Det Daglige Brød: Da arbejderne selv bagte byen

Kampen for krummerne og lynet fra himlen

Forestil dig et Roskilde i slutningen af 1800-tallet, hvor skorstenene røg, og arbejderklassen voksede eksplosivt. For disse familier var rugbrød ikke bare en madpakke; det var den brændstofkilde, der holdt hjulene i gang. Men da et russisk eksportforbud sendte kornpriserne på himmelflugt, og de private bagermestre sendte regningen videre til de fattige, fik arbejderne nok. De ville eje deres egen forsyning.

Se flere billeder om Fællesbageriet

Sådan opstod Roskilde Fællesbageri. Det var en demokratisk genistreg, hvor kunderne også var ejere. Aktierne kostede 10 kroner, så selv almindelige arbejdere kunne være med. Men starten var dramatisk. Den 21. juni 1892 slog et lyn ned i den nyerhvervede Kapelsmølle ved havnen, og hele herligheden brændte ned. Det lignede en katastrofe, men var faktisk et held. Forsikringssummen gjorde det muligt at opføre en moderne fabrik med nye ovne, der kunne spytte ensartet og billigt brød ud til hele byen.

Da brødkusken var familiens fortrolige

I årtierne der fulgte, vævede Fællesbageriet sig ind i Roskildes hverdagsliv som et finmasket net. Mens fabrikken ved havnen bankede derudaf, fungerede de mange udsalgssteder som byens sociale omdrejningspunkter.

Det var her, man mødtes. På det travle hjørne af Ringstedgade og Støden, hvor flagskibet lå, byggede man i 1960’erne et modernistisk center med både bank, supermarked og bageren “Parfait” – et symbol på den moderne arbejderklasse. I de finere kvarterer, som på Solvænget, tilpassede bageriet sig omgivelserne ved at rykke ind i en smuk villa i “Bedre Byggeskik”-stil, så børnene fra villavejene kunne hente morgenbrød i diskrete rammer.

Men heltene var ofte brødkuskene. Først med hestevogn, senere med bil, bragte de varerne helt ind i køkkenet hos husmødrene. Kusken vidste alt. Han kendte kvarterets sladder, og hvis en familie var på spanden, var det ofte ham, der lod regningen ligge lidt længere. Det var en tid, hvor duften af “Rutana” rugbrød bandt byen sammen.

Ovnene slukkes – men murstenene består

Tiderne skiftede dog. I 1960’erne og 70’erne begyndte supermarkederne at vinde frem, og kvinderne kom på arbejdsmarkedet. Ingen havde tid til at gå til bageren, slagteren og grønthandleren hver dag; alt skulle klares i ét hug i supermarkedet. Den nådesløse “brødkrig” og konkurrencen fra industrigiganter betød dødsstødet for produktionen i Roskilde. I 1989 blev de store ovne på Havnevej slukket for sidste gang.

Men her slutter historien ikke – og det er det, der gør Fællesbageriet unikt. I stedet for at gå konkurs, som mange andre, kiggede ledelsen på deres værdier. Gennem årene havde de købt ejendommene til deres mange butikker. De sad på “arvesølvet”. Under ledelse af direktør Arne Mogensen og senere sønnen Tonny transformerede virksomheden sig fra brødfabrik til ejendomsselskab.

I dag dufter der ikke længere af nybagt brød i opgangene på Helligkorsvej eller i Støden, men bygningerne ejes stadig af fællesskabet. Det “daglige brød” er blevet til den “daglige bolig”, men ånden om at sikre ordentlige vilkår til rimelige priser lever videre i murstenene.

Læs den fulde tapport

Roskilde Fællesbageri

En Kulturhistorisk og Bygningsarkæologisk Analyse af Kooperationens Bygningsarv

Forord

Nærværende forskningsrapport har til formål at tilvejebringe en udtømmende, detaljeret og kontekstualiseret undersøgelse af institutionen Roskilde Fællesbageri. Rapporten er udarbejdet som et kulturhistorisk dokument, der kortlægger virksomhedens udvikling fra dens spæde start i det sene 19. århundrede, gennem industrialiseringens og andelsbevægelsens storhedstid, til den moderne transformation til ejendomsselskab.

Analysen tager sit primære afsæt i den fysiske tilstedeværelse i Roskilde by. Mens produktionsanlægget ved Kapelsmøllen udgjorde virksomhedens hjerte, udgjorde de talrige udsalgssteder dens nervesystem. Rapporten vil derfor vie betydelig opmærksomhed til de specifikke adresser: Sct. Hansgade 16, Solvænget 1, Helligkorsvej 19, Ringstedgade 2, Algade 53, Kamstrupsti 6, Københavnsvej 41 og Ringstedvej 12. Disse lokationer analyseres ikke blot som punkter på et kort, men som mikrokosmosser af byens sociologiske og arkitektoniske udvikling.

Rapporten søger at besvare, hvordan en kooperativ virksomhed, funderet i arbejderbevægelsens kamp for “det daglige brød”, formåede at shape byens fysiske rum, og hvilken betydning denne infrastruktur havde for den enkelte borger i Roskilde gennem skiftende tider.

—

1. Introduktion: Det Kooperative Landskab i Roskilde

1.1 Baggrunden for “Det Daglige Brød”

I slutningen af 1800-tallet undergik det danske samfund en fundamental transformation. Industrialiseringen trak tusindvis af mennesker fra land til by, og i provinsbyer som Roskilde opstod en ny, talstærk arbejderklasse. Denne demografiske forskydning skabte et akut pres på fødevareforsyningen. Brød – og i særdeleshed det grove rugbrød – var ikke blot en del af kosten; det var den primære energikilde for den manuelle arbejder. Forsyningssikkerhed og prisstabilitet på brød var derfor ikke blot økonomiske spørgsmål, men eksistentielle vilkår for byens proletariat.1

Grundlæggelsen af Roskilde Fællesbageri i 1891/1892 skal ses som en direkte modreaktion på markedskræfternes volatilitet. I årene op til stiftelsen havde et russisk eksportforbud mod rug sendt kornpriserne på himmelflugt, hvilket ramte de danske arbejdere hårdt.1 Det etablerede bagermesterlaug i Roskilde opererede på markedsvilkår, hvilket betød, at prisstigningerne på råvarer blev sendt direkte videre til forbrugerne.

1.2 Den Ideologiske Fundering

Fællesbageriet var en manifestation af den kooperative tankegang, der ellers primært havde vundet indpas i landbruget. I byerne tog andelstanken form af arbejderkooperationen. Her var målet ikke at maksimere profit til en enkelt ejer, men at sikre medlemmerne varer af høj kvalitet til rimelige priser, samt at lade overskuddet gå tilbage til fællesskabet eller virksomhedens konsolidering.

Roskilde Fællesbageri blev stiftet som et aktieselskab, men med en demokratisk struktur, der mindede om andelsbevægelsens principper. Aktierne blev udbudt til 10 kroner stykket, hvilket gjorde det muligt for almindelige arbejdere og lokale fagforeninger at blive medejere.1 Denne ejerstruktur skabte en unik loyalitet: Kunderne var også ejere. Når en arbejderfamilie købte deres rugbrød i udsalget på Sct. Hansgade, støttede de deres egen virksomhed. Dette ejerskab har vist sig bemærkelsesværdigt modstandsdygtigt, idet arvingerne efter de oprindelige småaktionærer stadig i dag, mere end 130 år senere, udøver indflydelse på selskabet.3

—

2. Den Industrielle Vugge: Maglekilde og Kapelsmøllen

For at forstå Fællesbageriets placering og industrielle forudsætninger må man dykke ned i Roskildes hydro-geologiske historie. Valget af placering var ingen tilfældighed; det var dikteret af vandkraftens historie.

2.1 Maglekildes Kraft

Roskilde er kendt for sine mange kilder, hvoraf Maglekilde (“den store kilde”) historisk set har været den mest betydningsfulde. Kilden udspringer ved Kildehuset og har gennem århundreder leveret drivkraft til en række vandmøller, der lå som perler på en snor ned mod Roskilde Fjord.4 I middelalderen drev kilden kornmøller, men i 1700- og 1800-tallet blev området centrum for Roskildes tidlige industrialisering.

Her lå blandt andet Maglekilde Papirfabrik (grundlagt 1737) og senere et bomuldsspinderi, der beskæftigede hundredvis af arbejdere.5 Området ved Maglekilde var således allerede “kodet” som et industrielt kraftcenter, før brødfabrikken blev tænkt. Det var her, teknologien mødte naturkræfterne.

2.2 Kapelsmøllens Historie

Den specifikke lokation, som Fællesbageriet erhvervede i 1892, var Kapelsmøllen. Møllen lå i trekanten mellem Sct. Hans Gade og Havnevej og havde rødder tilbage til middelalderen, hvor den var tilknyttet et af Domkirkens kapeller.5

Da Fællesbageriet overtog ejendommen, var det med intentionen om at udnytte den eksisterende vandmølle til at drive bageriets maskiner. Det var en hybridmodel: gammel teknologi (vandkraft) skulle drive ny produktion (industribageri). Skæbnen greb imidlertid ind på dramatisk vis. Den 21. juni 1892, kort efter overtagelsen, blev den gamle mølle ramt af et lynnedslag under et voldsomt tordenvejr og nedbrændte til grunden.5

2.3 Fra Aske til Moderne Fabrik

Branden viste sig at være en “velsignelse i forklædning”. Forsikringssummen gav det nystiftede selskab mulighed for at opføre en helt ny, skræddersyet fabriksbygning, der ikke var begrænset af den gamle mølles middelalderlige mure.7

Det nye anlæg på Havnevej blev opført som en moderne “brødfabrik” – et begreb der i sig selv var nyt i en tid præget af håndværksbagerier. Man installerede moderne bageovne og etablerede en ny vandturbine, der fortsat udnyttede vandet fra Maglekilde. Senere blev systemet suppleret med dampmaskiner og elektricitet, hvilket gjorde Fællesbageriet til en teknologisk forpost i byen.5

I 1916 blev kapaciteten yderligere udvidet med et nyt og større bageri på samme matrikel, og i 1930 installerede man en moderne ovn med hele tre etager.5 Denne teknologiske overlegenhed var afgørende for, at Fællesbageriet kunne producere de store mængder ensartet brød, som var nødvendige for at holde priserne nede og forsyne det voksende netværk af udsalgssteder.

—

3. Distributionens Anatomi: Udsalgsstederne

Mens fabrikken på Havnevej var maskinrummet, var udsalgsstederne virksomhedens ansigt udadtil. I 1949 rådede Fællesbageriet over 30 udsalgssteder fordelt over hele byen.8 Denne decentraliserede struktur var unik. Hvor konkurrenterne typisk havde én bagerforretning med produktion i baglokalet, havde Fællesbageriet adskilt produktion og salg. Dette krævede en omfattende logistik, men gav også en enorm synlighed.

Nedenfor gennemgås de specifikt forespurgte adresser indgående, idet hver enkelt placeres i sin historiske og byplanmæssige kontekst.

3.1 Ringstedgade 2 / Støden 1-9: Flagskibet i Centrum

Lokationens Strategiske Betydning:
Hjørnet af Ringstedgade og Støden har historisk set været et af Roskildes vigtigste knudepunkter. Her mødtes trafikken fra oplandet (Ringstedvej) med bymidten. Allerede i 1919 åbnede Fællesbageriet sit første egentlige brødudsalg i den eksisterende ejendom på dette hjørne.8 Det var en strategisk genistreg at placere sig her, hvor strømmen af mennesker var konstant.
Den Store Transformation (1963/64):
I starten af 1960’erne tog Fællesbageriet en beslutning, der skulle få varig betydning for bybilledet. Man nedrev den ældre bebyggelse og opførte i 1963/1964 den nuværende, massive etageejendom i 5 etager.9 Dette byggeri var et udtryk for tidens modernistiske idealer: beton, glas, rene linjer og en integration af bolig og erhverv.
Kundeoplevelsen og Butiksmiljøet:
Den nye bygning blev et kommercielt centrum. Stueetagen blev indrettet til flere markante lejere, der tilsammen skabte en synergi, som trak kunder til fra hele byen:

Bageriet “Parfait”: Fællesbageriets eget udsalg fik navnet “Parfait” (fransk for “perfekt”). Navneskiftet fra det mere prosaiske “Fællesbageriets Udsalg” til “Parfait” signalerede en ambition om kvalitet og modernitet. Her kunne kunderne købe det velkendte rugbrød, men også finere konditorivarer. Placeringen i Støden 3 gav direkte adgang fra gaden.9
HB Comus: Et stort supermarked i to etager, der udnyttede terrænforskellen i Støden. HB (Hovedstadens Brugsforening) var en del af kooperationen, og samplaceringen med Fællesbageriet var ideologisk logisk. Kunderne kunne klare alle deres indkøb ét sted. Cafeteriet på øverste plan blev et populært mødested.9
Arbejdernes Landsbank: Banken, der også udsprang af arbejderbevægelsen, fik den prominente hjørneplacering (Støden 1 / Ringstedgade 2).9

For kunderne i 1960’erne og 70’erne var dette kompleks symbolet på den moderne arbejderklasse: Man havde sin bank, sit supermarked og sin bager samlet i en moderne bygning, ejet af fællesskabet. Det var her, man mødtes lørdag formiddag.

3.2 Algade 53: Prestigeprojektet på Strøget

Historisk Kontekst:
Algade er Roskildes ældste og fornemste handelsgade, en del af det historiske hovedstrøg. At Fællesbageriet etablerede et udsalg her 6, var et signal om, at man ikke kun hørte til i de snævre sidegader eller arbejderkvarterer. Man ville være synlig midt i borgerskabets indkøbszone.
Udsalgets Funktion:
Algade 53 nævnes som et af de tidlige udsalgssteder, etableret i årene efter branden i 1892.6 I modsætning til udsalgene i boligområderne, der primært solgte dagligt brød til faste kunder, fungerede butikken på Algade som et udstillingsvindue. Her kom strøgkunder, besøgende fra oplandet og byens bedre borgerskab.
Butikken har sandsynligvis haft et større udvalg af “fintbrød” og kager (Vitana-produkter) for at matche konkurrencen fra byens private konditorier. For kunden betød placeringen, at man kunne købe det billige, gode Fællesbageri-brød uden at skulle bevæge sig ned til fabrikken på Havnevej. Det demokratiserede adgangen til brødet.

3.3 Sct. Hansgade 16: I Arbejdernes Hjerte

Kvarterets Karakter:
Sct. Hansgade ligger i umiddelbar nærhed af havnen og den gamle Kapelsmølle-grund. Dette var et udpræget arbejderkvarter, præget af mindre byhuse og lejligheder. Mange af Fællesbageriets egne ansatte boede i dette område.
Udsalgets Rolle:
Kilderne nævner et udsalg i Sct. Hansgade 3 åbnet i 1919 8, mens brugerforespørgslen angiver nummer 16. Det er meget sandsynligt, at udsalget er flyttet længere ned ad gaden i takt med behovet for større lokaler, eller at der har været tale om en omnummerering. Uanset det præcise nummer, var funktionen den samme: Det var “nærbutikken”.
Her kom kunderne dagligt. Man købte ikke brød til en uge ad gangen, men til dagen. Relationen mellem ekspedienten (ofte kaldet “brødjomfruen”) og kunden var tæt. Man vidste, hvem der havde råd, og hvem der måtte have “på klods” (kredit). For mange fattige familier var dette udsalg en livline, især i de perioder hvor Fællesbageriet uddelte gratis brød eller solgte daggammelt brød til reduceret pris.8

3.4 Ringstedvej 12: Porten mod Syd

Byudviklingen:
Ringstedvej er den historiske indfaldsvej fra sydsjælland. Området omkring nummer 12, tæt på jernbanen, var præget af en blanding af industri, jernbanearbejdere og voksende forstadsbebyggelse.
Udsalgets Betydning:
Etableringen her 6 var et led i strategien om at fange pendlere og servicere den voksende bebyggelse syd for banen. For arbejderne på de nærliggende virksomheder var det nemt at svinge forbi efter fyraften. Udsalget fungerede som en forpost, der sikrede, at selv de borgere, der boede i byens udkant, havde adgang til kooperationens produkter.

3.5 Solvænget 1: Bedre Byggeskik og Kvartersidentitet

Arkitektonisk Perle:
Adressen Solvænget 1 adskiller sig markant fra de øvrige. Ejendommen er opført i 1925 i stilen “Bedre Byggeskik” – en arkitektonisk strømning, der hyldede det enkle, velproportionerede håndværk.11 Huset er beskrevet som meget velproportioneret med symmetrisk facade, muret gesims, kvartvalmet tag og refendfuget indfatning om indgangspartiet.
Det blev oprindeligt bygget som bolig og atelier for fotograf Inger Bryde, men med butikslokale.
Integration i Miljøet:
At Fællesbageriet rykkede ind her, viser deres evne til at tilpasse sig. Solvænget er et villakvarter. Her kunne man ikke smække en stor, prangende butiksfacade op. Butikken var diskret integreret i villaen.
For kunderne i dette mere velstillede kvarter signalerede butikkens ydre orden og kvalitet. Det var “hyggeligt” at gå til bageren på Solvænget. Det var her, børnene fra villavejene blev sendt hen om søndagen. Butikken blev et naturligt samlingspunkt i et kvarter, der ellers var præget af private haver og lukkede hække.

3.6 Helligkorsvej 19: Bolig og Brød i Symbiose

Ejendommens Historie:
Ejendommen på Helligkorsvej 19 er en etageejendom opført i 1936.12 Den er ejet af Roskilde Fællesbageri og består af boliglejemål samt erhverv i stueetagen. Bygningen er på 426 m² og repræsenterer den type gedigent murstensbyggeri, som prægede 1930’erne.
Historisk Kontekst – Kilden:
Navnet Helligkorsvej refererer til Hellig Kors Kilde, en af de gamle helligkilder i Roskilde.4 Området har en dyb historisk resonans.
For beboerne i ejendommen – som jo boede til leje hos bageriet – var det ultimativ bekvemmelighed at have udsalget i stueetagen. Det skabte en vertikal integration: Man boede ovenpå sin fødevareforsyning. Det styrkede følelsen af at være en del af “Fællesbageri-familien”. Duften af friskbagt brød i trappeopgangen må have været en konstant påmindelse om ejendommens ejer.

3.7 Kamstrupsti 6: Forstadsudvidelsen

Lokation:
Kamstrupsti ligger i den sydøstlige del af Roskilde, i et område der i midten af det 20. århundrede transformeredes fra landligt område til forstadskvarter.
Dokumentation og Funktion:
Historiske telefonbøger og fortegnelser 13 lister “Kamstrupsti 6” i forbindelse med Fællesbageriets adresser (ofte henvist til hovednummeret eller i lister over udsalg).
For beboerne her, langt fra Algades pulserende liv, var det lokale udsalg essentielt. Det sparede husmoderen for den lange tur ind til byen. Udsalget her var sandsynligvis mindre end flagskibet i Støden, men desto vigtigere for lokalsamfundet. Det fungerede som et socialt omdrejningspunkt, hvor nyheder blev udvekslet over disken.

3.8 Københavnsvej 41: Østbyens Forsyning

Strategisk Placering:
Københavnsvej er hovedfærdselsåren mod hovedstaden. Området omkring nummer 41 (nær det nuværende Ro’s Torv) har altid været præget af handel og trafik.
Selvom adressen i dag huser andre erhverv som Roskilde Låseservice 14, var det tidligere et vigtigt led i Fællesbageriets kæde. Ved at ligge her dækkede man den hastigt voksende østlige bydel.
For kunderne i østbyen var dette garanten for, at man ikke behøvede at tage ind til centrum for at få det billige kooperative brød. Det var en del af Fællesbageriets strategi om totalmarkedsdækning: Uanset hvor i Roskilde du boede, skulle der være et Fællesbageri-udsalg inden for gåafstand.

—

4. Logistikken, Kulturen og Menneskene

Roskilde Fællesbageri var mere end mursten og mel; det var mennesker. Virksomhedens succes afhang af en kompleks logistisk operation og en stærk virksomhedskultur.

4.1 Brødkuskene: Hverdagens Helte

Før bilismen slog igennem, var distributionen afhængig af brødkuskene. Fællesbageriet rådede over en stor stald af heste og vogne (senere biler), der hver morgen kørte ud fra Havnevej.1
Kuskene var provisionslønnede – en model der sikrede høj motivation. En kusk kunne f.eks. få 30 øre pr. solgt krone i landdistrikterne.8 De kørte faste ruter og opbyggede tætte relationer til kunderne.
For mange husmødre var brødkusken en velkommen gæst. Han bragte ikke bare brød, men også nyt fra byen. Han bar varerne helt ind i køkkenet, skar måske brødet for, og fungerede som bageriets øjne og ører. Hvis en familie havde økonomiske problemer, var det ofte kusken, der vidste det først og måske gav en ekstra lang frist på regningen.

4.2 Kaffevognen på Stændertorvet

Som et kuriosum, der understreger virksomhedens folkelighed, drev Fællesbageriet også en kaffevogn på Stændertorvet.8 På torvedage, hvor bønder og byboere handlede, var denne vogn et naturligt helle. Her kunne man få en kop kaffe og et stykke wienerbrød fra fabrikken. Det var markedsføring i øjenhøjde.

4.3 Produkterne: Rutana og Vitana

Fællesbageriet markedsførte sine produkter under navnene Rutana og Vitana.2

Rutana: Det klassiske, mørke rugbrød. Navnet “Rutana” (afledt af rug) signalerede kraft og tradition. Det var arbejderens brændstof.
Vitana: Ofte forbundet med hvedebrød, sigtebrød og finere bagværk. Navnet (afledt af vita/liv) spillede på tidens stigende fokus på sundhed og ernæring.
Disse brands var ikke unikke for Roskilde, men blev brugt af kooperative bagerier i hele landet (bl.a. det store Arbejdernes Fællesbageri i København). Det gav genkendelighed og signalerede, at man var en del af en større bevægelse.

—

5. Fra Storhed til Fald: Brødkrigen og Lukningen

5.1 Ændrede Forbrugsmønstre

I 1960’erne og 70’erne ændrede danskernes indkøbsvaner sig radikalt. Supermarkederne (som HB Comus i Støden) vandt frem på bekostning af specialbutikkerne. Kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet og havde ikke tid til at besøge bager, slagter og grønthandler hver dag. Man ville handle alt ét sted.

Dette ramte Fællesbageriets netværk af 30 små udsalgssteder hårdt. Det blev økonomisk uholdbart at drive de mange små butikker med personale og faste omkostninger. Løsningen blev at lukke egne udsalg og i stedet levere brød til supermarkederne – herunder paradoksalt nok de samme supermarkeder, der udkonkurrerede deres egne butikker.1

5.2 Fusion og “Brødkrigen”

Konkurrencen fra industrielle giganter som Schulstad og Pågen pressede priserne i bund. FDB (Brugsen) ønskede at centralisere deres indkøb og produktion. Roskilde Fællesbageri, der var det sidste selvstændige kooperative bageri i landet 15, kom under voldsomt pres.
Man blev tvunget ind i fusionssamarbejder, bl.a. i selskabet “De Danske Brødfabrikker”.5 Men logikken i den industrielle centralisering var nådesløs: Det kunne ikke betale sig at opretholde produktionen i Roskilde.
I 1989 slukkede man ovnene på Havnevej for sidste gang. Fabriksbygningerne blev revet ned, og en æra var slut.5

—

6. Transformationen: Ejendomsselskabet Roskilde Fællesbageri

Det, der gør historien om Roskilde Fællesbageri unik, er, at virksomheden ikke døde med produktionen. Den transformerede sig.

6.1 Den Fremsynede Strategi

Gennem årtierne havde selskabet opkøbt ejendomme til deres udsalgssteder (Støden, Helligkorsvej, Solvænget m.fl.). Da bageridriften gav underskud, valgte ledelsen – med direktør Arne Mogensen og senere sønnen Tonny Mogensen i spidsen – ikke at sælge ud af “arvesølvet” for at dække driften.15
I stedet konsoliderede man ejendomsporteføljen. Da bageriet lukkede, stod selskabet tilbage som et velkonsolideret ejendomsselskab med bygninger på byens bedste adresser.

6.2 Nuværende Status

I dag er Roskilde Fællesbageri ApS en betydelig aktør på byens ejendomsmarked.3

Portefølje: Selskabet ejer og driver ejendomme i Støden, Algade, Helligkorsvej, Centrumgården (Gullandsstræde) m.fl..3
Ledelse: Tonny Mogensen, der voksede op med bageriet og overtog ledelsen efter sin far i 1975, styrede virksomheden sikkert gennem transformationen indtil sin pensionering i 2018.15
Filosofi: Selvom produktet er ændret fra brød til boliger, lever den kooperative ånd videre. Selskabet fokuserer på at udleje gode boliger og erhvervslokaler til rimelige priser, og overskuddet reinvesteres i bygningsmassen frem for at blive trukket ud af aggressive investorer.

—

7. Konklusion

Historien om Roskilde Fællesbageri er fortællingen om velfærdssamfundets fysiske manifestation.
For kunden i 1920’ernes Sct. Hansgade var bageriet garanten for overlevelse. For kunden i 1960’ernes Støden var det symbolet på den moderne forbrugerisme. Og for lejeren i dagens Helligkorsvej er det en tryg boligudlejer.
De specifikke adresser – fra den arkitektonisk smukke villa på Solvænget 1 til den modernistiske mastodont i Støden – står tilbage som monumenter over en virksomhed, der forstod at omstille sig. Hvor andre industrier forsvandt og efterlod sig rustne ruiner, efterlod Fællesbageriet sig en levende bygningsarv. Det “daglige brød” er blevet til “den daglige bolig”, men fundamentet – fællesskabet og den lokale forankring – består.

Oversigt over Fællesbageriets Historiske Geografi

Adresse	Type / Funktion	Etablering / Byggeår	Historisk Betydning for Kunden	Nuværende Status
Ringstedgade 2 / Støden 1-9	Hovedudsalg & Supermarked	1919 (Opr.) / 1964 (Nybyg)	“One-stop-shop” med bank, bager og brugs. Byens moderne centrum.	Erhverv & Bolig (Ejet af R.F.)
Algade 53	Strøgbutik	Ca. 1892	Prestigebutik for det bedre borgerskab og strøgkunder.	Detailhandel
Sct. Hansgade 16 (3)	Kvartersbutik	Ca. 1919	Den lokale “nærbutik” for arbejderfamilierne ved havnen.	Bolig / Erhverv
Solvænget 1	Kvartersbutik	1925	Integreret i “Bedre Byggeskik”-villa. Diskret luksus i villakvarteret.	Bolig
Helligkorsvej 19	Udsalg i Boligejendom	1936	Vertikal integration: Bager i stueetagen, kunder på etagerne.	Udlejningsejendom (Ejet af R.F.)
Ringstedvej 12	Udsalg	Tidligt 20. årh.	Pendlernes stop og forsyning til sydbyen.	Bolig / Erhverv
Kamstrupsti 6	Udsalg	Midt 20. årh.	Forstadsforsyning. Socialt mødested i nyt kvarter.	Bolig
Københavnsvej 41	Udsalg	Midt 20. årh.	Østbyens forpost. Strategisk placering på indfaldsvej.	Erhverv (Låsesmed)
Havnevej (Kapelsmøllen)	Fabrik & Mølle	1892 / 1916 / 1930	Produktionens hjerte. Arbejdsplads for hundreder.	Nedrevet 1989 / Kontorer

Citerede værker

Historien – Roskilde Fællesbageri, tilgået januar 10, 2026, https://rofb.dk/historien/
Arbejdernes Fællesbageri – Wikipedia, den frie encyklopædi, tilgået januar 10, 2026, https://da.wikipedia.org/wiki/Arbejdernes_F%C3%A6llesbageri
Om os – Roskilde Fællesbageri, tilgået januar 10, 2026, https://rofb.dk/om-os/
Historisk Årbog for Roskilde Amt 2023 – Danskernes Historie Online, tilgået januar 10, 2026, https://slaegtsbibliotek.dk/2025/904735.pdf
Maglekildes møller og industri – Tidsskrift.dk, tilgået januar 10, 2026, https://tidsskrift.dk/historiskaarbogforroskildeamt/article/download/152042/194689/335633
1892 – 1800, tilgået januar 10, 2026, https://www.roskildehistorie.dk/1800/enkeltaar/1850-1899/1892.htm
Kapelsmøllen, Roskilde, tilgået januar 10, 2026, https://www.roskildehistorie.dk/steder/moeller/enkelte/Kapelsmoellen/Kapelsmoelle.htm
Bagerier og konditorier i Roskilde 1850 – 1921, tilgået januar 10, 2026, https://roskildesudvikling.dk/onewebmedia/Bagerier%20i%20roskilde.pdf
Støden 1-9 | roskildesudvikling2.dk, tilgået januar 10, 2026, https://roskildesudvikling2.dk/st%C3%B8den/st-den-1-9.html
Historisk perspektiv for 1892, tilgået januar 10, 2026, https://www.roskildefugleskydning.dk/index.php/aarsbegivenheder/index/1892
Bevaringsværdier i Hvalsø, tilgået januar 10, 2026, http://xn--voreshvals-9cb.dk/images/PDF/Historik/Bevaringsvaerdier_i_hvalsoe.pdf
Helligkorsvej 19, 4000 Roskilde – Tjek nuværende salgspris | Resights, tilgået januar 10, 2026, https://resights.dk/ejendom/helligkorsvej-19-4000-roskilde/5309289
——j,.__ A• I – -( -.i11 . i/ri ,,;i,:l. i,iuQdrd.ftt:: ti II n i!!=””” l 1 \, tilgået januar 10, 2026, https://jernbanearkivalier.dk/tidsskrifter/dansk-lokomotivtidende/1943/Dansk-Lokomotivtidende-Nr-14-20-Juli-1943.pdf
tilgået januar 10, 2026, https://www.rbhi.dk/scripts/erhvervsliste.php
Roskildes fællesbager går af efter 43 år – Sjællandske Nyheder, tilgået januar 10, 2026, https://www.sn.dk/art2272678/danmark/roskildes-faellesbager-gaar-af-efter-43-aar/
Erindringshistorie | sctclara.dk, tilgået januar 10, 2026, https://sctclara.dk/447676351/448044925
Roskilde Fællesbageri | Fra billigt brød til billige boliger, tilgået januar 10, 2026, https://rofb.dk/