Tag: Elleore

  • Roskilde Historier – 9 podcast

    Roskilde Historier – 9 podcast

    Vi præsenterer her en række lokale (og lidt sjove) fortællinger fra Roskilde, der belyser byens rige kulturliv og finurlige historie. Niels fortæller anekdoter og vi hører om alt fra en genbrugsskulptur af en fiskende trold ved Lynghøjsøerne til opdagelsen af en helt ny æblesort, der blev fundet langs jernbanen. Teksterne beskriver også hyggelige lokale traditioner, såsom en vandrenisse på Rugårdsvej og baggrunden for områdets mange forskellige vejnavne. Endelig fortælles den underholdende historie om de “lærde høns”, der blev landskendte i radioen og hjalp med at bevare retten til at holde fjerkræ i byen. Samlet set giver kilderne et levende indblik i hverdagens små og store begivenheder, der er med til at forme Roskildes identitet.

    1 “Runde Rie”

    Runde Rie er navnet på den Thomas Dambo-trold, du finder i Roskilde, tæt på Holbækmotorvejen.

    Denne podcast introducerer lytteren til Runde Rie, en karakterfuld skulptur bygget af genbrugstræ, som man kan finde fiskende ved Lynghøjsøerne. Fortællingen belyser værkets unikke historie, da det oprindeligt var tiltænkt en placering i USA, men endte i det danske landskab som følge af corona-pandemiens restriktioner. Udover at beskrive den konkrete figur trækker teksten paralleller til en bredere tradition for kunst i det fri, hvor store installationer og genbrugsfigurer skaber magiske oplevelser i naturen. Ved at nævne Robert Jacobsens monumentale værker i Jylland understreges pointen om, hvordan gamle grusgrave kan transformeres til unikke udstillingsvinduer for imponerende kunstværker.

    2 Niels taler om ny Æblesort

    Det er meget usædvanligt at en ny sort komme frem. Men det er der en usædvanlig historie om.

    Denne kilde beretter om den tilfældige opdagelse af en unik æblesort i Roskilde, som opstod fra en kerne smidt ud af et togvindue for årtier siden. Fortællingen følger rejsen fra de første smagsprøver af nedfaldsfrugt ved baneterrænet til den videnskabelige anerkendelse hos Pometet, hvor eksperter bekræftede, at der var tale om en hidtil ukendt genetisk variant. Gennem podning og testforløb er sorten nu blevet sikret for eftertiden og officielt navngivet “Syd for banen” som en hyldest til findestedet. Formålet med teksten er at illustrere naturens uforudsigelighed og vigtigheden af at bevare genetisk mangfoldighed i vores fælles kulturarv.

    3 Nissen på Ruggårdsvej

    En lille sød historie om den vandrende nisse.

    Denne kilde beskriver en unik lokal juletradition fra Ruggårdsvej, hvor beboerne deltager i en leg centreret omkring en lille, uskøn nissefigur. Formålet med legen er at liste figuren over på naboens trappesten uden at blive opdaget, da modtageren ellers tvinges til at sende den hurtigt videre for at undgå det endelige ansvar. Hvis man er den uheldige, der besidder statuen lillejuleaften, er man forpligtet til at huse den et helt år og efterfølgende arrangere en afskedsfest med julehygge for vejen. Fortællingen fungerer som en opfordring til fællesskab, der gennem de sidste 15 år har skabt morskab og sammenhold i nabolaget i løbet af december måned.

    4 Projekt “Pram no 29”

    Der findes mange gode projekter – heldigvis. Og nogle af dem må engang imellem vige for virkelighedens strenge krav. Hør en lille historie om en stor og tung pram.

    Denne beretning skildrer Østervangskolens ambitiøse men problematiske forsøg på at omdanne en historisk lastepram fra 1912 til et flydende samlingspunkt for eleverne i Roskilde Havn. Projektet var drevet af 1970’ernes pædagogiske nytænkning og drømmen om et maritimt fællesskab, men de idealistiske lærere mødte hurtigt modstand i form af strenge sikkerhedskrav, uforudsete havneafgifter og de fysiske udfordringer ved at vedligeholde et gammelt fartøj. Fortællingen når sit dramatiske højdepunkt, da prammen under en bugsering uventet deltager i en redningsaktion af en luksuskutter, hvilket kortvarigt giver håb om en økonomisk redning via bjergløn. Til sidst må gruppen dog sande, at de logistiske og økonomiske byrder er for tunge, hvorefter prammen videregives, hvilket efterlader en fortælling om kløften mellem visionær entusiasme og bureaukratisk virkelighed.

    5 Hvorfor hedder vejen det den hedder?

    Ja, det er et rigtig godt spørgsmål. Og her giver Niels nogle forklaringer.

    Denne kilde belyser de historiske og kulturelle logikker bag vejnavne i Roskilde, som spænder fra praktiske beskrivelser til hyldester af fortiden. Fortællingen illustrerer, hvordan navnene ofte afspejler byens udvikling fra et gammelt bondesamfund med gårde og trevangsbrug til moderne boligkvarterer og kreative industrizoner. Teksten fremhæver, hvordan både geografi, historiske ejerskaber og specifikke temaer – såsom vikingekonger, blomster eller musik – har formet vejnettets identitet gennem tiden. Afslutningsvis forklares det, at navngivningen ikke er tilfældig, men styres af et kommunalt udvalg, der sikrer orden og sammenhæng i byens kortlægning.

    6 Lise Nørgaard og Roskilde Sangen.

    Niels har snakket om Roskilde Sangen med Lise Nørgaard. En sang Lise (dengang Lise Flindt-Nielsen) skrev til en konkurrence i Roskilde Dagblad – formentlig omkring 1950. Niels talte i telefon med Lise Nørgaard i november 2022 og vi havde planer om at lave en podcast om sangen. Som vi nu har udført – forhåbentlig til oplysning og fornøjelse.

    Denne podcast fortæller den fascinerende historie om en genopdaget hyldestsang til Roskilde, som blev skrevet af en ung Lise Nørgaard under navnet Lise Flindt Jensen. Teksten blev oprindeligt forfattet til en konkurrence i slutningen af 1940’erne, men den blev senere kontroversielt fjernet fra byens repertoire, fordi man i samtiden ikke mente, at en fraskilt kvinde kunne repræsentere byens værdier. Gennem en række personlige anekdoter belyses både Nørgaards stærke karakter og hendes families modstand mod besættelsesmagten, hvilket giver et levende indblik i den lokale kulturhistorie. Formålet med samtalen er at bevare dette glemte stykke lokalhistorie og opfordre lytterne til at puste nyt liv i de gamle vers.

    7 Historien om de lærde høns

    Vores sidste podcast om Energitårnet Argo var en lang og alvorsfuld sag. Så vi har besluttet (læs: Niels fik ideen til …) at lave en lille let sag, som er nem at indtage og fordøje. Den handler om høns, som også er en af Niels’ fornøjelser. Og vi håber også at fornøje jer.

    Denne kilde præsenterer en personlig fortælling om Niels’ oplevelser med sit hønsehold i Roskilde, hvor han humoristisk refererer til dem som lærte høns grundet deres fortid i videnskabelige forsøg. Historien skildrer, hvordan Niels navigerer i en lokalpolitisk debat om støjgener fra hanegal ved at bruge kreativ kommunikation og positive naborelationer til at modvirke forslag om forbud. Gennem en anekdote om et live-interview i radioen, hvor hønsene “svarede” på journalistens spørgsmål, illustreres det, hvordan folkelig opbakning og humor kan afvæbne konflikter i byrummet. Fortællingen fungerer som et vidnesbyrd om lokal kulturhistorie, der vægter værdien af dyrehold og naboskab over stive kommunale restriktioner.

    8 Kort historie om Hvalkæben

    Hvalkæbens mærkværdige rejse. 

    Dramatísk historie om fiskere i Nordjylland, hygiejneproblemer, brand og en hvalkæbes forunderlige skæbne.

    Denne kilde præsenterer en anekdote om en hvalkæbe, der bliver fundet af to lærere på en lejerskole i 1975 og efterfølgende følger en skole gennem årtier. Fortællingens centrale tema er den genstridige og gennemtrængende lugt fra knoglen, som skaber komiske udfordringer under både transporten i tog og ved skolens ventilationssystem. Historien når sit vendepunkt, da en brand i biologilokalet fører til en kemisk rensning af hvalkæben, hvilket endelig gør den lugtfri og egnet til udstilling. Formålet med teksten er at dokumentere genstandens kulturelle rejse fra et tilfældigt fund i Nordsøen til dens nuværende plads som et inspirerende historisk objekt på et bibliotek.

    9 Elleore

    Her er et par historier om den lille spændende ø Elleore som ligger ud for Veddelev havn og rummer mange spændende historier.

    Denne kilde udforsker den fascinerende historie om øen Elleore i Roskilde Fjord, som er kendt for både filmhistoriske milepæle og sit virke som et selvudnævnt kongerige. Teksten beskriver, hvordan øen i stumfilmens tid dannede ramme om den kontroversielle produktion Løvejagten, der trods et officielt forbud blev en global sensation og introducerede nyskabende filmklippeteknikker. Fortællingen belyser desuden det humoristiske mikronation-projekt grundlagt af københavnske lærere i 1940’erne, komplet med egne adelstitler, frimærker og en opdigtet fortid. Gennem anekdoter om alt fra eksploderende skibe til absurde metroudvalg illustrerer kilden, hvordan øen fungerer som et unikt frirum for kreativitet og historiefortælling.

    Samlet oversigt over alle 9 histrier

    Indsigt og Citater fra Roskilde Historier

    Denne artikel sammenfatter centrale temaer og fortællinger fra en række historier om Roskilde og omegn. Dokumentet dækker en bred vifte af emner, fra kunstneriske installationer og uventede naturfund til ambitiøse skoleprojekter, lokale traditioner og filmhistoriske milepæle.

    Kritiske Indsigter:

    • Lokale Opdagelser: En ny, ukendt æblesort, døbt “Syd for Banen”, blev opdaget ved et tilfælde langs jernbanen og er nu ved at blive bevaret og formeret. Ligeledes er skulpturen “Runde Rie” ved Lynghøjsøerne, skabt af genbrugstræ, blevet et lokalt vartegn, efter at dens oprindelige rejse til Amerika blev aflyst grundet corona.
    • Ambitiøse Projekter og Bureaukrati: Østervangskolens projekt med at omdanne en gammel lastpram (Pram Nr. 29) til et sejlende moderskib i 1970’erne illustrerer spændingen mellem pædagogisk idealisme og bureaukratiske realiteter. Projektet, der var fyldt med store visioner, strandede på grund af uforudsete udgifter til havneleje, værftseftersyn og strenge sikkerhedskrav fra Statens Skibstilsyn.
    • Kulturhistorie og Glemsel: En hyldestsang til Roskilde, skrevet af en ung Lise Nørgaard (under navnet Lise Plint Jensen) og vinder af en konkurrence i Roskilde Dagblad omkring 1950, blev aktivt brugt i byens skoler og til koncerter. Sangen blev dog senere fjernet fra det offentlige rum, da en indflydelsesrig formand for parkudvalget mente, det var upassende at synge en sang skrevet af en fraskilt kvinde. Sangens tekst er nu genfundet.
    • Filmhistorisk Betydning: Øen Elleore i Roskilde Fjord var location for Nordisk Films stumfilm “Løvejagten på Elleore”. Filmen blev en international sensation, ikke for sin handling, men for sin banebrydende brug af klipning mellem forskellige locations, hvilket var en filmteknisk revolution. Øen er også hjemsted for det selvudråbte “Kongeriget Elleore”, en mikronation stiftet af lærere i 1940’erne.
    • Unikke Lokale Traditioner: En særpræget juletradition eksisterer på Rugsvej, hvor en nissefigur vandrer fra dørtrin til dørtrin i december. Den beboer, der har nissen stående juleaftensdag, forpligter sig til at huse den i et helt år og afholde en afskedsfest det følgende år.
    • Anekdotiske Fortællinger: Personlige historier belyser lokale debatter og hændelser, såsom historien om “de lærde høns”, der spillede en central rolle i at afdramatisere en debat om hanegal i byområder, og den utrolige rejse for en hvalkæbe, der gik fra en fiskerbåd i Nordsøen til skolens ventilationsanlæg og til sidst biblioteket på Østervangskolen.

    Detaljeret Analyse af Temaer

    Kunst og Skulpturer i Landskabet

    • Skulpturen “Runde Rie”: Ved Lynghøjsøerne findes en skulptur ved navn “Runde Rie”, som er skabt af genbrugstræ.
      • Beskrivelse: Skulpturen forestiller en figur, der sidder og fisker.
      • Oprindelse: Den var oprindeligt skabt til en destination i udlandet, muligvis Amerika, men på grund af coronapandemien kunne den ikke sendes afsted og endte derfor i Roskilde.
      • Kontekst: Skulpturen er en del af en større tendens med figurer af genbrugstræ, der er placeret rundt omkring i Danmark, herunder de kendte trolde.
    • Robert Jacobsens Skulpturpark: I Tørskind Grusgrav i Jylland har kunstneren Robert Jacobsen skabt en stor udstilling af sine skulpturer. Grusgravens størrelse var en forudsætning for at kunne huse de massive værker, hvilket viser en alternativ anvendelse af sådanne landskaber.

    Opdagelsen af en Ny Æblesort: “Syd for Banen”

    En ny dansk æblesort blev opdaget ved et tilfælde i Roskilde.

    • Fundet: En mand fandt et æbletræ tæt ved jernbanen på Maglegårdsvej, hvor han jævnligt samlede nedfaldsæbler, som smagte bemærkelsesværdigt godt.
    • Identifikation: Han tog æblerne med til eksperter fra Pometet på et marked i Stege på Møn. En ekspert bekræftede, at sorten var ukendt og dermed en ny art.
    • Bevarelse og Undersøgelse:
      • Pometet tog podekviste fra træet i Roskilde for at formere det.
      • Efter et par år viste de nye træer lovende takter. Pometet besluttede at undersøge dets egenskaber yderligere, herunder modstandsdygtighed over for sygdomme som skurv, og at optage det i deres genbank.
    • Navngivning: Opdageren af en ny æblesort har ret til at navngive den. Æblet blev døbt “Syd for Banen”.
    • Formering: Da hver æblekerne er genetisk unik, kan sorten ikke formeres ved at så kerner. Nye træer af sorten “Syd for Banen” skal skabes ved podning med podekviste fra det oprindelige træ eller dets kloner.
    • Fremtid: Et træ af den nye sort skal plantes i Jacobskirkens have. Man håber, at “Syd for Banen” kan opnå samme popularitet som kendte sorter som Ingrid Marie eller Guldborg.

    En Juletradition på Rugsvej: Nissens Vandrehistorie

    En unik juletradition har eksisteret på Rugsvej i cirka 15 år.

    • Objektet: En “lille grim statue” af en nisse, ca. 30-40 cm høj.
    • Traditionens Forløb:
      1. Start: 1. december starter nissen sin vandring. Den person, der har huset nissen det forgangne år, skal uset placere den på en nabos trappesten.
      2. Regler: Hvis man bliver opdaget, mens man afleverer nissen, skal man tage den med tilbage. Modtageren skal hurtigst muligt give den videre til en anden nabo.
      3. Konsekvens: Den person, der har nissen stående på sit dørtrin om aftenen den 23. december, er forpligtet til at huse den i et helt år.
      4. Værtens Pligter: Værten skal placere nissen, så den er synlig fra vejen, og skal afholde en “afskedsfest” med gløgg eller juleøl, når nissen skal sendes videre det følgende år.

    Projekt Pram Nr. 29: Østervangskolens Ambitiøse Skibsdrøm

    I 1970’erne forsøgte en gruppe lærere fra Østervangskolen at omdanne en gammel lastpram til et pædagogisk projekt.

    • Prammen: En stor, fladbundet lastpram bygget i 1912 til DFDS. Den havde fungeret på Københavns Red til transport af kul, sten og korn.
    • Idéen: Inspireret af miljøet omkring skonnerten Fulton foreslog psykolog Bull-Madsen, at skolen skulle anskaffe et skib. Pram Nr. 29 blev valgt på grund af sit store lastrum, som kunne skabe et “dampende fællesskab”.
    • Visionen:
      • Prammen skulle fungere som et “moderskib”, der lå for anker i Roskilde Fjord.
      • Eleverne skulle i sløjdtimerne masseproducere optimistjoller, der kunne sværme omkring prammen.
      • Lastrummet skulle indrettes med hængekøjer til overnatning.
    • Realiteternes Udfordringer:
      • Bureaukrati og Økonomi: Skolen blev mødt med krav om havneleje, selvom den lå uden for havnen. Kommunen krævede et højt søgelænder, og Statens Skibstilsyns regulativer krævede redningsflåder og redningsveste til 30 personer, som om det var et oceangående passagerskib. Fredningsmyndighederne skulle også godkende ankerpladser.
      • Praktiske Problemer: Det viste sig næsten umuligt at fjerne 50 års tjære fra dækket. Både sandpapir og en gulvsliber måtte give op.
      • Lokale Reaktioner: Nogle forældre var begejstrede, men en far udtalte, at “vi skulle fandeme ikke tvinge hans datter ned i det gamle lort”. Nogle fiskere tilbød at bore hul i bunden for at dele forsikringssummen.
    • Redningsaktionen: Under bugsering til værft i Frederikssund kom prammen til undsætning for en luksusombygget fiskekutter, der var i havsnød ved Jyllinge. Prammen, der ikke stak dybt, kunne manøvreres tæt på havaristen, og en trosse blev kastet over. Redningen udløste en falsk alarm og et møde med politiet, men også en drøm om “bjergløn”, der dog aldrig blev til noget. Forsikringsselskabet gav ikke engang tak.
    • Projektets Ende: Lærerne mistede gejsten, da pengene forsvandt til havneleje og værftseftersyn. Prammen blev foræret væk, først til en sejlklub i Rungsted/Hørsholm som mastedepot, og senere menes den at være endt hos en ung bådebygger i en østjysk fjord, muligvis Mariager Fjord.

    Roskildes Vejnavne: Historier og Oprindelse

    Vejnavnene i området “syd for banen” afspejler byens udvikling og historie.

    • Kategorier af Navne:
      • Destinationsveje: Gamle vejnavne som Køgevej, Københavnsvej og Vindingevej, der angiver, hvor vejene fører hen.
      • Gårdnavne: Navne fra det gamle bondesamfund, f.eks. Maglegårdsvej, Bakkegården og Hedegårdsvej. Hovedbygningen til Stor Maglegård eksisterer stadig som hovedkvarter for Madkulturen.
      • Personnavne: Få veje har personnavne. Et eksempel er Haunstrupvej, opkaldt efter hofmester Haunstrup, der ejede jorden mellem jernbanen og Køgevej.
      • Vang-navne: Navne som Søndervang og Østervang stammer fra landbrugets trevangsbrug, hvor jorden blev opdelt i vange, der skiftevis lå brak.
      • Specifikke Jordlodder: Dommervænget og Vognmandsmarken er opkaldt efter jord, der var stillet til rådighed for byens dommer og vognmand som en del af deres løn.
      • Private Udstykninger: Købmand Schwartz i Jernbanegade opkaldte vejene i sin udstykning efter sine børn, som var optagede af vikingetiden: Gormsvej, Thyrasvej, Knudsvej, etc.
      • Tematiske Kvarterer:
        • Blomsterkvarteret: Da havekolonien Østervang blev nedlagt i 1960’erne, fortsatte man blomstertemaet med veje som Bellisvej, Anemonevej og endda den mindre flatterende Bjørneklovej.
        • Industrikvarteret: Veje som Industrivej, Håndværkervej og Metalvej signalerer driftighed.
        • Musicon: Vejnavne som Penselstrøget, Pulsen og Rabalderstræde afspejler områdets kreative og musiske fokus.
    • Navngivningsprocessen: Kommunens navneudvalg afgør nye vejnavne. Tidligere havde Postvæsenet også indflydelse for at undgå for mange enslydende navne.

    Lise Nørgaard og den Glemte Roskilde-Sang

    En sang om Roskilde, skrevet af en ung Lise Nørgaard, fik en turbulent historie.

    • Oprindelse: Omkring 1950 afholdt Roskilde Dagblad en konkurrence om en bysang. Lise Nørgaard, dengang Lise Plint Jensen, deltog under pseudonym og vandt. Hun modtog 500 kr. i præmie (100 kr. pr. vers, selvom der kun er fire vers i den bevarede tekst).
    • Musik: Lise Nørgaards mor, som mente at have absolut gehør, komponerede en melodi, men den blev anset for at være dårlig. En organist fra Gevninge lavede i stedet en bedre melodi.
    • Udbredelse: Sangen blev trykt og delt ud til alle skolebørn i Roskilde og blev brugt ved byparkskoncerter i flere år.
    • Udfasningen: Da Lise Nørgaard blev skilt, mente kirkegårdsinspektør og formand for parkudvalget, Hans Rønne, at “man kunne altså ikke synge en sang af en fraskilt kvinde”. Sangen blev herefter taget af programmet. Lise Nørgaard udtrykte stor forargelse over dette.
    • Genopdagelsen: Teksten blev genfundet ved en tilfældighed, da et medlem af koret “Kor de Lux” i Roskilde fandt den under oprydning efter sin mor.

    Teksten til “Min By” af Lise Plint Jensen (Lise Nørgaard)

    Min by, som af tusinde dele blev lagt i en sindrig og fin mosaik, så den blev som et samlende hele, et minde om sekel på sekel, der gik med dage i fest og i glæde, hvor slægternes stræben og arbejder og trods blev led i den ubrudte kæde, der knytter dens fortid til os.

    Min by, som blev lagt om en kirke, var ikke blot livløse huse i ring, men også et dagligt virke præget af hverdagens jævneste ting. Af vogne, af cykler på gaden, af konen på torvet med grønt og med sild, et hus der får kalket facaden, og manden der kører med spild.

    En syngende deling soldater, butikker og drenge på springvandets rand, en mand der går rundt med plakater, og ungdom der kører mod Himmelslev strand. Familien der drager i skoven, og vippende, gyngende børn i en park, og manden der går bag ved ploven, hvor byen ender i mark.

    Hør børnenes stemmer fra skolen. Se sejlernes kryds på den solblanke fjord. De frønnede både ved molen og drenge og piger, der bader og ror. Hør domkirkens klokker, som melder, at byen er gammel, men hver dag er ny. Se, alt i vor nærhed fortæller om livet i Roskilde by.

    De Lærde Høns og Medieopmærksomheden

    En personlig anekdote om, hvordan en flok høns afværgede en kommunal regulering.

    • Baggrund: Fortælleren anskaffede sig 20 kyllinger fra Danmarks Lærerhøjskole, som ellers skulle have været slangefoder i Zoologisk Have. Kyllingerne var blevet brugt i adfærdsforsøg.
    • Konflikten: En debat opstod i Roskilde om larm fra hanegal, og der var forslag om at begrænse eller forbyde hønsehold i byområder, ligesom i Herning.
    • Medie-strategien: Da en journalist fra Roskilde Tidende ville lave en historie, forberedte fortælleren sig.
      • Han lavede en plakat med en hane og teksten “Gider”. På plakaten var et ur med to visere: én pegede på kl. 9 (weekend) og én på kl. 8 (hverdag).
      • Under interviewet poserede han med hanen under armen og pegede på plakaten, hvilket resulterede i et billede og en historie i avisen, der fremhævede de positive sider af hønseholdet, herunder glade naboer.
    • National Opmærksomhed: Historien blev læst i København, og Københavns Radio, hvis kaldesignal var hanen Herlufs galen, sendte et hold til Roskilde for at lave en live-udsendelse fra hønsegården.
      • Journalisten gennemførte et “interview” med hønsene, hvor deres forskrækkede klukken blev tolket som svar på spørgsmål om de nye regler.
    • Resultat: Medieopmærksomheden og den humoristiske tilgang “tog brodden af debatten”, og forslaget om at begrænse hønsehold faldt til jorden.

    Hvalkæbens Utrolige Rejse

    Historien om en hvalkæbes lange og begivenhedsrige færd fra Nordsøen til Østervangskolen.

    • Fundet (ca. 1975): Under en lejrskole i Hanstholm fik to lærere fra Østervangskolen foræret en hvalkæbe (sandsynligvis fra en vågehval) af en hollandsk eller tysk industrifisker.
    • Rejsen Hjem: Kæben, der lugtede kraftigt, blev transporteret i bagagerummet på en bus. Senere, da eleverne hentede den til skolen, blev den transporteret i gangarealet på et tog, hvilket effektivt tømte hele togvognen for andre passagerer.
    • Opbevaring på Skolen:
      1. I Ventilationsanlægget: Pedellen og læreren placerede kæben i, hvad de troede var udblæsningsanlægget under gymnastiksalen for at lufte den igennem. Det viste sig at være indsugningen af frisk luft, hvilket betød, at hallen i de næste 5-6 år havde en svag, fremmed duft.
      2. I Biologilokalet: Efter årene i ventilationen kom kæben til biologisamlingen, hvor den lå oven på et skab.
    • Branden: En brand i biologilokalet under en årsfest medførte, at kæben blev røgskadet. Tjære- og fedtstoffer trængte frem til overfladen, og den måtte renses kemisk.
    • Endelig Destination: Efter branden blev den rensede hvalkæbe anbragt på skolens bibliotek med det formål at “pirre fantasien og animere til udlån af bøger”. Der har den stået i 10-15 år.

    Kongeriget Elleore: Filmhistorie og Fantasi i Roskilde Fjord

    Øen Elleore i Roskilde Fjord har en bemærkelsesværdig dobbelt historie som filmlokation og mikronation.

    Sankt Hans Hospital (nu en del af Psykiatrisk Center Sct. Hans): Fungerer som den primære kulisse for TV-serien Sygeplejeskolen.

    Filmhistorie: “Løvejagten på Elleore”

    Produktion: I stumfilmens æra producerede Nordisk Film, et af verdens største filmselskaber, filmen. Direktør Ole Olsen havde anskaffet to gamle hanløver fra en zoologisk have i Hamborg.

    Kontrovers og Forbud: Planen var, at jægere skulle skyde løverne på film. Dette blev anset for dyremishandling, og justitsminister P.A. Alberti forbød optagelserne.

    Omgåelse af Loven: For at omgå forbuddet blev det officielt arrangeret, så to slagtere fra Roskilde skød dyrene, idet en slagter lovligt måtte aflive dyr til pølseproduktion.

    Filmteknisk Revolution: Filmen blev en sensation på grund af sin banebrydende brug af klipning. Scener optaget på Elleore (med udplantede palmer), i Botanisk Have i København og på Hvedehaveøen blev klippet sammen for at skabe en sammenhængende scene. Dette var første gang, denne teknik blev brugt.

    Distribution: Trods forbuddet blev filmen kopieret i hundredvis af eksemplarer og smuglet til udlandet, hvor den skabte stor succes for Nordisk Film.

    Mikronationen: “Kongeriget Elleore”

    Grundlæggelse: Kongeriget blev grundlagt i slutningen af 1940’erne af en gruppe lærere fra en skole i København, som købte øen.

    Struktur og Traditioner: Det er en legende mikronation med en detaljeret og humoristisk struktur:

    Der er 17 rangklasser, konger (den nuværende er Kong Leo den Tredje), og dronninger.

    Der findes et utal af udvalg, herunder et “metroudvalg”, på trods af øens størrelse.

    De udgiver frimærker med den “elleorske løve” og afholder en årlig “Elleuge” med olympiade.

    Fiktiv Historie: Kongeriget har en opdigtet historie, der går tilbage til irske munke omkring år 900, som angiveligt grundlagde et kloster på øen. En af deres abbede siges at have opfundet juletræsfoden.

    Andre Lokale Filmlokationer:

    Paradisøen: Brugt til scener i filmen om Simon Spies og Mogens Glistrup.

    Sankt Hans: Overlægeboliger ved indkørslen blev brugt i serien Carmen Curlers.

  • Elleore

    Elleore

    Vi fortæller to fascinerende historier knyttet til den lille ø Elleore i Roskilde Fjord, ud for Veddelev havn: dens rolle i dansk filmhistorie og etableringen af et unikt mikronation. I 1910’erne eller 20’erne blev øen en sensationel kulisse for Nordisk Films kontroversielle stumfilm, “Løvejagten på Elleore”, hvor instruktør Ole Olsen i al hemmelighed omgås et forbud mod at skyde to løver til filmen ved officielt at sælge dem til slagtere. Filmen blev også bemærkelsesværdig for dens innovative brug af klip mellem optagelsessteder, der bl.a. skiftede fra Elleore til Palmehuset i København. Den anden del af historien beskriver Kongeriget Elleore, grundlagt af en gruppe københavnske lærere i slutningen af 1940’erne, som et fornøjeligt og fantasifuldt projekt med titler, rangklasser og en selvdigtet historie, der fortsat underholder sine medlemmer med årlige begivenheder.

    Historierne Om Elleore

    Øen Elleore i Roskilde Fjord

    Dette indlæg giver et indblik i de to centrale og markante historier, der knytter sig til øen Elleore i Roskilde Fjord. For det første øens sensationelle rolle i dansk og international filmhistorie som primær lokation for Nordisk Films kontroversielle stumfilm “Løvejagten”. Filmen, produceret i 1910’erne, var banebrydende for sin klippeteknik, men blev forbudt i Danmark på grund af dyremishandling, hvilket førte til en succesfuld international smugleroperation. For det andet øens eksistens som Kongeriget Elleore, en fantasifuld mikronation grundlagt af københavnske lærere i slutningen af 1940’erne. Kongeriget er kendetegnet ved en detaljeret, humoristisk kultur med rangklasser, adelstitler, fiktiv historie, årlige traditioner og egne institutioner, herunder et militær og diverse udvalg.

    Elleore og Filmhistorie: Løvejagtens Sensation og Eftermæle

    Elleore, en ellers uanselig ø i Roskilde Fjord, indtager en central plads i filmhistorien som omdrejningspunktet for en af stumfilmæraens mest omtalte produktioner. Denne historie, sammen med andre filmoptagelser i området, har givet egnen en varig filmisk arv.

    Produktionen af “Løvejagten”

    I stumfilmens guldalder var det danske selskab Nordisk Film en af verdens største aktører, anført af den dynamiske og flamboyante direktør Ole Olsen. Med en vision om at skabe et sandt drama, igangsatte han produktionen af filmen “Løvejagten”.

    Handling: Plottet var simpelt og dramatisk: to hvide jægere skulle snige sig ind på og skyde to løver.

    Medvirkende Dyr: Til formålet havde Ole Olsen anskaffet to “afdankede” hanløver med store, flotte manker fra Hagenbæk zoologiske have i Hamborg. Løverne blev beskrevet som noget “mølædte” i deres fremtoning.

    Kontrovers og Forbud: Planen om at aflive dyr for underholdningens skyld skabte offentlig protest. Dette førte til, at justitsminister Alberti (senere kendt for sin rolle i Landmandsbankens kollaps) nedlagde forbud mod optagelserne med henvisning til dyremishandling.

    Omveje og Filmisk Innovation

    På trods af forbuddet var Ole Olsen fast besluttet på at gennemføre sit projekt. Man havde allerede plantet 8-10 viftepalmer på Elleores strand for at skabe en eksotisk kulisse.

    Den Officielle Forklaring: For at omgå loven arrangerede Ole Olsen en aftale, hvor løverne officielt blev solgt til en slagter i Roskilde med henblik på pølseproduktion. Da en slagter havde lov til selv at aflive dyr, blev skuddene i filmen afgivet af to personer, der på papiret var slagtere.

    Justitsministerens Indgriben: Justitsminister Alberti fik nys om manøvren og fastholdt forbuddet mod filmen.

    Banebrydende Klippeteknik: Optagelserne fandt sted på flere lokationer. Udover scenerne på Elleore og Hvedelevhalvøen, blev der filmet i Palmehuset i Botanisk Have i København, hvor jægerne listede sig rundt. Den filmiske sensation opstod i klipningen, hvor man for første gang klippede hurtigt mellem de forskellige geografiske steder (Elleore, Palmehuset, Hvedelevhalvøen) for at skabe en sammenhængende scene. Denne teknik var revolutionerende for sin tid.

    Smugling, Succes og Arv

    Med filmen færdiggjort, men forbudt i Danmark, iværksatte Nordisk Film en dristig distributionsplan.

    Distribution: Omkring 100 kopier af filmen blev produceret og smuglet ud af landet. Selvom mange kopier blev opsnappet af myndighederne, lykkedes det at få en kopi til Malmø.

    International Sensation: Fra Malmø blev filmen kopieret og distribueret til resten af verden, hvor den blev en enorm succes og tjente store summer penge. Denne succes var medvirkende til at cementere Nordisk Films position som et af verdens førende filmselskaber.

    Nordisk Films Nedtur: Selskabet formåede dog ikke at omstille sig ved overgangen til talefilm, da dansk ikke fungerede som et internationalt filmsprog.

    Filmisk Eftermæle: “Løvejagten” kan i dag ses på Roskilde Museum.

    Skibet “Løvejagten” og Andre Filmoptagelser i Området

    Filmens berømmelse inspirerede Kongeriget Elleore til at anskaffe et kongeskib. De købte en skonnert fra Bornholm, bygget i år 1900, og døbte den “Løvejagten”. Driften viste sig dog at være for omkostningstung, og skibet blev solgt til søspejderne i Roskilde for “en krone og en øre”. Da søspejderne heller ikke havde råd til vedligeholdelsen, stødte skibet på grund og blev efterfølgende sprængt i luften med vilje.

    Filmtraditionen i området har fortsat op i nyere tid:

    Spies og Glistrup: En film om Mogens Glistrup og Simon Spies indeholdt scener optaget på Parceltangen, herunder en scene hvor en bil kører galt i en rapsmark.

    Carmen Curlers: To gamle overlægeboliger ved indkørselsvejen til Parceltangen (nær Sct. Hans) blev brugt som kulisse i filmen om Carmen Curlers.

    Sygeplejeskolen: TV-serien “Sygeplejeskolen” bruger det tidligere Sct. Hans Hospital Vest som gennemgående kulisse, hvilket er let genkendeligt for lokale.

    Kongeriget Elleore: En Fantasifuld Mikronation

    Sideløbende med filmhistorien eksisterer historien om Kongeriget Elleore, en unik forening og mikronation skabt med humor og stor opfindsomhed.

    Grundlæggelse og Kultur

    Kongeriget blev etableret i slutningen af 1940’erne, længe før 1970’ernes hippiebevægelse. Grundlæggerne var en gruppe lærere fra en skole i København, som købte øen og oprettede en forening med det formål at more sig. Kulturen er præget af leg og en gennemført parodi på statsapparatet.

    Struktur, Titler og Fiktiv Historie

    Kongeriget har en veludbygget og hierarkisk struktur.

    Rangklasser og Monarki: Der findes 17 forskellige rangklasser på øen. Gennem tiden har der været flere monarker, herunder Kong Leo III og Dronning Jytte. Den nuværende regent er Kong Find II.

    Elleore har haft syv monarker siden dens begyndelse.

    • Erik I (1945–1949)
    • Leo I den Lille (1949–1960)
    • Erik II den Storartede (1961–1972)
    • Leo II den Folkekære (1972–1983)
    • Leodora den Dydige (1983–2003)
    • Leo III (2003–2022)
    • Finn I (2022-nu)

    Fiktiv Baggrundshistorie: Borgerne, kendt som “Ellere”, har digtet en omfattende baghistorie, der går helt tilbage til år 900. Ifølge denne mytologi blev irske munke fordrevet fra Irland og slog sig ned på øen, hvor de grundlagde et kloster. En særligt fremsynet abbed fra dette kloster tilskrives opfindelsen af juletræsfoden.

    Officiel Historieskrivning: Den officielle “elliske historie” er tilgængelig på kongerigets hjemmeside.

    Institutioner og Traditioner

    Kongeriget Elleore har etableret en række institutioner og årlige traditioner, der understøtter den legende statsdannelse.

    Institution/TraditionBeskrivelse
    MilitærBestår af tre “krigsbataljoner”: et jægerkorps, et marinekorps og et musikkorps.
    “Skoven”Navnet på de et-to træer, der findes på øen.
    UdvalgDer findes udvalg for utallige formål, herunder et “metroudvalg”.
    FrimærkerKongeriget udgiver egne frimærker, der afbilder “den elliske løve”.
    “Eldeugen”En årlig festuge i sensommeren, hvor der rejses et “slot” bestående af telte og afholdes blandt andet en olympiade.
    Møder og BanketterDer afholdes jævnligt møder og festlige banketter for kongerigets borgere.

    I 1970’erne, i forbindelse med en kommunesammenlægning, blev øen symbolsk “stormet” af Roskilde Borgervæbning. Kongerigets fantasi og opfindsomhed beskrives som “grænseløs”, og dets borgere morer sig tydeligvis godt med deres unikke projekt.