Som nævnt i et tidligere indlæg (“Min fætter kan huske det hele”) er der ved 10-års jubilæet i 2020 udgivet en lille bog med “Historier fra Roskilde” af “Syd for Banen” (bogen kan stadig købes i foreningen!).
Der er rigtig mange gode historier i bogen og vi vil gerne give jer lejlighed til at gense Svend Erik Christensens indlæg om “Fra bondeland til bydel”.
Så hermed god læselyst:
Syd for Roskilde købstad blev der fra Arilds tid og flere tusinde år frem drevet landbrug på nogle af Danmarks bedste jorder, som lå i udkanten af ”Heden”, der ligger mellem Roskilde, Køge og Tåstrup.
Fra middelalderen og frem til slutningen af 1800-tallet var det en del af Roskilde købstads jorder, som var med til at forsyne Roskildes indbyggere med fødevarer.
Fra i årtusinder at være uforandret, har området ændret karakter inden for de sidste godt 100 år. Det er gået fra bondeland til en bydel i det nuværende Roskilde. En bydel, der har haft sin egen udviklingshistorie og dynamik. Den begyndende bebyggelse syd for banen var noget som borgerskabet ”inde Roskilde” rynkede på næsen af, da det skød op i 30’erne, 40’erne og 50’erne. Det var på den ”forkerte side af banen”. Så sent som i slutningen af 1980’erne fik familien Harbo følgende bemærkning med, da de flyttede ud på Havelodden: ”Da ikke ude i det kvarter”.
Siden da er der sket meget. Rådhuset er flyttet på den ”forkerte” side af banen. Kommunens plan for området er at skabe ”en mere sammenhængende, levende og attraktiv bydel”. Det skal ske gennem ”inddragelse af borgerne, søsætning af nye projekter, tiltrækning af investeringer og ved at understøtte lokale og borgerdrevne initiativer”. Udover selve Sydbyen ønsker kommunen også at Københavnsvej, der er en af områdets hovedfærdselsårer, bliver forskønnet og udviklet. Man arbejder med boligområdet Gyvelvej/Dommervænget som zebraby, hvor der satses på at opbygge et bedre fællesskab og egen identitet.
Den største satsning i området inden for de seneste årtier er omdannelsen af den tidligere betonvarefabrik Unicon til den nye bydel Musicon, hvor målet er at nå 1000 nye boliger og 1000 nye arbejdspladser på 10 år.
Bydel i flere etaper
Bydelen har været gennem en lang rejse fra den første bymæssige bebyggelse kom omkring år 1900 frem til i dag, hvor der er godt 10.000 indbyggere.
Den første egentlige bymæssige bebyggelse syd for banen var det daværende Frederiksberg, som lå ved Hersegades daværende forlængelse ud i Køgevej syd for banen. Det var et mindre kvarter, som bestod af få men store udlejningsejendomme. Det måtte i slutningen af 1800-tallet vige for udvidelsen af banearealet og blev revet ned i 1898.
Herefter skete byudviklingen i flere etaper og med forskellige typer af bebyggelse. I dag er hele området mellem jernbanen og motorvejen blevet udbygget med boliger, erhverv og uddannelsesinstitutioner.
Syd for banen består i dag af flere forskellige boligområder, der har hver sin karakter og historie.
De første årtier af 1900-tallet
I midten af 1800-tallet var Roskilde en lille søvnig provinsby med godt 3.000 indbyggere. Det var flere århundreder siden, at byen havde mistet sin storhed med reformationen. De følgende århundreder blev byen udsat for flere tilbageslag: Svenskekrige, pest og ildebrande. Ulykker der betød økonomisk og befolkningsmæssig tilbagegang.
Først i anden halvdel af 1800-tallet kom der igen økonomisk og befolkningsmæssig vækst i byen. I perioden 1850-1900 ændrede byen udseende. Jernbanen kom til byen og flere industriskorstene begyndte at præge byens skyline. I 1900 var indbyggertallet steget til godt 8.000. Hertil kommer Sct. Jørgensbjerg sognekommune, som lå rundt om Roskilde købstad. Den store tilflytning gav pres på boligmarkedet.
Omkring år 1900 kom den første samlede bebyggelse syd for banen. Det var det nye Frederiksberg. Omkring samtidig begyndte byudviklingen på Hedegårdene ”ude” ved Københavnsvej og Vindingevej. Det var dengang områder, som hørte under Sct. Jørgensbjerg kommune. I 1905 var der så mange indbyggere i området og i Ladegårdshusene, som lå nord for banen, at sognerådet i Sct. Jørgensbjerg kommune havde planer om at oprette en skole i området. Der var dengang 80 skolepligtige børn i området, hvilket også tyder på at et egentligt bykvarter var ved at skyde op.
Gammel Landevej, der tidligere var den oprindelige landevej mellem København og Roskilde, hørte til Roskilde kommune, selvom Sct. Jørgensbjerg kommune lå på begge sider af vejen. I 1918 blev det udlagt til et villakvarter og for enden blev der plads til tre nye ejendomme Gammel Landevej 28-32, som blev opført af Andelsboligforeningen af 1899. På trods af at lejlighederne havde toilet, så var det billige lejligheder for mindrebemidlede.
Frederiksberg genopstod
Ikke så snart var det gamle Frederiksberg blevet revet ned og grundene overtaget af ”banen” før et nyt Frederiksberg så dagens lys umiddelbart syd for banen. Det blev den første samlede bymæssige bebyggelse i den nye kommende bydel. Det bestod hovedsagelig af en- og tofamilieshuse, men på bydelens hovedstrøg Knudsvej kom der en mere sammenhængende bebyggelse med to- og tre etagers udlejningsejendomme. Det var også her at områdets første sociale boligbyggeri så dagens lys. Det er Frederiksberg Huse, som blev opført på Knudsvej 35 og 37 i 1920 af Andelsboligforeningen af 1899. I løbet af 1930’erne kom bebyggelsen på Søndervang med stort set ens murermestervillaer. Nu var hele området udbygget mellem banen, Køgevej, Gl. Dyrskueplads og grusgraven i det nuværende Roskilde Ring Park.
Også i den vestlige del af ”syd for banen” skete der byudvikling. Det var i området omkring Bakkedraget og Havelodden. De ældste huse er fra 1918. Området havde karakter af tilfældig bebyggelse og bestod af små havehuse, som hen ad vejen blev gjort mere beboelige. Kvarteret blev kaldt et ”Klondyke”, hvor der intet system var i tingene og der hverken var indlagt vand eller elektricitet i husene. Området har senere ændret sig og langt hovedparten af de oprindelige huse er revet ned og nye er skudt op. Men man kan dog stadig se spor af den oprindelige bebyggelse i området.
I 1930’erne kom der gang i boligbyggeriet
I både Roskilde Kommune og Sct. Jørgensbjerg kommune blev der bygget nye boliger syd for banen. På Hedegårdenes jorder blev der bygget hovedsagelig tofamiliehuse på vejene mellem Østergade og den senere Ladegårdsvej. I 1933 udstykkede Roskilde kommune flere villakvarterer i Roskilde. I den nordlige og vestlige del af kommunen var det efter tiden dyre grunde, som var beregnet for mere eller mindre velhavende. Syd for banen havde man en anden politik. Her blev der udstykket og byggemodnet 60 grunde i det kommende Østervangskvarter. De blev solgt til en lav pris og gode betingelser. De kostede 2-3 kr. pr. kvadratmeter, medens grundene i nord og vest kostede det dobbelte. Arkitekt Hans Schmidt havde udarbejdet forslag til familieboliger i det nye kvarter. Man kan den dag i dag se dem på fx Tårnvang.
Mod slutningen af 1930”erne var der kommet flere og flere boliger langs Københavnsvej og mellem Københavnsvej og banen. På Københavnsvej opførte Sct. Jørgensbjerg sognekommune i 1936 en blok med såkaldte aldersrenteboliger. De ligger bl.a. omkring Nymarksvej, der udviklede sig til en helt lille bydel med egen købmand på det daværende Trekronervej. Op i 1960’erne og 70’erne blev det sidste stykke mellem Nymarksvej og banen bebygget med ens små huse på Nymarksvænge.
Besættelsen og efterkrigstid
Efter befrielsen i 1945 var der i Roskilde, som andre steder landet, stor boligmangel. I krigsårene var der bygget meget lidt. Roskilde Boligselskab færdiggjorde kun 174 lejligheder i krigsårene, men dette modsvarede på ingen måde det stigende indbyggertal i Roskilde. I 1940 var der i kommunen 22.245 indbyggere, i 1945 var det vokset til 24.065.
Kommunen udarbejdede i 1947 en dispositionsplan for byudviklingen de næste 20-25 år. Ideen i planen var, at Roskilde skulle blive en af de satellitbyer, som var beskrevet i Hovedstadens Fingerplan.
I dispositionsplanen beskrives den fremtidige udvikling på følgende måde: ”En by på 40-50.000 indbyggere må anses på den størrelse, der byder sine borgere de første fordele i materielle og kulturelle henseender samtidig med, at den bevarer det købstadspræg, der er attråværdigt for den befolkning, der søger bort fra storbyen.”
Statens boligpolitik efter 2. verdenskrig
I 1945 havde Folketinget fokus på nedbringelse af bolignøden. Et embedsmandsudvalg udarbejdede betænkningen ”Det fremtidige boligbyggeri”, der havde det grundsynspunkt, at det fremtidige boligbyggeri skulle være tidssvarende frem for skrabet byggeri. Der skulle være moderne bekvemmeligheder, ikke mindst af hensyn til husmoderen. Betænkningen udmøntede sig i 1946 i en ny lov om Byggeri med offentlig Støtte. Den knæsatte ordningen med statslåneordninger med kommunal garanti i perioden fremover. Det var ret store beløb, der blev stillet til rådighed for udlån til offentligt boligbyggeri. Fra 1946/47 til 1954/55 blev der hvert år afsat 75 mio.kr. til udlån til sociale boligselskaber og kommuner. Til sammenligning blev der årligt afsat 20 mio.kr. til privat parcel- og rækkehusbyggeri: de såkaldte statslånshuse.
Boligbyggeri i 1950’erne og 1960’erne
I de 20 år fra 1945 til 1965 blev byens indbyggertal forøget med ca. 15.000 til små 40.000. Det var særligt tilflyttere fra landet og Storkøbenhavn.
For at huse de mange nye indbyggere blev byen udbygget særligt i den sydlige del. Det var både nye parcelhuskvarterer og store blokbebyggelser. Særligt 1960’erne var den store vækstperiode.
Østervangskvarteret blev udbygget op gennem 1950”erne med nye parcelhuse syd for Ledagervej. Flere af disse huse var statslånshuse, og de var mindre end dem,der lå nord for Ledagervej. Et helt lille kvarter opstod på Snerlevej, der i vid udstrækning bestod af selvbyggerhuse fra 1950’erne. Samtidig skete der en udbygning i kvarteret omkring Bakkedraget.
De fleste boliger kom i de to store koncentrationer af lejeboliger. Den ene omkring krydset Køgevej og Østre/Søndre Ringvej. Det andet omkring Gyvelvej/Dommervænget. De første var i Ringparken, hvor de første blokke stod færdige i 1953 og senere udbygget successivt frem til midten af 1960’erne. På den anden side af Køgevej kom Bakkegården. De to byggerier var opført af Roskilde Boligselskab og havde tilsammen godt 500 lejligheder.
Ringparken
I 1946 var Roskilde Boligselskab på udkig efter byggegrunde.
Først faldt øjnene på Bakkegården på Køgevej, men det blev ikke til noget. Herefter faldt blikket på det store areal på den anden side af Køgevej og syd for den gamle dyrskueplads. I 1946/47 var det 80.000 m? hvilket svarer til 8 fodboldbaner. Arealet lå langt uden for Roskilde, på den anden side af dyrskuepladsen. Området var afgrænset af industrier, herunder to store garverier, grusgrave og betonvarefabrik. Og der var udsigt til marker og gartnerier.
Et storstilet boligprojekt blev sat på skinner. Visionen for Ringparken blev i 1946 formuleret som: ”500-600 lejligheder med 2.000 indbyggere. En by i byen med egne butikker, børneinstitutioner og legepladser”.
Ringparken blev tegnet af Roskildearkitekten Michael Stigaard, der også var medstifter af boligselskabet. Fra de første idéskitser til det endelige projekt skete der mange ændringer. Oprindeligt var der idé om et højhus på 7 etager og rækkehuse ud mod Køgevej. Højhuset forsvandt hurtigt ud af planen. Rækkehusene blev aldrig bygget. Det blev vurderet, at huslejen ville blive for høj, så de var ubetalelige for almindelige mennesker. Men de oprindelige ideer om en fælles varmecentral, børneinstitutioner og butikker blev fastholdt i det endelige projekt. I Roskilde Tidende den 16. juli 1948 stod der under overskriften KÆMPEBYGGERI følgende at læse: ”Et kæmpe-byggeri, det hidtil største i Roskilde, vil til foråret blive påbegyndt på Køgevej bag Dyrskuepladsen, hvor der efterhånden vil opstå et helt nyt kvarter med i alt 457 lejligheder, 8 butikker og en børnegård. Opførelsessummen bliver 14% 725.mio. kr. Kvarteret, der får navnet Ringparken, er enestående for provinsen, idet det er første gang, man bygger et så stort kvarter under ét.”
Det trak ud med at få sat byggeriet i gang. Det skyldtes mangel på byggematerialer i efterkrigstiden. Byggeriet af de første 198 lejligheder i de 7 røde blokke og varmecentralen på Sdr. Ringvej gik i gang i 1949 og var færdigt i 1953. De første beboere flyttede dog allerede ind i februar 1952. I de oprindelige planer skulle hele byggeriet være færdigt på få år og omfatte i alt 25 ens blokke i Ringparken og på Sdr. Ringvej, et butikscenter på Sdr. Ringvej og daginstitutioner. Det hele skulle bygges inden for en fem års periode.
Men så hurtigt kom det ikke til at gå. De politiske vinde i byrådet og på Christiansborg var ikke venligt stemt over for boligbyggeriet. Som formanden for boligselskabet Villumsen blev citeret i jubilæumsskriftet fra 1961: ”Ringparkens første afdeling fuldførtes i 1953, men bl.a. fordi byrådet på det tidspunkt ikke var boligselskabet ganske venlig stemt, kneb det med at komme videre”.
Først i begyndelsen af 1960’erne blev der bygget på sydsiden af Sdr. Ringvej. Men det blev med en ny arkitekt med et nyt udtryk.
Det blev fulgt op af opførelsen af private udlejningsejendomme på begge sider af Køgevej i henholdsvis Stenkrogen og Roskildevænge. I slutningen af 1960’erne blev der igen bygget i området. Det var på begge sider af den nyanlagte Østre Ringvej. Her byggede Boligselskabet og Ingeniørernes Pensionskasse.
I 1950’erne og 60’erne blev Gyvelvej udbygget med boligblokke og den store bebyggelse i Dommervænget kom til.
Betingelsen for at Boligselskabet fik lov til at opføre de 240 lejligheder som en del af bebyggelsen Ringparken på Sdr. Ringvej var at private bygherrer fik lov til at opføre de private udlejningsejendomme i Roskildevænge og Stenkrogen. De er senere, som også Ingeniørernes Pensionskasses byggeri i området, blevet udstykket til ejerlejligheder, med den undtagelse, at Stenkrogen er blevet en andelsboligforening. Antallet af lejeboliger i området er skrumpet kraftigt ind, og der er kun de almene boliger tilbage. Den samme udvikling er sket på Gyvelvej og i Dommervænget.
Blomsterkvarteret
Op gennem 1960’erne og ind i 70’erne skete den næste store udbygning syd for banen. Blomsterkvarteret kom til. Det ligger som en ring mellem Køgevej og Vindingevej ud mod motorvejen. Langt de fleste af vejene fik blomsternavne og bebyggelsen består af typiske etplans parcelhuse i gule sten. I 1967 blev der holdt en stor boligudstilling i Roskildehallen. I kvarteret omkring Bonderosevej blev der opført 13 arkitekttegnede parcelhuse, som indgik i udstillingen. Dette var samtidig startskuddet til det senere Blomsterkvarter.
Dansk Familie Huse
Samtidig skete der også en udbygning af området på Bakkedraget op mod motorvejen. Her var det bl.a. det kooperative byggeselskab Dansk Familie Huse som byggede 45 små huse på Havelodden, Bakkedraget, Bakkesvinget og Bakkekammen. Ideen med projektet var, at husene skulle sælges til familier med jævne indtægter. I selskabets salgsmateriale står der, at husene skulle fremtræde som fuldgyldige udtryk for det bedste af tidens småhusbyggeri, samt et stærkt outrerede eller modeprægede normer er undgået. Husene der var på 98 kvm havde udover stue og køkken tre værelser.
Mange ungdomsboliger
Roskilde er en stor uddannelsesby med universitet, Campus og mange erhvervsuddannelser. En god uddannelsesby skal også have boliger til de uddannelsessøgende. Der er gennem årene blevet opført en del kollegier og ungdomsboliger. De er i dag for langt hovedpartens vedkommende lokaliseret i enten Trekroner eller sydbyen. Syd for banen er der i dag otte byggerier med ungdomsboliger. De første ungdomsboliger, der kom syd for banen, er kollegiet i Hedeboparken, som blev bygget af Roskilde Boligselskab i begyndelsen af 1970’erne. Der var samtidig planer om et kollegium i Gartnervang ud mod Køgevej, men her blev der i stedet opført ejerlejligheder. Herefter gik der en årrække før der kom flere ungdomsboliger til i kvarteret. Inden for en kort årrække kom der et mindre ungdomsboligbyggeri på Astersvej, Handelsskolekollegiet og ungdomsboligerne på Eriksvej. Det tidligere drengehjem på Roskilde Hvile blev også ombygget til ungdomsboliger. Det sidste skud på stammen er Siloen på Sdr. Ringvej, Musicon kollegiet Essex Park og Noden på Musicon.
Udviklingen i det 20. århundrede
Med udbygningen af Blomsterkvarteret og i Bakkedragskvarteret var der stort set ikke en byggegrund ledig mellem jernbanen og motorvejen.
Men der blev dog plads til flere boliger. Særlig kom der mange ungdomsboliger i kvarteret, således at det er det område i byen sammen med Trekroner, der har den største koncentration af ungdomsboliger. Hertil er der også blevet bygget nogle såkaldte skæve boliger på Stenvænget op mod banen. De er beregnet for udsatte borgere og i kommunens beskrivelse står: ”små individuelle huse, lav husleje og højt til loftet er den kommunale opskrift, når nogle af byens hjemløse skal forsøge sig med tag over hovedet.”
Herudoverer der flere steder fx på Vindingevej og Sdr. Ringvej opført nye boligblokke. En anden tendens er, at ældre huse bliver købt, revet ned og der så opføres et nyt hus på grunden, tit huse der arkitektonisk stikker helt af fra de øvrige huse i kvarteret. Det er sket flere steder i Østervangskvarteret. Kommunen har også fået øje på dette og vil i forbindelse med Kommuneplan 2019 forhindre at bevaringsværdige kvarterer for fremtiden skæmmes på den måde.
På Eriksvej og på Musicon er gamle industriarealer blevet brugt til boligbyggeri. Det er led i kommunens politik med byfortætning som alternativ til at bygge i det åbne land. Det skal være med til at opfylde kommunens ønsker om en forøgelse af indbyggertallet med 10.000 de næste 10-12 år. En fortætning som der vil ses mere af syd for banen. Et eksempel er planerne om boligbyggeri på Faktagrunden på hjørnet af Køgevej og Sdr. Ringvej.
Musicon
På betonvarefabrikken Unicons gamle grund mellem Sdr. Ringvej og motorvejen er der i de sidste 12 år sket en rivende udvikling. Erhverv og kulturinstitutioner er kommet til. Roskilde Kommune overtog grunden i begyndelsen af 00”erne. Efter en del diskussion om dens anvendelse vedtog byrådet i 2007 en vision og udviklingsplan for området. Kommunen beskriver området således: ”Musicon er en bydel med et levende bymiljø, hvor det musiske (i bred forstand) er overordnet tema. Roskilde Kommune vil blande kulturelle erhverv, butikker, boliger, kultur- og fritidsaktiviteter, der tilsammen skaber liv i bydelen det meste af døgnet.”
Musicon vil skabe værdier for hele byen og regionen i form af nye virksomheder, gode boliger, inspirerende parkområder og kulturelle attraktioner. Det skal gøre Roskilde til et sjovere sted at bo. Musicon har ambitioner om at blive en national rugekasse for kunstnere, designere, musikere, kreative virksomheder og andre med behov for utraditionelle rammer.
Med en strategi, der udfordrer den traditionelle måde at udvikle byer på, har Roskilde en enestående mulighed for at blive et kulturelt hot-spot i Danmark.” Siden er der kommet gang i boligbyggeriet i området. Først kom de to ungdomsboligkomplekser. Senere er der skudt boligblokke op medejerlejligheder. Også lavt-tæt byggeri og almene boliger er på vej. Målet er 1.000 boliger i området.
