Billedserier i Galleriet

Ved Østervangsskolens indvielse i 1971 startede en tradition. Der skulle være en teaterforestilling hver aften for børn og forældre i hele den uge festen varede, og det var lærerne, der skulle op på scenen.

Første forestilling var Kejseres nye klæder med daværende skoleinspektør Mark Jensen i hovedrollen og i lange hvide underbukser. Ifølge Mark faldt priserne på grunde og huse i nabolaget, men ikke desto mindre var det en succes, og hvert år siden er der skabt en forestilling, i starten kun med lærere, men senere er det udelukkende elever fra ældste klasse, der trækker læsset.

Der blev skabt baggrundstæpper og kulisser til hver forestilling og mange af dem er genbrugt siden. Men der blev også syet et lille husketæppe i A4 format, og de hænger i skolens festsal lige indenfor indgangsdøren bag en ramme af plexiglas.
Det var billedkunstlærerne Morten Friis og Niels Jørgen Rasmussen, der leverede et ideforlæg/skitse til billedet og mange forskellige håndarbejdskyndige blandt lærerne, der tog udfordringen op.

I dag er samlingen ikke helt komplet, nogle af skaberne har skiftet til andet job og syntes, at de skulle have deres eksemplar med sig, og der har ikke siden været nogen, der tog udfordringen op.

Men her er de så og viser den store spredning, der har været i forestillingerne og som smittede af på hele skolens udsmykningstema det pågældende år.

Glæd dig til et kig ind i hjertet af Roskildegarden! Disse 21 billeder er en kærlig hyldest til et orkester, der i 2025 kan fejre intet mindre end 90 års musikalsk fællesskab. Lad dig rive med af stemningen fra parader og koncerter, og oplev den dedikation, der kendetegner Roskildegarden.

Sydøst for Roskilde ligger en stor istidsaflejring, der indeholder store mængder grus og sten. Fra ca. 1900 og frem til omkring 1975 blev der gravet i det område, der i dag er Hedeland.

Der blev også gravet andre steder f.eks. i Øde Hastrup, i Himmelev, i Darup og ved Svogerslev. Der bliver også gravet i dag, og nye gravefelter kommer hele tiden til. Det forventes at grusgravningen vil kulminere omkring 2030.

Det er regionerne, der gennem råstofloven administrerer gravetilladelserne, kommunerne har mindre at sige.

Det var store virksomheder inden for bygge-og anlægsbranchen som Superfos, NCC, Nymølle Stenindustri og Hoffmann og Sønner, der stod for grusgravningen og hele udviklingen af København og Københavns Vestegns byudvikling og infrastruktur. Uden de mange og store huller i landskabet omkring Roskilde ville den østlige del af Sjælland have set meget anderledes ud. På ettidspunkt sagde man, at der kørte en lastbil med grus afsted hver andet minut døgnet rundt.

Op igennem 70-erne blev man enige om, at der skulle gøres noget ved de tomme grusgrave, de skulle ikke være forurenende lossepladser, der truede grundvandet; de skulle forvandles til rekreative områder.

Det begyndte i Hedeland, og der blev åbnet for mange eksperimenter: Der kom golfbane, vinterrasser, fiskesø, skibakke, veteranbane, opera, veje og stier og kanaler og meget, meget mere. Området er meget robust, og kan sagtens tåle en kæmpe spejderlejr eller to.

Det hele er blevet en inspiration for resten af landet til, hvordan de gamle tømte råstofgrave kan udnyttes til rekreative formål.

Vi prøver at samle billeder af så mange kirker, fra Roskilde og omegn, som muligt. Langt de fleste billeder har Niels Jørgen Rasmussen bidraget med. Der er dog også bidrag fra andre.

De lokale kunstnere Iben Brøndum og Helle Hove står bag dåbsudsmykningen i kirken. Deres skitseprojekt blev præsenteret i 2017, og en fundraising blandt sponsorer, erhvervsliv og private startede. Opsætningen skete i 2022.

Ideen med udsmykningen er at lave en mosaik af perleplader, som dåbsfamilierne – og store børn og unge, som bliver døbt – selv er med til at lave. I forbindelse med selve dåben sker opsætningen.

Perleplade er et kendt materiale i alle familier og farverne er hvid, perlemor og klar. Kombinationerne er uendelige som snefnug eller stjerner inden for den sekskantede ramme.

Det er en fin og poetisk udsmykning, der vokser og er et symbol på sammenhæng og menighedens fællesskab.

De enkelte stjerner er en let og lys modvægt til altermurens tunge korsudsmykning af Hein Heinsen.

Håbets Sejl stod på Roskilde Havn 9. og 10. december 2006 i forbindelse med julemarked på havnen.

På Roskildenatten 1.september 2006 fra ca. klokken 20 til midnat blev der sat 1000 blus på søen i Byparken- en kæmpemæssig stjerneblomst af mellemøstlig ornamentik, der flammede på vandet. Blussene blev tændt ved skumringstid og brændte til langt ud på natten. Den Brændende Sø blev skabt med hjælp fra en gruppe unge af Iben Brøndum og Helle Hove, der begge er kunstnere på Gasværket. Lars og Cæcilie Trier spillede elvermusik på klassisk guitar og cello.

Slangesti til Havhingstens hjemkomst

Det største vikingeskib fra Skuldelevfundet er rekonstrueret og navngivet Havhingsten fra Glendalough.

Det er den største rekonstruktion nogensinde af et vikingeskibsfund, og på årringene i det originale træ kan man se, at det er bygget i Irland.

Som hyldest til skibet ved dets hjemkomst til Roskilde fra Dublin, hvor det blev bygget for næsten 1000 år siden, har kunstnerne Iben Brøndum og Helle Hove skabt et land art projekt med inspiration i de gamle runestens slyngtegninger. Stierne udgør tilsammen et kæmpe slangevæsen med hoved og hale på bakkeskråningen i Byparken. Der blev udlagt bemalede træskiver, og kunstnerne fik hjælp af en gruppe europæiske unge. Ved indvielsen blev der blæst sæbebobler ud over stierne, og ugen efter blev der lagt krokusløg i nogle af punkterne, og dele af slangestien genopstår nu hvert forår.

Niels Jørgen Rasmussen har lavet plakater til en masse af arrangementerne i foreningen Syd for Banen. Her er samlingen – det er vel de første 10 år, eller mere, af foreningens aktiviteter der er dækket.

Roskilde Kommune købte den nedlagte betonvarefabrik Unicon i 2003 og har gennem næste 25 år udviklet arealet til en levende bydel med både bolig og erhverv. Der har været lagt meget vægt på, at kultur, borgerinddragelse, bæredygtighed og genbrug skulle spille en stor rolle i udformningen af området, Flere kreative kulturpersonligheder, byudviklere, fonde og iværksættere har lagt hjerte og energi i at skabe bydelens identitet, og projektet har vagt opmærksomhed langt omkring og resulteret i flere priser.

Der er så meget at se, og der sker så meget, så derfor er vores billedsamling delt op i flere temaer.

Betonvarefabrikken Sjælland blev anlagt af FL Smith-koncernen på kanten af grusgraven ved Sdr.Ringvej. Det var den største betonvarefabrik i Roskilde og omegn og havde 100 medarbejdere i 1972. Her blev produceret store betonelementer, trapper og kloakrør til udbygningen af Københavns vestegn. Der blev også lavet specialopgaver og mindre fliser.

Efter inspiration fra USA indført koncernen færdigblandet beton, og de blå-og hvidstribede betonkanoner kørte overalt.

Firmanavnet skiftede til Unicon, og da arealet blev solgt 2003, ændrede kommunen det til Musicon, det skulle nemlig udvikle sig til Roskildes nyeste musiske bydel.

Ragnarock er museet for pop, rock og ungdomskultur og blev indviet i 2016. Der er omkring 100.000 besøgende om året. Her kan man gense og genhøre idolerne fra sin ungdom, og unge kan prøve at forstå, hvad generationer før dem var grebet af.

Ideen til Roskilde Festival Højskole blev fostret i 2004, men først i 2019 blev dørene slået op i den ombyggede Hal 9. I dag er der over 100 elever og mange årlige koncerter, talks og kurser, der gør stedet til et kulturelt trækplaster.

Både Ragnarock og Højskolen har sammen vundet en stribe internationale priser.

Åben Dans har siden 2008 været Roskildes Egnsteater og haft til huse i Laboratoriet. I løbet af nogle år rykkes scene og øvelokaler sammen med Roskilde Festival Gruppen ind i et nyt byggeri.

KunstSmedjen med galleri, scene og cafe er åben hver dag. Det er Erik Schwarzbart, der er daglig leder.

Teknisk Skoles nyeste bygninger ligger for enden af Rabalderstrædet, og den gamle administrationsbygning fra betonfabrikken indgår også i hele komplekset, der langs motorvejen strækker sig fra Køgevej til Maglegårdsvej.

Det er altid spændende at besøge Musicon, der dukker hele tiden nyt op og gammelt forsvinder. Der er mange eksperimenter, og det har der været i alle årene.

Højt og lavt byggeri blander sig med hinanden, og overfladernes struktur og farver er forskellige. Kunst og design er tænkt ind overalt og der er uventede spejlinger og Roskildes flotteste m/k toilet. Der er en klatreskov og der er lækre kager, der er altid noget at kigge på og nyde.

Kombinationen af bolig-og erhvervsbyggeri sætter kulør på Musicon. De blandede boligtyper har forskellige overflader, størrelser og højder. De højeste bebyggelser er langs Rabalderstrædet og højden falder så ud mod kanten af hele området.

Det er lagt stor vægt på brugen af genbrugsmaterialer. Resterne fra det gamle byggeri og den gamle beton er blevet knust ned i størrelse og blandet i ny beton, og affaldsskure er opført af 90% genbrugsmaterialer.

Containerstriben er et handelsstrøg i skibscontainer på lejet jord. Her kan små specialforretninger lettere overleve. De kan indrette sig som de vil og for billige penge forsøge at starte ny virksomhed. Der er en lejerforening, der sørger for vedligeholdelsen af trægågaden og udearealer.