Elleore

Øen Elleore i Roskilde Fjord

Dette indlæg giver et indblik i de to centrale og markante historier, der knytter sig til øen Elleore i Roskilde Fjord. For det første øens sensationelle rolle i dansk og international filmhistorie som primær lokation for Nordisk Films kontroversielle stumfilm “Løvejagten”. Filmen, produceret i 1910’erne, var banebrydende for sin klippeteknik, men blev forbudt i Danmark på grund af dyremishandling, hvilket førte til en succesfuld international smugleroperation. For det andet øens eksistens som Kongeriget Elleore, en fantasifuld mikronation grundlagt af københavnske lærere i slutningen af 1940’erne. Kongeriget er kendetegnet ved en detaljeret, humoristisk kultur med rangklasser, adelstitler, fiktiv historie, årlige traditioner og egne institutioner, herunder et militær og diverse udvalg.

Elleore og Filmhistorie: Løvejagtens Sensation og Eftermæle

Elleore, en ellers uanselig ø i Roskilde Fjord, indtager en central plads i filmhistorien som omdrejningspunktet for en af stumfilmæraens mest omtalte produktioner. Denne historie, sammen med andre filmoptagelser i området, har givet egnen en varig filmisk arv.

Produktionen af “Løvejagten”

I stumfilmens guldalder var det danske selskab Nordisk Film en af verdens største aktører, anført af den dynamiske og flamboyante direktør Ole Olsen. Med en vision om at skabe et sandt drama, igangsatte han produktionen af filmen “Løvejagten”.

• Handling: Plottet var simpelt og dramatisk: to hvide jægere skulle snige sig ind på og skyde to løver.

• Medvirkende Dyr: Til formålet havde Ole Olsen anskaffet to “afdankede” hanløver med store, flotte manker fra Hagenbæk zoologiske have i Hamborg. Løverne blev beskrevet som noget “mølædte” i deres fremtoning.

• Kontrovers og Forbud: Planen om at aflive dyr for underholdningens skyld skabte offentlig protest. Dette førte til, at justitsminister Alberti (senere kendt for sin rolle i Landmandsbankens kollaps) nedlagde forbud mod optagelserne med henvisning til dyremishandling.

Omveje og Filmisk Innovation

På trods af forbuddet var Ole Olsen fast besluttet på at gennemføre sit projekt. Man havde allerede plantet 8-10 viftepalmer på Elleores strand for at skabe en eksotisk kulisse.

• Den Officielle Forklaring: For at omgå loven arrangerede Ole Olsen en aftale, hvor løverne officielt blev solgt til en slagter i Roskilde med henblik på pølseproduktion. Da en slagter havde lov til selv at aflive dyr, blev skuddene i filmen afgivet af to personer, der på papiret var slagtere.

• Justitsministerens Indgriben: Justitsminister Alberti fik nys om manøvren og fastholdt forbuddet mod filmen.

• Banebrydende Klippeteknik: Optagelserne fandt sted på flere lokationer. Udover scenerne på Elleore og Hvedelevhalvøen, blev der filmet i Palmehuset i Botanisk Have i København, hvor jægerne listede sig rundt. Den filmiske sensation opstod i klipningen, hvor man for første gang klippede hurtigt mellem de forskellige geografiske steder (Elleore, Palmehuset, Hvedelevhalvøen) for at skabe en sammenhængende scene. Denne teknik var revolutionerende for sin tid.

Smugling, Succes og Arv

Med filmen færdiggjort, men forbudt i Danmark, iværksatte Nordisk Film en dristig distributionsplan.

• Distribution: Omkring 100 kopier af filmen blev produceret og smuglet ud af landet. Selvom mange kopier blev opsnappet af myndighederne, lykkedes det at få en kopi til Malmø.

• International Sensation: Fra Malmø blev filmen kopieret og distribueret til resten af verden, hvor den blev en enorm succes og tjente store summer penge. Denne succes var medvirkende til at cementere Nordisk Films position som et af verdens førende filmselskaber.

• Nordisk Films Nedtur: Selskabet formåede dog ikke at omstille sig ved overgangen til talefilm, da dansk ikke fungerede som et internationalt filmsprog.

• Filmisk Eftermæle: “Løvejagten” kan i dag ses på Roskilde Museum.

Skibet “Løvejagten” og Andre Filmoptagelser i Området

Filmens berømmelse inspirerede Kongeriget Elleore til at anskaffe et kongeskib. De købte en skonnert fra Bornholm, bygget i år 1900, og døbte den “Løvejagten”. Driften viste sig dog at være for omkostningstung, og skibet blev solgt til søspejderne i Roskilde for “en krone og en øre”. Da søspejderne heller ikke havde råd til vedligeholdelsen, stødte skibet på grund og blev efterfølgende sprængt i luften med vilje.

Filmtraditionen i området har fortsat op i nyere tid:

• Spies og Glistrup: En film om Mogens Glistrup og Simon Spies indeholdt scener optaget på Parceltangen, herunder en scene hvor en bil kører galt i en rapsmark.

• Carmen Curlers: To gamle overlægeboliger ved indkørselsvejen til Parceltangen (nær Sct. Hans) blev brugt som kulisse i filmen om Carmen Curlers.

• Sygeplejeskolen: TV-serien “Sygeplejeskolen” bruger det tidligere Sct. Hans Hospital Vest som gennemgående kulisse, hvilket er let genkendeligt for lokale.

Kongeriget Elleore: En Fantasifuld Mikronation

Sideløbende med filmhistorien eksisterer historien om Kongeriget Elleore, en unik forening og mikronation skabt med humor og stor opfindsomhed.

Grundlæggelse og Kultur

Kongeriget blev etableret i slutningen af 1940’erne, længe før 1970’ernes hippiebevægelse. Grundlæggerne var en gruppe lærere fra en skole i København, som købte øen og oprettede en forening med det formål at more sig. Kulturen er præget af leg og en gennemført parodi på statsapparatet.

Struktur, Titler og Fiktiv Historie

Kongeriget har en veludbygget og hierarkisk struktur.

• Rangklasser og Monarki: Der findes 17 forskellige rangklasser på øen. Gennem tiden har der været flere monarker, herunder Kong Leo III og Dronning Jytte. Den nuværende regent er Kong Find II.

Elleore har haft syv monarker siden dens begyndelse.

• Erik I (1945–1949)
• Leo I den Lille (1949–1960)
• Erik II den Storartede (1961–1972)
• Leo II den Folkekære (1972–1983)
• Leodora den Dydige (1983–2003)
• Leo III (2003–2022)
• Finn I (2022-nu)

• Fiktiv Baggrundshistorie: Borgerne, kendt som “Ellere”, har digtet en omfattende baghistorie, der går helt tilbage til år 900. Ifølge denne mytologi blev irske munke fordrevet fra Irland og slog sig ned på øen, hvor de grundlagde et kloster. En særligt fremsynet abbed fra dette kloster tilskrives opfindelsen af juletræsfoden.

• Officiel Historieskrivning: Den officielle “elliske historie” er tilgængelig på kongerigets hjemmeside.

Institutioner og Traditioner

Kongeriget Elleore har etableret en række institutioner og årlige traditioner, der understøtter den legende statsdannelse.

I 1970’erne, i forbindelse med en kommunesammenlægning, blev øen symbolsk “stormet” af Roskilde Borgervæbning. Kongerigets fantasi og opfindsomhed beskrives som “grænseløs”, og dets borgere morer sig tydeligvis godt med deres unikke projekt.