Syd for Banens portal

Start

Tag: Historie

  • Hestetorvet – Før og Nu

    Hestetorvet – Før og Nu

    Hestetorvet er i dag Roskildes vigtigste ankomstplads fra stationen og bindeleddet mellem togtrafikken, Algade og Kulturstrøget – men pladsen har været igennem en lang rejse fra middelalderens hestemarked, over bilens tidsalder som parkeringsplads, til nutidens og fremtidens grønne byrum.

    Se rapport

    Her kommer en rapport om:

    • historisk udvikling
    • renoveringer og omdannelser
    • kunst og byliv
    • parkering (før og nu)
    • aktuelle planer for Hestetorvet

    1. Beliggenhed og rolle i byen

    Hestetorvet ligger lige øst for den historiske bykerne, med:

    • Algade mod nord
    • Gråbrødre kapel og kirkegård mod vest
    • Jernbanegade og Roskilde Station mod syd
    • gaden Hestetorvet mod øst (Wikipedia)

    Pladsen er dermed overgang mellem middelalderbyen, stationsområdet og Gråbrødre Kirkegård. I dag fungerer den primært som:

    • ankomstplads til stationen
    • forplads til Algade/strøget
    • opholds- og møderum med caféer, kunst og byliv (BygTek.dk)

    2. Historisk udvikling

    2.1 Middelalder og tidlig moderne tid – hestemarked ved Røde Port

    Det næstældste torv i Roskilde er Hestetorvet, anlagt lige inden for Røde Port, byens østlige grænse. Her blev der solgt stude, grise og heste, og torvet regnes sammen med torvene i Ribe og Odense som blandt landets ældste hestetorve. (roskildesudvikling.dk)

    På kort fra 1600- og 1700-tallet kaldes området “Hestemarket”, altså en funktionsbeskrivelse snarere end et egentligt navn. Først i Trap Danmark 1859 dukker navnet “Hestetorvet” op; senere bruges både “Hestetorvet” og “Svinetorvet”. (roskildesudvikling.dk)

    Omkring 1840 beskrives pladsen som en lidt rå markedsplads med små huse og gelændere, hvor man kunne binde hestene, når der var marked. (Roskilde Historie)

    2.2 Jernbanens tid – byens østlige port

    Med jernbanens ankomst i midten af 1800-tallet blev Hestetorvet for alvor byens østlige indgang. Værtshuset ”Lygten” ved Hersegade/Hestetorvet blev revet ned i 1844, og i stedet kom restauranten og senere hotellet ”Løven”, målrettet de nye togpassagerer. (Roskilde Historie)

    Torvet blev også kulisse for store begivenheder. Et kendt eksempel er Christian 9.s ligtog i 1906, hvor kortegen bevæger sig fra stationen over Hestetorvet og videre ad Algade til domkirken. (Lex)

    3. Bilernes torv og parkeringsanlægget (ca. 1945–1994)

    Efter 2. verdenskrig slog bilismen igennem, og Hestetorvet blev i stigende grad taget i brug som parkeringsplads.

    • 1945: Skulpturen Hestebrønden af Karl Hansen Glem opføres som minde om torvets funktion som handelsplads. (Wikipedia)
    • Kommunen lejer/indgår kontrakt om at bruge hele torvet som parkeringsplads i 30 år. (Wikipedia)

    I 1958 beslutter kommunen at etablere et to-etagers underjordisk parkeringsanlæg, og torvet graves op. Anlægget stod færdigt i 1962 og omfattede:

    • overdækket torv (tag over pladsen)
    • parkeringskælder i to etager
    • ny butiksbygning mod Algade
    • arkæologiske undersøgelser i forbindelse med byggeriet (Wikipedia)

    Det overdækkede Hestetorv blev et meget bil- og butikssorienteret byrum, typisk for 1960’ernes trafikprioritering.

    4. Fra garage til byrum – omdannelsen i 1990’erne

    I 1994 fjernes garageanlægget og overdækningen igen. Man åbner torvet mod himlen og restitu­erer det som en mere klassisk byplads. Samtidig opføres en ny forretningsbygning mod Algade, tegnet af arkitekt Karsten Nagel. (Roskilde Historie)

    Denne omdannelse markerer et skifte fra “bilernes torv” til et byrum med fokus på fodgængere, handel og ophold – dog stadig med vægt på funktion som ankomstplads til stationen.

    5. Kunst, identitet og midlertidige projekter

    5.1 Hestebrønden

    Hestebrønden fra 1945 blev opstillet midt på torvet som en skulpturel markering af den gamle markedsfunktion. Brønden er udført af den lokale billedhugger og stenhugger Karl Hansen Glem og knytter således pladsens identitet til både hestehandelen og byens egen kunsthistorie. (Visit Fjordlandet)

    5.2 Roskildekrukkerne (1999)

    Den stærkeste visuelle signatur på Hestetorvet i dag er Roskildekrukkerne:

    • tre 5 meter høje stentøjskrukker, samlet vægt ca. 24 tons
    • skabt af kunstneren Peter Brandes
    • opsat i 1999 som gave fra Stryhn’s Leverpostej A/S i anledning af Roskildes 1000-års jubilæum (gaven blev besluttet 1998; afsløring 12. juni 1999) (roskildekunstforening.dk)
    • står i et lavt vandbassin mellem stationsbygningen og strøget

    Krukkerne er glaseret i blålige og bronzetoner og refererer formmæssigt til antikke amforaer. Den krukke, der står nærmest stationen, bærer udskrift af et digt af Henrik Nordbrandt om Roskilde og Dronning Margrete I. (Visit Fjordlandet)

    Roskildekrukkerne fungerer i dag som et af byens mest genkendelige vartegn – især for dem, der ankommer med tog. (Wikipedia)

    5.3 Midlertidige installationer og byliv

    Hestetorvet har løbende været brugt til midlertidige kunst- og byrumsprojekter, bl.a.:

    • “Fra festival til Hestetorvet” (2017), hvor plantemobiler og træstammer fra Roskilde Festival blev flyttet til pladsen som grønne opholdsøer i sommerperioden.
    • Kunstvandringer og formidling af byens kunst, hvor Hestetorvet ofte er startpunkt (f.eks. ruten “Kunst i byen” og forskellige guidede ture via VisitFjordlandet og lokale aktører). (Visit Fjordlandet)

    6. Nuværende anvendelse

    I dag bruges Hestetorvet primært som:

    • stationsforplads – overgang mellem tog/bus og bymidten
    • opholds- og møderum med bænke, caféernes udeservering og kunstværker
    • adgangsrum til Gråbrødre Kirkegård og Kulturstrøget

    Området omkring torvet er tæt forbundet med detailhandel i Algade, med restauranter, selskabslokaler og mindre butikker på og omkring pladsen. (Wikipedia)

    7. Parkering – før, nu og omkring Hestetorvet

    7.1 Historisk parkering under torvet

    Som nævnt var en stor del af torvet fra 1950’erne til 1990’erne dedikeret til bilparkering:

    • 1950’erne: åben parkeringsplads på selve torvet
    • 1958–1962: etablering af to-etagers parkeringskælder og overdækning (Wikipedia)
    • ca. 1962–1994: torvet fungerer reelt som tag over garageanlægget

    Da anlægget fjernes i 1994, forsvinder den direkte parkering på Hestetorvet til fordel for et mere opholdsorienteret byrum. (Roskilde Historie)

    7.2 Parkering i dag – omkring Hestetorvet

    I dag er der kun meget begrænset parkering direkte på Hestetorvet; bilerne henvises i stedet til øvrige bymidtepladser og P-huse. Kommunen og handelslivet beskriver bl.a.:

    • generelt i bymidten: 2 timers gratis parkering på kommunale pladser med mulighed for at købe ekstra tid; registrering via automater eller apps (EasyPark, ParkPark, ParkMan, ParkOne, OK) (Visit Fjordlandet)
    • større P-tilbud tæt på Hestetorvet, fx
      • P-hus Sortebrødre Plads (ca. 200 pladser, flere etager, ingen tidsbegrænsning på de nederste niveauer) (Sweco Denmark)
      • overfladepladser ved Ny Østergade, Kong Magnus Vej, Roskilde Havn m.fl. (roskildehandel.dk)

    Kommunens parkeringsplaner arbejder med samlet oversigt over P-pladser, handicappladser og ladestandere, så bymidten – inkl. Hestetorvet – kan friholdes mest muligt for almindelig langtidsparkering og i stedet bruges til ophold og byliv. (roskilde.dk)

    8. Fremtidige planer og igangværende omdannelse

    Hestetorvet står foran endnu en større forandring som led i kommunens samlede strategi for bymidten.

    8.1 Den dynamiske bymidte og Kommuneplan 2025–2037

    I strategien “Den dynamiske bymidte” og Kommuneplan 2025–2037 beskrives en vision om en levende, grøn bymidte med stærkt handels-, kultur- og byliv. Området omkring Algade og Hestetorvet har allerede undergået stor udvikling i de sidste 10 år, bl.a. med fortætning ved Sortebrødre Plads. (roskilde.dk)

    Her fremgår bl.a.:

    • Hestetorvet indgår i en 2. etape, der skal sammentænkes med
      • nyt S-togsperronanlæg ved stationen
      • byudvikling i Ny Østergade
    • fokus på mere kultur- og byliv samt styrket samarbejde mellem handel, kulturaktører og kommunen (roskilde.dk)

    8.2 MASU Planning-projektet: Algade og Hestetorvet

    Roskilde Kommune har udskrevet og afgjort et udbud om fornyelse af Algade og Hestetorvet. Landskabsarkitektfirmaet MASU Planning står bag projektet, der bl.a. skal:

    • forbedre funktionaliteten
    • styrke bylivet
    • fremme “bynaturen” med flere træer og grønne arealer
    • skabe bedre og mere inviterende opholdsmuligheder
    • integrere kunst, leg og bevægelse i byrummet (BygTek.dk)

    For Hestetorvet betyder det konkret ifølge de nyere artikler:

    • flere træer og frodige plantefelter
    • grønne “lommer”, der skærmer mod trafikstøj
    • nye møbler og opholdspladser
    • en ny hesteskulptur, der skal ære torvets historiske rolle som hestemarked (Dansk Byudvikling)

    Projektet lægger vægt på:

    • genanvendelse af materialer
    • reduktion af klimabelastning i anlægsarbejdet
    • at binde Hestetorvet og Algade sammen til ét sammenhængende by- og gaderum (shp.dk)

    Artikler fra august 2025 omtaler projektet som igangværende/under udførelse. (Dagens Byggeri)

    9. Samlet vurdering

    Set over tid kan Hestetorvet beskrives i tre hovedfaser:

    1. Markedspladsen ved byporten
      • middelalderens og 1800-tallets hestemarked
      • plads med små huse, gelændere til heste og senere jernbanestation som ny “byport”.
    2. Bilernes og parkeringsanlæggets torv
      • efterkrigstidens parkeringsplads og underjordiske garageanlæg (1962–1994)
      • fokus på bilparkering og overdækket butikstorv.
    3. Kunst- og opholdstorvet – og den grønne bymidte
      • fjernelse af garageanlæg, etablering af byrum med kunst (Hestebrønden og Roskildekrukkerne)
      • i dag primært ankomstplads, opholdsrum og kunstplads
      • i fremtiden et endnu grønnere, mere sammenhængende byrum med stærkt byliv og forbedrede forbindelser til stationsområdet og Ny Østergade.

    Kort resumé

    Kommunen er i gang med et stort fornyelsesprojekt for Algade og Hestetorvet (MASU Planning), der skal gøre området grønnere, mere indbydende og bedre for gående, cyklister og byliv – bl.a. med flere træer, nye opholdszoner og en ny hesteskulptur.

    Hestetorvet er en af Danmarks ældste markedspladser og opstod som hestemarked ved Røde Port.

    Med jernbanen blev pladsen Roskildes østlige indgang og kulisse for store begivenheder.

    I 1950’erne–60’erne blev torvet omdannet til overdækket parkeringsanlæg med to etager under jorden; anlægget blev fjernet i 1994.

    I dag er torvet et åbent byrum med kunstværkerne Hestebrønden og især Roskildekrukkerne (Peter Brandes, 1999), caféer og opholdspladser.

    Parkering er flyttet væk fra selve torvet til omkringliggende P-pladser og P-huse (bl.a. Sortebrødre Plads); generelt er der 2 timers gratis parkering i bymidten med mulighed for tilkøb.

    Se billederne fra Hestetorvet i Galleriet
  • Gårdene på Ledreborg Alle

    Gårdene på Ledreborg Alle

    Hvem har ikke beundret de fine 3-længede gårde, der ligger på vestre side af Ledreborg Alle, når man kører fra Roskilde til Ledreborg Slot. Og de fleste med en muret mur med indgangsparti ud mod vejen. Jeg har ihvertfald tænkt meget over mulige sammenhænge.

    Læs mere om gårdene

    Efter branden i Glim i 1761 – hvor en del af byens fæstegårde under Ledreborg brændte – insisterede grev Johan Ludvig Holstein på, at de nedbrændte gårde ikke bare skulle genopføres inde i landsbyen. De skulle flyttes ud og lægges på række langs den nye repræsentative vej fra Roskilde mod slottet, Ledreborg Allé. De udflyttede gårde blev betragtet som en ny bebyggelse med navnet Helvigmagle (også kaldt Ny Glim). (tidsskrift.dk)

    Kilderne er ikke helt enige om tallet (nogle skriver 9, andre 11 udflyttede gårde), men alle er enige om princippet:

    • det var fæstegårde under Ledreborg,
    • som efter branden blev flyttet ud og
    • genopført langs alleen som en slags tidlig “model-udskiftning”. (tidsskrift.dk)

    LejreMagasinets artikel om Ledreborg Allé beskriver, at gårdene blev placeret på række med ca. 200 meters afstand mellem hver og fik ca. 50 tønder land hver – og at dette blev regnet som en af de allerførste udskiftninger i Danmark.(LejreMagasinet)

    Gårdene ligger alle i det, der matrikulært hører til Helvigmagle by, Glim – altså netop den række udflyttergårde, der opstod efter branden.

    I en nyere fredningssag for området står de nævnte adresser direkte anført med deres matrikler i Helvigmagle by, Glim:

    • Ledreborg Allé 12 – matr. 10a Helvigmagle by, Glim
    • Ledreborg Allé 16 – bl.a. matr. 10f Helvigmagle by, Glim
    • Ledreborg Allé 18 – del af matr. 7a Helvigmagle by, Glim
    • Ledreborg Allé 20 – dele af matr. 6a–d og 7b,c,e Helvigmagle by, Glim
    • Ledreborg Allé 24 – matr. 4a Helvigmagle by, Glim
    • Ledreborg Allé 26 – dele af matr. 3a,b og 4b,d,e Helvigmagle by, Glim
    • Ledreborg Allé 28 – matr. 2a Helvigmagle by, Glim (www2.blst.dk)

    Og Helvigmagle er netop navnet på den nye række gårde, der blev skabt ved at flytte de brændte Glim-gårde ud til alleen.(tidsskrift.dk)

    De er kendetegnede ved:

    • den faste rytme i placeringen langs alleen (ca. 200 m mellem gårdene),
    • det at de alle har gårdsplads og bygninger trukket lidt tilbage fra vejen,
    • og at de oprindeligt var planlagt som et samlet, rationelt anlæg under godset.(LejreMagasinet)

    Men af bygningerne er der ikke meget tilbage fra de oprindelige bygninger:
    Det er placeringen og jordtilliggendet, der går tilbage til 1761–62 – ikke nødvendigvis selve stuehusene og driftsbygningerne. Typisk har man genopbygget, forhøjet, fornyet tag, bindingsværk osv. i 1800- og 1900-tallet.

    Konkrete byggeår for stuehusene (det vi kan se i dag):

    • Ledreborg Allé 12 (Allegården)
       Beskrevet i Danske gårde: stuehuset er opført 1790 og siden ombygget og restaureret flere gange.(Danskernes Historie Online)
    • Ledreborg Allé 16
       DinGeo angiver stuehuset som opført 1912.(DinGeo)
    • Ledreborg Allé 18 (Ellekærgård Ridecenter)
       Stuehuset er fra 1928. I dag rummer ejendommen bl.a. et ridecenter (Ellekærgård). (DinGeo)
    • Ledreborg Allé 20
       En landejendom, hvor stuehuset ifølge boligdata er bygget 1882.(Boliga)
    • Ledreborg Allé 24
       DinGeo betegner det som en villa/gård med stuehus opført 1892.(DinGeo)
    • Ledreborg Allé 26
       Stuehuset er registreret som opført 1870.(DinGeo)
    • Ledreborg Allé 28 (Maglehøjgaard / erhverv)
       Her er der ikke et lige så tydeligt offentligt byggeår i de frit tilgængelige registre, men matriklen (2a Helvigmagle by, Glim) er en del af den samme oprindelige række gårde. I dag er bygningerne i høj grad brugt til erhverv (bl.a. BAR & TAP Concept, Larsen & Brusgaard m.fl.).(Regnskaber CVR API)

    Det korte af det lange:

    Planen og jordfordelingen langs alleen er fra 1761–62.

    Bygningerne, som du kører forbi i dag, er overvejende fra 1790–1920’erne, men står på de samme gårdpladser og matrikler, som blev udlagt til de udflyttede Glim-gårde.

    Ejerforhold – dengang og nu

    I 1700-tallet:
     Gårdene var fæstegårde under Ledreborg. Både artiklen om Helvigmagles udflytning og den lokale historiske litteratur beskriver, at der var tale om en tidlig og ret “oplyst” udskiftningsløsning, hvor Holstein brugte sin godsmagt til at skabe et mere rationelt landbrug og et flot anlæg langs alleen.(tidsskrift.dk)

    Senere:
     Med landboreformerne i slutningen af 1700-tallet og 1800-tallets udvikling gik gårdene gradvist over til selveje, efterhånden som fæstebønderne (eller deres efterkommere) købte gårdene fri fra godset – helt i tråd med udviklingen i resten af landet.(Danskernes Historie Online)

    I dag:

    • Ejendommene er selvejende og på private hænder, ofte med gårdnavne som Allegården, Ellekærgård, Maglehøjgaard osv.
    • Nogle drives stadig som aktive landbrug, andre som ridecenter, boliger eller blandede erhverv.(LejreMagasinet)

    Af hensyn til privatliv vil jeg ikke remse de nuværende ejeres personnavne op – men matriklerne, deres størrelse og funktion fremgår af offentlige frednings- og planmaterialer, hvis du vil helt ned i detaljerne.

    Kort sagt

    Ensartetheden, du ser i dag, ligger især i placering, afstande og jordtilliggende – selve stuehusene er om- og nybyggede i perioden ca. 1790–1928.

    Branden i Glim i 1761 gav grev Holstein en anledning til at gennemføre en tidlig udskiftning: de brændte Ledreborg-fæstegårde blev flyttet ud langs den nye allé og samlet i Helvigmagle.

    Gårdene på Ledreborg Allé 12, 16, 18, 20, 24, 26 og 28, ligger alle på matrikler i Helvigmagle by, Glim, og er derfor direkte knyttet til denne udflytning.

  • Slangesti til Havhingstens hjemkomst

    Slangesti til Havhingstens hjemkomst

    Slangesti til Havhingstens hjemkomst

    Slangesti til Havhingstens hjemkomst

    Det største vikingeskib fra Skuldelevfundet er rekonstrueret og navngivet Havhingsten fra Glendalough. Det er den største rekonstruktion nogensinde af et vikingeskibsfund, og på årringene i det originale træ kan man se, at det er bygget i Irland.
    Som hyldest til skibet ved dets hjemkomst til Roskilde fra Dublin, hvor det blev bygget for næsten 1000 år siden, har kunstnerne Iben Brøndum og Helle Hove skabt et land art projekt med inspiration i de gamle runestens slyngtegninger.
    Stierne udgør tilsammen et kæmpe slangevæsen med hoved og hale på bakkeskråningen i Byparken. Der blev udlagt bemalede træskiver, og kunstnerne fik hjælp af en gruppe europæiske unge.
    Ved indvielsen blev der blæst sæbebobler ud over stierne, og ugen efter blev der lagt krokusløg i nogle af punkterne, og dele af slangestien genopstår nu hvert forår.

    Fotos Niels Jørgen Rasmussen

    Se alle billederne om slangestien i vores galleri
  • Podcast om Sankt Hans – Henrik Denman

    Podcast om Sankt Hans – Henrik Denman

    Snak med Henrik Denman om historien om Sankt Hans.

    Peter Ottesen og Niels Jørgen Rasmussen har haft besøg af Henrik Denman. For at snakke lidt om historien om Sankt Hans. Og det kom der (som sædvanlig) en rigtig god snak ud af.

    Sankt Hans og planerne for Sankt Hans Vest interesserer de fleste roskildensere – tror vi.

    Hør podcasten her…

    Artiklen her er et uddrag fra dette interview med Henrik Denman, en Roskilde-baseret lokalhistoriker, der diskuterer historien om Sankt Hans Hospital og dets betydning for byen. Denman beskriver sin egen baggrund som journalist og bestyrelsesmedlem i Roskilde amts historiske samfund, hvilket etablerer hans ekspertise i byens fortid, især med fokus på hospitalet, som han kendte til fra sin barndom. Kernen i diskussionen er hospitalets flytning fra København til Bidstrup Gods i Roskilde Fjord i kølvandet på engelsk bombardement i 1807, som førte til hospitalets etablering i 1816 og markerer begyndelsen på systematisk psykiatrisk behandling i Danmark. Desuden understreges den helbredende effekt af naturskønne, landlige omgivelser for patienterne og den arkitektoniske betydning af det fredede kurhus, som blev tegnet af den berømte arkitekt M. G. Bindesbøll. Endelig skitseres de tidlige, ofte kritiserbare behandlingsmetoder og den lægefaglige konflikt mellem psykiatere og somatikere, der drev udviklingen af moderne psykiatri.

    Historie og betydning…..

    Sankt Hans Hospitals Historie og Betydning

    Denne artikel indeholder et overblik over historien om Sankt Hans Hospital baseret på en detaljeret beretning af Henrik Denman. 

    Hospitalets oprindelse kan spores direkte tilbage til Napoleonskrigene, specifikt englændernes bombardement af København i 1807, som ødelagde byens daværende psykiatriske institution, Ladegården. Dette tvang Københavns Kommune til at flytte hospitalet til Bidstrup Gods ved Roskilde, som kommunen allerede ejede.

    Etableringen i 1816 markerede begyndelsen på systematisk psykiatrisk behandling i Danmark, idet man ansatte den første overlæge. Valget af beliggenhed var baseret på en filosofi om, at naturskønne omgivelser, frisk luft og godt vand virkede helbredende. Samtidig var der en økonomisk rationalitet, da godsets jorde muliggjorde selvforsyning og meningsfuld beskæftigelse for patienterne.

    De tidlige forhold var primitive og behandlingen brutal, præget af fysisk afstraffelse. Dette afspejlede en dyb faglig konflikt mellem “psykiatikere,” der anså sindssyge som et moralsk svigt, og “somatikere,” der så det som en fysisk sygdom. Et afgørende vendepunkt kom med opførelsen af det arkitektonisk banebrydende Kurhus i 1860, tegnet af M.G. Bindesbøll. Dette repræsenterede et “kvantespring” i både faciliteter og behandlingsmuligheder.

    Gennem sin historie udviklede Sankt Hans sig til et selvstændigt samfund og en af Roskildes største arbejdspladser, hvilket blandt andet førte til opførelsen af boligområdet Rørmosen til personalet. I dag er området under transformation til en ny bydel, Sankt Hans Vest, hvor den historiske arkitektur bevares, og Kurhuset, der nu ejes af Liljeborg-fonden, huser blandt andet Museum Sankt Hans.

    Resten af artiklen…..

    Introduktion

    Foredragsholderen Henrik Denman, der har en dyb personlig og historisk tilknytning til Roskilde, fremlægger en omfattende beretning om Sankt Hans Hospitals udvikling. Denman, der har boet i Roskilde det meste af sit liv, har studeret litteratur, arbejdet som journalist og været aktiv i Historisk Samfund for Roskilde Amt i over 20 år. Hans barndoms ture gennem området til Boserup Skov gav ham et tidligt og fascinerende indblik i Sankt Hans, som han beskriver som et sted, der både dækker over alvorlige psykiske lidelser og rummer en yderst interessant historie.

    Hovedtemaer

    Oprindelse: En Tvungen Flytning fra København

    Sankt Hans Hospitals historie begynder ikke i Roskilde, men i København. I slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet lå byens psykiatriske hospital på Ladegården ved Søerne. Institutionen fungerede primært som et “opbevaringssted,” hvor samfundet kunne placere psykisk syge uden systematiseret behandling.

    Den afgørende begivenhed, der førte til flytningen, var Napoleonskrigene. Danmarks alliance med Frankrig gjorde landet til en fjende af England, som havde vitale handelsinteresser i Østersøen. For at sikre fri sejlads bombarderede og belejrede englænderne København i 1807. Under dette angreb blev Ladegården ramt og i vid udstrækning ødelagt, hvilket efterlod byen uden sin primære psykiatriske institution.

    Som løsning fandt Københavns Kommune på at flytte hospitalet til Bidstrup Gods ved Roskilde. Godset var tidligere blevet givet til kommunen af kongen som tak for byens modstand under en tidligere belejring – Svenskerkrigene i 1600-tallet. Flytningen fra de ødelagte bygninger på Ladegården til Bidstrup Gods blev gennemført gradvist.

    Etableringen ved Bidstrup Gods: Terapi og Økonomi

    Flytningen til Roskilde var baseret på en kombination af en ny behandlingsfilosofi og økonomisk pragmatisme.

    • Terapeutisk Filosofi: Københavns fattigvæsen lagde stor vægt på de naturskønne omgivelser. Man mente, at “det gode vand,” “den friske luft” og de “skønne omgivelser” ville have en helbredende og beroligende effekt på patienterne. Denne idé om naturens helende kraft er et gennemgående træk for mange psykiatriske hospitaler fra perioden, som også ses i Middelfart, Kolding og Nykøbing Sjælland.

    • Økonomisk Rationalitet: Til Bidstrup Gods hørte store arealer med agerjord, skov og mose. Dette skabte en form for cirkulær økonomi:

        ◦ Man kunne producere friske landbrugsvarer og hente brænde og hø til betydeligt lavere priser end på markedet i København.

        ◦ De patienter, der var i stand til det, kunne deltage i arbejdet. Dette gav dem en meningsfuld beskæftigelse og var en integreret del af hverdagen på hospitalet.

    Årstallet 1816 regnes for Sankt Hans Hospitals stiftelsesår. Dette år var flytningen fuldendt, og – afgørende for historien om psykiatrien i Danmark – man ansatte den første overlæge. Dette markerer overgangen fra ren opbevaring til en systematisk, lægeligt funderet psykiatrisk behandling.

    Tidlige Behandlingsforhold og Faglig Konflikt

    De første årtier på Bidstrup Gods var præget af primitive forhold og barske behandlingsmetoder. De gamle herregårdsbygninger, kendt som “Slottet,” blev indrettet med syge- og fællesstuer, men også lejligheder til de ansatte, der således boede dør om dør med patienterne.

    Sidefløjene blev ombygget til fængselscelle-lignende rum for urolige patienter. Dørene, som var genbrug fra Ladegården, havde en lille låge, hvorigennem personalet kunne observere patienterne og række mad ind. Bag cellerne var en overdækket gang, hvorfra man kunne tømme latrinerne uden at skulle ind til patienten. Vinduerne var placeret højt, hvilket gjorde cellerne mørke.

    Behandlingen afspejlede tidens syn på psykisk sygdom og var ofte brutal. Metoderne omfattede:

    • Pisk med ris

    • Ørefigener

    • Styrtebade

    • Bindetrøjer (spændetrøjer)

    • En spændestol

    Disse forhold var udtryk for en fundamental lægefaglig konflikt, der prægede 1800-tallet:

    SkoleSyn på SindssygeBehandlingsmetode
    PsykiatereAnså sindssyge som et udslag af synd og umoralsk opførsel.Mente, at patienterne skulle “afrettes” gennem fysisk afstraffelse.
    SomatikereAnså sindssyge som en fysisk sygdom i hjernen eller nervesystemet.Mente, at sygdommen skulle behandles med ro og omsorg.

    Denne konflikt udspillede sig heftigt i faglige skrifter og den offentlige debat og var en central del af den psykiatriske behandlings udviklingshistorie. Interesserede kan i dag se eksempler på datidens behandlingsudstyr på Museum Sankt Hans, der ligger i Kurhuset.

    Nyere udvikling indenfor psykiatrien

    Siden 1950’erne er antallet af psykiatriske senge i Danmark faldet kraftigt, især efter 1970’erne, hvor man bevidst forkortede indlæggelser og flyttede behandling til ambulante og distriktspsykiatriske tilbud,

    Den udvikling var kun mulig, fordi nye psykofarmaka gjorde det muligt at stabilisere patienter hurtigere og holde mange nogenlunde symptomfri uden langvarige indlæggelser.

    Arkitektonisk og Behandlingsmæssigt Kvantepring: Kurhuset

    I midten af 1800-tallet førte et stigende antal patienter til et akut behov for udvidelse. Københavns Kommune nedsatte en byggekomité og udskrev i 1852 en arkitektkonkurrence for et nyt “Kurhus” med plads til 120 patienter.

    Konkurrencen blev vundet af Michael Gottlieb Bindesbøll, en af de vigtigste skikkelser i dansk arkitekturhistorie, kendt for hovedværker som Thorvaldsens Museum og for sin indflydelse på bl.a. Carlsbergs etiket og Brumleby. Bindesbøll satte en ny, høj arkitektonisk standard for Sankt Hans. Han trak sig dog fra projektet i protest, da byggekomiteen forlangte ændringer i hans tegninger. På trods af dette er det opførte bygningsværk i hovedsagen hans design.

    Kurhuskomplekset blev taget i brug i 1860 og repræsenterede et “kvantespring” for hospitalet. Det var en internationalt set yderst moderne bygning, der husede:

    • Lægeboliger

    • Kontor til inspektøren

    • Sankt Hans Kirke på førstesalen

    • Patientboliger, der var opdelt efter social klasse: Velhavende patienter kunne få lejligheder, mens patienter på anden og tredje klasse boede på stuer med 2-5 senge. Nogle velstående familier opførte endda private villaer på området til deres indlagte pårørende.

    I de følgende år blev der opført flere bygninger i tilknytning til Kurhuset, herunder Østerhus og Fjordhus til henholdsvis mænd og kvinder. Denne udbygning sikrede gradvist bedre forhold for de indlagte.

    Sankt Hans som Samfund og Arbejdsplads

    Sankt Hans Hospital udviklede sig til at være mere end et hospital; det var et stort, selvforsynende samfund og en af de største arbejdspladser i Roskilde.

    • Boliger til personale: Den store medarbejderstab var en medvirkende årsag til opførelsen af boligkomplekset Rørmosen, der oprindeligt blev bygget på Københavns Kommunes grund for at huse plejere og sygeplejersker. Der blev også opført specifikke sygeplejerskeboliger i den vestlige del af området.

    • Centralkøkkenet og Den Kolde Krig: Et stort centralkøkken blev opført på området under Den Kolde Krig. Det var dimensioneret således, at det i tilfælde af krig kunne bespise hele Roskildes befolkning. Bygningen fungerede som en daglig påmindelse om den geopolitiske spænding i efterkrigstiden.

    På et tidspunkt (omkring midten af 1950’erne) var der ca. 2.500 indlagte patienter. 

    I samme periode var antallet af ansatte “næsten lige så mange” som de indlagte – altså næsten 2.500 ansatte. 

    Nutid og Fremtid: Bevaring og Byudvikling

    I dag er Sankt Hans under transformation. Den vestlige del, nu kendt som Sankt Hans Vest, er overtaget af Roskilde Kommune og udvikles til en ny bydel. Mange af de historiske bygninger er fredede eller bevaringsværdige, hvilket betyder, at udviklingen sker med respekt for arkitekturen.

    • Kurhuset: Er i dag ejet af Liljeborg-fonden, der er kendt for sit kvalitetsbevidste arbejde med bevaring og udvikling i Roskilde-området (bl.a. Sagafjord, Julemærkehjemmet og Fjordliv).

    • Museum Sankt Hans: Er placeret i Kurhusets underetage og giver et unikt indblik i hospitalets og psykiatriens historie. Museet har gratis adgang, men begrænsede åbningstider.

    • Sankt Hans Kirke: Er normalt ikke åben for offentligheden, men kan opleves én gang årligt ved en julekoncert arrangeret af Sankt Jørgensbjerg Kirke.

    Markhusene

    • Ét af tre nye boligfelter (sammen med Enghus og Parkhus). 
    • Ca. 3.700 m² planlagt boligareal, primært private boliger. 
    • Midlertidigt brugt til indkvartering af ukrainske flygtninge frem til 2026. 

    Parcelgårdshusene

    • Planlagt ny boligbebyggelse ved Parcelgårdsvej, hvor de nuværende tjenesteboliger (bl.a. nr. 4 og 6) ligger. 
    • Skal erstatte ikke-bevaringsværdige huse og opføres som moderne boliger, op til ca. 2½ etage / 12 m. 
    • Skal rumme en andel almene boliger som led i målet om 25 % almene boliger på Sankt Hans.

    Parcelgårdsvej

    • Parcelgårdsvej 2: er et “fint eksempel på et Bedre Byggeskikshus”, som man ønsker at bevare, og skal sælges som et bevaringsværdigt en- eller tofamilieshus.
    • Parcelgårdsvej 4 og 6: indgår i det område, hvor kommunen har besluttet, at de eksisterende, ikke-bevaringsværdige bygninger på sigt skal fjernes og erstattes af ny boligbebyggelse (Parcelgårdshusene).

    Tidsmæssigt er det lagt ind i perioden 2025-2028 med skitseprojekter, lokalplan og efterfølgende salg/udbygning, men uden en præcis dato for hvornår 4 og 6 faktisk rives ned.

    Eksisterende og nye boliger

    Bygninger, der kan blive til boliger
    • Krathus
    • Vesterhus
    • Østerhus – solgt, igangværende renovering
    • Sønderhus – solgt, igangværende renovering
    • Nørrehus – solgt
    • Slottets hovedbygning
    • Slottets østfløj
    • Slottets østfløj
    • Parcelgårdsvej 2
    • Markhusene
    • Fjordhus
    Mulighed for nyt byggeri
    • Enghus
    • Parkhus
    • Parcelhusene
    https://sankthans.roskilde.dk/media/kpxffpt3/oversigtskort-boligtyper.jpg

    Byggestil

    Den overvejende byggestil på Sankt Hans-området i Roskilde betegnes som historicisme.

    Det er især knyttet til Kurhuset og de andre midt-1800-tals bygninger tegnet (og præget) af Gottlieb Bindesbøll: gule teglstensbygninger i et stort, symmetrisk anlæg, inspireret af datidens engelske landskabsparker og historicismens formsprog.

    “Historicisme” er en betegnelse for en byggestil og en måde at tænke arkitektur på i 1800-tallet.

    Kort sagt: Historicisme = man bygger nye huse i stil med tidligere tiders arkitektur.

    Lidt mere udfoldet:

    I historicismen gør arkitekter bevidst brug af gamle stilarter – fx:

    • gotik (spidse buer, kirkestil)
    • renæssance (symmetri, søjler, “palæ-agtigt”)
    • romansk stil (runde buer, tunge mure)
    • klassicisme/antik (søjler, temple-udtryk)

    Men de gør det i moderne bygninger for deres egen tid (især midt/slut 1800-tallet). Man “låner” altså formsprog, motiver og detaljer fra historien og sætter dem sammen på nye måder.

    Derfor hedder det historicisme – fordi det er historien som stilkatalog.

    Kendetegn ved historicistisk byggeri. Typisk ser man:

    • Blandinger af flere historiske stilarter i samme bygning
    • Gule eller røde murstensbygninger med dekorative detaljer (gesimser, bånd, buer osv.)
    • Stramt planlagt anlæg – fx symmetriske hovedbygninger og fløje

    En idé om, at arkitekturen skal udtrykke noget “ophøjet”, dannet og civiliseret ved at trække på fortiden. 

    På Sankt Hans (psykiatrisk hospital) ser du historicismen i:

    • De gule teglstensbygninger
    • De gennemtænkte, symmetriske anlæg
    • Brugen af klassiske og middelalderligt inspirerede former, selvom bygningerne er fra 1800-tallet

    Man kan sige, at bygningerne ser “gamle” og “traditionsrige” ud, selv om de – da de blev opført – var moderne institutioner.

    Læs mere om historicisme HER

    Man kan følge historien og udviklingen af Sankt Hans Vest HER

    (Og man kan også blive ledt videre til nogle podwalks om stedet)

    Se billeder om Sankt Hans fra vores billedgalleri

  • Tur på Køgevej

    Tur på Køgevej

    Udforsk Roskildes historie langs Køgevej med denne digitale flipbook!

    Foreningen Syd for Banen præsenterer “Tur ud ad Køgevej” – en samling sider, der fortæller om bemærkelsesværdige steder langs vejen. Denne flipbook er en del af foreningens arbejde med at samle billeder fra Roskilde og omegn i et webbaseret galleri.

    Hver side i flipbooken fungerer som en guide og indeholder en henvisning (via QR-kode eller kortlink) til en tilknyttet galleriside, hvor du kan se, læse og lytte til mere indhold, herunder billeder og en lille lydfortælling(podcast).

    Tag på opdagelse i områdets fortid og nutid, og lær historierne bag steder som Slagteriet, værtshuset Bakkely, Kloster Mejeriet (kendt for blandt andet Claras flødeost), fotograf Bennie´s biledbutik, Kiosk Ulla, det betonprægede Amtsgården, Sygehuset, Ringparken, Zonens redningsstation og Roskildevænge.

    Denne flipbook, som også eksisterer i en trykt udgave, peger på de enkelte albums i foreningens omfattende galleri, hvilket gør det nemt at udforske specifikke emner.