trafik.4 Denne placering giver området en dobbelt fordel: det er både en del af Roskildes bystruktur og samtidig et selvstændigt, regionalt tilgængeligt erhvervs- og handelscenter.

1.2 Infrastrukturelt Knudepunkt: Nøglen til Vækst

Industrivejs primære styrke og selve forudsætningen for dens nuværende form er den exceptionelle tilgængelighed via vejnettet. Den direkte og ubesværede adgang fra Holbækmotorvejen (Rute 21/23) er den mest afgørende faktor for områdets succes. Flere virksomheder fremhæver netop synligheden fra og nærheden til motorvejen, specifikt afkørsel 10 (Roskilde Ø) og afkørsel 21 (ved Trekroner), som et centralt aktiv.4

Denne motorvejsnærhed har ikke blot understøttet, men aktivt formet områdets erhvervsprofil. Den lette adgang for bilbåren trafik fra et stort regionalt opland er den direkte årsag til, at Industrivej har kunnet udvikle sig til et “Big Box – område”.7 Forretningsmodellen for giganter som Bauhaus, Biltema, Elgiganten og Jem & Fix er fundamentalt baseret på store, pladskrævende varehuse med omfattende parkeringsfaciliteter, der er designet til kunder, som ankommer i bil for at foretage store indkøb. Uden denne førsteklasses infrastruktur ville områdets detailprofil have været markant anderledes, sandsynligvis mere lokalt orienteret og mindre i skala. Vejen er desuden en integreret del af Roskildes overordnede vejnet, der forbinder de store indfaldsveje som Københavnsvej og Køgevej, og den fungerer som en del af det ydre ringsystem, der har til formål at lede trafik uden om den tætte bykerne.9

1.3 Trafikdynamik og Udfordringer: Vækstens Bagside

Den massive kommercielle succes har en uundgåelig bagside: en støt stigende trafikbelastning. Selvom specifikke, offentliggjorte trafiktællinger for selve Industrivej ikke er tilgængelige i det indsamlede materiale, indikerer generelle data for Roskilde en høj belastning på de store indfaldsveje i området, med en årsdøgntrafik (ÅDT) på op til 18.000 køretøjer på nærliggende strækninger som Københavnsvej.10 Roskilde Kommune indsamler systematisk trafikdata, herunder tællinger af biler og lastbiler samt gennemsnitshastigheder, som grundlag for planlægning, hvilket kan tilgås via kommunens interaktive trafikkort.11

Trafikudfordringerne på og omkring Industrivej er flerlagede. For det første er der en høj, konstant basistrafik, som genereres af de mange store detailbutikker, erhvervsvirksomheder og pendlere, der dagligt færdes i området. For det andet oplever vejnettet periodiske, men ekstreme spidsbelastninger i forbindelse med store regionale arrangementer som Roskilde Festival og DM i Skills. Under disse events er der markant risiko for kødannelse på Holbækmotorvejen og de omkringliggende veje, hvilket direkte lammer tilgængeligheden til Industrivej for både kunder og medarbejdere.12 For det tredje eksisterer der

designmæssige flaskehalse på mikro-niveau. Et konkret eksempel er de trafikale udfordringer, der opstår ved Elgiganten, når bilister ignorerer et venstresvingsforbud, hvilket peger på, at vejens design og regulering kæmper for at følge med de faktiske trafikmønstre, som den intensive arealanvendelse har skabt.14

Samlet set er trafikproblemet ikke en enkeltstående udfordring, men en kompleks kombination af kronisk høj belastning, akutte pres-situationer og lokale designmangler. Dette indikerer, at effektive løsninger vil kræve en holistisk tilgang, der adresserer både den daglige kapacitet, robustheden under pres og de specifikke adgangsforhold til de enkelte ejendomme.

Tabel 1.1: Industrivejs Strategiske Infrastrukturelle Placering

Kapitel 2: Den Historiske Udvikling – Fra Mark til Megacenter

Industrivejs transformation fra et perifert landbrugs- og industriområde til et moderne, regionalt handelscentrum er en historie om byudvikling, økonomiske konjunkturer og strategiske investeringer. Denne udvikling kan inddeles i tre distinkte faser, der hver især har lagt et nyt lag på områdets identitet og funktion.

2.1 Industrialiseringens Tredje Bølge i Roskilde (1960’erne-70’erne)

Områdets oprindelse som et dedikeret erhvervskvarter er en del af det, som den lokalhistoriske forening ‘Syd for Banen’ betegner som den “tredje bølge” af industrialisering i Roskilde.2 Denne bølge, der fandt sted i 1960’erne og 70’erne, var karakteriseret ved en bevidst planlægning og udlægning af nye industrikvarterer i byens periferi, adskilt fra den tætte bymidte. Industrikvarteret mellem jernbanen og den daværende Københavnsvej blev etableret i denne periode.2

En sammenligning af nutidige kort med historiske luftfotos, eksempelvis fra 1954, som er tilgængelige via digitale korttjenester, ville dramatisk illustrere denne transformation.16 Før denne periode var området stort set ubebygget, domineret af landbrugsjord og tidligere grusgrave. Udlægningen af arealerne skabte de store, sammenhængende parceller, der senere skulle vise sig at være ideelle til pladskrævende virksomheder.

2.2 Pionererne og den Industrielle Arv

Selvom meget af den oprindelige industri er forsvundet eller omdannet, findes der stadig vigtige vidnesbyrd om områdets rødder. Den mest markante repræsentant for den tidlige industrielle fase er virksomheden RIAS A/S, der er beliggende på Industrivej 11. Virksomheden, som blev stiftet i 1959, er en af de få overlevende fra en tid, hvor Roskilde var et centrum for acrylpladeindustrien.18 RIAS er i dag udpeget som et officielt industriminde af Kulturarvsstyrelsen, og dens bygningsmasse, der er opført og udvidet løbende siden 1959, står som et fysisk monument over områdets produktionshistorie.19

Samtidig begyndte den klynge af bilrelaterede erhverv, der i dag er en af områdets søjler, at tage form. Virksomheden Ib Bruun & Co Autodele etablerede sig på Industrivej 19H allerede i 1991, hvilket markerer en tidlig specialisering inden for bilbranchen.20 Disse pionerer lagde fundamentet for den blandede erhvervsprofil, der kendetegner vejen i dag.

2.3 Transformationen til “Big Box”-Mekka (ca. 2006-nu)

Et afgørende vendepunkt i Industrivejs nyere historie indtraf i 2006 med opførelsen af en stor ejendom på Industrivej 29. Denne ejendom blev fra starten udlejet til en række kendte kæder, herunder Ahlsell Danmark (tidligere Sanistål), Harald Nyborg, DaHvid og genbrugssupermarkedet Kirppu.7 Denne udvikling cementerede for alvor områdets nye identitet som et “Big Box – område”, en destination for pladskrævende detailhandel.7

Denne udvikling accelererede markant i det følgende årti. I 2012 fandt en omfattende byggemodning sted for at gøre plads til et nyt, stort BAUHAUS-varehus.21 I slutningen af 2010’erne eskalerede skalaen yderligere. I oktober 2018 flyttede Elgiganten til et nyt, topmoderne varehus på Industrivej 54, hvilket blev markeret som en stor opgradering af både de fysiske rammer og vareudvalget.22 Blot et år senere, i november 2019, fulgte Biltema trop med åbningen af deres hidtil største varehus i Danmark. Dette projekt på 7.500 kvadratmeter og en anlægssum på 50 millioner kroner på Industrivej 64 understregede områdets status som en førsteklasses lokation for store detailaktører.6

Denne historiske udvikling illustrerer en selvforstærkende vækstcyklus. Den oprindelige planlægning i 60’erne og 70’erne skabte de fysiske rammer med store grunde og god infrastruktur. Den første bølge af “Big Box”-butikker i midten af 2000’erne beviste markedspotentialet og skabte en kritisk masse af kundetrafik. Dette dokumenterede kundegrundlag tiltrak efterfølgende endnu større, kapitalkrævende investeringer i form af flagskibsbutikker i slutningen af 2010’erne. Hver ny storåbning har øget områdets samlede tiltrækningskraft, hvilket igen har forstærket trafikpresset og skabt grundlag for den næste investering i en klassisk udviklingsmodel for perifere detailområder.

Tabel 2.1: Tidslinje for Væsentlige Etableringer og Udviklinger på Industrivej

Kapitel 3: Det Nuværende Erhvervslandskab: En Mangesidet Økonomi

Industrivej og det omkringliggende område udgør i dag et komplekst og dynamisk erhvervslandskab. En analyse af de over 221 firmaer, der er registreret på vejen, afslører en økonomi, der hviler på fire primære søjler.5 Disse søjler interagerer og skaber synergier, der definerer områdets samlede funktion som et regionalt kraftcenter for handel, håndværk og service.

3.1 Sektoranalyse: De Fire Søjler på Industrivej

3.1.1 Detailhandel og “Big Box”-Giganter

Den mest synlige og dominerende sektor er uden tvivl den pladskrævende detailhandel, der har etableret Industrivej som en regional shoppingdestination. Sektoren er bredt repræsenteret:

• Byggemarkeder og Trælasthandel: Området er et mekka for både professionelle håndværkere og private gør-det-selv-folk. Nøglespillerne er BAUHAUS på Industrivej 52, Jem & Fix på Industrivej 24 og STARK på Industrivej 33.25
• Elektronik og Hvidevarer: Elgiganten har en markant placering på Industrivej 54 og fungerer som en magnet for kunder, der søger elektronik og hårde hvidevarer.4
• Bil, Fritid og Hjem: Denne kategori er stærkt repræsenteret af svenske Biltema på Industrivej 64 og Thansen på Industrivej 54, som begge tilbyder et bredt sortiment af produkter til bil, båd, hjem og fritid.6
• Møbler og Boligindretning: JYSK er en af de store lejere i området, og suppleres af butikker som DaHvid på Industrivej 29C.4
• Specialbutikker og Oplevelser: Ud over de store giganter findes der en række specialiserede butikker, der bidrager til områdets diversitet. Dette inkluderer Maxi Zoo (dyreartikler) på Industrivej 58, Snow Fun (skiudstyr) på Industrivej 1E, og chokoladeproducenten Frellsens Fabriksbutik på Industrivej 14, der kombinerer salg med oplevelser som chokoladekurser.28

Det er værd at bemærke, at Industrivejs detailprofil er markant anderledes end det nærliggende shoppingcenter, RO’s Torv. Mens RO’s Torv, der åbnede i 2003 og blev udvidet i 2009, fokuserer på mode, mindre specialbutikker, restauranter og dagligvarer (Føtex) i et klassisk, indendørs mall-miljø, specialiserer Industrivej sig i pladskrævende varer, der ofte kræver biltransport.31 De to områder fungerer derfor i høj grad som komplementære shoppingdestinationer snarere end direkte konkurrenter. En kunde kan købe tøj og dagligvarer i RO’s Torv og derefter køre til Industrivej for at købe byggematerialer eller havemøbler. Denne synergi styrker samlet set Roskildes position som et regionalt handelscentrum.

3.1.2 Bilbranchen: Et Regionalt Kraftcenter

Industrivej har udviklet sig til en markant klynge for bilhandel og -service, hvilket skaber betydelige økonomiske fordele gennem agglomeration. Koncentrationen af virksomheder inden for samme branche tiltrækker en større kundebase og en pulje af specialiseret arbejdskraft.

• Forhandlere og Værksteder: En række virksomheder, der handler med og reparerer biler, er placeret side om side. Blandt disse er Altec Cars og Centrum Auto, der begge har adresse på Industrivej 51E, Langt På Liter Biler på Industrivej 19C, og den autoriserede servicepartner for Audi, VW og Seat, Leif Thygesen Biler, på Industrivej 32-36.34
• Reservedele og Tilbehør: En nøglevirksomhed i denne klynge er Ib Bruun & Co Autodele på Industrivej 19H. Med et lager, der dækker over 250.000 varenumre, fungerer de som en central leverandør til både værksteder og private bilejere i hele regionen.20

Denne koncentration skaber et økosystem, hvor kunder nemt kan sammenligne biler, få udført service og anskaffe reservedele inden for et meget lille geografisk område. For virksomhederne fremmer det et stærkt B2B-netværk og gør det lettere at rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer.

3.1.3 Byggematerialer og Trælasthandel (B2B & B2C)

Ud over de store B2C-orienterede byggemarkeder som Bauhaus og Jem & Fix, huser området og dets umiddelbare nærhed en stærk B2B-komponent rettet mod professionelle håndværkere. STARK på Industrivej 33 er en central aktør, der betjener det professionelle marked.25 I nærområdet findes desuden

Bygma på Bytoften og XL-BYG Knud Larsen på Gammel Marbjergvej.25 Sidstnævnte har udviklet en interessant niche ved at specialisere sig i bæredygtigt byggeri og biobaserede byggematerialer, hvilket peger på en modernisering og specialisering inden for en ellers traditionel branche.37

3.1.4 Industri og Moderne Erhvervsservice

Selvom detailhandlen er den mest synlige aktivitet, er Industrivejs industrielle arv ikke forsvundet. Produktionsvirksomheder som plastproducenten RIAS A/S er stadig en vigtig del af områdets økonomi.18

En ny og strategisk vigtig udvikling er fremkomsten af fleksible kontorløsninger, der signalerer en diversificering af den økonomiske base. Indus21, beliggende på Industrivej 21, markedsfører sig som “Roskildes største kontorfællesskab”.38 Med plads til omkring 35 forskellige virksomheder tilbyder de alt fra faste kontorlejemål og “flyverpladser” til virtuelle kontorer.39 Dette koncept tiltrækker en bred vifte af mindre service-, konsulent- og teknologivirksomheder, som måske ikke har behov for eller råd til et traditionelt, selvstændigt lejemål. Denne udvikling viser, at området er ved at modnes. Det bevæger sig fra udelukkende at være et sted for produktion og salg af fysiske varer til også at huse en viden- og servicebaseret økonomi. Dette gør området mere robust over for konjunkturudsving i detailhandlen og tiltrækker en ny type virksomheder og en mere diversificeret arbejdskraft.

Tabel 3.1: Virksomhedsoversigt for Industrivej og Nærområde efter Sektor

Kapitel 4: Planlægning, Regulering og Fremtidsperspektiver

Industrivejs fremtidige udvikling vil ikke blive overladt til tilfældighederne. Området er genstand for en betydelig planlægningsmæssig opmærksomhed fra Roskilde Kommune, som gennem kommune- og lokalplanlægning søger at styre væksten, afbøde de negative konsekvenser og sikre en langsigtet, bæredygtig udvikling. Dette kapitel analyserer de styringsmekanismer og strategiske overvejelser, der vil forme Industrivejs næste fase.

4.1 Den Kommunale Styring: Lokalplaner og Kommuneplan

Enhver form for væsentlig udvikling på Industrivej er underlagt Roskilde Kommunes overordnede planhierarki, der består af Kommuneplanen og de mere detaljerede lokalplaner.44 En ny lokalplan er påkrævet ved større byggerier, nedrivninger eller ændringer i anvendelse, og processen for at få en sådan plan vedtaget er både formel og tidskrævende. Den indebærer en tidlig dialog med kommunens forvaltning, udarbejdelse af et detaljeret skitseprojekt og en politisk proces i Plan- og Teknikudvalget og Byrådet, der typisk strækker sig over 9-12 måneder eller mere for komplicerede sager.46

Et centralt strategisk skifte fremgår af forslaget til Kommuneplan 2025-2037. Her signalerer kommunen, at fremtidig byudvikling primært skal ske gennem fortætning og omdannelse af eksisterende by- og erhvervsområder. Der lægges ikke op til at udlægge nye, store arealer til erhverv, da det vurderes, at der allerede er en betydelig “restrummelighed” inden for de eksisterende erhvervsområder.47 Dette princip har direkte konsekvenser for Industrivej. Vækst vil ikke længere primært ske ved at inddrage nye marker, men ved at optimere og intensivere udnyttelsen af de allerede udstykkede grunde. Dette kan indebære nedrivning af ældre, lavere bygninger til fordel for nyere, højere eller mere arealeffektive byggerier.

Lokalplanerne bliver her det afgørende juridiske og planlægningsmæssige værktøj. Et eksempel fra et nærliggende område, Lokalplan 719 for Erhvervsområde Trekroner Vest, illustrerer den detaljeringsgrad, kommunen anvender. Her reguleres alt fra bygningers placering og facadelængder til etablering af grønne passager og specifikke anvendelsesformål som kontor, service og mindre lager.48 Denne tilgang indikerer, at den tidligere, mere organiske vækst på Industrivej er ved at blive afløst af en fase med mere styret og kvalitetsorienteret fortætning. Planlægningen er ikke længere kun ekspansiv, men i stigende grad regulerende og formgivende.

4.2 Fremtidige Anlægsprojekter og Infrastrukturinvesteringer

Trods de anerkendte trafikale udfordringer indeholder Roskilde Kommunes Strategiske Anlægsplan for perioden 2024-2031 ingen specifikke, navngivne anlægsprojekter for selve Industrivej.49 Dette fravær af et stort, dedikeret vejprojekt tyder på, at løsningerne på trængselsproblemerne i første omgang skal findes ad andre veje.

Planen afsætter dog generelle puljer, som potentielt kan komme området til gode. Der er afsat 15 millioner kroner årligt til vedligeholdelse af veje, stier og pladser samt en særskilt pulje til cykelstier, trafiksikkerhed og mobilitet.49 Disse midler vil typisk blive anvendt til mindre, målrettede forbedringer frem for store nyanlæg.

Investeringer i nærområdet kan dog have en positiv afsmittende effekt. Anlæggelsen af en supercykelsti på Københavnsvej og den fortsatte udvikling af den kreative bydel Musicon bidrager til at forbedre den samlede infrastruktur og sammenhængskraft i bydelen “Syd for Banen”.49 Ligeledes vil Banedanmarks planlagte udskiftning af en gang- og cykelstitunnel under jernbanen (Bro 15268) i 2025 forbedre forholdene for de bløde trafikanter, selvom anlægsarbejdet vil give midlertidige gener.51

Samlet set peger anlægsplanen på, at kommunens store, nye investeringer er rettet mod byudviklingsområder som Musicon og forbedringer for cyklister og den kollektive trafik. For Industrivej betyder det sandsynligvis, at fremtidige forbedringer vil fokusere på trafikregulering, optimering af eksisterende kryds og mindre sikkerhedsfremmende tiltag finansieret af de generelle puljer, snarere end en massiv udbygning af vejkapaciteten.

4.3 Syntese og Strategisk Vurdering (SWOT-analyse)

En samlet vurdering af Industrivejs situation kan opsummeres i en SWOT-analyse, der belyser områdets interne styrker og svagheder samt eksterne muligheder og trusler.

• Styrker (Strengths):
  • Exceptionel Infrastruktur: Direkte adgang til Holbækmotorvejen er områdets største aktiv.
  • Kritisk Masse: En etableret og velkendt destination med en stærk koncentration af “Big Box”-magneter, der tiltrækker kunder fra hele regionen.
  • Stærke Klynger: En synergisk bilklynge og en veludviklet klynge for byggematerialer skaber økonomiske fordele.
  • Økonomisk Diversificering: En begyndende udvikling mod serviceerhverv, anført af kontorfællesskaber, gør økonomien mere robust.
• Svagheder (Weaknesses):
  • Trafikbelastning: Voksende trængsel og flaskehalse, især i myldretiden og under store arrangementer.
  • Bil-domineret Miljø: Området er designet til biler, med ringe forhold og sikkerhed for fodgængere og cyklister.
  • Manglende Æstetisk Identitet: Området fremstår som en samling af individuelle byggerier uden en sammenhængende arkitektonisk eller landskabelig plan.
• Muligheder (Opportunities):
  • Styret Fortætning: Kommunens planstrategi åbner for en kvalitetsstyret fortætning, der kan optimere arealanvendelsen og højne den arkitektoniske kvalitet.
  • Forbedret Kollektiv Trafik: En styrket forbindelse til Trekroner Station kan tiltrække flere medarbejdere og kunder via tog og bus og dermed lette presset på vejnettet.
  • Organisering: Etablering af en formel virksomhedsforening kan styrke dialogen med kommunen og muliggøre fælles løsninger på tværgående udfordringer.
  • Forgrønnelse: Integration af flere grønne og rekreative elementer i forbindelse med fremtidige byggerier kan forbedre områdets miljø og æstetik.
• Trusler (Threats):
  • Trafikkollaps: En eskalering af trafikproblemerne kan nå et punkt, hvor det skader områdets kommercielle attraktivitet og tilgængelighed.
  • Strukturel Konkurrence: Øget konkurrence fra e-handel og udviklingen af nye, konkurrerende detailområder i regionen.
  • Manglende Investeringer: At den politiske vilje eller de økonomiske midler til at gennemføre nødvendige infrastrukturelle opgraderinger udebliver.

Afsluttende Konklusion og Anbefalinger

Industrivej i Roskilde står som et monument over en succesfuld, men primært organisk og bilbaseret, transformation fra et traditionelt industrikvarter til et dominerende kommercielt center for hele regionen. Dets succes, der er bygget på en fundamentalt stærk infrastruktur, har imidlertid skabt betydelige “vokseværk”, især i form af trafikbelastning og et monofunktionelt, bil-domineret miljø. Området står nu ved en skillevej. Den fremtidige udvikling, som ifølge kommunens planer vil være præget af fortætning frem for ekspansion, kræver en mere proaktiv, holistisk og kvalitetsbevidst planlægning. Kun derved kan man balancere fortsat økonomisk vækst med en bæredygtig infrastruktur, et forbedret fysisk miljø og en langsigtet robusthed.

På baggrund af denne analyse fremsættes følgende anbefalinger:

Til Roskilde Kommune:

1. Iværksæt en Samlet Mobilitetsplan: Der bør udarbejdes en helhedsorienteret trafikanalyse for hele “Syd for Banen”-området, inklusive Industrivej, Københavnsvej og forbindelserne til Trekroner og Musicon. Analysen skal munde ud i en mobilitetsplan, der ikke kun fokuserer på bilers fremkommelighed, men aktivt integrerer løsninger for cykeltrafik, fodgængere og kollektiv transport, herunder en optimeret forbindelse til Trekroner Station.
2. Udarbejd en Rammelokalplan for Industrivej-korridoren: For at styre den uundgåelige fremtidige fortætning bør der udarbejdes en overordnet rammelokalplan for hele Industrivej. Denne plan skal fastsætte principper for fremtidig bygningshøjde og -tæthed, stille krav til arkitektonisk kvalitet og sammenhæng, sikre etablering af grønne områder og definere, hvordan nye byggerier skal bidrage til at løse lokale trafikale udfordringer på grund-niveau (f.eks. via placering af ind- og udkørsler).

Til Virksomhederne på Industrivej:

Etablér en Formel Virksomhedsforening: Virksomhederne bør organisere sig i en formel forening eller et erhvervssamarbejde. Dette vil skabe en samlet og stærkere stemme i dialogen med Roskilde Kommune og gøre det muligt at arbejde for fælles løsninger på tværgående udfordringer som f.eks. affaldshåndtering, sikkerhed, fælles markedsføring og skiltning. En sådan forening kan agere som en proaktiv partner for kommunen i udviklingen af fremtidige planer for området.