Tag: personer

Grusgrave i Roskilde

Denne artikel indeholder 6 podcasts og beskrivelser, som fortæller om grusgravene omkring Roskilde.

Introduktion til podcasts om grusgravene omkring Roskilde

Denne podcast introduceres af Peter Ottesen, der nyligt er flyttet til Roskilde og undrer sig over de mange grusgrave i den sydlige del af byen, både aktive og nedlagte. Han rejser vigtige spørgsmål om lovgivning og efterbehandling af grusgravene, herunder om de skal genoprettes til landbrugsjord, omdannes til rekreative områder, eller hvilke regler der gælder for grundvand og forurening. Ottesen nævner flere eksempler på tidligere grusgrave, der nu har fået nye formål, såsom Musiceren, Roskilde Ring (nu en park) og det rekreative område Himmelsøen. Dernæst præsenterer Niels Jørgen Rasmussen sig, og han supplerer med sin interesse for grusgravene, inspireret af sin fars arbejde ved et af Nordeuropas største menneskeskabte huller. Rasmussen understreger desuden vigtigheden af, at ejerne i dag er forpligtede til at tilbageføre grusgravene til en form for natur- eller rekreativ tilstand, med Hedeland som et fremragende dansk eksempel på succesfuld omdannelse.

Fuglebeskyttelse og Himmelsøen

Emne: Naturværdi og fuglebeskyttelse i gamle grusgrave. Fokus på vigtigheden af at efterlade toppe eller små øer til fugle (som hættemåger, gæs og strandskader) i de opståede søer (fugleøer), med eksempler fra Hedeland og Himmelsøen.

Kilden argumenterer stærkt for at øge den naturmæssige værdi af tidligere grusgrave, især når de omdannes til sølandskaber, ved at skabe små øer til fuglelivet. Disse kunstige øer fungerer som beskyttede ynglesteder, hvilket er afgørende for at hjælpe truede arter som hættemågen, eksemplificeret ved succesen i Hedeland og Sneum Engsø, der huser Danmarks tætteste fuglebestand. Fortælleren understreger, at når adgangen til øerne blokeres for mennesker, som det skete ved Himmelsøen, fremmes et rigere fugleliv, da øerne beskytter mod rovdyr og menneskelig forstyrrelse, hvilket er til gavn for mange forskellige fuglearter. Det centrale budskab er, at flere småøer i de opgravede søer forbedrer biodiversiteten markant.

Festivalpladsen/Dyrskuepladsen

Emne: Gennemgang af specifikke grusgrave og rekreative områder. Beskriver Dyreskuepladsen/Festivalpladsen, som tidligere var en grusgrav, der blev fyldt op (hvilket ikke er tilladt i dag). Indeholder beskrivelser af Dream City, den private fiskesø “Put and Take” søen, og Himmelsøen som badesø og vigtigt fuglested. Endvidere behandles den kommende grusgravning på Roskilde Festivals campingarealer og Region Sjællands rolle som myndighed.

Kilden beskriver en lang køretur på over 70 km, der udforsker adskillige grusgrave omkring Roskilde, hvoraf nogle er aktive, mens andre er omdannet til rekreative områder. Turen starter ved Roskilde Festivalpladsen (Dyrskuepladsen), et tidligere grusgravsområde, der blev fyldt op igen for at skabe campingarealer, hvilket nu er forbudt af hensyn til grundvandet. Festivalområdet indeholder også permanente installationer som “Dream City” og kunstværker, der fremhæver temaer som fællesskab (“Me and We”). Senere besøges “Put and Take” søen, en privat omdannet grusgrav, der nu bruges til lystfiskeri og er et vigtigt fugleområde, samt Himmelsøen, en gammel grusgrav indrettet som badested og et vigtigt yngleområde for fugle. Afslutningsvis diskuteres fremtidige planer for grusgravning på dele af festivalens campingplads, hvilket fremhæver, at retten til at udvinde råstoffer alt for ofte går forud for andre interesser.

Lynghøj søerne mm

Emne: Nye og historiske grusgrave samt reetablerede søområder. Omhandler den nyeste indvinding nær Glim, hvor der foretages arkæologiske undersøgelser (fortidsminder) forud for gravningen. Beskriver en lille, gammel grusgrav ved Lejre skibsætning. Slutteligt beskrives Lynghøjsøerne, som er ved at blive omdannet til et vildt naturområde, kendt for læskure, stier og vinterbadning, samt trolden “Runde Rie”.

Kilden/Teksten beskriver en rejse rundt i Roskilde-området med fokus på både nye og gamle grusgrave samt historiske og rekreative steder. Indledningsvis berettes om en ny grusgrav nær Glim, hvor der forud for indvindingen af grus foretages arkæologiske undersøgelser for at sikre, at der ikke ødelægges værdifulde fortidsminder. Dernæst besøges et ældre grusgravsområde ved Lejre, som ligger tæt på Skandinaviens største skibssætning, et eksempel på, hvordan tidligere grusgravning ikke tog samme hensyn til oldtidsminder, men som nu er omdannet til et rekreativt område. Afslutningsvis går turen til Lynghøjsøerne, som er en tidligere grusgrav, der er blevet omdannet til et område med vild natur, herunder et sted hvor man kan finde en skulptur (Runde Rie) lavet af genbrugstræ. Det er også her man kan dyrke vintersvømning.

Hedeland

Emne: Det rekreative område Hedeland. Beskriver Hedelands store omfang (ca. 1000 hektar) og dets opståen gennem omfattende grusudvinding siden 1960’erne. Omhandler reetableringsarbejdet siden 1970’erne, igangværende graveaktivitet, samt områdets faciliteter og natur: veteranbanen (Tipvognsspor), Skibakken, Amfiteateret (brugt til opera), og fuglelivet (hættemåger). Nævner også Rockwool og råstoffernes oprindelse.

Kilden beskriver Hedeland, et omfattende rekreativt område vest for København, som er skabt gennem mange års grusgravning og efterfølgende storslået reetableringsarbejde siden 1970’erne. Dette menneskeskabte landskab, der tidligere var et “månelandskab,” er nu et rigt naturområde med varieret dyre- og planteliv, samt spor fra områdets industrielle fortid, herunder en stadig aktiv grusgrav tæt på Vindinge og en Rockwool-fabrik, der oprindeligt udnyttede lokale materialer. Desuden fungerer Hedeland som et udflugtsmål, der byder på attraktioner som en veteranjernbane, et amfiteater der blandt andet bruges til opera, og en skibakke anlagt på overskudsjord.

En snak med Morten Vincents: En sløjfe på de andre podcast

Emne: Interview med Morten Vincens (Biolog i Roskilde Kommune) om fremtiden for grusgrave, naturforvaltning og myndighedsspørgsmål. Interviewet afklarer, at Region Sjælland er råstofmyndighed, mens Kommunen er myndighed for naturbeskyttelse og beskyttelseslinjer. Stort fokus på grundvandsbeskyttelse og risikoen ved at fjerne det lerede beskyttelseslag. Diskuterer også naturgenopretning specifikt for padder/krybdyr (fx etablering af grusbunker til markfirben) og konflikten mellem etablering af fugleøer og hensynet til flysikkerheden ved Roskilde Lufthavn, som begrænser fugleattraktive tiltag inden for en 13 km zone. Endelig behandles fremtidige løsninger for Roskilde Festivalens campingområde og beskyttelsen af sjældne arter (sommerfuglen Isblåfugl i Hedeland).

Kilden: Udsendelsen interviewer biolog Morten Vincents fra Roskilde Kommune for at opsummere tidligere diskussioner om grusgrave omkring Roskilde og fokusere på deres fremtidige planer og omdannelse til rekreative områder. Vincents forklarer sin rolle som biolog, der afvejer naturbeskyttelse mod interesser som erhverv, råstoffer og rekreative formål i det pressede åbne land. En central del af samtalen drejer sig om de forskellige myndigheder, hvor Region Sjælland er råstofmyndighed, mens kommunen er ansvarlig for naturbeskyttelsesloven og trafikale forhold. Selvom råstofudvinding naturligt skaber miljømæssige udfordringer, især i forhold til grundvandsbeskyttelse, fremhæver Vincents, at gamle grusgrave i dag omdannes til attraktive rekreative områder som Hedeland og Himmelsøen, hvilket kommunen ofte overtager ejerskabet af. Afslutningsvis diskuteres balancen mellem at skabe naturvenlige søer og de begrænsninger, der pålægges af flysikkerheden omkring Roskilde Lufthavn, samt grusgravenes unikke potentiale som jomfruelige levesteder for sjældne arter som markfirben og isblåfugl.

Se en samlet rapport over Grusgravene her i Roskilde

Grusgrave omkring Roskilde: Fra Råstofudvinding til Rekreative Naturperler

Artiklen syntetiserer en dybdegående analyse af grusgravenes rolle, forvaltning og transformation i området omkring Roskilde. Grusgravene udgør en fundamental del af regionens landskab og udvikling, hvor de gennemgår en markant forvandling fra industrielle råstofkilder til værdifulde rekreative områder og nye naturområder. Dokumentet belyser det komplekse juridiske og administrative landskab, hvor Region Sjælland som råstofmyndighed og Roskilde Kommune som natur- og planmyndighed navigerer i krydsfeltet mellem erhvervsinteresser, miljøbeskyttelse og borgernes behov.

Centrale temaer omfatter den afgørende betydning af grundvandsbeskyttelse, som har ført til skærpede regler, der forbyder opfyldning af udtjente grave. I stedet omdannes de til søer og landskaber med et enormt potentiale for biodiversitet. Etableringen af “fugleøer” i de nye søer fremhæves som en yderst effektiv metode til at beskytte ynglende fugle, selvom hensynet til flysikkerheden fra Roskilde Lufthavn udgør en væsentlig begrænsning for disse tiltag. Samtidig skaber det næringsfattige, “jomfruelige” land i de tidligere grave unikke betingelser for sjældne dyre- og plantearter som markfirben og isblåfugl.

Gennem case-studier af markante områder som Hedeland, Himmelsøen og Lynghøjsøerne illustreres de succesfulde transformationer. Der redegøres også for aktuelle udfordringer, såsom konflikten mellem fortsat grusgravning og afholdelsen af Roskilde Festival. Konklusionen er, at grusgravene, trods deres industrielle oprindelse, i stigende grad anerkendes som en ressource, der ved omhyggelig planlægning og forvaltning kan berige kommunen med enestående natur- og fritidsmuligheder.

Grusgravningens Dobbeltrolle: Råstofkilde og Fremtidigt Landskab

Området syd for Roskilde er historisk og aktuelt præget af intensiv grusgravning. Denne aktivitet har skabt, hvad der af lokale er blevet beskrevet som “Nordeuropas største menneskeskabte hul”, hvor der i Hedehusenes storhedstid kørte en lastbil med grus hvert andet minut døgnet rundt. Den store byggeaktivitet i hovedstadsområdet siden 1960’erne har været den primære drivkraft bag den omfattende udvinding.

Denne industrielle aktivitet har affødt en række centrale spørgsmål hos lokale borgere og myndigheder:

• Efterbehandling: Hvad skal der ske med gravene efter endt udvinding? Skal de, som i gamle dage, fyldes op med affald og dækkes til, eller skal de omdannes til rekreative områder eller tilbageføres til landbrugsjord?

• Grundvandsbeskyttelse: Hvordan sikres grundvandet mod forurening? Hvilke regler gælder for gravning under grundvandsspejlet, og hvad sker der med det vand, der pumpes væk under driften?

• Regulering: Hvem bestemmer, hvor, hvor meget og hvor længe der må graves?

Den moderne tilgang er, at grusgravsejere er forpligtet til at føre områderne tilbage til en “naturtilstand” og ikke blot efterlade et åbent hul. Dette har skabt en dynamik, hvor kommunen og andre aktører “gør en dyd af nødvendigheden” ved at omdanne de udtjente industrilandskaber til værdifulde aktiver for borgere og natur.

Forvaltning og Lovgivning: Et Komplekst Samspil

Forvaltningen af grusgrave er fordelt på flere myndighedsniveauer, primært mellem regionen og kommunen. Deres ansvarsområder er klart definerede og sikrer, at både råstofinteresser og miljøhensyn bliver varetaget.

Myndighed	Ansvarsområde	Nøglefunktioner
Region Sjælland	Råstofmyndighed (Råstofloven)	Udarbejder råstofplaner, der udpeger grave- og interesseområder. Giver tilladelser til indvinding. Stiller vilkår for drift (støj, støv, grundvandsbeskyttelse). Fører tilsyn med, at vilkårene overholdes.
Roskilde Kommune	Natur- og Planmyndighed (bl.a. Naturbeskyttelsesloven)	Administrerer beskyttede naturtyper (§3), beskyttelseslinjer (100 m ved fortidsminder, 150 m ved søer/åer) og fredningsbestemmelser. Kan give dispensationer ved “særlige grunde”.
	Vejmyndighed	Giver overkørselstilladelser, der regulerer adgangen fra grusgraven til det offentlige vejnet, baseret på trafiksikkerhed.
	Vandmyndighed (Vandforsyningsloven)	Behandler ansøgninger om at grave under grundvandsspejlet, hvilket kræver en særskilt indvindingstilladelse for at beskytte grundvandet.
Fredningsnævnet	Fredningsmyndighed	Træffer afgørelser om fredning af specifikke områder, som kommunen efterfølgende fører tilsyn med.

Grundvandsbeskyttelse

Et af de mest kritiske aspekter ved moderne grusgravning er beskyttelsen af grundvandet. Udvindingen fjerner det beskyttende lerlag over grundvandsmagasinerne, hvilket skaber en direkte og sårbar adgang. Derfor er lovgivningen blevet markant skærpet:

• Forbud mod opfyldning: Det er i dag forbudt at fylde udtjente grusgrave op, især hvis der er gravet ned til grundvandet. Tidligere praksis, som set på dele af Roskilde Festivals campingområde, er ikke længere tilladt.

• Strenge driftsvilkår: Regionen stiller krav om, at spild af olie og andre potentielt forurenende stoffer undgås, for at sikre at vandet i de nye søer, som reelt er synligt grundvand, forbliver rent.

Transformationen af Landskabet: Case-studier fra Roskilde-egnen

Roskilde-området byder på en række eksempler på, hvordan tidligere grusgrave er blevet omdannet til markante landskaber med forskelligartede funktioner.

Hedeland: Fra Månelandskab til Naturpark

Hedeland er det største og mest ambitiøse transformationsprojekt. Området strækker sig over ca. 15 km² (1.500 hektar) mellem Hedehusene, Vindinge og Tune og er omdannet fra et goldt industrilandskab til et mangfoldigt rekreativt område.

• Faciliteter: Inkluderer en skibakke drevet af Roskilde Skiklub (finansieret af salg af “skiburgere” på Roskilde Festival), et amfiteater til operaforestillinger, en veteranbane på de gamle tipvognsspor og et rigt netværk af stier.

• Natur og Dyreliv: Hjemsted for rådyr, ræve og grævlinger. Søerne huser en stor koloni på ca. 500 par hættemåger, grågæs og lappedykkere. Området er også levested for den sjældne sommerfugl Isblåfugl, som blev aktivt beskyttet under den store spejderlejr i 2022.

Himmelsøen og Lynghøjsøerne

Disse to områder er eksempler på succesfuld omdannelse til sø-baserede rekreative områder.

• Himmelsøen: En populær badesø med en god strand. Søen indeholder flere små øer, der fungerer som uforstyrrede ynglesteder for gæs, strandskader, terner og måger. En planlagt bro ud til øerne blev efter protest fra lokale ornitologer ændret til en sløjfe, der fører tilbage til land, hvilket bevarede øernes funktion som fuglereservater.

• Lynghøjsøerne: Udviklet med fokus på “vild natur” og tilgængelighed, med stier der kan benyttes af kørestolsbrugere. Området er desuden hjemsted for kunstinstallationen “Runde Rie” – en af Thomas Dambos trolde – og er et yndet sted for vinterbadere.

Festivalpladsen: En Aktuel Udfordring

Dele af Roskilde Festivals campingareal er anlagt på en tidligere, opfyldt grusgrav. Nu er tilladelser givet til ny grusgravning i et område, der er afgørende for festivalens logistik. Dette har skabt en kompleks problemstilling, hvor retten til råstofindvinding står over for en af Danmarks største kulturbegivenheder. Der arbejdes på en løsning, hvor indvinding og festival kan sameksistere, potentielt ved at arealet efterfølgende kan fyldes op med ren jord.

Andre Eksempler

• Roskilde Fiskeland – Søen: En privat grusgrav omdannet til en kommerciel “put and take”-fiskesø.

• Skibssætningen i Lejre: En lille, gammel grusgrav ligger klos op ad Skandinaviens største skibssætning, et eksempel på fortidens manglende hensyn til fortidsminder.

• Ny grusgrav ved Glim: Illustrerer den moderne proces, hvor arkæologiske forundersøgelser er et fast første skridt, før muld- og lerlag fjernes for at nå gruset.

Biodiversitet i de Nye Landskaber: Muligheder og Begrænsninger

Transformationen af grusgravene skaber enestående muligheder for naturen. Biolog Morten Vincents fra Roskilde Kommune beskriver det som en chance for naturen til at “starte forfra” på et “jomfrueligt land”.

Et Nyt Udgangspunkt for Naturen

Ved at fjerne det øverste, næringsrige landbrugsjordlag, skabes der et bart og næringsfattigt substrat. Dette giver en konkurrencefordel til vilde, hjemmehørende plantearter, som ellers ville blive udkonkurreret. Dette skaber grundlag for en mere oprindelig og divers flora og fauna.

• Markfirben ved Himmelsøen: En bestand af markfirben har spredt sig fra motorvejsskråningerne til Himmelsøen. Da det tilbageværende lerholdige jord er for hårdt for firbenene at grave i, har kommunen anlagt grusbunker, som dyrene nu succesfuldt bruger til at lægge deres æg i.

Fugleliv og Udfordringen fra Roskilde Lufthavn

Oprettelsen af små, rovdyrsikre øer i de nydannede søer er en yderst effektiv metode til at fremme fuglelivet. Sneum Engsø ved Ribe, en tidligere råstofgrav, har takket være sine mange småøer Danmarks tætteste bestand af fugle. Princippet er succesfuldt anvendt i Himmelsøen og Hedeland. En væsentlig begrænsning er dog nærheden til Roskilde Lufthavn.

• Flyvesikkerhed: Inden for en zone på 13 km fra lufthavnen har luftfartsmyndighederne ret til at udtale sig om projekter, der kan true flysikkerheden.

• Begrænsning af fugleattraktion: Lufthavnen er bekymret for tiltag, der tiltrækker store fugle som gæs. Dette betyder, at etablering af fugleøer og anlæg af flade, græsrige bredder, som er ideelle for fugle, ofte må begrænses eller undlades i de endelige retableringsplaner.

Padder og Fisk

De store, dybe og kolde søer, der ofte opstår, er ikke altid ideelle levesteder for padder. Udsætning af fisk, som spiser haletudser, udgør en yderligere trussel, især for sjældne arter. En bedre løsning er at etablere mindre, separate og fiskefri vandhuller på plateauer i terrænet i forbindelse med retableringsarbejdet.

Fremtidsperspektiver og Konklusion

Opfattelsen af grusgrave i Roskilde-området har gennemgået en fundamental ændring. Hvad der engang blev set som skæmmende ar i landskabet, betragtes nu som potentielle rekreative perler og værdifulde naturområder. Gennem en proaktiv tilgang fra myndigheder og interesseorganisationer er det lykkedes at omdanne mange udtjente grave til betydelige aktiver for kommunen.

Fremtiden vil fortsat være præget af en omhyggelig afvejning af modstridende interesser: behovet for råstoffer, beskyttelsen af vores fælles grundvand, ønsket om rekreative muligheder og forpligtelsen til at skabe nye levesteder for vild natur. Succesen afhænger af et fortsat tæt samarbejde mellem region, kommune, lodsejere og borgere for at sikre, at de menneskeskabte huller i jorden efterlades som rige og levende landskaber for fremtidige generationer.

5. december 2025

Ildsjæle og frivillighed – Gunilla

Artiklen er en samtale med byplanlægger og arkitekt Gurnilla Rasmussen om udviklingen af bydelen Musicon i Roskilde, et projekt hun har været dybt involveret i. Omdannelsen af det tidligere betonfabriksområde til et musisk, kreativt bykvarter begyndte med en vision, hvor Roskilde Kommune indtog en faciliterende rolle frem for traditionel masterplanlægning, for at skabe et åbent miljø for kreative ideer. Nøglen til succes var at lade processen tage tid, hvilket tillod kommunen og de tidlige kreative aktører—som skatere og kunstnere—langsomt at definere, hvad en kreativ bydel skulle være. Rasmussen fremhæver især de opbyggede relationer og fællesskaber som Musicons primære tiltrækningskraft, og hun afslutter med at drøfte sit engagement i et nyt lokalt udviklingsprojekt ved det runde vandtårn i Sydbyen, et symbol hun ser som pegende mod en nødvendig cirkulær og fremadskuende tilgang til byudvikling.

Se resume af Podcast

Artiklen giver et detaljeret overblik over byudviklingsstrategien for Musicon i Roskilde, der er designet som en musisk kreativ bydel på grunden af en tidligere betonfabrik. Strategien, der adskiller sig fra traditionel planlægning, fokuserer på en faciliterende kommunal rolle og et relationsbaseret samarbejde med kreative aktører som skatere, kunstmiljøer og kulturelle ankerpunkter som Danmarks Rockmuseum og en højskole. Selvom udviklingen var langsom, har denne tilgang ifølge byplanlægger Cornilla Rasmussen skabt et stærkt fællesskab, der er blevet områdets primære attraktionsværdi. Disse erfaringer søges nu overført til nye projekter i Roskilde, særligt udviklingen af Vandtårnet i Sydbyen, som Rasmussen ser som et fremtidigt samlingssted med potentiale for at fremme cirkulær tænkning og udnytte sin unikke placering “på byens tag”.

Artiklen syntetiserer de centrale indsigter fra en samtale med Gunilla Stine Rasmussen, arkitekt og samskabende byudvikler. Hovedfokus er på udviklingen af Roskildes prisvindende bydel, Musicon, som illustrerer en innovativ model for byudvikling baseret på samskabelse, langsom udvikling og facilitering frem for traditionel top-down-planlægning. Dokumentet belyser, hvordan denne tilgang, der oprindeligt blev anset som en nødvendighed på grund af en finanskrise, viste sig at være en afgørende fordel. Den langsomme, relationsbaserede proces skabte en stærk social infrastruktur, der i dag udgør områdets primære attraktionsværdi.

De centrale konklusioner er:

• Samskabelse som strategi: Musicon blev udviklet uden en masterplan, men med “spilleregler” og en faciliterende kommunal rolle, der inviterede kreative aktører til at forme bydelen.

• Fordelene ved langsom udvikling: En langsom start gav tid til at udvikle og forankre bydelens kreative vision og skabe meningsfulde eksempelprojekter.

• Relationer som primær værdi: Det mest overraskende og vellykkede resultat er, at de mangeårige samarbejder har skabt et tæt netværk af relationer, som er blevet områdets definerende karakteristik og største tiltrækningskraft.

• Fremtidige projekter: Erfaringerne fra Musicon anvendes nu i visionen for et nyt projekt ved vandtårnet på Bymarken, der sigter mod at skabe et samlingspunkt med fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi, symboliseret ved selve bygningens genanvendelse og form.

Introduktion: Gunilla Rasmussen og Visionen for Byudvikling

Gunilla Stine Rasmussen er arkitekt med en master i socialt entreprenørskab og arbejder som samskabende byudvikler med fokus på helhed og bæredygtighed. Gennem mere end 14 år har hun spillet en central rolle i udviklingen af bydelen Musicon i Roskilde, først i kommunens plan- og udviklingsafdeling og senere i Musicon-sekretariatet. Hendes tilgang er præget af en tro på, at byudvikling skal ske i tæt samarbejde med de mennesker, der skal bruge byen, og at langsigtede, relationsopbyggende processer skaber de mest levende og bæredygtige fællesskaber.

Casestudie: Bydelen Musicon

Musicon er udviklet på grunden for den tidligere betonfabrik Unicon, som Roskilde Kommune opkøbte omkring årtusindskiftet. Frem mod 2007 blev visionen om en “musisk kreativ bydel” formuleret, og Gunilla Rasmussen blev ansat i 2008 for at bidrage til realiseringen.

En Unik Udviklingsstrategi: Samskabelse og Facilitering

I modsætning til traditionel byplanlægning blev der for Musicon valgt en radikalt anderledes strategi, der var defineret før Gunilla Rasmussens ansættelse.

• Ingen Masterplan: Området blev ikke “tegnet igennem på forhånd”. I stedet definerede man “spilleregler og en spilleplade”, der signalerede, at mulighederne var åbne for eksterne idéer.

• Faciliterende Kommunal Rolle: Kommunen indtog en bevidst tilbagetrukket og faciliterende rolle. Opgaven var at “hjælpe andres ideer på vej og støtte dem i deres kreative projekter”.

• Musicon-sekretariatet: En afgørende beslutning var etableringen af et dedikeret sekretariat, placeret fysisk i bydelen i en af betonfabrikkens gamle administrationsbygninger. Med en “åben dør”-politik fungerede sekretariatet som et dagligt kontaktpunkt, hvor kreative aktører, foreninger og virksomheder kunne præsentere idéer og få hjælp.

• Tidlige Aktører: De første til at rykke ind var skaterne, som allerede i 2005 fik nøglen til en hal. De opbyggede en velfungerende forening med op til 1200 medlemmer, der unikt formåede at forene forskellige skatediscipliner. Andre tidlige aktører inkluderede Åben Dans, kunstnermiljøet og en e-sportforening.

“Slow Urbanism”: Fordelene ved en Langsom Start

Musicon-projektets udvikling faldt sammen med finanskrisen i 2008, hvilket betød, at der i starten ingen interesse var fra investorer. Gunilla Rasmussen beskriver dette som “ret heldigt for projektet”.

• Tid til Refleksion: Den langsomme start gav tid til at finde ud af, hvad man reelt mente med en “kreativ bydel” og “at gøre noget på en anderledes måde”.

• Udvikling af Eksempelprojekter: Sammen med de tidlige kreative aktører kunne man udvikle eksempelprojekter. Da dialogen med investorerne senere begyndte, gjorde disse konkrete eksempler det “så meget nemmere at forstå hinanden”.

• Undgåelse af Traditionel Udvikling: Uden presset fra pengestærke investorer undgik man, at udviklingen fra start blev mere traditionel.

• Mangfoldighed over Tid: Den langsomme proces var en bevidst del af strategien, baseret på en indsigt om, at “hvis vi vil ende med at lave noget, der vitterlig er mangfoldigt, så må det også komme gennem lang tid.”

Kulturelle Ankerpunkter: Højskole og Rockmuseum

For at stadfæste områdets kreative profil og tiltrække mennesker, arbejdede man tidligt med at etablere store kulturelle attraktioner.

• Danmarks Rockmuseum (Ragnarock) og Roskilde Festival Højskole blev identificeret som centrale institutioner.

• Højskolen har plads til 120 elever, og dens forløb kulminerer med, at eleverne er værter på en del af Roskilde Festivals campingområde, hvilket er en stor attraktion.

• Etableringen af disse institutioner, særligt højskolen, markerede et vendepunkt. Gunilla Rasmussen beskriver en følelse af, at “nu kunne det ikke gå helt galt”. Institutionerne fungerer som “tunge ankerpunkter” og “fyrtårne”, der sikrer, at bydelens DNA – iværksætteri, innovation og kreativitet – fastholdes.

Designprincipper for en Kreativ Bydel

Musicon er præget af en række bevidste designvalg, der understøtter visionen om en bæredygtig og kreativ bydel.

Designprincip	Beskrivelse	Formål
Bæredygtig Vandhåndtering	Regnvand afledes og forsinkes på overfladen via åbne render i stedet for at blive nedsivet i kloaker. Systemet har vundet internationale priser.	Praktisk: Aflaster de eksisterende kloakker. Fremtidssikring: Større og mere fleksibel kapacitet til at håndtere ekstreme regnskyl. Æstetisk: Renderne, nogle beplantede, andre med genbrugte industrispor, er et synligt og karakteristisk designelement.
Tæthed og Kontrast	Bebyggelsen er bevidst tæt for at skabe plads til store, åbne byrum til aktiviteter.	Bæredygtighed: Flere beboere deler den samme infrastruktur, hvilket er ressourceeffektivt. Oplevelse: Skaber en dynamisk kontrast mellem smalle stræder og store pladser.
Arkitektonisk Mangfoldighed	I modsætning til byudvikling, der efterstræber ensartethed, har man på Musicon “bevidst efterspurgt variation”.	Kreativitet: Byggerier skulle have variation i materialer, højde og dybde samt en unik karakter. Fællesskab: Krav om fælleslokaler i boligbyggerier for at styrke små fællesskaber, som kan fungere som en indgang til det større fællesskab i bydelen.

Vurdering og Resultater: Relationer som Primær Attraktionsværdi

Gunilla Rasmussen vurderer, at projektet er lykkedes “overraskende godt”. Det mest bemærkelsesværdige resultat var uforudset.

“Det, der i dag gør musiken så charmerende og tiltrækkende på mange… er at man opfanger at her er der mange, der kender hinanden. Her kommer man hinanden ved… Jeg har sådan oplevelsen af, at det er blevet sådan en sidegevinst ved måden at udvikle bydele på, fordi den er jo udviklet gennem relationer.”

Den samskabende proces, der strakte sig over mange år, opbyggede et stærkt netværk af relationer. Denne sociale kapital er i dag en mærkbar og fundamental del af bydelens identitet. Nye beboere tiltrækkes af netop dette og bliver “fanebærere” for den eksisterende kultur frem for at udgøre en trussel mod den.

Fremtidsperspektiver: Projektet ved Vandtårnet på Bymarken

Med erfaringerne fra Musicon er Gunilla Rasmussen nu engageret i et nyt projekt centreret omkring det gamle vandtårn på Bymarken.

Personlig Tilknytning og Nyt Engagement

Vandtårnet har længe været et personligt “pejlemærke” for Gunilla Rasmussen. Hun ser en mulighed for at overføre læringerne fra Musicon til dette projekt, specifikt idéen om at udvikle et sted ud fra en “stor lidt flyvsk, men inspirerende vision og så i et samarbejde med mange”.

Idéer og Visioner for Vandtårnet

Projektet er i en tidlig fase, men der er allerede flere idéer, der udnytter tårnets unikke placering “på byens tag”:

• Stjernekiggeri og andre arrangementer tæt på himlen.

• Primitiv overnatning på tagterrassen.

• Fokus på at udnytte den eksponerede placering tæt på vejr og vind.

Vandtårnet som Symbol for en Bæredygtig Fremtid

Vandtårnet har ifølge Gunilla Rasmussen et potentiale, der rækker ud over de konkrete aktiviteter. Det kan fungere som et stærkt symbol for den bæredygtighedstransition, samfundet står overfor.

• Genanvendelse: At give nyt liv til en massiv betonkonstruktion er et eksempel på bæredygtig praksis, da beton er et meget CO2-tungt materiale.

• Perspektiv: Den høje placering giver et fysisk overblik og inviterer til at se verden “i det store perspektiv”.• Cirkularitet: Tårnets runde form ses som et symbol på den cirkulære tankegang, hvor materialer og ressourcer skal recirkuleres i stedet for at følge en lineær “brug-og-smid-væk”-model. Tårnet kan blive et “samlings-, vidensdelings- [og] formidlingssted” for denne vigtige dagsorden.

Se billederne i vores Galleri

5. december 2025

BP Motellet på Motelvej

Her er et lydinterview med Lone Larsen og Karen Jørgensen, to tidligere ansatte på det nu lukkede BP-Motel i Roskilde, som var Danmarks første motel opført i 1955 i forbindelse med etableringen af byens omfartsvej. Samtalen fungerer som et nostalgisk tilbageblik på motellet, der engang var en stor og velrenommeret arbejdsplads og spisested kendt for retter som oksehøjreb og spiseribs. Interviewet dækker de ansattes lange perioder på motellet, hvor de mindes den fantastiske atmosfære og gode kollegaer, de typiske retter, og sjove anekdoter om lokale gæster og kendte stamkunder.

Se sammendrag af Podcast

BP-motellet i Roskilde

Dette dokument syntetiserer de centrale temaer og indsigter fra en samtale med to tidligere medarbejdere på BP-motellet i Roskilde, Lone Larsen og Karen Jørgensen. BP-motellet, der åbnede i 1955 som Danmarks første motel, var en markant institution og en anerkendt arbejdsplads, der spillede en vigtig rolle i lokalsamfundet. Det var kendt som et velrenommeret spisested for både rejsende og lokale borgere, berømt for retter som oksehøjreb og hjemmelavet flæskesteg. Medarbejderne beskriver en fantastisk arbejdskultur med stærkt kollegialt sammenhold, hvilket afspejles i deres lange ansættelser på henholdsvis otte og sytten år. Motellet tiltrak en mangfoldig kundekreds, fra racerkørere tilknyttet Roskilde Ring til håndværkere, familier og kendte personligheder. I dag er motellet lukket og bygningerne i forfald, og der verserer planer om nedrivning og nybyggeri på grunden.

Etablering og Historisk Betydning

Danmarks Første Motel

BP-motellet blev etableret i 1955 og var det første motel i Danmark, bygget efter amerikansk model. Etableringen var en direkte konsekvens af den stigende biltrafik og forventningen om, at en motorvej ville blive nødvendig. Det var olieselskabet BP, der stod bag projektet, hvilket gav motellet sit navn.

Strategisk Placering

Motellet blev anlagt i forbindelse med anlæggelsen af en ny omfartsvej syd om Roskilde, der forbandt vejen fra Svogerslev med Københavnsvej. Før omfartsvejen skulle al trafik gennem Roskildes bymidte via Ringstedgade. Vejen, der førte ned til motellet, fik navnet Motelvej.

Vigtige Datoer og Begivenheder

1955: Motellet åbner. Dette skete samtidig med åbningen af den nærliggende motorbane, Roskilde Ring. Mange af racerkørerne boede på motellet.
3. maj 1980: Motellet fejrer sit 25-års jubilæum. Begivenheden blev blandt andet markeret med en pølsevogn, hvor medarbejder Lone Larsen stod.
1998: Motellet dannede ramme om optagelserne til filmen “Motello”, en moderne fortolkning af Shakespeares “Othello”, instrueret af de lokale filmskabere Wiig og Rasmussen og med Sidse Babett Knudsen på rollelisten.

Arbejdspladsen og Kulturen

Et Attraktivt Arbejdsmiljø

Begge tidligere medarbejdere beskriver enstemmigt BP-motellet som en “fantastisk” og “god arbejdsplads” med et stærkt socialt sammenhold.

Lone Larsen startede i 1982 for at tjene penge til en ferie, men endte med at blive i otte år, fordi hun var så glad for at være der. Hun fremhæver de gode kolleger og glædede sig altid til at komme på arbejde, uanset om det var en almindelig hverdag eller en helligdag.
Karen Jørgensen var ansat i 17 år fra engang efter 1974.

Medarbejdernes Roller og Opgaver

Medarbejdernes primære opgaver var centreret omkring restauranten.

Bestillinger og Servering: Lone tog imod bestillinger fra kunderne ved disken, mens Karen primært arbejdede om aftenen med servering.
Madlavning: Udover servering var medarbejderne også involveret i den sidste del af tilberedningen. De skar eksempelvis utallige oksehøjreb og anrettede maden, herunder spareribs, på tallerkener.
Catering: Motellet leverede også “mad ud af huset”, blandt andet til de valgtilforordnede på Sankt Jørgens Skole under et valg.

Ledelse

Ledelsen bestod af et bestyrerpar, som medarbejderne husker tydeligt.

Knud Petersen: Var bestyrer.
Fru Petersen: Beskrives som “meget effektiv” og kunne være “skrap”, men var samtidig retfærdig. Lone Larsen husker en episode, hvor hun fik en berettiget skideballe for at ville hælde te i en chokoladekande.
De første ledere: Ved åbningen var det Engka og Boris Borgersen, der bestyrede stedet.

Familie og Generationer

For Karen Jørgensens familie var BP-motellet en arbejdsplads på tværs af generationer.

Hendes mor startede med at gøre rent på værelserne blot en måned efter åbningen i 1955 og holdt sit 25-års jubilæum.
Hendes to niecer arbejdede der også som unge piger med at rydde af bordene og vaske op.

Gastronomi og Kundekreds

Menu og Kulinariske Kendetegn

BP-motellet var et velrenommeret spisested, kendt for sine specifikke, populære retter. Burgere var endnu ikke en del af menukortet i samme grad som i dag.

Ret	Beskrivelse
Oksehøjreb	En af de mest populære retter. Medarbejderne skar kødet direkte fra stegen.
Spareribs	En anden signaturret.
Flæskesteg	En VVS-mand, der havde været kunde, huskede især den “hjemmelavede flæskesteg”, “meget brun sovs” og det altid møre oksekød.
Salat	Til retterne blev der serveret en karakteristisk salat af fintsnittet hvidkål med en mindeværdig dressing.

En Bred og Loyal Kundekreds

Motellet servicerede en meget bred vifte af gæster.

Lokale fra Roskilde: Mange lokale betragtede det som et kendt spisested og kom der jævnligt, f.eks. når lønnen var gået ind.
Rejsende og Håndværkere: Mange gæster var rejsende, især fra Jylland, som enten overnattede på vej til København eller boede der fast i længere perioder i forbindelse med arbejde i området. Motellet fungerede for dem som et “håndværkerhotel”.
Familier fra sommerhuse: Søndag aften var der ofte travlt med familier på vej hjem fra deres sommerhuse. En fast kunde var Birte Wejs, som kom med sin familie, hvor de voksne sad og læste avis uden megen interaktion med børnene.

Kendte Gæster

Gennem årene besøgte adskillige kendte personligheder motellet.

Lise Nørgaard: Holdt sin 90-års fødselsdag på motellet, hvor Karen Jørgensen serverede.
Peter Belli: Var gæst på motellet.
Poul Lytter: Beskrives som en lille mand, der pludselig stod der.
Eve Rode og Prins Joakim: Ifølge en udtalelse fra den tidligere bestyrer Boris Borgersen til BT, var de faste kunder.

Faciliteter og Fremtidsplaner

Værelser og Indkvartering

Hovedbygningen: Indeholdt 14-15 værelser.
Annekset: En separat bygning, der primært blev brugt af gæster, der boede der i længere tid, såsom chauffører og montører. Her samledes gæsterne ofte om aftenen for at spille kort.
Særlig detalje: Af overtroiske årsager fandtes der intet bord med nummer 13 i restauranten.

Lukning og Nuværende Tilstand

BP-motellet har været lukket i mange år, og bygningerne er i dag i stærkt forfald, med en tilgroet terrasse. Der går rygter om, at værelserne stadig kan lejes ud til arbejdere, men uden rengøring og anden service.

Fremtidige Udviklingsplaner

Der har i flere år været planer for grunden, som ifølge rygterne omfatter:

Nedrivning: Den nuværende bygning forventes revet ned.
Nybyggeri: Der er planer om at opføre et nyt byggeri i op til fem etagers højde.
Faciliteter: Projektet inkluderer parkeringskældre. Der er desuden et beskyttelsesrum under den eksisterende bygning.

Involvering af Asthjemmet: Det nærliggende Asthjemmet forventes at indgå i planerne på en eller anden måde.

Se billederne i Galleriet

5. december 2025

Niels Jørgen om Østervangskolen
Podcast-episoden introducerer lytterne til Roskilde-personligheden Niels Jørgen Rasmussen, en tidligere lærer, der tilbragte 37 år på Østervangskolen. Han reflekterer over sin lange karriere, som også inkluderede en periode som museumspædagog ved Vikingeskibshallen, og beskriver Østervangskolen som et sjovt og dynamisk sted præget af forsøgsundervisning og teatertraditioner. Rasmussen, som var uddannet i dansk litteratur og biologi, fremhæver især skolens åbne atmosfære og det kollegiale fællesskab i 60’erne og 70’erne, men nævner også, at det stigende bureaukrati i 90’erne bidrog til hans beslutning om at gå på pension. Endelig berører han sin fortsatte aktivitet som pensionist, herunder hans store interesse for natur, fotografi og maleri.
Se resume af Podcast

Lærerliv, Skoleudvikling og Kreativitet på Østervangsskolen

Artiklen sammenfatter de centrale temaer fra en samtale med Niels Jørgen Rasmussen, en pensioneret lærer, der tilbragte 37 år på Østervangsskolen i Roskilde (1969-2006). Dokumentet belyser den markante kontrast mellem skolens tidlige år, som var præget af pædagogisk frihed, kreativitet og et stærkt socialt fællesskab, og den senere periode, hvor stigende bureaukrati og overadministration førte til Rasmussens pensionering. Østervangsskolen fremstod i 1970’erne og 80’erne som en progressiv institution under ledelse af skoleinspektør Mark Jensen, med en unik kultur centreret omkring teater, elevinddragelse og forsøgsundervisning. De primære årsager til skiftet i arbejdsmiljøet var indførelsen af administrative byrder som elevplaner og en nedprioritering af praktiske aktiviteter som lejrskoler. Samtalen afdækker desuden skolens vedvarende kulturelle arv, herunder de fortsatte årsfester, og giver et indblik i Rasmussens faglige baggrund og fortsatte kreative virke som pensionist.

——————————————————————————–

1. Niels Jørgen Rasmussens Lærergerning: En Oversigt

Niels Jørgen Rasmussen arbejdede som lærer i 37 år på Østervangsskolen i Roskilde, fra 1969 til sin pensionering i 2006. Han har været pensionist i næsten 20 år.
- Uddannelse og Faglighed:
  
  Uddannet fra Blågård Seminarium i København.
  
  Hovedfag i dansk litteratur og biologi, med en særlig interesse for biologien.
  
  Tog senere en billedkunstlæreruddannelse i 1980’erne.
  
  Kommer fra en lærerfamilie, hvor hans tre søskende også blev lærere.
- Karriereforløb:
  
  Hans primære ansættelse var på Østervangsskolen, som han startede på direkte efter et kort vikariat på Gråbrødskole.
  
  Karrieren var afbrudt af en treårig periode som museumspædagog på Vikingeskibshallen, hvor han dog bibeholdt to daglige undervisningstimer på skolen.
  
  Han underviste primært fra 4. klassetrin og op og har ført tre klasser hele vejen fra 4. til 10. klasse.
2. Østervangsskolens Guldalder: Pædagogisk Frihed og Kreativitet

Rasmussen beskriver de første årtier på Østervangsskolen som en dynamisk og sjov tid, præget af pædagogisk innovation og et stærkt fællesskab. Han anser sin egen tid som lærer for at have været “bedst og sjovest” sammenlignet med sine søskendes erfaringer.
- En Progressiv Skolekultur:
  
  Ledelse: Skoleinspektør Mark Jensen fremhæves som “en rar mand” og “god til at skabe en ny skole”.
  
  Innovation: Der var konstant “forsøgsundervisning i gang”. Lærere kunne få en idé, præsentere den for inspektøren og få støtte til at lave en ansøgning.
  
  Moderne Rammer: Skolen havde en utraditionel tilgang, hvor eleverne måtte opholde sig indendørs i frikvartererne. Der blev aldrig anvendt eftersidninger (“sveder”).
  
  Fællesskab: Lærerkollegiet var ungt (gennemsnitsalder omkring 25-26 år), og der opstod stærke venskaber, som stadig holder. Pensionerede lærere mødes i dag i gruppen “Sølvuglerne”.
- Teater som Pædagogisk Værktøj:
  
  Mark Jensens store teaterinteresse smittede af på skolen, og det blev et krav, at “hver klasse en eller to gange om året skulle lave en eller anden forestilling”. Dette gav eleverne træning i at stå på en scene og opbyggede selvtillid.
  
  Årsfester: En stærk tradition med årsfester blev etableret, hvor lærerne i starten selv optrådte. Rasmussen var aktiv som både manuskriptforfatter og især kulissemager.
  
  Kreativ Udvikling: Rasmussen udviklede en teknik til hurtigt at tegne store kulisser (50 m² bagtæpper) og involverede elever i malerarbejdet. Han fremhæver en elev, Carsten, der fra 4. klasse viste et exceptionelt talent for rumlig fornemmelse og skyggelægning. Carsten er i dag den smed, der har ansvaret for at konstruere de vugger, som skal bruges til at flytte vikingeskibene til det nye museum.
3. Skiftende Tider: Bureaukrati og Årsager til Pensionering

Omkring 1990’erne oplevede Rasmussen et markant skift i arbejdsvilkårene, hvilket gradvist underminerede den arbejdsglæde, der havde præget hans tidlige karriere.
- Stigende Administration:
  
  Indførelsen af “elevplaner” – skriftlige planer for hver enkelt elevs udvikling – oplevedes som en overvældende byrde. Med 120-130 elever i fag som historie og biologi fandt han kravet “fuldstændig gak”.
  
  Han beskriver udviklingen som “for meget overadministration” og konkluderer, at arbejdet “blev surt”.
  
  Han drager paralleller til lignende kritik af overdokumentation i sygehus- og plejehjemssektoren.
- Nedprioritering af Praktiske Aktiviteter:
  
  Mulighederne for at tage på lejrskole blev begrænset, og kommunen solgte sine lejrskolefaciliteter. Dette gjorde det sværere at arrangere ture, da lærerne mistede kendskabet til de lokale kontakter og faciliteter.
- Kritik af Senere Udviklinger i Folkeskolen:
  
  Lærerlockouten i 2013 betegnes som et “rigtig dumt politisk brud”, som han mener, at lærerstanden aldrig rigtigt kom sig over.
  
  Han oplevede en tendens til, at forældre blander sig mere, end de gjorde tidligere i hans karriere.
4. Faglighed, Fællesskab og Skolens Arv

Udover teater og den generelle pædagogik var Rasmussen dybt involveret i både sit fag, biologi, og i skolens bredere fællesskab.
- Fagligt Engagement:
  
  Biologi: Han var med til at indrette biologilokalet med en stor samling udstoppede dyr, en metode han i dag anser for forældet.
  
  Naturinteresse: Før lærergerningen var han med til at starte Natur & Ungdom i Roskilde og deltog i kortlægning af naturområder på Københavns Vestegn.
- Skolens Fællesskab:
  
  Forældreforeningen: Rasmussen var aktiv i forældreforeningen, som bl.a. stod for etablering af skolens legeplads.
  
  Fundraising på Roskilde Festival: Gennem 10-12 år tjente forældreforeningen mellem en halv og en hel million kroner ved at sælge “pizzabrød med rockkost” (et navn opfundet af Rasmussen). Pengene sikrede, at Østervangsskolen kunne tilbyde en ekstra lejrskole om året i forhold til andre kommunale skoler.
- Østervangsskolens Vedvarende Arv:
  
  Traditionen med årsfester eksisterer stadig, nu primært drevet af eleverne, især musikklasserne.
  
  Rasmussen har et barnebarn på skolen og har som bedstefar observeret den “selvsikkerhed og selvtillid”, som eleverne udstråler på scenen. Han ser dette som en direkte videreførelse af den kultur, han selv var med til at bygge op, og betegner det som “det dejligste der er bevaret” fra den skole, han værdsatte.
5. Livet som Pensionist: Et Aktivt og Kreativt Virke

Efter sin pensionering har Niels Jørgen Rasmussen fortsat et højt aktivitetsniveau med fokus på sine kreative interesser.

Han er med til at producere podcasts.

Kunstnerisk Udfoldelse:

Han har været formand for malergruppen “Onsdagsmalerne” i Roskilde i næsten 25 år.

Han maler stadig 2-3 billeder om ugen og går til tegning.

Fotografi:

Han er en ivrig fotograf med en samling på ca. 90.000 fuglebilleder.

Han har en særlig interesse i at fotografere Roskilde by, især Domkirken, fra nye og usædvanlige vinkler.

Andre Aktiviteter:

Han er med til at producere podcasts.
Se billederne fra Galleriet
5. december 2025

Borgmester Tomas Breddam

Samtalen med Roskildes borgmester, Tomas Breddam, fokuserer på kommunens ambitiøse arbejde med at fremme grønne initiativer og biodiversitet. Et centralt tema er bevarelsen af den “grønne ring” omkring Roskilde, hvilket er en strategisk politisk prioritet for at begrænse byens vækst og sikre borgernes adgang til natur tæt på byen. Kilden fremhæver succesfulde naturgenopretningsprojekter, såsom omlægningen af åen ved Sankt Hans, der har skabt nye habitater og tiltrukket sjældne arter som isfuglen, samt det nylige opkøb af store naturområder til skovrejsning, herunder Himmelev Skov. Endelig understreges vigtigheden af multifunktionalitet i arealplanlægning for at balancere behovet for boligudvikling, erhvervsliv (eksempelvis den grønne omstilling hos en ny stor virksomhed) og naturområder, der også kan tjene som klimasikring og rekreative zoner.

Resume af podcast

Det Grønne Roskilde

Artiklen syntetiserer de centrale temaer og strategier for den grønne udvikling i Roskilde Kommune, baseret på en samtale med borgmester Tomas Breddam. Hovedstrategien er at beskytte og styrke “Den Grønne Ring” omkring Roskilde by for at forhindre byspredning og sikre borgerne adgang til natur. Dette princip understøttes af en parallel strategi om byfortætning, hvor nybyggeri koncentreres i eksisterende byområder.

Centrale initiativer omfatter store naturgenopretningsprojekter som omlægningen af åen ved Sankt Hans, der både fremmer biodiversitet og fungerer som klimasikring. Kommunen investerer aktivt i opkøb af naturarealer og skovrejsning, eksemplificeret ved den markante udvidelse af Himmelev Skov, der nu overgår Boserup Skov i areal. Gamle råstofgrave, som Hedeland, transformeres til værdifulde, næringsfattige naturområder, der skaber unikke habitater og rekreative muligheder.

Et gennemgående princip er multifunktionalitet, hvor arealer udnyttes til flere formål samtidigt – fra biodiversitet og rekreation til vedvarende energi og erhvervsudvikling. Et fremtrædende eksempel er integrationen af Roskildes kommende største private arbejdsplads, MAN Energy Solutions, i landskabet ved Hedeland, hvilket skaber en synergi mellem grøn industri og naturadgang. Den politiske opbakning til den grønne dagsorden er bred, men eksekveringen indebærer konstante forhandlinger og kompromiser for at balancere de mange forskellige interesser, der er knyttet til kommunens arealer.

1. Strategisk Hovedprincip: Den Grønne Ring og Byfortætning

Roskilde Kommunes langsigtede planlægning er forankret i et centralt strategisk greb: bevarelsen og styrkelsen af “Den Grønne Ring”. Dette er et bevidst politisk valg for at sikre en klar afgrænsning af Roskilde by og undgå ukontrolleret byspredning.

• Formål med Den Grønne Ring: Hovedformålet er at bevare et grønt bælte omkring hele Roskilde. Dette sikrer, at byens borgere har “adgang til det grønne lige udenfor byen” og bevarer identiteten for de omkringliggende satellitlandsbyer som Svogerslev og Vindinge ved at fastholde fysiske mellemrum. Borgmesteren understreger vigtigheden: “Det er faktisk utrolig vigtigt for fremtidens Roskilde, at vi formår det.”

• Modstand mod Byudvikling: Strategien indebærer en aktiv modstand mod pres fra bygherrer og udviklere, der ønsker at inddrage landbrugsjord og naturområder i ringen til boligbyggeri. Borgmesteren beskriver den typiske situation: “…der er en del af dem, der kommer ind, og så siger de lige den der mark. Er den så betydningsfuld?” Svaret er et fastholdt princip om, at disse arealer er afgørende for byens karakter.

• Byfortætning som Alternativ: For at imødekomme efterspørgslen på boliger arbejder kommunen i stedet med byfortætning. Dette indebærer udvikling og nybyggeri i allerede etablerede byområder, såsom langs Ringstedgade og Københavnsvej.

• Årlig Investering: For at styrke ringen aktivt har kommunen afsat 5 millioner kroner årligt til opkøb af nye naturarealer eller til skovrejsning.

2. Centrale Naturprojekter og Arealudvikling

Kommunen har igangsat en række markante projekter, der transformerer landskabet og styrker naturen.

Projekt	Nøglekarakteristika	Primære Formål
Sankt Hans Å-omlægning	Gravning af et helt nyt å-løb i et gammelt, inddæmmet område nær et Natura 2000-område (en gammel mølledam).	Biodiversitet: Tiltrækker hurtigt nyt dyreliv (en isfugl blev spottet to uger efter indvielsen). Klimasikring: Fungerer som en “vandparkeringsplads” til at håndtere øgede vandmængder. Rekreation: Skaber nye muligheder for bl.a. lystfiskere (“næsten kaste med fluer som det eneste sted på Sjælland”).
Himmelev Skov Udvidelse	Tilkøb af 90 hektar, hvilket gør skoven større end den ikoniske Boserup Skov. Finansieret via et partnerskab, hvor HOFOR betalte 75% og kommunen 25%.	Skovrejsning: Naturstyrelsen står for at rejse og drive den nye skov. Rekreation & CO2-binding: Skaber et stort, nyt rekreativt område og bidrager til klimamålene.
Genanvendelse af Grusgrave	Transformation af gamle råstofgrave som Hedeland (op mod 1500 hektar), Lynghøjsøerne og Himmelsøen.	Unik Natur: Skaber næringsfattige levesteder, der er sjældne i Danmark og understøtter arter som biblomst. Rekreation: Udvikler områderne til populære udflugtsmål. Potentiale: Kan anvendes til f.eks. solcelleparker.

3. Multifunktionalitet som Løsning på Arealpres

Med et stort pres på de tilgængelige arealer i kommunen er multifunktionalitet blevet en nøglestrategi. Målet er at få arealer til at opfylde flere formål på én gang.

• Kombinerede Formål: Et areal kan samtidigt bidrage til CO2-binding (skovrejsning), øget biodiversitet, rekreative værdier for borgerne, kvælstofreducerende tiltag og etablering af vedvarende energi. Borgmesteren formulerer det som “jagten” på at “lægge flere ting oven i hinanden”.

• Synergi mellem Erhverv og Natur: MAN Energy Solutions: Et konkret eksempel er etableringen af MAN Energy Solutions’ nye anlæg, der bliver Roskildes største private arbejdsplads med ca. 2.000 medarbejdere.

◦ Placering: Virksomheden lægger sig bevidst “på kanten” af naturområdet Hedeland.

◦ Integration: Projektet skaber en grøn korridor og et “hop”, hvor borgere kan parkere i weekenden og få direkte adgang til Hedeland.

◦ Global Grøn Omstilling: Virksomheden er central i den grønne omstilling, da de udvikler skibsmotorer til grønne brændstoffer (Power-to-X). Deres teknologi har potentiale til at “reducere drivhusgasser med omkring to til 3%” på verdensplan.

4. Formidling, Rekreation og Kulturarv

En væsentlig del af den grønne strategi er at gøre naturen og dens historie tilgængelig og meningsfuld for borgerne.

• Nationalpark Skjoldungernes Land: Nationalparken, centreret om Roskilde Fjord, spiller en stor rolle i at forbedre vilkårene for naturen og formidle dens værdier.

• “Trædestenene” Projektet: Et nyt formidlings- og udviklingsprojekt med 8 millioner kroner i finansiering. Projektet, hvor Nationalparken er en central aktør, skal forbedre faciliteterne i bl.a. Boserup Skov for skolebørn, fritidsklubber og offentligheden.

• Sankt Hans som Rekreativ Baghave: Det historiske hospitalsområde udvikles til “hele Roskildes rekreative baghave”.

◦ Bevaring: De gamle, arkitektonisk værdifulde bygninger (tegnet af bl.a. Bindesbøll) bevares, mens nyere bygninger rives ned.

◦ Helende Natur: Udviklingen bygger videre på den oprindelige tanke om naturens “helende” effekt, som lå bag hospitalets placering.

◦ Podwalks: Der er udviklet syv “podwalks”, som kan findes på kommunens hjemmeside. De kombinerer en tur i området med historiefortælling om bl.a. stedets tid som psykiatrisk hospital.

5. Roskilde Fjord: Miljøindsats og Innovation

Selvom den nationale fortælling ofte er negativ, beskrives tilstanden i Roskildes del af fjorden som “rimeligt okay”.

• Massive Investeringer: Den relativt gode tilstand tilskrives “enorme milliardsummer”, der siden 1970’erne er investeret i rensningsanlæg omkring fjorden.

• Innovativ Energiproduktion: Forsyningsselskabet FORS har for nylig indviet en varmepumpe, der udnytter varmen i renset spildevand. Denne teknologi forsyner nu 3-4.000 husstande med fjernvarme, hvilket er et eksempel på innovativ ressourceudnyttelse.

6. Den Politiske Dimension: Konsensus og Kompromis

Den grønne dagsorden nyder bred politisk opbakning i Roskilde, men er ikke fri for uenigheder og interessekonflikter.

• Bred Enighed: Der er generel enighed om hovedlinjerne i den grønne udvikling. Borgmesteren fremhæver, at Klima- og Miljøudvalget ofte finder gode, fælles løsninger.

• Politiske Kompromiser: Specifikke beslutninger, som de 5 millioner kroner årligt til naturprojekter, er et resultat af kompromis, hvor “nogen der synes vi skulle skulle bruge færre og nogen der nok også synes vi skulle bruge flere.”

• Balancerende Interesser: En central politisk opgave er at håndtere presset på arealerne og balancere modstridende interesser. Dette inkluderer hensyn til landbruget som produktionserhverv, behovet for plads til vedvarende energi og ønsket om at skabe biodiversitet og rekreative værdier.

4. december 2025

Lützhøfts Købmandsgaard

En podcast med Jakob Caspersen

Jakob fortæller om et unikt museumskoncept, der fungerer som en tidslomme om en købmandsgård i 1920 (købmandsgården blev etableret i 1892). Museet adskiller sig markant fra traditionelle udstillinger ved at tillade besøgende at røre ved og endda købe historiske varer. Jakob Caspersen deler desuden sin personlige baggrund som historiker og sin erfaring fra andre museer, der har formet hans tilgang til at formidle historie gennem genstande og den bygning, de befandt sig i. Han fortæller levende om Lützhøfts Købmandsgaards historie og udvikling, skiftet fra produktions- til omsætningsvirksomhed og hverdagen for købmandens ansatte, herunder farverige personligheder som gårdskarlen Jens Peter.

Lützhøfts Købmandsgaard – en podcast med Jakob Caspersen

Nu er det Jakob Caspersen, museumsinspektør ved Lützhøfts Købmandsgaard i Roskilde, som Niels Jørgen og Peter taler med.

Se Billederne i galleriet Vores visitkort

Hvad indeholder denne podcast?

Podcasten giver et omfattende overblik over Lüthøffts Købmandsgaard i Roskilde, der fungerer som et levende museum efter at have lukket som almindelig forretning i 1979. Teksterne forklarer, hvordan købmandsgården, grundlagt i 1892, repræsenterede en overgang i Roskildes handelshistorie fra store, produktionsbaserede virksomheder (som måtte lukke eller omstille sig efter 1850’erne) til mindre, specialiserede omsætningsvirksomheder. Museet drives med et unikt koncept, hvor gæster må røre og købe de historisk genskabte varer for at simulere indkøbsoplevelsen omkring 1920. Desuden beskrives den sociale hverdag og personalehierarkiet omkring 1920, herunder gårdskarlen Jens Peters rolle og lærlingen Leif Pag Knudsens lange arbejdsdage, samt museets succes med at tiltrække besøgende ved at fokusere på hverdagshistorie frem for store fortællinger.

Artiklen syntetiserer de centrale temaer, historiske kontekster og nutidige strategier for Lützhøfts Købmandsgaard, baseret på en dybdegående samtale med museumsinspektør Jakob Kaspersen. Museet, beliggende på Ringstedgade i Roskilde, fungerer som en levende “tidslomme”, der minutiøst genskaber en købmandsforretning fra omkring 1920. Dets unikke koncept adskiller sig markant fra traditionelle museer ved at invitere gæster til at røre ved og købe de ca. 800 historiske varer, hvilket skaber en autentisk og interaktiv oplevelse af datidens indkøbskultur.

Jakob Kaspersen, en historiker med en bred baggrund fra det danske museumslandskab, leder museets formidling, som primært er mundtlig og dialogbaseret. Dokumentet afdækker købmandsgårdens udvikling fra en “omsætningsvirksomhed” i slutningen af 1800-tallet – en ny type købmandsgård, der opstod efter de store, produktionsbaserede købmandsgårdes fald – til dens nuværende status som et anerkendt museum. En central indsigt er, at gårdens overlevelse indtil den blev til et museum i 1979 i høj grad skyldtes en nicheproduktion af fuglefoder.

Hverdagen på gården omkring 1920 var præget af et stort personale på over 20 ansatte, et stærkt socialt hierarki og et tæt fællesskab. Nøglepersoner som den respekterede gårdskarl Jens Peter og lærlingen Leif Pag Knudsen giver et levende indblik i datidens arbejdsliv og sociale normer. Museet arbejder aktivt med at genskabe historiske produkter som Richs Kaffeerstatning og Roskilde Dom Øl, hvilket styrker den sensoriske og historiske oplevelse.

Endelig fremhæves museets markante succes i de senere år, med besøgstal, der er steget fra under 5.000 til næsten 30.000 årligt. Denne vækst tilskrives en lav adgangsbarriere og en engagerende formidlingsform, der appellerer bredt – fra skolebørn til ældre generationer og folk, der sjældent besøger museer. Museets succesfulde deltagelse i arrangementer som “Historiske Dage”, hvor de er blevet kåret til bedste stand tre år i træk, vidner om konceptets store gennemslagskraft.

Museet Lützhøfts Købmandsgaard: En Levende Tidslomme

Lützhøfts Købmandsgaard er et unikt museumskoncept beliggende på Ringstedgade i Roskilde. Det er designet som en “tidslomme”, der transporterer besøgende direkte tilbage til en købmandsgård, som den fungerede omkring 1920.

• Mission og Koncept: Museets primære mål er at holde den historiske købmandsgård i drift og genskabe oplevelsen af at handle for over 100 år siden. I modsætning til traditionelle museer, hvor man “må se, men ikke røre”, opfordres gæsterne her til interaktion.

◦ Interaktiv Oplevelse: Ikke alene må man røre ved genstandene, man kan også købe dem med hjem.

◦ Sortiment: Butikken er indrettet med omkring 800 forskellige historiske varer, der svarer til, hvad man kunne købe i perioden, baseret på hvad der kan fremskaffes i dag.

• Formidlingsstrategi: Museet vægter den mundtlige fortælling højt. Der er ingen skilte, og personalet formidler aktivt historierne om varerne, butikken og perioden. Denne personlige tilgang tilpasses den enkelte gæst, hvad enten det er børn, unge eller ældre med egne erindringer fra lignende butikker.

• Historisk Baggrund: Købmandsgården har været i drift siden 1892. Den fungerede som en almindelig købmandsbutik indtil 1979, hvor den blev omdannet til et museum. Den lange, kontinuerlige drift under de sidste ejere, brødrene Carl Vigo og Werner, sikrede, at gårdens autenticitet og funktioner blev bevaret intakt helt frem til overgangen til museumsdrift.

Museumsinspektør Jakob Kaspersen

Jakob Kaspersen har været museumsinspektør på Lützhøfts Købmandsgaard, en del af ROMU, i cirka fire og et halvt år. Han er historiker og beskriver jobbet som sit “drømmejob”.

• Baggrund og Erfaring: Før sin nuværende stilling har Kaspersen arbejdet på Københavns Museum, Sønderborg Slot og Teknisk Museum. Han trækker især på erfaringer fra Sønderborg Slot, hvor han lærte at betragte selve bygningen som den primære genstand, en tilgang han anvender på købmandsgårdens “underlige krinkelkroge” for at skabe en fortælling, publikum kan gå på opdagelse i.

• Akademisk Speciale: Hans speciale i historie omhandlede synet på demokrati i nordtyske aviser fra 1928-1930. Han undersøgte, hvordan demokrati blev fremstillet som splittende for det tyske folk i regioner, hvor nazistpartiet NSDAP hurtigt vandt frem. Denne tese peger på, at en negativ fremstilling af demokratiet var med til at bane vejen for nazismens magtovertagelse.

• Metodisk Tilgang: Selvom hans speciale emnemæssigt ligger langt fra Roskildes købmandshistorie, har det givet ham stærke metodiske kompetencer i systematisk kildearbejde, især med aviser. Han fremhæver værdien af digitaliseringen, f.eks. via Mediastream, som en markant forbedring for historisk forskning.

Købmandsgårdens Historiske Kontekst

Lützhøfts Købmandsgaard repræsenterer en specifik type købmandsgård, der opstod som følge af store samfundsændringer i 1800-tallet.

Fra Store til Små Købmandsgårde

• De Store Købmandsgårde: Før midten af 1800-tallet var de store købmandsgårde i Roskilde (som Kornerup og Bryggeren) komplette produktionsøkosystemer. De drev landbrug, kvæghold (fodret med bærme fra eget brænderi), garveri og lysestøberi. De var selvforsynende produktionsvirksomheder.

• De Stores Fald: Tre faktorer førte til de store købmandsgårdes nedgang:

1. Næringsfrihedslovene (1850’erne): Liberaliserede handlen og tillod alle at nedsætte sig som købmand.

2. Landbrugets Omlægning: Et skift fra kornavl til animalsk produktion (mælk, smør) gjorde den traditionelle kornhandel mindre profitabel.

3. Industrialiseringen: Store, industrielle bryggerier og brænderier udkonkurrerede købmandsgårdenes småproduktion.

• De Små Købmandsgårdes Fremkomst: I denne overgangsperiode opstod en ny type købmandsgård. Lützhøfts Købmandsgaard var en af disse. De var “omsætningsvirksomheder” frem for “produktionsvirksomheder”. Deres forretning var baseret på handel med korn, foderstoffer og varer til landbruget. Lützhøft var blandt de større af de “små” købmandsgårde i Roskilde.

Lützhøfts Overlevelse

Købmandsgården formåede at forblive i drift som en traditionel gård helt frem til 1979, hvilket var usædvanligt. Jakob Kaspersens teori er, at det, der reddede gården og muliggjorde dens bevarelse som museum, var en lille, men stabil produktion af fuglefoder. Dette gav en fast indtægt, selv da den traditionelle købmandsforretning blev presset af supermarkeder og nye forbrugsmønstre.

Hverdag og Socialt Liv omkring 1920

På sit højeste i årene efter Første Verdenskrig var købmandsgården en stor arbejdsplads med et rigt socialt liv.

Funktion	Antal Ansatte
Arbejdere på kornmagasinet	10-12 mand
Gårdskarl	1 mand
Købmand	1 mand
Sekretærer	1-2 personer
Kommiser (butiksassistenter)	3 personer
Lærlinge	2 personer
Total	Ca. 21 personer (+ børnearbejde)

Nøglepersoner og Sociale Relationer

• Gårdskarlen Jens Peter: Han var en central figur, der med “hård hånd” styrede den travle gård, hvor der på markedsdage kunne være op til 30 hestevogne og 50 heste. Han boede over butikken og kunne kaldes ned via en klokke. Han bød landmændene på snaps i sin “slyngelstue” – det eneste opvarmede rum udover butikken. Han var kendt for at kunne huske alle landmænd og deres vogne.

• Lærlingen Leif Pag Knudsen: Hans erindringer, optaget i 1980’erne, giver et unikt indblik i en lærlingehverdag. Dagen startede kl. 6 med at tænde op og tømme spytbakken. Arbejdstøjet var konfirmationstøjet. Lange arbejdsdage, især om lørdagen, hvor der skulle pudses vægte til kl. 22 om aftenen.

• Det Sociale Fællesskab: På trods af hierarkier var der et stærkt sammenhold. Købmandens og gårdskarlens børn legede sammen. Nabocaféen, “Café Stokken”, fungerede som et socialt samlingspunkt, hvor landmænd kunne få mad og drikke.

• Social Ansvarlighed: I en tid før velfærdsstaten udviste købmanden en form for social ansvarlighed. Historien om arbejderen “Peter Slusk”, der gentagne gange blev fyret for drukkenskab, men genansat af hensyn til sin familie med fem børn, illustrerer en tolerance, der er ualmindelig på nutidens arbejdsmarked.

Folkesundhed og Kost

• Alkohol og Afgifter: Drikkeri var udbredt, men den store afgiftsreform i 1917, der gjorde spiritus 11 gange dyrere, havde en markant positiv effekt på folkesundheden.

• Kost under Første Verdenskrig: Danmark kom ernæringsmæssigt styrket ud af krigen. Rationering af kød og inspiration fra lægen Mikkel Hindhede førte til en mere vegetarisk kost, hvilket forbedrede folkesundheden.

Museets Særlige Varer og Produkter

En central del af museets koncept er salget af historisk korrekte varer, hvoraf nogle er specialproduceret til formålet.

• Richs Kaffeerstatning: En klassisk vare, der består af ristet cikorierod og rug. Kaffeerstatning blev udbredt under Napoleonskrigene for at strække den dyre, importerede kaffe. Museet sælger Richs, som i dag produceres i Tyskland, men pakkes i historisk korrekte Richs-pakninger af Andelslandsbyen Nyvang.

• Roskilde Dom øl: Museet har genskabt en historisk øl fra det lokale Roskilde Bryggeri (tidl. F. Frederiksens Bryggeri), der brændte i 1904.

◦ Genskabelsesprocessen: Med udgangspunkt i en original etiket og en funden opskrift på en “dobbelt bitterøl” har museet i samarbejde med Himmelev Bryghus genskabt øllen.

◦ Autenticitet: Øllen produceres med historiske metoder, hvilket resulterer i mindre kulsyre og et let uklart udseende, da den ikke er chok-kølet som moderne øl. Målet er at komme så tæt på den oprindelige smagsoplevelse som muligt.

• Historiske Slikvarer:

◦ Kongen af Danmark: Betragtes som Danmarks ældste kendte bolsjeopskrift, fra 1600-tallet. Det blev oprindeligt skabt til Christian 5. som en velsmagende måde at indtage anisolie på.

◦ Bismarks Klumper: Navnet stammer ikke fra den tyske kansler Otto von Bismarck, men er en forvanskning af ordet “bismag”, som pebermyntesmagen oprindeligt blev beskrevet som.

• Andre varer: Sortimentet inkluderer også varer som franske svesker med sten, ægte sagogryn fra sagopalmen og spegesild, der – trods moderne fødevarekrav om køling – stadig pakkes ind i avispapir for at bevare autenticiteten.

Museets Rækkevidde og Succes i Dag

Lützhøfts Købmandsgaard har oplevet en markant fremgang i de seneste år og har etableret sig som en populær kulturdestination.

• Besøgstal: I løbet af de sidste 4-5 år er det samlede besøgstal for Købmandsgården og Håndværksmuseet steget fra under 5.000 til mellem 28.000 og 29.000 årlige gæster.

• Bred Appel: Successen tilskrives den lave barriere for et besøg. Det er et museum, mange kommer ind i, fordi det ligner en butik. Konceptet appellerer til gæster, der normalt ikke går på museum, og skaber en bro mellem generationer. For ældre gæster, som f.eks. forfatter Lise Nørgaard, der selv besøgte museet, vækker det minder, mens det for yngre generationer er en helt ny og fremmedartet verden.

• Opsøgende Virksomhed: “Historiske Dage”:

◦ Museet deltager aktivt i “Historiske Dage” i Øksnehallen i København, et stort arrangement for historieinteresserede.

◦ Her genskaber de en del af museumsoplevelsen med disk, reoler og 2-300 varer for at tiltrække et nyt publikum. ◦ Denne indsats har været en stor succes, og Lützhøfts Købmandsgaard er blevet kåret til “Bedste Stand” de sidste tre år i træk, hvilket bekræfter, at deres formidlingskoncept rammer plet hos målgruppen

1. december 2025

Mit arbejdsliv – Niels Jørgen Rasmussen

Niels Jørgen fortæller om sit arbejdsliv.

Kort resume

Denne podcast indeholder et interview med tidligere lærer, Niels Jørgen Rasmussen, som giver et tilbageblik på sine 37 år som lærer på Østervangskolen i Roskilde, samt tre år som museumspædagog ved Vikingeskibshallen. Rasmussen reflekterer over det kreative og frie miljø på skolen i 60’erne og 70’erne, herunder den store vægt der blev lagt på teaterforestillinger, som byggede elevernes selvtillid op. Han diskuterede også sine hovedfag i dansk litteratur og biologi og bemærkede, at han stoppede med at undervise i 2006 på grund af stigende bureaukrati og for megen administration. Der var iøvrigt også den mulighed at gå på pension som 60-årig mod en beskeden reduktion af pensionen. Desuden nævner han sine fortsatte aktive interesser efter pensionen, herunder maleri, tegning og fotografering.

Artikel – om et Lærerliv på Østervangskolen

Dette dokument sammenfatter de centrale temaer og indsigter fra en podcast med Niels Jørgen Rasmussen, en pensioneret lærer med 37 års erfaring fra Østervangskolen i Roskilde. Dokumentet belyser hans karriere, skolens unikke pædagogiske kultur, de forandringer i lærerfaget, der førte til hans pensionering, samt hans aktive liv efter arbejdslivet.

Niels Jørgen Rasmussen beskriver Østervangskolen i 1970’erne og 80’erne som en progressiv og eksperimenterende arbejdsplads, præget af et stærkt socialt sammenhold blandt de mange unge lærere. Under ledelse af skoleinspektør Mark Jensen blev kreativitet, især teater, en central del af skolens identitet, hvor både elever og lærere årligt opførte forestillinger. Rasmussen var selv en drivende kraft i disse projekter, både som forfatter og som en særdeles produktiv scenograf.

Han kontrasterer denne “lystbetonede” periode med de senere år i faget, hvor stigende bureaukrati, krav om overdokumentation som “elevplaner” og et tab af pædagogisk frihed gjorde arbejdet “surt”. Han peger specifikt på lærer-lockouten i 2013 som et “rigtig dumt politisk brud”, der påførte lærerstanden varig skade. Disse forandringer var den primære årsag til hans pensionering i 2006. Som pensionist har han fastholdt et højt aktivitetsniveau inden for malerkunst, fotografering og podcastproduktion, ligesom han bevarer kontakten til tidligere kolleger i pensionistgruppen “Sølvuglerne”.

1. Professionel Baggrund og Karriereforløb

Niels Jørgen Rasmussens karriere var dybt forankret i Roskilde og specifikt på Østervangskolen, hvor han var ansat fra 1969 til 2006.

• Uddannelse og Fagområder:

    ◦ Uddannet fra Blågård Seminarium i København.

    ◦ Hovedfag i dansk litteratur og biologi, med en særlig passion for biologi.

    ◦ Tog senere en uddannelse i billedkunst i 1980’erne.

    ◦ Var med til at stifte Natur og Ungdom i Roskilde og deltog i registrering af natur i Københavns Vestegn.

• Karriere Tidslinje:

    ◦ 1969: Starter som lærer på den nybyggede Østervangskolen.

    ◦ 37 års ansættelse: Arbejdede på skolen i 37 år, kun afbrudt af en periode som museumspædagog.

    ◦ Museumspædagog: Arbejdede i tre år på Vikingeskibshallen, men bibeholdt to daglige timer på Østervangskolen for at bevare tilknytningen.

    ◦ 2006: Gik på pension efter næsten fire årtier på samme skole.

• Personlig Baggrund:

    ◦ Født i Aarhus og boede de første otte år i Jylland.

    ◦ Flyttede til Birkerød og senere til Roskilde, hvor hans far byggede hus på Østervang.

    ◦ Alle hans tre søskende blev også lærere, hvilket hans far var “fortvivlet over”. Faderen blev glad, da Niels Jørgens søn blev ingeniør.

    ◦ Sammenlignet med sine søskendes erfaringer i Viborg og Horsens, konkluderer han: “så er jeg den, der har haft det bedste og sjovest, synes jeg.”

2. Østervangskolens Særlige Kultur og Pædagogik

Østervangskolen fremstod under Niels Jørgen Rasmussens tidlige ansættelse som en pionerskole med en særegen og progressiv kultur, der adskilte sig markant fra andre skoler.

• En Progressiv og Eksperimenterende Skole:

    ◦ Skolen var præget af en vilje til fornyelse: “der var ikke et år, hvor der ikke var forsøgsundervisning i gang.”

    ◦ Skoleinspektør Mark Jensen beskrives som en “rar mand” og “god til at skabe en ny skole”, som var meget modtagelig over for nye ideer fra lærerstaben.

    ◦ Der blev afholdt emneuger og -dage, f.eks. en “feature uge” om forurening allerede i 1970.

• Teater og Kreativ Udfoldelse:

    ◦ Teater var en hjørnesten i skolens pædagogik, drevet af inspektør Mark Jensens store teaterinteresse.

    ◦ Hver klasse skulle lave en forestilling en til to gange om året, hvilket gav eleverne træning i at optræde og styrkede deres selvtillid.

    ◦ Lærerne opførte årligt en forestilling til årsfesten, hvilket blev en fast tradition. Ved skolens indvielse opførte de “Kejserens nye klæer” med inspektøren i hovedrollen.

    ◦ Rasmussen fremhæver, at lærerne ofte var forud for deres tid og opførte stykker som “Ronja Røverdatter”, før de blev filmatiseret.

    ◦ Traditionen lever videre i dag, nu primært drevet af skolens musikklasser, hvilket Rasmussen med glæde observerer hos sit barnebarn.

• Et Positivt og Frit Læringsmiljø:

    ◦ Skolen havde en afslappet og fredelig stemning.

    ◦ Eleverne måtte opholde sig indendørs i frikvartererne, hvilket var utraditionelt for den tid.

    ◦ Der blev aldrig givet eftersidninger (“sveder”).

    ◦ Der blev lagt stor vægt på skolens udsmykning, med faste dage til “gangudsmykning”.

• Socialt Sammenhold blandt Kolleger:

    ◦ Lærerkollegiet bestod i starten af mange unge mennesker på 25-26 år, som fik børn samtidig og dannede venskaber, der stadig holder.

    ◦ Han husker lærerådsformanden som “gammel”, fordi han var 40 år.

    ◦ Dette stærke sammenhold lever videre i pensionistgruppen “Sølvuglerne” (opkaldt efter skolens logo), som mødes til julefrokoster og rejser sammen.

3. Centrale Projekter og Initiativer

Ud over den daglige undervisning var Niels Jørgen Rasmussen dybt involveret i en række projekter, der formede både skolens fysiske rammer og dens økonomiske muligheder.

• Kulissebyggeri og Elevinddragelse:

    ◦ Rasmussen var den primære kraft bag kulisserne til de mange teaterforestillinger. Han anslår at have lavet kulisser “nok til at dække syv almindelige villagrunde”.

    ◦ Han udviklede en hurtig teknik til at skitsere store bagtæpper (50 m²) på ca. 10 minutter ved hjælp af en sprittusch på et kosteskaft.

    ◦ Han inddrog elever i malearbejdet og fremhæver især en elev, Karsten, som fra 4. klasse viste et exceptionelt talent for rumlig fornemmelse og skyggelægning. Karsten er i dag smed og har fået den specialiserede opgave at designe og bygge de vugger, der skal bruges til at flytte de skrøbelige vikingeskibe til det nye museum.

• Faglig Indretning og Undervisning:

    ◦ Som biologilærer var han med til at indrette skolens biologilokale med en stor samling af udstoppede dyr, en tilgang han i dag anser for “lidt forældet”.

    ◦ Han underviste primært fra 4. klasse og op og var klasselærer for tre klasser, som han fulgte fra 4. til 10. klasse.

• Forældreforening og Fundraising:

    ◦ Han var aktiv i forældreforeningen, som bl.a. stod for at bygge skolens legeplads, da der ikke var afsat kommunale midler til det.

    ◦ Foreningen fandt på at tjene penge ved at have en bod på Roskilde Festival. Gennem 10-12 år genererede de et overskud på mellem en halv og en hel million kroner ved at sælge “pitabrød med rockkost” – et navn, Rasmussen selv fandt på.

    ◦ Disse midler gjorde det muligt for Østervangskolen at tilbyde et ekstra årligt lejrskoleophold og mange interessante foredragsholdere til forældreforeningens arrangementer sammenlignet med andre kommunale skoler.

4. Forandringer i Lærerfaget og Årsager til Pensionering

Rasmussen beskriver en markant ændring i lærergerningen fra en lystbetonet og fri profession til et bureaukratisk og overadministreret arbejde.

• Stigende Bureaukrati:

    ◦ Omkring 1990’erne begyndte et øget fokus på administration at præge hverdagen.

    ◦ Han fremhæver indførelsen af “elevplaner” som et særligt negativt eksempel. Som faglærer i 2-timers fag havde han op til 130 elever og skulle udarbejde individuelle skriftlige årsplaner for hver enkelt, hvilket han betegner som “fuldstændig gak”.

    ◦ Han kritiserer generelt tendensen til overdokumentation, som han også ser i sygehus- og plejesektoren.

• Tab af Pædagogisk Frihed:

    ◦ Den frihed, han satte pris på i starten af sin karriere, forsvandt gradvist.

    ◦ Mulighederne for at tage på lejrskole i naturen blev indskrænket, bl.a. fordi kommunen solgte sine faste lejrskoler. Dette gjorde planlægningen mere besværlig, da man mistede de lokale kontakter og kendskabet til faciliteterne.

    ◦ Han konkluderer: “Jeg synes, vi havde det meget friere, og det var meget nemmere. Og det var meget mere lystbetonet.”

• Konsekvenser af Lærer-lockouten i 2013:

    ◦ Selvom han var gået på pension, ser han lockouten som en skelsættende og ødelæggende begivenhed for faget.

    ◦ Han beskriver den som et “rigtig dumt politisk brud” og mener, at “lærerne kom aldrig over det”.

• Pensionering i 2006:

    ◦ Den primære årsag til, at han stoppede, var, at jobbet simpelthen “blev surt” på grund af den øgede administration og det mindskede pædagogiske råderum.

5. Livet som Aktiv Pensionist

Efter næsten 20 år som pensionist er Niels Jørgen Rasmussen fortsat en yderst aktiv person med et bredt spektrum af interesser, hvoraf mange har rødder i hans tid som lærer.

• Kunstnerisk Virke:

    ◦ Maler: Han har i næsten 25 år været formand for malergruppen “Onsdagsmalerne i Roskilde” og maler stadig 2-3 billeder om ugen. Han går også til tegning.

    ◦ Fotograf: Han er en ivrig fotograf med en særlig interesse for Roskilde by, især at finde nye og usædvanlige vinkler på Domkirken. Han har desuden en samling på ca. 90.000 fuglebilleder.

• Sociale og Kreative Aktiviteter:

    ◦ Podcast: Han er medvært på den podcast, interviewet er en del af.

    ◦ “Sølvuglerne”: Han er en aktiv del af pensionistgruppen for tidligere lærere fra Østervangskolen, som fortsat mødes og rejser sammen.

Billedgalleriet er jo Niels Jørgens bedrift (sammen med Poul Erik)

28. november 2025

Jakobskirken 50 år – 5 podcast

Samtaler med 5 ansatte/tidligere ansatte i anledning af Jakobskirkens 50-års jubilæum.

Denne artikel er uddrag fra transskriptioner af 5 podcasts i anledning af Jakobskirkens 50-års jubilæum, hvor forskellige tidligere og nuværende medarbejdere interviewes om deres tid og oplevelser i kirken. Blandt de interviewede er Frede Tramm, en af de første præster, der taler om kirkens pionerånd, sit forrige virke i Etiopien og opstarten af sorggrupper; Henrik Bjørnum, organist gennem mange år, der beskriver sit fokus på det folkelige og moderne musik som modsætning til Domkirkens traditioner; og Karen Groth, en tidligere kordegn, der reflekterer over det administrative arbejde, kirkens engagement med flygtninge, og det gode kollegiale fællesskab. Selvfølgelig er der også en samtale med den nuværende præst Mogens Ohm Jensen, som også er formand for “Syd for Banen”. Og kirketjener Johannes Andreassen. Fælles for alle er vægtningen af Jakobskirkens åbenhed, aktivistiske linje og dens rolle som et kulturelt og socialt centrum for lokalsamfundet. De taler også om kirkens arkitektur og hvordan den inviterer til et tættere fællesskab.

Artikel: : Jakobskirkens Identitet, Fællesskab og Virke gennem 50 År

Denne artikel sammenfatter centrale indsigter fra interviews med nøglemedarbejdere i anledning af Jakobskirkens 50-års jubilæum i april 2024. Dokumentet afdækker, at Jakobskirken er en markant anderledes kirke end den traditionelle landsbykirke, formet af en stærk “pionerånd” fra dens grundlæggelse i 1974. Kirkens DNA er kendetegnet ved en dyb forankring i lokalsamfundet, en udtalt “folkelighed” og et exceptionelt samarbejdsklima blandt medarbejderne.

De centrale temaer er:

• En Pionerkirke: Skabt i et nyt byområde, hvor menigheden og personalet fra starten var med til at forme kirkens indhold og aktiviteter, hvilket resulterede i et bredt og aktivt engagement.

• Folkelighed og Tilgængelighed: Kirkens moderne arkitektur, musikalske profil med fokus på fællessang og populærmusik samt dens mangeartede aktiviteter er designet til at nedbryde barrierer og invitere alle indenfor.

• Unikt Arbejdsmiljø: Alle interviewede fremhæver et fantastisk kollegialt fællesskab, hvor man hjalp hinanden på tværs af faggrænser, og hvor rollerne ofte var mere flydende og omfattende end formelle jobbeskrivelser.

• Tilpasning og Udvikling: Kirken har gennemgået en betydelig udvikling fra de hektiske pionerår til en periode med stilstand og frustration i 2000’erne, for derefter at genfinde sin relevans gennem en ny strategi baseret på at lytte til lokalsamfundet og skabe relationer.

Jakobskirken fremstår som en levende og dynamisk institution, der kontinuerligt formår at engagere sit lokalsamfund ved at være relevant, åben og villig til at eksperimentere, samtidig med at den bygger på et stærkt fundament af fællesskab og gensidig tillid.

Introduktion: En Kirke Skabt af Pionerånd

Jakobskirken, indviet den 14. april 1974, blev grundlagt i et nyt byområde “syd for banen” i Roskilde. I modsætning til etablerede sogne med århundredgamle traditioner, opstod Jakobskirken med en udpræget “iværksætterånd og pionerånd”. Tidligere præst Frede Tramm beskriver, hvordan den linje, der blev lagt fra starten, var “en aktivistisk linje og en bred åben linje”, som han fandt det nemt at tilslutte sig, da han ankom i 1977.

Denne pionerånd betød, at menigheden og personalet i fællesskab definerede, hvad kirken skulle være ud over de ugentlige gudstjenester. Sognepræst Mogens Ohm Jensen påpeger, at et bredt engagement fra bydelens indbyggere var med til at forme indholdet i de nye lokaler. Det var ikke kun kirkeåret, der satte dagsordenen, men i lige så høj grad en holdning fra indbyggerne om at “mødes om noget, der giver mening”.

De Interviewede Nøglepersoner

Analysen bygger på interviews med fem centrale medarbejdere, hvis erfaringer tilsammen dækker hele kirkens 50-årige historie:

Navn	Rolle	Ansættelsesperiode
Johannes Andreassen	Kirketjener	1974–2007 (33 år)
Frede Tramm	Sognepræst	1977–1994 (17 år)
Henrik Bjørnum	Organist	Ansat i 1989 (med en 4-årig pause, over 30 år)
Karen Groth	Kordegn	1989–2019 (30 år)
Mogens Ohm Jensen	Sognepræst	Siden 2008

Kirkens DNA: Folkelighed og Fællesskab

Et gennemgående træk ved Jakobskirken er dens fokus på at være folkelig og tilgængelig. Dette kommer til udtryk i alt fra bygningens arkitektur til de aktiviteter, der finder sted.

Arkitektur og Atmosfære

Jakobskirkens bygning er moderne og adskiller sig markant fra traditionelle kirkebygninger. Mogens Ohm Jensen fremhæver, at selvom den udefra ligner “nogle firkantede kasser”, er kirkerummet “smukt,” “nært,” og “højtideligt”. En afgørende arkitektonisk detalje er, at der kun er én murstens højdeforskel mellem gulvet og alterområdet. Dette signalerer, at “præsten ikke er særlig ophøjet” og taler i øjenhøjde med menigheden, hvilket understøtter en dialogbaseret tilgang.

Organist Henrik Bjørnum supplerer, at bygningen inviterer til noget andet end traditionelle kirker: “Jakobskirken kan noget andet. Den kan egentlig gøre tærsklen mindre for almindelige mennesker.” Kirketjener Johannes Andreassen nævner desuden, at kirkerummet er let ommøblerbart, hvilket giver stor fleksibilitet i forhold til forskellige arrangementer.

Musikalsk Profil

Den folkelige tilgang er særligt tydelig i kirkens musikalske liv. Henrik Bjørnum fortæller, hvordan han ved sin ansættelse fik at vide af Johannes Andreassen: “Du skal lave det, som de ikke laver i domkirken.” Dette førte til en erkendelse af, at hans niche var det folkelige. I dag fokuserer han på “højskolesang og fælles korarrangementer og den popupkor med gasolin og arbejdsange.” Højskolesangaftenerne er ekstremt populære og kan samle op til 50-60 mennesker selv på en regnvejrsdag. Dette står i kontrast til en ambition om at være koncertorganist og understreger kirkens ønske om at skabe deltagende og fællesskabsorienterede musikoplevelser.

Et Væld af Aktiviteter

Kirken huser et bredt spektrum af aktiviteter og foreninger, der vidner om dens centrale rolle i lokalområdet:

• Seniorklubben: Startet i de tidlige år og samler stadig op til 80 deltagere.

• Roskilde Gospelsingers: Et selvstændigt gospelkor med 25-års jubilæum, som øver i kirken og bidrager til to årlige gospelgudstjenester.

• Foreningen “Syd For Banen”: En lokalhistorisk forening, som Mogens Ohm Jensen var med til at stifte, og som bruger kirkens lokaler.

• Andre grupper: Nørklecaféen, Anonyme Alkoholikere, KFUM-spejderne og FDF bruger også kirkens faciliteter, hvilket cementerer dens funktion som et lokalt samlingspunkt.

Et Unikt Arbejdsmiljø og Tværgående Roller

Alle interviewede beskriver en arbejdsplads præget af et enestående sammenhold og en vilje til at løfte i flok.

Samarbejde og Kollegialitet

Frede Tramm beskriver sin tid i Jakobskirken som “noget af den bedste tid, jeg har haft i min karriere, det vil jeg sige. Det var måske den bedste endda.” Han fremhæver det “fantastiske samarbejde” mellem præster, kirketjener og organist. Karen Groth, tidligere kordegn, stemmer i: “Jeg synes, vi har haft et fantastisk kollega imellem hinanden… for mit vedkommende kunne jeg ikke ønske mig en bedre arbejdsplads.” Hun understreger, at man hjalp hinanden på tværs af jobfunktioner: “Jeg så ikke så nøje på, om det var kontorarbejde eller det var lige at hjælpe lidt med en kost eller et eller andet.”

Frede Tramm nævner også vigtigheden af, at præsternes ægtefæller bakkede aktivt op og deltog i kirkens liv, hvilket bidrog til fællesskabsfølelsen.

Udvidede Jobfunktioner

Den tætte samarbejdskultur førte til, at medarbejderne ofte påtog sig opgaver langt ud over deres formelle stillingsbeskrivelser.

• Johannes Andreassen (Kirketjener): Fik efter samtale med biskoppen dispensation til at undervise konfirmander i 20 år for at aflaste præsterne. Han startede og drev desuden en succesfuld ungdomsklub, der fastholdt mange unge i kirkens miljø.

• Karen Groth (Kordegn): Tog initiativ til at tage ud til flygtningecentret i Avnstrup for at registrere nyfødte børn, da flygtningene var tøvende med at komme til kirken. Hun organiserede indkøb af legetøj for at opbygge tillid og løse opgaven.

• Præsten som “Headhunter”: Både Frede Tramm og Karen Groth fortæller, hvordan de blev “headhuntet” til deres stillinger af præsten Hans Peter Vandal, hvilket vidner om en uformel og proaktiv rekrutteringskultur.

Strategi og Tilpasningsevne: Kirkens Udvikling

Jakobskirken har ikke været en statisk institution. Den har gennemlevet forskellige faser og har måttet tilpasse sig ændrede demografiske og kulturelle forhold i lokalområdet.

Pionerårene og de Unge

I perioden fra 1970’erne til 1990’erne var kirken præget af et stort børne- og ungdomsarbejde. Med tre skoler i sognet var der op til ni konfirmandhold om året. Johannes Andreassens ungdomsklub var afgørende for at fastholde de unge efter konfirmationen. Frede Tramm beskriver det som en “fantastisk en god overgang” fra konfirmand til leder i klubben.

Et Vadested i 2000’erne

Mogens Ohm Jensen beskriver, hvordan kirken stod i et “vadested”, da han blev ansat i 2008. Pionergenerationen var blevet ældre, børnetallet i bydelen var faldet, og de gamle klubaktiviteter fungerede ikke længere. Tiden var løbet fra modellen, da de unge nu brugte kommunale fritidsklubber. Dette skabte en periode med “frustrationernes år”, hvor kirken ifølge Mogens “ikke længere var så meget i trit med sit lokalområde, som den havde været.”

Nutidig Strategi: Lytning og Relationer

For at genfinde sin relevans gennemgik kirken en strategisk forandring. Mogens Ohm Jensen forklarer, at det ikke længere var nok, at præsten havde en god idé. I dag handler det om “at arbejde i relationer og arbejde med det, som man i fællesskab kan se kunne være relevant.” Kirken skulle blive bedre til at lytte til, hvad folk i lokalområdet selv ønsker at skabe.

Dette har ført til:

• En ny frivillighedskultur, hvor også yngre engagerer sig.

• En aktiv mediepolitik med brug af sociale medier.

• Fokus på partnerskaber med lokale aktører som FDF, skoler og foreninger.

• Arrangementer som Kim Larsen-gudstjenester og deltagelse i Roskilde Ring-træf, der bygger bro mellem det folkelige og det kirkelige.

Personlige Perspektiver og Erfaringer

De personlige fortællinger giver et unikt indblik i kirkens liv og de mennesker, der har formet den.

• Frede Tramm fortæller om sin tid som præst i Etiopien under hungersnød og revolution. Disse oplevelser, hvor han så mennesker dø af sult, gav ham et dybt perspektiv på meningsløshed og tro. Han fremhæver også det meningsfulde arbejde med at starte en af landets første sorgrupper i Jakobskirken, hvor deltagerne hjalp hinanden, og hvor latteren kunne følge efter tårerne.

• Johannes Andreassen giver en detaljeret fortolkning af kunsten af Hein Heinsen på væggen i kirkerummet. Han forklarer symbolikken i de 10 guldplader som menneskelivet, den stiplede linje som dødens grænse, det sorte “skrammel” som lidelsen, og hjulet som Kristus, der deler tiden i to. Hans fortælling illustrerer en dyb personlig tilegnelse af kirkens rum.

• Henrik Bjørnum beskriver sin faglige udvikling fra en ung, ambitiøs konservatorieuddannet organist til en musiker, der har fundet sin plads i det folkelige. Hans dedikation ses i, at han som 60-årig stadig går til klaverundervisning for at forbedre sit spil og bedre kan formidle musikken til fællesskabet.

• Karen Groth fortæller om den historiske begivenhed, da Jakobskirken som en af de første indførte elektronisk kirkebog. Det var en “hel ceremoni”, hvor repræsentanter fra Kirkeministeriet var til stede for at observere implementeringen. Hun beskriver sit job som sit “livsjob”, hvilket understreges af, at hun stadig kommer i kirken flere gange om ugen som pensionist.

Podcast: Kirketjener Johannes Andreassen

Denne podcast fejrer Jakobskirkens 50-års jubilæum ved at interviewe Johannes Andreassen, en tidligere kirketjener, som var ansat fra kirken åbnede i 1974 og blev i stillingen i 33 år. Samtalen belyser kirkens tidlige historie, herunder byggeprocessen og de unikke udfordringer, som den nye kirke stod overfor, såsom gulvtæpper dækket af byggestøv før indvielsen. Johannes deler detaljer om sit arbejde, der strakte sig langt ud over traditionel pedelvirksomhed; han var en aktiv del af kirkens liv, havde en dispensation fra biskoppen til at undervise konfirmander i 20 år og startede et omfattende ungdomsarbejde med klubber og lejre. Derudover forklarer han den moderne kirkekunst af Hein Heinsen i kirkerummet, herunder symbolikken i ti guldplader, der repræsenterer menneskelivet og det sorte, lidelsessymboliserende kors. Afslutningsvis diskuterer de den selvledende struktur på kirken som arbejdsplads, hvor menighedsrådet fungerer som arbejdsgiver uden en fast direktør i Johannes’ tid.

Podcast: Organist Henrik Bjørnum

Denne kilde er et udvalg fra et interview med organisten Henrik Bjørnum i anledning af Jakobskirkens 50-års jubilæum, hvor omdrejningspunktet er kirkens unikke, folkelige musikprofil. Bjørnum, som har været tilknyttet kirken i mere end 30 år, forklarer, at han tidligt måtte revidere sine egne høje, klassiske ambitioner, da kirkens daværende leder instruerede ham i at fokusere på “noget andet” end domkirken – nemlig højskolesang og fælleskor. Denne niche med folkelig musik, der inkluderer arrangementer som popup-kor og tematiske gudstjenester (fx Kim Larsen), vækker glæde hos Bjørnum, der også værdsætter menighedens stærke opbakning til hans kreative projekter. Interviewet berører desuden Bjørnums daglige virke, herunder hans modtagelse af klaverundervisning og samarbejdet med lokale musikmiljøer.

Podcast: Kordegn Karen Groth

Dette uddrag præsenterer et dybdegående interview med Karen Groth, en mangeårig kordegn ved Jakobskirken, der beretter om sine 30 år i stillingen. Hun beskriver, hvordan hun blev overbevist om at tage jobbet, trods manglende formel uddannelse, gennem en dispensation fra Kirkeministeriet og hendes tidligere erfaringer med regnskab og administration i kirkesammenhæng. Et centralt tema er kordegnens brede og administrative rolle, der spænder fra regnskabsføring og sekretærarbejde for menighedsrådet til at sikre orden og yde personlig assistance til præsten under kirkelige handlinger. Et særligt bemærkelsesværdigt og følelsesladet kapitel i hendes karriere var registreringen af nyfødte flygtningebørn fra flygtningecenter Avnstrup, hvor hendes indsats for at skabe tillid hos flygtningefamilierne gennem uddeling af legetøj blev belønnet med et håndlavet brev med en fredsdue, hvilket hun beskriver som den største tak. Endelig understreges hendes store trivsel og dedikation til arbejdspladsen, som hun betragter som sit livs job, hvilket afspejles i hendes fortsatte tætte tilknytning til kirken.

Podcast: Sognepræst Mogens Ohm

Uddraget er en samtale med præsten Mogens Ohm Jensen fra Jakobskirken i Roskilde, hvor han reflekterer over sin karriere og kirkens unikke rolle i lokalsamfundet. Jensen, der har været præst i sognet siden 2008, beskriver skiftet fra et tidligere embede, hvor han havde svært ved at adskille sit privatliv og præstegerning, til Jakobskirken, der ligger en kilometer fra hans anonyme præstebolig, hvilket har gjort det nemmere at finde balancen. Kirkens styrke ligger i dens DNA som pionerkirke og bydelskirke, hvor frivilligt engagement og en ligeværdig dialog mellem præst og menighed er central. Dette muliggør et bredt spektrum af aktiviteter og samarbejdsrelationer, såsom Kim Larsen Sing Along-gudstjenester og partnerskaber med lokale spejdere, idet kirken konstant søger meningsfuld relevans i lokalområdets livserfaringer. Jakobskirkens arkitektur, med minimal niveauforskel mellem prædikestol og alterområde, symboliserer denne samtale i øjenhøjde, hvilket Jensen mener er afgørende for at opretholde kirkens funktion som et inspirationscenter for tro, håb og kærlighed.

Podcast: Sognepræst Frede Tramm

Podcast-interviewet markerer Jakobskirkens 50-års jubilæum ved at tale med Frede Tramm, en af kirkens to første præster, om hans spændende karriere og pionerånd i kirken. Tramm blev i 1977 headhuntet til Jakobskirken af sin kollega Vandal, efter at have tilbragt seks år som præst i Etiopien, hvor han oplevede ekstrem nød og politisk uro. Han reflekterer over det fantastiske samarbejde og den særlige aktivistiske og åbne linje, der prægede Jakobskirken, især dens succes med at fastholde unge mennesker gennem klubber og aktiviteter. Tramm beskriver præsteembedet som både udfordrende og dybt meningsfuldt, særligt hans arbejde med at etablere en af landets første kirkelige sorggrupper, hvilket han fremhæver som en utrolig værdifuld opgave. Efter årene i Roskilde flyttede han til Faxe, og senere, som pensionist, var han vikarpræst for Danske Sømandskirker i Australien, hvor han oplevede den samme stærke fællesskabsånd som i Jakobskirken.

Se billeder fra Jakobskirken i vores galleri

Se Jakobskirkens Hjemmeside

28. november 2025

Podcast om Sankt Hans – Henrik Denman

Snak med Henrik Denman om historien om Sankt Hans.

Peter Ottesen og Niels Jørgen Rasmussen har haft besøg af Henrik Denman. For at snakke lidt om historien om Sankt Hans. Og det kom der (som sædvanlig) en rigtig god snak ud af.

Sankt Hans og planerne for Sankt Hans Vest interesserer de fleste roskildensere – tror vi.

Hør podcasten her…

Artiklen her er et uddrag fra dette interview med Henrik Denman, en Roskilde-baseret lokalhistoriker, der diskuterer historien om Sankt Hans Hospital og dets betydning for byen. Denman beskriver sin egen baggrund som journalist og bestyrelsesmedlem i Roskilde amts historiske samfund, hvilket etablerer hans ekspertise i byens fortid, især med fokus på hospitalet, som han kendte til fra sin barndom. Kernen i diskussionen er hospitalets flytning fra København til Bidstrup Gods i Roskilde Fjord i kølvandet på engelsk bombardement i 1807, som førte til hospitalets etablering i 1816 og markerer begyndelsen på systematisk psykiatrisk behandling i Danmark. Desuden understreges den helbredende effekt af naturskønne, landlige omgivelser for patienterne og den arkitektoniske betydning af det fredede kurhus, som blev tegnet af den berømte arkitekt M. G. Bindesbøll. Endelig skitseres de tidlige, ofte kritiserbare behandlingsmetoder og den lægefaglige konflikt mellem psykiatere og somatikere, der drev udviklingen af moderne psykiatri.

Historie og betydning…..

Sankt Hans Hospitals Historie og Betydning

Denne artikel indeholder et overblik over historien om Sankt Hans Hospital baseret på en detaljeret beretning af Henrik Denman.

Hospitalets oprindelse kan spores direkte tilbage til Napoleonskrigene, specifikt englændernes bombardement af København i 1807, som ødelagde byens daværende psykiatriske institution, Ladegården. Dette tvang Københavns Kommune til at flytte hospitalet til Bidstrup Gods ved Roskilde, som kommunen allerede ejede.

Etableringen i 1816 markerede begyndelsen på systematisk psykiatrisk behandling i Danmark, idet man ansatte den første overlæge. Valget af beliggenhed var baseret på en filosofi om, at naturskønne omgivelser, frisk luft og godt vand virkede helbredende. Samtidig var der en økonomisk rationalitet, da godsets jorde muliggjorde selvforsyning og meningsfuld beskæftigelse for patienterne.

De tidlige forhold var primitive og behandlingen brutal, præget af fysisk afstraffelse. Dette afspejlede en dyb faglig konflikt mellem “psykiatikere,” der anså sindssyge som et moralsk svigt, og “somatikere,” der så det som en fysisk sygdom. Et afgørende vendepunkt kom med opførelsen af det arkitektonisk banebrydende Kurhus i 1860, tegnet af M.G. Bindesbøll. Dette repræsenterede et “kvantespring” i både faciliteter og behandlingsmuligheder.

Gennem sin historie udviklede Sankt Hans sig til et selvstændigt samfund og en af Roskildes største arbejdspladser, hvilket blandt andet førte til opførelsen af boligområdet Rørmosen til personalet. I dag er området under transformation til en ny bydel, Sankt Hans Vest, hvor den historiske arkitektur bevares, og Kurhuset, der nu ejes af Liljeborg-fonden, huser blandt andet Museum Sankt Hans.

Resten af artiklen…..

Introduktion

Foredragsholderen Henrik Denman, der har en dyb personlig og historisk tilknytning til Roskilde, fremlægger en omfattende beretning om Sankt Hans Hospitals udvikling. Denman, der har boet i Roskilde det meste af sit liv, har studeret litteratur, arbejdet som journalist og været aktiv i Historisk Samfund for Roskilde Amt i over 20 år. Hans barndoms ture gennem området til Boserup Skov gav ham et tidligt og fascinerende indblik i Sankt Hans, som han beskriver som et sted, der både dækker over alvorlige psykiske lidelser og rummer en yderst interessant historie.

Hovedtemaer

Oprindelse: En Tvungen Flytning fra København

Sankt Hans Hospitals historie begynder ikke i Roskilde, men i København. I slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet lå byens psykiatriske hospital på Ladegården ved Søerne. Institutionen fungerede primært som et “opbevaringssted,” hvor samfundet kunne placere psykisk syge uden systematiseret behandling.

Den afgørende begivenhed, der førte til flytningen, var Napoleonskrigene. Danmarks alliance med Frankrig gjorde landet til en fjende af England, som havde vitale handelsinteresser i Østersøen. For at sikre fri sejlads bombarderede og belejrede englænderne København i 1807. Under dette angreb blev Ladegården ramt og i vid udstrækning ødelagt, hvilket efterlod byen uden sin primære psykiatriske institution.

Som løsning fandt Københavns Kommune på at flytte hospitalet til Bidstrup Gods ved Roskilde. Godset var tidligere blevet givet til kommunen af kongen som tak for byens modstand under en tidligere belejring – Svenskerkrigene i 1600-tallet. Flytningen fra de ødelagte bygninger på Ladegården til Bidstrup Gods blev gennemført gradvist.

Etableringen ved Bidstrup Gods: Terapi og Økonomi

Flytningen til Roskilde var baseret på en kombination af en ny behandlingsfilosofi og økonomisk pragmatisme.

• Terapeutisk Filosofi: Københavns fattigvæsen lagde stor vægt på de naturskønne omgivelser. Man mente, at “det gode vand,” “den friske luft” og de “skønne omgivelser” ville have en helbredende og beroligende effekt på patienterne. Denne idé om naturens helende kraft er et gennemgående træk for mange psykiatriske hospitaler fra perioden, som også ses i Middelfart, Kolding og Nykøbing Sjælland.

• Økonomisk Rationalitet: Til Bidstrup Gods hørte store arealer med agerjord, skov og mose. Dette skabte en form for cirkulær økonomi:

◦ Man kunne producere friske landbrugsvarer og hente brænde og hø til betydeligt lavere priser end på markedet i København.

◦ De patienter, der var i stand til det, kunne deltage i arbejdet. Dette gav dem en meningsfuld beskæftigelse og var en integreret del af hverdagen på hospitalet.

Årstallet 1816 regnes for Sankt Hans Hospitals stiftelsesår. Dette år var flytningen fuldendt, og – afgørende for historien om psykiatrien i Danmark – man ansatte den første overlæge. Dette markerer overgangen fra ren opbevaring til en systematisk, lægeligt funderet psykiatrisk behandling.

Tidlige Behandlingsforhold og Faglig Konflikt

De første årtier på Bidstrup Gods var præget af primitive forhold og barske behandlingsmetoder. De gamle herregårdsbygninger, kendt som “Slottet,” blev indrettet med syge- og fællesstuer, men også lejligheder til de ansatte, der således boede dør om dør med patienterne.

Sidefløjene blev ombygget til fængselscelle-lignende rum for urolige patienter. Dørene, som var genbrug fra Ladegården, havde en lille låge, hvorigennem personalet kunne observere patienterne og række mad ind. Bag cellerne var en overdækket gang, hvorfra man kunne tømme latrinerne uden at skulle ind til patienten. Vinduerne var placeret højt, hvilket gjorde cellerne mørke.

Behandlingen afspejlede tidens syn på psykisk sygdom og var ofte brutal. Metoderne omfattede:

• Pisk med ris

• Ørefigener

• Styrtebade

• Bindetrøjer (spændetrøjer)

• En spændestol

Disse forhold var udtryk for en fundamental lægefaglig konflikt, der prægede 1800-tallet:

Skole	Syn på Sindssyge	Behandlingsmetode
Psykiatere	Anså sindssyge som et udslag af synd og umoralsk opførsel.	Mente, at patienterne skulle “afrettes” gennem fysisk afstraffelse.
Somatikere	Anså sindssyge som en fysisk sygdom i hjernen eller nervesystemet.	Mente, at sygdommen skulle behandles med ro og omsorg.

Denne konflikt udspillede sig heftigt i faglige skrifter og den offentlige debat og var en central del af den psykiatriske behandlings udviklingshistorie. Interesserede kan i dag se eksempler på datidens behandlingsudstyr på Museum Sankt Hans, der ligger i Kurhuset.

Nyere udvikling indenfor psykiatrien

Siden 1950’erne er antallet af psykiatriske senge i Danmark faldet kraftigt, især efter 1970’erne, hvor man bevidst forkortede indlæggelser og flyttede behandling til ambulante og distriktspsykiatriske tilbud,

Den udvikling var kun mulig, fordi nye psykofarmaka gjorde det muligt at stabilisere patienter hurtigere og holde mange nogenlunde symptomfri uden langvarige indlæggelser.

Arkitektonisk og Behandlingsmæssigt Kvantepring: Kurhuset

I midten af 1800-tallet førte et stigende antal patienter til et akut behov for udvidelse. Københavns Kommune nedsatte en byggekomité og udskrev i 1852 en arkitektkonkurrence for et nyt “Kurhus” med plads til 120 patienter.

Konkurrencen blev vundet af Michael Gottlieb Bindesbøll, en af de vigtigste skikkelser i dansk arkitekturhistorie, kendt for hovedværker som Thorvaldsens Museum og for sin indflydelse på bl.a. Carlsbergs etiket og Brumleby. Bindesbøll satte en ny, høj arkitektonisk standard for Sankt Hans. Han trak sig dog fra projektet i protest, da byggekomiteen forlangte ændringer i hans tegninger. På trods af dette er det opførte bygningsværk i hovedsagen hans design.

Kurhuskomplekset blev taget i brug i 1860 og repræsenterede et “kvantespring” for hospitalet. Det var en internationalt set yderst moderne bygning, der husede:

• Lægeboliger

• Kontor til inspektøren

• Sankt Hans Kirke på førstesalen

• Patientboliger, der var opdelt efter social klasse: Velhavende patienter kunne få lejligheder, mens patienter på anden og tredje klasse boede på stuer med 2-5 senge. Nogle velstående familier opførte endda private villaer på området til deres indlagte pårørende.

I de følgende år blev der opført flere bygninger i tilknytning til Kurhuset, herunder Østerhus og Fjordhus til henholdsvis mænd og kvinder. Denne udbygning sikrede gradvist bedre forhold for de indlagte.

Sankt Hans som Samfund og Arbejdsplads

Sankt Hans Hospital udviklede sig til at være mere end et hospital; det var et stort, selvforsynende samfund og en af de største arbejdspladser i Roskilde.

• Boliger til personale: Den store medarbejderstab var en medvirkende årsag til opførelsen af boligkomplekset Rørmosen, der oprindeligt blev bygget på Københavns Kommunes grund for at huse plejere og sygeplejersker. Der blev også opført specifikke sygeplejerskeboliger i den vestlige del af området.

• Centralkøkkenet og Den Kolde Krig: Et stort centralkøkken blev opført på området under Den Kolde Krig. Det var dimensioneret således, at det i tilfælde af krig kunne bespise hele Roskildes befolkning. Bygningen fungerede som en daglig påmindelse om den geopolitiske spænding i efterkrigstiden.

På et tidspunkt (omkring midten af 1950’erne) var der ca. 2.500 indlagte patienter.

I samme periode var antallet af ansatte “næsten lige så mange” som de indlagte – altså næsten 2.500 ansatte.

Nutid og Fremtid: Bevaring og Byudvikling

I dag er Sankt Hans under transformation. Den vestlige del, nu kendt som Sankt Hans Vest, er overtaget af Roskilde Kommune og udvikles til en ny bydel. Mange af de historiske bygninger er fredede eller bevaringsværdige, hvilket betyder, at udviklingen sker med respekt for arkitekturen.

• Kurhuset: Er i dag ejet af Liljeborg-fonden, der er kendt for sit kvalitetsbevidste arbejde med bevaring og udvikling i Roskilde-området (bl.a. Sagafjord, Julemærkehjemmet og Fjordliv).

• Museum Sankt Hans: Er placeret i Kurhusets underetage og giver et unikt indblik i hospitalets og psykiatriens historie. Museet har gratis adgang, men begrænsede åbningstider.

• Sankt Hans Kirke: Er normalt ikke åben for offentligheden, men kan opleves én gang årligt ved en julekoncert arrangeret af Sankt Jørgensbjerg Kirke.

Markhusene

Ét af tre nye boligfelter (sammen med Enghus og Parkhus).
Ca. 3.700 m² planlagt boligareal, primært private boliger.
Midlertidigt brugt til indkvartering af ukrainske flygtninge frem til 2026.

Parcelgårdshusene

Planlagt ny boligbebyggelse ved Parcelgårdsvej, hvor de nuværende tjenesteboliger (bl.a. nr. 4 og 6) ligger.
Skal erstatte ikke-bevaringsværdige huse og opføres som moderne boliger, op til ca. 2½ etage / 12 m.
Skal rumme en andel almene boliger som led i målet om 25 % almene boliger på Sankt Hans.

Parcelgårdsvej

Parcelgårdsvej 2: er et “fint eksempel på et Bedre Byggeskikshus”, som man ønsker at bevare, og skal sælges som et bevaringsværdigt en- eller tofamilieshus.
Parcelgårdsvej 4 og 6: indgår i det område, hvor kommunen har besluttet, at de eksisterende, ikke-bevaringsværdige bygninger på sigt skal fjernes og erstattes af ny boligbebyggelse (Parcelgårdshusene).

Tidsmæssigt er det lagt ind i perioden 2025-2028 med skitseprojekter, lokalplan og efterfølgende salg/udbygning, men uden en præcis dato for hvornår 4 og 6 faktisk rives ned.

Eksisterende og nye boliger

Bygninger, der kan blive til boliger

Krathus
Vesterhus
Østerhus – solgt, igangværende renovering
Sønderhus – solgt, igangværende renovering
Nørrehus – solgt
Slottets hovedbygning
Slottets østfløj
Slottets østfløj
Parcelgårdsvej 2
Markhusene
Fjordhus

Mulighed for nyt byggeri

Enghus
Parkhus
Parcelhusene

https://sankthans.roskilde.dk/media/kpxffpt3/oversigtskort-boligtyper.jpg

Byggestil

Den overvejende byggestil på Sankt Hans-området i Roskilde betegnes som historicisme.

Det er især knyttet til Kurhuset og de andre midt-1800-tals bygninger tegnet (og præget) af Gottlieb Bindesbøll: gule teglstensbygninger i et stort, symmetrisk anlæg, inspireret af datidens engelske landskabsparker og historicismens formsprog.

“Historicisme” er en betegnelse for en byggestil og en måde at tænke arkitektur på i 1800-tallet.

Kort sagt: Historicisme = man bygger nye huse i stil med tidligere tiders arkitektur.

Lidt mere udfoldet:

I historicismen gør arkitekter bevidst brug af gamle stilarter – fx:

gotik (spidse buer, kirkestil)
renæssance (symmetri, søjler, “palæ-agtigt”)
romansk stil (runde buer, tunge mure)
klassicisme/antik (søjler, temple-udtryk)

Men de gør det i moderne bygninger for deres egen tid (især midt/slut 1800-tallet). Man “låner” altså formsprog, motiver og detaljer fra historien og sætter dem sammen på nye måder.

Derfor hedder det historicisme – fordi det er historien som stilkatalog.

Kendetegn ved historicistisk byggeri. Typisk ser man:

Blandinger af flere historiske stilarter i samme bygning
Gule eller røde murstensbygninger med dekorative detaljer (gesimser, bånd, buer osv.)
Stramt planlagt anlæg – fx symmetriske hovedbygninger og fløje

En idé om, at arkitekturen skal udtrykke noget “ophøjet”, dannet og civiliseret ved at trække på fortiden.

På Sankt Hans (psykiatrisk hospital) ser du historicismen i:

De gule teglstensbygninger
De gennemtænkte, symmetriske anlæg
Brugen af klassiske og middelalderligt inspirerede former, selvom bygningerne er fra 1800-tallet

Man kan sige, at bygningerne ser “gamle” og “traditionsrige” ud, selv om de – da de blev opført – var moderne institutioner.

Læs mere om historicisme HER

Man kan følge historien og udviklingen af Sankt Hans Vest HER

(Og man kan også blive ledt videre til nogle podwalks om stedet)

Se billeder om Sankt Hans fra vores billedgalleri

27. november 2025

Vognmand Bent Dyring

Så er der endnu et afsnit i vores serie “Arbejdspladser i Roskilde”. Denne gang er det vognmand Bent Dyring fra det tidligere så kendte vognmandsfirma Brdr. Dyring her fra Roskilde. Bent er i dag 82 år men er “still going strong” og er fyldt med historier om et langt og spændende arbejdsliv. Og om hvordan tingene har udviklet sig her i Roskilde. Og hvordan 3 brødre kan arbejde tæt sammen.
Niels og Peter har haft besøg af ham og det er der kommet en god samtale ud af. Prøv at lytte med.

Kort Resume

Podcasten er en fascinerende mundtlig beretning af Bent Dyring, der som tidligere vognmand fra Roskilde giver et dybdegående indblik i firmaet Brødrene Dyrings næsten århundrede lange udvikling. Historien strækker sig fra firmaets spæde start med hestevogne i 1939/40 til overgangen til rigtige hestekræfter (lastbiler) i de tidlige 1950’ere og den efterfølgende specialisering i kranarbejde. Dyring beskriver branchens enorme teknologiske udvikling—fra simple håndtip lastbiler og små kraner til selvbyggede specialkraner på op til 150 tons—samt de udfordringer og sjove oplevelser, de tre brødre stod over for i deres virke, herunder deres førende rolle på Sjællands kranmarked og en næsten gennemført salgsaftale med DSV.

Artikel: Vognmandsfirmaet Brødrene Dyrings Historie og Udvikling

Denne artikel sammenfatter historien og udviklingen for vognmandsfirmaet Brødrene Dyring fra Roskilde, baseret på en dybdegående beretning fra tidligere medejer Bent Dyring.

Firmaet, grundlagt af brødrenes far omkring 1939-1940 med hestevogne, gennemgik en markant transformation og blev en pioner inden for specialtransporter. I 1973 overtog de tre brødre forretningen og specialiserede sig yderligere i avanceret kranarbejde, hvilket gjorde dem markedsførende på Sjælland i 15-20 år. De var kendt for at udvikle og specialbygge deres egne kraner, herunder en 150-tons kran, for at løse opgaver, som markedet ikke kunne levere udstyr til. Firmaets historie er præget af teknologisk innovation, betydningsfulde infrastrukturprojekter som gasledningsnettet, komplekse løft af kulturskatte som vikingeskibet Havhingsten, samt branchemæssige udfordringer som skiftende lovgivning og rekruttering. I 2008 overtog Bents søn firmaet, som senere blev afviklet i sin traditionelle form og omdannet til en konsulentvirksomhed på grund af udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Beretningen giver et unikt indblik i vognmandsbranchens udvikling over mere end 60 år.

Firmaets Oprindelse og Evolution

Starten med Heste (ca. 1939-1950)

• Grundlæggelse: Firmaet blev startet af Bent Dyrings far omkring 1939 eller 1940. De første operationer var baseret på transport med heste.

• Beliggenhed: Hestene var opstaldet i baggården til en købmandsforretning på Ringstedvej i Roskilde. Familien boede på Th. Nielsens Vej 11, tæt ved jernbanen.

• Hestenes Betydning: Heste forblev en del af familien, selv efter overgangen til lastbiler. Familien havde op til syv-otte rideheste stående i det gamle ridehus i Rødmosen, og Bent Dyring red selv i over 20 år.

Overgangen til Lastbiler (1950’erne – 1960’erne)

• Første Lastbiler: Skiftet fra heste til lastbiler fandt sted i begyndelsen af 1950’erne. Den første lastbil var en “trigangen”, efterfulgt af en engelsk model af mærket “Geaj” (G-A-Y), som havde motoren placeret under førerhuset.

(Triangel var et dansk mærke af lastbiler, busser og brandbiler, produceret i Odense af De forenede Automobilfabrikker fra ca. 1918 til 1950’erne. Navnet Triangel kom af, at firmaet var en sammenslutning af tre mærker: Thrige, JAN og Anglo-Dane.)

• Teknologisk Udvikling: De tidlige lastbiler havde håndtip med tandstænger, en teknologi Bent Dyring husker fra faderens jordkørsel til anlæggelsen af motorvejsrampen ved Ringstedvej omkring 1955.

• Udvidelse af Vognparken: I 1960’erne blev vognparken udvidet med mærker som Bedford, Ford og Volvo. Firmaet kørte med Volvo fra starten af 60’erne til 1968, hvor de skiftede til Scania på grund af dårlige erfaringer med nogle Volvo-modeller. Scania forblev herefter firmaets foretrukne mærke.

• Flytning og Vækst: Firmaet flyttede i 1968 til Køgevej 149 (senere omdøbt til Søndermarksvej 11), hvor de havde et stort garageanlæg ved siden af asfaltfabrikken. De havde desuden 17 garagepladser ved Roskilde Ring.

Etableringen af Brødrene Dyring (1973)

• Generationsskifte: I 1973 overtog sønnerne firmaet, som herefter fik navnet Brødrene Dyring. Bent Dyring overtog først, og hans to brødre kom med kort efter.

• Arbejdsfordeling: Faderen fortsatte med at varetage kontorarbejdet frem til sin død i 1990. Efter faderens stop i 1973 overtog Bent Dyring den administrative styring af firmaet, assisteret af en bogholder. Brødrene kørte selv med hver deres store kran.

Generationsskifte og Ny Forretningsmodel (fra 2008)

• Sønnens Overtagelse: I 2008 overtog Bents søn forretningen. I 1990 var firmaet flyttet til det tidligere HT-anlæg på Industrivej, som de havde købt.

• Afvikling af Driften: Sønnen valgte at afvikle vognmandsdriften med egne biler. Beslutningen blev fremskyndet af, at det var svært at få unge chauffører til at køre om natten, hvilket specialtransporter ofte kræver, samt at to erfarne medarbejdere skiftede til konkurrenten BMS.

• Ny Forretningsmodel: Firmaet eksisterer i dag som en konsulentvirksomhed, der fra en base i Sandby (mellem Ringsted og Næstved) formidler transportopgaver for mange af de gamle kunder uden selv at have biler.

Specialisering og Markedslederskab inden for Krantransport

Brødrene Dyring specialiserede sig tidligt i kranarbejde, hvilket udgjorde omkring 30% af firmaets samlede virke og var kernen i deres succes.

Pionerarbejde og Teknologisk Udvikling

• Markedsleder: I en periode på 15-20 år var Brødrene Dyring førende på kranmarkedet på Sjælland.

• Første Kraner: Den første kran var en 3-tons Hiab-kran, anskaffet i starten af 1960’erne. Kort efter fulgte en 3,5-tons Foco-kran. Dette gjorde dem til det tredje firma i Roskilde med en kranbil, efter den gamle Rickard Nielsen og Frede Rasmussen.

• Kapacitetsudvikling: Kranernes løfteevne voksede hurtigt til 4,5 tons, 7 tons og 12 tons. Senere ændredes måleenheden fra tons til tonsmeter, som angiver løfteevnen på en meters afstand (f.eks. kan en 12 tonsmeter-kran løfte 12 tons på 1 meters arm).

Innovation og Specialbyggede Kraner

• Egenudvikling: Da markedet ikke kunne levere kraner, der var store nok til firmaets behov, fik de selv designet og bygget tre store kraner: en 30-tons, en 50-tons og en 150-tons kran. Udviklingen var en betydelig investering; alene tegningerne til en kran i 1970’erne kostede 300.000 kr.

• Baggrund som Smed: Bent Dyrings uddannelse som klejnsmed var afgørende. Han kunne selv udføre reparationer og specialtilpasninger. Et eksempel var modificeringen af SKB-kraner, hvor der blev påsvejset ekstra øjer, så firmaet selv kunne læsse 6,1-tons betonrør for Unicon.

• Samarbejde om Udvikling: Firmaet deltog aktivt i udviklingsprojekter, blandt andet med Højbjerg Kraner i Aarhus om udviklingen af 50 og 70 tonsmeter-kraner.

Udfordringer med Lovgivning og Vægtgrænser

• Akseltryk: Et vedvarende problem var, at de store kranbiler ofte overskred det lovlige forakseltryk på 8 tons. For at blive godkendt til syn måtte man ofte midlertidigt afmontere ekstraudstyr.

• Politiets Indsats: Omkring 2010-2012 intensiverede politiet kontrollen med kranbiler. Dette tvang mange vognmænd til at omregistrere deres biler som blokvogne, hvilket betød, at de kun måtte bruges som kran og ikke måtte medbringe last. Dette var et stort slag for branchen.

Væsentlige Projekter og Opgaver

Brødrene Dyring var involveret i en lang række markante og ofte komplekse opgaver.

Kategori	Projektbeskrivelse	Detaljer
Lokale Projekter	Opstilling af altaner på Kongebakken	En af de første store opgaver i slutningen af 1960’erne, hvor de udkonkurrerede BMS med mere fleksibelt udstyr.
	Flytning af skur fra Slagteriskolen	Et 6,2 meter bredt skur blev flyttet til golfbanen under politieskorte.
	Opstilling af den røde gangbro	Broen over Ringvejen ved KFM’s boldbaner.
	Håndtering af både i Roskilde Havn	En fast opgave, hvor bådenes størrelse voksede fra 3,5 tons (anset som en stor båd tidligere) til 15-20 tons.
Nationale Opgaver	Gasledningsprojektet	I et treårigt samarbejde med DSV blev der kørt gasrør fra Esbjerg. Hver aften kl. 22 kørte en kranbil til Esbjerg for at læsse rør på lastbiler og togvogne.
Kulturhistorie	Transport af “Havhingsten”	Vikingeskibet blev transporteret til en udstilling i Berlin. Skibet pådrog sig en mindre skade under ombordkørsel på færgen.
	Løft af vikingeskib i København	Skibet blev beskadiget under løftet, da ejerne nægtede at fjerne ballaststenene. Brødrene Dyring havde fraskrevet sig ansvaret skriftligt.

Forretningsdrift og Brancheindsigt

Familiedynamik og Ledelsesprincipper

• Enighedsprincippet: De tre brødre havde en fast aftale om, at ingen beslutninger blev truffet, medmindre alle tre var enige.

• Fokus på Kerneforretningen: Deres far rådede dem til at holde sig til det, de var gode til – kraner. Dette princip betød, at de afviste at udvide til andre forretningsområder som f.eks. slamsugning, selvom Bent Dyring så et potentiale.

Konkurrencesituationen i Roskilde

• Lokale Vognmænd: Bent Dyring nævner en række andre store vognmænd i Roskilde, herunder Fred Rasmussen (også med store kraner), Jørgen Kold, Gunner Henriksen (kendt for Rockwool-kørsel), samt brødrene Jørgen Rickert og Knud Nielsen.

• Uudnyttet Synergi: Brødrene Rickert og Nielsen kunne ikke samarbejde, selvom deres forretninger var komplementære (asfaltkørsel om sommeren og oliekørsel om vinteren).

• Konkurrence fra Medarbejdere: En udfordring i de senere år var, at dygtige kranførere startede for sig selv. De underbød ofte priserne med 10%, men manglede ofte kapital til de store, uforudsete udgifter som f.eks. et kraneftersyn til 140.000 kr.

Den Afbrudte Handel med DSV

• Salgsplaner: I 1998 var der indgået en aftale om at sælge Brødrene Dyring til DSV for 70 millioner kroner. Aftalen var fuldt forhandlet og godkendt.

• Kollaps af Handlen: To dage før overtagelsen krævede DSV en genvurdering af alle biler og en deponering på 17 millioner kroner som garanti for omsætningen. Brødrene opfattede dette som et forsøg på at presse prisen og afblæste handlen øjeblikkeligt.

Brancheudfordringer og Foreningsarbejde

• Aktiv i Branchen: Bent Dyring var dybt engageret i branchens organisationer. Han sad i bestyrelsen for Kran Erfagruppen, Roskilde Vognmandsforening, og Københavns Vognmandslaug.

• Indflydelse på Lovgivning: Gennem sit arbejde var han med til at påvirke reglerne for specialtransport. Han var bl.a. med til at opnå en aftale med Færdselsstyrelsen, der tillod brug af bagudvendte kameraer på sættevogne på motorvejen som erstatning for ledsagerbiler.

• Koordinering af Kommunal Kørsel: I en periode varetog Bent Dyring fordelingen af al kørsel for Roskilde Kommune, fra snerydning til materialetransport. Dengang var der 117 registrerede vognmænd i Roskilde, de fleste dog med kun én bil.

Andre Forretningsområder

Udover specialtransport med kran havde firmaet en betydelig forretning inden for materialekørsel.

• Gruskørsel for Unicon: Brødrene Dyring varetog i mange år al gruskørsel for Unicon. De havde fast fire hængertræk, der kørte grus, sten og skærver fra grusgrave i Gammelrand (Kalundborg), Løve (Sorø) og Mogenstrup (ved Næstved). Kørslen fra Mogenstrup stod på i 3-4 år, da dette grus blev anset for at have den bedste kvalitet til støbning.

• Import af Specialmaterialer: De transporterede også store mængder granitskærver fra Sverige og Norge til Unicon. Disse blev brugt til facader med frilagt sten. Bents far rejste ofte med en ingeniør fra Unicon for at finde sten med den helt rigtige farve til specifikke byggeprojekter.

Se billeder fra Vognmandsfirmaet Dyring i vores billedgalleri

10. november 2025

Tag: personer

Grusgravningens Dobbeltrolle: Råstofkilde og Fremtidigt Landskab

Forvaltning og Lovgivning: Et Komplekst Samspil

Grundvandsbeskyttelse

Transformationen af Landskabet: Case-studier fra Roskilde-egnen

Hedeland: Fra Månelandskab til Naturpark

Himmelsøen og Lynghøjsøerne

Festivalpladsen: En Aktuel Udfordring

Andre Eksempler

Biodiversitet i de Nye Landskaber: Muligheder og Begrænsninger

Et Nyt Udgangspunkt for Naturen

Fugleliv og Udfordringen fra Roskilde Lufthavn

Padder og Fisk

Fremtidsperspektiver og Konklusion

De centrale konklusioner er:

Introduktion: Gunilla Rasmussen og Visionen for Byudvikling

Casestudie: Bydelen Musicon

En Unik Udviklingsstrategi: Samskabelse og Facilitering

“Slow Urbanism”: Fordelene ved en Langsom Start

Kulturelle Ankerpunkter: Højskole og Rockmuseum

Designprincipper for en Kreativ Bydel

Vurdering og Resultater: Relationer som Primær Attraktionsværdi

Fremtidsperspektiver: Projektet ved Vandtårnet på Bymarken

Personlig Tilknytning og Nyt Engagement

Vandtårnet som Symbol for en Bæredygtig Fremtid

Etablering og Historisk Betydning

Danmarks Første Motel

Strategisk Placering

Vigtige Datoer og Begivenheder

Arbejdspladsen og Kulturen

Et Attraktivt Arbejdsmiljø

Medarbejdernes Roller og Opgaver

Ledelse

Familie og Generationer

Gastronomi og Kundekreds

Menu og Kulinariske Kendetegn

En Bred og Loyal Kundekreds

Kendte Gæster

Faciliteter og Fremtidsplaner

Værelser og Indkvartering

Lukning og Nuværende Tilstand

Fremtidige Udviklingsplaner

1. Niels Jørgen Rasmussens Lærergerning: En Oversigt

2. Østervangsskolens Guldalder: Pædagogisk Frihed og Kreativitet

3. Skiftende Tider: Bureaukrati og Årsager til Pensionering

4. Faglighed, Fællesskab og Skolens Arv

5. Livet som Pensionist: Et Aktivt og Kreativt Virke

1. Strategisk Hovedprincip: Den Grønne Ring og Byfortætning

2. Centrale Naturprojekter og Arealudvikling

3. Multifunktionalitet som Løsning på Arealpres

4. Formidling, Rekreation og Kulturarv

5. Roskilde Fjord: Miljøindsats og Innovation

6. Den Politiske Dimension: Konsensus og Kompromis

En podcast med Jakob Caspersen

Lützhøfts Købmandsgaard – en podcast med Jakob Caspersen

Museet Lützhøfts Købmandsgaard: En Levende Tidslomme

Museumsinspektør Jakob Kaspersen

Købmandsgårdens Historiske Kontekst

Lützhøfts Overlevelse

Hverdag og Socialt Liv omkring 1920

Nøglepersoner og Sociale Relationer

Folkesundhed og Kost

Museets Særlige Varer og Produkter

Museets Rækkevidde og Succes i Dag

1. Professionel Baggrund og Karriereforløb

2. Østervangskolens Særlige Kultur og Pædagogik

3. Centrale Projekter og Initiativer

4. Forandringer i Lærerfaget og Årsager til Pensionering

5. Livet som Aktiv Pensionist

De centrale temaer er:

Introduktion: En Kirke Skabt af Pionerånd

De Interviewede Nøglepersoner

Kirkens DNA: Folkelighed og Fællesskab

Arkitektur og Atmosfære

Musikalsk Profil

Et Væld af Aktiviteter

Et Unikt Arbejdsmiljø og Tværgående Roller

Samarbejde og Kollegialitet

Udvidede Jobfunktioner

Strategi og Tilpasningsevne: Kirkens Udvikling