Kildernes By

Roskildes kilder

Rapporten er i høj grad udarbejdet på basis og med hovedvægt på roskildesudvikling.dk

1. Formål

Denne rapport samler den væsentligste viden om kilderne i Roskilde med fokus på:

• hvad kilderne er og hvorfor de ligger netop her
• hvilke kilder man kan opsøge i dag
• kildernes historiske betydning (møller, industri, byudvikling)
• bevaring, restaurering og nutidig brug/formidling
• en kort kildekritisk vurdering af roskildesudvikling.dk som hovedkilde

2. Datagrundlag og metode

Rapporten bygger primært på roskildesudvikling.dk’s oversigt over kilderne samt de tilhørende kilde-artikler (lokalhistoriske beskrivelser, årstal for ændringer/restaurering, placering i byen, navnehistorik og brug).
Som støtte bruges generel opslagsformidling fra Lex/Trap Danmark samt turformidling om “Kildestrøget” (rutekontekst og nutidig oplevelse).
Der er i rapporten lagt vægt på at gengive oplysninger som “ifølge roskildesudvikling.dk” når de har karakter af lokalhistorisk fortælling eller tradition.

3. Geografisk forklaring: hvorfor opstår kilderne i Roskilde?

Kilderne i Roskilde hænger sammen med byens placering ved kanten af et højere plateau og skråningen ned mod fjorden. I den forklaring, der fremhæves i materialet, “tvinges” grundvand frem, hvor undergrundens lag og terræn skaber naturlige udsivnings- og udspringspunkter – særligt på domkirkeskråningen og i området mod fjorden.
Samtidig beskrives et historisk billede, hvor der tidligere fandtes mange flere kilder (over 20 nævnes i den generelle opslagsformidling), men at flere tørrede ud i takt med ændringer i grundvand og indvinding. Senere blev en del kilder genskabt efter ændringer i vandindvinding under byen.

4. Kilderne som kultur- og byhistorie

På tværs af beskrivelserne tegner der sig fire hovedroller:

1. Vand til hverdagsbrug
   Kilder blev brugt til drikkevand, brygning og tøjvask (særligt før moderne vandforsyning).
2. Vandkraft og økonomi
   Vandets løb og fald blev udnyttet til møller, mølledamme og senere til industriel udvikling. Maglekilde fremstår som den vigtigste i denne sammenhæng.
3. Hellige kilder og helbredelse
   Nogle kilder omtales som “hellige” og knyttes til traditioner om helbredende vand. Sct. Hans Kilde og fortællingerne omkring Hellig Kors Kilde er centrale eksempler.
4. Byudvikling, indgreb og restaurering
   Kildernes synlighed og form har ændret sig gennem tid: udtørring, overbygning, omlægning pga. veje/anlæg samt senere restaurering og reetablering (ofte i 1900-tallets sidste del).

5. Kilder man kan opsøge i dag (8 synlige/oplevbare)

Nedenfor følger en praktisk og “færdig” oversigt med kort beskrivelse af hver kilde, sådan som den fremstår i materialet.

5.1 Maglekilde

• Kendetegn: Roskildes mest vandrige og historisk mest betydningsfulde kilde.
• Historisk rolle: Vandkraft til flere møller og senere også betydning for lokal industri (bl.a. nævnes Maglekilde Maskinfabrik som afhængig af kildevand som kraftkilde i en periode).
• Nutid: Kilden og kildehus er bevaret; vandkvalitet omtales som problematisk i nyere tid i materialet, men stedet er stadig et nøglepunkt i fortællingen om “kildernes Roskilde”.

5.2 Sct. Hans Kilde

• Kendetegn: Omtales som en af de “hellige” kilder med helbredende egenskaber.
• Historisk spor: Der nævnes fund (potteskår) som tegn på praksisser knyttet til helbredelse/ritual.
• Nutid: Har været restaureret flere gange; kildens historiske og fortællende lag er en stor del af oplevelsen.

5.3 Sct. Ibs Kilde

• Kendetegn: Omtales som hellig; vandets okkerpræg og særlige smag fremhæves.
• Forløb: Har haft perioder med udtørring, tilførsel af vandværksvand og senere reaktivering/istandsættelse (bl.a. nævnes tiltag i 1970’erne og 1980’erne).
• Nutid: En tydelig “kilde i terrænet”, som også kan bruges til at fortælle om, hvordan kilder kan forsvinde og genopstå.

5.4 Sct. Gertruds Kilde

• Kendetegn: Kendt fra tidlige beskrivelser og senere omformet flere gange.
• Byudvikling: Materialet peger på, at kildeanlægget har skiftet udtryk i takt med ændringer i vejforløb og byens indretning.
• Nutid: Den nuværende udformning knyttes til istandsættelser i nyere tid (1980’erne nævnes).

5.5 Rektorkilden

• Kendetegn: Omtales som en kilde med dokumenteret historik, der blev “usynlig” i en periode og senere sprang igen.
• Nutidigt forbehold: I materialet nævnes forurening, og der lægges op til, at kilden ikke er et sted man bør drikke af – men snarere et kulturspor.

5.6 Klosterkilden

• Kendetegn: Knytter sig til Klostermarken-området og et mere “landskabeligt” forløb, hvor vandet ledes videre i åben grøft til søer.
• Bevaring: Omtales som fredet (1983) og restaureret (1985).
• Navne: Har historisk haft flere navne (bl.a. “Drachmannskilden” nævnes i materialet).

5.7 Lovises Kilde

• Kendetegn: Opkaldt efter Lovise von Wimpffen.
• Forløb: Udtørring i 1930’erne (knyttet til faldende grundvand), senere tilførsel af vandværksvand, og i 1980’erne blev kilden genfundet intakt og kom igen til at springe over et nyt udløb.
• Nutid: Et stærkt eksempel på “genopdagelse” og genskabelse.

5.8 Hellig Kors Kilde

• Kendetegn: Forbundet med traditioner om helbredelse og fortællinger om efterspørgsel på kildevandet (inkl. kongelige fortællinger).
• Vigtigt præcisionspunkt: Navnet “Hellig Kors Kilde” kan i praksis bruges om både et bynært monument og et mere teknisk/registreret kildeanlæg (som i anden formidling beskrives med anlægselementer som stensætning/rende/udspring).
• Nutid: Et sted hvor fortælling og kulturarv mødes, men hvor man bør skelne mellem “traditionsfortællingen” og den registrerede anlægsbeskrivelse.

6. Historisk vigtige kilder, der ikke er egentlige besøgsmål i dag (2)

6.1 Store Blegdams Kilde

• Historisk rolle: Knyttes til blegning af tøj og til vandets videre løb mod damme/møller.
• Udvikling: Ifølge materialet svandt den ind fra ca. 1880 og forsvandt omkring 1911, og området blev efterfølgende bebygget.

6.2 Højbrøndskilden

• Status: Omtales som lukket ned (beton) i 1980, men med antydning af, at vand stadig kan finde vej i lille skala.
• Historisk brug: Knyttes til godt brygvand og tøjvask.

7. Tværgående fund og fortolkning

På tværs af kilderne fremstår fire gennemgående pointer:

• Kilderne er “infrastruktur før infrastrukturen”: de gav vand, energi og retning til byens funktioner, før moderne vandværker og el.
• Maglekilde er motoren: den står som det mest centrale knudepunkt for mølle- og industrifortællingen.
• Genoplivning er en del af kulturarven: mange kilder er ikke bare “natur”, men natur + anlæg + restaurering (især tydeligt fra 1900-tallet).
• Fortælling kræver kildekritik: “hellige kilder” og kongelige helbredelsesfortællinger er værdifulde som kulturhistorisk tradition, men bør formidles som tradition og ikke nødvendigvis som efterprøvet faktum, hvis rapporten bruges akademisk.

8. Kildekritisk vurdering af roskildesudvikling.dk

Styrker

• Meget stednær og detaljeret lokalhistorie (placering, lokale navne, konkrete ændringer og årstal).
• Giver sammenhæng mellem kilder, møller, industri og byens rum på en måde, generelle opslagsværker ofte ikke gør.

Begrænsninger

• Det er ikke et fagfællebedømt opslagsværk; noget materiale har fortællende karakter.
• Når der findes officielle registreringer (fredning/registrering), er de som regel mere præcise om afgrænsning og anlægsbeskrivelse.

9. Konklusion

Roskildes kilder er både naturfænomen og kulturarv: de udspringer af byens terræn og undergrund, men de er også formet af århundreders brug, omlægning, overbygning og senere restaurering.
I dag kan man opleve et sammenhængende “kildelandskab” i bymidten (8 synlige kilder), mens andre historisk vigtige kilder primært lever videre som spor i byens udviklingshistorie. Maglekilde står som den stærkeste nøgle til at forstå kildernes rolle i Roskildes økonomi og tidlige industrialisering, mens Sct. Hans/Sct. Ibs/Hellig Kors især bærer den fortællende og traditionsbundne kulturhistorie.

10. Referencer (web)

VisitDenmark / lokal turformidling om Kildestrøget (rutekontekst)

roskildesudvikling.dk (oversigt og kilde-artikler om Roskildes kilder)

Lex/Trap Danmark (generel opslagsformidling om Roskildes kilder og historik)

Roskilde var i århundreder kendt som “vandmøllernes by”. Det skyldes byens unikke geografi: Roskilde ligger på en skrænt, og de mange kraftige kilder (som Maglekilde og Sankt Ibs Kilde) skabte vandløb med et betydeligt fald ned mod fjorden. Dette fald gav en enorm mængde energi, som man udnyttede til at drive en række vandmøller.

Her er en detaljeret gennemgang af vandmøllerne og deres betydning:

De syv hovedmøller

Langs det primære vandløb, der løb fra Maglekilde og ned til fjorden, lå der syv møller som perler på en snor. Fordi de lå så tæt, var vandet “brugt” mange gange; når vandet havde drejet hjulet på den øverste mølle, løb det videre til den næste.

1. Maglekilde Mølle (Den øverste): Dette var den mest vandrige og kraftfulde. Den har rødder tilbage til middelalderen. I 1800-tallet blev den omdannet til en moderne industrivirksomhed, der producerede papir og senere fungerede som maskinfabrik. Det er herfra, Maglekilde Maskinfabrik fik sit navn.
2. Sankt Mortens Mølle: Navngivet efter den nu forsvundne Sankt Mortens Kirke. Den lå lige neden for Maglekilde.
3. Kapelsmøllen: Denne mølle tilhørte Roskilde Domkirkes kapitel (domherrerne). Den lå i området nær den nuværende Bypark.
4. Damsø Mølle: En mindre mølle, der lå midtvejs på skrænten.
5. Sankt Clara Mølle: Denne mølle hørte oprindeligt under det rige Sankt Clara Kloster (et nonnekloster). Efter reformationen overtog kronen møllen.
6. Sankt Agnes Mølle: Ligesom Clara-møllen tilhørte denne Sankt Agnes Kloster. Den lå tæt på, hvor vandløbet begyndte at flade ud mod havnen.
7. Strandmøllen (Den nederste): Som navnet siger, lå denne mølle helt nede ved fjorden. Da den var den sidste i rækken, var den afhængig af, at de øverste møller lukkede vand igennem.

Fra mel til industri

I de tidlige år (middelalderen) blev møllerne primært brugt til at male korn til mel, hvilket var livsnødvendigt for byens voksende befolkning. Men fra 1600-tallet og frem ændrede deres funktion sig:

• Papirmøller: Flere af møllerne blev ombygget til at stampe klude til papirmasse. Roskilde blev et af landets vigtigste centre for papirproduktion i en periode.
• Valkemøller: Man brugte vandkraften til at “valke” (behandle) uldstof, så det blev tæt og slidstærkt.
• Slibemøller: I 1800-tallet blev kraften brugt til at drive maskiner og slibesten i den tidlige metalindustri.

Hvorfor forsvandt de?

Vandmøllernes dominans sluttede med industrialiseringen i midten af 1800-tallet:

• Dampmaskinen: Da man begyndte at bruge dampkraft, var man ikke længere afhængig af at ligge ved et vandløb. Fabrikkerne kunne nu flytte tættere på jernbanen (Roskilde Station).
• Vandforsyning: Byen voksede, og man begyndte at indvinde vandet fra kilderne til drikkevand i stedet for at lade det løbe i åbne bække til møllerne.
• Brand og nedrivning: Mange af de gamle træbygninger brændte eller blev revet ned for at gøre plads til moderne byggeri.

Hvad kan man se i dag?

Selvom hjulene ikke længere snurrer, har vandmøllerne sat dybe spor i Roskilde:

• Maglekilde-området: Man kan stadig se det kuperede terræn og de steder, hvor vandet sprang frem.
• Byparken og Folkeparken: Disse parker er anlagt omkring de gamle møllesøer og vandløb. Vandet, der i dag løber gennem parkerne, er de samme strømme, som engang drev byens økonomi.
• Vejnavne: Navne som Møllehusvej, Maglekildevej og Strandengen minder os om møllernes placering.

Specialmøller ved fjorden

Lidt længere mod vest og nord fandtes andre specialiserede anlæg:

• Kobbermøllen: Denne lå tæt på kysten ved Skt. Jørgensbjerg. Den var unik, fordi den ikke malede korn, men blev brugt til at bearbejde metal (kobber og messing) ved hjælp af store vanddrevne hamre. Det var en forløber for den moderne industri i Roskilde.
• Hellig Kors Mølle: Navngivet efter den berømte Hellig Kors Kilde. Den lå i det område, der i dag er tæt på havnen og de grønne områder ved Byparken.

Hvorfor var der så mange?

Det var sjældent at have så stor en koncentration af vandmøller i Danmark, da terrænet mange steder er for fladt. Roskilde var speciel fordi:

1. Højdeforskellen: Byen ligger på en bakke, og fjorden ligger dybt. Det giver vandet fart på.
2. Kilderne: Roskilde-kridtet fungerer som en svamp, der sender enorme mængder vand ud året rundt, så møllerne ikke gik i stå i tørre perioder.

Vandmøllerne var selve årsagen til, at Roskilde ikke bare blev en kirkeby, men også en driftig industriby tidligt i historien. På roskildehistorie.dk under sektionen for “Ehlers Grundtakstkort” kan man se præcis, hvordan hver enkelt møllehave og bygning var placeret i 1791.

Haraldsborg Vandmølle har spillet en central rolle i Roskildes historie, både som en del af et forsvarsanlæg og som en vigtig industrivirksomhed. Her er en dybdegående gennemgang af møllens historie, teknik og udvikling.

1. Den tidlige historie og borgen

Møllens historie er tæt knyttet til borgen Haraldsborg, som blev opført omkring år 1110 af Harald Kesja. Borgen lå på en naturlig banke nord for Roskilde, tæt ved fjorden.

• Strategisk placering: Møllen blev anlagt for at udnytte det kraftige fald i terrænet og de mange kildevæld i området (blandt andet Hellig Kors Kilde), som løber ud i Roskilde Fjord.
• Forsyning: I middelalderen var vandmøllen afgørende for at kunne male korn til borgen og de omkringliggende gårde. Efter at borgen blev ødelagt i 1133, fortsatte mølledriften som en del af den landbrugsejendom, der opstod på stedet.

2. Storhedstiden i 1800-tallet

Det var i 1800-tallet, at Haraldsborg udviklede sig til et af Roskildes mest betydningsfulde industrianlæg.

• Industrielt kompleks: Under ejere som familien Jørgensen (særligt C.A. Jørgensen i midten af 1800-tallet) var Haraldsborg ikke blot en lille kornmølle. Det var en stor “hovedgård” med et tilhørende fabriksanlæg.
• Brænderi og Stampemølle: Udover at male korn blev vandkraften brugt til en stampemølle (til forarbejdning af tekstiler) og et betydeligt brænderi.
• Dampkraft: Da teknologien udviklede sig, supplerede man vandkraften med dampmaskiner for at sikre produktionen i tørre perioder, hvor vandstanden i kilderne var lav.

3. Det tekniske fundament

Vandmøllen på Haraldsborg var teknisk set en overfaldsmølle. Det betyder, at vandet blev ledt via render ind over toppen af møllehjulet, hvilket giver en mere effektiv udnyttelse af vandets energi end ved en underfaldsmølle.

• Vandtilførslen: Området omkring Skt. Jørgensbjerg er kendt for sine mange kilder. Vandet blev opsamlet i mølledamme, som fungerede som reservoirer. Man kan stadig i dag se spor af disse opdæmninger i landskabet omkring det nuværende Julemærkehjem.
• Faldhøjden: Den store højdeforskel fra kildernes udspring ned til fjorden gav møllen en kraft, som var sjælden i det ellers flade sjællandske landskab.

4. Afvikling og overgang til Julemærkehjem

Mod slutningen af 1800-tallet blev de gamle vandmøller udkonkurreret af store, moderne dampmøller i byerne og senere elektrificering.

• Salget i 1900: I år 1900 blev Haraldsborg købt af det daværende Roskilde Amt med henblik på at bruge arealerne til offentlige formål.
• Julemærkehjemmet: Julemærkestiftelsen overtog ejendommen, og i 1911 indviede man det store Julemærkehjem, som vi kender i dag. De gamle møllebygninger blev gradvist nedrevet eller ombygget til de nye formål. Den store hovedbygning, der dominerer bakken i dag, er tegnet af arkitekten Agner L. V. Langeland-Mathiesen.

5. Spor i dag

Selvom selve møllehjulet og maskineriet er væk, er der stadig fysiske tegn på den tidligere drift:

• Navnet: Både Haraldsborgvej og selve institutionens navn holder liv i historien.
• Terrænet: De dybe slugter og de stier, der følger vandløbene ned mod fjorden, er formet af århundreders ledning af vand til møllen.
• Arkæologi: Ved udgravninger i området har man fundet fundamenter og bygningsrester, der vidner om både den middelalderlige borg og de senere industrianlæg.

Hvis du besøger området, er det lettest at forestille sig møllens placering ved at kigge efter de lavtliggende områder mod nordøst, hvor vandet naturligt har søgt mod Roskilde Fjord.

Branden i 1909

Den 24. maj 1909 udbrød der brand på Haraldsborg. Det var ikke bare en lille ildebrand, men en katastrofe, der lagde hele det firlængede gårdsanlæg og vandmøllen i aske.

• Gerningsmanden: Det viste sig hurtigt, at branden var påsat. Synderen var en 15-årig tjenestedreng, som arbejdede på gården.
• Motivet: Drengen tilstod senere og forklarede, at han var ekstremt utilfreds med forholdene på stedet og behandlingen af de ansatte. Han satte ild til bygningerne som en form for hævn eller protest mod sin tilværelse som tjenestekarl.
• Ødelæggelsen: Da bygningerne primært bestod af bindingsværk og stråtage, bredte ilden sig lynhurtigt. Alt brændte ned til grunden, og kun fundamenterne stod tilbage.

Konsekvenserne: Fra aske til husholdningsskole

Branden blev det endelige punktum for Haraldsborg som landbrug og mølle. Da alt var ødelagt, og ejeren (Roskilde Kloster) i forvejen havde overvejet at afhænde ejendommen, valgte man ikke at genopføre møllen.

1. Rydning af grunden: De sørgelige rester af den gamle vandmølle og gården blev fjernet.
2. Nyt byggeri: Allerede året efter, i 1910, opførte man den store, hvide bygning, vi kender i dag. Den blev indviet som Haraldsborg Husholdningsskole (Danmarks første af sin slags), ledet af den pionerende Anna Fischer-Nielsen.
3. Udviklingen til i dag: Skolen lukkede i 1954, hvorefter bygningen fungerede som plejehjem og senere asylcenter, indtil den i 2017 blev omdannet til det nuværende Julemærkehjemmet Liljeborg.

Hvor lå møllen præcis?

Hvis du står ved Julemærkehjemmet i dag, lå møllen og gården lidt tættere på vejen (Frederiksborgvej) end den nuværende hovedbygning. Man kan stadig se de store terrænforskelle og de vandløb, der engang drev hjulet, hvilket giver et indtryk af, hvorfor branden var så svær at slukke i det kuperede terræn.Det er en fascinerende historie om, hvordan en utilfreds tjenestedrengs handling endte med at ændre områdets karakter fuldstændigt.