Syd for Banens portal

Start

Tag: Historie

  • Fra bondeland til bydel – Svend Erik Christensen

    Fra bondeland til bydel – Svend Erik Christensen

    Som nævnt i et tidligere indlæg (“Min fætter kan huske det hele”) er der ved 10-års jubilæet i 2020 udgivet en lille bog med “Historier fra Roskilde” af “Syd for Banen” (bogen kan stadig købes i foreningen!).

    Der er rigtig mange gode historier i bogen og vi vil gerne give jer lejlighed til at gense Svend Erik Christensens indlæg om “Fra bondeland til bydel”.

    Så hermed god læselyst:

    Syd for Roskilde købstad blev der fra Arilds tid og flere tusinde år frem drevet landbrug på nogle af Danmarks bedste jorder, som lå i udkanten af ”Heden”, der ligger mellem Roskilde, Køge og Tåstrup. 

    Fra middelalderen og frem til slutningen af 1800-tallet var det en del af Roskilde købstads jorder, som var med til at forsyne Roskildes indbyggere med fødevarer. 

    Fra i årtusinder at være uforandret, har området ændret karakter inden for de sidste godt 100 år. Det er gået fra bondeland til en bydel i det nuværende Roskilde. En bydel, der har haft sin egen udviklingshistorie og dynamik. Den begyndende bebyggelse syd for banen var noget som borgerskabet ”inde Roskilde” rynkede på næsen af, da det skød op i 30’erne, 40’erne og 50’erne. Det var på den ”forkerte side af banen”. Så sent som i slutningen af 1980’erne fik familien Harbo følgende bemærkning med, da de flyttede ud på Havelodden: ”Da ikke ude i det kvarter”.

    Siden da er der sket meget. Rådhuset er flyttet på den ”forkerte” side af banen. Kommunens plan for området er at skabe ”en mere sammenhængende, levende og attraktiv bydel”. Det skal ske gennem ”inddragelse af borgerne, søsætning af nye projekter, tiltrækning af investeringer og ved at understøtte lokale og borgerdrevne initiativer”. Udover selve Sydbyen ønsker kommunen også at Københavnsvej, der er en af områdets hovedfærdselsårer, bliver forskønnet og udviklet. Man arbejder med boligområdet Gyvelvej/Dommervænget som zebraby, hvor der satses på at opbygge et bedre fællesskab og egen identitet. 

    Den største satsning i området inden for de seneste årtier er omdannelsen af den tidligere betonvarefabrik Unicon til den nye bydel Musicon, hvor målet er at nå 1000 nye boliger og 1000 nye arbejdspladser på 10 år. 

    Bydel i flere etaper

    Bydelen har været gennem en lang rejse fra den første bymæssige bebyggelse kom omkring år 1900 frem til i dag, hvor der er godt 10.000 indbyggere. 

    Den første egentlige bymæssige bebyggelse syd for banen var det daværende Frederiksberg, som lå ved Hersegades daværende forlængelse ud i Køgevej syd for banen. Det var et mindre kvarter, som bestod af få men store udlejningsejendomme. Det måtte i slutningen af 1800-tallet vige for udvidelsen af banearealet og blev revet ned i 1898.

    Herefter skete byudviklingen i flere etaper og med forskellige typer af bebyggelse. I dag er hele området mellem jernbanen og motorvejen blevet udbygget med boliger, erhverv og uddannelsesinstitutioner. 

    Syd for banen består i dag af flere forskellige boligområder, der har hver sin karakter og historie.

    De første årtier af 1900-tallet

    I midten af 1800-tallet var Roskilde en lille søvnig provinsby med godt 3.000 indbyggere. Det var flere århundreder siden, at byen havde mistet sin storhed med reformationen. De følgende århundreder blev byen udsat for flere tilbageslag: Svenskekrige, pest og ildebrande. Ulykker der betød økonomisk og befolkningsmæssig tilbagegang.

    Fra bondeland til bydel – Svend Erik Christensen

    Først i anden halvdel af 1800-tallet kom der igen økonomisk og befolkningsmæssig vækst i byen. I perioden 1850-1900 ændrede byen udseende. Jernbanen kom til byen og flere industriskorstene begyndte at præge byens skyline. I 1900 var indbyggertallet steget til godt 8.000. Hertil kommer Sct. Jørgensbjerg sognekommune, som lå rundt om Roskilde købstad. Den store tilflytning gav pres på boligmarkedet. 

    Omkring år 1900 kom den første samlede bebyggelse syd for banen. Det var det nye Frederiksberg. Omkring samtidig begyndte byudviklingen på Hedegårdene ”ude” ved Københavnsvej og Vindingevej. Det var dengang områder, som hørte under Sct. Jørgensbjerg kommune. I 1905 var der så mange indbyggere i området og i Ladegårdshusene, som lå nord for banen, at sognerådet i Sct. Jørgensbjerg kommune havde planer om at oprette en skole i området. Der var dengang 80 skolepligtige børn i området, hvilket også tyder på at et egentligt bykvarter var ved at skyde op. 

    Gammel Landevej, der tidligere var den oprindelige landevej mellem København og Roskilde, hørte til Roskilde kommune, selvom Sct. Jørgensbjerg kommune lå på begge sider af vejen. I 1918 blev det udlagt til et villakvarter og for enden blev der plads til tre nye ejendomme Gammel Landevej 28-32, som blev opført af Andelsboligforeningen af 1899. På trods af at lejlighederne havde toilet, så var det billige lejligheder for mindrebemidlede. 

    Frederiksberg genopstod

    Ikke så snart var det gamle Frederiksberg blevet revet ned og grundene overtaget af ”banen” før et nyt Frederiksberg så dagens lys umiddelbart syd for banen. Det blev den første samlede bymæssige bebyggelse i den nye kommende bydel. Det bestod hovedsagelig af en- og tofamilieshuse, men på bydelens hovedstrøg Knudsvej kom der en mere sammenhængende bebyggelse med to- og tre etagers udlejningsejendomme. Det var også her at områdets første sociale boligbyggeri så dagens lys. Det er Frederiksberg Huse, som blev opført på Knudsvej 35 og 37 i 1920 af Andelsboligforeningen af 1899. I løbet af 1930’erne kom bebyggelsen på Søndervang med stort set ens murermestervillaer. Nu var hele området udbygget mellem banen, Køgevej, Gl. Dyrskueplads og grusgraven i det nuværende Roskilde Ring Park. 

    Også i den vestlige del af ”syd for banen” skete der byudvikling. Det var i området omkring Bakkedraget og Havelodden. De ældste huse er fra 1918. Området havde karakter af tilfældig bebyggelse og bestod af små havehuse, som hen ad vejen blev gjort mere beboelige. Kvarteret blev kaldt et ”Klondyke”, hvor der intet system var i tingene og der hverken var indlagt vand eller elektricitet i husene. Området har senere ændret sig og langt hovedparten af de oprindelige huse er revet ned og nye er skudt op. Men man kan dog stadig se spor af den oprindelige bebyggelse i området. 

    I 1930’erne kom der gang i boligbyggeriet

    I både Roskilde Kommune og Sct. Jørgensbjerg kommune blev der bygget nye boliger syd for banen. På Hedegårdenes jorder blev der bygget hovedsagelig tofamiliehuse på vejene mellem Østergade og den senere Ladegårdsvej. I 1933 udstykkede Roskilde kommune flere villakvarterer i Roskilde. I den nordlige og vestlige del af kommunen var det efter tiden dyre grunde, som var beregnet for mere eller mindre velhavende. Syd for banen havde man en anden politik. Her blev der udstykket og byggemodnet 60 grunde i det kommende Østervangskvarter. De blev solgt til en lav pris og gode betingelser. De kostede 2-3 kr. pr. kvadratmeter, medens grundene i nord og vest kostede det dobbelte. Arkitekt Hans Schmidt havde udarbejdet forslag til familieboliger i det nye kvarter. Man kan den dag i dag se dem på fx Tårnvang. 

    Mod slutningen af 1930”erne var der kommet flere og flere boliger langs Københavnsvej og mellem Københavnsvej og banen. På Københavnsvej opførte Sct. Jørgensbjerg sognekommune i 1936 en blok med såkaldte aldersrenteboliger. De ligger bl.a. omkring Nymarksvej, der udviklede sig til en helt lille bydel med egen købmand på det daværende Trekronervej. Op i 1960’erne og 70’erne blev det sidste stykke mellem Nymarksvej og banen bebygget med ens små huse på Nymarksvænge. 

    Besættelsen og efterkrigstid

    Efter befrielsen i 1945 var der i Roskilde, som andre steder landet, stor boligmangel. I krigsårene var der bygget meget lidt. Roskilde Boligselskab færdiggjorde kun 174 lejligheder i krigsårene, men dette modsvarede på ingen måde det stigende indbyggertal i Roskilde. I 1940 var der i kommunen 22.245 indbyggere, i 1945 var det vokset til 24.065.

    Kommunen udarbejdede i 1947 en dispositionsplan for byudviklingen de næste 20-25 år. Ideen i planen var, at Roskilde skulle blive en af de satellitbyer, som var beskrevet i Hovedstadens Fingerplan. 

    I dispositionsplanen beskrives den fremtidige udvikling på følgende måde: ”En by på 40-50.000 indbyggere må anses på den størrelse, der byder sine borgere de første fordele i materielle og kulturelle henseender samtidig med, at den bevarer det købstadspræg, der er attråværdigt for den befolkning, der søger bort fra storbyen.”

    Statens boligpolitik efter 2. verdenskrig

    I 1945 havde Folketinget fokus på nedbringelse af bolignøden. Et embedsmandsudvalg udarbejdede betænkningen ”Det fremtidige boligbyggeri”, der havde det grundsynspunkt, at det fremtidige boligbyggeri skulle være tidssvarende frem for skrabet byggeri. Der skulle være moderne bekvemmeligheder, ikke mindst af hensyn til husmoderen. Betænkningen udmøntede sig i 1946 i en ny lov om Byggeri med offentlig Støtte. Den knæsatte ordningen med statslåneordninger med kommunal garanti i perioden fremover. Det var ret store beløb, der blev stillet til rådighed for udlån til offentligt boligbyggeri. Fra 1946/47 til 1954/55 blev der hvert år afsat 75 mio.kr. til udlån til sociale boligselskaber og kommuner. Til sammenligning blev der årligt afsat 20 mio.kr. til privat parcel- og rækkehusbyggeri: de såkaldte statslånshuse. 

    Boligbyggeri i 1950’erne og 1960’erne

    I de 20 år fra 1945 til 1965 blev byens indbyggertal forøget med ca. 15.000 til små 40.000. Det var særligt tilflyttere fra landet og Storkøbenhavn. 

    For at huse de mange nye indbyggere blev byen udbygget særligt i den sydlige del. Det var både nye parcelhuskvarterer og store blokbebyggelser. Særligt 1960’erne var den store vækstperiode. 

    Østervangskvarteret blev udbygget op gennem 1950”erne med nye parcelhuse syd for Ledagervej. Flere af disse huse var statslånshuse, og de var mindre end dem,der lå nord for Ledagervej. Et helt lille kvarter opstod på Snerlevej, der i vid udstrækning bestod af selvbyggerhuse fra 1950’erne. Samtidig skete der en udbygning i kvarteret omkring Bakkedraget. 

    De fleste boliger kom i de to store koncentrationer af lejeboliger. Den ene omkring krydset Køgevej og Østre/Søndre Ringvej. Det andet omkring Gyvelvej/Dommervænget. De første var i Ringparken, hvor de første blokke stod færdige i 1953 og senere udbygget successivt frem til midten af 1960’erne. På den anden side af Køgevej kom Bakkegården. De to byggerier var opført af Roskilde Boligselskab og havde tilsammen godt 500 lejligheder. 

    Ringparken

    I 1946 var Roskilde Boligselskab på udkig efter byggegrunde. 

    Først faldt øjnene på Bakkegården på Køgevej, men det blev ikke til noget. Herefter faldt blikket på det store areal på den anden side af Køgevej og syd for den gamle dyrskueplads. I 1946/47 var det 80.000 m? hvilket svarer til 8 fodboldbaner. Arealet lå langt uden for Roskilde, på den anden side af dyrskuepladsen. Området var afgrænset af industrier, herunder to store garverier, grusgrave og betonvarefabrik. Og der var udsigt til marker og gartnerier. 

    Et storstilet boligprojekt blev sat på skinner. Visionen for Ringparken blev i 1946 formuleret som: ”500-600 lejligheder med 2.000 indbyggere. En by i byen med egne butikker, børneinstitutioner og legepladser”. 

    Ringparken blev tegnet af Roskildearkitekten Michael Stigaard, der også var medstifter af boligselskabet. Fra de første idéskitser til det endelige projekt skete der mange ændringer. Oprindeligt var der idé om et højhus på 7 etager og rækkehuse ud mod Køgevej. Højhuset forsvandt hurtigt ud af planen. Rækkehusene blev aldrig bygget. Det blev vurderet, at huslejen ville blive for høj, så de var ubetalelige for almindelige mennesker. Men de oprindelige ideer om en fælles varmecentral, børneinstitutioner og butikker blev fastholdt i det endelige projekt. I Roskilde Tidende den 16. juli 1948 stod der under overskriften KÆMPEBYGGERI følgende at læse: ”Et kæmpe-byggeri, det hidtil største i Roskilde, vil til foråret blive påbegyndt på Køgevej bag Dyrskuepladsen, hvor der efterhånden vil opstå et helt nyt kvarter med i alt 457 lejligheder, 8 butikker og en børnegård. Opførelsessummen bliver 14% 725.mio. kr. Kvarteret, der får navnet Ringparken, er enestående for provinsen, idet det er første gang, man bygger et så stort kvarter under ét.” 

    Det trak ud med at få sat byggeriet i gang. Det skyldtes mangel på byggematerialer i efterkrigstiden. Byggeriet af de første 198 lejligheder i de 7 røde blokke og varmecentralen på Sdr. Ringvej gik i gang i 1949 og var færdigt i 1953. De første beboere flyttede dog allerede ind i februar 1952. I de oprindelige planer skulle hele byggeriet være færdigt på få år og omfatte i alt 25 ens blokke i Ringparken og på Sdr. Ringvej, et butikscenter på Sdr. Ringvej og daginstitutioner. Det hele skulle bygges inden for en fem års periode. 

    Men så hurtigt kom det ikke til at gå. De politiske vinde i byrådet og på Christiansborg var ikke venligt stemt over for boligbyggeriet. Som formanden for boligselskabet Villumsen blev citeret i jubilæumsskriftet fra 1961: ”Ringparkens første afdeling fuldførtes i 1953, men bl.a. fordi byrådet på det tidspunkt ikke var boligselskabet ganske venlig stemt, kneb det med at komme videre”. 

    Først i begyndelsen af 1960’erne blev der bygget på sydsiden af Sdr. Ringvej. Men det blev med en ny arkitekt med et nyt udtryk. 

    Det blev fulgt op af opførelsen af private udlejningsejendomme på begge sider af Køgevej i henholdsvis Stenkrogen og Roskildevænge. I slutningen af 1960’erne blev der igen bygget i området. Det var på begge sider af den nyanlagte Østre Ringvej. Her byggede Boligselskabet og Ingeniørernes Pensionskasse. 

    I 1950’erne og 60’erne blev Gyvelvej udbygget med boligblokke og den store bebyggelse i Dommervænget kom til. 

    Betingelsen for at Boligselskabet fik lov til at opføre de 240 lejligheder som en del af bebyggelsen Ringparken på Sdr. Ringvej var at private bygherrer fik lov til at opføre de private udlejningsejendomme i Roskildevænge og Stenkrogen. De er senere, som også Ingeniørernes Pensionskasses byggeri i området, blevet udstykket til ejerlejligheder, med den undtagelse, at Stenkrogen er blevet en andelsboligforening. Antallet af lejeboliger i området er skrumpet kraftigt ind, og der er kun de almene boliger tilbage. Den samme udvikling er sket på Gyvelvej og i Dommervænget. 

    Blomsterkvarteret

    Op gennem 1960’erne og ind i 70’erne skete den næste store udbygning syd for banen. Blomsterkvarteret kom til. Det ligger som en ring mellem Køgevej og Vindingevej ud mod motorvejen. Langt de fleste af vejene fik blomsternavne og bebyggelsen består af typiske etplans parcelhuse i gule sten. I 1967 blev der holdt en stor boligudstilling i Roskildehallen. I kvarteret omkring Bonderosevej blev der opført 13 arkitekttegnede parcelhuse, som indgik i udstillingen. Dette var samtidig startskuddet til det senere Blomsterkvarter. 

    Dansk Familie Huse

    Samtidig skete der også en udbygning af området på Bakkedraget op mod motorvejen. Her var det bl.a. det kooperative byggeselskab Dansk Familie Huse som byggede 45 små huse på Havelodden, Bakkedraget, Bakkesvinget og Bakkekammen. Ideen med projektet var, at husene skulle sælges til familier med jævne indtægter. I selskabets salgsmateriale står der, at husene skulle fremtræde som fuldgyldige udtryk for det bedste af tidens småhusbyggeri, samt et stærkt outrerede eller modeprægede normer er undgået. Husene der var på 98 kvm havde udover stue og køkken tre værelser. 

    Mange ungdomsboliger

    Roskilde er en stor uddannelsesby med universitet, Campus og mange erhvervsuddannelser. En god uddannelsesby skal også have boliger til de uddannelsessøgende. Der er gennem årene blevet opført en del kollegier og ungdomsboliger. De er i dag for langt hovedpartens vedkommende lokaliseret i enten Trekroner eller sydbyen. Syd for banen er der i dag otte byggerier med ungdomsboliger. De første ungdomsboliger, der kom syd for banen, er kollegiet i Hedeboparken, som blev bygget af Roskilde Boligselskab i begyndelsen af 1970’erne. Der var samtidig planer om et kollegium i Gartnervang ud mod Køgevej, men her blev der i stedet opført ejerlejligheder. Herefter gik der en årrække før der kom flere ungdomsboliger til i kvarteret. Inden for en kort årrække kom der et mindre ungdomsboligbyggeri på Astersvej, Handelsskolekollegiet og ungdomsboligerne på Eriksvej. Det tidligere drengehjem på Roskilde Hvile blev også ombygget til ungdomsboliger. Det sidste skud på stammen er Siloen på Sdr. Ringvej, Musicon kollegiet Essex Park og Noden på Musicon. 

    Udviklingen i det 20. århundrede

    Med udbygningen af Blomsterkvarteret og i Bakkedragskvarteret var der stort set ikke en byggegrund ledig mellem jernbanen og motorvejen.

    Men der blev dog plads til flere boliger. Særlig kom der mange ungdomsboliger i kvarteret, således at det er det område i byen sammen med Trekroner, der har den største koncentration af ungdomsboliger. Hertil er der også blevet bygget nogle såkaldte skæve boliger på Stenvænget op mod banen. De er beregnet for udsatte borgere og i kommunens beskrivelse står: ”små individuelle huse, lav husleje og højt til loftet er den kommunale opskrift, når nogle af byens hjemløse skal forsøge sig med tag over hovedet.” 

    Herudoverer der flere steder fx på Vindingevej og Sdr. Ringvej opført nye boligblokke. En anden tendens er, at ældre huse bliver købt, revet ned og der så opføres et nyt hus på grunden, tit huse der arkitektonisk stikker helt af fra de øvrige huse i kvarteret. Det er sket flere steder i Østervangskvarteret. Kommunen har også fået øje på dette og vil i forbindelse med Kommuneplan 2019 forhindre at bevaringsværdige kvarterer for fremtiden skæmmes på den måde. 

    På Eriksvej og på Musicon er gamle industriarealer blevet brugt til boligbyggeri. Det er led i kommunens politik med byfortætning som alternativ til at bygge i det åbne land. Det skal være med til at opfylde kommunens ønsker om en forøgelse af indbyggertallet med 10.000 de næste 10-12 år. En fortætning som der vil ses mere af syd for banen. Et eksempel er planerne om boligbyggeri på Faktagrunden på hjørnet af Køgevej og Sdr. Ringvej. 

    Musicon

    På betonvarefabrikken Unicons gamle grund mellem Sdr. Ringvej og motorvejen er der i de sidste 12 år sket en rivende udvikling. Erhverv og kulturinstitutioner er kommet til. Roskilde Kommune overtog grunden i begyndelsen af 00”erne. Efter en del diskussion om dens anvendelse vedtog byrådet i 2007 en vision og udviklingsplan for området. Kommunen beskriver området således: ”Musicon er en bydel med et levende bymiljø, hvor det musiske (i bred forstand) er overordnet tema. Roskilde Kommune vil blande kulturelle erhverv, butikker, boliger, kultur- og fritidsaktiviteter, der tilsammen skaber liv i bydelen det meste af døgnet.”

    Musicon vil skabe værdier for hele byen og regionen i form af nye virksomheder, gode boliger, inspirerende parkområder og kulturelle attraktioner. Det skal gøre Roskilde til et sjovere sted at bo. Musicon har ambitioner om at blive en national rugekasse for kunstnere, designere, musikere, kreative virksomheder og andre med behov for utraditionelle rammer. 

    Med en strategi, der udfordrer den traditionelle måde at udvikle byer på, har Roskilde en enestående mulighed for at blive et kulturelt hot-spot i Danmark.” Siden er der kommet gang i boligbyggeriet i området. Først kom de to ungdomsboligkomplekser. Senere er der skudt boligblokke op medejerlejligheder. Også lavt-tæt byggeri og almene boliger er på vej. Målet er 1.000 boliger i området. 

  • Roskilde i 1000 år

    Roskilde i 1000 år

    Vi har gjort et dristigt forsøg med at vise og formidle Roskildes Historie på en lidt anderledes måde. Dels ved at få AI til at læse en række kilder og derefter at generere forskellige slideshows om forskellige emner og epoker. Dels ved at give en mulighed for at “snakke med historien” med vores benyttelse af ChatBOT teknik.

    Herunder er en ultrakort præsentation om årene fra 980 til i dag (tryk i bunden af slide for at få fuld skærm):

    Det hele startede egentlig med at vi kom til at kigge på Finn Gavnaa’s store og flotte arbejde med sin hjemmeside “Roskilde Historie“. Det er en meget inspirerende hjemmeside og den fortjener at blive kigget på og brugt.

    Vi har også brugt en del andre forskellige historiske kilder til forsøget. Og vi vil fortsætte med at udbygge basis og opdatere med nyere historisk udvikling her i staden.

    Og her er et specielt (også kort) slideshow om Margrethe den 1:

    Og en kort præsentation af Roskilde Domkirke:

    En række slides om Christian den 4.:

    Der var også almindelige mennesker i Roskilde:

    Ilden var en svøbe i gamle dage:

    Kildernes by – det er Roskilde

    Hvilke kirker og klostre har eksisteret. Hvad skete med dem. Hvilke myter var der.

    Og herefter kommer en meget mere detaljeret gennemgang af de 1000 år. Fordelt på 10-15 slides per århundrede. Dvs ca 150 slides ialt.

    Når man trykker på knappen herunder, kommer man til vores ChatBot om Roskildes Historie.

    ChatBOT om Roskilde Historie

    Her er en række forslag til spørgsmål (“prompts”) til ChatBot’en:
    “Hvem var Margrethe den 1.” / “Hvilke brande ramte byen” / “Hvor meget øl drak man dengang” /
    “Hvordan var livet for menigmand” / “Hvilke erobringer deltog byen i” / “Hvilke henrettelser kender man til”

    De svar man får er udelukkende baseret på de benyttede kilder. Til gengæld får man mere detaljerede svar om lige præcis Roskilde.

    Og man har kun sin fantasi som begrænsning!

    De kilder vi har kigget og tygget på er bl.a.:

    • Roskildes Historie af Finn Gavnaa
    • ROSKILDES UDVIKLING
    • Roskildes historie gennem 1000 år – Eva Tønnesen på YouTube / Roskilde TV
    • Jacob Kornerup – “Roskilde i gamle dage”
    • Nogle af vore egne podcasts
    • mmm
  • Infografik om Havhingsten

    Infografik om Havhingsten

    Havhingsten: Rejsen Hjem
    🌊 Havhingsten

    Rejsen til Dublin

    “Et forsøg på at sejle 1.000 år tilbage i tiden”

    Dyk ned i data og beretninger fra verdens største marinarkæologiske eksperiment: Havhingsten fra Glendaloughs togt over Nordsøen.

    Skibet: Rekonstruktionen

    Udforsk de tekniske detaljer, der gjorde rejsen mulig.

    Skuldelev 2

    Verdens største rekonstruerede langskib

    Logbog: 2007

    Følg rejsen fra Roskilde til Dublin, etape for etape.

    Dato Lokation

    Titel

    Beskrivelse…

    Distance

    0 sm

    Vindforhold

    —

    “Citat fra logbog”

    Dataanalyse

    Sammenhængen mellem vind, fart og mandskab.

    Skibets Fart vs. Vindstyrke

    Data estimeret ud fra logbogsnotater (sejlads uden motor).

    Mandskabets Sammensætning

    Fordeling af roller ombord (2007 togt).

    Genereret til Havhingsten Rapport-projektet.

    Baseret på data fra Vikingeskibsmuseet.

  • Infografik om Havhingsten

    Havhingstens store rejse

    5 Vigtigste Fakta om Havhingsten fra Glendalough

    1. Historisk Oprindelse: Skibet er en rekonstruktion af Skuldelev 2, et krigsskib bygget i Dublin år 1042, som senere blev sænket i Roskilde Fjord som en del af et forsvarsværk111.
    2. Verdens Største: Med en længde på 29,3 meter er Havhingsten verdens største rekonstruktion af et vikingeskib, bygget med originale metoder og materialer.
    3. Ekstrem Hastighed: Skibet er en “skeid” designet til troppetransport og fart, hvilket blev bevist under testsejladser, hvor det nåede hastigheder over 17 knob.
    4. Hårdt Liv om Bord: Besætningen på 60-70 personer levede under åben himmel på meget lidt plads, hvilket medførte udfordringer med kulde, “saltvandssår” og hygiejne.
    5. Det “Levende” Skrog: Forsøget beviste, at vikingeskibenes styrke lå i fleksibilitet; skroget vrider sig i bølgerne for at absorbere energi, frem for at kæmpe imod.

    Fuldblod på Havet: Historien om Havhingsten fra Glendalough

    Fra Dyndet til Dublin

    I generationer hviskede fiskere ved Roskilde Fjord om en mystisk forhindring under vandet kendt som Peberrenden. Mens lokale legender fejlagtigt tilskrev spærringen Dronning Margrethe I, afslørede en omfattende udgravning i 1962 en langt ældre og mere krigerisk virkelighed6. Nationalmuseets udgravning blotlagde fem vikingeskibe, der bevidst var sænket for at beskytte kongesædet mod angreb fra søsiden. Blandt disse vrag var “Skuldelev 2”, der skilte sig ud fra mængden. Hvor de andre fund var handelsfartøjer eller mindre krigsskibe, var Skuldelev 2 en gigant – en såkaldt skeid.

    Dette langskib var ikke bygget til godstransport, men til magtprojektion. Det var en højteknologisk krigsmaskine designet til at flytte tropper hurtigt over store afstande. Dendrokronologiske undersøgelser af det originale tømmer afslørede en overraskende oprindelse: Skibet var bygget af egetræ fældet omkring år 1042 i nærheden af Dublin, Irland, som på det tidspunkt var et nordisk kongedømme

    For at forstå dette ekstraordinære fartøjs potentiale iværksatte Vikingeskibsmuseet projektet “Fuldblod på Havet”. Målet var ambitiøst: at bygge en sejlende rekonstruktion i fuld skala ved hjælp af vikingetidens værktøjer og metoder, for derefter at sejle skibet tilbage til dets fødested. Resultatet blev Havhingsten fra Glendalough, søsat i 2004 som verdens største rekonstruerede vikingeskib.

    Den Nordlige Rute: Fart og Ventetid

    I sommeren 2007 stævnede Havhingsten ud på sin jomfrurejse mod Dublin. Ekspeditionen fulgte den “nordlige rute” nord om Skotland, en rute der skulle teste skibets evner i det barske Nordatlanten. Allerede på turen over Kattegat og Skagerrak viste skibet sit værd. Overfarten til Kristiansand i Norge tog blot 34 timer, og skibet præsterede hastigheder på op til 12 knob, hvilket bekræftede skeid-typens overlegenhed som et hurtigt interceptor-fartøj.

    Men togtet afslørede også vikingeskibets svagheder. Som råsejlsskib er Havhingsten afhængig af gunstige vinde og har begrænsede evner til at krydse op mod vinden. Dette betød, at besætningen måtte vente i 11 dage i Norge på det rette vejrvindue – en historisk realitet, der minder os om, at fortidens flåder ofte var bundet af naturens luner i ugevis.

    Turen videre mod Orkneyøerne og ned langs Skotlands vestkyst bød på både dramatik og læring. I Det Irske Hav, under en kuling med vindstød på op til 26 m/s, indtraf togtets mest alvorlige tekniske svigt: Rorstroppen, der holder det tunge sideror fast til skroget, knækkede. Det moderne hampereb kunne ikke modstå de voldsomme kræfter. Besætningen måtte søge nødhavn på Isle of Man, men uheldet førte til en vigtig teknologisk erkendelse. Ved at studere andre arkæologiske fund, såsom Osebergskibet, konkluderede man, at vikingerne sandsynligvis brugte “vidjer” – snoede grene eller rødder – frem for reb til rorophænget, da disse er stærkere og mere fleksible.

    Den 14. august 2007, efter 45 dages rejse, ankom Havhingsten til Dublin og fuldendte dermed cirklen fra sin konstruktion næsten 1000 år tidligere.

    Hjemturen og Det Levende Skrog

    Efter en vinterudstilling i Dublin vendte skibet i 2008 stævnen mod Danmark, denne gang via den “sydlige rute” gennem Den Engelske Kanal. Hjemturen bød på projektets hårdeste fysiske prøvelse i Det Keltiske Hav. Her mødte skibet hårdt vejr, og det åbne, lave skrog tog store mængder vand ind.

    Det var her, skibets unikke konstruktion for alvor blev demonstreret. Et vikingeskib er ikke en stiv konstruktion; det er bygget til at være fleksibelt. I høj sø vrider skroget sig, og plankerne bevæger sig i forhold til hinanden. Dette gør skibet enormt sødygtigt, da det “arbejder med” bølgerne i stedet for at brække over. Prisen for denne fleksibilitet er dog, at skibet konstant lækker. Under de mest kritiske 21 timer i Det Keltiske Hav måtte besætningen manuelt pumpe 18.000 liter vand ud af skibet for at holde sig flydende.

    Det Menneskelige Element

    Bag de tekniske bedrifter lå en enorm menneskelig indsats. Havhingsten er en åben båd uden læ, kahytter eller privatliv. De 60-70 besætningsmedlemmer levede, sov og arbejdede på dørken under åben himmel med kun ca. 0,8 m² plads hver. Kulde og fugt var konstante følgesvende, og der forekom tilfælde af hypotermi, hvor besætningsmedlemmer blev så underafkølede, at de mistede evnen til at tale sammenhængende.

    Logistikken var ligeledes en udfordring. Madlavning foregik på primitive gasblus, og kosten bestod af enorme mængder havregrød. Hygiejnen var streng for at undgå sygdomsudbrud i det tætte miljø, men “saltvandssår” og udslæt var uundgåelige lidelser grundet det konstante våde tøj og manglen på badefaciliteter.

    Konklusion

    Rekonstruktionen og togtet med Havhingsten fra Glendalough har givet uvurderlig viden, som ingen skrivebordsforskning kunne have leveret. Projektet beviste, at vikingernes dominans i Nordatlanten hvilede på en sofistikeret teknologi, der dog krævede et enormt mandskabsoverskud og fysisk udholdenhed. Skuldelev 2 var ikke blot et transportmiddel; det var en højt specialiseret krigsmaskine, optimeret til fart og angreb på bekostning af al komfort. Gennem moderne hænder og historisk håndværk fik vi et glimt af de betingelser, der formede vikingetidens verden.

    Se billeder af Havhingsten
    Infografik om Havhingsten
  • Roskilde MiniBy

    Roskilde MiniBy

    Mange mennesker kender godt modellen af Roskilde som den så ud i 1400-tallet. Modellen ligger på Sankt Ibs Vej tæt ved rundkørslen ved havnen. Den er beskyttet af en overdækket pavillon.

    Der er måske også en del mennesker som ikke kender den. 

    Vi er fascinerede og synes at den er værd at fortælle om og vi har derfor lavet to ting for at fortælle om Roskilde Miniby. 

    Det ene er en podcast på cirka 23 minutter, som fortæller en masse om middelalderbyen. 

    Det andet er en kort tre minutters video, hvor vi fortæller om de mange markante bygninger på modellen. 

    Det er også et af vore mange forsøg på at afprøve mulighederne for at formidle. 

    Se resume af Podcast

    Dette lyduddrag introducerer Roskilde Miniby, et skalamodelprojekt der blev udtænkt i 1996 for at skænke Roskilde en model af dens middelalderlige udseende. Modellen, oprindeligt planlagt til byens tusindårs jubilæum i 1998, blev forsinket, men til sidst afsløret i maj 2005 efter omfattende arbejde med at støbe 60 tunge betonmoduler og fremstille over 900 bygninger i plast. Teksten giver en detaljeret historisk gennemgang af Roskilde i middelalderen, især fokus på byens befæstning med vold og voldgrav samt de talrige gejstlige institutioner, herunder 14 kirker og fem klostre – et usædvanligt højt antal. Forklaringen fremhæver også brugen af det lokale byggemateriale frådsten i mange af bygningerne og beskriver, hvordan den eksisterende model illustrerer vigtige steder som klostrene, Hestetorvet og Domkirkens udviklingshistorie.

    Roskilde Miniby

    Artiklen syntetiserer de centrale temaer vedrørende Roskilde Miniby, en detaljeret model af Roskilde omkring år 1440. Projektet blev initieret i 1996 som en gave til byens 1000-års jubilæum og blev realiseret af frivillige på et aftenskolekursus. Modellen, i skala 1:200 og på 48 m², blev overdraget til kommunen i 1999 og opstillet ved havnen i 2005.

    Analysen af modellen afslører et middelalderligt Roskilde, der var stærkt befæstet og fuldstændig domineret af kirkelige institutioner. Byen husede intet mindre end 14 sognekirker og fem klostre – et usædvanligt højt antal. Disse institutioner, herunder de rige nonneklostre Sankt Clara og Sankt Agnes, samt tiggermunkenes Gråbrødre- og Sortebrødreklostre, ejede store landområder og spillede en central økonomisk og social rolle. Reformationen medførte en drastisk forandring, hvor de fleste kirker og klostre blev nedrevet.

    Modellen illustrerer også byens infrastruktur med byvold, voldgrav og porte som Røde Port, samt centrale pladser som Hestetorvet, et af landets ældste kreaturmarkeder. Den fremhæver brugen af det lokale byggemateriale “frådsten”, som blev udvundet fra byens mange kilder og anvendt i adskillige bygningsværker, herunder dele af Domkirken (Absalonsbuen) og Sankt Jørgensbjerg Kirke, der anses for at være Danmarks ældste stenbygning. Samlet set fungerer minibyen som et unikt visuelt arkiv over en by, hvis udseende blev fundamentalt ændret efter middelalderen.

    Projektets Oprindelse og Udførelse

    Idé og Formål

    Tanken om at skabe en model af Roskildes middelalderlige udseende opstod i 1996. Målet var at forære modellen til byen i anledning af dens 1000-års jubilæum to år senere. Roskilde Kommune accepterede tilbuddet. For at skabe faste rammer om projektet blev der oprettet et aftenskolekursus under FOF, ledet af malermester Erik Nielsen.

    Tekniske Specifikationer og Byggeproces

    Fra starten blev det fastlagt, at modellen skulle have følgende specifikationer:

    • Skala: 1 til 200

    • Størrelse: 6 x 8 meter

    • Mobilitet: Modellen skulle være flytbar.

    For at sikre mobiliteten besluttede kursisterne at opdele modellen i 60 individuelle moduler. 

    Byggeprocessen forløb som følger:

    1. Moduler: De 60 landskabsmoduler blev støbt i beton, og hvert modul vejede omkring 200 kg. Der blev typisk støbt to moduler pr. aften.

    2. Bygninger:

        ◦ Der blev først fremstillet træmodeller af byens mere end 900 bygninger.

        ◦ For hver træmodel blev der støbt en gummimatrice.

        ◦ De endelige bygninger blev støbt i plastikpadding ved hjælp af gummimatricerne.

        ◦ Til sidst blev bygningerne grundet og malet to gange.

    3. Montering: I 1999 blev landskabet malet på modulerne, og de over 900 bygninger og træer blev fastgjort.

    Tidslinje og Udfordringer

    Projektet startede på “Base 4000”, hvor et stort lokale var stillet til rådighed. Efter et år måtte arbejdet flyttes til en hal hos Unicon, og efter få måneder igen til en anden hal. Disse flytninger forsinkede arbejdet betydeligt, og det stod klart, at den oprindelige tidsfrist for byjubilæet i 1998 ikke kunne overholdes.

    • Maj 1999: Den færdige miniby blev afleveret til Roskilde Kommune.

    • Maj 2005: Efter en længere proces med at finde en egnet placering, blev minibyen indviet på sin nuværende plads ved havnen. Opstillingen blev muliggjort takket være bidrag fra mange lokale firmaer, der finansierede fundament og rammer.

    Analyse af Middelalderens Roskilde (ca. 1440)

    Modellen er låst fast i tiden omkring år 1440 og giver et detaljeret indblik i byens struktur, bygninger og sociale landskab før Reformationen.

    Byens Befæstning og Infrastruktur

    Roskilde var en befæstet by, omgivet af en vold og voldgrav anlagt omkring år 1140 under Svend Grate.

    • Volden: Var godt 3 km lang og 2-3 meter høj, kronet med palisader.

    • Voldgraven: Var 10 meter bred. I dag kan dens forløb spores i gadenavne som Byvolden og geografiske punkter som dammene i Folkeparken og området omkring Sortebrødre Plads og Jernbanegade.

    • Byporte: Byen havde flere porte for at kontrollere adgang og opkræve afgifter fra bønder, der kun måtte handle i byerne.

        ◦ Røde Port: Den vigtigste port mod København (dengang bispens by), beliggende tættere på Hestetorvet end den nuværende jernbanebro af samme navn.

        ◦ Nordlig Port: Lå ved Olsgade, mod Frederiksborgvej.

        ◦ Andre porte: Mod Køgevej og Ringsted.

    Centrale Pladser og Gader

    • Hestetorvet: Ligger umiddelbart inden for Røde Port og har sandsynligvis fungeret som en åben plads siden år 1200, hvilket gør det til et af landets ældste kreaturmarkeder.

    • Algade: Hovedgaden, der løber mellem de to store munkeklostre, Gråbrødrekloster og Sortebrødrekloster.

    En By Domineret af Kirken

    Roskilde var i middelalderen et kirkeligt centrum af exceptionelle dimensioner. Byen “vrimlede med præster og kirkefolk”.

    • Kirker: Der var i alt 14 sognekirker ud over Domkirken. På modellen er disse sognekirker markeret som grå bygninger for at vise deres tæthed.

    • Klostre: Byen havde fem klostre, hvilket beskrives som “uhørt mange”. To var for mænd (tiggermunke) og tre for kvinder.

    • Domkirken: Havde talrige sidealtre, hver med tilknyttede præster.

    • Velgørende Institutioner: Byen rummede også institutioner som Helligåndens Hus, Duebrødre Hospital og Søren Olsens Hospital. Disse blev senere lagt sammen og eksisterer i dag som Duebrødre Stiftelse, der råder over ca. 100 boliger.

    Efter Reformationen blev de fleste sognekirker nedrevet. Eksempler på nedrevne kirker inkluderer:

    • Sankt Budolfi Kirke: Lå på hjørnet af Skomagergade og Ringstedgade.

    • Sankt Nikolaj Kirke: Lå i Kornerups Vænge.

    • Sankt Dionysii Kirke: Lå i Ringstedgade.

    • Sankt Laurentii Kirke: Lå ved det nuværende Stændertorvet. Dens tårn overlevede Reformationen, og kirkerummet kan i dag ses som en underjordisk kirke, da gadeniveauet er steget markant gennem århundrederne.

    • Sankt Olai Kirke: Lå i Olsgade.

    • Sankt Hans Kirke: Lå i Provstestræde.

    De Fem Klostre

    De fem klostre var magtfulde og rige institutioner, der hver især har en markant historie.

    KlosterOrdenNøglekarakteristikaSkæbne efter Reformationen
    GråbrødreklosterTiggermunkeVist som en stor gul bygning på modellen. Var et stort og rigt kloster, bygget op omkring en firkantet gård.Nedrevet. Området anvendes stadig i dag som kirkegård (Gråbrødre Kirkegård).
    Vor Frue KlosterFørst Benediktinere, senere nonneklosterBlev omdannet til nonnekloster for biskop Absalons slægtning, Margrete af Højelse, der blev myrdet af sin mand. Hendes grav blev et pilgrimssted, hvilket gjorde klosteret meget rigt.Klosterbygningerne blev revet ned. Kirken overlevede og fungerer i dag som sognekirke under navnet Gammel Vor Frue Kirke.
    SortebrødreklosterDominikanermunke (tiggermunke)Vist som en rød bygning med et træ i midten. Grundlagt i 1231.Nedbrudt i 1557. Stenene blev genbrugt til at bygge herregården Selsø. På grunden blev Sortebrødregård opført, som senere blev omdannet til Det Adelige Jomfrukloster, der stadig eksisterer.
    Sankt Agnes KlosterDominikanernonnerLå uden for bymuren, syd for den nuværende Folkepark. Blev velhavende, da Kong Erik Plovpenning indsatte sin datter Agnes og en stor del af hendes arv i klosteret. Hendes storesøster Jutta fulgte efter. Søstrene flygtede senere til Sverige med deres rigdomme, hvilket skabte en stor skandale.Nedrevet i 1580. Der kan stadig findes bygningsrester i området.
    Sankt Clara KlosterFranciskanernonnerLå uden for bymuren ved den nuværende Sct Claravej. Grundlagt i 1256. Var et stort og meget rigt kloster med op til 40 beboere.Nedlagt. Jorden blev primært overtaget af Københavns Universitet, mens resten gik til Katedralskolen, Duebrødre Hospital og Domkirken. Der er i dag ingen nævneværdige spor af klosteret.

    Roskilde Domkirke og Bispegården

    • Domkirkens Udseende (ca. 1440): Modellen viser kirken med det nordre tårn under opførsel, omgivet af stillads. Christian den Fjerdes spir er endnu ikke bygget. Kirken havde en meget lang byggehistorie.

    • Bispegården: Absalonsbuen, bygget af frådsten, forbinder Domkirken med biskoppens palæ. Det oprindelige palæ er revet ned og erstattet af det nuværende gule palæ fra 1733. Efter Reformationen blev bispesædet flyttet til København, og en lensmand flyttede ind i bispeboligerne.

    Områder uden for Bymuren

    • Sankt Jørgensbjerg: En landsby med Sankt Jørgensbjerg Kirke, som er opført i frådsten. En tidligere kirke på stedet fra 1035 er “nok den ældste danske stenbygning”. Kirken var oprindeligt indviet til søfarernes helgen Sankt Clemens, men skiftede navn, da Sankt Jørgensgård, et hospital for spedalske, blev etableret derude.

    • Havneområdet Vindeboderne og Sankt Ibs Kirke: Kvarteret ved fjorden blev kaldt Vindeboderne (“vendernes boder”) og var bolig for nordtyske købmænd. Deres kirke var Sankt Ibs Kirke, opført i frådsten omkring år 1100. Den var i brug indtil ca. 1800, hvorefter den blev brugt som pakhus. I dag er den restaureret, men fungerer ikke som kirke.

    • Henrettelsessteder: Roskildes galge lå ved det højeste punkt på den nuværende Jernbanegade. Himmelev havde sin egen galge ved Galgebakken på Frederiksborgvej.

    Geologi og Byggematerialer: frådstenens Betydning

    Roskilde er rig på kilder, og for 200 år siden var der 24. Den største er Maglekilde.

    • Dannelse af frådsten: Det kalkholdige kildevand danner aflejringer (frådsten), når det kommer ud i det fri. Materialet er blødt i starten og kan skæres med sav eller økse, men hærder til betonlignende styrke, når det tørrer.

    • Anvendelse: frådsten var et vigtigt lokalt byggemateriale og blev anvendt i en lang række byggerier, herunder:

        ◦ Sankt Jørgensbjerg Kirke

        ◦ Sankt Ibs Kirke

        ◦ Absalonsbuen ved Domkirken

        ◦ Svend Normands katedral (forgængeren til den nuværende Domkirke)

    Se kort video
    Se billederne i vores Galleri
    Se kortet på hjemmesiden

  • BP Motellet på Motelvej

    BP Motellet på Motelvej

    Her er et lydinterview med Lone Larsen og Karen Jørgensen, to tidligere ansatte på det nu lukkede BP-Motel i Roskilde, som var Danmarks første motel opført i 1955 i forbindelse med etableringen af byens omfartsvej. Samtalen fungerer som et nostalgisk tilbageblik på motellet, der engang var en stor og velrenommeret arbejdsplads og spisested kendt for retter som oksehøjreb og spiseribs. Interviewet dækker de ansattes lange perioder på motellet, hvor de mindes den fantastiske atmosfære og gode kollegaer, de typiske retter, og sjove anekdoter om lokale gæster og kendte stamkunder.

    Se sammendrag af Podcast

    BP-motellet i Roskilde

    Dette dokument syntetiserer de centrale temaer og indsigter fra en samtale med to tidligere medarbejdere på BP-motellet i Roskilde, Lone Larsen og Karen Jørgensen. BP-motellet, der åbnede i 1955 som Danmarks første motel, var en markant institution og en anerkendt arbejdsplads, der spillede en vigtig rolle i lokalsamfundet. Det var kendt som et velrenommeret spisested for både rejsende og lokale borgere, berømt for retter som oksehøjreb og hjemmelavet flæskesteg. Medarbejderne beskriver en fantastisk arbejdskultur med stærkt kollegialt sammenhold, hvilket afspejles i deres lange ansættelser på henholdsvis otte og sytten år. Motellet tiltrak en mangfoldig kundekreds, fra racerkørere tilknyttet Roskilde Ring til håndværkere, familier og kendte personligheder. I dag er motellet lukket og bygningerne i forfald, og der verserer planer om nedrivning og nybyggeri på grunden.

    Etablering og Historisk Betydning

    Danmarks Første Motel

    BP-motellet blev etableret i 1955 og var det første motel i Danmark, bygget efter amerikansk model. Etableringen var en direkte konsekvens af den stigende biltrafik og forventningen om, at en motorvej ville blive nødvendig. Det var olieselskabet BP, der stod bag projektet, hvilket gav motellet sit navn.

    Strategisk Placering

    Motellet blev anlagt i forbindelse med anlæggelsen af en ny omfartsvej syd om Roskilde, der forbandt vejen fra Svogerslev med Københavnsvej. Før omfartsvejen skulle al trafik gennem Roskildes bymidte via Ringstedgade. Vejen, der førte ned til motellet, fik navnet Motelvej.

    Vigtige Datoer og Begivenheder

    • 1955: Motellet åbner. Dette skete samtidig med åbningen af den nærliggende motorbane, Roskilde Ring. Mange af racerkørerne boede på motellet.
    • 3. maj 1980: Motellet fejrer sit 25-års jubilæum. Begivenheden blev blandt andet markeret med en pølsevogn, hvor medarbejder Lone Larsen stod.
    • 1998: Motellet dannede ramme om optagelserne til filmen “Motello”, en moderne fortolkning af Shakespeares “Othello”, instrueret af de lokale filmskabere Wiig og Rasmussen og med Sidse Babett Knudsen på rollelisten.

    Arbejdspladsen og Kulturen

    Et Attraktivt Arbejdsmiljø

    Begge tidligere medarbejdere beskriver enstemmigt BP-motellet som en “fantastisk” og “god arbejdsplads” med et stærkt socialt sammenhold.

    • Lone Larsen startede i 1982 for at tjene penge til en ferie, men endte med at blive i otte år, fordi hun var så glad for at være der. Hun fremhæver de gode kolleger og glædede sig altid til at komme på arbejde, uanset om det var en almindelig hverdag eller en helligdag.
    • Karen Jørgensen var ansat i 17 år fra engang efter 1974.

    Medarbejdernes Roller og Opgaver

    Medarbejdernes primære opgaver var centreret omkring restauranten.

    • Bestillinger og Servering: Lone tog imod bestillinger fra kunderne ved disken, mens Karen primært arbejdede om aftenen med servering.
    • Madlavning: Udover servering var medarbejderne også involveret i den sidste del af tilberedningen. De skar eksempelvis utallige oksehøjreb og anrettede maden, herunder spareribs, på tallerkener.
    • Catering: Motellet leverede også “mad ud af huset”, blandt andet til de valgtilforordnede på Sankt Jørgens Skole under et valg.

    Ledelse

    Ledelsen bestod af et bestyrerpar, som medarbejderne husker tydeligt.

    • Knud Petersen: Var bestyrer.
    • Fru Petersen: Beskrives som “meget effektiv” og kunne være “skrap”, men var samtidig retfærdig. Lone Larsen husker en episode, hvor hun fik en berettiget skideballe for at ville hælde te i en chokoladekande.
    • De første ledere: Ved åbningen var det Engka og Boris Borgersen, der bestyrede stedet.

    Familie og Generationer

    For Karen Jørgensens familie var BP-motellet en arbejdsplads på tværs af generationer.

    • Hendes mor startede med at gøre rent på værelserne blot en måned efter åbningen i 1955 og holdt sit 25-års jubilæum.
    • Hendes to niecer arbejdede der også som unge piger med at rydde af bordene og vaske op.

    Gastronomi og Kundekreds

    BP-motellet var et velrenommeret spisested, kendt for sine specifikke, populære retter. Burgere var endnu ikke en del af menukortet i samme grad som i dag.

    RetBeskrivelse
    OksehøjrebEn af de mest populære retter. Medarbejderne skar kødet direkte fra stegen.
    SpareribsEn anden signaturret.
    FlæskestegEn VVS-mand, der havde været kunde, huskede især den “hjemmelavede flæskesteg”, “meget brun sovs” og det altid møre oksekød.
    SalatTil retterne blev der serveret en karakteristisk salat af fintsnittet hvidkål med en mindeværdig dressing.

    En Bred og Loyal Kundekreds

    Motellet servicerede en meget bred vifte af gæster.

    • Lokale fra Roskilde: Mange lokale betragtede det som et kendt spisested og kom der jævnligt, f.eks. når lønnen var gået ind.
    • Rejsende og Håndværkere: Mange gæster var rejsende, især fra Jylland, som enten overnattede på vej til København eller boede der fast i længere perioder i forbindelse med arbejde i området. Motellet fungerede for dem som et “håndværkerhotel”.
    • Familier fra sommerhuse: Søndag aften var der ofte travlt med familier på vej hjem fra deres sommerhuse. En fast kunde var Birte Wejs, som kom med sin familie, hvor de voksne sad og læste avis uden megen interaktion med børnene.

    Kendte Gæster

    Gennem årene besøgte adskillige kendte personligheder motellet.

    • Lise Nørgaard: Holdt sin 90-års fødselsdag på motellet, hvor Karen Jørgensen serverede.
    • Peter Belli: Var gæst på motellet.
    • Poul Lytter: Beskrives som en lille mand, der pludselig stod der.
    • Eve Rode og Prins Joakim: Ifølge en udtalelse fra den tidligere bestyrer Boris Borgersen til BT, var de faste kunder.

    Faciliteter og Fremtidsplaner

    Værelser og Indkvartering

    • Hovedbygningen: Indeholdt 14-15 værelser.
    • Annekset: En separat bygning, der primært blev brugt af gæster, der boede der i længere tid, såsom chauffører og montører. Her samledes gæsterne ofte om aftenen for at spille kort.
    • Særlig detalje: Af overtroiske årsager fandtes der intet bord med nummer 13 i restauranten.

    Lukning og Nuværende Tilstand

    BP-motellet har været lukket i mange år, og bygningerne er i dag i stærkt forfald, med en tilgroet terrasse. Der går rygter om, at værelserne stadig kan lejes ud til arbejdere, men uden rengøring og anden service.

    Fremtidige Udviklingsplaner

    Der har i flere år været planer for grunden, som ifølge rygterne omfatter:

    • Nedrivning: Den nuværende bygning forventes revet ned.
    • Nybyggeri: Der er planer om at opføre et nyt byggeri i op til fem etagers højde.
    • Faciliteter: Projektet inkluderer parkeringskældre. Der er desuden et beskyttelsesrum under den eksisterende bygning.

    Involvering af Asthjemmet: Det nærliggende Asthjemmet forventes at indgå i planerne på en eller anden måde.

    Se billederne i Galleriet
  • Pavillon og Outdoor – Centralmagasinet

    Pavillon og Outdoor – Centralmagasinet

    Roskilde Kommune er i gang med at omdanne den tidligere varmecentral/Centralmagasinet på Sankt Hans til en friluftspavillon – et åbent, robust mødested for outdoor-aktiviteter tæt på fjorden og Boserup Skov. Pavillonen er én af fem nationale ”fyrtårne”, støttet af DIF, Friluftsrådet og Nordea-fonden, og skal især få børn og unge (6–15 år) mere ud i naturen. Bygningen omdannes fra rå, aflåst industribygning til et tilgængeligt sted med vand, varme, toiletter og opholdsrum, der kan bruges af skoler, foreninger og fritidsliv. Anlægsbudgettet er ca. 1,5 mio. kr. + 0,2 mio. kr. til ude-faciliteter, finansieret 50/50 af Nordea-fonden og Roskilde Kommune. Målet er, at pavillonen står færdig senest sommeren 2026 og indgår som et centralt knudepunkt i udviklingen af Sankt Hans Vest som rekreativ bydel og ”Roskildes helende, rekreative baghave”. (Sankt Hans)

    Se Rapport

    1. Baggrund: Sankt Hans og Centralmagasinet

    Sankt Hans Vest er under omdannelse fra psykiatrisk hospital til et nyt, blandet bykvarter med stærkt fokus på natur, rekreation og fællesskaber. Kommunens helhedsplan og handleplaner beskriver, at de historiske bygninger skal transformeres nænsomt, og at området skal være både beboelsesområde og rekreativ ”baghave” for hele Roskilde.

    Centralmagasinet/Varmeforsyningen er én af de markante bygninger i området – kendt som ”bygningen med den høje skorsten”, placeret ved indgangen til Sankt Hans Vest og tæt ved fjorden. Bygningen har høj bevaringsværdi og har historisk været motor i driften af hospitalet (kraftværk, vaskeri, m.m.), men tænkes fremover som kulturelt og aktivitetsmæssigt omdrejningspunkt for den nye bydel. (Sankt Hans)

    Foran bygningen er der allerede udlagt et areal på ca. 2.477 m² (asfalt og græs), som kommunen bruger til mindre udendørs arrangementer i en forsøgsperiode. (Arrangørguiden)

    2. Friluftspavillonen – national ramme og lokal placering

    Friluftspavillonen ved Centralmagasinet er en del af et landsdækkende projekt, hvor fem kommuner (Kolding, Høje Taastrup, Aalborg, Roskilde og Holbæk) udvikler nye typer outdoor-mødesteder i bynær natur. Initiativet drives af DIF og Friluftsrådet med støtte fra Nordea-fonden. (Sankt Hans)

    I Roskilde placeres pavillonen i den tidligere varmecentral på Sankt Hans, som er sammenbygget med Centralmagasinet og kendes på den høje skorsten. I dag er rummet råt og aflåst med porte, men planen er at åbne det op og gøre det til et imødekommende sted, hvor man kan søge ly, mødes og starte/afslutte ture i naturen. (Sankt Hans)

    Samtidig udvikles området omkring bygningen som port til fjorden og Boserup Skov, og Centralmagasinet omtales i kommunens historieside som et fremtidigt kulturelt midtpunkt, der skal ”forsyne” Sankt Hans Vest med nyt brændstof i form af fællesskaber og naturoplevelser.

    3. Formål og målgrupper

    Overordnet formål

    Projektet har et klart formål:

    • At få flere børn og unge (6–15 år) i byområder ud i naturen, ved at skabe attraktive, lettilgængelige rammer for friluftsliv og outdoor-aktiviteter. (Sankt Hans)

    For Roskilde er der tre centrale målsætninger:

    1. Styrke brugen af naturen omkring Sankt Hans, Boserup Skov og fjorden, med udgangspunkt i et fysisk mødested. (Sankt Hans)
    2. Understøtte fællesskaber – både for organiserede foreninger og for uorganiserede grupper (familier, vennegrupper, skoleklasser). (Sankt Hans)
    3. Bidrage til den samlede byudvikling på Sankt Hans Vest, hvor natur, sundhed og kultur er bærende temaer.

    Målgrupper

    • Børn og unge 6–15 år er den primære målgruppe – både i og uden for foreningslivet. (Sankt Hans)
    • Skoler og institutioner: Særligt Sct. Jørgens Skole og andre skoler i nærområdet er nævnt som centrale brugere. (Sankt Hans)
    • Foreninger og klubber: Løbe-, MTB-, kajak-, SUP-, orienterings- og naturforeninger m.fl. (Sankt Hans)
    • Ungdomstilbud som Roskilde Ungdomsskole og Boserupgård Naturcenter, der allerede er aktive på Sankt Hans og forventes at bruge pavillonen meget. (Sankt Hans)

    4. Fysiske rammer og indhold i pavillonen

    Bygningen

    • Placering: I den tidligere varmecentral (en del af Centralmagasinet/Varmeforsyningen). (Sankt Hans)
    • Udgangspunkt: Råt industrirum, lukket med porte, uden offentlig adgang.
    • Mål: At skabe et åbent, lyst og trygt rum med tydelig forbindelse til pladsen foran bygningen og til stierne mod fjorden og Boserup. (Sankt Hans)

    Funktioner og faciliteter

    Ifølge Roskilde Kommunes beskrivelser er en friluftspavillon tænkt som et mødested med: (Sankt Hans)

    • Vand og varme – mulighed for at få varmen efter aktiviteter.
    • Toilet- og badefaciliteter – tilgængelige fra tidlig morgen til sen aften.
    • Tag over hovedet / ly – et sted at mødes, spise madpakker, instruere grupper m.m.
    • Adgang og indretning, der gør det nemt at mødes, organisere sig og tage afsted på tur – både til lands (løb, MTB, vandring) og til vands (kajak, SUP, kano).

    Derudover er der reserveret ca. 200.000 kr. til supplerende faciliteter i området, såsom:

    • bådebro
    • balancebaner
    • faste orienteringsposter
    • evt. pumptrack eller andre aktivitetsformer

    Disse elementer afhænger af den endelige projektering, men er tænkt som en udvidelse af pavillonens funktion som udgangspunkt for leg, træning og naturoplevelser. (Sankt Hans)

    5. Aktiviteter og anvendelse

    Kommunen forestiller sig, at pavillonen bl.a. skal understøtte: (Sankt Hans)

    • Løb og trailløb
    • Mountainbike og cykelmotion
    • Kajak, kano, SUP og surf på Roskilde Fjord
    • Vandreture og naturoplevelser i Boserup Skov og langs fjorden

    Pavillonen skal kunne bruges til:

    • Mødestart og afslutning på ture (samling af grupper, instruktion, evaluering).
    • Undervisning i natur og friluftsliv for skoleklasser.
    • Sociale fællesskaber: cafeagtigt opholdssted på simple vilkår – et sted at være sammen før og efter aktivitet.
    • Samarbejder på tværs af skoler, foreninger, ungdomstilbud og frivillige initiativer.

    Allerede i dag bruges pladsen ved Centralmagasinet til forskellige kultur- og naturarrangementer i forsøgsordning, og Roskilde Ungdomsskole ”tager forskud” på pavillonen ved at bruge området til outdoor-aktiviteter. (baadklubbenvigen.dk)

    6. Økonomi, organisation og samarbejdspartnere

    Økonomi

    Ifølge projektbeskrivelsen er den forventede økonomi: (Sankt Hans)

    • 1,5 mio. kr. til selve friluftspavillonen.
    • 0,2 mio. kr. til ekstra faciliteter i området (fx bådebro, balancebane, mv.).
    • I alt ca. 1,7 mio. kr. i anlægsomkostninger (friluftspavillonen specifikt; i nyhedsartikel om outdoor-mødestedet angives samlet ramme på 2,15 mio. kr., inkl. yderligere tiltag og reserver). (Sankt Hans)

    Finansiering:

    • Nordea-fonden dækker ca. 50 % af anlægsomkostningerne.
    • Roskilde Kommune finansierer de resterende 50 % samt bidrager med arealer, drift og koordination. (Sankt Hans)

    Organisation

    • Projektejer og projektleder: Roskilde Kommune.
    • Tilknyttet arkitekt: Spektrum Arkitekter, der har været ansvarlige for skitseprojekt og brugerinvolverende proces. (Sankt Hans)
    • Samarbejdspartnere:
      • Danmarks Idrætsforbund (DIF)
      • Friluftsrådet
      • Nordea-fonden
      • Lokale skoler, institutioner og foreninger
      • Roskilde Ungdomsskole og Boserupgård Naturcenter

    I foråret 2024 er der gennemført en række brugerinvolverende workshops, hvor skoler, institutioner, foreninger og andre kommende brugere har været med til at udvikle pavillonens indhold og udtryk. (Sankt Hans)

    7. Tidsplan

    Tidsplanen kan opdeles i følgende faser:

    1. Idé og udvælgelse (nationalt)
       – Roskilde udpeges som én af fem kommuner i fyrtårnsprojektet om friluftspavilloner. (Sankt Hans)
    2. Udviklingsfase (forår 2024)
       – Skitseprojekt og brugerworkshops gennemføres, Spektrum Arkitekter tilknyttes. (Sankt Hans)
    3. Bygge- og anlægsfase (2024–2026)
       – Byggefasen er påbegyndt; planen er, at alle fem pavilloner i landet står færdige og tages i brug senest sommeren 2026. (Sankt Hans)
    4. Drifts- og udviklingsfase (fra 2026)
       – Pavillonen forventes at indgå tæt i den øvrige udvikling af Sankt Hans Vest, herunder aktivitetspladsen ved Centralmagasinet og nye stiforløb (bl.a. Sankt Hans Sti). (Sankt Hans)

    8. Samspil med øvrige planer ved Centralmagasinet

    Planerne for pavillonen skal ses i sammenhæng med flere andre initiativer i og omkring Centralmagasinet:

    1. Aktivitetsplads ved Centralmagasinet
       – Handleplanen for Sankt Hans beskriver, at en aktivitetsplads ved Centralmagasinet igangsættes fra 2024, som del af styrkelsen af parklandskabet og de rekreative funktioner. (Sankt Hans)
    2. Mobilitetsknudepunkt
       – I mobilitetsstrategien for Sankt Hans indgår et mobilitetsknudepunkt ved Centralmagasinet med busstop, delebiler/samkørsel og cykelparkering, hvilket gør det oplagt som startpunkt for ture uden bil. (Sankt Hans)
    3. Kunst og kultur i Centralmagasinet
       – Museet for Samtidskunst og andre aktører bruger allerede Centralmagasinet til udstillinger og projekter, og der er etableret en stor lysprojektion på 15×15 meter på bygningens gavl (”Hvor træerne gror op i himlen”), som lyser hele vinterhalvåret og markerer bygningen som kulturelt ikon. (Sankt Hans)
    4. Arrangementer på pladsen
       – Kommunen anvender i forvejen pladsen ved Centralmagasinet til mindre, udendørs kulturarrangementer; dette forstærkes, når pavillonen giver bedre faciliteter til publikum, artister og arrangører. (Arrangørguiden)

    Friluftspavillonen bliver dermed en brik i et større puslespil, hvor Centralmagasinet og dets omgivelser fungerer som:

    • Port til fjorden og naturen
    • Knudepunkt for bæredygtig transport
    • Kulturelt fyrtårn
    • Mødested for friluftsliv og fællesskaber

    9. Perspektiver og mulige næste skridt

    På baggrund af de tilgængelige planer kan man pege på nogle realistiske perspektiver for de kommende år:

    • Forankring i lokale fællesskaber
       – Etablering af faste aftaler og partnerskaber mellem kommune, skoler, ungdomsskole, naturcentre, foreninger og frivillige, så pavillonen fra start får et stærkt program af aktiviteter.
    • Tilgængelighed og inklusion
       – Fokus på fysisk tilgængelighed (ramper, niveaufri adgang) og tilbud, der kan bruges af mennesker med forskellige funktionsniveauer – i tråd med Sankt Hans’ profil som ”helende rekreativ baghave”.
    • Sammenhæng til Sankt Hans Sti og nye boligområder
       – Pavillonen kan blive naturligt mødested for beboere i de nye boliger (Parkhus, Slottet, almene boliger i Østerhus/Sønderhus m.m.) og for brugere af de nye stiforløb.

    Vidensopsamling
     – Som del af det nationale projekt er der fokus på at samle viden om, hvordan fysiske rammer og mødesteder får flere børn og unge ud i naturen. Erfaringer fra Centralmagasinet kan på sigt bruges i andre bydele og kommuner. (Sankt Hans)

    Hør en Podwalk om Centralmagasinet

  • Niels Jørgen om Østervangskolen

    Niels Jørgen om Østervangskolen

    Podcast-episoden introducerer lytterne til Roskilde-personligheden Niels Jørgen Rasmussen, en tidligere lærer, der tilbragte 37 år på Østervangskolen. Han reflekterer over sin lange karriere, som også inkluderede en periode som museumspædagog ved Vikingeskibshallen, og beskriver Østervangskolen som et sjovt og dynamisk sted præget af forsøgsundervisning og teatertraditioner. Rasmussen, som var uddannet i dansk litteratur og biologi, fremhæver især skolens åbne atmosfære og det kollegiale fællesskab i 60’erne og 70’erne, men nævner også, at det stigende bureaukrati i 90’erne bidrog til hans beslutning om at gå på pension. Endelig berører han sin fortsatte aktivitet som pensionist, herunder hans store interesse for natur, fotografi og maleri.

    Se resume af Podcast

    Lærerliv, Skoleudvikling og Kreativitet på Østervangsskolen

    Artiklen sammenfatter de centrale temaer fra en samtale med Niels Jørgen Rasmussen, en pensioneret lærer, der tilbragte 37 år på Østervangsskolen i Roskilde (1969-2006). Dokumentet belyser den markante kontrast mellem skolens tidlige år, som var præget af pædagogisk frihed, kreativitet og et stærkt socialt fællesskab, og den senere periode, hvor stigende bureaukrati og overadministration førte til Rasmussens pensionering. Østervangsskolen fremstod i 1970’erne og 80’erne som en progressiv institution under ledelse af skoleinspektør Mark Jensen, med en unik kultur centreret omkring teater, elevinddragelse og forsøgsundervisning. De primære årsager til skiftet i arbejdsmiljøet var indførelsen af administrative byrder som elevplaner og en nedprioritering af praktiske aktiviteter som lejrskoler. Samtalen afdækker desuden skolens vedvarende kulturelle arv, herunder de fortsatte årsfester, og giver et indblik i Rasmussens faglige baggrund og fortsatte kreative virke som pensionist.

    ——————————————————————————–

    1. Niels Jørgen Rasmussens Lærergerning: En Oversigt

    Niels Jørgen Rasmussen arbejdede som lærer i 37 år på Østervangsskolen i Roskilde, fra 1969 til sin pensionering i 2006. Han har været pensionist i næsten 20 år.

    • Uddannelse og Faglighed:
      • Uddannet fra Blågård Seminarium i København.
      • Hovedfag i dansk litteratur og biologi, med en særlig interesse for biologien.
      • Tog senere en billedkunstlæreruddannelse i 1980’erne.
      • Kommer fra en lærerfamilie, hvor hans tre søskende også blev lærere.
    • Karriereforløb:
      • Hans primære ansættelse var på Østervangsskolen, som han startede på direkte efter et kort vikariat på Gråbrødskole.
      • Karrieren var afbrudt af en treårig periode som museumspædagog på Vikingeskibshallen, hvor han dog bibeholdt to daglige undervisningstimer på skolen.
      • Han underviste primært fra 4. klassetrin og op og har ført tre klasser hele vejen fra 4. til 10. klasse.

    2. Østervangsskolens Guldalder: Pædagogisk Frihed og Kreativitet

    Rasmussen beskriver de første årtier på Østervangsskolen som en dynamisk og sjov tid, præget af pædagogisk innovation og et stærkt fællesskab. Han anser sin egen tid som lærer for at have været “bedst og sjovest” sammenlignet med sine søskendes erfaringer.

    • En Progressiv Skolekultur:
      • Ledelse: Skoleinspektør Mark Jensen fremhæves som “en rar mand” og “god til at skabe en ny skole”.
      • Innovation: Der var konstant “forsøgsundervisning i gang”. Lærere kunne få en idé, præsentere den for inspektøren og få støtte til at lave en ansøgning.
      • Moderne Rammer: Skolen havde en utraditionel tilgang, hvor eleverne måtte opholde sig indendørs i frikvartererne. Der blev aldrig anvendt eftersidninger (“sveder”).
      • Fællesskab: Lærerkollegiet var ungt (gennemsnitsalder omkring 25-26 år), og der opstod stærke venskaber, som stadig holder. Pensionerede lærere mødes i dag i gruppen “Sølvuglerne”.
    • Teater som Pædagogisk Værktøj:
      • Mark Jensens store teaterinteresse smittede af på skolen, og det blev et krav, at “hver klasse en eller to gange om året skulle lave en eller anden forestilling”. Dette gav eleverne træning i at stå på en scene og opbyggede selvtillid.
      • Årsfester: En stærk tradition med årsfester blev etableret, hvor lærerne i starten selv optrådte. Rasmussen var aktiv som både manuskriptforfatter og især kulissemager.
      • Kreativ Udvikling: Rasmussen udviklede en teknik til hurtigt at tegne store kulisser (50 m² bagtæpper) og involverede elever i malerarbejdet. Han fremhæver en elev, Carsten, der fra 4. klasse viste et exceptionelt talent for rumlig fornemmelse og skyggelægning. Carsten er i dag den smed, der har ansvaret for at konstruere de vugger, som skal bruges til at flytte vikingeskibene til det nye museum.

    3. Skiftende Tider: Bureaukrati og Årsager til Pensionering

    Omkring 1990’erne oplevede Rasmussen et markant skift i arbejdsvilkårene, hvilket gradvist underminerede den arbejdsglæde, der havde præget hans tidlige karriere.

    • Stigende Administration:
      • Indførelsen af “elevplaner” – skriftlige planer for hver enkelt elevs udvikling – oplevedes som en overvældende byrde. Med 120-130 elever i fag som historie og biologi fandt han kravet “fuldstændig gak”.
      • Han beskriver udviklingen som “for meget overadministration” og konkluderer, at arbejdet “blev surt”.
      • Han drager paralleller til lignende kritik af overdokumentation i sygehus- og plejehjemssektoren.
    • Nedprioritering af Praktiske Aktiviteter:
      • Mulighederne for at tage på lejrskole blev begrænset, og kommunen solgte sine lejrskolefaciliteter. Dette gjorde det sværere at arrangere ture, da lærerne mistede kendskabet til de lokale kontakter og faciliteter.
    • Kritik af Senere Udviklinger i Folkeskolen:
      • Lærerlockouten i 2013 betegnes som et “rigtig dumt politisk brud”, som han mener, at lærerstanden aldrig rigtigt kom sig over.
      • Han oplevede en tendens til, at forældre blander sig mere, end de gjorde tidligere i hans karriere.

    4. Faglighed, Fællesskab og Skolens Arv

    Udover teater og den generelle pædagogik var Rasmussen dybt involveret i både sit fag, biologi, og i skolens bredere fællesskab.

    • Fagligt Engagement:
      • Biologi: Han var med til at indrette biologilokalet med en stor samling udstoppede dyr, en metode han i dag anser for forældet.
      • Naturinteresse: Før lærergerningen var han med til at starte Natur & Ungdom i Roskilde og deltog i kortlægning af naturområder på Københavns Vestegn.
    • Skolens Fællesskab:
      • Forældreforeningen: Rasmussen var aktiv i forældreforeningen, som bl.a. stod for etablering af skolens legeplads.
      • Fundraising på Roskilde Festival: Gennem 10-12 år tjente forældreforeningen mellem en halv og en hel million kroner ved at sælge “pizzabrød med rockkost” (et navn opfundet af Rasmussen). Pengene sikrede, at Østervangsskolen kunne tilbyde en ekstra lejrskole om året i forhold til andre kommunale skoler.
    • Østervangsskolens Vedvarende Arv:
      • Traditionen med årsfester eksisterer stadig, nu primært drevet af eleverne, især musikklasserne.
      • Rasmussen har et barnebarn på skolen og har som bedstefar observeret den “selvsikkerhed og selvtillid”, som eleverne udstråler på scenen. Han ser dette som en direkte videreførelse af den kultur, han selv var med til at bygge op, og betegner det som “det dejligste der er bevaret” fra den skole, han værdsatte.

    5. Livet som Pensionist: Et Aktivt og Kreativt Virke

    Efter sin pensionering har Niels Jørgen Rasmussen fortsat et højt aktivitetsniveau med fokus på sine kreative interesser.

    Han er med til at producere podcasts.

    Kunstnerisk Udfoldelse:

    Han har været formand for malergruppen “Onsdagsmalerne” i Roskilde i næsten 25 år.

    Han maler stadig 2-3 billeder om ugen og går til tegning.

    Fotografi:

    Han er en ivrig fotograf med en samling på ca. 90.000 fuglebilleder.

    Han har en særlig interesse i at fotografere Roskilde by, især Domkirken, fra nye og usædvanlige vinkler.

    Andre Aktiviteter:

    Han er med til at producere podcasts.

    Se billederne fra Galleriet
  • Vandtårnet

    Vandtårnet

    Artiklen diskuterer den historiske udvikling af Roskildes vandforsyning, begyndende med en kritisk undersøgelse i 1875, der afslørede elendig brøndvandskvalitet på grund af byens affald. Dette førte til en debat i byrådet, hvor mindretalsudtalelser, der påpegede forurening fra kirkegårde og kloakker, i sidste ende sejrede, hvilket resulterede i beslutningen om at bygge et vandværk og et nyt vandtårn. Kilden beskriver den tidlige distribution via dampmaskine, behovet for vandtårne til at regulere forbruget, og senere udvidelser og moderniseringer, herunder opførelsen af det ikoniske vandtårn “Toppen” i 1950’erne. Selvom “Toppen” oplevede en kolibakterieforureningsskandale i 1967 på grund af et defekt kloakrør, overlevede det og står i dag som et vartegn, mens mange af de ældre vandtårne og værker er revet ned efter etableringen af det mere omfattende Hornsherredværket i 1974.

     

    Se resume af Podcast

    Vandforsyningens Historie i Roskilde: Fra Forurenede Brønde til Ikoniske Vandtårne

    Artiklen sammenfatter historien om Roskildes vandforsyning og dens infrastruktur, baseret på en detaljeret mundtlig beretning. Fortællingen spænder fra sundhedskrisen i 1875, hvor byens brøndvand var stærkt forurenet, til etableringen af det første centraliserede vandværk og de efterfølgende vandtårne. Et centralt omdrejningspunkt er opførelsen af det ikoniske vandtårn “Toppen”, dets innovative konstruktion og den efterfølgende kolibakterie-skandale i 1967, som afslørede sårbarheder i systemet. Dokumentet dækker desuden den gradvise centralisering af forsyningen, kulminerende med åbningen af Hornsherredværket i 1974, hvilket førte til nedrivningen af de fleste ældre vandtårne. Endelig belyses den nuværende situation for “Toppen”, der i dag står tomt, og den offentlige debat om dets fremtidige anvendelse som et bevaringsværdigt vartegn for byen.

    Det er Fors A/S (tidligere Roskilde Forsyning), der leverer drikkevand til langt de fleste borgere i Roskilde Kommune.

    Selve drikkevandet til Roskilde by kommer primært fra disse tre vandværker under Fors:

    • Haraldsborg Vandværk (i Roskilde Kommune)
    • Ågerup Vandværk (i Roskilde Kommune)
    • Hornsherredværket (i Lejre Kommune)

    Derudover findes der en række mindre, lokale vandværker i kommunen (fx Gl. Himmelev Vandværk og vandværkerne i Roskilde Nord som Jyllinge, Gundsømagle m.fl.).

    ——————————————————————————–

    1. Den Tidlige Vandforsyning: Sundhedskrise og Infrastrukturens Fødsel (1875-1900)

    I 1875 stod Roskilde over for en alvorlig sundhedsmæssig udfordring. Kvaliteten af byens vand var blevet en presserende sag, der delte byrådet og skabte bekymring blandt borgerne.

    • Vandkvalitetskrisen: En undersøgelse viste, at mens kildevandet var acceptabelt, var vandet i byens brønde af “elendig” kvalitet. Dette skyldtes, at byen hvilede på århundreders affald, den såkaldte “kultursvamp”. Omkring 200 borgere havde formelt klaget over vandets kvalitet.
    • Politisk Uenighed: Et flertal i byrådet ønskede at istandsætte de eksisterende brønde for 4.000 kr., en løsning, som en vandinspektør dog ikke kunne garantere ville forbedre vandkvaliteten tilstrækkeligt. Et flertal i vandudvalget kunne derfor ikke anbefale denne løsning.
    • L. Hansens Afgørende Argumentation: Byrådsmedlem L. Hansen fremlagde en mindretalsudtalelse med en videnskabeligt funderet og dramatisk appel, der blev afgørende for beslutningen. Han argumenterede:
    • Etablering af Første Vandværk: Med henvisning til koleraepidemien i London i 1854 og støttet af data fra laboratorier og læger, argumenterede Hansen for et nyt vandværk baseret på sundhed og økonomi. Han estimerede omkostningerne til 130.000 kr. og overbeviste byrådet, som besluttede at opføre et vandværk for enden af Støden, nær Hellig Kors kilde.
    • Infrastruktur og Distribution:
      • En dampmaskine pumpede vandet ud i ledningsnettet ca. 12 timer i døgnet.
      • I 1880 var ca. 200 ud af 350 husstande tilsluttet. Byen havde på dette tidspunkt 5.893 indbyggere.
      • Systemet bestod af 5,7 km vandledning, og hver husstand havde kun én taphane.
    • Det Første Vandtårn: For at udjævne forbruget og sikre vand om natten blev et vandtårn nødvendigt. St. Laurentii Tårnet (Rådhustårnet) blev overvejet, men var ikke tilstrækkeligt. Derfor blev der i 1880 opført et vandtårn i Jernbanegade, designet med inspiration fra Gåsetårnet i Vordingborg. I 1897 blev der tilføjet et identisk tårn, hvilket skabte Roskildes “tvillingevandtårn”.
    • Andre Anvendelser: Byrådet installerede brandhaner og opkrævede en vandskat på 20 øre pr. 1.000 kr. i ejendomsforsikring fra de ejendomme, der kunne drage nytte af dem. I 1887 anmodede Sundhedskommissionen om, at rendestenene blev skyllet med vand fra brandhanerne to gange om ugen for at fjerne affald, da byen endnu ikke havde kloakker.

    2. Ekspansion og Decentralisering (1900-1945)

    I første halvdel af det 20. århundrede voksede behovet for vand markant, hvilket førte til en decentraliseret udbygning af forsyningen med flere selvstændige anlæg.

    • Nye Behov: Tilladelsen til at installere vandskyllende toiletter fra 1907 medførte et stort pres på vandkapaciteten.
    • Decentraliserede Anlæg: Flere store aktører etablerede deres egne vandforsyninger:
      • DSB: Opførte et firkantet, gult vandtårn på rangerterrænet til at forsyne damplokomotiverne. Det blev revet ned i 1985.
      • Sygehuset, garverierne og svineslagterierne: Etablerede egne boringer som nødforsyning.
      • Vaskeriet på Maglegårdsvej: Havde sit eget arkitektonisk markante, funktionalistiske vandtårn og en boring, der leverede særligt blødt vand til vaskeprocessen.
    • Nye Kommunale Tårne: I 1916 blev vandtårnet “Tårnvang” bygget på Køgevej med en kapacitet på 300 kubikmeter og et vandspejl i 65-70 meters højde.
    • Teknologisk Udvikling: I 1944 begyndte man at bore ned i 120 meters dybde i kalklaget, hvilket nødvendiggjorde luftning og filtrering af råvandet for første gang.
    • Samarbejde med København: Københavns Vandforsyning anlagde i 1936 et stort vandværk i Lejre. Roskilde indgik en aftale om at kunne aftage vand på favorable vilkår, en mulighed man benyttede sig af frem til 1974. Fordelingsstationen lå på Skt. Ibsvej, hvor Roskilde Miniby i dag er placeret.

    3. “Toppen”: Et Nyt Vartegn for Roskilde (1945-1960)

    Efter Anden Verdenskrig var byens ledningsnet utilstrækkeligt, og især de højtliggende bydele oplevede vandmangel om sommeren. Løsningen blev opførelsen af et nyt, ambitiøst og moderne vandtårn.

    • Behovet for et Nyt Tårn: Det eksisterende ledningsnet var fra starten underdimensioneret. Selvom der blev etableret tre trykforøgeranlæg, var det ikke nok til at løse problemerne.
    • Ambitiøse Planer: Projektet for det nye vandtårn inkluderede ikke kun vandforsyning, men også en svømmehal og en restaurant på toppen.
    • Navnekonkurrence: En offentlig konkurrence resulterede i navnet “Toppen”. Blandt de andre forslag var “Den flyvende hollænder”, “Himmelbar”, “Padehatten” og “Stormfulde højder”.
    • Innovativ Konstruktion: Byggeriet blev udført af H. Pihl & Søn. Metoden var avanceret: Bunden blev støbt først, og derefter blev konstruktionen løftet ca. 60 cm om dagen af 16 store donkrafte, mens præfabrikerede betonblokke blev indstøbt i søjlerne. Hver søjle blev designet til at bære en vægt svarende til 15 store lokomotiver. Processen blev beskrevet i Ingeniørens Ugeblad i 1959.
    • Et Nyt Vartegn: Vandtårnet blev hurtigt et nyt, markant vartegn for Roskilde, synligt fra den nye motorvej. Ford var så interesseret i eksponeringen, at de sikrede sig reklamepladsen på tårnet.

    4. Kolibakterie-skandalen i 1967

    Den 16. maj 1967 blev Roskildes borgere mødt med et kogepåbud, da der blev fundet kolibakterier i drikkevandet. Fundet udløste en omfattende undersøgelse for at finde forureningskilden.

    • Første Mistanke: Mistanken rettede sig i første omgang mod restauranten på “Toppen”, hvor man frygtede, at utætte toiletter forurenede vandbeholderen nedenunder. En folkesanger på Promenaden opsummerede stemningen med sangen:
    • Fejlfinding: Man fandt et defekt kloakafløb på restauranten, der sivede ned gennem et lag lecanødder og betonloftet til vandbeholderen. Men selv efter at alle kloakrør var fjernet, blev der fortsat fundet kolibakterier i ledningsnettet.
    • Den Virkelige Kilde: Mistanken samlede sig nu om det gamle Hellig Kors Vandværk. Undersøgelser afslørede, at forureningen stammede fra gamle overløbs- og tilbageløbsrør ved samlebrønden, som lå tæt på et kloakrør. Ved kraftige regnskyl blev kloakvand presset ind i drikkevandssystemet.
    • Løsningen: De problematiske rør blev omlagt, hvilket stoppede forureningen. Samtidig blev der foretaget omfattende sikringstiltag på “Toppen”: restauranten fik nye afløb med underliggende tagrender, og der blev lagt et nyt, helsvejset linoleumsgulv som en membran oven på vandbeholderens loft. Der blev også etableret et nyt trappetårn som nødudgang.

    5. Centralisering og Modernisering: Hornsherredværkets Tidsalder

    Fra 1970’erne gennemgik Roskildes vandforsyning en gennemgribende centralisering, der gjorde de mange små vandværker og ikoniske vandtårne overflødige.

    • Et Fragmenteret System: Før kommunalreformen i 1970 bestod forsyningen af 12 kommunale vandværker, 8 private vandværker og 6 store anlæg til institutioner og erhverv. Efter reformen kom yderligere tre kommunale værker til.
    • Hornsherredværket (1974): Opførelsen af det store, moderne Hornsherredværk markerede et vendepunkt. Forud for etableringen blev der udført et omfattende registreringsarbejde af ca. 800 brønde og boringer i området for at dokumentere effekten af prøvepumpninger og fastsætte erstatninger.
    • Unik Anlægsmetode: To 7-800 meter lange plastikrør blev fremstillet i Norge, bugseret over havet og ned gennem Roskilde Fjord. Her blev de fyldt med vand og sænket ned i en udspulet rende på fjordbunden. Vandet pumpes fra værket til et underjordisk magasin ved Margrethehåb og videre til “Toppen”.
    • Nedrivning af de Gamle Tårne: Med det nye, centraliserede system blev de gamle vandtårne overflødige og systematisk revet ned:
      • Bakkedragets Vandtårn: Sprængt af ingeniørregimentet den 3. juli 1956.
      • Dobbeltvandtårnene i Jernbanegade: Revet ned i 1972.
      • Vandtårnet på Køgevej (“Tårnvang”): Revet ned i 1973.
      • Hedegårdens Vandværks tårne: Tårnet ved Rønøs Allé blev revet ned i 1990’erne, og Trehøjeværket på Københavnsvej blev revet ned i 1975.

    6. Vandtårnets Fremtid og Arv

    I dag er “Toppen” ikke længere en aktiv del af vandforsyningen. Dets funktion er overtaget af pumper, der opretholder trykket i ledningsnettet, og tårnet står tomt.

    Søgen efter Ny Anvendelse: Der er igangsat en proces for at finde en ny funktion til bygningen. En gruppe har indkaldt til et åbent møde den 29. september for at indsamle idéer fra borgerne om tårnets fremtidige brug. Dette understreger bygningens fortsatte betydning som et vartegn og et samlingspunkt for Roskilde.

    En Ikonisk Bygning: Der er bred enighed om, at vandtårnet er for “flot og særpræget” til at blive revet ned som sine forgængere.

    Se billeder af Vandtårne i Galleriet
  • Stændertorvet – Før og Nu

    Stændertorvet – Før og Nu

    Stændertorvet er Roskildes centrale plads mellem Domkirken, Det Gule Palæ/Palæet, Byens Hus og gågaderne Skomagergade/Algade. En del af torvet bruges stadig til parkering, men størstedelen er i dag en granitbelagt, fleksibel plads til markeder, events og ophold.(Wikipedia)

    Se rapport

    Nedenfor får du en samlet rapport om:

    • historisk udvikling
    • større renoveringer i nyere tid
    • nutidig anvendelse
    • parkeringsforhold
    • forklaringen på navnet Stændertorvet

    2. Historisk udvikling

    2.1 Fra kirkeplads til torv

    • Før reformationen lå Skt. Laurentii Kirke med kirkegård der, hvor den vestlige del af torvet ligger i dag.
    • Efter reformationen blev kirke og kirkegård revet ned, og der opstod en ny, trekantet plads – blot kaldt Torvet.(Wikipedia)
    • Pladsen lå op mod Algade, som var byens vigtigste handelsgade.(Wikipedia)

    Det er altså først efter 1500-tallet, at der overhovedet er et egentligt torv her.

    2.2 Rådhustorvet og Nytorv

    Udviklingen kan groft skitseres sådan:(Wikipedia)

    • 1735 – et nyt rådhus opføres ud til pladsen.
    • 1800-tallets begyndelse – pladsen omtales som Rådhustorvet.
    • 1835 – en række huse foran Det Gule Palæ rives ned, og Nytorv anlægges øst for Rådhustorvet.
    • 1884 – det gamle rådhus rives ned, og Rådhustorvet udvides.
    • 1908 – husene, der stadig adskiller Rådhustorvet og Nytorv, fjernes. Der opstår ét stort torv, men navnene Rådhustorvet (vest) og Nytorv (øst) bruges fortsat.
    • 1911 – der anlægges en stor have på pladsen, som optager det meste af torvet.
    • 1932 – haveanlægget fjernes igen, og der etableres et samlet, åbent torv.

    Torvet har altså pendlet mellem at være grønt anlæg og åben plads.

    2.3 Fra Nytorv til Stændertorvet

    Her kommer navnehistorien ind:

    • 1921 – borgmester I.C. Sørensen omdøber Nytorv til Stændertorvet med henvisning til de rådgivende stænderforsamlinger (provinsialstænderne), som mødtes i Det Gule Palæ ved torvet i 1830-40’erne.(Wikipedia)
    • 1955 – byrådet beslutter, at hele pladsen fremover skal hedde Stændertorvet; navnet Nytorv forsvinder officielt.(Wikipedia)

    3. Hvorfor hedder det Stændertorvet?

    3.1 Stænderforsamlingerne i Roskilde

    I 1830’erne oprettede kongen fire rådgivende stænderforsamlinger – en slags tidlig, regional “mini-rigsdags-model”:(Danmarkshistorien | Lex)

    • én i Roskilde (for Sjælland og øerne)
    • én i Viborg
    • én i Slesvig by
    • én i Itzehoe

    Forsamlingerne var ikke folkevalgte i moderne forstand, men bestod af godsejere, grundejere og bønder med jord. De var kun rådgivende, men de fik stor betydning for udviklingen mod demokrati, fordi de skabte en legitim scene for politiske debatter.

    I Roskilde mødtes stænderforsamlingen i Det Gule Palæ lige ved torvet. Det gav byen en nationalpolitisk betydning igen i årene 1835-1848.(Danmarkshistorien | Lex)

    3.2 Navnet Stændertorvet

    Da man i 1900-tallet skulle finde et navn, der pegede på torvets særlige historiske og politiske rolle, valgte man at opkalde det efter stænderforsamlingen:

    • 1921: Nytorv → Stændertorvet (østlige del)
    • 1955: Hele pladsen får officielt navnet Stændertorvet

    Kort sagt:
    Det hedder Stændertorvet, fordi det ligger ud for Palæet, hvor den sjællandske stænderforsamling mødtes i 1830-40’erne, og navnet skulle markere Roskildes rolle i Danmarks politiske historie.(Wikipedia)

    4. Renovering og omdannelse i nyere tid

    4.1 Konkurrence og investering

    I 2010 udskrev Roskilde Kommune en åben idékonkurrence om en helhedsplan for Stændertorvet og den centrale bymidte. Der kom hele 47 forslag, hvilket siger noget om interessen i arkitekt- og landskabsbranchen.(Estate Media –)

    I 2011 besluttede kommunen at:

    • gennemføre det vindende projekt
    • investere ca. 20 mio. kr. i ombygning og modernisering af Stændertorvet
    • gennemføre arbejdet i tre etaper:
      1. den østlige halvdel
      2. selve torvearealet ved det gamle rådhus
      3. begyndelsen af gågaden og området omkring springvandet.(Din Avis)

    Der blev samtidig sat mange mio. kr. af til arkæologiske udgravninger, fordi området ligger lige ved den gamle kongsgård fra Harald Blåtands tid og forventes at indeholde rige fund fra vikingetid og middelalder.(Din Avis)

    4.2 Projektet godkendes og justeres

    • 2012 – byrådet godkender det konkrete projekt.(Lovguiden)
    • Projektet beskrives som en oprydning og omdannelse af pladsen:
      • fjernelse af slidte eller dominerende elementer
      • ny belægning
      • bedre sammenhæng mellem Domkirke, Palæet og Byens Hus
      • mulighed for parkering, busstoppested, siddepladser, café/kiosk og fleksible arrangementer.(Lovguiden)

    Et centralt stridspunkt var anlægget “Tingstedet” – fire granitbænke og otte lindetræer fra 1911:

    • oprindeligt var planen at fjerne både træer og bænke
    • byrådet ønskede “Tingstedet” bevaret i en eller anden form
    • i 2013 gives dispensation til at fælde de otte lindetræer, som vurderes i dårlig stand
    • bænke og idéen om et “tingsted” flyttes til et andet område på torvet.(Lovguiden)

    Der var klager over, at projektet burde kræve en ny lokalplan, men Planklagenævnet afviste dem som for sene og lagde til grund, at projektet primært handlede om forskønnelse og ikke ændrede torvets overordnede funktion eller udsigten til Domkirken.(Lovguiden)

    4.3 Den fysiske omdannelse (2014–2016)

    Ifølge Wikipedia blev den store renovering fysisk gennemført fra 2014 og torvet indviet i 2016.(Wikipedia)

    Hovedtræk:

    • Belægning: torvet fik en ensartet, fast granitbelægning (natursten, bl.a. bornholmsk granit).(Zurface)
    • Plantekasser og træer: adgang og trafik reguleres bl.a. med store plantekasser (STUB-kasser) med forskellige træarter, der grønner den ellers stenede plads.
    • Fjernelse/omplacering af gamle anlæg: havepræget og de gamle lindetræer fra “Tingstedet” forsvinder eller flyttes, så pladsen opleves mere åben.(Lovguiden)
    • Småbygninger: der etableres en lille kiosk/café på ca. 14 m² og en overdækning ved busstoppestedet (ca. 75 m²), tilpasset hensynet til helhed og udsyn.(Lovguiden)
    • Fleksibilitet: færre niveauspring og kantsten gør det lettere at bruge torvet til marked, koncerter, events og udeservering – og nemmere at komme rundt med f.eks. kørestole og barnevogne.(Lovguiden)

    Resultatet er et stort, sammenhængende byrum med Domkirken som dramatisk bagtæppe, men stadig med plads til både biler, boder og mennesker.

    5. Anvendelse i dag

    5.1 Markedsplads og torvedage

    Stændertorvet er fortsat en klassisk markedsplads:

    • Torvedage hver onsdag og lørdag – typisk kl. ca. 8–14/15 (lidt forskelligt alt efter kilden).(roskildehandel.dk)
    • Varer: frugt og grønt, blomster, ost, fisk, brød, kunsthåndværk, loppesager osv.(roskildehandel.dk)
    • Stadepladser kan lejes på dagsbasis eller sæsonvis; kommunen har detaljerede takster og regler for, hvad man må sælge.(roskilde.dk)

    5.2 Events og kultur

    Kommunens arrangørguide beskriver Stændertorvet som en central, granitbelagt arrangementsplads på 5.645 m², oplagt til:(arrangoerguide.roskilde.dk)

    • musik, sang og dans
    • politiske og humanitære arrangementer
    • andre kulturelle events

    Der gælder særlige hensyn:

    • torvedage onsdag/lørdag begrænser store events
    • ingen musik mellem kl. 11–12 lørdag pga. vielser i Byens Hus
    • alkoholforbud på torvet.(arrangoerguide.roskilde.dk)

    Kommunen og Roskilde Handel bruger torvet aktivt, bl.a.:

    • Sommerliv på Stændertorvet: i juli–august 2025 omdannes torvet til et grønt sommerbyrum med spejlpavilloner, store sandkasser, lege- og opholdsområder, scene med domkirken som bagtæppe og en masse aktiviteter.(VisitDenmark)
    • Roskilde Middelalderdage: historiske events, der udnytter torvets placering ved Domkirke og middelalderlige strukturer.(VisitDenmark)
    • Julemarked og juletræstænding i december, med boder og stort juletræ på pladsen.(Wikipedia)

    5.3 Offentlig kunst og byrumselementer

    På torvet står flere markante kunst- og byrumselementer:

    • Schmeltz’ springvand (1895), med motiver fra Roskildes byvåben.(Wikipedia)
    • Bronzeskulpturen “Roar og Helge” (1939) ved Domkirkemuren/Palæet – med reference til sagnkongerne, der ifølge traditionen regerede fra Roskilde.(Wikipedia)
    • Mindesten for besættelsen (1955).(Wikipedia)

    Det er med til at gøre torvet til både hverdagsrum og et sted, hvor byens historiske lag er synlige.

    6. Parkeringspladser på og omkring Stændertorvet

    6.1 Parkering på Stændertorvet

    Ifølge Wikipedia bruges en del af pladsen fortsat til parkering.(Wikipedia)
    Det understøttes af kommunens arrangørguide, der bl.a. skriver, at arrangører selv skal betale for afspærring af parkeringsareal, når de låner torvet til større events.(arrangoerguide.roskilde.dk)

    Det tyder på:

    • der er fortsat egentlige p-pladser på en del af torvets areal (bl.a. i den østlige del mod Danske Bank),
    • men de er integreret i den plane granitflade, så området kan omlægges midlertidigt til markeds- og eventbrug.

    Der har løbende været lokalpolitisk debat om, hvorvidt p-pladserne på selve Stændertorvet skulle nedlægges permanent, men der er ikke truffet en fuldstændig “bilfri” beslutning – p-arealerne er stadig i funktion.(Facebook)

    6.2 Parkering i bymidten generelt

    For besøgende til Stændertorvet er det vigtigste nok de generelle regler for Roskildes bymidte:

    • Bymidten (inkl. området omkring Stændertorvet) er en parkeringszone med betalingsparkering, men de første 2 timer er gratis på kommunale pladser.(roskilde.dk)
    • Man skal registrere sin parkering via app eller automat; overskrides 2 timer, betaler man for den efterfølgende tid efter en trappemodel.(roskilde.dk)
    • Roskilde Handel og kommunen fremhæver, at der er mere end 2.000 (gratis) p-pladser i og omkring bymidten – både egentlige p-pladser og kantstensparkering.(roskildehandel.dk)

    Konkret betyder det:

    • Du kan ofte parkere relativt tæt på Stændertorvet, uden at det koster noget de første to timer.
    • Ved større arrangementer kan nogle af pladserne på selve torvet være spærret af, så det er værd at orientere sig på kommunens p-kort eller skilte i gaden.

    7. Kort opsummering

    En del af torvet bruges fortsat til parkering, som efter bymidtens fælles regler er gratis de første 2 timer, mens resten af bymidten tilbyder et stort antal supplerende p-pladser.(Wikipedia)

    Stændertorvet opstod efter reformationen, da Skt. Laurentii kirke og kirkegård blev revet ned; i første omgang hed det blot Torvet.(Wikipedia)

    Pladsen var senere opdelt i Rådhustorvet og Nytorv, som over tid blev slået sammen til én stor plads, der i 1955 officielt fik navnet Stændertorvet.(Wikipedia)

    Navnet henviser til de rådgivende stænderforsamlinger for Sjælland og øerne, som mødtes i Det Gule Palæ ved torvet i 1830-40’erne og markerer Roskildes rolle i Danmarks politiske historie.(Wikipedia)

    I 2000-tallet gennemførte kommunen en større omdannelse efter en arkitektkonkurrence: ca. 20 mio. kr., omfattende arkæologiske udgravninger, ny granitbelægning, plantning af træer i plantekasser, fjernelse/flytning af det gamle “Tingstedet”-anlæg og etablering af kiosk/scenebygninger – med fokus på en åben, fleksibel plads og bevaret udsigt til Domkirken.(Din Avis)

    I dag bruges Stændertorvet som aktiv markedsplads med torvedage onsdag og lørdag, som kultur- og eventplads (Sommerliv, julemarked, Middelalderdage m.m.) og som opholdsrum midt i bymidten – med kunstværker som Schmeltz’ springvand og “Roar og Helge”.(roskildehandel.dk)

    Se blomsterne på Stændertorvet i Galleriet
    Se alle billederne fra Stændertorvet i Galleriet
    Kommentar om Blostervældet på Stændertorvet

    Blomsterne

    Det er hele året en fornøjelse at se, hvordan kommunens gartnerafdeling kan lave den ene flotte blomsterudsmykning efter den anden ved muren ind til Palæets have. Altid er der noget at glædes over, og altid en ny inspiration lige fra de første forårsplanter til sensommerens pragt. Altid med nye varianter af kendte sorter, og altid i nye, spændende plante-og farvekombinationer.

    Mange borgere stiller gerne op, når der skal skiftes blomsterløg, så kan glæden fortsætte derhjemme. Også blomsterkummerne andre steder i byen er afvekslende pletskud!

    Man kan roligt sige at gartnerafdelingen fortjener roser !!

    Foto Niels Jørgen Rasmussen